tema: valgret- og kvinderets- kamp
nr. 206 september 2015 tema: valgret- og kvinderetskamp nr. 206 / september 2015 Indhold Nyt fra bestyrelsen ............................................................................................................................. 3 Nyt fra fagkonsulenten ...................................................................................................................... 5 Bestyrelsens beretning ......................................................................................................................... 6 Præsentation af artiklerne .................................................................................................................... 12 Tema: Valgret- og kvinderetskamp Jytte Nielsen: 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret .................................................. 14 Rikke Halberg: 5. juni 1915.”Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampen mod Tyendeloven!” ............................................................................................................................. 21 Jenny Cecilia Strid: Rødstrømpebevægelsen i Danmark – med særlig fokus på Odense ....................... 29 Christina Fiig: 100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser ...... 38 Emil Birk: Somaliland ......................................................................................................................... 46 Stine Isaksen: det muntre hjørne ........................................................................................................ 52 Udenfor tema: Henning Tjørnehøj: Dvd-håndsrækninger til frygtsomme historielærere .............................................. 57 Anmeldelser ....................................................................................................................................... 62 Kommende kurser.......................................................................................................................... 85 Historielærerforeningens udvalg ...................................................................................................... 86 Adresser ....................................................................................................................................... Forside illustration: Plakat 2 87 Et nyt skoleår er så småt gået i gang. Siden sidst et historiedidaktisk netværk med repræsentanter har vi fået en ny regering her i landet. Det bety- for historielærerne i gymnasieskolen, i folkeskolen der nok, at forhandlingerne om serviceeftersyn og på seminarierne. I første omgang indgår Lars af gymnasiereformerne også kommer i gang og Rasmus i dette netværk. Det skal føre frem igen. Hvad der kommer ud af det, er ikke godt at til afholdelse af en konference i 2016. Specielt vide, men det vil formentlig ikke i særlig høj grad i forhold til gymnasieskolen tilbyder Centeret berøre historiefaget direkte. udviklingskurser som faggrupperne på de enkelte Resultatet kommer jo nok til at omfatte et karak- skoler kan tilmelde sig. Endvidere diskuterede vi terkrav med det formål at skræmme ansøgere samarbejde om historiekonkurrencen. nr. 206 / september 2015 Nyt fra bestyrelsen væk fra gymnasieskolen, og hvem ved, måske kan Inger Støjbjerg og DF hjælpe med at designe en Kurser annoncekampagne under overskriften ”Hvis du Ud over konferencerne om de faglige mål sker der tror gymnasieskolen skal være dit nye hjem…”. mange andre spændende ting på kursusfronten her i efteråret. I samarbejde med Lars Due Arnov Konferencer om faglige mål i spil udbyder vi spændende kurser om elevaktiverende Om ikke andet vil serviceeftersynet nok åbne historieundervisning med IT. Regionerne tilbyder mulighed for revision af læreplanerne i større eller kurser om Kongernes Jelling (i Jelling), Terrakot- mindre omfang. I den forbindelse gennemfører tahæren og Danmark i oldtiden (på Moesgaard fagkonsulenten i samarbejde med Historielærer- Museum) og i Aalborg er der kursus om dansk foreningen i oktober en række konferencer om udenrigspolitik. Som optakt til Lutheråret starter ”Faglige mål i spil” (5/10 i Høje Tåstrup, 6/10 i vi et udviklingsprojekt om reformationen, og sidst Fredericia og 7/10 i Aalborg). Rektorerne vil mod- men ikke mindst er der generalforsamlingskursus tage en kraftig opfordring fra ministeriet om, at 5.-6./11. i Odense med tema om ”Fortællingen hver skole skal sende mindst 2 historielærere til én i historien”. Her bydes der på oplæg ved Kim af konferencerne. Formålet med konferencerne er Leine, Ulrik Langen og Rasmus Dahlberg plus en at diskutere, hvordan man får de faglige mål i spil, række spændende workshops. Man kan deltage både i den daglige undervisning, i SRP/SSO, i AT i dette kursus for den latterligt lave pris 1000 kr. og til mundtlig eksamen. + evt. udgift til hotel/overnatning. Når prisen for generalforsamlingskurset er så lav, skyldes det at Samarbejde med Nationalt Videncenter for Foreningen giver tilskud med den skumle bag- Historie- og Kulturarvsformidling tanke at få så mange som muligt til at deltage i Som jeg har skrevet om de sidste par gange på generalforsamlingen. denne plads, har vi indledt et samarbejde med Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvs- Indkaldelse til generalforsamling formidling. Peter Brunbech og Nikolaj Petersen Historielærerforeningen for Gymnasiet & HF fra Videncenteret deltog i vores sidste bestyrel- afholder ordinær generalforsamling torsdag d. sesmøde i maj, hvor vi diskuterede indholdet i 5/11 2015 kl. 19:30 på Odense Katedralskole, samarbejdet nærmere. Videncenteret vil etablere Jernbanegade 34, Odense. Før generalforsam3 nr. 206 / september 2015 lingen afholdes der en middag. Det er gratis for Bestyrelsens beretning kan læses andetsteds i medlemmer at deltage i middagen (og gene- dette nr. af Noter og på historielaerer.dk. ralforsamlingen), men hvis man ikke er tilmeldt Forslag til dagsordenen skal være bestyrelsen i generalforsamlingskurset, og ønsker at deltage hænde senest 14 dage før, dvs. senest 23/10. i middagen, skal man tilmelde sig til Jenny Strid Efter generalforsamlingen vil der være et lettere ([email protected]) senest 14 dage før. traktement. Vi håber, at rigtigt mange af medlemmerne vil bakke op om Foreningen ved at møde Foreløbig dagsorden for generalforsamlingen i op og deltage i generalforsamlingen. Historielærerforeningen for Gymnasiet & HF: 1.Valg af referent På bestyrelsens vegne 2.Valg af ordstyrer 3.Bestyrelsens beretning og diskussion David Kyng 4.Kassererens beretning og diskussion Formand for Historielærerforeningen for Gymna- 5.Fastsættelse af kontingent siet og HF 6.Indkomne forslag 7.Valg af ny bestyrelse og suppleant 8.Valg af revisor 9.Eventuelt 4 Kære kolleger B, men ikke på historie A. Eleverne skal trække Da sommerferien begyndte stort set samtidig med individuelt, om end der stadig er mulighed for, at at den nye regering tiltrådte, er der ikke meget de trækker samme materiale som en eller flere af nyt fra ministeriet denne gang. de andre eksaminander, da materialesættene som Jeg vil derfor fatte mig i korthed. bekendt må gå igen. Eksamensperioden før ferien har selvfølgelig Ellers håber jeg blot at I, som jeg, har nydt ferien affødt en del spørgsmål og diskussioner omkring – og tiden til i fred og ro at gennemtænke det reglerne for eksamen i de forskellige sammen- kommende skoleårs undervisning. Og hvis ikke sol hænge faget indgår i. De fleste har været om og hængekøje inspirerer én, så er der masser at klassiske emner som antallet af eksamenssæt, inspiration at hente på historielaerer.dk og histo- hvilke materialer det er hensigtsmæssigt at inklu- rielærerforeningens facebook-gruppe . dere osv., mens enkelte kan siges at være værd at Jeg håber at se en masse af jer til konferencerne i fremhæve på denne plads. starten af oktober! (se kursus-siderne) Af Christian Vollmond, fagkonsulentnr. 