Forum. Magtens centrum og bolig
Kort → vide verden ← Indhold karen slej Født 1956. Mag.art. i klassisk arkæologi fra Københavns Universitet. Som studerende kom jeg med til udgravningerne af Castor og Pollux-templet på Forum Romanum. Efter færdiggørelsen af mine studier har jeg tilbragt mindst fem år i alt i Rom, fordelt på et antal ophold på Det Danske Institut i Rom. Her arbejdede jeg med publikationen af fundene fra udgravningen, den afsluttedes i 2009. Efter mine år som forsker blev jeg 1996 ansat på antikmuseet Medelhavsmuseet i Stockholm som museumsinspektør og var der i 11 år. Jeg har sammen med studiekammerater skrevet en lærebog til gymnasiet om det antikke Rom. Rom er min by, og jeg elsker at være der. 270 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → forum magtens centrum og bolig Alle romerske byer havde et Forum, hvor de administrative, juridiske, kommercielle og religiøse funktioner samledes på ét sted, som var byens centrum. Den romerske arkitekt Vitruvius (1. årh. f.Kr) skrev, at et Forums dimensioner skulle tilpasses offentligheden, for at pladsen ikke skulle blive for snæver i forhold til det, den skulle bruges til. Den skulle være rektangulær og disponeret således, at den var bedst muligt egnet til forestillinger. Roms Forum er dog det mest berømte, og intet sted i Rom vil man føle historiens vingesus så stærkt som på Forum Romanum og Palatinerhøjen, som gemmer på mere end 3000 års historie. Det var her, det hele startede ved grundlæggelsen af Rom den 21. april i år 753 ifølge Roms officielle historiefortælling. Når man i dag kommer ind på Forum Romanum, kan det være svært at orientere sig, da mange af bygningerne kun er bevaret i knæhøjde. Et kort over området kan forvirre endnu mere, fordi der både på Forum og på Palatin er store højdeforskelle. Men i antikken må det have været et fantastisk syn med bygninger i prægtige materialer, der tårnede højt op over en og fik en til at føle sig lille. Forfatteren Tom Kristensen skriver i sin bog Rejse i Italien (1950), at trinene på Forum er meget høje, og at det må have været svært i antikken at gå rundt med værdighed iført fodlang toga og sandaler – og det kan han i sandhed have ret i! forum romanum og palatin efter antikken Antikkens guder blev med kristendommens opkomst mere og mere fortrængte, og under kejser Theodosius (379-395 e.Kr.) blev alle hedenske ofringer og besøg i hedenske templer forbudt. Nogle templer blev 271 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. forum ← Indhold Kort → genbrugt som kirker, andre blev bommet til. I flere omgange blev Rom plyndret og ødelagt, først af goterhøvdingen Alarik og hans mænd i 410, senere af vandalerne i 455. Under Theoderik den Stores regeringstid (493-526 e.Kr.) var der fred, men Roms bygningsværker var i svært forfald, og mange af dem blev benyttet som stenbrud til materiale til de nye kristne kirker. I 546 belejrede goterkongen Totila Rom i et helt år, indtog den og plyndrede byen og ødelagde akvædukterne og kloakkerne. De sidste to ting blev fatalt for byen, som jævnligt herefter blev oversvømmet af Tiberen. Da vandet ikke kunne komme væk, blev der sumpet, og området invaderedes af malariamyg, hvilket plagede Roms befolkning de næste 1400 år. På Forum og Palatin dækkedes bygningerne langsomt af jord og affald i op til 10-12 meter over det oprindelige niveau fra kejsertiden. Enkelte dele af bygningerne blev dog ved med at være synlige, heriblandt de tre resterende søjler fra Castor og Pollux-templet, som helt frem til i dag har stået oprejst og fungerer som et symbol på Roms evige bestáen. I 500-tallet boede der kun 30.000 mennesker i Rom, men der kom mange pilgrimme til byen, og Forum Romanum blev en del af pilgrimsvejen, hvor kristne kirker og martyrgrave blev besøgt. Det var også i Rom, at paven boede, til en begyndelse i Lateranet, som i sin udsmykning var en kejser værdig. Pavens biskopper lod ligeledes opføre store paladser i byen, og meget af materialet kom igen fra de antikke bygninger på bl.a. Forum og Palatin. Dette område lå nu uden for det egentlige boligområde og var forvandlet til en mark, hvor køer og får græssede. Selve Forum var ubeboet, fordi de føromtalte malariamyg plagede området. I 1309 flyttede paven sin residens og hoffet til Avignon i Frankrig, hvilket medførte en økonomisk katastrofe for Rom. Værtshusene savnede gæster, fordi pilgrimmenes skarer var tyndet ud, og de store bygningsarbejder var gået i stå, så Roms befolkning blev ramt af fattigdom og nød. I denne situation sattes der