nr. 2 / april 2015 – 77. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Lykke Friis:
DET ER EN GAVE
AT HAVE TO SPROG
OG TO KULTURER
Tema:
FERIE I SYDSLESVIG
2
nr. 2 / april 2015
INDHOLD
DET ER EN GAVE AT HAVE
TO SPROG OG TO KULTURER
Hun har om nogen dansker vendt sin dansk-tyske
baggrund til en fordel i sit professionelle liv. Det har
været et bevidst valg, som ligeså godt kunne være
gået helt anderledes. Interview med prorektor ved
Københavns Universitet, Lykke Friis.
SIDE 4
GEMTE (ELLER GLEMTE)
OPLEVELSER I NÆROMRÅDET
Hold ferie i Sydslesvig! I dette tema om ferie
i Sydslesvig giver vi de bedste tips videre fra
Grænseforeningens medlemmer.
God læselyst – og god tur!
SIDE 8
LÆS OGSÅ
SIDE 16 SÅDAN LIGGER LANDET
SIDE 18 KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE SKAL IKKE PÅ MUSEUM
SIDE 19 TÆNK ENGANG
SIDE 20 DEN DANSKE USKYLD OG ANTIHUMANISMEN
SIDE 24 GRÆNSELANDETS FREMTID
SIDE 27 VI SER IKKE MULIGHEDERNE
WWW.GRÆNSEN.DK
NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT
nr. 2 / april 2015
LEDER
POLITIK ER MERE END JURA
Af Mette Bock, formand
Politik handler om magt. Om jura.
Om legalitet. Men politik, som aldrig
løfter sig over paragrafniveauet, gør det
vanskeligt for mennesker at leve et liv i
forskellighed.
Den 29. marts var det 60 år siden, København-Bonn Erklæringerne blev underskrevet. Det er ikke museale dokumenter, der har overflødiggjort sig selv. Mindretallenes grundlov
rummer fortsat dyb indsigt og burde inspirere langt flere i en
verden fyldt med konflikter mellem flertals- og mindretalsbefolkninger.
For nylig havde Grænseforeningen inviteret knap 200 afgangselever fra de to danske gymnasier i Sydslesvig til Christiansborg for at diskutere København-Bonn Erklæringerne.
De unge elever havde forberedt oplæg til den politiske debat,
og med henvisning til erklæringerne kritiserede de skarpt
den danske regerings beslutning sidste år om at ændre de
sydslesvigske studenters adgangsbetingelser til det danske
uddannelsessystem. Med de nye regler blev de betragtet som
tyske studenter på trods af, at de unge har gået på danske
gymnasier og er blevet undervist på dansk i 12 år. Heldigvis
er Uddannelses- og Forskningsministeriet netop kommet til
fornuft og har forstået, at de unge mindretalsdanskere skal
vurderes på et helt specielt grundlag – og ikke på baggrund
af et bredt, tysk gennemsnit.
Løfter vi blikket, er det min faste overbevisning, at den
danske udenrigsminister altid bør have et eksemplar af erklæringerne med sig i baglommen, når han besøger verdens
brændpunkter. Kansler Merkel kunne også med fordel have
haft erklæringerne med i tasken, da hun bidrog til forhandlingerne om våbenhvile i konflikten mellem Ukraine og
Rusland. Konflikten handler om storpolitik, javel. Men også
om mindretalspolitik. Våbenhvile er første skridt. Men hvad
skal der til for at skabe stabilitet og fredelig sameksistens
mellem flertal og mindretal i det lange perspektiv? Ingen
konflikter er ens, og der gives ingen enkle opskrifter. Men vi
kan lære af historien.
København-Bonn Erklæringerne blev ikke modtaget med
begejstring i 1955. Jyllands-Posten betegnede dem i en leder
den 31. marts 1955 som Kejserens nye Klæder. Kritikken gik
på, at erklæringerne ikke indeholdt noget, der ikke i forvejen
stod i den vesttyske grundlov, den Slesvig-holstenske landsstatut eller i Kiel-erklæringen.
Det er juridisk betragtet korrekt. Men virkningshistorien
har vist, at Jyllands-Posten alligevel tog fejl. Erklæringerne
blev et afgørende vendepunkt. De viste en retning ved at
udtrykke den moralske forpligtelse, som de to lande pålagde
sig selv. På grund af den dybe mistillid kunne der ikke blive
tale om en traditionel traktat i form af ét stykke papir med
de to landes forpligtende underskrifter. Danskerne frygtede
tysk indblanding i danske forhold. Derfor blev det til to stykker papir. Til et “Vi vil” i stedet for et “I skal”. Deri ligger en
afgørende forskel.
Fredelig sameksistens forudsætter overalt på jorden og til
enhver tid, at mindretallene accepterer og respekterer den
jurisdiktion, der gælder i det land, de opholder sig. Men det
forudsætter også, at flertalsbefolkning og regering behandler
mindretallene generøst og med respekt for, at der må tages
Fredelig sameksistens
forudsætter overalt på jorden og
til enhver tid, at mindretallene
accepterer og respekterer den
jurisdiktion, der gælder i det
land, de opholder sig
særlige hensyn. Retten til at udtrykke sig på eget sprog, at
blive hørt politisk og at dyrke egen tro og kultur er afgørende
for vellykket integration og fredelig sameksistens.
Hverken sindelag eller sameksistens kan tvinges. Her rækker juraen ikke. Det handler om vilje, generøsitet og det åbne
møde med det anderledes, som er så forbistret vanskeligt.
Mennesket bliver til stadighed dygtigere, men tilsyneladende aldrig klogere. Gang på gang opfinder vi nye svar i
stedet for at lade os inspirere af historien.
Vi kan blive klogere af den indsigt, som København-Bonn
Erklæringerne udtrykker. Hvis vi tør og vil.
3
4
nr. 2 / april 2015
nr. 2 / april 2015
5
DET ER EN GAVE
AT HAVE TO SPROG
OG TO KULTURER
Hun har om nogen dansker vendt sin dansk-tyske
baggrund til en fordel i sit professionelle liv. Det har
været et bevidst valg, som ligeså godt kunne være
gået helt anderledes. Interview med prorektor ved
Københavns Universitet, Lykke Friis.
Af Lotte Dahlmann
“Jeg har altid opfattet det at have to nationaliteter som en gave.
Det er en gave at have to sprog, to kulturer – og at have det udsyn.
Jeg er vokset op med, at du godt kan have to identiteter. For mig
har det aldrig været et nulsumsspil men altid et plussumsspil.”
Der bliver speed-snakket som altid, når Lykke Friis engagerer sig i en diskussion. Sådan er hun kendt af de fleste danskere. De husker hende også som EU-specialist, tysklandsspecialist og klimaminister for Venstre under Klimatopmødet
i København i 2009. De fleste har også gennemskuet, at hun
elsker fodbold – og hepper på Bayern München og Tyskland.
Sympatien for det tyske fodboldhold skyldes familieforholdene. Far var dansk og mor tysk, og Lykke Friis har aldrig lagt
skjul på sit forhold til Tyskland. Det gentager hun i dag:
“Jeg er helt dansk, selvom jeg er halvt tysk”, siger hun helt
selvfølgeligt.
Specialerne har hun læst sig til, men at hun skulle udvikle
sig til at være den foretrukne ekspert i medierne om især
tyske forhold, det skyldes til dels hendes ophav. Men ikke helt
på den måde, man skulle tro. Der er tale om et bevidst tilvalg:
En livsbane udstukket af en fandenivoldsk oprørstrang i
Lykke Friis – og hendes far.
INTET VAR GIVET PÅ FORHÅND
Lykke Friis’ far, Hans, voksede op i Aabenraa, hvor hendes farmor
under Anden Verdenskrig var aktiv i modstandsbevægelsen mod
nazisterne. De følelser fyldte stadig meget for farmoderen efter
befrielsen, og hun var med Lykke Friis’ ord direkte tyskerfjendsk.
6
nr. 2 / april 2015
“Hun sagde til min far, da han kom
hjem med min mor, som var fra Kiel:
Når nu du vil giftes med en udlænding,
hvorfor skulle det så lige akkurat være en
tysker!
Jeg reagerede som jeg tror, de fleste
børn gør: Du skal ikke kritisere min mor!”
Lykke Friis voksede op på Sjælland og
gik fra 6. klasse på den dansk-tyske Skt.
Petri Skole i København. Hun var derfor
langt fra grænselandet, hvor modsætningerne mellem danskere og tyskere trivedes helt frem til 1990’erne. Ikke desto
mindre kan hun huske forskellige optrin,
hvor hendes delvist tyske baggrund blev
kommenteret:
også voldsomt meget i skolen. Vi havde
en lærer (Uri Yaari), der som jøde havde
overlevet Auschwitz, så vi diskuterede hele
tiden den kollektive skyld: Var vi selv skyldige? Hvorfor var der ikke flere, der sagde
fra under nazismen; og vidste de ikke, at
jøderne blev gasset? – Alle sådanne emner.
Når jeg tænker tilbage på det, er det egentlig
tankevækkende, hvor meget tid vi brugte på
det. Men det gjorde vi altså, og derfor fik jeg
et meget afklaret forhold til disse ting. Jeg
har taget de debatter og kan forholde mig til
den tyske histories skyggesider. Her var jeg
meget inspireret af Richard von Weizsäcker
(tysk forbundspræsident fra 1984-94, som
døde 31. januar 2015, red.). Han sagde: Der
er ikke kollektiv skyld men
et individuelt
ansvar. Og der
er et individuelt
ansvar for, at
det ikke skal ske
igen.
Jeg oparbejdede en
fascination
for det tyske,
og jeg havde
på et tidspunkt holdningen: Kan I slet ikke
se det!!?? Og det er sandt, at jeg aldrig har
lagt skjul på min kærlighed til det tyske.
Jeg ifører mig den tyske landsholdstrøje og
kører rundt med det tyske flag – og så må vi
tage debatten. Ikke mange andre danskere
dyrker Tyskland ligeså passioneret, så det
er nok forklaringen på, at jeg har fået den
profil, jeg har”, siger Lykke Friis og ler.
nedarvet fra generation til generation.
Hvad tror du er forklaringen på det?
“Det har du ret i. Min far reagerede
fuldstændig modsat, og det har naturligvis præget mig. Jeg kunne sagtens være
vokset op i et hjem, som vendte alt tysk
ryggen. Havde han reageret anderledes,
så var det her interview måske aldrig
blevet aktuelt, for så havde jeg ikke haft
det samme forhold til Tyskland. Og der er
da mange, som har to nationaliteter, men
som aldrig dyrker den ene.”
Du har altså oplevet smerten, men du har
haft en fandenivoldsk tilgang til det?
“Ja, jeg står ved min baggrund! Jeg er stolt af
Tyskland, ligesom jeg er stolt af Danmark.
Og så er der elementer ved begge lande,
som jeg er mindre stolt af, men sådan er det
jo med nationalitet – på godt og ondt.”
Er tysk det nye sort?
“Ja absolut! Det er da lidt interessant, at
de unge nu bruger udtryk som übercool,
og vi har en Cafe Gefährlich i Danmark! Så
det er gået fra, at tysk var noget, man ikke
ville røre med en ildtang og til, at vi nu
nærmest vil planke det tyske brand.”
Hun holder en lille pause og fortsætter:
“Men der hvor det så bare ikke slår igennem – trods interessen – er på danskernes lyst til at lære tysk. De stormer ikke
ind på universitetet, eller vælger tysk i
gymnasiet. Du ser heller ikke tyske bøger
Der er et stort gab mellem
den rolle, Tyskland har politisk,
og så det fokus, vi har på Tyskland
herhjemme
“Jeg er født i 1969 og gik på den dansktyske skole Skt. Petri. I starten af firserne var
det ikke hipt at have en tysk mor. Min bror
og jeg var også udsat for at blive kaldt pølsetyskere og nazisvin – uden at min opvækst
skal lyde Knud-Romersk”, siger hun med
henvisning til forfatteren Knud Romer, hvis
barndom blev stærkt præget af den modgang, han og hans familie oplevede, fordi
hans mor var tysk (læs Grænsen nr. 1, 2015).
“Jeg husker engang, jeg tog toget hjem
fra Skt. Petri sammen med en veninde. Vi
sad i toget og talte tysk og dansk sammen
i én pærevælling, da en dame kom hen til
os og sagde: “I Danmark taler vi dansk.”
“Jeg reagerede med, at jeg måtte finde
ud af, hvad der var med det der tyske. Så
jeg var fast gæst på Gentofte Bibliotek
og lånte ALT, der var om nationalsocialismen. Og jeg havde den helt store
Vergangenheitsbevältigung (selvopgør med
nazismen, som tyskerne har gennemgået,
red.) i en meget tidlig alder. Vi diskuterede
Det er interessant, at du slet ikke har noget
af din farmors skepsis. Din far formåede
på en generation at slippe det had, som din
farmor havde opbygget til tyskerne. I mange
andre familier kunne det være blevet
Så det var en viljesakt?
“Ja, min familie valgte det tyske til.” Lykke
Friis kigger tænksomt bort et kort øjeblik:
“Måske kommer det fandenivoldske i
virkeligheden fra min far. Han reagerede
modsat. Han syntes, at – hæ-hæ (Lykke Friis
gnækker med et skælmsk smil) – det ville
da være en kolossal fordel for børnene, hvis
de kunne tale ligeså godt tysk som dansk.
Og min fars hobby var at drille tyskerne,
han elskede det! Med nationalsocialismen,
og han havde styr på hele historien. Samtidigt med, at han brugte tid på at tage sine
danske akademiøkonomer til Tyskland.
