UNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE de JEAN FRANCE Af Ludvig Holberg, „oversat“ af Line Mørkeby INSTRUKT ION / BEARBEJDELSE Frede Gulbrandsen SCENOGRAFI Astrid Lynge Ottosen OVERSÆT TELSE Line Mørkeby MEDV IRKENDE Pelle Emil Hebsgaard, Ole Thestrup Max Hansen, Sonja Oppenhagen, Jesper Asholt Søren Hauch-Fausbøll, Sigurd Holmen le Dous Lise Baastrup, Sofie Alhøj, Troels Malling INDHOLDSFORTEGNELSE Handling og persongalleri / 3 Ludvig Holberg – liv og levned / 4 Historiske begivenheder i Holbergs levetid / 6 Holbergs indflydelse / 7 Holberg og komedierne / 8 Interview med instruktør Frede Gulbrandsen / 10 De franske modeluner – til grin eller til inspiration / 12 Interview med scenograf Astrid Lynge Ottosen / 14 Arbejdsspørgsmål / 17 HANDLING Jean de France af Ludvig Holberg er en komedie om, hvor galt det kan gå, når sund fornuft sættes over styr. Hans Frandsen har været i Paris i hele 15 uger, nu kommer han hjem og kalder sig Jean de France. De franske manerer og den franske mode har han underlagt sig i en sådan grad, at han ganske har glemt det danske. Mødet mellem den store og den lille verden avler gensidigt ubehag og fører til grænseløs komik. Ludvig Holberg skrev Jean de France i 1722, hvor den blev opført som teaterstykke. Komedien blev trykt i 1723. PERSONGALLERI Jeronimus: OLE THESTRUP Frands: JESPER ASHOLT/MAX HANSEN Jean: PELLE EMIL HEBSGAARD Elsebet: SOFIE ALHØJ Antonius: SIGURD HOLMEN LE DOUS Espen: TROELS MALLING Marthe: LISE BAASTRUP Arv: SØREN HAUCH-FAUSBØLL Magdelone: SONJA OPPENHAGEN Pierre: MORTEN RAAHEDE BROVN /3 LUDVIG HOLBERG – liv og levned Ludvig Holberg Ludvig Holberg blev født i 1684 i Bergen, som dengang var en del af dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Frem til sin død den 28. januar 1754 skulle han gennem sit alsidige værk og virke slå sig fast som en af Danmarks største kulturpersonligheder. Ludvig Holberg levede under enevælden, hvor Danmark var et standssamfund bestående af adelen, gejstligheden og borgerskabet. Bønderne var lavest i rangordenen og var underlagt de adelige godejere. Det var et hierarkisk og rigidt samfund funderet på absolutistiske og kongetro forestillinger. Kirkens magt var altoverskyggende og hang uløseligt sammen med kongemagten og kongen, som på den tid betragtedes som guds udvalgte. Folket satte derfor heller ikke spørgsmålstegn ved deres indplacering i rangordenen, deres skæbne var givet på forhånd – samfundsstrukturen var givet af gud og stod ikke til diskussion. Enevældens befolkningsmæssige differentieringer og manglende oplysning afspejles eklatant i Holbergs virke – hans forfatterskab udmærker sig blandt andet ved at skildre det samfund, som han selv var en del af samt opmærksom observatør af. Ludvig Holberg kom til København i 1702 og allerede to år senere i 1704 aflagde han filosofisk og teologisk eksamen ved Københavns Universitet. Sideløbende med disse studier læste han på egen hånd jura, sprog og historie. Holberg vendte tidligt blikket mod fjernere himmelstrøg og opholdt sig således fra 1706-08 i Oxford. Her fik han øjnene op for den moderne videnskab og vendte hjem med fornyet inspiration. Hans første bog blev udgivet i 1711. Værket Introduction til Europæiske Rigers Historie var den første dansksprogede verdenshistorie og var et udtryk for Holbergs store historiske interesse. I 1714 fik Holberg sin første, men absolut ikke sidste, professorstilling. Denne var som ekstraordinær og ulønnet professor i filosofi – Holberg var bare 30 år gammel. I 1717 blev han udnævnt til ordinær (og lønnet) professor i et fag, der bestemt ikke huede hans fornuftsprægede gemyt, nemlig metafysik. I disse år foretog han også en række rejser til blandt andet Frankrig og Italien. I Frankrig stiftede han bekendtskab med den enevældige kultur og adelens levevis, som dannede præcedens for de modeluner, der var begyndt at florere i Danmark blandt adelsfolk. Historien om Jean de France – eller Hans Frandsen, der vender hjem fra en dannelsesrejse til Frankrig iført det sidste franske modeskrig og på forunderlig vis har mistet evnen til at tale sit eget modersmål, er en parodi på adelens ukritiske