1. No category

Juli 2011
Årgang 40 nr. 3
ISSN 0905-1635
Havnegade, pinse 2011, foto Jes Kroman.
1
REDAKTIONEN:
Redaktør: Grafiker: Jollestof: Annoncer
Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk,
Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand: Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft Næstformand: Nis-Edwin List-Petersen,
Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive
Bestyrelsesmedlem: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk
Bestyrelsesmedlem: Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 København SV
Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive
1. suppleant:
Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup
2. suppleant:
Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Revisor:
Revisor. supp.:
Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov
Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk
TS-LOKALFOLK:
Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Østjylland:
Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev Ribe og Vadehavet: Jørn ”Jønne” Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe Østfyn: Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 22 75 51 35
20 33 91 62
5945 1015 / 2589 1080 [email protected]
[email protected]
[email protected]
8634 2688 / 2339 3123
[email protected]
4017 6132
2148 7159
9753 1331
2842 5626
2016 1089
2944 5013
2042 9058
6440 1877
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
4156 9013
4045 4839
[email protected]
[email protected]
9813 2957 8634 4881 / 6129 4881 9759 7300 / 5118 4354 8624 2440 / 2143 2296 8634 4881/ 61294881 7458 4124 / 2143 4214 2140 0374 6532 3966 / 2169 6455 6440 1877 4181 2343 4970 8509 5885 5446 / 60921504 4717 9341 / 2449 0779 5665 0636 / 3022 1298 3254 3853 4085 6017 2823 4018 5174 0109, 5695 4414 / 2993 5695 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk
2148 7159 John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft
[email protected]
[email protected]
REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden)
FORSIKRING Dansk System Assurance
3379 6060
KONSULENTER:
Restaurering:
Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø
Sejl og rig:
Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N
Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Tornskadevej 397, st., 4900 Nakskov
2
5599 9518
8616 8184 4043 4899
(hverdage 8 - 16)
Wow….
TS-sekretariatet
v/Lisbeth Møller Andersen
Postbox 146, 5700 Svendborg
Telefon: 7023 4049
e-mail: [email protected]
Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlems­
annoncer (vises i bladet kun som en henvisning
til hjemmesiden) og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webredaktør: Andrea Gotved
(se redaktionen side 2)
Medlemskontingent for 2011, kr. 350, Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, Alle interesserede kan blive medlem. Benyt
indmeldelsesformularen på hjemmesiden. For­
uden medlemskontingentet betales kontingent for
fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:
• Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, • Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, • Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, • Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRTkr. 900, • Fartøjer over 50 BRT
kr. 1200, -
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Som overskriften siger, wow, det var ca. sådan jeg havde det efter
pinsestævnet, sikke en fest!
Så mange skibe, så mange joller, så mange gode folk, så meget
god musik – jeg må sige at det var en oplevelse ud over det sædvanlige, flot arbejde Nyhavn!
Et nyt tiltag til dette Pinsestævne, var de boder der var sat op i Nyhavn (på stykket fra Nyhavns-broen og den til Havnegade), det
var et smukt syn, alle have gjort meget ud af det og fik ”solgt” deres skib, værft, skole eller egn på aller fineste vis, aldrig har boderne fra Nyhavns Julemarked taget sig bedre ud!
I skrivende stund er mange samlet på Fejø, til Skibsdagene, jeg
håber det igen i år er en stor succes!
Bladet når jer denne gang sent, da pinsen lå meget sent i år, så I er
sikkert stukket af sted på sommerens togter – jeg håber I kommer
hjem mange oplevelser rigere, og at I måske har lyst til at dele nogen af dem med os her!
Så god sommer derude – håber vi ses på vandet!
Andrea Gotved
Deadline til blad 4 er 21. september 2011
3
Beretning fra TS generalforsamling 12. juni 2011
Af Poul-Erik Clausen, formand
gråskæggede, så nyt blod, nye ejere og nye former for ejerskaber til vor sejlende kulturarv vil blive aktuel inden for en ikke al
for fjern fremtid.
Erik og Annette havde her trukket det store læs i afviklingen
af aftenens arrangement, for de godt halvhundrede fremmødte.
På TS s hjemmeside er begge møderne fyldestgørende refereret.
Vore medlemsmøder er vigtige, og til de mennesker der har
været involveret i disses afvikling skal der lyde en stor tak fra
bestyrelsens side.
Bestyrelsen vil også fremover have fokus på gennemførelse
af medlemsmøder, hvor aktuelle emner for TSs medlemmer vil
være i fokus.
Vort fremadrettede arbejde som vi sidste år fik godkendt på generalforsamlingen omkring synliggørelse af vore skibe, vor
stander og vor kulturarv, er det som vi i bestyrelsen gerne vil
måles på.
De udadvendte sammenhænge
Medlemsmøderne
Med de fremmøder der er på vore medlemsmøder, mærker vi
tydeligt vigtigheden af mødernes afholdelse. Det er her at medlemmerne fornemmer, at der er mange praktiske ting og gøremål, man kan mødes og udveksle erfaringer om.
Efterårsmødet var forlagt til Hobro Værft, hvor Peter Leth
havde planlagt et godt og bredt møde over skibsbevaring, og vi
fik nogle fantastiske og medlevende historier og beretninger om
told-væsenet og deres toldkrydsere.
Hobros værft og fremtid fik vi også en fortælling om, og i forbindelse med vort besøg, havde Hobro Lystfartøjsmuseum slået dørene op for os.
Peter og Lene havde sørget for, at de ca. 50 fremmødte medlemmer blev beværtet godt i Marinestuen.
Forårsmødet vor forlagt til Nyhavn, hvor emnerne var praktisk
sømandskab, og ejerforholdene af vor skibe i dag, men også en
opfølgning på den række af artikler der har været i bladet om
vore foreningsskibe.
Det praktiske sømandsskab foregik ombord på Anna Møller,
hvor vore 2 garvede søfolk, Gert Iversen og Karsten Heide indførte de fremmødte i, hvordan man gør et skib søklart, med demonstration af vigtige knob og stik, herunder planlægning af en
sejlads og indføringen i emnet: Gør en gæst til en medsejler.
Indendørs var vi i TIB bygningen i Valby, hvor vi fik fortalt
om de forskellige muligheder, der er for at opstille nogle konstellationer / ejerforhold, for at vore skibe kan bevares, når et
ejerskifte banker på, så vor kulturarv fortsat kan bevares
Skuer vi rundt i teltet her, så ser vi hovedsagelig gråhårede og
Kolofonmødet
Den 3. weekend i januar samledes lokalfolkene, udvalgsmedlemmer og andre TS repræsentanter i Ebeltoft.
Fregatten Jylland havde meldt forfald, og i stedet afholdtes kolofonmødet på Ebeltoft vandrerhjem og Sportel.
4
Et møde bestyrelsen værdsætter stort, for det er her vi debatterer den afsatte kurs, og det er her vi i givet fald korrigerer kursen.
På kolofonmødet havde vi bragt til bords, forslaget om at ændre kontaktpersonen til lokalfolkene fra at være en fra bestyrelsen og til lokalfolkene, til at vi opdelte landet i forskellige områder, og at hvert bestyrelsesmedlem fik ansvaret for sit område.
Landet blev delt op med Jylland i 3 områder, Fyn og øerne i 1
område, Sjælland i 2 områder og endelig Bornholm i 1 område.
Tilbagemeldingen på kolofonmødet var positiv, og konsekvensen heraf er, at vi har ændringsforslag til vedtægterne om ændringer i forhold til valg af lokalfolk, så det fremover er bestyrelsen der løbende kan tilpasse behovet for lokalfolk, i samarbejdet med områdets øvrige medlemmer, uden at skulle afvente
en godkendelse på generalforsamlingen.
Skibsdagene afvikles i år på samme sted og tidspunkt, og fra
bestyrelsens side, har vi rettet henvendelse om, at dagene afvikles senere i ferien, således at flere af vore medlemsskibe gives
mulighed for at få planlagt, at skibsdagene bliver en del af sommerens feriesejlads.
Næste år holdes skibsdagene i forbindelse med den nordiske
kystkulturuge der holdes i Ebeltoft i uge 28.
Den daglige drift
Vort sekretariat har travlt, i og med at vi har øget vore aktiviteter, så bliver der mere arbejde til sekretariatet, og dette arbejde
styres og udføres af Lisbeth.
I og med at vort sekretariat fungere, så skal der kun lyde ros til
dig Lisbeth fra bestyrelsen. En hånd til Lisbeth.
Vort TS blad formidler budskaberne ud, og temaerne og emner der skrives om i bladet, beviser at vort blad har sin fulde berettigelse.
Vi har et blad som er værd at læse, et blad der spænder vidt
omkring, og når jeg vender tilbage til blad nr. 2, så er det fordi der også i dette blad er mange forskelligartede artikler og fortællinger.
På forsiden et vinter billede fra Nyhavn og på side 23 en dejlig
akvarel af jollen Kristian med fuld sejlgarderobe. En tak og en
hånd til vor redaktør Andrea.
Uden en kasser virker en forening ikke, og som aktiviteterne
øges i vor forening, så øges kasserens arbejde også.
Vi er en forening hvor der årligt tilgår nye skibe i vort register,
og der meldes også om skibe der flages ud.
Det samme kan vi sige om medlemstilgangen og alt dette betyder
en hel del arbejde, der heldigvis i dag kan styres elektronisk. Det er
vigtigt at vi har en person der har dette som sin store interesse,
At have styr på medlems- og fartøjsregisteret det kræver sin
mand, og når så regnskab og økonomi hører under samme hat,
så kræver det ikke 2 mænd, men en person der bevarer overblikket, det har vi i Egon. Tak til Egon.
Skibsdage
Dagene blev søsat sidste år, og Fejø var stedet/havnen/øen hvorfra et yderst vellykket arrangement løb af stabelen
Alle har hørt om skibsdagene, eller læst om dagene i vort TS
blad nr. 4, og på forsiden af dette blad, er der et foto som viser et
af dagenes mange sociale gøremål; Badning fra et molehoved.
Når der nævnes skibsdage, så er et af temaerne her sikkerhed
til søs, hvilket klart står i TSs love § 2 Formål. ”Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer,
herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og
sikkerhed ved fartøjernes brug”
I vort nyligt udkomne blad nr. 2. maj 2011 læser vi, at et af
vore medlemsskibe er blevet dømt for ikke at opfylde sikkerhedskravene i forbindelse med sejlads i Kalundborg Fjord, med
en personkreds uden for ejerskabet.
Fra denne talerstol skal der klart lyde, at det er ikke uden
grund, at der i vore love i formålsparagraffen, er nedfældet bestemmelser om sikkerhed til søs og godt sømandskab, og at vi
klart melder ud og signalerer, at TS er en forening hvor medlemmerne sætter godt sømandsskab højt, og at vore skibe sejler
rundt med en høj grad af sikkerhed.
TS s bestyrelse har netop støttet op om skibsdagenes afholdelse, hvor en af begrundelserne var sikkerhed til søs, hvilket vi i
bestyrelsen klart bakker op om.
Derfor opfordrer vi til, at der i skibsdagene tages emnet ”sikkerhed til søs” op. Vi kan ikke bakke nok op om dette vigtige
emne.
Hjemmesiden
I efteråret 2009 besluttede bestyrelsen at iværksatte et projekt
”ny hjemmeside”
Vi iværksatte det fordi, der siden slutningen af 90erne havde
været 4 forskellige personer og dermed 4 forskellige teknologiske platforme.
Vor nye webmaster kom fra bestyrelsen, Egon meldte sig, og
5
med bestyrelsen som sparring opsattes en mission, hvor vision,
formål, strategi, m.v. blev opsat.
Det udadrettede arbejde
EMH
I sept. 2010 holdt man i Seixal i Portugal, generalforsamlingen
i EMH der afvikles hvert 3. år, og her deltog formand og næstformand fra TS.
Hovedemnet her var ”Er vi i stand til at videregive den maritime kulturarv til fremtidens generationer” Forretningsudvalget
nedfældede konklusionen i Cultural Councils fremtidige mission.