For når det kom til stykket, var han dybt
fascineret af alt tysk – lige fra min mor over
de tyske byer til tysk kultur. “
I dag er stemningen vendt i forhold til
Tyskland, mener Lykke Friis.
“Det er meget svært i dag at finde denne
antipati nogen steder. Tværtimod er der
nu en fascination. Mange danskere valfarter til Berlin; der står stor respekt om
Angela Merkel, og så ser du også i populærkulturen, at tysk fylder mere i dag.”
nr. 2 / april 2015
i boghandlen, film eller hører tysk musik. Der er et stort gab mellem
den rolle, Tyskland har politisk, og så det fokus, vi har på Tyskland
herhjemme. Der er jo ingen (medier), der dækker et valg i en delstat i
Tyskland, men til gengæld dækker vi alle primærvalg i USA.
Pointen er, at Tyskland er – og ikke mindst med Angela Merkel –
“Dreh- und Angelpunkt” i Europa (omdrejningspunkt, red.). Dansk
eksport er kolossalt afhængig af Tyskland, og derfor taber vi på
bundlinjen ved ikke at fokusere mere på Tyskland.”
Det er tydeligt, at Lykke Friis sådan set ikke har ændret holdning i
årenes løb: Hun synes stadig, at Danmark og danskerne af helt indlysende grunde burde interessere sig mere for den store nabo mod syd.
Man hører genlyden af: “Kan I virkelig ikke se det?!”
Hvad er det, vi overser?
“Tyskland er en smeltedigel i disse år mellem øst og vest. Det er
måske der, hvor vi i Danmark fortsat har det lille, gamle Europa fra
før Murens fald i tankerne. Men hvis man er i Berlin, kan man ikke
undgå at bemærke, at det er et helt anderledes, udvidet, Europa med
Polen, som spiller en væsentligt større rolle – og ligeledes med Baltikum. Tyskerne er kommet væsentligt tættere på Ukraine, end vi er i
Danmark. Det er nok også derfor, at de engagerer sig lige så voldsomt
i Ukraine-krisen som i Charlie-Hebdo-tragedien. Det står i kontrast
til Danmark, hvor vi trods de mange døde og de tusindvis af sårede i
Ukraine ikke har nogen synderlig debat om det.
Det er lidt paradoksalt. For i grænselandet har vi jo både erfaring
i, hvad der sker, når man ændrer grænser med magt og hvordan sår
kan heles. København-Bonn Erklæringerne er jo en fantastisk succeshistorie. Men siden Uﬀe Ellemann har vi tabt lidt af det engagement, vi har haft Central- og Østeuropa – herunder de baltiske lande.
Den luksus kan tyskerne ikke tillade sig, for de er landet, der bor
midt i det hele. Tyskerne har fået dette “Mittellage” igen på godt og
ondt med genforeningen af øst og vest, som de ikke har haft siden
Bismarck. Under den kolde krig lå man pludselig mere ovre mod
Frankrig og fokuserede derfor også mere på Frankrig, end man
gør den dag i dag. I dag ser tyskerne mere holistisk på det samlede
Europa, og det kan vi godt lære noget af.”
Billedligt talt – skal vi have hevet jerntæppet fra vore øjne her i Danmark?
“Ja, det kan du godt sige.”
Du har om nogen draget fordel af din blandede baggrund.
Har du udnyttet disse fortrin helt bevidst?
“Ja! Jeg læser tyske aviser først, dernæst de danske. Det giver mig et
andet perspektiv på mange problemstillinger, og det spiller naturligvis
også en rolle i politik, at man ikke kun ser det ud fra en dansk optik
men også kan have andre landes stilling med i sin kalkule. Det skal en
hvilken som helst minister have, så det er ikke unikt, det jeg gjorde. Men
det, at jeg har det helt inde på rygraden, har været en kolossal fordel for
mig. Og det er det også i dag (i sit arbejde som prorektor, red.) i relation
til udenlandske studerende etc.
Det har været en enorm fordel for mig som minister, ikke bare i
forhold til tyske kolleger, men også i forhold til de central- og østeuro-
7
pæiske lande. Vi havde nærmest en “mafia-klub” af ministre,
der talte tysk. Og når jeg koordinerede med dem, kunne jeg
“punch above my weight” (altså komme op i en højere vægtklasse, end jeg egentlig var berettiget til). Men det er jo ikke
nok bare at kunne sproget. Det er også vigtigt at have den kulturelle forståelse, og det er vigtigt for at komme ind på livet af
f.eks. politikere. Hvor er landet henne, hvad taler de om? Og
det er godt at vide, hvem der ligger i top 3 i Bundesligaen, og
hvad der er af nye romaner. Det er det, der giver forståelsen.”
Hvad vil du sige til unge i det danske og det tyske mindretal i
grænselandet, som siger, at deres identitet ikke er et enteneller men et både-og. Kan du skelne mellem to identiteter,
eller bliver det hele “multikulti”, hvor alt er blandet sammen?
“Jeg har nok en mere amerikansk tilgang til identitet. Derovre
er man både amerikaner, texaner, fra Forth Worth etc. Jeg vil
den dag i dag hævde, at jeg altså ikke er mindre dansk, fordi
jeg er halvt tysk. Det er ikke et nulsumsspil, og jeg synes mange gange, at jeg har oplevet at kunne trække noget tysk med
hjem som en kolossal fordel – ligesom jeg har kunnet trække
på det danske, når jeg er i Tyskland. Selvom jeg er tysk, er jeg
jo netop ikke 100% tysker. Tyskerne kan meget godt lide, at vi
danskere er mere uformelle, har en mere humoristisk tilgang
og tør noget mere – også i politiske sammenhænge.
Så jeg har brugt begge sider af min identitet. Jeg tror
ikke på, at “multi-kulti” er nogen fare. Også fordi, hvis du
kigger tilbage til dem, der bor i grænseregionen, så er de
jo per definition “multi-kulti” forstået som dansk-tysk. Og
sådan er det jo også her i Danmark. Hvis vi kigger på vores
stamtræ, så har de fleste af os tysk blod i årerne.”
Og det er en berigelse?
“Ja. Men selvfølgelig skal man være opmærksom på at
holde sine danske traditioner ved lige og være bevidst om,
hvor man kommer fra. Jeg synes, at der er en voksende
interesse for dansk historie. Og det er måske klart nok, jo
mere global verden bliver. Her på universitetet har vi for
eksempel lige holdt et seminar på humaniora om mode
for vikinger, samtidigt med at vi har sat fokus på Danmark
under 1. Verdenskrig og markerer 70-året for Danmarks befrielse ved at åbne dørene til de nulevende modstandsfolk.
Så der ér en fornyet interesse for vores historie og vores
rødder, så vi med den i bagagen kan drage ud i verden.”
Tiden er gået, og meget passende ringer det lige om lidt ud
til frikvarter på Skt. Petri Skole, som ligger lige over for prorektorens kontor i hjertet af København. Hver dag kan hun
derfor lige kaste et blik over gaden og blive mindet om den
blandede kulturelle baggrund, hun i den grad er rundet af.
Anmeldelse i næste nummer af GRÆNSEN af Lykke Friis’ nye bog:
“Hund efter Tyskland, 25 år efter Berlinmurens fald”
188 sider, Gyldendal.
8
nr. 2 / april 2015
SYDSLESVIG:
GEMTE (ELLER GLEMTE)
OPLEVELSER I NÆROMRÅDET
Fra min barndom kan jeg huske, at min farmor ofte tog på tur til Flensborg. Ud fra Nutellaen og bolcherne, hun
købte med hjem til mine søskende og mig, drog jeg den lære, at Flensborg nok var ét stort indkøbscenter. Den opfattelse synes mange danskere at dele med mig. Noget er der om sagen – men Flensborg – ja hele Sydslesvig er så
meget mere. I GRÆNSENs tema om ferie i Sydslesvig giver vi de bedste tips videre fra Grænseforeningens medlemmer.
God læselyst – og god tur!
Lotte Dahlmann
FEM NEDSLAG I SYDSLESVIG
Slesvigs
nordgrænse
Kongeåen
Af Christian Kronika, Sønderborg
1. FLENSBORG – EN GÅTUR I DET HISTORISKE DANMARK
Rømø/
Röm
Rødding/
Rödding
Haderslev/
Hadersleben
Skærbæk/
Scherrebek
Aabenraa/
Saml et bykort op på turistkontoret i Flensborg og stil bilen
Apenrade
Højer/
på langtidsparkering. Flensborgs 700-årige historie og nuHoyer
Sønderborg/
Sylt/
Tønder/
Sonderburg
Tinglev/
tidens fornøjelser opleves bedst til fods. En gåtur rundt om
Sild
Tondern
Dybbøl/
Tingleff
Düppel
den historiske havn tager et par timer afhængig af antallet
Niebüll/
Nibøl
af “pit-stops”. Følg “Kaptajnernes Sti” og mærk det historiFlensburg/
Flensborg
ske vingesus i de snævre, gamle gyder i det gamle Flensborg.
För/
Bredstedt/
Før
Besøg museumshavnen på den travle side af havneløbet, og gå
Bredsted
Slien
derefter til havnepromenaden på den anden side, hvorfra man
kan betragte Flensborgs smukke skyline spejle sig i Flensborg
Schleswig/
Husum/
Slesvig
fjord. Slå dig ned på et af de hyggelige steder for enden af proEckernförde/
Husum
Egernførde
menaden – og nyd udsigten lidt mere.
Friedrichstadt/
Det er også i Flensborg, at Istedløven (ty: der Flensburger
Rendsburg/
Frederiksstad
Rendsborg
Löwe) holder til, ikke så langt fra gråhulen med sfinksen (den
Slesvigs
Ejderen
sydgrænse
er en af blot tre sfinkser, som findes i Europa). På Flensborg
Rådhus kan man opleve den største samling af kongeportræt0
50 km
ter, der findes på noget
“dansk rådhus”.
I tilfælde af regnvejr
2. HUSUM – DEN GRÅ BY VED HAVET
er det en god ide at søge
Beliggende i det vestlige Sydslesvig i marsklandet vest for byen ligger halvøen Nordtilflugt på Søfartsmustrand, som er et populært bade- og feriested. Husum kendes fra 1200-tallet. Efter
seet, hvor søfartsbyen
stormfloden i 1362 var der pludselig forbindelse til havet, og Husum udviklede sig til
og rombyen er rigtig
en vigtig havneby. Det præger byens ældste kvarterer i dag. Husum var desuden den
godt beskrevet på dansk
første by i Sønderjylland, hvor Reformationen gjorde sit indtog, og byens Mariekirke
såvel som på tysk.
lagde i 1522 hus til den første lutherske prædiken i hertugdømmet. I 1854 blev der
oprettet togforbindelse til Flensborg og Tønning, og det medførte voksende kvægtransport til Storbritannien udskibet fra havnen i Husum. Byen var også et kulturelt
midtpunkt. I 1800-tallet skrev forfatteren Theodor Storm sine noveller i Husum.
nr. 2 / april 2015
5. RENDSBORG
– DEN STØRSTE DANSKE FÆSTNINGSBY UDEN FOR KØBENHAVN
3. SEJLTUR PÅ SLIEN – VIKINGERNES FÆRDSELSÅRE
Slien er en istidsfjord på omkring 42 kilometer, som
i 2008 fik status som naturpark. Fjorden er smal og
relativt lavvandet og hed oprindeligt Angel, som
menes at stamme fra ordet angr, der på norrønsk
betyder snæver. “Den snævre fjord” er en meget
præcis betegnelse for Slien, der har en gennemsnitsdybde på 3 meter og en gennemsnitsbredde
på 1,3 km. I vikingetiden var Slien en af tre internationale handelsruter henover Jyllands smalleste
sted. Arkæologer har fundet resterne af et 80 meter
langt skib fra omkring 1138. I bunden af fjorden
lå vikingebyen Hedeby, og Hedeby museum nær
Slesvig fortæller byens og vikingernes historie. Ved
Store Brednings vestre udløb byggede Knud Lavard
en borg, og ifølge sagaerne kunne fjorden spærres
med jernlænker for at hindre skibe adgang. I Middelalderen oprettede Erik af Pommern mindst to
borge langs Slien, og fjorden var sammen med Dannevirke en del af Danmarks sydlige grænseværn.
Ved Mysunde, som er det smalleste sted på Slien,
forhindrede danske soldater preusserne i at krydse
Slien i 1850 og i 1864. Det var også ved Mysunde –
d. 9. august 1250 – at kong Erik Plovpenning blev
halshugget. Liget blev sænket i Slien, og siden har
man sagt, at mågerne over Slien skriger “Erik, Erik”.
Rendsborg var indtil 1848 den største fæstningsby uden for
København. Det er der meget, der stadig minder om i bybilledet
i dag, og det anbefales, at man begynder på paradepladsen. Gå
ind i turistbureauet, der ligger lidt fra pladsen, og hent et kort
og en beskrivelse af Rendsborg. På Paradepladsen lå tidligere et
hotel, hvor kong Christian den 7. døde, og han lå på lit de parade
i kirken. I byen findes desuden en synagoge med museum. Svævefærgen under kanalbroen er også et besøg værd. Overfarten,
som er gratis og varer halvandet minut, afgår fire gange i timen
mellem kl. 05-23. Frokosten kan det anbefales at indtage i Restaurant an der Schwebefähre. Her sejler skibene på Kielerkanalen
direkte forbi, og imens får man en forklaring om skibet: Hvorfra
det kommer, og hvor det skal hen. Samtidig afspilles nationalmelodien fra det land, skibet er hjemmehørende i. Besøget kan
kombineres med en gåtur langs Kielerkanalen.
