DET HANDLER OM DIG - Det Konservative Folkeparti

JUNI 2015
DET HANDLER OM DIG
DIN FAMILIE
OG DIT LIV
Du får en masse indtryk.
Du bliver bombarderet med en
masse information.
Forslag til, hvor du skal sætte
dit kryds den 18. juni.
Mange har gode forslag til,
hvordan du og din hverdag skal
se ud efter valget.
Du får nu nogle bud på, hvilke
valg du kan tage.
POUL SCHLÜTER
SOM MENTOR
SIDE 7
DET KRÆVER
OFRE AT VÆRNE
OM NATUREN
SIDE 9
ORDEN I KAOS
JFK OG WINSTON
SOM WINGMEN
GIFT PÅ HAWAII
VIND RØDVIN
SIDE 12
SIDE 12
SIDE 14
SIDE 15
2
JUNI 2015
JUNI 2015
TA’ ET VALG
Nu har du mulighed for at hjælpe Danmark i en bedre retning
Du har med dit kryds den 18. juni muligheden for
at være med til at skabe et mere velstående, effektivt – og samtidig et menneskeligt og grønt –
Danmark, hvis du stemmer konservativt.
Vi har brug for flere reformer i de kommende år. Vi skal sikre
danskernes velstand og dermed også sikre et samfund, hvor
vi har råd til at tage os af dem, som ikke kan klare sig selv på
grund af sygdom, arbejdsløshed eller andet.
Vi har bl.a. verdens største offentlige sektor, det største skattetryk og alt for meget bureaukrati. Det kan vi gøre bedre.
Det skal blive mere attraktivt at gøre en ekstra indsats, spare
op og investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Så
bliver Danmark et rigere land, og vi kan bedre sørge ordentligt for de, som ikke kan klare sig selv.
Vi skal – gennem reformer – blive bedre til at sørge ordentligt for de ældre og for de syge og til at udvikle endnu mere
moderne og velfungerende offentlige virksomheder, i form
af bedre sygehuse, uddannelser på et højere fagligt niveau
og et mere effektivt retssystem.
SKATTER OG AFGIFTER
Danskerne skal også have mere med hjem af den løn, de
selv har tjent. Flere familier skal kunne klare sig selv uden
kontante overførsler fra det offentlige. Derfor skal skatten på
arbejde ned. Skatter og afgifter fylder for meget i danskernes
husholdningsbudget. Vi har en fælles pligt til at gøre noget
ved vores skatter og afgifter.
GRUNDSKYLD
Et særligt problem er grundskylden, der på grund af stigende
ejendomsvurderinger stiger automatisk år for år. Den er ved
at udvikle sig til en tikkende bombe under mange familiers
økonomi. Unge som ældre familier. Det bør vi sætte en stopper for.
DU SKAL FØLE DIG TRYG I DIT HJEM OG PÅ GADEN
Vi skal sætte hårdere ind over for kriminalitet. Hvis vi alene
kigger på indbrud, siger statistikken desværre, at der hvert
kvarter døgnet rundt er et indbrud i et dansk hjem. Det er
langt mere end i andre europæiske lande. Det kan vi gøre
bedre. Vi skal blandt andet sørge for højere straf for indbrud.
Samtidig skal langt flere udenlandske kriminelle afsone i deres hjemland. Politiet skal være mere synlige i gadebilledet.
Derfor skal vi have 1.500 flere politifolk på gaden. De skal
være med til at sikre, at du kan føle dig tryg. Det har du krav
på.
SKOLEN
Folkeskolen er et andet område, som vi kan gøre bedre. Vi
skal styrke lærernes uddannelse og efteruddannelse. Overformynderiet har ganske enkelt taget overhånd, hvis man
tvinger alle elever til at blive og læse lektierne henne i skolen. Skolerne skal tilbyde lektielæsning efter skoletid til alle
børn. Men det skal være et tilbud – ikke tvang. Forældrene
og deres børn kan udmærket selv håndtere, hvor børnene
læser lektier. Men du kan være med til at sikre, at familierne
selv bestemmer.
NATUR, MILJØ OG KLIMA
Vi skal bevare vore værdier for de kommende generationer.
Derfor er det vigtigt at bevare natur, miljø og sunde fødevarer. Det Konservative Folkeparti gennemførte i sin tid miljøbeskyttelsesloven sammen med Socialdemokratiet og sidste
år fastlagde vi – som det eneste borgerlige parti – ambitiøse
klimamål frem mod 2020, sammen med regeringen og Enhedslisten, idet vi fik fastslået, at det skal ske uden at det
koster private arbejdspladser. Tværtimod er målet med klimapolitikken at skabe flere danske arbejdspladser.
KULTUR
Kulturen er vigtig for vores samfund. Vi skal derfor have mere
fokus på public service i DR og så skal vi sælge TV2. Staten
skal dominere mindre i mediebilledet. Endvidere bør vi sikre
Underholdningsorkestret en fremtid i DR. Orkestret forener
den rytmiske og den klassiske musik og når ud til alle dele af
befolkningen. Det er vigtigt for dansk musikliv. Og så skal vi
styrke indsatsen for at bevare kulturarven ved at værne bedre om vore museer og fortidsminder. Vi bør også styrke den
fantastiske indsats fra frivillige, der bl.a. sikrer den danske
breddeidræt. Den er vigtig for både dig og mig.
JEG TA’R ET VALG. HVAD ER DIT VALG?
Lars Barfoed
7.800 FLERE I ARBEJDE BUREAUKRATI HÆMMER LÆG HADET VÆK
VÆKSTEN
UDEN TOPSKAT
Tal fra Finansministeriet viser, at en fjernelse af
topskatten medfører, at arbejdsudbuddet øges
med 7.800 personer. Ved en fjernelse af topskatten bliver en god indsats og hårdt arbejde
belønnet. Desuden skal skatten også ned for
lave indkomster. Det vil være godt for både
væksten og ikke mindst for danskernes privatøkonomi. Skatten er hæmmende for folk, som
vil spare op, og for folk, som vil klare sig selv og
tage sig godt af deres familie. Man skal belønnes for at yde en ekstra indsats – ikke straffes.
Den offentlige sektor og private virksomheder
slås med bureaukrati. Staten skal vise mere
tillid til såvel offentlige som private ansatte.
Medarbejdere skal ikke belastes med unødvendige regler, kontroller og blanketter, der
skal udfyldes. De skal frisættes mere til det,
der er deres kerneopgave. Det offentlige bureaukrati går også ud over iværksætteres lyst
til at skabe nye virksomheder og dermed skabe
nye arbejdspladser.
Udgiver: Frederiksberg Konservative. Ansvarshavende redaktør: Michael Zenon, 22 46 14 16.
Tekst og redigering: Michael Zenon og Erika Linnemann.
Art Director: Maj Nilsson, 20 70 62 22. Forsidefoto, Martin Sørensen
Oplag: 115.000 stk.
Kulturordfører Lars Barfoed opfordrer til at hadet pakkes væk. Udtalelsen er kommet efter
omfattende hærværk først mod den muslimske gravplads i Brøndby og så mod H. C. Andersens gravsted på Assistents Kirkegård på
Nørrebro i København. Og der er flere andre
eksempler de seneste år. ”Det er noget grundlæggende og fundamentalt i vores samfund, at
vi altid har respekt for andre menneskers eftermæle uanset deres baggrund og religion. Vi
skal lade dem hvile i fred. Den respekt skal vi
værne om, hvis vi vil kendes på vores humanisme. Det skylder vi også deres kære, som de
har efterladt”
FOLKETINGSVALGET
HANDLER OM
DIN HVERDAG
• Et velstående, menneskeligt og grønt Danmark
• Bedre skole og videregående uddannelser
• Mere tryghed – kriminelle bag lås og slå
• Et stærkt idræts- og kulturliv
• Et endnu bedre liv på Frederiksberg,
Amager og i København
3
4
JUNI 2015
JUNI 2015
UNDERHOLDNINGSORKESTRET SKAL IGEN
VÆRE ROLLEMODEL
Danmarks Radio valgte med opbakning fra kulturministeren 1. januar 2015 at
nedlægge det 75 år gamle orkester, der også kendes som DR UnderholdningsOrkestret
5
TA’R EN SLAPPER MED
FAMILIE, VENNER OG
OSSO BUCO……
Folketinget er mere end et fuldtidsjob. Derfor er det vigtigt at trække stikket helt
ud en gang imellem
Osso Buco stod
øverst på listen,
da jeg skulle
deltage i
”Price inviterer...”
