Beboere lærer førstehjælp Og naboer hjælper hinanden Signe har
14 / marts 2015 BEBOERBLAD for boligkontoret århus Kvarteret Beboere lærer førstehjælp Og naboer hjælper hinanden Signe har en syskole – på nettet Min motiverende mentor Leder | Af Søren Høgsberg 04 En opdelt by er gift for fællesskabet. Derfor vil vi skabe hjem, der kan samle Århus. 16 Alt kan lade sig gøre 4 Hvor mange må bo i din bolig? 7 Et godt sted at bo 8 Har du brug for penge til dine boligudgifter? 11 Kort & Godt 12 Århus er ikke bare Århus. Tager man fx en tur med bybus linje 13 fra Frydenlund mod Vejlby, kommer man både igennem udsatte boligområder, den gamle Midtby og store parcelhuskvarterer. Og man kan se, at det også er forskellige mennesker, der stiger på bussen i forskellige områder af byen. – er opdelingen endnu mere markant. Her er der kvarterer, hvor der kun er millionindkomster og tjenestefolk. Og der er boligområder, hvor stort set alle lever på fattigdomsgrænsen, og kun få har været i nærheden af et job. Det giver i begge tilfælde dårlige kvarterer. Og det giver i det hele taget usunde byer. For vores Århus er en opdelt by. Og opdelingen bliver mere og mere udtalt. I nogle kvarterer skyder ejendomspriserne i vejret med raketfart, og de attraktive beliggenheder bliver plastret til mere store, flotte og dyre ejerlejlighedsprojekter. Og i andre ormåder er der rigtig mange mennesker med sociale udfordringer og langt til arbejdsmarkedet. Ryst posen Vi tror grundlæggende på, at en by bliver stærkere, når forskellige mennesker mødes. Både fællesskaber og individer bliver stærkere af, at modsætninger mødes, at man lærer af hinanden og mærker, at vi er afhængige af hinanden og skal tage hensyn til hinanden. Hvis man kigger ud over bygrænsen til London og Paris – eller bare til København Derfor vil Boligkontoret Århus også gøre sit til at modvirke opdelingen af byen. Ved at løfte de udsatte boligområder. Ved at bruge de redskaber vi har til, at der bor alle mulige forskellige slags mennesker i vores afdelinger. Og ved at gøre vores til, at der bygges gode almene boliger i alle dele af Århus. En opdelt by er gift for fællesskabet. Derfor vil vi skabe hjem, der kan samle Århus. Vi vil være boligorganisationen, hvor århusianere mødes på kryds og tværs og bor og lever sammen høj og lav, sort og hvid, rig og fattig. Ensartetheden og opdelingen er problemet. Forskelligheden i fællesskabet er en styrke. Lederen2 20 Kvarteret bk-aarhus.dk14 Ven og vejleder 16 Droner19 Spændende indgange 20 Som naboer – vi hjælpe 21 Liv før førlighed 22 En verden udenfor – set med dine øjne 25 5 Hurtige - til Vandtårnsområdet 26 22 Nr. 14 – marts 2015 Beboerblad for Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag: 6000 stk. Redaktion: Morten Homann, ansvarshavende Søren Høgsberg, Mogens Bøgh Vindbjerg, Mette Kjær Larsson, Peter Ebbesen, Mogens Carlsen, Martin Westy Løvendahl Layout: Mette Kjær Larsson Tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder Forsidefoto: Simon Jeppesen 2 KVARTERET 14 / marts 2015 18 26 portræt | Tekst: Mogens Bøgh Vindbjerg | Foto: Mathilda Yokelin/Mogens Bøgh Vindbjerg Alt kan lade sig gøre Signe sagde farvel til en hård og stressende karriere i modebranchen. I dag driver hun sin egen online syskole fra lejligheden. Og nu er det igen lysten, der driver hende. Der er lidt trangt og smårodet i lejligheden på Reginehøj, hvor Signe både arbejder og bor med sin mand og to små børn. Men det begrænser ikke kreativiteten som stortrives her og hele tiden frembringer nye ideer – både hos Signe og manden Leif, der er komponist og bassist i bandet The World State. Vi er aldrig helt tilfredse med tingene. Vi søger hele tiden efter mere faglighed og ny inspiration – også fordi vi hver især gerne vil inspirere andre! Og det kommer for os ikke ved at holde vores hjem fuldstændigt ryddet hele tiden, eller ved at vi sidder foran tv’et hver aften, forklarer det kreative par. De har et fælles motto om, at alt kan lade sig gøre. Det er bare et spørgsmål om prioriteringer. Fx ville Signe tjene meget mere i et ”almindeligt job” i tøjbranchen. Men det betyder intet ved siden af den tilfredshed, hun får ved at forfølge egne drømme og arbejde uden bindinger. Signes sy-fart Signe er oprindeligt uddannet dameskrædder og modelkonstruktør inden for tøj. Hun har både haft egen butik med skrædderi, og hun har prøvet kræfter med en benhård modebranche. Men ingen af delene levede helt op til Signes drømme. Faktisk var tiden i modebranchen så opslidende, at hun sagde stop og gentænkte sin karriere. Det førte til, at hun startede som selvstændig og tillærte sig nye kompetencer med en bachelor i design og business. Og i dag har hun noget så sjældent som en online syskole. 