1. No category

14 / marts 2015
BEBOERBLAD for
boligkontoret århus
Kvarteret
Beboere lærer førstehjælp
Og naboer hjælper hinanden
Signe har en syskole – på nettet
Min motiverende mentor
Leder | Af Søren Høgsberg
04
En opdelt by er gift for fællesskabet. Derfor vil vi skabe hjem, der kan
samle Århus.
16
Alt kan lade sig gøre
4
Hvor mange må bo i din bolig?
7
Et godt sted at bo
8
Har du brug for penge til dine boligudgifter? 11
Kort & Godt 12
Århus er ikke bare Århus. Tager man fx en
tur med bybus linje 13 fra Frydenlund mod
Vejlby, kommer man både igennem udsatte
boligområder, den gamle Midtby og store
parcelhuskvarterer. Og man kan se, at det
også er forskellige mennesker, der stiger på
bussen i forskellige områder af byen.
– er opdelingen endnu mere markant. Her
er der kvarterer, hvor der kun er millionindkomster og tjenestefolk. Og der er
boligområder, hvor stort set alle lever på
fattigdomsgrænsen, og kun få har været i
nærheden af et job.
Det giver i begge tilfælde dårlige kvarterer.
Og det giver i det hele taget usunde byer.
For vores Århus er en opdelt by. Og opdelingen bliver mere og mere udtalt. I nogle kvarterer skyder ejendomspriserne i vejret med
raketfart, og de attraktive beliggenheder
bliver plastret til mere store, flotte og dyre
ejerlejlighedsprojekter. Og i andre ormåder
er der rigtig mange mennesker med sociale
udfordringer og langt til arbejdsmarkedet.
Ryst posen
Vi tror grundlæggende på, at en by bliver
stærkere, når forskellige mennesker mødes.
Både fællesskaber og individer bliver stærkere af, at modsætninger mødes, at man lærer
af hinanden og mærker, at vi er afhængige af
hinanden og skal tage hensyn til hinanden.
Hvis man kigger ud over bygrænsen til
London og Paris – eller bare til København
Derfor vil Boligkontoret Århus også gøre
sit til at modvirke opdelingen af byen. Ved
at løfte de udsatte boligområder. Ved at
bruge de redskaber vi har til, at der bor alle
mulige forskellige slags mennesker i vores
afdelinger. Og ved at gøre vores til, at der
bygges gode almene boliger i alle dele af
Århus.
En opdelt by er gift for fællesskabet. Derfor
vil vi skabe hjem, der kan samle Århus. Vi
vil være boligorganisationen, hvor århusianere mødes på kryds og tværs og bor og
lever sammen høj og lav, sort og hvid, rig
og fattig. Ensartetheden og opdelingen er
problemet. Forskelligheden i fællesskabet
er en styrke.
Lederen2
20
Kvarteret
bk-aarhus.dk14
Ven og vejleder 16
Droner19
Spændende indgange 20
Som naboer – vi hjælpe 21
Liv før førlighed 22
En verden udenfor – set med dine øjne 25
5 Hurtige - til Vandtårnsområdet 26
22
Nr. 14 – marts 2015
Beboerblad for Boligkontoret Århus
Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N
Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag: 6000 stk.
Redaktion: Morten Homann, ansvarshavende
Søren Høgsberg, Mogens Bøgh Vindbjerg, Mette Kjær Larsson,
Peter Ebbesen, Mogens Carlsen, Martin Westy Løvendahl
Layout: Mette Kjær Larsson
Tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder
Forsidefoto: Simon Jeppesen
2 KVARTERET 14 / marts 2015
18
26
portræt | Tekst: Mogens Bøgh Vindbjerg | Foto: Mathilda Yokelin/Mogens Bøgh Vindbjerg
Alt kan lade
sig gøre
Signe sagde farvel til en hård og
stressende karriere i modebranchen. I dag driver hun sin egen online syskole fra lejligheden. Og nu
er det igen lysten, der driver hende.
Der er lidt trangt og smårodet i lejligheden på Reginehøj, hvor
Signe både arbejder og bor med sin mand og to små børn. Men
det begrænser ikke kreativiteten som stortrives her og hele
tiden frembringer nye ideer – både hos Signe og manden Leif,
der er komponist og bassist i bandet The World State.
Vi er aldrig helt tilfredse med tingene. Vi søger hele tiden efter
mere faglighed og ny inspiration – også fordi vi hver især gerne vil
inspirere andre! Og det kommer for os ikke ved at holde vores hjem
fuldstændigt ryddet hele tiden, eller ved at vi sidder foran tv’et
hver aften, forklarer det kreative par.
De har et fælles motto om, at alt kan lade sig gøre. Det er bare
et spørgsmål om prioriteringer. Fx ville Signe tjene meget mere
i et ”almindeligt job” i tøjbranchen. Men det betyder intet ved
siden af den tilfredshed, hun får ved at forfølge egne drømme og
arbejde uden bindinger.
Signes sy-fart
Signe er oprindeligt uddannet dameskrædder og modelkonstruktør inden for tøj. Hun har både haft egen butik med skrædderi, og hun har prøvet kræfter med en benhård modebranche.
Men ingen af delene levede helt op til Signes drømme. Faktisk
var tiden i modebranchen så opslidende, at hun sagde stop og
gentænkte sin karriere.
Det førte til, at hun startede som selvstændig og tillærte sig nye
kompetencer med en bachelor i design og business. Og i dag har
hun noget så sjældent som en online syskole.