Rendsborg huser desuden die Glashütte, et kunstgalleri med
værker af ca. 100 forskellige kunstnere på verdensplan. I 2015
er der tilmeldt over 2000 kunstnere, der er blevet udvalgt til at
deltage her. Hver år uddeles et legat på 2000 euro til en af kunstnerne.
www.tysklandsguide.dk/rendsburg/
Slien Naturpark: www.schlei-ostsee-urlaub.de
Operatører af sejlture: www.sortsafari.dk
ANDRE
SEVÆRDIGHEDER:
Til vands:
Oplev Sydslesvig fra havsiden:
4. FØR – DET FRISISKE CARIBIEN
Næst efter Sild (tysk: Sylt) er Før (tysk: Föhr) den største af de nordfrisiske vadehavsøer.
Øen er en marskø med lavtliggende, frugtbare landstrækninger af lerjord, der er aflejret
af det kraftige tidevand, som hersker her på disse egne. Højeste punkt er 13,2 meter over
havets overflade, og øen har igennem tiderne oplevet adskillige oversvømmelser indtil
1900-tallet, hvor den nordlige del blev inddiget. Øen Før var en dansk “kongerigsk enklave” indtil nederlaget i 1864, og ved folkeafstemningen forud for grænsedragningen
mellem Danmark og Tyskland i 1920 stemte tre af øens 12 kommuner for tilknytning
til Danmark. Øens beboere har igennem tiderne ernæret sig som søfarere og hvalfangere. Øens største by, Vyk, er blandt de ti vigtigste centre for turisme i Slesvig-Holsten.
Mellem Vyk og Ytersum finder man 15 km. sandstrand i ét stræk. De første kurbade blev
etableret i 1819, og i 1840’erne havde den danske Kong Christian den 8. sin sommerresidens her. H.C. Andersen besøgte Før i sensommeren 1844, og han skal i sin roman “De
to baronesser” have hentet inspiration fra opholdet på Før.
www.sh-tourismus.de/
de/adler-schiﬀemaritime-erlebnisse-inschleswig-holstein-2014
Til lands: Badeferie i Sydslesvig
– find den bedste strand:
www.sh-tourismus.de/
de/straende-in-schleswigholstein
Danevirkemuseet:
www.dannewerk.com
Gottorp Slot:
www.schloss-gottorf.de/
9
10
nr. 2 / april 2015
SYDSLESVIG:
MED CYKEL OG TOG
– OTTE DAGE I MARSKEN
FRA BRØNS TIL EJDERSTED
I juli 2014 satte Dagny Køster og hendes søster sig for at besøge deres gamle hjemegn ved Højer og at cykle langs
Vadehavet fra Sønderjylland til Ejdersted på en uge. De deler her ud af deres bedste råd, vejledninger og anbefalinger
til inspiration og fri afbenyttelse.
Tekst: Dagny Køster, bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen for Fredericia og Omegn
Fotos: Dagny og Helle Køster
Vi er to søstre på 60+. I 1960’erne boede vi
på Højer-egnen, som vi genså på en cykelferie i juli 2014. På en uges cykelferie havde
vi en fantastisk tur på en rute, der var ideel
for langturscyklister, fordi det var ukompliceret at færdes der, at finde overnatning og
noget at spise og drikke uden at skulle køre
langt – og ikke mindst fordi vi mødte stor
venlighed og god service overalt.
På de dage, hvor vi cyklede længst, var
naturoplevelserne det vigtigste, så der blev
ikke så meget tid og lyst til traditionelle
turistaktiviteter. Højer, Bredsted, Husum,
Tønning og Frederiksstad er alle eneståen-
de med deres smukke gader, huse, havne
og kanaler. Hvis man holder af marsken
og Vadehavet, kan vi stærkt anbefale at
tage cyklen med på toget eller bilen, når
ferien går til Sydslesvig. Området har den
åbenlyse fordel, at den største stigning i
landskabet findes på vej op på diget.
CYKELRUTEN
Syd for grænsen blev vi budt velkommen af
dette flotte skilt. Der bliver gjort meget for
cyklismen i Tyskland, så det bliver nok ikke
vores sidste cykeltur hos naboerne i syd.
Vores mål var at cykle langs Vadehavet fra Sønderjylland til Ejdersted
på en uge. Hjemrejsen skulle foretages med tog fra Tønning, og hvis
omstændighederne talte for det, ville vi også benytte toget undervejs.
Vi havde cyklerne med i toget fra Middelfart og stod af i Brøns, og
derfra gik turen via Skærbæk til Højer, fordi Tønder Turistbureau
havde oplyst os om, at vejen langs kysten syd for Brøns ikke var farbar.
Syd for Højer tog vi Siltoftvej ind i Nordfrisland, og vest for Klangsbøl fortsatte vi sydpå langs havdiget forbi Dagebøl og Schlüttsiel. I
Okholm kørte vi ind i landet til Bredsted, og næste dag cyklede vi en
noget kortere distance ad B5 over Shobüll til Husum.
Mellem Husum og Sct. Peter-Ording kørte vi i tog. Turen fra Sct.
Peter-Ording til Tønning tog vi langs diget forbi Ejderdæmningen, og
på turens næstsidste dag i Tønning cyklede vi en eftermiddagstur ned
og besøgte Frederiksstad.
Hjemrejsen klarede vi med tog fra Tønning til Nibøl, derefter cyklede
vi til Tønder for at kunne tage et tog hjem derfra. Der er normalt regelmæssig togdrift mellem Nibøl og Tønder. Vi cyklede ca. 300 km alt i alt.
Tysk turistinformation: www.nordseetourismus.de/
Tønder turistbureau: www.visittonder.dk/
nr. 2 / april 2015
CYKELSTIER
I Højer finder man en spændende blanding af smukke og velbevarede gårde og
huse, og et besøg i møllen, hvorfra der er udsigt over marsken, er et must. I de
senere år er Højer blevet hjemsted for mange kunsthåndværkere.
Mellem Ballum og Højer ligger der en perlerække af landsbyer med mange smukke
velholdte huse og gårde i egnens byggestil. Disse huse ligger i vores barndoms landsby,
Sdr. Sejerslev, som er repræsenteret med en gård på Frilandsmuseet i Lyngby. En model af
gården findes i Højer Mølle.
Der løber gode veje på indersiden
og ydersiden af diget -“binnendeich
und aussendeich”. Uanset hvilken
side man vælger at cykle på, må
man med jævne mellemrum stoppe
op for at komme gennem leddene i
hegnene, som afgrænser de forskellige græsningsområder. De områder,
vi cyklede i, var dækket imponerende godt ind med cykelstier. På
nogle befærdede veje er der anlagt
én cykelsti, som kan bruges i begge
retninger, så det blev f. eks. ikke et
problem at cykle ad B5. Skiltningen
langs stierne er alle steder rigtig
god. Stiernes vejbelægning er af
vekslende kvalitet, men det forstyrrede ikke kørslen.
Vi så forbløﬀende få langturscyklister, men der var især i Ejdersted
mange turister på cykelstierne. På
en strand i Sct. Peter-Ording så vi et
stort område fyldt med parkerede
cykler.
11
12
nr. 2 / april 2015
CYKELKORT
Den sønderjyske del af ruten
kendte vi, men det var ikke så
ligetil at finde cykelkort over
ruten i Sydslesvig. Lidt syd
for grænsen i Rodenæs blev vi
inviteret på havevandring hos
et venligt ægtepar, som lånte os
et cykelkort. Det varslede godt
for vores ferie. Det viste sig da
også, at både i Nordfrisland og
Ejdersted kan man få eller købe
gode kort og andet turistmateriale, som indeholder forslag til
et væld af cykelruter, som kan
bruges til dagture såvel som
længere ture i det område, vi
cyklede i. Det er også muligt at
købe færdigpakkede cykelture:
“nordsee Radfahren, 20142015” findes på nettet og kan
downloades. Det er en flot
brochure med masser af forslag
til ture. Den er skrevet på tysk
og kan også fås på turistinformationerne i Tyskland.
Andre kilder til cykelinformation:
www.public-press.de: Her
kan købes kort til Ejdersted og
Nordfrisland og andre steder i
Tyskland.
www.nordsee-reisen.de
Her skal vi igennem et af de første “leigaf” ved Ballum
Dige – oven i købet med hele to låger. Vi passerede ca. 40
på hele turen. Syd for grænsen gik det dog lettere, for her
skulle vi kun trække cyklerne gennem én låge. Det kunne
være lidt bøvlet, men vi fik efterhånden rutinen.
Frederiksstad, også kaldet “Nordens
Venedig” eller “Det lille Amsterdam”,
er et populært turistmål. Byen er
enestående på grund af sin historie
og fantastiske beliggenhed mellem
floderne Trene og Ejderen.
CYKELTOG OG CYKELVEJR
Den dag, vi skulle til Sct. Peter-Ording, blev en af sommerens
varmeste, og da vi undervejs havde lavet en aftale med en bekendt
derude, tog vi toget, så der også blev tid til at opleve de spændende strandområder. De lokale tog er indrettet sådan, at passagererne kan medtage deres cykler, så det gik meget let at stige ind og
ud af toget med oppakning. Vi brugte mobil-appen “DB Navigator” for at finde togtider.
Vi var heldige, at vores tur faldt i en periode med sol og varme,
men vi havde dog stærk østenvind på diget fra Sct. Peter-Ording
til Tønning. Hvis vejrudsigten udelukkende havde stået på regn
og blæst hele ugen, var vi nok blevet hjemme. Men med kombinationen cykel/tog eller cykel/bil er området ideelt.
Togruten Esbjerg – Tønder – Nibøl køres af Arriva, og togtider
findes på “www.rejseplanen.dk”
nr. 2 / april 2015
Sen eftermiddag på den kæmpestore strand ved Sct. Peter-Ording
efter en dejlig sommerdag, hvor man måtte vente til det blev flod for
at kunne gå i vandet. Her finder man også de karakteristiske pælebygninger, som rummer servicefunktioner for strandgæster.
På vej til Tønning i modvind fik vi brug for et sted, hvor vi
kunne spise vores medbragte frokost. Vi fulgte skiltene ud
for Follervig og fandt et pluk-selv-sted, hvor vi købte kaﬀe
og lækker frugttærte.
OVERNATNING
Vi bestilte to overnatninger hjemmefra på Marskhotel Højer.
Pris ca. 500 kr.
I Sydslesvig henvendte vi os på turistinformationen i Dagebøl og Husum, som fandt henholdsvis et B&B i Bredsted og
Nordseehotel Husum.
I Sct. Peter-Ording kørte vi forbi et tilfældigt B&B, og i Tønning blev vi af en lokal henvist til campingpladsen, som også
udlejer værelser. Vi tror, vi var heldige at finde logi i Husum
og Sct. Peter-Ording uden problemer, for det var jo absolut
højsæson.
Priser for B&B var 30 Euro og hotel i Husum 50 Euro. Alle
priser er pr. person.
www.bedandbreakfast.eu
13
14
nr. 2 / april 2015
SYDSLESVIG:
KOBBERMØLLEN
Det gamle tårnhus hæver sig som
et vartegn over Kobbermølle. Bygningen skal i fremtiden huse Kobbermølles social- og byggehistorie,
når finansieringen er sikret.
Foto: Kobbermølle Industrimuseum.
Jyllands industrielle vugge gemmer sig lige bag grænsekioskerne ved Kruså.
Et nyindrettet og udvidet museum fortæller den spændende historie – også på dansk.
Arbejdet på kobbermøllen
var fysisk hårdt og til tider
farligt. I støberiet var der
ikke noget, der hed beskyttelsesdragt i begyndelsen
af 1900-tallet.
Foto: Lotte Dahlmann.
Af Lotte Dahlmann
Har man én gang krydset grænsen til Tyskland ved
Kruså, er man bekendt med de mange grænsebutikker, der årligt tiltrækker tusindvis af danskere. Hvad
de færreste imidlertid ved er, at der i ådalen lige bag
de farverige og lysende butiksfacader gemmer sig et
lille stykke danmarkshistorie: Crusauer Kobber- og
Messingfabrik eller Crusauer Kupfer- und Messingfabrik, som det hed i forne tider.
Bygget med kongelig tilladelse af kong Christian
IV engang i 1600-tallet, udnyttede dette hammerværk Krusåens stabile vandkraft til at etablere det
første egentlige industriværk i Jylland. Ligesom
Værket i Brede nord for København er kendt som
industrialiseringens vugge i Danmark, var værket
Jyllands industrielle vugge. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor det blev placeret netop her, men et bud
er, at værket skulle levere bygningsjern til Koldinghus, som blev udbygget i de år, hvor hammerværket
blev etableret.
Det er dog et faktum, at værket fra ca. 1630 leverede produkter i kobber, bronze og messing til hele
Danmark. Stedet blev fra da af kendt som Kobber-
mølle. Omkring år 1800 var kobberværket det største industrianlæg i hertugdømmet Slesvig og et af de største industrianlæg i det danske kongerige. Her hamrede man de plader ud, som den dag i dag beklæder bunden
af Fregatten Jylland. Tagpladerne på mange af vore slotte er også hamret
ud her. Endvidere fabrikerede kobbermøllen mange af de kobberkedler og
messingbækkener, der pryder mange danske hjem den dag i dag.
Hammerværkets stempler har ændret sig igennem tiderne, og hver ny
ejer af værket skulle søge tilladelse til at benytte den regerende konges
navnetræk. Men se efter mærket på dit eget kobber- eller messingtøj, og
du vil måske opleve, at du ejer et umiskendeligt vidnesbyrd om, at Kobbermølle i perioder nærmest havde monopol på al salg af potter og pander
i Danmark.