spørgsmålstegn ved pavens verdslige magt, og der opstod en fornyet interesse for det antikke Rom 272 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → Straffefanger fra de romerske fængsler blev benyttet til at frilægge de antikke monumenter på Forum Romanum i begyndelsen af 1800-tallet. De var billige i drift – krævede kun lidt mad – men langsomme blandt andet på grund af de lænker, de havde om fødderne. Fangerne blev overvåget af soldater eller fangevogterne fra fængslet. Her ses de i færd med at frigrave Castor og Pollux templet som en idealstat, og pavens modstandere så en stærk kejsermagt som løsningen på Italiens og Roms økonomiske og politiske krise. Efter mange stridigheder, som i perioder førte til, at der var to paver og endda en overgang tre, blev der valgt en fælles pave. Denne indtog Rom i 1420 og forenede igen den katolske kirke. Det Rom, han kom til, var ødelagt og befolkningen mindsket til 20.000. I middelalderen var der stadig bevaret meget af det antikke Rom, nu under renæssancen tog byggeriet 273 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. forum ← Indhold Kort → igen fart, og trods en beundring for antikken blev det disse bygninger, der for alvor leverede materialet. Faktisk var det billigt at bygge i Rom, på grund af at materialet kom fra de antikke ruiner. Pave Julius II (1503-1513) besluttede ligefrem, at hele området ved Forum og Palatin skulle bruges som stenbrud! Og det var ikke mindst den nye Peterskirke, som krævede materiale. Enten blev stenene anvendt direkte i de nye paladser og kirker, eller også blev marmoret brændt til kalk, som anvendtes til facadepuds og stukkatur. Der opstod på denne tid ligefrem et nyt håndværk, efessores lapidum, som var specialiseret i at grave ned efter antikke arkitekturfragmenter og marmorskulpturer. En del af disse brændtes også til kalk. Kun bronzestatuer blev sparede. Først langt ind i 1500-tallet blev der udstedt forbud mod at brænde antikke statuer til kalk, og det blev da straffet med døden! Fascinationen af de antikke monumenter, især som ruiner, førte til, at mange kunstnere fra midten af 1400-tallet og frem begyndte at tegne og male motiver fra Forum, og topografiske planer blev udarbejdet. I 1536 kom Karl V til Rom for at blive kronet af paven, og han blev fejret med anlæggelsen af en triumfvej, der gik fra Titusbuen og via Septimius Severus-buen op til Kapitol-højen, hvorfra den via San Marco nåede til Vatikanet. Niveauet på Forum blev hævet, og træer blev plantet langs vejen, og mange småruiner blev fjernet, så det så pænt ud. Samtidig blev området tørlagt ved reparation af den antikke Cloaca Maxima. Vejen forbandt Roms centrum med de omliggende landområder, og landbefolkningen kom nu nemmere ind i byen for at afsætte deres varer, og fra denne periode blev Forum Romanum et betydeligt handelscentrum i byen med navnet Campo Vaccino, komarken. Samtidig med anlæggelsen af vejen opkøbte Farnese-familien, som var en rig og betydningsfuld slægt i Italiens historie, store jordlodder på Palatin og begyndte anlæggelsen af et storslået botanisk haveanlæg, De Farnesiske Haver, der havde hovedindgang fra Forum Romanum. 274 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → genudgravningen af området I 1600-tallet var Forum Romanum ved at være tømt for sten, og det var gået i glemmebogen, at her lå engang verdens centrum. Men med nyklassicismen fra midten af 1700-tallet opstod en fornyet interesse for antikken, og den videnskabelige disciplin, klassisk arkæologi, kom til. Den første videnskabelige udgravning på Forum Romanum blev foretaget af en svensker, Carl Fredrik Fredenheim, som udgravede en del af Basilica Julia og et hjørne af Castor og Pollux-templet. Under Napoleons tid i Rom fra 1805-1815 var tanken, at Forum Romanum og Palatin skulle omskabes til en park. Ruinerne skulle frilægges, og mange folk blev ansat til at fragte de enorme jordmasser bort, hvilket for en stund løste arbejdsløsheden i Rom. Straffefanger blev også brugt til arbejdet, som blev foretaget under ledelse af arkæologerne Carlo Fea og Antonio Nibby. Hele den syd-vestlige del af Forum fra Kapitol og frem til Castor og Pollux-templet blev frilagt, og ruinromantikken var for evigt ødelagt. Fra 1871-1905 var det Pietro Rosa, Giuseppe Fiorelli og Giacomo Boni, som udgravede resten af Forum og en del af Palatin. Især Boni fik en stor betydning for Forum, idet han var den første, der benyttede stratigrafiske metoder i udgravningen, dvs. at benytte jordens laginddeling til at datere og forstå strukturers og