4 KVARTERET 14 / marts 2015
fra bkå | Af Mogens Bøgh Vindbjerg
Kameraet er i dag et vigtigt værktøj i Signes sykasse. Her er hun i
gang med at lave til en visuel billedguide til sysiden.dk.
Der er også tid til datteren, Saga, som nyder at komme op på
arbejdsbordet.
Jeg arbejder nu som underviser – og primært på min egen hjemmeside: Skaberlyst.dk. Her laver jeg online kurser i syning, skrædderi og forskellige syteknikker. Det er der forholdsvis stor interesse
for, fordi man kan tage forløbene, når det passer en og i eget tempo.
Og man kan sidde hjemme i sofaen med sin iPad, fortæller Signe.
Hvor mange må bo i din bolig?
Hun har dog opdaget et behov for, at nogle foretrækker de
fysiske møder – og hun har derfor udvidet sin forretning med
workshops og kurser rundt om i landet.
Må jeg lade min veninde bo hos mig et halvt år? Eller må jeg lade min
20 årige søn flytte hjem i en periode?
En skole og en klub
Skaberlyst er en decideret syskole, hvor Signe selv laver forskellige længere kursusforløb og undervisningsmateriale med bl.a.
videoguides og trin for trin vejledninger i billedserier. Skolen
henvender sig både til nybegyndere og mere øvede, der vil udvikle sine færdigheder i skrædderi.
Ved siden af det primære arbejde med Skaberlyst, så har Signe
sammen med en veninde også en online syklub: Sysiden.dk som
har fokus på syteknikker og tilretning af symønstre. Det er
mere lettilgængeligt og bygget op med artikler om et bestemt
tema hver måned. Herudover får medlemmer et symønster og et
online magasin hver måned.
Forskellen på de to sites er, at Sysiden er lidt som modeblad, der
giver viden og inspiration. Skaberlyst er mere målrettet de seriøse,
der vil uddanne sig og fordybe sig i håndværket og processen med
at skabe selv, forklarer Signe.
Der er også tid til Metal!
I dag forfølger både Signe og Leif deres forskellige drømme.
Udover sit band og et fuldtidsjob som SOSU-hjælper arbejder
Leif nemlig også som booker til koncerter og festivaller – og han
brænder meget for at hjælpe musik-undergrunden.
Alligevel finder parret god tid til Magne på 3 år og Saga på otte
måneder. Og samtidig lykkes det dem også at pleje deres fælles
interesse: Musikgenren Metal. Fx skal de snart til en metalfestival i Oslo – kombineret med en familieferie.
Der er mange, som spørger mig, hvordan jeg får tid til at være selvstændig med to små børn og en mand, der også har tidskrævende
interesser. Men det kan du da også – plejer jeg at svare. For det er
ganske enkelt et spørgsmål om prioritering. Vi har fx nogle dejlige
lange morgener med børnene. Og når de er puttet om aftenen,
kaster vi os over arbejdet igen, forklarer Signe. Og Leif supplerer:
Men det kan kun lade sig gøre, fordi vi er villige til at hjælpe hinanden med hver vores drømme og mål. Og man skal acceptere, at man
ikke kan nå alt – at opvasken ofte er nødt til at vente til i morgen.
6 KVARTERET 14 / marts 2015
Som vi skrev i Kvarteret for et år siden (marts 2014), så hjælper
aarhusianske boligorganisationer kommunen med at bremse
socialt bedrageri – nærmere bestemt ved at kontakte de lejere,
der har for mange tilmeldte på samme adresse.
Indsatsen skal for det første sikre, at der ikke bor flere i lejlighederne, end de er bygget til. For det andet skal vi forhindre, at
man ikke snyder med adressen for at få flere sociale ydelser.
Vi kan se, at vores indsats virker. Men i forbindelsen med den
øgede kontrol, har vi også opdaget, at mange ikke kender reglerne
og derved utilsigtet gør noget ulovligt. Det kan fx være et par, der
i bedste mening lader deres søn flytte hjem i en periode. Eller en
person, der vil hjælpe en ven i bolig-nød.
Det fortæller Jette Bøttern Laursen, der er udlejningschef hos
Boligkontoret Århus.
Lav en delvis fremleje
Som udgangspunkt må man ikke bo flere voksne i en lejlighed,
end der er opholdsrum. Men hvis du har et rum i overskud, og
gerne vil hjælpe en bekendt eller et familiemedlem med at få tag
over hovedet, ja så skal du helt formelt lave en delvis fremleje.
Hvis du bare lader personen flytte ind uden en fremlejekontrakt,
så er det faktisk ikke lovligt.
Du finder mere information om mulighederne for delvis fremleje
på bk-aarhus.dk under selvbetjening. Herunder også ansøgningsskema og en lejekontrakt.
BKÅ | Af Søren Høgsberg og Mogens Bøgh Vindbjerg
Et godt sted at bo
99% af vores beboere vil anbefale Boligkontoret Århus til andre. Det
viser den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt vores beboere
Hvert år undersøger Boligkontoret Århus nemlig beboernes
tilfredshed med
• Servicen fra administrationen
• Servicen fra ejendomsfunktionærerne
• Vores informationen
• Boligkvalitet i forhold til husleje
Og i alle kategorier ligger tilfredsheden på samme, høje niveau
som de seneste år. Det glæder vi os selvfølgelig over – samtidig
med, at vi bruger i de mange konstruktive kommentarer til at
blive bedre. En stor tak til alle jer, der har svaret. Og hvis du har
noget på hjertet, kan du altid sende forslag, kritik og ros til os
på: [email protected]
Set ovenfra
Når vi hæver os lidt op over de konkrete forhold ved boligen og
servicen, ja så hænger tilfredsheden formentlig også sammen
med:
•
8 KVARTERET 14 / marts 2015
Vi bor i en non-profit ejendom
Der er ingen, der skummer fløden på vores boliger. Vi
betaler den husleje, vi skal for at have gode boliger nu og
i fremtiden. Vi betaler dog også lidt til vores fælles kassebeholdning. Dem bruger vi blandt andet til at hjælpe
beboerne med renovering i nedslidte eller byggeskadede
ejendomme.
