JUNI 2015 DET HANDLER OM DIG DIN FAMILIE OG DIT LIV Du får en masse indtryk. Du bliver bombarderet med en masse information. Forslag til, hvor du skal sætte dit kryds den 18. juni. Mange har gode forslag til, hvordan du og din hverdag skal se ud efter valget. Du får nu nogle bud på, hvilke valg du kan tage. POUL SCHLÜTER SOM MENTOR SIDE 7 DET KRÆVER OFRE AT VÆRNE OM NATUREN SIDE 9 ORDEN I KAOS JFK OG WINSTON SOM WINGMEN GIFT PÅ HAWAII VIND RØDVIN SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 15 2 JUNI 2015 JUNI 2015 TA’ ET VALG Nu har du mulighed for at hjælpe Danmark i en bedre retning Du har med dit kryds den 18. juni muligheden for at være med til at skabe et mere velstående, effektivt – og samtidig et menneskeligt og grønt – Danmark, hvis du stemmer konservativt. Vi har brug for flere reformer i de kommende år. Vi skal sikre danskernes velstand og dermed også sikre et samfund, hvor vi har råd til at tage os af dem, som ikke kan klare sig selv på grund af sygdom, arbejdsløshed eller andet. Vi har bl.a. verdens største offentlige sektor, det største skattetryk og alt for meget bureaukrati. Det kan vi gøre bedre. Det skal blive mere attraktivt at gøre en ekstra indsats, spare op og investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Så bliver Danmark et rigere land, og vi kan bedre sørge ordentligt for de, som ikke kan klare sig selv. Vi skal – gennem reformer – blive bedre til at sørge ordentligt for de ældre og for de syge og til at udvikle endnu mere moderne og velfungerende offentlige virksomheder, i form af bedre sygehuse, uddannelser på et højere fagligt niveau og et mere effektivt retssystem. SKATTER OG AFGIFTER Danskerne skal også have mere med hjem af den løn, de selv har tjent. Flere familier skal kunne klare sig selv uden kontante overførsler fra det offentlige. Derfor skal skatten på arbejde ned. Skatter og afgifter fylder for meget i danskernes husholdningsbudget. Vi har en fælles pligt til at gøre noget ved vores skatter og afgifter. GRUNDSKYLD Et særligt problem er grundskylden, der på grund af stigende ejendomsvurderinger stiger automatisk år for år. Den er ved at udvikle sig til en tikkende bombe under mange familiers økonomi. Unge som ældre familier. Det bør vi sætte en stopper for. DU SKAL FØLE DIG TRYG I DIT HJEM OG PÅ GADEN Vi skal sætte hårdere ind over for kriminalitet. Hvis vi alene kigger på indbrud, siger statistikken desværre, at der hvert kvarter døgnet rundt er et indbrud i et dansk hjem. Det er langt mere end i andre europæiske lande. Det kan vi gøre bedre. Vi skal blandt andet sørge for højere straf for indbrud. Samtidig skal langt flere udenlandske kriminelle afsone i deres hjemland. Politiet skal være mere synlige i gadebilledet. Derfor skal vi have 1.500 flere politifolk på gaden. De skal være med til at sikre, at du kan føle dig tryg. Det har du krav på. SKOLEN Folkeskolen er et andet område, som vi kan gøre bedre. Vi skal styrke lærernes uddannelse og efteruddannelse. Overformynderiet har ganske enkelt taget overhånd, hvis man tvinger alle elever til at blive og læse lektierne henne i skolen. Skolerne skal tilbyde lektielæsning efter skoletid til alle børn. Men det skal være et tilbud – ikke tvang. Forældrene og deres børn kan udmærket selv håndtere, hvor børnene læser lektier. Men du kan være med til at sikre, at familierne selv bestemmer. NATUR, MILJØ OG KLIMA Vi skal bevare vore værdier for de kommende generationer. Derfor er det vigtigt at bevare natur, miljø og sunde fødevarer. Det Konservative Folkeparti gennemførte i sin tid miljøbeskyttelsesloven sammen med Socialdemokratiet og sidste år fastlagde vi – som det eneste borgerlige parti – ambitiøse klimamål frem mod 2020, sammen med regeringen og Enhedslisten, idet vi fik fastslået, at det skal ske uden at det koster private arbejdspladser. Tværtimod er målet med klimapolitikken at skabe flere danske arbejdspladser. KULTUR Kulturen er vigtig for vores samfund. Vi skal derfor have mere fokus på public service i DR og så skal vi sælge TV2. Staten skal dominere mindre i mediebilledet. Endvidere bør vi sikre Underholdningsorkestret en fremtid i DR. Orkestret forener den rytmiske og den klassiske musik og når ud til alle dele af befolkningen. Det er vigtigt for dansk musikliv. Og så skal vi styrke indsatsen for at bevare kulturarven ved at værne bedre om vore museer og fortidsminder. Vi bør også styrke den fantastiske indsats fra frivillige, der bl.a. sikrer den danske breddeidræt. Den er vigtig for både dig og mig. JEG TA’R ET VALG. HVAD ER DIT VALG? Lars Barfoed 7.800 FLERE I ARBEJDE BUREAUKRATI HÆMMER LÆG HADET VÆK VÆKSTEN UDEN TOPSKAT Tal fra Finansministeriet viser, at en fjernelse af topskatten medfører, at arbejdsudbuddet øges med 7.800 personer. Ved en fjernelse af topskatten bliver en god indsats og hårdt arbejde belønnet. Desuden skal skatten også ned for lave indkomster. Det vil være godt for både væksten og ikke mindst for danskernes privatøkonomi. Skatten er hæmmende for folk, som vil spare op, og for folk, som vil klare sig selv og tage sig godt af deres familie. Man skal belønnes for at yde en ekstra indsats – ikke straffes. Den offentlige sektor og private virksomheder slås med bureaukrati. Staten skal vise mere tillid til såvel offentlige som private ansatte. Medarbejdere skal ikke belastes med unødvendige regler, kontroller og blanketter, der skal udfyldes. De skal frisættes mere til det, der er deres kerneopgave. Det offentlige bureaukrati går også ud over iværksætteres lyst til at skabe nye virksomheder og dermed skabe nye arbejdspladser. Udgiver: Frederiksberg Konservative. Ansvarshavende redaktør: Michael Zenon, 22 46 14 16. Tekst og redigering: Michael Zenon og Erika Linnemann. Art Director: Maj Nilsson, 20 70 62 22. Forsidefoto, Martin Sørensen Oplag: 115.000 stk. Kulturordfører Lars Barfoed opfordrer til at hadet pakkes væk. Udtalelsen er kommet efter omfattende hærværk først mod den muslimske gravplads i Brøndby og så mod H. C. Andersens gravsted på Assistents Kirkegård på Nørrebro i København. Og der er flere andre eksempler de seneste år. ”Det er noget grundlæggende og fundamentalt i vores samfund, at vi altid har respekt for andre menneskers eftermæle uanset deres baggrund og religion. Vi skal lade dem hvile i fred. Den respekt skal vi værne om, hvis vi vil kendes på vores humanisme. Det skylder vi også deres kære, som de har efterladt” FOLKETINGSVALGET HANDLER OM DIN HVERDAG • Et velstående, menneskeligt og grønt Danmark • Bedre skole og videregående uddannelser • Mere tryghed – kriminelle bag lås og slå • Et stærkt idræts- og kulturliv • Et endnu bedre liv på Frederiksberg, Amager og i København 3 4 JUNI 2015 JUNI 2015 UNDERHOLDNINGSORKESTRET SKAL IGEN VÆRE ROLLEMODEL Danmarks Radio valgte med opbakning fra kulturministeren 1. januar 2015 at nedlægge det 75 år gamle orkester, der også kendes som DR UnderholdningsOrkestret 5 TA’R EN SLAPPER MED FAMILIE, VENNER OG OSSO BUCO…… Folketinget er mere end et fuldtidsjob. Derfor er det vigtigt at trække stikket helt ud en gang imellem Osso Buco stod øverst på listen, da jeg skulle deltage i ”Price inviterer...” Lars Barfoed har kæmpet hårdt mod nedlæggelsen behov for dansk musikkultur end nogensinde, da vi lever i en verden, hvor globalisering, elektroniske og kommercielle