KOMMUNEPLAN
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer
Tillæg 1.023 for Nordhavnen i Nørresundby
Den 10. november 2014 er kommuneplantillæg 1.023 godkendt af byrådet.
Planen består af:
Redegørelse til tillæg 1.023
Retningslinie 2.1.2 Byomdannelse, Byudvikling og miljø
Retningslinie 7.1.1 Aalborg City
Kommuneplanramme 1.2.D10 Nordhavnen
Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres lokalplan 1-2-109 for Nordhavnen.
Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse
planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her.
Klagevejledning
Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan, for så vidt angår retlige forhold påklages til Naturog Miljøklagenævnet. Klagen skal sendes til Aalborg kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Plan og
Udvikling, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby eller pr. mail [email protected].
Klagen skal være modtaget senest den 15. december 2014. Kommunen sørger herefter for, at klagen
videresendes til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af
en klage, at der indbetales et gebyr på 500,- kr. Se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk
Hvis planen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra annonceringsdatoen dvs. senest den
17. maj 2015.
10-11-2014
Side 1 af 17
KOMMUNEPLAN
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer
Vejledning tillæg
Hvad er en kommuneplan?
Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling.
Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i
lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række
organisationer og foreninger.
Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer.
Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger
de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og områder i Aalborg Kommune. Byrådets
langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den
kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de
enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj,
og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver.
Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes.
Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen.
Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord,
ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre
kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg.
Hvornår laves der kommuneplantillæg?
De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på
baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også
betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger,
beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er
mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad
gennem offentlighedsproceduren.
Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale
om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen
skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden.
Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om
planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til
kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger.
Forslaget til kommuneplantillæg
Når byrådet har godkendt et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8
Side 2 af 17
uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer.
Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle
indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt.
Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer,
at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til
kommuneplantillæg.
Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de
ejendomme, der er omfattet af tillægget.
Om miljøvurdering (MV)
Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af
en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljøvurderingsloven (LBK nr. 1398 af 22.10.2007 om Miljøvurdering af
planer og programmer).
Hvis kommunen har truffet afgørelse om, at der ikke er foretaget en miljøvurdering, idet planforslaget ikke har
væsentlig indvirkning på miljøet kan afgørelsen, for så vidt angår retlige forhold påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet senest 4 uger efter planforslagets offentliggørelse. Klagen fremsendes til Aalborg
Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Plan & Udvikling, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby eller pr.
mail [email protected]. Se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Om vurdering af virkning på miljøet (VVM)
Forud for etablering af visse enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et
kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette
fremgår af planlovens § 11 g (LBK nr. 1027 af 20.10.2008 om planlægning) med senere ændringer og
VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15.12.2010 om Vurdering af visse anlægs
virkninger på miljøet).
Det endelige kommmuneplantillæg
Når byrådet har godkendt kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen.
Herefter gælder følgende retsvirkninger:
Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er
omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret
anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne
i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt
formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Klagevejledning
Afgørelsen om den endelige vedtagelse kan efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 for så vidt angår retlige spørgsmål
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed,
Side 3 af 17
herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Klagen
fremsendes til Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Plan & Udvikling, Stigsborg Brygge 5, 9400
Nørresundby eller pr. mail [email protected]. Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter
offentliggørelsen af planen. Kommunen sørger herefter for, at klagen videresendes til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr.
Klagegebyret opkræves efterfølgende af Natur- og Miljøklagenævnet. Nærmere vejledning om klagemuligheder,
klageberettigede og gebyrer mv. findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Hvis planen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra annonceringsdatoen.
10-06-2014
Side 4 af 17
KOMMUNEPLAN
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer
Redegørelse for tillæg 1.023 for Nordhavnen i Nørresundby
Planforslagets baggrund
Udarbejdelse af kommuneplantillæg er igangsat på baggrund af et ønske fra byrådet om at omdanne et tidligere
erhvervsområde på Nørresundby havnefront, umiddelbart øst for Limfjordsbroen, til et nyt byområde med
blandede byfunktioner og rekreative opholdsarealer.
Nordhavnen
Planlægningen for området er nu aktualiseret af, at Aalborg Havn primo 2012 satte arealet til salg som
byomdannelsesområde. Kommuneplantillæg 1.023 og Lokalplan 1-2-109 er udarbejdet på baggrund af den nye
ejers ønske om at kunne realisere visionerne for den nye havnefront med blandede bymæssige formål som som
boliger, butikker, kontorer, hotel, restauration mv.