Lars Barfoed har kæmpet hårdt mod
nedlæggelsen
behov for dansk musikkultur end nogensinde, da vi lever i
en verden, hvor globalisering, elektroniske og kommercielle
medier og internettet i stigende grad på godt og ondt sætter
”Tusindvis af glade danskere over hele landet skal også frem- dansk kultur under pres.
over nyde godt af DR UnderholdningsOrkestret”, siger Lars
Barfoed, der som kulturpolitisk ordfører har været en af ban- FADÆSEN
nerførerne for at bevare orkestret, der i daglig tale kaldes ”Nedlæggelsen af UnderholdningsOrkestret er en kulturpoliRUO. ”Det har været inspirationskilde og rollemodel for både tisk fadæse, som kulturministeren og DR’s ledelse bærer anden klassiske og rytmiske musik. Nedlæggelsen får på sigt svaret for. Det skal en ny borgerlig regering rette op på som
også betydning for musikskoler og unge musiktalenter over en af de første kulturpolitiske opgaver”, fastslår Lars Barfoed.
hele landet”, påpeger Barfoed. ”Vi har som nation behov for UnderholdningsOrkestret fungerer i øjeblikket som et privat
at sikre, forankre og udvikle dansk kultur og dannelse. Her er orkester under navnet Danmarks Underholdningsorkester
den brede og folkelige musik en hjørnesten”. Kulturordføre- og holder fortsat koncerter, understøttet med bidrag fra fonren ønsker, at der bør være en bred klassisk og rytmisk mu- de. Lars vil efter valget tage initiativ til igen at forankre orsikkultur for både børn, unge og voksne, som en del af den kesteret i DR, så de fortsat kan bidrage til dansk musikliv og
danske identitet. Han mener, at der i øjeblikket er et større
dermed til dansk kultur.
”
Nedlæggelsen af UnderholdningsOrkestret er en kulturpolitisk
fadæse, som kulturministeren og DR’s ledelse bærer ansvaret for.
Det skal en ny borgerlig regering rette op på som en af de første
kulturpolitiske opgaver
Når Lars skal slappe af, er det ofte i godt
selskab med familie og venner
MIN KULTURPOLITIK
• Styrk fokus på public service i DR
• Sælg TV2
• Flere penge til danske museer
• Handlingsplan for dansk litteratur
• Styrk bevillingerne til teaterscenen
• Dansk kunst og kulturliv til udlandet
’Osso Buco’ står ofte på menukortet, når Lars har gæster på
besøg. ”Min hverdag er stort set altid travl med en masse
møder, læsning af fagstof og kontakt med journalister. Derfor
er det rart at trække stikket ud og få en hyggelig og god aften
i selskab med familie og venner”.
Helle og Lars har sammen en stor familie og mange gode
venner. ”Det er altid dejligt med et godt og muntert middagsselskab, hvor vi over god mad og vin kan få en samtale over
bordet om stort og småt. Det nyder jeg meget”, siger Lars.
Når det er Lars, der står for hovedretten, er det ofte italiensk
mad og vin.
PRICE INVITERER…
Barfoed var ikke i tvivl, da han i februar skulle deltage i program-serien ’Price inviterer…’ på DR1. I programmet bliver en
kendt dansker inviteret ind for at lave sin favoritret. Værten
Adam Price laver så den samme ret, men på en anden måde
og så giver de to ”kokke” karakter for hinandens udgave af
gæstens opskrift. ”En af mine favoritter er Osso Buco”, siger
Lars. ”Det er en god solid ret med okseskanken, der i min
version går op i en højere enhed med både risotto og flåede
tomater. Ydermere med en gremolata bestående af persille,
reven citronskal, hvidløg og moset sardin. Han anbefaler at
servere en tung italiensk rødvin til, f.eks. en god Barolo.
I ’Price inviterer…’ fik Lars karakteren 8 på en skala fra 1-10
for sin Osso Buco af Adam Price. Lars var mere gavmildt og
gav Price 9. Osso Buco ligger stadig på top 10 over de mest
læste opskrifter på Price-brødrenes opskrifter på DRs hjemmeside.
OSSO BUCO
Ingredienser til Lars´ Osso Buco:
4 tykke skiver okse- eller kalveskank
1 glas vin (rød eller hvid)
2 ds. flåede tomater
1 fed hvidløg
1 bundt persille
Reven skal af 1 citron (ikke overfladebehandlet)
1 saltet ansjos
Smør og mel til bruning
Kødstykkerne vendes i mel og brunes i smør i en lav gryde. Pas
på, at marven bliver i benet.
Så hældes et glas vin ved og man lader det dampe ind.
Flåede tomater tilsættes sammen med salt og peber.
Herefter lader man det koge i ca. 1 ½ time under låg eller tilsvarende koge i en bradepande inde i ovnen.
Imens forbereder man en gremolata ved at hakke et fed hvidløg, persille, den revne skal af en citron samt en saltet ansjos.
Dette blandes godt og kommes i gryden ca. ½ time før kødet er
klart. Osso Buco’en serveres med risotto.
Velbekomme!
6
JUNI 2015
JUNI 2015
GRUNDSKYLDEN
Grundskyld kaldes også ejendomsskat. Det er en skat på jord, som kommunerne
opkræver for staten. Udgangspunktet for grundskylden er grundens vurdering,
som den fremgår af den seneste offentlige ejendomsvurdering.
Grundskyldspromillen varierer, alt efter hvilken kommune ejendommen er placeret i.
”
Vi skal fastfryse grundskylden
MERE FART
I TRAFIKKEN
DIN FAMILIE SIDDER PÅ
EN TIKKENDE BOMBE
Det handler om dig og din families privatøkonomi. Derfor ønsker Lars Barfoed at
demontere bomben under din økonomi
og fastfryse grundskylden
Du betaler skat for at bo i dit hus, rækkehus eller lejlighed.
Hvad enten du ejer eller lejer din lejlighed. Det er en skat
på jord, som kommunerne opkræver for staten. Udgangspunktet for grundskylden er selve grundens vurdering, som
den fremgår af den seneste offentlige ejendomsvurdering.
På grund af stigende vurderinger, stiger grundskylden automatisk mange steder. ”De fleste har med garanti opdaget, at
grundskylden er steget løbende gennem de seneste år”, fortæller Lars Barfoed. ”Mange danske familier vil også i årene
fremover blive mere og mere pressede på økonomien, fordi
den i forvejen høje grundskyld automatisk stiger og stiger,
uanset hvad kommunerne gør.
GRUNDSKYLDEN GØR
VORES LIV USIKKERT
Der er så hyggeligt på villavejen i Brønshøj. Fuglene kvidrer, græsset er nyklippet og naboerne
tager sig en snak over hækken
Men bag det fredelige og hyggelige kvarter ligger usikkerheden og ulmer. Den hedder grundskyld. ”Vi overvejer løbende, om vi er nødt til at sælge vores hus. Grundskylden stiger
og stiger mere og mere for hvert år”, fortæller Lis og Keld på
henholdsvis 87 og 89 år. I 2014 lød regningen for grundskyld
på kr. 43.247. I år er den steget til kr. 45.796. ”Hvis der ikke
bliver sat en stopper for stigningen i grundskylden, har vi ingen anden vej end at sælge vores hus”, fortæller Lis og Keld,
der har boet i deres gule murstenshus siden 1962. Grundskylden er den største udgift for Lis og Keld. Udgiften til vand
og varme er kr. 26.000. ”Og med grundskylden oveni er der
er ikke mange penge tilbage i vores liv som pensionister. Vi vil
jo så gerne blive boende”, siger Lis og sender Keld et kærligt
blik.
Det er et problem, der mærkes godt og grundigt rundt om i
kommunerne. Det er ikke rimeligt. Derfor arbejder jeg for at
fastfryse stigningen i grundskylden”.
BØRNEFAMILIER ER RAMT
”Grundskylden vil fortsætte med at stige for langt de fleste
husejere og lejere, hvis vi ikke gør noget”, siger Lars. Han
nævner specielt to grupper. Den ene gruppe er børnefamilierne. De har ofte en disponible indkomst, som i forvejen er
lav, fordi de sidder med store lån og har en høj gæld for blot
at kunne have et helt almindeligt hus.