tilegnelse af mere eller mindre fjollede franske skikke og modeluner. I 1720 blev Ludvig Holberg udnævnt til professor i latin. Den stilling bestred han frem til 1730, hvor han tiltrådte sit professorat i historie. Ludvig Holbergs forfatterskab og universitetsembede har i udpræget grad været mærket af en stærk intern relation. Holbergs poetiske heltedigt Peder Paars, som på mange måder markerer startskuddet for hans populære forfatterskab, har direkte udspring i den antikke tradition. Peder Paars udkom i årene 1719-20 og er det 6249 verselinjer lange digt om Peder Paars, der stævner ud med sin besætning fra Kalundborg med kurs mod Århus i håbet om at gense sin fæstemø. Heldet er mildest talt ikke med dem og de forliser på Anholt, hvor de stifter bekendtskab med øens underfundige beboere. Da de endelig fortsætter rejsen mod Århus, falder styrmanden i søvn og de ender, stik mod planerne, på Skagen. Historien slutter, da de meget forhutlede og næsten nøgne begiver sig mod Århus. Som nævnt var ideen til digtet hentet i det antikke epos (heltedigt), og metrikken fulgte de klassiske forskrifter. Holberg skrev dog sit digt på aleksandrinere1 og ikke på de store romerske litteraters foretrukne metrum; heksameteret2. Inspirationen er uden tvivl /4 LUDVIG HOLBERG Fortsat hentet i antikkens heltelitteratur. Homers Illiaden og Odysseen er blandt de værker, som Peder Paars åbenlyst læner sig op ad. Men ikke blot er Holbergs historie om Peder Paars tematisk relateret til antikkens hovedværker, Peder Paars er også en satirisk kommentar til det antikke heltedigt, og Holbergs brug af aleksandrinere udmønter sig i en noget opstyltet form, som danner et nærmest komisk modsætningsforhold til indholdet om den klumsede søfarer. Historien om Peder Paars er karakteristisk for Ludvig Holbergs forfatterskab, idet historien vidner om en stor historisk litterær bevidsthed, en udpræget interesse for at afdække den danske folkesjæl (her ø-livet på Anholt) samt en unik evne til gennem spændingen mellem form og indhold at skabe et komisk univers. Denne evne kom tydeligst til udtryk i de komedier Holberg skrev i årene 1720-26. Fra 1730 da Holberg tiltrådte professoratet i historie skred hans forfatterskab ind i den historiske fase. Holberg skrev frem til sin død i 1754 en række store historiske værker og hans berømmelse blev ganske hurtigt stor herhjemme, ikke mindst på grund af komedierne. Holberg forsøgte allerede fra starten at afsætte sine komedier til udlandet, og i Tyskland spillede man flittigt komedierne i årene 1742-43. Hans internationale anerkendelse kom med romanen Niels Klim3, som i løbet af få år blev oversat til ni sprog. Bogen var oprindeligt skrevet på latin og udkom første gang i Leipzig i 1741 – forfatteren var anonym. I historien følger man Niels Klim, som efter at være faldet i et hul foretager en underjordisk rejse, hvor han stifter bekendtskab med fremmede egne, skikke og normer til stor moro, skræk og fascination for den underjordisk rejsende Niels Klim. I årene fra midten af 1730erne og frem til 1745 erhvervede Holberg godserne Brorup ved Slagelse og Tersløsegaard ved Sorø, som han senere testamenterede til Sorø Akademi. I 1747 fik han titlen baron. Ludvig Holberg døde den 28. januar 1754 og ligger begravet i Klosterkirken i Sorø. Versemål, opkaldt efter det franske helteepos Alexandre fra 1100-tallet, bestående af 12-13 vekselvis trykstærke og tryksvage stavelser med cæsur (ophold) efter 6. stavelse. Aleksandriner var det dominerende versemål i fransk klassicisme og benyttedes både i tragedien og komedien. 1 Heksameteret består af seks takter (versefødder), nemlig fem daktyler og en trokæ. Heksametret er oldtidens store episke vers, brugt af blandt andre Homer og Vergil. 