•
Vi har råderet i vores boliger
Selvom vi egentlig lejer vores bolig, så har vi mulighed for
at sætte vores eget præg på boligens installationer og rumindretning. Spørg din ejendomsinspektør, hvis du vil i gang
med forandringer eller forbedringer i boligen. Han ved,
hvad der kan lade sig gøre.
•
Vi har medbestemmelse på afdelingens drift og aktiviteter
Det er ikke kun for vores egen bolig vi råder over, men alle
boliger i afdelingen. Derfor er indflydelse og medbestemmelse indlejret i en demokratisk proces, der udtrykker den
fælles interesse. Det kan være sådan noget som nyt tag,
legepladser i afdelingen og vaskerier.
•
Vi har naturlige fællesskaber
Hvis vi ønsker det, så er der i alle afdelinger et eller flere
tilbud hvor fællesskabet er omdrejningspunktet. Som
minimum det årlige afdelingsmøde, ofte også udflugter,
julehygge, bankoaftner eller lignende. Det kan også være
sociale rum i form af haveanlæg, legepladser, fælleslokaler
og grillpladser.
Sonja var heldig
Der blev trukket lod om en præmie blandt besvarelserne i beboerundersøgelsen. Og den heldige
blev Sonja Pedersen, der har boet i afdeling 34-39,
Attikavej i Hårup, siden 1999.
Jeg havde glemt alt om, at jeg havde svaret. Jeg vinder
jo aldrig noget. Det er nu heller ikke så ofte, jeg svarer
på sådan noget. Men den her var relevant. Det handler
jo om mit hjem, og hvordan vi har det i området. Og
så kunne jeg samtidig sende nogle roser til vores
ejendomsfunktionær, fortæller den glade vinder af en
stor gavekurv.
KVARTERET 14 / marts 2015 9
BKÅ | Tekst og foto af: Søren Høgsberg
Spørg juristen | Af Martin Westy Løvendahl
Vi traf Hanne, Benny og Maria i fælleshuset i Møllevangen og bad dem
give et umiddelbart svar på spørgsmålet:
Voxpop
Hvilke fordele ser du ved at bo i en almen bolig?
Har du brug for penge til
dine boligudgifter?
Kun de færreste ved, at de kan få tusindvis af kroner til boligudgifter.
Hertil kan beboere få efterbetalt titusindvis af kroner i op til tre år.
Hanne:
Hv is der er no
get, der går i
st ykker er de
på, om der er
t rart, man ik
råd til det, fo
ke skal spekul
r det ordner bo
det tager tid
ere
lig foreningen
at få fx bygget
. Et minus er,
al
ta
n. Ting skal be
tid – men det
at
sker der helle
sluttes, og de
r ikke noget ve
t kan tage sin
Og så er det en
d.
fordel, at der
bor mange fo
opgang. Der er
rskellige men
en social man
nesker i min
gfoldighed, og
tr yghed at fø
det er godt. De
le, at man er
en del af noge
t giver en
t større.
Benny:
Man skal ikke
selv reparere
tingene, plus
er flinke i best
det er forholds
yrel sen.
vis billigt, og
Jeg har boet i
de
en ejerlejligh
ed, og der var
bolig forening
de
t svært at få rå
en har vi en au
d til ny t tag. I
tomatisk opsp
ar ing til såda
n noget.
Maria:
Man kan altid
ringe ef ter en
vicevært, hv is
st ykker. Og så
der er noget,
er det de fælle
der er gået i
s arrangemen
men, fastelav
ter man har (ju
n, sommer fest
lekomsam ). Man komm
hvem, der bo
er hinanden m
r omkr ing os.
ere ved, og vi
Jeg tror også,
ved
det er billigere
at vaske, når
end hv is jeg ha
vi har fælles
vde min egen
vaskekælder
vaskemaskine
komme på, er
. Den eneste
at man ikke ha
ulempe, jeg ka
r en opspar in
n
g, som hv is m
an har eget hu
s.
Lov om aktiv socialpolitik
Kort fortalt går § 34 i loven ud på, at der
ydes særlige støtte til personer, som har
høje boligudgifter eller børn, og hvor det
ikke kan forventes, at personen selv kan
betale alle sine boligudgifter. Den særlige
støtte bliver som udgangspunkt beregnet
som forskellen mellem, hvad modtageren
antages selv at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. Den særlige støtte kan
ydes, hvis dine muligheder for at betale
for boligudgifter ændrer sig eksempelvis
på grund af arbejdsløshed, sygdom eller
samlivsophør. Afhængig af boligudgiften
kan der udbetales 800 kr. eller mere skattefrit om måneden. Pengene er støtte til
eksempelvis vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån
og andre løbende udgifter, som knytter
sig til boligen. Det kan også være støtte
til tvungent medlemspligt af en antenneforening.
Du har måske penge tilgode
Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse om særlig støtte. Den fastslår,
at ret til særlig støtte efter aktivloven
er omfattet af den almindelige 3-årige
forældelsesfrist i forældelsesloven, da der
10 KVARTERET 14 / marts 2015
er tale om en fordring på penge, og da aktivloven ikke indeholder særlige bestemmelser om forældelse. Dette betyder, at
du kan få efterbetalt titusindvis af kroner
i støtte i op til 3 år, hvis du havde været
berettiget til at få det.