Den anden gruppe er ældre, der er gået på pension. De vil
selvfølgelig gerne blive i deres eget hus. Her er hovedstadsområdet særligt hårdt ramt ”Det betyder, at boligpriserne
vil falde. Den økonomiske vækst vil falde, fordi man ikke tør
bruge penge, og fordi man ikke kan sælge sit hus. Det koster
arbejdspladser i mange brancher.
Det skader familierne. Det skaber utryghed, og det mindsker
mobiliteten på arbejdsmarkedet”, siger Barfoed og fastslår:
”Derfor skal vi have det stoppet nu!”
”
Grundskylden truer
Lis og Keld i Brønshøj
SCHLÜTER
SOM MENTOR
”
Der er brug for en
samlet plan for trafikken
i hovedstadsområdet.
Væsentlige investeringer
trænger sig på
FASTFRYSNING NU
Lars fortæller, at grundskylden risikerer at rive tæppet væk
under mange husejere. Derfor er der behov for ro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller
bliver stavnsbundet til deres bolig på grund af de høje skatter.
”Jeg vil gå forrest for at fastfryse grundskylden i kroner og
ører. Gerne fra i morgen. Dermed risikerer familierne ikke
ubehagelige overraskelser i deres privatøkonomi. De betaler
også mere end rigeligt med skatter i forvejen”, siger Barfoed,
der selv bor i en lejebolig.
”Men på sigt skal vi finde andre løsninger. Boligskatterne er
for høje – men nu og her har vi penge til at fastfryse skatten.
Så når en ny regering er dannet, går jagten ind på at finde et
flertal for vores forslag”.
Lars Barfoeds kom tæt på Poul Schlüter i tiden op
til, at Det Konservative Folkeparti med Schlüter i
spidsen satte sig for bordenden for Firkløverregeringen i september 1982
”Jeg havde tidligere mødt Poul Schlüter nogle få gange”, fortæller Lars Barfoed. ”Allerede dengang – som nu – var han
en stor inspirationskilde for mig og andre”. Men i vinteren
1981 fik Lars Barfoed første gang sin faste daglige gang sammen med Schlüter på Christiansborg og i den konservative
folketingsgruppe. ”Poul, som var gruppeformand dengang,
ringede til mig en dag og spurgte mig, om jeg ikke ville assistere folketingsgruppen i dens arbejde. Jeg sagde selvfølgelig
’Ja tak’ og tog ind til en samtale om jobbet. Efter en kort jobsamtale blev jeg ansat i mit første job som jurist”, fortæller
Lars Barfoed. Han blev ansat, selvom han stadig manglede ½
år af studierne. ”På den måde kom jeg til at arbejde for Poul
Schlüter og folketingsgruppen frem til, at Schlüter overtog
regeringsmagten efter Anker Jørgensen femte regeringsperiode i 1982”, fortæller Barfoed. ”Poul Schlüter har og vil altid
være en stor inspiration for mig og mit politiske virke.”
Trafikken i hovedstaden slæber sig afsted. Bilister let, om det fortsat skal være sådan og om de så ikke bør planog cyklister holder og venter for rødt. Passagerne lægge tættere sammen, både når det gælder køreplaner og
information til passagererne.
spejder utålmodigt efter bus, metro eller tog
Fælles for alle parter er, at de kigger forgæves efter de initiativer, der skal skabe større sammenhæng i den kollektive
trafik i hovedstadsområdet. Initiativer der gik i stå i efteråret
2011.
”Der er brug for en samlet plan for trafikken i hovedstadsområdet. Væsentlige investeringer trænger sig på”, siger Lars
Barfoed. ”Trafik koster. Skatteyderne betaler. Derfor skal hver
investering tænkes ind i en samlet plan. Vi skal optimere ressourcerne ved at arbejde i samme retning. Det styrker i sidste
ende mobiliteten både for borgerne og erhvervslivet. Fremskidtet er reelt set stoppet under den seneste regering”.
”SRSF havde kun fokus på den såkaldte betalings-ring og
billetter til en flad 10’er”, siger Barfoed med et skævt smil.
”Men hvor blev hensynet til bilister og passager af. De blev
glemt i symbolpolitikkens røde sløringsnet, som var med til
at kvæle initiativer og visioner på transportområdet. Ud over
at SRSF-regeringen selv blev kvalt i et urealistisk tankespind
om transport i hovedstaden”.
BEDRE TRAFIK MED TUNNEL
Lars spørger ind til en status på Københavner-tunnelen mellem Amager-motorvejen og Nordhavnen. ”Skal den ikke
snart tænkes færdigt og gå fra planlægning til anlæg? Det
vil være en meget betydelig forbedring af vejtrafikken i og
omkring København og Frederiksberg”, fastslår Barfoed, der
kender maskinrummet i Trafikministeriet indefra. Han var
transportminister fra 2008 til 2010.
87-årige Lis fra Brønshøj
7
Men han undrer sig også over, at der i dag er flere trafikselskaber, der opererer i Hovedstaden: Metroen, S-tog og DSB
samt Movias busselskab. Han slutter med at stille spørgsmå-
METRO I SAMME RETNING
”Uanset projekternes værdi hver for sig, sikrer det ikke borgernes mobilitet på sigt, at man fra tid til anden mere eller
mindre melder et nyt projekt på banen, når man lige mener
at have nogle penge i kassen”, siger Lars og konkretiser: ”Så
skal metroen lige have en stump på til Sydhavnen. Så en til
Nordhavn. Udmærket, men det skal tænkes ind i en samlet
plan”. Den tidligere transportminister efterlyser en samlet
ambition for metroen. Han så gerne en ny metrolinje mod
nordvest til Brønshøj og gerne videre til Husum og måske i
en højbane videre til Høje Gladsaxe. Og samtidig at Kystbanen blev integreret i S-togsnettet. ”Det ville være en helstøbt
løsning, der forener kravene og ønsker for både bilister, DSB,
Metro, busser og cyklister”.
Poul Schlüter og Lars Barfoed foran Schlüters buste på Borgen
”Jeg anbefaler,
du sætter dit kryds ved
Lars Barfoed, fordi han
arbejder for bæredygtig
politik: økonomisk, socialt
og miljømæssigt”
JØRGEN GLENTHØJ
JUNI 2015
8
ÅRETS VIGGO
FOR ARBEJDET
MED DANSK
TEGNSPROG
JUNI 2015
KONSERVATISME ER
ANSVAR FOR ANDRE
Konservatisme er mere en
livsholdning end en
traditionel politisk ideologi
Lars tog således initiativ til den officielle anerkendelse af
tegnsprog ved lovforslaget om at forankre tegnsprog i Dansk
Sprognævn. Lovforslaget endte med at blive vedtaget af hele
Folketinget, efter at regeringen i første omgang havde modsat sig det.
”
Lars Barfoed lærte at kommunikere på
tegn-sprog, fordi hans tidligere hustru,
Susanne, havde døve forældre
Danske Døves Landsforbund (DDL) har valgt at give Lars Barfoed ”Årets Viggo”, for hans enestående engagement i dansk
tegnsprog. ”Barfoed kan selv sproget og kommunikerer med
os på vores modersmål”, siger DDLs formand Janne Boye
Niemelä. ”Lars ser døve og hørende som ligeværdige borgere, og især loven som blev vedtaget sidste år giver os døve
følelsen af at høre med i det danske samfund”.
”Barfoed blev tildelt prisen, fordi han var med til at starte
processen med at anerkende vores sprog – tegnsprog. Han
fremsatte lovforslaget og det var ham, der fik ideen om at
Dansk Sprognævn skulle være en del af lov-arbejdet. Årets
Viggo er en pris, som DDL uddeler hvert år til en person eller
organisation, der har gjort en særlig indsats for at bedre døves vilkår i samfundet. Sidste års modtager var DR for deres
arbejde med at gøre tv tilgængeligt for døve på dansk tegnsprog. Lars Barfoed deler årets pris med Stine Brix.
Hvad er det for en konservatisme, som Barfoed
ser? Handler det om Gud, konge og fædreland?
”Det er et godt og vigtig spørgsmål”, siger Lars Barfoed, da
han får spørgsmålet om, hvordan han er konservativ. Han
sætter sig godt tilbage i stolen på sit kontor på Christiansborg. Smiler og svarer: ”Der er mange, der ser konservatismen som ”Gud, konge og fædreland”. Det er både for enkelt
og for gammeldags. Men de værdier symboliserer det, at
ville værne om vort fællesskab, vores fælles værdier, kulturarven og vore bærende samfundsinstitutioner. Og det er i høj
grad konservativt”.