2 3 Den latinske titel var: Nicolai Klimii iter subterreneum /5 HISTORISKE BEGIVENHEDER i Holbergs levetid 1684 Ludvig Holberg født 1686 Store Bededag indføres 1687 Sir Isaac Newton udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica 1693 De sidste heksebrændinger foretages i Danmark 1699 Frederik IV (1671-1730) udråbes til konge 1700 Danmark går over til den gregorianske kalender 1702 Holberg immatrikuleret ved Københavns Universitet 1704 Teologisk og filosofisk eksamen 1705 Ophold i Kristiansand 1706 2 ½ års ophold i England 1709 Flytter ind på Borchs Kollegium 1711 Byldepesten hærger hele Danmark og dræber bl.a. en tredjedel af Københavns indbyggere 1713 Den franske oplysningsfilosof og forfatter Denis Diderot født 1714 Kongen udnævner Holberg til en ulønnet stilling som adjunctus philosophiæ Holberg indleder to års ophold i Paris og Rom 1719Holberg: Peder Paars 1720 Udnævnelse til professor i retorik ved Københavns Universitet 1721 Hans Egede grundlægger Godthåb 1724 Jens Schielderup Sneedorff født 1725 Et års rejse til Paris 1727 Sir Isaac newton dør 1728 Storbrand i København ødelægger 1670 huse Peter Frederik Suhm født 1730 Professor i historie og geografi Christian VI (1699-1746) udråbes til konge 1733 Stavnsbåndet indføres 1734 Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder 1735 Et år som rektor for Københavns Universitet 1746 Frederik V (1723-1766) udråbes til konge 1748 Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv 1754 Ludvig Holberg død /6 HOLBERGS INDFLYDELSE Ludvig Holbergs indflydelse på dansk åndsliv kan ikke overvurderes. Hans værk og virke var funderet på en ukuelig tro på fornuften og menneskets iboende rationelle og kritiske sans – med ham kom oplysningen til Danmark. Holberg levede i en tid, hvor det teologiske verdensbillede var det herskende og han stillede sig på et meget tidligt tidspunkt kritisk overfor religionens dominans. Han kritiserede blandt andet skolernes kristendomsundervisning med ordene ”Børn maa giøres til Mennesker, førend de bliver Cristne”. Holberg troede på fremskridtet på alle planer; kulturelt, videnskabeligt og samfundsstrukturelt. Samtidig havde han en stor historisk bevidsthed og var yderst velbevandret i den klassiske litteratur, som han dels lænede sig op ad, dels gjorde grin med. Hans komedier især rettede på mange måder en kritik mod den danske andedam, som i Holbergs samtid var præget af uvidenhed, amoral, hovedløse hierarkier og en overklasses ukritiske tilegnelse af franske sæder og skikke. Holberg lod sig inspirere af de strømninger han mødte i det store udland – ikke mindst i forbindelse med sit toårige ophold i Oxford i England, hvor han stiftede bekendtskab med den herskende engelske kritiske tænkning repræsenteret af John Lockes erfaringsfilosofi, som baserer sig på, at erkendelsen bygger på sansningen frem for medfødte eller overleverede ideer eller værdisæt. Menneskets forstand er i Lockes tænkning ikke givet på forhånd – ej heller af gud. Således var mennesket i Lockes tænkning frit og dermed ikke underlagt overherredømme, med mindre det var selvvalgt. 4 Holberg stod absolut ikke kun i kritisk modsætningsforhold til den kultur, han selv var en del af – tværtimod ønskede han at styrke den. Ludvig Holbergs forfattervirksomhed betød tilsynekomsten af en dansksproget litteratur, som blev en stor inspirationskilde for hans samtidige forfatterkolleger såsom Ambrosius Stub, Johan Herman Wessel, Jens Baggesen og Johannes Ewald. Ligeledes var det hans fortjeneste, at Danmark fik et dansksproget teater, som ikke kun rettede sig mod aristokratiet, men skildrede alle samfundets lag. Ludvig Holbergs forfatterskab er tidløst og rummer stor aktualitet, hvilket forklarer, at han til stadighed kan trække utallige publikummer i teatret, selv i dag, hvor det er mere end 300 år siden han kom til verden i Bergen. John Locke (1632-1704). Grundlægger af den engelske empirisme/erfaringsfilosofi. /7 HOLBERG OG KOMEDIERNE Holberg er blevet kaldt den danske litteraturs fader, og det er ikke helt ved siden af. Hans forfatterskab rækker over flere tusind sider og dækker en mangfoldighed af genrer. Fra komedier over den satiriske rejseroman og epistler til historiske og juridiske værker – alle værker, der i dag kan læses og nydes, om end det er hans komedier, der i størst grad har bibeholdt deres popularitet. Holbergs komedieforfatterskab faldt i to perioder: 1722-26 og igen omkring 1750, hvor han begyndte at skrive til det permanente teater (Den Danske Skueplads), der åbnede på Kongens Nytorv i 1748. I alt skrev Holberg 33 komedier. Holberg