Stud.Jur. Skitur 2011 Årets første udgave af Stud.Jur. tager dig med til Val Thorens og JD’s årlige skitur. Se billederne og læs to studerendes beretning fra turen på s. 15. Nr. 1 • Marts 2011 • 66. årgang studieliv JD’s Processpil, s. 26 P perspektiv Interview med justitsminister Lars Barfoed, s. 9 aktuelt Ny bestyrelse i JD, s. 20 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:[email protected] Redaktion Redaktør: Redaktør: Sarah Klaper Gustav Krohn Schaldemose Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen Amalie Bang Jesper Holm Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4500 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. [email protected] Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en email med navn og adresse til [email protected] At være advokat er en livsstil! Hvis du deler denne tilgang til advokatgerningen, og du er fagligt forfængelig på egne og kollegaernes vegne, så søger vi innovative og integritetsfulde advokater, advokatfuldmægtige og trainees Du kan læse mere om, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer på www.mwblaw.dk/job Send ansøgning, CV og karakterudskrifter til os på [email protected] Advokatpartnerselskab indhold stud. jur. • nr. 1 • marts 2011 Skituren 2011 faste sider s. 05Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 32 Billeder fra studiet s. 36 Stud.Jur. anbefaler s. 38 JD informerer s. 45 Fakultetets sider s. 60 Vi noterer s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63 JD’s bestyrelse studieliv s. 15 s. 26 s. 54 s. 57 JD’s skitur JD’s Processpil Barguide FC Culpa i Afrika P s. 09 s. 22 s. 30 s. 40 perspektiv Interview med Lars Barfoed Reportage fra Sikringen Debat – Kvindekamp? Rend mig i den borgerlige Københavns Retshjælp indefra aktuelt s. 19 s. 20 s. 28 s. 51 Generalforsamlingen Præsentation af ny bestyrelse Højesterets 350-års jubilæum Interview med Ole Krarup leder Er du nysgerrig? skrevet af Sarah Klaper og Gustav Krohn Schaldemose Redaktører Selvfølgelig er du det – ellers ville du vel have sprunget denne leder over og gået direkte til billederne fra skituren. Måske ville du også have valgt et andet studie, for du skal være mere end almindelig nysgerrig for at overleve fem år med paragraffer, pulverkaffe og poser under øjnene. Ja, vi går på et af de hårdeste og nogle gange tørreste studier, der findes. Derfor er nysgerrighed en nødvendig drivkraft for ikke at give op undervejs. Det kan for nogle være nysgerrighed efter at komme til bunds i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og derefter redde verden. For andre er det nysgerrighed efter at afprøve, om der virkelig er så mange faktureringstimer og penge i advokatbranchen, som de unge manuduktører praler med. Hovedsagen er, at det er den enkeltes nysgerrighed, der driver værket og i sidste ende leder til cand.jur. titlen. Nysgerrighed er interessen for det nye, det personligt uudforskede, og dette nummer af Stud.Jur. er fyldt med masser af nye artikler, der forhåbentlig kan tilfredsstille din nysgerrighed. Dette Stud.Jur. lægger ud med et portræt af Lars Barfoed, der har meget nyt at se til. Som det fremgår af interviewet har hans nysgerrighed og interesse for jura og politik drevet ham til posten som juraens øverstbefalende og Danmarks vicestatsminister. Stud.Jur. bringer dig også indenfor murene i landets bedst sikrede institution, Sikringen, såvel som indenfor i Højesteret, retssikkerhedens øverste vogter. I disse dage bliver retssikkerheden prøvet af en gruppe danskere anført af professor Ole Krarup, som Stud.Jur. mødte til en snak om den aktuelle Lissabon-sag. Leder du efter nye udfordringer, er et studiejob på en frivillig arbejdsplads måske noget for dig. Få inspiration med Stud.Jur.’s insiderberetning fra Retshjælpen. Det hele skal dog ikke gå op i seriøsitet og filantropi, og derfor bringer Stud.Jur. en underholdende reportage fra skituren og en guide til Københavns bedste beværtninger, der især er anvendelig til din post-fredagsbar-brandert. Et nyt år har betydet ny bestyrelse i JD og derfor også ny redaktion på Stud. Jur. Produktet af den nye redaktions arbejde sidder du med i hånden. Forhåbentlig kan vi stille din nysgerrighed med denne første udgave af Stud.Jur. i 2011. Hvis du har nye bidrag eller kommentarer til bladet, så skriv endelig til os på [email protected] - vi er nemlig nysgerrige efter at høre fra dig! Stud. Jur. 1 – 5 HVILKEN KARRIERE ØNSKER DU? Kom til informationsmøde den 31. marts 2011 og hør, hvilke karrieremuligheder vi kan tilbyde. Læs mere på www.bruunhjejle.dk formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... fyldt med gode fester, spændende studiebesøg, og andre tilløbsstykker i JD’s kalender. Foreningsåret 2011 er endelig blevet skudt i gang. Og hvilket år. Efter en veloverstået generalforsamling, hvor der blev valgt ny bestyrelse og godkendt årsregnskab, er JD allerede i fuld gang med sine aktiviteter. Vi har været afsted på en yderst vellykket skitur, hvor JD’s medlemmer traditionen tro kunne nyde den friske alpeluft og pisterne i Frankrig, nærmere bestemt Val Thorens. Et mere fyldigt referat fra turen kan læses længere inde i bladet. Derudover har vi afholdt årets første fredagsbar, hvor stilen for det næste års kommende fredagsbarer blev lagt. Det tegner til at blive en fornøjelse. Når dette blad udkommer, vil vi også have skudt semesteret ordentligt i gang med en formentligt forrygende semesterstartsfest på Søpavillonen. Og jeg vil gøre mit til, at 2011 også bliver et år JD året 2011 byder endvidere på tilbuddet om at drage af sted på EU-tur med besøg i EU’s hovedkvarterer, besøg på internationale advokatkontorer og meget andet. Derudover kan JD garantere sjove stunder sammen med 50 andre jurastuderende. Følg med på JD’s hjemmeside www.jdku.dk, hvor information om turen, tilmelding og meget andet vil være tilgængeligt. Et af forårets andre tilbud er JD’s Karrieredag 2011, hvor mere end 25 offentlige institutioner og virksomheder vil være repræsenteret. Forhåbentlig vil Karrieredagen have været med til at åbne øjnene for de muligheder, som nu engang venter os efter endt uddannelse. Foråret byder også på Culpa Cup, Jazzaften og Karnov Bingo. Arrangementerne, der efterhånden er ved at være forbundet med stærke traditioner, bliver forhåbentlig et tiltrængt afbræk fra forelæsninger og paragraffer, og samværet med ens medstuderende er i højsædet. Derudover vil foråret byde på spændende studiebesøg, samt et debatarrangement om Lissabon-sagen, hvor nogle af sagens hovedaktører vil være repræsenteret. Jeg håber således, at I vil bakke op om det kommende års JD arrangementer, huske på at faglige arrangementer giver et større udbytte, end man måske lige umiddelbart skulle tro, og at deltagelsen i sociale aktiviteter på studiet er mindst ligeså vigtig som forelæsninger og lange dage på læsesalen. Endelig håber jeg, at I vil tage godt imod JD’s nye bestyrelse og kaste jer over dette første nummer af Stud.Jur., der blandt andet indeholder et interessant interview med justitsminister Lars Barfoed, samt en beretning fra en deltager i JD’s processpil 2010. Velkommen tilbage på studiet og god fornøjelse med læsningen. De bedste hilsner, Linnea Clara Klingberg-Jensen Formand Stud. Jur. 1 – 7 Z Z A J JD inviterer igen i år til en hyggelig Jazz aften i Jurahusets kantine onsdag den 23. marts 2011, kl. 18. Kom ind og nyd en kold øl, en onsdagssnegl med dine medstuderende imens jazz musikkens dejlige toner spiller i baggrunden. Vi glæder os til at se jer. Onsdag d. 23. marts kl. 18.00 JD inviterer igen i år til en hyggelig Jazz aften i Jurahuset Jurahusets kantine onsdag den 23. marts 2011, kl. 18. Kom ind og nyd en kold øl, en onsdagssnegl med dine medstuderende imens jazz musikkens dejlige toner spiller i baggrunden. Vi har inviteret fire musikere der spiller på henholdsvis saxofon, kontrabas, trommer og klaver. Vi glæder os til at se jer. P perspektiv INTERVIEW MED LARS BARFOED Fra Finansrådet til Christiansborg - Et interview med justitsminister Lars Barfoed Skrevet af Camilla Fie Pedersen Som jurastuderende lærer man at finde, læse og forstå lovene. Man opbygger et kendskab til retssamfundet og det samfund, vi lever i. Som nybagt jurist er det oplagt at gå advokatvejen. Men med en cand.jur. i rygsækken behøver mulighederne ikke at være begrænsede til én levevej. Mange jurister med en samfundsmæssig og politisk interesse vælger at tage springet ud i en parlamentarisk karriere, for at være med hvor lovene bliver skabt. Stud.Jur. har mødt justitsminister Lars Barfoed (K) til en snak om det at forfølge sine drømme og om at have modet til at forlade de trygge rammer til fordel for uudforskede karriereveje. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Bag den diskrete hvide mur på Slotsholmsgade 10 ligger en af landets største arbejdspladser. Faktisk er facaden så anonym, at Stud.Jur.’s udsending nær ikke havde fundet det. Bag porten gemmer der sig en atriumhave, men stadig røber intet, at man befinder sig i Justitsministeriet. Det er justitsministerens pressechef, der tager imod mig ved ankomsten. Han forklarer mig, at justitsministeren bliver lidt forsinket, da han sidder i møde. Det hele skal samtidig foregå i et hastigt tempo, idet justitsministeren skal videre til et andet møde. Jeg er altså med andre ord blevet ”klemt” ind mellem to ministermøder, og jeg føler mig unægtelig en anelse beklemt ved tanken om at skulle ind og gøre et fornuftigt indtryk på så kort tid! Til min store lettelse viser det sig hurtigt, at Lars Barfoed ikke alene er en venlig og imødekommende herre – men også en person der er meget nede på jorden. Efter at have fået fyldt vandglassene, er vi klar til en snak om det at være jurist i en politisk verden og ikke mindst om at være justitsminister. "Havde man spurgt mig, da jeg blev politiker, hvilket ministerium, jeg helst ville have, hvis jeg fik mulighed for at blive minister, så ville jeg allerede dengang have sagt Justitsministeriet. Så på den måde er det et drømmeministerium for mig" Studievalget Lars Barfoed har siden en ganske ung alder drømt om at gøre karriere inden for politik – og siden 17-års alderen har han været medlem af Det Konservative Folkeparti. Men selvom drømmen om en politisk karriere allerede tidligt satte sig fast i den unge Lars’ hoved, kneb det mere med beslutsomheden, da det kom til valg af en videregående uddannelse. -Det var sådan, at jeg var i tvivl, om jeg skulle være jurist, journalist eller skuespiller, men jeg interesserer mig meget for samfundsmæssige forhold, forklarer Lars Barfoed om baggrunden for, at han efter mange overvejelser, valgte at læse jura på Københavns Universitet. For Lars Barfoed var det særligt attraktive ved jurastudiet, at det var en adgang til at kunne beskæftige sig med samfundsmæssige forhold, uden at han på forhånd skulle lægge sig fast på et meget bestemt defineret job. -En tandlæge kan ikke beskæftige sig med meget andet end at ordne tænder, men en jurist kan beskæftige sig med mange forskellige ting, og derfor besluttede jeg mig for at gå i gang med at studere jura, forklarer Lars Barfoed. Og da først kursen var sat, var de fremtidige karrieremuligheder ikke svære at finde for Barfoed, der allerede dengang havde en stor interesse i samfundsmæssige forhold, og ikke mindst sin politiske interesse, som han sørgede for at pleje ved siden af studiet. Han forklarer, at han under studiet forsøgte at tage alle sine fremtidige karrieremuligheder med i betragtning. Studietiden var en tid i Barfoeds liv, hvor han indsnævrede sine muligheder ud fra sine interesser. ”Det var som en tragt, hvor jeg gradvist blev mere og mere klar over, hvad jeg ville bruge min uddannelse til,” siger han. At Lars Barfoed endte med at arbejde inden for organisationsverdenen er derfor mere udtryk for et tilvalg af én verden, frem Stud. Jur. 1 – 9 perspektiv INTERVIEW MED LARS BARFOED for et bevidst fravalg af en anden, forklarer han. -Da jeg startede på studiet var det en option at blive advokat. Det var også en option at komme inden for anklagemyndigheden – det havde jeg også kunnet finde interessant. Men jeg endte med at arbejde inden for organisationsverdenen – en mere politisk orienteret verden. Nok fordi jeg havde en samfundsmæssig og også politisk interesse, forklarer Barfoed. I 1981 blev den nybagte cand.jur. Lars Barfoed ansat hos den konservative folketingsgruppe på Christiansborg. Her havde han for alvor mulighed for at dyrke sin politiske og samfundsmæssige interesse. I årene 1982 til 2001 var han beskæftiget inden for en række erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, hvor han netop fik mulighed for at pleje sin store interesse for samfundet og dets opbygning ud fra et juridisk udgangspunkt. "(...) i det hele taget som politiker har man jo stor gavn af at være jurist, fordi folketingsarbejdet drejer sig om lovgivningen og måden vi indretter samfundet på, og det har man rigtig gode forud sætninger for at beskæftige sig med som jurist" En mulighed opstår I 2001 tog Lars Barfoeds karriere en ny drejning, da han pludselig blev tilbudt en valgkreds for Det Konservative Folkeparti i Nordsjælland. Valgkredsen var blevet ledig i forbindelse med Hans Engells’ beslutning om at forlade dansk politik. For Barfoed var det en unik, men også uventet, mulighed for at føre sin store drøm om en politisk karriere ud i livet. Nu var der opstået en mulighed for selv at få indflydelse på samfundsudviklingen og lovgivningen, og for en jurist hvis hjerte har en særlig plads reserveret til samfundsforhold, Lars Barfoed – CV Født d. 4. juli 1957 på Frederiksberg. Søn af kaptajn Erik Barfoed og kontorassistent Tove Barfoed. Uddannelse og erhverv: Direktør, Finansrådet, 1. januar 1994 til 1. januar 2001. Direktør (viceadministrerende), Dansk Handel & Service, 1. januar 1993 til 1. januar 1994. Direktør, Butikshandelens Fællesråd, 1. januar 1988 til 1. januar 1993. Direktør, Dansk Organisation af Detailkæder, 1. januar 1985 til 1. januar 1988. Sekretær, Dansk Arbejdsgiverforening, 1. januar 1982 til 1. januar 1985. Juridisk sekretær for den konservative folketingsgruppe, 1. januar 1981 til 1. januar 1982. Cand.jur., Københavns Universitet, 1. januar 1981. Parlamentarisk karriere: Politisk leder i Det Konservative Folkeparti, siden januar 2011. Justitsminister, siden d. 23. februar 2010. Transportminister, d. 10. september 2008 til d. 23. februar 2010. Minister for familie- og forbrugeranliggender, d. 18. februar 2005 til d. 14. december 2006. Formand for Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe i 2008. 