reportage om Aarhus` lokale buddhister

EN AFTEN
MED BUDDHISTERNE
Når arbejdsdagen er ovre, og hverdagens trængsler er ­
forbi,
mødes en gruppe aarhusianske buddhister blandt stearinlys
og gyldne ikoner. De mediterer for at fjerne stress og nervøsitet.
Jeg tog med for at se, om jeg også kunne opnå fred i sindet.
På en anonymt udseende adresse i det n
­ ordlige
Aarhus ligger et buddhistisk tempel - eller i hvert fald
det tætteste, man kommer på det på T­ røjborg.
Tekst og billeder af KEVIN GRØNNEMANN.
D
en gyldne Buddha-statuette gløder i spotlampernes
lys. Væggene er dekorerede
med farvestrålende stof­portrætter
af hellige buddhistiske figurer,
som ikke ville være malplacerede
i et tibetansk tempel. Men der er
langt til Tibet fra den lille kælder på
­T­røjborg, hvor Buddhistisk Gruppe
Aarhus samles fire gange om ugen
for at meditere i fællesskab.
”Vi møder den formløse strøm af
luft,” siger en kvindestemme roligt.
Jeg kan ikke se, hvem der taler,
for jeg har fået besked på at lukke
øjnene, sidde ret i skrædderstilling
og placere mine hænder på mine
knæ. På den måde bliver mine
­energikanaler nemmere at arbejde
med.
”Hvad fanden laver jeg her?”
Imens kvindestemmen fortæller
­videre om et farvet lys, som skal
rense mit sind, kan jeg ikke lade
være med at smugkigge på tre
­indrammede portrætter, der hænger
for enden af det ­kvadratiske rum.
To billeder forestiller ­buddhistiske
munke i traditionel ­­tibetansk
beklædning. Det tredje billede
præsenterer derimod en solbrun
dansker i sort poloskjorte og med et
ægte Colgate-smil på læben.
Senere finder jeg ud af, at
­Colgate-smilet tilhører Ole ­Nydahl.
I disse kredse kendes han som
”Lama Ole”. Han er grundlæggeren
af centeret i Trøjborg. I forhold til de
øvrige dekorationer ser portrættet
af Lama Ole bemærkelsesværdigt
almindeligt ud.
Der er heller ikke meget eksotisk
over deltagerne i dagens ­meditation.
Der er ingen røde munkekåber,
­ingen karseklippede isser og ingen
sandaler. Intet, som ville tiltrække
opmærksomhed på gaden.
”Jeg lever et helt normalt liv,” ­siger
en af seancens deltagere, Søren
Valkær, da jeg snakker med ham
­senere på aftenen.
”Nogle gange tænker jeg også:
’Hvad fanden laver jeg her? Men
når jeg så kigger rundt på de andre,
så er jeg ikke i tvivl om, at det er
gavnligt for mig,” siger han.
Søren Valkær er 22 år gammel
og læser til dagligt informations­
teknologi på universitetet i Aarhus.
Han fortæller, at han blev ­fascineret­
af buddhismen som ­teenager, og at
han hurtigt ­opdagede, at han kunne
bruge meditationens principper i sit
daglige liv.
”Ofte kommer man til at tænke på
en masse andre ting, når man for
eksempel skal skrive opgave på
skolen. Med meditation lærer man,
hvordan man fjerner den slags
tanker,” siger Søren Valkær.
Søren Valkær er langt fra den
eneste tilstedeværende, der ­bruger
­buddhismen som et ­redskab
til at overkomme ­hverdagens
­udfordringer. Rafaela bliver nervøs,
når hun skal spille ­koncert på sit
klassiske ­klaver. Jørgen ­bliver
stresset af sit job som ­pædagog.
Karen var ræd for mørke og for
at snakke foran store grupper
Under Lama Oles bevågenhed
foregår meditationen med ­kroppen
vendt mod den gyldne Buddha.
af ­m­­ennesker. Og Leonard vil
bare gerne have mere overskud i
­hverdagen.
