1. No category

– Vitam iner til landdistrikterne
1
Links:
Navne på rapporter, undersøgelsesr og firmaer,
der er understreget i teksten, samt fotos fra
virksomheder mv. er lavet til aktive links.
Klik på linket og gå direkte til den aktuelle
hjemmeside.
Kolofon:
1. oplag 2015
Redaktion: Kate Nielsen og Silke Lorenzen
Tekster, design og grafisk layout: Kate Nielsen
Fotos: Side12: Familien Vibe Utzon
Side 37: Louise Rothaus Hvitved/Møllerup Gods.
Resten: Kate Nielsen
Tryk: Lasertryk
Oplag: 300 stk.
ISBN: 978-87-998472-0-4
Indhold:
05Vitaminer til landdistrikterne
07
Agroturisme rummer mange aspekter
14
Gode madoplevelser
21
Aktiv naturferie
27
Butikker og produktionsvirksomheder
32
Agroferie med kultur og historie
38
Hvad så nu?
39
Kilder
Kontakt:
Kate Nielsen, QIVI Kommunikation
Tlf. 3064 7490
Mail: [email protected], [email protected]
Web: qivi.dk
Silke Lorenzen, Landsforeningen for
Landboturisme
Tlf. 2328 3458
Mail: [email protected]
web: visitfarmen.dk
Projektet er støttet af Landdistriktspuljen
2
3
VITAMINER TIL LANDDISTRIKTERNE
Undersøgelsesprojektet “Agroturisme i Danmark, – en
fælles og samlende platform for turisme i landdistrikterne” sætter fokus på en ferieform, som oplever stigende international efterspørgsel.
Hvis man googler ordet agroturisme, får man i hundredtusindvis af hits fra hele verden, men ingen, der handler
om Danmark.
Måske er der et feriemotiv, vi i markedsføringen af
Danmark har overset? Måske er der nogle lavthængende
frugter, vi bare skal strække os en smule for at nå?
MÅLET
En ny, fælles udviklings- og markedsføringsplatform skal
gøre agroturisme til et veldefineret og bæredygtigt
forretningsområde.
Agroturismen skal skabe arbejdspladser og merværdi
til både landbruget og turistaktørererne – og til landdistrikterne som sådan.
Vejen går via nye samarbejder på tværs af organisationer,
myndigheder, landsdele og aktører.
UUDNYTTET POTENTIALE
Mange offentligt støttede forsknings- og udviklingsprojekter har de senere år sat fokus på forskellige elementer
af agroturisme, bl.a. mad-, natur- og outdoorturisme.
Alle rapporter konkluderer, at der er et uudnyttet potentiale, som, hvis det bliver udnyttet, kan være med til at
skabe liv og vækst på landet.
Køernes forårsfest hos Ny Lundgaard Ismejeri
4
ET KONCEPT, SOM KAN FORSTÅS OG FINDES
Undersøgelser viser, at nutidens turister søger autenticitet og sanselighed. De vil ud, hvor de kan udfordre kroppen og fantasien, og hvor de kan få mulighed for at
være sammen og slappe af fra en stresset og skema-lagt
hverdag.
Produktet findes. Det skal blot udvikles til et koncept,
der kan forstås og findes af danske og udenlandske turister, som efterspørger agroturisme.
Med en agroturismeplatform kan Danmark få et turismeprodukt, som turister i udlandet allerede efterspørger
i deres egne lande, og som de derfor umiddelbart kan
forstå og tage til sig.
AGROTURISME ER AT ...
• Invitere gæsterne på kokkeskole og lade dem prøve
kræfter med både det vilde og det nordiske køkken.
• Vise, hvordan et lille landbrugsland højt mod nord
kan blive verdensmestre i sund og velsmagende
mad.
• Tage børnefamilierne ved hånden, når de skal med
landmanden ud på marken og passe dyrene.
• Vise vej i den danske natur, der stadig rummer
uanede muligheder for friluftsaktiviteter.
• Synliggøre de attraktioner, mindesmærker, virksomheder, overnatnings- og indkøbsmuligheder, der
findes i det indre Danmark.
• Invitere gæsterne ind i vores huse, så de kan se,
hvordan verdens lykkeligste folk lever.
Kort sagt handler agroturisme om at virkeliggøre Danmarks unikke DNA for danske og udenlandske gæster.
Denne lille rapport samler resultater fra relevante undersøgelser og sætter dem ind i en agroturismekontekst.
Derudover bringer vi en række cases fra det midtjyske.
God læselyst!
5
Agroturisme
rummer mange
aspekter
Besøg hos Ellinglund vest for Silkeborg
6
7
AGROTURISME
LANDBOTURISME
RURAL TURISME
BYGDETURISME ...
Hvad er agroturisme? Og hvad er landboturisme, rural
turisme og bygdeturisme?
I projekt agroturisme betragtes de fire begreber som synonymer. Når betegnelsen “agroturisme” er valgt, er det
fordi ordet er internationalt forståeligt og oversættes af
google til flere sprog (agri turismo, agro tourism etc.).
“Rural turisme” er fravalgt, fordi det ganske enkelt
er for svært at udtale på dansk.
DEFINITION
Agroturisme er udbredt i det meste af verden, men
der findes ikke nogen egentlig international standard
eller definition på begrebet.
LISA (Landsbygdsutvikling i Skandinavien) offentliggjorde i 2012 en rapport, Fremtidens Bygdeturisme i Skandinavien, hvor man kom frem til følgende definition på
bygdeturisme: Turisme i landsbyer eller landområder,
som muliggøres og får værdi gennem aktivering af
lokalområdets særlige ressourcer og muligheder.
Det betyder, at begrebet rækker ud over bondegårdsferie - og også ud over en ren geografisk afgrænsning.
En geografisk afgrænsning ville fx overse, at det enkelte
områdes særlige kvalitet og autenticitet har stor betydning, og at aktiveringen af lokalområdets egne, særlige
8
ressourcer netop er vigtige for konkret handling, fremgår det af rapporten.
I den danske undersøgelse, Landboturisme og Innovation, Bondegårdsferie som en del af en rural oplevelsesøkonomi, der er udarbejdet af Center for Landdistriktsforskning i 2011, beskrives bondegårdsferie også
som – en delmængde af den rurale turisme – eller af
begrebet rural oplevelsesøkonomi, som ud over ferieophold også omfatter aktiviteter, der får turisten til at føle
sig forbundet med landbrugsproduktionen, landskabet
og landdistrikterne, fx gennem gastronomiske oplevelser, besøgsgårde, gårdbutikker og vandre- og cykelture.
OPLÆG TIL SAMARBEJDE
Agroturisme kan altså være et rummeligt begreb, der
samler aktiviteter fra landbrug, fødevarer, turisme og
naturforvaltning på offentligt, privat, forenings- og
kommercielt plan.
Vi forestiller os derfor, at de store organisationer bag
netop landbrug, fødevarer, turisme og natur vil pulje
ressourcerne og gøre en fælles, målrettet indsats for
at skabe et vækstmiljø og en platform for agroturisme
i Danmark. Det vil give merværdi til både landbruget
og de traditionelle turistaktører - og til landdistrikterne
som sådan. Og selvfølgelig til gæsterne.
En række organisationer og foreninger arbejder allerede
med turisme på landet, bl.a. Landsforeningen for Landboturisme, som uafhængigt af offentlige tilskud har
udbudt bondegårdsferie i 30 år. I dag repræsenterer
foreningen cirka 80 feriegårde spredt ud over landet.
Foreningen vil gerne udvide aktiviteterne, men mangler ressourcer.
BEGREBERNE HÆNGER SAMMEN
Madturisme, dyrelivsturisme og overnatning (herunder
bondegårdsferie, kroophold, B&B og camping på landet)
hører naturligt sammen med agroturisme. Derudover
tænkes natur- og friluftsturisme også ind i konceptet.
Det giver mening, fordi begreberne hænger sammen,
og fordi aktiviteterne i vid udstrækning udbydes af de
samme – eller af samarbejdende – aktører.