4 KVARTERET 14 / marts 2015 fra bkå | Af Mogens Bøgh Vindbjerg Kameraet er i dag et vigtigt værktøj i Signes sykasse. Her er hun i gang med at lave til en visuel billedguide til sysiden.dk. Der er også tid til datteren, Saga, som nyder at komme op på arbejdsbordet. Jeg arbejder nu som underviser – og primært på min egen hjemmeside: Skaberlyst.dk. Her laver jeg online kurser i syning, skrædderi og forskellige syteknikker. Det er der forholdsvis stor interesse for, fordi man kan tage forløbene, når det passer en og i eget tempo. Og man kan sidde hjemme i sofaen med sin iPad, fortæller Signe. Hvor mange må bo i din bolig? Hun har dog opdaget et behov for, at nogle foretrækker de fysiske møder – og hun har derfor udvidet sin forretning med workshops og kurser rundt om i landet. Må jeg lade min veninde bo hos mig et halvt år? Eller må jeg lade min 20 årige søn flytte hjem i en periode? En skole og en klub Skaberlyst er en decideret syskole, hvor Signe selv laver forskellige længere kursusforløb og undervisningsmateriale med bl.a. videoguides og trin for trin vejledninger i billedserier. Skolen henvender sig både til nybegyndere og mere øvede, der vil udvikle sine færdigheder i skrædderi. Ved siden af det primære arbejde med Skaberlyst, så har Signe sammen med en veninde også en online syklub: Sysiden.dk som har fokus på syteknikker og tilretning af symønstre. Det er mere lettilgængeligt og bygget op med artikler om et bestemt tema hver måned. Herudover får medlemmer et symønster og et online magasin hver måned. Forskellen på de to sites er, at Sysiden er lidt som modeblad, der giver viden og inspiration. Skaberlyst er mere målrettet de seriøse, der vil uddanne sig og fordybe sig i håndværket og processen med at skabe selv, forklarer Signe. Der er også tid til Metal! I dag forfølger både Signe og Leif deres forskellige drømme. Udover sit band og et fuldtidsjob som SOSU-hjælper arbejder Leif nemlig også som booker til koncerter og festivaller – og han brænder meget for at hjælpe musik-undergrunden. Alligevel finder parret god tid til Magne på 3 år og Saga på otte måneder. Og samtidig lykkes det dem også at pleje deres fælles interesse: Musikgenren Metal. Fx skal de snart til en metalfestival i Oslo – kombineret med en familieferie. Der er mange, som spørger mig, hvordan jeg får tid til at være selvstændig med to små børn og en mand, der også har tidskrævende interesser. Men det kan du da også – plejer jeg at svare. For det er ganske enkelt et spørgsmål om prioritering. Vi har fx nogle dejlige lange morgener med børnene. Og når de er puttet om aftenen, kaster vi os over arbejdet igen, forklarer Signe. Og Leif supplerer: Men det kan kun lade sig gøre, fordi vi er villige til at hjælpe hinanden med hver vores drømme og mål. Og man skal acceptere, at man ikke kan nå alt – at opvasken ofte er nødt til at vente til i morgen. 6 KVARTERET 14 / marts 2015 Som vi skrev i Kvarteret for et år siden (marts 2014), så hjælper aarhusianske boligorganisationer kommunen med at bremse socialt bedrageri – nærmere bestemt ved at kontakte de lejere, der har for mange tilmeldte på samme adresse. Indsatsen skal for det første sikre, at der ikke bor flere i lejlighederne, end de er bygget til. For det andet skal vi forhindre, at man ikke snyder med adressen for at få flere sociale ydelser. Vi kan se, at vores indsats virker. Men i forbindelsen med den øgede kontrol, har vi også opdaget, at mange ikke kender reglerne og derved utilsigtet gør noget ulovligt. Det kan fx være et par, der i bedste mening lader deres søn flytte hjem i en periode. Eller en person, der vil hjælpe en ven i bolig-nød. Det fortæller Jette Bøttern Laursen, der er udlejningschef hos Boligkontoret Århus. Lav en delvis fremleje Som udgangspunkt må man ikke bo flere voksne i en lejlighed, end der er opholdsrum. Men hvis du har et rum i overskud, og gerne vil hjælpe en bekendt eller et familiemedlem med at få tag over hovedet, ja så skal du helt formelt lave en delvis fremleje. Hvis du bare lader personen flytte ind uden en fremlejekontrakt, så er det faktisk ikke lovligt. Du finder mere information om mulighederne for delvis fremleje på bk-aarhus.dk under selvbetjening. Herunder også ansøgningsskema og en lejekontrakt. BKÅ | Af Søren Høgsberg og Mogens Bøgh Vindbjerg Et godt sted at bo 99% af vores beboere vil anbefale Boligkontoret Århus til andre. Det viser den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt vores beboere Hvert år undersøger Boligkontoret Århus nemlig beboernes tilfredshed med • Servicen fra administrationen • Servicen fra ejendomsfunktionærerne • Vores informationen • Boligkvalitet i forhold til husleje Og i alle kategorier ligger tilfredsheden på samme, høje niveau som de seneste år. Det glæder vi os selvfølgelig over – samtidig med, at vi