10 – Marts 2011 var det ganske enkelt et uimodståeligt tilbud, siger Lars Barfoed. Derfor besluttede han at forlade sin direktørpost i Finansrådet til fordel for drømmen om at blive politiker. -Det var selvfølgelig ærgerligt, at jeg skulle forlade et godt job i Finansrådet, men jeg tænkte, at når nu jeg altid har drømt om at blive folketingsmedlem, men sagde nej til at forfølge muligheden, fordi jeg havde det så godt i Finansrådet, så ville jeg nok fortryde det en dag, siger Barfoed. Lars Barfoed er ikke en mand, der er bange for at kaste sig ud i nye udfordringer her i livet. Han fortæller, at han aldrig var nervøs for at kaste sig ud i en politisk karriere, fordi han var bevidst om, at han altid kunne vælge at vende tilbage til et almindeligt, civilt job, såfremt et medlemskab af Folketinget skulle vise sig ikke at være det, han have håbet på, alligevel. En juridisk drengedrøm går i opfyldelse Lars Barfoed har flere ministerposter bag sig. I 2005 debuterede han som minister for familie- og forbrugeranliggender – en post, han måtte fratræde i kølvandet på den såkaldte kødskandale i 2006. I 2008 blev han udnævnt til transportminister i VK-regeringen. Denne ministerpost besad Barfoed indtil d. 23. februar 2010, hvor han i forbindelse med den på daværende tidspunkt nyudklækkede statsminister Lars Løkkes regeringsrokade, bliver en del af regeringstoppen som justitsminister. Og nu sidder han så her: Som justitsminister, politisk leder af Det Konservative Folkeparti og Danmarks vicestatsminister. Han virker som en mand, der på ingen måde har behov for at trække sig tilbage til et almindeligt, civilt job. Det er for mange jurastuderende en drøm at blive ansat i Justitsministeriet, og Lars Barfoed erkender, at det var lidt af en ”juridisk drengedrøm”, der gik i opfyldelse, da han blev udnævnt til justitsminister. Ikke fordi han som jurastuderende havde haft et ønske om at blive justitsminister en dag - for det er faktisk de færreste af landets justitsministre, der har været jurister, oplyser han; men snarere fordi det for en politi- ker er et meget attraktivt ministerium. -Havde man spurgt mig, da jeg blev politiker, hvilket ministerium, jeg helst ville have, hvis jeg fik mulighed for at blive minister, så ville jeg allerede dengang have sagt Justitsministeriet. Så på den måde er det et drømmeministerium for mig, siger Lars Barfoed. Som justitsminister er han dagligt omgivet af nogle af landets dygtigste jurister, og derfor er det vigtigt for ham at være i faglig topform. Og selvom posten som justitsminister historisk set ikke har været et udpræget juridisk job, har Lars Barfoed i høj grad gavn af sin juridiske uddannelse, forklarer han. -Som justitsminister bruger jeg selvfølgelig min uddannelse ekstra meget, fordi det jo er skarpe jurister der er her i huset, og fordi vi beskæftiger os med hele retssystemet i Justitsministeriet. Men i det hele taget som politiker har man jo stor gavn af at være jurist, fordi folketingsarbejdet drejer sig om lovgivningen og måden, vi indretter samfundet på, og det har man rigtig gode forudsætninger for at beskæftige sig med som jurist. Så jeg synes, at jeg bruger min uddannelse meget, siger Lars Barfoed. Han forklarer, at selvom det på mange måder var en drøm, der gik i opfyldelse, da han i 2010 blev justitsminister, var det aldrig et bestemt mål, han havde med sin karriere. Han tilføjer, at en karriere, og i særdeleshed en politisk karriere, til tider kan være et tilfældighedernes spil. -Man kan ikke sådan sætte sig det mål, at man vil være justitsminister. Dels skal man jo være medlem af et parti, der kommer i regering. Dels er der så mange omstændigheder, der spiller ind i forhold til, hvem der overhovedet bliver minister – og inden for denne lille kreds, hvem der lige bliver justits- Stud. Jur. 1 – 11 perspektiv INTERVIEW MED LARS BARFOED minister. Så det er ikke noget, jeg har arbejdet efter. Jeg siger bare, at hvis man havde spurgt mig, hvilket ministerium jeg ville foretrække, da jeg gik ind i politik, så havde jeg svaret Justitsministeriet, siger Barfoed. Fortryder intet Lars Barfoed er en mand, der ikke er bange for at kaste sig ud i nye udfordringer. Af samme grund har hans karriere aldrig været planlagt, men snarere resultatet af nogle muligheder, der pludselig har vist sig. En karriere lader sig ikke sådan planlægge, siger han. Derfor kan han heller ikke forestille sig, hvordan hans karriere havde set ud i dag, hvis han ikke i 2001 havde taget springet fra sit civile direktørjob i Finansrådet til Folketingets sale. -Man kan aldrig planlægge en karriere. Jeg tror, at når man skal vælge karriere, skal man gøre sig bevidst om, hvad man har lyst til, og hvad man er god til. Så er man bedre rustet til at træffe en beslutning, når muligheden opstår, enten hvis man ser et ledigt job, man vil forfølge, eller hvis man bliver tilbudt et job, siger han. "Man kan aldrig planlægge en karriere. Jeg tror, at når man skal vælge karriere, skal man gøre sig bevidst om, hvad man har lyst til, og hvad man er god til. Så er man bedre rustet til at træffe en beslutning, når muligheden opstår, enten hvis man ser et ledigt job, man vil forfølge, eller hvis man bliver tilbudt et job" Det at arbejde meget har altid været kendetegnende for Lars Barfoeds karriere. På den måde har hans beslutning om at træde ind på den politiske scene ikke i nævneværdig grad påvirket mængden af fritid, forklarer han. Samtidig lægger han ikke skjul på, at der naturligvis er nogle udfordringer forbundet med at få en fornuftig hverdag til at køre ved siden af en travl karriere. ”Det går jo ud over den tid, man har til andre ting i privatlivet, når man har et job, der kræver meget tid,” siger han. For ham er skillelinjen mellem arbejde og fritid ikke nødvendigvis så marke- 10 hurtige. 1. Hvad var dit yndlingsfag på jura? ”Retshistorie”. 2. Hvad ville du gerne være, da du var lille? ”Fodboldspiller”. 3. Hvilken kendt person ville du gerne have mødt? ”Winston Churchill”, siger Lars Barfoed uden tøven og peger over på et billede af Churchill, der hænger på den ene af kontorets vægge. 4. Hvilken bog læser du for tiden? ”En biografi om Cæsar”. 5. Stud.Jur.-Bladet eller Paragraf (Århus’ studieblad, red.)? ”Jeg læser ingen af dem”. 6. Coffee to go eller coffee to stay? “Coffee to stay”. 7. Middagslur eller powernap? ”Powernap”. 8. Alvor eller sjov? ”Fifty-fifty. Der skal være plads til begge dele”. 9. Arbejde eller fritid? ”Fritid”. 10. Var du en stræber eller en slider? ”En slider”. 12 – Marts 2011 ret, som man kunne forestille sig, og han har igennem sin politiske karriere forsøgt at dele de oplevelser der følger med jobbet som politiker, med sin familie, og særligt at delagtiggøre sine børn i hans arbejdsliv, for på den måde også at gøre hans job interessant for dem. Til trods for den sparsomme fritid, har det været det hele værd: ”Jeg tror, at det er vigtigt, at man beskæftiger sig med noget, man brænder for, hvis man kan komme af sted med det – og det er jo det, jeg gør – så jeg fortryder det ikke,” siger Barfoed. FOTO: Olaf Eskil Runstedt EN GOD ADVOKAT KAN BYGGE BRO Vi uddanner dig til at være klientens betroede rådgiver og giver dig optimale muligheder for faglig udvikling, samarbejde og relationsopbygning. Vi søger ambitiøse og talentfulde advokat fuldmægtige. Læs mere på horten.dk/fuldmægtig. Om Horten Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klient og forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som betroede rådgivere løser vi juridiske problemstillinger i alle afskygninger. Vi tilbyder en af landets bedste lærepladser for advokater in spe og moderne omgivelser med gode rammer for samarbejde og videndeling. 220 kolleger, heraf 110 jurister, byder dig velkommen som del af et internationalt advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Kontakt Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 [email protected] www.horten.dk studieliv JD's Skitur VAL THORENS 2011 Skrevet af Freia Kirkeskov og Christine Berg, 2. år E-N-D-E-L-I-G 1 stk. kuffert på omtrent 500 kg. – tjek. Ski – tjek. Solcreme – tjek. Diverse våde varer - tjek. Tjek, tjek, tjek – tjek til det hele. Vi kunne næsten ikke stå stille, da vi ankom til Vor Frue Plads, hvor busserne skulle køre fra. Dette skyldtes for det første kulden, men primært forventningens glæde der næsten var medvirkende til, at vi tog vores goggles og ski på med det samme, for vi ville bare stå på ski lige NU. Ventetiden havde været ulidelig kun afbrudt af spændingen over EU-rets karaktererne og (hvis man var fornuftig) af at læse alt det man var kommet bagud ,og (hvis man var nørdet) af at læse forud. Men nu stod vi der, og vi kunne næsten allerede mærke puddersneen, den varme sol og de kolde øl der ventede på os i Val Thorens. Eneste problem var en bustur på 24 timer. Det må dog konstateres, at vi jura-studerende har en enestående egenskab til at se forbi en sådan grum forhindring, for der var ikke meget brok over en tur, hvor knæene kommer til at knirke, ryggen bliver skæv og indeklimaet må konstateres at være det diametralt modsatte til alpernes friske luft. Busturen blev da også styret med hård hånd fra vores guide og JD’s skiteam, der sørgede for korte pauser og en dejlig goodie-bag. Nu må man ej forglemme, at denne fredag var en skæbnesvanger fredag, idet det danske herrelandshold spillede en dramatisk semifinale. Venner og familie var med til at gøre vores mobiltelefoner til en enestående kilde til kampens resultat og god stemning. Jublen da Danmark vandt, overskyggede da også den altid tilstedeværende frygt for forsinkelse. Da vi senere blev vækket af guidens besked, om at 20 små minutter, var det eneste der stod mellem os og Val Thorens’ skiløb, kunne det kun blive en god dag (oven i glæden, var det den ene forfatters fødselsdag). Perfekt! Efter bagagen var blevet afleveret i sportscenteret (hvilket var en lettere traumatisk oplevelse), var de fleste klar til at erobre de franske pister på ugens officielt bedste skidag, fordi lørdag for de fleste betyder afrejse. Således er der rent faktisk en stor fordel ved at køre i bus, idet de ”flyvende jurister” ikke når at opleve denne fantastiske lørdag. Man står på ski At Val Thorens frembyder utallige muligheder for alle slags skiløb, hersker der vist ikke længere tvivl om. Ski, snowboard, off-piste, snowpark, snowblades, pukkelpister - you name it. Med De 3 Dales 600 km pister og selve Val Thorens’ 140 km pister er der noget for enhver. At det samtidig er det højst beliggende skiområde (2300 meter over vandoverfladen med mulighed for at komme op på 3200 meter) er som regel en snegaranti i sig selv. Dette år var det desværre sparsomt med sneen, så det gjaldt om at komme tidligt ud, så man kunne udnytte de nypræparerede pister. Men det stoppede os selvfølgelig ikke. Så vi jurister Stud. Jur. 1 – 15 studieliv JD's Skitur udfoldede os efter vores evner i alt fra styrtløb på de sorte pister, til backflip i snowparken og endelig til en solid plov ned af de grønne pister i børneområdet. Og al den skiløb skabte jo et behov for pauser ind imellem, så de små knæ kunne lades op til mere ræs. Disse blev tilbragt på cafeer og restauranter oppe på bjergene med en varm kakao eller en kold øl, og alle liggestole var strategisk placeret på rad og række vendt mod solen. Nogen jurastuderende arbejdede hårdt på deres goggle-tan, mens andre gik efter en mere fuld dækning. dagens indrettede scene og lavede en ”Dagens mand special” – i dagens anledning kaldt for ”Bjergets mand”. Inden havde Ecarts guider gået rundt blandt picnicdeltagerne og castet villige single piger. De to udvalgte drenge var ligeledes fundet blandt deltagerne og kom fra CBS, da vores picnic også blev afholdt med dem og ”politterne”. Pelle gav den fuld gas i værtrollen til stor morskab for de mange tilskuere og sørgede for at ”bjergets mænd” blev afsat til to heldige jurapiger. sede godt ind i programmet efter søndagens vilde eskapader. Man danser på Folie Douce ”We are on the top of the world” bragede ud gennem højtalerne. Man befandt sig på Val Thorens’ højest beliggende after-ski, som er kendetegnet ved at der hver dag fra kl. 15, er proppet med mennesker; endda så mange at folk må tage plads ude på de omkringliggende pister, for at få del i herlighederne. En mand på saxofon akkompagnerede DJ’ens vilde beats, og samtidig stod der en lille kvinde med stor stemme og sang ind over. Pludselig fandt man sig selv stående på et bord med en kold fadøl i den ene hånd og en ”bassarm” i vejret, mens man dansede med skistøvler på. De aktive skiløbere gik ikke fri og fik del i festen, idet skiliften kørte lige hen over menneskemængden. JD sørgede derudover en af dagene for, at Rune RK, Morten Breum og Clara Sofie optrådte, hvilket kun fik stemningen til at koge endnu mere. Man mødes på Chantaco JD havde sørget for daglig afterski på Chantaco, der belejligt nok lå stort set ved siden af vores residens. Her var rig mulighed at snakke over jäger bombs med sine medstuderende og guiderne, og Chantaco dannede rammerne for aftenens forudgående vilde jurafest. Man er bjergets mand til picnic Med tømmermænd hele vejen ned til skistøvlerne var tirsdagens picnic i sneen et kærkomment indslag. Her stod Johns American (en danskejet restaurant i byen) for en tiltrængt frokost med burgere, chicken wings og alt det slik, som et tømmermænds-ramt hjerte kunne begære. Igen var solen med os, og vi kunne derfor indtage mad og drikkevarer under blue bird (blå himmel red.). Dagens overraskelse var, da Pelle Hveenegaard tog styringen på den til 16 – Marts 2011 Man striker til bowling Mandag aften stod i bowlingens tegn. Den ene forfatter havde set frem til denne aften, idet hun håbede at kunne genvinde lidt af sin stolthed fra sidste år, hvor det blev til hele 37 point! Hun valgte dog at lægge sig ”syg” denne aften, men rygterne går på, at 34 point blev en af dette års bundrekorder, så det hjalp jo lidt på det. Andre viste dog mere talent for de runde kugler, og kom godt over de 100 point. JD havde sørget for en hyggelig aften med øl, som pas- Man skråler på Snesko Alternativet eller supplementet (alt efter hvordan man ser det!) til Chantaco er den famøse Café Snesko. Der findes intet lignende sted i Val Thorens, hvor man kan skråle med på danske klassikere og specielle Sneskosange. Stedets helt store skat er Magnus, som har været der de sidste 10 år, og som først spiller når der står folk og danser på alle borde. I takt med at pengene røg den ene vej og øllene den anden, blev ruderne og os mere og mere beduggede. Man tramper på Malaysia Når man har sagt A, må man også sige B – ligeledes forholder det sig med diskoteket Malaysia. Når man har sagt Val Thorens, må man også sige Malaysia. Under det lille skur ligger et stort underjordiske diskotek, hvor studerende valfarter til efter kl. 24. VIP afdelingen blev da også besøgt men hurtigt forladt til fordel for dansegulvet, som kaldte på