genstandes sammenhænge. Som tak for sin store betydning for Forum blev han begravet på Palatin, hvor hans gravsten står på kanten af Palatin med udsigt mod Forum. roms grundlæggelse I Rom kan man ikke sætte spaden, eller skulle man sige gravkoen, i jorden uden at finde rester fra fortiden, det være sig antikken, middelalder eller senere perioder. På Forum Romanum og Palatin har der, som tidligere nævnt, været gravet ihærdigt i mange århundreder. Og det fortsætter. Hele tiden kommer der nye fund til, som udvider vores kendskab til områdets historie. arkæologer fra Roms universitet har således i en årrække siden 1980’erne gravet i et område, der strækker sig fra Vestatemplet og op til Titusbuen, som 275 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. forum ← Indhold Kort → faktisk er Palatins sydskråninger og ikke en del af Forumsområdet. Fundene fra udgravningerne er banebrydende og spændende og omfortolker dele af Roms og Forums tidlige historie. Ifølge legenden kendt fra en række antikke forfattere besluttede Numitor, som var konge i Alba Longa, en antik by i Latium sydøst for Rom, at hans sønnesønner, Romulus og Remus skulle grundlægge en ny by, og han gav dem folk og våben med sig. Han foreslog dem det sted, hvor de var blevet reddet af ulvinden Fauna og opfostret i en grotte, Lupercal. De kunne dog ikke enes og bad derfor Numitor hjælpe dem med at vælge, hvem af dem der skulle grundlægge byen. Numitor besluttede, at de begge skulle vente på et tegn fra fuglene, et såkaldt auspicium. Romulus satte sig på Palatinerhøjen og Remus på Aventinerhøjen. Nu viste der sig 6 gribbe for Remus. Romulus, der stadig ikke havde set nogen, lokkede Remus over til sig, og da han var kommet, viste der sig pludselig 12 gribbe, og dermed mente han, at sejren var hans. Der udbrød krig mellem brødrene og deres folk, hvorunder Remus blev dræbt. Således vandt Romulus retten til at grundlægge en by. Denne legende er en blanding af mytiske emner og virkelige begivenheder. Byen opstod jo ikke af ingenting. Flere steder i dagens Rom, og især på højene, heriblandt Kapitol, er der fundet rester af beboelse helt tilbage fra anden halvdel af det andet årtusinde før Kristus. Dalene mellem højene blev brugt til begravelsespladser, og på Forum er der fundet grave dateret så sent som ca. 700 f.Kr. I første halvdel af 800-tallet samlede en række af de små landsbyer sig til en større by kaldet ”Septimontium” – fordi den omfattede de syv høje, beboet af forskellige klaner, curiae. Det var denne samling landsbyer, som Romulus gjorde til sin by, hvis vi skal tro legenden, og overtog ledelsen af som konge. Det foregik ved en række ritualer, som de italienske udgravere mener at kunne påvise spor af og daterer til ca. 750 f.Kr. Ritualerne var efter gammel etruskisk skik, og igen brugtes fuglevarsler til hjælp. Romulus startede med at placere en række grænsesten rundt om Palatin, som skulle angive byens religiøse grænse, 276 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → pomerium. Foran Romulus’ hytte på Palatin smed byens folk madrester ned i et hul, og der blev rejst et alter ved siden af, hvor der blev tændt et evigt kongeligt bål. Iklædt en kjortel med hætten op over hovedet tog Romulus en plov og trak grænsen op for pomerium. Hvor portene skulle være, blev der sat en anden type grænsesten. I denne fure blev der bygget et palisadehegn, og i et grundlæggelsesdepot under det sted, hvor tærsklen til en af portene lå, fandt man skelettet af en lille pige, som var blevet ofret og lagt ned sammen med lerkopper og skåle. de tidligste bygninger De samme italienske udgravninger påviste sensationelt, at der netop ved det nuværende Vestatempel blev anlagt en helligdom allerede ca. 750 f.Kr., hvor kongen herefter boede i Domus Regia, kongehuset, og hvor de kongelige kulter for Mars og Ops, samt Larerne, husguderne, befandt sig. Det var også her byens ild, helliget Vesta, og vestalindernes hus lå. Her blev der igen fundet spor af pløjning omkring området og grundlæggelsesdepoter. Under kongerne Tarquinius Priscus, Servius Tullius og Tarquinius Superbus (616-509 f.Kr.) blev helligdommen helt ombygget og et nyt kongehus bygget øst for det gamle. Opførelsen af et særligt kongehus, uden plads til kulterne, peger på en mere verdsligt orienteret konge end tidligere. I det gamle boede herefter Rex Sacrorum, ofringernes konge, et embede som Tarquinierne havde indstiftet til at forestå de kongelige ofre. I republikkens tid blev bygningen brugt som arkiv og residens for byens Pontifex Maximus, leder