1. No category

nr. 4 / august 2013 - 75. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Torsten Albig:
Dannebrog og de
slesvig-holstenske
symboler hører
sammen
Medborgerskab handler
om mere end økonomi
Finn Slumstrup træder tilbage:
“Sats på den nutidige
dagsorden”
2
nr. 4 / august 2013
indhold
Finn Slumstrup træder tilbage:
“Sats på den nutidige dagsorden”
Grænseforeningens formand Finn Slumstrup træder tilbage
fra sin post, når hans formandsperiode udløber i foråret
2014. GRÆNSEN har talt med ham om Grænseforeningens fortid og fremtid og Slumstrups eget virke
som formand.
side 7
Dansk kulturarv renoveres i Tallinn
På trods af økonomisk krise tager Estland vare på sin danske kulturarv
og renoverer Den Danske Konges Have og monumentet for Dannebrog
i Tallinn. GRÆNSEN har været på besøg i Tallinn og har talt med den
danske ambassadør i Estland.
side 10
Medborgerskab handler om mere end økonomi
Er man dansk, hvis man er født tysk, men er vokset op i det danske mindretal
og nu er brygmester på Bornholm? Og er det brede fællesskab i Danmark
blevet glemt af både politikere og folk? Spørgsmålene og debatterne
var som altid mange og vidt forskellige. GRÆNSEN var igen i år med
til Folkemødet på Bornholm.
side 14
Læs også
SIDE 18 DA KIEL OG KØBENHAVN TRYKKEDE HÅND
SIDE 20 1864-MARKERING MED FREMADRETTET PERSPEKTIV
SIDE 21EN MILLON UNDERSKRIFTER FOR EUROPAS MANGFOLDIGHED
SIDE 23BØGER
SIDE 27KORT NYT
www.grænsen.dk
Nyheder, aktualitet og debat
nr. 4 / august 2013
leder
FOLKEMØDE – OG HVAD SÅ?
Af Finn Slumstrup, formand
Sommeren går på hæld. Juli har vejrmæssigt været så utrolig, at de eneste, der har
beklaget sig, er de firmaer, der lever af at
sende danskerne ned under sydligere himmelstrøg. For vi er i rigt mål blevet hjemme,
hvor vi mediemæssigt har været igennem alle agurketidens
faste emner. Stort set fra Folkemødet på Bornholm og frem til
starten på august har også politikerne holdt velfortjent ferie.
Men i skrivende stund er partiernes sommergruppemøder
begyndt, og de er startet med fanerne højt hævede. Man skal
profilere sig, så det smælder igennem i medierne.
Møderækken er først lige begyndt, men de første
bastante proklamationer har hos mig genstartet
overvejelser, jeg gjorde mig netop under Folkemødet i Allinge 13.-16. juni.
Disse overvejelser kan koges ned til spørgsmålet
om, hvorvidt Folkemødet har nogen betydning ud
over dette at være alle tiders gigantiske sommerlejr, som er storartet for Bornholms årsomsætning?
Det var tredje gang, der blev holdt Folkemøde.
Arrangementet, som de første to år ofte lidt drillende ironisk blev omtalt som en ferielejr for
trætte folketingsmedlemmer, har virkelig udviklet
sig til netop et folkemøde. Det er et meget bredt
udsnit af landets foreninger, organisationer og
mere eller mindre løse sammenslutninger, som
viser flaget. Man får et levende og meget opløftende indtryk af, hvordan dette land dog er fyldt
med mennesker, der aldeles frivilligt yder en
kæmpeindsats for at sikre Danmark som et menneskevenligt sted, som også er sig et internationalt ansvar
bevidst.
Naturligvis er politikere og mediefolk repræsenteret i et
støt voksende omfang, så det vrimler også med lobbyister og
spindoktorer og mennesker med andre betydningsfulde stillingsbetegnelser.
Når Folkemødet er allerbedst, kan man opleve, at mange
gode kræfter er optaget af at tage temperaturen på demokratiet – eller folkestyret – og interesserede i at lave forbedringer,
når man støder på dårligdomme, som defineres efter fornuftig samtale. Medierne er begyndt at forstå, at de ikke gør deres
arbejde godt nok, hvis de bare sender Christiansborg-
redaktionerne til Bornholm, så politikerne under mere østlige
himmelstrøg kan fortsætte palaveren fra dagligdagen hjemme
på Borgen. Men mediedækningen er fortsat alt for fokuseret
på de i forvejen kendte.
Når Folkemødet er dårligst, kan man få en oplevelse af, at
græsrødderne venligst får lov til at komme tæt på magthaverne i nogle sommerdage, men at det blot er et afslappet spil
for galleriet. Det, der betyder noget, er nemlig de politiske
partiers præsentationer af sig selv på store scene og så den
løbende kontaktpleje, politikere og journalister indbyrdes.
Folkemødet er en fantastisk
idé, som på blot tre år har
udviklet sig til et arrangement,
der er blevet en fast del af
sommerens mange festivaler.
Men en festival for folkestyret
er så vigtig, at man ikke kan
nøjes med at glæde sig
over kvantiteten
Folkemødet er en fantastisk idé, som på blot tre år har udviklet sig til et arrangement, der er blevet en fast del af sommerens mange festivaler. Men en festival for folkestyret er så
vigtig, at man ikke kan nøjes med at glæde sig over kvantiteten. At det vokser år for år. For allerede nu er mødet blevet så
voluminøst, at der ikke er mere plads omkring Allinge Havn.
Nu er tiden inde til, at mødearrangørerne og alle vi andre
begynder at diskutere kvalitet: Hvad skal der komme ud af
festen?
Hvordan kan mødet medvirke til, at dialogen mellem politikerne, mediefolkene og græsrødderne også forbedres de 51½
uge hvert år, hvor der ikke er Folkemøde?
3
4
nr. 4 / august 2013
Dannebrog og de
slesvig-holstenske
symboler
hører sammen
Da den tyske ministerpræsident i Slesvig-Holsten, Torsten Albig fra SPD, i juni holdt
årsmødetale i Flensborg, sendte han løfter til det danske mindretal om, at regeringen
vil tage store skridt for at styrke mindretallets position.
Det ligner de stærkeste signaler i årtier, og Torsten Albig lovede blandt andet at arbejde for, at ligestilling for mindretallets skoler skal skrives ind i forfatningen, når den
snart skal revideres. GRÆNSEN har efterfølgende talt med Torsten Albig.
Af Rasmus Vangshardt.
Foto: Lars Salomonsen
En tysk ministerpræsident, der taler dansk til det danske mindretals årsmøder, lyder måske usædvanligt for nogle, men det var ikke desto mindre tilfældet, da SPD’s ministerpræsident i Slesvig-Holsten besteg talerstolen i Flensborg den 9. juni. Med et lidt gebrokkent “kære venner, I er også hundrede procent værd,” indledte han sin tale, hvorefter han dog slog over i tysk med enkelte sætninger på
dansk som gennemgående træk ved talen. Og det var stærke ord, han havde taget med – også på tysk:
“Ligestilling af mindretallet er en hjertesag for mig. Og som med alle andre hjertesager handler
det ikke først og fremmest om penge, men om en overbevisning. Det handler om, at vi indser
værdien i mangfoldighed. At vi vil mangfoldigheden, og at vi støtter den politisk og økonomisk.
Den er en gevinst for alle i landet. Vi vil vores mindretal.”
Det ligner umiddelbart et af de stærkeste signaler til mindretallet, siden den kristendemokratiske ministerpræsident Uwe Barschel i 1980’erne trinvist forhøjede elevtilskuddet til de danske
skoler til 100%, således at tilskuddet kom på højde med det offentliges tilskud til en offentlig
tysk skole. Da GRÆNSEN efterfølgende har talt med Torsten Albig om talen og om hans ønsker
for fremtiden, er han stadig meget klar i mælet.
Men det var ikke kun de personlige kærlighedserklæringer til mindretallet, som Torsten Albig
havde taget med til friluftsmødet i Flensborg. Han havde også taget et stort, konkret løfte med. Han
støtter ganske enkelt den tanke, at ligestilling af de danske skoler skal skrives ind i Slesvig-Holstens
forfatning:
nr. 4 / august 2013
5
6
nr. 4 / august 2013
“Landdagsregeringen bestående af SPD,
De Grønne og SSW har foreslået, at de
danske skoler skrives ind i forfatningen
ved de kommende ændringer i den. De
skal slås fast som offentlige skoler (dvs.
med samme rettigheder som de tyske,
red.) for det danske mindretal. Også dette
ville være et stort skridt fremad,” udtalte
han, hvilket er ikke så lidt bemærkelsesværdigt. Det er ret nye toner i forhold til
Torsten Albigs forgænger, Peter Harry
Carstensen fra CDU, der ikke sendte nær
så varme signaler til mindretallet.
Men hvad skulle formålet være med at
skrive ligestilling af de danske skoler ind
i forfatningen? Torsten Albig uddyber til
GRÆNSEN: “Jeg nævnte dette eksempel i
min tale, fordi det er et yderligere tegn på,
hvor vidtrækkende mindretalspolitikken
i Slesvig-Holsten er blevet videreudviklet
siden 2012. Det afgørende skridt for de danske skoler er dog taget allerede nu. Delstatsregeringen har udviklet en finansiering,
hvor elevtilskuddene følger en ny systematik og for første gang beror på et transparent
beregningsgrundlag. Vi har gjort det meget
svært for kommende regeringer at manipulere ved det igen. Hvis dette kan afsikres sobert i forfatningen, så meget desto bedre,”
forklarer han over for GRÆNSEN.
SSW og spærregrænsen
Og der var flere afgørende udmeldinger
af Torsten Albig. Som det måske vil være
mange læsere bekendt, kører der for
øjeblikket en retssag ved forfatningsdomstolen i Slesvig-Holsten. Det danske
mindretals parti, SSW, er fritaget for
spærregrænsen på 5% af stemmerne ved
landdagsvalg, og det er den fritagelse,
som forfatningsdomstolen i skrivende
stund endnu ikke har taget stilling til.
Sagen er anlagt af konservative ungdomspolitikere, men ifølge Torsten Albigs tale har SSW intet at frygte: “Min opfattelse er, at forfatningen ikke blot tåler,
men derimod sætter pris på lige akkurat
det, at mindretallet deltager i regeringen.
Domstolen vil derfor sige, at vi skal være
stolte af mindretallets deltagelse i rege-
ringen,” sagde han i talen, der blev holdt
godt tre måneder før afgørelsen falder i
midten af september.
Spørgsmålet er dog, om ikke det er
problematisk, at ministerpræsidenten
udtaler sig omkring spørgsmålet, før der
er faldet dom i sagen. Albig udtaler til
GRÆNSEN, at hans udsagn ikke var rettet
mod domstolen, men snarere et udtryk
for hans personlige forventninger til
udfaldet, og maner ellers generelt til besindighed: “Jeg kan ikke se nogen grund
til at være urolig. Dommen fældes af
forfatningsdommerne, og vi vil tage imod
deres kendelse i al ydmyghed, hvordan
udfaldet så end måtte blive.”
Nye og gamle våbenskjold
Også historiens vingesus fik lov at spille
en rolle i Torsten Albigs tale. Han beskrev,
hvordan Slesvig-Holsten har ændret sig
markant: “Det er mere end et symbol, at
medlemmer af SSW i dag bærer det slesvigholstenske våbenskjold på deres revers og
dermed repræsenterer vores bundesland.
Det viser, at vi netop nu nydefinerer vores
billede af Slesvig-Holsten. Dannebrog og
de slesvig-holstenske symboler er ikke
længere modsætninger. De hører sammen,” sagde han og uddyber til GRÆNSEN,
hvordan man ifølge ham er nået dertil:
“Forudsætningerne har været gensidig respekt og forståelsen for, at vores kulturelle
mangfoldighed er en berigelse. Begge dele
er vokset gennem årtierne. Både flertallet
og mindretallet har bevæget sig, omend
der til tider har været tilbageskridt.”
“I min tale brugte jeg dette citat i forbindelse med SSW’s deltagelse i delstatsregeringen. Det er selvfølgelig et enormt
stort skridt, at mindretallets parti nu
overtager ansvar for hele landet sammen
med partier fra flertalsbefolkningen.
Dermed forskydes de mentale grænser
i Slesvig-Holsten yderligere. Hvor stort
dette skridt i virkeligheden er, bliver
mange nok først klar over om nogle år,”
slutter Torsten Albig.
Det sagde Torsten Albig
på dansk
“Kære venner, I er også hundrede
procent værd.”
“Slesvig-Holsten er ikke SlesvigHolsten uden den danske kultur.”
“Tak for det.”
“Vores land har en enestående
chance. Det er også op til jer at
gribe den.”
“Det vil jeg på landet Slesvig-Holstens vegne sige jer hjertelig tak
for. Godt årsmøde.”
nr. 4 / august 2013
GENERATIONSSKIFTE I GRÆNSELANDET
I den kommende tid træder fremtrædende
aktører i og omkring grænselandet tilbage
fra deres poster. GRÆNSEN sætter fokus på
generationsskiftet i ny artikelserie. Vi lægger
ud med interview med Grænseforeningens
formand, Finn Slumstrup, der træder tilbage
i foråret 2014.
Grænseforeningens formand
Finn Slumstrup stopper, når
hans formandsperiode udløber
i foråret 2014.
Finn Slumstrup træder tilbage:
“Sats på den
nutidige dagsorden”
Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, træder tilbage fra sin post, når hans formandsperiode udløber i foråret
2014. GRÆNSEN har talt med ham om Grænseforeningens fortid og fremtid og Slumstrups eget virke som formand.
Han mener, at det under hans ledelse er blevet en betydelig mere demokratisk forening, hvor der diskuteres mere. Og så
mener han ikke, at det er sandt, at generalsekretæren eller formanden gør noget, der ikke er fuld politisk opbakning til.
Af Rasmus Vangshardt.
Foto: Anne Mette Holstein
7
8
nr. 4 / august 2013
Den 71-årige Finn Slumstrup har været
formand for Grænseforeningen i snart
otte år, og til næste år er det slut. Han
træder tilbage, når hans formandsperiode ender i 2014. Han afløste i
2005 forhenværende minister fra Det
Konservative Folkeparti, Torben
Rechendorff. GRÆNSEN har talt med
Finn Slumstrup.
Han mener blandt andet, at det er
forkert at tro, at generalsekretæren eller
formanden gør noget, der ikke er fuld politisk opbakning til i Grænseforeningens
bagland, og så fortæller han, hvorfor han
mener, at det er afgørende for Grænseforeningen at satse på en nutidig dagsorden,
så nye generationer får øjnene op for
mindretallet.
til den tid, så vi er der, hvor det ganske
simpelt vil være sundt for foreningen
at få en ny formand. Det er også godt at
gå på et tidspunkt, hvor mange ting er
lykkedes. Der er blevet ryddet op økonomisk, og jeg synes, at foreningen er
fremtidssikret. Derfor er det et rigtigt
tidspunkt.”
forankret forening, men er en forening,
som er bygget op med et formandskab,
som virkelig fungerer, og med en bestyrelse, som hovedsageligt er valgt direkte
på Sendemandsmødet. Så vi har gjort
det til en betydeligt mere demokratisk
forening. Og også til en forening, hvor der
diskuteres mere, end der blev før.”