Området er i den gældende kommuneplan udlagt til erhvervsformål i rammeområde 1.2.H1 Havnemolen, og
ændring af planlægningen for området, så det kan rumme de ønskede byfunktioner indebærer en række
udfordringer:
udpegning af et Nordhavnen som byomdannelsesområde i planlovens forstand, så støjbelastningen i området
fra de aktive havneerhverv kan nedtrappes gradvist over i 8-årig periode i takt med omdannelsen af området,
udvidelse af den afgrænsede bymidte for Aalborg/Nørresundby, så det bliver muligt at etablere butikker i
området samt
ændring af kommuneplanrammen for området fra et område til erhvervsformål (H-område) til området med
blandede byfunktioner (D-område).
Byomdannelse
Planloven muliggør, at der i kommuneplanen udpeges byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og
ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål og øvrige
Side 5 af 17
byfunktioner. Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til
miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er
ophørt eller under afvikling.
I forbindelse med forarbejdet til lokalplan 1-2-109 er der ført dialog med de berørte parter og virksomheder i
området vedrørende omdannelsen af området fra erhvervsformål til byformål. I overensstemmelse med den
gennemførte dialog er hele havneområdet mellem Limfjordsbroen og Nordre Havnegade/Stigsborg Brygge udpeget
til byomdannelsesområde.
Det nye byomdannelsesområde er vist med rød streg
Den eksisterende Retningslinie 2.1.2 Byomdannelse, byudvikling og miljø er udvidet, så den omfatter udpegningen
af hele Nørresundby havnefront øst til byomdannelsesområde.
Udvidelse af Alborg/Nørresundby bymidte
Nordhavnen i Nørresundby ønskes omdannet fra erhvervsområde til et område med blandede byfunktioner, - bl.a.
butikker. Nordhavnen er ikke omfattet af den afgrænsede bymidte i Aalborg/Nørresundby, så ønsket om nye
butikker i området kan ikke realiseres, med mindre den eksisterende bymidteafgrænsning for Nørresundby ændres
til også at omfatte en del af Nørresundby Havnefront.
Den afgrænsede bymidte kan ikke udvides med brug af den statistiske metode (hvilket den sjældent kan i
byomdannelsesområder). Nordhavnen grænser imidlertid op til bymidtenafgrænsningen, hvilket gør det muligt for
byrådet at udvide bymidten med en særlig redegørelse.
Kommuneplantillæg 1-023 omhandler en udvidelse af Aalborg/Nørresundby bymidte som vist på nedenstående
kort.
Side 6 af 17
Udvidelsen af den afgrænsede bymidte er vest med pink streg
Redegørelse
I overensstemmelse med Aalborg Kommunes Planstrategi 2011 og nye Hovedstruktur 2013 ønsker byrådet at
styrke Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. Nye initiativer er særligt koncentreret i en Vækstakse, der
løber fra Lufthavnen i nord-vest over Aalborg/Nørresundby midtby og videre til Gigantium, Univercitets Campus
og det Nye Universitetshospital til Østhavnen i øst.
Som det fremgår af Hovedstruktur 2013 - der også kaldes Fysisk Vision 2025, er Aalborg/Nørresundby
midtby Norddanmarks vigtigste kultur-, service- og handelscentrum. Midtbyen skal være åben og inkluderende og
kunne tilbyde en mangfoldighed af nye og unikke oplevelser. Oplevelserne skal fange Aalborgs identitet som ”The
tough little big city”, der har rødder i en traditionel arbejderkultur, men lever i en nutid i et internationalt vidensog netværkssamfund.
Omdannelse af Aalborg og Nørresundby havnefronter til nye attraktive, mangfoldige byområder er en vigtig
drivkraft i styrkelsen af Aalborg/Nørresundby midtby.
Det aktuelle byomdannelsesprojekt, der ønskes realiseret på Nordhavnen, omhandler opførelse af ca. 13.500 m²
ny bebyggelse. Bebyggelsen tænkes fordelt med ca. 1.600 m² dagligvarebutik, ca. 3.500 m² byggeri til
kontorerhverv, ca. 2.580 m² hotel/restaurant/konference og ca. 5.800 m² boliger. Projektet er mere detaljeret
reguleret i lokalplan 1-2-109, der behandles parallelt med dette kommuneplantillæg.
Aalborg Kommune har fået udarbejdet en konsekvensvurderingen for projektet, der skal hjælpe med at afklare,
hvordan nyt byggeri ved
Nordhavnen vil påvirke forhold som trafik, byliv og detailhandel - både lokalt ved Nordhavnen og i forhold til
Nørresundby i øvrigt. Konsekvensvurderingen kan ses her.
