1/2 FAKTA OG TAL MADKAMP – DM I MADKUNDSKAB FEBRUAR 2015 Tid og sted Der afholdes seks regionale semifinaler, hvor op til otte madkundskabshold dyster i kampen om titlen som regionens bedste madkundskabshold og om to pladser til den nationale finale. Semifinale i Odense Torsdag den 19. februar 2015 klokken 10.00-13.30 University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C Semifinale i København Tirsdag den 24. februar 2015, klokken 10.00-13.30 University College Capital (Zahles), Linnésgade 2, 1361 København K Semifinale i Hjørring Tirsdag den 3. marts 2015 klokken 10.00-13.30 University College Nordjylland, Skolevangen 39, 9800 Hjørring Semifinale i Aarhus Onsdag den 4. marts 2015 klokken 10.00-13.30 VIA University College, Trøjborgvej 82, 8200 Aarhus N Semifinale i Vordingborg Torsdag den 5. marts 2015 klokken 10.00-13.30 University College Sjælland, Kuskevej 1B, 4760 Vordingborg Semifinale i Esbjerg Tirsdag den 10. marts 2015 klokken 10.00-13.30 University College Syd, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Finale i Odense Tirsdag den 17. marts 2015, Kl. 11.00-15.00 University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C. Tal om madkultur 67 % af børn mellem 8-15 år hjælper med at lave mad mindst en gang om ugen. 35 % af børn i alderen 8-15 kan, ifølge deres forældre, tilberede et måltid fra start til slut. 23 % af børnene har engang imellem ansvaret for måltidet. 83 % af forældrene oplever fællesskabet omkring madlavning som sjovt og hyggeligt. 51 % af forældrene oplever, at de lærer noget nyt af deres børn i køkkenet. (Kilde: Madindeks 2014, Madkulturens undersøgelse af danskernes madkultur baseret på surveydata fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet og YouGov). FAKTA OG TAL/MADKAMP – DM I MADKUNDSKAB 2/2 Om projektet Madkamp skal styrke madkundskabsfagets position i den danske grundskole ved at skabe interesse og forståelse for fagets faglighed og store potentiale og ikke mindst fagets betydning for elevernes madglæde. Dette gøres gennem Madkamps tre elementer, som gennemløbes hvert skoleår: Lærerkurser Madkamp tilbyder hvert efterår gratis lærerkurser til alle lærere, der underviser i madkundskab. Kurserne rummer teoretiske og didaktiske oplæg med fokus på en eksperimenterende, innovativ og involverende tilgang til undervisningen i madkundskab. Undervisningsforløb Undervisningsforløbene i Madkamp tager udgangspunkt i innovation og elevdeltagelse. Der arbejdes i en periode med årets råvare og tema både teoretisk, praktisk og æstetisk. Der udarbejdes hvert år undervisningsmaterialer med tilhørende lærervejledning, som er en hjælp til at planlægge og gennemføre undervisningsforløb for lærerne. Konkurrence Alle madkundskabshold, der har gennemført et Madkamp undervisningsforløb, kan deltage i kvalifikationen om at komme med i de seks regionale semifinaler, hvorfra 12 madkundskabshold får mulighed for at gå videre til den nationale finale. For at vinde Madkamps konkurrence skal eleverne have fordybet sig i årets tema, samarbejdet om at udvikle innovative kålretter, kunne formidle det skarpt til et dommerpanel af eksperter og så selvfølgelig servere et dejligt, velsmagende måltid. Dommerpanelet består typisk af forskellige fagfolk – eksempelvis en lektor i madkundskab, en kok, en producent, en ekspert inden for temaet og en lærerstuderende. Madkamp gennemføres af Madkulturen i tæt samspil med University College Lillebælt, læreruddannelserne på seks af landets professionshøjskoler, Foreningen for madkundskab og skoler over hele landet. Madkamp er støttet af Nordea-fonden med 6,45 mio. kr. til at gennemføre projektet i 2013-16. Læs mere på www.madkulturen.dk/madkamp og www.madkamp.nu Citater ”Derhjemme må man ikke få lov til at lave alle de der eksperimenter. Derfor synes jeg det er sjovt at være med”, siger en dreng i 5. klasse om at være med i Madkamp 2014. ”De er blevet dygtigere til at tænke eksperimenterende og udvikle og prøve sig frem med forskellige smage. Det tror jeg, de har lært mest af”, siger en madkundskabslærer om elevernes udbytte ved at være med i Madkamp. ”Madkamp har gjort en stor indflydelse på vores fællesskab som hold – det har knyttet os tættere sammen”, siger en dreng i 7. klasse på Frederiksberg Skole i Sorø, som vandt Madkamps nationale finale 2014. ”Det har været rigtig, rigtig, rigtig sjovt at være med i Madkamp. Man har lavet en masse retter og det var spændende med dommerne”, siger en dreng i 4. klasse om at være med i Madkamps nationale finale 2014. ”Det at være med i Madkamp, det har givet mig lidt mere selvtillid og mod. Jeg tør gå forrest”, siger en dreng fra 7. klasse på Frederiksberg Skole i Sorø, som vandt Madkamps nationale finale i 2014. (Kilde: Citaterne stammer fra besøg hos madkundskabshold fra hele landet i 2014-15).
© Copyright 2024