Bestyrelsen på Sportsefterskolen SINE er igen fuldtallig
Maj 2011 Årgang 40 nr. 2 ISSN 0905-1635 Aktivitet på Anna Møller, Nyhavn. foto: Arne Gotved 1 REDAKTIONEN: Redaktør Grafiker Jollestof Annoncer Andrea Gotved, Viborggade 74, 2. th., 2100 Ø Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv., 2200 N Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft Næstformand Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig Best. medlem Jørn Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 1. suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup 2. suppleant Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 2275 5135 2033 9162 5945 1015 / 2589 1080 [email protected] [email protected] [email protected] 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome. net 4017 6132 2148 7159 2488 8030 2140 0374 2016 1089 9753 1331 2042 9058 6440 1877 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Revisor Revisor. supp. Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Vacant 4156 9013 [email protected] TS-LOKALFOLK: Nordjylland Djursland Limfjorden Vestkysten Østjylland Sønderjylland Østfyn Vestfyn Sydfyn Nordsjælland Vestsjælland Lolland Isefjord Køge Bugt Kbh. Chr. havn Kbh. Nyhavn Bornholm Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 9813 2957 8634 4881 / 6129 4881 9759 7300 / 5118 4354 9897 7173 8624 2440 / 2143 2296 7458 4124 / 2143 4214 6532 3966 / 2169 6455 6440 1877 4181 2343 4970 8509 5885 5446 / 60921504 2823 4018 4717 9341 / 2449 0779 5665 0636 / 3022 1298 3254 3853 4085 6017 56954414 / 2993 5695 br@math. aau.dk [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] ingelise@brandt. mail.dk kirst. mik. flem@mail. tele.dk [email protected] [email protected] [email protected] anvar@post. tdcadsl.dk [email protected] [email protected] 2148 7159 [email protected] [email protected] REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060 KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Tornskadevej 397, st., 4900 Nakskov 2 5599 9518 8616 8184 4043 4899 (hverdage 8 - 16) Foråret er kommet TS-sekretariatet v/Lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: 7023 4049 e-mail: [email protected] Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlems annoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2) Medlemskontingent for 2010, kr. 350, Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. For uden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: • Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, • Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, • Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, • Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRTkr. 900, • Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 3 er 15. juni 2011 Blad 2 er altid dejligt at gå i gang med, det er fyldt med alle de gode ting der skal ske i løbet af sommeren. Pinse i København og så alle de sejladser der er at se frem til, nu er de pludselig inden for rækkevidde! Som altid fylder Pinsestævnet meget i dette blad – der bliver arbejdet på højtryk i og omkring Nyhavn, for at give os et brag af et stævne. Det kan I læse meget mere om på de følgende sider. Medlemsmødet i marts blev også holdt i København, nærmere betegnet Valby, der var et flot fremmøde til et overdådigt arrangement, det var en fornøjelse at deltage! I denne udgave af bladet er der skrevet om både formiddagen på ANNA MØLLER samt eftermiddag og aften i TIBs lokaler. Bølgerne går højt ind imellem, således er der også en smule bølgegang i dette blad – men det er også det vi er her for, en mulighed for at alle kan komme til orde, med stort og småt, sjovt og alvorligt. Jeg mener det er det der er med at gøre bladet mangfoldigt, og for os alle. Alle meninger er velkomne, så længe tonen er ordentlig. Det var lidt om indholdet i dette blad. Jeg har tidligere skrevet om at vi påtænker at starte en ny artikelserie, der kan virke både som inspiration men også som vidensdeling. Jeg håber, at det snart kommer i stand, men da vi stadig mangler velordnet materiale, bliver det nok først en realitet senere på året. Det var ordene for denne gang – god arbejdslyst derude, med alle store og små projekter, jeg håber vi ses på vandet! Andrea Gotved 3 Formanden har ordet Indkaldelse til Generalforsamling Af Poul-Erik Clausen, formand Pinsesøndag, den 12. juni 2011, kl. 10:00 i Nyhavn Forårsklargøringen af vore skibe rundt om i landet er i fuld gang – pinsen nærmer sig – og snart stævner vi mod Nyhavn i København. Dagsorden iflg. vedtægterne: For 35 år siden bar det arbejde som Nyhavnsforeningen og TS havde været med til at arbejde på frugt. Nyhavn blev etableret som veteranskibshavn, og vore skibe fik pludselig et autentisk miljø at ligge i. Nyhavn er med sit unikke miljø, en af Danmarks mest besøgte turiststeder, og deraf også et interessant for økonomiske interesser, som det trækplaster det er. 1. Valg af dirigent 2.Beretning 3.Regnskab 4. Indkomne forslag a. Bestyrelsen foreslår ændring af lovenes § 8 Lokalfolk. 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg til bestyrelse i henh. t § 7 7.Eventuelt For år tilbage blev det første Gøge æg lagt i havnen, ved at havnerundfarterne fik anløbsplads. Vi kender alle fra Nyhavnsforeningens mange opråb, hvad det har betydet, med øget trafik af havnerundfarter, med deraf påsejling og følgeskader på de TS skibe der ligger i havnen. På det seneste har myndighederne givet dispentation på, at der må etableres et teater- og kontorfacaliteter på en gammel ombygget jernpram, der er blevet placeret inden for Nyhavnsbroen, hvor fredningsmyndighederne ellers stiller store krav både til bygningerne, men også for inventaret på Nyhavn. På valg er (pkt. 6): Kasserer: Egon Hansen, modtager genvalg 3 bestyrelsesmedlemmer: Nis-Edwin List-Petersen, modtager genvalg, Alexander Feirup, modtager ikke genvalg, Jørn ’Jønne’ Hansen, modtager ikke genvalg Med en placering lige inden for broen på den sydlige kaj, har kommunen dermed inddraget arealerne til reparationskajen og materialeoplagringen på kajen. Nyhavnsforeningen og vore TS skibe har en ulige kamp for at bevare det autenstiske miljø og veteranskibshavn i Nyhavn. Ingen tvivl om at TS er nødsaget til at have en kritisk holdning til, at myndighederne endnu engang har tilladt, at der udklækkes et Gøge æg i Nyhavn 2 bestyrelsessuppleanter: Karsten Heide, modtager genvalg Jens Glinvad, modtager genvalg Vel mødt Poul-Erik Clausen Formand TS Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Følg også med på www.ts-skib.dk 1 Revisor: Kirsten Hjort, modtager genvalg 1 Revisorsuppleant: Vacant Godkendelse af lokalfolk. 4 Invitation fra Frank Jensen 11-01-2011 Sagsnr. 2011-5214 Velkommen til Københavns Havn Danmark har en lang og stolt tradition for sejlads og sømandskab, både som søfarende handelsnation, i vores flåde og gennem de mange amatører og professionelle lystsejlere. København har gennem historien haft en central rolle for det maritime Danmark. Det var på Bremerholm og senere på Holmen i København kongen anlagde flådens orlogsværft, der fra 1500 tallet og frem byggede nye skibe til den danske flåde. Helt naturligt var det også her flåden havde sin øverste kommando. I det civile, dannede københavnske borgere den første danske amatørsejlskole, Københavns Amatør Sejlklub, der de sidste 120 år har givet almindelige københavnere grundlæggende sejlfærdigheder. Da interessen for sejlsport siden den gang er vokset, er der heldigvis kommet mange andre sejlskoler og foreninger til i København. Flere af dem underviser stadig i dag eleverne i at sejle i gamle træskibe, folkebåde såvel som fjordjoller og alskens dejlige skuder. Træskibe og sejlads er en integreret del af Københavns fortid og nutid og jeg håber, at byen kan være med til at understøtte, at traditionen og skibene også bliver en del af vores fælles fremtid. Det er altid en stor oplevelse at nyde de gamle træskibe, der ligger flere steder i København. Skibene fascinerer unge såvel som gamle og det er derfor en fornøjelse, at københavnerne og byens gæster, denne pinse kan besøge de mange flotte fartøjer i Nyhavn Træskibe er en levende del af den Københavnske kulturarv, og det er derfor en stor glæde for mig som byens overborgmester at indbyde til dette års Træskibstræf! Vel mødt og god vind. Frank Jensen Overborgmester 5 Dokumentnr. 