Hvis kommunen har tilsidesat sin
vejledningspligt, skal du stilles som om,
at du var vejledt korrekt. Men retten til
efterbetaling vil dog være begrænset af
den 3-årige forældelsesfrist.
Forældelsesfristen for efterbetaling
Hvis du ikke havde kendskab til de
faktiske forhold, som begrunder støtten, regnes forældelsesfristen først fra
den dag, hvor du fik eller burde have fået
kendskab til det. Forældelsesfristen suspenderes dermed til dette tidspunkt. Som
hovedregel regnes forældelsen fra det
tidligste tidspunkt, hvor du kunne kræve
at få fordringen opfyldt. Det vil være på
det tidspunkt, hvor du henvender dig, og
kommunen bliver opmærksom på fejlen.
Forældelsesfristen kan ikke suspenderes
på grund af uvidenhed om det retlige
grundlag for fordringen, herunder ukendskab til lovgivning og retspraksis.
Sådan ansøger du om støtte
Det er både i din og Boligkontoret Århus’
interesse, at du kan betale dine boligudgifter. Der er derfor ingen grund til at
snyde dig selv for den økonomiske frihed,
som du kan få, hvis du har ret til særlig
støtte. Du kan kræve vejledning om
dine muligheder hos kommunen. Hvis
kommunen siger nej, så kræv et skriftligt
afslag. Du skal ikke acceptere et mundtligt afslag. Herefter skal kommunen
både give dig et begrundet afslag og en
klagevejledning. Hvis kommunen fortsat
afslår at yde støtte, kan du klage over
kommunens afgørelse til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Hvis kommunen
beder om nogle særlige dokumenter
om dine boligudgifter, kan du kontakte
Boligkontoret Århus.
Spørg Juristen
Martin Westy Løvendal bor i afdeling 11
og er juridisk rådgiver, cand.jur. Han er
med i redaktionen og skriver om forskellige juridiske forhold.
Har du et spørgsmål, så skriv til ham på
[email protected].
Du må gerne være anonym.
KVARTERET 14 / marts 2015 11
Kort & godt
Kort & godt
S
O
T
K
A
KONT
B or d u i un g d
39 39
9
3
7
8
•
s.dk
u
h
r
a
a
bk
• post@
us.dk
h
r
a
a
k
b
.
• www
omsbolig?
Vi opsiger beboere
i ungdomsboliger,
som enten ik ke ha
sendt os erklæring
r
på studieaktiv itet
eller som er færdig
uddannelsen.
med
A ARHUSbolig b
liver bedre
I løbet af foråret vi
l du møde en ny og
mere tidsvarende
hjemmeside, når
du klikker dig ind
for at kigge efter
ger på A ARHUSbol
boliig.dk.
Informationer er sk
ubbet i baggrund
en til fordel for bo
ligsøgningen, der
er blevet lettere og
mere intuitiv – bå
ved søgeformular
de
en og via kortsøgn
ing. Dine søgeresu
ter vil blive vist so
lta
m selvstændige ko
rt – med inspiratio
fra ”bilkort”. Hver
n
kort rummer enkl
e og relevante op
ninger om afdelin
lysgen, og du kan ne
m
t tilføje og fjerne
kort på din ønskel
iste.
Siden er desuden
designet, så den og
så fungerer optim
på en mobil eller
alt
tablet.
MV
• Hvis du stadig
er under uddann
else og får en opsi
gelse – så sk ynd di
g at sende os studie
dokumentation.
• Hvis du er fæ
rdig med din udda
nnelse, vil vi meget
gerne have, at du ko
ntakter os.
Se mere om studie
tjek, af br ydelse af
uddannelse og vejle
ning omkring ungd
domsboligerne på bk
-aarhus.dk
JBL
Husk ry
gepaus
en!
N
år du er p
å vej hjem
at tage e
eller på v
np
e
afdelinge ause med cigaret j ud af din bolig –
tern
ns
så
opgange indendørs fælleso e, før du træder i husk
nd
, hv
mr
Men det g or røgen nemt træ åder. Det gælder på
især i
æl
nger ind
i andres
der, vask der også i andre
b
o
f
eri, fælle
lokale mv ællesområder som liger.
.
fx kælTak fordi
du viser h
ensyn til
fællesska
bet!
MV
12 KVARTERET 14 / marts 2015
KVARTERET 14 / marts 2015 13
FRA BKÅ | Af Mogens Bøgh Vindbjerg
Bk-aarhus.dk
– din hjemmeside
Boligkontoret Århus’ hjemmeside henvender sig primært til dig, som
bor i en af vores 75 afdelinger. Kig forbi, hvis du står med et spørgsmål eller i ny boligsituation.
Information og viden
Vidste du
En stor del af indholdet er nyttig viden for dig som
beboer. Du kan fx finde informationer om:
Øverst på bk-aarhus.dk kan du afgrænse din søgning, så du fx kun får resultater fra din afdelings
hjemmeside.
•
•
•
•
•
Og du kan skifte sprog og direkte få vist sidens
indhold på ca. 80 forskellige sprog.