bruger i de mange konstruktive kommentarer til at blive bedre. En stor tak til alle jer, der har svaret. Og hvis du har noget på hjertet, kan du altid sende forslag, kritik og ros til os på: [email protected] Set ovenfra Når vi hæver os lidt op over de konkrete forhold ved boligen og servicen, ja så hænger tilfredsheden formentlig også sammen med: • 8 KVARTERET 14 / marts 2015 Vi bor i en non-profit ejendom Der er ingen, der skummer fløden på vores boliger. Vi betaler den husleje, vi skal for at have gode boliger nu og i fremtiden. Vi betaler dog også lidt til vores fælles kassebeholdning. Dem bruger vi blandt andet til at hjælpe beboerne med renovering i nedslidte eller byggeskadede ejendomme. • Vi har råderet i vores boliger Selvom vi egentlig lejer vores bolig, så har vi mulighed for at sætte vores eget præg på boligens installationer og rumindretning. Spørg din ejendomsinspektør, hvis du vil i gang med forandringer eller forbedringer i boligen. Han ved, hvad der kan lade sig gøre. • Vi har medbestemmelse på afdelingens drift og aktiviteter Det er ikke kun for vores egen bolig vi råder over, men alle boliger i afdelingen. Derfor er indflydelse og medbestemmelse indlejret i en demokratisk proces, der udtrykker den fælles interesse. Det kan være sådan noget som nyt tag, legepladser i afdelingen og vaskerier. • Vi har naturlige fællesskaber Hvis vi ønsker det, så er der i alle afdelinger et eller flere tilbud hvor fællesskabet er omdrejningspunktet. Som minimum det årlige afdelingsmøde, ofte også udflugter, julehygge, bankoaftner eller lignende. Det kan også være sociale rum i form af haveanlæg, legepladser, fælleslokaler og grillpladser. Sonja var heldig Der blev trukket lod om en præmie blandt besvarelserne i beboerundersøgelsen. Og den heldige blev Sonja Pedersen, der har boet i afdeling 34-39, Attikavej i Hårup, siden 1999. Jeg havde glemt alt om, at jeg havde svaret. Jeg vinder jo aldrig noget. Det er nu heller ikke så ofte, jeg svarer på sådan noget. Men den her var relevant. Det handler jo om mit hjem, og hvordan vi har det i området. Og så kunne jeg samtidig sende nogle roser til vores ejendomsfunktionær, fortæller den glade vinder af en stor gavekurv. KVARTERET 14 / marts 2015 9 BKÅ | Tekst og foto af: Søren Høgsberg Spørg juristen | Af Martin Westy Løvendahl Vi traf Hanne, Benny og Maria i fælleshuset i Møllevangen og bad dem give et umiddelbart svar på spørgsmålet: Voxpop Hvilke fordele ser du ved at bo i en almen bolig? Har du brug for penge til dine boligudgifter? Kun de færreste ved, at de kan få tusindvis af kroner til boligudgifter. Hertil kan beboere få efterbetalt titusindvis af kroner i op til tre år. Hanne: Hv is der er no get, der går i st ykker er de på, om der er t rart, man ik råd til det, fo ke skal spekul r det ordner bo det tager tid ere lig foreningen at få fx bygget . Et minus er, al ta n. Ting skal be tid – men det at sker der helle sluttes, og de r ikke noget ve t kan tage sin Og så er det en d. fordel, at der bor mange fo opgang. Der er rskellige men en social man nesker i min gfoldighed, og tr yghed at fø det er godt. De le, at man er en del af noge t giver en t større. Benny: Man skal ikke selv reparere tingene, plus er flinke i best det er forholds yrel sen. vis billigt, og Jeg har boet i de en ejerlejligh ed, og der var bolig forening de t svært at få rå en har vi en au d til ny t tag. I tomatisk opsp ar ing til såda n noget. Maria: Man kan altid ringe ef ter en vicevært, hv is st ykker. Og så der er noget, er det de fælle der er gået i s arrangemen men, fastelav ter man har (ju n, sommer fest lekomsam ). Man komm hvem, der bo er hinanden m r omkr ing os. ere ved, og vi Jeg tror også, ved det er billigere at vaske, når end hv is jeg ha vi har fælles vde min egen vaskekælder vaskemaskine komme på, er . Den eneste at man ikke ha ulempe, jeg ka r en opspar in n g, som hv is m an har eget hu s. Lov om aktiv socialpolitik Kort fortalt går § 34 i loven ud på, at der ydes særlige støtte til personer, som har høje boligudgifter eller børn, og hvor det ikke kan forventes, at personen selv kan betale alle sine boligudgifter. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. Den særlige støtte kan ydes, hvis dine muligheder for at betale for boligudgifter ændrer sig eksempelvis på grund af arbejdsløshed, sygdom eller samlivsophør. Afhængig af boligudgiften kan der udbetales 800 kr. eller mere skattefrit om måneden. Pengene er støtte til eksempelvis vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, som knytter sig til boligen. Det kan også være støtte til tvungent medlemspligt af en antenneforening. Du har måske penge tilgode Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse om særlig støtte. Den fastslår, at ret til særlig støtte efter aktivloven er omfattet af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven, da der 10 KVARTERET 14 / marts 2015 er tale om en fordring på penge, og da aktivloven ikke indeholder særlige bestemmelser om forældelse. Dette betyder, at du kan få efterbetalt titusindvis af kroner i støtte i op til 3 år, hvis du havde været berettiget til at få det. Hvis kommunen har tilsidesat sin vejledningspligt, skal du stilles som om, at du var vejledt korrekt. Men retten til efterbetaling vil dog være begrænset af den 3-årige forældelsesfrist. Forældelsesfristen for efterbetaling Hvis du ikke havde kendskab til de faktiske forhold, som begrunder støtten, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor du fik eller burde have fået kendskab til det. Forældelsesfristen suspenderes dermed til dette tidspunkt. Som hovedregel regnes forældelsen fra det tidligste tidspunkt, hvor du kunne kræve at få fordringen opfyldt. Det vil være på det tidspunkt, hvor du henvender dig, og kommunen bliver opmærksom på fejlen. Forældelsesfristen kan ikke suspenderes på grund af uvidenhed om det retlige grundlag for fordringen, herunder ukendskab til lovgivning og retspraksis. Sådan ansøger du om støtte Det er både i din og Boligkontoret Århus’ interesse, at du kan betale dine boligudgifter. Der er derfor ingen grund til at snyde dig selv for den økonomiske frihed, som du kan få, hvis du har ret til særlig støtte. Du kan kræve vejledning om dine muligheder hos kommunen. Hvis kommunen siger nej, så kræv et skriftligt afslag. Du skal ikke acceptere et mundtligt afslag. Herefter skal kommunen både give dig et begrundet afslag og en klagevejledning. Hvis kommunen fortsat afslår at yde støtte, kan du klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis kommunen beder om nogle særlige dokumenter om dine boligudgifter, kan du kontakte Boligkontoret Århus. Spørg Juristen Martin Westy Løvendal bor i afdeling 11 og er juridisk rådgiver, cand.jur. Han er med i redaktionen og skriver om forskellige juridiske forhold. Har du et spørgsmål, så skriv til ham på [email protected]. Du må gerne være anonym. KVARTERET 14 / marts 2015 11 Kort & godt Kort & godt S O T K A KONT B or d u i un g d 39 39 9 3 7 8 • s.dk u h r a a bk • post@ us.dk h r a a k b . • www omsbolig? Vi opsiger beboere i ungdomsboliger, som enten ik ke ha sendt os erklæring r på studieaktiv itet eller som er færdig uddannelsen. med A ARHUSbolig b liver bedre I løbet af foråret vi l du møde en ny og mere tidsvarende hjemmeside, når du klikker dig ind for at kigge efter ger på A ARHUSbol boliig.dk. Informationer er sk ubbet i baggrund en til fordel for bo ligsøgningen, der er blevet lettere og mere intuitiv – bå ved søgeformular de en og via kortsøgn ing. Dine søgeresu ter vil blive vist so lta m selvstændige ko rt – med inspiratio fra ”bilkort”. Hver n kort rummer enkl e og relevante op ninger om afdelin lysgen, og du kan ne m t tilføje og fjerne kort på din ønskel iste. Siden er desuden designet, så den og så fungerer optim på en mobil eller alt tablet. MV • Hvis du stadig er under uddann else og får en opsi gelse – så sk ynd di g at sende os studie dokumentation. • Hvis du er fæ rdig med din udda nnelse, vil vi meget gerne have, at du ko ntakter os. Se mere om studie tjek, af br ydelse af uddannelse og vejle ning omkring ungd domsboligerne på bk -aarhus.dk JBL Husk ry gepaus en! N år du er p å vej hjem at tage e eller på v np e afdelinge ause med cigaret j ud af din bolig – tern ns så opgange indendørs fælleso e, før du træder i husk nd , hv mr Men det g or røgen nemt træ åder. Det gælder på især i æl nger ind i andres der, vask der også i andre b o f eri, fælle lokale mv ællesområder som liger. . fx kælTak fordi du viser h ensyn til fællesska bet! MV 12 KVARTERET 14 / marts 2015 KVARTERET 14 / marts 2015 13 FRA BKÅ | Af Mogens Bøgh Vindbjerg Bk-aarhus.dk – din hjemmeside Boligkontoret Århus’ hjemmeside henvender sig primært til dig, som bor i en af vores 75 afdelinger. Kig forbi, hvis du står med et spørgsmål eller i ny boligsituation. Information og viden Vidste du En stor del af indholdet er nyttig viden for dig som beboer. Du kan fx finde informationer om: Øverst på bk-aarhus.dk kan du afgrænse din søgning, så du fx kun får resultater fra din afdelings hjemmeside. • • • • • Og du kan skifte sprog og direkte få vist sidens indhold på ca. 80 forskellige sprog. Betjen dig selv Din afdeling En anden vigtig del af siden rummer forskellige muligheder for selvbetjening. Her kan du fx: Endelig kan du via forsiden finde frem til din egen afdelings hjemmeside, der har mere specifik information om forhold i din afdeling. Her finder du fx • • • • • 14 KVARTERET 14 / marts 2015 Hvordan du bruger din råderet Hvordan du kan få indflydelse