”Jeg ønsker et samfund, der er præget af ordentlighed og
respekt for andre mennesker og for de værdier og fællesskaber, de har bygget op. For mig handler det mere om en
livsholdning end en traditionel politisk ideologi. Jeg ønsker at
bygge videre i stedet for at bryde ned”, siger Lars.
Lars fortæller, at han vil værne om de værdier, generationerne før os har bygget op, så vi kan give dem videre til de
kommende generationer. ”Jeg er afvisende over for ideologier, der har et endegyldigt mål for udviklingen af samfundet.
Men jeg er ikke til et teoretisk tænkt samfundssystem, som
skal sætte alt til side for at opnå slutmålet”. Barfoed fortæller, at han ønsker, at vi sammen løbende udvikler vort samfund og bygger videre på vore erfaringer og værdier. Som
konservative har vi nogle grundlæggende værdier, vi styrer
efter, men er samtidig pragmatiske og resultatsøgende”.
Danske Døves Landsforbunds formand Janne Boye Niemelä (tv) og Helena
Gade (th) overrækker Årets Viggo til Lars Barfoed i det konservative gruppeværelse
”Som storebror til to døve, har
jeg den største respekt for
Lars’ kamp for anerkendelsen af
dansk tegnsprog og døves vilkår
- det betyder så
meget for mine brødre.
Som kommunalbestyrelsesmedlem
på Frederiksberg føler jeg mig tryg ved,
at Lars vil kæmpe for
Frederiksberg,
også på Christiansborg”
FASAEL REHMAN
VÆRN OM NATUREN
”
Lars Barfoed har netop modtaget ”Årets Viggo”
af Danske Døves Landsforbund for arbejdet med
at åbne døre for døve i det danske samfund
FRA HOLDNING TIL HANDLING
Udfordringen er ifølge Lars at omsætte holdning til konkret
politik. ”Jeg tager derfor udgangspunkt i respekten for det
enkelte menneske. For livet og dermed også i respekt for de
fællesskaber, vi alle er en del af. Det gælder også fællesskabet med de tidligere og de kommende generationer. Og dermed den kontrakt, der bør være mellem generationerne”, siger en eftertænksom Barfoed, inden han fortsætter: ”Vi skal
gennemføre de forandringer og reformer, der er nødvendige
for at sikre personlig frihed for borgerne. Og ikke mindst det
sociale ansvar over for de udsatte – unge som ældre. Frihed
og ansvar er hinandens forudsætning. Vi skal fremme det
personlige initiativ, fastslår han og fremhæver, at det er fundamentet for fremtidens velstand, og ikke mindst for at sikre
vores fælles nationale kultur og værdier, der er det kit, der
får os til at hænge sammen som et samfund og et folk. Altså
gør os til et fællesskab”.
VI SKAL TJENE PENGE
Lars påpeger, at vores velstand ikke er en selvfølge i en verden med global konkurrence. Der skal arbejdes for, at vi bevarer den velstand, vi har i dag. Vi skal forandre for at bevare.
Derfor skal Danmark fortsat fremme det private initiativ. Hvis
private virksomheder ikke tjener penge, kan vi ikke opretholde vores levestandard i Danmark. ”Vi skal også have råd til
at hjælpe de mest udsatte. Derfor skal vi være et konkurrencedygtigt samfund, hvor det betaler sig at investere og gøre
en ekstra indsats. Det kræver reformer af arbejdsmarkedet,
en modernisering af den offentlige sektor og lavere skatter”,
fastslår Barfoed og tager et kig ned på det pulveriserende liv
nede på Højbro Plads.
ANSVAR FOR ANDRE END OS SELV
”Den personlige frihed er afgørende for os konservative.
Men med friheden følger også et ansvar. Vi har ikke blot et
ansvar for os selv og vore nærmeste. Men også et ansvar
over for andre i de fællesskaber, vi er en del af. Derfor skal
staten have styrken til at understøtte de, som ikke kan klare
sig selv og gribe ind over for dem, som vil undertrykke andres frihed”, fortæller Barfoed. Han nævner bl.a. kriminalitet
og de, som ødelægger fælles værdier i form af forurening af
natur og miljø.
”
Personlig frihed
Ifølge Lars skal staten sikre det sociale ansvar, der er over for
de udsatte i samfundet. Her sætter han især fokus på den frivillige indsats i civilsamfundet. Han påpeger, at der er fælles
opgaver i et moderne samfund, som skal løses i det offentlige
regi. Det er bl.a. uddannelse, transport, sundhed, politi og
retsvæsen.
”Vi har f.eks. også et fælles ansvar for vores natur, miljø og
sunde fødevarer. Det er værdier, generationskontrakten pålægger os at værne om, for de generationer, der kommer efter os. Derfor har Det Konservative Folkeparti, mens jeg var
partiformand, indgået en aftale med regeringen og Enhedslisten om ambitiøse klimamål, men hvor vi fik ind i aftalen,
at de skulle realiseres uden tab af private arbejdspladser”,
siger Barfoed.
BORGEREN FØR SYSTEMET
”Jeg tager afsæt i den personlige frihed og det enkelte menneskes ansvar; det er forbundne kar. Jeg tager afstand fra forsøg på at tage frihed og ansvar fra borgerne. Borgerne skal
komme før systemet – ikke omvendt. Både staten og markedet er til for borgerne – ikke omvendt”, fastslår Lars og fortsætter: ”Jeg er ikke socialist, der sætter staten og det offentlige i højsædet. Jeg er ikke liberalist, der ensidigt fokuserer på
individuel frihed og markedet. Jeg tager både den enkelte,
fællesskaberne og det fælles ansvar alvorligt. Vi er alle en
del af en familie og af det nationale fællesskab, og mange
er med i flere andre fællesskaber i fritidslivet, med venner
og på arbejdspladsen. Stærke fællesskaber skaber både trygge og frie borgere samt et stabilt og robust samfund”, siger
Barfoed og fastslår: ”Tryghed og frihed hænger sammen. Så
nej. Konservatisme er ikke bare Gud, konge og fædreland.
Det handler først og fremmest om mennesker”.
9
Kravet er ganske klart og svaret kommer også
prompte. ”Vi skal bevare natur, klima, miljø
og sunde fødevarer”, siger Lars Barfoed med
et fast blik”
Vores tids største opgave er at sikre, at den natur og det
miljø, vi giver videre til næste generation, kan gives videre
i mindst samme stand, som vi selv modtog den”. Ifølge Barfoed er der et stort pres på naturen i en verden, hvor stadig
flere mennesker medfører stadig mere produktion på stadig
større arealer. ”Men det kræver, at vi har viljen til at værne
om naturen. Hvis vi f.eks. stadig vil have områder i Danmark
med vid horisont og udsyn og med stilhed, ja så kræver det
bl.a. en stærk planlov”, siger Lars. ”Hvis man vil have sunde
vandløb og fjorde, kræver det vilje til at regulere, hvad og
hvor meget landbruget får lov til at udlede til sårbare vandområder. Det kræver politisk vilje til at prioritere den slags
ikke-materielle værdier”.
KLIMATRUSLEN ER EN REALITET
Efterhånden kan de fleste se, at klimatruslen er en realitet.
Indlandsisen smelter. Klimaet ændrer sig, og de videnskabelige vurderinger peger entydigt i samme retning. ”Vi må
og skal sætte ind over for udledningen af CO2, hvis vi skal
bremse en katastrofal udvikling for vore børn og børnebørn”,
fastslår Lars Barfoed. ”Derfor har jeg arbejdet jeg for nogle
høje mål for omlægningen til CO2-neutral energiproduktion
i Danmark. Det førte sidste år til, at Det Konservative Folkeparti som det eneste borgerlige parti indgik en aftale med
regeringen om vores klimamål. Målet er, at allerede i 2020
skal drivhusgasserne være reduceret med 40 pct. Men det
skal ske på en måde, så det skaber flere danske jobs”. Udfordringen kræver globale aftaler og løsninger, men det er
kun til gavn for Danmark allerede nu at sætte ambitiøse mål.
Det giver danske virksomheder et afsæt til verdensmarkedet
og det styrker vores økonomiske og politiske uafhængighed
som nation.
GRØN DANSK NATURPLAN
Barfoed ønsker, at vi sætter hensynet til natur og miljø højt.