skrev 26 komedier i perioden 1722-1726 – herunder Jean de France fra 1723. De første femten skrev han på knapt et år, og det er i dem, man finder den største originalitet. En sådan litterær kraftpræstation var kun mulig, fordi Holbergs komedier for en dels vedkommende er skrevet over samme genreskabelon, men det gør dem ikke mindre læseværdige. Danmark var under den pietistiske kong Christian den VI (1730-40) uden teater, hvilket forklarer, at Holberg i en årrække lagde komediegenren på hylden. Tilblivelsen af Holbergs komedier hang nemlig sammen med etableringen af teatret i Lille Grønnegade, som åbnede den 23. september 1722 med opførslen af det første dansksprogede skuespil, nemlig Molieres L’avare, hvis danske titel blev Comedie om Gamle Jens Gnier eller Pengepuger. To dage senere opførtes den første Holbergkomedie Den Politiske Kandestøber. På det tidspunkt forelå der så godt som ingen skuespiltekster på dansk. Man havde hidtil kun haft opførsler på fransk, som udelukkende tiltrak det fransktalende hof, og i planlægningen af et repertoire med danske skuespil skulle disse opdyrkes. Her blev Holberg en nøgleperson. I årene 1722-26 skrev han således en række af sine berømte komedier til det nyetablerede teater og allerede inden udgangen af 1722 var fem af komedierne blevet opført under pseudonymet Hans Mikkelsen fra Kalundborg – side om side med danske oversættelser af Molière. I blandt disse komedier var Den Politiske Kandestøber, Jean de France, Jeppe på Bjerget og Den vægelsindede – alle komedier, som er blevet opført flittigt på diverse scener lige siden. Tea- tret i Grønnegade var, i de år det eksisterede, en succes, og hoffet samt det bedre borgerskab strømmede til. Hovedvægten i teatrets repertoire lå i komedierne – de var modsat de franske opførsler alment tilgængelige og blev meget populære. Holberg ville ”gavne og fornøje”, hvilket gør, at hans komedier – ud over at være sjove – også har et positivt moralsk budskab, der på ingen måde er forsøgt skjult. Dette budskab er typisk placeret hos en person, der ikke er synlig i handlingen, fordi han eller hun hverken er part i konflikten eller tager parti, men som kommer frem i slutscenen og formulerer komediens morale med en autoritet, der er ubestridelig. I modsætning til den moderate moralist er komediens hovedperson en antihelt, der lider af ofte tidstypisk mani, som forvrænger hans verdenssyn. Manien er altid skildret overdrevent, og komediens intrige handler om at få pillet antihelten ned fra sin selvbestaltede piedestal. Holberg hylder alt der er moderat og fornuftsbetonet. En del af hans moraler er måske forældede i dag, men de giver et glimrende billede af Holbergs tid og af ham selv. Hvis man læser et større kvantum af Holbergs komedier, vil man opleve, at en del af personerne går igen i flere af værkerne. Dette giver en følelse af sitcom, hvor man møder de samme personer igen og igen i forskellige komiske situationer, og man opdager også Holbergs spændvidde. Han får berørt et utal af livets aspekter – fra komiske små situationer alle kender, til de helt store spørgsmål om kærlighed, rettigheder og livssyn. Holberg var inspireret af den antikke komedie, af Molières franske karakterkomedie og af den italienske maskekomedie, oprindeligt inspireret af commedia dell’arte5. Komedierne er klassicistisk opbyggede med moralske epiloger, der matcher enevældens verdensbillede. Men samtidig brugte Holberg ironien og de gryende oplysningstanker til at tage livtag på satiren og dermed presse nogle nye erkendelser frem i det danske enevældesamfund, som ikke bare var det nye versus det gamle, men viste paradokser og komplekse problemtyper frem i et format, der kunne tåle offentlighed. Commedia dell’arte er en italiensk teaterform, som især kendetegnes ved brug af improvisation og masker. Commedia dell’arte var en af de tidligste former for professionelt teater i nyere tid i Europa og opstod i Norditalien midt i 1500-tallet – sandsynligvis ved at stof fra det lærde, ikke-professionelle teater indgik i forbindelse med masker og folkelig komik. 