206 / september 2015 Nyt fra fagkonsulenten Det drejer sig om, at flere institutioner har ladet eleverne trække eksamenssæt i grupper forud for Mvh eksamen i historie A, hvilket er tilladt i historie Christian Vollmond KONFERENCE Museet i skolen og skolen i museet • Er du underviser i grundskole, gymnasium eller museumsformidler? • Er du interesseret i at inddrage elever i udviklings processer? • Ønsker du inspiration til at åbne din undervisning mod omverdenen og udnytte museernes læringspotentiale? Under temaet ’Den åbne skole’ sætter vi fokus på, hvor dan samarbejdet mellem skole og museum konkret kan udbygges på en nyskabende og især elevinddragende vis. Tag den nyeste viden om unge som samarbejdspartnere i udviklingsprocesser med hjem. Hør om udviklingsprojek tet ’Elevdesign’. Og hop ombord i et skolemuseumsnet værk, hvor I dagen igennem udveksler ideer, erfaringer, metoder og inspirerer hinanden. ➜ Læs om hele konferencen og tilmeld dig her: http://historieogkulturarv.ucl.dk/museetiskolen/ 5 nr. 206 / september 2015 Bestyrelsens beretning for perioden 2013-2015 Bestyrelsens konstituering mellem medlemmerne og bestyrelsen. Èn gang Ved generalforsamlingen 7/11 2013 afholdt på om året holdes et fælles møde for bestyrelsen og Odense Katedralskole blev 6 medlemmer af den regionssekretærerne. Vi har 7 regioner – de fleste tidligere bestyrelse genvalgt: Rasmus Thestrup med 2 regionssekretærer i hver. I løbet af denne Østergaard, Allan Ahle, Trine Finne Loo, Jenny bestyrelsesperiode er der kommet følgende regi- Strid, Burkhard Sievers og David Kyng. 3 nye med- onssekretærer til: Jacob Jepsen Pedersen supple- lemmer blev valgt: Lars Henriksen, Stine Isaksen rer Casper Døssing i region Nordjylland og Gerda og Robert McCluskey. Christian Vollmond blev Hattesen Petersen supplerer Henrik Damgaard (igen) valgt til suppleant. Den tidligere formand Andersen i Vestjylland. Region Hovedstaden dæk- for Foreningen Peder Jacob Ellehave Kragh blev kes af Birgitte Thomassen og Rolf Mortensen. valgt til revisor. Asbjørn Christoffersen er fratrådt som sekretær Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med i regionen. I de øvrige regioner er der ikke sket David som formand og Rasmus som kasserer. ændringer: Jakob Bang står for region Østjylland, (Rasmus deler hvervet og kontakten til Forenin- Heidi Funder og Carsten Lykke-Kjeldsen Sydjyl- gens skatmester Klaus Bjerre med Lars). Allan land, Poul Steiner Jensen Fyn og endelig er Jacob blev ansvarlig for at administrere kursuskassen. Buhl regionssekretær for Sjælland. Andre ansvarsområder blev fordelt på den måde at Burkhard, Allan og David fik særligt ansvar for Økonomi og medlemstal stx, Jenny og Robert for HF/KS og Robert for HF- Foreningens økonomi er særdeles tilfredsstillen- enkeltfag. Internationalt udvalg bestod af Stine, de, hvilket udbygges i kassererens beretning. Jenny og Robert. I forbindelse med planlægnin- Medlemstallet har ligget nogenlunde konstant gen EUROCLIO-konferencen i Helsingør 2015 omkring 1650 i den forløbne periode. Det må blev der nedsat en særlig styregruppe bestående også betragtes som tilfredsstillende, da mange af Jenny, Trine, Lars, Rasmus og David. Trine og andre faglige foreninger har oplevet faldende Lars tog sig af kontakten til medlemmerne via medlemstal de senere år. Facebook, Twitter og hjemmesiden historielaerer. Det daglige ansvar for Foreningens økonomi, regi- dk og Burkhard stod for Historiekonkurrencen. strering af medlemmer, indkrævning af restancer David repræsenterede Foreningen i Fagligt Forum m.m.m. har de sidste mange år ligget hos vores og Pædagogisk Samarbejdsudvalg under GL. ”skatmester” Klaus Bjerre. Bestyrelsen afholdt 4 møder om året af ca. et dette år træder han tilbage og afløses af Peder døgns varighed. Når vi har haft en fagkonsulent, Jacob Ellehave Kragh. og denne har haft mulighed for det, har hun/han Når der er styr på økonomien og medlemstallet deltaget i møderne. holdes oppe, er det i høj grad et resultat af Klaus’ Ved udgangen af utrættelige arbejde. Fra bestyrelsens side skal der Regionerne lyde en kæmpe tak til Klaus for hans enorme Regionssekretærerne er en vigtig del af Histo- arbejde for Foreningen gennem mange år. rielærerforeningens organisation. De organiserer regionale kurser og fungerer som kontaktled 6 Noter Foreningen har også i denne periode afholdt Med Noter har Historielærerforeningen et blad en række kurser – både nationale og regionale. som de færreste faglige foreninger kan konkur- Selvom de fleste kurser har været afholdt som rere med i kvalitet og omfang. Trods stigende regionalkurser har nogle af dem haft meget stor portoomkostninger, har vi valgt fortsat at udgive tilslutning – også fra andre dele af landet. Blandt Noter som fysisk magasin, for på den måde at de mest populære kurser var ”1864 – en national give medlemmerne et synligt udbytte af kontin- katastrofe” 7/4 2014 i region Østjylland, ”Dan- gentet. Noter udkommer 4 gange om året. marks besættelse – en kamp for overlevelse” 25/2 Bestyrelsens medlemmer skiftes til at redigere 2015 samme sted og ”Fortid eller fremtid? Om Noter, men arbejdet med at sætte det op og Socialdemokratiets rolle i dansk politik” i Region gøre det klar til trykning, har den ansvarshavende Nordjylland (i samarbejde med FALS). Desværre redaktør gennem en årrække, Peder Wiben, stået har det også været nødvendigt at aflyse en række for. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at Noter kurser pga. manglende tilslutning, herunder rej- fremstår så indbydende som det gør. sekurser til Israel/Jordan og til Sydafrika. Det er Noter er baseret på en række frivillige bidragsyde- dog lykkedes at afvikle et succesfuldt rejsekursus re. De universitetsfolk og andre, der skriver artik- til Baltikum foråret 2014 med temaet ”Øjenvidner lerne, får ikke noget for det. Det samme gælder til den kolde krig”. det store korps af anmeldere, rekrutteret blandt Ud over de traditionelle nationale og regionale Foreningens medlemmer. Anmeldelsessektionen kurser har Foreningen bl.a. stået for et udviklings- er efterhånden svulmet så meget op, at der kun projekt om ”1. verdenskrig og globaliseringen for er plads til en mindre del i det trykte blad. Også 100 år siden” og en konference om historie og på dette punkt er medlemmernes engagement matematik i samarbejde med Matematiklærer- enestående, sammenlignet med de fleste andre foreningen. faglige foreninger. Vi administrerer vores egne kurser selv, og det Vi har i de senere år bestræbt os på at skiftevis gør, at vi kan holde priserne nede. De populære lave ”fagfaglige” og didaktiske temaer. Det har vi kurser giver pænt store overskud. Andre kurser ikke helt overholdt i denne periode, da 2014 var afvikles med mindre underskud, men det gør præget af en række årstalsnumre. Temaerne for ikke så meget. Samlet set er det ikke meningen, Noter 2014-2015 har været/bliver følgende: nr. 206 / september 2015 Kursusvirksomhed at vores kurser skal generere overskud. Mere om kursernes økonomi i kursuskassens administrators Nr. 200: 1864 beretning. Nr. 201: 1914 Alt i alt har lidt færre medlemmer deltaget i For- Nr. 202: 1814 eningens kurser sammenlignet med foregående Nr. 203: Vikingerne i nyt lys bestyrelsesperiode. En forklaring kunne være, at Nr. 204: Putins Rusland OK13 har gjort det sværere for medlemmerne at Nr. 205: Didaktik få tid/lov til at tage på kursus. For at forsøge at Nr. 206: Valgrets- og kvinderetskamp afbøde dette, har vi bestræbt os på at få annonce- Nr. 207: Historiefortælling ret kurserne så tidligt som muligt, så kursusplanen for det kommende skoleår i hovedtræk ligger klar Historiekonkurrencen allerede i foråret, så ønsker om kurser kan