medier og internettet i stigende grad på godt og ondt sætter ”Tusindvis af glade danskere over hele landet skal også frem- dansk kultur under pres. over nyde godt af DR UnderholdningsOrkestret”, siger Lars Barfoed, der som kulturpolitisk ordfører har været en af ban- FADÆSEN nerførerne for at bevare orkestret, der i daglig tale kaldes ”Nedlæggelsen af UnderholdningsOrkestret er en kulturpoliRUO. ”Det har været inspirationskilde og rollemodel for både tisk fadæse, som kulturministeren og DR’s ledelse bærer anden klassiske og rytmiske musik. Nedlæggelsen får på sigt svaret for. Det skal en ny borgerlig regering rette op på som også betydning for musikskoler og unge musiktalenter over en af de første kulturpolitiske opgaver”, fastslår Lars Barfoed. hele landet”, påpeger Barfoed. ”Vi har som nation behov for UnderholdningsOrkestret fungerer i øjeblikket som et privat at sikre, forankre og udvikle dansk kultur og dannelse. Her er orkester under navnet Danmarks Underholdningsorkester den brede og folkelige musik en hjørnesten”. Kulturordføre- og holder fortsat koncerter, understøttet med bidrag fra fonren ønsker, at der bør være en bred klassisk og rytmisk mu- de. Lars vil efter valget tage initiativ til igen at forankre orsikkultur for både børn, unge og voksne, som en del af den kesteret i DR, så de fortsat kan bidrage til dansk musikliv og danske identitet. Han mener, at der i øjeblikket er et større dermed til dansk kultur. ” Nedlæggelsen af UnderholdningsOrkestret er en kulturpolitisk fadæse, som kulturministeren og DR’s ledelse bærer ansvaret for. Det skal en ny borgerlig regering rette op på som en af de første kulturpolitiske opgaver Når Lars skal slappe af, er det ofte i godt selskab med familie og venner MIN KULTURPOLITIK • Styrk fokus på public service i DR • Sælg TV2 • Flere penge til danske museer • Handlingsplan for dansk litteratur • Styrk bevillingerne til teaterscenen • Dansk kunst og kulturliv til udlandet ’Osso Buco’ står ofte på menukortet, når Lars har gæster på besøg. ”Min hverdag er stort set altid travl med en masse møder, læsning af fagstof og kontakt med journalister. Derfor er det rart at trække stikket ud og få en hyggelig og god aften i selskab med familie og venner”. Helle og Lars har sammen en stor familie og mange gode venner. ”Det er altid dejligt med et godt og muntert middagsselskab, hvor vi over god mad og vin kan få en samtale over bordet om stort og småt. Det nyder jeg meget”, siger Lars. Når det er Lars, der står for hovedretten, er det ofte italiensk mad og vin. PRICE INVITERER… Barfoed var ikke i tvivl, da han i februar skulle deltage i program-serien ’Price inviterer…’ på DR1. I programmet bliver en kendt dansker inviteret ind for at lave sin favoritret. Værten Adam Price laver så den samme ret, men på en anden måde og så giver de to ”kokke” karakter for hinandens udgave af gæstens opskrift. ”En af mine favoritter er Osso Buco”, siger Lars. ”Det er en god solid ret med okseskanken, der i min version går op i en højere enhed med både risotto og flåede tomater. Ydermere med en gremolata bestående af persille, reven citronskal, hvidløg og moset sardin. Han anbefaler at servere en tung italiensk rødvin til, f.eks. en god Barolo. I ’Price inviterer…’ fik Lars karakteren 8 på en skala fra 1-10 for sin Osso Buco af Adam Price. Lars var mere gavmildt og gav Price 9. Osso Buco ligger stadig på top 10 over de mest læste opskrifter på Price-brødrenes opskrifter på DRs hjemmeside. OSSO BUCO Ingredienser til Lars´ Osso Buco: 4 tykke skiver okse- eller kalveskank 1 glas vin (rød eller hvid) 2 ds. flåede tomater 1 fed hvidløg 1 bundt persille Reven skal af 1 citron (ikke overfladebehandlet) 1 saltet ansjos Smør og mel til bruning Kødstykkerne vendes i mel og brunes i smør i en lav gryde. Pas på, at marven bliver i benet. Så hældes et glas vin ved og man lader det dampe ind. Flåede tomater tilsættes sammen med salt og peber. Herefter lader man det koge i ca. 1 ½ time under låg eller tilsvarende koge i en bradepande inde i ovnen. Imens forbereder man en gremolata ved at hakke et fed hvidløg, persille, den revne skal af en citron samt en saltet ansjos. Dette blandes godt og kommes i gryden ca. ½ time før kødet er klart. Osso Buco’en serveres med risotto. Velbekomme! 6 JUNI 2015 JUNI 2015 GRUNDSKYLDEN Grundskyld kaldes også ejendomsskat. Det er en skat på jord, som kommunerne opkræver for staten. Udgangspunktet for grundskylden er grundens vurdering, som den fremgår af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Grundskyldspromillen varierer, alt efter hvilken kommune ejendommen er placeret i. ” Vi skal fastfryse grundskylden MERE FART I TRAFIKKEN DIN FAMILIE SIDDER PÅ EN TIKKENDE BOMBE Det handler om dig og din families privatøkonomi. Derfor ønsker Lars Barfoed at demontere bomben under din økonomi og fastfryse grundskylden Du betaler skat for at bo i dit hus, rækkehus eller lejlighed. Hvad enten du ejer eller lejer din lejlighed. Det er en skat på jord, som kommunerne opkræver for staten. Udgangspunktet for grundskylden er selve grundens vurdering, som den fremgår af den seneste offentlige ejendomsvurdering. På grund af stigende vurderinger, stiger grundskylden automatisk mange steder. ”De fleste har med garanti opdaget, at grundskylden er steget løbende gennem de seneste år”, fortæller Lars Barfoed. ”Mange danske familier vil også i årene fremover blive mere og mere pressede på økonomien, fordi den i forvejen høje grundskyld automatisk stiger og stiger, uanset hvad kommunerne gør. GRUNDSKYLDEN GØR VORES LIV USIKKERT Der er så hyggeligt på villavejen i Brønshøj. Fuglene kvidrer, græsset er nyklippet og naboerne tager sig en snak over hækken Men bag det fredelige og hyggelige kvarter ligger usikkerheden og ulmer. Den hedder grundskyld. ”Vi overvejer løbende, om vi er nødt til at sælge vores hus. Grundskylden stiger og stiger mere og mere for hvert år”, fortæller Lis og Keld på henholdsvis 87 og 89 år. I 2014 lød regningen for grundskyld på kr. 43.247. I år er den steget til kr. 45.796. ”Hvis der ikke bliver sat en stopper for stigningen i grundskylden, har vi ingen anden vej end at sælge vores hus”, fortæller Lis og Keld, der har boet i deres gule murstenshus siden 1962. Grundskylden er den største udgift for Lis og Keld. Udgiften til vand og varme er kr. 26.000. ”Og med grundskylden oveni er der er ikke mange penge tilbage i vores liv som pensionister. Vi vil jo så gerne blive boende”, siger Lis og sender Keld et kærligt blik. Det er et problem, der mærkes godt og grundigt rundt om i kommunerne. Det er ikke rimeligt. Derfor arbejder jeg for at fastfryse stigningen i grundskylden”. BØRNEFAMILIER ER RAMT ”Grundskylden vil fortsætte med at stige for langt de fleste husejere og lejere, hvis vi ikke gør noget”, siger Lars. Han nævner specielt to grupper. Den ene gruppe er børnefamilierne. De har ofte en disponible indkomst, som i forvejen er lav, fordi de sidder med store lån og har en høj gæld for blot at kunne have et helt almindeligt hus. Den anden gruppe er ældre, der er gået på pension. De vil selvfølgelig gerne blive i deres eget hus. Her er hovedstadsområdet særligt hårdt ramt ”Det betyder, at boligpriserne vil falde. Den økonomiske vækst vil falde, fordi man ikke tør bruge penge, og fordi man ikke kan sælge sit