af det øverste præstekollegium i Rom. Kulterne for Mars og Ops fik også et nyt hus under Tarquinierne, i den bygning som i dag fejlagtigt kaldes Regia, kongehuset. Den første brolægning på Forums centrale torv bestod af små sten og blev lagt ca. 700 f.Kr. Men hvad der får rigtig stor betydning for området, er dræningen ved hjælp af konstruktionen af Cloaca Maxima, den store kloak anlagt under Tarquinierne i begyndelsen af 600-tallet. Kloakken går fra nord til syd af Forum og 277 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Kort → forum ← Indhold 26 27 Indgang ↘ 18 7 N s 9 ica 6 21 13 11 5 20 inu alat us P 8 4 15 Cliv 14 24 23 16 2 3 22 19 Basil 1 25 17 ia emil ica A il Bas 12 a Juli 0 10 50 meter Kort over Forum 1. Kurien 2. Lapis Niger 3. Septimius Severusbuen 4. Concordiatemplet 5. Vespasiantemplet 6. 12-gude-søjlegangen 7. Saturntemplet 8. Rostra 9. Fokassøjlen 10. Cloaca Maxima 11. Castor og Polluxtemplet 12. Juturnas kilde 13. Augustusbuen 14. Templet for den guddommelige Cæsar 15. Vestatemplet, samt område hvor tidligere kongebolig lå 16. Såkaldte Regia 17. Antoninus Pius og Faustinatemplet 18. Biblioteker 19. Såkaldte Romulustempel 20. Vestalindernes hus 21. Pomerium og palisadehegn 22. Varehus 23. Titusbuen 24. Jupiter Statortemplet 25. Termeanlæg 26. Venus og Romatemplet 27. Maxentius-basilikaen munder ud i Tiberen. Den er stenbeklædt og et langt stykke af vejen forsynet med et fortov. Nu blev det muligt at bygge på Forum, og rester af huse er fundet flere steder. republikkens og kejsertidens bygninger Med republikkens indførelse i 509 f.Kr. tager byggeriet dog for alvor fart, og den centrale plads blev omgivet af bygninger, som husede byens politiske og religiøse liv. Mod nord lå det cirkulære Comitium, som der kun er få rester af i dag. Her var det politiske centrum, og her samledes folkeforsamlingen, senatet og magistraterne. Senatet benyttede den nærliggende curie til deres møder, embedsmændene brugte talerstolen, rostra, 278 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. 100 ← Indhold Kort → til at udtrykke deres meninger, og folket flokkedes på pladsen foran. Et særligt element var Lapis Niger, den sorte sten, som af nogle tolkes som en helligdom/grav for byens grundlægger, Romulus. Undertiden kan man komme ind i curien. Den, der står der nu, går tilbage til Cæsars tid, derfor har den tilnavnet Julia (Cæsar var af Juliernes slægt). Den er dog restaureret flere gange i antikken. Indvendigt er den imponerende med 21 m op til loftet, som dog ikke er det antikke. Dele af det antikke gulv og vægdekoration er derimod bevaret, og man kan se, at rummet er opdelt i tre dele med trin mod siderne, hvor der var plads til ca. 300 personer. Rostra blev flyttet i kejsertiden og anbragt syd for Septimius Severus-triumfbuen. Men faktisk var det sådan, at både Cæsars tempel og Castor og Pollux-templet i østhjørnet af pladsen havde en tribune, der ligeledes blev brugt til talerstol. Så jeg forestiller mig, der har været en palaver uden lige, lidt a la Hyde Park Corner i London. På begge langsider af den centrale plads lå en basilica, Basilica Julia og Basilica Aemilia. Disse to bygninger havde republikanske forgængere med andre navne, men de rester, der ses i dag, er kejsertidens bygninger. Denne bygningstype blev introduceret i Italien i 100-tallet f.Kr. og har sit forbillede i den græske portik, stoa. I realiteten er det en åben plads, der bliver overdækket, og hvor taget bæres af søjler. For at skaffe lys bliver den centrale del hævet og udstyret med vinduer. Denne type bygning blev en model for de tidlige kristne kirker. Ud mod pladsen var der indrettet et antal butikker, tabernae. I de to basilicaer forsamledes dommerkollegierne, tribunalerne, og her var i en periode også byens børs. Det kan man bl.a. se af det antal mønter, som er smeltet ned i gulvet i Basilica Aemilia efter branden i 410 e.Kr. På trappen op til Basilica Julia er der fundet et kryds-og-bolle-spil indridset i stenen, så der var nok nogle, der skulle have tiden til at gå under de lange retsmøder. Der er i øvrigt fundet mange spillebrikker og terninger på Forum Romanum, bl.a. i Castor og Pollux-templet, så spil var et udbredt tidsfordriv i antikken. 