5 /8 HOLBERG OG KOMEDIERNE Fortsat Ligesom i den antikke komedie, Molières karakterkomedie og commedia dell’arte er Holbergs komedier hierarkisk opbygget. Hans persongalleri er også stærkt inspireret af førnævnte med en klassisk inddeling i fire kategorier: De voksne (gamle), som ofte hedder Jeronimus og Magdelone Mens Holberg altså lånte sine figurer, så gav han dem som regel et nyt navn. Flere af navnene ligger der sjove historier bag: Don Ranudo (Don Ranudo): er en naragtig person; staves hans navn bagfra får man: O, du nar! Erasmus Montanus (Erasmus Montanus): er den latiniserede form af Rasmus Berg (Bjerg) De unge, som tit hedder Leander og Leonora En gruppe, der gerne vil være finere end de er: Herman von Bremen (Den Politiske kandestøber), Don Ranudo, Vielgeschrei (Den Stundesløse), Jean de France, Erasmus Montanus m.fl. Tjenerne, hvor de vigtigste ofte hedder Henrik og Pernille. De er snusfornuftige, nede på jorden og snedige nok til at løbe om hjørner med deres herskaber Jeronimus (flere komedier): er som type beslægtet med Pantalone i commedie dell’arte. Navnet stammer formentlig fra en oldkirkelig teolog Leander (flere komedier): betyder løvemand (Leon-andros), Leander var en helt i den græske mytologi Leonora (flere komedier): betyder ’lys’ eller ’den lysende’ Lucretia (Den Vægelsindede): var en dydig kvinde, som, ifølge den romerske mytologi, blev forført Magdelone (flere komedier): er beslægtet med Magdalene, som kendes fra Bibelen Rosiflengius (Det lykkelige skibbrud): er et navn Holberg selv har fundet på. Det betyder ’den der roser i flæng’ Stygotius (Jacob von Thyboe): en pedantisk magister, oprindelse ukendt /9 INTERVIEW med instruktør Frede Gulbrandsen Du er nordmand – hvad tænkte du, da du blev tilbudt denne opgave? Jeg søgte ind på Teaterskolen i København i 2001 med en analyse af Erasmus Montanus, og har hele tiden efterfølgende ventet på et tilbud om at lave en Holbergforestilling. Så jeg er helt på toppen over at få muligheden. Og endda med et af hans allerbedste stykker. Holbergs Jean de France er fra 1723 – altså næsten 300 år gammel. Har den nogen berettigelse i dag? Det har god dramatik altid. I dette tilfælde er det menneskelige arketypiske træk, der er ridset skarpt op, og som giver en sprælsk komedie. Hovmod (Jean), nærighed (Jeronimus), konfliktskyhed (Frands) og naivitet (Magdalone) spændes alle for vognen af de to kreative tjenere Espen og Marthe, så de to unge håbløst forelskede Elsebet og Antonius kan få hinanden til sidst. På hvilken måde? Holberg havde en tydelig agenda med at gøre grin med de unge udenlandsfareres ublu hyldest af de udenlandske levemåder og foragt for den københavnske/danske levemåde. Det var på mange måder et nationalt anliggende at skrive dramatik på dansk, og derigennem styrke troen på den danske skueplads. Det var virkelig moderne dramatik på folkets eget sprog. Jean er derfor forestillingens omdrejningspunkt som hjemkommen frankofil, hvis valg og væremåde vi tydeligvis skal grine af. Heldigvis er resten af persongalleriet lige så tosset på hver deres måde, sådan så moralen ikke er entydig. For eksempel sørger Frands og Jeronimus kun ganske kort tid over at Jean er gået i hundene og ulykken vendes hurtigt til glæde, da de begge har avlet endnu et sæt børn, som nu nærmer sig en giftemoden alder. Så gift skal de nok blive alligevel! De er alle nogle store idioter og det er disse træk, vi skal genkende og grine af. Hovedpersonerne ser alle verden gennem snæversynede briller og er ude af stand til at forstå situationen på en anden måde. Denne stædige og snæversynede tilgang til verden og menneskene i den har tilsyneladende ikke ændret sig på 300 år. Holberg var tydeligt inspireret af Moliere og hans måde at bygge komedier op på. Han stjal med arme og ben fra den italienske commedia dell’arte-tradition. Derfor var han uden tvivl klar over, at udenlandske impulser var afgørende for både egen og landets udvikling. Dette aspekt vil jeg gerne løfte i forestillingen gennem brug af udenlandsk musik, som Jean har lært på sin rejse. Hvilke overvejelser har du gjort dig, og hvilke greb tænker du at gøre? Det er tydeligt, at stykket er skrevet inden det moderne teaters indtog. Den psykologiske realisme er