hus. Det koster arbejdspladser i mange brancher. Det skader familierne. Det skaber utryghed, og det mindsker mobiliteten på arbejdsmarkedet”, siger Barfoed og fastslår: ”Derfor skal vi have det stoppet nu!” ” Grundskylden truer Lis og Keld i Brønshøj SCHLÜTER SOM MENTOR ” Der er brug for en samlet plan for trafikken i hovedstadsområdet. Væsentlige investeringer trænger sig på FASTFRYSNING NU Lars fortæller, at grundskylden risikerer at rive tæppet væk under mange husejere. Derfor er der behov for ro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller bliver stavnsbundet til deres bolig på grund af de høje skatter. ”Jeg vil gå forrest for at fastfryse grundskylden i kroner og ører. Gerne fra i morgen. Dermed risikerer familierne ikke ubehagelige overraskelser i deres privatøkonomi. De betaler også mere end rigeligt med skatter i forvejen”, siger Barfoed, der selv bor i en lejebolig. ”Men på sigt skal vi finde andre løsninger. Boligskatterne er for høje – men nu og her har vi penge til at fastfryse skatten. Så når en ny regering er dannet, går jagten ind på at finde et flertal for vores forslag”. Lars Barfoeds kom tæt på Poul Schlüter i tiden op til, at Det Konservative Folkeparti med Schlüter i spidsen satte sig for bordenden for Firkløverregeringen i september 1982 ”Jeg havde tidligere mødt Poul Schlüter nogle få gange”, fortæller Lars Barfoed. ”Allerede dengang – som nu – var han en stor inspirationskilde for mig og andre”. Men i vinteren 1981 fik Lars Barfoed første gang sin faste daglige gang sammen med Schlüter på Christiansborg og i den konservative folketingsgruppe. ”Poul, som var gruppeformand dengang, ringede til mig en dag og spurgte mig, om jeg ikke ville assistere folketingsgruppen i dens arbejde. Jeg sagde selvfølgelig ’Ja tak’ og tog ind til en samtale om jobbet. Efter en kort jobsamtale blev jeg ansat i mit første job som jurist”, fortæller Lars Barfoed. Han blev ansat, selvom han stadig manglede ½ år af studierne. ”På den måde kom jeg til at arbejde for Poul Schlüter og folketingsgruppen frem til, at Schlüter overtog regeringsmagten efter Anker Jørgensen femte regeringsperiode i 1982”, fortæller Barfoed. ”Poul Schlüter har og vil altid være en stor inspiration for mig og mit politiske virke.” Trafikken i hovedstaden slæber sig afsted. Bilister let, om det fortsat skal være sådan og om de så ikke bør planog cyklister holder og venter for rødt. Passagerne lægge tættere sammen, både når det gælder køreplaner og information til passagererne. spejder utålmodigt efter bus, metro eller tog Fælles for alle parter er, at de kigger forgæves efter de initiativer, der skal skabe større sammenhæng i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Initiativer der gik i stå i efteråret 2011. ”Der er brug for en samlet plan for trafikken i hovedstadsområdet. Væsentlige investeringer trænger sig på”, siger Lars Barfoed. ”Trafik koster. Skatteyderne betaler. Derfor skal hver investering tænkes ind i en samlet plan. Vi skal optimere ressourcerne ved at arbejde i samme retning. Det styrker i sidste ende mobiliteten både for borgerne og erhvervslivet. Fremskidtet er reelt set stoppet under den seneste regering”. ”SRSF havde kun fokus på den såkaldte betalings-ring og billetter til en flad 10’er”, siger Barfoed med et skævt smil. ”Men hvor blev hensynet til bilister og passager af. De blev glemt i symbolpolitikkens røde sløringsnet, som var med til at kvæle initiativer og visioner på transportområdet. Ud over at SRSF-regeringen selv blev kvalt i et urealistisk tankespind om transport i hovedstaden”. BEDRE TRAFIK MED TUNNEL Lars spørger ind til en status på Københavner-tunnelen mellem Amager-motorvejen og Nordhavnen. ”Skal den ikke snart tænkes færdigt og gå fra planlægning til anlæg? Det vil være en meget betydelig forbedring af vejtrafikken i og omkring København og Frederiksberg”, fastslår Barfoed, der kender maskinrummet i Trafikministeriet indefra. Han var transportminister fra 2008 til 2010. 87-årige Lis fra Brønshøj 7 Men han undrer sig også over, at der i dag er flere trafikselskaber, der opererer i Hovedstaden: Metroen, S-tog og DSB samt Movias busselskab. Han slutter med at stille spørgsmå- METRO I SAMME RETNING ”Uanset projekternes værdi hver for sig, sikrer det ikke borgernes mobilitet på sigt, at man fra tid til anden mere eller mindre melder et nyt projekt på banen, når man lige mener at have nogle penge i kassen”, siger Lars og konkretiser: ”Så skal metroen lige have en stump på til Sydhavnen. Så en til Nordhavn. Udmærket, men det skal tænkes ind i en samlet plan”. Den tidligere transportminister efterlyser en samlet ambition for metroen. Han så gerne en ny metrolinje mod nordvest til Brønshøj og gerne videre til Husum og måske i en højbane videre til Høje Gladsaxe. Og samtidig at Kystbanen blev integreret i S-togsnettet. ”Det ville være en helstøbt løsning, der forener kravene og ønsker for både bilister, DSB, Metro, busser og cyklister”. Poul Schlüter og Lars Barfoed foran Schlüters buste på Borgen ”Jeg anbefaler, du sætter dit kryds ved Lars Barfoed, fordi han arbejder for bæredygtig politik: økonomisk, socialt og miljømæssigt” JØRGEN GLENTHØJ JUNI 2015 8 ÅRETS VIGGO FOR ARBEJDET MED DANSK TEGNSPROG JUNI 2015 KONSERVATISME ER ANSVAR FOR ANDRE Konservatisme er mere en livsholdning end en traditionel politisk ideologi Lars tog således initiativ til den officielle anerkendelse af tegnsprog ved lovforslaget om at forankre tegnsprog i Dansk Sprognævn. Lovforslaget endte med at blive vedtaget af hele Folketinget, efter at regeringen i første omgang havde modsat sig det. ” Lars Barfoed lærte at kommunikere på tegn-sprog, fordi hans tidligere hustru, Susanne, havde døve forældre Danske Døves Landsforbund (DDL) har valgt at give Lars Barfoed ”Årets Viggo”, for hans enestående engagement i dansk tegnsprog. ”Barfoed kan selv sproget og kommunikerer med os på vores modersmål”, siger DDLs formand Janne Boye Niemelä. ”Lars ser døve og hørende som ligeværdige borgere, og især loven som blev vedtaget sidste år giver os døve følelsen af at høre med i det danske samfund”. ”Barfoed blev tildelt prisen, fordi han var med til at starte processen med at anerkende vores sprog – tegnsprog. Han fremsatte lovforslaget og det var ham, der fik ideen om at Dansk Sprognævn skulle være en del af lov-arbejdet. Årets Viggo er en pris, som DDL uddeler hvert år til en person eller organisation, der har gjort en særlig indsats for at bedre døves vilkår i samfundet. Sidste års modtager var DR for deres arbejde med at gøre tv tilgængeligt for døve på dansk tegnsprog. Lars Barfoed deler årets pris med Stine Brix. Hvad er det for en konservatisme, som Barfoed ser? Handler det om Gud, konge og fædreland? ”Det er et godt og vigtig spørgsmål”, siger Lars Barfoed, da han får spørgsmålet om, hvordan han er konservativ. Han sætter sig godt tilbage i stolen på sit kontor på Christiansborg. Smiler og svarer: ”Der er mange, der ser konservatismen som ”Gud, konge og fædreland”. Det er både for enkelt og for gammeldags. Men de værdier symboliserer det, at ville værne om vort fællesskab, vores fælles værdier, kulturarven og vore bærende samfundsinstitutioner. Og det er i høj grad konservativt”. ”Jeg ønsker et samfund, der er præget af ordentlighed og respekt for andre mennesker