Betjen dig selv
Din afdeling
En anden vigtig del af siden rummer forskellige
muligheder for selvbetjening. Her kan du fx:
Endelig kan du via forsiden finde frem til din egen
afdelings hjemmeside, der har mere specifik information om forhold i din afdeling. Her finder du fx
•
•
•
•
•
14 KVARTERET 14 / marts 2015
Hvordan du bruger din råderet
Hvordan du kan få indflydelse på (livet i) din
afdeling
Hvordan du sikrer et sundt indeklima i din
bolig
Vores vedtægter, regler, visioner, historie mv.
Tidligere numre af beboerbladet Kvarteret
Opsige, fremleje eller bytte din bolig
Finde selskabslokaler i andre afdelinger
Til- eller afmelde dig vores SMS-service
Indsende en klage
Kontakte alle medarbejdere i Boligkontoret
Århus
•
•
•
•
Afdelingens husorden
Regler om husdyr, vaskerier, haver – hvis I har
vedtaget dem i afdelingen
Evt. informationer om afdelingens fælles faciliteter, arrangementer mv.
Kontaktinformationer på din afdelingsbestyrelse og ejendomsfunktionær
KVARTERET 14 / marts 2015 15
Ven og
vejleder
De ligner to veninder som de
kommer gående sammen – storsmilende og arm i arm. Det er de
også. Men Hanin er samtidig en
værdifuld vejleder for Dina.
Det er ikke altid let at være ung og uerfaren. Det kan være svært
at finde sin identitet og den retning, man skal gå i. Måske har
man problemer med skolen og lektier. Eller måske er det svært
at falde til og finde den bedste ven, man kan stole på. Eller man
kan savne en neutral voksen at støtte sig til.
Præcis derfor har man et mentorprojekt i Frydenlund som led i
den boligsociale helhedsplan. Og målet er at koble en mentor på
unge, der kan se muligheder i en sådan realation.
Det handler ikke om at hjælpe kriminelle unge. Der kan være
mange andre grunde til, at områdets unge har brug for støtte,
vejledning, råd – eller bare en, der lytter. Fx hvis forældre ikke kan
hjælpe deres barn med lektier. Eller hvis den unge har behov for
at snakke med en voksen – om ting de ikke kan tale med forældrene om, fortæller Rosa Forozan Faizzad, der er ansvarlig for
mentorprojektet.
Rosa skaber venskaber
Det var den nu 14-årige Dina Ayad, som selv henvendte sig til
Rosa sidste efterår. Hun havde set opslaget om mentorprojektet,
og mente afgjort, at det vil gavne hende.
Jeg tog først en snak med Dina for at finde frem til de konkret
behov, hun stod med. Der var både brug for støtte i forhold til
”almindlige udfordringer”, man har som ung – og med minoritetsbaggrund. Og Dina var også i tvivl om, hvilken uddannelse hun
skulle gå efter, forklarer Rosa, der selv har haft en tilsvarende
mentor, og som hun stadig har kontakt med.
Hun har hjulpet mig med at finde ud af, hvad
jeg vil med mit liv, siger Dina (th.) om sin
mentor Hanin.
Herefter gik Rosa i gang med at finde den rette mentor til lige
netop Dina. Og efter at have bladret i sit lille kartotek med frivillige, stod det hurtig klart, at Hanin Hussain på 20 år var den
KVARTERET 14 / marts 2015 17
FRA BKÅ | Af Mogens Bøgh Vindbjerg
rette rollemodel for Dina. Og de to piger hænger fortsat sammen
her mere end et halvt år efter de formelt blev et mentor-mentee
makkerpar.
Dina og Hanin kendte faktisk hinanden fra pigeklubben og har
bl.a. kultur, sprog og religion til fælles. Og det var også vigtigt
for Dina, at hendes mentor kunne forstå hende, og derfor bad
hun specifikt om en mentor med samme baggrund.
Hvad kan jeg blive?
Når de to piger er sammen, går de ofte lange ture og snakker om
alt muligt – lige fra make-up til karrieremuligheder. De går til
fitness sammen og finder også tid til en tur i biffen. Og på det
seneste har Dina med Hanins hjælp fået lidt afklaring på, hvad
hun vil med livet.
Jeg ville gerne have en mentor, der var ældre end mig selv. For så
kan hun jo fortælle om de erfaringer, hun har gjort sig. Og jeg har
snakket meget med Hanin om, hvad jeg har lyst til, og hvordan jeg
når derhen. Hun har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg vil
med mit liv, siger en glad og taknemmelig pige.
Og som planen ser ud nu, ja så skal Dina være kosmetolog – men
først efter hun har taget gymnasiet. Og det er præcis her, at en
mentor er god – når en løs ide skal testes. For da Dina fortalte
Hanin om ideen med at blive kosmetolog, ja så sørgede hun for,
at de sammen besøgte en frisør, der også laver make-up.
En ildsjæl i fyr og flamme
Hvad motiverer de frivillige mentorer? Spørger man Rosa, så
peger hun på, at de ofte har behov for at give noget igen. De har
måske selv haft en vejleder, en støtteperson eller bare en rigtig
god ven, da de var yngre – og nu vil de gengælde den venlighed.
Og Hanin giver virkelig igen. Hun er indbegrebet af en ildsjæl og
ligger mange kræfter i Frydenlund. Her er hun frivillig lektiehjælper, koordinator for pigeklubben og frivillig i Ungecaféen
– ved siden af rollen som Dinas mentor og sit ”rigtige arbejde” i
en børnehave.
Vi skal da hjælpe hinanden. Og jeg får også selv meget ud af at
være mentor. Jeg kan mærke, at jeg selv bliver klogere. Man kan
måske kalde det en lille lederuddannelse, for jeg oplever, at jeg
bliver bedre til at tage ansvar, planlægge og strukturere, reflekterer den passionerede rollemodel.