indgå i Gennem en årrække har Historielærerforenin- forhandlingerne om opgavekataloget. gen gennemført en national historiekonkurrence. Konkurrencen er led i et fælleseuropæisk sam7 nr. 206 / september 2015 8 arbejde, Eustory. I nogle af de andre lande er og han har lagt et stort arbejde i at relancere den. konkurrencerne meget store med masser af ressourcer. Her er vores af mere beskedent omfang. Elektroniske platforme Vi har i de senere år lagt stigende vægt på Elektroniske platforme spiller en stadig stigende historieformidling i konkurrencen. Temaet for rolle i kommunikationen mellem bestyrelsen og 2014-konkurrencen var ”Det afgørende øjeblik”. medlemmerne, og ikke mindst mellem medlem- Der blev indsendt 35 biddrag, og vinderbidraget merne indbyrdes. I ”gamle dage” var historiesiden var et stykke kontrafaktisk historieskrivning om på EMU’en én af de mest omfattende og brugte ”Den dag olien forsvandt” af Anne-Katrine Schott sider. Med overgangen til ”Ny EMU” i 2013 blev fra Fredericia Gymnasium. det væsentligt sværere at finde det man skal I 2015 var temaet ”Kæmp for alt hvad du har bruge, og trafikken på siden faldt væsentligt. kært”. Vinderen blev Søren Stubkjær Pedersen Det skete på trods af, at EMU-redaktøren Peder fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. Sørens indlæg Wiben lagde et kæmpe arbejde i at overføre alle handlede om andelsbevægelsens gennembrud i de gode ting fra den gamle til den ny EMU, og Ølgod, hvor han bor. Gennembruddet blev for- gøre tingene så tilgængelige som det nu engang midlet gennem 3 små noveller baseret på solidt er muligt under den ny struktur. kildestudium. Du kan se de 3 vinderbidrag på Historielærerforeningens Facebook-gruppe er et historielaerer.dk – søg på ’konkurrencen’) Antal- stadigt mere populært sted til at udveksle tips og let af indsendte bidrag faldt desværre en smule i idéer, stille spørgsmål m.m. I skrivende stund er 2015. Der blev indsendt 21 bidrag, men de fleste der 1299 medlemmer i gruppen. Det er ikke kun var gruppebidrag så i alt deltog ca. 50 elever i medlemmer af Foreningen, der kan få adgang. konkurrencen. Også andre relevante interessenter, som f.eks. Dommerkomitéen har i de senere år bestået af museums- og universitetsfolk kan få adgang, men Rasmus Dahlberg, Bertel Haarder, Mogens Lyk- ikke elever. ketoft og fagkonsulenten (Lene/Christian). (I 2014 Nogle ting er Facebook ikke så velegnet til. Det var Mogens Lykketoft ikke dommer, men stod for kan være svært at genfinde opslag, og det er præmieoverrækkelse). I 2015 foregik præmie- problematisk at dele materialer her, da Facebook overrækkelsen i forbindelse med de ”Historiske dermed får ophavsret. Bl.a. derfor besluttede vi dage” i Øksnehallen i København, som leverede at begynde at opbygge vores egen hjemmeside, en festlig ramme om begivenheden. De præmier historielaerer.dk. Siden er endnu ikke så benyttet eleverne kan vinde i forbindelse med konkurren- som Facebook-gruppen, men den vokser ligeså cen er ikke helt ringe: 10.000 kr. til vinderen + stille. Dele af sidens indhold kræver login, og det mulighed for at deltage i internationale seminarer er forbeholdt Foreningens medlemmer. For at med historieinteresserede unge fra andre dele af få adgang kan man f.eks. skrive til Lars på LH@ Europa. Her til kommer mindre præmier for 2. og herning-gym.dk. eller man kan bede et nuvæ- 3. pladsen. rende medlem om at sende en invitation via mail. Vi har i de senere år, bl.a. gennem artikler i Noter, I skrivende stund har 206 medlemmer adgang, forsøgt at sætte fokus på, hvordan man kan pro- men vi vil opfordre alle Foreningens medlemmer movere konkurrencen ude på skolerne, men der til at skaffe sig adgang. er stadig plads til forbedring. Vi håber, at man i de På historielaerer.dk kan man bl.a. finde faglige kommende år vil tage denne chance for at dyrke tips, man kan få oplysninger om kurser og melde fagets talenter til sig endnu flere steder. Burkhard sig til nogle af dem direkte på siden, man kan har haft ansvaret for konferencen de senere år, deltage i forskellige diskussioner og ikke mindst hele bestyrelsen har været dybt involveret i dette for opbygningen af siden, og har lagt et meget arbejde. stort arbejde i det. Som forberedelse til 2015 sendte vi 4 repræsentanter (Stine, Jenny, Trine og David)til EUROC- Fagkonsulentskiftet LIOs 2014-konference i Ohrid (Makedonien) med I foråret 2014 sagde fagkonsulenten, Lene Jep- temaet ”History Education beyond Borders – How pesen, sin stilling op i frustration over de stadigt can we share our Cultural Heritage?”. Normalt forringede vilkår for fagkonsulenternes arbejde. sender bestyrelsen kun 1-2 repræsentanter til Hendes normering skulle skæres ned fra 40 % disse konferencer. til 35 % af en fuldtidsstilling. I bestyrelsen bekla- Èn af de store udfordringer ved at arrangere en gede vi Lenes opsigelse meget, men forstod på EUROCLIO-konference i et land som Danmark, er den anden side også godt hendes frustration. Vi selvfølgelig prisniveauet. At EU så samtidig lavede vil gerne rette en varm tak til hende for det gode grundlæggende om på det program for tilskud samarbejde, og for hendes bidrag til fagets udvik- til denne type konferencer, gjorde det bestemt ling gennem årene. ikke lettere. Det ny program (Erasmus+) gjorde Fra Lenes opsigelse til stillingen blev genopslået det stort set umuligt for deltagerne at få støtte gik der næsten et halvt år, og derefter godt en den vej. Derfor var det en stor hjælp, at Historie- måned før den ny fagkonsulent tiltrådte. Vi søgte lærerforeningen på sidste generalforsamling gav flere gange at få ministeriet til at få stillingen bestyrelsen tilslutning til at bruge 250.000 kr. på opslået og besat, men de indrømmede åbent, at at sikre konferencens gennemførelse, og støtte de holdt den ubesat for at opnå besparelser. deltagere fra lande, der ellers ikke havde mulig- Da stillingen endelig blev besat, blev det på vilkår hed for at komme. som var yderligere forringet. Til trods for det, har Forberedelsen og gennemførelsen af 2015-konfe- den ny fagkonsulent, Christian Vollmond, gjort et rencen skete i et tæt samarbejde mellem EURO- strålende stykke arbejde, og vi har i bestyrelsen et CLIO’s sekretariat og bestyrelse og Historielærer- meget fint samarbejde med ham. foreningens bestyrelse. Allerede i begyndelsen af nr. 206 / september 2015 kan man dele materialer og forløb. Lars har stået 2014 blev vi enige om, at temaet for konferencen EUROCLIO og andet internationalt samar- skulle være demokratisering: ”Roads To Democr- bejde acy – How Can History Teachers Pave The Way?” Kernen i Historielærerforeningens internationale kom det til at hedde. Det blev også tidligt beslut- arbejde har gennem mange år været EUROCLIO tet at konferencen skulle foregå på LO-skolen – den europæiske sammenslutning af historielæ- Konventum i Helsingør. En del af konferencen rerforeninger. Vi var med til at stifte EUROCLIO i blev afholdt i samarbejde med EUSTORY (samar- 1992, og den danske historielærerforening (DHTA bejdsorganisation for nationale historiekonkurren- som vi kaldes i de kredse) har spillet en meget cer) som afholdt deres årlige konference samme aktiv rolle i sammenslutningen lige siden. tid og sted. Hvert år afholder EUROCLIO en stor konference. Selve konferencen løb af stablen 20.