2011-23854 Velkommen til Københavns Havn Danmark har en lang og stolt tradition både som søfarende handelsnation, i vo amatører og professionelle lystsejlere. København har gennem historien haft e Danmark. Det var på Bremerholm og s kongen anlagde flådens orlogsværft, de byggede nye skibe til den danske flåde flåden havde sin øverste kommando. I det civile, dannede københavnske bor amatørsejlskole, Københavns Amatør S har givet almindelige københavnere gr Da interessen for sejlsport siden den ga kommet mange andre sejlskoler og for af dem underviser stadig i dag eleverne folkebåde såvel som fjordjoller og alsk Træskibe og sejlads er en integreret de og jeg håber, at byen kan være med til skibene også bliver en del af vores fæll oplevelse at nyde de gamle træskibe, d København. Skibene fascinerer unge så en fornøjelse, at københavnerne og bye besøge de mange flotte fartøjer i Nyhav Træskibe er en levende del af den Køb derfor en stor glæde for mig som byens dette års Træskibstræf! Vel mødt og god vind. Velkommen til pinsetræf i Nyhavn og Gammelholm Nyhavns Skipperlaug har i år fornøjelsen af at invitere jer til pinsestævne, og vi håber, at vi sammen får nogle fantastiske dage i de historiske rammer. Det er første gang, at København er værtsby for Træskibs Sammenslutningens årlige pinsestævne, og vi forventer, at rigtig mange københavnere og turister vil kigge forbi og betragte vores smukke fartøjer. Det centrale samlingssted bliver i Havnegade på Gammelholm, hvor telte og boder vil blive opstillet. Husk, at I er meget velkomne til at medbringe lokale delikatesser, informere om jeres skibe, sælge egne husflidssysler, maritime produkter etc., så vi sammen kan opbygge en markedspladsstemning på kajen og skibene. Tilmelding og spørgsmål vedr. boder rettes til Gert Iversen, tlf. 20 16 10 89. Skibene placeres, så mindre fartøjer ligger i Nyhavnskanalen og større fartøjer i Havnegade, hvor der indrettes et ungdomshjørne til spejder- og projektskibe, så de unge kan hygge sig sammen. Pakkemestre er Gert Iversen i samarbejde med havneassistent Jens Frank og vores lokale havnefoged i Nyhavn, Jimmy Andersen. Husk at anmelde jeres ankomst, når I er sejlet igennem Lynetteløbet, så I kan få anvist den rette plads! Fredag aften skal være hyggeaften i teltet, så man kan snakke sammen uden at blive overdøvet af høj musik. Dagens ret kan købes fra kl. 18.00 - 20.00. Der er mulighed for at spille akustisk musik på scenen, så medbring gerne instrumenter til denne lejlighed. Ellers vil vi glæde jer med musik i løbet af stævnedagene, fx De Glade Sømænd, Dale Smith Blues Band, Fætter Mikkel, Johnny Guitar……. Vi glæder os til at se jer, og med citat fra Sigfred Pedersens Nyhavnsvise ”… Vi har øl i stride strømme, vi har sang og banjospil”, håber vi på nogle festlige dage omkring Nyhavn. Med ønsket om god sejlads samt sol & vind i rette doser! De bedste hilsener fra alle os i Nyhavns Skipperlaug 6 Formand for Nyhavns Skipperlaug, Jørgen Krumbæk Hansen fra WOTAN, Foto Niels Majgard. TS-lokalmand Nyhavn, Eric Erichsen, Foto LOTTE BRINCHs arkiv Nyhavns Havnefoged, Jimmy Andersen fra BIRGITTE HELLE, Foto Niels Majgaar Program for pinsestævnet 2011 NB! Tilmelding til årets pinsestævne vil alene kunne ske på www.ts-skib.dk Torsdag d. 9.juni Fra morgenstunden Skibe ankommer i lind strøm til Havnegade og Nyhavn. formiddag skal 8 joller hæves op og søsættes fra coasteren CAROLINE S. For broåbning i Nyhavn kontaktes den lokale havnefoged, Jimmy Andersen fra BIRGITTE HELLE, på tlf. 21658375. BEMÆRK, at der på hverdage er spærretid for åbning af Nyhavnsbroen i tidsrummet 7.00-9.00 samt 15.00-18.00. Kl. 12.00Jesper Christensen, Næstformand for Borgerrepræsentationen og formand for TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN, Poul-Erik Clausen, åbner stævnet. SKIBSBEVARINGSFONDEN uddeler certifikatet Historisk Monument til TS-skibe. Kl. 12.30Skippermøde på SVALAN. Jørgen Krumbæk fra Nyhavns Skipperlaug skitserer ruten. Kl. 13.00-15.00Præsentationssejlads på Øresund. Troels Kløvedal og Arne Gotved beskriver skibene. VIPskibe er LILLA DAN og WOTAN. Kl. 13.30-15.00Jollesejlads i inderhavnen-smakkejoller og kvaser giver opvisning. Kl. 15.00-17.00Åbent skib for publikum. Velkommen om bord! Kl. 17.00Præmieuddeling og tale på havnen foran festteltet. Kl. 19.00Skafning i festteltet for tilmeldte TS´ere. Fætter Mikkel leverer musikken. Kl. 21.50Trompetfanfare. Solen blæses ned. Flag nedtages. Kl. 00.00 Festteltet lukker. Kl. 18.00De Glade Sømænd spiller i Nyhavn og Havnegade Kl. 19.00Indslag om træskibsstævnet i AFTENSHOWET. Live fra DR-studiet i Nyhavn / Havnegade. Fredag d. 10. juni Kl. 12.00-17.30Aktiviteter på havnen; boder, udstillinger åbner for publikum Kl. 12.00-23.45 Festteltet åbent for offentligheden Kl. 15.00 Dale Smith Blues Band spiller i Havnegade Kl. 18.00-20.00 Dagens Ret er Skippergryde, og kan købes i Festteltet i Havnegade for kr. 50,Kl. 21.48 Trompetfanfare. Solen blæses ned. Flag nedtages. Lørdag d. 11. juni Kl. 8.00 -9.30 Gratis morgenmad i festteltet for stævnedeltagere. Kl. 10.00-17.30 Diverse boder på havnen åbent for publikum. Kl. 10.00-11.00 Rundvisning for stævnedeltagere i Nyhavn v. Arne Gotved. Mødested: DR-studiet i Havnegade Kl. 10.30 Nye medlemmer kan møde TS-formanden, Poul Erik Clausen på EBBA AAEN. Kl. 11.00 Orlogsmuseets travaljer KONGEN og HVALEN ankommer med søfolk i historiske uniformer. Søndag d. 12. juni Kl. 8.00-9.30Gratis morgenmad i festteltet for stævnedeltagere. Kl. 10.00-18.00Diverse boder på havnen åbner for publikum. Kl. 10.00-12.00Generalforsamling i festteltet, havnefogeden giver den aktuelle vejrudsigt inden afsejling. Kl. 13.00Skibe stævner hjemover i løbet af eftermiddagen. Kl. 13.30-18.00 Musik på kajen / teltet. 7 Besejling af Københavns Havn Det er med stor glæde at By og Havn kan byde TS-Pinsestævnet velkommen til Københavns Havn, vi ser frem til at Københavns Borger vil få nogle oplevelsesrige dage, med fremvisning af Jeres flotte gamle træskibe, dermed også at byens borger kan få en forståelse for hvorledes det maritime har udviklet sig gennem tiderne, ligeledes vigtigheden i at bevare de gamle træ-sejlskibe fremover, da hvert enkelt fartøj har sin historie at fortælle. Det er det By og Havn glæder sig allermest til i forbindelse med afvikling af jeres pinsestævne her i Københavns Havn. Med hensyn til hvorledes i skal besejle Københavns Havn, samt øvrige forhold der gør sig gældende under jeres ophold i Havnen, kan følgende oplyses. Al sejlads skal foregå gennem Lynetteløbet (det er kun erhvervstrafikken der må benytte Kronløbet) Sejlads i Yderhavnen, nord for Toldboden, skal foregå i havnens østlige side, øst for de gule spicialafmærkninger. Sejlads i havnen skal foregå med forsigtighed og må ikke være til gene for den øvrige trafik. Al henvendelse til Københavns Havn (Havnekontoret) skal ske på VHF. Kanal 12. Inden for Københavns Havns søområde må fartøjer ikke overstige følgende grænser. I hovedløb 6. knob. I kanaler og sideløb: 4 knob. Ved sejlads mellem nordenden af Nordre Toldbod og Slusen skal alle fartøjer fremdrives enten ved motor eller ved bugsering. ( i særlige tilfælde vil der kunne gives en tilladelse, ved ansøgning til By og Havn ) Således vil fra By og Havn Havnefoged Karl Hakun Lamhauge og Havneassistent Jens Frank byde jer rigtig hjertelig velkommen til jeres årlige TS-pinsestævne. Se WWW.TS-SKIB.DK Kæmpe Træskibsstævne ved Nyhavn 120 træskibe ligger til kaj Sejlads for fulde sejl Kom om bord Maritime boder Levende musik Havnegade Pinsen 9. – 12. juni 2011 Vær med til at sprede det gode budskab - årets pinseplakat kan downloades på www.ts-skib.dk og hænges op i dit lokalområde. 8 TS ÅRSREGNSKAB 2010 INDTÆGTER Medlemskontingenter kr.279.160 Fartøjskontingenter kr.178.600 Salg af standere kr. 242 Salg af annoncer kr. 7.500 Andet salg kr. 0 Legater og gaver kr. 44.469 Portostøtte, Biblioteksstyrelsen Kr. 29.083 Renteindtægter kr. 1.940 Indtægter, i alt kr. 540.994 UDGIFTER Administration Husleje kr. 24.000 Tlf, sekrtariat + kasserer kr. 5.733 Kontorartikler kr. 2.914 Tryksager kr. 0 Porto kr. 23.103 Tidskrifter kr. 6.292 WEB-side + programudvikling kr. 44.965 Annoncer kr. 0 Kontingent til andre foreninger kr. 25.018 Repræsentation kr. 1.216 TS-årsmærkater kr. 6.534 Gebyrer kr. 3.484 Diverse kr. 1.569 Administration, i alt kr. 144.828 Indkøb + Salg, Merchandise Jomfrustander kr. 18.081 T-shirts med TS-logo kr. 24.104 Busseronner kr. 13.999 Mærkat med jomfrustander kr. 16.350 Indkøb+Salg, Merchandise, i alt kr. 72.534 Anskaffelser PC, sekretariat og redaktion kr. 13.778 2 telte til udstillinger kr. 35.907 Anskaffelser, i alt kr. 49.685 Nye initiativer Limfjordsprojekt 2010 kr. 61.567 Marinemotorer, registrering kr. 1.516 Skibsdage på Fejø kr. 10.860 Nye initiativer, i alt kr. 73.943 Mødeudgifter Generalforsamling kr. 4.891 Bestyrelsen kr. 32.943 Bladudvalg kr. 2.590 Medlemsmøder og kolofonmøde kr. 55.944 Kystkultur - DK kr. 9.611 Kystkultur - Nordisk kr. 12.360 Lokalområder kr. 176 EMH, eksterne møder, konferencer kr. 24.450 Mødeudgifter, i alt kr. 142.965 Jubilæumsbog kr. 0 Træskibenes Fond, indskudskapital tilbage kr.- 269.367 Bladudgivelser TS-blad, husleje kr. 25.000 TS-blad, trykning kr. 54.666 TS-blad, fotos kr. 0 TS-blad, forsendelse kr. 49.332 Årbogen, trykning kr. 36.409 Årbogen, forsendelse kr. 18.846 Bladudgivelser, i alt kr. 184.253 Udgifter, i alt kr. 398.841 ÅRETS RESULTAT (overskud) kr. 142.153 BALANCE PR. 31/12.2010 AKTIVER Kassebeholdning kr. 108 Amagerbanken (kasserer) kr. 51.174 Amagerbanken (Sparekonto) kr. 1.001 Amagerbanken (Aftaleindskud) kr. 432.860 Danske Bank kr. 12.473 Tilgodehavende/forudbetalinger kr. 21.512 Aktiver, i alt kr. 519.128 PASSIVER Egenkapital 01.01.2010 kr. 337.604 Årets overskud - tillægges kr. 142.153 Egenkapital 31.12.2010 kr. 479.757 Skyldige omkostninger kr. 39.371 Passiver, i alt kr. 519.128 Holbæk, den 15. februar 2011. Egon Hansen, kasserer Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde den 4. marts 2011 i Havebyen Mozart. Regnskabet er revideret. Bilag stikprøvevis kontrolleret. Bankbeholdninger er konstateret tilstede. Intet at bemærke. Nakskov, den 3. marts 2011, Kirsten Hjort, revisor 9 Lovændring Bestyrelsen foreslår ændring af lovenes § 8 om lokalfolk for at gøre bestyrelsens og lokalfolkenes arbejde mere fleksibel. Den væsentligste ændring er, at bestyrelsen foreslår, at udpegning af lokalfolk ikke skal afvente godkendelse på generalforsamlingen. Generalforsamlingen vil altid kunne gøre indsigelser mod en bestyrelsesbeslutning, - også vedrørende udpegning af lokalfolk.” TS-Generalforsamlingen 2011. __________________________ Bestyrelsens forslag til lovændring __________________________ Lovenes § 8 Lokalfolk __________________________ Nuværende ordlyd: Forslag til ny ordlyd: Bemærkninger: Landet opdeles i lokalområder, der repræsenteres ved en kontaktperson, der skal godkendes på generalforsamlingen. Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder. Bestyrelsens handlefrihed er med det nuværende ”godkendes på generalforsamlingen” for begrænset. Bestyrelsen har efter tilslutning på kolofonmødet i januar 2011 fordelt lokalområderne som særlige ansvarsområder for bestyrelsens medlemmer. Præcisering af betegnelsen ”lokalfolk”. § 5, generalforsamlingens dagsorden, pkt. 6 f, Godkendelse af lokalfolk, udgår i konsekvens heraf. Efter behov kan bestyrelsen opfordre andre personer til at indgå i udvalg med bestemte arbejdsområder. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder. Sproglig justering. Formanden for disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes bestyrelseskorres- pondance. Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder. Tilsendelses af al bestyrelseskorres-pondance er for vidtgående. Derfor ændring til: Referater fra bestyrelsens møder. Bestyrelsen afholder mindst 1 gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for ovennævnte personer, bladfolk, bestyrelse o.a. Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlem-mer, bestyrelse o.a. Sproglig justering med præcisering af ”lokalfolk”. 10 Over stillehavet med Yukon 1:5 Af Cæcilie Blinkenberg Panama – Galapagos Jeg mønstrede ombord på det gode skiv Yukon, af København, i Panama City, den 31.01.11. Hun lå flot for svaj ved Balbao yacht club, lige ved indsejlingen til Panama-kanalen på stillehavs siden, så jeg prejede en taxa-båd og efter min bedste forklaring på mit ikke eksisterende spansk, forstod de hvilket skib Landkending med Cocos Island. Foto: Cæcilie Blinkenberg. jeg skulle ud til, ca. kl. 20 LT satte jeg fødderne på det lune dæk, klar til en lang og spændende rejse forude. Yukon er en lille familie-drevet galease, en gammel hajkutter fra Frederikshavn, 22 m loa, dybdegang: 2,4 m, bygget i det herrens år 1930. Far- David, Mor- Ea og ungerne- Kristopher og Aron, besluttede at nu skulle de på jordomsejling, så de pakkede skibet med al verdens ting og sager, kastede trosserne fra Strynø den 20. juni 2010 og satte kursen ud på de syv have, ud i verden. Efter en uge i Panama City med sightseeing, proviantering, rengøring, kolde panama-pils, mønstring af gæster osv., kastede vi fortøjningerne tidlig morgen den 08.02.11 og rettede boven mod det store Stillehav, for at begynde vores store rejse. Men vi skulle ikke så langt før vi gjorde første stop, knap en dag sejlads ud fra Panamas kyst ligger øgruppen Las Perlas. Der smed vi krogen samme dag til en fin solnedgang, en aften dukkert og en sundowner. I 4 dage sejlede vi fra anker plads til anker plads, snorklede, gik ture på de hvide sandstrande, samlede muslingeskaller, grillede, slappede godt og grundigt af og nød at være væk fra storbyens mas og larm. Vandfaldet inde paa oen Cocos Island, hvor vi alle tog en dukkert. Foto: Cæcilie Blinkenberg. 11 Den 13.02.11 lettede vi anker, satte alle kludene og susede afsted med vinden på stb. låring og 7,5 knob. 145 sømil på ca. 20 timer, fed start på et Stillehavs togt, meen i løbet af dagene efter løjede vinden af og så lå vi der og vuggede. De følgende dage var det skiftevis vind og motor sejlads! Efter 4 dage med lidt blandet sejlads, ankom vi til anden og sidste stop før Galapagos, nemlig Cocos Island. Cocos Island er en national park der tilhører Costa Rica. Den ligger 500 mil vest for The Gulf of Panama og 400 mil syd for Costa Rica, kun beboet af ca. 10 park rangers, som er ansat til at holde øje med og passe øen, tage imod besøgende osv. Ellers kan der siges om Cocos Island at: øen er intro scenen i filmen ”Jurassic Park”, den er på verdens top 10 liste over bedste dykke og snorkle steder, den har over 200 vandfald i regntiden og et areal på 24 km2, det højeste punkt er 634 meter, havet omkring var et af Jacques Cousteau favoritsteder at dykke, den er hjemsted for en af verdens største populationer af hammerhajer og så har den selvfølgelig en fantastisk flot og frodig natur. Vi lagde os for svaj ved en af rangernes bøjer i Chatham bay, som ligger på nord-øst siden af øen, det tog ikke lang tid før alle var iklædt badetøj og klar til en forfriskende dukkert i det flotte azur blå vand, men akkurat som den første var klar til at hoppe i kom en lille haj svømmende....!! men vi havde fået af vide af rangerne at de fleste af dem var små ”reef-sharks” (white tips and black tips) som ikke gør noget og de fleste af dem skulle også være vel mætte af alle de mange fisk i bugten, så de skulle ikke udgøre nogen speciel fare for mennesker. Jeg synes nu det var lidt skummelt i starten, men lidt efter hvert vendte man sig til dem, egentlig var de jo ikke så store igen og de lå bare nede på bunden og slappede af. Det vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft, mens jeg snorklede, var på Cocos Island; vi lå bare og plaskede ud fra skibet, på ca. en 9-10 meter dybt vand, ud af ingenting og lige pludselig, kom en hammerhaj!! mindst 2 meter fra hammer til hale. Vi vidste jo godt at de ville være i nabolaget, men det var lidt af en oplevelse, den var STOR!! Det var fedt. 4 dage brugte vi på den fantastiske frodige ø og ud over, at snorklingen næsten var ubeskrivelig, var vi også på div. hikes ind på øen, ledsaget af de søde rangers, som hellere end gerne ville dele ud af deres viden om øen, og den sidste dag tog hele besætningen, plus gæsterne, på en lille times vandre tur op til et Pelikaner. Foto: Cæcilie Blinkenberg. 12 9 mand – the pollywogs. De 4 shellbacks gennede alle os pollywogs ned om læ og pludselig lød der en bragen, trampen, høj shanty musik, sværdsliben og masse af råben. Kong Neptun havde entret Yukon. En efter en blev vores navn råbt op, en shellback kom og bandt bind for vores øjne og vi blev taget ned agter. Hvor Den almægtige Kong Neptun stod med krone og trefork og Davi Jones med machete og sydvest, vi lovede ham evig troskab, Davi Jones døbte os med en blanding af: kaffegrums, æg, saltvand, fishsause, plus div. kabys efterladenskaber! Derefter var det ”down the hatch” med en stor linie aquavit. Da Yukon krydsede ækvator på den halvfemsindstyvende vestlige længdegrad var alle mand ombord døbt, alle var blevet shellbacks og havde fået et nyt navn; mit blev: ”killer whale”, grrrr.... Næste dag, den 26.02.11, smed vi krogen ved Puerto Ayora, Santa Cruz, Galapagos Islands. Det har været en fantastisk rejse og vi har hygget os rigtig meget ombord Yukon. Desværre fik vi ikke så meget sejllads, men det skyldes at vi hovedsagligt har sejlet i Stillebæltet ved ækvator; the doldrums. På næste ben vil vi sejle lidt længere syd og forhåbenligt fange den mere stabile sydøstlige stillehavspassat. Så derfor læs med næste gang når rejsebrevet hedder: ”over stillehavet med Yukon 2:5, Galapagos – Marquesas Islands”. skønt vandfald, hvor vi alle blev kølet af i det friske ferskvand og spiste vores medbragte, hjemmelavede banankage. Cocos Island – klart et besøg værd. Den 21.02.11, om formiddagen, slap vi bøjen ved kysten af Cocos Island og satte kursen mod Galapagos. Desværre havde vi, som på forrige sejlads, ikke det store held med vejr guderne med hensyn til vinden! Så her blev det også en god blanding af sejl og motor sejlads. Ikke det vilde at skrive hjem om, men vi så en del hoppende delfiner og havskilpadder som solede sig i havoverfladen. Den 25.02.11, dagen før ankomst, om eftermiddagen, fik Yukon besøg.... af Den almægtige havgud: Kong Neptun og hans hjælper Davi Jones. Vi nærmede os langsomt ækvator, og alle sømænd ved jo at før man får lov at krydse linien skal Kong Neptun døbe en. En døbt sømand hedder: en ”shellback”, en udøbt hedder: ”pollywog”. Ombord Yukon var der 4 Shellbacks og resten af os, Skulle man være interesseret i mere info om Yukon, jordomsejlingen, ledige køjer, flere billeder – så kig ind på hjemmesiden: www.yukon-tours.dk og læs meget mere. Yukon for fulde sejl. Foto: Cæcilie Blinkenberg. Sejlene sættes. Foto: Cæcilie Blinkenberg. 