DRONER
De er sjove i luften. Men smilet fordufter hurtigt, hvis din drone dratter
ned og rammer uheldigt.
Om mentorprojektet
Mentorprojektet har kørt et år i Frydenlund og retter sig mod børn
og unge mellem 11 og 17 år. Som ansvarlig for indsatsen forsøger
Rosa at holde gang i 10 makkerpar om året, som hun følger tæt. Hun
bruger Facebook og andre hjemmesider til at annoncere efter frivillige, der vil gå ind i mentorrollen. På den måde har hun sit eget lille
kartotek med forskellige faglige og sociale profiler, som kan matche
unge med forskellige behov.
Hobbydronerne var en populær julegave i 2014. Du fik måske
selv en i julegave… I så fald skal du være forsigtig med at bruge
den. Dels er det ulovligt at flyve i by- og boligområder, dels er det
langt fra sikkert, at din ansvarsforsikring dækker, hvis uheldet
er ude.
Endelig vil man se det som en overtrædelse af almenlejeloven,
hvis flyvning i en boligafdeling chikanerer eller skaber utryghed
og fare for andre – hvilket kan føre til en opsigelse.
Der har allerede været flere sager i Danmark, hvor folk har fået
bøder på flere tusinde kroner. Og i udlandet er der eksempler
på, at folk er blevet såret og i enkelte tilfælde dræbt ved at blive
ramt af en drone.
Så meget kan en lille drone skade
En hobbydrone på ca. 1 kg, der styrter nede fra 100 meters
højde, vil ramme jorden med over 100 km/t. Hvis dronen falder
ned i hovedet på en person, vil det sandsynligvis give kraniebrud og følger, der er værre.
18 KVARTERET 14 / marts 2015
Så vær forsigtig og følg reglerne, hvis du skal flyve med en drone
– for din egne pengepungs skyld og ikke mindst dine medmennesker.
De præcise regler
Flyvning med små maskiner må ikke være til fare eller gene for
andre og andres ejendom. Man må ikke flyve hen over byområder og andre områder, hvor ”et større antal mennesker er
samlet”.
Man må desuden ikke fotografere eller filme ind i folks hjem.
Her gælder loven om privatlivets fred. Og endelig skal man
overholde disse afstande:
•
•
•
Minimum afstand til bymæssig bebyggelse: 150 m
Minimum afstand til større offentlig vej: 150 m
Maximum flyvehøjde: 100 m
Kilde: Trafikstyrelsen
KVARTERET 14 / marts 2015 19
FRA BKÅ | Af Mogens Bøgh Vindbjerg
fra afdelingerne | Af Mogens Carlsen
som Naboer – vi hjælpe
Interessante
indgange
Som pendant til billedserien med
beboeres udsigter stiller vi skarpt
på specielle indgange. Denne gang
faldt vi over de markante husnumre i afdeling 6 – Risvang Alle og
Bethesda vej. Her har ind-gangen
til hver af de 18 boliger en pompøs
fugle med en flot halepragt, der
holder husnummeret. Fuglen og
dens farver varierer desuden fra
hus til hus og giver genkendelighed
til boligen.
Fuglene med husnumrene er lavet
af en polsk kunstner. Og historien bag er, at afdelingen fik dem
som en modydelse for en tjeneste,
som boligorganisationen for ca.
15 år siden ydede overfor en polsk
organisation i forbindelse med et
Dania-projekt.
MV
Henning Kjærsgård har boet i afdeling 6 i
over 40 år. For 15 år siden landede fugl nr. 75 på
hans indgangsparti. Og selv er han stadig meget
tilfreds med det kunstneriske husnummer.
Her i afdeling 67 Mårslet har vi nabohjælp. Det betyder blandt
andet, at langt de fleste af os har en ekstra nøgle liggende hos
naboen. Det er en stor hjælp, hvis man skulle være så uheldig
at låse sig selv ude. Og en tryghed, hvis man skulle komme i
den situation, at man behøver hjælp til at få købt ind mv.
Under ferie og anden fravær bliver postkassen ofte tømt af
naboen, blomsterne bliver vandet, og der er opsyn med det
hele. Der er flere steder, hvor der bliver givet et nap med
havearbejde, hvis der er behov for hjælp der. Jeg synes, vi har
et godt nabohjælpesystem.
foreningen om fordelene ved dette. Det betyder, at der i givet
fald også kan sættes et stort nabohjælpskilt op ved indkørslen
til området.
Hvis du ikke har synligt skilt endnu og gerne vil være med,
så gå ind på www.nabohjælp.dk, hvor der kan læses meget
mere om ordningen. Og tag en snak med dine naboer om
det. Du kan hente alt materiale, du har er brug for på www.
nabohjælp.dk
Med tyvens øjne
Under et foredrag på Aarhus Universitet, arrangeret af
TrygFonden og Det kriminalpræventive Råd, gik det op for
mig, at vores nabohjælp er udmærket, men at der mangler en
væsentlig ting: Den er ikke synlig for omverdenen og især ikke
for ubudne gæster.
En tidligere professionel tyveknægt fortalte, hvordan man
undgår ubudne gæster og kom med nogle tips. Da han ”var i
arbejde”, lagde han stor vægt på ikke at blive set.
Når han så et nabohjælp skilt i området, gik han et andet sted
hen for at begå indbrud.
Det bedste, han vidste, var, når folk forlod huset og lod lyset
brænde. Han ringede på døren, og blev der ikke åbnet, brød
han ind. Nu kom han ind til et dejligt oplyst rum, hvor han
havde det fulde overblik uden at skulle bruge sin lommelygte,
så naboer evt. blev opmærksom på, der skete noget.