-25/4 2015, Selvom DHTA på mange måder er en ”stormagt” og der er almindelig enighed om, at det var en inden for EUROCLIO, så havde den årlige konfe- stor succes. I alt var der 157 deltagere fra 48 rence aldrig været afholdt i Danmark, før vi påtog lande. De fleste var selvfølgelig fra forskellige os at gøre dette i 2015. Som nævnt ovenfor europæiske lande, men der var også deltagere fra nedsatte bestyrelsen en styregruppe med særligt fjerne lande som Indien, Sydkorea og USA. 13 af ansvar for at forberede EUROCLIO 2015, men deltagerne blev direkte sponsoreret via tilskuddet 9 nr. 206 / september 2015 fra DHTA. Der var 35 danske deltagere i konfe- Historiedidaktikken rencen. De fleste deltog kun i en del af program- I 2005 udgav Historielærerforeningen for første met. Man kunne godt have ønsket sig, at flere gang en historiedidaktik. Denne udkom i en ny danske historielærere havde fået mulighed for at og udvidet udgave i 2009. Denne historiedidaktik deltage, men det var desværre ganske dyrt – også har siden været obligatorisk pensum for pædago- for danskere. Alligevel må man glæde sig over, gikumkandidater med historie. Den har gennem at konferencen trods alt gav så mange danske årene været til stor hjælp og inspiration for disse, historielærere mulighed for at møde og udveksle og også for mere erfarne historielærere. Samti- erfaringer med kolleger fra andre lande. dig har muligheden for at give et godt tilbud på Programmet bestod bl.a. af foredrag, workshops, Historiedidaktikken været et godt redskab til at uformelle møder og ud-af-huset-aktiviteter som rekruttere nye medlemmer til Foreningen. skolebesøg, museumsbesøg og besøg i folketin- I starten af denne bestyrelsesperiode satte vi gang get. Ca. halvdelen af workshops ‘ene blev ledet af i en proces henimod udarbejdelse af en ny histo- danske kolleger med temaer som ”What is demo- riedidaktik. Christian Vollmond og Allan Ahle blev cracy? Introducing conceptual history as didactics hyret som redaktører, og de indgik i en dialog of history” og ”Collective memory as a tool in the med regionssekretærerne og resten af bestyrel- teaching of history”. Ikke mindst skolebesøgene sen om indholdet. Medlemmerne har også haft var en stor oplevelse for vore udenlandske kol- mulighed for at komme med input via Facebook- leger. I mindre grupper var de på besøg på bl.a. gruppen og historielaerer.dk. Helsingør Gymnasium, Espergærde Gymnasium Hvis alt går vel udkommer den ny historiedidaktik og VUC Nordsjælland. De var dybt imponerede sommeren 2016. Alle medlemmer af Foreningen over både lærere og elever, samt ikke mindst den får et eksemplar. afslappede atmosfære undervisningen forgik i. 10 Alle konferencedeltagere var også på besøg på Pædagogisk samarbejdsudvalg (PSGL) og Den Internationale Højskole i Helsingør, hvilket Fagligt forum også var en grænseoverskridende oplevelse for PSGL er et forum for samarbejde mellem de mange. faglige foreninger inden for GL. Der afholdes Alt i alt var der stor tilfredshed med konferen- ca. 2 møder om året. I den forløbne periode har cens forløb, og evalueringerne var overvældende møderne bl.a. været brugt til at orientere om og positive. (Se nærmere i konferencerapporten på diskutere forhandlingerne om et serviceeftersyn http://www.euroclio.eu/new/index.php/2015- af gymnasiereformerne. I Historielærerforeningen roads-to-democracy-how-can-history-education- har vi selvfølgelig fulgt disse forhandlinger nøje, pave-the-way/4455-euroclio-in-denmark-we- men de får formentlig ikke så store direkte kon- came-saw-and-learned-report-available-on-euroc- sekvenser for os. lio-annual-conference-2015). På PSGL-møderne har vi også diskuteret nedskæ- En anden del af vort internationale samarbejde ringerne af nogle fagkonsulenters normering og foregår inden for rammerne af EUSTORY. Her forkortelsen af de fagdidaktiske kursers varighed repræsenterede Burkhard bestyrelsen ved de årli- under pædagogikum til fordel for de almenpæda- ge møder i 2014 og 2015. Der ud over deltog gogiske. Vi har formuleret fælles protestskrivelser Stine og nogle af hendes elever i en ”Historie- til ministeriet over begge disse forhold – uden der olympiade” i Estland august 2014, og Burkhard dog er kommet noget særligt ud af det. deltog i ”De Nordiska historielärardagarna” på Fagligt forum er fagkonsulentens sparringsgrup- Åland, august 2015. pe, hvor Historielærerforeningen traditionelt er Vi har etableret et samarbejde med Videncen- afholdt to møder i Fagligt forum i den forløbne teret, som vi forventer os en del af. De vil bl.a. periode – ét under hver fagkonsulent. Mødet i udbyde nogle spændende udviklingskurser, som slutningen af april 2014 blev hovedsageligt brugt faggrupperne ude på skolerne kan tilmelde sig. til at diskutere Lenes forslag til revision af stx- Der ud over har de etableret et historiedidaktisk læreplanen. Det blev til en vis grad præget af, at netværk, som Lars og Rasmus deltager i. det blev afholdt på et tidspunkt, hvor hun havde indleveret sin opsigelse i ministeriet. Indsamling til gymnasieskoler i Bosnien Mødet i Fagligt forum marts 2015 blev bl.a. brugt 18.-19. maj 2014 blev Balkanområdet ramt af til at diskutere en mulig revision af de faglige mål en række vodsomme oversvømmelser som bl.a. i læreplanen. Der ud over diskuterede vi de konfe- gik ud over skolerne i området. Historielærerfor- rencer om de faglige mål i spil, som skal afholdes eningen har tidligere arbejdet tæt sammen med i oktober 2015. Disse konferencer ser vi frem til i bl.a. den bosniske historielærerforening. Derfor Historielærerforeningen. tog vi initiativ til en indsamling til fordel for de nr. 206 / september 2015 repræsenteret ved sin formand. Der har været oversvømmelsesramte skoler i området. Konkret Samarbejde med forskellige foreninger skulle pengene fra indsamlingen gå til indkøb Efterhånden som flere ungdomsuddannelser sam- af nyt undervisningsudstyr til 2 skoler i Bosnien: les under samme tag mange steder, bliver det gymnasiet i Doboj, Republika Srpska og den kom- stadig mere oplagt med et tættere samarbejde binerede erhvervsskole og gymnasium i Maglaj, mellem Historielærerforeningen for Gymnasiet & Den bosniske Føderation. HF og Foreningen af lærere i Samtidshistorie på Indsamlingen gav desværre ikke det helt store hhx. Derfor tog vi kontakt til samtidshistorielærer- resultat, bl.a. fordi den faldt sammen med en ne med henblik på et nærmere samarbejde, men række endnu større og mere spektakulære kata- indtil videre er der ikke kommet noget konkret ud strofer. I alt blev der indsamlet 3000 kr., som blev af henvendelsen. brugt til indkøb af en Samsung Galaxy 7 og en Vi har også øget kontakten til FALIHOS (Forenin- tablet til hver af skolerne. Det er jo ikke noget gen Af Lærere I Historie Og Samfundsfag i folke- der rykker så meget, men det blev modtaget med skolen). Det har bl.a. medført, at Rasmus og David stor taknemmelighed, som et konkret udtryk for deltog i FALIHOS årsmøde i Fredericia april 2015. solidaritet. 1/1 2014 åbnede Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling som har til huse i Jelling. Centeret blev oprettet for at realisere nogle af folkeskolereformens intentioner om at styrke børns og unges viden om og forståelse af historie og kulturarv, som en forudsætning for menneskers identitet og deltagelse i samfundslivet. Selvom centeret udspringer af folkeskolereformen skal deres arbejde også rette sig mod ungdomsuddannelserne. De har ansat mange gode folk, bl.a. tidligere medlem af Historielærerforeningens bestyrelse Nikolaj Petersen. I første omgang arbejder de på en 4-årig bevilling, men håber selvfølgelig, at centeret får permanent status. 