Hvad er du mest stolt over i din formandsperiode?
“Jeg er meget glad for, at vi har fået
drejet foreningen fra en historisk til
en nutidig dagsorden. Det betyder, at
vi prøver på at engagere mennesker i
grænselandets problemer ved at gribe
fat i grænselandet i dag. Altså ved at
vise, at det danske mindretal er lyslevende nutidigt,
og når først man
bliver interesseret i den nutid,
så bliver man
selvfølgelig også
interesseret i
den historie, der
går forud og er
forudsætningen
for, at der er et
mindretal.”
“Og jeg er
meget glad for, at
det er lykkedes
gennem målbevidst arbejde at
få etableret en
vigtig kontakt til
unge mennesker
gennem elevambassadører,
kulturmødeambassadører, elevudveksling og så videre.
Vores forpligtelse må være at gøre nye
generationer interesserede i grænselandets forhold.”
Man hører jo indimellem anklager om, at
Grænseforeningen er blevet topstyret?
“Jeg mener ikke, at det har noget med
virkeligheden at gøre. I mine for øjeblikket næsten otte år som formand har vi ikke
foretaget noget som helst af betydning, som
ikke er foretaget i enighed blandt foreningens organer. Det er ikke sandt, at generalsekretæren eller formanden gør noget, der
ikke er fuld politisk opbakning til.”
Der er en tradition i dele
af mindretallet for, at der skal
skrives positivt, og at der skal
signaleres enighed. Og det kan
være udmærket rent organisationspolitisk, det kan jeg
sagtens forstå, men det har
ikke meget med rigtigt
oplysningsarbejde at gøre
Han anerkender også, at det ser svært
ud for Grænseforeningen i fremtiden,
hvis den fortsat skal være medlemsbaseret. Derfor har han kæmpet for at vende
den fra at være en pengeindsamlende til
en folkeoplysende forening.
Hvorfor stopper du nu?
“Til maj næste år har jeg været formand
i 8½ år, og jeg er rent ud sagt blevet 72 år
Er der andet, du gerne vil huskes for i Grænseforeningen?
“Jeg vil gerne huskes for, at vi har lavet
Grænseforeningens struktur fuldstændigt
om, så det ikke længere er en formands-
Hvorfor opstår de insinuationer så?
“De kan måske komme, fordi man er
uenig i det, der foregår, og så er der jo
en god tradition for, at det er formanden, der skal stå på mål. Det, synes jeg,
er glimrende, men det er jo ikke rigtigt,
at det af den grund alene er formanden,
der har disse holdninger. Men det er jo
helt, som det skal være, at det især er
formand og generalsekretær, der fylder
i landskabet i den offentlige debat. Men
det betyder ikke, at vi ikke har baglandet
med.”
Har den manglende fulde enighed i baglandet om blandt andet Kulturmødeambassadørerne og forholdet til organisationer i
Sydslesvig bidraget til din beslutning om at
stoppe som formand?
“Ikke det fjerneste. Der er jo ikke noget,
der er mere naturligt end, at når der sker
forandringer, så vil det aldrig være alle,
der er enige. Så naturligvis vil der være
nogle, der er uenige, og når vi så har taget
de diskussioner, har modstanderne også
måttet erkende, at det ikke blot er mig,
men Grænseforeningens bestyrelse, de er
uenige med.”
“Det var jo tydeligt i hele diskussionen
om monumentet på Dybbøl, at det var
bestyrelsen, der mente det her, og det
nr. 4 / august 2013
har vist sig hver gang, at bestyrelsen har
været bag mig. Det hører jo med, at meninger brydes. Så der er ikke spor dér. Og
jeg har et glimrende forhold til vennerne
i Sydslesvig.”
Der tales indimellem om et misforhold mellem Grænseforeningen og flere organisationer i Sydslesvig?
om året. Hvis det fortsætter, er der jo ingen
forening om 10 år, hvis den skal være medlemsbaseret?
“Næh. Det er indlysende, at det, der overhovedet ikke er lykkedes, det er at lave
om på, at den her forening har haft uafbrudt medlemstilbagegang, siden København-Bonn-erklæringerne blev vedtaget i
’55. Det er den nøgne sandhed, og på den
måde har vi samme vilkår
som bogstaveligt talt alle
andre idébaserede foreninger. Det er jo bare en ringe
trøst i den sammenhæng.”
“Det er naturligvis spørgsmålet, hvor længe vi kan
blive ved med at sige, at
Grænseforeningen er den
folkelige basis for Folketingets generøse politik over
for mindretallet i Sydslesvig. Og hvornår vi må sige,
at Grænseforeningen så i
stedet er en interesseorganisation for de virkelig
interesserede samt et sekretariat i København.”
“Allerede i ’99 sagde Bent A. Koch, der
var formand, at Grænseforeningen jo
sagtens kan løse en meget stor del af sin
opgave uden medlemmer. Og det er jo
også sandt. Så vi kan sagtens fortsætte
med at være et fantastisk vigtigt oplysningssted, og der vil naturligvis altid
være en kerne, der er meget interesseret.
Men det vil være dybt beklageligt, den
dag vi skal gå over til at sige, at vi ikke
længere er en folkelig base bag Sydsles-
vigudvalgets arbejde, for det kunne være
et tegn på, at der måske slet ikke er nogen
folkelig base.”
Så der er ingen fremtid for Grænseforeningen som medlemsbaseret?
“Der kan ske så meget. Der sker vældige
forandringer i Europa, så man ved aldrig.”
Vi har gjort det til en
betydelig mere demokratisk forening. Og også til
en forening, hvor der
diskuteres mere, end
der blev før
“Det er overhovedet ikke min opfattelse.
Der er nogle steder forskellige opfattelser
af, i hvor høj grad man skal satse på det,
jeg kalder den nutidige dagsorden. Og så
har vi naturligvis haft forskellige opfattelser af, hvad oplysningsarbejde er for
noget. Det er helt klart, at der kan være
forskellige opfattelser.”
“Når vi mener, at GRÆNSEN eksempelvis bringer gode og reelle artikler, som
belyser aktuelle problemer, så kan vi få
at vide, at det er artikler, der er tendentiøse. Og det er jo det samme, som
Flensborg Avis kan blive udsat for. Der
er en tradition i dele af mindretallet for,
at der skal skrives positivt, og at der skal
signaleres enighed. Og det kan være udmærket rent organisationspolitisk, det
kan jeg sagtens forstå, men det har ikke
meget med rigtigt oplysningsarbejde at
gøre.”
Hvordan ser du på Grænseforeningens
fremtid? Medlemstallet falder jo med 1500
9
Allerede i ’99 sagde Bent A. Koch,
der var formand, at Grænseforeningen
jo sagtens kan løse en meget stor del af
sin opgave uden medlemmer. Og det er
jo også sandt
10
nr. 4 / august 2013
Foto: Scanpix
Dansk
nr. 4 / august 2013
11
kulturarv
renoveres i Tallinn
På trods af økonomisk krise tager Estland vare på sin danske
kulturarv og renoverer Den Danske Konges Have og monumentet for Dannebrog i Tallinn. GRÆNSEN har været på besøg
i Tallinn og har talt med den danske ambassadør i Estland.
Af Benjamin Thomas Christensen
Havde det ikke lige været for det store
skilt i ankomsthallen, der hilser den
rejsende med et “Welcome to Estonia”,
kunne man tro, at man var ankommet til
en større dansk provinsby.
Fjernsynet i lufthavnskiosken viser
“Bonderøven”, og plakaterne både i
lufthavnen og på siden af hvert busstoppested i byen reklamerer for en koncert
med den danske gruppe Efterklang. På vej
ind til centrum støder vi på en afdeling
af Danske Bank, og under vores første
restaurantbesøg kan vi vælge mellem tre
danske ølmærker. De allestedsnærværende Carlsberg og Tuborg og så specialøl fra
Mikkeller. Men vi er ikke i Danmark – vi
er i Estlands hovedstad Tallinn. Bynavnet
er sammensat af de estiske ord “Taani”
for “dansk” og “Linna” for “by” – altså:
Den Danske By.
Vi er taget hertil for at se, hvordan det
står til med et stykke dansk kulturarv.
Sidste år var der stor debat i danske medier om daværende kulturminister Uffe
Elbæks beslutning om at stryge støtten
til danske kulturminder i udlandet fra
finansloven. Men hvordan er det egentlig gået et af de kulturminder, der måtte
undvære støtten?
Fejrer den danske arv
I næsten 130 år, fra 1219 til 1346, var Tallinn hovedsæde for styret i den danske
provins Estland, og det har sat sig sine
spor; f.eks. er den ældste kirke i Tallinn bygget af danske korsfarere, og den
tiltrækker ligesom resterne af et gammelt
kloster grundlagt af munke fra Danmark
skarer af ivrigt fotograferende turister. I
gadebilledet møder man ofte referencer
til Danmark, f.eks. er der Restaurant Ribe
og boghandlerne bugner med biografier
om Valdemar Atterdag og Margrete I.
Det, der dog fanger de fleste danske
besøgendes blik, er nok de utallige emblemer med Dannebrog rundt omkring i
byen. Myten om Dannebrogs fald fra himlen har hjemsted i Tallinn, og alle estere
kender historien om flaget, der faldt fra
himlen og ledte danskerne til sejr i det
store slag uden for Tallinn i 1219, så det er
ikke underligt, at Tallinn har valgt at bruge Dannebrog i byens våbenskjold. Hvert
år fejres myten i Den Danske Konges Have
i Tallinn ved monumentet for Dannebrog
– og det er dette mindesmærke, vi skal se
lidt nærmere på.
Mindesmærket er en stor jernskulptur
og blev opstillet i Den Danske Konges
Have af det sovjetiske styre, der holdt
Estland besat helt frem til 1991. Det
er et af den slags mindesmærker, der,
hvis det havde befundet sig i Danmark,
sandsynligvis ville have haft en status på
højde med Jellingestenene eller Den Lille
Havfrue.
Monumentet er en hyldest til myten om
verdens ældste nationalflag, der stadig
er i brug. I de sidste mange år har Den
12
nr. 4 / august 2013
Foto: Ida Kristiansen Kaadt
“Tuli Lipp” af designkunstnerne Mari Rass
og Liina Stratskas.
Danske Konges Have, det nærliggende
Neitsitorn – dvs. Jomfrutårnet – og ikke
mindst monumentet dog trængt til en
kærlig hånd, og der har længe været planer om at renovere hele området.
Et flag i modvind
I 2011 så det så endelig ud til, at man havde sikret finansieringen via penge fra den
danske stat og Tallinn Kommune. Tårnet
skulle renoveres, og Tallinn bymuseum
flyttes over i dette. Haven skulle sættes i
stand, og man ønskede et eller to ny monumenter med udgangspunkt i Dannebrog-myten opstillet i haven, og samtidig
skulle området omkring det eksisterende
monument renoveres. Tallinn Kommune
udskrev en designkonkurrence for de nye
skulpturer, og to forslag blev accepteret,
men man nåede kun at opsætte den ene,
inden den danske støtte til projektet blev
trukket tilbage i 2012.
Det fik Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrentdsen, op på barrikaderne:
“Det er en kulturløs regering, vi har.
Det er vores kultur, vores historie og
vores minder, der er på spil. Det er en
skandale, at regeringen nu sletter de her
midler,” udtalte han i et interview til
Politiken.
Bortset fra arbejdet på Neitsitorn gik
renoveringen af Den Danske Konges Have
derefter i stå. Der var ikke længere penge
til at sætte området omkring Dannebrogsmonumentet i stand, og den planlagte
åbning i 2012 af den nyrenoverede have
blev udskudt til august 2013. Men uden
penge var det tvivlsomt, om projektet
nogensinde ville blive færdiggjort.
Dansk redningsplanke til projektet
Fra sit kontor i den danske ambassade i
Tallinn kan den nye ambassadør Søren
Kelstrup skimte Den Danske Konges Have,
og allerede kort efter sin tiltræden kontaktede han forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen for at finde en
løsning. Den tidligere udenrigsminister
anbefalede ambassadøren at søge finansiel
støtte hos Dronning Margrethes Fond.
“Vi fik en meget stor støtte fra Dronning
Margrethes Fond på 100.000 kroner. Det
er et stort beløb, hvis man sammenligner med, hvad de plejer at give. Det satte
skub i en del andre ting, og A.P. Møller
Fonden spædede så 900.000 til. Alt i alt
fik vi skrabet nok penge sammen til, at
vi kunne henvende os til Tallinn By,” forklarer Søren Kelstrup. Henvendelsen har
haft den ønskede virkning:
“Esterne bidrager også selv med nogle
penge, men hvor mange er lidt uklart
endnu,” tilføjer ambassadøren.
Men Den Danske Konges Have er på
UNESCO’s verdenskulturarvsliste, hvilket
besværliggør licitationen. “Lige i øjeblikket kører der en proces, hvor man har
projektet i offentligt udbud. Men der er
kun tre estiske selskaber, der har autorisation til at forestå renovering i den
gamle by,” forklarer Søren Kelstrup.
Officielt er åbningen stadig planlagt til
august 2013, men det synes umuligt at
færdiggøre renoveringen af hele området
på så få uger, især fordi den halvfærdige
have blev åbnet for turister, mens man
ventede på en løsning.
Dansk utilfredshed med ny skulptur
Det er dog ikke kun finansieringen, der
har forsinket renoveringen af Den Danske
Konges Have. Fra dansk side blev der
klaget over planerne for den nye skulptur
til haven. Udformningen af metalskulpturen “Tuli Lipp” af designkunstnerne
Mari Rass og Liina Stratskas – en række
farvelagte flag på en bølgende metalskinne, der skulle illustrere den kunstneriske
sammenhæng mellem de skandinaviske
flag og Dannebrog – vakte ikke umiddelbart begejstring på det Danske Kulturinstitut i Tallinn.
Instituttet påpegede, at en skulptur
med andre flag end det danske på et sted,
der netop hylder historien bag Dannebrog, ville svare til at placere et canadisk
flag oven på Frihedsgudinden i New York
eller at flage med det lettiske og litauiske
flag på Tallinns Frihedsplads. Institut-
nr. 4 / august 2013
tet fandt det også uheldigt, at den nye
skulptur skulle opstilles lige foran det
gamle monument for Dannebrog, hvilket
betød, at den ny skulptur ville komme til
at overskygge det oprindelige monument.