En turistaktør på landet har ofte flere tilbud til turister, fx
overnatning, lystfiskeri, jagt, ridning, hestevognskørsel,
cykling, wellness og måske en gårdbutik.
MÅLGRUPPER
Derudover appellerer tilbudene i nogen grad til det
samme publikum, nemlig turister, som ønsker autentiske
oplevelser tæt på naturen, og som gerne vil udfordre
og/eller forkæle sanserne og kroppen.
Primærmålgrupperne for ferieophold på landet er dels
børnefamilier og dels det publikum, som Midtjysk Turisme kalder De uldne sweatre, eller som VisitDenmark
kalder Det Gode Liv.
Inddrages aktiviteter som fx klatring, mountainbiking
og stand up padling, udvides målgruppen med et segment, der også søger fysiske udfordringer.
Erhvervsturisme eller “technical visits”, som har fokus på
faglighed og gode oplevelser for erhvervsfolk og deres
ægtefæller, der besøger Danmark i forbindelse med
møder og konferencer, er også et interessant segment i
agroturismesammenhæng.
Eksempler kan være besøg på demonstrations- eller
produktionsanlæg med satsning på økologi og grøn
energi eller udvalgte brancher som mosterier, mejerier,
destillerier, mikrobryggerier, gartnerier, slagterier, møllerier, skovdrift, landbrug, tekstilproduktion etc.
AGROTURISME I DANMARK
Der er inden for de seneste 10 år udarbejdet en række
analyser og rapporter, som omhandler forskellige aspekter af agroturismen, fx gastronomi, bondegårdsferie,
Landbrugsmesse, Gl. Estrup
naturoplevelser, friluftsliv, outdoor-aktiviteter og udvikling i danske landdistrikter. Nogle af dem er omtalt i
denne bog under de relevante afsnit.
Derudover har der været arbejdet med specifikke destinationer, som også er interessante i forhold til agroturisme, bl.a. Hærvejen, Gudenåen og Limfjordslandet.
I dette afsnit ses nærmere på rapporten Landboturisme og Innovation, Bondegårdsferie som en del af en
rural oplevelsesøkonomi, der er udarbejdet af Center
for Landdistriktsforskning i 2011. Rapporten sammenfatter turistbranchens og landbrugsbranchens egne opgørelser over overnatning på landet, det vil sige på feriegårde og hos B&B-udbydere i landdistrikter.
Rapporten konkluderer, at overnatning alene ikke betyder ret meget, hverken for omsætning i turistbranchen,
for beskæftigelsen i tilknytning til landbruget eller for
landbrugsbedrifternes økonomi.
Ud af de cirka 45.000 hel- og deltidsbedrifter, der var i
landbruget i 2007, var kun cirka én procent engageret i
en form for bondegårdsferie eller B&B-ophold på landet,
og de bidrog med godt 40 millioner kroner til omsætningen i turismebranchen.
9
Turisme betragtes som en af de mest oplagte muligheder for at sikre arbejdspladser og skabe bæredygtig
vækst i landdistrikterne. Rapporten anslår, at 10.000
nye arbejdspladser kan etableres i landdistrikterne i
det felt, der benævnes oplevelsesøkonomi, omend
der stadig findes mange økonomiske, logistiske og
planlægningsmæssige barrierer for dem, der ønsker
at udvikle turismeprodukter uden for de traditionelle
turistområder.
Koordinering, innovation, markedsføring, kapacitetsopbygning og professionalisme er nogle af de faktorer, der
skal til, for at “rural turisme” kan blive en erhvervsaktivitet af betydning, fremgår det af rapporten.
Turistaktørerne udtaler desuden selv et ønske om, at
det offentlige vil spille en større rolle med hensyn til
udvikling af turisme i deres områder.
BYGDETURISME I SKANDINAVIEN
I Rapporten fra LISA, Bygdeturisme i Skandinavien, har
man gennem flere end 2000 interviews i Danmark,
Norge, Sverige og Tyskland undersøgt, om bygdeturismen (agroturismen) i Skandinavien kan udvikles.
Rapporten behandler to centrale udviklingstendenser: Kvalitet og autenticitet.
I forhold til kvalitet fremgår det tydeligt, at turisternes
krav stiger, bl.a. fordi de i dag let kan sammenligne
tilbud på tværs af geografi og ferietyper. Udbyderne
er derfor nødt til løbende at forbedre og udvikle deres
turistprodukter.
Autenticitet eksemplificeres ved vedligeholdelse af
gamle traditioner som dyrskuer og høstfester, og ved
at de madvarer, som indgår i turistoplevelsen, dyrkes
og forarbejdes i området. Endvidere kan autenticitet
handle om, at turisterne deltager aktivt i landbrugsarbejde.
10
MAD/GOURMET
LANDBRUG/
LANDLIV
Feriegårde og B&B
Åbne landbrug
Leg & læring
...
Kokkeskole
Gourmet-ture
Gårdbutikker/virksomheder ...
NATUR/OUTDOOR
AGROTURISME
KULTUR/HISTORIE
Vandre, cykle, ride
Lejrpladser
Jagt & fiskeri
Sejlads ...
Frilandsmuseer
Herregårde
Kurser
...
Fremtidig, bæredygtig bygdeturisme handler altså i
følge rapporten om at kvalitetssikre produkterne samt
at udvikle og gennemtænke autentiske oplevelser.
Rapporten konkluderer, at der er et stort marked for
bygdeturisme. Mange skandinaver og nordtyskere har
måske endnu ikke prøvet landboturisme, men er tiltrukket af den autentiske ferieform og karakteriseres
derfor som sandsynlige og potentielle bygdeturister.
Ligesom i den danske undersøgelse, “Landboturisme
og innovation...”, anbefaler også denne rapport, at det
offentlige gør en indsats for at udvikle bygdeturismen
(agroturismen) – og opfordrer desuden til, at de skandinaviske lande bliver bedre til at markedsføre hinanden og udveksle viden og erfaringer om turisternes
behov og forventninger.
AGROTURISME I TYSKLAND
Tyskland, som er et af vores vigtigste markeder, oplever
også stigende efterspørgsel efter turisme på landet - og
arbejder lige nu med stort set de samme udfordringer,
som vi har i Danmark.
Undersøgelsen, Tourismusperspektiven in ländlichen
Räumen fra 2014, der er medfinansieret af det tyske
økonomi- og energiministerium (BMWi), lister bl.a.
følgende konklusioner op:
• Mindre aktører skal være mere aktive og innovative.
• Det offentlige skal skabe støttende rammevilkår.
• Der skal fokus på autenticitet og historiefortælling.
• Netværksarbejde er nødvendigt.
• Professionalitet og uddannelse er påkrævet.
• Anvendelse af ny teknologi skal styrkes.
• Mere samarbejde mellem offentlige og private
aktører.
AGROTURISME INTERNATIONALT
Det er svært at sammenligne agroturisme i forskellige
lande. Dels anvendes forskellige navne, forskellige definitioner og forskellige statistikmetoder, dels er agroturismen i de fleste lande i større eller mindre grad
understøttet af det offentlige.
Eksempler på forskellige portaler, som tilbyder agroturismeprodukter, er Islands farmholidays.is, Norges
Hanen.no og Schweiz’ schweizmobil.ch.
EuroGites beskriver sig selv således: “EuroGites - European Federation of Rural Tourism offers you the unique
opportunity for an authentic rural holiday experience.
35 professional organisations from 27 countries give you
the choice between more than 100.000 establishments.
Bed&Breakfast or self-catering in private homes and
farms, small family-run rural hotels and guesthouses,
home-made meals, or active tourism: all stand for the
authentic rural, country, and farm tourism experience in
Europe under the quality label of EuroGites.”
TAL FRA EUROGITES
• EuroGites repræsenterer 35 organisationer i 27
lande. Hver organisation har mellem 50 og 55.000
medlemmer.
• Organisationerne tæller 500.000 overnatningssteder
med mellem 5 og 6,5 milloner senge.
• 20 pct. er B&B, resten er “selv-catering”.