13 Oplæg til program for skibsdage på Fejø 2011 Af Carsten Heide - Erfaringsudveksling Joller Da vi nok ikke kan regne med mere end et par tremastskonnerter at lege med på Fejø, er vi vel nødt til at have nogle joller i baghånden. Vi har tænkt os at skaffe rigtig mange. Hvis vi så samtidig forsikrer at tilgangen til skibsdagenes temaer også i år vil være erfaringsudveksling, kan vi måske håbe på syndsforladelse. Og – anyway, lilleputterne har jo dog også en fodboldtræner. Som annonceret i sidste TS blad er der planlagt to hovedtemaer til årets skibsdage: - Sømandskundskab - Synliggørelse Efter marts måneds veloverståede medlemsmøde i København med temaerne sø sikkerhed, synliggørelse og generationsskifte er det tid at begynde overvejelserne om det konkrete program og struktur på Fejø skibsdagene 2011. Medlemsmødets mange interessante diskussioner og spændende forslag kan inspirere også vores program på Fejø. Skipperuddannelse, Jollesejlads og Duelighedsbevis i praktisk sejlads. Lilleputter En medlemsmøde deltager illustrerede genrationsproblemet og vores iver efter at oplære de unge til at kunne sejle skibene med, at lilleput fodboldspillere var tvungne til at spille på hold med oldboys for at lære fodboldspillet. Det var vi så flere, der havde løsningen på, nemlig Fejø skibsdages jollesejlads. Hurtig oplæring i jollesejlads, hvorefter du selv sejler af sted - for derefter at gi’ din lærdom og erfaring videre til næste. Altså, man får undervisning og underviser derefter selv. Det vil også i år være muligt at erhverve duelighedsbevis i praktisk sejlads. Det er vigtigt at anføre i tilmeldingen. Skipperuddannelse – popcorn Er det et relevant emne for Føjø-dagene – eller hür? Jeg spurgte en skipper hvad de gjorde på deres skib. ”De skal tage en yachtskipper 3 eksamen og så bare sejle med, på den måde kommer det helt af sig selv”, var meldingen. Puf, dér var lige en ny skipper og dér endnu en. Ligesom når majskornene i gryden forvandles til popcorn. Er det så nemt? Lad os i det mindste diskutere det. Man kunne foregribe med en forsøgsvis konstatering, - om ikke bådsmandskundskaberne er en station på vejen til at blive skipper? Bådsmanden må, ligesom den fuldbefarne matros, have et indgående kendskab til riggen og dens virkemåde. Ud over det må bådsmanden kunne instruere en ubefaren dæksbesætning i de forskellige funktioner og manøvrer. Ja, al den snak gælder måske for tremastskonnerter, men hvad med de mindre skibe og familiebåde. Tremast skonnerter Men den er jo forførende sådan en metafor om lilleputterne, der selv vil. Den førte os videre til et udsagn om at de unges virkelyst og opdagertrang ikke skal forsmås og underkendes med en jolle. De skal ha’ lov til at kaste sig direkte ud i det ligesom vi selv gjorde, da vi startede. ”De skal sgu ha’ en tremast skonnert og lege med”, lød forslaget. Så Fejø skibsdage vil hermed gerne invitere tremastskonnerter til Fejø. Håber der kommer rigtig mange så vi kan annoncere temaet - fri leg med tremastskonnerter for unge under 25 år. 14 Det gælder i virkeligheden for alle sejlførende fartøjer med mere end én person ombord, hvad enten instruktionen er intern i familien eller man har et par venner med på en sejltur. Godt sømandskab over for de ombordværende er - medinddragelse og vel planlagte manøvrer. Det er forskellen på passagerer og medsejlere. Den go’e gamle kollektivistiske ånd fra ’70erne, - jep! Det bliver temaet på tre af formiddagene på Fejø!! Er der nogen formuleret uddannelsesplan eller går det bare helt af sig selv. Vi udsender invitationer til nogle skibe med opfordring om at komme til Fejø med et oplæg om specifikt det emne. Eftermiddagene i tilknytning hertil bruges til at øve discipliner i sømandskundskab. Tilmelding til Fejø dagene: Alle er velkomne hvad enten I kommer over land eller sø. Vi vil meget gerne modtage jeres tilmelding til stævnet på hjemmesiden. Jollesejlads – deles i tre niveauer. 1. B egynderundervisning. De forskellige betegnelser på jollen og manøvrerne i forbindelse med sejladsen. Elementær navigation, herunder vigeregler. Sikkerhedsprocedurer. 2. Viderekomne. Manøvrer øvelser, havnemanøvrer, kapsejladser – kommer næsten af sig selv samt ”orienteringssejladser”. Det vil sige at sejle og navigere efter landkending og sejladsbeskrivelser. Et tilnærmet forsøg på at realisere middelalderens navigation i indre farvande. 3. F ri leg for fuldbefarne jollesejlere. Der er fælles madordning. Vi deltager på skift i køkkentjansen. Madordningen omfatter morgenmad en frokost madpakke samt aftensmad. Det koster 100,- kr. pr. person pr. dag. Børn under 12 år – halv pris. Børn under 3 år – gratis. Der vil være permanent sikkerhedsvagt i sejladsområdet. Dagens sejladser foregår efter samråd omkring vejrmeldingen og efter forudgående aftaler. Redningsøvelser vil være en del af sikkerhedsproceduren. Dem, der selv har redningsvest, tager den med. Der vil der for uden være en pulje af veste til låns. Jollesejlads bliver programsat som formiddagstemaer, hvor der er plads til erfaringsudveksling og oplæg. Praktisk duelighedssejlads vil forløbe som en selvstændig undervisning, da den skal føre frem til en prøve. Den rummer disciplinerne sejlads- og havnemanøvrer, instruktion og brugen af en besætning, mand over bord manøvre samt fritidsfartøjets maskineri. Der er et prøvegebyr på 160,- kr. Mvh Tilmelding med navn, adresse og telefonnummer. Kommer I med skib, jolle, kajak eller landtransport. Anfør også om I vil benytte en teltplads på campingpladsen. Der er også muligheden at I selv bestiller Bed and Breakfast på øen. Endvidere er der nogle få køjepladser på Bona Gratia. De kan bestilles hos Karsten Heide på tlf. 2042 9058. Ophold, undervisning og sejlads er gratis. Er der yderligere spørgsmål kan de stilles til Gert Iversen tlf. 20161089 eller til Karsten Heide tlf. 20429058. Gert Iversen og Karsten Heide Fornøjelige fællesskab på Fejø Mange aktiviteter er endnu ikke nævnt. Yoga om morgenen. Fodbold turnering. Fælles sang om aftenen. Fælles udflugt til en havneby i området. Fest om fredagen. 15 Sejlmagerværkstedet i Herluf Trolles Gade Af Eric Erichsen, lokalmand i Nyhavn. Foto: itsfoto Herre i egen kælder I 1963 overtog Niels sejlværkstedet med diverse gode kunder, fx Holbæk og Gilleleje Skibsværft, hvor man byggede sejlførende fiskekuttere, bl.a. til Grønland. Gennem tiden er der blevet syet sejl til mange skibe, hele garderober. Halvtreds år er der gået med det. Den største tilfredsstillelse for Niels har været, at han altid selv har kunnet bestemme over sit arbejdsliv, og selvfølgelig også at han har kunnet levere kvalitetsarbejde, der passede til riggen. I kvarteret var der mange sømænd, da Sømændenes Forbund kun ligger 50 meter fra værkstedet. Jeg husker, siger Niels, at Fredag den 4. marts 2011 var der vagtskifte i sejlmagerværkstedet A. Hansens Eftf. i kælderen på Gammelholm. Niels Hansen, der har syet sejl i over 50 år takker af, og Helle Barner Jespersen tager over. Det hele kræver vist en forklaring! Lære- og svendetiden Siden 1935 er der blevet syet sejl i lokalerne i Herluf Trolles Gade 3. Andreas Hansen (1900-1987), der bestyrede ” Halmø Sejlmagerværksted” i Malmø, blev selvstændig og startede op i Herluf Trolles Gade. ”Jeg kom i lære i 1956”, fortæller Niels Hansen. Andreas var en meget dygtig læremester og en bestemt herre. ”Til patten med det samme”, sagde han altid, når en kovs skulle slås i! Vi var to lærlinge, og vi fik hver 20 kr. om ugen i løn. Efter 4½ år var jeg udlært og var derefter i Søværnet i 1½ år som værnepligtig. Derefter begyndte jeg som svend hos A. Hansen, vi var to svende plus en lærling. Svendene fik 350 kr. om ugen i løn. Vi syede bl.a. sejl til Søværnets gamle toldkrydsere SVANEN og THYRA. 16 der i 60´erne og 70´erne sommetider stod en kødrand af søfolk på fortovet, og når klokken ringede, skulle de alle ind i Sømændenes lokale, for så var der hyreopråb. Det var der hver dag kl. 10.00 og kl. 14.00. Jeg fik mange gode snakke med matroserne, når jeg stod på min trappe og slikkede sol. Preben Møller Hansen kom da også en dag ned til mig og spurgte, om jeg ikke skulle være medlem af ”partiet” (DKP), men det var ikke lige noget for mig. Jeg tror PMH tænkte mest på sit eget. de bl.a. har udskiftet hele garderoben på Georg Stage, samt syet 60 hængekøjer. ”Helle drives af entusiasme, og hun er meget omhyggelig”, fortæller Niels. SEJLMAGER HANSENS EFTF. Helle Barner Jespersen har nu overtaget sejlmagerværkstedet, og hun vil bevare det som et sted, der er kendt for fremstilling af traditionelle sejl af høj håndværksmæssig kvalitet. Hun vil sørge for at det gamle sejlmagerhåndværk bevares og formidles videre til andre, som eksempel på et værdifuldt stykke håndbåren maritim kultur. Folk der har lyst til at prøve selv, skal være velkomne til at sy deres egne sejl. De kan få hjælp og vejledning. ”Prisen for det vil nok være rimeligt for alle”, siger Helle. Værkstedet vil i de kommende år være åbent fra august til april, idet Helle fortsat drager på sommertogt med Georg Stage. Besøgende, der bare gerne vil kigge ind i en lille tidslomme fra 1935, er velkomne i Herluf Trolles Gade 3. Generationsskifte Niels Hansen, der er 71 år, er meget glad for at Helle ”hopper om bord i det”. Helle, der er overstyrmand på skoleskibet GEORG STAGE, har de sidste 6 år om vinteren syet sejl sammen med Niels, hvor Helle Barner Jespersens CV Elev på GEORG STAGE 1982 Ubf. matros 1982 -1987, div. coaster og sejlskibe Navigationsskole i Kbh. 1988-1990 Medejer af ITSTAR sammen med faren Børge Barner Jespersen Rigopgaver (overhaling og nye rigs) på: DANMARK, SØRLANDET, HALMØ, MIRA, HELLAS m.fl. Styrmand på div. sejlskibe og PILEN 3 1991-1996 Styrmand på GEORG STAGE siden 1997 Syet sejl sammen med Niels Hansen hver vinter siden 2005 17 Referat af medlemsmøde i TS den 5. marts 2011 Af Lis Eksing, ANNA MØLLER Den 5. marts afholdtes medlemsmøde i Træskibssammenslutningens lokaler i Valby. Hovedformålet med medlemsmødet var at sætte fokus på, hvordan veteranskibe kan overleve gennem forenings- og kompagniskaber og fokus på, hvordan der generelt skabes et generationsskifte i skibene. Efter en yderst overdådig frokost bød matros Gert Iversen alle velkommen, hvorefter han overlod