I dec. 2010 var der møde i Cultural Council og hovedpunk terne her var Det Europæiske Maritime Arlas, og Sail Husavik
2011. Endvidere var der annonceret at et formandsskifte var påkrævet, og fra TSs bestyrelse, blev der her arbejdet hårdt i kulisserne omkring formandsposten i Cultural Council.
Marts 2011, møde i Cultural Council i Hyssna i Sverige, hvor
indholdet i CCs fremtidige arbejde blev drøftet og lagt på skinner.
Den nye formand blev her valgt og det blev vor egen næstformand Nis Edwin List-Petersen, og hermed er vi igen på linje med den indflydelse i EMH, som vor tidligere repræsentanter
Jørgen Josefsen og Arne Gotved havde.
I dagene 12-15. maj 2011 blev der afholdt Working Group og
Cultural Council møde i grænselandet omkring Åbenrå, og det
var vor næstformand Nis-Edwin List-Pedersen, der var arrangør
af dette vellykkede møde. TS var her også repræsenteret ved
formanden og vor repræsentant i skibsbevaringsfondens bestyrelse Egon Hansen
•Den skal understøtte og lette de administrative rutiner for
bestyrelsen og sekretariatet.
•Den skal bringe relevante nyheder.
•Den skal være et informativt og brugbart værktøj for medlemmerne.
•Den skal skabe interesse for bevaring af resterne af vores
sejlende maritime kulturarv.
•Den skal være forum for videndeling om alle forhold vedrørende bevaringsarbejdet.
Vor hjemmeside vil være under konstant udvikling, og ser vi på
antallet af besøgende på hjemmesiden, så er antallet steget inden for det sidste halve år til næsten en fordobling fra ca. 2.000
i september 2010 til ca. 3.600 i april måned 2011. En hånd til
Egon for arbejdet med hjemmesiden.
De løbende opgaver.
Ansvarsområderne er uddelegeret i bestyrelsen, og mange af de
løbende opgaver, der kommer undervejs løses ad-hoc.
Lad mig nævne:
På sidste års generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til
at mod betaling, at give medlemmerne mulighed far at købe
busseronner med TS-logo på. Dette tilbud blev lagt på nettet, og
der var en del efterspørgsel.
T-shirts blev designet og lagt ud på nettet, hvorfra en del er
blevet solgt og her ved dette stævne er der efterspørgsel på Tshirts, ikke kun fra vore medlemmer, men også turisterne der
kommer forbi her ved stævnet.
Vi har fået udarbejdet en ny folder om TS, som er delt ud
rundt om i landet.
Vor hjemmeside er nu ved at være med helt fremme med sidste nyt. At opnå at gøre den er let overskuelig, ved jeg har været
et mega stort arbejde for vor web-master.
Hjemmesiden er der hvor bestyrelsen fremover vil informere
om de løbende opgaver.
Skibsbevaringsfonden
Som der også blev informeret om på sidste års generalforsamling, besluttede bestyrelsen for godt et år siden, at skifte kurs i
samarbejdet med Skibsbevaringsfonden, og Egon Hansen fra
bestyrelsen trådte ind i Skibsbevaringsfondens bestyrelse.
Vort mål var et mere direkte og tættere samarbejde med skibsbevaringsfondens bestyrelse, og dette må siges at være nået.
Det er klart, at med 3 repræsentanter i skibsbevaringsfondens
bestyrelse heraf formandsposten, er vi i dag i et tæt samarbejde
mellem de 2 bestyrelser, både i det fremadrettede politiske arbejde, men også i det oplysende skibsbevaringsarbejde.
Her på det seneste har vi fået en henvendelse fra Skibsbevaringsfonden, om at vi i fællesskab markerer os meget kraftigt
6
ud i den politiske verden, og dermed den verden hvorfra det er
nødvendigt, at der tilgår flere økonomiske midler til den kulturarv som vi repræsenterer.
I bestyrelsen tager vi positivt imod henvendelsen, og vi er allerede i gang med at samle teamet til denne opgave.
deligt, at der fra politisk side blev spurgt ind til vor sejlende kulturarv, dens vedligeholdelse, og hvorledes vi havde gjort andre
steder rundt om i landet.
Udstilling
I Foråret, nærmere bestemt ved vort medlemsmøde her i Nyhavn, blev vi præsenteret for vores nye billedudstilling, der skal
vandre rundt i landet
Initiativet til udstillingen kom her fra vor lokalmand i Nyhavn
Eric Erichsen, der henvendte sig til bestyrelsen med forslag om,
at være tovholder på udarbejdelse af 2 sæt udstillinger og desuden være koordinator for at rundsende udstillingerne i det ganske land.
Vi har nu 2 sæt udstillingsmateriale der dels fortæller om vore
skibes oprindelse og deres historier som sejlende indtjenende fiskefartøjer, lodsfartøjer og fragtfartøjer, dels synliggør resterne
af vores sejlende maritime kulturarv.
Udstillingen er en vandreudstilling som rundsendes til forskellige organisationer og firmaer, så giv bare et praj, hvis I har et
emne der skal kontaktes.
Ideen med udstillingen er, at vi får synliggjort vore skibe,
mange andre steder end normalt i vore havne.
Udstillingerne når langt ind i landet, og dermed helt andre
målgrupper, end dem vi ser til daglig i vore havne.
Limfjorden rundt
Her deltog vi for første gang i mange år aktivt i sejladsen.
Vi havde hyret Skonnerten Saga og fra TS deltog Nis Edwin og jeg i sejladsen, som dannede rammen om vor fremvisning af vor sejlende kulturarv i sit rette element for en kreds
af indbudte personer, med tilknytning til den kulturelle maritime verden.
Vi havde indbudt formanden for Skibsbevaringsfonden Ole
Vistrup og Skibsbevaringsfondens daglige leder Jes Kromand
til også at deltage i hele sejladsen
Vort mål var at komme i dialog med den personkreds vi havde indbudt, for at nå ind i de kredse hvor beslutningerne om vor
sejlende kulturarv træffes.
Opfølgningen på denne aktivitet har været møder på Christiansborg med forskellige udvalg og folketingspolitikere.
Vi har fået sået nogle frø, som vi nu plejer, og disse frø forventer vi at høste i år.
I bestyrelsen har vi drøftet hvorledes TS kan være synlige under sejladsen Limfjorden rundt, og denne synlighed vil vi indlede et samarbejde med arrangørerne, for at få i stand.
Pinsestævner
Vore pinsestævner placeres på skift i Østdanmark og i Vestdanmark, hvor Storebælt er skillelinjen
Stævnernes placering har nogle ydre grænser for, hvor langt
vore medlemmer, kan nå at sejle frem og tilbage i dagene omkring pinsen.
Oftest har vore stævner været placeret, så Fyn og de omkringliggende øer kunne ses fra havnen, eller der skulle ikke sejles
mange mil, før end man var i farvandene omkring Fyn
Det er lige før vi vil kunne sige, at når vi står i Københavns
centrum, så er vi i et udkantområde, i hvert fald når det gælder
afholdelse af vore stævner.
I bestyrelsen har vi overvejet, om vi skal afvikle vore stævner
på anden vis fremover.
Vi har overvejelser om præsentationssejladsens betydning, og
om vi i stedet skulle prøve at planlægge at hovedparten af flåden bliver ved kajen og at vi planlægger flere aktiviteter på
land.
Kystkultur
Vort arbejde med at få rettet opmærksomheden mod vor kystkultur, er ved at bære frugt.
Vi har været med til at rette opmærksomheden mod både synliggørelsen af de problemer der begyndte at tårne sig op omkring vor sejlende kulturarv og muligheden for fremover at få
vedligeholdt skibene, og vi har også taget vor tørn i Landsforeningen Kystkultur.
Når vi skuer rundt om i landet, så begynder vi at se resultaterne fra dengang vi gik i land, og tog vort første politiske møde i
Holbæk, omkring betydningen af, at vore værfter og beddinger
bevares, som kulturværksteder, hvor bl.a. vore skibe kan blive
vedligeholdt.
På det nyligt afholdte møde i Rønne på Bornholm mellem
vore TS-medlemmer og indbudte politiker, hvor jeg deltog som
opfølgning af vor beslutning på kolofonmødet, mærkede jeg ty7
At vise værtsbyen vor flåde for fulde sejl kan vi i stedet gøre
når vi sejler til og fra stævnet.
Desværre har vi ikke samme økonomi til at drive et lønnet sekretariat, men må ty til alternativer for at få skabt tilsvarende resultater.
Vi vil etablere en politisk auktions- baggrundsgruppe på tværs
af bestyrelse og lokalfolk, men hentet blandt vor medlemsskare.
Denne gruppes første opgave skal være at formulere et kulturpolitisk program for TS, et program:
Frihavnsordningen
Stadig flere kommunerne viser interesse for at få deres havne med i frihavnsordningen, og i forbindelse med kommune sammen-lægningen ser vi en effekt, hvor kommunerne ønsker ens aftale for deres havne, så hvis en kommune ved sammenlægningen havde en TS frihavn, så ser vi, at alle havnene i kommunen nu blive frihavne. Dette har klart været en fordel for TS.
I årbogen 2009 havde vi 53 TS-havne. I løbet af 2010 kom flere til, enten af sig selv, eller på opfordring fra medlemmer, lokalfolk, bestyrelse eller sekretariat.
I årbogen 2010 var der registreret 65 TS havne, og siden udgivelsen af årbogen, er yderligere kommet 3 til: Faxe Ladeplads, Horsens, Nykøbing Mors og Nysted er på vej, og i 2012
er også Kalvehave og Grenaa på vej. Vi runder snart 70 TShavne.
• Der beskriver skibenes samfundsmæssige betydning.
• Der konkretiserer de mål som foreningen vil nå.
• Der lægger strategi for opfyldelsen af disse mål.
Et program der forelægges bestyrelsen til diskussion og godkendelse, for derefter at lade gruppen arbejde med programmets
gennemførelse under bestyrelsens overvågning.
Ud over etableringen af den politiske arbejdsgruppe har bestyrelsen også fokus på:
•Det politiske arbejde for at sikre midler til den forsatte bevarelse af vor sejlende maritime kulturarv. Det vil ske i tæt
samarbejde med Skibsbevaringsfonden.
•Synliggørelse gennem billedudstilling, udbredelsen af den
nye folder om TS, bladet og hjemmesiden
•Samarbejdet i EMH for på europæisk plan, at understøtte
det landspolitiske arbejde for fartøjsbevarelsen.
•Forsat arbejde for det gode sømandsskab og søsikkerhed
gennem afholdelse af skibsdage, medlemsmøder og udbredelse af holdninger herom.
•Arbejde for forsat øgning i antallet af frihavne, herunder
frihavnsordninger for charterskibene.
•Samarbejde med arrangørerne af veteranskibssejladser
rundt om i landet, for at bruge disse stævner som platforme
for udbredelsen af budskabet blandt politikere og befolkning om behovet for at forbedre vilkårene for skibene.
Jønne og Alexander
2 af bestyrelsens medlemmer har valgt at forlade bestyrelsen for
at hellige sig andre gøremål.
Jønne har bosat sig i Ribe og vil her være aktiv som lokalmand.
Jønne, fra bestyrelsen skal der lyde tak for din indsats igennem mange år. Om nogen kender du skibene.
Alexander, har meddelt at det er bøgerne og uddannelsen der
skal have opmærksomheden de nærmeste år, og at du derfor
ikke har den nødvendige tid til bestyrelsesarbejde.
Lad mig sige det på denne måde:
Bestyrelsen har bevilget dig orlov, en person der ikke er gråhåret som vi andre, giver vi ikke slip på.
Så derfor foreløbig tak for dit arbejde i bestyrelsen. Din viden
og entusiasme er der også i fremtiden brug for i TS.
På bestyrelsens vegne
Fokusområde i den kommende periode
Tager vi erfaringerne fra det forgangne års arbejde med i de
fremadrette fokusområder i det kommende år, så hedder det opfølgning af det igangsatte politiske arbejde.
Kikker vi rundt blandt vore nordiske venner, så ser vi i Norge,
at med deres politiske arbejdende sekretariat, så opnås der resultater.
