Netop Nu - Marts 2015 - Fællesskolen Hammelev Sct. Severin

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin
Marts 2015
Nr. 31
Informationsblad til
skolens elever/forældre og personale
I dette nummer:
Skolens ledelse
2
”9. april”
3
Udrulning af nyt ITudstyr
4
Støttemuren
5
Efter– og videreuddannelse
6
Madkamp forløbet
7
Solformørkelse
9
Trafikopfølgning
10
Faglig fordybelse
12
Fra Nutiden
13
mA udstiller på
biblioteket
14
Skole i gamle dage
I Hammelev afd. var A-ugens emne ”Skolen i gamle dage”. I den anledning
var lærerpersonalet klædt passende på.
Redaktionen ønsker alle læsere god fornøjelse med dette nummer af Netop Nu
og god påske.
Marts 2015
Skolens ledelse
Skolens ledelsesteam suppleres fra 1. april med en ny afdelingsleder i Sct. Severinafdelingen.
Vi har ansat Karin Anker, som kommer fra en lignende stilling i Ballerup Kommune. En præsentation af Karin kan I også læse i næste nr. af Netop Nu. Det lykkedes os ikke i denne omgang at besætte den ledige afdelingslederstilling i Hammelevafdelingen, heldigvis har Keld
Rimmer sagt ja til at fortsætte i afdelingslederstillingen resten af skoleåret.
Den ledige afdelingslederstilling i Hammelev vil blive annonceret på ny i midten af april måned med efterfølgende ansættelsesproces i slutningen af maj måned. Vi vurderer, at det vil
være lettere at finde kandidater til stillingen i maj måned, hvor der i forvejen er opbrud, fordi
skolerne er i gang med planlægningen af det kommende skoleår.
Lederteamet ser indtil videre således ud:
Erling Conradsen:
skoleleder Fællesskolen Hammelev Sct. Severin og Moltrup Skole
Karin Jensen:
afdelingsleder med Souscheffunktion/administrativ leder
Pædagogiske afdelingsledere:
Keld Rimmer:
Hammelevafdelingen
Dorthe Berg:
leder af Børneuniverset i Sct. Severinafdelingen og Sfo i begge
afdelinger
Karin Anker:
leder af Junioruniverset i Sct. Severinafdelingen, modtageområdet,
specialområdet
De pædagogiske afdelingsledere skal først og fremmest tage sig ledelsen af deres afdelinger
med alle de opgaver som følger med omkring eleverne, forældrene, medarbejderne.
Det skal gerne medføre en styrkelse af det ledelsesmæssige nærvær i dagligdagen, at vi
samtidig forsøger at samle så mange administrative opgaver som muligt under den
administrative afdelingsleder.
Vi er glade for den politiske beslutning om at styrke den pædagogiske afdelingsledelse.
Skolen er nu kategoriseret til at kunne ansætte 5,7 ledere i alt.
Vi har i denne omgang valgt at udvide fra 3,16 ledere nu til fremover i alt 4,45 ledere.
Decimalerne skyldes, at afdelingslederen i Hammelev andre opgaver og skolelederen også
er leder af Moltrup Skole. Med godt en lederstilling ”på bogen”, har vi mulighed for endnu en
fremtidig udvidelse. Vi vil vurdere på behovet hen over det kommende år.
Side 2
Marts 2015
Filmen ”9.april”
Fredag den 20.marts inviterede skolen medarbejdere til et fælles arrangement under overskriften den 9. april. Vi havde fået Anker Tygesen, tidligere medarbejder på Museum
Sønderjylland til at give os et indblik i forholdene i Danmark under besættelsen.
Efter oplægget hyggede vi os med lidt at spise inden alle de 55 tilmeldte
på gåben satte kursen mod biografen, hvor vi så filmen ”9. april”.
En rigtig fin aften, hvor vi havde mulighed for at mødes omkring noget
fælles, hygge os og få snakket sammen – og på den måde få et afbræk
fra hverdagens travlhed på en stor arbejdsplads.
Side 3
Marts 2015
Udrulning af nyt it-udstyr
I februar startede udrulningen af det nyindkøbte it-udstyr. Vi har i efteråret skrevet om den
planlagte proces i Netop Nu. Vi har fået rigtig gode priser på de nye maskiner i det udbud,
som forløb hen over vinteren.
På billedet ser man elever fra 6. årgang, som modtager deres egen chrome book til skolebrug. Eleverne og deres forældre har underskrevet en aftale om, hvordan skolen forventer,
at man behandler og opbevarer sin chromebook, så vi er sikre på, at maskinen er velfungerende, også når den overtages af en ny elev i det kommende skoleår. I tilknytning til udleveringen af chromebooks vil skolens it-vejledere planlægge med en række kurser for de involverede lærere, så de bliver fortrolige med den nye it-platform.
Udrulningen af it-udstyr fortsætter hen over foråret, hvor nye klassesæt af bærbare computere til årgangene/afdelingerne kan tages i brug.