endnu ikke opfundet. Spillerne må derfor spille med en tydelig maske og ikke lande i en naturalistisk spillestil. Vi tænker derfor, at vi har gravet en ”ægte” Holbergsk teatertrup anno 1723 frem, og at denne trup spiller teater, som de altid har gjort. Dog noget tilpasset vor tids sprogforståelse. Hvad er det sværeste ved at skulle iscenesætte en ikoniseret Holbergklassiker? Og hvad er det bedste ved det? Jeg synes ikke det er så svært. Pelle Emil Hebsgaard, der skal spille Jean, er lidt bange for om han kan udfylde Søren Sætter-Lassens sko. Han spillede nemlig rollen på Det Kongelige Teater i 2003 til glitrende anmeldelser. Men det skal han nok komme til på sin helt egen måde. Og desuden bruger Pelle Emil også størrelse 47, tror jeg. Jean de France er rigtig god dramatik, som har overlevet i 300 år, og Holbergs dramatik vil også blive spillet i fremtiden. Hvad håber du folk vil få ud af forestillingen? Jeg håber, at de vil se hvor stor en menneskekender og humorist Holberg var – større end alle andre de sidste 300 år. Hvem er nutidens Jean de Francer? Alle som er skråsikre på hvordan verden ser ud, og holder fast i deres mening uanset hvor indlysende idiotisk denne er. Nyligt aktuelt er for eksempel: - Bjarne Corydons fastholdelse af, at Dong-salget til Goldman Sacks er en rigtig løsning samtidig med, at han nægter kontrolkomiteen at få aktindsigt i sagen. Og investeringsbanken har allerede tjent styrtende med penge på handelen. / 10 INTERVIEW MED INSTRUKTØR FREDE GULBRANDSEN Fortsat - Trykkefrihedsselskabet, der skubber ”ytringsfriheden” foran sig, og tror det dermed er legitimt at håne andre. - Remee, der skrev det danske MGP-bidrag og varslede DR, at de burde forberede sig på, at de nok skulle arrangere finalen igen næste år. Og da de så ikke kom til finalen, skyldte han skylden på østeuropæernes dårlige musiksmag. - Parken Sport & Entertainment, der budgetterede med, at FCK ville vinde superligaen og kvalificere sig til Champions League næste efterår. - Nicklas Bendtner, der stadig tror, at han er én af Europas bedste angribere, selv om han ikke har spillet fast på et klubhold de sidste 5 år. - Politikere, der ikke tror på, at klimaændringerne er menneskeskabte. - Sportsudøvere, der indgår aftaler med betting-selskaber og tror, at de ikke bliver opdaget, når de laver selvmål med vilje og køber en ny dyr bil ugen efter. - Teaterdirektører, der begår store fejl og sender skylden videre for fejl, som hele teateret indlysende ved er hans beslutning. Det hele er tragikomisk og helt i Holbergs ånd. / 11 DE FRANSKE MODELUNER – til grin eller til inspiration Ludvig den 14. Ludvig den 14. Da den danske Hans Frandsen i Holbergs komedie Jean de France vender hjem efter et ophold i udlandet, har han undergået en sådan forvandling, at hverken hans familie eller venner kan genkende ham. Foruden at have taget navneforandring til Jean de France, har han også tilegnet sig de nyeste franske trends og modeluner, og har sågar helt glemt det danske sprog. Udover den åbenlyse komik, der ligger i den moderigtige og frankofile Hans’/ Jeans møde med det danske tilbagestående bondesamfund, så bunder Holbergs komedie i et skift i den danske adels selvforståelse og selviscenesættelse. Holbergs komedie er en ironisering over oplysningstankernes møde med et uoplyst dansk bondesamfund. Holberg var rundet af enevældens kultur, men var i høj grad orienteret mod og inspireret af de oplysningstanker, som især udgik fra Frankrig og de franske oplysningsfilosoffer. Holbergs samtid var præget af enevælden, og Danmark var på Holbergs tid et landbrugssamfund, hvor 75 procent af befolkningen boede og arbejdede på landet. Der var på den tid meget stor forskel på høj og lav. Jorden var eget af godsejerne og blev dyrket af fæstebønderne, som levede under usle kår og var stavnsbundne ved lov. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788. Tøjet var et tydeligt vidnesbyrd om ens sociale rang og tilhørsforhold. Der var meget stor forskel på bøndernes og overklassens tøj. Bønderne var typisk iført træsko, uld- eller hørgevandter, vest og hue. Kvinderne bar tørklæde samt lang løsthængende nederdel. Tøjet var farveløst og uden dikkedarer. Overklassen derimod var dybt inspireret af alt, der var på mode i det franske hof under Ludvig den 14. Frankrig var i 1700-tallet den absolut førende nation hvad angik ånd og kultur. Det var Frankrig, der satte dagsordenen. Paris var siden midten af 1600-tallet arnestedet, hvorfra den gode smag og europæisk mode blev dikteret, og i 1700-tallet vinder de franske modeluner også indpas i de finere kredse i Danmark. Ludvig den 14. 1638 – 1715 (solkongen)6 var af afgørende betydning for den franske modes udbredelse i Europa. Ludvig den 14. nærede en stor interesse for mode og klæder. Det var ikke blot æstetikken, der havde hans interesse, også selve fremstillingen af klæderne, stofferne og materialerne fascinerede ham, og han støttede skrædderne samt syerskernes lav og dermed deres arbejde med at fremstille de rette klæder til hoffet. I løbet af 1700-tallet vandt det franske for alvor indpas hos den herskende klasse i Danmark – de sendte deres sønner til Frankrig for at få beriget ånden, lære sproget og ikke mindst tilegne sig de franske manerer. I 1700-tallet ved hoffet lærte man sig fransk, og det blev hurtigt det foretrukne sprog fremfor tysk, som man hidtil havde talt. De nye strømninger gav sig ikke kun til kende i sproget og beklædningen. Med den nye stil hørte også en helt særlig performance – en ageren, der til tider fremstod temmelig skabet og krukket, men som alligevel vandt indpas ved først hoffet og senere i det bedre borgerskab, som ukritisk adopterede de nye tendenser fra solkongens hof. 1700-tallets nyeste modelune gik under betegnelsen ’rokoko’. Kendetegnet for rokokomennesket var selviscenesættelsen, som jo også den hjemvendte Hans Frandsen må siges at være tydeligt præget af. Ordet rokoko stammer fra det franske ord rocaille, som betyder musling. Farvepaletten man oftest så i klædedragten samt sminken var nemlig netop den, der viser sig i perlemor – sarte pasteller. Muslingens svungne og organiske form gik igen i hjemmenes interiør. Stilen var legende og let og afløste den mere stringente og tunge barok. Alt kunstigt dyrkes i den ægte rokokostil: Pudder- / 12 DE FRANSKE MODELUNER Fortsat parykker, korsetter – til skabelse af en uægte figur, overdreven brug af pudder, rouge og uægte skønhedspletter. Datidens store forlystelsesform var maskeballet. Måden man gik og talte på var kunstig og tilegnet. Det teatralske blev dyrket, og ornamenteringen af klæderne grænsede til tider til det overdrevne. Kontrasten mellem den hjemvendte Jean og de grå mølædte bønder er i den forbindelse slående og Holbergs synliggørelse af sammenstødet mellem den pompøse latterlige mode fra Frankrig og det kedelige, jordfarvede bondesamfund er ikke til at tage fejl af. De nye trends var på ingen måde billige, og der blev spenderet betydelige summer på tøj, parykker, silkestrømper og sko. Trenden blev i løbet af 1700-tallet mere og mere udbredt blandt bedsteborgerne. Så hvor kom pengene fra? 1700-tallet var på mange måder en brydningstid. I Holbergs komedie er Jean/Hans legemliggørelsen af Danmarks overgang fra det formørkede bondesamfund og ind i en oplysningstid, hvor netop inspirationen fra oplysningstidens arnested, Paris begyndte at vise sig. Komisk eller ej, så er det Jean kommer hjem med, på godt og ondt, de nye strømninger. 1700-tallet var den florissante periode. Danmark var på det tidspunkt en stærk kolonimagt, og handels- og købmænd tjente formuer på trekantshandlen7. Våben blev skibet ud fra København og blev byttet til slaver i Vestafrika, som senere blev sejlet til De Dansk Vestindiske Øer og solgt til plantageejerne. Med sig hjem bragte man så bomuld, tobak og sukker. Kapitalen rullede ind og kunne finansiere den selviscenesættelse og alle de statussymboler, moden krævede, hvis man var en del af de finere kredse – eller hvis man, som Jean de France, blot ville fremstå fin! Ludvig 14. var danse- og teaterglad og holdt af fester. Han figurerede gerne i balletter og tableauer som Solen, hvis glans forgyldte de mindre planeter. Hoflivet udformedes som et permanent teater, et symbolsk maskineri, der skulle styre adelen. 