Poul-Erik Clausen, Formand for TS
12. juni 2011
8
Referat fra Træskibs Sammenslutningens
generalforsamling 12. juni 2011 i Nyhavn
Af Lisbeth Møller Andersen, TS-sekretariatet, fotos: Andrea Gotved og Jes Kroman.
Generalforsamlingen blev indledt med ”Hvor smiler fager den
danske kyst”.
1. Valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo som dirigent. Sten Lykkebo tager imod valget. Konstaterer at valget er lovligt indvarslet.
Oplæser dagsordenen som godkendes uden kommentarer.
2. Formandens beretning.
Formand Poul-Erik Clausens beretning er gengivet andet sted
i bladet og vil desuden kunne læses på hjemmesiden sammen
med referatet.
Dirigent Sten Lykkebo: Efter beretningen er ordet nu frit for
medlemmerne.
Erik Erichsen, LOTTE BRINCH: Formanden nævnte Eric og
Anette i beretningen i forbindelse med pinsestævnet, men 11 andre har været med og uden dem, havde det været umuligt. Eric
vil arbejde på der oprettes et kontor for fest på Københavns
Rådhus. Arrangørerne i Nyhavn har stået alene om arrangementet, med en kommune der har modarbejdet og en bestyrelse der
ikke har støttet, trods bestyrelsens erfaringer med pinsestævner.
Desuden har bestyrelsen ikke holdt et bestyrelsesmøde i Nyhavn, men i stedet holdt det i Middelfart, hvor Eric ikke havde
mulighed for at deltage. Eric forstår ikke det med kystkulturen.
Eric har et træskib og det er det han gerne vil have støtte til.
Hans Bondo Jacobsen, VIKTORIA: Hans vil gerne vide hvem
der var med på SAGA i forbindelse med Limfjorden Rundt
2010, om der var forespurgt på andre charterskibe og hvad TS
fik ud af det.
Poul-Erik Clausen, svar til Eric Erichsen: Kystkultur er et af
de udadvendte politiske arbejder som formanden har. I planlægningen af stævnet er bestyrelsen repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Gert Iversen som holder bestyrelsens orienteret. Kritikken er derfor et angreb på Gert. Bestyrelsen havde bestemt ikke
at afholde 40 års jubilæum.
Poul Erik Clausen, svar til Hans Bondo Jacobsen: Ved sidste
generalforsamling blev der orienteret om, at TS havde modtaget en arv. Penge fra denne arv er brugt til at finansiere aktiviteten på Limfjorden og ikke driftsmidler: Invitationerne blev
sendt rundt folketingsmedlemmer, lokalpolitikere m. fl., 3-4
uger før som det anbefales. Charterskibe var søgt forinden.
SAGA kostede kr. 69.000 og da TS havde fået en forhåndstilmeldinger nok og SAGA skulle svares, slog TS til. Forhåndstilmeldingerne var med 8 fra Danske Havne, 6 fra Skibsbevaringsfonden og xxx lokalpolitikere. 4 lokalfolk meldte afbud
om morgenen, men der skulle betales. Bestyrelsen blev skuffet over at Danske Havne ikke kom, de havde glemt det. De
6 havde også glemt det. Bestyrelsen var ikke stolt af resultatet. Vi havde arrangeret at fragte gæsterne retur med bus, som
service. Det kostede kr. 8.000 kr. men bussen skulle ikke hente nogen. Efter Limfjorden Rundt har bestyrelsen haft møde
med folketingspolitikere om den folkelige kulturarv som skibene repræsenterer.
Bo Rosbjerg, JENS KROGH: Bestyrelsen arbejder bredt, omfattende og grundigt. Det er et seriøst og alsidigt arbejde og
nogle gange sker der et kiks, men hvis man ikke gør noget, sker
der slet ikke noget.
9
4. Indkomne forslag.
Sten Lykkebo, dirigent: Der er indkommet tre forslag. Et fra
Eric Erichsen, et fra Anette Dres, LOTTE BRINCH og et fra
bestyrelsen.
Poul Pilegaard, HJALM: Vil gerne vide hvilke charterskibe
der blev kontaktet i forbindelse med Limfjorden Rundt.
Ole Vistrup, Skibsbevaringsfonden, ANNA ELISE: BRITHA
LETH blev kontaktet, men skulle have kr. 148.000.
Da der ikke var flere kommentarer til beretningen, sendte dirigenten den til afstemning. Da ingen stemte imod beretningen
blev den godkendt.
Forslag fra Eric Erichsen:
TS-bestyrelsen skal i deres arbejde fremover prioritere at TScharterskibe bliver ligestillet med andre TS-skibe der er medlemmer af TS i frihavnsordningen. Motivation: det er uheldigt,
at de forskellige havnebyer ikke oplever de store flotte skibe,
der har turister om bord. De store sejlskibe profilerer den maritime kulturarv, men er ramt af den økonomiske krise. Derfor
skal TS arbejde for at frihavnsordningen også skal gælde for
charterskibe.
Poul-Erik Clausen: Der er fuld opbakning til forslaget fra bestyrelsen og henviser til beretningen.
Bo Rosbjerg: Anholder Eric Erichsens udsagn om at TS ikke
gør noget for charterskibene. Bo Rosbjerg, Ole Vistrup mfl. har
kæmpet for charterskibene i møder med Søfartsstyrelsen.
Forslaget blev herefter vedtaget.
3. Regnskabet.
Egon Hansen, kasserer: Henviser til regnskabet som er delt ud
på bordene. Egon Hansen kommenterer venstre side i regnskabet med hensyn til indtægter på ca. kr. 541.000, heraf legater,
gaver og arv ca. kr. 44.500. Webside + programudvikling ca. kr.
45.000 er en engangsudgift. Under indkøb og salg figurerer udgifter på T-shirts, busseronner ca. kr. 24.000 og kr. 14.000. Desuden mærkat med jomfruen. Mærkaten sendes ud sammen med
velkomstpakker til nye medlemmer. I højre side af regnskabet
fremgår Træskibenes Fond med et minus på kr. 269.367. Dette
beløb er en indtægt og repræsenterer det tilbageførte indskud da
fonden blev opgivet. I alt er der udgifter for kr. 398.841. Årets
resultat og overskud er kr. 142.153.
Forslag fra Anette Dres:
TS-bestyrelsen skal fremover i højere grad fokusere på aktiviteter, der synliggør Træskibs Sammenslutningen. Dette gennem
mediekontakt, oplæg før stævner, dækning under afvikling af arrangementer etc. Træskibs Sammenslutningen skal sørge for at
profilere sig politisk, jævnligt sende debatindlæg til landsdækkende medier. Afsæt derfor x-antal kroner til PR-arbejde! Motivation: Det er vigtigt, at TS får markeret sig politisk og synliggjort behovet for tilskud til bevaring af de gamle fartøjer. Her
savner vi i høj grad, at TS-bestyrelsen har skabt debatter / har
haft indlæg i landsdækkende medier.
På forespørgsel fra dirigenten, bekræfter Anette Dres at bestyrelsen skal opfatte forslaget som en hensigtserklæring.
Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen bakker op om forslaget. Herefter blev forslaget vedtaget.
Sten Lykkebo åbner op for bemærkninger til regnskabet.
Eric Erichsen: Hvor mange T-shirts og busseronner er der
solgt. EE ønsker et regnskab over indtægter og udgifter.
Egon Hansen: Er enig i, at man ikke ud fra regnskabet kan se
de specifikke udgifter og indtægter.
Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt.
Forslag fra bestyrelsen:
TS-lovens § 8 Lokalfolk. Forslag til ny ordlyd.
Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder.
Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder.
10
Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater
fra bestyrelsens møder.
Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et
centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a.
Sten Lykkebo beder bestyrelsen uddybe sit forslag.
Poul-Erik Clausen: På sidste kolofonmøde var emnet lokalfolk
til debat. Henviser til beretningen. Det fremlagte forslag skal
uddybes med, at udpegningen sker i samarbejde med medlemmerne i det pågældende lokalområde. I lokalområderne får man
indflydelse på valg, så der ikke er risiko for centralisering. Vi
vil også gerne have de kritiske lokalfolk.
Eric Erichsen: Forslaget er en indskrænkning af demokratiet.
Han vil ikke have en junta men et demokrati med en generalforsamling. Opfordrer til at stemme imod forslaget.
Nis-Edwin List-Petersen: Forslagets formål er at vi kan dække behovet for lokalfolk uden at skulle vente på generalforsamlingen.
Sven Irgens-Møller: Vi har lige godkendt beretningen hvor
forslaget blev nævnt. Hvis bestyrelsen ikke gør det godt nok,
kan det tages op på næste generalforsamling.
Hanne Hollnagel, GÅSEN: Spørger om forslaget skal bruges
til at udelukke en som Eric Erichsen? Hanne foreslår man fortsætter som nu med godkendelse af lokalfolk på generalforsamlingen. Man kan altid gå i gang og få generalforsamlingens godkendelse efterfølgende.
Steen Rasmussen, SKØDSHOVED: Lokalmand udnævnes
i samarbejde med medlemmerne i lokalområdet. Det der foregår på generalforsamlingen nu er en formssag. Forslaget støtter
nærdemokratiet.
Anette Dres: Opfordrer til at man siger nej til forslaget, for bestyrelsen kan sige nej til en lokalområdet gerne vil have ind.
Man kan bare gå i gang, og blive godkendt af generalforsamlingen bagefter.
Da der ikke er flere kommentarer sender dirigenten forslaget
til afstemning. Afstemning:
2. afsnit.
Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder.
Forslaget blev vedtaget.
3. afsnit
Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater
fra bestyrelsens møder.
Forslaget blev vedtaget.
4. afsnit
Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et
centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a.
Forslaget blev vedtaget.
Dirigenten sender herefter det samlede forslag til godkendelse.
Det samlede forslag blev vedtaget.
5. Fastsættelse af kontingent.
Egon Hansen: Bestyrelsen foreslår fastholdelse af nuværende
kontingent.
Forslaget blev enstemmigt godkendt.
1. afsnit får følgende ordlyd:
Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger, i samarbejde med de lokale medlemmer, lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder.
Forslaget blev vedtaget.
6. Valg til bestyrelsen i henhold til § 7.
På valg er:
11
Kasserer:
Egon Hansen blev genvalgt.
3 bestyrelsesmedlemer:
Svend Erik Wittenkamp, SANDORMEN: Præmieuddelingen
er de seneste år blevet kedeligt fordi der ikke er den samme opmærksomhed som før. Folk glemmer at kommer og de få tilskuere der var, havde ikke noget med stævnet at gøre. Foreslår det
genindføres, at uddelingen foregår under middagen.
Poul Pilegaard: Blev chokeret over valget af Flensborg som
sted for pinsestævne. Der er vigtigt at vise skibene for danske
politikere ikke for tyske.
Peter Leth, VALKYRIEN: Hobro er for 2. gang værter for
Nordisk sejlads. Der er ikke så mange danske skibe og man kan
komme uden skib den 3. juli og se de mange aktiviteter på land.
En folder er lagt frem.
Anette Dres: Vi synliggør skibene ved offentlig uddeling af
præmier. Forslag til emne for næste medlemsmøde: Fokus på
store skibe og joller.
Ava Tollan: Bruger ordet kulturarv i alle relevante sammenhæng. ”Lad havnen leve - lad havnene leve”!.
Poul Pilegaard: TS bør engagere sig i sagen vedrørende broerne i Københavns havn. TS bør deltag i Limfjorden Rundt.
Repræsentant fra Vilhelmlauget: 300 støtter Vilhelmlauget.
Verner Nielsen: NH 1 har 100 års jubilæum i 2014i. Det vil vi
gerne fejre med et pinsestævne i Nakskov. Hvorfor Flensborg?
Jørn Jønne Hansen: Der er Jolletræf 8. juli i Ribe. Træffet gentages til næste år. Der tilbydes guidet smakketur på vadehavet.
Rikke fra Aase: Efterårets medlemsmøde holdes i de nye hus i
Lemvig. Emne: Sikkerhed til søs.