Side 4
Marts 2015
Støttemurene ud mod Slagtergade
Regnmængderne øges i disse år. Det mærker vi her på skolen i både bygninger og udeområder. Især på det sidste område er vi udfordret lige nu. Skolen er bygget på et meget niveauforskudt område, hvor store mængder jord fra anlæggelsen af omfartsvejen i 50’erne
fylder på bl.a. skolens sportsplads.
Regnvandet øger presset i bunden af
skrænterne, som er omkranset af støttemure mange steder. Støttemurene fra 1974 er
opbygget i simple knækfliser, som ikke længere kan modstå det øgede tryk.
Hen over de kommende år er der brug for
en renovering af skrænterne for at holde
dem på plads. Vi kan ikke klare opgaven indenfor vores eget budget, og derfor ansøger
vi kommunen om økonomisk hjælp til projektet.
Allerede nu starter vi dog udbedringen ud mod Slagtergade, hvor murene efter genopbygning for en håndfuld år siden nu
igen er begyndt at hælde i en
uheldig vinkel. Der hvor muren
var højest, faldt den pludselig
delvis sammen for nogle år siden. Den situation med de faremomenter der var for eleverne
dengang, vil vi undgå nu. Derfor
går entreprenørerne i gang med
arbejdet her op til påske.
Den eksisterende mur rives ned
og erstattes af en ny betonarmeret mur, som kan holde i
mange år fremover.
Side 5
Marts 2015
Efter– og videreuddannelse
Med indførelsen af skolereformen er der også sat
fokus på lærernes efteruddannelsesbehov. Fra 2020
skærpes kravene til lærernes linjefagskompetencer.
Forskellige læreruddannelser gennem tiden har givet
lærerne mulighed for at undervise i et fag med eksempelvis grunduddannelse i faget. Det er tilfældet
for en del lærere, som gennem årene har opbygget
en stor erfaring indenfor et fag gennem mange års
undervisning.
Det er fra 2020 ikke længere tilstrækkeligt med erfaring alene, nu skal der efteruddannelse til. I år og
i de kommende år vil lærerne blive kompetenceafklaret i de fag, som de ikke har linjefag i. Det sker i
et tæt samarbejde med UC Syd (det tidligere lærerseminarium). Under de kompetenceafklarende samtaler afklares det så, om man har behov for efteruddannelse for at opnå linjefagskompetence, og i så
fald på hvilket niveau.
Hvert år frem mod 2020 vil Haderslev Kommune
prioritere nogle fag i forhold til at tilrettelægge en
koordineret efteruddannelsesindsats. I det kommende skoleår prioriteres efteruddannelse indenfor fagene matematik og engelsk.
Her på skolen bliver de matematik- og engelsklærere, som i dag underviser på grunduddannelse eller lignende derfor kompetenceafklaret. Det sker i slutningen af april måned, hvor
medarbejdere fra UC Syd afholder samtaler med de pågældende lærere på vores skole.
Når samtalerne er overstået, skal vi foretage den endelige vurdering af omfanget af efteruddannelse, og hvordan vi får det planlagt ind i det kommende skoleår.
Det er glædeligt, at man på nationalt plan med den nye indsats ønsker at skabe nye og forbedrede vilkår for efteruddannelse.
Side 6
Marts 2015
Madkamp forløbet
Skrevet af Sissel, Magnus og Cecilie J., 6.a.
På 6. årgang har vi deltaget i madkamp i det sidste halve år.
Temaet i år var kål og madkultur. Vi har arbejdet med de 5
grundsmage, og så har vi skullet lave vores egne retter med kål.
I starten af året besøgte vi Sønderjydsk Kål, og senere på året
havde vi besøg af en lokal kok. Vi har også arbejdet meget med
Workshops om kåls smag og de 5 grundsmage.
Faktaboks:
Undervisningsforløbene i
Madkamp – DM i madkundskab har en særlig tilgang
til madkundskabsundervisningen. Der arbejdes med
udgangspunkt i årets råvare og tema, og tilgangen til
undervisningen er karakteriseret ved innovation og
elevmedbestemmelse.
Madkundskabshold, der har
gennemført et Madkampundervisningsforløb, kan
deltage i kvalifikationen om
at komme med til de regionale semifinaler. Fra hver
af de seks semifinaler kvalificerer de 12 bedste madkundskabshold sig til en
national finale.
Vores lærer, Nicole Arkil, skulle så sende hele vores forløb til nogle dommere, der skulle
vurdere, om vi skulle gå videre til semifinalen i Esbjerg.
Vi var så heldige at gå videre sammen med de 3 andre 6. klasser. Så skulle vi alle sammen
til Esbjerg den 10. marts. Vi havde i alle 4 klasser lavet næsten al maden om mandagen d.
