Institut for Naturfagenes Didaktik
Overgangen fra grundskole til gymnasium
Oplæg på konference om ”Faglig udvikling i Praksis”
Odense, Roskilde, Horsens
November 2015
Lars Ulriksen
www.ind.ku.dk
Institut for Naturfagenes Didaktik
Overgange kan være udfordrende …
Institut for Naturfagenes Didaktik
Projektets baggrund
Institut for Naturfagenes Didaktik
Empirigrundlag
•
•
Rapporter fra hver af de otte skoleprojekter
Spørgeskemaundersøgelser:
• De 374 lærere som underviste i dansk, engelsk eller
matematik på de otte skoler. 198 svarede (DA=72; EN=57;
MA=77) ≈ 48 %
• 216 elever – en klasse på hver skole (to i Sorø)
Interview
•
•
•
•
•
•
•
13 grundskolelærere
24 gymnasielærere
10 gymnasieledere
•
•
11 grundskoleelever
33 gymnasieelever
Selvregulerede interview
Observationer af ni undervisningsseancer
Analyse af styringsdokumenter
Møde med fagkonsulenter
Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvad er anderledes – hvad er svært
Selvstændighed og ansvar
- Men hvad har man indflydelse på
”[Lærerne] har en idé om at rigtigt meget på gymnasiet, det er
vores eget ansvar at lave lektier, med afleveringer, alt
muligt. Men så snart vi laver noget, vi ikke må i timerne, så
er det ikke vores eget ansvar. Så skal de blande sig. Jeg
kan godt mærke, hvis jeg sidder og laver noget i en time, så
kan jeg udmærket mærke, så har jeg ikke lært det, jeg
skulle, og så sidder jeg med den. […] Hvorfor slår de så ikke
ned, når folk kommer og ikke har lavet deres lektier. Der er
de egentlig ligeglade, så kan du bare ikke følge med i timen,
så får du dårligere karakterer. Det er bare synd. Med sådan
nogen ting, så slår de ned. Det synes jeg er underligt”
(Stx-elev)
Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvad er anderledes – hvad er svært
● Selvstændighed og ansvar
● Faglige udfordringer og fagligt niveau
● Større faglige udfordringer og højere fagligt niveau – og
det synes mange elever er godt og naturligt
●
MEN: Nogle gange svært ved at forstå kriterier og
forklaringer
● Det er svært at finde ud af hvordan forskellige genrer og
stile skal opbygges for at få gode karakterer. Kravene
og den feedback, man får, er ikke altid så nem at forstå
● Højere tempo – som er svært
● Man skal være rigtig god til at følge med i
undervisningen, da stoffet bliver gennemgået relativt
hurtigt og misser man det, så er man lidt på bar bund.
Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvad er anderledes – hvad er svært
●
Selvstændighed og ansvar
●
Faglige udfordringer og fagligt niveau
● Kriterier
● Tempo
●
Mængden af og betydningen af lektier
●
At man skal huske at lave sine opgaver eller lektier for
ellers så kan man ikke altid være med i timerne. Man
kunne godt lade være med det i folkeskolen
● Der er større krav til en, men man er også lidt på egen
hånd med hensyn til at møde til timerne, lave lektier, og
aflevere opgaver.
Institut for Naturfagenes Didaktik
Summeaktivitet
Hvilke en, to eller tre punkter ville I nævne som svar på
følgende:
”Hvilke forskelle er der mellem grundskolen og de gymnasiale
uddannelser inden for faget dansk?”
Diskuter det kort med jeres nabo(er)
Institut for Naturfagenes Didaktik
Forskellene i dansk mellem grundskole og gymnasium
Institut for Naturfagenes Didaktik
Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvad oplever eleverne som anderledes?