”Her er det vigtig, at det ikke kun bliver til tanker og visioner.
Det skal ikke kun ses i den praktiske politik, hvor naturens
interesser skal sættes over her-og-nu-interesserne”, siger
Lars. Han har også idéen om at skabe mere natur ved at tage
mindre velegnet landbrugsjord ud af drift. Det skal være som
led i en samlet dansk naturplan, hvor man med ny konkret
viden kortlægger, hvad de enkelte jorder kan tåle af belastning. Og så tillade landbruget lidt mere på de robuste jorde.
Blot man er opmærksom på, at det ikke er et nulsums-spil.
Den borgerlige lejrs grønne mand ønsker, at hele manøvren
skal give miljømæssig mening, der giver en gevinst i naturens
favør. ”Præcis som da vi i sin tid lavede miljøregulering for
industrien”, fortæller han. ”Der så man også på den individuelle virksomheds belastning, mens man sørgede for at det
samlede resultat gavnede naturen. Det gjorde vores fælles
miljø mindre forurenet. Det er jo ikke en tilfældighed, at det
var Det konservative Folkeparti, som i sin tid gennemførte
vores første miljøbeskyttelseslov sammen med Socialdemokratiet”.
”
Natur, miljø og sunde
fødevarer er et must –
både i dag og i morgen
SUNDE FØDEVARER
Barfoed, som selv køber sunde fødevarer i sin egen husholdning, ønsker, at vi skal kunne være trygge ved vores fødevarer. ”Forudsætningen er bl.a., at vi har en god fødevarekontrol. Men vi skal også fremme vilkårene for den økologiske
produktion og undgå unødvendige kunstige tilsætningsmidler”, siger Lars Barfoed. ”Det kræver, at vi fortsat udvikler
de fælles EU-regler om mærkning af fødevarer og krav til
økologien. Forbrugerne skal selv træffe deres valg. Men det
kræver en ordentlig mærkning”.
MÅLRETTET LANDBRUGSSTØTTE
Lars ønsker at bruge EU’s landbrugsstøtte langt mere målrettet til denne omstilling. Selv om der her er en enorm økonomisk ressource, som kunne bruges til en nødvendig modernisering af europæisk landbrug, er modstanden stadig stor.
”Rigtig mange lande ønsker at give landbrugsstøtten som ren
og skær indkomststøtte. Her må vi slås videre. Ingen andre
erhverv får penge bare for at producere. I langt højere grad
bør landbrugsstøtten kun gives, når landbruget leverer ydelser til fællesskabet – f.eks. når de gør noget, der fremmer
natur og miljø. Nu er første skridt taget, idet 30 pct. af støtten fra 2014 til 2020 skal gå til en styrket indsats for miljø og
klima. På den måde kan miljø- og naturinteresser, erhvervets
interesser og Europas behov for at være mere konkurrencedygtig gå hånd i hånd. Det er faktisk meget konservativt”,
slutter Lars Barfoed.
CONNIE HEDEGAARD
”Denne klare vilje til at
prioritere hensynet til
miljø, natur og klima viser,
hvorfor det er vigtigt, at
Lars Barfoed fortsat sidder
i Folketinget. Også den
blå side skal tænke grønt”
Connie Hedegaard
10
JUNI 2015
JUNI 2015
DE FEM PÅ FARTEN
De har holdt sammen gennem mere end 50 år. Faste traditioner, godt humør og
et fælles værdisæt styrker venskabet mellem de fem gamle klassekammerater
”Logen” på
stranden ved
Røsnæs, hvor
Lars’ forældre
havde
sommerhus
skabet lå hen over bordene. Flade af grin over logens manglende musikalske evner.
I stedet endte 250 års fødselsdagen med en forlænget weekend i England med fruer, hvor de hyggede sig med god mad
og vin og ikke mindst med at køre rundt i lækre gamle biler,
som de havde lejet til lejligheden. Desuden har de flere gange fejret nytårsaften sammen, ligesom diverse fødselsdage
og familiebegivenheder fejres i vennernes lag. Efterhånden
er det dog sjældent, at de alle fem mødes spontant – dels på
grund af geografisk afstand, dels på grund af tidskrævende
job, ikke mindst Lars’.
”Men vi mødes jævnligt udover ”møderne”, for eksempel
til festlige arrangementer som fødselsdage og nytårsaften –
dem har der været mange af – eller hvis en skulle have en
hånd med under flytning eller lignende. Venskabet har varet
så længe, at det er blevet en fastlimet del af vores tilværelser.
Og selv om der kan gå måneder mellem vi taler sammen, er
vi omgående på bølgelængde. Så når vi har holdt sammen i
over 50 år, er det dybest set nok fordi vi trives i hinandens
selskab. Men det har også været vigtigt, at vi har sørget for
at pleje forbindelserne på en struktureret måde, så vi har
kunnet mødes på trods af afstande, familier og tidskrævende
karrierer”, siger Poul Hagemann.
Også den fælles baggrund fra nogenlunde samme middelklasse-kår, med forældre, der har oplevet et økonomisk opsving i 1960’erne, men stadig med besættelsen tæt på, har
givet de fem et fælles værdiæt, har gjort det muligt at holde
venskabet intakt gennem så mange år, lyder vurderingen.
Skagen var målet for rejsen i år
Jens, Michael, Niels og Poul. De første navne på
gæstelisten giver sig selv, når Lars Barfoed inviterer til fest og familiebegivenheder
Sådan har det været i mange år. De fem har været venner
siden 1. klasse på Hendriksholm Skole i Rødovre, hvor kimen
til et ganske særligt bånd mellem dem blev lagt. Først var
det fodbold og anden leg på villavejene, i kvarteret øst for
skolen, der bandt dem sammen. Siden blev venskabet stadig mere fasttømret, og i dag er de fem mænd en vigtig del
af hinandens tilværelse. ”Lars og de andre er en del af mit
rodnet. Det gode ved et rodnet er, at du ved, hvor det er,
Du kan bruge det, når du har behov for det og i takt med at
årene går, bliver rødderne stærkere og stærkere. Vi er der for
hinanden, og det ved vi hver især. Vi kan vende alt med hinanden med 100 procents tiltro til, at vi kun vil hinanden det
bedste”, siger Jens Lauritzen. Mens venskabet i drengeårene
var mere tilfældigt, blev fællesskabet, som det siden har formet sig, for alvor sat i system, da de fem klassekammerater
forlod folkeskolen 1973 og blev spredt på flere forskellige
gymnasier. I LOGENS TEGN
”Det var jo noget skidt, at vi ikke længere så hinanden dagligt. Så engang, vistnok i foråret 1974, mødtes vi på Lars’ værelse på Løgumvej og blev enige om at cementere venska-
bet i den lille klub ”Logen De Danske Drikkebrødre”. Siden
bare kaldt ”Logen”” forklarer Poul Hagemann. Som navnet
antyder, var – og er – et af formålene at mødes i festligt lag
– ikke mindst inspireret af forfatteren Gustav Wieds roman
”Livsens Ondskab”. Her samles byens spidser ”ædedolkene”
regelmæssigt om bugnende borde til stor fortrydelse for tjeneren ”Tummelumsen”, der i de år blev landskendt i en populær tv-indspilning. Og ganske vist kunne de fem teenagere
fra Rødovre som alle andre skeje ud og sætte megen mad og
god drikke til livs. Men samværet var og er det centrale, når
”Logen” mødes. Og det har den gjort fast gennem alle årene.
I en lang årrække hver torsdag aften. Så stod den på løb de
godt tre kilometer rundt om Damhussøen. ”Bagefter mødtes
vi hjemme hos en af os, fik en øl og ordnede verdenssituationen, Den tradition holdt vi fast i rigtig mange år – også efter
vi flyttede hjemmefra, og et par stykker boede i udlandet.