på (livet i) din afdeling Hvordan du sikrer et sundt indeklima i din bolig Vores vedtægter, regler, visioner, historie mv. Tidligere numre af beboerbladet Kvarteret Opsige, fremleje eller bytte din bolig Finde selskabslokaler i andre afdelinger Til- eller afmelde dig vores SMS-service Indsende en klage Kontakte alle medarbejdere i Boligkontoret Århus • • • • Afdelingens husorden Regler om husdyr, vaskerier, haver – hvis I har vedtaget dem i afdelingen Evt. informationer om afdelingens fælles faciliteter, arrangementer mv. Kontaktinformationer på din afdelingsbestyrelse og ejendomsfunktionær KVARTERET 14 / marts 2015 15 Ven og vejleder De ligner to veninder som de kommer gående sammen – storsmilende og arm i arm. Det er de også. Men Hanin er samtidig en værdifuld vejleder for Dina. Det er ikke altid let at være ung og uerfaren. Det kan være svært at finde sin identitet og den retning, man skal gå i. Måske har man problemer med skolen og lektier. Eller måske er det svært at falde til og finde den bedste ven, man kan stole på. Eller man kan savne en neutral voksen at støtte sig til. Præcis derfor har man et mentorprojekt i Frydenlund som led i den boligsociale helhedsplan. Og målet er at koble en mentor på unge, der kan se muligheder i en sådan realation. Det handler ikke om at hjælpe kriminelle unge. Der kan være mange andre grunde til, at områdets unge har brug for støtte, vejledning, råd – eller bare en, der lytter. Fx hvis forældre ikke kan hjælpe deres barn med lektier. Eller hvis den unge har behov for at snakke med en voksen – om ting de ikke kan tale med forældrene om, fortæller Rosa Forozan Faizzad, der er ansvarlig for mentorprojektet. Rosa skaber venskaber Det var den nu 14-årige Dina Ayad, som selv henvendte sig til Rosa sidste efterår. Hun havde set opslaget om mentorprojektet, og mente afgjort, at det vil gavne hende. Jeg tog først en snak med Dina for at finde frem til de konkret behov, hun stod med. Der var både brug for støtte i forhold til ”almindlige udfordringer”, man har som ung – og med minoritetsbaggrund. Og Dina var også i tvivl om, hvilken uddannelse hun skulle gå efter, forklarer Rosa, der selv har haft en tilsvarende mentor, og som hun stadig har kontakt med. Hun har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv, siger Dina (th.) om sin mentor Hanin. Herefter gik Rosa i gang med at finde den rette mentor til lige netop Dina. Og efter at have bladret i sit lille kartotek med frivillige, stod det hurtig klart, at Hanin Hussain på 20 år var den KVARTERET 14 / marts 2015 17 FRA BKÅ | Af Mogens Bøgh Vindbjerg rette rollemodel for Dina. Og de to piger hænger fortsat sammen her mere end et halvt år efter de formelt blev et mentor-mentee makkerpar. Dina og Hanin kendte faktisk hinanden fra pigeklubben og har bl.a. kultur, sprog og religion til fælles. Og det var også vigtigt for Dina, at hendes mentor kunne forstå hende, og derfor bad hun specifikt om en mentor med samme baggrund. Hvad kan jeg blive? Når de to piger er sammen, går de ofte lange ture og snakker om alt muligt – lige fra make-up til karrieremuligheder. De går til fitness sammen og finder også tid til en tur i biffen. Og på det seneste har Dina med Hanins hjælp fået lidt afklaring på, hvad hun vil med livet. Jeg ville gerne have en mentor, der var ældre end mig selv. For så kan hun jo fortælle om de erfaringer, hun har gjort sig. Og jeg har snakket meget med Hanin om, hvad jeg har lyst til, og hvordan jeg når derhen. Hun har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv, siger en glad og taknemmelig pige. Og som planen ser ud nu, ja så skal Dina være kosmetolog – men først efter hun har taget gymnasiet. Og det er præcis her, at en mentor er god – når en løs ide skal testes. For da Dina fortalte Hanin om ideen med at blive kosmetolog, ja så sørgede hun for, at de sammen besøgte en frisør, der også laver make-up. En ildsjæl i fyr og flamme Hvad motiverer de frivillige mentorer? Spørger man Rosa, så peger hun på, at de ofte har behov for at give noget igen. De har måske selv haft en vejleder, en støtteperson eller bare en rigtig god ven, da de var yngre – og nu vil de gengælde den venlighed. Og Hanin giver virkelig igen. Hun er indbegrebet af en ildsjæl og ligger mange kræfter i Frydenlund. Her er hun frivillig lektiehjælper, koordinator for pigeklubben og frivillig i Ungecaféen – ved siden af rollen som Dinas mentor og sit ”rigtige arbejde” i en børnehave. Vi skal da hjælpe hinanden. Og jeg får også selv meget ud af at være mentor. Jeg kan mærke, at jeg selv bliver klogere. Man kan måske kalde det en lille lederuddannelse, for jeg oplever, at jeg bliver bedre til at tage ansvar, planlægge og strukturere, reflekterer den passionerede rollemodel. DRONER De er sjove i