Henrik Andersen, Stubbekøbing: Kik ind på turen til Fejøturen.
Jes Leen Schmidt, DONNA WOOD: Der er problemer med
broerne. Jess opfordrer til, at lægge skibene side om side fra kaj
til kaj.
Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen tager udsagn vedr. Flensborg,
præmieoverrækkelse, charterskibe og broer til efterretning.
Poul-Erik Clausen: Tak for denne gang og kom godt hjem.
Sten Lykkebo: Takker for forholdsvis god ro og orden. Opfordrer til at give en kæmpe hånd til arrangørerne af pinsestævnet.
Jimmy Andersen, BIRGITTE HELLE og havnefoged slutter
af med en vejrudsigt.
Nis-Edwin List-Petersen, modtager genvalg.
Alexander Feirup, modtager ikke genvalg.
Jørn ”Jønne” Hansen, modtager ikke genvalg.
Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen har søgt efter nye medlemmer
til bestyrelsen. Vil gerne dække hele landet men, mangler dækning af Fyn. Bestyrelsen indstiller Merete Ettrup og anbefaler
genvalg af Nis-Edwin List-Petersen.
Poul Pilegaard foreslår Niels Sohn. Eric Erichsen foreslår sig
selv.
Sten Lykkebo: Opfordrer de 4 kandidater Nis-Edwin List-Pedersen, Merete Ettrup, Ole Sohn og Eric Erichsen til at begrunde deres opstilling, hvilket gøres.
Dirigenten indleder herefter afstemning. Udpeger Ole Vistrup
og Inger Wagner til at være stemmetællere sammen med Sten
Lykkebo som herefter informerer om valgproceduren.
Sten Lykkebo oplæser resultatet af afstemningen.
Der var udleveret 113 stemmesedler. Heraf var der afleveret 1
ugyldig og 3 blanke. De resterende 109 sedler indeholdt i alt
327 stemmer, der fordelte sig således: Merete Ettrup får 105
stemmer. Niels Sohn får 104 stemmer. Nis-Edvin List-Petersen
får 85 stemmer. Eric Erichsen får 33 stemmer.
2 bestyrelsessuppleanter:
Karsten Heide, genvalgt
Jens Glindvad, genvalgt
1 Revisor:
Kirsten Hjort, genvalgt.
1 Revisorsuppleant: vakant.
Poul Pilegaard opstiller til posten og blev valgt.
7. Eventuelt.
Bo Rosbjerg: Medlemstal på 800 er ikke mange, men indregner
man hvor mange tallet repræsenterer af andre foreninger, er tallet stort.
Referent: Lisbeth Møller Andersen, TS-sekretariatet
12
20 joller under sejl i Københavns Havn
Af Ulf Brammer. Foto: Jes Kroman
En af vores allerældste havne og i dag den største havn i Danmark fik besøg af ca. 100
’Tip – Top Shaped’ fartøjer ved et storslået besøg i Pinsen 2011.
Der myldrede over 100.000 tilskuere langs kajerne, de fik den
herlige oplevelse at se yderligere 20 stk. smakkejoller og sjægte sejle for sejl, foruden travaljer og en motorjolle, der krydsede
rundt i det voldsomt trafikerede ’gadekryds’ af havnens hovedløb med Nyhavn mod vest og indsejlingen til Christians Havn
mod øst.
En unik oplevelse fordi det til daglig er forbudt at sejle for
sejl. Alle fartøjer skal sejle for motor. Hele foråret måtte man
forhandle med havnevæsnet, der ikke var ret meget for at give
tilladelsen. Københavns borgmester Frank Jensen har været meget åben og hjælpsom med tilladelserne. Borgerrepræsentationen har været ligeså hjælpsom, men det har været ret så vanskelig at få ’By & Havn’ – sådan hedder havnen i dag – med på at
lade de oprindelige sejle med sejl. Siden Absalons tid har man
sejlet med sejl. Nu er det stålskibe og dieselmaskiner der klarer
Nyhavn, pakket med joller.
13
transporten. På havet har erhvervet ’forkørselsret’, det respekterer vi. Det gjaldt sandelig også for den gode organisation ’By &
Havn’ netop dén dag.
Det blev klaret og jeg skal love for, at alle fartøjer i Nyhavn og
langs det lange stykke af Havnegade var smukke at se på. Vel
istandsat, orden i tovværket, glade besætninger. Set over de sidste 10 år, kan man tydeligt se en udvikling så flot og så gennemført.
Efter den officielle åbning af festlighederne med en flot tale af
borgmesteren og efterfølgende tale af vor formand, stod Skibsbevaringsfonden for en uddeling af udmærkelsen ’Historisk
Monument’.
Så var det tid til at gøre klar til præsentationssejladsen. Dagen
forinden havde vi samlet jollesejlerne og klargjort lørdagens
sejlads. Problemet er de meget skiftende vindforhold, de høje
bygninger forårsager mange hvirvler. Ved 13-tiden begyndte ’de
store’ at sejle nordud af havnen og jollerne var klar til at slippe fortøjningerne, da klokken nærmede sig to. Det skete glidende og – så vidt vides – uden uheld. Samtidig overtog Jønne og
undertegnede mikrofonen, så vi kunne informere publikum om
de forskellige jollers udseende og opgaver i fortiden, som uundværlige forsyningsfartøjer til de store fragtskibe. For 100 år siden sejlede jollerne med gods, proviant, personer, vand, husdyr og blev især brugt til fiskeri. Også enkelte jollers alder blev
nævnt, for eksempel MAGDA bygget i Snekkersten 1908.
Det var som at se en myldretid i slowmotion. Havnerundfarternes lange både – propfulde af passagerer – sejlede forsigtigt
og hensynsfuldt – den dag! Havnens sporvejsfærger var forsigtige og sejlede tydeligt efter søvejsreglerne. Af og til masede en
sverigsbåd sig igennem feltet. I en periode lå politiet midt ude i
virvaret og standsede især speedbåde, som fik røde øre, når de
havde ’glemt’ redningsvesten. Det værste var de private motorsejlere, af nysgerrighed sejlede de lige midt ind i mængden af
fartøjer for ’bare at se på!’ På et tidspunkt lignede det kaos, men
der skete ikke et eneste uheld.
Og dog – et godt stykke henne ad Havnegade - er der landingsplads for ’Hveenbåden’, som regelmæssigt sejler til Ven
og retur. En af vore - sjægtesejleren Gert Stage - sejlede på en
sydlig kurs langs de fortøjede træskibe, i god afstand og i aftagende vind. Mens han holdt udkig ud mod de andre i havnen,
var han pludselig på kollisionskurs med Hveenbåden, der var i
gang med at svinge agterende ud i havnen, uden at have afgivet det obligatoriske signal ’Tre trut i hornet’ og uden at nogen
Rosa af Nyhavn.
person holdt udkig agterover! Det blev lige pludseligt alvor, da
færgen samtidig slog fuld kraft bak, Gert blev påsejlet og skubbet sidelæns. Havde det været en anden type jolle med større
køl, kunne den nemt have krænget over og taget vand ind. Heldigvis lykkedes det ham at kæmpe sig om på siden af færgen,
hvor han opdagede, at det ikke nyttede at råbe op. Med et tågehorn måske? Gert klarede sig fri og kunne sunde sig over forskrækkelsen.
Det var flot og cool, at han senere henvendte sig til færgens
kaptajn og påtalte de alvorlige fejl, der var begået – og så netop på sådan en dag med ekstra mange skibe i havnen uden udkig? Efterfølgende bemærkede vi, at reglerne blev overholdt på
den svenske færge.
Nå! De store skibe sig og det blev tid til at kalde jollerne ind.
Med en kvik teknikers hjælp, blev højttalerne vendt om, ud
mod vandet, jollerne begyndte straks at komme tilbage, og de
fleste klumpede sig sammen i Nyhavn udenfor broen. Nu skulle
der festes og der var meget at snakke om!
Sikke en weekend! Til lykke til TS, til Benny og Nyhavnsfolkene med det store arrangement!
14
Træskibe 40 år i Nyhavn pinsen, 9. juni 2011
Troels Kløvedals tale, holdt pinselørdag 2011 i Nyhavn
Kun dem der forstår at danse… at feste forstår at leve, sådan har
digtere, bønder, borgere, håndværkere og de kongelige udtrykt
sig, når de havde noget at fejre.
Men helt speciel er sømandens lyst til at danse og feste fordi han
i sig har en opsparet, indestængt livslyst i sig, som lang tid på havet har opsamlet i han sind, tanker og ikke mindst i hans krop.
Han savnede landjorden og det smukkeste syn… bortset fra en
kvinde, var det den landgang der forbandt skibet og kajen.
Når der er noget at fejre så skal man have evnen til at være
glad, måske lægge gamle uenigheder eller ligefrem stridigheder
bag sig og bare fejre at noget er lykkedes.
Og se nu her ud over havnen… hvilket herligt syn, smukke
skibskrog og velholdte master, funklende mellem lakerede bomme og master, glinsende skinkeblokke i skøderne og to og tre
skårne blokke der i riggen stækker sig mod den danske sommerhimmel. Vimpler og flag vejer i en vind vi kender som sejlere, og giver de unge udlængsel, for lige så sikkert som det er, at
man skal stå en time tidligere op om morgenen hvis man nogensinde skal gøre sig håb om at blive færdig med at istandsætte et
gammelt skib… måske mere eller mindre råddent eller rustent
eller begge dele, så skal der være en dør, et åbent koøje, et landskab, en bjergkæde i horisonten, en ø forude, et mål…
Kort sagt en forventning… et hav eller et ocean som skal besejles, en udefinerlig længslen efter at sejle ud på den tynde hud,
som havets overflade er, mellem dybet under kølen, og uendeligheden op mod stjernerne… og stjernerne er virkelig sømandens ven på lange nattevagter.
Polarforskeren Knud Rasmussen starter første Thule ekspedition i 1912 sammen med sin ven Peter Freuchen, efter at de med et
skib, som dem vi ser her i Nyhavn, havde passeret Melville bugten i motorgaleasen Motor. Disse isens mænd… spænder buen
ud mod nye eventyr i en gigantisk udlængsel sammen med deres
grønlandske venner, med de berømte ord… der fyger af glinsende snefug og med alle sanser åbne…plus 350 gøende hunde og
skriver:
KAPEREN, foto fra Troels Kløvedal.
I dag begynder rejsen, den store fart norden om Grønland, i
forårssol og herlig udfarts glæde.
Hej kammerater, lykkelige mænd på tærsklen til åbenbaringer,
nye morgenerne skal løfte fligen for det store ukendte, og med
solen løber vi vores længsler i møde.
Klare i sindet, for alle klude rede til at lænse ind i nye verdener! Kan nogen være rigere…
Og sådan er det at sætte gamle sejlskibe i stand, at fuldføre
drømmen om at gøre noget færdigt, for nu at skulle nyde glæden ved at gøre søklar, at sætte sejl, beruse sig i glæden ved at
finde vej, og glæden ved at komme frem.
Og lykkelige er de sømænd som i det fjerne ser den kyst som
de har sejlet efter i måske dage, uger, ja i måneder.
På ethvert skib, i enhver besætning opstår der en frugtbar forventning… og den tyske digter Thomas Manns fra Lübeck
skrev, at på bunden af verden, ligger forventningen. Sådan er
det… og sådan er sømandens hjerte også, når han får landkending. Alting kører rundt i krop og tanke om forventningen, men
en ting er helt sikkert efter at fortøjningerne går i land. Der skal
først festes inden alt andet.
Og det er fordi det siden tidernes morgen har været farligt at
begive sig ud på havet, og man slap kun godt fra det, ved at ud15
Henfarne slægter i landets marv
Sig ej fornægter… bevar din arv.
føre ordentligt sømandshåndværk. På den måde fester vi nu her
i Nyhavn, her blandt alle de smukke træskibe, fordi der faktisk
er noget at fejre.
Fordi noget er lykkedes.
40 år er gået siden foreningen blev startet i Roskilde til et
stævne… og sikke dog et pragtfuldt resultat, man nu ser her ud
over havnen.