Var de i Danmark en torsdag, ja så mødtes vi ved Damhussøen. Her fik vi også vores vinmæssige opdragelse. En af naboerne solgte vin og gav os det første indblik i vinenes verden”,
fortæller Michael Laustsen.
vokset op sammen og er blevet præget af de samme grundlæggende værdier. Uddannelses- og karrieremæssigt har vi
taget fem helt forskellige veje. Men med udgangspunkt i de
samme grundlæggende værdier supplerer og komplementerer vi hinanden, så ud over at have det sjovt sammen, kan
vi både privat og professionelt sparre helt åbent med hinanden”, siger Jens Lauritzen. I årevis har de fem venner haft
mindst tre faste årlige møder – to med koner (og børn i sin
tid) og ét alene. Hver påske mødes de fem familier til påskefrokost, hvor de på skift er vært. Og en gang om året arrangerer de en fælles familieweekend. Her er turene gennem årene gået med krebsefiskeri i Småland, med Oslobåden eller
rundt om i landet med naturvejledere til udvalgte lokaliteter,
og i år gik turen til Skagen. Efterårets årlige herretur går traditionen tro til et sommerhus i Nordsjælland, hvor menuen
med Michaels ord er en kæmpe bøf, lidt grøntsager og noget sindssyg god vin fra de fems respektive vinkældre. ”Det
er den aften på året, hvor vi kommer rundt om tilværelsens
store spørgsmål og ikke mindst husker hinanden på, vi blot
er drenge, der er blevet lidt tungere”, siger Jens Lauritzen.
TRADITIONER OG TUNGE DRENGE
Efterhånden som de fem venner fik kærester og siden blev
gift, udviklede samværet sig til også at omfatte koner og børn
– blandt andet har Lars stået fadder til Jens’ datter og han til
Lars’ ældste søn. ”Det unikke ved vores venskab er, at vi er
50 ÅR I LÆKRE GAMLE BILER
Da ”drengene” fyldte 50 år, var planen først at holde en stor
fælles fødselsdag, som de gjorde, da de fyldte 30 år. Dengang
underholdt de fem med Frank Sinatra-hittet ”My way”. Selv
syntes de, det lød fremragende, indtil de opdagede, at sel-
KNALLERTER OG POLITIK
Som barn var Lars en frisk dreng, der læste Jan-bøger, var
spejder og som de andre spillede fodbold i boldklubben Hellas på Damhus-engen. Senere var det i en periode knallerterne, der trak. Lars har aldrig været specielt teknisk interesseret eller praktisk anlagt – så det stod tidligt klart, at hans
livsbane skulle være noget med ord, er vennerne enige om.
Selv om de må erkende, at Lars på sin meget klassiske Stafette-knallert kunne køre fra de andres mere moderne Puch’er.
Det var også ”stafetten”, der i gymnasietiden bragte Lars til
de første møder i KU. Et nærliggende valg, da begge hans
forældre var medlemmer af den lokale konservative vælgerforening. ”I mange år vidste Lars slet ikke, at der fandtes andre partier,” siger Michael med et smil. I KU mødte Lars og
Michael blandt andre den lidt ældre John Wagner, der siden
blev generalsekretær for partiet. ”Og politik gik lige i blodet
på Lars. Han elsker det parlamentariske spil,” siger Michael.
Allerede som 20-årig blev Lars valgt ind i kommunalbestyrelsen. Og hans første job var som sekretær for folketingsgruppen, så det kom ikke bag på ”drengene”, da Lars for 14 år
siden stoppede på posten som direktør for Finansrådet for at
blive medlem af Folketinget.
Værterne stod
for underholdningen
ved den fælles
30-års fødselsdagsfest
”
Det unikke ved vores venskab
er, at vi er vokset op sammen
og er blevet præget af de
samme grundlæggende
værdier
”Lars har altid
interesseret sig for
samfundsudviklingen,
og ønsket om at overlevere
et endnu bedre samfund
til sine børn og sit
barnebarn på halvandet år
driver ham”
Venskabet blev sat i system, da de fem blev spredt på forskellige
gymnasier (Lars er nr. 4 fra venstre)
EN GOD KAMMERAT
At Lars senere blev minister og en central person i partiet
har ikke påvirket venskabet. Lars er stadig den samme. Den
betænksomme og ”kloge”, der er god at søge hjælp hos i en
vanskelig situation. En god kammerat, der aldrig svigter, lyder karakteristikken samstemmende. Ofte – men langt fra
altid – er politik på dagsordenen, når vennerne mødes. ”Lars
har altid interesseret sig for samfundsudviklingen, og ønsket
om at overlevere et endnu bedre samfund til sine børn og sit
barnebarn på halvandet år driver ham. Han vil gerne bestemme – men det er vi jo flere, der gerne vil – så det er bestemt
ikke Lars, der får det sidste ord. Men med alderen er vi alle
blive lidt bedre til at lytte, så vi kan faktisk have rigtig gode
diskussioner”, siger Jens Lauritzen. Der bliver også grinet og
joket, når vennerne mødes. For selv om Lars er en målrettet
problemknuser, der kun sjældent giver op ¬– og aldrig hidser
sig op – så gemmer der sig en stor portion humor bag den
alvorlige fremtoning.
Knallerterne var skiftet ud med veteranbiler, da vennerne fejrede deres 50-års fødselsdag i England
11
12
JUNI 2015
HILLARY INTERESSERET
I DANSK POLITIK
Hillary Clinton, som søger at blive demokraternes præsidentkandidat, var ualmindeligt velforberedt ved topmødet Arctic Five
i Canada
Lars Barfoed mødte i 2010 udenrigsministrene fra USA, Rusland, Norge og Canada på den
canadiske udenrigsminister Lawrence Cannons hjemmebane. Lars var justitsminister, men
repræsenterede den danske regering ved mødet, for at indlede den del af drøftelse, der
handlede om fordelingen af retten til undergrunden i området. ”Jeg havde en række møder
med Hillary og de andre udenrigsministre om en række fælles udfordringer i det arktiske
område. Især Hillary Clinton gjorde et stort indtryk på mig ved den lejlighed”, fortæller Lars
Barfoed. ”Hun var meget velforberedt i forhold til mødets tema. Desuden spurgte hun meget
interesseret til udviklingen i dansk politik og EU”. Mødet handlede bl.a. om udviklingen i
området, først og fremmest fordi isen smelter. Det skaber nye muligheder for udnyttelse af
undergrunden, nye sejlruter og turisme.
Fra venstre: Norges Jonas Store, Ruslands Sergej Lavrov, Canadas Lawrence Cannon, USA’s Hilary Clinton og Lars
Barfoed
JFK OG WINSTON
SOM WINGMEN
Lars med en syrisk familie, der trods en menneskelig og politisk håbløs
situation formår at skabe en form for varme, humor og orden midt i kaos
ORDEN I KAOS
I marts i år besøgte Lars Barfoed og andre medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn en flygtningelejr i det nordlige Jordan, tæt på den syriske
grænse. Her bor næsten 100.000 mennesker under meget primitive forhold. ”Det slog mig, hvordan lejren på en gang var udtryk for en kaotisk
situation samtidig med, at der emmede af håb og en tro på bedre tider”,
fortæller Lars Barfoed, der var i lejren som medlem af Udenrigspolitisk
Nævn. ”Det er menneskeligt og politisk en uholdbar situation for alle
involverede. Men samtidig også et eksempel på, hvordan mennesker
under vanskelige vilkår alligevel kan skabe en form for orden midt i kaos.
Jeg besøgte bl.a. en syrisk familie, der som mange andre var fanget i en
håbløs situation i flygtningelejren”, siger Lars. ”Alligevel var der plads til
varme og humor under vores samtale”. På trods af at familiens største
ønske var at vende tilbage til deres landsby i Syrien.
”
Winston Churchill var en af de første, der tog de
initiativer, der førte til dannelsen af det, der i dag
er EU.
DANMARK I ET
FÆLLES EUROPA
Gud give mig evnen til at affinde mig med
det, jeg ikke formår at ændre;
modet til at ændre det, jeg kan ændre
og visdommen til at indse forskellen
Lars Barfoed’s motto
13
Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken er et vigtigt konservativt område. Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant i de senere år.
Nye terrorgrupper er opstået både i Europa og i Mellemøsten, Putins Rusland optræder stadig mere aggressivt og vi kan forudse stigende behov for
sikkerhedspolitiske tiltag i det arktiske område. Derfor er der i NATO truffet beslutning om at øge forsvarsbudgetterne i medlemslandene over en tiårig
periode, så de udgør 2 pct. af BNP.