Tallinn Kommune besluttede at ændre
“Tuli Lipp”, så kun Dannebrog fremstod i
farve, og skulpturen ville nu blive opstillet bag det gamle Dannebrog-monument,
på en tom forhøjning.
Fordi Estland igennem de sidste 800
år har været besat af snart den ene, snart
den anden fremmede magt, finder man i
Tallinn mange statuer, der som det danske
mindesmærke hylder fremmede nationers besættelse af landet. Nogle gange kan
disse mindesmærker udløse større politiske konflikter, som det for eksempel var
tilfældet i 2007, hvor den estiske regering
besluttede sig for at flytte et mindesmærke
for de russiske soldater, der under Anden
Verdenskrig besatte Estland – eller befriede landet, alt efter hvilken synsvinkel man
ser det fra. Flytningen af mindesmærket
førte til flere dages uroligheder i Tallinns
gader, hvor politi og demonstranter fra
Estlands store russiske mindretal stødte
sammen, og et menneskeliv gik tabt.
Heldigvis vækker Den Danske Konges
Have og monumentet for Dannebrog ikke
de samme følelser i Tallinn, og der er ingen
planer om at flytte monumentet, selvom
det hylder en begivenhed, der blev startskuddet til 700 års konstant besættelse af
Estland af fremmede magter: Danskere,
tyskere, svenskere, polakker og russere. Vi
har ikke noget sammenligneligt monument i Danmark, men man kan da overveje,
hvordan danskere ville reagere, hvis eksempelvis Sønderborg Kommune besluttede sig
for at opstille et mindesmærke, der hylder
tiden under tysk styre fra 1864 til 1920.
Ændret syn på dansk arv
Esterne har et forbavsende positivt syn på
Danmark og danskere, trods vores noget
brogede fælles fortid. De danske korsfare-
res erobring af Estland ses af mange estiske historikere som en udpræget positiv
begivenhed, forklarer Søren Kelstrup:
“Historikeren Mart Laar, der tidligere
har været premierminister, skrev i en af
sine bøger, at han synes, at det var en god
ting, at det var danskerne, der kristnede
esterne. Esterne er jo nok verdens mindst
religiøse folkefærd, så missionen lykkedes ikke specielt godt, men det betød,
at Estland kom til at høre til den vestlige
kulturkreds.”
Samtidig er der en
diskursændring i
gang i Estland, hvor
de fremmede magters betydning for
Estland og esternes
placering i en større
europæisk sammenhæng er kommet i
fokus. Som forskningskurator Krista
Sarv ved Det Estiske
Historiske Museum
forklarer:
“I 2012 blev der
udgivet en ny bogserie om Estlands
historie med fokus
på middelalderen,
og med disse bøger startede en diskursændring, idet tiden under det danske
styre ikke længere blev beskrevet som
en periode, hvor vi kæmpede for vores
frihed, men som perioden med de estiske
korstog. Og dermed kom der større fokus
på danskernes og andre fremmedes styre
i Estland.”
Det Estiske Historiske Museum, hvor
Krista Sarv arbejder, åbnede i maj 2011
en ny permanent udstilling, hvor man
prøver at afklare, hvad det vil sige at være
ester, og stiller blandt andet spørgsmålet,
om Estland er en del af Norden. Spørgsmålet er blevet stadig mere aktuelt efter
Estlands løsrivelse fra Sovjetunionen
13
i 1991 og i takt med, at interessen for
Estlands danske og svenske tilknytning
er steget:
“Tidligere, når vi talte om vores
historie, sagde vi, at vi er estere, og vores
historie er vores egen, men vi er begyndt
at indse, at vores historie hænger sammen med andre landes historie. Med
udgivelsen af denne ny historiebogsserie
blev offentligheden for første gang gjort
opmærksom på, at vi er en del af større
historiske processer, ikke en unik estisk
Historikeren Mart Laar, der
tidligere har været premierminister, skrev i en af sine
bøger, at han synes, at det
var en god ting, at det var
danskerne, der kristnede
esterne
– Søren Kelstrup
historie. Den større sammenhæng bliver
stadig mere vigtig for os, og jeg håber, at
denne udvikling vil fortsætte,” forklarer
Krista Sarv og tilføjer: “Det er svært at
indrømme, at vi ikke er så unikke.”
Det er ikke let at være estisk historiker.
Ikke alene skal den unge nation forsøge
at skabe sin egen nationale historiefortælling; den skal også samtidig tage hensyn til – og tage vare på – den kulturarv,
landets tidligere besættere har efterladt,
som f.eks. Den Danske Konges Have og
myten om Dannebrog.
nr. 4 / august 2013
Medborgerskab
handler om mere
end økonomi
Er man dansk, hvis man er født tysk, men er vokset op i det danske mindretal
og nu er brygmester på Bornholm? Er det brede fællesskab i Danmark blevet
glemt af både politikere og folk? Er der forskel på at være medborger og være
statsborger, og hvornår kan man bidrage, når man har flerkulturel baggrund?
Spørgsmålene og debatterne var som altid mange og vidt forskellige.
GRÆNSEN var igen i år med til Folkemødet på Bornholm.
Af Rasmus Vangshardt
Foto: Johanne Marie Danielsen Hansen
14
Han ligner egentlig en naver. En skandinavisk håndværker, der drager på valsen
rundt i Europa for at forbedre sine evner
inden for sit fag, og meget ved Jan Paul,
der er vokset op i Sydslesvig, men nu er
brygmester på Bornholm, minder da også
om de gamle traditionelle navere.
Han klæder sig mere eller mindre som
dem. Han har boet i München, Flensborg
og nu på Bornholm, selvom han er født i
Ruhr-distriktet, og han har brugt mange,
mange ferier på at tomle sig gennem
Europa for at smage det bedste, kontinentet har at byde på inden for øl og vin.
Nu sidder han så i Mindretallenes Telt
i Allinge på Bornholm, og vi skriver juni
2013. Det er Folkemøde-tid, og Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening
har inviteret ham til at tale om sin sydslesvigske opvækst, sin følelse af at høre
hjemme et sted – og naturligvis kunsten
at brygge øl.
Det bedste fra alle verdener
Jan Paul blev født i Ruhr-distriktet af en
finsk mor og tysk far, men de flyttede
tidligt til Flensborg, hvor Jan Paul voksede
op og blev mere og mere dansk gennem sit
møde med det danske mindretal. Nu har
han så boet på Bornholm i 14 år, hvor han
er brygmester på Svaneke Bryghus. Men er
han tysker, dansker eller sydslesviger?
“Jeg er ikke tysker. Men, altså, jeg er
mere tysk end dansk. Ja, jeg kommer fra
Sydslesvig, siger jeg, hvis jeg orker at forklare. Når jeg bliver spurgt, hvor jeg kommer fra, siger jeg, at jeg bor på Bornholm.
Det er nemmere. Men jeg ender altid med
at sige, at jeg kommer fra Flensborg og fra
det danske mindretal,” forklarer han. Det
lægger automatisk op til det opfølgende
spørgsmål om, hvordan hans opvækst
i Sydslesvig og hans møde det danske
mindretal har påvirket ham. Har hans
sydslesvigske baggrund gjort, at han har
anderledes holdninger end eksempelvis
bornholmerne? Og hvad har det gjort ved
hans syn på medborgerskab?
“Min største fordel er, at jeg ikke slæber
rundt på alle de traditioner. Jeg er vant til
som så mange fra Sydslesvig at plukke de
bedste ting fra alle verdener. Eksempelvis
at indskyde et tysk ord i mit danske. Traditioner skal ikke bestå for enhver pris.
Foto: Scanpix
nr. 4 / august 2013
En journalist fra Berlingske
fangede to kulturmødeambassadører, der havde
sat sig ved Pia Kjærsgaards
bord hos Dansk Folkeparti.
15
nr. 4 / august 2013
Jeg oplever tit, at folk ikke forstår mig,
fordi jeg ’kaster’ ting sammen. Det havde
jeg næppe gjort, hvis jeg ikke havde den
baggrund, jeg har,” siger han afmålt og roligt, siddende midt i teltet med tilhørere i
en stor cirkel rundt om sig. Regnen vælter
til tider ned over teltet, men det forstyrrer
ikke Jan Paul synderligt.
Et folkebegreb på tværs
Tidligere på Folkemødets første dag
viser vejret sig til gengæld fra sin bedste
side, da kulturminister Marianne Jelved
og professor Ove Kaj Pedersen mødes i
Mindretallenes Telt til diskussion om
medborgerskab og fremtiden i Danmark.
Teltet er stuvende fuldt, da Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, som
ordstyrer åbner debatten med at spørge
Marianne Jelved, om det er økonomiseringen af samfundet, hun så tit har talt
om, der gør, at det brede fællesskab svigtes? Marianne Jelved er sin kendte form
som politiker tro og svarer uden omsvøb:
“Ja”. Det er Ove Kaj Pedersen enig i og vil
gerne uddybe:
“Vi har statsliggjort fællesskabsforpligtelsen, og det skisma, at fællesskabet er
regeringens ansvar, er udfordringen. Man
tænker sig ud af fællesskabet, når fællesskabet kun er regeringens problem,”
fortæller han præcist og uden tøven. Han
mener, at civilsamfundet er nødt til at
vågne op, og at det er folkeoplysningen,
der kan vække det.
“Gennem historien har civilsamfundet aktiveret sig, hver gang skidtet
har brændt på: 1864, statsbankerotten,
Københavns brand. Folkeoplysningen
overlever kun i konflikten, og den har
solgt sin sjæl ved at opgive konflikten. At
skabe et folkebegreb, som går på tværs af
grænser, religion og sprog, har den ikke
påtaget sig. Den har solgt sin sjæl.”
Det får smurt Marianne Jelveds stemmebånd, og i det hele taget er de to
meget enige, selvom Marianne Jelved
får bemærket, at Ove Kaj Pedersen sikkert vil kalde hende nationalkonservativ. Det forhindrer hende dog ikke i at
tale om behovet for et større fokus på
Europa:
“I Biennalen i Venedig byggede man i
den danske pavillon en tre meter høj hvid
mur af gasbeton, muret rundt om pavillonen som et signal om, at der ligger Danmark og lægger ryggen til alle de andre. Vi
har en tendens til selvgodhed, men det er
en katastrofe, hvis vi ikke engagerer os i
verden udenfor.”
Lokalpatrioter og
liberale bartendere
Foto: Johanne Marie Danielsen Hansen
16
Fredag har Grænseforeningen og
SSF inviteret Folketingets formand,
Mogens Lykketoft, til samtale med Anke
Spoorendonk, der er minister i Kiel og
medlem af det danske mindretals parti
i Sydslesvig, til en samtale om mindretallet og vigtigheden af medborgerskab.
Dagen står også på “byg en dansker” med
Grænseforeningens to unge-projekter,
Kulturmødeambassadørerne og Elevambassadørerne, og højskolesang med
Finn Slumstrup. Dagen slutter med det
traditionelle sønderjyske kaffebord, hvil-
nr. 4 / august 2013
Medborger før statsborger
Intet mindre end hvert 7. menneske i
Europa er vokset op med et andet sprog
end det officielle i den stat, det lever i.
Derfor skal Europas mange mindretal
være parate til at tage mindretallenes sag
i egen hånd. Det slår Anke Spoorendonk
fast lørdag, da hun igen kigger forbi
Mindretallenes Telt. Hun er intet mindre
end justits-, Europa og kulturminister
i Kiel, og hun slår – ligesom Marianne
Jelved og Ove Kaj Pedersen – på, at medborgerskab handler om mere end økonomi.
“At være medborger betyder ikke kun
at være statsborger. Når jeg som en del af
det danske mindretal også er medborger
i Slesvig-Holsten, betyder det, at også
jeg har et ansvar for udviklingen i hele
delstaten. Det kan jeg ikke være ligeglad
med. Som en del af mindretallet kan og
skal jeg byde ind på udviklingen.”
Enten-eller og både-og
Senere på lørdagen kommer der for alvor
gang i diskussionen, da Kim Andersen
(Venstre), Martin Henriksen (Dansk
Folkeparti), Dieter Küssner (Sydslesvigsk
Forening) og Finn Slumstrup (Grænseforeningen) skal diskutere, om dansk sprog
og kultur er levedygtige i en verden, hvor
værdier og identitet udfordres af flydende
sprog- og kulturgrænser. Lige forinden
har Grænseforeningens Kulturmødeambassadører holdt dialogmøde i samme
telt, og det er blandt andet dem, der bliver
omdrejningspunktet i debatten.
Men først blander en dansk efterskoleforstander sig. Han har oplevet, at hans
elever ofte har problemer med at blive optaget på de to danske gymnasier i Sydslesvig, hvilket tydeligvis har større politiske
implikationer. Kim Andersen fra Venstre
er fortørnet, mens Anke Spoorendonk,
der har taget plads blandt publikum, godt
kan sætte sig ind i gymnasiernes forsøg
på at holde en stram optagelsespolitik.
Diskussionen om dét emne fortsætter
foran teltet, længe efter at den officielle
debat er slut, og det er tydeligvis et emne,
man kommer til at høre mere til i fremtiden.
Da bølgerne i første omgang har lagt
sig, er det Kulturmødeambassadørernes
tur til at blande sig. Martin Henriksen,
der er medlem af Sydslesvigudvalget for
Dansk Folkeparti, er flere gange kritisk
over for den både-og-retorik, som flere
kulturmødeambassadører ofte bruger,
samt talen om “bindestregsdanskere”:
“En af de største trusler er, at man
melder sig ind i mindretallet, men at
man ikke vil være helt dansk. I GRÆNSEN
læser jeg, at når man spørger de ældre
generationer, om de er danske eller tyske,
så siger de klart, at det er et enten-eller,
mens de unge siger ’tjaeh’, når man spørger dem. Det skal vi være opmærksomme
på,” mener han blandt andet, hvilket
bliver anledning til en dialog, der også
fortsætter et godt stykke tid efter debattens slutning. Martin Henriksen og flere
af kulturmødeambassadørerne diskuterer
længe, hvornår det at have en flerkulturel baggrund er en fordel, og hvornår det
er en ulempe, men enige bliver de nok
næppe.
Efter debatten vandrer flere af kulturmødeambassadørerne ud i telt- og menneskehavet for at fortsætte dialogen, og
de støder hurtigt ind i Dansk Folkepartis
Pia Kjærsgaard, der dog ikke var lige så
snakkesalig som Martin Henriksen.
Hvem der er medborgere, og hvorfor
det er vigtigt at være det, blev der næppe
bred enighed om på Folkemødet. Men der
blev udvekslet meninger, lyttet og flyttet
grænser borger og borger imellem, ikke
mindst i det yderst velbesøgte Mindretallenes Telt.
Foto: Johanne Marie Danielsen Hansen
ket – naturligvis – trækker store skarer af
mennesker til.
Folkemødet er først og fremmest en politisk festival, hvor alle politikere, lobbyorganisationer og NGO’er er til stede for
at promovere sig selv eller en sag. Dette år
når Folkemødet op på hele 1.324 arrangementer på fire dage og et dagsgennemsnit
på flere end 15.000 besøgende.