Elever - største forskel - dansk
Det er det samme
61
Højere niveau
57
Mere tekstnært og grundigt
45
Indholdet – mere bredt
22
Undervisningen
18
Man skal kunne begreberne
16
Genrer
16
Mere seriøst
12
Forventning om selvstændighed og forudsætninger
8
Tempo
8
Lærerne
5
Enkeltemner
5
Andet
4
Indflydelse på undervisning og indhold
4
0
10
20
30
40
Antal svar: 216 elever
50
60
70
Institut for Naturfagenes Didaktik
Eksempler på elevsvar
Det er mere i dybden, hvilket jeg synes er meget godt, jeg føler
at jeg lærer noget nyt hele tiden i forhold til folkeskolen.
Jeg synes faktisk at dansk er blevet meget "sjovere".
Måden vi arbejder på (ofte i grupper), og de nye ting vi lærer
er langt mere interessant end dansk i folkeskolen, fordi vi
stort set altid arbejdede med det samme (analyser)
Forskellen er, at der fokuseres rigtig meget på overanalysering.
Du er helt nede i den mindste detalje i analyse, hvor det var
lidt mere frit i folkeskolen. I folkeskolen var en stil, en tekst
hvor du fik lov at udfolde dine skriftlige evner, hvor i
gymnasiet er det en analyse eller redegørelse for en anden
tekst.
Niveauet er blevet højere, som det også bør være, men det er
ikke ”sjovt”, hvad det vel heller ikke er meningen det skal
være, og som det heller ikke var i grundskolen
Dansk var mit yndlingsfag i folkeskolen. Det er svært at
forklare hvorfor, men det er meget anderledes nu. Måske
kravene.
Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvad synes lærerne er forskelligt i dansk?
Lærere - hvad er forskelligt - dansk
I gymnasiet fylder skriftlighed mere og på en anden måde
16
Analytisk tilgang
15
Ikke besvaret
12
Andet
11
Gymnasiet stiller krav om abstraktion
9
I gymnasiet arbejdes med faglige begreber
8
I gymnasiet arbejdes med genrer på en anden måde
8
Kan ikke svare på spørgsmålet
6
Ikke store forskelle
6
Det er forskelligt fra elev til elev
6
Gymnasiet stiller krav om selvstændighed
5
I gymnasiet er der mindre fokus på retstavning og tegnsætning
5
0
2
4
6
8
10
Antal svar N=72
12
14
16
18
Institut for Naturfagenes Didaktik
Observationer fra skolerapporter
Den skriftlige prøve fokuserer først og fremmest på sprogrigtighed,
overordnet tekstforståelse og modtagerrettet kommunikation,
dvs. en høj grad af orientering mod anvendelse – kun i ringe
grad mod nærlæsning og tekstdokumentation
Et højere tempo. Undervisningen og dermed indlæringen foregår i
et højere tempo, som gør det svært for nogle elever at følge
med. Der bliver gennemgået flere tekster, der bliver ikke brugt
den samme mængde tid på som i grundskolen.
Viden går tabt i overgangen fra grundskolen til gymnasiet.
Flere elever ønsker, at undervisningens mål tydeliggøres, og at
forventningerne til eleverne også tydeliggøres i højere grad
Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvad er forskelle og vanskeligheder i dansk
• En stor del af eleverne oplever at dansk ikke adskiller
synderligt, bortset fra at der er højere niveau
• Men en del mener også dansk er mere tekstnært og
grundigt.
• Lærerne opdagede forskelle i genrerne – en forskel de
ikke havde været opmærksomme på før
• Forskel i tekstarbejdet mellem
• Synsninger og argumenter
• Vægtning af det kreative og praktisk orienterede
• Analysen retter mod forholdet mellem læser og
tekst (GS) eller til teksten alene (GY)
• … men noget handler måske også om tradition: i GY
indgår også formuleringer om ‘demokratisk samfund’,
‘lyst’ og ‘det sansede’ … ?