I tilknytning til industrianlægget byggede ejerne boliger til de faglærte
arbejdere. Bygningerne minder om Nyboder i København, som jo også blev
bygget under kong Christian IV. De fleste af boligerne står den dag i dag og
omkranser værket langs hyggelige, brostensbelagte gader og gyder. Ja, selv
en gammel latrinbygning står endnu – om end de små lukafer nu tjener
som depotrum.
Kobbermølle fungerede som hammerværk helt frem til 1962, hvor værket
bukkede under for konkurrencen fra andre europæiske valseværk, som
blev genetableret og moderniseret med midler fra krigsskadeerstatninger og Marshall-hjælpen efter 2. Verdenskrig. Takket være en mangeårig
nr. 2 / april 2015
15
Foto: Lotte Dahlmann.
Har du en Kobbermølle-antikvitet
i dit hjem? Se efter stemplet.
indsats fra det lokale lærerpar Bodo
og Gisela Daetz, der i 1997 på
privat basis åbnede “Kobbermølle
Museum” som forløber for det
nuværende museum, og formanden for museets støtteforening, Gerd
Pickardt, var det muligt at genåbne det
totalrenoverede Kobbermølle Industrimuseum i sommeren 2014 med finansiel
støtte fra bl.a. A.P. Møller Fonden, Sydslesvigudvalget, EU og delstatsregeringen
i Kiel samt Harreslev kommune.
Museet består af tre haller. I indgangshallen fortæller gryder, pander, potter
og kedler samt fotostater, billeder og en
model over værket om op- og nedgangstider i værkets historie. De to andre haller
er dedikeret til at vise, hvordan man
forarbejdede de stridbare metaller med
vandhjulsdrevne hammere, udstansningsmaskiner og en enorm dampmaskine, som dagligt krævede 15 ton kul for at
Kobbermølle havde
nærmest monopol i
Danmark på kobber- og
messingtøj.
holde dampen
under maskinerne oppe.
Her er tale om et museum, hvor man
godt må røre ved mange af genstandene,
og som på en håndgribelig måde fortæller industrihistorie. Frivillige betjener i
dag flere af maskinerne og smedeessen,
så publikum får et levende indtryk af
datidens industrielle produktion. Det er
også frivillige, som står for de guidede
rundvisninger på museet på dansk og
tysk og for at vedligeholde alt det mekaniske isenkram. Selv den gamle vandmølle spinder endnu – bl.a. med bistand
fra en lokal hjælper, hvis familie i seks
generationer arbejdede på Kruså Kobberog Messingfabrik.
I 2015 er der gratis adgang til museet 17.
maj (Den internationale museumsdag),
25. maj (Den tyske Mølledag) og 13. september (Det åbne mindesmærkes Dag).
Museet har indrettet picnic-område,
som frit kan benyttes udenfor. Indenfor
kan det også benyttes af grupper mod et
gebyr.
Øvrige åbningstider i 2015: januar-april:
kl. 13-17 hver 1. søndag i måneden. Majoktober: onsdag-søndag kl. 13-17. november-april 2016: hver lørdag og søndag kl.
13-17. Grupper fra seks personer kan efter
forudgående aftale besøge museet alle
dage hele året.
Kobbermølle Industrimuseum:
www.industriemuseum-kupfermuehle.de
Foto: Fotosamling Daetz.
Foto: Kobbermølle Industrimuseum.
Svend Lykke Schmidt, forretningsfører og ansvarlig leder for
selskabet, der driver Kobbermølle
Industrimuseum, og medlem af
Harreslev byråd. I baggrunden den
enorme dampmaskine.
16
nr. 2 / april 2015
POESI
Foto: Gunvor Vestergaard/GF
Poetry slammer
Lasse Nyholm under
uropførelsen i Berlin.
N
LIGGER
A
D
A
S
ANDET
Af Lasse Nyholm
Sådan ligger landet, siger man, sådan ligger landet
dér går grænsen, siger man, dér går grænsen
på afstand så selvfølgeligt, at man knap kan forestille sig andet.
Sådan ligger landet, jo – ja, sådan ligger landet
hér er en dansker bare en dansker, og en tysker turist
dér går grænsen – som i dagligdagen kun er tanken nær, når dén
ligger til besvær
eller kommer på tale når vi viser vores vittigheders formåen
om et Danmark til Ejderen eller et Danmark til Kongeåen
dér går grænsen – og sådan ligger landet.
Ja, sådan ligger landet – men i selve grænselandet er det så
noget ganske andet
for her ER der tyskere til Kongeåen og danskere helt til Ejderen
og dér imellem går så grænsen – hvor den i små hundrede år har
ligget
og skønt den blev forbandet i nogle årtier, blev den snart
bemandet med fornuft
og sådan ligger landet roligt – dér går grænsen godt
for den var afstemt demokratisk – og siden afsat geografisk
og ganske vist draget mindre naturligt end et åndedrag
men dog præcis så menneskeligt, som ønskeligt.
Og der går grænsen, altså.
Og sådan ligger landet, ligesom
for her er der overlap mellem landene – som giver en ekstra
dimension til hinanden
ligesom terrænet rejser sig fra kortet, ligesom identiteten vokser
udover nationaliteten
her favner befolkningerne området ligeså naturligt som
landskabet.
L
Sådan ligger landet – og dér går grænsen
men her er grænseskilte i vejkanten en tydelig forsimpling
her er grænsen ligeså flydende, som linjen ligger fast
for her ligger nationaliteten ligesom dobbelt i den enkeltes legeme
her går grænsen fra top til tå – og hjertet slår den fast eller
rykker den løs hvert sekund.
Dér går grænsen også – sådan ligger landet – sådan lever landet
og i en verden der er præget af grænseløs globalisering
kan man her drage fordel af at have levet længe med en
grænseløsnet orientering
for hvor mindretal rundtom i verden, griber til terror for at
udleve vreden
så ved man hér at sikring af mindretallets rettigheder er lig med
en sikring af freden.
Sådan ligger landet – for der går grænsen
her er det tydeligt at mindretallene kun består fordi man her
har viljen til det – og at de hurtigt kan forsvinde hvis ikke man
virkelig vil dem
her er hver en hilsen og hvert et håndtryk en daglig fornyelse af
aftalen om velviljen til hinanden – at
det ER den vej man vil, at man VIL være et forbillede for alverden.
Sådan ligger landet – Der går grænsen, som
en cirkel om mangfoldigheden – som en omfavnelse af freden.
Sådan ligger landet, roligt – der går grænsen, op i en højere
enhed – sådan ligger landet, med vilje.
Skrevet af Lasse Nyholm, danmarksmester i Poetry Slam 2015, og
oplæst i forbindelse med fejringen af 60-året for København-Bonn
Erklæringerne i Berlin d. 26. marts 2015.
nr. 2 / april 2015
17
FÆLLES FEST I BERLIN
FOR KØBENHAVN-BONN
ERKLÆRINGERNE
Repræsentanter for det tyske og det danske mindretal i grænselandet
deltog i stort tal, da grundlaget for 60-års fredelig sameksistens i grænselandet blev fejret i Berlin
Omkring 180 mennesker deltog i fejringen af 60-året for København-Bonn
Erklæringerne den 26. marts i Berlin. Den fælles dansk-tyske fest var i sig selv
et vidnesbyrd om, at København-Bonn Erklæringerne ikke var afslutningen på
noget men snarere markerede begyndelsen på en fantastisk proces, som SlesvigHolstens ministerpræsident, Torsten Albig, udtrykte det i sin tale.
Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, fremhævede i sin tale
mindretallene som brobyggere og roste det danske mindretal for deres aktive og
meget konstruktive rolle i Slesvig-Holstens politiske og kulturelle liv:
“I har integreret jer – og dog alligevel bevaret jeres sproglige og kulturelle egenart.”
Hans danske ministerkollega, udenrigsminister Martin Lidegaard, fulgte trop og
citerede Konrad Adenauer, som i sin tid underskrev den tyske Bonn Erklæring, for at
sige, at “de nationale mindretal kunne bygge broer mellem landene i Europa”.
“Sådan kom det ikke til at gå alle steder. Men det er en imponerende rejse og
unikt, at det overhovedet er lykkedes”, slog Martin Lidegaard fast om befolkningerne i det dansk-tyske grænseland, som i 60 år har bevæget sig støt og roligt hen
imod hinanden.
Lidegaard slog også et slag for, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland bør
inspirere andre steder i Europa – og sågar i så fjerne egne som Irak og Mellemøsten:
“Vi har lært, at mindretalsproblemer kan løses, hvis der er politisk vilje; at det er givtigt for alle parter, og at det gør os stærkere at være samarbejdspartnere. Vores historie
er også EU’s historie, for det viser, hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen.”
Foto: Gunvor Vestergaard/GF
Udenrigsminister
Martin Lidegaard
ved jubilæumsfesten
i Berlin.
KARAKTERSAGEN
LØST I 11. TIME
Eleverne på Duborg-Skolen og A.P. Møller
Skolen i Sydslesvig kan nu ånde lettet
op, efter at Uddannelsesministeriet og
Undervisningsministeriet har fundet
en løsning på den såkaldte karaktersag.
Sagen begyndte, da der i 2014 blev indført
en ny omregningsmodel for eksamensgennemsnit, hvilket har betydet, at danske studenter fra Sydslesvig skulle søge
optagelse på videregående uddannelser i
Danmark med et forringet eksamensgennemsnit.
Med den nye løsning vil studenter fra
Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen
fra sommeren 2015 modtage et karakterbevis på dansk i tillæg til deres tyske
eksamensbevis, hvor karaktererne bliver
omregnet på baggrund af gennemsnittet i
de to danske gymnasier i Sydslesvig.
Grænseforeningens formand, Mette
Bock, er glad for løsningen:
“Det er glædeligt – og på tide – at der
er fundet en løsning i karaktersagen.
Når Skoleforeningen og mindretallet er
tilfredse, er vi det også i Grænseforeningen.”
Mette Bock retter dog samtidig en kritik
af ministeriernes viden på området:
“Sagen har desværre vist, at der er
alvorlige mangler, når det drejer sig
om viden om det danske mindretal. De
mangler rækker helt ind i ministerierne
og til det politiske niveau. Der ligger en
enorm oplysningsopgave, som det er helt
afgørende at få løftet,” siger Mette Bock.
18
nr. 2 / april 2015
Vincent Boseck taler om, hvordan
erklæringerne stadig fremmer
dansk kultur i Sydslesvig.
Eleverne Carlotta, Clara, Nele og Vincent,
der alle talte på konferencen, mødtes
efterfølgende med ministre og pressen.
KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE
SKAL IKKE PÅ MUSEUM
I anledningen af 60-året for København-Bonn Erklæringerne deltog 200 elever fra de danske gymnasier i Sydslesvig
i en konference på Christiansborg for at diskutere, hvordan vi kan bruge erklæringerne i 2015.
Af David Nygaard Madsen • Fotos: Lars Schmidt
“København-Bonn Erklæringerne er gode – men dog
kun så gode, som vi gør dem til. Derfor har vi alle et
fælles ansvar for at gøre dem så gode som muligt.”
Sådan lød beskeden fra Anke Spoorendonk, justits-,
europa- og kulturminister i Slesvig-Holsten, da hun
talte på Grænseforeningens konference “KøbenhavnBonn Erklæringerne anno 2015” i Landstingssalen på
Christiansborg den 25. februar i år. På konferencen
deltog også den tyske ambassadør, en række fremstående danske politikere og 200 elever fra de danske
gymnasier i Sydslesvig. De var samlet for at fejre og
diskutere, hvordan erklæringerne kan bruges i dag,
hvor det før så belastede naboskab er blevet erstattet
af et dansk-tysk venskab. For Anke Spoorendonk var
budskabet klart:
“Det er godt, at vi på dage som i dag minder hinanden om, at erklæringerne ikke skal på museum.
De er stadig levende, og vi har sammen et ansvar for
at holde dem i live. Det kan vi kun gøre ved at bruge
dem og ved at diskutere dem.”
De fremmødte elever var enige med Spoorendonk,
og de ville rigtig gerne diskutere erklæringerne. Fire
elever havde forberedt taler, hvor de fortalte om,
hvorfor erklæringerne stadig er vigtige.
“På baggrund af erklæringerne fra 1955 har det
været muligt, at dansksindede med bopæl i Sydslesvig kunne udfolde sig uden diskrimination og
samle sig i danske foreninger, der blev anerkendt af
flertalsbefolkningen. I disse foreninger finder man
dansk kultur: Der er ungdomsforeninger, Flensborg
Avis, idrætsklubber, biblioteker osv. Her finder man også dansk politik i form af
mindretallets parti, SSW, og naturligvis har man de danske børnehaver og skoler
samlet i Dansk Skoleforening for Sydslesvig,” sagde Vincent Boseck, der til sommer bliver student fra A.P Møller Skolen i Slesvig.
De fire elever talte også om, hvordan muligheden for at leve som dansker i
Tyskland er med til at give dem identitet. Men de advarede samtidig stærkt imod
at skabe en forestilling om dem og os:
“Vores omverden giver os tit følelsen af, at vi skal følge enten/eller-tankegangen og holde os til enten de danske normer og værdier eller de tyske. Det giver
os indtrykket af, at vi mister noget af os selv, hvis vi prøver at blande de to landes
kulturer. Men sådan er det netop ikke. Vi er en blanding af begge dele og ikke
forpligtet til enten at være tyske eller danske. Alle må finde og udvikle deres egen
identitet. For menneskene i mindretallet gælder det om at vælge det tyske i nogle
situationer og det danske i andre. Hvad holder man mest af ved ens tyske kultur
og liv, og hvad holder man mest af ved den danske kultur og de danske værdier?”