Langt de fleste arrangementer er debatter mellem politikere og eksperter, men
Folkemødet byder på meget andet, da
GRÆNSEN lørdag bevæger sig ud i det
hvide telt-hav. Bertel Haarder holder i
bedste grundtvigske tradition Mands
Minde-foredrag i Grundtvigsk Forums
telt, der hurtigt fyldes godt op. Værten
fortæller, hvordan det efterhånden var
blevet et folkeligt krav at invitere Haarder
til en foredragsrække, og Haarder kvitterer med fire foredrag om andelsbevægelse
og alder, højskole og historie.
Nede foran den store scene står den
bornholmske lokalpatriot Tonny Borrinjaland på den åbne Speaker’s Corner og
synger en vise om Bornholm for fire-fem
tilhørere, mens Joachim B. Olsen fra
Liberal Alliance er gæstebartender på
Toga-bar, der normalt er tilholdssted for
Christiansborg-politikere i København,
men til lejligheden er flyttet til Bornholm.
17
18
nr. 4 / august 2013
Da Kiel og København
trykkede hånd
Hvad kommer der ud af det, når Kiel og København mødes til en debat om
mindretallets og Danmarks fremtidige rolle i en globaliseret verden? Til
Folkemødet på Bornholm var svaret fokus på Kinas rolle i verden og romaers
vilkår i Europa.
Af Rasmus Vangshardt
Det er næsten for symbolsk, da Folketingets formand, Mogens Lykketoft,
og minister i Slesvig-Holsten Anke
Spoorendonk hilser særdeles hjerteligt
på hinanden foran Mindretallenes Telt til
Folkemødet på Bornholm. Der er kram og
håndtryk og en mine af både respekt og
gammelt bekendtskab i luften, da de to
sætter sig til rette for at diskutere
mindretallets og Danmarks rolle i en
globaliseret verden.
Mogens Lykketoft er i storslået humør og har taget flere anekdoter med
til de godt 50 fremmødte mennesker,
der blandt andet kan høre ham fortælle,
om dengang den danske Balkan-ekspert
Karsten Fledelius midt i 90’erne mødte
en nationalistisk serber, mens der var
borgerkrig i Jugoslavien. Fledelius skal
muntert have fortalt serberen, at en af
Danmarks ældste domkirker ligger i
Sverige og vores forsvarsværk i Tyskland.
“Og hvad vil I så gøre ved det?” råbte
serberen efter sigende tilbage.
Lykketoft har ikke overraskende selv
svaret klar: “Svaret er, at vi har besluttet os for at udviske i stedet for at flytte
grænsen. I det komplicerede forhold,
der længe har været i grænselandet, er vi
nu nået til et absolut højdepunkt. Både
regeringerne og mindretallene på begge
sider af grænsen bidrager til at få visket
den grænse ud.”
“Derfor er grænselandet et godt forbillede for de andre mindretalsregioner og for
flertallenes regeringer i Europa. Jeg blev
så glad for at se en repræsentant for SSW
som Europa-minister,” roser Lykketoft
med henvisning til Anke Spoorendonk,
der er minister for justits, kultur og
Europa i Kiel som repræsentant for det
danske mindretals parti.
En femtedel af menneskeheden
Når det handler om mindretallets og
Danmarks rolle i en globaliseret verden,
falder talen naturligt nok på Kina. Da dagens ordstyrer, Kim Andersen fra Venstre,
derfor spørger om, hvorvidt Lykketoft og
Spoorendonk synes, at vi er gode nok til
at udbrede vores hæderkronede værdier
om mindretalsbeskyttelse og frihedsrettigheder, kommer det til at handle om
giganten i øst.
Anke Spoorendonk mener, at det er
afgørende at forsøge at presse Kina i den
retning, fordi mindretalsliv kun kan overleve i et folkestyre. “Vi hører tit, at Merkel
skal tage menneskerettighedsspørgsmål
med til forhandlinger med Kina. Og jeg
synes ikke, at vi skal opgive ambitionen.
Vores eget begreb om demokrati og vores
politik over for mindretal er to sider af
samme sag. Mindretalsliv kan kun fungere i demokrati,” slår hun fast til klapsalver fra teltet.
Mogens Lykketoft vil også forsøge at
påvirke Kina, og så kan han ikke undlade
en ny anekdote. “Vi kan ikke banke Kinas
regering til noget som helst. Det minder
mig om dengang, den luxembourgske
udenrigsminister sagde til sin kinesiske
kollega: ’Her sidder vi så og repræsenterer
en femtedel af menneskeheden!’ Han vejede ikke meget, og det gør vi heller ikke,
men økonomier som Kinas vil også mærke nødvendigheden af at åbne for omverdenen. Vejen til at forandre et land som
Kina er, at flest mulige kinesere kommer i
kontakt med den øvrige verden.”
Romaerne i Europa
Et andet presserende spørgsmål, som
stilles fra publikum, gælder romaernes
vilkår i Europa, som også tidligere er
blevet beskrevet i GRÆNSEN. En spørger
mener, at SSW har været gode til at sætte
fokus på romaernes rettigheder, mens det
stadig halter i Danmark.
Mogens Lykketoft anerkender problematikken: “Diskriminationsproblemer
for romaerne er voldsomme ude i Europa,
hvor der er store antal i lande som Rumænien, Ungarn og Slovakiet. Der kan
sagtens være brug for handlingsplaner,
men det der med at rejse diskussionen
om anerkendelse af romaerne i Danmark,
det er ikke til aktuel diskussion. Mange
andre kunne komme på listen, hvis man
skulle rejse den diskussion.”
SSW har ganske rigtigt gjort en del for
romaernes rettigheder, og Spoorendonk
var da også hurtig til at opfordre til mere
handling: “Der er jo mange EU-lande, der
ikke tager sig af roma-befolkningen. Jeg
synes, at det ville klæde Danmark at få
en mere aktiv Europa-politik, og det ville
nr. 4 / august 2013
Vi har besluttet os for at
udviske i stedet for at flytte
grænsen
klæde EU at omsætte den plan, som allerede findes.”
“Mindretallet skal ikke i zoo”
– Mogens Lykketoft
Foto: Johanne Marie Danielsen Hansen
Naturligvis vil det spørgelystne publikum
også høre om de nuværende debatter i
Sydslesvig, hvor borgerlige aktører forsøger at så tvivl om SSW’s ret til at slippe for
spærregrænsen på 5% af stemmerne ved
valg til Landdagen i Kiel.
Publikum vil gerne vide, hvad det ville
betyde for det fremtidige samarbejde
mellem det danske mindretal og tyske
politikere, hvis det lykkes at fjerne undtagelsen?
“Var vi gået sammen med CDU i regering, havde vi ikke fået klagen, og det er
hyklerisk,” mener Anke Spoorendonk og
fortsætter: “De har et problem, som de
skal til at gøre noget ved, for de borgerlige
i Slesvig-Holsten skal også være med til
at formulere en mindretalspolitik. De ved
ikke, hvad de skal gøre, og det er ærgerligt.”
“Mindretalspolitik handler om, at
mindretal og flertal har samme vilkår.
Det handler ikke om at sætte mindretal
på museum eller i zoologisk have. Det
handler om ligeværd og lige mulighed, og
det er den nuværende model udtryk for,”
slutter hun.
Og så kan det danske mindretal og
Christiansborg med Spoorendonk og Lykketoft som repræsentanter igen kramme
farvel – og på gensyn.
19
20
nr. 4 / august 2013
1864-markering med
fremadrettet perspektiv
I 2014 er det 150-året for Slaget ved Dybbøl. Det skal markeres med projektet
“Dybbøl 2014” – en markering, som skal bruges til at se fremad med grænseoverskridende briller. Fokus er ikke mindst på områdets unge. Det skal igen
være smart at bo i grænselandet.
Af Johan V. Bendtsen
I august 2014 vil godt 100 unge fra Sønderjylland og Sydslesvig mødes på
Nordsee Akademie i Leck og Højskolen
Østersøen i Aabenraa. Sammen skal de
i 14 dage fordybe sig i grænseregionen:
både i den historiske fortid – men ikke
mindst i de nutidige udfordringer og løsninger, som skal skabe regionens fremtid. En fremtid, som i højere grad end
tidligere bør tænkes i fællesskab, såfremt
en ny generation for alvor skal kunne
engageres og udgøre den nødvendige
løftestang for området.
En fælles fremtid forankret
i fortiden
I løbet af de 14 dages højskoleophold er
målet at tilbyde en historisk såvel som
fremadskuende oplevelse til de unge.
Med udgangspunkt i en fælles forståelse
for grænseregionens brogede historie, er
det meningen, at deltagerne skal udvikle
idéer til, hvorledes fremtidens udfordringer i området kan løses. Ikke mindst med
tanke på vigtigheden af grænseoverskridende relationer, forståelse og samarbejde. Peter Buhrmann, forstander på
Højskolen Østersøen, forklarer:
“Det er vigtigt, at de unge i regionen oparbejder en bevidsthed om denne historisk
afgørende begivenhed, men endnu vigtigere er det, at vore unge er med til skabe en
fremtid for sig selv og regionen. Det medfører naturligt et behov for grænseoverskridende samarbejde – altså det modsatte af de
begivenheder, der fandt sted for snart 150 år
siden. På den måde kan man sige, at Dybbøl
2014 er en slags modbegivenhed: Den positive udgave af det negative højdepunkt i det
dansk-tyske forhold, som 1864 var.”
Afslutningsvis skal deltagerne gennemføre et såkaldt ungdomsparlament, hvor
de fremlægger deres bud på, hvorledes regionens fremtid bør gribes an. Dernæst vil
forslagene blive behandlet hos projektets
partnere: i regionsrådet i Region Syddanmark og i Landdagen i Slesvig-Holsten.
En grænseoverskridende region
Projekt “Dybbøl 2014” har blandt andet til
formål at bidrage til en ny fortælling om
den dansk-tyske grænseregion, der for
150 år siden var en krigszone, men som
i dag er et område fyldt med tværgående
samarbejde. Et samarbejde, som netop
skal være udgangspunktet for skabelsen
af en fremtidig vækstregion.
“Potentialet i grænselandet er enormt.
Hvis mobiliteten på arbejdsmarkedet
henover grænsen højnes, vil det føre til
lavere arbejdsløshed og flere muligheder
på begge sider af grænsen. Tilsammen
bor der 250.000 mennesker i de sydligste
danske og nordligste tyske kommuner.
Det er en betragtelig størrelse og væsentlig mere betydningsfuld tilsammen
end hver for sig. Her er to af alting – og
det skal der kapitaliseres på, også i langt
højere grad end det sker nu,”
forklarer Peter Buhrmann.
De unge skal gøre
grænselandet cool
Én ting er dog at kickstarte
grænselandet som vækstregion, noget andet er at
konstituere tendensen. Her
er det ikke mindst de unge
som er vigtige. Dybbøl 2014
skal, ifølge regionsrådsfor-
mand i Region Syddanmark Carl Holst
(V), ind og udgøre en identitetsskabende
kickstart:
“Formålet med Dybbøl ’14 er at skabe en
fremadrettet fortælling, som udbygger de
positive dansk-tyske relationer. Det indebærer, at der dannes en fælles regionalidentitet – en grænseregionsidentitet.”
I løbet af det 14 dage lange højskoleophold skal deltagerne altså udvikle en selvforståelse som er en del af en kulturelt
rig og mangfoldig region med et enormt
udviklingspotentiale på det erhvervsmæssige såvel som det kulturelle område.
Holst uddyber:
“Ved at nedbryde grænsen i folks
bevidsthed kan landsdelene nord og syd
for den politiske grænse udvikle sig fra at
være yderkantsområder i deres respektive
lande til at blive et stærkt kulturelt og
økonomisk centrum. På den måde kan de
udviklingspotentialer, der ligger i regionen, udnyttes fuldt ud.”
Fremtidsforhåbningerne er både mange
og store, og forhåbentlig vil Dybbøl 2014
udgøre et positivt bidrag til regionens
fremtid. Og hvem ved, måske kan regionen ligefrem få et helt nyt image? Det
drømmer Peter Buhrmann i hvert fald om:
“Deltagerne kan bidrage til at fremstille
regionens muligheder på en produktiv
og ung måde. Måske kan projektet endog
bidrage med en vis ’cool-faktor’. Måske
bliver det smart at bo i grænselandet
inden længe?”
nr. 4 / august 2013
21
En million underskrifter
for Europas mangfoldighed
Det største mindretalspolitiske initiativ i Europa i årtier skal sikre bred, europæisk beskyttelse og inddragelse
af nationale mindretal. Målet er konkret lovgivning på EU-niveau, presset igennem af en million underskrifter.
Indsamlingen starter efter planen i september og er bredt forankret med FUEN (Federal Union of European
Nationalities) som initiativtager.
Af Rasmus Vangshardt
I Europas 47 stater er der omkring 340
autoktone (historiske, stedbundne)
mindretal, bestående af mere end 100
millioner mennesker, og hver syvende
europæer tilhører et autoktont mindretal
eller etnisk gruppe. Alene i EU er der 60
regionale mindretalssprog ud over de
23 officielle sprog, og de regionale sprog
tales af omkring 40 millioner mennesker.
Disse høje tal dækker over en stor gruppe mennesker, der ifølge Federal Union
of European Nationalities (FUEN) bør
beskyttes bedre politisk. Derfor sætter organisationen nu gang i initiativet “Du er
ikke alene: En million underskrifter for
Europas mangfoldighed”, der skal sikre
grundlæggende beskyttelse af Europas
mange mindretal samt styrke deres deltagelse i EU’s arbejde. Det sker i samarbejde
med Sydtyrolsk Folkeparti, Demokratisk
alliance af ungarere i Rumænien og Europæiske Nationaliteters Ungdom.
Ifølge FUEN selv er det det største mindretalspolitiske initiativ i årtier og består
først og fremmest af en såkaldt “mindretals-sikkerhedspakke”, der foreslår
en række tiltag og lovforslag, som skal
beskytte nationale mindretal i Europa og
deres mange regionale sprog.
Udviklingen af forslagene er sket gennem en borgerkomité bestående af folk
som FUEN’s præsidens Hans Heinrich
Hansen, minister i Slesvig-Holsten Anke
Spoorendonk og Luis Durnwalder, ministerpræsident i den autonome provins
Bozen/Sürtirol.
Forslagene er blevet sendt til EU-kommissionen midt i juli, og FUEN afventer
nu behandlingen, der ifølge EU’s direktiver kun må vare to måneder. Målet er at få
registreret tiltaget som et borgerinitiativ,
og selvom alle krav ser ud til at være opfyldt, kan der ifølge GRÆNSENs oplysninger stadig være politisk modstand mod
projektet fra nogle østeuropæiske lande,
der i forvejen behandler deres nationale
mindretal dårligt.
