Og Balkan kom til Danmark
Og Balkan kom til Danmark Om at være nærområde til krig og folkemord Redigeret af Niels-Jørgen Nehring og Birte Weiss Og Balkan kom til Danmark Og Balkan kom til Danmark Om at være nærområde til krig og folkemord Redigeret af Niels-Jørgen Nehring og Birte Weiss Aarhus Universitetsforlag | a Og Balkan kom til Danmark © Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning, sats og omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Capitolium News E-bogsproduktion hos Narayana Press ISBN 978 87 7124 989 7 Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk Bogen er udgivet med støtte fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond Folmer Wisti Fonden for International Forståelse Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse VELUX FONDEN og 3Fs Medie- og Kulturfond Indhold Dedikation | 9 Landet, befolkningen og sproget | 11 Da nationalisme blev til krig 1 UFFE ELLEMANN-JENSEN Europas forsømte time | 17 Om baggrunden for at Europas politikere lod krigen vare i mere end tre år. 2 RIKKE FRIIS De kom med mad, medicin og overlevelse | 36 3 BJARNE HESSELBERG I krig med bundne hænder | 51 Om danske nødhjælpschauffører, der bragte hjælp til krigens farligste afkroge. Om 30.000 danske soldater, der var med til at bane vej for fred på Balkan. 4 MANFRED SEITNER 5 At skabe orden i lovløsheden | 68 Om danske politifolk på arbejde blandt lyssky bosniske kolleger. SØREN JESSEN-PETERSEN Giv midlertidig beskyttelse | 81 Om FN’s flygtningeorganisation, der måtte opfinde nye roller, metoder og succeskriterier. 5 De udrensede 6 7 8 9 10 6 BIRTE WEISS Politik for 20.000 liv | 99 Om loven, der blev overhalet af tiden. JØRGEN CHEMNITZ Mere hjerterum end husrum | 111 Om at være husvært for 20.000 forkomne mennesker. BIRGER MORTENSEN Ud af glasklokken | 135 Om at uddanne bosniske børn og voksne uden at vide, hvor deres fremtid ville ligge. MAJA PAPIC OG RUTH VON SPERLING En flygtning finder sit spor | 151 Om spontan, privat hjælpsomhed og behovet for danske spydspidser i et omtumlet flygtningeliv. J E T T E J O HN S E N Fra krigsfanger til naboer | 168 Om en lille kommunes svar på opfordringen til at tage imod et flygtningecenter. Vejen til balance 11 SVEN ARVID BIRKELAND Når krigen lever videre | 187 Om de udsendtes, flygtningenes og torturofrenes traumer. 12 N I E L S- J Ø R G E N N E H R I N G Nabohjælp | 205 Om Danmarks hjælpeprogrammer efter krigen. 13 A N N E D O R T H E H E L M I C H O G A S I M P E R E N D I J A Hjemme i Bosnien | 224 Om hjælp til at bryde op og vanskelighederne ved at vende tilbage til et samfund, hvor man er uønsket. 14 B I L J A N A L O ZO O G N I E L S N Y B Y E Å G E S E N Varige forbindelser | 239 Om en engageret dansk kommunes hjælp til stort og småt i efterkrigs-Bosnien. 15 F R E D E R I K H A R H O F F En slags retfærdighed | 250 Om krigsforbryderdomstolens betydning for retfærdighed, fred og forsoning. 16 B I R T E W E I S S 17 Den danske bosnier | 267 Om godt og skidt i bosniernes danske liv. Gruppeportræt efter tyve års ophold i Danmark. EHLIMANA DEDOVIC OG ISMAR DEDOVIC En ny chance | 276 Om unge bosniere, der klarer sig bedre i uddannelsessystemet end danskfødte. 7 Europas bagtrop 18 P E T E R M O E S G A A R D S Ø R E N S E N Mod europæisk normalitet | 285 Om Bosniens selvforskyldt stenede vej til medlemskab af EU. 19 C H R I S T I A N A X B O E N I E L S E N Land i opbrud | 292 Om Bosniens rolle i den jugoslaviske og europæiske historie. Forfatterbiografier | 306 Internationale organisationer m.m. | 311 Person- og stedregister | 313 Tak | 318 8 Dedikation Denne bog er tilegnet Danmarks bosniere og mange tusinde andre: udsendte danske soldater og politifolk, nødhjælpschauffører, beredvillige lokalpolitikere og den store skare af såkaldt almindelige mennesker, der under krigen i Bosnien 1992-95 ydede en dedikeret indsats i en svær situation. Det samme gjorde de humanitære organisationer i den daglige kamp for at løse den største flygtningeopgave siden Anden Verdenskrig. Og Balkan kom til Danmark kan læses som en fortløbende for tælling om et Europa, der i 50-året for holocaust ikke kunne enes om at stoppe den etniske udrensning, inden den blev til folkedrab. Det er historien om, hvordan et lille land reagerede, da vi pludselig blev nærområde til krig og mere end to millioner flygtninge. Men kapitlerne og forfatternes konklusioner kan også læses enkeltvis som beskrivelser af de mange dilemmaer, tiden bød på. Nogle af dem møder vi igen med de syriske flygtninge, og mange spørger: Hvordan var det dengang med bosnierne? Svaret findes ikke i officielle arkiver, og ingen har hidtil forsøgt at skildre den samlede danske indsats. Meget har måttet udelades, og hensigten med