Den udlægning var det dog ikke alle, der var helt enige i. Martin Henriksen,
medlem af Sydslesvigudvalget for Dansk Folkeparti, påpegede vigtigheden af at
huske på sin danske baggrund.
De unge fik dog opbakning fra flertallet af de fremmødte politikere, som var
imponerede over de unges engagement og eftertænksomhed, og det skortede
ikke på rosende ord, da undervisningsminister Christine Antorini (S) indtog
talerstolen:
“I er indbegrebet af brobygning, og det gør jer ekstremt vigtige i fremtiden. I
har nogle helt særlige kompetencer, som er værdifulde i et moderne og globalt
samfund, for I kender om nogen til identitet, kultur og samarbejde – og så taler I
jo flere sprog.”
Da ordet blev givet frit, havde eleverne mange spørgsmål til politikerne, og der
blev blandt andet diskuteret dobbelt statsborgerskab til danskere i Sydslesvig,
hvilket de fleste af de fremmødte politikere talte positivt for, selvom der ikke
blev givet nogen konkrete løfter.
nr. 2 / april 2015
19
TÆNK ENGANG ...
Tekst & foto: Mette Bock
Her ser I Johan den Ældre og Johan den
Yngre. Johan betyder den modige. Jeg
mødte de to Johan‘er for nylig til et møde
i Grænseforeningen. Johan den Ældre
har i mange år været lokalformand i
Århus efter et langt liv som skolemand og
konsulent i Grænseforeningen. Han hedder Herold til efternavn, og det betyder
budbringer. Og jeg skal love for, at Johan
den Ældre har bragt bud mellem nord og
syd gennem årene. Gennem musik, kultur, møder, foredrag, udflugter og meget,
meget mere.
Johan den Ældre havde for længe siden
– det kan nærmest betegnes som tidlig
stenalder – Johan den Yngre som elev i
skolen. Nu skønnede den gamle skolemester, at det måtte være på tide, at Johan
den Yngre blev voksen og overtog stafetten
som formand i Århus. Og sådan blev det.
SPAR
!
40%
De hedder begge Johan, og de er begge
modige. Men deres interesse for mindretallet og Grænseforeningens arbejde har
helt forskellige rødder. Johan den Ældre
mødte i 1954 et par brødre i Sydslesvig, og
det udløste, at han som ung lærerstuderende kom “på græs” på Gottorp-Skolen i
Slesvig. Det lagde grunden til en livslang
kærlighed til mindretallet.
Anderledes forholder det sig med Johan
den Yngre. Han hedder Pratsch til efternavn, og det indikerer, at hans familie er
af Flensborg-slægt. Slagtermestre og den
slags. Johan den Yngre genså sin gamle
skolemester og navnebror på et møde i Lions for år tilbage og blev straks formanet
til at melde sig ind i Grænseforeningen.
Nu er han formand i Århus og vil garanteret med stort engagement bringe stafetten videre.
Der ligger en historie bag ethvert livsforløb. Vejene til interesse for det danske
mindretal er mangfoldige. Nogle er lige,
andre snor sig kringlet. Jeg glæder mig
over ethvert møde med alle jer, der fortsat
bidrager i det store og i det små. For mindretallet lever, forbindelserne skal holdes
ved lige – og der er brug for modige budbringere som Johan den Ældre og Johan
den Yngre.
“Klummen “Tænk engang” beskriver formand Mette Bocks møder med mennesker og
mindretal”
Glæd dit (barne)barn med
Kupon
Synes du også, dit (barne)barn skal
være sej og blive klog på verden? Nu
kan du forære avisen væk som gaveabonnement. Og med den daglige
zejt-ung-side er der nu også nyheder
skræddersyet til børn og unge.
Modtageren og dennes husstand må ikke have været abonnent på Flensborg Avis efter den 01.08.2014.
Udfyld kuponen og send den til Flensborg Avis, Postboks 70, 6330 Padborg eller til [email protected]
GF0415
Jeg bestiller Flensborg Avis som gaveabonnement i 3 måneder til 540,- 324,- kr.
Vi sender gavekortet til din adresse, så
snart vi har modtaget din kupon. Tilbuddet
gælder for levering i Danmark og Tyskland
og til den 15.5.2015.
Regningen og gavekortet sendes til:
Navn:
Gade:
Postnr., by:
Tlf:
E-mail:
Underskrift:
20
nr. 2 / april 2015
DEN DANSKE
Den nationale, religiøse og etniske renhed og uskyld er ikke
et værn imod ondskab og antihumanisme; det er tværtimod
dens grobund, skriver Peter Grønlykke, sognepræst i Sct.
Marie kirke i Sønderborg.
Af Peter Grønlykke
Peter Grønlykke. Cand.theol.
1981, sognepræst ved Sct. Marie
kirke i Sønderborg siden 1994.
Skribent i Kristeligt Dagblad.
I efteråret 1994 opstod der en særegen protest i Sønderjylland.
Nogle beboere i Kollund begyndte om aftenen at gå tur og at samles
omkring et bestemt hus på Molevej. Her havde en tysk statsborger
ved navn Thies Christoﬀersen slået sig ned. Thies Christoﬀersen
nærede øjensynlig en til beundring grænsende sympati for nazismen. Det ville han også gerne have andre til. Så han havde en
forlagsvirksomhed på adressen, hvorfra han distribuerede nazistisk
propagandamateriale til interessenter både i Tyskland og andre
steder. Det kunne han ikke gøre i Tyskland. For dér var – og er –
nazistisk propaganda ganske enkelt forbudt. Derfor var han flyttet i
propagandaly lige på den anden side af grænsen. I Danmark var og
er der nemlig ikke nogen lovgivning mod dette.
Kollundborgerne fandt det ikke i orden, at denne nazi-nostalgiker
blot kunne flytte til Danmark, og drive sin virksomhed herfra. De ville
ikke have ham boende. Derfor var der aften efter aften flere og flere,
som begyndte at lufte hunde og gå tur og samles til aftensang uden for
hans hus. Efterhånden var der også mange andre fra lokalområdet og
fra andre steder, som sluttede sig til. Det blev til en folkelig protest.
Set i historiens lys var protesten forståelig. Thies Christoﬀersens
virksomhed var for alvorlig både til at grine af eller nøjes med at
ryste på hovedet af. Så alvorligt tog man det, at en deputation rejste
til København for at bede om regeringens og folketingets hjælp, så
man kunne lukke virksomheden med myndighedernes indgriben.
Det ville de danske politikere ikke. For Thies Christoﬀersens ophold
var fuldt lovligt, og den livlige debat, der kommenterede begivenhederne i Kollund, talte hovedsagligt ligeledes imod et lovindgreb.
Både den danske frihedstradition og frihedsforståelse er stærk.
Den er forankret i en stærk national selvfølelse. Udefrakommende
holdninger og strømninger bliver derfor holdt på afstand. Dem
mente politikerne altså heller ikke i denne situation, at man skulle
reagere på. Det var jo en tysker.
Demonstrationerne kunne nemlig let opfattes som en fortørnelse
over, at man nu igen skulle lide under udskejelser fra tysk side. Den
finte sivede næppe ind sydpå. Her kunne man med god ret undre
sig over, at man ikke i Danmark kunne løse problemet. Man kunne
nr. 2 / april 2015
21
USKYLD OG
ANTIHUMANISMEN
VERGANGENHEITSBEWÄLTIGUNG
“Vergangenheitsbewältigung” er betegnelsen for det
selvopgør, man har været igennem i Tyskland efter
nazismen og 2. Verdenskrig. Sønderjylland var før og
under 2. Verdenskrig stærkt nazistisk infiltreret. Det
var landsdelen først og fremmest, fordi der her var et
væsentligt tysk mindretal bestående hovedsageligt
af danske statsborgere, men også af nogle, som efter
Genforeningen havde bevaret deres tyske statsborgerskab og som i vid udstrækning støttede Hitler og
nazismen. På den baggrund kunne man have forestillet sig, at danske politikere havde indset betyd-
Den tyske filosof
Friedrich Nietzsche.
Foto: Scanpix
blot forbyde en sådan virksomhed, sådan som man
havde gjort ikke kun i Tyskland men også i de fleste
andre vesteuropæiske lande. Det havde ikke generet
Tyskland, tværtimod.
Det var netop problemet. For vores danske nationale uskyldsforståelse kunne jo ikke bære et opgør
med nazismen uden at det samtidig måtte stå klart,
at det ikke var et dansk problem, men at det havde
sin rod i Tyskland. Det var ikke kun hunde, der
skulle luftes. Det var ikke ukært, hvis man samtidig
fik lejlighed til at lufte den danske uskyld og tørret
problemet af sydpå.
Enden på sagen blev, som de fleste sikkert vil huske,
at Thies Christoﬀersen kom ud og måtte rejse tilbage
til Tyskland. Politiet formåede ikke at beskytte ham,
hvilket også havde været meningsløst med de ressourcer, det havde krævet. Det blev en afslutning som var
et eklatant nederlag for retssikkerhed og retsstat, men
den intrikate dobbeltstrategi lykkedes delvist: Man fik
bekræftet den nationalromantiske myte om Danmarks
nationale uskyld, renhed og frihed. Der er frihed til
nazistisk propaganda i Danmark, bare det ikke er en
tysker, der benytter sig af den. I forhold hertil kommer
retssikkerhed og retsstat i anden række.
ningen af en sådan begrænset “Vergangenheitsbewältigung”, som et forbud
mod nazistisk propaganda ville have været. Generelt har vi jo i Danmark
haft en del tømmermænd efter krigen, over den passivitet og det medløberi,
som Danmarks holdning til besættelsen er blevet bedømt til at være.
En sådan Vergangenheitsbewältigung har man imidlertid aldrig set
eller forstået nødvendigheden af i Danmark. Af historiske årsager har
forholdet til Tyskland været bestemt af det nationale sindelag. Politiske og
22
nr. 2 / april 2015
moralsk-etiske holdninger har været anset for
noget ganske andet. Det har ikke haft med det
nationale at gøre, og har været holdt skarpt adskilt
herfra. Det er en adskillelse, som sandsynligvis
ligefrem har haft indflydelse på de berømte København-Bonn Erklæringer, når de definerer det nationale tilhørsforhold som et sindelagsspørgsmål.
at holde den op som modsætning til forholdene i Tyskland, må den finde
andre modsætninger at holde sig i live på. Det har vist sig i de senere år i
forholdet til islam og indvandring. Der er delvis tale om historiens gentagelse under andre former og konstellationer.
Fremhævelsen af den nationale renhed, frihed og uskyld, som historisk ikke
mindst har været fremhævet i forholdet mellem dansk og tysk, har givet bagslag. Det viser sig nu, hvor perspektivet er blevet mere globalt. Hos sønderjyder
har man altid kun forsøgt at se det, man ville se: deres danskhed
for danske sønderjyders vedkommende. Tyskheden hos tyske sønderjyder så man især, når der var brug for at skille sig ud fra dem.
Dobbeltheden har aldrig været forstået, accepteret eller efterspurgt.
Det har været til skade for landet som helhed. For det har hindret
os i at se sammensatheden hos os selv i den øvrige del af landet, og
hvor meget vi har til fælles bl.a. med tyskere og Tyskland. Hvornår
accepterer og forstår vi ligeledes dobbeltheden for det danske mindretals vedkommende i Sydslesvig? Hvornår forstår vi, forholder
vi os til og accepterer at mindretallet tænker, lever og organiserer
sig regionalt og ikke primært nationalt dansk? Mindretallet er ikke
blot et dansknationalt mindretal men ligeledes et mindretal, som
politisk set har taget netop Vergangenheitsbewältigung – bearbejdningen af fortiden – til sig. Med denne politiske bevidsthed har
mindetallet i de senere år bevæget sig længere væk fra Danmark
og en særlig danskhed. Det er derfor ikke enhver dansknational som kan regne
med at blive modtaget med åbne arme i Sydslesvig. Det kan ligefrem ske, at
man får en kold skulder. Lidt mere civiliseret end i Kollund måske, og dog med
en vis lighed. Så kan rollerne pludselig se ud til at være byttet noget om.
Nazismen fortsatte, hvor
Nietzsche slap. Den førte den
anticivilisatoriske og dæmoniserende magtforståelse helt
igennem i nationalistisk og
racistisk retning
Hermed risikerer man imidlertid at overse, at
en national renheds- og uskyldsopfattelse ikke er
noget værn mod nazistisk ideologi. Tværtimod. Det
er i høj grad i en sådan jord den trives og vokser.
Ethvert folk, ethvert land og ethvert menneske er
disponeret for den ideologi og det menneskesyn,
som nazismen var en ekstrem udgave af.
Det har de senere års udvikling i Europa og i
verden i øvrigt tydeligt vist. Efter at vi har fået lidt afstand til sidste verdenskrig, er det blevet tydeligt, at
vi i Danmark er fælles – ikke blot med Tyskland men
også med andre – om en antihumanistisk arv. Det er
en arv, som, når det kommer til stykket, er global og
som ligeledes omfatter det forkætrede islam og den
muslimske verden. I Tyskland har man af gode historiske grunde måttet gøre op med denne arv, eller
man har måttet forholde sig bevidst til den. Det viser
sig nu pludselig at knibe mere andre steder.