Regionernes Europa
Blandt andet derfor vil FUEN forsøge at
indsamle en million underskrifter for at
styrke sin position. Præsident for FUEN,
Hans Heinrich Hansen, er optimistisk:
“Det skal nok lykkes os at samle en million underskrifter. Vi ønsker at forpligte
EU på at starte en dialog. Sammen med
det nye Europa-Parlament, der skal vælges i 2014, har vi tænkt os at styrke både
europæiske mindretal og deres kulturelle
og sproglige mangfoldighed gennem
dialog og i samarbejde med alle relevante
aktører. Støtte fra en million borgere
ville give os en meget stærk position i
forhandlingerne. Kun som et regionernes
og et borgernes Europa vil EU blive en
succes,” udtaler han.
Som nævnt skal Europa-Kommissionen
have færdigbehandlet de indsendte forslag og have registreret projektet som et
borgerinitiativ inden for to måneder fra
indsendelsesdatoen. Derefter vil underskriftsindsamlingen gå i gang i september, hvorefter FUEN og deres samarbejdspartnere har givet sig selv 12 måneder til
at nå målet om at indsamle en million
underskrifter.
22
nr. 4 / august 2013
Foto: Gunvor Vestergaard
Grænseforeningens tre
nye unge medarbejdere.
Fra venstre: Ditte Wiberg,
Simy Kaur Gahoonia og
Johan Varning Bendtsen.
Nye, unge ansigter
i Grænseforeningen
Grænseforeningen har fået tre nye, unge medarbejdere med fast gang på kontoret på Peder Skrams Gade i København.
De har alle tre fokus på de digitale muligheder, og de styrker Grænseforeningens tilstedeværelse på nettet.
Af Knud-Erik Therkelsen
Grænseforeningen har over flere år
udviklet en stor og professionel flade af
sider på internettet, der fungerer som
kommunikationsmiddel for projekter som Kulturmødeambassadørerne,
Elevambassadører, GRÆNSEN samt
Grænseforeningens hovedside, der huser
lokalforeningerne.
Det arbejder vi målrettet på at videreudvikle, og der er derfor kommet nye
ansigter i huset.
Johan Varning Bendtsen er ansat
som webjournalist og skal i den kommende tid stå for den daglige redaktion af
GRÆNSEN.DK, fordi Rasmus Vangshardt
skal være redaktør af den trykte version af
GRÆNSEN.
Johan er 23 år gammel, og til daglig
læser han politik & administration samt
journalistik på Roskilde Universitet.
Derudover er han vært på universitetsradioprogrammet Frekvens, ligesom han
fra tid til anden skriver for det politiske
magasin RÆSON.
Han skal fortsætte arbejdet med at
styrke GRÆNSEN.DK med interessante citathistorier og debatindlæg samt arbejde
på at skabe rum for en sund og berigende
debat.
Ditte Wiberg er historiestuderende og
21 år gammel. Hun er ansat til at udvide
og forbedre Graenseforeningen.dk’s
leksikon som led i et samarbejde mellem
Grænseforeningen og Historisk Samfund
for Sønderjylland, der i 2011 udgav leksikonet “Sønderjylland A-Å”.
Vi har fået lov til lægge dette leksikon
på nettet, og “Sønderjylland A-Å”. danner
således allerede basis for en lang række
nye artikler om alt fra fugleliv til brand-
værnsorkestre og spændende tilføjelser
til de allerede eksisterende.
Simran Kaur Gahoonia er ansat til at
stå for den daglige, tekniske vedligeholdelse af Grænseforeningens hjemmesidekompleks. Hendes arbejde består i at
oparbejde en forståelse for, hvordan vores
hjemmesider er opbygget. Således har
hun fingrene i alt fra fejlfinding, når det
knaser med teknikken, til sparring, når vi
løbende forsøger at forbedre hjemmesiderne for de besøgende såvel som for os
selv.
En væsentlig del af hendes arbejde
består i at yde rådgivning med alt webrelateret og at formidle websidernes
muligheder og begrænsninger til Grænseforeningens medarbejdere og lokalforeninger.
nr. 4 / august 2013
23
Hører fattigrøve, fruentimmere,
forbrydere og fremmede til folket?
Den succesfulde tænkepause-serie fra Aarhus Universitetsforlag fortsætter
med en indføring i begrebet “folk”. Højskolelærer og historiker Hans-Tyge
Haarløv anmelder.
Af Hans-Tyge Haarløv
Professor Ove Korsgaard står bag den syvende “Tænkepause” fra Aarhus Universitetsforlag. Det er en serie af små hæfter på
omtrent 60 sider, skrevet af videnskabsfolk på Aarhus Universitet til almindelige, nysgerrige mennesker, og nu er
professor i pædagogik Ove Korsgaard
aktuel med et hæfte om begrebet “folk”.
Et hæfte, som fortjener at blive læst af et
bredt udsnit af den danske befolkning og
måske særligt af vore politikere.
Heldigvis handler den lille bog ikke om
folk og fæ i almindelighed. Korsgaard går
temmelig direkte til sagen: “Folk” er et
lumsk ord, men vi skal turde tale om, hvad
det vil sige at være en del af et folk. Det er
for Korsgaard et ord, som ikke er “en fast
størrelse, men et stridsbegreb”. Så kom
bare ind i kampen, lyder professorens
opfordring.
Det lille hæfte er således også i sig selv
et debatindlæg, og Korsgaards vinkel på
begrebet “folk” er følgelig også præget af
en personlig stillingtagen, men det er befriende, selvom man uvilkårligt kommer
til at savne nogle aspekter af sagen. Bogen
er ikke en grundig og fyldestgørende
introduktion til begrebet. Men den kan
heller ikke være det med bare 60 sider
til rådighed. Til gengæld er det et værdifuldt indspark i debatten; ikke fordi man
nødvendigvis er enig i alle Korsgaards
konklusioner, for det er undertegnede
ikke, men fordi Korsgaards hæfte kunne
danne udgangspunkt for en mere kvalificeret diskussion om folkebegrebet.
Korsgaard kredser emnemæssigt dels
om, hvorvidt fattigrøve, fruentimmere,
forbrydere, fjolser og fremmede hører til
folket, og dels om, hvorvidt der kan skabes et europæisk folk. Her trækker Korsgaard på Habermas og – uden at nævne
ham ved navn – på Benedict Anderson og
hans tanke om nationen som et forestillet, men virkeligt, fællesskab.
Europa og folket
Det folkelige hos Korsgaard forstås
hovedsageligt som et politisk (ikkekulturelt) fællesskab, som (stats)borgerne
indgår i, og som sådan gøres begrebet
“folk” temmelig klart.
Konsekvensen af
denne folkeforståelse
er, at der så kan skabes
et europæisk folk, og
Korsgaard afslutter da
også sit lille værk med
at udstikke retningslinjerne for, hvordan
dette sker. Det multikulturelle samfund er
kommet for at blive og
problematiseres ikke
af professoren.
Det er selvfølgelig
Korsgaards valg og tilgiveligt, da pladsen
er begrænset, men spørgsmålet om den
nationale kultur som den bærende i en
demokratisk stat brænder alligevel på. Er
pointen med folkenes selvbestemmelsesret ikke, at et folk skal kunne indrette
sig i overensstemmelse med dets kultur,
udleve dets potentiale og dermed berige
verden? Er der ikke i den nationalt homogene stat større basis for et værdifuldt
tillidsforhold mellem mennesker, og
fordrer det derfor ikke, at integration af
fremmede indebærer en grad af assimilation? Kan noget tilsvarende overhovedet
skabes i Europa uden at gøre vold på de
forskellige landes kulturer?
Og endelig det helt centrale i forhold til
Korsgaards ærinde; er det gavnligt endsige
ønskeligt at adskille det politiske og kulturelle fællesskab som ild og vand, når det
drejer sig om folkestyre? Mange spørgsmål
rejser sig, og “Tænkepause”-hæftet er for
kort til at svare på dem alle. Korsgaards
skrivestil er fri, lidt begrebsafklaring her,
lidt historie der, og endelig lidt afsluttende
polemik. Således opfylder Korsgaards
hæfte fint stilkravene i tænkepauserne;
letlæseligt, underholdende og tankevækkende – og måske lidt provokerende.
Er det gavnligt endsige
ønskeligt at adskille det
politiske og kulturelle fællesskab som ild og vand, når det
drejer sig om folkestyre?
Selvom undertegnede savner forskellige diskussioner og er uenig i dele af Korsgaards politiske standpunkter, er det lille
hæfte “Folk” alligevel ret vellykket som et
kvalificeret og oplysende debatindlæg.
Hans-Tyge Haarløv er historiker og højskolelærer. Ove Korsgaard: FOLK, Aarhus
Universitetsforlag, kan downloades gratis
på graenseforeningen.dk, 60 sider.
24
nr. 4 / august 2013
e og
Myndige borger llesskaber
fæ
e
nd
forpligte
s bud på den
dere
battører giver
KREDSEN: Ni de samfundet savner.
folkeoplysning,
Troels Mylenberg
d
Marianne Jelve
Steen Hildebrandt
Lene Andersen
Ove Kaj
Pedersen
Lars Bo
Kaspersen
Helga Kolby
Kristiansen
Pernille Vigsø
Bagge
Carl Holst
k Folkeoplysnings
Udgivet af Dans
Samråd
s.1
Hvordan skaber
vi forpligtende
fællesskaber?
I 2011 samlede den nuværende kulturminister Marianne Jelved (RV) i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd
en række prominente debattører, forskere og politikere i en tænketank, der fik navnet “Kredsen”. Målet var at
diskutere, hvilken rolle folkeoplysningen skal spille i fremtiden. Ph.d. Hans Henrik Hjermitslev anmelder resultatet af
det sam-arbejde – bogudgivelsen “Myndige borgere og forpligtende fællesskaber”.
Af Hans Henrik Hjermitslev
Med dens tætte forbindelse til landets
kulturminister er dette en vigtig bog, da
forfatternes idéer faktisk kan blive til
virkelighed. Derfor er det også en anelse
skuffende, at der er så få konkrete idéer til
fremtidens folkeoplysning i den. Samtidig
er det uklart, hvad folkeoplysning egentligt indbefatter. De fleste debattører synes
dog enige om, at det handler om højskoler, oplysningsforbund, aftenskoler og
folkeuniversitetet, og at kernen i folkeoplysningen er den demokratiske debat hos
folket.
Det nyttiges vigtighed
Bogen består af 14 individuelle artikler
fra de ni medlemmer af Kredsen og otte
fælles visioner for folkeoplysningen som
folkelig bevægelse.
Marianne Jelved lægger ud med at tage
udgangspunkt i Grundtvigs betydning
som nationsbygger. Hun skriver med
rette: “Han er nok den person, der har betydet mest for transformationen fra ene-
vælde til folkestyre over folkeoplysning
og en stærk frihedstradition” (s. 9). Jelved
understreger betydningen af frivillige
og forpligtende fællesskaber i civilsamfundet og ser det som statens opgave at
understøtte disse fællesskaber.
Hun opfatter endvidere folkeoplysningen som et modspil til det, Ove Kaj
Pedersen har benævnt “konkurrencestaten”, hvor menneskers værdi reduceres til
deres økonomiske nytte for samfundet.
Jelved indrømmer, at hun som politiker
selv har været med til at svække folkeoplysningens fokus på dannelse af medborgere og det fælles bedste gennem blandt
andet folkeskolelove, der sætter elevens
personlige udvikling i centrum på bekostning af fællesskabet og dannelsen.
Det er befriende at se en politiker, der
indrømmer egne fejl og nu søger en ny
kurs. For Jelved skal denne kurs udstikkes
af de særlige fortrin, folkeoplysningen
har været med til at skabe for Danmark,
nemlig en ligeværdighedskultur med
solidaritet og gensidig tillid. Både formanden for Folkehøjskolernes Forening,
Helga Kolby Kristiansen, Carl Holst (V) og
Pernille Vigsø Bagge (SF) er på linje med
Jelved i understregningen af vigtigheden
af det umålelige og unyttige – kort sagt
dannelse – i opgøret med dokumentations- og kompetencetænkningen. Man
kan håbe, at en højskolealliance hen over
midten i dansk politik kan udfordre konkurrencestatens ensidige logik.
Imod sammenhængskraften
Professor Ove Kaj Pedersen problematiserer den sammenhængskraft, som Jelved
hylder. Han hævder, at Danmark hænger
alt for godt sammen til at kunne reflektere over, hvad der bør karakterisere det
som fællesskab og til at kunne inkludere
mennesker og tanker udefra. Ove Kaj Pedersen mener derfor, at folkeoplysningen
bør frigøre sig fra sit national-historiske
grundlag.
Man kunne spørge, om den ikke allere-
nr. 4 / august 2013
de har gjort det for længe siden: Selv om
national og historisk dannelse er kernen
i Grundtvigs vision om folkeoplysning,
så er det jo de færreste aften- og højskolekurser, der handler om vores fælles historie. Når det kommer til stykket, så ønsker
Pedersen vist heller ikke at begynde helt
forfra. Hans vision er at bruge folkeoplysningens egne institutioner som debatsteder, der kan sætte tanker i gang, som den
sammenspiste elite af politikere, journalister og kommentatorer er blinde for, og
debatten skal foregå på “et grundlag, der
er baseret på kristendommens ideer om
alles ligeværdighed, oplysningstraditionens idéer om ytringsfrihed og velfærdsstatens ideer om alles ret til et liv i frihed
med social sikkerhed” (s. 17). Pedersens
angreb på sammenhængskraft og folkeoplysning ender hermed i sidste ende
som et forsvar for selvsamme.
De to andre forskere i Kredsen, Lars Bo
Kaspersen og Steen Hildebrandt, kritiserer ligesom Ove Kaj Pedersen eliten for
at være sammenspist og idéforladt, og
de ønsker alle, at folkeoplysningen skal
skabe en ny debat nedefra om fremtidens
samfund. Redaktør Troels Mylenberg
pointerer, at denne debat skal være ba-
folkeoplysningstradition, så er det ikke
noget, der tynger Lene Andersen. Hun skyder med spredehagl imod dansk folkeoplysning i sine tre indlæg i bogen. Hendes
udfald er sikkert tænkt som et “frisk” pust
til debatten, men de virker fordummende.
Linjen er lagt i hendes første sætning:
“Findes den nogen, der har gjort større
skade på Danmark end N.F.S. Grundtvig?”
Spørgsmålet vidner om manglende
forståelse for Grundtvigs betydning som
samfundsbygger,
som adskillige nye
forskningspublikationer ellers dokumenterer. Andersen
vrænger af grundtvigsk bragesnak,
mens hun samtidig
kommer med udokumenterede påstande.