Sæt skilte op
I områder hvor der er sat et nabohjælp skilt på døre, postkasser
samt ved indfaldsvejene, forhindres op til hvert fjerde indbrud.
I afdeling 67 Mårslet er vi godt i gang med at få sat nabohjælp
skilte på postkasser og døre, og vi har orienteret Grundejer-
KVARTERET 14 / marts 2015 21
FRA afdelingerne | Tekst af Søren Høgsberg | Foto: Simon Jeppesen
Finn og Annette
laver øvelsen.
Liv før Førlighed
– til førstehjælp i Lindholmparken
Jeg ankommer til Selskabslokalet på Lindholmvej 19 netop som Evet
efter et trafikuheld sidder såret og bevidstløs i en bil. Hun bliver forsigtig men med fast hånd trukket ud af bilen og lagt i aflåst sideleje.
Evets hjerte slår, hun trækker vejret – hendes tilstand er kritisk men
heldigvis stabil.
Jeg er ankommet til førstehjælpskursus.
Lilian og Henrik fra Helhedsplanen i
Vandtårnsområdet har sammen med
Jens Kock arrangeret kurset for de 14
beboere, der har afsat 6 timer til at blive
klogere på livreddende førstehjælp.
Kurset er finansieret af Østifternes Fond,
der støtter skadeforebyggende projekter
i Danmark, og som netop har bevilget
midler til et begrænset antal kurser i
førstehjælp i udsatte boligområder.
der igen ender med Evet i aflåst sideleje.
Endnu engang har Evet reddet livet.
så Annette kan konstatere om vejrtrækningen er i orden.
Inden holdet går i gang, skal vi først se,
hvordan man bør pakke tæpper omkring
en kold person. Nu er Lilian figuranten,
som lige er trukket op af havnen og er
kraftig afkølet. Livreddende førstehjælp
går her ud på at lægge tæpper korrekt
omkring Lilian, så hendes hænder ikke er
med til at afkøle hjerteregionen yderligere.
Jens Kock understreger, at denne øvelses
forudsætning er, at der er brand i bilen.
Hvis bilen ikke er i brand, så skal personen
blive siddende i bilen indtil ambulancen er
kommet. Husk det hedder Liv før Førlighed. Hvis bilen brænder – så træk den
tilskadekommende ud, selvom det går ud
over hans brækkede ryg.
Efter Evet af instruktøren Jens Kock er
bragt “smilende” i sikkerhed, breder der
sig en munterhed blandt deltagerne.
Nu bliver det snart deres tur til parvis
at gennemføre øvelsen – at trække en
tilskadekommen og bevidstløs person ud
af en bil, tjekke vejrtækning og vurdere,
hvad man efterfølgende skal gøre. Men
først skal Henrik og Evet vise, at øvelsen
kan udføres af kursister. Jens Kock giver
vejledning og rettelser under hele forløbet,
Deltagerne gennemfører nu parvis øvelsen fra før. Annette hjælper Finn ud af
den imaginære bil. Det er slet ikke så let
at gøre rigtigt første gang, og de øvrige
deltagere giver mange verbale råd og korrektioner. Alle er meget ihærdige. Det er
faktisk ret spændende.
Den næste øvelse vi overværer, hedder
The Heimlich maneuvre. Den går ud på
at få noget fastsiddende mad ud af halsen
– at have fået noget galt i halsen på den
alvorlige måde. Udover det kendte dunk
på ryggen – som ikke bare er et dunk,
men et dunk på den rigtige måde – indeholder øvelsen også et tryk på bughulen.
Det er ligesom at få kastet en håndbold
hårdt i maven, forklarer Jens. Også her går
deltagerne ihærdigt til værks.
22 KVARTERET 14 / marts 2015
Finn bliver omsider lagt i aflåst sideleje.
Tidligere hed det NATO stilling, men den
aflåste sideleje gør det let at vippe Finn,
Det kan jo også ske, at et barn eller en baby
får noget galt i halsen. Så skal vi også bruge
The Heimlich maneuvre, men noget mere
forsigtig. Det nøjes deltagerne med at få
demonstreret på en dukke.
Annette fortæller: Det her kursus giver
meget inspiration. For eksempel at man skal
bruge aflåst sideleje og ikke NATO-stilling
som i gamle dage. Det er rigtig godt af få
frisket sin førstehjælp op. Jeg må indrømme,
at jeg har glemt det meste af det. Nu føler jeg
mig mere sikker på, at jeg kan hjælpe, hvis
der sket noget, men jeg håber ikke, at jeg får
brug for det.
På sidste øvelse arbejdes der med dukker: Hjertemassage, kunstigt åndedræt og
kontakt til alarmcentralen.
Efter intro og diverse spørgsmål skal deltagerne i gang med arbejdet.
fra bkå | Af Mogens Bøgh Vindbjerg
En verden udenfor
– set med dine øjne
En måde at holde rytmen i hjertemassage
er, meget apropos, at synge Staying Alive.
Man kan også bruge Jeg burde købe mig en
Tyrolerhat, fortæller Jens.
Der bliver meget aktivitet. Der er også tre
dukker, der arbejdes på og tre forskellige
samtaler med alarmcentralen. Der bliver
talt til tredive og skiftet hjertemassør.
Der skal samtidig holdes øje med dukkens vejrtrækning. Måske er hjertet gået
i gang igen. Nye opkald og samtaler med
alarmcentralen skal også passes.