GRÆNSELAND OG DEN GLOBALE VIRKELIGHED
Begivenhederne omkring Kollund dengang i 1990erne viser for mig at se med al ønskelig tydelighed,
hvor svært vi har det i Danmark med holdninger og
handlinger, som rækker videre end til den nationale selvbetragtning og selvspejling. Nu hvor det
mildt sagt er blevet svært at fastholde illusionen
om vores gode, fredelige og åbne humanisme ved
KRISTENDOM SOM SKYLD, ANSVAR OG HUMAN DANNELSE
Nazismen skal ikke og kan ikke glemmes. Den skal huskes til advarsel og
påmindelse og til at lære af. Men vi kan ikke slippe for den antihumanisme,
som nazismen var en udløber af. Den er en del af vores arv. Den er nærmere
bestemt en del af vores kristne arv.
Det har den tyske filosof Friedrich Nietzsche(1844-1900) været med til
at gøre opmærksom på. Han levede længe før vores tid; men han var en af
de første moderne ateister, og han er kendt for sin erklæring om at “Gud er
død”. Det er imidlertid ifølge Nietzsche ikke ateisterne, der har slået Gud
ihjel. Det er de kristne selv. Det helt særlige i hans opfattelse består i, at
de kristne efter hans mening ikke har kunnet leve op til den tro, de ellers
bekender sig til. De har sat sig på den magt, der ifølge troen skulle tilhøre
Gud, og gjort den til deres egen. Det dæmoniserer magten og gør den farlig.
Ikke mindst når det betyder, at så placerer man i stedet magten i menneskets natur og instinkter, sådan som Nietzsche gjorde det.
Nazismen fortsatte, hvor Nietzsche slap. Den førte den anticivilisatoriske
og dæmoniserende magtforståelse helt igennem i nationalistisk og racistisk
retning. Menneskets egen instinktive magtvilje var helt afgørende. Den
gjaldt det om at slippe fri både symbolsk og reelt, i propaganda såvel som
i krig. Den dæmonisering af magten, af livet, af verden og af andre mennesker, som nazismen repræsenterede, er således et af de djævlebørn, som
holder sig tæt til kristendommen og altid vil være dens skygge.
nr. 2 / april 2015
Efter Nietzsche og nazismen må enhver
ægte kristendomsforståelse og kristen
humanisme derfor kunne integrere den
antihumanisme og dæmoni, der er kristendommens ledsager. Og som vel i øvrigt må
siges ligeledes at være enhver anden religions ledsager. Det gælder også islam. Den
må være integreret i form af det, vi kalder
skyldighed og ansvarlighed. Den må være
integreret som civilisatorisk og human
dannelse. Mennesket er altså ikke “uskyldigt” og rent. Dets skyldighed og ansvarlighed berøver imidlertid ikke mennesket dets
værdighed. Tværtimod så giver det mennesket værdigheden igen på det konkrete livs
og ansvars betingelser. På sin egen noget
bagvendte måde var det, hvad Nietzsche var
med til at gøre opmærksom på.
I forlængelse af Nietzsches pointe
er det ganske enkelt ikke nok at afvise
nazismen som ondskab, fordi den har
hørt et bestemt land og en bestemt historisk periode til. Dens menneskesyn og
antihumanisme er en dæmonisk ledsager til vores kristendom og vores kristne
tradition, og denne dæmoni vil altid stå
parat til at tage over. Det vil den gøre både
i den personlige, den religiøse og i den
nationale renheds og uskylds navn.
Man kan ikke lovgive imod dæmoni og
antihumanisme. Det var imidlertid ikke
den pointe, der drev politikerne i København dengang i 1990-erne. Man ville
derimod værne om og bevare den danske
nationale uskylds-, renheds- og frihedsforståelse. Hermed fik man understreget,
at nazismen har vi ikke haft nogen skyld
eller noget ansvar for.
Man kan lovgive mod den propaganda
og symbolik, som hører nazismens
periode til. Det burde man anstændigvis
have gjort. Om ikke andet, så burde man
have gjort det for at forhindre, at denne periode blot kom til at stå som et udtryk for
dengang, man fik overvundet ondskab og
antihumanisme og placeret skylden. Det
kan man nemlig ikke. Den vil altid være en
risiko. Den er altid aktuel og vil trænge sig
på overalt. Det er ikke mindst blevet tydeligt igen i vores egen nutid. Den nationale,
religiøse og etniske renhed og uskyld er
ikke et værn imod ondskab og antihumanisme; det er tværtimod dens grobund.
Antihumanismen er en fællesmenneskelig fristelse og mulighed. Den er
universel, og den er vi alle skyldige at
forholde os til og håndtere med human
ansvarlighed. Den kræver vores selvkritik
og “Vergangenheitsbewältigung”, for at
den også kan blive til den “Gegenwartsbewältigung”, hvori vi kan forvalte vores
egen nutid ansvarligt, humant og på en
menneskelig værdig måde.
Kridtevent 2015
Vil du være med til at tegne Danmarks fremtid?
Søndag d. 26. april står Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, sammen med en lang række samarbejdspartnere
fra Sydslesvig til Nordjylland til København, for en landsdækkende event, som skal samle os.
Med kridt vil vi skrive, hvad vi er stolte af og hvad vi drømmer om for Danmark, for at vise at fremtiden er fælles.
23
Du kan også være med. Tag din familie, dine venner eller
naboer i hånden og mød op.
#TegnDanmarksFremtid finder sted i Århus, Odense,
Aalborg og København. Find eventen i din by på vores
hjemmeside www.ambassador.graenseforeningen.dk og
Facebookside www.facebook.com/dialogmoeder
24
nr. 2 / april 2015
GRÆNSELANDETS
FREMTID
En gang var jeg på vej tilbage fra Berlin til Aabenraa. I toget talte jeg med en ung kvinde. Hun var læge og flyttet til
Danmark med mand og to børn. Det, som tiltrak hende, var bedre arbejdsvilkår, som kunne forenes med et velfungerende familieliv. Samtidig savnede hun dog storbylivet i Berlin: “Det virker, som om alting står stille i Sønderjylland
– der er ikke ret meget, der peger fremad”, sagde hun. Jeg husker stadigvæk samtalen og må indrømme, at jeg indimellem har samme fornemmelse, når jeg er på vej hjem fra København.
Af Michael Schack
I mere end 25 år har vi prøvet at finde
den rette balance mellem de historiske
minder, som grænselandet repræsenterer, og fælles vækst i det grænseoverskridende samarbejde. Indimellem får man
fornemmelsen af, at den største succes
er grænsehandelen og turismen. På jagt
efter gode tilbud syd for grænsen vender
vi hjemad med sodavand, øl og vin. Omvendt tager tyskere gerne i sommerhus på
den danske vestkyst.
UDFORDRINGER I GRÆNSELANDET
Ved siden af disse indtryk er der dog sket
en del. Siden 1990 er der blevet igangsat
adskillige dansk-tyske samarbejdsprojekter med midler fra den Europæiske
Union. I 1992 startede samarbejdet om
fælles uddannelser ved universiteterne
i Sønderborg og Flensborg. 1997 dannedes Region Sønderjylland-Schleswig,
hvor Sønderjyllands Amt og de tre tyske
landkredse syd for grænsen prøvede at
forbedre samarbejdet inden for en række
områder. Ti år senere er der allerede tale
om flere tiltag som f.eks. et samarbejde
mellem Industri- og Handelskammeret
i Flensborg og Udviklingsråd Sønderjylland, som går mere i retning af fælles
vækst og beskæftigelse i grænseregionen. Og siden 2014 er der blevet arbejdet
på at etablere fælles dansk-tyske erhvervsuddannelser i et netværk mellem
erhvervsskoler nord og syd for grænsen.
Her er der tale om den største udfordring, man står over for i grænselandet:
Hvordan sikrer vi kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i de kommende
15 år?
Både nord og syd for grænsen oplever vi
en befolkningsforandring. I de kommende år bliver vi ikke færre indbyggere, men
andelen af ældre, som går på pension,
bliver større og større. Dertil kommer, at
de unge forlader grænselandet til fordel
for de større byer. Syd for grænsen flytter
de unge ofte efter fuldendt uddannelse.
Nord for grænsen flytter man til uddannelsesstedet. Resultatet er det samme:
De vender sjældent hjem. På sigt vil
dette vandringsmønster betyde en fare
for vækst og velfærd. For et par år siden
opstod derfor også begrebet “udkantsdanmark” – Sønderjylland betragtes som
en del af udkanten, ligesom det nordlige
Slesvig-Holsten ligger et eller andet sted
“nord for Hamborg”.
Derfor har man valgt at udarbejde en
del dansk-tyske erhvervsstrategier og
-analyser. Siden 2005 er det blevet til ikke
mindre end 11 af slagsen. Hver som en
kommer dybest set frem til de samme
resultater og mål. Og hver gang bliver det
påpeget, at grænselandet kun kan opnå
målene og bedre vækstvilkår, hvis man
går sammen om at igangsætte initiativer
til at fremme væksten.
Der er helt klart nogle udfordringer ud
over arbejdsmarkedet og befolkningsudviklingen, som for alvor bør tages op.
Men det ændrer ikke ved, at det netop er
inden for disse områder, at chancerne er
størst for at gøre noget for befolkningen i
fællesskab. Netop derfor har det grænseoverskridende arbejdsmarked og uddannelserne gennem årene været de emner,
som har haft mest bevågenhed.
AT BO OG AT ARBEJDE
Hvis man f.eks. sammenligner antallet
af de mennesker, som arbejder i det ene
land og bor i det andet – grænsependlere
– så kan man i dag konstatere, at deres
andel af den samlede beskæftigelse i de
fire grænsenære kommuner er større end
i Øresundregionen. Den ligger lidt under
3,5 procent i forhold til under 2 procent
i Københavns kommune eller under 1
procent i Region Hovedstaden.
I mange år har der været en større
arbejdsløshed syd for grænsen end nord
for grænsen. Især i 2008, da vi oplevede
– i hvert fald statistisk set – næsten fuld
beskæftigelse i Danmark, var der ca.
18.000 tyskere, som fandt job nord for
grænsen. Sidenhen fulgte finanskrisen,
konjunkturerne skiftede, og i dag er
arbejdsløsheden i Danmark og Tyskland
på næsten samme niveau. Samtidig gik
antallet af grænsependlere tilbage til ca.
6.000, og i dag er andelen af de højere
indkomstgrupper blandt grænsependlere
meget større end tidligere. Der er ikke
længere tale om kortvarige jobs men om
en faktisk tilpasning til de behov, som
erhvervslivet har. Alt tyder på, at disse er
de første tegn på et arbejdsmarked, som
rækker henover grænsen.
Til gengæld er det også interessant
at se på, hvilke barrierer der stadigvæk findes. Tilbage i 1997 gennemførte
Institut for Grænseregionsforskning
en spørgeskemaundersøgelse blandt
grænsependlere. Dengang var et af de
mest overraskende resultater, at der var
lige så mange, som blev grænsependlere, fordi de flyttede til nabolandet
25
Michael Schack.
Både nord og syd for grænsen oplever
vi en befolkningsforandring. I de kommende
år bliver vi ikke færre indbyggere, men
andelen af ældre, som går på pension,
bliver større og større
og beholdt deres arbejde i hjemlandet,
som dem, der fik arbejde i nabolandet.
Grunden til, at så mange af dem beholdt
deres arbejde i hjemlandet, var, at de
kunne bruge deres uddannelse bedre
der end på en arbejdsplads i nabolandet.
Samtidig var det åbenbart nemmere at
flytte – ofte med hele familien. I dag er
der f.eks. ca. 35.000 tyskere, som bor et
sted i Danmark, og tyskere udgør nu den
største befolkningsgruppe med et andet
fødeland end Danmark.
Når vi i dag taler om forhindringer på
det grænseoverskridende arbejdsmarked,
så vil man muligvis tænke på sprog som
den største barriere. Især de, som aldrig
Foto: Michael Rosenvinge
nr. 2 / april 2015
26
nr. 2 / april 2015
har prøvet at flytte til eller arbejde i udlandet, er fuldt overbeviste om, at det må
være det største problem.
SPROG SOM BARRIERE?
Men erfaringerne fra et lille projekt med
elever på tyske arbejdspladser, som Industri- og Handelskammeret i Flensborg
står for, tyder på, at dette ikke er tilfældet.
Faktisk lærer man sproget hurtigere og
på en anden måde end i skolen eller på
et universitet. Man lærer det i hverdagen
ved at snakke med kollegaer, se fjern-
syn, og man hører det hele tiden på sit
arbejde, for man er tvunget til at gøre sig
forståelig. Man lærer med andre ord hele
tiden.
En større forhindring er derimod manglende viden om muligheder og forhold,
som er anderledes end derhjemme. Er
f.eks. skat allerede noget, som opleves
som kompliceret herhjemme, så går man
ud fra, at det må være endnu mere kompliceret på den anden side af grænsen.
Endnu mere uvist bliver det, når man
tænker på uddannelse. Uddannelses-
Antal grænsependlere i procent af samlede beskæftigelse
3,50
3,00
DYNAMIK I GRÆNSEREGIONEN
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
systemerne i Danmark og Tyskland er
meget forskelligt organiseret – bortset fra
universitetsuddannelserne. Man
har siden slutningen af halvfemserne
valgt at harmonisere og internationalisere universitetsuddannelserne i
Europa. Dybest set råder alle universiteter over et internationalt kontor, hvor
udenlandske studerende rådgives. Der
findes aftaler mellem universiteter om
udveksling af studerende. Og der er
klare kriterier for anerkendelsen af de
eksamensbeviser, som man har opnået
på et udenlandsk universitet. Hvis man
derimod ser på erhvervsuddannelserne,
finder man ikke tilsvarende tilbud på
trods af, at en stor del af de beskæftigede
på arbejdsmarkedet er erhvervsuddannede. Det bygger muligvis på den misforståelse, at høje kvalifikationer er ensbetydende med en universitetsuddannelse.