Lad mig blot nævne
en enkelt:
Hun hævder, at
“Grundtvig og Kold
har gjort Danmark
til en snakkeklub,
hvor de formelle kundskaber og udsynet
har måttet vige pladsen for den meningsgivende beretning
og den hyggelige
stemning.” De grundtvigske højskoler
gav faktisk eleverne
konkrete færdigheder
til deres virke som eksempelvis landmænd
og gav dem samtidig
udsyn til at tænke
nyt, både fagligt og
menneskeligt. Det var
langtfra ren hygge og
bragesnak.
Bogen afsluttes med otte fælles visioner. Fine visioner, der dog til forveksling
ligner Radikale Venstres partiprogram
med deres fokus på europæisk identitet,
globalt udsyn og inklusion af minoriteter.
Hvor blev Grundtvigs nationale og historiske dannelse af? Skal Dansk Folkeparti
have patent på den?
Hvor blev Grundtvigs
nationale og historiske
dannelse af? Skal Dansk
Folkeparti have patent
på den?
seret på viden og ikke blot på personlige
holdninger. Faglighed, viden, folkeoplysning og dannelse hænger således tæt
sammen.
Fordummende bidrag
Mens de fleste medlemmer af Kredsen har
både viden om og respekt for den danske
25
Hans Henrik Hjermitslev er ph.d. i videnskabshistorie og adjunkt ved University
College Syddanmark, Aabenraa.
Myndige borgere og forpligtende fællesskaber. KREDSEN: Ni debattører giver
deres bud på den folkeoplysning, samfundet savner. Dansk Folkeoplysnings
Samråd, april 2013, 58 sider, gratis download på www.dfs.dk.
Man kan håbe, at en højskolealliance hen over midten
i dansk politik kan udfordre
konkurrencestatens
ensidige logik
26
nr. 4 / august 2013
Enhver tid har brug for
sin egen historiefortælling
Grænseforeningens generalsekretær anmelder Erik Ingemann Sørensens
nye bog, “1864 – En guide i krigens fodspor”, der med overvældende detaljerigdom hjælper læseren ud i marken til de steder, hvor krigen foregik.
Af Knud-Erik Therkelsen
Krigen i 1864 og slaget på Dybbøl er for
alvor ved at komme på dagsordenen i
anledning af 150-året, som vil blive markeret næste år. Der lægges mange planer,
og der skrives nye bøger om emnet. Den
17. maj i år udkom således Erik Ingemann
Sørensen med bogen “1864 – En guide i
krigens fodspor” på Gyldendal.
For mig står Johs. Nielsens bog “1864 –
da Europa gik af lave” fra 1986 som min
generations nøgle til en nutidig forståelse
af krigen i 1864. Det er bogen, man skal
læse, hvis man vil have den fulde og dybe
forståelse af baggrunden for begivenhederne – og for den betydning, krigen fik i
både et dansk og et europæisk perspektiv.
Johs. Nielsen er i øvrigt også den væsentligste kilde til Tom Buk-Swientys bøger
om krigen i 1864, og det er der, BukSwienty henter sine væsentligste pointer,
som han så på fremragende journalistisk
vis garnerer med samtidige øjebliksbilleder. Lige siden jeg mødte Johs. Nielsen og
læste hans bog, har den været udgangspunkt for min vurdering af stort set al
litteratur om krigen. Sådan er det jo – vi
har alle sammen vores bibel!
Men hvor Johs. Nielsen på fremragende
vis formidler den nøgterne politiske og
militære historie bag krigen, har Erik
Ingemann Sørensens tilgang været at
hjælpe læseren ud i marken til de steder,
hvor det foregik. Detaljerigdommen er
overvældende. Præcise GPS-koordinater,
vejbeskrivelser, breve fra soldater, citater
fra centrale tekster, både militære instrukser og stærkt nationalistisk poesi,
beretninger fra lazaretter og sågar links til
den musik, som blev spillet ved forskel-
lige lejligheder på slagmarken. Her får
man næsten det hele.
En helt anden virkelighed
Selv om hans udgangspunkt er klart
dansk, formår han også at give et indtryk
af den preussisk-østrigske synsvinkel.
Og Erik Ingemann Sørensen formår også
at knytte an til nutiden – for eksempel
i beskrivelsen af Istedløvens historie,
som begynder med selve slaget den 25.
juli 1850 og slutter med afsløringen af
Istedløven ved tilbagekomsten til Flensborg gamle Kirkegård i september 2010,
hvor løveskulpturen symboliserer en helt
anden virkelighed end oprindeligt.
Bogen er garneret med talrige QR-links.
Det er kvadratiske felter, inddelt i mindre
kvadratiske felter, hvor kombinationen
mellem sorte og hvide firkanter definerer
en kode, som en smartphone kan aflæse,
hvorefter den giver adgang til yderligere
information, som er lagt ud på internettet.
Det er et af nutidens højteknologiske vidundere. Men spørgsmålet er desværre, om
de generationer, som oprigtigt interesserer
sig for begivenhederne i 1864, behersker
denne teknologi, og på den anden side, om
de generationer, som behersker teknologien, interesserer sig for 1864. Bogen
er – en bog. Det skrevne ord på papir er
det bærende medium, som vi, der er over
40 år gamle, fortsat har glæde af. Men
hvordan skal den væsentlige danmarkshistorie, hvorunder slaget på Dybbøl hører,
formidles i fremtiden. Kan teknologien
alene bære budskabet?
Erik Ingemann Sørensens bog rejser dermed spørgsmålet om, hvordan man formid-
ler danmarkshistorie til nutidens ungdom.
Og svaret er naturligvis, at teknologien ikke
kan bære budskabet. Historien må formidles på nutidens præmisser og forsøge at besvare de spørgsmål, som de unge er optaget
af i dag. Eller sagt på en anden måde – historiefortælling er ikke statisk, men ændrer
sig under tid og er dynamisk. Enhver tid har
brug for sin egen historiefortælling.
For os over 40, der gerne vil fordybe os
i den danske fortælling om den ulykkelige krig og besøge stederne, er “1864 – en
guide i krigens fodspor” en gave. Blot
savner vi et stikordsregister, så vi nemt og
hurtigt kunne finde frem til de relevante
fortællinger til det sted, vi på vores rejse i
grænselandet befinder os på.
Det europæiske perspektiv
Men for den yngre generation er bogen,
trods brug af ny teknologi, ikke en øjenåbner. Der må tænkes dybere. Historien må
vinkles, så den har relevans i forhold til de
spørgsmål, nutiden er optaget af. Det lægger Erik Ingemann Sørensen også op til,
men man skal nærlæse bogen og have et
vågent blik for, hvornår aktualiteten bliver
det væsentligste i forhold til de utallige
beretninger om krigens mere eller mindre
vigtige hændelser. Tydeligst er det i den
fyldige introduktion af Tom Buk-Swienty
og gennem Siegfried Matloks efterskrift
(tidligere chefredaktør for det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger, red.). I
disse to tekster nærmer vi os de aktuelle
og relevante problemstillinger.
Johs. Nielsens bog “1864 – da Europa gik
af lave” gør netop dette. Her bliver krigen i
1864 sat ind i et europæisk perspektiv, som
sætter lys på, hvorfor Danmark og Europa
blev som det blev i det 21. århundrede. Måtte
det kommende års 1864-fortællinger gøre
det samme. Vi har brug for det lys.
Erik Ingemann Sørensen: 1864 – En guide i
krigens fodspor. Gyldendal. 256 sider. 270 kr.
nr. 4 / august 2013
KORT NYT
Stor bevilling til udgravninger ved Danevirke
Museum Sønderjylland har fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal modtaget en bevilling på 2,3 millioner kr. til gennemførelse af et fælles dansk-tysk udgravnings- og forskningsprojekt, der skal fortsætte og afslutte
de undersøgelser, som Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein gennemførte i 2010 og 2011. Pressemeddelelse fra Museum
Sønderjylland.
Danevirke, den mægtige befæstning tværs over den jyske
halvøs rod, er Nordeuropas største stående fortidsminde og
et bygningsværk, der altid har fyldt meget i vores historie.
Lidt populært sagt var Danevirke i vikingetiden og den tidligere middelalder skellet mellem Europa og Norden. Igennem denne vold har der sandsynligvis kun ført en enkelt
port. Denne port er derfor et yderst vigtigt element i volden.
Det var herigennem Hærvejen gik, den vej, der skabte kontakterne mellem eksempelvis kong Godfreds tidlige danske
vikingerige og de store riger som Karl den Stores rige syd for
Ejderen. Både før og efter 808 har Danevirke spillet en stor
rolle i det danske riges forsvar og dermed også i den europæiske historie.
Udgravningerne i og ved Danevirke vil blive gennemført i
løbet af 2013 af medarbejdere fra Archaeologisches Landesamt
Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev under ledelse af udgravningslederen for de allerede
udførte undersøgelser, Dr. Astrid Tummuscheit. Arkæologerne fra de to lande skal arbejde tæt sammen under ud-
gravningen og som en sidegevinst til de forhåbentlig mange
spændende nye resultater om volden, porten og området
foran Danevirke lære af hinandens udgravningsteknikker og
-metoder.
Lederne af de to institutioner, professor dr. Claus von
Carnap-Bornheim, Archäeologisches Landesamt SchleswigHolstein og Orla Madsen, Museum Sønderjylland, udtrykker
stor glæde over bevillingen: “Det er en fantastisk gave, vi
har fået fra A.P. Møller Fonden, som muliggør, at vi nu kan
færdiggøre de yderst spændende og perspektivrige udgravninger i Danevirke. Det er ikke hverdagskost, at vi får lov til
at undersøge et så centralt og væsentligt fortidsminde fra
vores fælles historie. Undersøgelserne ved Danevirkes port
er naturligvis det helt centrale, men vi ser også frem til, at
vore arkæologer gennem et meget konkret samarbejde i et
yderst spændende projekt får mulighed for at lære af hinanden. Det tegner godt for fremtidens arkæologi på begge sider
af den nuværende grænse”.
27
28
nr. 4 / august 2013
KORT NYT
Grænseforeningen på Roskilde Festival
Ny chefredaktør
på Flensborg Avis
Jørgen Møllekær tiltræder den 1.
december som ny chefredaktør og
adm. direktør på Flensborg Avis.
Uddrag af nyhed fra Fla.de.
Den 48-årige journalist Jørgen
Møllekær tiltræder den 1. december i år som chefredaktør og adm.
direktør på Flensborg Avis, når
den nuværende chef, Bjarne Lønborg, går på pension efter knap 23
år på posten.
Det er tredje gang, Jørgen Møllekær, der er født i Flensborg,
ansættes på Flensborg Avis. I 1986
var han i en kort periode volontør
på avisen, inden han blev optaget
på Danmarks Journalisthøjskole.
Efter endt journalistuddannelse i
1991 blev han reporter på avisen,
indtil han flyttede til Berlingske
Tidende. I 1993 kom han til TV2’s
nyhedsredaktion og tre år senere
til TV-avisen. I 1999 blev han nyhedsredaktør på TV Syd, og i 2002
indtrådte han i ledelsen på TV2/
Fyn. Siden 2010 har han været
produktchef i softwarefirmaet
Compusoft med ansvar for det
tyske marked.
132 unge med syv forskellige nationaliteter var med Grænseforeningen på Roskilde
Festival for at vise omverdenen, hvordan man udlever kulturmødet i praksis. Det er
syvende år i træk, at Grænseforeningen bemander en pantbod på Roskilde Festival
med unge mennesker, der repræsenterer forskellige sprog og kulturer. Cirka 80 af de
unge stammer fra det danske mindretal i Sydslesvig.
Tre af Grænseforeningens unge deltagere har taget initiativ til at effektivisere
pantboden ved at opfinde et tællesystem på computer. De øvrige år har de sat streger
på papirblokke, men i år havde de anskaffet computere og “buzzere”, som også var
en velkommen løsning for de professionelle pantsamlere, der har fast arbejde under
festivalen.
“Vi har brugt 15.000 kr. af vores egne penge på at udvikle det nye tællesystem, men
det er alle pengene værd,” siger Gunvor Vestergaard, der i alle syv år har ledet Grænseforeningens arbejde med Roskilde Festival. Om arbejdet i pantboden, fortæller
hun: “Det er ikke det sjoveste arbejde at rage rundt i andres ølsjatter. Men de unge er
gode til at skabe et stærkt fællesskab og et godt socialt miljø.”
Millionstøtte fra EU
til Mindretallenes Hus i Flensborg
Det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark har fået 2,6 mio. kr. fra
EU til et fælles hus i Flensborg, der skal være model for mindretalsarbejde i hele Europa.
Pengene kommer fra EU’s INTERREG-program.
Det danske og det tyske mindretal tager et stort skridt i samme retning og flytter ind i
et fælles hus i Flensborg, efter at det er blevet offentliggjort, at de sammen modtager
2,6 mio. kr. fra EU’s INTERREG-pulje.
“Vi har haft mulighed for at støtte mange projekter, som giver unikke fordele for
regionens borgere, eksempelvis hvad angår sundhed, arbejdspladser og kultur. De
grænseoverskridende tiltag er vigtige for regionens udvikling, og jeg ser frem til de nye
muligheder i et større program,” siger Kristian Grønbæk Andersen, der er formand for
INTERREG-programmet, i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.
Mindretallenes Hus skal blandt andet indeholde et informations- og dokumentationscenter, som fortæller mindretallenes historie, og som skal profilere området som
en europæisk mønsterregion for sameksistens mellem flertal og mindretal.
Carl Holst (V), der er formand for Region Syddanmark, er begejstret:
“Mindretallene er en vigtig del af den dansk-tyske region, og samarbejdet på tværs
af kultur og sprog er den unikke platform, vi skal bygge videre på for at skabe vækst og
udvikling. Jeg ser frem til et kreativt mindretalscenter i Flensborg,” siger han i pressemeddelelsen.
nr. 4 / august 2013
Foto: Pressefoto
Den tyske administration,
udstillet på Sønderborg
Slot på udstillingen
“Sønderjylland under tysk
styre 1864-1920”.
Ny udstilling på Sønderborg Slot
“Sønderjylland under tysk styre 1864-1920” åbnet mandag den 24. juni på Sønderborg Slot.
Udstillingen er led i den rullende fornyelse af de historiske
udstillinger på Sønderborg Slot, som startede for fem år siden
med udstillingen om “Hertugerne af Slesvig og Holsten” og
fortsatte 2011-12 med udstillingerne om Første Verdenskrig og
genforeningen. I efteråret 2013-foråret 2014 samles Sønderborg Slots kræfter om 150-året for 1864 med vandreudstilling,
konferencer og arrangementer – men fra vinteren 2014-15
håber museet at kunne fortsætte med Sønderjyllands historie
fra 1920 frem til i dag.