Erfaring og pointer
At få indsigt i hinandens skoleformer og hverdag
- Gennem observation, møder, udvikling af materialer, censur
- Indblik i hvad eleverne skal kunne, hvad de kommer fra, og
hvad indholdet er
”Der er ingen af os, der mener, at der ikke foregår noget
godt i folkeskolens øverste klasser. Tværtimod. I de
undersøgelser, jeg har lavet over, hvad 1.g’erne har arbejdet
med de sidste år, der ser jeg, at de har lavet utroligt mange
spændende ting. Der er ikke noget galt med folkeskolen”
At anerkende forskellene og få øje på lighederne mellem fagene
- Skriftlige genrer er forskellige
- Men eleverne arbejder også med analytiske begreber
At overveje hvilke forskelle, som ligger i styringsdokumenter og
hvad der ligger i kulturen
Institut for Naturfagenes Didaktik
Udfordringer og behov
Didaktiske udfordringer – herunder fagdidaktiske
- Er det et begrundelsesproblem: Hvorfor skal man lære
dansk på A-niveau?
- Afdække begrundelser og implicitte forventninger
Pædagogiske teknikker og ideer
- Eksplicitere kriterier og krav
- Afdække deltagerforudsætninger
- Udvikle forløb som kan formidle de vanskelige faglige
spring
Kulturelle forandringer
- Ændringer i synet på fagene
- Ændringer i synet på eleverne
Lærernes indstilling og kompetencer
Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du
skal undervise elever, lige efter de er begyndt på
gymnasiet?
•
•
•
At bruge det, de har lært og vise respekt for det.
At få dem til at tale og tænke med, tro på deres indfald og
ideer
Opbygge selvtillid
Lærernes indstilling og kompetencer – 2
Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du
skal undervise elever, lige efter de er begyndt på
gymnasiet?
At de skal forstå, at der skal arbejdes og at videnstilegnelse
kræver tid, engagement og fordybelse. De er ikke vant til at
lave lektier og læser tekster på måske 4 sider max. De er
vant til at blive håndholdt og kan ikke forstå, hvis ikke vi
giver dem fokusområder til tekster (mht. på at de selv skal
kunne sortere skidt fra kanel) og guider dem igennem
lektielæsninger. SÅ er der noget med ansvar - de skal
forstå, at de selv har valgt at være på gymnasiet, at de
sådan set bare kan forlade steder, hvis de møder frem
uforberedte etc. Nogle skal lære at alle tekstfortolkninger
ikke er lige gode - og lære, at det ikke er nok at sige: "Fordi
jeg syns' det".
Lærernes indstilling og kompetencer – 3
Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du
skal undervise elever, lige efter de er begyndt på
gymnasiet?
Den største udfordring er at få eleverne til at forstå at de
faglige emner ikke behøver at være noget de kan forholde
sig til INDEN eller IMENS forløbet er i gang. At de ikke
behøver at have et nært forhold til sagalæsning, fx, men at
det har en betydning ift. et mere overordnet mål, nemlig at
blive klogere på verden, historien, kulturen…. Man kan sige
at udfordringen er at slukke lidt for deres "hvad synes jeg
egentlig selv om det vi laver lige nu"-knap.
Lærernes indstilling og kompetencer – 4
Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du
skal undervise elever, lige efter de er begyndt på
gymnasiet?
•
•
•
At gøre undervisningen relevant og vedkommende
Ved anvendt matematik og eksempler at illustrere
matematik i sin udfoldelse og nødvendighed i et moderne
samfund. Kort sagt perspektivering. Men også at opbygge
god arbejdsdisciplin
At bygge bro mellem skole og gymnasiet
Institut for Naturfagenes Didaktik
Spørgsmål til overvejelse (og måske diskussion)
Hvem har hvilke handlemuligheder og handleansvar mht.
overgangen?
- Eleverne
- Grundskolelærerne
- Gymnasielærerne
- Fagkonsulenterne på de to trin
- Forældrene
- Gymnasieledelsen
- Grundskoleledelsen
Institut for Naturfagenes Didaktik
Tak for opmærksomheden og god vind