luften. Men smilet fordufter hurtigt, hvis din drone dratter ned og rammer uheldigt. Om mentorprojektet Mentorprojektet har kørt et år i Frydenlund og retter sig mod børn og unge mellem 11 og 17 år. Som ansvarlig for indsatsen forsøger Rosa at holde gang i 10 makkerpar om året, som hun følger tæt. Hun bruger Facebook og andre hjemmesider til at annoncere efter frivillige, der vil gå ind i mentorrollen. På den måde har hun sit eget lille kartotek med forskellige faglige og sociale profiler, som kan matche unge med forskellige behov. Hobbydronerne var en populær julegave i 2014. Du fik måske selv en i julegave… I så fald skal du være forsigtig med at bruge den. Dels er det ulovligt at flyve i by- og boligområder, dels er det langt fra sikkert, at din ansvarsforsikring dækker, hvis uheldet er ude. Endelig vil man se det som en overtrædelse af almenlejeloven, hvis flyvning i en boligafdeling chikanerer eller skaber utryghed og fare for andre – hvilket kan føre til en opsigelse. Der har allerede været flere sager i Danmark, hvor folk har fået bøder på flere tusinde kroner. Og i udlandet er der eksempler på, at folk er blevet såret og i enkelte tilfælde dræbt ved at blive ramt af en drone. Så meget kan en lille drone skade En hobbydrone på ca. 1 kg, der styrter nede fra 100 meters højde, vil ramme jorden med over 100 km/t. Hvis dronen falder ned i hovedet på en person, vil det sandsynligvis give kraniebrud og følger, der er værre. 18 KVARTERET 14 / marts 2015 Så vær forsigtig og følg reglerne, hvis du skal flyve med en drone – for din egne pengepungs skyld og ikke mindst dine medmennesker. De præcise regler Flyvning med små maskiner må ikke være til fare eller gene for andre og andres ejendom. Man må ikke flyve hen over byområder og andre områder, hvor ”et større antal mennesker er samlet”. Man må desuden ikke fotografere eller filme ind i folks hjem. Her gælder loven om privatlivets fred. Og endelig skal man overholde disse afstande: • • • Minimum afstand til bymæssig bebyggelse: 150 m Minimum afstand til større offentlig vej: 150 m Maximum flyvehøjde: 100 m Kilde: Trafikstyrelsen KVARTERET 14 / marts 2015 19 FRA BKÅ | Af Mogens Bøgh Vindbjerg fra afdelingerne | Af Mogens Carlsen som Naboer – vi hjælpe Interessante indgange Som pendant til billedserien med beboeres udsigter stiller vi skarpt på specielle indgange. Denne gang faldt vi over de markante husnumre i afdeling 6 – Risvang Alle og Bethesda vej. Her har ind-gangen til hver af de 18 boliger en pompøs fugle med en flot halepragt, der holder husnummeret. Fuglen og dens farver varierer desuden fra hus til hus og giver genkendelighed til boligen. Fuglene med husnumrene er lavet af en polsk kunstner. Og historien bag er, at afdelingen fik dem som en modydelse for en tjeneste, som boligorganisationen for ca. 15 år siden ydede overfor en polsk organisation i forbindelse med et Dania-projekt. MV Henning Kjærsgård har boet i afdeling 6 i over 40 år. For 15 år siden landede fugl nr. 75 på hans indgangsparti. Og selv er han stadig meget tilfreds med det kunstneriske husnummer. Her i afdeling 67 Mårslet har vi nabohjælp. Det betyder blandt andet, at langt de fleste af os har en ekstra nøgle liggende hos naboen. Det er en stor hjælp, hvis man skulle være så uheldig at låse sig selv ude. Og en tryghed, hvis man skulle komme i den situation, at man behøver hjælp til at få købt ind mv. Under ferie og anden fravær bliver postkassen ofte tømt af naboen, blomsterne bliver vandet, og der er opsyn med det hele. Der er flere steder, hvor der bliver givet et nap med havearbejde, hvis der er behov for hjælp der. Jeg synes, vi har et godt nabohjælpesystem. foreningen om fordelene ved dette. Det betyder, at der i givet fald også kan sættes et stort nabohjælpskilt op ved indkørslen til området. Hvis du ikke har synligt skilt endnu og gerne vil være med, så gå ind på www.nabohjælp.dk, hvor der kan læses meget mere om ordningen. Og tag en snak med dine naboer om det. Du kan hente alt materiale, du har er brug for på www. nabohjælp.dk Med tyvens øjne Under et foredrag på Aarhus Universitet, arrangeret af TrygFonden og Det kriminalpræventive Råd, gik det op for mig, at vores nabohjælp er udmærket, men at der mangler en væsentlig ting: Den er ikke synlig for omverdenen og især ikke for ubudne gæster. En tidligere professionel tyveknægt fortalte, hvordan man undgår ubudne gæster og kom med nogle tips. Da han ”var i arbejde”, lagde han stor vægt på ikke at blive set. Når han så et nabohjælp skilt i området, gik han et andet sted hen for at begå indbrud. Det bedste, han vidste, var, når folk forlod huset og lod lyset brænde. Han ringede på døren, og blev der ikke åbnet, brød han ind. Nu kom han ind til et dejligt oplyst rum, hvor han havde det fulde