og for de værdier og fællesskaber, de har bygget op. For mig handler det mere om en livsholdning end en traditionel politisk ideologi. Jeg ønsker at bygge videre i stedet for at bryde ned”, siger Lars. Lars fortæller, at han vil værne om de værdier, generationerne før os har bygget op, så vi kan give dem videre til de kommende generationer. ”Jeg er afvisende over for ideologier, der har et endegyldigt mål for udviklingen af samfundet. Men jeg er ikke til et teoretisk tænkt samfundssystem, som skal sætte alt til side for at opnå slutmålet”. Barfoed fortæller, at han ønsker, at vi sammen løbende udvikler vort samfund og bygger videre på vore erfaringer og værdier. Som konservative har vi nogle grundlæggende værdier, vi styrer efter, men er samtidig pragmatiske og resultatsøgende”. Danske Døves Landsforbunds formand Janne Boye Niemelä (tv) og Helena Gade (th) overrækker Årets Viggo til Lars Barfoed i det konservative gruppeværelse ”Som storebror til to døve, har jeg den største respekt for Lars’ kamp for anerkendelsen af dansk tegnsprog og døves vilkår - det betyder så meget for mine brødre. Som kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg føler jeg mig tryg ved, at Lars vil kæmpe for Frederiksberg, også på Christiansborg” FASAEL REHMAN VÆRN OM NATUREN ” Lars Barfoed har netop modtaget ”Årets Viggo” af Danske Døves Landsforbund for arbejdet med at åbne døre for døve i det danske samfund FRA HOLDNING TIL HANDLING Udfordringen er ifølge Lars at omsætte holdning til konkret politik. ”Jeg tager derfor udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske. For livet og dermed også i respekt for de fællesskaber, vi alle er en del af. Det gælder også fællesskabet med de tidligere og de kommende generationer. Og dermed den kontrakt, der bør være mellem generationerne”, siger en eftertænksom Barfoed, inden han fortsætter: ”Vi skal gennemføre de forandringer og reformer, der er nødvendige for at sikre personlig frihed for borgerne. Og ikke mindst det sociale ansvar over for de udsatte – unge som ældre. Frihed og ansvar er hinandens forudsætning. Vi skal fremme det personlige initiativ, fastslår han og fremhæver, at det er fundamentet for fremtidens velstand, og ikke mindst for at sikre vores fælles nationale kultur og værdier, der er det kit, der får os til at hænge sammen som et samfund og et folk. Altså gør os til et fællesskab”. VI SKAL TJENE PENGE Lars påpeger, at vores velstand ikke er en selvfølge i en verden med global konkurrence. Der skal arbejdes for, at vi bevarer den velstand, vi har i dag. Vi skal forandre for at bevare. Derfor skal Danmark fortsat fremme det private initiativ. Hvis private virksomheder ikke tjener penge, kan vi ikke opretholde vores levestandard i Danmark. ”Vi skal også have råd til at hjælpe de mest udsatte. Derfor skal vi være et konkurrencedygtigt samfund, hvor det betaler sig at investere og gøre en ekstra indsats. Det kræver reformer af arbejdsmarkedet, en modernisering af den offentlige sektor og lavere skatter”, fastslår Barfoed og tager et kig ned på det pulveriserende liv nede på Højbro Plads. ANSVAR FOR ANDRE END OS SELV ”Den personlige frihed er afgørende for os konservative. Men med friheden følger også et ansvar. Vi har ikke blot et ansvar for os selv og vore nærmeste. Men også et ansvar over for andre i de fællesskaber, vi er en del af. Derfor skal staten have styrken til at understøtte de, som ikke kan klare sig selv og gribe ind over for dem, som vil undertrykke andres frihed”, fortæller Barfoed. Han nævner bl.a. kriminalitet og de, som ødelægger fælles værdier i form af forurening af natur og miljø. ” Personlig frihed Ifølge Lars skal staten sikre det sociale ansvar, der er over for de udsatte i samfundet. Her sætter han især fokus på den frivillige indsats i civilsamfundet. Han påpeger, at der er fælles opgaver i et moderne samfund, som skal løses i det offentlige regi. Det er bl.a. uddannelse, transport, sundhed, politi og retsvæsen. ”Vi har f.eks. også et fælles ansvar for vores natur, miljø og sunde fødevarer. Det er værdier, generationskontrakten pålægger os at værne om, for de generationer, der kommer efter os. Derfor har Det Konservative Folkeparti, mens jeg var partiformand, indgået en aftale med regeringen og Enhedslisten om ambitiøse klimamål, men hvor vi fik ind i aftalen, at de skulle realiseres uden tab af private arbejdspladser”, siger Barfoed. BORGEREN FØR SYSTEMET ”Jeg tager afsæt i den personlige frihed og det enkelte menneskes ansvar; det er forbundne kar. Jeg tager afstand fra forsøg på at tage frihed og ansvar fra borgerne. Borgerne skal komme før systemet – ikke omvendt. Både staten og markedet er til for borgerne – ikke omvendt”, fastslår Lars og fortsætter: ”Jeg er ikke socialist, der sætter staten og det offentlige i højsædet. Jeg er ikke liberalist, der ensidigt fokuserer på individuel frihed og markedet. Jeg tager både den enkelte, fællesskaberne og det fælles ansvar alvorligt. Vi er alle en del af en familie og af det nationale fællesskab, og mange er med i flere andre fællesskaber i fritidslivet, med venner og på arbejdspladsen. Stærke fællesskaber skaber både trygge og frie borgere samt et stabilt og robust samfund”, siger Barfoed og fastslår: ”Tryghed og frihed hænger sammen. Så nej. Konservatisme er ikke bare Gud, konge og fædreland. Det handler først og fremmest om mennesker”. 9 Kravet er ganske klart og svaret kommer også prompte. ”Vi skal bevare natur, klima, miljø og sunde fødevarer”, siger Lars Barfoed med et fast blik” Vores tids største opgave er at sikre, at den natur og det miljø, vi giver videre til næste generation, kan gives videre i mindst samme stand, som vi selv modtog den”. Ifølge Barfoed er der et stort pres på naturen i en verden, hvor stadig flere mennesker medfører stadig mere produktion på stadig større arealer. ”Men det kræver, at vi har viljen til at værne om naturen. Hvis vi f.eks. stadig vil have områder i Danmark med vid horisont og udsyn og med stilhed, ja så kræver det bl.a. en stærk planlov”, siger Lars. ”Hvis man vil have sunde vandløb og fjorde, kræver det vilje til at regulere, hvad og hvor meget landbruget får lov til at udlede til sårbare vandområder. Det kræver politisk vilje til at prioritere den slags ikke-materielle værdier”. KLIMATRUSLEN ER EN REALITET Efterhånden kan de fleste se, at klimatruslen er en realitet. Indlandsisen smelter. Klimaet ændrer sig, og de videnskabelige vurderinger peger entydigt i samme retning. ”Vi må og skal sætte ind over for udledningen af CO2, hvis vi skal bremse en katastrofal udvikling for vore børn og børnebørn”, fastslår Lars Barfoed. ”Derfor har jeg arbejdet jeg for nogle høje mål for omlægningen til CO2-neutral energiproduktion i Danmark. Det førte sidste år til, at Det Konservative Folkeparti som det eneste borgerlige parti indgik en aftale med regeringen om vores klimamål. Målet er, at allerede i 2020 skal drivhusgasserne være reduceret med 40 pct. Men det skal ske på en måde, så det skaber flere danske jobs”. Udfordringen kræver globale aftaler og løsninger, men det er kun til gavn for Danmark allerede nu at sætte ambitiøse mål. Det giver danske virksomheder et afsæt til verdensmarkedet og det styrker vores økonomiske og politiske uafhængighed som nation. GRØN DANSK NATURPLAN Barfoed