9. marts. Vi skulle allerede køre med bus fra skolen
kl 7.30. Det tog en time og et kvarter at køre til
Esbjerg.
Da vi ankom, skulle vi dække bord og gøre den sidste mad klar. Mens vi ventede på, at det blev vores
tur til at præsentere, skulle vi rundt til nogle forskellige workshops, hvor der var lidt evaluering om
kål.
Så blev det vores tur til at præsentere!!
Vi var meget spændte. Den ene dommer sagde, at
vores forret var den bedste, han havde smagt den
dag ---ud af de 9 hold.
Vi var mega glade.
Så var afgørelsens time kommet. Vi skulle have at
vide, om vi havde vundet og dermed var gået videre til finalen i Odense. MEN først skulle
alle op og have en præmie for at være nået i semifinalen. Det var 1. og 2. pladsen, der gik
videre til finalen.
2. pladsen gik til Vitaskolen i Esbjerg.
Så skulle vi have at vide, om vi havde vundet…
“Jaaaaaa, vi vandt”. Cirka sådan lød det, da vi fik at vide, at vi havde vundet.
Side 7
(Fortsættes på side 8)
Marts 2015
(Fortsat fra side 7)
ODENSE
Så kom dagen endelig, hvor vi skulle til finale i Odense. Vi skulle igen tidligt op for at være
på skolen kvart over 7.
Da vi kom op på skolen, stod vi og ventede i lang tid, og vi blev bange for, at bussen ikke
kom, da klokken var over halv 8.
Men den kom, og vi kørte til Odense.
I Odense gik borddækningsholdet i gang med at dække bord, imens de, der skulle lave
mad, gik ned i køkkenet for at lave det sidste af maden, vi manglede at lave.
Da vi var blevet præsenteret for dagens program, skulle vi til en masse workshops.
Vi var de sidste, der skulle præsentere, og det var først kl 14, 00.
Da det endelig var os, synes jeg, at det gik rigtig godt.
Mens vi ventede på, at dommerne fandt ud af, hvem der skulle vinde, fortalte fødevareminister Dan Jørgensen og Mette Blomsterberg nogen ting.
Så da dommerne endelig kom, startede de med at sige 3. pladsen,
så 2. pladsen, og da de skulle til at sige 1. pladsen, var vi alle rigtig nervøse. Indtil de sagde: ”Haahrs skole”, og så blev vi meget triste.
——— Lige indtil Nicole en dag kom ind og sagde til os, at vi havde vundet
innovationsprisen, så blev vi meget lykkelige:-)
Side 8
Marts 2015
Solformørkelse
Fredag den 20.marts var der mulighed for at overvære en delvis solformørkelse. Skolen var
heldig at få fat i et parti solformørkelsesskærme, så eleverne på mellemtrinnet kunne følge
processen sikkert.
I dagene op til fredag så det i vejrudsigten
ud til, at solformørkelsen ville komme til at
foregå bag nedrullede gardiner – i overskyet og regnfuldt vejr. Glædeligt var det derfor, at de fleste skyer og al regn trak forbi
vores område.
De mange huller i det tynde skylag gav eleverne rigtig gode muligheder for at følge
med.
Indendørs var mange af klasserne også koblet på norsk tv, som sendte direkte fra Svalbart, hvor solformørkelsen foregik i solskinsvejr.
Side 9
Marts 2015
Trafikopfølgning i Sct. Severinafdelingen
Skolebestyrelsen har hen over vinteren drøftet trafiksituationen i de 2 afdelinger.
Det er vurderingen, at trafikafviklingen i
Hammelevafdelingen forløber fornuftigt.
Der er gode tilkørselsforhold, parkeringspladser og afsætningsmuligheder, hvis børn
bliver befordret i bil. Ydermere er der trafiklys og en skolepatrulje, som er med til at
sikre skolevejen for cyklister og fodgængere.
I Sct. severinafdelingen er billedet anderledes. Der er først og fremmest mange flere elever
og dermed også en større trafiktæthed, som i særdeleshed bliver tydelig om morgenen.
I vinter, nærmere betegnet fredag den 9. januar havde vi om morgenen op til skolestart besøg af 2 medarbejdere fra kommunens Vej og Trafikafdeling.
Skolebestyrelsesformanden Mette Frilund og elevhjælper Knud Midtgaard var ligeledes til
stede. Vejret var fantastisk til anledningen, det var mørkt, blæsende, og det stod ned i stride strømme – det var en rigtig ”I dag skal jeg nok køre dig i skole dag” – hvor mange elever blev afleveret i bil.
På dage som denne ”mudrer” trafikken let til omkring skolen, således at især de mindste
elever har svært ved at orientere sig, når de skal krydse vejene.
I forbindelse med besigtigelsen stillede vi sammen med de centrale medarbejdere følgende
liste op – kommentarer, løsningsmulighederne angives i kursiv:
Ved Skolens indgang på Moltrupvej:

Der ønskes ekstra lys ved skolens indkørsel
Ekstra lys ved skolens indkørsel skal skolen selv sørge for. Det vil blive opsat i forbindelse med en kommende udskiftning af skiltene.

Parkeringsbåsene på Moltrupvej med 15 minutters tidsbegrænsning ønskes ændret til
afsætningsplads med P-forbud, hvor forældre kan standse og sætte børn af. Pladserne
optages i dag ofte af forældre, som følger børnene ind på skolen.
Vej og trafik udarbejder forslag til ændret skiltning. Skiltning skal godkendes af politiet
før den kan ændres.

I krydset Moltrupvej/Slagtergade foreslår skolen, at der bliver et højresvings forbud fra
Moltrupvej (cyklister undtaget). For mange gennemgørende bilister belaster vejen,
især om morgenen.
Vej og trafik undersøger mulighed for ændret skiltning. Skiltning skal godkendes af politiet før det kan ændres
(Fortsættes på side 11)
Side 10
Marts 2015
(Fortsat fra side 10)
I Slagtergade ønsker skolen:

Bedre belysning ved indgang til skolens cykelkælder
På Bøndergårdene / Slagtergade planlægger kommunen med at udskifte gittermasterne uden luftledninger med nye stålmaster med nyt armatur, som giver bedre belysning. Der vil endvidere blive undersøgt, om der er muligt for at montere to armaturer
på masterne ved skolens indgang for bedre lys. Skolen vil i forbindelse med renovering
af støttemurene ud mod gaden få etableret mere belysning ved cykelkælderen.

En bedre markering af overgangen i Slagtergade
Vej og trafik undersøger muligheden for at der laves en rød markering i overgangen.
Bemærk, en evt. rød markering er ikke et fodgængerfelt, bilerne har ikke vigepligt for
fodgængere i feltet.

At træerne beskæres, så gadelyset ikke forsvinder i trækronerne
Vej og trafik giver ønsket videre til deres kolleger i den grønne driftsafdeling, som står
for det arbejde

At der bliver monteret reflekser på pullerterne
Vej og trafik bestiller montering af reflekser