• Over halvdelen af organisationerne/aktørerne modtager støtte.
EUROGITES
EuroGites er medlemsforening for en række Europæiske organisationer, som hver for sig er paraply/-medlemsforening/sekretariat/webportal for agroturismevirksomheder i hjemlandet. Ingen dansk organisation
er medlem, men Landsforeningen for Landboturisme
tæller alligevel med i EuroGites statistik, fortæller sekretariatsleder Silke Lorenzen.
11
Nutidens hedebonde satser på turisme
Tvillingerne Valdemar og Johannes nyder at holde
ferie på Sølund og være sammen med dyrene.
(Familien Vibe Utzons egneferiebilleder fra Sølund).
Bondegårdsferie er børnenes favorit
Findes der mon noget skønnere end at holde ferie på
en gård og få lov at ride på hestene og klappe grisene
alt det man vil? Og fodre kaniner og høns?
Ikke hvis man spørger tvillingerne Valdemar og Johannes
på 10 år, som til daglig bor med deres forældre, Helle
og Frank Vibe Utzon, i den lille by Kirkehyllinge midt på
Sjælland.
For tredje år i træk skal familien en uge til Sølund, som
er et husmandssted ved Kongenshus Hede, 20 kilometer
vest for Viborg.
På spørgsmålet om, hvad der er bedst ved at holde
ferie på Sølund, svarer Valdemar:
- Jamen det hele er bare så godt! Og hver gang vi kommer, sker der noget nyt. Sidste år var der en lille kalv,
som vi skulle give mælkeblanding. Den blev mere
tam end de andre, og vi gik tur med den i snor, så den
kunne træne sit dårlige ben, forklarer han - og bror
12
Johannes skynder sig at supplere:
- Ja, og grisene! Hver gang vi kommer, er de mere kælne.
Så giver vi dem navne. Og fodrer dem. De kan godt nappe lidt, men de bider slet ikke.
Valdemar og Johannes er blevet store nok til at færdes
på egen hånd. Måske sidder den ene og synger lidt for
den lille kalv et sted, mens den anden er ude at ride
i skoven. Eller måske kommer Peder og siger: - Efter
frokost skal jeg ud med traktoren og køre halm ind. Vil I
med, drenge?
- Det er så smadderhyggeligt, når han gør det, siger
Helle Vibe Utzon.
Familien Vibe Utzon ved ikke, hvad der venter dem på
Sølund i år, men at det nok skal blive godt, er de ikke
det mindste i tvivl om.
I det inderste af Midtjylland ligger et af landets
største hedearealer. Her fik den tonstunge
hedeplov ikke lov at sætte sine plovskær i den
stenhårde, røde al under lyngen. Derfor er
Kongenshus Hede i dag et smukt og særegent
landskab, hvor Nordens største fåreflok går
og hygger sig og plejer lyngen, ganske som på
hedebondens tid.
På Kongenshusvej, nærmeste nabo til Kongenshus Hede, bor Ann Bovin og Peder Klausen med
deres to børn, Carl og Rosa. Peder Klausen er
født og opvokset på Sølund. Sammen med Ann
har han sat ejendommen i stand, så den nu
lever op til en moderne families behov.
Ann og Peder har udearbejde som henholdsvis
hjertelæge i Skejby og kranfører i Herning. Samtidig vil de gerne opretholde gårdens status
som fritidslandbrug med erhvervsmæssig drift.
En del af gårdens tilbygninger blev for tre år
siden indrettet til turister, som gerne vil opleve
livet på landet og nyde den enestående natur,
der findes både inden for og uden for hegnet.
- Det at have feriegæster betyder selvfølgelig,
at der bliver ekstra travlt om sommeren med
rengøring af lejligheder og modtagelse af nye
gæster, som skal vises tilrette. Men vi nyder
at se, hvor meget liv det giver på gården. Og
så må vi jo bare holde ferie i september, når
sæsonen er forbi, siger Ann Bovin.
Ann Bovin og Peder Klausen bor med deres to børn midt i
den skønne, midtjyske natur. Ved siden af fuldtidsarbejde
driver de Sølund som fritidslandbrug med kødkvæg, islandske
heste, skovbrug og jordbrug. Derudover tilbyder de ferieophold for turister på ugebasis.
13
Gode
madoplevelser
Louise Dolmer præsenterer “Landmad.dk” på Landbrugsmessen, Gl. Estrup
14
15
GOD MAD - ET MARKED I VÆKST
Antallet af offentligt støttede projekter, der handler om
at fremme innovation, synlighed og samarbejde inden
for fødevareklyngen, vokser. Samtidig vokser også antallet af fødevaremarkeder, gårdbutikker, fødevarenetværk og små lokale producenter.
De mange initiativer er med til at skærpe pressens og
befolkningens interesse for sund mad, lokale råvarer
og landlige kvaliteter.
VERDENSMESTRE I MAD
Konceptet Nyt Nordisk Køkken har fx fået enorm opmærksomhed, både blandt danske forbrugere og hos
madturister fra hele verden.
En stor del af æren kan tildeles nogle af verdens dygtigste kokke, som har givet Danmark en gastronomisk
identitet, der rækker langt uden for Danmarks grænser,
og som har vist sig at være en virkelig vækstdriver.
FORDELE VED LOKAL MAD
• Reduceret CO2-aftryk
• Bæredygtighed
• Nye/anderledes produkter til forbrugeren
• Støtte til små, lokale producenter
• Gode fortællinger om madens historiske,
•
•
•
•
16
kulturelle og naturmæssige rødder
Økologi & miljø
Dyrevelfærd
Kvalitet
Mulighed for inddragelse af kunder/turister
i høst og forarbejdning.
I 2015 fandt hele 21 Michelinstjerner vej til 18 danske
restauranter. Analyser fra VisitDenmark viser, at en
tredjedel af de udenlandske turister kommer her for
netop at spise på landets gourmet-restauranter.
PLADS TIL FORBEDRING
Men statistikken viser også, at der er plads til forbedring i det danske ferieland. I følge en analyse fra 2014
placerer ferierende tyskere ved den jyske vestkyst
maden i bunden af kvalitetsskalaen, kun “overgået” af
de danske priser. Så der er stadig noget at arbejde med.
Ifølge Pelle Øby Andersen, direktør hos FOOD, er det
en kombination af flere forhold, der kan sikre bedre mad
til turister i hele landet:
• Kompetenceløft (dygtige, veluddannede medarbejdere laver bedre mad).
DEN GODE FORTÆLLING GØR MÅLTIDET
LANGTIDSHOLDBART
Gode madoplevelser er en vigtig del af en god
ferie. Og jo bedre fortællingen om måltidets vej
fra jord til bord er, des bedre smager maden.
Når kroværten fortæller, at koen har gået og hygget sig nede i engene, og at havtornen er plukket
lige ovre i skovbrynet, så får maden tilføjet ekstra
værdi og bliver også en fin naturoplevelse.
Og historien vil blive genfortalt og måske genskabt
for vennerne ved det hjemlige spisebord. På den
måde bliver den gode oplevelse langtidsholdbar.
• Udvikling (bl.a. kobling af mad og natur).
• Madoplevelser (fx historiefortælling og autenticitet).
• Lokal forankring (bl.a. via lokale ildsjæle).
Flere undersøgelses- og udviklingsprojekter peger desuden på øget samarbejde og fælles markedsføring
blandt aktører i hele værdikæden fra primærproducent til kunde/turist. Mere synlighed til især småskalaproducenterne og udbydere af lokale produkter er
ligeledes et gennemgående tema.
SYNLIGHED OG SAMARBEJDE
I rapporten Smagsoplevelser, vejen til succes, som er
udgivet af Midtjysk Turisme i 2014, konkluderes, at
smagsoplevelser som vækstdriver inden for turisme
har et tydeligt potentiale, og at især synlighed og samarbejde er vejen frem.
