Læseplan for faget kristendom

Læseplan for faget kristendom
Grundlag
Stk. 1. Undervisningen bygger på den kristne tro, således som den er udtrykt i Bibelen. Hele Bibelen er Guds
inspirerede, fuldt troværdige og urokkelige ord og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro,
lære og livsførelse.
Formål
Stk. 2. Undervisningen bygger på den overbevisning, at den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse er
udtryk for en ret forståelse af, hvad Gud har åbenbaret til frelse for os i Den hellige Skrift.
Stk. 1. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår indsigt i Bibelen og den
kristne tro og etik, viden om kristendommens historie og nutid, samt færdighed i at arbejde med spørgsmål
inden for Bibelen og kristendommen.
Stk. 2. Undervisningen sigter mod, at eleverne oplever og erkender kristendommen som fundament for tro,
livsopfattelse og etik, samt som kulturel faktor i vores samfund, og at faget således bidrager til elevernes
holdningsdannelse og livsførelse.
Stk. 3. I undervisningen må eleverne få mulighed for at møde Guds ord til tro, til vækst i troens liv og til
tjeneste i overensstemmelse med Jesu ord i Matt 28,19-20:"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine
disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det,
som jeg har befalet jer.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Bibelen
Den bibelske historie i GT og NT fra skabelse til fuldendelse.
Bibelens profetiske, poetiske og læremæssige skrifter og skriftafsnit.
Bibelens betydning, opbygning, skrifter, genrer og centrale begreber.
Kristen tro og etik
Kristen tro: Guds handlinger i skabelse, frelse, helligelse og fuldendelse Troen på Gud Fader, Søn
og Helligånd Synet på mennesket, verden og det onde.
Kristen etik: kærligheden til Gud, tjenesten for næsten og forvalteransvaret.
Fadervor, dåb og nadver.
Kristendommens historie og nutid
Dansk og international kirke- og missionshistorie.
Folkekirken og lutherske organisationer.
Konfessionskundskab.
Kristendommen i mødet med sine omgivelser: mission og diakoni.
Salmer og kristne sange.
Kristen kunst.
Der arbejdes på, at eleverne opnår færdighed i
at lytte til bibelske beretninger og udtrykke oplevelsen af dem i samtale og kreativ udfoldelse
at synge salmer og kristne sange.
at orientere sig i Bibelen og salmebogen (inkl. tekstdelen af denne).
at arbejde med indholdet i en bibelsk tekst vha. almindeligt tekstarbejde, henvisninger, håndbøger
mv.
at arbejde tematisk med kristen tro og etik vha. Bibelen.
at gøre rede for grundlæggende træk i den kristne tro og den kristne etik på et alment forståeligt
dansk
at orientere sig i dansk kirkeliv (på et begynderniveau).
at drøfte etiske og eksistentielle spørgsmål med respekt for mennesker med en anden opfattelse
at vurdere holdninger og handlinger i lys af kristentroen.
at genkende elementer fra kristendommen i dansk kultur.
Vejledende læseplan
Børnehaveklasse - 2. klasse
Kristendommens historie og nutid
Fortællinger om mission og diakoni.
Kirken.
Salmer og kristne sange.
Der arbejdes på, at eleverne opnår færdighed i
at lytte til bibelske beretninger.
at kunne give udtryk for deres oplevelser af bibelske beretninger i samtale og kreativ udfoldelse
at synge enkle salmer og kristne sange. Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan
inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge. Undervisningen i fase 1 har sit centrum i det
grundlæggende bibelstof om verdens begyndelse, om Guds folks tidlige historie og om Jesu liv.
Undervisningen må vægte fortællingen, sangen, samtalen og kreative arbejdsformer, hvor eleverne
på mange måder oplever de bibelske beretninger og udtrykker deres oplevelser af dem. I
sammenhæng med bibelfortællingen inddrages samtaler om de troslære- og etikemner, som
beretningerne indeholder. Enkelte centrale troslære- og etikemner behandles selvstændigt på det
niveau og den erfaringsbaggrund, som er børnenes, ligesom der gives glimt af kirkens liv i fortid og
nutid.
Bibelen
Urhistorien, patriarkerne, Josef, Moses.
Jesu livshistorie fra undfangelse til himmelfart og pinse.
Enkle bibelske beretninger, undere og lignelser.
Jesus og børnene.
Bibelske symboler.
Kristen tro og etik
Troslære- og etikemner, som udspringer af bibelfortællingen.
Centrale troslære- og etikemner tilpasset aldersgruppen fx: Naturen er skabt af Gud, Jeg er skabt af
Gud, Familien, Tilgivelse, Døden, Himlen, Bønnen, Dåben.
3. - 6. klasse
Bibelen
Bibelen som bog.
Israels historie fra indtagelsen af Kanaans land til genopbygningen fter eksilet i Babylon.
Templet, tempeltjeneste og fester i Israel.
Salmer, ordsprog og profeter i forbindelse med det historiske stof.
Messiasprofetier.
Liv og lærdom på Jesu tid.
Johannes Døberen.
Beretninger fra Jesu liv.
Jesus i mødet med mennesker: Disciplene, herunder Peter.
Enkeltpersoner
Farisæerne og de skriftkloge.
Jesu lignelser.
Paulus.
Kristen tro og etik
Forsagelsen.
Guds navne og egenskaber.
Jesus - Gud blev menneske.