Det skal vi leve op til. Bl.a. skal vi genoprette vores militære evne til at forsvare vores eget territorium, hvor vi i en årrække har prioriteret ressourcerne
mere ensidigt på at deltage i skarpe operationer, fjernt fra Danmark
Danmark skal deltage i EU. Det er et vigtigt samarbejde og helt nødvendigt i en globaliseret verden. Men EU skal ikke regulere alt; tværtimod
skal nærhedsprincippet respekteres
’For eller imod’. ’Godt eller skidt’. Flere giver udtryk for, at enten er man imod alt, hvad der har med EU at gøre. Eller også
støtter man ubetinget alt. ”Sådan er det ikke for mig. Det er
ikke et Enten-Eller”, fastslår Lars Barfoed, som er konservativ
europaordfører og medlem af i Folketingets Europaudvalg.
”Jeg ønsker et stærkt Danmark i et samlet Europa. Det ville
svække Danmark at stå uden for EU, og det er vigtigt, at vi i
Europa står samlet om at løse fælles udfordringer og styrke
vore fælles værdier”, siger den konservative europa-ordfører.
”Jeg er stærk tilhænger af det europæiske samarbejde i EU.
Det har jeg altid været”. Han nævner, at Europa gennem historien har været hærget af indbyrdes krige. Sådan var det
også i det seneste århundrede med 1. og 2. verdenskrig. ”Der
blev først sat en stopper for det, da bl.a. Winston Churchill
tog de initiativer, der førte til dannelsen af det, der i dag er
EU.
Solen skinner fra en skyfri himmel ind ad Christiansborgs hjørnekontor på 3. sal. Solens sidste
stråler blænder den ikoniske og elegante præsident JFK, der trods skarpe stråler ser direkte ud
i kontoret
På den anden side af kontoret ses Winston Churchill på et
print af et maleri fra Portrait Galleri i London. Det er ikke et
topmøde, men blot hverdagen på Lars Barfoeds kontor på
Borgen.
Det er ikke nogen tilfældighed, at det netop er JFK og Winston, som Lars Barfoed har hængende på væggen. De er begge symboler for den frie verden og har begge en stor personlighed og personlig udstråling.
”Churchill er manden, der reddede verden fra Nazi-Tyskland.
Det er i kraft af hans lederskab under 2. verdenskrig, at vi er
frie i dag. Winstons ”WE SHALL NEVER SURRENDER” holdt
modet oppe i Storbritannien og resten af den frie verden”,
siger Lars og fastslår: ” Det er et lederskab, som jeg synes er
fantastisk.
Den nu 57-årige konservative folketingspolitiker købte
JFK-plakaten med de legendariske ord: “Ask not what your
country can do for you, ask what you can do for your country”. “Det var de ord, der gjorde, at jeg købte den i en plakatbutik ved havnen i San Franscisco for mange år siden. Dér
besluttede jeg mig for, at hvis jeg kom i folketinget ville jeg
bruge JFKs ord som rettesnor for, hvordan jeg vil arbejde.
Hans ord er vigtige at holde fast i. Specielt i det politiske arbejde.”
”JFK har altid været med mig på alle mine kontorer på Christiansborg. Det var også fast inventar på de ministerkontorer,
som jeg har haft. Det følger simpelthen mit arbejde her”, fortæller en begejstret Lars Barfoed i sit hjørnekontor på Christiansborg, som han overtog efter Lene Espersen i 2014.
Lars ser JFK som en meget fremsynet politisk leder. ”Han forstod at sætte nogle visioner og ambitioner for udviklingen af
hele det amerikanske samfund i 60’erne. Han forstod desuden at tilføre noget energi og kompetence til regeringsapparatet. Han forstod samtidens betydning for fremtiden og
kravene for nationen og den frie verden. Det demonstrerede
han specielt under Cuba-krisen, hvor han viste fasthed. Han
overreagerede ikke, men forstod at stå op imod russerne i en
meget vanskelig situation”, slutter Lars, inden han igen sender JFK og Winston et anerkendende blik.
JUNI 2015
”Det er ikke særligt kompliceret. Jo tættere politisk og økonomisk samarbejde, der er mellem landene, des vanskeligere er det at starte en krig mod hinanden. Og ved at have et
demokrati mellem nationerne i Europa, så har vi en fredelig
måde at afgøre uenigheder på. Siden har vi skabt det indre
marked i EU, for at styrke europæernes konkurrenceevne og
velstand i en verden med global konkurrence”
”
Det er ikke et Enten-Eller
INDBRUDSTYVE OG FORURENING OVER GRÆNSEN
Der er mange udfordringer, der kræver en fælles indsats og
fælles regler i Europa. ”Det er f.eks. i fællesskab, at vi skal blive bedre til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet”, påpeger Lars. Bl.a. skaber indbrudstyve fra andre lande en stigende grad af frygt i danske familier. Og vi ser både
IT-kriminalitet, narkohandlere og kriminelle bander, der arbejder på tværs af grænserne. Derfor ønsker jeg at ophæve
det såkaldte retsforbehold og erstatte det med en ordning,
hvorefter vi kan vælge at deltage i de dele af det retlige samarbejde, som vi selv ønsker. Det vil bl.a. betyde, at Danmark
også fremover kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde, Europol. Desuden er der f.eks. også et oplagt
behov for at bekæmpe forurening og sikre klimaet gennem
en fælles europæisk indsats, fordi der netop hér, er grænseoverskridende udfordringer. ”Det er et problem på tværs af
grænserne. Vi kan ikke løse det hver for sig. Det kræver et
samarbejde på tværs af grænserne” siger Lars, og fortsætter:
”Vi får ikke løst de europæiske udfordringer med kriminalitet
over grænser eller forurening i Europa ved at sætte en grænsebom op ved Kruså. Europæiske problemer og udfordringer
skal løses i et europæisk samarbejde”.
Til møde i Downing Street 10 med Storbritanniens premierminister David Cameron
PLADS TIL FORSKELLIGHED
Lars henviser samtidig til, at der er stor forskel på den måde,
landene har indrettet sig på i en lang række sammenhænge. Det skal der fortsat være plads til. Og beslutningerne skal
træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er EU baseret
på et nærhedsprincip, hvorefter EU kun skal regulere på områder, hvor det giver mening. ”Vi har f.eks. i Danmark gennem årtier opbygget et generøst velfærdssystem. Det er baseret på en usynlig kontrakt mellem generationer. Og mellem
borgere og stat. Denne kontrakt er udfordret, hvis vi ikke selv
i rimeligt omfang kan fastlægge reglerne for, hvornår andre
EU-landes borgere kan opnå ret til danske velfærdsydelser,
som de ikke har bidraget til. Også selv om de udenlandske
arbejdstagere ikke dræner statskassen”, påpeger Barfoed.
Derefter pointerer han, at vi omvendt skal respektere princippet om den fri bevægelighed af arbejdskraft på tværs af
landegrænserne. ”Velfærdsturisme er derfor en fælles udfordring, som vi må – og skal – forholde os til. Derfor skal udfordringen håndteres i EU, med respekt for de enkelte lande.”
EUROPAUDVALGET behandler de sager, som
har at gøre med Den Europæiske Union.
Udvalgets opgave er bl.a. hver uge at give
ministrene mandat til forhandlingerne
i EU’s ministerråd.
”Jeg mødte Dalai Lama, da han
var i Danmark den 11. og 12. februar i år. Jeg havde set frem til at
møde ham, og han var ingen skuffelse. Han har haft en spændende
skæbne og taler med stor karisma
og stor intensitet.
Jeg mødtes med ham sammen
med andre medlemmer af Det
Udenrigspolitiske Nævn”
14
JUNI 2015
GIFT ”
PÅ
HAWAII
Det blev lige
det bryllup,
som vi havde
drømt om
Privat danner Lars par med Helle Sjelle
6,0 cl appelsinjuice
1,5 cl limejuice
1 tsk. MONINS mandelsirup
1 tsk. MONINS rørsukkesirup
3 cl lys rom
3 cl mørk rom
rup og rørsukkersirup sammen. Hæld blandingen i et
cocktailglas og kom en isterning i. Hæld derefter først
den lyse rom og derefter den mørke rom i glasset.
Pynt evt. med en paraply, ananasskive og en blomst.
GOD FORNØJELSE!


Hvad er betegnelsen
for den i valgkampen
mest omdiskuterede
ekstraskat på
ejendomme?


Hvis man skal tro det
konservative valgsprog,
hvad kommer så først?





