ordet til repræsentanter fra skibene BONA GRATIA, ANNA ELISE, SVALAN og ANNA MØLLER, der blandt andet fortalte om, hvilke tanker de har gjort sig om veteranskibenes overlevelse generelt, og om hvordan de har organiseret sig i forhold til deres egne skibes overlevelse. Karsten fra BONA GRATIA beretter, at BONA GRATIA blev stiftet som et IS-selskab i 1970’erne baseret ud fra en fællesskabstanke om, at sejlerglæden skulle deles, og at alle skulle kunne være med. Tove fra ANNA ELISE beretter, at ANNA ELISE har en lidt anden organisation end BONA GRATIA. Der er 17 medejere af ANNA ELISE, som hver har købt en anpart i skibet, der nedskrives med et vist beløb for hvert års medejerskab. Anders fra SVALAN taler om, at han og Kim er ejere/redere af SVALAN, som er organiseret som en forening med en bestyrelse. Foreningens medlemmer består overvejende af familie og venner. Til sidst taler Erling fra ANNA MØLLERs styregruppe. Erling fortæller lidt om, hvordan det er at sejle med ANNA MØLLER, som tilhører Nationalmuseet og har et skibslaug, som alle kan blive medlem af for 300 kr. årligt. Herefter deltes folk op i grupper, som fik en række spørgsmål under temaet hvordan får vi nye unge som gamle i vores skibe? udleveret til diskussion. Efter diskussionen samledes alle grupperne igen og præsenterede en lang række overvejelser i plenum. En overvejelse handlede fx om at holde det sociale fællesskab ved lige efter sejlsæsonen ved at planlægge og melde ud, hvad folk kan deltage i af evt. arrangementer og vedligeholdelse og andet uden for sejlsæsonen. Andre overvejelser gik på at skabe opmærksomhed om træskibsverdenen uden for egne rammer fx gennem PR-arrangementer/videoer i lokale sejlklubber rundt omkring i landet. Sidste del af mødet var sat af til forskellige beretninger om, hvad foregår inden for træskibsverdenen på landsbasis. Ingelise fra Nordsjælland fortæller, at Vilhelm i den kommende måned udkommer med en sejlkalender. Vilhemslauget har generalforsamling i den kommende uge og har fået ny webadresse: www.Vilhelmsskibslaug.dk. Karsten fra BONA GRATIA fortæller, at der i næste TS-blad vil være mere information om Fejø sejldagene i uge 26. I denne forbindelse foreslås det, at der på Fejø bliver mulighed for at lave en kapsejlads. Mødet afsluttedes med endnu et overdådigt måltid, sang, hygge og et foredrag, som førte medlemmerne ud på en interessant rejse i Bountys kølvand. Et mere udførligt referat af medlemsmødet, hvori indgår en liste af overvejelser fra gruppearbejdet, vil være at finde på Træskibssammenslutningen hjemmeside i nærmeste fremtid. Se: www.tsskib.dk. 18 Indtryk fra TS-medlemsmøde i København Lørdag, d. 5. marts 2011 i Nyhavn - på ANNA MØLLER Af Bjarne Bøge Jørgensen, SVALAN, Nyhavn En pragtfuld solskinslørdag mødte vi på ANNA MØLLER kl. 10 i Nyhavn. Men ANNA MØLLER ligger på skyggesiden i Nyhavn og vinden gjorde opholdet til en bidende kold affære. Vi startede under dæk, hvor Karsten Heide og Gert Iversen fortalte, hvordan man modtog besætning om bord. Hver deltager fik anvist sin køje og fik samtidig udleveret et kort, hvorpå der stod hvilke opgaver den enkelte var ansvarlig for. Det kunne f. eks. være klargøring af lænse/brandpumpen, med at sørge for der er brændstof på, slanger er klar og sætte sig ind i hvordan pumpen startes. Andre opgaver kunne være klargøring af redningsflåde, klargøring af kabyssen eller klargøring af ”mand over bord” båden, således at alt er klar når ANNA MØLLER sejler ud. Derefter blev vi opdelt i 2 hold. Jeg fulgte først Gert Iversens gennemgang af arbejdet på fordækket. Gert viste hvordan ankeret blev klargjort og hvordan det var sikret. Derefter var det tovværket der blev gennemgået. Vi fik demonstreret hvordan tovværk kvejles op (med uret rundt) og Gert er god til ikke bare at fortælle hvordan tingene skal gøres, men også hvorfor det skal gøres på netop denne måde. F. eks. at kvejlene skal være så små, at der ikke ligger tovværk på dækket som man kan falde i. Gert viste derefter hvordan ”træktov” og sikkerhedsliner gøres fast ved at lave et flyvende pælestik på tovet og føre det rundt om fastgøringspunktet og op gennem øjet i pælestikket, hvorved det kan strammes helt til, da øjet virker som en slags talje. Vi fik også vist hvordan bændsler med teltholderstik og baghåndsknob laves. Det hele blev krydret med Gerts lune og morsomme bemærkninger. Jeg kom lidt sent ned agter, hvor Karsten Heide fortalte om hvordan det var at være skibsfører på ANNA MØLLER. Karsten fortalte om hvordan der altid blev lavet ”mand over bord” øvelser for nye besætninger, at der blev taget tid på øvelsen og øvelserne tit blev startet ganske uforberedt. Karsten fortalte også om hvilke regler der i tilfælde af brand om bord på ANNA MØLLER. Her er reglen at besætningen skal gå væk fra branden, og det alene er skibsføreren der slukker branden. Begrundelsen herfor er at skibsføreren ikke går i panik, men bruger netop det middel til at slukke, der er nødvendig og ikke mere. Man skal ikke bruge en skumslukker hvis en våd klud eller en pøs vand kan klare problemet. Karsten var rigtig god til at besvare spørgsmål fra tilhørerne. Nu var jeg blevet så gennemkold, så vi gik over på Hyttefadet og fik en Arnbitter, så jeg gik glip af den sidste del af Karstens instruktion. Her skal lyde en stor tak til Karsten og Gert for en fin formiddag på ANNA MØLLER. 19 Velkommen til Pakhuset i Rudkøbing! af Lis Thejls, fotos: Allan Idd Jensen ducerede varer i pakhuset, eller starten på det traditionsrige ”Æbleræs”, hvor træskibe sejler ø-produkter ind til Troense, laster æbler og sejler videre til Svendborg til Stor Markedsdag v. Maritimt Center. De maritime aktiviteter vil jeg derimod slå et slag for her. Vi mærker tydeligt at Yukon er på jordomsejling, og at Ziggy (Arkona) er i Kiel på lang vinterferie. Der er lidt for stille i vores værksted, hvor mange gode skibe ellers er blevet renoverede. Til stadighed arbejder vi på at forbedre værkstedet, til pinse er det vores mål at værkstedet står klar med tykkelseshøvl, afretterhøvl og båndsav, rundsav, fræser og drejebænk. TS-skibe kan leje sig ind for et mindre beløb; kontakt vores kasserer Niels Poulsen på 6191 8872 for en pris. Bygningen i sig selv giver nogle unikke muligheder, der er plads til længder på op til 25m, store porte i både gavl og side. Joller der skal renoveres er naturligvis også meget velkomne. Der er en god stue m brændeovn, køkken og toilet, så ophold af længere varighed er en mulighed. Sejlskibs- og Pakhusforeningen holder til i DFDS-pakhuset fra 1916, på Søndre Mole i Rudkøbing Havn. Foreningen kan i år fejre 30 års jubilæum, og vi tegner i skrivende stund ca. 110 medlemmer. En blandet skare af træskibs-ejere, aktive brugere af huset, støttemedlemmer fra by og omegn, samt naturligvis en del partshavere i foreningsskibet EJNO. Den 19.-20. august vil vi gerne invitere til Langeland Rundt sejlads og til fest i pakhuset. Vi håber i den anledning at se rigtig mange TS-skibe ved træskibskajen, da det er vores forventning at vi også denne week-end kan fejre vores overtagelse af huset fra Langeland Kommune. Vi har i bestyrelsen arbejdet i nogle år på at få en aftale i stand med kommunen, og det ser nu ud til at blive en realitet; vi køber huset for en krone, med tilbagekøbsret. Vi forpligter os selvfølgelig til at fortsætte både det maritime arbejde og til at være en stadig synlig del af Rudkøbings og Langelands kulturliv. At videreføre det kulturelle arbejde kommer (efterhånden) næsten af sig selv, da vi har stor lokal opbakning. Uanset om det er Visens Skib, der er et fast indslag, ”Den Store Rejse”, hvor Strynboerne sejler ind til Rudkøbing og sælger deres lokalt pro- Velkommen til Rudkøbing! 20 Pinsestævne i Flensborg 2014 Af Nis-Edwin List-Petersen, Næstformand Bestyrelsen for TS har besluttet sig for, at Pinsestævnet 2014 skal afholdes i Sønderjylland på Flensborg Fjord. Dermed placeres pinsestævnet i et område, hvor alle offentlige sønderjydske havne såvel som Flensborg havn er TS-frihavne. Specielt Flensborg har gjort og gør et stort stykke arbejde for bevaringen af vore gamle træskibe. Dertil kommer, at der mellem Aabenraa, Sønderborg og Flensborg er aftalt et tæt maritimt samarbejde. I Flensborg Fjord området byder Flensborg havn på de afgjort bedste faciliteter for afholdelsen af TS-pinsestævnet. Dette, og den enestående indsats, museumshavnens forening og Flensborg by har ydet i det grænseoverskridende dansk-tyske maritime samarbejde, har foranlediget TS-betyrelsen til at placere pinsestævnet 2014 i Flensborg, som med Simon Faber i 2011 i øvrigt har fået en dansk overborgmester. Stævnet vil derudover være med til at synliggøre den hundredårige fælles søfartstradition, som har præget Danmark og Hertugdømmerne. Byen var fra 1460 til 1864 Danmarks næststørste havn efter København og havde en stor tradition i Grønlandsfarten og specielt i sejladsen på de danske vestindiske øer, hvor byens skibe sejlede med rørsukker og tobak. Flensborg Museumshavn, der har eksisteret siden 1979, var en af de første TS-frihavne og er hjemhavn for 14 træskibe, heraf 8, som er bygget i Danmark. 