overblik uden at skulle bruge sin lommelygte, så naboer evt. blev opmærksom på, der skete noget. Sæt skilte op I områder hvor der er sat et nabohjælp skilt på døre, postkasser samt ved indfaldsvejene, forhindres op til hvert fjerde indbrud. I afdeling 67 Mårslet er vi godt i gang med at få sat nabohjælp skilte på postkasser og døre, og vi har orienteret Grundejer- KVARTERET 14 / marts 2015 21 FRA afdelingerne | Tekst af Søren Høgsberg | Foto: Simon Jeppesen Finn og Annette laver øvelsen. Liv før Førlighed – til førstehjælp i Lindholmparken Jeg ankommer til Selskabslokalet på Lindholmvej 19 netop som Evet efter et trafikuheld sidder såret og bevidstløs i en bil. Hun bliver forsigtig men med fast hånd trukket ud af bilen og lagt i aflåst sideleje. Evets hjerte slår, hun trækker vejret – hendes tilstand er kritisk men heldigvis stabil. Jeg er ankommet til førstehjælpskursus. Lilian og Henrik fra Helhedsplanen i Vandtårnsområdet har sammen med Jens Kock arrangeret kurset for de 14 beboere, der har afsat 6 timer til at blive klogere på livreddende førstehjælp. Kurset er finansieret af Østifternes Fond, der støtter skadeforebyggende projekter i Danmark, og som netop har bevilget midler til et begrænset antal kurser i førstehjælp i udsatte boligområder. der igen ender med Evet i aflåst sideleje. Endnu engang har Evet reddet livet. så Annette kan konstatere om vejrtrækningen er i orden. Inden holdet går i gang, skal vi først se, hvordan man bør pakke tæpper omkring en kold person. Nu er Lilian figuranten, som lige er trukket op af havnen og er kraftig afkølet. Livreddende førstehjælp går her ud på at lægge tæpper korrekt omkring Lilian, så hendes hænder ikke er med til at afkøle hjerteregionen yderligere. Jens Kock understreger, at denne øvelses forudsætning er, at der er brand i bilen. Hvis bilen ikke er i brand, så skal personen blive siddende i bilen indtil ambulancen er kommet. Husk det hedder Liv før Førlighed. Hvis bilen brænder – så træk den tilskadekommende ud, selvom det går ud over hans brækkede ryg. Efter Evet af instruktøren Jens Kock er bragt “smilende” i sikkerhed, breder der sig en munterhed blandt deltagerne. Nu bliver det snart deres tur til parvis at gennemføre øvelsen – at trække en tilskadekommen og bevidstløs person ud af en bil, tjekke vejrtækning og vurdere, hvad man efterfølgende skal gøre. Men først skal Henrik og Evet vise, at øvelsen kan udføres af kursister. Jens Kock giver vejledning og rettelser under hele forløbet, Deltagerne gennemfører nu parvis øvelsen fra før. Annette hjælper Finn ud af den imaginære bil. Det er slet ikke så let at gøre rigtigt første gang, og de øvrige deltagere giver mange verbale råd og korrektioner. Alle er meget ihærdige. Det er faktisk ret spændende. Den næste øvelse vi overværer, hedder The Heimlich maneuvre. Den går ud på at få noget fastsiddende mad ud af halsen – at have fået noget galt i halsen på den alvorlige måde. Udover det kendte dunk på ryggen – som ikke bare er et dunk, men et dunk på den rigtige måde – indeholder øvelsen også et tryk på bughulen. Det er ligesom at få kastet en håndbold hårdt i maven, forklarer Jens. Også her går deltagerne ihærdigt til værks. 22 KVARTERET 14 / marts 2015 Finn bliver omsider lagt i aflåst sideleje. Tidligere hed det NATO stilling, men den aflåste sideleje gør det let at vippe Finn, Det kan jo også ske, at et barn eller en baby får noget galt i halsen. Så skal vi også bruge The Heimlich maneuvre, men noget mere forsigtig. Det nøjes deltagerne med at få demonstreret på en dukke. Annette fortæller: Det her kursus giver meget inspiration. For eksempel at man skal bruge aflåst sideleje og ikke NATO-stilling som i gamle dage. Det er rigtig godt af få frisket sin førstehjælp op. Jeg må indrømme, at jeg har glemt det meste af det. Nu føler jeg mig mere sikker på, at jeg kan hjælpe, hvis der sket noget, men jeg håber ikke, at jeg får brug for det. På sidste øvelse arbejdes der med dukker: Hjertemassage, kunstigt åndedræt og kontakt til alarmcentralen. Efter intro og diverse spørgsmål skal deltagerne i gang med arbejdet. fra bkå | Af Mogens Bøgh Vindbjerg En verden udenfor – set med dine øjne En måde at holde rytmen i hjertemassage er, meget apropos, at synge Staying Alive. Man kan også bruge Jeg burde købe mig en Tyrolerhat, fortæller Jens. Der bliver meget aktivitet. Der er også tre dukker, der arbejdes på og tre forskellige samtaler med alarmcentralen. Der bliver talt til tredive og skiftet hjertemassør. Der skal samtidig holdes øje med dukkens vejrtrækning. Måske er hjertet gået i gang igen. Nye opkald og samtaler med alarmcentralen skal også passes. Og så skal man huske at trykke lige ned på dukkens ’brystben’ – ikke på skrå, for hjertet skal jo tømmes for blod under arbejdet, gør