os. Også her satte Morten Breum og Rune RK deres præg på festen, da de torsdag nat spillede på Malaysia. Her var det et inferno af champagne, remix, knæklys og dansende mennesker der udfoldede sig på dansegulvet. De to DJ’s sørgede da også for, at denne aften af mange efterfølgende blev betegnet som ugens festlige højdepunkt. Man råber af dommerne En håndboldfinale skulle spilles, og skæbnen ville have det, at det skulle være Frankrig mod Danmark. Og hvilken kamp! Bowlingcenteret lagde rammerne for spændingen og blev midlertidigt erobret til dansk territorium, hvilket ville have fået Napoleon til at vende sig i sin grav. Til stede var både de entusiastiske og de mindre entusiastiske, men det skulle vise sig, at de mindst entusiastiske blev lige så ramt af adrenalinen, hjertebanken og den konstante ping-pong mellem de to hold, som de virkeligt entusiastiske. Folk råbte og skreg hver gang Frankrig scorede og hoppede op og ned hver gang Danmark tog revanche. Kram blev uddelt, high-fives blev givet, øl spildt og spanske (uduelige) dommere fik tildelt en del adjektiver af negativ karakter under en begivenhed, der aldrig har været mere spændende. At Danmark endte med at tabe sølv i omkamp er en mindre detalje, som vi ikke vil dvæle ved. Efter en hurtig gravøl var stemningen dog normaliseret, og festen kunne fortsætte på Malaysia på trods af nederlaget. på et tidspunkt” kan vist ikke betegnes som en holdbar begrundelse for at udskyde læsning. At man senere skal grave penge frem fra en støvet bankkonto, gør det kun endnu mere ærgerligt. Man reflekterer Det var nogle stille og trætte jurister der med tunge tasker og tunge hoveder, formentlig grundet en blanding af en uges tømmermænd og udsigten til en normal hverdag fyldt med forelæsninger, øvelsesopgaver og fangenskab i Jurahuset, slæbte sig selv ind i busserne og vendte hjemad. En uafbrudt stime af film i bussen og McDonalds gjorde dog det hele meget mere overskueligt. At to heldige jurapiger kom på romantisk date med bjergets mænd. Så hvad lærte vi på denne skitur? At vurdere at afstanden fra vores residens til Malaysia er så kort, at en kjole lavet på begrænsede mængder af stof er helt fint udenfor, nok har noget med en fornuft baseret på alkohol og forfængelighed at gøre. Sygdom er ikke sjovt i lejligheder på omkring 20 kvm. At de spanske dommere var korrupte. At afterski og Malaysia igen i år var en succes At vi ikke har sagt ”adieu”, men i stedet ”au revoir” Men mest af alt at skituren var og er fantastisk. Det er en fabelagtig og unik mulighed for at møde nye mennesker på tværs af årgangene og den kan kun anbefales. At det er spild af plads at tage Obligationsret II eller Kreditorforfølgning med – ”der bliver nok lejlighed til at læse lidt Stud. Jur. 1 – 17 International insight Intelligent Individuals Sommerfuldmægtige søges til vores kontorer i København og Århus. Læs mere om jobbet og firmaet på www.gorrissenfederspiel.com/karriere aktuelt Generalforsamlingen Generalforsamling Skrevet af Anne Cathrine Brorsen, Foreningsans varlig Det var en iskold vinteraften, da Juridisk Diskussionsklub havde indkaldt til generalforsamling den 27. januar. Kantinen i Jurahus I dannede rammerne om denne aften, der blandt andet indebar en gennemgang af Juridisk Diskussionsklubs regnskab, en kort opsummering af bestyrelsens arbejde det forgangne år og et spændende valg af nye bestyrelsesmedlemmer. Mange medlemmer var mødt op for at støtte de opstillede kandidater, der hver især holdt en lille valgtale. Bestyrelsens antal blev i tråd med tidligere fastsat til 13 bestyrelsesmedlemmer. Det bemærkes i øvrigt, at der ved den ekstraordinære generalforsamling den 20. januar blev fastsat nye regler for genvalg af bestyrelsesmedlemmer. Formanden og bestyrelsens øvrige medlemmer vælges normalt for 2 år, således at formanden og halvdelen af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår i lige år. Genvalg kan finde sted. De med højest stemmetal vælges for 2 år og de resterende for 1 år. Samme fremgangsmåde anvendes, såfremt der et enkelt år, på grund af frafald, skal vælges flere end 6 bestyrelsesmedlemmer. Den nye stemmeordning begrundes med hensynet til at bevare kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Kontingentet for medlemskab af Juridisk Diskussionsklub blev fastsat til 200 kr., og dette vil gælde hele den tid, man er indskrevet på studiet. Derudover blev Thomas Dithmer og Kristoffer Roland meldt ind i ”Jurafonden”. Stud. Jur. 1 – 19 aktuelt Præsentation af den nye bestyrelse PRÆSENTATION AF JD's BESTYRELSE '11 Linnea Clara Klingberg-Jensen, 4. år, 23 år Hej, mit navn er Linnea, jeg er 23 år og har siddet i JD’s bestyrelse siden sommeren 2008. Siden januar 2010 har jeg været formand for JD, og til JD’s ordinære generalforsamling 2011 blev jeg genvalgt. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den tillid, som JD’s medlemmer har vist mig ved dette valg. Mit mål er, at JD vedbliver at være en velfungerende forening med høj medlemsaktivitet og kvalitetsarrangementer. Jeg glæder mig til endnu et år i JD regi. Sune Høyer, 3. år, 24 år Efter at have været en del af redaktionen på Stud.Jur. sidste år, varetager jeg i år posten som kasserer for Juridisk Diskussionsklub, og det er således min opgave at holde styr på foreningens økonomi. Med udgangspunkt i en fornuftig økonomisk tilgang til foreningens aktiviteter og på baggrund af et fortsat tæt samarbejde med revisor og bogholderi, vil jeg bestræbe mig på, at vi igen i år kan opnå et godt resultat ved årets afslutning. Jeg vil desuden igen involvere mig i JD’s støtteprojekt, JD Pro Bono. Sarah Josefine Maagensen, 2. år, 23 år Jeg tager i år fat på mit 2. år som bestyrelsesmedlem, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg fungerede sidste år som redaktør på Stud.Jur., men vil i år varetage den nyoprettede post som Event ansvarlig. Det vil i den forbindelse være mig, der står for alle JD’s mange arrangementer bl.a. Jazzaften og Karnov bingo. Jeg er yderligere ansvarlig for JD’s karrieredag d. 4 marts, hvilket har været, og er, rigtig sjovt og udfordrende at planlægge. Jeg glæder mig til endnu et år i JD med masser af gode arrangementer. 20 – Marts 2011 Frederik Kielland, 2. år, 22 år Efter at være blevet genvalgt til JD’s generalforsamling, har jeg kridtet skoene til endnu et bestyrelsesår. Dette år er jeg blevet betroet posten som PR-ansvarlig, hvilket blandt andet indebærer opretholdelsen af www.jdku.dk samt udarbejdelsen af PR-materiale til foreningens mange aktiviteter. Jeg glæder mig til endnu et år i JD’s bestyrelse og er stolt af at skulle repræsentere foreningen. Nikoline Halling-Overgaard, 2. år, 21 år Dette år bliver mit 2. år i JD’s bestyrelse efter genvalg ved seneste generalforsamling. Sidste år varetog jeg posten som international ansvarlig. I det kommende bestyrelsesår vil jeg varetage samarbejdet med vores støttemedlemmer, hvis støtte er afgørende for afholdelsen af mange af vores arrangementer. Jeg ser meget frem til dette samarbejde, som jeg vil forsøge at udvikle og udvide. Navn: Mikkel Vibe, 3. år, 24 år Efter et bestyrelsesår med mange spændende udfordringer og oplevelser er det med glæde, at jeg kan se frem mod endnu et år i JD’s bestyrelse. I bestyrelsen er jeg endnu engang blevet tildelt posten som foreningens klubmester. Som klubmester har jeg fornøjelsen af at arrangere foreningens fester, hvor jeg skal sikre at JD’s fester forbliver de bedste studiefester i København, fester som studerende på tværs af hold og årgange kan have glæde ved at deltage i. Navn: Sarah Klaper, 1. år, 21 år Som nyudnævnt bestyrelsesmedlem skal jeg sammen med Gustav Krohn Schaldemose fungere som redaktør for Stud.Jur. Min opgave bliver at vedligeholde det ellers velfungerende blad, komme med nye ideer og bidrage med artikler om spændende mennesker, der gør en forskel i juraens verden. Det bliver vor fælles opgave at få Stud.Jur. til at forsætte med at være et af de bedste studieblade, og sørge for at kombinationen mellem fagligt og socialt nyt består. Jeg ser frem til et godt år og håber på, at I glæder jer til at få det næste Stud.Jur. ind af brevsprækken! Anne Cathrine Brorsen, 3. år, 22 år Ved generalforsamlingen i januar var jeg så heldig at blive valgt ind i bestyrelsen. Jeg ser frem til et spændende år med mange udfordringer, hvor jeg får mulighed for at præge bestyrelsens arbejde. Jeg sidder som foreningsansvarlig, hvor jeg blandt andet har ansvaret for medlemmerne. Derudover skal jeg i år være med til at arrangere JD’s EU-tur og de halvårlige debatarrangementer. Rasmus Neimann, 1. år, 26 år Sofie Dreyer Mikkelsen, 1. år, 21 år Jeg er netop blevet valgt ind i JD's bestyrelse og har fået tildelt posten som workshopsansvarlig. Blandt foreningens mange gode tilbud ser jeg de faglige arrangementer som en vigtig del af JD's funktion på det Juridiske Fakultet. Som mine forgængere vil jeg bestræbe mig på at skabe en masse gode workshops for de studerende, som kan fungere som et fagligt supplement til universitetets undervisning. Jeg ser frem til et godt og spændende år i JD's bestyrelse. Jeg er ny i JD’s bestyrelse og har fået posten som international ansvarlig. Jeg har til opgave at varetage JD’s internationale relationer, og i den forbindelse skal jeg arrangere diverse faglige og sociale arrangementer. Jeg skal stå for bl.a. Nordisk Uge samt en middag for de internationale studerende og de danske studerende, som skal på udveksling i år. Jeg ser frem til mit arbejde for JD, hvor jeg vil gøre mit bedste for at gøre de internationale studerende til en integreret del af studiemiljøet på jura. Navn: Mathias Tronier, 2. år, 23 år Gustav Krohn Schaldemose, 2. år, 22 år Som nyvalgt bestyrelsesmedlem, har jeg fået ansvaret for JD's fredagsbar. Fredagsbaren er måske den institution som jeg har haft mest glæde af som studerende her på studiet. Dette skyldes at fredagsbaren om noget er et sted, hvor man har lejlighed til at bryde de akademiske tøjler. Derfor er det mig et privilegium at få lov til at omdanne den begejstring for fredagsbaren til en vilje til at opretholde den høje standard fastsat af mine forgængere og om muligt forbedre oplevelsen for dig som studerende her på fakultetet. Hej, mit navn er Gustav, og dette er mit andet år i JD’s bestyrelse. Sidste år var jeg studiebesøgsansvarlig, men skal nu varetage posten som redaktør for Stud.Jur. Jeg skal i samarbejde med Sarah Klaper sørge for, at bladet vedbliver at opretholde sin høje standard og læseværdighed. Derudover håber jeg på at kunne bidrage med nogle friske ideer, der vil gøre de næste udgaver af Stud.Jur. til et blad, man ser frem til at få ind af døren. Jeg glæder mig til at se jer til en masse gode JD arrangementer! Navn: Kristina Klem, 2. år, 21 år jeg er netop blevet valgt ind i JD’s bestyrelse, hvor jeg skal varetage posten som studiebesøgsansvarlig. Jeg mener, at disse besøg er et vigtigt og relevant supplement til undervisningen og ruster os studerende til at træffe de rigtige valg fremadrettet. Det er i foreningsåret 2011 mit ønske, at arrangere nogle spændende og varierende besøg, som jeg håber, I kan have glæde af. Jeg ser frem til at se jer til JD’s arrangementer. Stud. Jur. 1 – 21 P perspektiv Reportage fra Sikringen Bag murene i Danmarks bedst sikrede institution Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Når landets 30 farligste patienter er samlet ét sted, skal stedet være sikkert. Meget sikkert. De patienter, der anbringes på Sikringen, er for farlige til at være på et hospital og for syge til at være i et fængsel. De lider stort set alle af skizofreni, og knap halvdelen af dem har fået udstedt et farlighedsdekret af J ustitsministeriet. Sikringen i Nykøbing Sjælland er ikke åben for hvem som helst. Det gælder både i forhold til besøgende, men det gælder i særdeleshed også i forhold til de anbragte. I mine bestræbelser på at arrangere et besøg i Sikringen, bliver jeg gjort opmærksom på, at Sikringen ”ikke bare er et fængsel”, og at jeg derfor ikke skal regne med uden videre at få adgang til at se Sikringen. Institutionens ledelse har dog forståelse for de jurastuderendes interesse i stedet, og jeg får derfor lov til at komme på besøg en torsdag i slutningen af november. Isoleret fra omverdenen Sikringen er den absolut bedst sikrede institution i Danmark. Det er nærmest umuligt at komme til Sikringen ved hjælp af offentlig transport, da institutionen ligger omgivet af skov og langt fra stationer og stoppested. Når man nærmer sig Sikringen, bliver man mødt af en række advarselsskilte, der gør det klart for en, at man bør vende om. 22 – Marts 2011 På afstand ligner Sikringens indgang bagindgangen til et supermarked, men når man kommer tæt på indgangen, adskiller den sig fra de fleste andre indgange ved, at den er plastret til med overvågningskameraer og projektører. “ Sikringen er den absolut bedst sikrede institution i Danmark ” Det er svært at gennemskue, hvilken knap jeg skal trykke på for at få kontakt til personalet bag muren, men da det omsider lykkes mig at melde min ankomst, bliver jeg lukket ind i en sluse. Derfra bliver jeg ført videre ind i en lang gang, hvor jeg bliver modtaget af en sød ergoterapeut, Linda, som sammen med sin kollega Kim skal være min rundviser. Tykke ruder Jeg bliver først præsenteret for ”terminalen”. Terminalen er det rum, hvorfra al adgang til og fra Sikringen kontrolleres. I terminalen er der opstillet et overvågningssystem med 13 skærme, hvorfra hvert eneste hjørne af institutionen kan overvåges. Over for skærmene hænger en tavle med nøglekroge til i alt 200 nøglebundter. Og midt i det hele sidder den vagthavende ved sin computer og holder øje med overvågningen. Efter at være blevet præsenteret for terminalen bliver jeg ført ud i en af de gange, hvor patienterne bor. Sikringen består af tre sådanne gange med ti patientværelser på hver. Ud over patientværelser er der på hver gang en opholdsstue, et køkken samt adgang til et gårdareal med en græsplæne, et halvtag og nogle borde og bænke. Gårdene er omgivet af mange meter høje mure, som ser ud til at være meget svære at klatre over. De tilsyneladende almindelige termoruder i opholdsstuen viser sig at være langt fra almindelige. Kim fortæller mig, at Sikringens vinduer består af syv lag panserglas. Har man tænkt sig at flygte fra sikringen, nytter det derfor ikke at forsøge sig med at knuse ruderne. Fodbold, spinding og julefrokost Mine forestillinger om Sikringen som et sted med aflåste patientstuer med skrigende patienter, som ligger bæltefikseret fra morgen til aften, viser sig hurtigt at være en smule fjerne fra virkeligheden. Under rundvisningen går det op for mig, at institutionen både har en spinninghal, et styrketræningsrum og to idrætshaller, hvoraf den ene bruges