Af vurderingen framgår, at en dagligvarebutik på Nordhavnen vil øge muligheden for at tiltrække andre butikker
på naboarealer på grund af det daglige kundeflow en dagligvarebutik vil skabe. For at forbedre mulighederne for at
Nordhavnen skal kunne fungere i sammenhæng med de øvrige handelsområder i Nørresundby er det nødvendigt
Side 7 af 17
med en sammenhængende struktur. Fodgængere skal kunne færdes bekvemt i det samlede handelsmiljø, og det har
en betydning, at strækningerne er interessante og livlige. Den ideelle situation vil være, at der på sigt etableres
butikker eller andre stærke attraktioner på hele strækningen fra Nordhavnen til Nørresundby Torv.
Ændring af kommuneplanramme
Den gældende kommuneplanramme 1.2.H1 Havnemolen, der udlægger Nordhavnen til erhvervsområde, erstattes
af en ny kommuneplanramme 1.2.D10 Nordhavnen, der udlægger området til blandede byfunktioner.
Afgrænsningen af rammen ændres ikke.
Det ændrede rammekort
Den lokale debat
Forud for processen omkring kommuneplantillæg 1-023 og lokalplan 1-2-109 er der gennemført en fordebat
vedrørende ændring af den afgrænsede bymidte Aalborg/Nørresundby, der fremgår af kommuneplanens
hovedstruktur og retningslinier. Fordebatten var i høring i perioden fra den 20. februar til den 19. marts 2013.
I forbindelse med fordebatten modtog kommunen 3 henvendelser, der omhandlede: havnens kulturmiljø, butiksog bylivet i Nørresundby samt øget trafikbelastning.
Som opsamling på fordebatten godkendte et flertal i byrådet den 10. juni 2013 at igangsætte udarbejdelsen af et
forslag til kommuneplantillæg for udvidelse af den afgrænsede bymidte i Nørresundby på følgende vilkår:
at der gives mulighed for en enkelt dagligvarebutik (som ankerfunktion) på maks. 1080 m², suppleret med
mindre dagligvarebutikker samt butikker til salg af egne produkter på hver maks. 250 m² samt med
udvalgsvarebutikker på hver maks. 500 m²,
at butikken(r), dens indgangsparti og vareindlevering har en hensigtsmæssig placering i forhold til den
samlede plan,
Side 8 af 17
at især stueetagen på ny bebyggelse - herunder dagligvarebutikken - får aktive og interessante facader, med
store andele af glaspartier, som kan bidrage til oplevelsen af byliv i området,
at der fortsat arbejdes med et begrænset antal af parkeringspladser på terræn, for at friholde så stor en del af
terræn som muligt til attraktive byrum og vigtige forbindelser,
at parkeringspladser på terræn placeres strategisk rigtigt i forhold til at understøtte forbindelsen mellem
Nordhavnen og Nørresundby Midtby og under hensyntagen til vigtige forbindelser og byrum,
at der arbejdes med at skabe gode og trygge rammer for ophold og aktivitet i byrummet, og
med at skabe sammenhænge og flow mellem Nørresundby Midtby og Nordhavnen/Nørre-sundby havnefront
som helhed.
kommuneplantillæg 1-023 og lokalplan 1-2-109 har været fremlagt til offentlig debat fra den 8. januar 2014 til
den 12. marts 2014. Efterfølgende har lokalplan 1-2-109 været igenne en fornyet offentlig høring fra den 25.
juni 2014 til den 20. august 2014. Som et led i denne fase belv det besluttet, at lokalplanen rettes så den kan
rumme en dagligvarebutik på 1.600 m².
Miljøvurdering
Loven opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det
formål at fremme bæredygtig udvikling.
Lokalplan 1-2-109 og kommuneplantillæg 1.023 er screenet med det resultat, at der er udarbejdet en
miljøvurdering, som beskriver, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens
miljøpåvirkninger skal overvåges. Screeningen og miljørapporten findes i et særskilt dokument: 'Redegørelse for
bæredygtighed i lokalplan 1-2-109'.
10-11-2014
Side 9 af 17
KOMMUNEPLAN
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer
2.1.2 Byomdannelse, byudvikling og miljø
Der er udpeget et egentligt byomdannelsesområde (jf. Planlovens § 11, og med de særregler der gælder for
disse områder) på Nørresundby havnefront Øst (se udstrækningen på ovenstående kort).
Endvidere er der på kortet vist en række øvrige byomdannelsesområder, der alene indikerer, at der vil ske
byudvikling i form af byomdannelse - men i overensstemmelse med planlovens almindelige bestemmelser.