11 nr. 206 / september 2015 Præsentation af artiklerne Temaet for dette nummer af Noter er ”valgret- og idet den fokuserer på bevægelsens opståen og kvinderets-kamp”, og er således et temanummer virke i Odense. Rødstrømpebevægelsens tilblivelse i anledningen af 100 året for 1915 grundloven. i Danmark anskues desuden både diakront og Den første artikel er skrevet af Jytte Nielsen, som synkront. Dermed trækkes der linjer tilbage til er forskningsbibliotekar på KVINFO. I artiklen den tidlige kvindebevægelse og stemmeretskamp, fremstiller hun en række myter om demokrati, som er de 2 første artiklers fokusområde, mens stemmeretskamp og kvindebevægelser som er der også ses på samtiden som en forklaring på blevet tydeliggjort i KVINFOs arbejde med at bevægelsens opståen. formidle kvindebevægelsens historie. Desuden præsenterer hun en række digitale ressourcer som Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d., skriver om KVINFO tilbyder til brug i undervisningen. Her er kvindebevægelsens internationale relationer. meget godt materiale, hvis man i det kommende skoleår har tænkt sig at arbejde med demokrati, Herefter følger en artikel der ligger uden for valgret og/eller kvindebevægelse. temaet, men derimod er en præsentation af årets Operation Dagsværk emne. Artiklen er skrevet af Derefter følger en artikel af Cand. Mag. Rikke Emil Birk, som er Programme Manager ved SOS Halberg, som er ansat i skoletjenesten på Arbej- Børnebyerne, og handler om Somalilands historie dermuseet i København. Hun fokuserer på 1915 og de unges position og muligheder i området grundloven og hvordan klassetilhørsforholdet i dag. Operation Dagsværk vil i november 2015 var afgørende for hvordan denne grundlov blev samle ind til et projekt, som går ud på at uddanne opfattet og fejret. En stor del af arbejderklassens og hjælpe unge der til at få mere indflydelse. Læs kvinder tilhørte arbejderklassens svageste gruppe, mere om dette spændende emne i artiklen. de tyende, og selv om denne gruppe også fik valgret i 1915, så bestod den forhadte tyendelov I Det muntre hjørne bidrager Stina Isaksen med i endnu en del år. Kampen mod tyendeloven stod indspark til temaet. centralt hos arbejderbevægelsen, og for flertallet af kvinderne i arbejderklassen kom klassekampen Endelig beretter Henning Tjørnehøj om sine ind- før kvindekampen. Arbejderbevægelsens kvinder samlinger af video interviews med centrale aktø- deltog derfor ikke i det meget omtalte kvinde- rer i dansk historie i det 20. århundrede. optog til kongen d. 5 juni 1915, men i stedet i arbejderbevægelsens samtidige grundlovsmanife- Til sidst er der som altid i Noter en række station i Søndermarken. anmeldelser samt kursusoversigt over foreningens mange spændende fremtidige kurser. Den næste artikel af Cand. Mag. Jenny Cecilia Strid og handler om Rødstrømpebevægelsen i Danmark ca. 1970-1980. Artiklen tager udgangspunkt i forfatterens speciale fra Odense Universitet år 2000 og har et lokalhistorisk perspektiv, 12 nr. 206 / september 2015 Af Jytte Nielsen. Specialkonsulent, KVINFO 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret Grundlovsjubilæet er en god anledning til at og mandligt tyende over 25 år. De resterende 5 sætte fokus på stemmeretskampen og demokra- f’ere måtte vente. Grundlovsændringen forøgede tiske rettigheder både for 100 år siden og i dag antallet af politiske medborgere med ca. 700.000. i undervisningen. Og samtidig at benytte lejlig- Det var mere end en fordobling og ca. 90 % af heden til at få aflivet en række myter. KVINFOs dem var kvinder. kvindehistoriske sites tilbyder et hav af digitaliseret kildemateriale, statistik, personalhistorie og Myten om at stemmeretskampen var en forskerinterviews. kamp mellem mænd og kvinder Forud for 1915-grundlovens vedtagelse gik en Myten om at demokratiet blev indført i 1849 30-årig kamp for at få kvinder inkluderet i demo- Da jeg gik i skole i 1970’erne lærte jeg at demo- kratiet på lige fod med mænd. Forrest i kampen kratiet blev indført med den første grundlov i stod kvindebevægelsen, som sammen med demo- 1849. Først inden for de seneste årtier er der ble- kratisk indstillede mænd rejste stemmeretskravet vet sat spørgsmålstegn ved den historieskrivning første gang i 1886 i Rigsdagen. Lovforslaget dre- og 1915-grundloven og stemmeretskampen som jede sig om kommunal valgret til kvinder og blev gik forud, er nu blevet pensum i folkeskolen og på først færdigbehandlet og vedtaget i Folketinget ungdomsuddannelserne. i 1888. Men nedstemt i Landstinget. Og denne Forståelsen for, at 1915-grundloven har samme – og måske endda større – betydning i dansk forfatningshistorie end 1849-grundloven, er vokset i takt med anerkendelsen af, at det danske velfærdssamfund er funderet på ligestilling mellem kvinder og mænd. Det ses fx i, at Demokratikanonen fra 2008 officielt afliver myten om almindelig valgret i 1849-grundloven og placerer kvindebevægelsen som en af 35 milepæle i demokratiets udvikling. 1849-grundloven gav nemlig kun politisk medborgerskab til ca. 15 % af den samlede befolkning: mænd over 30 år med egen husstand. Resten af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt for de 7 F’er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede - havde ingen politiske rettigheder. Med grundlovsændringen i 1915 blev 2 af de 7 f’ere en del af demokratiet, nemlig alle kvinder 14 Forside af Hvad vi vil, nr. 1. 1888: http://www.kvinfo.dk/dig_pdf. php?pdfid=10008 nr. 206 / september 2015 praksis gentog sig i de følgende mange år. Det centrum-venstre orienterede Folketing med et flertal af partierne, Venstre, Socialdemokratiet og fra 1905 Det radikale Venstre gik ind for valgret til kvinder, mens det højreorienterede Landsting med et Højre-flertal stemte imod. Arkitekterne bag lovforslagene var bl.a. venstrepolitikere i Folketinget, der havde sin daglige gang i datidens største kvindeorganisation Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund var blevet stiftet i 1871 af ægteparret Mathilde og Fredrik Bajer og det var sidstnævnte, som i sin egenskab af folketingsmedlem for partiet Venstre i 1886 stillede det første lovforslag. I den efterfølgende historieskrivning er stemmeretskampen blevet udråbt til en kamp mellem kvinder og mænd, men læser man kilderne fra samtiden er historien en anden. Dansk Kvindesamfunds styrelse bestod helt op til 1910 af ca. lige mange mænd og kvinder. Og de mænd, Forside af Kvinden og Samfundet nr. 8, 1918 http://www.kvinfo.dk/ dig_pdf.php?pdfid=16290 der sad i styrelsen var både indflydelsesrige, højt uddannede og havde adgang til et stort netværk. som især havde stemmeretten på agendaen. Den Som ex kan nævnes Svend Høgsbro, senere mini- største af dem, Landsforbundet for Kvinders Valg- ster og Marcus Rubin, senere Nationalbankdirek- ret, blev stiftet i 1907 og blev i løbet af nogle få år tør. Kampen for stemmeretten skrev sig hermed den største stemmeretsorganisation. Det lykkedes ind i forfatningskampen og var en kamp mellem både Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet at progressive mænd og kvinder, som stod for en få mobiliseret kvinder og mænd over hele landet. forandringsdagsorden, der skulle modernisere Overalt i Danmark blev der fra ca. 1900-1912 demokratiet og samfundet og mere konservative dannet ca. 350 lokale kredse af de to forenin- mænd og kvinder, som ønskede status quo. ger med ca. 20.