I rapportens står bl.a.: “Vi har bevidst arbejdet med
projekter, der afsøger så mange forskellige konstellationer som muligt, og resultaterne viser entydigt, at
der er mange muligheder for øget synlighed, øget
salg, sæsonudvidelser, målgruppeudvidelser m.m., når
brancherne samarbejder både på tværs og internt. Den
type samarbejde skaber ikke blot vækst. Nye idéer og
muligheder ser også ofte dagens lys”.
Rapporten fremhæver fire succesfulde tiltag:
• Kortlægning af regionale smagsoplevelser giver
synlighed.
• Målrettet fokusering på særlige målgrupper.
• Nye oplevelser på kendte lokationer - og kendte
oplevelser i nye omgivelser.
• Fælles markedsføring på tværs af turisme og
fødevarebranchen.
FØDEVARENETVÆRK
Overalt i EU er der fokus på værdien af fødevarenetværk.
I Region Midtjylland er der under Grøn Vækstprogrammet alene dannet fire regionale netværk: Smagen i
Centrum, Madlandet i Vest, Smag på Landskabet og
Østjyllands Spisekammer.
Rapporten fra Smagen i Centrum beskriver de succesfaktorer, som fremmer virksomhedernes vækst og
udvikling:
• Respekt for virksomhederne.
• Lærerige kurser/ny viden om bl.a. markedsføring.
• Lokale arrangementer, bl.a. fødevaremarkeder.
• Mulighed for inspiration, idéudveksling og sparring
i forbindelse med kurser og arrangementer.
Rapporten er fra 2014.
17
Kursus i udbening
af fjerkræ
Det er tidligt forår. Jens Ingvard
Larsen er ude at se til de nyfødte
kalve, som går sammen med køerne
på engarealerne ved Houvig.
Det er ikke let, men under Lone Hedegaards
kyndige vejledning lykkes det alligevel for alle
seks kursister at skære kyllingen fri for ben.
Humøret er højt og knivene skarpe, når Gothenborg
arrangerer kurser i udbening af fjerkræ. De seks kursister arbejder ihærdigt og koncentreret under Lone Hedegaards kyndige vejledning, og i løbet af en god times
tid har alle fået ben og kød skilt ad.
Udbeningskurset er bare en af de mange aktiviteter,
Lone Hedegaard har iværksat for sine kunder. Hun og
manden driver en stor farm med økologiske frilandskyllinger, -gæs, -ænder og -kalkuner. Fjerkræet forhandles i farmens egen velassorterede gårdbutik og på
nettet. Derudover er Gothenborg året igennem vært
ved forskellige arrangementer, bl.a. høst- og julemarked
og Mortens aften.
Lone holder desuden foredrag og kurser om sund mad
og tilbyder brunch og sommercafé i den lyse spisesal om
søndagen. Menuen består af økologiske, hjemmelavede
retter med hjemmebagt brød af friskkværnet mel.
Derudover er der sidst i maj åbent hus, når de mange
tusinde fjerede kræ vralter ud på græs.
Selvom Lone Hedegaard allerede har mange aktiviteter
i gang, ville hun ønske, at der var ressourcer til mere:
- Her er stadig mange muligheder, der slet ikke bliver
fuldt udnyttet. Turistkurser er bestemt én af dem. Men
jeg mangler lige den rette person, der kan lægge energi i at få det op at stå, siger hun.
Isen er økologisk og næsten helt lokal
Is fra Ny Lundgaard Ismejeri ved Hammershøj er økologisk. Mælk og fløde
stammer fra gårdens egne økologiske køer. Æggeblommerne er økologiske og
uden tilsætningsstoffer, og sødestoffet er rørsukker. Frugt og bær købes friske
hos lokale økologiske avlere, mens den mere eksotiske frugt hentes hos Solhjulet
i Silkeborg.​Den færdige is forhandles flere steder, bl.a. i gårdens egen butik.
18
Gode madvarer mætter sanserne
Dorthe Fjord Tarbensen og hendes mand, Jens Ingvard
Larsen, driver Krogensgård og Vestkystens gårdbutik i
Houvig, som ligger på den smalle tange mellem Vesterhavet og Vest Stadil Fjord.
Ud over gården med cirka 120 moderkøer og fem
avlstyre har de en hyggelig café med eget køkken og en
stor og righoldig gårdbutik med primært egne produkter, bl.a. kød og kødpålæg, hjemmebagt brød, kager og
hjemmelavet is. Derudover forhandles lækre delikatesser som kryddereddike, vesterhavskaffe og chokolade.
Og brugskunst. Først og fremmest er det dog det gode
oksekød, Dorthe gerne vil tale om.
- Kødet hænger på krog
og modner i tre uger, også det, der skal hakkes.
Faktisk stiller vi de samme høje krav til fødevarerne i gårdbutikken, som
vi stiller til det, vi selv putter i munden inde ved middagsbordet, siger Dorthe Fjord Tarbensen – og tilføjer
med et glimt i øjet:
- Og så er gode madvarer jo slankekur på den lækre
måde. Du får mættet sanserne og spiser derfor ikke så
meget!
PÅ FRILAND MED UDSIGT TIL FJORDEN
- Kødet kommer fra det lyse kvæg, du kan se går og
græsser på de store arealer fra Vest Stadil Fjord og
hele vejen ned til Lyngvig Kirke, siger hun og peger
i en stor bue sydover. Det er charolais og simmentalkrydsning.
- Kalvene går sammen med køerne, og køerne får lov at
få besøg af tyrene. Så alt går helt naturligt til, forsikrer
Dorthe med et smil.
NICHER OG KVALITET
Dorthe og Jens drev tidligere en traditionel kvæggård,
men hilser de nye tider med mange små nicher, målrettet turister og lokale kunder, velkommen:
- Det er en dejlig udvikling. Folk har taget rigtigt godt
imod det, vi har sat i værk. Og jo flere nicher vi har, des
stærkere står vi jo, siger Jens Ingvard Larsen – og tilføjer:
- Og vi går ikke på kompromis. Vi satser på topkvalitet!
19
Aktiv
naturferie
Case:
Hærvejsvandrere ved Hald Hovedgaard på vej til Viborg
20
21
NATUR- OG OUTDOOR-TURISME
Om du vil gå en hel dag og hygge dig med en fiskestang i hånden og en madpakke i lommen, eller du vil
piske støv op på skovstierne med sveden perlende på
panden og en mountainbike under dig, så handler det
om at gå i ét med naturen og være i sine sansers vold:
Mærke sig selv. Mærke stilheden. Lydene. Duftene.
Farten. Vinden i ansigtet. Lyset. Det uberørte og det
uventede.
Analyser af danske og udenlandske turisters aktiviteter
under ferien viser, at man i stigende grad efterspørger
ferier, der indeholder intense aktiviteter i det fri.
Bornholm har derfor netop arrangeret en ny outdoorfestival, Bornholm on the Rocks, som vil omdanne
øen til én stor outdoor-park for alle, både begyndere
og elite, der interesserer sig for fx kajak, klatring,
mountainbike og trailløb.
Radioavisen fortalte også for nylig, at svømmere ofte
fravælger svømmehallerne til fordel for mere udfordrende svømning i det fri mellem fisk og tang.
NATUREN LOKKER
70 pct. af de turister, der året rundt holder ferie i Danmark, har naturen som hovedmotiv. Det skriver Naturstyrelsen i Friluftslivets Idékatalog fra 2014. Idékataloget bygger på et omfattende arbejde, delt ud på ni
netværk, som har samlet i alt 125 konkrete forslag.
Det er netværkenes vurdering, at det er i et styrket samspil mellem friluftsliv og turisterhverv, at der især kan
skabes vækst og arbejdspladser.
Idekataloget konkluderer, at Danmark på friluftsområdet har et produkt i topklasse, men at vi er for dårlige
til at pakke aktiviteter og oplevelsestilbud til akttraktive ferietilbud, som kan findes og books på nettet.
22
BÆREDYGTIG TURISMEUDVIKLING
Et omfattende Inspirationskatalog fra 2011 viser
eksempler på bæredygtig turismeudvikling i nordiske
yderområder. Eksemplerne er opdelt i 15 forskellige
temaer, hvoraf flere passer fint ind i et agroturismekoncept, bl.a. dyrelivsturisme (jagt, fiskeri og dyreobservationer), outdoor-turisme, overnatning, gastronomi/lokale fødevarenetværk, natur- og kunstformidling
og nationalparker.