ønsker, at vi sætter hensynet til natur og miljø højt. ”Her er det vigtig, at det ikke kun bliver til tanker og visioner. Det skal ikke kun ses i den praktiske politik, hvor naturens interesser skal sættes over her-og-nu-interesserne”, siger Lars. Han har også idéen om at skabe mere natur ved at tage mindre velegnet landbrugsjord ud af drift. Det skal være som led i en samlet dansk naturplan, hvor man med ny konkret viden kortlægger, hvad de enkelte jorder kan tåle af belastning. Og så tillade landbruget lidt mere på de robuste jorde. Blot man er opmærksom på, at det ikke er et nulsums-spil. Den borgerlige lejrs grønne mand ønsker, at hele manøvren skal give miljømæssig mening, der giver en gevinst i naturens favør. ”Præcis som da vi i sin tid lavede miljøregulering for industrien”, fortæller han. ”Der så man også på den individuelle virksomheds belastning, mens man sørgede for at det samlede resultat gavnede naturen. Det gjorde vores fælles miljø mindre forurenet. Det er jo ikke en tilfældighed, at det var Det konservative Folkeparti, som i sin tid gennemførte vores første miljøbeskyttelseslov sammen med Socialdemokratiet”. ” Natur, miljø og sunde fødevarer er et must – både i dag og i morgen SUNDE FØDEVARER Barfoed, som selv køber sunde fødevarer i sin egen husholdning, ønsker, at vi skal kunne være trygge ved vores fødevarer. ”Forudsætningen er bl.a., at vi har en god fødevarekontrol. Men vi skal også fremme vilkårene for den økologiske produktion og undgå unødvendige kunstige tilsætningsmidler”, siger Lars Barfoed. ”Det kræver, at vi fortsat udvikler de fælles EU-regler om mærkning af fødevarer og krav til økologien. Forbrugerne skal selv træffe deres valg. Men det kræver en ordentlig mærkning”. MÅLRETTET LANDBRUGSSTØTTE Lars ønsker at bruge EU’s landbrugsstøtte langt mere målrettet til denne omstilling. Selv om der her er en enorm økonomisk ressource, som kunne bruges til en nødvendig modernisering af europæisk landbrug, er modstanden stadig stor. ”Rigtig mange lande ønsker at give landbrugsstøtten som ren og skær indkomststøtte. Her må vi slås videre. Ingen andre erhverv får penge bare for at producere. I langt højere grad bør landbrugsstøtten kun gives, når landbruget leverer ydelser til fællesskabet – f.eks. når de gør noget, der fremmer natur og miljø. Nu er første skridt taget, idet 30 pct. af støtten fra 2014 til 2020 skal gå til en styrket indsats for miljø og klima. På den måde kan miljø- og naturinteresser, erhvervets interesser og Europas behov for at være mere konkurrencedygtig gå hånd i hånd. Det er faktisk meget konservativt”, slutter Lars Barfoed. CONNIE HEDEGAARD ”Denne klare vilje til at prioritere hensynet til miljø, natur og klima viser, hvorfor det er vigtigt, at Lars Barfoed fortsat sidder i Folketinget. Også den blå side skal tænke grønt” Connie Hedegaard 10 JUNI 2015 JUNI 2015 DE FEM PÅ FARTEN De har holdt sammen gennem mere end 50 år. Faste traditioner, godt humør og et fælles værdisæt styrker venskabet mellem de fem gamle klassekammerater ”Logen” på stranden ved Røsnæs, hvor Lars’ forældre havde sommerhus skabet lå hen over bordene. Flade af grin over logens manglende musikalske evner. I stedet endte 250 års fødselsdagen med en forlænget weekend i England med fruer, hvor de hyggede sig med god mad og vin og ikke mindst med at køre rundt i lækre gamle biler, som de havde lejet til lejligheden. Desuden har de flere gange fejret nytårsaften sammen, ligesom diverse fødselsdage og familiebegivenheder fejres i vennernes lag. Efterhånden er det dog sjældent, at de alle fem mødes spontant – dels på grund af geografisk afstand, dels på grund af tidskrævende job, ikke mindst Lars’. ”Men vi mødes jævnligt udover ”møderne”, for eksempel til festlige arrangementer som fødselsdage og nytårsaften – dem har der været mange af – eller hvis en skulle have en hånd med under flytning eller lignende. Venskabet har varet så længe, at det er blevet en fastlimet del af vores tilværelser. Og selv om der kan gå måneder mellem vi taler sammen, er vi omgående på bølgelængde. Så når vi har holdt sammen i over 50 år, er det dybest set nok fordi vi trives i hinandens selskab. Men det har også været vigtigt, at vi har sørget for at pleje forbindelserne på en struktureret måde, så vi har kunnet mødes på trods af afstande, familier og tidskrævende karrierer”, siger Poul Hagemann. Også den fælles baggrund fra nogenlunde samme middelklasse-kår, med forældre, der har oplevet et økonomisk opsving i 1960’erne, men stadig med besættelsen tæt på, har givet de fem et fælles værdiæt, har gjort det muligt at holde venskabet intakt gennem så mange år, lyder vurderingen. Skagen var målet for rejsen i år Jens, Michael, Niels og Poul. De første navne på gæstelisten giver sig selv, når Lars Barfoed inviterer til fest og familiebegivenheder Sådan har det været i mange år. De fem har været venner siden 1. klasse på Hendriksholm Skole i Rødovre, hvor kimen til et ganske særligt bånd mellem dem blev lagt. Først var det fodbold og anden leg på villavejene, i kvarteret øst for skolen, der bandt dem sammen. Siden blev venskabet stadig mere fasttømret, og i dag er de fem mænd en vigtig del af hinandens tilværelse. ”Lars og de andre er en del af mit rodnet. Det gode ved et rodnet er, at du ved, hvor det er, Du kan bruge det, når du har behov for det og i takt med at årene går, bliver rødderne stærkere og stærkere. Vi er der for hinanden, og det ved vi hver især. Vi kan vende alt med hinanden med 100 procents tiltro til, at vi kun vil hinanden det bedste”, siger Jens Lauritzen. Mens venskabet i drengeårene var mere tilfældigt, blev fællesskabet, som det siden har formet sig, for alvor sat i system, da de fem klassekammerater forlod folkeskolen 1973 og blev spredt på flere forskellige gymnasier. I LOGENS TEGN ”Det var jo noget skidt, at vi ikke længere så hinanden dagligt. Så engang, vistnok i foråret 1974, mødtes vi på Lars’ værelse på Løgumvej og blev enige om at cementere venska- bet i den lille klub ”Logen De Danske Drikkebrødre”. Siden bare kaldt ”Logen”” forklarer Poul Hagemann. Som navnet antyder, var – og er – et af formålene at mødes i festligt lag – ikke mindst inspireret af forfatteren Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”. Her samles byens spidser ”ædedolkene” regelmæssigt om bugnende borde til stor fortrydelse for tjeneren ”Tummelumsen”, der i de år blev landskendt i en populær tv-indspilning. Og ganske vist kunne de fem teenagere fra Rødovre som alle andre skeje ud og sætte megen mad og god drikke til livs. Men samværet var og er det centrale, når ”Logen” mødes. Og det har den gjort fast gennem alle årene. I en lang årrække hver torsdag aften. Så stod den på løb de godt tre kilometer rundt om Damhussøen. ”Bagefter mødtes vi hjemme hos en af os, fik en øl og ordnede verdenssituationen, Den tradition holdt vi fast i rigtig mange år – også efter vi flyttede hjemmefra, og et par stykker boede i udlandet. Var de i Danmark en torsdag, ja så mødtes vi ved Damhussøen. Her fik vi også vores vinmæssige opdragelse. En af naboerne solgte vin og gav os det første indblik i vinenes verden”, fortæller Michael Laustsen. vokset op sammen og er blevet præget af de samme grundlæggende værdier. Uddannelses- og karrieremæssigt har vi taget fem helt forskellige veje. Men