Jesus som forsoneren - død og opstanden for os.
Jesu "Jeg er"-ord.
Helligånden og menigheden.
Fadervor og bøn.
Sakramenterne: dåb og nadver.
De ti Bud, Det dobbelte kærlighedsbud og Den gyldne regel.
Etiske emner i relation til elevernes verden fx: Mobning, Venskab, Bekymringer, Taknemlighed,
Gavmildhed, Gæstfrihed, Familieliv, Socialt ansvar, Skole, Arbejde, Diakoni, Adiaforaspørgsmål (fx
forholdet til alkohol, dans, film, computerbrug mv.) I løbet af perioden 3. - 6. klasse begynder
eleverne at interessere sig for en større del af omverdenen i fortid og nutid. Deres læsefærdigheder
øges stærkt. Disse ting betyder, at arbejdet i 2. fase kan tage sit udgangspunkt i bibelfortællingen,
men efterhånden inddrage lidt selvstændigt arbejde med bibelteksterne og med mange sider af den
kristne tro og det kirkelige og kristelige liv. Det er således en periode, hvor eleverne kan erobre et
stort vidensområde og begynde at forholde sig personligt til det, selv om pubertetens mere
personlige og intellektuelle modning stadig hører fremtiden til. Bibelens budskab må træde frem i
undervisningen, så sammenhængen mellem dette og elevernes hverdag, liv og tro står klart.
Kundskabsområderne i fasen hører sammen, så det ofte er muligt at arbejde med et emne ud fra
flere forskellige vinkler. Nogle af emnerne lægger op til tværfagligt samarbejde - det gælder fx inden
for etik, kirkehistorie og salmer.
Kristendommens historie og nutid
Kirken med dens gudstjeneste, kirkebygning, kirkeår og kirkelige handlinger.
Kirkelige symboler.
Kirkens historie fra oldkirken til reformationen.
Missionshistorie i nyere tid.
Diakoni.
Salmer, salmebog, salmedigtere og kristne sange.
Der arbejdes på, at eleverne opnår færdighed i
at udtrykke deres oplevelse af bibelske beretninger i samtale og kreativ udfoldelse.
at se sammenhænge mellem bibelsk stof og livet i dag.
at finde rundt i Bibelen.
at læse og arbejde med lettere bibelske tekster.
at synge salmer og kristne sange.
at finde rundt i salmebogen.
at orientere sig i folkekirkens kirkerum, gudstjeneste, kirkeår, ritualer og symbolbrug Kristen kunst
som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge.
Fase 3: 7./8. - 9. klasse
Bibelen
Bibelens tilblivelse, bibelsyn og bibelbrug.
Oversigtsmæssig gennemgang af GT med fokus på centrale begreber og sammenhænge mellem
GT og NT.
Udvalgte salmer.
Et kort profetskrift.
Jesu liv - uddrag af Lukasevangeliet.
Et Paulusbrev i uddrag (Efeserbrevet eller Filipperbrevet).
Temalæsninger (se Kristen tro og etik).
Kristen tro og etik
Skaberen, skabelsen og skabningen (1. trosartikel).
Hvem var Jesus? (2. trosartikel).
Hvem er en kristen? - om nådemidlerne, troen og menigheden (3. trosartikel).
Fremtiden: De sidste tider, døden og herlighedshåbet.
Hvad er kristen etik?
Etiske emner i relation til aldersgruppen: Autoriteter, Arbejde, Penge og forbrug (materialisme), Vore
ord, Genetik, Abort, Mand og kvinde I denne fase giver elevernes større modenhed mulighed for, at
de kan arbejde med sammenhænge i bibelsk stof, de allerede kender, og at de kan arbejde med
vanskeligere tekster, temaer og begreber. Elevernes vågnende engagement i omverdenen og deres
egen identitetsudvikling og søgen efter en livstolkning betyder, at det både er godt og nødvendigt at
arbejde tematisk med kristendommen i troslære og etik. Kirke- og missionshistorie må tilgodeses, så
eleverne får en mulighed for at forstå og orientere sig i det kirkelige landskab. Det er ofte muligt at
sammenknytte stof på tværs af kundskabsområderne, så emner bliver belyst fra flere vinkler,
ligesom brug af gæstelærere, ekskursioner, film, artikler i ungdomsblade mv. kan være med til at
gøre undervisningen konkret og erfaringsnær for eleverne. Det er særdeles vigtigt, at eleverne
oplever, at de fortsat lærer noget i faget, så de bliver bevidste om, at de ikke er færdigudlærte, og at
de får baggrund for og redskaber til selv at arbejde videre med fagets områder. Eleverne må opleve,
at tro og liv er nært forbundet, og at kristendommen i kraft af vores kulturelle baggrund har betydning
for alle uanset tro. I undervisningen bør der veksles mellem et arbejde med de store linjer, der på få
timer giver et overblik over store stofområder, og et fordybelsesarbejde, hvor forskellige
arbejdsmetoder benyttes og eleverne kommer tættere på enkeltemner. Dele af stoffet egner sig til
tværfagligt arbejde.
Kristendommens historie og nutid
Fra reformationen til år 1900.
Det 20. århundrede og vor tid: martyriets tid, missionens tid.
Kristne kirkesamfund.
Retninger og bevægelser i folkekirken.
Aktuelle strømninger i dansk kirkeliv.
Salmer, salmedigtere og kristne sange.