279 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Kort → vide verden ← Indhold Det runde såkaldte Romulus-tempel ligger ud til Via Sacra. Det blev i 500-tallet bygget sammen med den bagvedliggende rektangulære bygning, som også er antik, og fungerede herefter som vestibule til kirken for Sankt Cosmas og Damianus. I denne kirke er der ved juletid opsat en fin krybbe Et antal templer blev bygget i forskellige perioder, heriblandt Saturntemplet – oprindeligt indviet 498 f.Kr., Concordiatemplet – påbegyndt 367 f.Kr., og Templet for Vespasian og Titus – opført under kejser Domitian (81-96 e.Kr.), som alle tre ligger på vestsiden af Forum-pladsen op mod Kapitol-højen. På østsiden blev Templet til den guddommelige Cæsar opført under hans efterfølger kejser Augustus og indviet i 29 f.Kr. Det såkaldte Romulustempel fortjener en særlig omtale. Det ligger på Via Sacra på vejen op mod Titusbuen og er nyrestaureret (2011) og undertiden åbent for publikum. Templet er bygget helt i mursten omkring 300 e.Kr. og ombygget i 500-tallet til en kirke for Sankt Cosmas og Damianus. Taget er ikke det oprindelige, men det er bronzeporten med sit låsesystem og marmorkarm, og den er helt fantastisk! Tilskrivningen 280 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → til Romulus, søn af kejser Maxentius (306-312) skyldes en middelalderkilde, men i 1500-tallet var der stadig bevaret en del af indskriften på templet, som sagde, at bygningen var dedikeret af Konstantin den Store (306337 e.Kr.). Muligvis var templet bygget til Penaterne, guddommelige væsner, der vogtede over hele rigets velstand. castor og pollux-templet Det mest spændende tempel på Forum Romanum er Castor og Pollux-templet beliggende ved pladsens sydøstlige side, og hvor de tre søjler, som tidligere nævnt, har stået oprejst siden antikken. Det er et af de vigtigste og største templer på Forum i antikken og ligger mit hjerte nær, fordi jeg var med til at udgrave det. I 1979 var der et af de utallige jordskælv i Rom, og en række antikke monumenter blev skadede. Som en følge af det blev udenlandske akademier og institutioner indbudt til at undersøge monumenterne. Det finske institut i Rom påtog sig Juturnas kilde på Forum Romanum og påbegyndte udgravningen i 1982. De øvrige skandinaviske institutter takkede ja til det nærliggende Castor og Pollux-tempel. De nordiske lande stillede med og betalte det videnskabelige arbejde, mens italienerne betalte udgifterne til udgravningen, konserveringen og skulle også have betalt publikationen, hvor de dog desværre sprang fra efter det første af fire bind. Templet blev frilagt af Fea, og allerede føromtalte Boni gravede i området omkring templet, dels for at få stratigrafiske informationer, dels for at drænere området, men templet var aldrig blevet ordentligt opmålt og undersøgt. Udgravningen foregik fra 1983-1985 og en kortere sæson i 1987. Jeg kom med som arkæologistuderende i 1984 og deltog også det følgende år. Det var en berusende følelse første gang, jeg cyklede til Forum (vi måtte desværre ikke cykle på Forum, men stillede cyklerne udenfor). At stå oppe på toppen af templet og se ned på turisterne var også herligt, og mange kom hen til gitterporten og spurgte, hvad vi fandt. En hyppig bemærkning var: ”Found any gold coins today?”. Vi 281 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. forum ← Indhold Kort → fandt nu kun én guldmønt, og de ville jo nok ikke have været interesseret i at høre om de bjerge af potteskår, vi fandt. Under udgravningen fik vi besøg af dronning Ingrid. I den anledning blev Forum pudset op, og der blev luget ukrudt. Dronningen blev modtaget af direktøren for Roms antikvitetsvæsen, som dengang hed La Regina (dronningen), hvilket vi fandt noget morsomt. Hun kom iført fornuftige travesko og udtalte ”Det her ville have interesseret min datter”. Hun virkede nu også selv meget interesseret. Sagnet fortæller, at romerne var i kamp med latinerne ude ved Regillus-søen i 496 f.Kr. Til hjælp med at sejre kom to ryttere, som skulle vise sig at være de to gudesønner, Castor og Pollux. Senere blev de set på Forum Romanum, hvor de vandede deres heste ved Juturnas kilde og berettede om sejren. Som tak for sejren lovede diktatoren Aulus Postumius at bygge et tempel, som blev indviet i 484 f.Kr. Castor og Pollux-kulten var på det tidspunkt meget populær i de græske kolonier i Syditalien og fik nu også fodfæste i Rom. Flere litterære kilder gav oplysninger om en total ombygning betalt af Lucius Caecilius Metellus i 117 f.Kr og igen af kejser Augustus i 6 e.Kr efter en brand. Castor og Pollux-templet er, som det ses i dag, kun en mat afglans af det oprindelige. En stor del af de sten, det var bygget af i den augustæiske fase, som både var i travertin, marmor og tuf, er væk, og kun aftrykkene kan ses i betonkernen. Ud over sten var efterantikken også