6 af skibene er TS-medlemsskibe, og der er flere på ventelisten. Foreningen for Museumshavnen har siden 1980 med stor succes i Kr. Himmelfart-weekenderne arrangeret Rom-Regattaen, som et af de helt store træskibstræf, der også har haft et stort antal træskibe under dansk flag som deltagere. Desuden er der med etableringen af træskibshavnen ”Museumshafen Flensburg”, samt historisk havnekran og museumsværft, skabt et miljø, som må betegnes som enestående for også den danske maritime kulturarv. P.S. • Med henblik på passagerførende træskibe skal der henvises til en speciel aftale (Flensborg-Fjord Agreement) af 4. juni 2010 mellem Søfartsstyrelsen og det tyske transportministerium, som tillader deltagende danske skibe, der er godkendt som ”tradional” i Danmark før aftalen, at medføre op til 80 passagerer. Skibe, som er godkendt efter denne dato må medføre 36 passagerer. Aftalen findes på internettet under: http://www. gshw.de/fileadmin/downloads/service/Downloads/FlensburgFjordAgreement.pdf • Museumshavnens forening har en forhåbning om, at mange af TS-pinsestævnets deltagende skibe i 2014 allerede anduver Flensborg weekenden før pinsen, for at deltage i den 35. Romregatta. 21 EMH Working Group og Cultural Coucil i Danmark i maj måned 20´ jolle KRISTIAN Portræt og kommentar af Arne Gotved Af Nis-Edwin List-Petersen EMH har på sit møde in Hyssna/Sverige accepteret TS-næstformand og nyvalgt formand for Cultural Council Nis-Edwin List-Petersen’s invitation, om at holde de næstkommende møde i Cultural Coucil og Working Group i det dansk-tyske grænseland, dvs. i Aabenraa og Flensborg. Cultural Council starter mødet onsdag, d. 11. maj 2011 på Knivsbjerg nord for Aabenraa. Udover mødet, der bl. a. omhandler ”European Maritim Atlas” og forskellige andre tiltag står der en rundvindvisnig på Kalvø på programmet, som i sin tid husede det næststørste sejlskibsværft i Danmark. Her byggede man i 1857 bl.a. clipperen Cimber, Danmarks største og datidens hurtigste sejlskib, som vandt det blå bånd ved at sejle fra Liverpool rundt om Kap Horn til St. Fancisco på 103 dage, 12 dage hurtigere end den, til da, eksisterende rekord. Working Group-mødet starter den 13. maj i Aabenraa og omfatter udover mødeaktiviteterne et besøg på Sønderjyllands Søfartsmuseum, som råder over en af de største søfartssamlinger i landet, en besigtigelse af Aabenraa havn og en sejlads med SOLVANG af Aabenraa på Aabenraa Fjord. Sammenkomsten afsluttes i Flensborg, hvor deltagerne bl.a. orienteres om planerne for den ”Historiske Havn”, som byen er ved at udvikle. Det nykonstituerede Executive Commitee (EXCOM) under mødet i Hyssna/Sverige i marts 2011. (fra højre: Per Jessing, SE, præsident - John Robinson, UK, referatsekretær - Thedo Fruithof, NL, sekretær - Holger Bellgardt, DE, Henrdik Boland, NL. kasserer - forest Pablo 22 Carerra Lopez, ES). Foto Nis-Edwin List-Petersen. ”KRISTIAN er bygget i 1990 hos E.M. Bådbyg i Gilleleje, efter den første danske drivkvase, bygget 1892 af bådebygger Kristian Mortensen, Fejø. Skroglængde 6,35, bredde 2,35, dybgang 0,70, vægt 1400 kg. Jollen er bygget af eg på eg, der vedligeholdes med trætjære og linoliemaling. Skroget er et kvaseskrog med fast stråkøl med bly, og et ringdæk i teak. Maskinen er en 2 cyl. Vetus marine diesel, ferskvandskølet, 10 HK, max fart 6 knob. Jollen har 2 stel sejl, dels sprydstagsriggen, i alt 35m2 og en gaffelrig med bom. Dertil kommer et sejldugsruf, en sommerpresenning samt 2 bukke og en vinterpresenning.” En herlig beskrivelse – bortset fra at det er salgsteksten, der er hentet fra ’Skibe til Salg’ på TS-hjemmesiden. Klik selv ind. Jeg tænker lidt som Storm P.s vagabond der siger ”tænk sig noen ka nænne å sælle speritus” At klenodiet ikke er solgt for længst skyldes nok i første omgang salgssummen, og i anden omgang mangel på vilje til at slå af på prisen til den rigtige køber, og så måske i den sidste ende fordi det er svært at skille sig af med sin båd så længe den ikke er en uoverkommelig belastning. Så nu er KRISTIAN så anbragt uden for hjemmet – på ’plutøen’ i Nakskov, hvor den afventer bedre tider og samtidig gør gavn og bliver passet behørigt. I øvrigt var KRISTIAN en af smakkejollerne der var øvelsesbåd sidste sommer under Fejø-dagene. Tak for det. 23 PIA BANG af Kalundborg Kommentar til Ulf Brammer Indsendt af Ulf Brammer, medlem af TS siden 1975. Af Alice Breindahl Sørensen, formand for Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME) Den 9. marts 2011 blev Villy H. Pedersen på Foreningen PIA BANGS VENNERs vegne idømt en bøde på 5.000 kr. På den observerede dag d. 13. juli 2009 – var Magnus T. Jensen fører af fartøjet PIA BANG og som sådan - idømt en bøde på 3.000 kr. Det forekommer mig meget beklageligt, meget ukammeratligt at en unavngiven person i SME føler sig SÅ presset af brødnid, at vedkommende – uden at tilkendegive sig overfor ovennævnte personer – i dølgsmål henvender sig til Søfartsstyrelsen. Det forekommer i allerhøjeste grad usmidigt, ubehageligt – nærmest følgagtigt – at Søfartsstyrelsen reagerer på en så uvederheftig anmeldelse uden at indhente oplysninger fra den anklagede – Foreningen PIA BANGS Venner. Som medlem af TS kan man IKKE acceptere ulovlig sejlads med andre personer. Og når vi ser nogle af vore medlemmer sejle ulovligt eller uforsvarligt – må vi kunne sige til dem, at dette her går ikke! Mand til mand med åbent ansigt. At sejle rundt i beskyttet farvand med børn ifølge med deres voksne, eller ældre personer, som ikke ellers ville komme på vandet ved deres by medfører IKKE, at et passagerfartøj mister en indtægt – i dette tilfælde. SME – I skyder over målet i bladet ’Passagerfart’ nov. 2009 og aug. 2010. Jeg mener det må være Søfartsstyrelsens pligt at kunne forklare og vejlede ejerne af et fritidsfartøj i ’sikker fart’. Især fordi Søfartsstyrelsen er den eneste myndighed på dette område. Og her i Danmark har vi stadig ? stor glæde ved at dyrke færdsel på dette lands største, rekreative område. Og der er kun én mening om – at det skal være hensynsfuld og sikker færdsel! Indledningsvis vil jeg nævne, at foreningen PIA BANGS Venner er blevet dømt ved Byretten i Holbæk for ulovligt at sejle med passagerer på MS PIA BANG. Dermed kan der i min optik ikke være tale om en uvederhæftig anmeldelse, som du kalder den i dit skrift. Så taler du om unavngivne personer, der i dølgsmål har henvendt sig til Søfartsstyrelsen. SME er en brancheforening med en bestyrelse. Bestyrelsen beslutter, hvilke sager SME skal engagere sig i, og den har f.eks. besluttet, at SME skal engagere sig i PIA BANGS passagersejlads. Derfor har SME henvendt sig til Søfartsstyrelsen, og forespurgt, om ikke PIA BANGS aktiviteter måtte betragtes som passagersejlads. Hvem der konkret har talt i telefonen eller skrevet brevet, kommer i den forbindelse ikke sagen ved. Dette er ikke sket i dølgsmål. Selvom man faktisk KAN foretage anonyme anmeldelser til Søfartsstyrelsen, har SME foretaget sin henvendelse i fuld offentlighed; bl.a. har vi skrevet om sagen i vores eget blad Passagerfart, numrene 23 og 25, som du selv refererer til. Vi vil nemlig gerne stå ved vores anmeldelse. Desværre har du tilsyneladende læst ovennævnte numre af Passagerfart, som fanden læser biblen. Du taler om, at vi skulle være presset af brødnid, og det er da også rigtigt, at vi på lederplads i nr. 23 beskæftiger os med, at mange “sortsejlere” underbyder de godkendte passagerskibe. Men du misser helt pointen, som er, at disse sortsejlere har mulighed for at underbyde de regulære passagerskibe, fordi de ikke opfylder de krav til sikkerhedsudstyr og besætningens uddannelse, som erhvervsskibene opfylder. Og dét udgør efter vores mening en uacceptabel sikkerhedsrisiko. Jeg vil gerne gentage, hvad jeg skrev på lederplads i Passagerfart nr. 25: Spørgsmål: • Hvem er anmelderen? Redaktør Alice Breindahl Sørensen, SME eller Ole Vistrup? • Hvorfor en politianmeldelse? Kunne en påtale fra Søfartsstyrelsen ikke være nok? • Rettens begrundelser og afgørelse viser, hvor kompliceret og indviklet tilværelse som borger efterhånden er! • Hvor er Kalundborg kommune i denne sag? • Hvor står TS i denne sag? 24 “I 2004 forliste skonnerten MARTHA i Kattegat, og to ombordværende omkom. MARTHA var ligesom PIA BANG registreret som fritidsfartøj, men den sejlede kun med reelle medlemmer af ejerforeningen. MARTHA var, ligesom PIA BANG, ikke underlagt Søfartsstyrelsens kontrol, og den skulle derfor heller ikke leve op til Søfartsstyrelsens krav til skibe, der sejler med passagerer. Efter SME’s mening var MARTHA og den trafik, den udførte, slet ikke sammenlignelig med de skibe, der til daglig sejler med passagerer i danske farvande - det være sig lystfiskerskibe eller gamle sejlskibe. Alligevel har vi i SME efter MARTHAs forlis igen og igen oplevet, at netop denne søulykke trækkes frem som argument for en restriktiv politik over for erhvervsskibene, og det har været en belastning for erhvervet siden 2004. Vi kan som erhverv ikke leve med flere fatale ulykker blandt gamle skibe, og vi vil derfor gøre vores yderste for at minimere risikoen for, at det sker igen. Dels ved selv at leve op til gældende krav og lovgivning; dels ved at medvirke til at forhindre, at skibe uden godkendelse sejler med passagerer”. di ingen TS-medlemmer har opfattet aktiviteterne som ulovlige eller uforsvarlige. Og det bringer mig videre til dine ord … “beskyttet farvand” … “sikker fart” … “landets største rekreative område”. Uden at du siger det direkte, synes jeg, at din tekst har en underliggende tone af, at “det går jo nok (godt) alt sammen”. Det er