Jeg kan huske at jeg selv lå i Grækenland med NORDKAPEREN da jeg fik nys om foreningens stiftelse og jeg meldte mig
straks ind da jeg sejlede hjemover igen.
Jeg var selv meget tæt på at købe et af de gamle træskibe som
ligger her omkring os nu. Dengang vi unge, forventningsfulde,
og fyldt med udlængsel, kikkede efter skibe for at komme ud i
verden. Det var midt i midten af tresserne og jeg endte med…
med venner… at købe NORDKAPEREN , som er et jernskib,
men det tog vi ikke så stort på dengang, fordi det først og fremmest handlede om at bevare gamle gaffelriggede skibe…
De danske havne lå fyldt med dem og de var alle sammen til
salg for mellem 30.000 og 60.000 kr. og der gik nervøse skippere op og ned ad de små dæk fordi de ikke kunne få det til at
hænge sammen økonomisk. Containerdriften stod for døren…
Mange skibe gik til, mange blev solgt til udlandet. Men mange
kom også tilbage igen når de skulle repareres fordi det viste sig at
den ekspertise som man skal have for at skifte planker, bygge rigtige master eller få de rigtige reservedele til deres Hundested eller
Grenå motor, kunne de kun få ved at sejle tilbage over Atlanterhavet og runde de fyrskibe som stadig lå i danske farvande.
Vi er en forening hvor det vi ville, et langt stykke hen ad vejen, er lykkedes… og for nu et øjeblik at lægge alle de smertefulde og tomme tegnebøger lidt væk, ser lidt væk fra hvad det
har kostet på privatkontoen af måske brudte ægteskaber, mistede kærester, elskerinder… fordi skipperen forelskede sig mere i
skibet end i pigen eller omvendt… at man måske ofrede alt for
meget for at få sin smukke skude gjort sejlklar, ja så er resultatet, at vi fik opbygget en sejlskibsflåde igen, at det er lykkedes
os at bevare den maritime arv og give farve på den palet som er
en vigtig selvforståelse for os mennesker som elsker skibe, og
ved, at vi kommer ud af en lang, lang søfartstradition.
Nobelpristageren Johannes V. Jensen skriver i ”Hvor smiler
fager den danske kyst” om det, som er væsentligt for os alle.
Hvad hånden formed
Er Åndens spor
Med flid har oldbonden tømret, kriget
Hver spån du finder i Danmarks jord
Er sjæl af dem der har bygget riget.
Hvis selv du fatter dit væsens rod.
Skøn på de skatte de efterlod.
Enhver af os der bare har beskæftiget sig en lille smule med danmarkshistorien eller slægtsforskning eller har dykket ned i vores
egen private historie opdager… at der findes en sømand i familien.
Det kan være en skipper på en pæreskude fra Femø, en kok i et
rederiet ØK der sejlede på varmen, en onkel der var fisker i Flensborg fjord, eller en farfar der sejlede på Grønland, eller som fiskede i alle de blå fiskekuttere som jeg selv har oplevet, der lå fyrrehalvtreds stykker af i Ballen havn på Samsø medens jeg selv lå der
med NORDKAPEREN som det eneste lystfartøj i 1967.
Og så var der alle dem der havde familie som var ansat på
Holmen i flåden… og Holmen derovre var i rigtig mange generationer Danmarks største arbejdsplads, og kan i dag travlhedsmæssigt sammenlignes med Kastrup Lufthavn..
Eller vi kendte en ung mand, havde en dreng i familien som
stak til søs og som familien næsten havde mistet, men som det
viste sig langsomt arbejdede sig hele vejen op gennem klysset
til jungmand, letmatros, matros, bådsmand… kom på navigationsskole… (og Københavns første navigationsskole ligger faktisk lige her i Havnegade og ser udefra ud som da den blev bygget så tidligt som i 1865…) og blev tredjestyrmand, anden og
første styrmand og som måske endte som skipper på Salpeterkysten nede i Humboldtstrømmen på Sydamerikas vestkyst.
Nogle blev skippere på troperne som den danske styrmand
på Storebælt overfarten Laurits Ørbæk der giftede sig med en
køn pige fra Atollen Anaa… som James Cook syntes var overjordisk i sin skønhed… og Laurits blev en berømt lods for både
Jack London og Robert Louis Stevenson i Sydhavet ombord på
sin hvide sydhavsskonnert ”Tiara Taporo”
For skibe skal ud og sejle når man har arbejdet på dem i årevis. Ja, hver gang vi lægger en dæksplanke, fornyr en stævn, eller skærer tovværk i blokkene, så lægger vi en kurs i tankerne.
Vi skal ud og opleve noget, vi skal af sted med familie og ven-
Henfarne slægter, forglem mig ej
I arv de gav mig en ædel gave
16
ner, vi skal ud og opleve alle de sprøde glasklare morgener…
alle morgener på jorden… når vi kommer ud af køjen på en stille
ankerplads i morgensolen, laver kaffe i kabyssen, sætter os op på
ankerspillet for at nyde en ny dag, i det dejlige liv vi har…
Forholdet mellem slid og meget arbejde er tit ulige fordelt, men
en ting ved vi alle… Det er kun i sejlertidsskrifterne, at alt glimrer af guld og holdbarhed… Men sådan er havets virkelighed
ikke… Ting går i stykker… Alting går i stykker, eller bliver hurtigt slidt op af tropesol, vejrlig og saltvand. Derfor er det også
vigtigt at tingene bliver lavet i en ordentlig håndværksmæssig
kvalitet… og til at vejlede med det har vi
Skibsbevaringsfonden som i år kan fejre sit 25 års jubilæum,
Selvom der skulle gå 5 år inden Fonden fik sine første sparsomme
midler fra den danske stat. Siden har Fondens arbejde været præget af et højt ambitionsniveau, som har betydet, at den danske befolkning sammen med alle jer flittige fartøjssejlere stadig har mulighed for at opleve en varieret flåde af traditionelle brugsfartøjer.
Det startede jo, som vi alle ved, med en tanke om at disse fantastiske skibe i stedet for at blive hugget op eller solgt til udlandet, kunne anvendes til noget fornuftigt.
Skonnerten FULTON kom til at sejle med uartige unger, galeasen SKIBLADNER II sejlede med de mere velopdragne og blev
spejderskib, galeasen FRI demonstrerede mod de franske atomprøvesprængninger på atollen Muroroa, i Polynesien, som jeg
med NORDKAPEREN selv har besejlet og der konstateret at
den er gennemhullet som en emmentaler ost, og oser af farlig radioaktivitet.
Når vi rensede en fisk i den øgruppe, som hedder Gambier islands opkaldt efter en af de engelske admiraler som tog den danske flåde i 1807, var indvoldene, især leveren, helt sort… Andre
sejlede jorden rundt som jeg selv, og atter andre blev simpelthen
bare på deres smukke lystbåde i hjemlige farvande..
Men efterhånden som det lykkedes at bevare en fin og varieret
samling af brugsfartøjer, blev der også mere og mere fokus på at
restaurere med forståelse for det oprindelige.
Det har gennem de sidste 20 år været Skibsbevaringsfondens rolle at være sparringspartner for skibsejerne og desuden være en –
desværre oftest – beskeden økonomisk hjælp i den kæmpemæssige økonomiske udfordring det er at drive et traditionelt fartøj.
Æren for dette arbejde må først og fremmest tildeles den fri-
Troels Kløvedal og Ole Vistrup med
modtagerne af Historisk Monument,
foto Jes Kroman.
17
Over Stillehavet med
Yukon 3 : 5
villige indsats, der udøves af flere tusinde entusiaster, der lægger deres kærlighed, deres penge samt størstedelen af deres fritid
i den opgave, det er at bevare den sejlende kulturarv. Dette frivillige arbejde viser, hvor sikkert forankret søfarten og skibene er i
den danske folkesjæl.
Men på trods af kriser og dårlig økonomi… men så dårlig er den
jo heller ikke… står vi her og ser ud over en smuk sejlskibsflåde,
så arbejdes der stadig målrettet med at restaurere den sejlende kulturarv, og som et synligt bevis herpå, kunne Skibsbevaringsfonden
sidste år udnævne de første fartøjer til Historisk monument.
I år ligger vores skibe på foreningens 40 års jubilæum så her i
sommerens København, vi elskere af godt håndværk, og med en
dyb kærlighed til den sejlernation som vi er børn af, og det midt i
havnen… og København… du bærer dit navn i selve byvåbnet…
Du er havn… og har i hele vores historie været den største og
vigtigste havn i landet... og…. København, vi elsker dig… og ordet havn… det ved enhver sømand hvad betyder… især hvis han
er træt og har sloges med dårligt vejr…
Skibsbevaringsfonden kan i år udnævne endnu fire skibe, der
på forbilledlig vis er et eksempel for forståelsen af vor søfartshistorie og udvikling.
Det er fire fartøjer, der alle er restaureret med stor respekt for
bevaringsmæssige kvaliteter og det er skibene:
Tekst og billeder: Cæcilie Blinkenberg
Marquesas – Tahiti
Efter 28 døgn i søen og 3197 sømil, smed vi krogen i Taahuku
bugten på Hiva Oa den 11.04.11 og nød en lang og uforstyrret
nattesøvn. Dagen efter var det næsten alle mand i dinghy’en, for
at komme ind på land. Grønt græs imellem tæerne, dejligt. David
fik os indklareret og vi andre vi fik bevæget benene og provianteret en masse frugt og grønt.
Marquesas er en øgruppe bestående af 13 øer, hvor af vi nåede
at besøge 3 af dem. Øerne er af vulkansk oprindelse og de første
vi har besøgt i fransk polynesien. Så alt det spansk vi havde tilegnet os, kunne vi fint pakke sammen og så starte på at lære lidt
fransk.
Efter et par dage på Hiva Oa, hev vi ankeret hjem og tog ud på
en dagssejlads ned til den sydligste ø – Fatu Hiva, vi havde nemlig hørt at denne ø klart var et besøg værd. Den 15.04.11 smed
vi krogen i bugten ud for byen Hanavave, badetøj på og i vandet alle mand. Vandet på Fatu Hiva, var en del klarere end på
Hiva Oa. Dejligt med en dukkert. Der er ikke meget koral rev på
Marquesas øerne, men det lykkedes os dog at finde lidt i bugten,
langs de stejle fjeldvægge og et par fisk at se på. Det blev også til
en lækker vandfaldstur og en fjeldtur langs en meget spids fjeldryg. Ola, Sune og undertegnede havde lyst til lidt udfordring og
Jagt JENSINE fragtskib fra Ålborg bygget i 1852 og skipper er
Tommy Poulsen.
Skonnert META fragtskib bygget i søhelten Willemoes fødeby
Assens i 1884 Skipper: Peter Lenskjold.
Paketten MJØLNER, fragtskib, bygget i Svendborg 1922.
Skipper Peter Lenskjold.
Trawlkutter MARNA
bygget 1940 som fiskeskib. Skipper
Per Thomsen.
I skal komme herop og få overrakt hvad I har fortjent…
Og så her til allersidst, for det vil passe mig dårligt ikke at se ind
i fremtiden eller have ønsker… så synes jeg at foreningen af
gamle lystfartøjer med det vidunderlige kælenavn… øgenavn…
de fæle… skulle slås sammen med TS… Det ville Kusk Jensen
havde bifaldet, for han skrev lige begejstret om historiske skibe,
lystfartøjer og om brugsfartøjer…
Ha’ en festlig dag… og husk, det har altid været digtere og søfolk der lukkede de sidste værtshuse…
18
til at se lidt af øen fra et andet synspunkt en de anbefalede turist
stier. Vi pakkede vores rygsække, tog et par sko på, godt humør
og så af sted. Det blev en rigtig god tur langs den spidse fjeldryg,
med en yderst interessant tilbagetur.. som både bød på stejle passager i to til tre meter højt siv/bambus lignende terræn, vandløbs
vadening og rappelling i små glatte vandfald.
badetøj, svømmefødder, vandresko, lidt mad og øl. Størstedelen
af vejene på Nuku Hiva er grusveje, så vi gav den bundgas. Det
var skide skægt.