-30.000 medlemmer. Arbejdet i kredsene koncentrerede sig typisk om afvikling Myten om at kvindebevægelsen primært var af offentlige debatmøder og oplysende foredrag. et københavnerfænomen drevet af ugifte Derudover blev der arbejdet på, at få rejst stem- kvinder meretskravet ved valgmøder (de såkaldte interpel- Efter stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 lationer) og at presse de lokale vælgerforeninger voksede kvindebevægelsen sig i de følgende 30 til at opstille kvinder på de kommunale lister til år – fra at være en lille skare på et par hundrede i kommunalvalgene efter 1908. København – til en stor massebevægelse. Udover Udforskningen af de lokale kredses arbejde er Dansk Kvindesamfund som var den store organi- stort set ikke eksisterende, og derfor ved vi ikke sation, der udover stemmeretsspørgsmålet også så meget om deres lokale gennemslagskraft og kæmpede for kvinders ligestilling på arbejds- betydning. Men ifølge kvindeorganisationernes markedet, i uddannelsessektoren, i familien osv., egne blade var der stor aktivitet og kredsenes opstod der en række andre kvindeorganisationer, tilbagemeldinger til moderforeninger viser, at der 15 nr. 206 / september 2015 ofte var flere hundrede tilhørere, når de tonean- Christiansborg, hvor det blev modtaget af Dron- givende kvindesagsforkæmpere af begge køn, ning Margrethe, kongefamilien og Folketingets deltog i offentlige debatarrangementer. præsidium. Myten om at kvindetoget i 1915 var et tak- Myten om at politiske rettigheder automa- ketog tisk medfører politisk repræsentation Den historiske erindring om 1915-grundloven er Ved det første valg efter grundlovsændringen i båret af billeder af et mægtigt opbud af kvinder, 1918 blev der valgt 4 kvinder ind i Folketinget, der under vejende faner med fuld hornmusik hvilket svarede til 3 %. Forventningerne til kvin- indtog Københavns gader d. 5. juni 1915. Bag dernes nye politiske medborgerskab havde været valgretstoget stod over 30 kvindeforeninger, som store – ikke mindst i kvindebevægelsen – og skuf- i fælles trop med et sted mellem 12- og 20.000 felsen over det dårlige valgresultat var til at tage deltagere gik til Amalienborg og Rigsdagen for at og føle på. Trods kvindebevægelsens forsøg på at markere underskrivelsen af grundloven. På Amali- få de politiske partier til at opstille flere kvinde- enborg blev togets deputation modtaget af Chri- lige kandidater og på at mobilisere de kvindelige stian X, i Rigsdagen af statsminister Zahle. Trods vælgere, forblev kvinderepræsentationen ved de at det i indbydelsen til toget udtrykkeligt stod, at følgende 11 valg frem til efter 2. Verdenskrig der ikke var tale om et takketog – man takker ikke under 5 %. for noget, som man hele tiden har haft ret til – har Efter 2. Verdenskrig og frem til ca. 1960 steg kvindernes valgretstog i eftertiden fået mærkatet antallet af kvindelige folketingsmedlemmer lang- ”kvindernes takketog”. somt til 10 %. I perioden fra 1960 og frem til D. 5. juni 2015 stod Dansk Kvindesamfund bag midt i 1970’erne fortsatte stigningen i samme en genopførelse af toget – nu også med mænd takt for så ved valget i 1979, små 10 år efter rød- og børn. Grundlovstoget gik denne gang til strømpebevægelsens start, at nå over de 20 %. I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne voksede andelen til lidt over 30 %, for i 1998 at lande på 38 %, hvor den blev liggende helt frem til 2011. I 2011 fik kvinderepræsentationen et lille nøk opad til 39 % for så ved det seneste valg i 2015 at falde til 37 %. Der skulle altså gå ca. 70 år, fra kvinder fik politisk medborgerskab, til at de udgjorde det, man kunne kalde en kritisk masse, dvs. omkring 1/3 af de valgte folketingsmedlemmer. Billede: Plakat KVINFOs digitalisering og formidling af kvindehistorien De ovenstående 5 myter om demokrati, stemmeretskamp og kvindebevægelse er blevet synlige og tydelige i forbindelse med KVINFOs arbejde med Uddrag af Dansk Kvindesamfunds protokoller 1871 http://www.kvinfo. dk/dig_pdf.php?pdfid=16821 16 at formidle kvindebevægelsens historie på vores digitale platforme. Siden 2000 har et af KVINFOs nr. 206 / september 2015 Fotografi af kvindetoget 1915, kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket, og i 2015, KVINFO indsatsområder været at digitalisere den kvinde- i den danske historie, hvor Danmark blev moder- historiske kulturarv og gøre den let tilgængelig, ne, hvor de første frø til velfærdsstaten blev sået så den kan bruges af såvel unge i grundskolen og hvor ligestillingskampen tog sin begyndelse. og på ungdomsuddannelserne og af universitetsstuderende og forskere. I arbejdet med at læse Digitale ressourcer til brug i undervisningen. og formidle det kvindehistoriske kildemateriale er KVINFO tilbyder: der dukket nye indsigter op, som fortæller andre historier end dem, som den gængse historieskriv- Jubilæumssitet: Stemmeret! 100 år: ning har fortalt. Og som kalder på ny forskning http://kvinfo.dk/2015 både i demokratihistorien, den politiske historie Sitet indeholder en lang række artikler, stati- og kvindebevægelsens historie. stik, forskerinterviews, mv., som fortæller om 1915-grundloven, stemmeretskampen, kvinder i KVINFOs kvindehistoriske sites (se nedenfor) er et politik i 100 år og om demokratiets udfordringer tilbud til inspiration og fordybelse i en tidsperiode i dag. 17 nr. 206 / september 2015 Kvindebevægelsens tidsskrifter fra 1885- Alle artiklerne er udstyret med links til originale 1920: historiske kilder. Her kan man fx dykke ned i avis- http://kvinfo.dk/tidsskrifter artikler, kronikker, uddrag af folketingsdebatter, Sitet giver adgang til kvindebevægelsens 5 vig- love, fotografier, erindringsklip, statistikker og tigste medlemsblade fra 1885-1920. Bladene er breve m.m. Sitet henvender sig især til unge i en guldgrube af viden om de mange emner, som grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der optog den tidlige kvindebevægelses pionerer, fx skal skrive opgaver i dansk, historie og samfunds- stemmeret, uddannelse og lige adgang til arbejds- fag. markedet. Alle artikler i medlemsbladene er søgbare på Dansk Kvindesamfunds protokoller: emne, teksttype, periode, forfatter mv. http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=5&publik ationid=7 De 5 medlemsblade er: Dansk Kvindesamfunds hovedprotokoller fra for- • ”Kvinden og Samfundet” begyndte at udkom- eningens stiftelse i 1871 frem til 1990 i digital me i 1885 og udkommer fortsat. Tidsskriftet form. Projektet er ikke afsluttet, men i skrivende udgives af Dansk Kvindesamfund. stund er der adgang til de første ca. 50 år fra 1871-1925. I protokollerne kommer man ind i • Kvindebladet ”Hvad vi vil” udkom i perioden Dansk Kvindesamfunds maskinrum og kommer 1888-1894 og blev udgivet af samtidens mest helt tæt på organisationens arbejde og politiske radikale kvindeorganisation Kvindelig Fremskridts- strategier. forening. Dansk Kvindebiografisk Leksikon: • "Kvindestemmeretsbladet" udkom fra 1907- http://www.kvinfo.dk/side/170/ 1913 og blev udgivet af den Københavnske 1924 biografier om Danmarks mest betydnings- "Kvindevalgretsklub" fulde kvinder fra middelalderen til 2000. Sitet giver adgang til en digital version af 3-binds vær- • "Kvindevalgret " udkom fra 1908-1915. Bladet ket Dansk Kvindebiografisk Leksikon (2000/2001), blev udgivet af "Landsforbundet for Kvinders hvor de mest betydningsfulde kvinder, heriblandt Valgret", der var den største og mest toneangi- også kvindebevægelsens pionerer, er biograferet. vende danske stemmeretsforening. • ”Kristeligt Kvindeblad”, der blev udgivet af Besøg KVINFOs skoletjeneste i København Kristelig Kvindevalgrets-Forening, udkom 1910- http://kvinfo.dk/skoletjenesten/ligestilling-koen- 1913 og-demokrati-i-100-aar I anledning af 100 året for grundlovsændringen, sætter KVINFOs skoletjeneste fokus på demokrati, 18 Kvindekilder: ligestilling og køn. Vi tilbyder en tour de force http://www.kvinfo.dk/side/1050/ gennem historien, fra stemmeretsbevægelsen i Fortællinger om dansk kvindebevægelse og lige- 1800-tallet, over grundlovsændringen i 1915, til stillingspolitik fra 1850-1985 med digitaliseret kvindernes indtog i politik og nutidens ligestil- kildemateriale. I 11 oversigtsartikler fortælles lingsdiskussioner om demokrati, deltagelse og historier om bl.a. stemmeretskampen, rødstrøm- repræsentation. pebevægelsen, vejen til den fri abort, ligeløn mv. Det gennemgående fokus er muligheder og Ny forskning i bogform historien og frem til i dag. Hvordan så ligestillings- I forbindelse med 100-års jubilæet er der kom- og kønsopfattelser ud i starten af 1900-tallet, og met en række nye publikationer. Her skal særligt hvordan har det ændret sig i forhold til i dag? nævnes: Besøg er tiltænkt fagene historie og samfundsfag Jytte Larsen: Også andre hensyn: dansk ligestil- og varer 1 1/2 time. Gennem mundtlige oplæg, lingspolitik 