6 Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker, bomuld, tobak og andre kolonivarer til Europa. Handelsruten dannede dermed en trekant imellem de tre destinationer. 7 / 13 INTERVIEW med scenograf Astrid Lynge Ottosen Holberg var inspireret af commedia dell’arte. Hvor meget har det fyldt i dit arbejde med kostumerne og scenografien? ekstreme. Man skal ikke have sympati hverken for ham eller de andre karakterer. De er for meget og ekstreme i hver deres retning. Meget! Og det har været sjovt at tage udgangspunkt i Holbergs egen inspiration, da jeg ikke gjort det før. Det har jeg gjort denne gang, fordi Frede Gulbrandsen har været med på at gå den vej. Ofte er instruktører bange for at arbejde med commedia dell’arte, fordi det er så langt fra naturalisme og traditionelt karakterarbejde. De er jo næsten klovnefigurer, og det er sjovt at bruge for eksempel i overdrivelsen af Jean. Hvordan arbejder du med hver enkelt karakter i forestillingen? Hvordan forbereder du dig til en opgave som Jean de France? Læser du fx om perioden eller kommer inspirationen et andet sted fra? Efterhånden har jeg arbejdet så meget med barok og rokoko, at jeg kender perioden og stilhistorien. I forbindelse med Jean de France har det mere været noget med at researche på tidens teaterform, nemlig commedia dell’arte, men også dukketeater. Hvad har været din inspiration til kostumerne og scenografien? Det har perioden selvfølgelig og tidens teater commedia dell’arte – gammelt gadeteater på byens torv. Jeg kigger også meget på moderne designere, der bruger barok og rokoko som inspiration, da de tit har et twist på nogle ting eller en nutids-reference, så det på den måde bliver min egen moderne fortolkning af barokken/rokokoen og ikke en én-til-én oversættelse. Jeg kan godt lide at lave det til min egen udgave af barokken/rokokoen, for eksempel i materialevalg, farver og overdrivelser eller underdrivelser af former. Jeg har en todelt indgang til karakterarbejdet – både selvstændigt på hver karakter; hvordan er denne person, karaktertræk, hvad skal ses i kostumet, hvad skal ikke, men også overordnet karakterarbejde som en gruppe; hvordan passer de sammen, hvad er fællestræk, den overordnede ide med kostumerne i materiale, farver og snit. De skal passe sammen – være i den samme forestilling helt enkelt – og være klare selvstændige karakterer. Men arbejdet på hver enkelt karakter er en blanding af mavefornemmelse og konkrete oplysninger fra teksten. Har du skuespillerne for øje når du tegner kostumerne? Ja, jeg bruger helt konkret spillernes ansigter i kostumetegningerne og tænker på deres krop og statur, når jeg tegner kostumer til dem. Jeg gør mig overvejelser som hvad kan bruges, hvad er sjovt, er der træk eller kroppe, der skal nedtones eller andre ting, der kan bruges i figuren og dermed forstærkes. Hvordan adskiller Jean sig fra de andre karakterer i forestillingen, og hvordan markerer du det i kostumerne? Jean er en verdensmand, der har rejst og set mere af verden end resten af hans familie og naboer. Han må derfor gerne være sprudlende og ekstrem i forhold til de andre karakterer, der mere er hjemmefødninge. Jeg giver ham masser af farver, hvorimod de andre er grå. Han skal have moderne og multikulturelle referencer. Samtidig er han jo også latterlig, selvcentreret og dum, så han skal overdrives i det / 14 INTERVIEW MED SCENOGRAF ASTRID LYNGE OTTOSEN Fortsat Kostumetegninger til Jean de France af Astrid Lynge Ottosen / 15 INTERVIEW MED SCENOGRAF ASTRID LYNGE OTTOSEN Fortsat Kostumetegninger til Jean de France af Astrid Lynge Ottosen / 16 ARBEJDSSPØRGSMÅL til Jean de France Prøv at identificere de forskellige typer i persongalleriet i Jean de France Prøv at identificere antihelten i Jean de France Prøv at identificere manien i Jean de France Prøv at identificere moralisten i Jean de France Prøv at identificere moralen i Jean de France. Diskuter om moralen er forældet Prøv at beskrive kostumerne og læg mærke til om personlighedstrækkene kan læses i kostumerne Prøv at identificere og beskrive elementer fra commedia dell’arte og rokoko i kostumerne Diskuter hvordan Holbergs livssyn kommer til udtryk i Jean de France / 17
© Copyright 2024