Spørgsmålet er dog, om dette holder i
virkeligheden.
2008
2009
2010
2011
2012
Region Syddanmark
De fire “grænsenære” kommuner
Københavns kommune
Region Hovedstaden
Figuren blev vist ved en Dansk-Tysk ministerkonference om vækst og erhvervsudvikling i grænselandet den 16. februar 2015 og bunder i den omfattende undersøgelse
“Arbejdskraft fra Tyskland med beskæftigelse i Syddanmark” (2015) af Prof. Torben
Dall Schmidt, Syddansk Universitet, som kan findes her: www.pendlerinfo.org.
På trods af mange dansk-tyske erhvervsstrategier og på trods af midler fra den
Europæiske Union til at gøre noget ved
de barrierer, det dansk-tyske samarbejde
støder på, er dynamikken i grænseregionen ikke særlig stor. Til gengæld er udfordringerne på begge sider de samme, og alt
tyder på, at man kun i fællesskab kan tage
dem op for alvor.
Dette gælder især for et nyt syn på uddannelsestilbud og de muligheder, der
ligger i et øget grænseoverskridende samarbejde. Alternativet er at stole på de fordele, der findes i en “udkantsregion”. Om
kvinden fra togets børn føler sig tiltrukket
af disse fordele, når de får studenterhuen
på, er et helt andet spørgsmål.
Dr. Michael Schack er uddannelseschef i
Flensborg Handelskammer og medforfatter
sammen med professor Torben Dall Schmidt
fra SDU til debatoplægget ved den dansk-tyske
konference om vækst og erhvervsudvikling i
Grænseregionen i Sønderborg 16. februar 2015.
nr. 2 / april 2015
27
VI SER IKKE MULIGHEDERNE
Det er, som om vi har nok i os selv, siger Søren Lange Nielsen fra Dansk Byggeri. Han
efterlyser større lyst i Danmark til at søge job- og forretningsmuligheder i Tyskland.
Af Lotte Dahlmann
Hvad er grunden til, at omkring 1000 danskere dagligt
krydser sydover grænsen, mens der den anden vej kommer omkring 8-10.000 nordover for at arbejde i Danmark?
Det spørgsmål er chefkonsulent Søren Lange Nielsen fra
Dansk Byggeri meget optaget af. Han ser samme tendens på øerne, hvor Femern Bælt-tunnelprojektet ikke i
nævneværdig grad kan aflæses i flere ordrer eller jobs for
danskere eller danske virksomheder syd for grænsen.
“Jeg tror, man er mere klar sydpå til at flytte sig, end
vi er i Danmark”, konstaterer han lakonisk, da GRÆNSEN møder ham til ministerkonferencen om vækst og
erhvervsudvikling i Sønderborg i februar.
“Jeg bor i Vestjylland og holder Jydske Vestkysten,
som hver weekend bringer et opslag med annoncer fra
forskellige butikker og firmaer i Slesvig-Holsten. Alt fra
tandlæger til frisører annoncerer for at lokke danske
kunder til. Det fik mig til at spørge i Ringkøbing: Hvornår gør I det samme?
Det samme kunne man gøre i Nakskov, men ingen
gør det. Vi kigger sydpå, og det er ikke kun, fordi øl er
billigere i Tyskland, men ligeså meget fordi butikkerne
i Slesvig-Holsten gør opmærksom på sig selv.
Men det er, som om vi har nok i os selv, og jeg spørger
bare: Hvorfor? Hvad venter vi på?”
DET ER EN SKAM, AT TYSK FORSVINDER I SKOLERNE
er nøglen til at forstå andre. Vi mangler generelt forståelse for andre
kulturer i hele uddannelsessystemet, og det tror jeg også er grunden til
problemer med indvandrerne. Om du går i supermarkedet eller på job, så
er der ingen steder i dag, hvor der kun er etniske danskere.
Det handler jo ikke om, at vi skal ændre os, men bare om, at vi skal
have en forståelse og respekt for mennesker med en anden kulturel baggrund. Den forståelse mangler alle steder i uddannelsessystemet – lige
fra børnehaven op til ingeniørstudiet og produktionsskolerne. Personligt mener jeg, det er en skam, at tysk er ved at falde ud af skolen, og at
forståelsen for andre lande, både Tyskland men også det øvrige Norden,
forsvinder. Det lærte vi, da jeg gik i skole, og jeg mener, at det gav os en
større forståelse for landene omkring os. I dag vil alle lære engelsk eller
kinesisk, men jeg mener, at det er vigtigt at forstå de lande, vi omgiver os
med”, siger han.
Et af de helt store mysterier er, hvorfor unge lærlinge ikke drager
sydpå, hvis de ikke kan få en praktikplads. På konferencen i Sønderborg
blev det påpeget, at lønnen i Tyskland er for dårlig. Men Søren Lange
Nielsen afviser, at det kun er et spørgsmål om penge:
“Umiddelbart er der forskel på lønnen for danske og tyske lærlinge.
Men det skal ses i forhold til leveomkostningerne, som er væsentligt
lavere i Tyskland. Og der er flere eksempler på, at man har løst problemerne for danske lærlinge – eksempelvis ved at skaﬀe dem et værelse,
give dem penge til transport eller mad.
Men i kombination med, at man ingen eller kun ringe viden har om
Tyskland, så kan det godt virke uoverskueligt, og derfor dropper de at
prøve”, mener han.
Søren Lange Nielsens bud på en forklaring er et sprogligt og kulturelt tab, som vi oplever i Danmark i disse år:
“Der er ingen tvivl om, at sproget – eller rettere manglen på tyske sprogkundskaber – er en barriere. Sproget
Han tror dog ikke, at det har noget at gøre med Tyskland som sådan:
“For år tilbage hentede vi et par busfulde lærlinge fra Sjælland til
INGEN VIDEN – INGEN UDLÆNGSEL
28
nr. 2 / april 2015
Vestjylland for at få besat praktikpladser.
Ikke en eneste tog imod tilbuddet, der var
simpelt hen ikke vilje til at flytte sig.”
Hvordan kan kulturforståelse ændre på den
mentalitet?
“Hvis vi får større kendskab til hinanden,
så virker denne barriere ikke så voldsom.
Vi kunne for eksempel tage udgangspunkt i de mange danskere, der synes,
at Berlin er det mest spændende sted. I
Berlin kan man få en oplevelse af tysk
kultur og sprog. Man kunne begynde med
at invitere folk, der har været i Berlin, ud
på produktionsskoler, gymnasier eller i
skolerne og fortælle de unge om deres oplevelser i byen. Jeg tror, det skal gøres helt
lavpraktisk med personlige beretninger,
som kan inspirere de unge.”
Hvor grelt det står til med det manglende
danske udsyn mod syd, oplever Søren Lange Nielsen lige nu omkring Femern Bælt:
“Jeg har lige været til afslutningskonference på et projekt, som kaldes “Klar til
Femern”, som blev sat i værk i 2010 for at
geare virksomheder på Sjælland til at udnytte de muligheder, der fulgte i kølvandet
på Femern Bælt-forbindelsen. Vækstfonden har støttet med 47 millioner kroner,
og virksomheder har gratis fået hjælp til at
opkvalificere sig til at kunne udnytte mulighederne. Men nu, hvor det er uklart, om
og i givet fald hvornår Femern-forbindelsen bliver bygget, så var stemningen noget
mat på konferencen. Og her slog det mig,
at man i projektet har været så fokuseret
på forbindelsen, så hvis den ikke kommer,
så har det hele været forgæves. Projektet
har tilsyneladende ikke ændret en tøddel på disse virksomheders udsyn, og det
chokerer mig. Mecklenburg-Vorpommern
ligger jo stadig på den anden side af Bæltet, og færgerne sejler stadig. Så det er bare
om at komme i gang”, siger Søren Lange
Nielsen.
PROGRAM FOR
SENDEMANDSMØDE LØRDAG DEN 9. MAJ
Kl. 9.30:
Kl. 10.00:
Kl. 10.30:
Kl. 12.30:
Kl. 13.30:
Kl. 15.00:
Kl. 15.30:
Ankomstkaﬀe i forhallen.
Morgensamling med indslag ved “Opera på Grænsen”.
Sendemandsmødet åbnes.
Frokost.
Sendemandsmødet genoptages.
Kaﬀe.
Indlæg ved udenrigsminister Martin Lidegaard:
“København-Bonn Erklæringernes relevans i
det aktuelle Europa”.
Kl. 16.30: Sendemandsmødet afsluttes.
Kl. 17.00 Der serveres en sandwich og øl/vand i forhallen.
Kl. 17.20: Bestyrelsesmøde med konstituering.
Sendemandsmødet afholdes på Vingsted Hotel og Konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Der afgår bus fra Vejle
Station til Vingsted kl. 09.10 og retur kl. 17.20 med ankomst til Vejle
Station kl. 17.45. Prisen for hele arrangementet er 300 kr./person.
Tilmelding foretages til din lokalforeningsformand
senest d. 20. april.
nr. 2 / april 2015
LOKALFORENINGER
LOKALFORENINGERNE
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
[email protected]
eller til Åbenråvej 22, 6400
Sønderborg. Deadline for
arrangementer, der ønskes
med i næste nummer af
GRÆNSEN, er onsdag
den 13. maj 2015.
FOREDRAG
OG MØDER
Se lokalforeningernes
detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Kreds 20
21. april kl. 16.30. Brandbjerg
Højskole, Brandbjergvej 12, 7300
Jelling. Oplæg og paneldebat om
“100-året for kvinders valgret”.
Adgang mod entré.
Fredericia og omegn
12. maj kl. 19.00. Landsoldaten. “Fredericia – et fristed for
mindretal” v/ historiker Lis Busk
Andersen. Tilmelding til Gunhild
Pedersen 7592 6082. Forfriskning
efter turen.
Haderslev Østeramt
21. april kl. 19.00. Hoptrup Efterskole. Generalforsamling og foredrag: “Sønderjyder i Den Store
Krig – Udefront og hjemmefront
1914-1918”. Kaﬀebord (80 kr.).
Nyborg og Kerteminde
30. april kl. 19.00. Anders Draghes
Gård. Forårsmøde. Sognepræst på
Sild og formand for Sydslesvigsk
forening, Jon Hardon Hansen,
holder foredrag om bl.a. Før.
Odense SV. Generalforsamling
og foredrag v/ Jens Skrumsager
Skau: “De sønderjyske domænegårde”.
Sønderborg
28. april kl. 19.00. Idrætshøjskolen Sønderborg. Generalforsamling og oplæg v/ Grænseforeningens formand, Mette Bock. Kaﬀe
og kage.
Tønder Amt
19. maj kl. 21.30. Marskgården
Klægager i Ballum. Sangaften
v/ højskolelærer Jacob Vestager
Thybjerg, Uldum: “Sang, så det
basker”.
Vejle Vesteregn
21. april kl. 18.30. Se kreds 20.
NORDJYLLAND
Aalborg
20. april kl. 19.00. Vejgaard
Bibliotek, Hadsundvej 35. Oplæg
v/ Grænseforeningens formand,
Mette Bock. Herefter generalforsamling.
Hjørring kommune
23. april kl. 19.30. Sognegården,
Vrå. Generalforsamling. Optræden v/ Vrå-koret. Obs! Særligt
punkt: sammenlægning med
Brønderslev-afdelingen og ændring af navn til Grænseforeningen Vendsyssel.
Hvetbo Herred
4. maj kl.19.30. Alstrup-Saltum
Sognegård. Generalforsamling.
Kaﬀe og lokal underholdning og
markering af Befrielsen.
Odense og omegn
23. april kl. 19.00. Sanderum Sognegård, Sanderumvej 129, 5250
DEN STORE KØNSDEBAT
- på Brandbjerg Højskole
Tirsdag d. 21. april kl. 16.30- 21.30
I anledning af 100-året for kvinders valgret
– oplev 6 inspirerende og mangfoldige indlæg, 3 fra Sydslesvig og 3 fra Danmark. Tilmeld dig på [email protected]
Arrangør: Vejle Vesteregn og Brandbjerg Højskole.
29
30
nr. 2 / april 2015
LOKALFORENINGER
MIDTJYLLAND
Århus og omegn
28. april kl. 19.30. Brabrand sognegård ved Brabrand kirke, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand. Oplæg v/ fhv.
rigsarkivar Johan Peter Noach:
“Da Danmark blev til Danmark”.
Traktement. Pris 50 kr.
Herning & Ikast-Brande kommuner
22. april kl. 19.30. Herning
Friskole, H. C. Ørstedsvej 68, Herning. Generalforsamling. Oplæg
v/ pensioneret øvelsesskolelærer
Ole Due fra Nørre Nissum: “Den
nationale kamp i Sønderjylland
1864-1920.” Kaﬀe.
Horsens og omegn
29. april kl. 19.30. Klostergården,
Havneallé 12 A, Horsens. Generalforsamling. Oplæg v/ Grænseforeningens formand, Mette Bock:
“Mit første år i Grænseforeningen”.
Randers og omegn
29. april kl. 21.00. Kældercafeen,
Fritidscentret (indgang fra Jernbanegade). Oplæg v/ sognepræst
Christa Hansen, Haderslev
Domkirke: “Præst mellem dansk
og tysk”.
5. juni kl. 15.00. Sct. Clemens
Kirke. Grundlovsmøde. Grundlovstale v/ valgmenighedspræst i
Mellerup, ph.d. Benedicte Hammer Præstholm.
Skiveegnen
21. april kl. 19.30. Skive Bibliotek.
