Hvad mener du egentlig, når du siger natur?

Naturen som aktiv
• Det mangfoldige naturbegreb – hvad mener vi, når vi taler om
natur? Hvad mener borgeren?
• Dialog og interaktion med borgeren om naturindsats - vi
præsenterer vores dugfriske værktøj til at skabe overblik –
Biodiversitetskort for Lejre Kommune
• Tanker om brug af biodiversitetskortet i vores fremadrettede
naturforvaltning
1
Det mangfoldige naturbegreb
”Hvad mener du egentlig, når du siger natur?”
Vores natursyn er:
• Kraftigt influeret af vores berøring med naturen
• Et produkt af kulturelle konstruktioner
Overordnet - 2 (4) natursyn – historisk betingede
• Det produktive natursyn
• Det nytteprægede og det funktionalistiske
• Det rekreative natursyn
• Det romantiske og det økologiske
Kilde: Natursyn og planlægning, Jens Schjerup Hansen 1989
2
Det mangfoldige naturbegreb
Historisk set - men med i bagagen er:
• Det produktive natursyn - naturen skal tilfredsstille
menneskets materielle behov.
• Det nytteprægede natursyn
• Idealet var den tæmmede/dyrkede natur.
• Fremherskende frem til 1600-1700 tallet, hvor 95%
af Danmarks 800.000 indbyggere boede på landet.
3
Det mangfoldige naturbegreb
Historisk set - men med i bagagen er:
• Det rekreative natursyn – naturen er til for oplevelse og
rekreation.
• Det romantiske natursyn
• Idealet var oprindelige, smukke landskaber, der
kunne fremkalde de store følelser.
• Hos det voksende borgerskab i byerne i 1700 tallet,
som ikke er direkte er beskæftiget med naturerhverv.
4
Det mangfoldige naturbegreb
Historisk set - men med i bagagen er:
• Det produktive natursyn – naturen skal tilfredsstille menneskets
materielle behov.
• Det nytteprægede natursyn
• Det funktionalistiske natursyn – katalysatorer er det
tabte land, industrialiseringen og befolkningstilvæksten i
byerne.
• Idealet var størst mulig udnyttelsesgrad.
5
Det mangfoldige naturbegreb
Historisk set - men med i bagagen er:
• Det rekreative natursyn – vi er en del af naturen
• Det romantiske natursyn
• Det økologiske natursyn – katalysatorer er øget
velfærd og massive miljøproblemer.
• Beskyttelse og bæredygtighed
• Naturens ressourcer er ikke uudtømmelige
6
Det mangfoldige naturbegreb
”Hvad mener du egentlig, når du siger natur?”
”Hvad mener borgeren/samarbejdspartneren?”
”Hvordan møder du borgeren/samarbejdspartneren?”
Take home message
• At kende og forstå sit eget natursyn, og samtidig kunne genkende
og sætte sig ind i borgerens/din samarbejdspartners natursyn kan
gøre kommunikationen lettere og mindre konfliktfyldt.
7
Dialog og interaktion - Nyt kort
Præsentation af vores dugfriske værktøj til at skabe overblik –
”Biodiversitetskort for Lejre Kommune”
8
Dialog og interaktion - Nyt kort
Kortet samler registreringer af
forekomster fra 1980 til nu af:
– Rødlistede arter (RE, CR, EN, VU, NT)
– Fredede arter
– Arter på EU-Habitatdirektivets bilag II, IV
og V
– Arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag 1 og artikel 4.2
– En række arter prioriteret af Lejre
Kommune
9
Dialog og interaktion - Nyt kort
Udgangspunktet for kortet er:
• Eksisterende digitale data - trukket og kompileret fra
relevante databaser fx:
• Svampeatlas, Naturdata, GBIF, Fugleognatur, DOFbasen
• Eksisterende GIS-data, ex. Atlas Flora Danica
• Analoge data i form af rapporter (68 stk.)
10
Dialog og interaktion - Nyt kort
Vores ”Biodiversitets database/kort” indeholder observationer af 497
arter, heraf er:
• 260 rødlistede
• 49 findes på EU-habitatdirektivets bilag II, IV eller V
• 34 og 30 er på henholdsvis EF-fuglebeskyttelses-direktivets
bilag 1 og EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4.2
• 50 er fredede
• De øvrige 74 arter er særligt prioriterede af Lejre Kommune,
fordi de er lokalt sjældne eller beskyttelseskrævende.
11
Dialog og interaktion - Nyt kort
Geokodningsprocessen er foretaget
ud fra flg. metodik:
1. Alle data, som har en præcis
koordinat, er geokodet til et
præcis-punkt.
2. Af de resterende data er alle,
som har en koordinat, geokodet
til et lokalitetspunkt.
3. Resten geokodet via GIS-filer til
enten punkter eller polygoner.
Dialog og interaktion - Nyt kort
13
Dialog og interaktion - Nyt kort
Datastrukturen
muliggør:
• Træk af data
• Kvalitetstjek af data
• Kildefremsøgning
• Navngivning med de
ønskede parametre
• …
14
Dialog og interaktion - Nyt kort
Bognæs:
120 arter fordelt på 2750
observationer
15
Dialog og interaktion - Nyt kort
CR: Kritisk truet
Stor enggræshoppe
Ryegaard Dyrehave 2004 (MV)
Rødlig Perlemorsommerfugl
Ryegaard Dyrehave 1981 + Bidstrup-skovene 1992
Toplettet urtetæge
Hejede overdrev (Bidstrup) 1998
Kratsnerre
Avnstrup Skov (Bidstrup) 1997
Køllekantarel
Hejede Overdrev (Bistrup) 2006
Ramaria flavoides
Avn Sø (Bidstrup) 1987
16
Tanker om brug af kortet
• Screening i sagsbehandlingen
• Tilsynsforberedelse
• Overblik og prioriteringer (kommunal/nationalpark)
• Nye undersøgelser og studier
• Kvalificering af statens HNV-kort/biodiversitetskort
• Indgå i dialog med lodsejere om konkrete indsatser
• Biodiversitetsstrategi
• Naturkvalitetsplan – artsbaseret?
• Artsforvaltningsplaner
17