til musikterapi. Da jeg spørger til patienternes sportslige skills, forklarer Kim mig, at flere af patienterne faktisk er særdeles habile fodboldspillere. Der spilles en årlig fodboldkamp mellem patienterne og de ansatte, og ifølge Kim får de ansatte som regel hård modstand. “De lovovertrædere, for hvem en anbringelsesdom ikke er tilstrækkelig, samt de psykiatriske patienter, der er for syge og for farlige til at være indlagt på andre psykiatriske afdelinger, indlægges på Sikringen.” Min forhåndsforestilling om Sikringen krakelerer for alvor, når Kim fortæller mig, at det snart er tid til årets julefrokost – for patienterne. Godt nok må hver patient kun drikke en øl, men der bliver ikke sparet på julemaden. Der bliver også holdt juleaften og nytårsaften, og de patienter, der har kontakt til deres familiemedlemmer, får typisk familiemedlemmerne på besøg op til disse højtider. Hvor tit går det galt? Lov om tvang i psykiatrien indeholder særlige regler om behandlingen af patienter på Sikringen. Disse regler adskiller sig fra reglerne om behandling af patienter på almindelige hospitaler. Sikringens personale har adgang til at aflåse patienternes værelser. Desuden har personalet adgang til at tømme patienternes værelser og bæltefiksere patienterne, hvilket der dog også er adgang til på visse andre institutioner. Ifølge Linda og Kim bliver det nogle gange nødvendigt at låse alle patienterne inde samtidig, men det sker kun i alarmsituationer og i tilfælde af, at en patient bliver meget voldsom. Sammenlignet med personalet på andre institutioner er personalet på Sikringen overladt et enormt ansvar og en lang række beføjelser. Det skyldes, at patienterne på Sikringen er i en tilstand, der gør det nødvendigt at kunne tage meget forskelligartede skridt i behandlingen af dem. Det ene øjeblik kan en ansat være nødsaget til at bruge fysisk magt over for en patient, mens samme ansatte det næste øjeblik skal lære patienten at børste tænder. Stud. Jur. 1 – 23 perspektiv Reportage fra Sikringen Må gerne diskriminere Sikringen i Nykøbing Sjælland er en af de eneste arbejdspladser i Danmark, hvor det ved rekrutteringen af personale er lovligt at forskelsbehandle på grund af køn. Det skyldes ganske enkelt, at mænd statistisk set er større end kvinder og derfor har bedre forudsætninger for at kunne håndtere voldsomme patienter. Ikke desto mindre er mit indtryk, at det kun sjældent bliver nødvendigt for personalet at skride til med hårde metoder. Personalet opererer med en farvekategorisering af patienternes adfærd. Hvis en patients adfærd er i den grønne kategori, er patienten ikke til fare for sig selv eller for andre i det pågældende øjeblik. Er patientens adfærd derimod i den røde kategori, er patienten blevet farlig. Er patientens adfærd i den gule kategori, er patienten endnu ikke blevet farlig, men patienten viser tegn på, at vedkommende er tæt på at miste besindelsen. Et typisk tegn er, at patienten begynder at tale meget tydeligt. Det er på dette tidspunkt – og altså når patientens adfærd er i den gule ka- 24 – Marts 2011 tegori – at patienten skal bringes i en situation, hvor vedkommende ikke kan skade andre. Det skal naturligvis ske så skånsomt som muligt, og det stiller derfor betydelige krav til personalets evner. Endestation eller vendestation? Der kan træffes en lang række foranstaltninger over for psykisk afvigende lovovertrædere, der efter straffelovens § 16 er for utilregnelige til at modtage almindelig straf. Den mildeste særforanstaltning er en dom til ambulant behandling, som kort sagt går ud på, at domfældte kan indlægges efter behov. Er domfældte for farlig til en dom til ambulant behandling, kan vedkommende få en behandlingsdom, hvilket indebærer, at vedkommende indlægges på en psykiatrisk afdeling. Er en behandlingsdom heller ikke tilstrækkelig, kan der afsiges en anbringelsesdom. En anbringelsesdom går ud på, at domfældte indlægges på en retspsykiatrisk afdeling. De lovovertrædere, for hvem en anbringelsesdom ikke er tilstrækkelig, samt de psykiatriske patienter, der er for syge og for farlige til at være indlagt på andre psykiatriske afdelinger, indlægges på Sikringen. Herfra kan de ikke sendes videre til et sikrere sted, uanset hvor farlige og voldsomme de måtte være over for personalet. Som Kim påpeger, er den eneste mulighed for at flytte en patient fra Sikringen, at den pågældende behandles ud af farligheden. Det stiller store krav til personalet, da der i mange tilfælde må udarbejdes meget individuelle behandlingsplaner for, at behandlingsarbejdet skal lykkes. Som regel bliver Sikringens patienter overført til en retspsykiatrisk afdeling eller en psykiatrisk afdeling efter en årrække på Sikringen, og en sjælden gang imellem bliver Sikringens patienter udskrevet til et helt almindeligt liv på fri fod. From 0 to 80 people within two years in Stockholm. Be part of our Nordic success story in Copenhagen. With more than 300 professionals in Copenhagen, Stockholm, Helsinki, Moscow and St. Petersburg, Hannes Snellman already has a strong position in the Nordic region within transactions and conflict management. We are continuing our expansion and are looking for students, new law graduates and assistant attorneys to join our team in Copenhagen. www.hannessnellman.com/Copenhagen studieliv JD's processpil JD's processpil 2010 Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Endnu et processpil er vel overstået. En række advokater og fire tidligere processpildeltagere har som vejledere ydet en indsats, der forhåbentlig både har været spændende og lærerig. Tre højesteretsdommere har oplevet, hvordan en procedure i Højesteret ville være, hvis de jurastuderende fik møderet efter et par år på studiet. 24 jurastuderende er blevet en stor oplevelse og en indre advokat rigere. JD’s processpil bliver skudt i gang med et introduktionsmøde på det advokatkontor, der er hovedarrangør af processpillet. I år var hovedarrangøren og værten for introduktionsmødet Kromann Reumert. Til introduktionsmødet finder man sig selv omgivet af mennesker, der er ligeså nørdede og dedikerede, som man selv er. Deltagerne er allerede begyndt at leve sig ind i rollen som advokater. Når spillet og den sag, det handler om, bliver gennemgået af advokat Erling Borcher, som har forfattet sagen, kan man se deltagerne nikke med hovedet og notere flittigt. Det er som at se 24 voksne jurastuderende blive forvandlet til børn og placeret på den samme rundboldbane. Alle er opmærksomme, og alle er klar til at præstere. 26 – Marts 2011 Som i det virkelige liv Sagen vi præsenteres for, er naturligvis fiktiv. Dens faktum vedrører skade forvoldt på nogle kostbare celleforsøg, og dens juridiske problemstilling vedrører erstatning inden for kontrakt. Sagen er konstrueret med inspiration fra en virkelig sag, som vedrørte stort set samme faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger. Dommen i den virkelige sag blev afsagt af Retten i Hillerød, og den blev ikke trykt i ugeskriftet. Efter processpillets afslutning er deltagerne blevet præsenteret for den virkelige sag, som den fiktive sag i processpillet byggede på. Det var interessant at få afsløret, hvordan sagen faldt ud. Men det var langt mere interessant at finde ud af, hvor simpelt den virkelige sag blev skåret til af de virkelige advokater sammenlignet med, hvordan deltagerne i processpillet havde skåret den fiktive sag til. Slid Fra introduktionsmødet hos Kromann Reumert til finalen i Højesteret gik i alt syv uger. Ikke alle uger var lige travle, men i løbet af den sidste måned af processpillet brugte deltagerne formentlig lige så meget tid på spillet, som man bruger på et almindeligt studiejob. "Til introduktionsmødet finder man sig selv omgivet af mennesker, der er ligeså nørdede og dedikerede, som man selv er." Spillet er konstrueret på en sådan måde, at hvert af de fire hold får mulighed for at repræsentere både sagsøger og sagsøgte. Holdene bruger de første uger på at lave en stævning. Stævningen afleveres herefter til et andet hold, som afleverer sin stævning til et tredje hold osv. Hvert hold modtager altså en stævning. Herefter har holdene en uge til at lave et svarskrift. Når svarskrifterne er lavet, afleveres de efter samme procedure som stævningerne, således at alle hold ender med at sidde med en stævning og et svarskrift. Herefter starter forberedelserne til proceduren, som for mange bliver anset som den vigtigste del af spillet. Der er også det særlige ved proceduren, at den foregår i Højesteret foran tre højesteretsdommere og med de øvrige del- finde på at stille enkelte deltagere uddybende spørgsmål, men vi beroliger hinanden med, at de sikkert ikke stiller så mange spørgsmål i år. tagere og en flok tilskuere som publikum. I princippet bedømmes holdene dog i ligeså høj grad på baggrund af processkrifterne som på baggrund af proceduren. I dagene op til finalen bliver der arbejdet på særligt højt tryk, og for de deltagere, der har overskud til at følge undervisningen i disse dage, kan det være svært at finde andre deltagere til forelæsningerne. Godt nok er det kun et spil, men for de 24 deltagere, der alle lever sig ind i legen som var det en virkelig sag, føles det som meget mere end bare et spil. "Ved hjælp af uddybende spørgsmål gør dommerne sig umage for at få deltagerne til selv at anerkende og rette deres fejl." I dommernes klør Da den store finaledag endelig kommer, bruges det meste af tiden på at gruble over, om man har tilstrækkelig godt styr på sagens faktum, på sine anbringender og på de retskilder, man vil påberåbe sig. Årets dommere er ingen ringere end højesteretspræsident Børge Dahl, højesteretsdommer Jon Stokholm og højesteretsdommer Jens Peter Christensen. Der går rygter om, at dommerne kan Det viser sig, at dommerne ikke viser de nervøse procedører nådighed. Er der selvmodsigelser, forkerte opfattelser af juraen eller uholdbare anbringender, bliver det påpeget og forsøgt berigtiget. Ved hjælp af uddybende spørgsmål gør dommerne sig umage for at få deltagerne til selv at anerkende og rette deres fejl. Lykkes det ikke, bliver der sukket og hastet videre til næste punkt i proceduren. Dommerne er gode til at gøre det klart og forståeligt for deltagerne, hvilke elementer i deres procedurer der giver anledning til de uddybende spørgsmål, samt hvorfor disse elementer skal uddybes. Hvis der for nogle deltagere stadig måtte være tvivl om eller misforståelser af sagen på tidspunktet for proceduren, er der ingen tvivl om, at de tre dommere får alle brikkerne til at falde på plads. Deltagernes procedurer har alt lige fra mere eller mindre tilsigtede jokes, over en besvimelse og til det obligatoriske lefleri for retten. Deltagerne omtaler deres modstandere som ”min ærede modpart”, og dommerne tiltales som ”hæderværdige Højesteret”. For nogle deltagere bliver udtrykkene sagt med en lille snert af ironi, mens de for andre bliver sagt i fuldt alvor. Efter proceduren gennemgår advokat Erling Borcher den sag, som processpillets fiktive sag bygger på. I mellemtiden voterer dommerne. De voterer ikke om den fiktive sags udfald, men om hvem der skal kåres som årets bedste hold og årets bedste procedør. Når dommerne har voteret og kåret årets vindere, afsluttes finalen, hvor det hele begyndte – hos Kromann Reumert. Her overrækkes præmier og serveres god mad til deltagere, ledsagere og vejledere. Stud. Jur. 1 – 27 aktuelt Højesterets 350-års jubilæum Højesteret 1661-2011 Skrevet af Okan Olgun gjort uden begrundelser, men ved loven af 1856 bestemtes det, at Højesteret skulle være forpligtet til at angive de grunde, hvorpå dens domme var byggede, og at dette, i hver enkelt sag efter Højesterets eget valg, kunne ske enten ved en skriftlig meddelelse af grundene eller ved en offentlig stemmeafgivning. Som bekendt valgte Højesteret altid at give skriftlige præmisser. Højesteret fejrer sit 350-års jubilæum. Den 14. februar 1661 oprettede den enevældige Frederik III Højesteret ved ”Forordning om dend Høyeste Rettes administration i Danmarck” og afløste Kongens Retterting, hvori kongen havde siddet til doms sammen med rigsrådet og fældet ”Kongens og Rigens Raads domme” eller ”Herredagsdomme”. Kongen var i Højesteret udøver af den fulde domsmagt, når han ønskede det. Højesterets stedlige område var fra først af kun kongeriget Danmark i snæver forstand, altså ikke hertugdømmerne og ikke Norge, men fra 1666 blev Højesteret øverste instans for norske retssager, hvilket vedvarede til adskillelsen i 1814. Fejres med middag Den 14. februar 2011 fejrede Højesteret således sit 350 års jubilæum. Jubilæet blev fejret med taler i festsalen af højesteretspræsident Børge Dahl, Folketings formand Thor Pedersen, fhv. højesteretspræsident Torben Melchior m.fl., og med en efterfølgende middag med deltagelse af den royale familie. I anledning af dagen udkommer der et festskrift til belysning af Højesterets historie og dens betydning for samfundet og retsudviklingen. 