Naturen på Marquesas øerne er fantastisk flot. Øerne går op til
1200 meters højde, med klippe vægge der rejser sig ret op af
vandet, utrolige frodig og grøn vegetation, og mange blomster i
alle mulige farver og dufte. En ting er at opleve denne flotte natur, noget andet er at møde og opleve det marquesiske folk.
Der har på øernes storheds tid boet op til 80.000 mennesker,
men på grund af sygdom som den ”hvide mand” bragte med sig
fra Europa, faldt indbygger tallet til ca. 2.000 på bare 80 år. I dag
bor der omkring 8.000 fordelt på alle øerne.
Jeg tror det er første gang jeg har mødt et helt folkeslag der er
så venlige som dem fra Marquesas øerne. Alle hilste og smilede
til en, havde vi købt ind lidt mere end hvad vi lige kunne bære,
spurgte vi butiks ejerne om ikke de ville give os en lift ned til kajen og det fik vi hver gang.
Vi oplevede tydeligt den marquesiske venlighed på vores bil tur.
Vi var kommet frem til byen Hatiheu på nordøstsiden af øen, det
var ud på eftermiddagen og vi skulle finde et sted at sove, før det
blev mørkt. Vi fandt byens eneste pensionat, spurgte efter et sted
og sove. Først fik vi et nej, men da der ikke var nogen af dem der
kunne snakke engelsk særlig godt, var der lidt forvirring om det.
Vi satte os ned for at finde ud af hvad vi så skulle gøre. Alt imens
en hyggelig, lidt ældre dame, Yvonne, havde sat sig i sin bil, kørt
af sted og kom tilbage fem minutter efter, med en franskmand som
Den 18.04.11 ankom vi Nuku Hiva, som er hovedøen og den
største af alle øerne. Vi lå for anker ud for hovedbyen Taiohae.
Vores gast Susanne, som havde sejlet med fra Galapagos, mønstrede af og vi havde skibet for os selv i otte dage, før næste hold
gaster skulle komme ombord. Sune, Ola og undertegnede lejede
en bil og susede øen rundt på tre dage. Det var en super fed tur.
Vi havde lejet en ”pick up” med firehjulstræk, fyldte den med
Stormast m. flag og balloner.
Fatu Hiva, Cæcilie på toppen.
19
kunne snakke engelsk. De viste sig at grunden til vi først havde
fået et nej, var at det var to personers hytter, men det blev løst med
en lånt madras på gulvet. Sådan, problemet var ikke større en det
kunne løses, med lidt venlighed og smil.
Efter bilturen, var det vores tur til at være ombord imens familien Bundgaard-Nash, tog tre dage fri. Den tid brugte vi selvfølgelig på vedligehold. Det hører jo med og specielt når man sejler
på et gammelt træskiv. Det slider på skibet at være på langfart.
Vi fik strammet hele riggen, endevendt diverse fald, splejset nye
skøder og lavet et par sejl reparationer. Alt i alt et super ophold
på Nuku Hiva og Marquesas øerne generelt.
Den 28.04.11 mønstrede vi fire nye gaster ombord og gik i
gang med klargøring af skib, proviantering, bunkring af diesel
Ea og David tænder lagkager.
og vand. Efter godt og vel tre ugers ophold på Marquesas øerne, med mange spændende oplevelser, var skibet klart. Gasterne havde fået set lidt af øen, vi var toppet op med vand, provianten var stuvet af vejen. Sejlene blev sat og kursen lagt mod Tuamotu atollerne.
Den 08.05.11 kunne Kristopher og undertegnede fejre vores fælles fødselsdag til søs. Den blev fejret på ordentlig manér, med
fødselsdagssang, chokoladeboller og pandekager til morgenmad,
en fin brise til at sejle på, solskin fra en skyfri himmel, lagkage
med stjernekastere og gaver til eftermiddagskaffen, lækker middag og kolde øl. Skøn dag. Dagen efter ankom vi Fakarava, den
anden største atol i Tuamotu gruppen.
Tuamotu var et fantastisk sted, atoller med hvide sandstrande,
masser af kokos palmer, koraller, farverige fisk, azur- og turkisblåt vand, men desværre var jeg blevet syg lige før ankomst. Jeg
troede at mellemøre betændelse var nået som hørte til kolde efterårs Danmark, men nej, det kan man også sagtens få i troperne.
Så alt det lækre vand og hvide sandstrande nød jeg ikke så meget af, da jeg det meste af tiden måtte ligge og slappe af på smertestillende, øv!
Inden vi sejlede mod Tahiti, stoppede vi på en anden atol – Toau.
På nordvest spidsen af øen var en lille bugt, hvor man kunne sejle ind uafhængig af tidevandet. Så der lagde vi os, ved solopgang
den 12.05.11, på en ankerbøje. Der boede tre mennesker i bug-
Toau. Sune lærer at skære hummer.
20
ten, et hyggelig ægtepar – Valentine og Gaston og hendes far. De
levede det simple liv, dyrkede kokosnødder og fangede fisk, som
de solgte på Tahiti. Hyggede om de forbipasserende sejlskibe,
som en gang imellem kiggede forbi. De manglede ikke noget og
nok nogen af de mest gæstfrie mennesker jeg har mødt. Den anden aften vi var der spiste vi en rigtig lækker middag. Friskfangede hummere, som blev slået ihjel ret før de blev lagt på grillen,
rå tunfisk og lime i kokosmælk, marinerede tunfiskebøffer, som
blev vendt kort på grillen, ris, baguettes og kokos kage til dessert, mums.
Ankomst Tahiti var på den 17. maj og til dem der ikke ved det,
er det Norges national dag. Da vi har vores stolte nordmand, Ola,
ombord, var det ikke en dag der gik forbi uden fejring. I rigtig
norsk stil, blev der pyntet med norske flag, bagt vafler og chokoladekage, og spist masser af vanilje is.
Fra Toau var det to dages sejlads til øen Moorea, som er den første ø vi ankom til i selskabsøerne. Vi havde bare en enkelt overnatning, en lille gåtur og is, på øen, før vi sejlede over til Tahiti. Moorea ligger bare 15 sømil fra Tahiti, så det var en lille eftermiddags sejlads.
Klik ind på Yukons hjemmeside: yukon-tours.dk, for at se flere
billeder og kaptajnens logbog.
Den 18.05.11 afmønstrede vi vores gaster. Endnu et togt afsluttet, 880 sømil tilbagelagt og flere gode minder om venlige mennesker på Marquesas øerne, interessante fjeldture, lækre atoller,
sandstrande, palmer og hyggelige stunder i godt selskab.
Hiva Oa, familien Bundgard Nash,
med Yukon i baggrunden.
21
Skibsportrætter
Tekst og tegninger: Arne Gotved
Under et besøg i Venedig for adskillige år side blev jeg dybt fascineret af byens travle og talrige brugsfartøjer der
besørgede al fragt i det billøse samfund. Man kan kalde dem varevogne der er maksimalt dimensioneret til de
smalle kanaler, men navnet er en topo – og Venezian topi betyder Venedigs mus. De er bemalet i herlige kulører,
og det kom der hosstående tegninger ud af.
Når tegningerne nu er kommet op af skuffen er det fordi jeg lige har haft lejlighed til at konstatere at musene stadig piler rundt i kanalerne – intet er forandret, bådene er lige maleriske, og der sejles med alt fra grøntsager og vasketøj til byggematerialer, blandemaskiner og skraldespande.
Årsagen til mit besøg var at områdets veteranbådsforening – I Ventuieri - holdt stævne og et internationalt seminar i lagunens sydlige fiskeriby Chioggia, hvor man gerne ville høre noget om Nyhavn - og netværket i EMH havde derefter skabt kontakten.
Der er overvejelser om at lave en veteranskibshavn i Venedigs berømte Arsenalhavn, og man var derfor stærkt fokuseret på Nyhavns store internationale succes som træskibshavn. Hvad havde man gjort i København? – hvad er
erfaringerne? - og hvad skal man tage sig i agt for?
I betragtning af at jeg lige har skrevet bogen om ’Nyhavn og træskibene’s succes og aktuelle krise, kunne timingen
ikke have været bedre – de første eksemplarer fra trykkeriet nåede endda lige at komme med i kufferten.
Det handler om forpligtigelser og rettigheder – begge dele skal klart defineres mens legen er god.
I Nyhavn har træskibene klare forpligtigelser, men ingen nedskrevne rettigheder – og det er den blåøjede årsag til
at erhvervsinteressernes løbende kan – og får lov til - at kannibalisere havnens historiske miljø, til lands som til
vands.
22
23
Kom til dobbelt maritim fødselsdag i Holbæk
Af Nis Olsen
Den ene er stor, sort og rundbuget, den anden er mager, gråhåret
og vindblæst. Men de har holdt hinanden ud i 19 år – og nu fylder de tilsammen 180 år.
Det handler om galeasen Hjalm af Holbæk og dens rapmundede skipper Poul Pilegaard.
Fødselsdagen bliver fejret med reception, middag og musik
på Holbæk Havn fredag 23. september – program og tilmelding
fremgår af faktaboksen.
Skipper Poul Pilegaard tegner sig for de 70 år af de 180, som
den fælles fødselsdag tæller.
Af dem har han skvulpet rundt på vandet i de 57, heraf 44 år i
træskibe.
Første store kærlighed var en fragtgalease fra 1898. Den blev
efter nogle år afløst af hajkutteren Josefine af Thisted, som Poul
Pilegaard riggede op og brugte til socialpædagogisk projekt for
unge stofmisbrugere. Det blev til togter i Middelhavet, Caribien, USA og europæiske havne.
Mens skipper Pilegaard muntrede sig i lunere farvande, gennemgik Hjalm en omskiftelig tilværelse i Danmark, inden de to
endelig mødtes.
Den gamle galease, bygget i Assens i 1901, sejlede først med
tørlast. Siden var hun stenfisker i 40 år, inden hun blev overtaget af Holbæk kommune som lejrskoleskib i 1978.
I 1992 smækkede kommunen kassen i – til fortrydelse for
både skoleelever og lokale træskibsentusiaster. Hjalm var mindre end en kabellængde fra at blive solgt til Sverige, inden aktive borgere i Holbæk og omegn fik dannet en forening, som
overtog skibet for 1,3 million – og straks ansatte Poul Pilegaard
som skipper.
Siden har de to være uadskillelige, og det er blevet til hundredvis af ture på Isefjorden og i indre danske farvande med børn
og voksne. Poul Pilegaard har også fortsat med at mønstre socialpædagogiske elever om bord, når det har været mulighed for
det.
Samtidig har Hjalm og skipper i årernes løb været trofaste deltagere i stævnerne, som støtter den sejlende danske kulturarv.
Det gælder TS’ pinsetræf, Fyn Rundt og Limfjorden Rundt.
Sidste år fik Poul Pilegaard overrakt TS’ Jomfru som tak for
sin ihærdighed og hjælpsomhed og som bevis på, at skipperen ikke helt kan skjule sit store varme hjerte bag sit ramsaltede ydre.
Nu fylder skipper og skib rundt. Derfor: Kom til Holbæk og
oplev Poul Pilegaard svinge sin uundværlige hat ud af styrehusdøren. Egon Hansen har allerede tilmeldt sig!
24
Sønderho Havn
Af Anders Bjerrum og Robert Peel, Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk
var ikke nødvendigt. Sønderho var et af de få steder langs Vestkysten, der opfyldte disse betingelser i 1600-tallet. Sønderho
blev derfor en vigtig forhavn for Ribe, hvor man kunne omlæsse gods fra store sejlskibe til lægtere (lighters), som kunne sejle
ind til Skibbroen i Ribe.