efter min mening en grundlæggende forkert holdning, når man sejler med passagerer. Tværtimod skal holdningen hos en professionel besætning være: “det går muligvis galt”, og med dét i baghovedet skal man så hele tiden forsøge at tænke forud og håndtere ethvert muligt problem - hvad enten det er tekniske problemer, vejret eller navigationen - førend det opstår og udvikler sig. I øvrigt opfatter jeg ikke Kalundborg Fjord som et beskyttet farvand. Der sejler mange store skibe, og ved frisk vind fra vest er der ikke megen beskyttelse at hente nogen steder. Til sidst en kommentar om politianmeldelsen: SME har ikke anmeldt PIA BANG til politiet. Vi har anmeldt til Søfartsstyrelsen, og Søfartsstyrelsen har, efter at have konstateret at der muligvis foreligger et lovbrud, bedt politiet om at efterforske. Det er HELT ALMINDELIG praksis i det offentlige. Som en parallel kan nævnes, at hvis SKAT konstaterer, at et firma eller en person unddrager sig betaling af moms eller skat, overgives sagen til politiets efterforskning. Det er mit indtryk, at man på PIA BANG har været fuldstændig ligeglad med sikkerhed for passagererne. Bl.a. oplyste en af PIA BANG-folkene under retssagen, at man ikke havde registreret sig som erhvervsskib, fordi man så skulle syne redningsflåder hvert år, og det havde man ikke råd til. Jeg kan så kun undre mig over, at retten mente, at der forelå en undskyldelig uvidenhed eller misforståelse af reglerne, hvilket ifølge domsresuméet, som man kan finde på internettet, lå til grund for fastsættelsen af bødestørrelsen. Jeg synes, at ovennævnte udsagn tydeligt viser, at man på PIA BANG var fuldstændig klar over, hvad man var i færd med. Jeg er glad for, at du skriver, at TS-medlemmer bør kunne sige til andre TS-medlemmer, at ulovlig eller uforsvarlig sejlads ikke går. Desværre er der tilsyneladende ingen TS-medlemmer, der har sagt det til PIA BANG-folkene. Det kan muligvis være, for- Oven på alt dette vil jeg gerne slutte af med at sige, at det er vores opfattelse i SME, at det gode samarbejde, vi har med TS på mange områder, også omfatter denne problemstilling. Vi fornemmer, at TS og SME er helt enige om, at al sejlads, lystsejlads såvel som erhvervssejlads, skal foregå sikkert og inden for lovgivningens rammer. 25 Skibsbevaringsfonden 25 år Af Ole Vistrup, formand for Skibsbevaringsfonden Den 1. Maj 2011 kan Skibsbevaringsfonden fejre sit 25 års jubilæum. Fonden blev dannet allerede i 1986 efter utallige henstillinger fra bl.a. Træskibsejernes Sammenslutning. De første statslige bevillinger kom dog først til Fonden i 1990, hvor Kulturministeriet i samarbejde med Miljøministeriet bevilgede 400.000 kr. om året i en treårig forsøgsperiode. Set i bakspejlet var det en sejr, og der har siden været andre sejre, men det meste af tiden har det været op ad bakke, og det er det fortsat. Jeg fristes til at sige, at i dag er det måske endnu mere op ad bakke end tidligere. De 400.000 kr. afløstes senere af et mere permanent statsligt tilskud, som i år 2000 toppede med 5 mio. kr. om året. Siden da er det desværre kun gået ned, og Fondens sidste bevilling var på 3.5 mio. kr. Et beløb, som set i finanskrisens lys, desværre er mindre end utilstrækkeligt. Men ser vi på den bevarede flåde af bevaringsværdige danske brugsfartøjer, som den ser ud i dag, er der ingen tvivl om, at Skibsbevaringsfondens midler virkelig har gjort en forskel for de skibe, som det har været muligt at støtte. Men der er heller ingen tvivl om, at det er det store arbejde, som fortrinsvis de private skibsejere har lavet, der har dannet grundlaget for den flåde af fartøjer, vi endnu i dag kan opleve sejlende i danske farvande. Det er faktisk blevet så godt, at vi sidste år - for første gang kunne uddele seks diplomer til skibe, som vi betragter som historiske monumenter. Det er dog tankevækkende, at der skulle gå 25 år inden vi kom op på dette niveau. Men ligeså tankevækkende er det, at vi her 25 år senere, hvor vi netop har udnævnt de første seks fartøjer til historiske monumenter, står midt i den værste krise nogensinde for dansk fartøjsbevaring. De statslige midler er til stadighed blevet mindre, og den politiske bevågenhed om denne del af kulturarven er stort set ikke eksisterende. De sidste år har bragt os en finanskrise, som allerede har taget livet af de første skibe. Dette forsøgte vi sidste år at gøre politikerne opmærksom på, men desværre helt uden virkning. Men også tiltagende krav fra Søfartsstyrelsen gør det efterhånden urentabelt at sejle med et større charterskib. Og disse skibe må i sagens natur have en form for indtægt, hvis de fortsat skal kunne eksistere og staten ikke udvider den direkte støtte. Det er indiskutabelt, at sikkerheden skal være i top for dem som sejler med skibene. Men samtidig kan vi også konstatere, at stadigt mere moderne fartøjer og redningsudstyr får vore skibe til at synes mere og mere farlige, når man sammenligner dette moderne udstyr med det, som anvendes på vore skibe. Det er ikke rimeligt, for vore skibe bliver jo ikke nødvendigvis mere usikre bare fordi andre fartøjer – måske - bliver mere sikre. Konsekvensen er i hvert fald, at en statslig myndighed, som burde være en samarbejdspartner, desværre medvirker til at gøre det mere og mere problematisk at bevare en fornuftig driftsøkonomi i et bevaringsværdigt fartøj. Vi har i de seneste par år noteret os, at mange ejere af større fartøjer er dybt frustrerede over den behandling som de får af Søfartsstyrelsen. Konsekvensen af ovenstående kan hurtigt blive, at den sejlende kulturarv simpelthen må opgives. Ikke alene på grund af dårlig økonomi, men også på grund af manglende forståelse hos den myndighed, som i virkeligheden burde være deres allierede. Jeg er bange for, at det skal gå for de bevaringsværdige skibe, ligesom det er gået med lygtepælene og de små transformatorstationer på landet – de skal være helt væk inden befolkningen og politikerne opdager, at de var der. Det er en del af Skibsbevaringsfondens arbejde at formidle skibene, deres anvendelse samt samfundsbetydningen af deres eksistens, bl.a. for at den brede befolkning såvel som politikere kan forstå, hvorfor bevaringen er vigtig. Men det er altså også en opgave for skibsejerne selv at deltage i dette arbejde. Vi har i de senere år i Fonden oplevet megen uenighed om mål og midler, og det er direkte ufrugtbart for bevaringssagen. Det er nødvendigt, at alle skibsejere står sammen og trækker 26 oplysninger, der undrer. Herom senere. Forfatterens artikel omhandler al fragtsejlads med danske skibe fra kadrejerjoller over pæreskuder til tremastskonnerter. Den kunne udmærket have været udgivet af Træskibs-sammenslutningen fordi det netop er TS’s medlemsskibe - når lige undtages fiskefartøjer - den handler om. På en måde burde læsning af artiklen være obligatorisk ved optagelse i Sammenslutningen, fordi man herved ville få et fælles kendskab til forhistorien at tale, tænke og handle udfra. Der er ikke tvivl om at forfatteren er på hjemmebane med det historiske, men det undrer anmelderen, at ingen ved gennem-korrektur-læsning har hævet øjenbrynene ved nogle formuleringer, som i hver fald praktiske søfolk vil studse ved. F.eks. at sidesværdene på de - i den periode populære hollandske tjalke – var/sad der for at ”forøge dybgangen” på skibet og at kvasernes dam var ”en sindrig indretning” der tilførte frisk vand til fiskelasten. En række huller i plankerne er næppe en sindrig indretning og det med dybgangen er vel kun teoretisk set rigtigt. Under omtalen af indførelse af motorer redegøres der for motorernes arbejdsprincip og enhver med bare en motorpasserprøve vil ikke kunne nikke bejaende til oplysningen om, at ”i en dieselmotor er det trykket i cylinderen der antænder brændstoffet, som eksploderer og skaber det tryk, der driver stemplet rundt”. Olien eksploderer ikke, men brænder og stemplet bliver ikke drevet rundt, men går op og ned og den bevægelse resulterer så via plejlstangen i en drejning af krumtappen. En billedtekst fortæller, at et fartøj undertiden bliver ”kæntret” for at blive tætnet i bunden med tjære. For søfolk er ”kæntning” vel kun et mulehår fra forlis selvom at kæntre også betyder at lægge på siden og de fleste træskibsfolk ved, at det er det kalfatrede værk, der tætner skroget medens tjæren, (som vel skal være beg), blot forsegler værket. Småting naturligvis, men pirrende for folk, der har haft fingrene på rat, om skiftenøgler og i beg og olie. Som altid er publikationer fra Maritim Kontakt smukt lay-outet og forsynet med gode fotos (fra Søfartsmuseernes arkiver) Nogle er naturligvis set før - her med gensynets glæde som f.eks vinterbilledet fra Marstal, med det meste af byens befolkning opstillet på isen foran masteskoven på oplæggerne. Forsiden prydes af et billede fra filmen Havets Husmænd fra 1954. Den kunne være spændende at se på et TS medlemsmøde Prisen for et fabriksnyt, tryksværteduftende eksemplar er 160.kr + forsendelse. Det er en glimrende fødselsdagsgave til læsning på frivagten eller i pausen under arbejdet med at holde den bevaringsværdige flydende. den samme vej, for det er i bund og grund den samme sag man kæmper for, hvad enten man har et stort eller lille fartøj! Det er muligt, at man af sine meninger nogle gange må hugge en hæl og klippe en tå, men alligevel må jeg opfordre til at alle fartøjsejere … charterskippere som