“Sønderjylland under tysk styre” er designet af arkitekt Poul
Ingemann, som også stod for genforeningsudstillingen, og har
haft museumsinspektør René Rasmussen som fagligt ansvarlig. Det er blevet en righoldig, farverig udstilling med et væld
af historier om det tyske kejserriges storhed og politik, om
de danske sønderjyders kamp mod “fremmedherredømmet”
og organisering med vælgerforening, skoleforening, forsamlingshuse mm., om de tyske sønderjyders liv og fællesskaber
og om de felter i det offentlige liv, hvor man kunne mødes
uden for den nationale kamp: brandværn, ringridning og
arbejderbevægelse.
Nyt medlem i Grænseforeningens bestyrelse
Region Hovedstaden har fået valgt nyt
medlem til Grænseforeningens bestyrelse. Fire bestyrelsesmedlemmer blev
genvalgt, og et nyt medlem kom til, da
Grænseforeningen afholdt sit årlige
sendemandsmøde i Vingstedcentret ved
Vejle den 25. maj. Det blev Ove Nissen,
Rungsted Kyst, der trådte ind for Region
Hovedstaden i stedet for Lise Estrup,
Ballerup, som gerne ville trække sig efter
en lang årrække som bestyrelsesmedlem.
29
30
nr. 4 / august 2013
KORT NYT
Sociolog:
Tyskland er blevet et imperium
EU’s nuværende magtforhold, hvor Tyskland fylder i en grad, hvor
landet igen er blevet et imperium, kræver “et europæisk forår”, skriver
den verdensberømte sociolog Ulrich Beck i Politiken.
Færøske unge er bedst til at
forstå de nordiske sprog
“Et europæisk Tyskland, ikke et tysk Europa,” ønskede forfatteren
Thomas Mann sig i 1953. Men ifølge sociologen Ulrich Beck har
vi nu i stedet fået “et europæisk Tyskland i et tysk Europa,” og det
kræver en revolution á la det arabiske forår. Det skriver han i en
kronik i Politiken.
Som mange ville hævde, er det dog ikke et resultat af for meget
EU. Snarere for lidt, mener Beck. I kronikken beskriver han, hvordan EU’s institutioner er ved at miste deres legitimitet, fordi de
ikke har kunnet svare på vor tids to store udfordringer: Klima- og
finanskrise:
“Frygten for en katastrofe – hvis euroen kollapser, gør EU det
også – har allerede ændret det europæiske magtlandskab markant. Da tiden er inde til at træffe beslutninger, er det hverken
EU-kommissionen eller formanden for Det Europæiske Råd, som
træder i karakter, men den tyske kansler. Det har ikke været hensigten, men i lys af Euroens mulige kollaps er Tyskland blevet et
imperium ved et tilfælde,” skriver han blandt andet.
Og netop denne radikale ændring af magtlandskabet får Beck til
at ønske sig en revolution af de større:
“Vi skal ikke blot overveje et nyt Europa, men også overveje,
hvordan de europæiske lande skal indordne sig. De er vigtige
aktører i processen, og efter min mening handler EU om at omdefinere nationale interesser i en europæisk sammenhæng. EU
forhindrer ikke europæiske lande i at bevare en national suverænitet. Tværtimod er EU en nødvendighed for at udvikle deres
nationale suverænitet,” fortsætter han.
Nordiske unge er så dårlige til at forstå hinandens
sprog, at de nordiske sprogråd nu har lavet en miniordbog til at hjælpe de unge til en bedre forståelse af
hinanden. Færøerne klarer sig bedst.
Den tyske sociolog Ulrich
Beck efterlyser et “europæisk
forår” som pendant til det
arabiske.
Foto: Wikimedia Commons
Selvom både nordisk mad og nordisk design hitter
stort i disse tider, står det skidt til med samhørigheden blandt nordiske unge. De er simpelthen
ved at opgive at tale sammen på deres modersmål
og slår i stedet over i engelsk. Det vil de samlede
nordiske sprognævn nu lave om på med en miniordbog, bestående af 3200 ord.
Redaktøren af bogen, Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn, forklarer til Jyllands-Posten:
“Anledningen til ordbogen er, at de nordiske
unge ikke kan forstå hinanden, og faktisk går det
tilbage med forståelsen. Det er vigtigt, at vi sætter tidligt ind, så vi kan lære børnene, at de ikke
behøver at tale engelsk, når de skal kommunikere
med hinanden.”
Avisen kan også fortælle om en undersøgelse fra
2005, hvor to norske forskere konkluderede, at det
går tilbage med de unges evner til at forstå hinanden. Sværest er det med det danske sprog ifølge
undersøgelsen. Danske unge er dem, der har de
størst udfordringer med at forstå svensk og norsk,
mens både svenskere og nordmænd mener, at det
er sværest at forstå dansk.
Til Aftenposten fortæller Torbjørg Breivik fra det
norske sprogråd, at det er de færøske unge, der til
gengæld er de bedste:
“Ifølge en undersøgelse blandt de nordiske
elever på videregående uddannelser er det de
færøske unge, der er bedst. De har været vant til at
høre meget dansk, og det støtter teorien om, at når
børn og unge hører flere sprog, så lærer de dem
lettere. Det turde vist også give sig selv.”
nr. 4 / august 2013
Pressefoto
Professor Torben Dall Schmidt fra
Institut for Grænseregionsforskning
modtager Martin Beckmann-prisen for
bedste artikel offentliggjort i ‘Papers
in Regional Science’ for året 2012.
International hæder til Institut for Grænseregionsforskning
To professorer ved Syddansk Universitet opnår som de første i Norden at modtage den prestigefyldte Martin Beckmann-pris. Prisen
tildeles på baggrund af deres artikel om, hvordan udenlandsk arbejdskraft i Danmark kan få indvirkning på den regionale udvikling.
Professor Torben Dall Schmidt fra
Institut for Grænseregionsforskning
og professor Peter Sandholt Jensen fra
Institut for Økonomi og Virksomhedsledelse, begge Syddansk Universitet,
tildeles Martin Beckmann-prisen for
bedste artikel offentliggjort i ‘Papers in
Regional Science’ for året 2012.
Artiklen behandler sociale netværks
betydning som rekrutteringskanal for
udenlandsk arbejdskraft og i forlængelse heraf, om rekruttering gennem de
sociale netværk har betydning for, hvor
personer med udenlandsk baggrund
finder ansættelse i Danmark.
“Udenlandsk arbejdskraft kan vise sig
at blive en vigtig faktor i de fremtidige
udviklingsmuligheder i takt med, at
konjunkturerne forbedres, flere med
dansk herkomst trækker sig fra arbejdsmarkedet, og kravet om specifikke kom-
petencer øges. Betyder netværk meget
for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, kan det medføre, at de områder
i Danmark, som allerede har sådanne
netværk etableret, står i en særlig fordelagtig situation? Dette bør man være
opmærksom på i den fremtidige regionale udvikling,” fortæller Torben Dall
Schmidt og Peter Sandholt Jensen.
Det internationalt anerkendte tidsskrift “Papers in Regional Science” blev
udgivet første gang i 1955 af Regional
Science Association International. I dag
har Regional Science Association 4000
forskere rundt omkring i verden som
medlemmer.
Priskomiteen bag Martin Beckmannprisen består af en række internationalt
velestimerede forskere inden for geoøkonomi. Juryen besluttede enstemmigt
at tildele den prestigefyldte pris til de
to professorer fra SDU med følgende
begrundelse:
“Artiklen undersøger på en nyskabende måde de interessante og komplekse spørgsmål om sociale netværk i
rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft og betydningen af netværk for den
regionale tilstrømning af udenlandsk
arbejdskraft. Artiklen understreger betydningen af regionalt funderede sociale
netværk og skaber fokus på et komplekst
emne af international betydning.”
Torben Dall Schmidt og Peter Sandholt
Jensen fra Syddansk Universitet er de
første fra de nordiske lande, som modtager prisen.
“Vi er derfor utrolig glade for, og
beæret over, at vi har modtaget Martin
Beckmann-prisen på baggrund af vores
artikel. Dette ansporer os til at arbejde
videre med emnet.”
31
32
nr. 4 / august 2013
therkelsens hjørne
En hektisk sommer
Sendemandsmøde. International konference i Sankt Petersborg. Sydslesvigske
Årsmøder. Folkemøde på Bornholm. 160
unge på Roskilde Festival. Hundredvis
af Feriebørn i Danmark. Landsstævne i
Esbjerg.
Ovennævnte er en lille del af hovedforeningens aktiviteter hen over sommeren.
Jeg kunne også nævne det omfattende
arbejde med afrapportering fra tidligere
projekter og resultataftale 2012 over for
Sydslesvigudvalget, midtvejsrapport for
2013 og ansøgningen om en ny resultataftale for 2014, som tidskrævende arbejdsopgaver. Der er mange positive oplevelser at
tænke tilbage på, som der kunne berettes
meget om.
Men der er nu en helt særlig aktivitet,
som bør omtales her, og det er arbejdet
i Haderslev Østeramts Grænseforening.
Foreningen fik Povl Solmer Frank som
ny formand for et halvt år siden. I hovedforeningen kender vi udmærket Povl
Solmer Frank, for han mødte op hos os i
København for at melde sin ankomst som
formand, samtidig med at han er flittig
deltager i de halvårlige lokalforeningsmøder og også har deltaget aktivt i flere af
de højskolekurser, Grænseforeningen har
gennemført. Sammen med sin bestyrelse
har Povl åbenbart besluttet, at det skulle
være løgn med medlemstilbagegangen, og
en strøm af nye medlemmer er kommet
til gennem Povls og bestyrelsens utrættelige arbejde. Telefonopringninger til 62
tidligere medlemmer af lokalforeningen
gav 25 gentegninger. En efterfølgende
hvervekampagne viste sig at blive en succes. Bestyrelsen omdelte selv kuverterne,
og med løfte om et spændende program til
efteråret valgte 32 husstande at melde sig
ind. Haderslev Østeramts Grænseforening
har gennem de sidste 6 måneder øget sit
medlemstal med 30%.
Men ikke nok med det. Povl ville gerne
lave et stærk efterårsprogram for sin
forening og bad hovedforeningen om
kontaktoplysninger til diverse mulige
foredragsholdere, herunder tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Af
korrespondancen kan man forstå, at Uffe
Ellemann ikke kunne afse tid til at komme
til Haderslev, men Povl argumenterer så
godt for sin sag, at Uffe Ellemann-Jensen
melder sig ind i Grænseforeningen. Så fik
de også et nyt medlem i Hellerup!
I juli måned mødte skuespilleren
Bjarne G. Nielsen, som gør sig meget i H.C.
Andersen-arrangementer, op på hovedforeningens kontor med ønsket om at blive
optaget på vores foredragsholderliste. Jeg
opfordrede ham til at kontakte lokalforeningerne direkte via e-mail (adresserne er
på vores hjemmeside), hvilket han gjorde.
Forleden ringede han og fortalte om resultatet – og igen blev Povl Solmer Frank
nævnt. H.C. Andersen er på Haderslev
Østeramts program for det næste år.
Grænseforeningens lokalformænd gør
alle et stort arbejde. Povl Solmer Frank
bliver ikke fremhævet her for at nedgøre
andre, men alene for at understrege betydningen af et stærkt lokalt engagement.
Hovedforeningen kan gøre Grænseforeningen synlig i mange sammenhænge som
internationale konferencer, årsmøder og
folkemøde med videre, men det afgørende
er og bliver foreningens lokale ildsjæle, og
der er Povl Solmer Frank et fremragende
eksempel.
Velkommen til et nyt foreningsår!
Knud-Erik Therkelsen
kalender
AUGUST
30/8 Møde i Grænseforeningens formandskab i
Flensborg
30/8 Møde i Grænseforeningens bestyrelse i
Flensborg
31/8 Møde mellem Grænseforeningens bestyrelse og
Det sydslesvigske Samråd i
Flensborg
SEPTEMBER
6-7/9 Møde for tidligere
efterskoleelever på Christianslyst
14/9 Ordinært landsmøde
i SSW
22-28/9 Højskolekursus på
Rødding Højskole
OKTOBER
12/10 Lokalforeningsmøde
i Middelfart
24-25/10 Møde for danske
efterskoler og sydslesvigske fællesskoler på Christianslyst
nr. 4 / august 2013
lokalforeninger
Lokalforeningerne
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
[email protected]
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg.
Næste nummer af GRÆNSEN
udkommer 24. oktober.
Arrangementer, der ønskes
medtaget i dette nummer,
skal være Claus Jørn i hænde
senest mandag den 30. sept.
FOREDRAG OG MØDER
Se lokalforeningernes detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Aabenraa
9. oktober kl. 19.00
Forsamlingsgården, Kliplev
Hovedgade 24, Kliplev. Foredrag
ved tidligere journalist Flemming Nielsen, Egernsund. “Man
i e´tyn – å kuen i e´balle”. Pris 80
kr. inkl. kaffe/te med “brød”.
Kerteminde og omegn
10. oktober kl. 19.30
Mødestedet, Strandvejen 10,
Kerteminde. Per Grau Møller:
Kulturlandskabets historie –
med eksempler fra Kerteminde
Kommune og Østfyn. Entré inkl.
kaffe: 40 kr. for medlemmer, 50
kr. for ikke-medlemmer.
Odense og omegn
7. oktober kl. 19.00.
Sognegården, Sanderum. Syng
sammen-aften.“Historiens sus
gennem danske sange ” v/ Jens
Jørgen Søgaard fra Rudkøbing.
Pris 60 kr.
NORDJYLLAND
Aalborg
23. september kl. 19.00
Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej
35. Anekdoter fra Himmerland.
Henrik Bugge Mortensen kommer med flere eksempler.
21. oktober kl. 19.00
Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej
35. At arbejde som feltpræst i
kriseområder. Domprovst i Viborg, Thomas Frank, fortæller.
MIDTJYLLAND
Århus og omegn
11. september kl. 19.30
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken
42, 8240 Risskov. Komponisten
Bjarne Haahr gæster os med en
bred buket af danske sange: “Lad
fællessangen tone”. Traktement:
Ost, vin eller sodavand. Pris 50 kr.
Randers og omegn
18. september kl. 19.00
FOF Randers, J.V. Martins Plads 1.
“Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret,” v. leder af
Frøslevlejrens Museum, Henrik
Skov Kristensen. Arrangeres i
samarbejde med FOF Randers.
Entré for Grænseforeningens
medlemmer: 50 kr.
Ringkøbing og omegn
19. september kl.17.30
Medborgerhuset, Brogårdsvej 2.
Spisning, generalforsamling og
underholdning. Underholdningen leveres af Ravn og Lindegård. Tilmelding til Kirsten Schmidt på tlf. 97346020. (125 kr.)
10. oktober kl. 19.30
Vestjysk Banks mødelokale.
“Hvordan var det dengang før
murens fald i 1989 at vokse op
i DDR?” Et tilbageblik og en
stærk fortælling om et liv på
helt andre betingelser. Vi møder
familien Merker, der nu bor i
No. (75 kr)
Skanderborg og omegn
8. oktober kl. 19.30
Kirkecentret ved Skanderup
Kirke. Årets anden sangaften
under ledelse af Johan Herold og
under medvirken af lokale kor.
Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr.
22. oktober kl. 19.00
Kirkecentret ved Skanderup
Kirke. Foredragsaften, hvor
forstanderen på Bornholms
Højskole, Lillian Hjorth-Westh,
vil fortælle om forfatteren Martin Andersen Nexø. Entré inkl.
kaffe/te og kage 30 kr.
Skiveegnens Grænseforening
23. september kl. 19.30
Skive bibliotek, Østergade 25,
7800 Skive. Forfatter, journalist
og filosof Søren Ryge Petersen
fortæller om “Min barndom i
Sydslesvig og de gode historier”.
Pris 65 kr., inkl. kaffe. Arrangeres i
samarbejde med Skive Bibliotek.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
10. oktober kl. 19.30
Se under “Ringkøbing og Omegn”.
SJÆLLAND
Fuglebjerg og Hyllested
12. september kl. 19.30
Hårslev Konfirmandhus, Håslevvej 29, Sandved. Taler: Lærer
Christine Johannes, Skælskør.
Emne: “Min barndom og opvækst i DDR 1954-1989.”
Guldborgsund
7. oktober kl. 19.00
Kulturforsyningen, Voldgade 1,
Nykøbing F. Evald Petersen fra
Sorø vil fortælle om modstandskvinden Monica Wichfeld fra
Engestofte gods.
Gørlev og Høng
10. oktober kl. 19.30
Høng Gymnasium, Hovedgaden
2, Høng. Finn Jensen og Henning
Bonde fortæller om købmand
Kristian Olsen i Buerup. Vi hører
også om livet i en købmandsgård
på landet for 100 år siden.
Lolland
7. oktober kl. 19.00
Se under Guldborgsund
Ringsted og omegn
2. oktober kl. 19.30
Sct. Bendts Sognegård. Formanden for Sydslesvigudvalget, Benny
Engelbrecht, fortæller bl.a. om,
hvad tilskuddet til Sydslesvig
bliver brugt til. Arrangeres i samarbejde med Foreningen Norden.
Vestsjælland (Kreds 6)
8. oktober kl. 18.00
Sorø Sognegård, Munkevænget
22, Sorø. Efterårsmøde. Vi starter
med smørrebrød og hyggeligt
samvær. Taler: Formand for
landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen. Emne:
“Danske dialekter fra 1500-tallet
til i dag.” Entré inklusive 3 stk.
smørrebrød og kaffe m.m. kr.
100,-. Tilmelding nødvendig
og skal ske til formanden på
telefon 55 45 35 83 eller på mail:
[email protected] senest den 1. oktober 2013.
HOVEDSTADEN
Hørsholm
10. oktober kl. 19.30
Hørsholm Sognegård: Siegfried
Matlok, mangeårig chef for det
tyske mindretals sekretariat i
København og chefredaktør for
“Der Nordschleswiger”, taler om
“dansk-tysk – i fortid, nutid og
fremtid”.
33
34
nr. 4 / august 2013
lokalforeninger
Ture/Rejser
arrangeret af
lokalforeningerne:
Medmindre andet er nævnt, kan
du tilmelde dig uanset bopæl eller
medlemskab af lokalforeningen.
Se lokalforeningernes detaljerede
program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Aabenraa
10. september kl. 13.00
Christianskirken i Fredericia og
guidet tur på Voldene. Efterårstur for hele familien. Pris 350
kr. inkl. middag på hjemturen.
Drikkevarer betales særskilt.
Tilmelding med evt. ønske om
kørelejlighed til samkørselspladserne ønskes til Poul Erik Weber,
Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 74
67 17 91, el. [email protected].
Fredericia og omegn
14. september kl. 07.15
Udflugt til Hallig Hooge. Afgang
fra banegården. Tilmelding skal
ske senest 30. august til Gunhild Pedersen 75926082, mobil
41406082, mail [email protected]
Grindsted-Billund
6. oktober kl.12.30
Udflugt til Esbjerg-området. Vi
besøger CVU, Hjerting Kystsanatorium. Tilmelding senest den
12. september til Finn Odegaard
tlf. 75331337, Verner Jensen tlf.
75322852 eller Jytte Larsen tlf.
75321087.
Haderslev Østeramt
14. september kl. 09.00
Tur til Schwesing (Arbejdslejr
under Anden Verdenskrig), Husum og øen Nordstrand.
Holsted-Brørup
2. september kl. 07.30
Udflugt til Kappel. Sejltur på
Slien fra Kappel til Slesvig.
Slesvig Domkirke. Besøg i
fiskebydelen Holm i Slesvig.
Prisen for turen er 425 kr. inkl.
frokost. Tilmelding senest den
19.08.2013 til Erling Schellerup
tlf. 75392358/61764711 eller Hans
Harald Sørensen tlf. 51542075.
Sydvestjylland (kreds 22)
7. september kl. 09.00
Studiebesøg i Landdagen i Kiel.
Busafgang sker fra den gamle
museumsplads (p-pladsen vest
for banegården i Esbjerg) i Nørregade kl. 9. Deltagerprisen er kun
300 kr. inkl. middag. Tilmelding
sker til Ib Ansgar Jensen tlf. 755
14 47 55 eller mail: [email protected] senest 31. august.
19. september kl. 14.00
Tur i “Skibelund Krat,” hvor Vagn
Smed vil fortælle om stedet, som
har fået en gave af A.P. Møller
Fonden til istandsættelse af
stenene m.m. Derefter kører vi
til “Bennetgård”. Alle er velkommen, tilmelding er nødvendig
senest 3 dage før på tlf. 75392358
/61764711.
Sønderborg
Af praktiske grunde ser vi os
desværre nødsaget til at aflyse
vor planlagte tur til Kongernes
Jelling lørdag den 7. september.
Arrangementet vil muligvis
blive gennemført på et senere
tidspunkt.
Kerteminde og omegn
31. august kl. 07.30
Udflugt til Frøslevlejren. Derefter
kører vi til Slesvig og besøger
det nyrenoverede Slesvighus.
Pris: 500 kr. (ikke-medl. 550 kr.)
Tilmelding senest 1. august til
65391492 eller 65991717.
14. september kl. 13.00
Besøg på Tidens Samling, Brandts
Klædefabrik. Vi kører i egne biler
og kan arrangere fælles samkørsel
fra parkeringspladsen bag Rådhuset i Kerteminde. Vi mødes ellers
ved Tidens samling, Kulturmaskinen, Farvergården 7, 3. sal. (med
elevator). Prisen er med gruppebillet 30 kr./pers. Tilmelding på
tlf. 65991717 eller 65391492.
Odense og omegn
31. august kl. 09.00
Tur til Flensborg. Afgang Dannebrogsgade. Vi ser Istedløven,
Lyksborg Slot. Pris kr. 550,- Tilmelding til Hans Ulrik Balslev på
tlf. 66175262.
NORDJYLLAND
Aalborg
5. september kl. 07.00
Tur til grænselandet. I dagene
5.-8. september. Overnatning
på Agerskov Kro. Vi skal bl.a. se
Als, hvor prøjserne gik over den
29. juni 1864. En tur til Vestslesvig. Tilmelding og yderligere
oplysninger får hos Niels Jørgen
Kjærsgaard på 21 84 84 70 eller
hos Niels Frank på 22 17 01 60 eller [email protected].
MIDTJYLLAND
Ringkøbing og omegn
25. oktober kl. 08.00
Højskoleweekend på Jaruplund
Højskole lidt syd for Flensborg.
Særligt program udarbejdes.
Vamdrupegnen
5. oktober kl. 08.00
Cykeltur i Sydslesvig. Vi kører
med bilerne ned til p-pladsen
ved havnen i Langballigau. Tilmelding senest 28. september på
tlf. 75 58 11 45.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
9. september kl. 17.00
P-pladsen, Bjørslevvej, Troldhede. Sensommertur til Bjørslev
Plantage. Pris 75 kr. inkl. mad øl/
vand og kaffe (børn gratis).
Vejen og omegn
2. september kl. 07.30
Se yderligere under HolstedBrørup
25. oktober
Højskoleweekend på Jaruplund
Højskole. Programmet udsendes
senere. Interesserede kontakter
formanden.
Vejle Vesteregn
8. september kl. 08.00
Besøg hos venskabsforeningerne
i Sydslesvig. Pris bliver kr. 300 pr.
voksen. Tilmelding senest den 1.
september til Hanne Amdi tlf. 75
87 12 86.
5. oktober kl. 09.00
Afgang fra Bredsten Kirke kl.
9 i bus. Tur til bl.a. Skærbæk,
Ballum og Højer. Pris for kørsel
i fælles bus kr. 200 pr. voksen,
hertil kommer udgifter til besøg
m.v. Tilmelding senest den 28.9.
til Kirsten Rykind-Eriksen.
SJÆLLAND
Guldborgsund
14. september kl. 07.00
Besøg i Andelsbyen Nyvang ved
Holbæk. Pris for turen er 485 kr. for
medlemmer og for ikke medlemmer 535 kr., tilmelding til bustur til
Anders Larsen tlf. 29339548 eller til
Tine Vægter tlf. 22934696.
Gørlev og Høng
6. september kl. 08.00
Tur til Sydslesvig. Fredag ser vi
Isbådmuseet på Halsskov. Om
eftermiddagen et besøg på Flensborg Avis, inden vi fortsætter til
nr. 4 / august 2013
Landgasthof Tarp, hvor vi skal
bo. Tilmelding til formanden,
hvor programmet for turen kan
bestilles.
Lolland
14. september kl. 07.00
Se under Guldborgsund
Ringsted og omegn
13. september kl. 08.00
Sønderjyllands- og Sydslesvigtur.
Pris 2500 kr. Tillæg 250 kr. for
enkeltværelse. Det henstilles at
bestille dobbeltværelse, da det er
billigere, samt at vi ikke har så
mange enkeltværelser. Tilmelding: LOF, tlf. 20285343, 57845161,
mail: [email protected] eller hjemmeside: ringsted.lof.dk.
Roskilde
17. september kl. 16.45
Besøg på Christiansborg. Vi mødes ved gæsteindgangen ved den
store trappe på Christiansborg.
Tilmelding senest den 25. august
til Miriam Stender på tlf. 40 61
66 45 eller pr. mail til miriam@
graensen-roskilde.dk. Max. 30
deltagere.
Sydsjælland - Møn
14. september kl. 08.00
Sensommertur til Andelslandsbyen “Nyvang” v. Holbæk. Fælles
GRÆNSEN 75. årgang
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
Ansvarshavende redaktør
Rasmus Vangshardt
[email protected]
Tlf. 5074 7069
Udgivelser 2013
Nr. 5 – Oktober
Deadline: Mandag 30/9. Udgivelse: Torsdag 24/10
Nr. 6 – December
Deadline: Mandag 25/11. Udgivelse: Torsdag 19/12
GRÆNSEN.DK
Nyheder og debat på www.grænsen.dk
Webjournalist: Johan V. Bendtsen
[email protected]
GRÆNSEN elektronisk
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
til at læse på din computer eller din iPad.
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Lars Salomonsen
for gl. kreds 7 og gl. kreds 8.
Mulighed for påstigning ved
Stensved motorvejstilkørsel.
Nærmere oplysninger i nyhedsbrev februar 2013.
HOVEDSTADEN
Hillerød
6. september kl. 07.00
Tur til Sønderjylland og Sydslesvig. Bl.a. besøg hos generalkonsulen i Flensborg.
Tilmelding kan ske til: Bent
Kauffmann, 4825 2511 eller på
[email protected]. Pris for
medlemmer, inkl. dobbeltværelse med brus/toilet, udflugter,
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Formand
Finn Slumstrup
[email protected] • Tlf. 2467 8157
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
[email protected] • Tlf. 2023 1984
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
35
kost fra fredag frokost til søndag
sen eftermiddagskaffe (minus
drikkevarer) 2300 kr. Enkeltværelsestillæg 150 kr.
Københavns Vestegn
13. september kl. 07.30
Tur til Sydslesvig. Turen går via
Als og Sundeved med besøg på
Historisk Center. Vi bor på Christianslyst. Turens pris: 2400 kr.
pr. person i delt dobbeltværelse,
2550 kr. pr. person i enkeltværelse. Tilmelding mailes til Marlies
Lorenzen, Ejbydalsvej 65, Ejby,
2600 Glostrup, e-mail: mar-gun@
hotmail.com.
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Svend Damgaard, Kolding
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Ove Nissen, Rungsted Kyst
Ressourcepersoner
Knud Enggaard, Skovlunde
Jens Andresen, Branderup
Sproghjørnet
Illustration: Niels Poulsen
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
DET, MAN SIGER,
ER MAN SELV
“Tal ordentligt. Det koster ikke noget.” Sådan
lyder budskabet i reklamerne for teleselskabet
Call Me. Et budskab, der senest har vundet
anerkendelse ved den internationale Cannes Lions-festival i juni, hvor reklamen vandt
bronze.
Prisen uddeles i en tid, hvor sproget i den
offentlige debat bliver skærpet i den negative
retning. Det sker i en grad, så statsministeren
valgte at bruge sin grundlovstale til at kritisere,
at almindelige mennesker bliver truet og latterliggjort på internettet. Og skolernes mobbeofre
hånes ikke længere “kun” i skolegården, men i
de sociale medier, hvor alle kan se med.
På internettet er intet for småt til at få stor
opmærksomhed. En almindelig statusopdatering på Facebook om f.eks. problemer med
ventetid i lufthavnen afføder snesevis af negative ytringer. Hvor man før i tiden luftede sin
utilfredshed derhjemme og glemte det dagen
efter, bliver den nu prompte blæst ud af dimensioner på internettet og får rum til at leve
videre i dagevis eller længere. Der er ingen
ventetid på de digitale medier, så de umiddelbare eder og personlige angreb står med det
samme at læse for familie, venner, naboer, kolleger, arbejdsgivere og alle andre.
Det negative sprog er blevet hverdag – men
er det sådan, vi vil præsentere os selv? Ikke,
hvis man ser på, at Call Mes budskab om at tale
ordentligt vandt den danske publikumspris
sidste år. Men i den offentlige debat glemmer
vi at tage en dyb indånding og tænke os om,
før vi skælder ud og bebrejder andre.
I dag er det ikke ualmindeligt, at børn møder
udtryk som “fuck dig” i skolen. Der er blandt
forældre delte meninger om, hvordan man bør
takle en sådan omgangstone. Men som Call Me
viser i sin reklame, skal der kun én til at sætte
en negativ kædereaktion i gang.
Min dansklærer plejede at sige: “Jo mere I
bander, des mindre hører man, hvad I siger.
Man hører kun, I taler grimt.”
Mette Kragh Faurholdt er informationschef
i Grænseforeningen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
[email protected] • Telefon 33 11 30 63
Af Mette Kragh Faurholdt