Hvad mener du egentlig, når du siger natur?
Naturen som aktiv • Det mangfoldige naturbegreb – hvad mener vi, når vi taler om natur? Hvad mener borgeren? • Dialog og interaktion med borgeren om naturindsats - vi præsenterer vores dugfriske værktøj til at skabe overblik – Biodiversitetskort for Lejre Kommune • Tanker om brug af biodiversitetskortet i vores fremadrettede naturforvaltning 1 Det mangfoldige naturbegreb ”Hvad mener du egentlig, når du siger natur?” Vores natursyn er: • Kraftigt influeret af vores berøring med naturen • Et produkt af kulturelle konstruktioner Overordnet - 2 (4) natursyn – historisk betingede • Det produktive natursyn • Det nytteprægede og det funktionalistiske • Det rekreative natursyn • Det romantiske og det økologiske Kilde: Natursyn og planlægning, Jens Schjerup Hansen 1989 2 Det mangfoldige naturbegreb Historisk set - men med i bagagen er: • Det produktive natursyn - naturen skal tilfredsstille menneskets materielle behov. • Det nytteprægede natursyn • Idealet var den tæmmede/dyrkede natur. • Fremherskende frem til 1600-1700 tallet, hvor 95% af Danmarks 800.000 indbyggere boede på landet. 3 Det mangfoldige naturbegreb Historisk set - men med i bagagen er: • Det rekreative natursyn – naturen er til for oplevelse og rekreation. • Det romantiske natursyn • Idealet var oprindelige, smukke landskaber, der kunne fremkalde de store følelser. • Hos det voksende borgerskab i byerne i 1700 tallet, som ikke er direkte er beskæftiget med naturerhverv. 4 Det mangfoldige naturbegreb Historisk set - men med i bagagen er: • Det produktive natursyn – naturen skal tilfredsstille menneskets materielle behov. • Det nytteprægede natursyn • Det funktionalistiske natursyn – katalysatorer er det tabte land, industrialiseringen og befolkningstilvæksten i byerne. • Idealet var størst mulig udnyttelsesgrad. 5 Det mangfoldige naturbegreb Historisk set - men med i bagagen er: • Det rekreative natursyn – vi er en del af naturen • Det romantiske natursyn • Det økologiske natursyn – katalysatorer er øget velfærd og massive miljøproblemer. • Beskyttelse og bæredygtighed • Naturens ressourcer er ikke uudtømmelige 6 Det mangfoldige naturbegreb ”Hvad mener du egentlig, når du siger natur?” ”Hvad mener borgeren/samarbejdspartneren?” ”Hvordan møder du borgeren/samarbejdspartneren?” Take home message • At kende og forstå sit eget natursyn, og samtidig kunne genkende og sætte sig ind i borgerens/din samarbejdspartners natursyn kan gøre kommunikationen lettere og mindre konfliktfyldt. 7 Dialog og interaktion - Nyt kort Præsentation af vores dugfriske værktøj til at skabe overblik – ”Biodiversitetskort for Lejre Kommune” 8 Dialog og interaktion - Nyt kort Kortet samler registreringer af forekomster fra 1980 til nu af: – Rødlistede arter (RE, CR, EN, VU, NT) – Fredede arter – Arter på EU-Habitatdirektivets bilag II, IV og V – Arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og artikel 4.2 – En række arter prioriteret af Lejre Kommune 9 Dialog og interaktion - Nyt kort Udgangspunktet for kortet er: • Eksisterende digitale data - trukket og kompileret fra relevante databaser fx: • Svampeatlas, Naturdata, GBIF, Fugleognatur, DOFbasen • Eksisterende GIS-data, ex. Atlas Flora Danica • Analoge data i form af rapporter (68 stk.) 10 Dialog og interaktion - Nyt kort Vores ”Biodiversitets database/kort” indeholder observationer af 497 arter, heraf er: • 260 rødlistede • 49 findes på EU-habitatdirektivets bilag II, IV eller V • 34 og 30 er på henholdsvis EF-fuglebeskyttelses-direktivets bilag 1 og EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4.2 • 50 er fredede • De øvrige 74 arter er særligt prioriterede af Lejre Kommune, fordi de er lokalt sjældne eller beskyttelseskrævende. 11 Dialog og interaktion - Nyt kort Geokodningsprocessen er foretaget ud fra flg. metodik: 1. Alle data, som har en præcis koordinat, er geokodet til et præcis-punkt. 2. Af de resterende data er alle, som har en koordinat, geokodet til et lokalitetspunkt. 3. Resten geokodet via GIS-filer til enten punkter eller polygoner. Dialog og interaktion - Nyt kort 13 Dialog og interaktion - Nyt kort Datastrukturen muliggør: • Træk af data • Kvalitetstjek af data • Kildefremsøgning • Navngivning med de ønskede parametre • … 14 Dialog og interaktion - Nyt kort Bognæs: 120 arter fordelt på 2750 observationer 15 Dialog og interaktion - Nyt kort CR: Kritisk truet Stor enggræshoppe Ryegaard Dyrehave 2004 (MV) Rødlig Perlemorsommerfugl Ryegaard Dyrehave 1981 + Bidstrup-skovene 1992 Toplettet urtetæge Hejede overdrev (Bidstrup) 1998 Kratsnerre Avnstrup Skov (Bidstrup) 1997 Køllekantarel Hejede Overdrev (Bistrup) 2006 Ramaria flavoides Avn Sø (Bidstrup) 1987 16 Tanker om brug af kortet • Screening i sagsbehandlingen • Tilsynsforberedelse • Overblik og prioriteringer (kommunal/nationalpark) • Nye undersøgelser og studier • Kvalificering af statens HNV-kort/biodiversitetskort • Indgå i dialog med lodsejere om konkrete indsatser • Biodiversitetsstrategi • Naturkvalitetsplan – artsbaseret? • Artsforvaltningsplaner 17
© Copyright 2024