Sønderhoningerne fik hyre på skibene, men begyndte også
selv at få interesse for skibsfart. I 1741 købte fanøboerne af
Christian 6. både Fanø og retten til handel og strandret. Det blev
starten på Fanøs guldalder, hvor Nordby og Sønderho blev nogle af landets vigtigste skipperbyer med egne skibsværfter. Englandskrigen i 1807-1814 gjorde indhug i handelsflåden, men
Sønderho overlevede angreb af en engelsk fregat, der vil brænde byen og ødelægge skibene. Sønderhoningerne forsvarede
sig, og englænderne forsvandt med uforrettet sag.
Hele denne dramatiske historie om Sønderho Havn fra
1600-tallet til i dag er fortalt på et 8 m langt ”Sønderhotapet”,
der er tegnet af Ribekunstneren Bernd Hobohm. Udstillingen
om Sønderho Havns historie kan ses på Sønderho Havn. Udstillingen er gratis og den er åben alle dage hele sommeren.
Sønderho Havn Støtteforening er i gang med at genrejse Danmarks ældste sømærke Æ Kåver i Sønderho på Fanø. De to kåvere blev sat op i 1624 for at markere indsejlingen fra Vesterhavet til Ribe Havn. Den sidste kåver væltede i en storm i 1935,
men er nu ved at blive genopført som et fornemt vartegn for
skipperbyen Sønderho.
Alle er velkomne til indvielsen af kåveren 3. september 2011.
Sønderho Havn var for 30 år siden et yndet udflugtsmål for
lystfartøjer fra Ribe, Esbjerg og Varde. Nu er havnen sandet så
meget til, at den kun kan besejles af mindre skibe ved højvande. Der er imidlertid planen om at uddybe renden, så havnen
igen kan komme til at fungere. Sønderho Havn Støtteforening er
i gang med sponsoransøgninger til uddybning af havnen. Vi håber at kunne byde velkommen til traditionelle fladbundede Vadehavsfartøjer i 2012 (Nordby Havn er et alternativ for kølbåde).
Sønderho Havn har aldrig været anlagt med moler og kajer,
men har fungeret som en naturhavn for Vadehavets fladbundede
everter. Skibene sejlede ind med gods ved højvande. Ved ebbe
stod skibet på vaden, så en hestevogn kunne hente godset.
Definitionen på en havn i Vadehavet er et sted med læ for alle
vinde, plads til at svaje rundt og fast bund for opankring. Mere
Sønderho Havn 1982
Sønderho Havn 2010
25
Bokanmälan
Arne Gotved, NYHAVN og traeskibene
Af Anders Berg. Formand for Sveriges Segelfartygsförening (SSF), og Presidet d’Honneur, European Maritime Heritage (EMH)
I min hemort Figeholm, en liten plats vid Östersjöns kust trehundra kilometer söder om Stockholm med stolta traditioner
från segelfartygstiden, berättas fortfarande följande historia om
Nyhavn. Den storvuxne och respektingivande djupvattensjömannen Wilhelm Fallenius hade seglat i internationell långfart
under många år i olika segelfartyg, bland annat i den stora tremastbarken KILLORAN, och således inte varit i sina nordliga
hemmavatten på länge. Så hände det sig att hans skuta blev destinerad till Köpenhamn. Väl i land går Wilhelm till den mest
kända krogen i Nyhavn. Där upptäcker han genast en grupp
sjömän från barndomens hemmahamn vid ett bord. Svältfödd på
nyheter från hemmet rusar Wilhelm fram, sätter sin breda sjömanskniv med all kraft i dörrens trävirke, sliter upp dörren och
vänder sig till övriga kroggäster. Han skriker med sin mäktiga
basröst: ”Här skall talas allvar. Alla utom figeholmare ut!”
Femtio- och sextiotalet innebar en period av förfall. Efterkrigstidens sjöfart krävde större fartyg och djupare hamnar. Men från
och med 1976 återfår kanalen sin karaktär av livfull hamn för
danska småskutor. Traeskibssammenslutningen har bildats och
föreningen lyckas utverka att kanalens ”solsida” blir förtöjningsplats och hemmahamn för en representativ del av Danmarks
seglande kulturarv. Kanalens andra sida öppnas för Nationalmuseets fartyg. Det är nu Nyhavn får den karaktär och det utseende
som vi alla känner igen från tusentals postkort, turistbroschyrer,
affischer och plakat. Varumärket Nyhavn med fartyg, vatten, välrestaurerade hus, kajer och byggnader kan inte övervärderas. För
miljoner turister från jordens alla hörn är miljön och atmosfären
i Nyhavn ett koncentrat av det Danmark vi alla älskar att besöka.
Nyhavn utsågs också till ”En av hundra platser att minnas innan
de försvinner” under en utställning på temat Climate Change med
befarad höjning av världshavens yta.
Denna lilla historia från en av Skandinaviens otaliga små hamnar visar på Nyhavns själklara roll som centrum för världshavens sjöfolk under seglatser i skandinaviska vatten. Nyhavn har
under flera århundraden varit ett begrepp bland sjöfolk, en internationell mötesplats, en port in till Östersjöns alla hamnar för
somliga, en öppning ut till världshaven för andra.
Om denna lilla världsmetropol berättar träskeppsentusiasten, arkitekten, konstnären och kulturpersonligheten Arne Gotved i sin
senaste bok NYHAVN og traeskibene, utgiven på Weilbachs
förlag 2011. I den utsökt vackra boken, generöst försedd med
förföriskt lockande färgfoton i stort format och med engelsk parallelltext av Jörgen Josephsen, ger oss författaren en mångsidig
bild av Nyhavn som hamn, stadsmiljö och kulturhistoriskt centrum. Den historiska delen omfattar tiden från hamnkanalens
tillkomst som sjötransportled fram till Kongens Nytorv år 1673
till det faktum att man väljer den plats där kanalen möter torget
till grund för minnesmärket över alla de danska sjömän som miste livet under andra världskriget: Mindeankaret.
Forfatter Arne Gotved med gode ven og oversætter Jørgen Josephsen
ved udgivelsesreceptionen. Foto Jes Kroman.
26
Bokens andra halva ägnas åt utförliga monografier över Nyhavns tjugofyra fartyg. De föredömligt instruktiva presentationerna kompletteras med praktfulla bilder på de enastående väl
restaurerade och underhållna fartygen. Man har svårt att tro att
genomsnittsåldern på Nyhavnsflottan är över nittio år.
Men denna vackra presentbok rymmer även en annan sida. Den
kan också läsas som en stridsskrift. Idyllen är hotad! Danmarks
mest kända och avbildade museums- och veteranbåtshamn håller på att ödeläggas av den allt intensivare turist- och sightseeingbåttrafiken i kanalen. Från att ha varit ett av de många besöksmålen för de i början små turistbåtarna med kort seglationssäsong har kanalen nu blivit den centrala hamnen för allt större och allt flera sightseeingpråmar med terminaler, biljettkontor och ständigt ökade krav på utrymme och med hela året som
seglationsperiod. Författaren avslöjar att bakom den gemytliga hamnfasaden döljer sig en ständig kamp om museihamnens existensberättigande en kamp mellan kultur contra turistkommers, mellan kvalitet contra ytlighet. Man kan som läsare
inte låta bli att förundra sig över att det skall vara så omöjligt att
lösa dessa motsättningar med hjälp av det ärliga och hederliga
intellektuella samtalet. Man kan ju inte både äta upp kakan och
ha den kvar. Ingen har lyckats bli rik genom att sälja ut sitt matsilver. De kommersiella intressenternas hållning är förklarlig –
men kortsiktig. Deras agerande måste ses som ett faktum i spelet. Men politikerna och de centralt placerade tjänstemännen, de
som har ansvaret för hela Köpenhamn och därmed en väsentlig
del av det nationella kulturarvet, varför kan de inte nås av sakliga argument och folkligt engagemang? Det borde vara orimligt att behöva lägga så mycket energi, tid och kreativitet på en
så självklar och överordnad sak som Nyhavns omistliga kulturhistoriska värde.
Arne Gotved, NYHAVN og traeskibene,
144 sidor, rikt illustrerad
Engelsk parallelltext av Jörgen Josephsen.
Förlag: Weilbach 2011
man tack vare det enkla, klara och uttrycksfulla språket. Den
naturliga och informativa samt väl kontrollerade stilen löper
från förordet genom hela boken ända till sista sidan, vilket gör
läsningen även för an svensk till en ren njutning, som man inte
vill att den tar slut.
Bokens många olika funktioner som stadshistorisk krönika, fartygsdokumentation och argumenterande stridsskrift hålls sam-
Figeholm 2011-06-19, Anders Berg
27
En hyldest til Ole Magnus
Af Ulf Brammer
Rebslaaeren Ole Magnus [1948 - 2009]
Som ung købte han sig en reberbane på Fur. De blev to mand
om at genoplive det gamle håndværk. Fik en forretning i gang.
Slog både ægte hampereb og kunsthamp. Det sidste havde vi
råd til, til vore joller.
Ved sejlerstævnerne stillede han op på kajen. Ole blev kendt.
Et roligt, varm og dygtig menneske med humor. Så kom tiden på stranden ved Lodskroen på Taasinge. Faktisk lige overfor os på Thurø. Vi roede over til jer. Der var næsten altid folk
omkring dig. For eksempel da det skulle være et firslået tov
til et fuglefjeld på Færøerne. Sådan et 250 meter tov må ikke
gøre ægsamleren rundtosset. Vi sang så det klang mens Jytte og
Bendt Ras spillede højt.
Her traf Ole sin Annette. Endnu mere glæde. Han blev portrætteret i TV
når han funderede over,
hvordan vikingerne
kunne finde
på at lave tov
af – lindebast? Og Hestehår? Dette
sidste materiale er særlig
godt til skøde. Vikingeskibmuseet
lærte meget
af Ole. HAVHINGSTENs
rejse til Irland beviste hvad godt
tovværk betyder. Også fregatten JYLLAND havde brug for én,
der kunne slå de grovt store stag.
Et dejligt, almindeligt menneske med en stor og venlig virkning på os der sejlede ’gammeldags’ i 70’erne – 80’erne og
’90’erne. ”En hjælper så god i travlhedens tid – Når nye kvejl
roder og kinker!” Tak OLE!
Et gammelt reb
Et reb så gammelt, af sygdom så træt
Foragtet af mange, for andre ej slet
En hjælper så god i travlhedens tid
Når nye kvejl roder og kinker i strid
Kast ud løse ender og slå det omkring
Og mudder på jorden, det gør ingen ting
For mange har brug for det gamle tov
For tråde det efterlod, der hvor det grov
For den, der kan udnytte kraften fra tråd
At frelses fra intet, fra håb uden dåd
Et spind, der er spundet ved tab af dets hår
Hvorfra der kan høstes, kun få det formår.
Og rebet er nyttigt, tag dét kun i agt,
For drivgods kan reddes fra tidevands magt
For styrken er fast i dets knudrede tvist
Og kæmper mod trækket fra spil eller rist.
Tilgiv dets alder og giv det sin værd
for evighed rammer med sandhedens sværd
En hjælper i nøden, når ofte det kneb
Den rådvildes hjælper, det gamle reb.
Af Perse Mc Loughlin og Annalise.
Oversat af Lars Erik Jensen, Christianshavn.
28
Nyoptagne fartøjer
Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow
TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et
fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og
finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3.
ALBATROS, Bremerhaven, 3 mastet topsejlsskonnert, eg på eg,
bygget i Hobro i 1942, Clipper DJS v/ Robert Rosner, +49 40
611 832 84
ABELONE, Gudme, Lundby-jolle, klinkbygget lærk på eg,
bygget i Lundby på Tåsinge i 1910, Svend Jakobsen, 4585 9004
NESTOR, København, galease, kravel eg på eg, bygget på Glasau i Eckernførde i 1905, N. A. Storm, 3295 0616
29
LILLA DAN, Svendborg, topsejlsskonnert, kravel eg på eg,
bygget på Ring Andersen, Svendborg i 1951, J. Lauritzen A/S v/
Jesper Hjort Johansen, 38875501
ROSALINA, Snekkersten, smakkejolle, klinkbygget lærk på eg,
bygget i Rudkøbing i 1981, Morten Høgsbro Holm, 2579 0890
MS FORTUNA, Haderslev, fiskefartøj, bygget hos bådebygger Aage Andersen, Juelsminde i 1946, Helge M. Mechlenborg,
3155 4909
HOPPET, Brantevik, Sverige, paketjagt, kravelbygget, bygget i
Brantevik 1997-2001, Föreningen Jakten v/ Jan Petersson, +46
41 422 030
30
Invitationer 2011
FYN RUNDT 2011
Kapsejladsen ”Fyn
Rundt for Bevaringsværdige Skibe” er en af
Danmarks største sommerbegivenheder fra d.