interesseret i metal, og derfor blev der søgt efter de metalklamper, som holdt blokkene sammen. Det viste sig, at det høje podium, som understøttede søjlerne, og hvor selve tempelgulvet lå, var jordfyldt, således at vi kunne grave i templet indefra, og som i et kinesisk æskesystem ligger faserne, den ene uden på den anden. Sensationelt var det, at vi fandt ud af, at templet i alle faserne havde haft næsten samme store størrelse. Ved udgravningen af det ældste tempel er der endvidere fundet rester af endnu ældre huse med lerklinede vægge dekoreret med farver som rødt, blåt, hvidt, orange, bordeaux og brun, som har ligget i området. Det ældste tempel var bygget i etruskisk 282 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → Forum Romanum i dag i al sin afpillede glans. Forrest i billedet ses resterne af Vestalindernes hus, hvor den tidlige kongebolig lå, og i midten af billedet kan man se det lille runde Vestatempel. Til venstre står de karakteristiske tre søjler fra Castor og Pollux-templet, som oprindeligt havde otte søjler på kortsiderne og 11 på langsiderne. Midt i ses ruinerne af Cæsars tempel og bagved den centrale plads på Forum, hvor folk forsamledes. I baggrunden står kurien, bevaret op til taget og til venstre herfor Septimius Severus triumfbuen. Forum Romanum bliver hvert år besøgt af mange turister, som alle gerne vil opleve det fantastiske historiske vingesus stil, med et aflangt podium bygget op i et netmønster i tufsten. Der var tre kultrum og fortil en dyb forhal. Templet, der var Forums største, var dekoreret med en 283 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. forum ← Indhold Kort → farvestrålende udsmykning i brændt ler, som vi fandt en del af begravet langs med siden af templet. Midt i 100-tallet f.Kr. blev templet ombygget, og den forreste søjlerække i forhallen blev erstattet af en talerstol. Til ombygningen anvendtes nu for første gang i udstrakt grad beton. Fra denne periode er der fundet en række fragmenter af vægdekoration i stuk, også med glade farver. Ved ombygningen i 117 ændredes templet til kun at have et kultrum og otte søjler i fronten. Talerstolen bevaredes, og der blev bygget butikker ind i siderne af templet. Det augustæiske tempel, som er det, vi ser resterne af i dag, kom til at stå helt i marmor med søjler på alle sider. Talerstolen var der stadig lige såvel som butikkerne. Én af butikkerne fungerede som datidens lokale skønhedssalon og barber. I en kanal i gulvet fandt vi helt exceptionelt masser af små lerkrukker, nogle med rester af farve (sminke?), glasskåle og glasflasker, benspatler og benpinde og ikke mindst 86 udtrukne tænder med de mest forskrækkelige huller. triumfbuerne På Forumsområdet kan man se to triumfbuer og fundamenterne af en tredje. Det drejer sig om Septimius Severus-buen på Forums vestside, Titusbuen ved opgangen til Palatin, som egentlig er uden for Forum og endelig fundamentet af Augustusbuen, der ligger ved Castor og Pollux-templet. Triumfbuerne knytter sig til Via Sacra, hvor triumftoget skulle passere på sin vej til Jupitertemplet på Kapitol-højen. Den største ære en feltherre kunne opnå var at få en triumf. Han kørte igennem Rom i en triumfvogn iklædt en guldbroderet tunika. Bag ham stod en slave og holdt en guldkrone, og han skulle hele tiden mumle til feltherren: ”Husk, du er kun et menneske”. Bag triumfatoren førtes fanger og bytte og malerier med optrin fra de kampe, der var blevet ført. På Titusbuen kan man netop se et sådant triumftog. Buen rejstes til minde om Titus’ sejr over jøderne, som endte med Jerusalems indtagelse i 70 e.Kr. På væggen 284 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold F M ORU ROM ANU Kort → M Clivus n Palati 8 us 1 PALATIN 7 1 1 3 6 2 4 5 N 0 50 100 meter Kort over Palatin 1. Tiberius’ palads 2. Magna Matertemplet 3. Såkaldte Livias hus 4. Augustus’ hus 5. Apollontemplet 6. Domitians palads 7. Kryptoporticus 8. Franske udgravninger af understrukturen til Neros roterende spisesal i gennemgangen sidder to relieffer, hvor man på den ene side ser Titus i triumfvogn og bag ham en sejrsgudinde. På den anden side bærer soldater bytte fra templet i Jerusalem, bl.a. sølvtrompeterne og den syvarmede lysestage. Over buen ses sejrsgudinder, og hele vejen rundt var der en lille frise med en triumfprocession. Oven på buen stod der oprindeligt en statue med Titus og Vespasian i en triumfvogn trukket af et firspand. 