Forfatter Annegret Friedrichsen:
“Linnemann – liv og værk”. Pris
60 kr. Samarbejde med Skive
Bibliotek.
SJÆLLAND
Fuglebjerg og Hyllested
23. april kl. 18.30. Cafe “Fuglen”,
Byagervej 15, 4250 Fuglebjerg.
Generalforsamling. Lysbilledforedrag v/ Verner Jensen,
Krummerup: “Op langs Norges
vestkyst”. Entre inkl. traktement
100 kr. Tilmelding senest 16.
april til Erling Nielsen.
Næstved
20. april kl. 19.00. Faxe Sognehus,
Præstøvej 1a, Faxe. Oplæg v/ SSF´s
generalsekretær, Jens A. Christiansen: “København-Bonn Erklæringerne – hvad er det?” Entre kr.
50,- incl. kaﬀe og kage.
Roskilde
21. april kl. 19.00. Syv Sognegård,
Skolevej17, 4130 Viby SJ. Generalforsamling og traktement.
Sorø
23. april kl. 19.30. Værelse 202 i
“Sorø Kultur- og Fritidscenter”
(“Værkerne”), Frederiksvej 27,
4180 Sorø. Generalforsamling
og oplæg v/ chefredaktør Jørgen
Møllekær fra Flensborg Avis.
Vestsjælland (Kreds 6)
6. maj kl. 18.00. Degneparken 1,
4293 Dianalund. Kredsgeneralforsamling. Traktement kl.18.00.
Oplæg v/ Birthe Marie Kildsig:
“Dianalund før og nu”. Tilmelding senest 30. april til kredsformand Erling Nielsen.
HOVEDSTADEN
Hillerød
23. april kl. 19.30. “Nordisk Lejrskole og Kursuscenter”, Lejrskolevej 4. Generalforsamling.
Fotoshow fra sidste års tur til
Sønderjylland og Sydslesvig.
Københavns Vestegn
27. april kl. 19.00. Glostrup Gamle
Præstegård, Hovedvejen 134 (ved
Glostrup Kirke) i Glostrup. Generalforsamling. Let anretning og
vin/vand. Tilmelding senest 25.
april på tlf. 4484 4527 eller mail:
[email protected].
Sønderjysk Forening af 1995
20. april kl. 18.30. Arveprins Knuds
Kollegium, Jacobys Alle 13, Frederiksberg. Generalforsamling.
TURE/REJSER
ARRANGERET
AF LOKALFORENINGERNE:
Medmindre andet er nævnt, kan
du tilmelde dig uanset bopæl eller
medlemskab af lokalforeningen.
Se lokalforeningernes detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Aabenraa
30. maj kl. 08.00. Udflugt til
Flensborg, Duborg-Skolen,
Istedløven og Kobbermølle
Industrimuseum. Guide: Calle
Thams. Nærmere oplysninger
ved formanden.
Assens og omegn
13. juni kl. 10.30. Udflugt med
Sydslesvigerne. Mødested parkeringspladsen ved Koldinghus
og Geografisk Have. Tilmelding
senest 1. juni på tlf. 22384623.
Kolding og omegn
14. maj kl. 09.00. Tur til Flensborg og Arnæs. Afgang fra rutebilstationen i Kolding i private
biler. Pris: 75 kr.
Nyborg og Kerteminde
30. maj kl. 06.45. Udflugt til
Kobbermølle Industrimuseum
og besøg hos Kertemindes
venskabskreds i Slesvig/Holm.
Afgang Ørbæk kl. 06.45, Nyborg
kl. 07.00 og Kerteminde kl.
07.30. Pris: 375 kr. Medbring
madpakke. Tilmelding senest 15.
maj til: 40163571, 65314831 eller
65991717.
Sydvestjylland
25. april kl. 10.00. Kirkevandring
i Nordfrisland. Vi mødes ved
Dansk menighedshus, Drift 8,
D 25927 Aventoft. Programmet
slutter inden kl. 16. Tilmelding
senest 20. april til Ib Ansgar
Jensen, tlf. 75 14 47 55 eller mail:
[email protected]
Sønderborg
9. maj kl. 07.15. Heldagstur med
bus til Husum og omegn med
lokal guide, Anders Schalz Andersen. Afgang fra Alsion, Nedre
Parkering kl. 7.15. Hjemkomst ca.
21.00 samme sted. Turen går bl.a.
til den tidligere Kz-lejr Schwesing,
Husum danske Kirke, rundtur på
Nordstrand og besøg i Odenbøl
Kirke. Frokost og kaﬀe på turen.
Pris: 400 kr. (ikke medlemmer 450
kr.) til konto: 9797-0001119400.
Tilmelding senest 4. maj til Christian Kronika, tlf. 22 58 91 60 eller
mail: [email protected] –
eller til Kirsten Fanø, tlf. 61 77 85 15
eller mail: [email protected].
Vamdrupegnen
30. maj kl. 10.00. Cykeltur ved
Skibelund Krat. Vi mødes på
p-pladsen bag Kongeåmuseet. Vi
kører i biler til Skibelund krat.
Tilmelding senest 23. maj på tlf.
75 58 11 45 (helst efter kl. 17).
NORDJYLLAND
Mariagerfjord
12. juni kl. 07.50. Tur til Sydslesvig (Christianslyst) 12.-14. juni til
bl.a. Rødding, Husum og Slesvig.
Tilmelding senest torsdag d. 30.
april på tlf. 61274175. Pris: kr. 1975
(excl. drikkevarer – incl. entreer
og fuld forplejning). Enkeltværelser + 120 kr. Betaling senest
torsdag d. 7. maj (angiv navn)
til: Grænseforeningen Mariagerfjord, Jutlander Bank, konto 9338
3220141526.
MIDTJYLLAND
Randers og omegn
12. juni kl. 09.00. Udflugt til Vestslesvig fredag 12/6 – søndag 14/6
Kl. 9: Afgang fra Randers Arena.
Tilmelding senest 30. april til
Erik Overgaard, tlf. 32180186,
[email protected] Pris: 1975
kr. (incl. fuld forplejning & en-
nr. 2 / april 2015
KALENDER
treer, excl. drikkevarer). Enkeltværelse: + 120 kr. Betaling senest
7. maj (angiv navn) til: Jutlander
Bank, konto: 9338 3220141526.
Ringkøbing og omegn
21. maj kl. 17.30. Afgang i bus fra
Museumspladsen. Aftentur til
Ejstrupsøerne. Pris: 150 kr. incl.
traktement og bus. Tilmelding til
Peter senest mandag d. 18. maj.
15. juni. Sommertur. 15.-20. juni:
Bautzen, Lübbenau, Cottbus,
Görlitz og Dresden. Særligt program udarbejdes. Tilmelding til
Sven senest 1. maj.
Silkeborg-Hammel og omegn
30. maj kl. 09.00. Iskælderdalen,
Sejsvej ved havnen i Silkeborg. Besøg af vore venner fra Dannevirke.
Skanderborg og omegn
10. juni kl. 07.00. Udflugt til øen
Sild. Tilmelding til Doris Nielsen, tlf. 86571361.
Lolland
30. maj kl. 07.00. Se Guldborgsund.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
20. maj kl. 19.00. Pumpestation
Nord. Skjern Å – en forårsaften.
Pris 75 kr. (børn gratis).
Nordfalster
30. maj kl. 07.00. Se Guldborgsund.
11. juni kl. 18.30. Udeforsamlingshuset i Fjelstervang. Grillaften og
en tur i Jyllands Park Zoo. Pris 75
kr. inkl. drikkevarer (børn gratis).
SJÆLLAND
Guldborgsund
30. maj kl. 07.00. Tur til Karen
Blixen Museet i Rungsted og
Mindelunden i Ryvangen. Pris:
500 kr. for medlemmer, 600 kr.
for ikke-medlemmer til: Nordea
konto 0677-07156440325. Tilmelding senest mandag d. 4. maj. til
Anders Larsen (29339548), Tine
Vægter (22934696) eller Jytte
Nielsen (54789502).
GRÆNSEN 76. årgang
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K
Udgiver
Grænseforeningen
HOVEDSTADEN
Københavns Vestegn
11.-13. september. Tur til Sydslesvig. Tilmelding hurtigst muligt
til Marlies Lorenzen, Ejbydalsvej
65, Ejby, 2600 Glostrup eller
mail: [email protected].
Hillerød
20. juni kl. 13.30. Vi besøger
“Ejbybunkeren” ved Vestvolden. Mødested: Jyllingevej 303.
Tilmelding inden 15. juni til
formanden mhp. fælleskørsel.
Pris: 40 kr., 60 kr. for ikke-medlemmer. Mulighed for frokost
på “Restaurant Espehus” (www.
espehus.dk).
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Ansvarshavende redaktør
Lotte Dahlmann
[email protected] • Tlf. 2363 6443
Formand
Mette Bock
[email protected] • Tlf. 3337 4907
Udgivelser 2015
Nr.3 - 2015
Deadline: 13/5. Udgivelse: 4/6
Nr. 4 - 2015
Deadline: 1/8. Udgivelse: 27/8
Nr.5 - 2015
Deadline: 18/9. Udgivelse: 15/10
Nr. 6 - 2015
Deadline: 20/11. Udgivelse: 17/12
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
[email protected] • Tlf. 2023 1984
GRÆNSEN.DK
Nyheder og debat på www.grænsen.dk
Merlin Christophersen
[email protected]
GRÆNSEN elektronisk
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
til at læse på din computer eller din tablet.
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Scanpix
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
MAJ
9/5 Sendemandsmøde
JUNI
11-14/6 Folkemøde på
Bornholm
19-21/6 Sydslesvigske
årsmøder
JULI
19/7-1/8 jUNGzuSAMMEN
AUGUST
30/8-5/9 Højskolekursus på Rødding
Højskole “Danskerne
findes i mange
modeller”
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Mette Bock, Horsens
1. næstformand: Jens Andresen, Løgumkloster
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Ove Nissen, Rungsted Kyst
Ressourcepersoner
Jens Andresen, Løgumkloster
Per Paludan Hansen, Frederiksberg
Peder Damgaard, Kollund
31
THERKELSENS HJØRNE
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
Videnskabsjournalisten Tor Nørretranders skrev hovedparten af bogen “Mærk Verden” i
10 kilometers højde i en B747 på vej over Atlanten. Det kom han godt fra. Farten, højden,
teknologien var i sig selv en inspiration. Selv sidder jeg lige nu i en Boeing Dreamliner på
vej fra Bali til Bangkok og skal skrive klumme til dette nummer af Grænsen, der har Sydslesvig som turistmål som tema. Men farten, højden og teknologien er ingen inspiration
– tværtimod forstyrrende i forhold til min lille, nære, personlige verden, som Sydslesvig
så ubetinget er en del af. Der er uendeligt langt mellem den store verdens tordnende jetfly,
som forbinder kontinenterne, og det lille danske mindretal i Sydslesvig, hvor flyene ikke
kan høres men kun ses på solskinsdage som hvide striber på den blå himmel. Hvordan er
det muligt at få det lokale, nære Sydslesvig til at hænge sammen med den store mangfoldige verden?
Under rejsen har jeg fornøjet mig med den hollandske historiker Geert Maks mammutbog på 900 sider “EUROPA – En rejse gennem det 20. århundrede”. Bogen er et meget
læseværdigt krydstogt gennem Europas historie fra før, verden gik af lave, til 1999. En
forstemmende historie, hvor der ikke lægges fingre imellem, når der berettes om unge
menneskers krigsbegejstring i sommeren 1914 og hvad de siden kom til at opleve, om en
mislykket østrigsk kunstmaler og hvad han satte i gang, om den lille lokale antisemitisme
og hvad der senere hændte, om de store ideologiers historie og hvad der blev af dem. Geert
Mak besøger mange af de centrale steder og involverede personer, de kendte såvel som
de ukendte, og bruger besøgene til at skabe sammenhæng mellem den lille og den store
verden. Hvor har vi europæere dog lidet at være stolte af i de sidste 100 års historie!
Danskernes rolle i fortællingen er meget beskeden, og vi nævnes stort set ikke for andet
end en bondepige på Falster, der står og kigger efter et tog, som kører forbi…. I toget sidder
Lenin, der er undervejs fra sin landflygtighed i Schweiz og om få øjeblikke vil træde ind på
verdensscenen. Og så nævnes Danmark som et af de få lande i Europa, hvor det på trods af
Nazitysklands besættelse lykkedes at redde langt de fleste jøder. Hvor blev Danmark ellers
af i den store fortælling? Hvor er sammenhængen mellem den lille og den store fortælling?
Geert Mak er stærkt inspireret af Jean Monnets pointer om, hvordan vi organiserer os
i spændingen mellem nationalstatens nødvendighed og dens åbenlyse utilstrækkelighed. “Fred er en proces, der hele tiden kræver arbejde. Ellers gør enhver, hvad der ligger i
hans natur: De stærke tvinger, og de svage kan bare acceptere. Efter Jean Monnets mening
kan den europæiske histories drama, den uendelige række af våbenstilstande, afløst af
krige, kun brydes ved at bygge noget op, der når ud over de nationale grænser”. Som f.eks.
København-Bonn Erklæringerne, som vi markerer i disse uger.
Og så blev den lille og nære sydslesvigske verden og den store og fjerne verden alligevel
sammenhængende og meningsfuld. Måske får vi først sammenhæng, når vi lærer at lave
politik for mennesker, som i København-Bonn Erklæringerne, og ikke kun for stater.
Knud-Erik Therkelsen
er generalsekretær i Grænseforeningen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
[email protected] • Telefon 33 11 30 63
Politik for mennesker