24. juli til den 29. juli
2011 mødes 30 - 40
af Danmarks store bevaringsværdige og en
håndfuld udenlandske
sejlskibe til kammeratlig kappestrid på havet og hygge i havnene.
Tag med ud at sejle eller tag ned på havnen og oplev et stævnemøde mellem egetræ, tovværk, sejldug og støbejern. Der er masser af oplevelser og aktiviteter for store og små.
De gamle sejleskibe - en del af vores kulturarv viser sig frem i
deres festskrud. Mere information findes på www.fyn-rundt.dk
til at festliggøre begivenheden, eftersom samtlige Hajkuttere er
bygget i Danmark i årene 1887 - 1975. Og derved være med til
at synliggøre og bevare vor enestående sejlende danske kulturarv. Se meget mere på www.haikutterregatta-nystedrostock.dk
LANGELAND RUNDT 2011
Sejlskibs- og Pakhusforeningen i Rudkøbing inviterer alle
TS-medlemmer til sejlads Langeland Rundt fredag/lørdag den
19./20. august 2011.
Der sejles fredag eftermiddag til lørdag formiddag.
Lørdag aften holder vi fest ved Pakhuset.
Vi håber at se rigtig mange skibe. Tilmelding til Peer 41972224
eller Lis 24474185 eller [email protected].
Se mere på www.sejlskibogpakhus.dk
OBS: RETTELSE til artiklen i blad 2/2011. Sejlskibs- og Pakhusforeningen fejrer i forbindelse ”Langeland Rundt”, at foreningen nu har overtaget Pakhuset fra Langeland Kommune.
Bladredaktøren beklager den manglende opdatering.
I 2011 ser ruten således ud:
Mandag den 25. juli Kerteminde - Middelfart,
Tirsdag den 26. juli Middelfart - Sønderborg,
Onsdag den 27. juli Sønderborg - Marstal,
Torsdag den 28. juli Marstal - Faaborg
Fredag den 29. juli Faaborg - Svendborg
LIMFJORDEN RUNDT 2011
Med snart 24 år på fjorden er ”LIMFJORDEN RUNDT” kommet for at blive, som en af de største Regattaer for ældre brugsfartøjer, eller kopier deraf, som har forbindelse til Danmark.
6 dage med sejlads og hyggeligt samvær i et af Danmarks
smukkeste farvande, Limfjorden. Denne gang ser det ud til at der
kommer op til 10 (!) 3-mastede skonnerter – det bliver et smukt
syn!
Det hele begynder i Løgstør mandag d. 12. september 2011
hvor alle skibene mødes, og sædvanen tro er der gratis adgang til
Limfjordsmuseet i Løgstør.
Tirsdag d. 13. sep. Er kursen sat mod Thisted.
Onsdag d. 14. sep. går turen vest om Mors mod Struer,
Torsdag d. 15. sep. Nu går turen gennem det smukke Salling
Sund til Nykøbing Mors, som er blevet ny værtsby for Limfjorden Rundt fra 2009.
Fredag d. 16. sep. Nu går turen til Limfjordens Perle ”Fur”.
3. HAIKUTTER
REGATTA 2011
Nysted – Rostock,
6. - 10. august.
Med 3. Haikutter Regatta 2011 er der lagt op til
en begivenhed ud over det
sædvanlige.
Ikke blot er Hajkutterne
der deltog i 2010 inviteret,
men arrangørerne håber
på større deltagelse fra specielt Danmark i 2011.
Vi håber større deltagelse af danske Hajkuttere vil medvirke
31
Lørdag d. 17. sep. sættes kursen mod Skive. ”Havnebyen midt
i Jylland”. Udover etape mål, er der afsluttende skippermøde og
præmieoverrækkelse, fra et stort præmiebord.
Der er præmier til alle gennemførende skibe, samt mange ekstra præmier. Spritfabrikkerne vil være behjælpelige med at starte skippermøderne.
REMA 1000 har en proviantliste med i programmet.
STØT VORE SPONSORER – DE STØTTER OS.
TILMELDING SENEST D. 21. August 2011 på www.limfjordenrundt.dk, som er løbende opdateret med tilmeldte og div. oplysninger, eller til: Niels Sohn.. Engvang 31. 7800 Skive. Tlf.
9752 8201/2944 5013 e–mail: [email protected]
Velmødt til Limfjorden Rundt 2011.
HUSK medlemsmøde i Lemvig den
29.-30. oktober,
sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Mødet holdes i træskibshavnens nye hus,
og emnet bliver Sikkerhed til søs!
Mere info og program vil blive lagt på www.
ts-skib.dk, når vi kommer lidt tættere på!
Alt Skibstømrer arbejde
udføres til fornuftige priser
LIMFJORDEN RUNDT
T
R
Æ
S
K
I
B
S
S
E
J
L
A
D
af Skibstømrer med 25 års praktisk erfaring.
S
12.-1 7. S E P TE M B E R 2011
Ring og få en snak om dit projekt.
Jess Møller
Tlf. 40 82 16 24 efter kl. 16
[email protected]
LIMFJORDEN
RUNDT
TRÆSKIBSSEJLADS
Projektstyring
9. - 13. SEPTEMBER
2008•
tilstandsrapport • masterrigning
Navnestandere
Det er stadig sommer
og jeg syr stadig
navne standere.
Ring eller mail,
jeg holder ferie i uge 35
- HOVEDSPONSOR FOR NORDENS STØRSTE TRÆSKIBSSEJLLADS
SE MOLANDS UDSTILLING PÅ SKIVE HAVN - ELLER KLIK IND PÅ WWW.MOLAND-SKIVE.DK
TILMELDING TIL LIMFJORDEN RUNDT KONTAKT:
NIELS SOHN - ENGVANG 31 - 7800 SKIVE - TLF. 9752 8201 - MOBIL 2944 5013 - FAX 9616 0889
e-mail: [email protected]
SEJL MED PÅ “LIMFJORDEN RUNDT”.
LEJ EN KØJE ELLER ET HELT SKIB FOR EN DAG ELLER MERE, EVT. HELE SEJLADSEN.
DELTAG AKTIVT - ALLE KAN VÆRE MED!
- HOVEDSPONSOR FOR NORDENS STØRSTE TRÆSKIBSSEJLLADS
TILMELDING TIL LIMFJORDEN RUNDT KONTAKT:
NIELS SOHN - ENGVANG 31 - 7800 SKIVE - TLF. 9752 8201 - MOBIL 2944 5013 - FAX 9616 0889 - EMAIL: [email protected]
SEJL MED PÅ “LIMFJORDEN RUNDT”. LEJ EN KØJE ELLER ET HELT SKIB FOR EN DAG ELLER MERE, EVT. HELE SEJLADSEN.
DELTAG AKTIVT - ALLE KAN VÆRE MED!
WWW.LIMFJORDENRUNDT.DK
Klik ind
på www.limfjordenrundt.dk
under charter og se mulighederne.
LØGSTØR .................
12-13.
SEPTEMBER
THISTED .................... 13. SEPTEMBER
STRUER ..................... 14. SEPTEMBER
NYKØBING MORS...... 15. SEPTEMBER LØGSTØR .................. 9. SEPTEMBER FUR .......................... 12. SEPTEMBER
FUR .......................... 16. SEPTEMBER THISTED .................... 10. SEPTEMBER SKIVE ....................... 13. SEPTEMBER
SKIVE ....................... 17. SEPTEMBER STRUER ..................... 11. SEPTEMBER
Asta Graunbøl
KLIK IND PÅ WWW.LIMFJORDENRUNDT.DK UNDER CHARTER OG SE MULIGHEDERNE.
skive
Tlf: 2852 6326 mail: [email protected]
s k i ve
A3_PLAKAT_LIMFJORDEN RUNDT 2008.1 1
04-07-2008 11:57:08
04-07-2008
11:54:49
A4-plakat_2008.indd 1
32
Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Mød os på www.cmskibe.dk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
[email protected]
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
33
Meld dig ind i bogklubben
VELKOMSTTILBUD
Nye medlemmer kan vælge bl.a. én af
følgende bøger for 199 kr. ved indmeldelse:
HaVnELODSEn
Fra Weilbach
VEJL. PRIS 349 KR.
KLUBprIS 29 Kr.
Og DE SEjLEr DE gaMLE TræSKIBE
Af Arne Gotved / Vejl. pris 449 kr. SPAR 250 kr.
HaanDBOg I praKTISK SøManDSSKaB
SPAR
320 kr.
Af Kusk Jensen - Vejl pris 499 kr. SPAR 300 kr.
* Forsendelsen koster 49,- uanset antallet af bøger du bestiller
NYHED!
nyHaVn
Og TræSKIBEnE
Af Arne Gotved
Vejl. pris 279 kr.
KLUBprIS 199 Kr.
SÅDan BLIVEr DU MEDLEM aF SEjLErKLUBBEn
1) Klik ind på www.SEJLERklubben.dk
2) Klik på bLIV mEdLEm i den orange menu-bjælke foroven
3) Vælg herefter hvilke medlemstilbud du ønsker at modtage
4) Udfyld navn og adresse og klik til slut på SEnd nederst til højre
SPAR
80 kr.
BEMærK:
medlemsskabet er GRATIS og UFORPLIGTEnEdE
Læs mere under menupunktet mEdLEmSVILKÅR
34
Toldbodgade 35 • 1253 København K. • Tlf. 4023 8620 • [email protected] • WWW.sejlerKlubben.dK
Aktivitetskalender 2011
info og data bedes sendt til [email protected]
JULI
04. - 10. 24. - 29.
24. - 29. 30. Smakketræf - Ribe Øhavet Rundt Fyn Rundt Fejø kapsejlads med Zeeboot, Bodstedt www.ribehavn.dk
www.tattart.com
www.fyn-rundt.dk
www.fejoedrivkvaselaug.dk
AUGUST
09. - 10. 19. - 21. 19. - 20. 19. - 21. Hajkutter Regatta Nysted - Rostock Træf Fjordens Træbåde Vikingeskibsmuseet-Roskilde
Langeland Rundt Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads Ingen Kaffekop i 2011 Nyhavns Kaffekop www.haikutterregatta-nystedrostock.dk
www.sejlskibogpakhus.dk
www.sjaegt.dk
www.nyhavns-skipperlaug.dk/Wikka/wikka.php
SEPTEMBER
Kurs Aalborg se: Maritim Festival i Løgstør 12. - 17. Limfjorden Rundt www.limfjordenrundt.dk
www.limfjordsmuseet.dk
www.limfjordenrundt.dk
OKTOBER
29. - 30. www.ts-skib.dk/index.php
Medlemsmøde i Lemvig, se program: Aktivitetskalender 2011 - Udland
8/3 - 20/11 Stillehavstogter med YUKON JULI
Baltic Sail www.balticevents.com
12. - 17. Ålands Sjødagar 16. – 23. Sail Húsavík 29. - 8/7.
Nordisk Sejlads www.yukon-tours.dk/index.php
www.sjokvarteret.com
www.sailhusavik.is
www.nordisksejlads.org
AUGUST
4. - 7.
09. - 10.
15. - 19. Risø Trebåtfestival Hajkutter Regatta Nysted - Rostock Søfartspuljens studitur til Norge www.trebatfestivalen.no
www.haikutterregatta-nystedrostock.dk
www.ts-skib.dk/index.php
OKTOBER
15. - 16.
’Apfelfart’. Æblesejlads og basar www.museumshafen-flensburg.de
DECEMBER 26.
Grogtörn www.museumshafen-flensburg.de
35
Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen
Engbjerget 4
4300 Holbæk
36