Og så skal man huske at trykke lige ned på
dukkens ’brystben’ – ikke på skrå, for hjertet skal jo tømmes for blod under arbejdet,
gør Jens lige opmærksom på.
Dagens lektion er slut. Kursisterne får deres kursusbevis. De udtrykker med bifald
deres tilfredshed med dagen og snakker
om, der kan blive tid til et nyt eller et supplerende kursus en dag i løbet af foråret.
Det undersøger Lilian og Jens lige.
Heinlich er en metode til at få
noget op af den gale hals.
Mund til mund metoden
har Evet også lært.
Fakta
Østifternes fond, der støtter skadeforebyggende projekter i Danmark, har
bevilliget midler til førstehjælpskurser
i udsatte boligområder. Formålet et at
undervise nøglepersoner i førstehjælp,
så de bliver i stand til at yde livreddende førstehjælp hvis uheldet er ude.
Jens Kock fra ”Nødsporet – håndholdt
førstehjælp” er instruktør på kurset.
Tak for de fine billeder, vi fik af jeres udsigter. Redaktionen på Kvarteret
valgte denne gang billedet fra Bodil Jelsbak, som vinder to biografbilletter. Hun kan hver dag nyde den smukke udsigt til Aarhus bugt henover
byens røde tegltage – fra sin lejlighed i afdeling 25 på Reginehøjvej. Som
hun selv skriver:
Jeg vil gerne dele min udsigt med jer, da jeg synes, at udsigten er hel fantastisk året rundt.
LLEDE
VINDERBI
15
RTS 20
MA
Henrik og Ole yder
førstehjælp.
24 KVARTERET 14 / marts 2015
Hvordan er din udsigt?
Tag et billede af din udsigt og send til [email protected], Oplys:
•
Dit navn
•
Din adresse
•
Hvorfor du gerne vil dele netop den
udsigt med os
Så trækker vi et foto ud og bringe det her i
Kvarteret. Hvis dit billede kommer med i bladet, så kvitterer vi med to biografbilletter.
Af Søren Høgsberg
5 HURTIGE
til Vandtårnsområdet
Henrik Gaarde er børne- og ungemedarbejder – som led i den boligsociale indsats i Vandtårnsområdet. Her fortæller han, hvad han
laver og hvorfor det nytter.
Hvorfor har vi en Helhedsplan i
Vandtårnsområdet?
– Helhedsplanen i Vandtårnsområdet har til formål at løse områdets sociale udfordringer, fx at forebygge kriminalitet, få flere mennesker i arbejde/uddannelse samt skabe
generel trivsel og tryghed. Området opfattes i forvejen, af langt de fleste, som et trygt
og godt sted at bo, og det skal det blive ved med at være i fremtiden.
Hvor henter I inspiration til
arbejdet?
– Det får vi fra mange kanter. Bare det at være midt i det, er i sig selv voldsomt inspirerende. Ofte kan man opleve noget, som mange andre misunder, nemlig at der tit er
relativ kort fra tanke/ide til handling, og ofte lader resultaterne ikke vente længe på
sig. Derudover kan diverse medier være med til at inspirere, ligesom det faktum, at
det er meget nemt at få øje på meningen med det, vi laver.
Hvad optager jer mest lige nu?
– Generelt er der masser af udfordringer at tage fat på, og det kan være svært at
fremhæve en enkelt. Men pt er vi bl.a. i færd med at finde mentorer til et ”Rollemodel-projekt”, ligesom vi er optaget af at tage godt i mod vores nye kollega til Mandeprojektet.
Hvad får beboerne konkret ud af
Helhedsplanen?
– I princippet skal man jo stille beboerne dette spørgsmål. Men vi har en klar
fornemmelse af, at de beboere, der ikke direkte benytter sig af vores tilbud, alligevel fornemmer vores tilstedeværelse på en positiv måde. Så er der selvfølgelig de
beboere, der er involveret i, eller benytter sig af de forskellige tilbud. Om dem tør vi
godt sige, at de får en helt masse positivt ud af det.
Hvad er jeres boligsociale vision
for Vandtårnsområdet?
– Det er jo det store forkromede spørgsmål, og svaret er: At Vandtårnsområdet er
et sted, hvor det gode naboskab lever, og hvor man som barn, ung og voksen trives.
Det skal det blive ved med at være, og Helhedsplanen er en væsentlig brik i denne
bestræbelse.
26 KVARTERET 14 / marts 2015
Henrik overrækker medaljer til de
dygtige fodboldspillere efter fodboldturneringen på Reginehøj
Hvad sker der?
Kvarteret – er DIT blad. Derfor opfordrer vi dig til at bidrage til bladet. Intet bidrag er for småt – og
her er forskellige muligheder for, hvordan du kan hjælpe:
1. Hvis du kun har 5 minutter
Tip os – fx hvis du
• kender en spændende person med en sjov hobby, sport eller…?
• kender til et interessant arrangement i en afdeling
• har et godt råd, du vil dele med andre beboere
• kender til en ny løsning i jeres afdeling, som andre kan genbruge
2. Hvis du har ca. en time
Skriv selv eller send billeder
Du er altid velkommen til at skrive en artikel og sende den til os. Eller send os et billede med kort
forklaring – så kan vi evt. skrive historien.
3. Hvis du har 3-4 timer i kvartalet
Bliv medlem af redaktionen
Vi har ledige pladser i vores redaktion – og du er velkommen. Vi mødes fire gange om året for at
planlægge næste blad og fordele opgaver. Du kan også komme på skrivekursus – og generelt blive
en bedre formidler i dialogen med andre skribenter.
Lad os høre fra dig på
[email protected]