Indenfor de enkelte bydele skal byfunktionerne så vidt muligt integreres.
Støj og luftforurening fra vejtrafik skal begrænses gennem indretning af områderne og begrænsning af
trafikken.
Ved omdannelse af eksisterende byområder skal der tages hensyn til den omgivende by.
Ved udbygning af nye byområder skal byggemodningen tilrettelægges under hensyn til ressourcer, landskab og
bymiljø.
Side 10 af 17
Bemærkninger til retningslinien
Områder til byomdannelse kan udpeges i kommuneplanen efter planlovens § 11. For disse egentlige
byomdannelsesområder gælder, at støjbelastende erhvervsaktiviteter skal være afsluttet eller under ophør i den
overvejende del af området.
I lokalplaner for egentlige byomdannelsesområder kan arealer, der er belastet med erhvervsstøj, udlægges til
støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen ophører i løbet af en periode, der ikke
væsentligt overstiger 8 år efter lokalplanens bekendtgørelse. Hermed er der mulighed for at sætte gang i en
gradvis omdannelse af området til boliger, andre byformål m.v., der i en begrænset periode udsættes for en lidt
højere støjbelastning fra erhverv, end de sædvanlige vejledende støjgrænser tillader.
Udpegningen af byomdannelsesområder giver også mulighed for at sikre driften af områdets fællesarealer og
-anlæg gennem krav i lokalplan om dannelse af grundejerforening.
10-11-2014
Side 11 af 17
KOMMUNEPLAN
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer
7.1.1 Aalborg City
Afgrænsningen af Aalborg City, der omfatter de centrale områder i Aalborg og Nørresundby, er vist på
ovenstående kort.
Indenfor de centrale områder i Aalborg og Nørresundby skal butikker som hovedregel placeres indenfor
afgrænsningen af Aalborg City.
Maksimale butiksstørrelser og rammer for det maksimale bruttoetageareal til butiksformål (butiksareal) i
Aalborg City fremgår af nedenstående skema.
Betegnelse
Bymidte,
Max butiksstørrelse Samlet butiksareal 2008 Maksimalt butiksareal
Aflastningscenter,
(m²)
(m²)
Side 12 af 17
Bydelscenter og
Lokalcenter Dagligvarer Udvalgsvarer
(m²)
Bymidte
Aalborg City
3.500**
2.000*
157.464***
199.750
*
Budolfi Plads
der kan etableres en ny udvalgsvarebutik på op til 12.000 m² (1. store
udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m² i byrådsperiode 2010-2013 jf. Planlovens §
5q, stk. 2)
Salling Stormagasin
er udvidet med 5.000 m² (2. store udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m² i
byrådsperiode 2007-2009 jf. Planlovens § 5q, stk. 2)
Butikscenter (Friis)
Max. 18.250 m², 1 udvalgsvarebutik på max. 9.250 m²
**
Max. 250 m²
I strøggader
(se nedenstående kort)
*** Samlet butiksareal
2008
157.464 m² er inkl. udvidelse af Salling og etablering af Friis
Bemærkninger til retningslinien
Aalborg City er landsdelens vigtigste kulturelle og handelsmæssige
center og skal som sådan være attraktiv for Nordjyllands borgere og
turister.
Området afgrænses, så det omfatter Kennedyarkaden, der ligger i et
knudepunkt for den kollektive trafik.
Gennem en arkitektonisk bearbejdning af de offentlige rum skal
midtbyen gives sin egen identitet for at tiltrække kunder. Der må
satses på en markant markedsføring og på en planlægning, der
indebærer en renovering af de mest nedslidte gader og pladser, samt
skaber en smuk sammenhæng mellem forretningsstrøg, pladser,
havnen og kulturelle knudepunkter.
Ordforklaring:
Dagligvarer: Kolonial, slagter, bager,
tobak, kiosk, m.m.
Udvalgsvarer: Tøj, sko, sport, genbrug,
isenkram, reservedele til biler, blomster,
bøger, radio, galleri, gaveartikler o.lign.
Strøggaderne skal bevares som byens attraktion med varierede butikker
og mødesteder, og nye initiativer skal medvirke til at styrke de gamle
handelsgader. I strøggaderne kan der etableres dagligvarebutikker i
form af specialbutikker o.l.
Side 13 af 17
Strøggader indenfor afgrænsningen af Aalborg City
Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter
bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens
etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn
ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes (jf.
Planlovens §5t, stk. 1). Ved beregning af bruttoetagearealet kan
fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter,
personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt
200 m² (jf. Planlovens §5t, stk. 2).