Skolen ønsker en højere grad af tilsyn fra Politi og P-vagt omkring skolen samt på broen ved Omkørselsvejen og Bøndergårdene.
Vej og trafik drøfter muligheden for ekstra P-vagt runde i området med den ansvarshavende, som står for koordinering af ønsker til P-vagten. Det sker først, når afmærkningen af de tidligere p-båse er helt fjernet.
Et konstruktivt møde som åbnede mulighed for en række mindre ændringer over tid, som til
sammen vil betyde øget trafiksikkerhed. Vi glæder os til, at få sat dem i værk – og vi regner
med, at meget vil kunne være på plads til næste gang, vi rammer vintermørket.
I hverdagen har vi heldigvis vores elevhjælper, Knud til at hjælpe til, når han går sine runder på fortovene foran skolen. Knud kan give gode råd om, hvor man kan holde – og også
hvor man bestemt ikke skal holde. I kan være med til at sikre trafiksikkerheden ved at følge
hans råd og anvisninger.
Side 11
Marts 2015
Faglig fordybelse
Vi har gennem skoleåret skrevet ud om den faglige fordybelse et antal gange. Det har været skolens måde at håndtere ønsket om en høj elevdeltagelse med de specielle omstændigheder omkring deltagelsen.
I den sidste periode fra påske og frem til sommer gælder de samme forhold, som vi tidligere har udmeldt:
Jeres barn vil automatisk være tilmeldt den faglige fordybelse frem til sommerferien. Hvis I
ikke ønsker, at jeres barn deltager, vil vi bede jer om at kontakte klasselæreren senest
torsdag den 9. april. For de yngste elever som er tilmeldt sfo, er der etableret en pasningsordning i sfo.
Derudover kan aftaler omkring
den faglige fordybelse fortsat
ske ved henvendelse til klasselæreren.
Hvis I har spørgsmål til ovenstående, så er I velkomne til
at henvende jer til os.
Med jeres hjælp har vi stort
set kunnet fastholde langt de
fleste elever i den faglige fordybelse. På nær nogle få elever i en svagt opadstigende
kurve hen over skoleåret, deltager eleverne fortsat i den
faglige fordybelse. Vi er rigtig
glade for opbakningen.
Det betyder meget for udviklingen af den faglige fordybelse, at deltagelsen er så høj.
Side 12
Marts 2015
Fra Nutiden
Under den overskrift søgte vi i starten af februar om et kunstsponsorat fra Lærerstandens
Brandforsikring. Forsikringsselskabet ønskede at sponsorere skoler i bl.a. det syd og sønderjyske område. Opgaven lød på, at skolen sammen med en lokal kunstner og en gruppe
elever, skulle stå bag et udsmykningsprojekt på skolen. Vi havde en ledig væg i trappehuset i Sct. Severinafdelingen, som fint kunne anvendes ind i sådan et projekt.
I forhold til at løfte den kunstneriske opgave, valgte vi at indgå et samarbejde med den internationalt kendte lokale kunstner Rasmus Bjørn.
I fællesskab udarbejdede vi en projektansøgning, som blev fremsendt og imødekommet
med det ansøgte beløb på 92.000 kr.
I kan læse projektansøgningen ved at klikke på følgende link: Ansøgning om kunstsponsorat (www.fhs.skoleintra.dk— NYHEDER—ANDRE NYHEDER).
I tilbagemeldingen fra forsikringsselskabet kan man læse følgende begrundelse for tildelingen af sponsoratet:
”Komiteen var enig og er meget begejstret for jeres idé. Specielt har vi lagt vægt på, at det
er et innovativt og konkret projekt, som både inddrager hele skolen i tidskapslen og samtidig giver en enkelt klasse en unik mulighed for at dykke ned i kunsten. Og sikke en sjov oplevelse de får i 2042. Derudover synes vi, at jeres valg af kunstner, Rasmus Bjørn, er interessant, og generelt har vi stor tiltro til projektets kvalitet også set i lyset af skolens lange
tradition for kunst. ”
Det bliver rigtig spændende at følge processen i
starten af det nye skoleår – ikke mindst for eleverne
i kommende 5.a, som bliver direkte involveret i projektet.
Skitseillustration af projektet.
Side 13
Fællesskolen
HAMMELEV SCT SEVERIN
mA udstiller på biblioteket
Hammelev Afd.
Hammelev Bygade 18
6500 Vojens
Tlf. 7434 3950
Sct. Severin afd.
Moltrupvej 1 a
6100 Haderslev
Tlf. 7434 3550
E-mail: [email protected]
www.fhs.skoleintra.dk
https://www.facebook.com/
faellesskolenhammelevsctseverin
mA har lavet figurer i
ostevoks, som de udstiller
på biblioteket