28 – Marts 2011 Dronning Margrethe og højesteretspræsident Børge Dahl. Foto: Scanpix Højesterets organisation og historie I retsplejelovens § 2, stk. 1, således som den er affattet ved lov nr. 1053 af 29. oktober 2009, hedder det: ”Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København og består af en præsident og 15 andre højesteretsdommere.” Grundloven af 5. juni 1849 medførte ikke nogen principielle ændringer i Højesterets stilling, men i 1856, kort efter frifindelsesdommen af 27. februar 1856 i rigsretssagen mod ministeriet Ørsted, blev der ved loven af 8. marts 1856 gennemført en vigtig ændring med hensyn til affattelsen af Højesterets domme. Disse havde siden 1674 været offentlig- Kaj Lykke-sagen I 1656 skrev Danmarks største jordbesidder, adelsmanden Kaj Lykke, et brev til sin elskerinde, hvori han antydede, at dronning Sophie Amalie ”lå i med sine lakajer”. På grund af brevet blev Kaj Lykke anklaget for majestætsfornærmelse. Fem år senere oprettede Frederik III, Højesteret, og som en af sine allerførste gerninger behandlede landets øverste domstol sagen. Thi kendes for ret: Kaj Lykke dømmes til døden. Det står fast som den almindelige opfattelse, at de danske konger indtil enevældens indførelse var flittige deltagere i retsplejen, men at kongerne derefter gradvis mistede interessen for denne del af statsstyret. Højesteret kan således ikke længere byde på så spektakulære oplevelser, som dengang for 350 år siden, da adelsmanden Kaj Lykke fik hugget hovedet af foran rettens port, og borgerne reagerede med ”stor forfærdelse i gemytterne.” Montesquieu ctr. Højesteret Da Montesquieu i 1748 offentliggjorde sit berømte værk, var Højesteret allerede stærkt på vej mod sit 100-års jubilæum. Selve denne kendsgerning sammenholdt med det ligeså uomstødelige faktum, at magtfordelingslæren først nåede frem til Højesteret, efter at endnu et sekel yderligere var forløbet, må give enhver, der har indsigt i de vestlige kultursamfunds udvikling i nyere tid, stof til eftertanke. Ved Grundloven fik domstolene og dermed primært Højesteret sin placering som en af de tre statsmagter. Man må ikke et øjeblik glemme, at den Højesteret der fungerede efter Grundlovens vedtagelse, var den samme institution som fungerede før, og at det tager generationer at få en ældgammel institution til at ændre signalerne på en fundamental måde. Møderet for Højesteret I medfør af retsplejelovens § 134, stk. 1, kan en advokat erhverve møderet for Højesteret, når den pågældende har indgivet anmeldelse til justitskontoret vedlagt dokumentation for mindst 5 års virksomhed med møderet for landsret, samt vedlagt en erklæring fra landsretten om at være øvet i procedure. Bestemmelsen er blevet anvendt af et stort antal advokater, men det har vist sig, at en betydelig del af disse enten aldrig eller kun en enkelt gang har benyttet møderetten, som for deres vedkommende kun er en honorær betegnelse. Da førelsen af en højesteretssag er en krævende opgave, hvis succesfulde gennemførelse forudsætter gode faglige kvalifikationer, omfattende arbejdsindsats og særlige evner for procedure, er de mødende fortsat en i det væsentlige begrænset kreds af specialister, som har kunnet bevare det kvalitetsniveau, forrige generationer har skabt. Højesteret er en domstol som ligesom ethvert menneske deltager i en udvikling og underkastet udviklingens lov. Lykønskningen på rettens 350-årsdag kan først og fremmest motiveres med, at Højesteret trods den høje alder er en stadig ung og blomstrende institution, og at ingen nærer tvivl om, at den vil være i stand til at følge med udviklingen i et samfund, der selv er under bevægelse. Selv under ændrede forhold vil én ting imidlertid være uændret: den følelse af tryghed, hvormed enhver borger også i fremtiden vil indlade sin sag for vor hæderværdige Højesteret. Vidste du? • at Højesteret har hjemmel (retsplejelovens § 134, stk. 2) til, at fratage en advokat møderetten for Højesteret, når det skønnes, at han har vist sig uegnet til at procedere. • at I præsidentens sted træder i fornødent fald den efter embedsalder ældste af rettens tilstedeværende dommere (§ 2, stk. 3.) • at Sø- og Handelsretten den 19. februar 2011 kan fejre sit 150 års jubilæum. Stud. Jur. 1 – 29 P perspektiv Debatindlæg - kvindekamp Kvindekamp? Rend mig i den borgerlige! Skrevet af Camilla Fie Pedersen I oktoberudgaven af Stud.Jur. var fokus rettet mod kvindernes magtpositionering i det moderne samfund. Læste jeg rigtigt? Jeg er ærligt talt ret træt af al den tomme snak om ligestilling. I dagens Danmark er der stort set ingen undskyldninger tilbage for at opretholde det traditionelle kønsrollemønster, hvor kvinden skrotter sin karriere til fordel for et slapt maveskind og et udhulet yver, mens det at skulle formere sig overhovedet ikke har nogen konsekvenser for d’herrer. Alligevel hænger vi fast i de gamle tiders far, mor og børn og fars særbørn, som mor ikke kender til. For når det kommer til stykket, vil vi kvinder jo ikke for alvor have 100 % ligestilling med alt, hvad dette ville indebære. Vi gider da ikke bære alle indkøbsposerne, betale for dyre middage og gå uden bh. Og vi har i særdeleshed ikke lyst til at se vores kærester rende rundt i blonde g-streng (okay lidt, men kun fordi det ville se sjovt ud), stortudende under Titanic, eller som et stort spørgsmålstegn, når han åbner værktøjskassen. Og hånden på hjertet, mænd, I ville nok ikke elske at komme ind af døren og se jeres søde lille kæreste smække døren til toilettet op og råbe: ”Jeg bejdser lige!”? (Det sidste ville dog aldrig ske, da kvinder kun laver rosenblade, red.). 30 – Marts 2011 Og hvis skyld er det så? Spørger du oppositionspartierne, er det de store, stygge mænd, der med deres iskolde hjerter har sat sig for at skabe en eksklusiv karriereklub, hvor intelligente, veluddannede kvinder ikke er velkomne. Spørger man mig, vil jeg vove den påstand, at det er vores egen skyld. Lige fra barnsben får vi stukket en dukke i hånden, så vi rigtig kan udvikle vores moderinstinkt, som søde små piger jo er født med. Igennem resten af vores opvækst præges vores kønsrolleopfattelse af en fraværende far, og en mor, der står meget alene med ansvaret for hus og børn. Jeg synes det er rigtig trist, at man som kvindelig studerende konstant tvinges til at tage stilling til, hvornår man skal have børn. For det er naturligvis en selvfølge, at man er fyldt op med en ganske uimodståelig trang til den gave, det sikkert er, at presse noget på størrelse med en vandmelon ud af den unævnelige! Alle ved da, at jurastudiet alene er et tidsfordriv, indtil vi finder en stærk mand, der kan tage sig af os sarte kvinder med de bløde værdier, som er noget så efterspurgte på arbejdsmarkedet. Hvis blot vi kunne holde til at gøre karriere – men heldigvis har naturen skånet os for den skuffelse, der ville være forbundet med opdagelsen af de barske realiteter i den brutale juras altopslugende undergrund. Vi kvinder er vores egne værste undertrykkere med vores konstante gruppepres. Som kvinde forventes du at kunne lave mad, gøre rent, vaske tøj, og komme tidligt hjem fra arbejde – det er alt sammen en del af den minimums- standard, andre kvinder har været med til at sætte for dig. Hvis du som kvinde åbenlyst erkender, at du ikke bager dine egne koldhævede, økologiske, grovboller og ikke ønsker at få børn, så klapper dine veninder dig på skulderen og siger ”godt for dig, søde”, mens de inderst inde tænker, at du er ufeminin, og at det da er synd for din kæreste, at han må finde sig i sådan en ”stodderkælling”. Bilder jeg mig i hvert fald ind. Hvis man allerede som ung vover at give udtryk for sine tvivl, når det kommer til lysten til at stifte familie en dag, så er man unaturlig, og ældre kvinder sukker: ”Du bliver klogere en dag, min pige”. Men hvorfor skal vi piger stille så høje krav til os selv og hinanden? Hvorfor insisterer vi på at spænde ben for os selv? Hvis man kunne uddelegere børnefødselstjansen, vil jeg gerne vædde med, at 99 % af alle kvinder alligevel ville insistere på selv at bære barnet og føde det. For vi kvinder ved nu engang bedst. Ganske ligesom, at majoriteten af nybagte mødre anser det som deres naturgivne ret at afholde alle 12 måneders barsel, selvom det smadrer deres karriere, sender deres pensionsopsparing tilbage til stenalderen, og mænd i øvrigt har mulighed for at tage mindst halvdelen af barslen. Og efter endt barsel ender de fleste kvinder med at søge ansættelse i det offentlige på grund af de mere fleksible arbejdstider, således at de kan være der mest muligt for deres børn, samtidig med at de kan bakke deres mand op i hans karrieremæssige udfoldelser. sige: Nej tak! Mage til nedværdigende forslag skal man da lede længe efter, og jeg vil personligt som en (snart) veluddannet kvinde tage det som en hån at blive tilbudt en bestyrelsespost eller i øvrigt en høj stilling, fordi jeg er kvinde, og ikke på grund af mine faglige kvalifikationer. for sine evner. Og hvorfor forventes man som kvinde altid at skulle være følsom og stemme med hjertet? Kvinder skal helst være omsorgsfulde og meget gerne være enten sygeplejersker eller pædagoger, hvor de rigtigt kan få afløb for deres overdrevne omsorgstrang. Som kvinde er du nemlig kynisk og arrogant, hvis du tænker på økonomisk politik frem for de svages stilling i samfundet. Som kvinde skal man helst have en rygrad som en regnorm, når man ser en forladt kattekilling eller i TV ser et barn af ubestemmeligt køn med oppustet mave, der siger ”Bornefonden”. Men ligestillingsdebatten kører fortsat derudaf, nu med snak om at indføre kønskvoter på bestyrelsessammensætningen. Tillad mig som kvinde at Jeg mener, at det er en forkælet holdning stadig at tale om ligestilling, og det er en direkte fornærmelse imod de kvinder, der engang kæmpede for at sikre deres døtre og døtrenes døtre stemmeret og en plads ved mændenes side i stedet for et liv i mændenes skygge. Jeg siger fuck de bløde værdier. Jeg har et andet og større formål i livet end at formere mig. Jeg læser ikke jura for at leve mit liv i skyggen af min kæreste. Hvis vi piger nogensinde skal opnå fuldstændig ligestilling, kræver det, at vi selv tager et ansvar for vores liv og karriere, og lader mændene tage deres del af slæbet. Derfor har jeg kun ét at sige: Hvis kronprinsesse Mary kan ansætte en barnepige til hvert af sine 100 børn, så kan andre kvinder også! Jeg ville gerne skrive lidt mere om dette ømfindtlige emne, men jeg skal lige brænde noget på i ovnen… girlpower – eller noget. I sidste valgkamp så vi en Helle Thorning-Schmidt, der opfordrede kvinder til at stemme på hende, fordi det var på tide, at Danmark fik sin første kvindelige statsminister. Jeg har svært ved at forstå, at man har så lille en stolthed som karrierekvinde, at man vælger at brande sig ud fra sin kvindelighed frem Stud. Jur. 1 – 31 Billeder fra JD's processpil 32 – Marts 2011 Billeder fra skituren Stud. Jur. 1 – 33 F O T O: JEN S LI N DHE Lassen Ricard tilbyder den mest seriøse og kvalificerede erhvervsjura BLIV FULDMÆGTIG HOS LASSEN RICARD Hos Lassen Ricard kommer du til at arbejde med brede praksisområder. Du bliver uddannet til at være generalist – og du vil samtidigt have mulighed for at specialisere dig, hvad enten det er inden for medieret, ophavsret, selskabsret og konkurrenceret, eller hvad der ellers har din særlige interesse. Du kan være sikker på én ting – erhvervs jura på højeste niveau og et arbejdsfællesskab, hvor firmaets samlede ressourcer bakker op om hver enkelt. Vi søger kandidater fra den kommende eksamen, og vi glæder os til at høre fra dig! Personer med anden etniske baggrund end dansk opfor dres også til at søge. Læs mere om at arbejde hos Lassen Ricard på vor hjemmeside: www.lassenricard.dk EU TUR 2011 EU TUR 2011 Traditionen tro afholder JD igen i år en studierejse til Frankrig, Belgien og Luxembourg, så sæt allerede nu kryds i kalenderen i uge 42. Turen blev sidst afholdt i efteråret 2009, og vi vil nu gentage succesen. Der bliver tale om et både socialt og fagligt arrangement, hvor du som deltager vil få masser af sociale oplevelser samt et indblik i det daglige juridiske arbejde i EU’s institutioner. Vi starter med at tilbringe to dage i Strasbourg, hvorefter vi tilbringer én dag i Luxembourg, og til slut har vi 3 dage i Bruxelles. Hver dag vil byde på faglige indslag, men efter endt program vil der være mulighed for at udforske byerne, og stifte nærmere bekendtskab med det franske og belgiske natteliv. Prisen for turen bliver ca. 3000,- kr., afhængig af hvor meget støtte vi får. Har du lyst til at deltage i efterårets højdepunkt, starter tilmeldingen mandag den 28. marts kl. 11.00 og sker ved at sende en mail med navn, adresse, telefonnummer, cpr.nr. og pasnr. til [email protected]. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet og er kun for medlemmer af Juridisk Diskussionsklub. Der er 52 pladser på turen. Vi glæder os til en super tur! Kærlig Hilsen Anne Cathrine Brorsen, arrangør. Stud. Jur. 1 – 35 Stud.Jur. anbefaler Stud.Jur. anbefaler 01 Malk De Koijn “ÅÅÅ MæIo MæIo/Malk de Koijn er tre bananer du ikke ka nå” – og hvor har de ret. Der er ingen, der kan nå de tre bananer, Geolo G, Tue Track og Blæs Buki, i Malk De Koijn. Hiphop-trioen er i en liga for sig selv med deres fantasifulde tekstunivers og deres begavede musik, der tager ”fuglen på dig”. Det er ni år siden, de sidst udgav et album, men de vendte derefter kortvarigt tilbage i 2009 med nogle overlegne comeback koncerter. Nu er det så endelig blevet offentliggjort, at gruppen udgiver et nyt album i 2011. Stud.Jur. glæder sig og håber på endnu et originalt og mesterligt album. 03 KLUB PIX KLUB PIX er et godt tilbud til alle filmentusiaster, og det er tilmed gratis at være medlem. Med KLUB PIX modtager du gode tilbud på filmoplevelser. Som medlem har du bl.a. mulighed for at komme med til forpremierer, premierer og specialarrangementer. Hvis du har brug for et afbræk fra paragrafferne, så meld dig ind i KLUB PIX og slap af i filmmediets underholdende selskab. Læs mere og tilmeld dig via CHP PIX’ hjemmeside www.cphpix.dk. 02 Mad Men Mad Men er whisky, røg og sex. Det bliver ikke mere cool end serien, der har taget fans, anmeldere og modeindustrien med storm. Serien følger de ansatte på reklamebureauet Sterling Cooper i 60’ernes New York, hvor hovedpersonen, den mystiske alphahan Don Draper, hersker på sin egen underspillede facon. Mad Men skildrer et univers, hvor alt er pænt på den nydelige 60’er overflade, men hvor flosset moral, druk og lig i lasten ulmer nedenunder. Sæson 4 udkommer til marts. 36 – Marts 2011 04 Downtown Downtown giver dig din by til halv pris. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.downtown. dk og modtag en mail hver eneste dag med et tilbud, der giver dig op til 50% på enten restauranter, butikker eller anderledes oplevelser. Tilbuddene giver dig rabat på alt fra massage til sushi og varierer i pris. Oftest gælder dagens tilbud for to personer og er perfekt, hvis kæresten eller din mor skal forkæles. www.downtown.dk 05 Pizzatime Det populære pizzahus fra Gothersgade er rykket til Studiestræde og tilbyder friske italienske sandwich og pizza til meget fornuftige priser. Ikke nok med at prisen er god - drengene holder åbent til langt ud på natten, så hvad enten du læser til eksamen eller vælter ud fra en fradagsbar i de sene nattetimer, kan du altid få stillet din sult. Ifølge ejeren sætter Pizzatime en ære i at benytte de mest friske og velsmagende råvarer og tilberede maden med den største omhu, også selvom der er travlt i butikken. Lige nu lokker Pizzatime med favorable åbningstilbud, og stedet har uden tvivl områdets bedste udvalg af kvalitetspizzaer. Pizzatime Studiestræde 11 1455 København K Tlf. 75101214 07 Bogpriser 06 Local Et alternativ til din kedelige madpakke er Local, der har åbent fra kl. 7.30 morgen til kl. 20 alle ugens dage. Dette betyder, at man kan snuppe en kaffe og croissant 2go før mandagens frygtede forelæsning starter kl. 8 i annekserne. De tre frankofile ejere serverer resten af dagen sandwich, salater og suppe til frokost samt klassiske franske middagsretter om aftenen. Pris og kvalitet følges som bekendt ad, men hos Local får man nogle af byens bedste sandwich med blandt andet tunmousse, hummus eller gedeost til 45 kr., og smagen er alle pengene værd! Synes du også, at dine jurabøger koster kassen? Hvis du gerne vil finde den billigste pris på din næste lærebog i formueret, så gå ind på www.bogpriser.dk. Her giver en enkelt søgning et overblik over priser og udvalg hos en lang række boghandlere. Det er således nemt at finde og bestille den billigste udgave af din næste jurabog. Spar penge på bøger og brug dem i stedet på billig øl til fredagsbaren! www.bogpriser.dk Local Lars Bjørnsstræde 1455 København K Tlf. 31211454 Stud. Jur. 1 – 37 JD informerer JD informerer Debatarrangement I samarbejde med Kammeradvokaten afholder Juridisk Diskussionsklub et debatarrangement om Lissabon-sagen, hvor flere af sagens hovedaktører vil være repræsenteret. Arrangementet finder sted tirsdag d. 15. marts kl. 17.15 i Alexandersalen. Læs mere om arrangement på www.jdku.dk under ”Debatarrangementer”. Fredagsbar I dette semester afholdes Juridisk Diskussionsklubs famøse fredagsbarer d. 4/3, 18/3, 1/4, 15/4 og 29/4. Hvis du har lyst til at stå i baren og lære andre studerende på tværs af årgange at kende, skal du kontakte Mathias på mathias@ jdku.dk. JD’s LETT Culpa Cup Juridisk Diskussionsklub afholder i samarbejde med LETT den årlige Culpa Cup søndag d. 13. Marts kl. 10.00 i Nørrebrohallen. Denne traditionsrige indendørs fodboldturnering er forbeholdt de jurastuderende på KU og JD’s faste støttemedlemmer. Et hold kan sammensættes af både drenge og pi- 38 – Marts 2011 ger og skal bestå af 4-7 personer. Der er plads til 24 hold, og tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet indtil d. 10 marts kl. 12.00 ved at sende en mail til [email protected] med holdnavn og antal spillere. hos de centrale EU-institutioner, spændende foredrag og rig mulighed for at boltre sig i det belgiske og franske natteliv. Tilmelding efter først-til-mølleprincippet via www.jdku.dk fra d. 28. marts kl. 12.00. Jazzaften Onsdag d. 23. marts kl. 18.00 inviterer Juridisk Diskussionsklub igen til en hyggelig Jazzaften i Jurahusets kantine. Juridisk Diskussionsklub vil sørge for kolde øl og lune onsdagssnegle, mens det dygtige jazzband vil spille behagelige jazztoner og sikre den gode stemning. International students On the 13th of April, we will host an international dinner for incoming and outgoing exchange students. The purpose of this arrangement is to create a fun and memorable night for the law students on exchange in Copenhagen as well as law students soon to be going on exchange abroad. This way, the exchange students will be able to mingle with each other and hopefully be able to offer each other support during the exchange period. International Dinner Skal du ud og rejse? Kom og mød udvekslingsstuderende fra den destination, hvor du planlægger at rejse hen. Middagsarrangementet løber af stablen onsdag d. 13. april, tilmelding sker via www.jdku.dk. EU-tur Juridisk Diskussionsklub arrangerer til efteråret igen den populære EU-studierejse. Turen vil bl.a. byde på besøg The Legal Debate Society also arranges student bars on Fridays in the cantina, where we hope to see you! For further information you can log on to our website www.jdku.dk. Look under the site: ”English” TAG DET HELT ROLIGT! Hvis dit blodtryk stiger, når du beskæftiger dig med de formueretlige fag, og du får åndenød af begejstring, når du kommer i nærheden af spændende erhvervsjura, så tag det helt roligt. Du er ikke syg - du er bare ligesom os. Hos ACCURA er vi mere end 100 jurister, der har det som dig. Vi brænder for at rådgive dansk og internationalt erhvervsliv, og selvom vi løber hurtigt for vores klienter og dagligt er involveret i en lang række store transaktioner, så taber vi ikke pusten. På kun 10 år er vi blevet en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Træk vejret dybt og send os en uopfordret ansøgning - vi er hele tiden på udkig efter dygtige studerende og advokatfuldmægtige. Så kan vi lære dig at undgå at blive forpustet, selvom det går stærkt. Læs mere om os på www.accura.dk P perspektiv Københavns retshjælp indefra Københavns retshjælp indefra Skrevet af Amalie Bang I Københavns Retshjælp arbejder jurister og jurastuderende tæt sammen om at hjælpe folk, der ofte ikke har andre muligheder for juridisk bistand. Her møder man alle slags folk og alle slags sager, og hver arbejdsdag byder på nye uforudsete opgaver. Jeg arbejder selv i Retshjælpen og kan derfor give Stud.jur en insiderreportage fra den ellers lukkede verden i Stormgade nr. 20. Arbejdet i Retshjælpen Københavns Retshjælp blev grundlagt i 1885. Dengang hed det ”Studentersamfundets Retshjælp for Ubemidlede”. Retshjælpen sørger for, at mennesker der ikke har midler til at benytte sig af advokatbistand, kan få hjælp til sagsbehandling, skriftlige henvendelser og ansøgning om fri proces. I dag arbejder der ca. 110-120 frivillige medarbejdere i Retshjælpen. Omkring halvdelen af de frivillige er færdiguddannede jurister, mens den anden halv- del er jurastuderende. Derudover er der ansat to lønnede fuldmægtige for hver ugedag (mandag-fredag). Retshjælpen har åbent mandag til fredag. Hver frivillig medarbejder er tilknyttet et fast kontor og en fast ugedag. På kontorerne er der både en jurist og en jurastuderende, som hjælpes ad med at behandle sagerne. Jeg sidder for eksempel på værelse O med min kollega, som er færdiguddannet. Vi møder hver fredag senest kl. 18:45. Fra kl. 19:00 tager vi de første klienter ind. Det første møde med klienten fore- Gallafest i Moltkes Palæ, Retshjælpens 125-års jubilæum. 40 – Marts 2011 •Københavns Retshjælp blev grundlagt i 1885. •Der arbejder ca. 110-120 frivillige i Retshjælpen. •Rådgivning i Retshjælpen er gratis. •Enhver, som opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, kan få rådgivning. går oftest ved, at vi lytter til klientens historie og danner os et overblik over problemstillingen. Nogle gange er det nødvendigt at forhøre sig hos den vagthavende fuldmægtige om, hvordan det bedste resultat opnås. Når vi har talt med et par nye klienter, ser vi på de verserende sager og tager stilling til, om der skal sendes breve, rykkes for svar eller lignende. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle en sag. Har man for eksempel bedt om aktindsigt i en sag om permanent opholdstilladelse i Danmark, kan det tage enorme mængder tid at gennemgå alle sagens akter, mens en sag om udlejers tilbagebetaling af depositum oftest kun tager 10 minutter. Man vænner sig hurtigt til standardsagerne, men det tager tid at sætte sig ind i nye sagstyper. Indtil jeg startede i Retshjælpen, troede jeg, at sagsbehandlingsfejl var noget, man mest så i øvelsesopgaverne til faget forvaltningsret. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at der begås masser af sådanne fejl i den virkelige verden. Ofte kommer en klient ind med en sag, hvor vedkommende kan se, at der er et eller andet, som ikke stemmer. Her har klienten brug for den erfaring vi kan bidrage med, til at konkretisere hvad problemstillingen er. Arbejdet på kontoret fortsætter indtil sagerne er færdigbehandlede. Det gode ved at arbejde i Retshjælpen om fredagen er, at folk ikke skal tidligt op på arbejde næste dag. Når vi er færdige med aftenens sager, slutter vi som oftest af med lidt kage og vin. På en almindelig fredag, cykler jeg hjem omkring midnat. Når man arbejder i Københavns Retshjælp, er man underlagt de advokatetiske regler. Dette betyder blandt andet, at man ikke må behandle sager, hvor man er inhabil, samt at man har tavshedspligt. Derfor må man ikke fortælle om de konkrete sager, man behandler. Jeg vil dog i det følgende give et par eksempler på nogle af de sager, som jeg har med at gøre i Retshjælpen, idet sagerne er anonymiseret i en sådan grad, at de ikke er genkendelige. “Her møder man folk og sager af alle slags, og hver arbejdsdag byder på nye uforudsete opgaver” Eksempel 2 En ung kvinde kommer ind i Retshjælpen og beder om hjælp til at få bevilliget SU. Hun er europæer og mener derfor at have krav på SU, idet hun har et studiejob på 12 timers ugentligt arbejde. Derfor anser hun sig for at falde under EU-rettens arbejdstagerbegreb og dermed have krav på samme sociale ydelser som danske statsborgere i samme situation. På den ene side kan jeg sagtens forstå kvindens krav om ligebehandling efter EU-retten. På den anden side er det en bekymrende tanke, at et stigende antal europæiske unge nyder godt af det danske uddannelsessystem, får SU i fem år, og derefter vender tilbage til deres hjemland. Hvilke typer af sager behandles Københavns Retshjælp behandler de fleste typer sager. Dog behandles der ikke straffesager, sager vedrørende køb og salg af fast ejendom og erhvervssager. Hvis vi får en sag, som Retshjælpen ikke må behandle, kan vi i mange tilfælde henvise til relevant rådgivning andetsteds. Ofte er klienterne meget taknemlige, også når det drejer sig om generel rådgivning vedrørende det videre sagsforløb. Eksempel 1 En ung mand fra et ikke-europæisk land har taget en videregående, akademisk uddannelse i Danmark. Der er tale om en nyuddannet med en faglig viden, som danske arbejdsgivere higer efter. Desværre har den unge mand fået afslag på fortsat opholdstilladelse i Danmark. Jeg tænker over det paradoksale i, at man først betaler hele mandens uddannelse, for derefter at sende ham ud af landet. Heldigvis beder han kun mig tage stilling til, om han måske engang i fremtiden kan få opholdstilladelse. Professor Eva Smith holder tale på Københavns Rådhus i anledning af Retshjælpens 125-års jubilæum. Heldigvis er det jo ikke min opgave at tage stilling til disse spørgsmål. Jeg skal blot vurdere, om kvinden i den konkrete sag rent faktisk har krav på at modtage SU. Eksempel 3 En lejer har betalt et depositum på 10.000 kr. ved indflytningen i sin gamle lejlighed, men udlejer nægter at tilbagebetale dette ved fraflytning. I denne situation kan jeg hjælpe med at kontakte udlejer og med udgangspunkt i klientens beskrivelse af sagen forsøge at få pengene tilbage. Eksempel 4 En kvinde har fået afslag på permanent opholdstilladelse efter det nye pointsystem. Hun er akademiker, taler perfekt dansk, har haft fast arbejde i fem år og fremviser et brev fra sin arbejdsgiver, hvor denne beskriver, hvor glad man er for hendes indsats. Hun har bestået Stud. Jur. 1 – 41 perspektiv Københavns retshjælp indefra sørger for, at mennesker, der “ikkeRetshjælpen har midler til at benytte sig af advokat bistand, kan få hjælp ” ”danskhedstesten” og virker på alle måder yderst kompetent. Desværre må jeg informere kvinden om, at hun efter pointsystemet ikke kan få opholdstilladelse, før hun har udvist såkaldt aktivt medborgerskab ved i et helt år enten at være medlem af en bestyrelse, være på højskole eller lignende. Det er ikke altid, at vi kan hjælpe klienterne til det ønskede resultat, men ofte kan vi hjælpe dem på vej med rådgivning og vejledning. Hvem kommer i Retshjælpen Da klientellet i Retshjælpen er særdeles bredt, skal man som studerende indstille sig på, at der er stor forskel på, hvordan man forklarer en problemstilling, alt efter hvem man taler med. Ofte er der mange klienter med udenlandsk baggrund, så rådgivningen kan lige så vel foregå på engelsk som på dansk. I mange tilfælde har klienten selv en bekendt eller et familiemedlem med som tolk eller bisidder. Når man sidder over for en klient, er det vigtigt hurtigt at kunne danne sig et overblik over den pågældendes situation. I nogle sager, f.eks. om bolig og depositum mv., har klienten et stort overskud og sidder måske og laver sjov med dette og hint. I andre tilfælde kan man med det samme mærke, at alene det at møde op i Retshjælpen har været et stort skridt for klienten. I sager om opholdstilladelse kan man ved formidlingen af en negativ afgørelse få den nok ikke helt urigtige følelse af, at man fjerner klientens sid- 42 – Marts 2011 ste håb om en normal tilværelse. Det er dog vigtigt at notere sig, at man i de allerfleste sager først og fremmest er med til at give klienten håb om en retfærdig afgørelse. Uanset hvordan sagens udfald bliver, er de fleste klienter opmærksomme på, at vi yder frivillig bistand og er taknemmelige for indsatsen. Dette betyder, at konsultationerne med klienterne næsten altid ender med et smil. Student i Retshjælpen Der er rigtig mange gode grunde til at søge job som frivillig i Retshjælpen. Som sagseksemplerne viser, er mange af de problemer, man støder på i Retshjælpen ligeså politiske, økonomiske og sociale, som de er juridiske. Man får her en helt unik mulighed for at hjælpe mennesker, som står i en vanskelig si- tuation. Derudover kan man som studerende få et utrolig stort fagligt udbytte, idet man lærer at behandle sager inden for stort set alle retsområder. Samtidig møder man en bred vifte af spændende kollegaer. Måske netop fordi arbejdet er frivilligt, er der altid en utrolig god stemning, og som oftest bliver man efter arbejde og snakker dagens oplevelser igennem. I modsætning til mange andre studiejobs, har man som studerende et enormt ansvar. Man sidder alene med sin kollega og skal tage stilling til sager, der kræver stor indlevelsesevne og et skarpt juridisk overblik. Det er både en udfordring, en vedvarende læringsproces og en gave at arbejde i Københavns Retshjælp. Professor Eva Smith og overborgmester Frank Jensen på Københavns Rådhus i anledning af Retshjælpens 125-års jubilæum. ORDENTLIG • DYGTIG • UHØJTIDELIG • DIREKTE • ENERGISK FÅ INDBLIK I ET ADVOKATFIRMA MED STÆRKE VÆRDIER Mød os på JD’s Karrieredag den 4. marts eller klik ind på lettkarriere.dk LETT er blandt Danmarks førende fullservice-advokatvirksomheder. Vi tilbyder professionel rådgivning til det private erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er et af Danmarks ældste advokatfirmaer. I dag er vi 360 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus og Kolding. Vi glæder os til at møde dig! Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 fakultetets sider det juridiske Fakultets sider – marts 2011 Overgangen fra 2006-studieordning til studiereform 2011 Fra SG til GV Forhåndstilmeldte til Copenhagen Competition 2011 fakultetets sider Overgangen fra 2006-studieordning til studiereform 2011 Ved studiestart 2011 træder Studiereform 2011 i kraft. Studiereformen gælder kun for nye studerende. Studerende, der begyndte deres studie på 2006studieordningen, kan med andre ord også færdiggøre deres uddannelse på 2006-ordningen. I januar 2011 godkendte Studienævnet principperne for en overgangsordning fra 2006-studieordningen til studiereform 2011. Interview med studie- og karrierevejleder Sara Barbou des Places og fuldmægtig i Uddannelsesservice Susanne Vibeke Hansen om overgangsordningen. Studerende, der følger det ordinære studieforløb, kan altså også færdiggøre deres uddannelse på 2006-ordningen, men hvad hvis de bliver forsinket? Der er tænkt meget over, hvordan vi giver de nuværende studerende de bedste muligheder. Derfor er principperne bag overgangsordningen også, at alle studerende, der er begyndt på 2006-ordningen, også skal have mulighed for at færdiggøre deres studie på 2006-ordningen. Det betyder i praksis? I praksis betyder det, at alle studerende fortsat får 3 eksamensforsøg. Det ændrer sig ikke. I den sammenhæng vil vi gerne give 2 råd til de studerende: 1) Tag 46 – Marts 2011 jeres eksamener i forlængelse af undervisningsforløbet. Et år efter, at undervisningen på 2006-ordningen slutter, vil det stadig være mulighed for at gå til eksamener, men pas nu på med at udskyde jeres eksamener til sidste øjeblik. 