285 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → palatins huse og paladser Skiftende kejsere valgte at bygge paladser på Palatinerhøjen, som mere end noget andet sted kom til at signalere magtens bolig. Med de enorme og kostbare paladser signalerede kejseren, at magt og rigdom var samlet hos ham selv, og at han havde en guddommelig status. For kejser Augustus (27 f.Kr.-14 e.Kr.) var det vigtigt, at hans hus ikke afveg fra andre fornemme huse. Han ville fremstå som ”den første blandt ligemænd”. Vi ved ud fra skriftlige kilder, at han byggede et hus på Palatin mellem 36 og 28 f.Kr. Dette hus blev først udgravet i 1950’erne og 1960’erne og er restaureret for nylig. I tilknytning til huset lod han opføre et Apollontempel, hvorved han viste religiøs fromhed ved at inkorporere sin skytsgud Apollon i sit eget hus. Huset var ikke så stort, men i flere etager og var opdelt i en privat og en offentlig del. I flere af de rum, som er tilgængelige ved et besøg, er der bevaret vægmalerier, som er usædvanligt friske i farverne og viser tidens kunstneriske stil med gengivelser af malede, arkitektoniske elementer. I 2008 annonceredes fundet af en ny kryptoportik, en halvt underjordisk korridor, som strækker sig fra Augustus’ hus og ned til Forum. Fundet indikerer, at udstrækningen af Augustus’ hus måske er større end hidtil antaget. I kryptoportikken blev fundet et stort stykke af en marmorstatue, der forestiller en fra kejserfamilien fremstillet som en græsk gud. Marmorstatuen bærer stadig spor af rød farve. Kryptoportikken er sandsynligvis den undergrundspassage, hvor kejser Caligula blev dræbt af prætorianergarden i 41 e.Kr. I 2007 blev der i nærheden af Augustus’ hus fundet et underjordisk kammer, som ved hjælp af videokamera blev filmet og viste sig at være rigt dekoreret med mosaikker og muslingeskaller. De italienske arkæologer, som fandt det, mener, der kan være tale om hulen, hvor Romulus og Remus blev opfostret, Lupercal. De skal dog først have fundet indgangen for at kunne blive sikre på det. Det første egentlige kejserpalads blev opført af Augustus’ efterfølger, kejser Tiberius (14 e.Kr.-37 e.Kr.) 286 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → og kaldtes Domus Tiberiana. Bygningen strakte sig over en stor del af den vestlige side af højen, men blev i 1500-tallet dækket af De Farnesiske Haver, og derfor kender vi kun til en mindre del af komplekset. Der graves dog i dag i området, så med tiden får vi større kendskab til paladset. Kejser Nero (54-68 e.Kr.) påbegyndte et storslået palads, Domus Transistoria, straks efter magtovertagelsen. Det skulle forbinde Domus Tiberiana med Maecenas’ haver på Esquilin (højen som ses bag Colosseum). I 64 e.Kr. udbrød den store brand i Rom, som ødelagde mange huse og efterfølgende gjorde det muligt for Nero at bygge et nyt og endnu større palads, Domus Aurea, det gyldne hus. Paladset var enormt og bestod også af et kæmpe haveanlæg. Alene der, hvor Colosseum ligger i dag, lå der en stor kunstig sø, omgivet med bygninger, der lignede byer. Den bedst bevarede del af paladset ligger i dag på Esquilinhøjen. Arkitekturen i paladset var skelsættende i sin tid, idet man her ser beton beklædt med mursten brugt til mangekantede rum, hvælv og rotunder, noget som sås tit i senere kejsertid. Hvælvingerne i den underste del af paladset er stadig bevaret, og det har i de senere år undertiden været åbent for publikum, som med egne øjne kan se en mindre del af paladset, som er rigt udsmykket med malerier i loftet og på væggene. Men for nylig blev det igen lukket på grund af nedstyrtningsfaren, og det er uvist, om det nogensinde bliver åbnet for publikum igen. Jeg har selv været inde i Domus Aurea, bl.a. for at se om de litterære kilder talte sandt. Et af rummene, som er ottekantet, skulle være konstrueret således, at sollyset oplyste døren kl. 12 på både forårs- og efterårsjævndøgn. På denne måde kunne Nero fremtræde som solguden Helios, badet i sollys. Og det skete! Paladset stod næsten færdigt i 68 e.Kr., samme år som Nero begik selvmord. Herefter blev det ribbet for marmor, ædelstene og elfenben, og inden der var gået lang tid, var området fyldt med jord, og der blev bygget ovenpå. Efterfølgeren til Nero, kejser Vespasian (69-79 e.Kr.) ønskede ikke at benytte paladset, for ikke at blive associeret med ham, og boede i et mere beske287 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. Kort → forum ← Indhold I den sydlige ende af den private del af Domitians palads (Domus Augustana) var de vigtigste rum centreret om en forsænket søjlegang. Nord for søjlegangen er murene stadig bevaret i to etagers højde dent hus i en anden del af Rom. Han