Eksempler i kataloget peger på fordelene ved, at de
ofte små aktører arbejder sammen om at styrke miljøarbejdet, profileringen og markedsføring af et lokalområde.
Inspirationskataloget er støttet af Nordisk Ministerråd.
EN SÆRLIG KREATIVITET OG ORIGINAILTET
Center for Landdistriktsforskning udarbejdede i 2014
en analyse af Landdistrikternes potentiale for outdoor
turisme.
Rapporten konkluderer, at der er potentiale for outdoorturisme i de danske landdistrikter, og at outdoor-turismevirksomhederne er vigtige, fordi de besidder en særlig
kreativitet og originalitet.
Men rapporten påpeger også, at mange kommercielle
outdoor-oplevelser kommunikeres ad kanaler, som ikke
bruges af turister, bl.a. foreningsnetværk. Dermed er
særligt udenlandske turister udelukket.
Derudover er det et væsentligt dilemma, at aktiviteterne ofte er målrettet større grupper. Problemet er,
at det ikke kan betale sig at tilpasse dem de enkelte
turisters og familiegruppers ønsker og behov. Dette
selvom turisterne netop foretrækker individuelle aktiviteter som vandreture, udflugter i naturen, badning
og cykelture. Så her er udviklingspotentialet tydeligt.
Ud over udvikling af selve outdoor-produktet skal væksten i omsætning i følge rapporten opnås gennem dels
samarbejde og dels synliggørelse gennem nye medier,
alliancer og relationsmarkedsføring.
LYSTFISKERI
Lystfiskeri er et af Danmarks primære “special interest”tilbud til turisterne – sammen med bl.a. cykling, sejlads
og gastronomi. Samtidig er det et af de få helårs outdoorturismeprodukter vi har.
Rapport fra task force om lystfiskerturisme 2015, som
Fødevareministeriet fik udarbejdet i 2014, slår fast, at
potentialet for mere lystfiskerturisme i Danmark er
stort, både hvad angår geografiske steder og måder at
dyrke lystfiskeri på. Bl.a. nævnes havfiskeri i Øresund,
laksefiskeri i de vestjyske åer og småbådsfiskeri i Lillebælt.
Forskellige initiativer er sat i gang for at fremme lystfiskerturisme i Danmark.
En anden rapport, Lokaløkonomiske effekter af det
udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen, som
Gudenåkommiteen fik udarbejdet i 2014, viser, at lystfiskeri er en særdeles god forretning for kommunerne
langs Gudenåen. Konkret giver hver fanget laks cirka
6.400 kroner til lokalområdet.
Før fisken er hevet op af vandet, har lystfiskeren nemlig
købt fiskekort og måske lidt nyt grej. Måske har han
indlogeret sig på en B&B eller en campingplads og spist
god mad på den lokale kro. Måske er familien med og
skal opleve områdets øvrige turisttilbud.
Således giver lystfiskeriet i Gudenåen nord for Tange
et samlet forbrug på 7,7 millioner kroner om året og
skaber mellem fem og ni fuldtidsarbejdspladser i området. Men det mest interessante er, at det kan blive til
meget, meget mere. Rapporten anslår, at havørred- og
laksefiskeriet i Gudenåen har et potentiale på 38,4 –
53,7 millioner kroner årligt, og at de nuværende cirka
4.000 laks i fremtiden kan blive til cirka 26.000 laks
årligt. Forbedring skal nås gennem formidling, mere attraktive oplevelser og flere fisk, fremgår det af rapporten.
JAGT- OG DYRETURISME
Jagt- og dyreturisme er også et område i fremgang over
hele verden.
I Polen og Ungarn har man fx samlet store områder i
jagtkonsortier med basis i ambitiøse samarbejdsprojekter mellem lodsejere, turistorganisationer, jagtselskaber
og offentlige myndigheder. Konsortierne tiltrækker
mange ressourcestærke jagtturister og skaber nye arbejdspladser.
Vi har i Danmark ikke så store uberørte arealer, men
også her er der grundlag for at skabe et rigt jagtterræn
for turister, hvis lodsejere, interessenter og myndigheder
vil samarbejde om en langt mere sammenhængende
og vildtvenlig anvendelse af landskabet. Det fremgår
af en artikel fra 2006 i Udvikling i landdistrikter og
landsbyer – artikelsamling fra Realdania.
23
Cykel eller vandresko - på naturlig vis
PERFEKT CYKELLAND – OGSÅ FOR TURISTER?
Danmark er kendt som cykelland. København er fx
udnævnt til verdens bedste cykelby, og mange udenlandske forskere og byplanlæggere vil gerne lære af
os. Men mens vores hverdagsbrug af cyklen er i top,
er cykelturismen slet ikke på samme måde verdensførende. Hvorfor ikke?
Naturstyrelsens “Friluftslivets Idékatalog /Sammenfattende notat” fra 2014 påpeger tre årsager:
• Det 12.000 kilometer lange, skiltede cykelrutenet
er mangelfuldt vedligeholdt og udviklet.
• Der er ikke i tilstrækkeligt omfang skabt færdigpakkede cykelferietilbud.
• Der eksisterer ikke et digitalt tilbud på nettet,
hvor turister kan planlægge og booke deres
cykelferie i Danmark.
I en omfattende rapport fra 2010 sætter to forskere fra
Aarhus Universitet fokus på Den gode cykeloplevelse.
Rapporten bygger på forskernes egne studier samt
indsamlede data. Hovedpointer er kort fortalt:
• Cykelturister efterspørger en oplevelse af tillid og
gæstfrihed.
• Cykelturismen rummer en forventning om det
uventede.
• Behov for forbedringer vedr. fx skiltning, bagagetransport samt indkøb og bespisning undervejs.
LANGSTRAKTE DESTINATIONER
Hærvejen, Gudenåen og Limfjorden er eksempler på
destinationer, som rummer et væld af naturoplevelser
24
Niels-Erik
Jørgensen er
jæger i sin fritid.
Jagthunden Tika
er hans tro
følgesvend, når
han bevæger sig
ud i den vestjyske
natur med de
fine, stilfærdige
farver.
- og som samtidig udgør en rejse gennem flere kommuner og forskellige landskabstyper.
Fx er Hærvejen en rejse gennem noget af Danmarks
skønneste natur – og samtidig en dyb og nærværende
fortælling om dansk kultur og historie, så langt tilbage
øjet og mindet rækker.
Begiver man sig ned ad det oldgamle spor, vil man se,
at gravhøje, gamle landsbyer, runestene, hellige kilder,
kroer og kirker ligger som perler på en snor.
Folk har altså gennem flere tusinde år levet og sat deres
aftryk her på Jyllands højderyg, hvor vandene skilles
og kilderne tager retning mod enten østkysten eller
vestkysten. Folk, fæ og kræ kunne derfor vandre nogenlunde tørskoet gennem landskabet, ned til de store
handelsmarkeder og krige i syd.
BLANDT VERDENS BEDSTE
Christian Milbo, som driver hjemmeside Outsite.org, har taget turen ad
Hærvejen flere gange - og har også gået
Caminoen. Han siger:
- Hærvejen er en enestående oplevelse, som sagtens kan måle sig med
Caminoen. Den hører helt klart
hjemme i en top tre over verdens bedste vandreruter.
Christian Bilbo skriver desuden på sin blog: - Det er i
det hele taget en fantastisk rute med gode historier
og gæstfrie folk, og man føler sig enormt velkommen
langs hele vejen. Lad os da alle sammen være ambassadører for denne rute, da vi virkelig har noget at tilbyde vandrere fra udlandet.
Jagten er en lang oplevelse
Jæger Niels-Erik Jørgensen fra den lille by Kloster ved
Ringkøbing Fjord udtrykker følelsen ved at være jæger
sådan her:
- Det skal opleves. Man skal ud og mærke det næsten
håndgribelige nærvær, intensiteten, glæden ved at være
en del af det hele. Så er det, som om alting falder på
plads på de rette hylder.