fritidsfartøjsejere, tremastskonnerter som joller … samler sig i TS, således at det danske samfund kan se, at her er en gruppe mennesker, der står sammen om en fælles sag – bevaringen af den sejlende danske kulturarv. Og jeg vil også opfordre TS til at arbejde for, at alle skibe – store som små – får samme fordele og glæder af at være medlem af foreningen, for kun sådan kan vi tiltrække skibe og skibsejere, der sammen kan trække i samme retning. Anmeldelse Maritim Kontakt Af Sven Bülow Tidsskriftet Maritim Kontakt nr. 33, som udgives af Kontaktudvalget for maritim historie- og samfundsforskning, er midt i vinterens mørke blevet tilsendt redaktionen til anmeldelse. Når det sker, tænder man med bævende hjerte for læselampen, fordi der altid er spændende læsning forude fra den kant. Og museumsinspektør Benjamin Asmussen på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg indfrier forventningerne til fulde. Udgave 33 beretter om småskibsfarten i Danmark i tiden omkring verdenskrigene. For en gammel 1934er er der tale om en hvis genopleven af tidlige erfaringer og syn og mange gange sukkes der ”aha, nåh derfor”, ”var det grunden til det” og ”var der virkelig så mange”. og det er svært at slippe skriftet og slukke for lampen for den dag. Men med indvundne personlige erfaringer, er der også nogle 27 Nyoptagne fartøjer Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3. FRIGGA, Kastrup Broforening, sjægte, klinkbygget lærk på eg, bygget i Hvide Sande 1981, Brolauget af 2009 v/ Jens Riise Kristensen 40296468 HAUMONA, Fåborg, Ketch, kravel lærk på eg, bygget i Fåborg i 1976, BRT 6, Kaj Fribo 62641676 ELSE, Bornholmsk sildebåd, bygget på Bornholm i 1923, BT 10, Thomas Engbert +49 4643 185 298 28 NOATUN, Thisted, hajkutter, kravel eg på eg, bygget i Frederiksund 1937, BRT 19,9, Ejerlauget Noatun v/Leif K. Pedersen 20121422 KAREN, Hadsund, fiskekutter, eg på eg + bøg, bygget i Bogense i 1913, BRT 15, Jens Andersen 31238396 LODSEN, Vordingborg, lodsbåd, klinkbygget eg på eg, bygget hos Carl Nielsen Fejø i 1923, Morten Jakobsen ATHENE, Frederiksund, fiskefartøj, bygget i Nordby på Fanø i 1926, BRT 18,22 , Henning W. Bengtson 47383036 29 M/F AGERSØ, Helsingør, motorfærge, eg på eg, bygget på Agersø Værft i 1962, Maja Nielsen 52698741 KARIN, Ebeltoft, kutter, kravel eg på eg, Bygget i Holbæk i 1958, BT. 18,66, Poul Hansen 86342330 VIDUR, Lomma Sverige, Colin Archer, bygget i Karlskrona i 1996, Eivor Jarströmer og Stig Lindberg +46 040 411 390 GULDFELDT, Svendborg, Galease, kravel eg på eg, bygget ved Karstensen og Henriksen, BRT 19,82, M/S Guldfeldt I/S, Claus Larsen og Tony Hamilton 40808585 / 23281410 30 SPURVEN, Nyhavn, dansk jagt, bygget hos M. Kiersgaard i Troense i 1977, BRT 9, Robin Chr. Fauerby, 52176372 MUNNI, Aalborg Skudehavn, lodsbåd, fyr på fyr, bygget i 1997, Jørgen Sørensen 98185893 MS NANI, Kolding, fiskekutter, kravel eg på eg, bygget i Rødvig i 1959, BRT 19,99. Frank Nielsen 61725309 GRIMSØ, Hadsund, Colin Archer, kravel fyr på eg, bygget i Djupevåg i 1984, Gert M. Bæk og Nina Christensen 22501820 31 Alt Skibstømrer arbejde udføres til fornuftige priser af Skibstømrer med 25 års praktisk erfaring. Ring og få en snak om dit projekt. Jess Møller Tlf. 40 82 16 24 efter kl. 16 [email protected] VIKING, Frederikssund, Isefjordsjolle, klinkbygget eg, bygget på fredrikssund Værft i 1916, Palle Nielsen 20811757 Projektstyring • tilstandsrapport • masterrigning Navnestandere Så blev det Pinse igen. Nåede du ikke at få en navnestander før Pinsen syr jeg heldigvis også standere i tiden efter. Så ring/mail og du har en fin ny navnestander til sommerturen. Asta Graunbøl NATALIE, Øster Hurup, garnbåd, kravel eg på eg, bygget hos Scnak i Lynæs i 1976, BRT 3,83, Jan F. Larsen, 98588336 Tlf: 2852 6326 mail: [email protected] 32 Alle former for fartøjer modtages i kommission. Vi har mange ventende købere i vort kartotek til mange forskellige former for fartøjer. Ring uforbindende til os og hør nærmere. De får altid reel betjening. Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau 56 50 68 41 - 40 45 69 41 Kom til Aalbæk Vi elsker træskibe Mød os på www.cmskibe.dk (mellem Skagen og Frederikshavn) Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri sponserer havneafgiften i Aalbæk havn det første døgn for alle træbåde, der gæster havnen. www.kurt-soerensen.dk [email protected] Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk Tlf: 9848 9202 33 Invitationer 2011 Fyn Rundt 2011. 24. - 29. Juli Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe har spændt hjelmen til omgang nr. 30, og det i uge 30 - det skulle da være til at huske… Denne omgang kan ligne lidt af en siksak kurs - men er en sikker kurs som vil føre sejladsen til både gode kendte anløbs havne og til helt nye. Sejladsen starter i Kerteminde søndag d. 24. juli. Mandag morgen starter første sejlads mod Middelfart, og så for første gang anløbes Sønderborg tirsdag aften. Fra Sønderborg går turen videre til Marstal og så et nyt bekendtskab, så Faaborg, hvorefter sejladsen efter traditionen slutter i Svendborg fredag aften. Vi har planlagt godt sommervejr, gode seriøse kapsejladser, grav alvorlige Fair Play konkurrencer (hvem sagde noget med ring ridning i Sønderborg…), fælles morgenmad og meget meget mere. Noget at det allervigtigste sørger de op mod 500 deltagere heldigvis selv for, nemlig masser af hygge og sjov til søs og i havnene. Fyn Rundt glæder sig til at se alle de faste deltagere og byder alle nye velkommen til. Husk at tilmelde jeres skib - det foregår via vores hjemmeside. Se meget mere på www.fyn-rundt.dk For mere information + tilmelding, gå ind på www.limfjordenrundt.dk Hajkutter Regatta Nysted - Rostock 2011 8.-10 august Hajkutter Regatta udvalget og Guldborgsund Kommune inviterer atter til Hajkutter Regatta Nysted - Rostock, 8.-10. august 2011. Det er med stor glæde at Hajkutter Regatta udvalget i Nysted og NOF i samarbejde med Guldborgsund Kommune og Hanse Sail Rostock, inviterer til 3. Haikutter Regatta 2011. Begivenheden finder sted 8. - 10. august 2011. Hajkutter Regatta’en er officiel indledning til Hanse sail ugen i Rostock/Warnemünde der finder sted i dagene 11. - 14. august. For mere information samt tilmelding, gå ind på www.haikutterregatta-nystedrostock.dk NORDISK SEJLADS 29. JUNI - 8. JULI 2011 Ruten går i år fra Varberg i Sverige, til Hobro i Danmark og slutter i Frederikstad i Norge Årets sejlads henvender sig til alle traditionelt byggede og / eller riggede sejlskibe med en længde på over 9 meter fra et af de nordiske lande og som primært sejler med unge mennesker. Nordisk Sejlads ønsker at samle unge og gamle sejlentusiaster til nogle sommerdage med behageligt samvær i de nordiske farvande. Limfjorden Rundt 2011. 12-17 september Sejladsen ”Limfjorden Rundt 2011” løber af stablen mandag den 12. september 2011, hvor alle skibene mødes i Løgstør. Kapsejladsen består af 5 etaper: 1. Løgstør til Thisted 13/9 2. Thisted til Struer 14/9 3. Struer til Nykøbing 15/9 4. Nykøbing til Fur (sejlads nord om Fur) 16/9 5. Fur til Skive 17/9 I Skive er der uddeling af præmier i de forskellige klasser, samt speciale præmier. Tilmelding: Det er muligt at tilmelde et fartøj frem til d. 30. juni 2011. Tilmelding sker på vores hjemmeside (http://nordisksejlads. org, http://nordiskseglats.org eller http://nordiskseilas.org) 34 Aktivitetskalender 2011 info og data bedes sendt til [email protected] JUNI 10. - 12. 11. 24. - 26. 27. - 3/7 29. - 8/7 Pinsestævne i Nyhavn/Havnegade Program følger i februar 2011 Havnens Dag - Horsens www.ts-skib.dk Tordenskioldsdage i Frederikshavn www.tordenskiold.dk Skibsdage på Fejø - 2011 Se nærmere under ”Aktiviteter/Sejladser 2011” Nordisk Sejllads www.nordisksejlads.org JULI 04. - 10. 24. - 29. 24. - 29. 30. Smakketræf - Ribe www.ribehavn.dk Øhavet Rundt www.tattart.com Fyn Rundt fyn-rundt.dk Fejø kapsejlads med Zeeboot, Bodstedt www.fejoedrivkvaselaug.dk AUGUST 09. - 10. 12. - 14. 19. - 20. 19. - 21. 27. Hajkutter Regatta Nysted - Rostock www.haikutterregatta-nystedrostock.dk Træf Fjordens Træbåde Langeland Rundt www.sejlskibogpakhus.dk Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads www.sjaegt.dk Nyhavns Kaffekop www.nyhavns-skipperlaug.dk/Wikka/wikka.php SEPTEMBER Kurs Aalborg se: www.limfjordenrundt.dk Maritim Festival i Løgstør www.limfjordsmuseet.dk 12. - 17. Limfjorden Rundt limfjordenrundt.dk OKTOBER 29. - 30. Medlemsmøde Se program: www.ts-skib.dk/index.php Aktivitetskalender 2011 - Udland 8/3 - 20/11Stillehavstogter med YUKON www.yukon-tours.dk/index.php JUNI 2. - 5. Rum Regatta Flensborg Museumshavn www.rumregatta.de 30. - 8/8 Tall Ships Race www.sailtraininginternational.org/events/2011-onwards/2011-race JULI 12. - 17. 16. – 23. 29. - 8/7. Baltic Sail balticevents.com Ålands Sjødagar www.sjokvarteret.com Sail Húsavík www.sailhusavik.is Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org AUGUST 4. - 7. Risø Trebåtfestival www.trebatfestivalen.no 09. - 10. Hajkutter Regatta Nysted - Rostock www.haikutterregatta-nystedrostock.dk 15. - 19. Søfartspuljens studitur til Norge www.ts-skib.dk/index.php OKTOBER 15. - 16. DECEMBER 26. ’Apfelfart’. Æblesejlads og basar www.museumshafen-flensburg.de Grogtörn www.museumshafen-flensburg.de 35 Afsender: Træskibs Sammenslutningen v. kasserer Egon Hansen Engbjerget 4 4300 Holbæk 36
© Copyright 2024