1915-1953, Aarhus Universitetsforlag, øvelser og en quiz kobler vi den danske demo- 2015. Bogen er andet bind i en serie. Første kratihistorie med aktuelle ligestillingsspørgsmål bind: Også andre hensyn: dansk ligestillingspolitik og faktuel viden om de væsentligste udfordringer 1849-1915 udkom i 2010. nr. 206 / september 2015 begrænsninger for mænd og kvinder igennem i dag. Før og efter stemmeretten. Køn, demokrati og En del af KVINFOs kvindehistoriske sites er blevet velfærd gennem 100 år. Antologi. Red. Anette til i samarbejde med Statsbiblioteket i Aarhus, Borchorst og Drude Dahlerup. Udkommer okto- som har stået for digitalisering af kildematerialet ber 2015 på Frydenlund. til kvindekilder, kvindetidsskrifterne og Dansk Kvindesamfunds protokoller. I sidstnævnte arbejde, som endnu ikke er færdiggjort samarbejdes derudover også med Kvindemuseet i Aarhus og danmarkshistorien.dk Plakat lavet af Dansk Kvindesamfund til folketingsvalget 1909 19 100-året for grundlovsændringen i 1915 fejres i ves i denne artikel. disse dage med temaartikler, foredrag og andre manifestationer. Dansk kvindesamfund har ind- For at forstå arbejderkvindernes beslutning om kaldt til grundlovsoptog og Nationalmuseet plan- ikke at deltage i det borgerlige kvindetog er det lægger en reenactment af det store kvindeoptog. ikke nok at tænke i køn, men også vigtigt at tage Fælles for disse gode tiltag er, at de først og frem- højde for datidens skarpt opdelte klassesamfund. mest har fokus på kvindernes sejr – og at kvinde- En stor del af arbejderkvinderne tilhørte arbejder- toget er symbolet. Det er stærke fortællinger som klassens svagest stillede gruppe, tyendet. Tyen- er gået over i historien som fejringen af den lige det, som jo både omfattede kvinder og mænd, og almindelige valgret, og som på mange måder fik som bekendt også valgret i 1915, og netop er blevet en del af Danmarks kollektive erindring. tyendets forhold og retsstilling var en vigtig sag Som Kvinfo.dk skriver: ”Kvindernes grundlovsop- for arbejderbevægelsen i årene op til afstemnin- tog løb med overskrifterne i 1915, og her 100 år gen om grundlovsændringen. De ønsker, der stod senere står kvindetoget stadig som emblem på øverst på dagsordenen i den socialdemokratiske indførelsen af moderne demokrati i Danmark.” del af arbejderbevægelsen var: Lige og almindelig Men faktum er at en stor gruppe kvinder ikke gik med i kvindetoget, og at disse kvinders organisationer ikke stod med på den adresse, der blev overrakt til kongen på Amalienborg – nemlig nr. 206 / september 2015 Af Cand. Mag. Rikke Halberg, skoletjenesten på Arbejdermuseet 5. juni 1915 ”Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampen mod Tyendeloven!” arbejderklassens kvinder. I en artikel i Kristelig Dagblad fra 2009 om optoget kan man læse at ”mændene i Socialdemokratiet ikke mente, at kvinderne havde noget at takke kongen for, så partiets kvinder blev beordret til festmøde i Søndermarken.” Denne forklaring kan nuanceres ved at undersøge nærmere, hvad arbejderne foretog sig den 5. juni 1915 og hvorfor. Socialdemokraten og tjenestepigernes blad Husassistenten (hvis moderorganisation var stiftet og ledet af den socialdemokratiske Marie Christensen) rapporterede begge om dagen. Det bliver således den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen og deres københavnske grundlovsfejring, der beskriFesttegnet 21 nr. 206 / september 2015 valgret for kvinder og tyende, valgretsalder ved 1915 fremgår det da heller ikke som selvklart, 21 år samt at få ophævet tyendeloven. Kun det at arbejderkvinderne burde have haft en plads i første af disse ønsker gik i opfyldelse ved grund- kvindetoget – men også en undren over, at tyen- lovsændringen i 1915. Valgretsalderen blev sat til det ikke havde deres eget optog. Her kan man 25 år for folketinget og 35 år for landstinget og læse at ”… den ny Grundlov, som i Gaar endelig den, blandt arbejdere, forhadte tyendelov bestod vedtoges af Rigsdagen og derpaa stadfæstedes af uændret i yderligere seks år. På den måde er det Kongen, rummer andre Reformer af den højeste svært at betragte arbejderklassens interesser som Betydning, men de fik ikke på samme Maade som noget der kan opdeles i mandligt/kvindeligt. De Kvindernes politiske Frigørelse et synligt og pla- kvinder der stod i spidsen for arbejderklassens stisk udtryk. Alle Valgretsprivilegier, alle politiske kvindeorganisationer mente som udgangspunkt, Skranker og Skel mellem Befolkningens Klasser at klassekamp kom før kvindekamp. faldt, men det var i og for sig Ifølge sagens Natur umuligt at anskueliggøre dette ved en lignende Billedet var mere entydigt for de borgerlige kvin- Tilkendegivelse som Kvindernes. Derimod havde desagsorganisationer, som havde ét punkt på det været gørligt, at Tyendet, det mandlige og dagsordenen: Stemmeret til kvinder. På den måde det kvindelige, havde samlet sig til en fælles kan det siges at grundlovsændringen 1915 var Demonstration. Men en saadan udeblev, muligvis en fuld sejr for borgerskabets kvinder, men kun fordi der mangler de Organisationer, gennem en halv sejr for arbejderklassen, herunder for hvilke en saadan fælles Tilkendegivelse kunde arbejderklassens kvinder. Hvor skulle man som være planlagt og iværksat.” Det anerkendes altså, tyende og/eller arbejderkvinde gå hen og fejre? at spørgsmålet om lige og almindelig valgret er Kvindetoget var ikke som sådan lukket for arbej- for komplekst til at blive udfoldet og fejret på en derklassens kvinder, men på den anden side var måde der inkluderer alle. det ikke åbent for tyendets mænd, hvis interesser flød sammen med en stor del af arbejderkvinder- Selvom Politiken hævder at alle skel mellem nes. Mange arbejderkvinder ville desuden skulle befolkningens klasser faldt ved grundlovsæn- gå i optoget med de kvinder, de stod i tjeneste- dringen, var der selvfølgelig i første omgang tale forhold hos. Selvom de socialdemokratiske mænd om et semantisk fald – eller i bedste tilfælde en bestemt ikke opfordrede arbejderkvinderne til at mulighed for et fald. Samfundets forskellige klas- gå med i det borgerlige kvindetog, er det nok for ser havde stadig vidt forskellige interesser efter enkelt at tro at det var den eneste grund til at grundlovsændringen. Men tyendet havde ganske de ikke gik med. Måske havde tjenestepigerne, rigtigt ikke sit eget modstykke til kvindetoget. vaskekonerne, kokkepigerne, skurekonerne og Nok ikke så meget på grund af at tyendet ikke var de andre arbejderkvinder ganske enkelt mere lyst godt organiseret, for det er der mange eksempler til, eller mod på, at deltage i et andet optog end på at de var. Måske nærmere fordi der ikke på det, der var arrangeret af de borgerlige kvinder samme måde som hos de borgerlige kvinder var som mange af dem tjente hos. Ved at undersøge en tydelig og afgrænset sejr at fejre, så længe og beskrive ”det andet” og mere ukendte grund- tyendeloven stadig stod ved magt (den blev først lovstog i 1915 bliver det muligt at nærme sig en afskaffet i 1921). I København var der ikke mange forståelse for arbejderkvindernes valg om ikke at mandlige repræsentanter for tyendet – de var tal- gå med i det borgerligt arrangerede kvindetog. stærkest på landet, som karle og markarbejdere på gårdene – og det var heller ikke alle arbejder- I Politikens klumme ”Dagen i gaar” den 6. juni 22 kvinder, der var tyende. derne, til partiet og til arbejderkvinderne om at gå derklassen) stadig et ukendt antal kampe, der med i arbejderklassens optog. Socialdemokraten skulle kæmpes. Stemmeretten var ikke målet. Når giver desuden en enkelt gang opmærksomhed til tyendet gik på arbejde dagen efter grundlovsdag det borgelige kvindeoptog. Den 29. maj kan man ville ansættelsesforholdet stadig være præget af læse følgende passage: ”Blandt Overklassens de stavnsbåndslignende