2) Hvis I forsinkes, så vær opmærksomme på, hvornår eksamenerne bliver udbudt og i hvilken rækkefølge, det er klogest at tage dem. Fx kan det være en fordel at tage de eksamener, som man mangler på 1. år før de eksamener, som man mangler på 2. eller 3. år. Det er altid en god ide at kigge på, hvordan man tilrettelægger sit studieforløb bedst muligt – og det bliver ekstra vigtigt i forbindelse med udfasningen af 2006-studieordningen. I Studie- & Karrierevejledningen kan vi hjælpe de studerende med at sammensætte en studieplan - også en, der tager højde for overgangsordningen. Kommer der repetitionsundervisning? Også i forhold til repetitionsundervisning arbejder vi på at finde den bedste løsning for alle studerende, men det er endnu ikke endeligt besluttet hvor mange fag, der vil udbyde repetitionsundervisning. Hvordan får de studerende struktureret deres studieforløb bedst mulig, så der også tages højde for overgangsordningen? Besøg Studie & Karrierevejledningen Annekset i Studiegården Studiestræde 6 Tlf.: 35 32 35 10 Mail: [email protected] Personlige/telefoniske henvendelser: Hverdage kl. 10-13 Oversigt over fag og tidspunkt for sidste ordinære undervisning og eksamener på 2006-ordningen: 1. år: Juridisk Metode, Familie og Arveret: Ordinære undervisning og ordinære eksamener stoppede med vintereksamen 2010/2011. Folkeret, Forfatningsret og Formueret I: Ordinære undervisning og ordinære eksamener stopper med sommereksamen 2011. 2. år: Formueret II, Strafferet og straffeprocesret, Formueret III og Retshistorie: Ordinære undervisning og ordinære eksamener stopper med sommereksamen 2012. EU-ret: Ordinære undervisning og ordinære eksamener stopper med vintereksamen 2011/2012 3. år: Forvaltningsret, Formueret IV: Ordinære undervisning og ordinære eksamener stopper med vintereksamen 2012/2013. Retsfilosofi, Valgfag: Ordinære undervisning og ordinære eksamener stopper med sommereksamen 2013. Alle fag vil have syge- og reeksaminer. Fra SG til GV Med studiereform 2011 bliver alle nye studerende indplaceret i studiegrupper. Studiegrupperne får en central rolle for de studerendes læring. I den forbindelse tilknyttes alle 1. års hold en gruppevejleder (GV). Gruppevejlederens rolle bliver både at facilitere og understøtte studiegruppernes arbejde, men også at guide og vejlede i forhold til studietekniske spørgsmål, opgaver og faglige udfordringer. Gruppevejlederne tilknyttes det nye fag Studieteknik & læringsproces og får en bred faglig rolle på tværs af 1. års fagene. Det betyder samtidig, at den nuværende SG-ordning udfases. Fakultet ansætter gruppevejledere i løbet af foråret og stillingsopslag bliver offentliggjort på www.jobbank.ku.dk. Fakultetet håber, at rigtig mange vil søge. Stud. Jur. 1 – 47 fakultetets sider Forhåndstilmeldte til Copenhagen Competition 2011 Det Juridiske Fakultet har udsendt invitationerne til fakultetet forhandlingsspil Copenhagen Competition 2011, som i år afholdes fra den 29. november til 1. december. Fakultetet inviterer et lige antal universiteter fra OECD og ikke-OECD lande. Følgende universiteter har allerede takket ja til invitationen: Deltagerne i konkurrencen Hvert universitet deltager med et hold, der hver repræsenterer en fiktiv stat. Holdene kan frit bestemme deres egen politik og navnet på deres fiktive stat, men det fiktive land er forpligtet til at følge det "rigtige" lands tildeling som et OECD eller ikke-OECD-medlem. Universiteter fra ikke-OECD lande: National University of Singapore University of Cape Town United Arab Emirates University University of Ibadan Russian Academy of Justice Gujarat National Law University American University of Central Asia Haramaya University Peking University Årets case Verdens ledere er nået til enighed om at udarbejde en international traktat, der behandler spørgsmålet om adgang til fødevarer. Der er allerede opnået enighed om en række spørgsmål, men flere dilemmaer udestår stadig. De studerende i årets forhandlinger skal bl.a. forholde sig til, hvilken vægt GMO, økologi og ny teknologi skal have i traktatteksten samt beslutte, hvilken instans, der skal have kompetencen til at fortolke og håndhæve traktaten. Universiteter fra OECD lande: The Australian National University New York University University of California, Berkeley York University, Osgoode Hall Law School University of Copenhagen The Hebrew University Se hele listen over forhåndstilmeldte universiteter samt den egentlige case på www.copenhagencompetition.dk. Billeder fra Copenhagen Competition 2010 Departementsråd og ambassadør i Statsministeriet Bo Lidegaard modtog de skriftlige bidrag fra årets deltagere. Bogen tog han med tilbage til Statsministeriet. on Access to Food An international negotiation competition for law students Copenhagen 29 Nov - 1 Dec 2011 Live studio forud for finalen på Copenhagen Competition 48 – Marts 2011 Live transmission af Copenhagen Competition 2010 til Frue Plads Dommerpanelet i finalen på Copenhagen Competition Lene Andersen, Vice President, Global Health Partnership, Novo Nordisk A/S i live studio Forhandlingerne i Festsalen Vinderholdet af Copenhagen Competition fra Hebrew University of Jerusalem Stud. Jur. 1 – 49 VI TROR PÅ, AT STJERNER LYSER BEDST I FLOK… … DERFOR VIL VI GERNE HAVE FLERE MED PÅ HOLDET Norrbom Vinding går op i sammenhæng. Det betyder, at vi har musketerånd og kan lide hinanden. Vi sætter kvalitet i arbejdslivet højt og har respekt for, at det gode råd kan komme fra alle led i kæden. Nu søger vi nye kollegaer: Norrbom Vinding er Skandinaviens største og Danmarks førende advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi har også et ekspertteam inden for IP og patenter. Fuldmægtige Vores fuldmægtige står i mesterlære. Du bliver anset for en værdig sparringspartner for de partnere, som du samarbejder med. Du møder topprofessionelle klienter, og du lærer at bruge juraen i helhedsorienterede løsninger. Vi rådgiver en lang række af landets mest interessante offentlige og private virksomheder. Har du et højt fagligt niveau og et stort engagement, er du meget velkommen til at kontakte Mariann Norrbom eller Inge Aas Lawaetz på 35 25 39 40 Amerikakaj Dampfærgevej 26 2100 København Ø Tel +45 35 25 39 40 [email protected] www.norrbomvinding.com aktuelt Interview med Ole Krarup Interview med advokat, professor og forhenværende EU-parlamentariker Ole Krarup til den store børneflok har Ole Krarup 14 børnebørn. Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Tirsdag den 11. januar 2011 afsagde Højesteret dom om, at 28 sagsøgere har retlig interesse i at få prøvet, om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten skulle have været til folkeafstemning. Sagsøgerne er repræsenteret af EUmodstandens grand old man, Ole Krarup. Stud.Jur. har mødt den erfarne idealist, der kan kalde sig advokat, professor og forhenværende EU-parlamentariker. Et hyggeligt kystbanehjem Ole Krarups hjem i Helsingør har en stor have og udsigt til vandet. Det første, man får øje på, når man ankommer til huset, er en postkasse med usædvanligt mange navneskilte. Mens jeg lister rundt foran huset for at finde ud af, hvilken indgang jeg skal bruge, forsøger jeg at gennemskue, hvem disse navne tilhører, og hvorfor de er inddelt i grupper på postkassen. Jeg når ikke at finde svaret, før jeg bliver modtaget af en lun, piberygende Ole Krarup, der sammen med sin kat Isa lukker mig ind ad terrassedøren. De ser begge ud til at nyde livet. Jeg er ikke i tvivl om, at 12 års medlemskab af Europaparlamentet og en lang række store retssager har sat Ole Krarup i stand til at værdsætte en tilværelse, som for mange andre kan virke hård og besværlig. Forklaringen på postkassens mange navneskilte viser sig at være, at Ole Krarup har en kone, fem børn og to stedbørn. I tillæg På trods af, at Ole Krarup har levet et liv med rejser, retssager og medieopmærksomhed, virker han som et familiemenneske. Han fortæller om sin far, der var stor tilhænger af EU, og som skrev tekster om det gamle Rom. Han fortæller om sit barnebarn, der elsker at fotografere. Han fortæller også om sin ikke-juridiske hovedbeskæftigelse, som er at spille violin. ”Det er en enstemmig afgørelse. Den siger, at vi har en væsentlig interesse i at få påstandene prøvet, og at det ikke har været nødvendigt at dokumentere, at vi er personligt berørt.” En EU-modstander i Europaparlamentet Et ikke helt ringe antal medlemmer af Europaparlamentet består af modstandere af EU. Selv om Ole Krarup tilhørte denne type af parlamentsmedlemmer, har han været glad for at sidde i parlamentet, selvfølgelig dels fordi han havde indflydelse, men også fordi han fik inputs. ”Man henter meget med hjem. Jeg sad i forskellige udvalg, der arbejdede med retlige og indre anliggender, og det lærte jeg meget af. I udvalgene oplevede jeg systemet indefra og så, hvordan retsakterne blev til.” Krarup pointerer udbredelsen af lobbyvirksomhed som en karakteristisk faktor ved det politiske system i EU. ”Det er jo ikke noget, der kommer i offentlig- hedens søgelys”, smiler han og understreger samtidig, at lobbyaktiviteterne løbende sætter stribevis af afgørende spor i EU. Det er karakteristisk for grupperne i Europaparlamentet, at der er store forskelle på deres medlemmer indbyrdes, både i forhold til holdninger, men også i forhold til arbejdsmetoder og fremgangsmåder. Krarup sad en overgang i gruppen L'Union pour l'Europe des nations, der talte flere ærkekonservative engelske medlemmer, som samtidig var medlemmer af partiet United Kingdom Independent Party. ”Det var underholdende, og det krævede en betydelig humoristisk sans”, siger Krarup efter at have udtalt det engelske partinavn med overdreven britisk accent. Krarup skiftede hurtigt fra L'Union pour l'Europe des nations til venstrefløjsgruppen Gauche unitaire européenne/ Nordic Green Left, hvor han trivedes betydeligt bedre. ”Vi havde nogle meget spændende debatter. De sydeuropæiske parlamentarikere har på mange punkter en helt anden dagsorden, end vi har i de nordiske lande. Det gav mig megen indsigt i den diversitet, der eksisterer i den retlige struktur blandt medlemslandene.” I dag lever Krarup en mere tilbagetrukken tilværelse, men han er på ingen måde gået på pension. Ud over at føre sager mod stats- og udenrigsministeren om brud på grundloven tager han del i den politiske debat, og Enhedslisten har sågar valgt ham som Helsingør-kredsens kandidat til næste folke- Stud. Jur. 1 – 51 aktuelt Interview med Ole Krarup tingsvalg. I disse måneder er det dog særligt sagen om Lissabontraktaten, der fylder i Krarups univers. Samme historie som i 1996? Det følger af grundlovens § 20, at suverænitetsafgivelse i nærmere bestemt omfang kan ske ved lov, men at vedtagelsen af en lov, hvorved der afgives suverænitet, kræver et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, skal vedtagelsen ske ved folkeafstemning. Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten havde ikke tilslutning fra fem sjettedele af folketingets medlemmer. I 1996 anlagde 12 borgere sag mod statsministeren med påstand om, at Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten var i strid med grundloven. Sagen om Maastrichttraktaten blev afvist af landsretten som følge af manglende retlig interesse, hvorefter Højesteret valgte at hjemvise sagen til realitetsbehandling. Præcis samme historie som i den aktuelle sag om Lissabontraktaten. Der er dog den forskel mellem de to sager, at tiltrædelsen af Maastrichttraktaten skete ved folkeafstemning, mens tiltrædelsen af Lissabontraktaten som nævnt skete ved simpelt folketingsflertal. Tiltrædelsen af Maastrichttraktaten gav derfor ikke anledning til problemer i forhold til grundlovens § 20. Sagsøgerne i Maastrichtsagen mente imidlertid, at suverænitetsafgivelsen var så ”ubestemt”, at tiltrædelsen krævede en grundlovsændring efter § 88. Maastrichtsagens realitet blev prøvet ved både landsretten og Højesteret, og resultatet af Højesterets dom blev, 52 – Marts 2011 at tiltrædelsen af Maastrichttraktaten ikke var i strid med grundloven. Lissabonsagens jura For at forklare de juridiske problemstillinger i Lissabonsagen, starter Krarup i Højesterets præmisser i dommen fra 12. august 1996 om retlig interesse i Maastrichtsagen. ”Her skar Højesteret igennem og brugte de præmisser, som også var afgørende i den her sag. Efter præmisserne er der søgsmålsret, hvis sagen har væsentlig betydning eller generel og indgribende betydning, som Højesteret udtrykker sig, for alle danskere.” I Lissabonsagen er disse krav opfyldt. ”Det er en enstemmig afgørelse. Den siger, at vi har en væsentlig interesse i at få påstandene prøvet, og at det ikke har været nødvendigt at dokumentere, at vi er personligt berørt.” Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på én af de påberåbte konsekvenser af tiltrædelsen af Lissabontraktaten: Danmarks manglende vetoret. ”Der er også andre indgribende konsekvenser, og det er derfor ikke rigtigt, når Højesteret kun lægger vægt på det ene punkt, men Højesteret tillægger det helt afgørende betydning, at beslutningsproceduren er ændret på afgørende punkter. Efter det hidtil gældende traktatgrundlag kræver rådsafgørelser altid enstemmighed. Det vil sige, at Danmark har vetoret. På en lang række områder går man nu over til flertalsafgørelser. På grund af Danmarks størrelse, får Danmark derfor en meget lille stemme.” Det kan på ingen måde udelukkes, at også andre konsekvenser af tiltrædelsen har en generel og indgribende betydning for danskerne, idet Højesteret hjemviser ”allerede på grund af” den ændrede beslutningsprocedure. Sammenhæng mellem afvisningssagen og realitetssagen? Jeg spørger Ole Krarup, om der kan tænkes at være en sammenhæng mellem sagen om søgsmålsret og realitetssagen om tiltrædelsen af Lissabontraktaten. ”Det er der lidt delte meninger om. Man kunne jo godt forestille sig, at punktet om den ændrede beslutnings- procedure i virkeligheden er en endelig fuldbyrdelse af suverænitetsafgivelsen efter grundlovens § 20.” Ole Krarup uddyber årsagen til, at den ændrede beslutningsprocedure spiller så stor en rolle i sagen. ”Så længe man har snor i ministeren, og der kræves enstemmighed, er suverænitetsafgivelsen ikke så effektiv og definitiv, som den er, når man går over til flertalsafgørelser. Men der er en række andre punkter, som vi nok tager frem under realitetssagen.” Af disse punkter kan nævnes den ifølge Krarup meget vidtgående og ubestemte karakter af traktatens artikel 352. Derudover påberåber Krarup sig det ubestemte, men meget væsentlige Charter om Grundlæggende Rettigheder, der har samme status som selve traktatteksten. Og Krarup stopper ikke her. ”Så er der forrangsprincippet, som for første gang er skrevet ind i selve traktatteksten. Desuden har EU nu traktatkompetence på alle medlemsstaters vegne”. I det omfang traktatkompetencen overdrages eller forstærkes, sker der ifølge Krarup en overdragelse af den beføjelse, som efter grundlovens § 19 tilkommer ”kongen” og dermed rigets myndigheder. Krarup peger også på medlemsstaternes domstoles pligt til at forelægge EU-domstolen præjudicielle spørgsmål samt pligten til at lægge EU-domstolens svar til grund. ”Hellere for mange punkter end for få. Det er jo princippet i almindelig civilproces, i hvert fald hvis du spørger mange advokater”, siger Ole Krarup med et smil på læben. Den oprindelige principale påstand om, at tiltrædelsen af Lissabontraktaten kræver en grundlovsændring efter § 88 er dog frafaldet. ”Det har vi opgivet, for så bliver sagen for vidtløftig. Det er tilstrækkeligt, at tiltrædelsesloven er vedtaget i strid med § 20.” ”Under alle omstændigheder ender sagen i Højesteret" Konsekvenserne af et brud på § 20 Nok har de 28 sagsøgere fået Højesterets ord for, at de har søgsmålsret. Ud fra en politisk betragtning er det imidlertid langt mere spændende at få svar på, hvad konsekvenserne vil være, hvis sagsøgerne vinder selve realitetssagen og får rettens ord for, at Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten er i strid med grundlovens § 20. ”Konsekvensen vil i hvert fald være, at den danske tiltrædelse er statsretligt ugyldig. Derefter er der flere muligheder. Man kan forsøge en ny ratifikationsprocedure og vedtage tiltrædelsesloven efter § 20 – men”, siger Ole Krarup og holder en lang pause, ”det tør de ikke. Den kommer aldrig igennem”. Ifølge Krarup har man simpelthen konstrueret traktaten på en måde, så den overlader mest mulig kompetence fra de danske myndigheder til EU uden at skulle til folkeafstemning. ”Jean-Claude Piris, som er leder af Rådets juridiske tjeneste, har gennemgået hele den danske grundlov for at komme tættest muligt på denne grænse”. Grunden til at den danske grundlov har været særligt problematisk i forhold til traktaten, er, at Danmark og Irland er de eneste medlemslande, hvis grundlove kræver en folkeafstemning i tilfælde af suverænitetsafgivelse. At man, som Krarup udtrykker det, har haft til formål at komme så tæt på Forfatningstraktaten som muligt uden en folkeafstemning, spiller ifølge Krarup ingen rolle i forhold til anvendelsen af § 20. ”Her er det afgørende, om der er afgivet suverænitet”, siger Krarup. Hvornår får vi en afgørelse? Ole Krarup er af den opfattelse, at modparten ikke har specielt travlt med at få sagen igennem. ”Vi vil derimod gerne have den fremskyndet mest muligt. Det kan nemt blive ’post festum’, hvis sagen trækker ud i indtil flere år. At Lissabontraktaten har været i funktion længe, kan muligvis få en betydning for sagen, uanset om vi statsretligt set uden tvivl skal begynde forfra med en folkeafstemning.” Da der endnu ikke har været skriftveksling om sagens realitet, skal der bruges tid og arbejde på at lave processkrifter, så der kommer til at gå mindst nogle måneder, før sagen kan hovedforhandles. ”Under alle omstændigheder ender sagen i Højesteret, for hvis regeringen bliver dømt, vil de appellere, og det samme vil vi, hvis regeringen bliver frifundet”, siger Ole Krarup. Tirsdag d. 15. marts afholder Juridisk Diskussionsklub et debatarrangement, hvor Ole Krarup og sagsøgernes advokat Karen Dyekjær vil debattere sagen med Kammeradvokat Karsten HagelSørensen i Alexandersalen. Stud.Jur. opfordrer stærkt vores læsere til at overvære debatten. Stud. Jur. 1 – 53 Barguide Er du en af de mange, der ofte står foran Jurahuset kl. 00.10 efter en fredagsbar og altid ender derhjemme, fordi du ikke ved, hvor du skal forsætte dine natlige eskapader? Fortvivl ej, Stud.Jur. guider dig til en bytur, du sent vil glemme. Floss Har du ikke har fået nok af billige flaskeøl og trænger til lidt trashet værtshusstemning og en afvænning fra Rihanna er første stop på vejen Floss. Her kan du spille pool, mens du maler graffiti på væggene og lytter til stamkundernes røverhistorier. Floss Larsbjørnsstræde 10 1454 KBH K Rio Bravo Hvis du stadig kan stå på benene, og skal have stillet din nattesult inden du kollaps må Rio Bravo på Vester Voldgade være d sidste stop. Her serverer køkkenet dansk klassiker, som stegt flæsk med persillesovs, hele natten. Rio Bravo Vester Voldgade 86 1552 KBH V l ser, dit ke - Andys Når klokken har ramt 5, og du har en kvart liter alkohol pumpende i blodet, tror du måske, at det er på tide at vende hjemad mod trygge rammer og din lune seng – dog slutter en rigtig bytur aldrig uden et smut forbi Andys. Det legendariske morgenværtshus synes at have eksisteret for evigt, og her finder du et rigt udpluk af alle byens børn og en fantastisk stemning. Andys Gothersgade 33 1123 KBH K Byens Kro Når du har brugt denne måneds SU på drinks og damer, så ryk de få skridt over på Byens Kro og overgiv dig til den prætentiøse københavnerstemning, der nu engang hersker. Her er alkoholikerne jaget ud til fordel for en overflod af fashion-folk, der diskuterer den kreative klasses næste skridt, mens de sipper guldøl og fernet branca Byens Kro Møntergade 8 1116 KBH K Zoo Bar & Kitchen Når du bliver træt at tobaksrøg og hvisken om øretæver, så kryds indre by for at nå til Zoo bar, der langer syndige men dyre drinks over disken. Dog må Stud.Jur. oplyse, at Zoo Bar er favorit spot for diverse ”smarte” advokatfuldmægtige, og den ”overdrevet lækre ” fyr, du snavede i baren, er højst sandsynlig din nye formueretsmanuduktør. Zoo Bar & Kitchen Sværtegade 6 1116 KBH K LETT CULPA CUP 2011 Juridisk Diskussionsklub inviterer i samarbejde med Lett Advokatfirma til den årlige LETT CULPA CUP søndag den 13. marts kl. 10.00 i Nørrebrohallen. Denne legendariske indendørs fodboldturnering, som nu kører på 5. år, er forbeholdt de jurastuderende på KU og JD’s faste støttemedlemmer. I år udvides der med 4 hold, så turneringen i alt gør plads til 24 hold. Et hold kan sammensættes af både piger og drenge og skal bestå af 4-7 personer. For både spillere og tilskuere vil der dagen igennem være gratis kaffe fra vores espressovogn, sandwich og sodavand og konkurrencer med fede præmier. TILMELDING Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet og kan ske frem til d. 10. marts kl. 12.00 ved at sende en mail til [email protected] med holdnavn og antal spillere. Læs mere på: www.jdku.dk Lett Advokatfirma www.lett.dk studieliv FC Culpa i Afrika FC Culpa mere end bare fodbold - nu også i Afrika! Skrevet af Andreas Schnoor Midt inde byen ligger en stor fodboldbane. Græsset er ganske vist lidt mangelfuldt, og banen måske ikke den mest lige af alle, men den er der. Hvad der ikke var, var muligheden for byens skoler og alle deres elever til at konkurrere indbyrdes, men ikke mindst muligheden for kammeratskab på tværs af skolerne. Kald mig bare Andreas eller Schnoor. Jeg er fodboldspiller og træner i FC Culpa. Jeg læser på kandidaten, men sidste efterår pakkede jeg et par jurabøger og flyttede til Uganda, Afrika. Jeg lavede en masse frivilligt arbejde for Ungdommens Røde Kors ved siden af studiet, og takket være FC Culpa havde jeg muligheden for at skabe en række gode oplevelser for de afrikanske børn, der alt sammen kulminerede i en fodboldturnering for ugandiske skoleelever. Under mottoet: ”To us football is: a universal language to promote friendship formation, a way of gathering people of all ages and social backgrounds in union, an opportunity to give the youth joyful moments especially in times of difficulty, about mutual respect for each other and FAIR PLAY” lykkedes det FC Culpa at samle de 4 største skoler,og give deres elever en fodboldoplevelse for livet. Et sådan projekt var bestemt ikke uden udfordringer. Kulturelle elementer spillede ind, og det hændte at elever blev revet så meget med af spændingen, at de var klar til at ty til fysisk vold for at vinde kampen. Men også lange diskussioner om fortolkninger af regler eller sikkerhed for eleverne var ved at få de grå hår til at sprænge frem. Men et gennemsnit på 100-500 tilskuere pr. kamp, hvor eleverne løb jublende på banen hver gang der bliver scoret et mål, og en bys gader blev lyst op af drenge og pige skrål fordi neop deres skole havde vundet, gør at man sidder tilbage med et stort smil. FC Culpa støtter fodbolden i Afrika I den lille by Kamuli nord for Jinja i Uganda har FC Culpa været hovedsponsor for en fodboldturnering, hvor 4 pigehold og 4 drengehold i aldersgruppen 12-20 år har dystet om at vinde ’The Kamuli Red Cross Cup’. Stud. Jur. 1 – 57 studieliv FC Culpa i Afrika Når man stod midt i passionen for fodbolden, og samtidigt mærkede spændingen i de unge elever, når de blev præsenteret for deres medstuderende midt på banen, så kunne man ikke lade være med at undres over, hvor meget sådan en klump af læder med luft kunne gøre ved folk. Politiet måtte sågar være til stede under finalen. Kampe og resultater blev kommenteret i lokalradioen med det resultat, at skoler længere væk forhørte sig om muligheden for at deltage. Og pludselig hvor skolerne normalt talte om indbyrdes rivalisering, talte man nu om et fælles by-hold, hvor elever fra alle skoler kunne deltage. FC Culpa ville meget gerne støtte mit ophold i Uganda, og allerede inden jeg tog af sted, fik jeg en stak bolde og nogle fløjter med i bagagen. Disse bol- 58 – Marts 2011 de vakte stor lykke på vores ungdomslejrer, og jeg tænkte, der måtte være mere, man kunne gøre med en fodbold. Jeg kontaktede derfor efterfølgende FC Culpas bestyrelse endnu og vupti - en fodboldturnering var i gang efter endnu en omgang støtte fra FC Culpa. Takket være hovedsponsoratet fra Gorrissen Federspiel var det muligt for FC Culpa at støtte dette projekt. des man et par gange om ugen i græshøjde med en fodbold. FC Culpa handler ikke kun om fodbolden. Det handler om fællesskab og sjove oplevelser, der kan deles med ens medstuderende. Om du er jordens dårligste eller den næste brasilianske Ronaldo spiller ingen rolle, det vigtigste er blot et smil og din lyst til mere end jurabøger. FC Culpa - kammeratskabet Personligt synes jeg, der mangler sociale tilbud på jurastudiet, og for mig og over 100 andre kvindelige og mandlige spillere er der ingen tvivl om, at FC Culpa er det bedste sociale tilbud på jurastudiet, hvis ikke på hele Københavns Universitet. Jeg og alle de andre studerende fra FC Culpa glæder os til at møde dig. Lave en tunnel, grine af det over øllen bagefter, og efterfølgende prøve det af igen til næste fredagsbar eller JD fest. Til sidst skal derfor lyde endnu en opfordring om at kigge ud til os! Netværket er der - Du sidder med studerende, der er yngre og ældre end dig selv. Fra første semester til sidste, mø- www.fcculpa.dk Vi søger folk med et skarpt blik. kAmmerAdVokAten søger de bedste kammeradvokaten er en privat virksomhed, der arbejder professionelt og målrettet på at være den bedste advokat for staten. Vi afslutter mere end 1.000 retssager om året og dækker et bredt spektre af forskellige retsområder og sagstyper. der er stor efterspørgsel på vores evner, og vi har travlt. Vi forventer, at behovet for advokatbistand vil stige i fremtiden som følge af den stigende retsliggørelse af samfundet. mange af vores sager er principielle og har vidtrækkende betydning for det danske samfund. Vores arbejde ska- ber ofte grundlag for den rette praksis fremover. derfor er det afgørende, at vi har en høj etik og integritet. Vi skal til hver en tid kunne stå inde for kvaliteten af vores arbejde. ledelsesmæssige, forretningsmæssige og personlige kompetencer. Alt sammen for at sikre, at vi er en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi arbejder konstant på at sikre et højt fagligt niveau. Vores advokater bliver udstationeret i ministerier, domstole og andre institutioner for at videndele, netværke og forstå klienternes arbejdsgange. samtidig har vi fokus på at tilbyde vores medarbejdere et internt talentprogram, der indeholder udviklingsmuligheder inden for faglige, læs mere om os på www.kammeradvokaten.dk vi noterer JD noterer at vi skriver 2011 at det er et nyt år at JD har fået ny bestyrelse at DR’s bestyrelse har valgt ny generaldirektør at hun er selvfølgelig er jurist at jurister er suveræne til ski og druk at vi er langt bedre end både købmænd og de rigtige økonomer at dette blev bevist i Val T at solen skinnede i alperne at solen altid skinner til fredagsbar at KU’s intranet ikke kører på skinner at en ung KU forskerinde har rod i forklaringerne at en del gamle mænd godt kan lide unge forskerinder at den tidligere chefredaktør også godt kan lide yngre kvinder at Danmark har mistet den største chefredaktør alt for tidligt at Stud.Jur. mistede sin forhenværende chefredaktør alt for sent at vi vil savne dig Tøger at det er på tide at komme videre Thomas at det altid er på tide at have det sjovt at JD levede op til dette til semesterstartsfesten at vi sejlede rundt på Søpavillonen at vi sejler et godt semester i møde at dette møde med Stud.Jur. hermed er ophævet 60 – Marts 2011 støttemedlemmer Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab Untitled-2 1 14/11/08 13:51:09 Standardstøttemedlemmer kalender Forår 2011 03 Marts 04 April 04. JD’s Karrieredag 01. Fredagsbar 04. Fredagsbar 05. Karnov Bingo 13. LETT Culpa Cup 13. International Middag 15. Debatarrangement om 15. Fredagsbar Lissabon – sagen, kl. 17.15 18. Fredagsbar 29. Fredagsbar 23. Jazzaften 31. Informationsmøde hos Bruun & Hjejle Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer. jds bestyrelse 2011 Formand Linnea Clara Klingberg-Jensen [email protected] Kasserer Sune Høyer Foreningsansvarlig Anne Cathrine Brorsen Klubmester Mikkel Vibe [email protected] [email protected] [email protected] Stud.Jur. redaktør Gustav Krohn Schaldemose Fredagsbaransvarlig Mathias Tronier [email protected] [email protected] Frederik Kielland Stud.Jur. redaktør Sarah Klaper Studiebesøgs ansvarlig Kristina Klem [email protected] [email protected] [email protected] Workshopansvarlig Rasmus Hvid Niemann Eventansvarlig Sarah Josefine Maagensen International ansvarlig Sofie Dreyer Mikkelsen [email protected] [email protected] [email protected] Støttemedlemsansvarlig Nikoline HallingOvergaard [email protected] PR-ansvarlig Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K Stud.Jur. – nr. 1 • marts 2011