Jens lige opmærksom på. Dagens lektion er slut. Kursisterne får deres kursusbevis. De udtrykker med bifald deres tilfredshed med dagen og snakker om, der kan blive tid til et nyt eller et supplerende kursus en dag i løbet af foråret. Det undersøger Lilian og Jens lige. Heinlich er en metode til at få noget op af den gale hals. Mund til mund metoden har Evet også lært. Fakta Østifternes fond, der støtter skadeforebyggende projekter i Danmark, har bevilliget midler til førstehjælpskurser i udsatte boligområder. Formålet et at undervise nøglepersoner i førstehjælp, så de bliver i stand til at yde livreddende førstehjælp hvis uheldet er ude. Jens Kock fra ”Nødsporet – håndholdt førstehjælp” er instruktør på kurset. Tak for de fine billeder, vi fik af jeres udsigter. Redaktionen på Kvarteret valgte denne gang billedet fra Bodil Jelsbak, som vinder to biografbilletter. Hun kan hver dag nyde den smukke udsigt til Aarhus bugt henover byens røde tegltage – fra sin lejlighed i afdeling 25 på Reginehøjvej. Som hun selv skriver: Jeg vil gerne dele min udsigt med jer, da jeg synes, at udsigten er hel fantastisk året rundt. LLEDE VINDERBI 15 RTS 20 MA Henrik og Ole yder førstehjælp. 24 KVARTERET 14 / marts 2015 Hvordan er din udsigt? Tag et billede af din udsigt og send til [email protected], Oplys: • Dit navn • Din adresse • Hvorfor du gerne vil dele netop den udsigt med os Så trækker vi et foto ud og bringe det her i Kvarteret. Hvis dit billede kommer med i bladet, så kvitterer vi med to biografbilletter. Af Søren Høgsberg 5 HURTIGE til Vandtårnsområdet Henrik Gaarde er børne- og ungemedarbejder – som led i den boligsociale indsats i Vandtårnsområdet. Her fortæller han, hvad han laver og hvorfor det nytter. Hvorfor har vi en Helhedsplan i Vandtårnsområdet? – Helhedsplanen i Vandtårnsområdet har til formål at løse områdets sociale udfordringer, fx at forebygge kriminalitet, få flere mennesker i arbejde/uddannelse samt skabe generel trivsel og tryghed. Området opfattes i forvejen, af langt de fleste, som et trygt og godt sted at bo, og det skal det blive ved med at være i fremtiden. Hvor henter I inspiration til arbejdet? – Det får vi fra mange kanter. Bare det at være midt i det, er i sig selv voldsomt inspirerende. Ofte kan man opleve noget, som mange andre misunder, nemlig at der tit er relativ kort fra tanke/ide til handling, og ofte lader resultaterne ikke vente længe på sig. Derudover kan diverse medier være med til at inspirere, ligesom det faktum, at det er meget nemt at få øje på meningen med det, vi laver. Hvad optager jer mest lige nu? – Generelt er der masser af udfordringer at tage fat på, og det kan være svært at fremhæve en enkelt. Men pt er vi bl.a. i færd med at finde mentorer til et ”Rollemodel-projekt”, ligesom vi er optaget af at tage godt i mod vores nye kollega til Mandeprojektet. Hvad får beboerne konkret ud af Helhedsplanen? – I princippet skal man jo stille beboerne dette spørgsmål. Men vi har en klar fornemmelse af, at de beboere, der ikke direkte benytter sig af vores tilbud, alligevel fornemmer vores tilstedeværelse på en positiv måde. Så er der selvfølgelig de beboere, der er involveret i, eller benytter sig af de forskellige tilbud. Om dem tør vi godt sige, at de får en helt masse positivt ud af det. Hvad er jeres boligsociale vision for Vandtårnsområdet? – Det er jo det store forkromede spørgsmål, og svaret er: At Vandtårnsområdet er et sted, hvor det gode naboskab lever, og hvor man som barn, ung og voksen trives. Det skal det blive ved med at være, og Helhedsplanen er en væsentlig brik i denne bestræbelse. 26 KVARTERET 14 / marts 2015 Henrik overrækker medaljer til de dygtige fodboldspillere efter fodboldturneringen på Reginehøj Hvad sker der? Kvarteret – er DIT blad. Derfor opfordrer vi dig til at bidrage til bladet. Intet bidrag er for småt – og her er forskellige muligheder for, hvordan du kan hjælpe: 1. Hvis du kun har 5 minutter Tip os – fx hvis du • kender en spændende person med en sjov hobby, sport eller…? • kender til et interessant arrangement i en afdeling • har et godt råd, du vil dele med andre beboere • kender til en ny løsning i jeres afdeling, som andre kan genbruge 2. Hvis du har ca. en time Skriv selv eller send billeder Du er altid velkommen til at skrive en artikel og sende den til os. Eller send os et billede med kort forklaring – så kan vi evt. skrive historien. 3. Hvis du har 3-4 timer i kvartalet Bliv medlem af redaktionen Vi har ledige pladser i vores redaktion – og du er velkommen. Vi mødes fire gange om året for at planlægge næste blad og fordele opgaver. Du kan også komme på skrivekursus – og generelt blive en bedre formidler i dialogen med andre skribenter. Lad os høre fra dig på [email protected]
© Copyright 2024