med udgangspunkt i de samme grundlæggende værdier supplerer og komplementerer vi hinanden, så ud over at have det sjovt sammen, kan vi både privat og professionelt sparre helt åbent med hinanden”, siger Jens Lauritzen. I årevis har de fem venner haft mindst tre faste årlige møder – to med koner (og børn i sin tid) og ét alene. Hver påske mødes de fem familier til påskefrokost, hvor de på skift er vært. Og en gang om året arrangerer de en fælles familieweekend. Her er turene gennem årene gået med krebsefiskeri i Småland, med Oslobåden eller rundt om i landet med naturvejledere til udvalgte lokaliteter, og i år gik turen til Skagen. Efterårets årlige herretur går traditionen tro til et sommerhus i Nordsjælland, hvor menuen med Michaels ord er en kæmpe bøf, lidt grøntsager og noget sindssyg god vin fra de fems respektive vinkældre. ”Det er den aften på året, hvor vi kommer rundt om tilværelsens store spørgsmål og ikke mindst husker hinanden på, vi blot er drenge, der er blevet lidt tungere”, siger Jens Lauritzen. TRADITIONER OG TUNGE DRENGE Efterhånden som de fem venner fik kærester og siden blev gift, udviklede samværet sig til også at omfatte koner og børn – blandt andet har Lars stået fadder til Jens’ datter og han til Lars’ ældste søn. ”Det unikke ved vores venskab er, at vi er 50 ÅR I LÆKRE GAMLE BILER Da ”drengene” fyldte 50 år, var planen først at holde en stor fælles fødselsdag, som de gjorde, da de fyldte 30 år. Dengang underholdt de fem med Frank Sinatra-hittet ”My way”. Selv syntes de, det lød fremragende, indtil de opdagede, at sel- KNALLERTER OG POLITIK Som barn var Lars en frisk dreng, der læste Jan-bøger, var spejder og som de andre spillede fodbold i boldklubben Hellas på Damhus-engen. Senere var det i en periode knallerterne, der trak. Lars har aldrig været specielt teknisk interesseret eller praktisk anlagt – så det stod tidligt klart, at hans livsbane skulle være noget med ord, er vennerne enige om. Selv om de må erkende, at Lars på sin meget klassiske Stafette-knallert kunne køre fra de andres mere moderne Puch’er. Det var også ”stafetten”, der i gymnasietiden bragte Lars til de første møder i KU. Et nærliggende valg, da begge hans forældre var medlemmer af den lokale konservative vælgerforening. ”I mange år vidste Lars slet ikke, at der fandtes andre partier,” siger Michael med et smil. I KU mødte Lars og Michael blandt andre den lidt ældre John Wagner, der siden blev generalsekretær for partiet. ”Og politik gik lige i blodet på Lars. Han elsker det parlamentariske spil,” siger Michael. Allerede som 20-årig blev Lars valgt ind i kommunalbestyrelsen. Og hans første job var som sekretær for folketingsgruppen, så det kom ikke bag på ”drengene”, da Lars for 14 år siden stoppede på posten som direktør for Finansrådet for at blive medlem af Folketinget. Værterne stod for underholdningen ved den fælles 30-års fødselsdagsfest ” Det unikke ved vores venskab er, at vi er vokset op sammen og er blevet præget af de samme grundlæggende værdier ”Lars har altid interesseret sig for samfundsudviklingen, og ønsket om at overlevere et endnu bedre samfund til sine børn og sit barnebarn på halvandet år driver ham” Venskabet blev sat i system, da de fem blev spredt på forskellige gymnasier (Lars er nr. 4 fra venstre) EN GOD KAMMERAT At Lars senere blev minister og en central person i partiet har ikke påvirket venskabet. Lars er stadig den samme. Den betænksomme og ”kloge”, der er god at søge hjælp hos i en vanskelig situation. En god kammerat, der aldrig svigter, lyder karakteristikken samstemmende. Ofte – men langt fra altid – er politik på dagsordenen, når vennerne mødes. ”Lars har altid interesseret sig for samfundsudviklingen, og ønsket om at overlevere et endnu bedre samfund til sine børn og sit barnebarn på halvandet år driver ham. Han vil gerne bestemme – men det er vi jo flere, der gerne vil – så det er bestemt ikke Lars, der får det sidste ord. Men med alderen er vi alle blive lidt bedre til at lytte, så vi kan faktisk have rigtig gode diskussioner”, siger Jens Lauritzen. Der bliver også grinet og joket, når vennerne mødes. For selv om Lars er en målrettet problemknuser, der kun sjældent giver op ¬– og aldrig hidser sig op – så gemmer der sig en stor portion humor bag den alvorlige fremtoning. Knallerterne var skiftet ud med veteranbiler, da vennerne fejrede deres 50-års fødselsdag i England 11 12 JUNI 2015 HILLARY INTERESSERET I DANSK POLITIK Hillary Clinton, som søger at blive demokraternes præsidentkandidat, var ualmindeligt velforberedt ved topmødet Arctic Five i Canada Lars Barfoed mødte i 2010 udenrigsministrene fra USA, Rusland, Norge og Canada på den canadiske udenrigsminister Lawrence Cannons hjemmebane. Lars var justitsminister, men repræsenterede den danske regering ved mødet, for at indlede den del af drøftelse, der handlede om fordelingen af retten til undergrunden i området. ”Jeg havde en række møder med Hillary og de andre udenrigsministre om en række fælles udfordringer i det arktiske område. Især Hillary Clinton gjorde et stort indtryk på mig ved den lejlighed”, fortæller Lars Barfoed. ”Hun var meget velforberedt i forhold til mødets tema. Desuden spurgte hun meget interesseret til udviklingen i dansk politik og EU”. Mødet handlede bl.a. om udviklingen i området, først og fremmest fordi isen smelter. Det skaber nye muligheder for udnyttelse af undergrunden, nye sejlruter og turisme. Fra venstre: Norges Jonas Store, Ruslands Sergej Lavrov, Canadas Lawrence Cannon, USA’s Hilary Clinton og Lars Barfoed JFK OG WINSTON SOM WINGMEN Lars med en syrisk familie, der trods en menneskelig og politisk håbløs situation formår at skabe en form for varme, humor og orden midt i kaos ORDEN I KAOS I marts i år besøgte Lars Barfoed og andre medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn en flygtningelejr i det nordlige Jordan, tæt på den syriske grænse. Her bor næsten 100.000 mennesker under meget primitive forhold. ”Det slog mig, hvordan lejren på en gang var udtryk for en kaotisk situation samtidig med, at der emmede af håb og en tro på bedre tider”, fortæller Lars Barfoed, der var i lejren som medlem af Udenrigspolitisk Nævn. ”Det er menneskeligt og politisk en uholdbar situation for alle involverede. Men samtidig også et eksempel på, hvordan mennesker under vanskelige vilkår alligevel kan skabe en form for orden midt i kaos. Jeg besøgte bl.a. en syrisk familie, der som mange andre var fanget i en håbløs situation i flygtningelejren”, siger Lars. ”Alligevel var der plads til varme og humor under vores samtale”. På trods af at familiens største ønske var at vende tilbage til deres landsby i Syrien. ” Winston Churchill var en af de første, der tog de initiativer, der førte til dannelsen af det, der i dag er EU. DANMARK I ET FÆLLES EUROPA Gud give mig evnen til at affinde mig med det, jeg ikke formår at ændre; modet til at ændre det, jeg kan ændre og visdommen til at indse forskellen Lars Barfoed’s motto 13 Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken er et vigtigt konservativt område. Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant i de senere år. Nye terrorgrupper er opstået både i Europa og i Mellemøsten, Putins Rusland optræder stadig mere aggressivt og vi kan forudse stigende behov for sikkerhedspolitiske tiltag i det arktiske område. Derfor er der i NATO truffet beslutning om at øge forsvarsbudgetterne i medlemslandene over en tiårig periode, så de udgør 2 pct. af BNP. Det skal vi leve op til. Bl.a. skal vi genoprette vores militære evne til at forsvare vores eget territorium, hvor vi i en årrække har prioriteret ressourcerne mere ensidigt på at deltage i skarpe operationer, fjernt fra Danmark Danmark skal deltage i EU. Det er et vigtigt samarbejde og helt nødvendigt i en globaliseret verden. Men EU skal ikke regulere alt; tværtimod skal nærhedsprincippet respekteres ’For eller imod’. ’Godt eller skidt’. Flere giver udtryk for, at enten er man imod alt, hvad der har med EU at gøre. Eller også støtter man ubetinget alt. ”Sådan er det ikke for mig. Det er ikke et Enten-Eller”, fastslår Lars Barfoed, som er konservativ europaordfører og medlem af i Folketingets Europaudvalg. ”Jeg ønsker et stærkt Danmark i et samlet Europa. Det ville svække Danmark at stå uden for EU, og det er vigtigt, at vi i Europa står samlet om at løse fælles udfordringer og styrke vore fælles værdier”, siger den konservative europa-ordfører. ”Jeg er stærk tilhænger af det europæiske samarbejde i EU. Det har jeg altid været”. Han nævner, at Europa gennem historien har været hærget af indbyrdes krige. Sådan var det også i det seneste århundrede med 1. og 2. verdenskrig. ”Der blev først sat en stopper for det, da bl.a. Winston Churchill tog de initiativer, der førte til dannelsen af det, der i dag er EU. Solen skinner fra en skyfri himmel ind ad Christiansborgs hjørnekontor på 3. sal. Solens sidste stråler blænder den ikoniske og elegante præsident JFK, der trods skarpe stråler ser direkte ud i kontoret På den anden side af kontoret ses Winston Churchill på et print af et maleri fra Portrait Galleri i London. Det er ikke et topmøde, men blot hverdagen på Lars Barfoeds kontor på Borgen. Det er ikke nogen tilfældighed, at det netop er JFK og Winston, som Lars Barfoed har hængende på væggen. De er begge symboler for den frie verden og har begge en stor personlighed og personlig udstråling. ”Churchill er manden, der reddede verden fra Nazi-Tyskland. Det er i kraft af hans lederskab under 2. verdenskrig, at vi er frie i dag. Winstons ”WE SHALL NEVER SURRENDER” holdt modet oppe i Storbritannien og resten af den frie verden”, siger Lars og fastslår: ” Det er et lederskab, som jeg synes er fantastisk. Den nu 57-årige konservative folketingspolitiker købte JFK-plakaten med de legendariske ord: “Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country”. “Det var de ord, der gjorde, at jeg købte den i en plakatbutik ved havnen i San Franscisco for mange år siden. Dér besluttede jeg mig for, at hvis jeg kom i folketinget ville jeg bruge JFKs ord som rettesnor for, hvordan jeg vil arbejde. Hans ord er vigtige at holde fast i. Specielt i det politiske arbejde.” ”JFK har altid været med mig på alle mine kontorer på Christiansborg. Det var også fast inventar på de ministerkontorer, som jeg har haft. Det følger simpelthen mit arbejde her”, fortæller en begejstret Lars Barfoed i sit hjørnekontor på Christiansborg, som han overtog efter Lene Espersen i 2014. Lars ser JFK som en meget fremsynet politisk leder. ”Han forstod at sætte nogle visioner og ambitioner for udviklingen af hele det amerikanske samfund i 60’erne. Han forstod desuden at tilføre noget energi og kompetence til regeringsapparatet. Han forstod samtidens betydning for fremtiden og kravene for nationen og den frie verden. Det demonstrerede han specielt under Cuba-krisen, hvor han viste fasthed. Han overreagerede ikke, men forstod at stå op imod russerne i en meget vanskelig situation”, slutter Lars, inden han igen sender JFK og Winston et anerkendende blik. JUNI 2015 ”Det er ikke særligt kompliceret. Jo tættere politisk og økonomisk samarbejde, der er mellem landene, des vanskeligere er det at starte en krig mod hinanden. Og ved at have et demokrati mellem nationerne i Europa, så har vi en fredelig måde at afgøre uenigheder på. Siden har vi skabt det indre marked i EU, for at styrke europæernes konkurrenceevne og velstand i en verden med global konkurrence” ” Det er ikke et Enten-Eller INDBRUDSTYVE OG FORURENING OVER GRÆNSEN Der er mange udfordringer, der kræver en fælles indsats og fælles regler i Europa. ”Det er f.eks. i fællesskab, at vi skal blive bedre til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet”, påpeger Lars. Bl.a. skaber indbrudstyve fra andre lande en stigende grad af frygt i danske familier. Og vi ser både IT-kriminalitet, narkohandlere og kriminelle bander, der arbejder på tværs af grænserne. Derfor ønsker jeg at ophæve det såkaldte retsforbehold og erstatte det med en ordning, hvorefter vi kan vælge at deltage i de dele af det retlige samarbejde, som vi selv ønsker. Det vil bl.a. betyde, at Danmark også fremover kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde, Europol. Desuden er der f.eks. også et oplagt behov for at bekæmpe forurening og sikre klimaet gennem en fælles europæisk indsats, fordi der netop hér, er grænseoverskridende udfordringer. ”Det er et problem på tværs af grænserne. Vi kan ikke løse det hver for sig. Det kræver et samarbejde på tværs af grænserne” siger Lars, og fortsætter: ”Vi får ikke løst de europæiske udfordringer med kriminalitet over grænser eller forurening i Europa ved at sætte en grænsebom op ved Kruså. Europæiske problemer og udfordringer skal løses i et europæisk samarbejde”. Til møde i Downing Street 10 med Storbritanniens premierminister David Cameron PLADS TIL FORSKELLIGHED Lars henviser samtidig til, at der er stor forskel på den måde, landene har indrettet sig på i en lang række sammenhænge. Det skal der fortsat være plads til. Og beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er EU baseret på et nærhedsprincip, hvorefter EU kun skal regulere på områder, hvor det giver mening. ”Vi har f.eks. i Danmark gennem årtier opbygget et generøst velfærdssystem. Det er baseret på en usynlig kontrakt mellem generationer. Og mellem borgere og stat. Denne kontrakt er udfordret, hvis vi ikke selv i rimeligt omfang kan fastlægge reglerne for, hvornår andre EU-landes borgere kan opnå ret til danske velfærdsydelser, som de ikke har bidraget til. Også selv om de udenlandske arbejdstagere ikke dræner statskassen”, påpeger Barfoed. Derefter pointerer han, at vi omvendt skal respektere princippet om den fri bevægelighed af arbejdskraft på tværs af landegrænserne. ”Velfærdsturisme er derfor en fælles udfordring, som vi må – og skal – forholde os til. Derfor skal udfordringen håndteres i EU, med respekt for de enkelte lande.” EUROPAUDVALGET behandler de sager, som har at gøre med Den Europæiske Union. Udvalgets opgave er bl.a. hver uge at give ministrene mandat til forhandlingerne i EU’s ministerråd. ”Jeg mødte Dalai Lama, da han var i Danmark den 11. og 12. februar i år. Jeg havde set frem til at møde ham, og han var ingen skuffelse. Han har haft en spændende skæbne og taler med stor karisma og stor intensitet. Jeg mødtes med ham sammen med andre medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn” 14 JUNI 2015 GIFT ” PÅ HAWAII Det blev lige det bryllup, som vi havde drømt om Privat danner Lars par med Helle Sjelle 6,0 cl appelsinjuice 1,5 cl limejuice 1 tsk. MONINS