Lars har tre børn og et barnebarn
Lars kom i Rødovre kommunalbestyrelse som 20-årig
Lars kan kommunikere på tegnsprog
Lars overvejede som ung at blive skuespiller eller journalist, men valgte at
blive jurist. Nu er han politiker, og det er jo en blanding af de tre ting
SODUKO
6
8
YNDLINGSFILM
YNDLINGSBØGER:
• ”Alle mennesker er dødelige” af Simone de Beauvoir
• ”Et mægtigt gilde” af John Steinbeck
• Biografien ”Winston S. Churchill” af Roy Jenkins
1
7
2
2
6
4
8
5
1
5
4
1: Nelson Mandela
X: Hillary Clinton
2: Fidel Castro
Hvor blev Lars gift med Helle Sjelle
1: Hawaii
X: Indlandsisen
2: Rødovre
Hvad kaldte Lars’ gamle gruppe fra
villavejen i Rødovre sig?
1: Manus Viridi
X: Logen
2: McRødovre
Hvad hedder Lars’ yndlingsret
1: Boller i carry
X: Osso Buco
2: Shushi
Hvor gammel var Lars, da han blev valgt
ind kommunalbestyrelsen i Rødovre?
1: 20 år
X: 28 år
2: Han har aldrig siddet i kommunalbestyrelsen i Rødovre
Hvad definerer Lars som en tikkende
bombe?
1: Indvandringen
X: Danskernes ligegyldighed
2: Grundskylden
Hvad er navnet på prisen, som han modtog fra
Danske Døves Landsforbund?
1: Årets Vagn
X: Let’s talk
2: Årets Viggo
Hvem var på plakaten, som Lars købte på
havnen i San Francisco?
1: Winston Churchill
X: JFK
2: Rolling Stones
Hvilket område er Lars bl.a. ordfører for?
1: Beskæftigelse
X: Udenrigspolitik
2: Sundhedspolitik
Hvilken vin anbefaler Lars til Osso Buco?
1: Chanti
X: Amarone
2: Barolo
Hvor ønsker Lars en udvidelse af Metroen?
1: Brønshøj-Husum
X: Rødovre
2: Hvidovre
Hvem giver ifølge Lars ilt til vores samfund?
1: Topskatten
X: Frie kunstnere og et frodigt
kunstnerisk samfund
2: Bedre kollektiv trafik
3
1
YNDLINGSMUSIKERE
• Rolling Stones
• Tina Dickow
• Leonard Cohen
Hvilken politiker har Lars mødt
i Canada?


•
•
•
•
1: Bedre skole
X: Gratis kollektiv trafik
2: Betalingsring




DET VIDSTE DU IKKE OM LARS
Hvad handler din hverdag bl.a.
om ifølge Lars?


• Dersu Uzala
• Casablanca
• Alle James Bond-film
Bland Cointreau, appelsinjuice, limejuice, mandelsi-
TIP EN 13’ER

De var dog lige omkring Frederiksberg Rådhus, hvor de fik en
borgerlig vielse af Frederiksbergs konservative borgmester
Jørgen Glenthøj. ”Så var de formelle ting på plads”, siger Helle. Hun fortæller, at de fandt en skøn gammel kirke i Honolulu, hvor de fik en kirkelig vielse. Det var dejlig, romantisk og
afslappet ceremoni. ”Efter vielsen tog vi til stranden Waikiki
Beach, hvor vi bl.a. fejrede det hele med bryllupskage og den
legendariske cocktail, Mai Tai på det gamle, historiske hotel
Royal Hawaiian, der ligger lige ud til havet”, siger Helle og
slutter: ”Det blev lige det bryllup, som vi havde drømt om”.
1,5 cl cointreau
KRYDSORD

”Vi var enige om,
at Hawaii var den
perfekte ramme
for vores bryllup
og bryllupsrejse”
15
KUN FOR SJOV!

De blev gift på Hawaii i 2014. ”Hawaii er et paradis, hvor der
er en afslappet stemning. Vi havde haft en skøn ferie året
før og faldt pladask for stedet. Det er et sted, hvor man virkelig føler sig langt væk. Slapper af og nyder den eksotiske
atmosfære i et dejligt klima, en smuk natur og venlige mennesker”. Efter deres første rejse til Hawaii var der ikke mange
overvejelser, da de besluttede sig for at blive gift. ”Vi var enige om, at Hawaii var den perfekte ramme for vores bryllup
og bryllupsrejse”, fortæller Helle Sjelle.
MAI TAI Á LA BARFOED
JUNI 2015
6
6
9
2
7
5
9
DELTAG I KONKURRENCEN OM 2 X 3 FLASKER RØDVIN EFTER LARS’ VALG
5
1
7
5
3
6
1
2
Send løsningen på kryds-og-tværsen og/eller Tip en 13’er til
Frederiksberg Konservative, Postboks 9, 2000 Frederiksberg
eller på [email protected].
Skriv hhv. K&T og/eller 13’er på konvolutten eller i mailens emnefelt.
Vinderne får direkte besked.
JUNI 2015
16
”Lars arbejder for at styrke
idræt og kultur.
Jeg anbefaler at stemme
personligt på Lars Barfoed”
”Lars Barfoed efterfølger
nu mig som konservativ
folketingskandidat på
Frederiksberg.
Jeg anbefaler at stemme
personligt på ham”
”Jeg anbefaler
at stemme
personligt på
Lars Barfoed”
POUL SCHLÜTER
BRIAN HOLM
PER STIG MØLLER
”Lars er ægte
socialkonservativ og har
altid haft det sociale hjerte
på rette sted”
PERNILLE HØXBRO
”Jeg vil anbefale dig at
stemme personligt på
Lars Barfoed.
Han holder hovedet koldt og
hjertet varmt.
Sådan en mand har vi brug
for i Folketinget”
SIMON AGGESEN
KORT OG GODT
Lars Barfoed er medlem af Folketinget for det Det
Konservative Folkeparti og valgt i Nordsjælland.
Nu er han opstillet i Københavns Storkreds.
I Folketinget er han medlem af Kulturudvalget,
Europaudvalget og Udenrigspolitisk Nævn.
Desuden er Lars statsrevisor
Lars Barfoed er født i 1957 på Diakonissestiftelsen
på Frederiksberg. Hele hans barndom boede han
i Rødovre, og han har i mange år boet i Nordsjælland. Nu bor han på Frederiksberg med hustruen
Helle Sjelle. Han har tre børn og et barnebarn.
I fritiden kan han godt lide at løbe, cykle og spille
golf. Han nyder at slappe af med familien og gode
venner, gå lange vandreture i naturen og tanke ny
energi. Desuden læser Lars i ledige stunder mange
bøger – især om politik og historie. Helle og Lars
”Min varmeste anbefaling
til en stemme på
Lars Barfoed.
En tydelig, klar og ordentlig
politiker, med masse på
hjerte - også omsorg for
Danmarks ældre og svage”
FLEMMING BRANK
er samtidig storforbrugere af kultur og ses meget i
byens biografer og teaterliv.
Lars er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1981, og han har en solid erhvervskarriere
bag sig. Lars har været ansat i private erhvervsorganisationer Han har bl.a. været direktør for Finansrådet gennem syv år, og han har ni års erfaring
i detailhandelens organisationer – blandt andet
som direktør i Butikshandelens Fællesråd og Dansk
Handels Service. Han har været medlem af Folketinget siden november 2001. Inden Lars Barfoed i
februar 2010 blev udnævnt til justitsminister, var
han transportminister. Lars Barfoeds kommunalpolitiske erfaring har han som medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre i perioden 1978-1985,
hvor han blev valgt ind som 20-årig.
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig på Twitter, Facebook eller mail,
hvis du har spørgsmål eller gode idéer:
”Lars Barfoed får min
stemme. Han er en dygtig
politiker, der står for ordentlighed
og seriøsitet. Han forstår
den konservative balance mellem
individets frihed og hensynet til
fællesskabet. Jeg håber på et
borgerligt flertal, så sundhedsvæsenet igen kan blive prioriteret
så højt, som det fortjener”
KARSTEN SKAWBO-JENSEN
”Jeg støtter Lars Barfoed,
fordi han arbejder ihærdigt
på at bremse de helt
urimelige stigninger i grundskylden, som er en
bombe under økonomien
for mange familier”
NIKOLAJ BØGH
Facebook: /LarsBarfoed.Konservative
Mail: [email protected]
Twitter: ”Lbarfoed
MobilePay: 21 81 87 22 eller reg.nr. 1551 kontonr. 7605609621,
hvis du vil støtte min valgkamp økonomisk.
www.konservative.dk