Stemmehører Konference

Stemmehører Konference
v. Stemmehørernetværket
Lyngby Bibliotek
6. oktober 2015
Program for dagen:
08.30 – 09.00
Ankomst og registrering
09.00 – 09.10
Velkomst og præsentation af dagens program v. formand Olga
Runciman
09.10 – 10.00
”Er du da helt sindssyg? – Kritiske tanker om psykiatriske diagnoser” v. Marian Goldstein.
Der foregår for tiden internationalt en debat om psykiatriske diagnoser, deres
validitet eller mangel på samme, og om hvilke brugbare alternativer der findes.
Med udgangspunkt i de kritiske bidrag til debatten, som bl.a. Lucy Johnstones
og Joanna Monchrieffs, men også i egne, personlige som arbejdsrelaterede,
erfaringer og overvejelser, vil oplægget se nærmere på effekten af en diagnose
på den enkelte, og spørge, hvad diagnoser kan bruges til og hvad ikke, og
hvorvidt det er hensigtsmæssigt
og forsvarligt, at bibeholde det nuværende diagnosesystem, respektive hvorvidt
tiden er inde til grundlæggende nytænkning også på dette område.
10.00 – 10.10
Pause
10.10 – 11.00
”Psykofarmaka og stemmehøring” v. farmaceut Bertel Rüdinger.
I dette oplæg kigger vi på evidensen – eller måske snarere manglen på evidens for behandling af stemmehøring med psykofarmaka.
Psykofarmaka bliver traditionelt betragtet som hjørnestenen i behandlingen af
psykose, men bør det i virkeligheden være sådan?
Fra de tidligste forskningsresultater og indtil nu kan vi se, at behandling med
psykofarmaka mindsker chancen for recovery, men samtidig er en ekstremt
belastende behandling for stemmehøreren.
11.00 – 11.10
Pause
11.10 – 12.00
”At blive og være stemmehører” v. antropolog Sidsel Busch
Et antropologisk PhD forskningsstudie – det første i verden - af stemmehøring
og læring af stemmehørerbevægelsen i Danmark.
12.00 – 13.00
Frokostpause
13.00 – 13.50
”Stemmehørernetværket”: Billedet på en post-psykiatrisk fremtid
v. psykolog Olga Runciman
Et indblik i psykiatriens behandling af mennesker der hører stemmer og hvorfor
Stemmehørernetværket har været nødsaget til at gå uden om psykiatrien og
etablere eget hjælpesystem. Oplægget vil være baseret på mit speciale som
tager udgangspunkt i syv mennesker, der alle har været diagnosticeret skizofren, og deres subjektive oplevelser af deres medicinske behandling.
13.50 – 14.00
Pause
14.00 – 15.00
Stemmehørerpanel – spørgsmål og diskussion
Unik mulighed for at få indblik i stemmehøring og mestringsstrategier! Stedet
hvor I har mulighed for at høre om personlige erfaringer og oplevelser i forhold
til at arbejde med stemmerne, og herefter mulighed for at stille spørgsmål til
paneldeltagerne. Hvad kan man gøre som stemmehører eller som hjælper? Og
vigtigst af alt, finde ud af, at man ikke er alene!
Praktiske informationer:
Konferencen afholdes på Lyngby Bibliotek, store sal, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kongens
Lyngby.
Der er mulighed for at købe frokost i nærheden, eller medbringe madpakke.
Tilmelding og betaling:
Foregår på Mobilepay: Tlf. nr.: 28779740 eller på konto nr.: 0400-4012693201 (Husk at anføre
navn + evt. EAN-nr.). Tilmeldingsfrist er fredag den 2. oktober.
Pris: 200 kr. for ikke-medlemmer/100 kr. for medlemmer af Stemmehørernetværket.
Stemmehørernetværkets mail: [email protected] ved evt. spørgsmål.
I pauserne vil der være mulighed for at melde sig ind i Stemmehørernetværket som brugere, pårørende, bosted eller for enkeltpersoner med interesse for netværket.
Indmeldelse kan også foregå via vores hjemmeside: www.stemmehoerer.dk