- Det at kunne snige sig ind på et stykke vildt, nedlægge
det, bringe det hjem , tilberede det og servere et lækkert måltid. Det betyder noget.
- Jeg tror, det er en slags urinstinkt. Nogle tror, det er
selve skuddet, men i virkeligheden er det en meget
lang oplevelse, som begynder med forberedelserne
i dagene inden. På selve dagen er det vejret, lyset og
stemningen. Og samarbejdet med hunden. Alle sanser
skærpes, og naturen opleves meget intenst. Og når
dagen er slut, er det følelsen ved at komme hjem og
præsentere vildtet og forklare alle omstændighederne.
- Og så skal det jo hænge lidt på krog, og imens kan
man igen gå og snakke med folk om, hvordan det hele
gik for sig.
- Endelig skal måltidet tilberedes og serveres for familien ved et veldækket bord, og da giver man lige hele
historien en gang til: Vejret, lyset, stemningen... – og
hvordan man fandt frem til lige det stykke vildt.
- Og uhmm hvor smager det bare godt!
25
Butikker &
produktionsvirksomheder
Alkoholprocenten kontrolleres hos Stauning Whisky
26
27
STOR IDÉRIGDOM
PÅ LANDET
Omkring tre millioner kvadratmeter landbrugsbygninger står og forfalder uden at bidrage til
hverken gården eller lokalsamfundet. Men
selvom det kan virke uoverskueligt at gøre
noget ved de mange tomme bygninger, er der
hjælp at hente.
I 2009 lancerede Realdania i samarbejde
med Videncentret for Landbrug (nu SEGES)
og Dansk Bygningsarv formidlingsinitiativet
“Genanvend Gården”. Formålet var – og er
stadig – at stille viden, inspiration og gode råd
til rådighed for ejerne, så det bliver lettere at
komme i gang.
Rygraden i projektet er hjemmesiden, genanvendgaarden.dk. Siden er en sand guldgrube for
folk, som søger inspiration og viden om det at
skabe nyt i de gamle bygninger.
Her findes fx afsnit om turismestatistik, kulturanalyse, lovgivning, forretningsudvikling,
idéudvikling, bondegårdens historie - samt en
række links til nyttige hjemmesider.
På samme hjemmeside findes også en liste med
dynamiske links til gårde, som kan tjene som
inspiration og idékatalog for andre. Gårdene
har fået vidt forskellige anvendelser, bl.a. som
kulturhuse, kontorer, boliger, produktion og
turisme. Ud af de 38 gårde har hele 24 af dem
tilbud til turister:
28
IDEKATALOG
Bed and breakfast i stalden. Dalsgaard, Galten ved Århus
Bondegårdsis. Møllevang, Rødkærsbro ved Bjerringbro
Børnelejr på Langeland. Søgård Hovedgård
Ferie, forsamlingshus, butik. Elmegaard ved Haderslev
Ferie, kurser og konferencer. Hellevad Vandmølle ved Rødekro
Fra almuegård til stressrefugium. Thurup Hus
Fra fæstegård til museum. Hestebjerggård ved Lejre
Fra hestestald til staldkøkken. Gaardstronomi
Fra jord til bord. Mineslund, Asnæs ved Kalundborg
Fra kvægstald til koncertsal. Vildmosekoncerter i Dokkedal
Galleri og gårdbutik. Skovgaard i Flovt ved Haderslev
Gourmetmad i grisestalden. Møllegården på Alrø, Horsens Fjord
Herberg i unik præstegård. Kragelund ved Silkeborg
Herberg ved Hærvejen. Nørrelide ved Jelling
Herregårdsferie og kursuscenter. Hesthave ved Spøttrup
Keramik, kunst og værksteder. Guldagergaard ved Skælskør
Kulinarisk knudepunkt. Hjortshøjlund ved Århus
Kunst og kultur på Strandfogedgård. Tuskær i Vestjylland
Malerisk mølle blev traktørsted. Moesgaard Skovmølle
Mølleri og café i tidligere stald. Bjeragerhougaard ved Odder
Overnatning og oplevelser. Klægager ved Vadehavet
Shop-in-shop. Krusmølle ved Åbenrå
Vandrerhjem. Kommandørgård på Rømø
Whisky i Vestjylland. Stauning Gård
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Thorupgaard
BUTIKKER &
PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER
Autenticitet står højt på listen over turisters ferieønsker. Man vil gerne ud at se,
mærke og smage “the real thing”. Derfor
er gårdbutikker, gallerier, besøgsgårde og
åbne produktionsvirksomheder blandt tidens
populære udflugtsmål.
Tingfinderiet
Det får mange gårdejere til at overveje at omdanne tomme bygninger til formål, som kan give en ekstra indtægt,
og som samtidig understøtter det liv og det landlige
miljø, man ønsker for sig selv og sin familie.
GÅRDBUTIKKER
En gårdbutik kan opleves som et sandt skatkammer af
lækre madvarer og unikt kunsthåndværk. Og ofte har
ejeren sørget for, at der er klappedyr og legeplads til
børnene, så hele familien får en god oplevelse og har
lyst til at komme igen.
De fleste gårdbutikker kombinerer egne varer med
andres, fx øl fra det lokale mikrobryggeri og naboens
honning.
For at øge kendskabet til butikken og knytte kunderne
tættere til sig supplerer mange desuden med forskellige
aktiviteter og arrangementer hen over året, fx julemarked, blomsterbinding, foredrag, snapsefremstilling,
madlavning etc.
folk, som ønsker at udnytte en del af gårdens kapacitet til gårdbutik. Find guiden på genanvendgaarden.
dk/artikler-styrk-din-ide/gaardbutik.
PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER
En række virksomheder tilbyder at tage gæster med
rundt i produktionen, ofte kombineret med en smagsoplevelse og udsalg fra egen butik. Det kan være gårde,
bryggerier, mejerier, slagterier, gartnerier – og andre
virksomhedstyper.
Nogle virksomheder sætter besøgsdelen i system på
faste dage, andre må gæsten booke sig ind på.
Da virksomhederne er meget forskellige, er kundesegmentet det også. Det kan være individuelle turister,
busselskaber eller eventuelt erhvervsfolk, som har et
specifikt fagligt sigte i forbindelse med møde, messebesøg eller en konference.
Gode eksempler på besøgsvirksomheder er Stauning
Whisky, mikrobryggerierne og de mange åbne gårde.
Der findes en rigtig fin guide til forretningsplan for
29
Dansk Whisky
i topklasse
- Pretty Damn Good! This will sell like hell, lads!
Så kontant og ligefremt lød ordene fra whisky-guruen, den verdenskendte Jim Murrays, da han smagte på den røgede whisky fra Stauning
Whisky.
- Så lækker røg! Det her må endelig ikke bare blive hobby, drenge. I skal
drøne derudad helt professionelt!
Og det gjorde de så, de ni gutter, som havde en fælles passion for god
whisky. Sammen begyndte de at fremstille en række whiskytyper under
navnet Stauning Whisky – af lutter lokale råvarer og destilleret over
åben ild efter gammeldags principper.
Den gamle gård i Stauning er bygget helt om og rummer nu gamle whiskytønder, smukke kobber-stills og specialfremstillet værktøj, som der
allerede er international efterspørgsel efter. Alle undrer sig nemlig over,
hvordan en flok glade amatører, som har alle mulige forskellige uddannelser, men ingen, der kommer i nærheden af viden om whiskyproduktion, kan skabe et sådant whisky-eventyr. De ni mænd har baggrunde
som lærer, ingeniør, kok, slagter, pilot og læge. Aldersmæssigt er de fra
først i 30’erne til først i 60’erne.
Stauning Whisky har allerede taget en
række fornemme, internationale priser.
I år fik deres ‘Young Rye’ Årets produktpris 2015 i kategorien drikkevarer.