påbegyndte også Colosseum, som dermed udraderede Neros haveanlæg og gav området til brug for folket. I 1400-tallet faldt en af de lokale ned i et hul i jorden på Esquilin og havnede nede i resterne af Domus Aurea. Det førte til, at folk herefter lod sig fire ned i reb for at kunne beundre freskerne, bl.a. også kunstmalerne Rafael, Michelangelo og Filippo Lippi. Da de anså sig for at befinde sig i en grotte, blev dekorationen kaldt ’groteske’ (på italiensk grotteschi) og bl.a. Rafael inspireredes til sine berømte fresker i Vatikanpaladset. Den del af Domus Aurea, som ligger på Palatin, har i de seneste år været genstand for arkæologernes interesse, og netop på den østlige side af Palatin ved San Sebastiano-kirken har franske arkæologer fundet, hvad de mener, er resterne af kejser Neros berømte roterende spisesal. Den romerske historiker Sueton skrev om denne: ”Den fineste spisestue var rund og blev drejet rundt dag og nat ligesom himmelkuglen”. Den 288 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. ← Indhold Kort → roterende spisestue havde en diameter på mere end 15 m, og dens trægulv hvilede på en næsten 4 m bred pille og fire kugleformede mekanismer, som roterede strukturen ved hjælp af vand, der blev skubbet op mod dem. I dag kan man som besøgende se den brede pille og samtidig få en idé om, hvilken herlig udsigt Nero og hans gæster havde, når de sad i denne spisesal. Kejser Titus (79-81 e.Kr.) boede i Domus Tiberiana, men i 80 e.Kr. ødelagde en brand dele af paladset og i løbet af 80’erne påbegyndte kejser Domitian (81-96 e.Kr.) et storslået paladsanlæg, som blev færdigt i 92. Det strakte sig over hele den østlige del af Palatin, ca. 40.000 m2, og var dermed det største palads i Rom. Ordet palads har i øvrigt sin oprindelse i navnet Palatin pga. Domitians palads. Også dette palads var opdelt i flere dele: 1) den officielle (Domus Flavia), 2) den private (Domus Augustana) og 3) haveanlægget – den såkaldte Hippodrom. Paladset var rigt og kostbart udsmykket med vægmalerier og farvet marmorbeklædning, men en stor del af det er gået tabt. Den officielle del af paladset var med en kryptoportik forbundet med Domus Tiberiana. Her lå et antal modtagelsessale, bl.a. den store tronsal, Aula Regia, hvor Domitians tronstol stod. Et antal rum var også arrangeret omkring en søjlegård, heriblandt en stor spisesal. Den havde opvarmet gulv ved hjælp af varmekanaler, et hypokaustanlæg, af samme slags som anvendtes i de antikke badeanlæg. På østsiden af paladset lå et haveanlæg af form som en væddeløbsbane, den såkaldte hippodrom. Domitians enorme palads var som Neros gyldne hus en magtdemonstration uden sidestykke. Navnet på hans tronsal, Aula Regia, den kongelige hal, indikerer også dette, og hans tronstol var placeret i en niche med et hvælv over, nærmest som et himmelhvælv. Paladset blev bolig for de senere kejsere og blev under kejser Septimius Severus (193-211 e.Kr.) udvidet mod øst med bl.a. et badeanlæg. Der er dog virkelig langt fra den relativt lille kongebolig, Romulus byggede, til kejsernes pragtboliger. 289 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. vide verden forum ← Indholdsfortegnelse Kort → noter forum Indgang til Forum på nuværende tidspunkt koster det penge at komme ind på Forum Romanum og Palatin. Der er to indgange, en fra Via di San Gregorio langs Palatin og fra Largo della Salara Vecchia – ex Largo Romolo e Remo – langs Forum Romanum. Der er åbent fra 8.30 til 2 timer før solnedgang, men billetsalget lukker en time før. Lukket 1. januar og 25. december. Augustus’ hus på Palatin er åbent uden ekstra billet, men med begrænset antal gæster, hver mandag, onsdag, lørdag og søndag kl. 11.00-15.30. Hvis det regner, vil det dog være helt lukket. Museum med fund på Palatin er der et rigtigt fint lille museum med fund fra udgravningerne. Det koster ikke ekstra at se det. Tag på picnic, når det er fint vejr. Man kan vælge at tage sin madpakke med ind på området, da der er fine muligheder for at ’picnic’e’, men vær opmærksom på, at der ingen cafeer eller barer er på Forum eller Palatin, ikke engang et sted, hvor man kan købe vand, så tag det selv med. Skiltning I dag er der sat skilte op med både italiensk og engelsk tekst foran de enkelte bygninger, og det hjælper gevaldigt på orienteringen. Hurra for det italienske antikvitetsvæsen! Der er toiletter under museet på Palatin, Antiquario, ligesom der er toiletter ved indgangen fra Largo della Salara Vecchia. 290 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
© Copyright 2024