Karmapa tjenno
Mens jeg sidder der i skrædder­
stilling i en kælder i Trøjborg, kan
jeg godt selv genkende nogle af
problemstillingerne. Derfor er det
måske ikke så dårligt, at jeg har
valgt at bruge min onsdag aften i
selskab med Buddhistisk Gruppe
Aarhus.
Jeg lukker øjnene igen, og lytter
til den næste fase af meditationen.
Her begynder deltagerne at remse
et tibetansk mantra op i deres aller
­dybeste toneleje.
”Karmapa tjenno, karmapa tjenno,
karmapa tjenno.”
Mantraet bliver ytret ­hur­­­­­­­t­­igere og
hurtigere, indtil de mange baryt­oner
bliver til en ­a­­llestedsnærværende
rungen, der mest af alt minder om,
at nogen har spillet en dyb tone på
en basguitar.
”Karmapatjennokarmapatjenno­
karmapatjenno.”
Lydniveauet fra de fem fremmødte
deltagere er kraftfuldt. Man kunne
næsten kalde det oversanseligt. Og
for en stund glemmer jeg, at jeg har
ondt i ryggen af at sidde ret, og at
der venter en stor opvask hjemme
i køkkenet.
Styrketræning for sindet
”Buddhismen er en metode. Det er
lidt ligesom at gå i træningscenter,
bare for sindet. Jeg kan se ­res­­­­­­­­­­­u­lt­­
­­­ ater
ligesom hvis jeg havde trænet en
muskel,” siger Karen Uhre, som
ledte meditationen.
”Det er hårdt arbejde. Og jo mere
tid, man investerer i det, jo mere får
man også ud af det,” tilføjer Søren
Valkær.
Jeg har på denne aften investeret
godt en halv time i buddhismens
meditation, og på trods af ­enkelte
fredfyldte øjeblikke, er mit sind
­stadig i nogenlunde samme ­tilstand
som før.
Da jeg beklager mig over det
­faktum til Leonard Jensen, smiler
han og ­siger:
”Man skal ikke forvente noget af
meditationen. Så kan man kun blive
skuffet. Meditationen går netop ud
på at man skal lade være med at
have forventninger og forhåbninger
og så bare lade tingene ske af sig
selv.”
Medvind i hverdagen
Den
mediterende
forsamling
­udstøder et sidste, kraftfuldt
­”karmapa chenno” og tager en
dyb indånding. Jeg får overrakt
et ­stykke lamineret papir, hvorpå
der står skrevet en lang, kryptisk
tekst, som blandt andet indeholder
­sætningen:
”OM NAR DAS NØ TJØ TONG
PAR DJANG.”
Det er en tibetansk sangtekst, som
er skrevet lydret, så danskerne
kan udtale det korrekt, forklarer
­Karen Uhre. Deltagerne går straks
til værks med sangen, som skal
påkalde en buddhistisk ­beskytter,
der kan hjælpe de deltagende med at
­foretage de rigtige valg i ­hverdagen.
Og med det er m
­ editationen ovre.
Vi sætter os efterfølgende ind i et
fællesrum med lidt grøn the og
snakker om stort og småt. Ved
­siden af en lang række ­fotografier
af Lama Ole sidder en enlig
­hundredekroneseddel fast med
to tegnestifter. Jeg spørger ind
til ­pengesedlen og får at vide, at
den for år tilbage kom flyvende
med blæsten ned ad gaden. En
­forbipasserende havde forsøgt
at gribe den, men uden held. I
­stedet svævede sedlen stille og
roligt ind gennem brev­sprækken
til
­buddhisternes
­postkasse,
båret udelukkende af den kølige
­aarhusianske vind.
Måske er der alligevel ikke så langt
fra Trøjborg til Tibet.
NIRVANA er det højeste, en buddhist kan
opnå. Det er et abstrakt begreb, der bedst
kan beskrives som den ultimative lykke
og fred i sindet. Enhver meditation fører
buddhisten et skridt tættere på Nirvana.
”Man skal ikke forvente noget af meditationen.
Så kan man kun blive skuffet.”
- Leonard Jensen, buddhist.
Efter meditationen går snakken løst over en kop kaffe
eller the. På oplagstavlen hænger en 100-kroneseddel med en n
­ oget speciel historie.