30
I dag har virksomheden fem fuldtidsansatte, hvoraf én af dem er
partner. Alex Højrup Munch, uddannet bygningsingeniør, er partner og
ansat. Og han er tydeligvis glad og stolt – og også lidt benovet – over
succesen.
- Ja, det er helt surrealistisk, at vi er nået så langt på få år. Det er fantastisk!
Alex Højrup Munch viser rundt i lokalerne i Stauning, og er man på besøg
i området, må man ikke snyde sig selv for en varm og spændende
oplevelse! Og ja, selvfølgelig er det muligt at komme til at smage på
de skønne dråber!
Turister er vilde med landbrug
Åbne landbrug og besøgsgårde er blevet en virkelig turistmagnet.
Køernes forårsfest, som afholdes over hele landet i april, tiltrak i 2014
193.000 mennesker. Folk kommer for at opleve de glade økokøer danse
ud i forårssolen. Samtidig får de mulighed for at komme rundt og hilse
på de øvrige dyr og måske handle i gårdbutikken eller caféen. En enkelt
gård kan sagtens have flere end 5.000 besøgende den dag.
Åbent Landbrug er et lignende arrangement, som afholdes i september.
I 2014 fandt godt 86.000 gæster vej til 51 gårde, som inviterede inden
for i produktionen og måske i gårdbutikken.
Sofari giver på samme måde mulighed for at opleve det økologiske
svineliv på 11 gårde rundt i Danmark.
Djurslandgården er fem gårde, som på bestemte dage hen over sommeren - mod en lille entre - inviterer på gårdbesøg, hvor man kommer
helt tæt på dyrene og hører om produktion af mælk, kød og korn.
Nogle gårde, som ud over selve bedriften har gårdbutik eller andre
turisttilbud, bl.a. Ny Lundgaard Ismejeri, er altid åbne for besøg.
Andre holder kun åbent hus i forbindelse med fx høstmarked.
Køernes forårsfest hos Ny Lundgaard
Ismejeri ved Hammershøj overværes
af op mod 5000 gæster hvert år.
.
Apps viser vejen
Der findes en mængde apps, der viser vej til gode oplevelser og overnatning på landet. Nogle har fokus på kulturoplevelser, andre på
naturen, atter andre på indkøb eller bestemte destinationer.
Landsforeningen for Landboturisme har udviklet app’en, VisitFarmen,
som giver turisten et overblik over feriegårde, som er medlem af foreningen. Derudover er enkelte indkøbsmuligheder, spisesteder og
attraktioner også plottet ind på kortet.
App’en er testet i Limfjordslandet, som er et af de smukkeste og mest
afvekslende områder i Danmark. Feriegårdene ligger i indbyrdes cykelafstand, og her er “VisitFarmen” et fint værktøj; let at bruge og
meget informativ.
Fjordkafeen på vestsiden af Mors
kan findes ved hjælp af app’en VisitFarmen.
.
31
Agroferie med
kultur & historie
Hvolris Jernalderlandsby
32
Case:
33
banen. Jeg mener godt, at landsbyer
kan være med til det, men det er nødt
til at være i et samarbejde for at få
en helhed i det.
Et af de gode eksempler i rapporten
er landsbyen Stauning ved Rinkøbing
Fjord. Her er tomme landbrugsejendomme omdannet til bl.a. luksusferielejligheder og et eksklusivt whiskydestilleri med besøgsvirksomhed.
Staunings to nye attraktioner er udviklet med opbakning fra lokalsamfundet og spiller fint sammen med
både en ny jazz-festival og andre
turisttilbud i lokalområdet.
Teater på Træk / Hærvejen
Anna, Jens og Nan Sigsgaard på Springbakgaard
DANMARK ER EVENTYRLIGT
AGROTURISME – ET GODT BUD PÅ “DET GODE LIV”
Agroturisme passer godt til mange udlændinges forestilling om Danmark: Et lille, trygt og eventyrligt kongerige, befolket af verdens lykkeligste folk, hjemsted for
både H.C. Andersen og Lego – og med et landskab
gjort af bølgende kornmarker, lyse bøgeskove og klare
søer og åer.
Herudover bidrager et fantastisk madkoncept og et rigt
kulturliv til, at Danmark og Norden lige nu oplever momentum. Så måske er tidspunktet for at etablere en
platform for agroturisme helt rigtigt.
Platformen kan gøre det mere attraktivt at være aktør
på landet og fx drive kokkeskole med indsamling af vild
mad, eller tilbyde laksefiskeri, mountainbiking eller
ballet på herregården. Det kan også være, at man får
lyst til at åbne dørene for turister, som gerne vil opleve
I følge VisitDenmarks Strategi for Det Gode Liv består
målgruppen “Det Gode Liv” af livsnydere, madelskere og
naturentusiaster, som motiveres af naturskønne rammer, kobling mellem by og natur og af muligheden for
at trække stikket fra hverdagen.
Det er typisk par, venner og veninder på ferie, ofte
uden børn, og de holder både korte og lange ferier uden
for hovedstaden.
“Det Gode Liv” er altså et segment, som ser ud til
at ville føle sig hjemme i et agroturismekoncept for
voksne, hvor et element af kultur indgår.
34
autentisk, dansk hverdagsliv og hverdagsmad, fx ved
homedinner-arrangementer og gårdferie.
LANDSBYERNE
Udviklingen i landbruget og landdistrikterne betyder, at
mange landsbyer er nødt til at gå nye veje og skabe sig
en ny identitet. Turisme kan være en gangbar vej, hvis
iværksætterne forstår at udnytte tomme bygninger og
tidligere landbrugsejendomme i sammenhæng med
turisme, mener Anne-Mette Hjalager, leder af Center
for Landdistriktsforskning, i et LandTV-indslag på Landbrug&Fødevarers hjemmeside: - Turister i især kystområderne uden for hovedstaden synes, at der er for
lidt at komme efter. Der er en stor udfordring i at være
med til at bringe nye aktiviteter og attraktioner på
I strategien påpeges, at de udenlandske turister mangler
kendskab til Danmark, og at uvidenheden efterlader et
uklart billede af, hvad man kan forvente sig. Samtidig
kan “manglende styrkepositioner” være en af årsagerne til, at partnere hidtil har investeret mindst i denne
målgruppe - til trods for, at der ligger et stort potentiale her.
VisitDenmark mener, at vi skal være langt bedre til at
udnytte målgruppens potentiale gennem slagkraftige
kampagner med fokus på kendskab og “reasons to go”
på prioriterede markeder.
VisitDenmark peger på tre fokusområder:
• Intensiveret markedsføring og presseindsats.
• Styrkepositioner og fyrtårne.
• Nye ferietyper i og uden for sæsonen, herunder
fx venneferie og kortferier.
35
Jernalderliv på Hvolris
Maria og Lennart Laursen har sammen med deres søn
Jack indlogeret sig i et af de lerklinede, stråtækte langhuse i Hvolris Jernalderlandsby i en uge. Her går de i
jernaldertøj, sover på fåreskind og deltager i det hele
taget i det simple liv som jernalderbønder med håndværksarbejde og madlavning som for 2000 år siden.
Ved siden af de mange daglige gøremål er de også en
slags guider for turister, som gerne vil vide noget om,
hvordan man grutter mel, rører smør, passer dyr, samler urter og laver mad over bål på bedste jernaldervis.
- Og hvis turisterne selv ønsker det, inddrager vi dem
gerne i arbejdet, fortæller Maria Laursen, som er dedikeret jernalderbonde på Hvolris for andet år i træk.
Ud over aktiviteterne i de tre langhuse, som ofte bebos af fem-seks familier, er der mange andre aktiviteter i jernalderlandsbyen, bl.a. bueskydning og arbejdet i smedjen. Vibe Winckles, formidler og naturvejleder på Hvolris, fortæller.
- Det særlige ved Hvolris er jo, at landsbyen ligger
præcis, hvor den lå for 2000 år siden – og er en kopi
af de fund, der er gjort. Så stedet er meget autentisk.
- Og den dag i dag skyder mulvarpene masser af oldgamle potteskår op af jorden. Finder man sådan et,
kan man roligt tage det med hjem, fortæller Vibe
Winckles, som ved, at der findes i tusindvis af dem.