bogen har først og fremmest været at videregive gode og dårlige erfaringer fra en besværlig tid. Men den viser også, at brændstoffet for alle, der involverede sig, var dedikation. Ofte måtte man på forhånd indse, at løsningerne var uperfekte, men opfindsomheden og engagementet kom alligevel til at gøre en værdifuld forskel både ude og hjemme. Niels-Jørgen Nehring Birte Weiss 9 ◀ INDHOLD REGISTER ▶ Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives Kort 1 indsættes her Fredsaftalen tog krigens resultat til efterretning, selv om det var opnået ved etnisk udrensning. Den stiplede linje, der snor sig gennem landet, er grænsen mellem Bosniens to nuværende enheder, Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska. 10 ◀ INDHOLD REGISTER ▶ Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives Landet, befolkningen og sproget Balkan er et uroligt område og Bosnien-Hercegovina et kompliceret land. Under kommunismen var det én af seks jugoslaviske delrepublikker; de andre var Kroatien, Serbien, Montenegro, Makedonien og Slovenien. Med mantraet ”enhed og broderskab” blev Jugoslavien i 35 år holdt sammen af den kommunistiske partisanhelt fra Anden Verdenskrig, Josip Broz Tito. Efter hans død i 1980 gik landet gradvis i opløsning, og i 1991 erklærede Slovenien og Kroatien sig som selvstændige stater. Efter en folkeafstemning i marts 1992, boykottet af de fleste bosniske serbere, fik også Bosnien, som landet ofte kaldes i daglig tale, i april international anerkendelse som selvstændigt land. Samtidig begyndte serberne etnisk udrensning i Nord- og Østbosnien og en lang belejring og beskydning af hovedstaden Sarajevo. Det udviklede sig til en omskiftelig borgerkrig, som kom til at vare i tre og et halvt år, og prisen var mere end to millioner flygtninge, 100.000 døde og et ødelagt land. To millioner er et gennemsnitstal, og afhængigt af årstallet kan flygtningetallet derfor være forskelligt i bogens kapitler. 20.000 kom til Danmark. Ved folketællingen i 1991, dvs. lige før krigen, boede der knap fire og en halv million mennesker i Bosnien, 44 procent var registreret som muslimer (bosniakker), 31 procent som serbere og 17 procent som kroater. De resterende var folk, som ikke ville lade sig rubricere i en gruppe, som indikerede tilhørsforhold til en bestemt etnicitet eller religion. Traditionelt er kroater katolikker, serbere ortodokse kristne og bosniakker muslimer, men generelt er religionsdyrkelsen ufanatisk. Bosnien er stadig et splittet land. Fredsaftalen, som blev til 11 ◀ INDHOLD REGISTER ▶ Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives i Dayton, Ohio, ved amerikansk mellemkomst, blåstemplede landets deling i to næsten lige store dele, Føderationen Bosnien-Hercegovina og den serbiske enhed, Republika Srpska, med hvert sit parlament, hver sin præsident, statsminister, regering osv. Begge områder har egen lovgivende, udøvende og dømmende magt, men ovenover svæver et tredelt, roterende præsidentskab med tilhørende parlament, regering, forfatningsdomstol m.m. Dertil kommer Føderationens opdeling i ti kantoner, som også har parlamenter med vidtgående beføjelser. Bosnien er politisk og organisatorisk en rodebutik. Beslutninger i alle disse instanser kan dog sættes ud af kraft af det internationale samfund, som har indsat en ”statholder” kaldet Den Høje Repræsentant til at overvåge fredens implementering. Fredsaftalen tog krigens resultat til efterretning, selv om det i vid udstrækning var opnået ved etnisk udrensning. Det betyder, at mere end 90 procent af befolkningen i Republika Srpska i dag er serbere, og at Føderationen Bosnien-Hercegovina har en blandet befolkning af fortrinsvis bosniakker og kroater. Krigens baggrund er udførligt beskrevet i bogens slutkapitel. I det meste af Jugoslavien har sproget historisk været serbokroatisk med dialektforskelle, men i lyset af den voksende fokusering på etnicitet opstod et politisk ønske om, at bosnisk, serbisk og kroatisk bør have status som selvstændige sprog. I Bosniens dagligliv spiller denne skelnen ingen væsentlig rolle, selv om det latinske alfabet systematisk anvendes i Føderationen og det kyrilliske ofte i Republika Srpska. Denne bogs stavemåde er generelt dansk, også til person- og stednavne. 12 ◀ INDHOLD REGISTER ▶ Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives Bosniens beliggenhed gør det naturligt at arbejde for medlemskab af EU. Det nordvestlige naboland Kroatien blev medlem i 2013, og den østlige nabo Serbien er i gang med optagelsesforhandlinger. Siden dette kort blev tegnet, har landet mod syd, Montenegro, løsrevet sig fra Serbien med byen Podgorica som hovedstad. 13 ◀ INDHOLD REGISTER ▶ Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
© Copyright 2024