10-11-2014
Side 14 af 17
KOMMUNEPLAN
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer
1.2.D10 Nordhavnen
Anvendelse
Boliger (etage)
Butikker*
Hotel og restaurant
Klinikker (ikke
dyreklinik)
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Værksteder o.l.
Anvendelsen er
specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal:
Max. 3.500 m² pr.
dagligvarebutik og
max. 2.000 m² pr.
udvalgsvarebutik.
Se uddybende vilkår i
retningslinje 7.1.3
Byomdannelsesområde,
se retningslinie 2.1.2
Byggemuligheder
Højde: Max. 21 m
punktvis mulighed for
34 m
Mål
Området er en del af et højt prioriteret byomdannelsesområde. Målet med planlægningen
er at sikre, at området kan anvendes til blandede bymæssige formål, hvor
bygningsmæssige, rekreative og kulturhistoriske værdier sikres.
Hensigten er endvidere, at fastsætte rammer for den fortsatte omdannelse af området herunder den forestående omdannelse af Brolandingen - bl.a. med fokus på byrum,
belysning og bykvaliteter samt områdets kvalitet som boligområde.
Bebyggelsens placering
reguleres via lokalplan
for området.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se
Bilag A.
Grænseværdier for støj
Side 15 af 17
I forhold til lyssætning er det intentionen, at belysningen i områderne langs havnefronten
skal medvirke til at danne en visuel helhed og styrke byens identitet.
Anvendelse
Rammeområdet er belastet med støj fra Limfjordsbroen og fra erhvervene i naboområdet
mod øst.
Området er udpeget til egentligt byomdannelsesområde (jf. Planlovens §11 med de
særregler der gælder for disse områder).
For de egentlige byomdannelsesområder gælder, at støjbelastende erhvervsaktiviteter skal
være afsluttet eller under ophør i den overvejende del af området.
I lokalplaner for egentlige byomdannelsesområder kan arealer, der er belastet med
erhvervsstøj, udlægges til støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at
støjbelastningen ophører i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter
lokalplanens bekendtgørelse. Hermed er der mulighed for at sætte gang i en gradvis
omdannelse af området til boliger, andre byformål m.v., der i en begrænset periode
udsættes for en lidt højere støjbelastning fra erhverv, end de sædvanlige vejledende
støjgrænser tillader.
Udpegningen af byomdannelsesområder giver også mulighed for at sikre driften af
områdets fællesarealer og -anlæg gennem krav i lokalplan om dannelse af
grundejerforening.
Byggemuligheder
fra erhverv, se
retningslinje 4.1.3.
Grænseværdier for støj
fra trafik, se
retningslinje 13.3.
Arkitektur Byrum og
landskab
Nybyggeri skal
tilpasses områdets
struktur og skala, men
udtrykke sin egen tids
arkitektur og gives en
maritim karakter.
Lyssætning: Særlige
hensyn til den samlede
oplevelse fra fjorden
samt til området som
helhed.
Kvalitetsfyldte
opholdsarealer
prioriteres højt.
En del af området skal
udformes som offentlig
tilgængelig
havnepromenade.
Kulturhistoriske
værdier skal sikres.
Kig til fjorden må ikke
sløres af bygninger eller
beplantning.
Visualisering af muligt byggeri på Nordhavnen i Nørresundby.
Arkitektur - Byrum og landskab
Bygningsmæssigt er Østerbrogades smukt buede funkisbebyggelse dominerende for området
- et bevaringsværdigt træk, som bebyggelsen på Nordhavnen skal spille sammen med og
understøtte.
Umiddelbart vest for rammeområdet ved Nygade og Mellem Broerne er der anlagt en lille
Bevaringsværdige
enkeltbygninger, se
retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og
stier
Stiforbindelser skal
Side 16 af 17
byhave - dels som centralt mødested for byens beboere, og dels som bindeled mellem
fjorden og den bagvedliggende Midtby. Også her skal bebyggelsen og udearealerne på
Nordhavnen indrettes på en måde, der skaber optimal forbindelse mellem Nordhavnen
og byhaven og dermed Midtbyen.
Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her
kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade byens ansigt".
sikres, se
illustrationsplan.
Parkering i
overensstemmelse med
Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Trafik - Veje og stier
Der skal sikres offentlig adgang til havnearealer/-promenade som led i en ubrudt, rekreativ
stiforbindelse langs fjorden.
Zoneforhold
Byzone
Under selve broen skal sikres stiforbindelser for at komme op på og ned fra
Limfjordsbroen samt på tværs af pladsen/broen.
10-11-2014
Side 17 af 17