Hele familien Gamborg trækker i arbejdstøjet, når Verdensballetten kommer for at optræde for stort publikum på
Møllerup Gods. Fra venstre: Alexander, Christoffer, Valdemar, Amalie, Anne Sophie og Stig Gamborg.
Inkubator og verdensballet i det fri
Hvis godset fortsat skal spille en rolle som kulturinstitution, arbejdsplads
og dynamo i lokalområdet, må dets funktion nytænkes. Det ved Anne Sophie
Gamborg, der sammen med sin mand, Stig Gamborg, ejer Møllerup Gods.
Parret har derfor skabt en “inkubator”:
- Det vil sige et sted, hvor initiativer spirer og virksomheder gror. Vi dyrker jorden
og passer skoven, men Møllerup Gods er også vært for moderne virksomheder
med produktion, oplevelsesindustri og meget andet. Derfor lever Møllerup Gods,
og derfor har Møllerup Gods en fremtid, siger Anne Sophie Gamborg.
Anne Sophie Gamborg er selv landbrugsuddannet og dyrker jorden, mens hendes
mand hovedsagelig passer sin virksomhed, som også har til huse på godset.
Derudover driver de jagt, hestepension, udlejning af erhvervslokaler og overnatning på Hubertus Kroen. Og endelig er der årets store event, Verdensballetten,
som hele familien inklusiv parrets fire voksne børn er fælles om at arrangere.
Familien Laursen er beboere i Hvolris Jernalderlandsby
36
Hver sommer siden 2012 har Møllerup Gods således været en fornem kulisse
for Verdensballetten. En række af Verdens førende balletdansere træder op
på scenen foran godsets hovedbygning og giver de flere end tusind gæster en
stemningsfyldt og spændende aften, gerne med forudgående picnic på plænerne eller middag på Hurbertus Kroen.
Ejerne af danske herregårde må i stigende grad
gå nye veje for at sikre
bygningernes og kulturhistoriens overlevelse.
Mange har fået øjnene op
for oplevelsesøkonomien,
hvilket betyder, at man
ofte kommer til at drive
en blandet forretning med
landbrug og turisme.
Der findes cirka 730 større
og mindre herregårde i
Danmark. En stor del af
dem er i dag ramme om fx
scenekunst, festivaler, julemarkeder, livsstilsmesser,
fester og konferencer.
37
En af udfordringerne i undersøgelsesprojektet har været
at finde data, der kunne bidrage til et samlet overblik over
markedet for agroturisme anno 2015. Der findes en del
rapporter og artikler, som undersøger madturisme, outdoor-turisme, naturturisme, overnatning osv. Men ingen,
der behandler alle former for turisme på landet under ét.
Nogle af de undersøgelser, vi henviser til i denne rapport,
er fra lige før krisen satte ind, andre er helt nye. Fælles for
dem alle er, at de entydigt peger på et potentiale for øget
turisme i det indre Danmark.
I arbejdet med undersøgelsen har vi talt med en lang række
mennesker, som har bidraget med viden og inspiration. Alle
har været positive over for ideen, og mange har udtrykt
undren over, at Danmark som landbrugsland – med et rigt
Hestevognskørsel i Dollerup Bakker
HVAD SÅ NU?
Agroturisme som ferieform passer godt til Danmark. Vi har,
hvad der skal til, og alt tyder på, at vi kan udvikle det til at
blive til meget mere.
Spørgsmålet er: Hvordan får vi agroturister fra resten af verden til at finde Danmark, og hvordan gør vi det attraktivt
for danske aktører at investere i udvikling af de produkter,
agroturister efterspørger?
Undersøgelsesprojektet “Agroturisme i Danmark – en fælles
og samlende platform for turisme i landdistrikterne” er støttet af Landdistriktspuljen med 250.000 kroner. Pengene er
brugt til research, interviews og dataindsamling samt til
konferencen, “Agroturisme – Vitaminer til Landdistrikterne”.
38
Mange aktører, netværk og foreninger arbejder allerede
med delelementer af agroturisme. Men med en fælles
og samlende udviklings- og markedsføringsplatform ville
alle kunne nå meget længere. Et bæredygtigt, dansk agroturismekoncept, evt. skabt i samarbejde med lignende projekter i Norden og Europa, kan være svaret.
Vi har med undersøgelsesprojektet kastet en idé op i luften.
Nu håber vi, at organisationer og myndigheder vil være
med til at gribe den - og bidrage til udvikling og realisering
af den. Ingen tvivl om, at det kan blive udfordrende!
Næste skridt må være at få skabt et egentligt udviklingsprojekt med vision, mål, værdier og forretningsplan mv..
KILDER:
•
En lille gruppe af mennesker har været
sparringspartnere og indpiskere:
• Jacob Mogensen, Agro Business Park
(ABP)
• Gunhild Øeby Nielsen, Viborg Kommune
• Julius Nørbo, NyX / Amba2
• Claus A.G. Sørensen, Aarhus Universitet
• Mikkel Bay, BayAdvice
• Morten Damkjær, Landbrug &
Fødevarer
• Dorte Storper, Vifu
• Kathrine Vejgaard Stage, ABP
•
•
•
Mange har lyttet tålmodigt, og nogle har
bidraget med ideer og gode råd:
• Karin Buhl Slæggerup, Midtjysk
Turisme (nu Aarhus 2017)
• Trine Graae Lundorf, Midtjysk Turisme (nu Visit Aarhus)
• Helle Bjerg Hellesøe, LAG SkiveViborg
• Lars Visbech Sørensen, ABP
•
•
•
•
•
•
landboliv, en rig og frodig natur og et madkoncept i verdensklasse, ikke allerede udnytter begrebet agroturisme.
Til slut vil vi gerne sende en stor tak til alle de mange mennesker, der har bidraget. Ikke alle er nævnt i rapporten,
og ikke alle gode ideer og muligheder er beskrevet. Men
alle input har været værdifulde, fordi de har været med
til at stykke billedet af en fremtid for agroturisme i Danmark sammen.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål, ideer eller forslag.
Se kontaktoplysninger i kolofonen på side 2.
Med de bedste hilsner,
Kate Nielsen, QIVI Kommunikation, og
Landsforeningen for Landboturisme v/ Silke Lorenzen
Anders Mikkelsen, Future Food Innovation / ABP
Kis Thy, Indsikt
Charlotte Kastbjerg, Visit Viborg
Erik Sønderby, ViborgEgnens Erhvervsråd (VER)
Svend Aage Møller, VER.
Aase Højlund Nielsen, EU, Bruxelles
Dorthe Khiljee, Center for Kultur og
Oplevelsesøkonomi
Jens Hausted, Kyst- og Naturturisme
Karen Skov, Realdania
Kjell Galstad, Oslo, ”Hanen”
Nogle, som vi gerne ville tale med, havde
ikke tid, lige når vi ringede. Desværre.
Vi har besøgt en mængde hjemmesider,
heriblandt især:
• Landbrug & Fødevarer
• Horesta
• Naturstyrelsen/Miljøministeriet
• VisitDenmark
• Landdistrikternes Fællesråd
• Center for Landdistriktsforskning
•
•
•
Realdania
Herregaardsforskning / Danske Herregaarde
EuroGites
Og vi har læst et utal af artikler og rapporter. De vigtigste er:
• Turismens økonomiske betydning i
Danmark 2012 (VisitDenmark 2014)
• Fremtidens Bygdeturisme i Skandinavien (LISA 2012)
• Landdistrikternes Potentiale for
outdoorturisme (CLF 2014)
• Friluftslivets Idékatalog (Naturstyrelsen 2014)
• Rapport fra task force om lystfiskerturisme 2015 (Fødevareministeriet
2014)
• Landboturisme og innovation, Bondegårdsferie som en del af en rural
oplevelsesøkonomi (CLF 2011)
• Genanvend gården (Realdania/Seges
2009)
• Tourismusperspektiven in ländlichen Räumen (BMWi 2014)
39
40