mandelsirup 1 tsk. MONINS rørsukkesirup 3 cl lys rom 3 cl mørk rom rup og rørsukkersirup sammen. Hæld blandingen i et cocktailglas og kom en isterning i. Hæld derefter først den lyse rom og derefter den mørke rom i glasset. Pynt evt. med en paraply, ananasskive og en blomst. GOD FORNØJELSE! Hvad er betegnelsen for den i valgkampen mest omdiskuterede ekstraskat på ejendomme? Hvis man skal tro det konservative valgsprog, hvad kommer så først? Lars har tre børn og et barnebarn Lars kom i Rødovre kommunalbestyrelse som 20-årig Lars kan kommunikere på tegnsprog Lars overvejede som ung at blive skuespiller eller journalist, men valgte at blive jurist. Nu er han politiker, og det er jo en blanding af de tre ting SODUKO 6 8 YNDLINGSFILM YNDLINGSBØGER: • ”Alle mennesker er dødelige” af Simone de Beauvoir • ”Et mægtigt gilde” af John Steinbeck • Biografien ”Winston S. Churchill” af Roy Jenkins 1 7 2 2 6 4 8 5 1 5 4 1: Nelson Mandela X: Hillary Clinton 2: Fidel Castro Hvor blev Lars gift med Helle Sjelle 1: Hawaii X: Indlandsisen 2: Rødovre Hvad kaldte Lars’ gamle gruppe fra villavejen i Rødovre sig? 1: Manus Viridi X: Logen 2: McRødovre Hvad hedder Lars’ yndlingsret 1: Boller i carry X: Osso Buco 2: Shushi Hvor gammel var Lars, da han blev valgt ind kommunalbestyrelsen i Rødovre? 1: 20 år X: 28 år 2: Han har aldrig siddet i kommunalbestyrelsen i Rødovre Hvad definerer Lars som en tikkende bombe? 1: Indvandringen X: Danskernes ligegyldighed 2: Grundskylden Hvad er navnet på prisen, som han modtog fra Danske Døves Landsforbund? 1: Årets Vagn X: Let’s talk 2: Årets Viggo Hvem var på plakaten, som Lars købte på havnen i San Francisco? 1: Winston Churchill X: JFK 2: Rolling Stones Hvilket område er Lars bl.a. ordfører for? 1: Beskæftigelse X: Udenrigspolitik 2: Sundhedspolitik Hvilken vin anbefaler Lars til Osso Buco? 1: Chanti X: Amarone 2: Barolo Hvor ønsker Lars en udvidelse af Metroen? 1: Brønshøj-Husum X: Rødovre 2: Hvidovre Hvem giver ifølge Lars ilt til vores samfund? 1: Topskatten X: Frie kunstnere og et frodigt kunstnerisk samfund 2: Bedre kollektiv trafik 3 1 YNDLINGSMUSIKERE • Rolling Stones • Tina Dickow • Leonard Cohen Hvilken politiker har Lars mødt i Canada? • • • • 1: Bedre skole X: Gratis kollektiv trafik 2: Betalingsring DET VIDSTE DU IKKE OM LARS Hvad handler din hverdag bl.a. om ifølge Lars? • Dersu Uzala • Casablanca • Alle James Bond-film Bland Cointreau, appelsinjuice, limejuice, mandelsi- TIP EN 13’ER De var dog lige omkring Frederiksberg Rådhus, hvor de fik en borgerlig vielse af Frederiksbergs konservative borgmester Jørgen Glenthøj. ”Så var de formelle ting på plads”, siger Helle. Hun fortæller, at de fandt en skøn gammel kirke i Honolulu, hvor de fik en kirkelig vielse. Det var dejlig, romantisk og afslappet ceremoni. ”Efter vielsen tog vi til stranden Waikiki Beach, hvor vi bl.a. fejrede det hele med bryllupskage og den legendariske cocktail, Mai Tai på det gamle, historiske hotel Royal Hawaiian, der ligger lige ud til havet”, siger Helle og slutter: ”Det blev lige det bryllup, som vi havde drømt om”. 1,5 cl cointreau KRYDSORD ”Vi var enige om, at Hawaii var den perfekte ramme for vores bryllup og bryllupsrejse” 15 KUN FOR SJOV! De blev gift på Hawaii i 2014. ”Hawaii er et paradis, hvor der er en afslappet stemning. Vi havde haft en skøn ferie året før og faldt pladask for stedet. Det er et sted, hvor man virkelig føler sig langt væk. Slapper af og nyder den eksotiske atmosfære i et dejligt klima, en smuk natur og venlige mennesker”. Efter deres første rejse til Hawaii var der ikke mange overvejelser, da de besluttede sig for at blive gift. ”Vi var enige om, at Hawaii var den perfekte ramme for vores bryllup og bryllupsrejse”, fortæller Helle Sjelle. MAI TAI Á LA BARFOED JUNI 2015 6 6 9 2 7 5 9 DELTAG I KONKURRENCEN OM 2 X 3 FLASKER RØDVIN EFTER LARS’ VALG 5 1 7 5 3 6 1 2 Send løsningen på kryds-og-tværsen og/eller Tip en 13’er til Frederiksberg Konservative, Postboks 9, 2000 Frederiksberg eller på [email protected]. Skriv hhv. K&T og/eller 13’er på konvolutten eller i mailens emnefelt. Vinderne får direkte besked. JUNI 2015 16 ”Lars arbejder for at styrke idræt og kultur. Jeg anbefaler at stemme personligt på Lars Barfoed” ”Lars Barfoed efterfølger nu mig som konservativ folketingskandidat på Frederiksberg. Jeg anbefaler at stemme personligt på ham” ”Jeg anbefaler at stemme personligt på Lars Barfoed” POUL SCHLÜTER BRIAN HOLM PER STIG MØLLER ”Lars er ægte socialkonservativ og har altid haft det sociale hjerte på rette sted” PERNILLE HØXBRO ”Jeg vil anbefale dig at stemme personligt på Lars Barfoed. Han holder hovedet koldt og hjertet varmt. Sådan en mand har vi brug for i Folketinget” SIMON AGGESEN KORT OG GODT Lars Barfoed er medlem af Folketinget for det Det Konservative Folkeparti og valgt i Nordsjælland. Nu er han opstillet i Københavns Storkreds. I Folketinget er han medlem af Kulturudvalget, Europaudvalget og Udenrigspolitisk Nævn. Desuden er Lars statsrevisor Lars Barfoed er født i 1957 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Hele hans barndom boede han i Rødovre, og han har i mange år boet i Nordsjælland. Nu bor han på Frederiksberg med hustruen Helle Sjelle. Han har tre børn og et barnebarn. I fritiden kan han godt lide at løbe, cykle og spille golf. Han nyder at slappe af med familien og gode venner, gå lange vandreture i naturen og tanke ny energi. Desuden læser Lars i ledige stunder mange bøger – især om politik og historie. Helle og Lars ”Min varmeste anbefaling til en stemme på Lars Barfoed. En tydelig, klar og ordentlig politiker, med masse på hjerte - også omsorg for Danmarks ældre og svage” FLEMMING BRANK er samtidig storforbrugere af kultur og ses meget i byens biografer og teaterliv. Lars er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1981, og han har en solid erhvervskarriere bag sig. Lars har været ansat i private erhvervsorganisationer Han har bl.a. været direktør for Finansrådet gennem syv år, og han har ni års erfaring i detailhandelens organisationer – blandt andet som direktør i Butikshandelens Fællesråd og Dansk Handels Service. Han har været medlem af Folketinget siden november 2001. Inden Lars Barfoed i februar 2010 blev udnævnt til justitsminister, var han transportminister. Lars Barfoeds kommunalpolitiske erfaring har han som medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre i perioden 1978-1985, hvor han blev valgt ind som 20-årig. Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på Twitter, Facebook eller mail, hvis du har spørgsmål eller gode idéer: ”Lars Barfoed får min stemme. Han er en dygtig politiker, der står for ordentlighed og seriøsitet. Han forstår den konservative balance mellem individets frihed og hensynet til fællesskabet. Jeg håber på et borgerligt flertal, så sundhedsvæsenet igen kan blive prioriteret så højt, som det fortjener” KARSTEN SKAWBO-JENSEN ”Jeg støtter Lars Barfoed, fordi han arbejder ihærdigt på at bremse de helt urimelige stigninger i grundskylden, som er en bombe under økonomien for mange familier” NIKOLAJ BØGH Facebook: /LarsBarfoed.Konservative Mail: [email protected] Twitter: ”Lbarfoed MobilePay: 21 81 87 22 eller reg.nr. 1551 kontonr. 7605609621, hvis du vil støtte min valgkamp økonomisk. www.konservative.dk
© Copyright 2024