forhold. Det ville være Kvinder har man undfanget den Tanke at iværk- meget svært for tyendet at arrangere et optog sætte et særligt Kvindetog på Grundlovsdagen. der udtrykte det komplekse i denne halve sejr. Og Det skal være en Takke-Demonstration1 med hen- som arbejderkvinde, der i teorien kunne vælge blik på Kvindevalgrettens Gennemførelsen, men at gå med i de borgerlige kvinders optog eller den er ikke knyttet til nogen af Dagens forskellige i arbejderbevægelsens optog - skulle man her Partifester. For Bourgeoisiets Kvinder vil denne vælge sit køns side eller sin klasses side? Løsnin- Demonstrationsform mulig falde meget naturlig, gen i København for kvinderne og tyendet blev at og under alle Omstændigheder viser Planen at der gøre fælles front med resten af arbejderklassen og blandt disse Kvinder trives en Vaagen interesse for Søndermarken i Valby var samlingsstedet. det Vundne Valgretsgode, en Interesse som sik- nr. 206 / september 2015 I 1915 var der for tyendet (og resten af arbej- kert vil danne Udgangspunktet for en kommende I Socialdemokraten blev læserne i perioden op til livlig anti-socialistisk Agitation.” Der er ingen tvivl grundlovsdag opfordret til at deltage i den social- om, at Socialdemokraten mener at deres eget demokratiske markering af grundlovsdagen. Der grundlovsoptog er et bedre alternativ. ”Arbejder- var tre korte klummer rettet til henholdsvis arbej- nes kvinder […] bør selvfølgelig ikke tøve med at vise, at ogsaa de er grebet af en levende interesse for Grundlovssagen. […] Derfor maa alle [arbejderkvinder] nu med det samme fra deres Side tage Demonstrationstanken op og stille sig Side om Side med deres Mænd, Brødre og Kærester i Grundlovsdagens Arbejdertog.” Arbejdernes grundlovsmanifestation var stramt koreograferet, både i medierne og i udførelsen af selve manifestationen. Om formiddagen den 5. juni lagde repræsentanter for arbejderkvinderne kranse på de hedengangne socialdemokratiske spidsers grave som tak, fordi de havde rejst kravet om kvinders politiske ligeberettigelse. Som parallel til de borgerlige kvinders adresse til kongen, mødte en deputation af kvinder fra en række af arbejderklassens kvindeorganisationer hos Socialdemokratiets ledelse. Her skænkede kvinderne først en rød fane til det socialdemokratiske forbund ”tilvejebragt ved Indsamling af Programmet fra folkefesten 1 Her går den socialdemokratiske journalist galt i byen – de borgerlige kvinder var meget bevidste om ikke at bruge ordet tak i forbindelse med både optoget og adressen til kongen. 23 nr. 206 / september 2015 smaa Pengebidrag.” Fanen var en kopi af den første (og dengang forbudte) fane fra 1872, og var påbroderet en hvid fredsdue samt påskriften: ”Frihed, Lighed og Broderskab. Skænket af Kvinder.” Derefter overraktes en adresse til partiets ledelse, underskrevet af 14 kvindelige arbejderorganisationer og en række kvindelige bestyrelsesmedlemmer i socialdemokratiske vælgerforeninger. I adressen står blandt andet: ”Vi tror at turde sige, at Arbejderkvindernes Tusinder føler, at en saa uhyre demokratisk Vinding midt i en Tid, der gennemrystes af den største Gru2, forpligter til med end større Varme og dybere Hengivenhed at ville kæmpe for vor Klasses og derigennem for vort Samfund og for Menneskehedens Befrielse for Kapitalismens og Militarismens tunge Aag. Besjælede af disse Følelser hilser vi vort Parti, og træder ind i dets Vælgerhær.” Arbejderkvinderne opfatter ikke valgretten som endegyldigt mål, men som et middel til at kæmpe for flere rettigheder til hele arbejderklassen – ikke kun den kvindelige del. Børn ved indgangen til Søndermarken rapporteres om bannernes paroler: ”I dag fik vi midlet” og ”5. Juni anerkendtes folkets selvstyre! Optogene, eller processionerne som de blev kaldt, Nu til kamp for den økonomiske Frigørelse!” var koordineret således at arbejderne gik i mindre optog fra deres forsamlingshuse og andre steder De borgerlige kvinders optog anslås at have haft rundt om i hovedstaden til fem udvalgte pladser, mellem 12.000 og 20.000 deltagere. Tallene er hvorfra fælles processioner gik videre gennem baseret på at der blev produceret og solgt 10.000 Københavns gader til fem nye pladser. Endelig festtegn til optoget, men at der var flere deltagere skulle processionerne mødes i et mægtigt, fælles end der var festtegn. Der blev også produceret optog mod Søndermarken, hvor der var planlagt festtegn til arbejdernes processioner og folke- taler og fest. Processionerne var opdelt i 26 afde- festen i Søndermarken: Et mærke i grøn karton linger med hver sit musikkorps, og hver afdeling påtrykt en ung kvinde på bare fødder i rød kjole bestod af mellem 5 og 13 underafdelinger som og med frygisk hue. Desværre er der ingen kendte repræsenterede de fleste københavnske arbejde- tal på hvor mange af disse festtegn der blev trykt re, lige fra Vattæppesyernes Fagforening, Køben- og solgt, og der er ingen præcise tal på hvor stort havns Postbudeforening, Bagernes Fagforening, dette ”andet” grundlovstog var. I Husassisten- over Bryggeriarbejdernes Forbund, Ligkistesned- ten står der, at der ”i København findes 11.500 kernes Fagforening til Kvindeligt Arbejderforbund tjenende Kvinder, der er over 25 aar”. Det må og Husassistenternes Fagforening. Det mandlige formodes at den største del af disse kvinder gik tyende er ikke repræsenteret i de københavnske med i optoget. processioner, sandsynligvis fordi de hovedsageligt 24 arbejdede som landarbejdere i provinsen. Der I Socialdemokraten får man en fornemmelse af 2 Første verdenskrig. optogets størrelse. Den 6. juni rapporteres der ets 50-års festskrift kan man læse at ”tusinder af de fem processioner gennem København. Proces- Partifæller samledes om Talerstolene”. Alt tyder sionerne beskrives som ”et mægtigt Opbud”, på at størrelsen på arbejdernes grundlovstog har ”vældige Masser” og ”en anseelig Hær”. Et af været ganske anseelig. optogene talte ”op mod 50 Faner og Bannere”, et andet ”henimod Hundrede røde Bannere smyk- De fem processioner nåede frem til Søndermar- ket med Syrener og Grønt”. Den mindste proces- ken omkring klokken halv fem, og så skulle der sion, som gik fra Valby, kunne ”selvfølgelig ikke være taler og fest. Der var opstillet fire talerstole staa maal med de mægtige Processioner der kom hvorfra de socialdemokratiske rigsdagsmænd fra andre Kvarterer, men ellers tog det sig præg- samt fagforeningsspidser af begge køn skulle tale. tigt ud.” Sammenfatningsvis skriver Socialdemo- Borgbjerg talte om mål og middel fra talerstolen: kraten at ”Arbejderne beherskede denne Festdag ”Saa er det Maal naaet, som det danske Folk og prægede deres By. Processioner drog gennem har kæmpet for det meste af et halvt Hundrede Gaderne i Søndagsdragt, med Sang og flyvende Aar. Denne Grundlov er ikke længere Maalet. Fane. Som sprudlende Bække strømmede Sam- Den er nu det Middel, som skal føre os længere lingstogene frem fra alle Sider i Byens Udkanter, frem. Efter lige Valgret maa vi erobre den sociale fra Torve og aabne Pladser, hvor man stillede, eller Ligeberettigelse.” Kvinderne blev opfordret på fra Forsamlingsbygningerne.” I Socialdemokrati- det kraftigste til at stemme på Socialdemokratiet, nr. 206 / september 2015 om den foregående dag, og der gøres status over Optoget foran indgangen til Søndemarken 25 nr. 206 / september 2015 ikke mindst ”for børnenes skyld!” Der rapporteres Husassistenten: 1. juni og 15. juni 1915. også om enkelte kvinder der i kådhed kaprede talerstolene for at give udtryk for deres glæde. Jacobsen, Anette Faye: Husbondret – Rettig- Resten af aftenen bød på forskellige festligheder hedskulturer I Danmark, 1750 – 1920. Museum som solosang, korsang, gymnastikopvisning, gyn- Tusculanum, 2008. ger, karruseller og dans – og ikke mindst et nøje beskrevet festfyrværkeri. Der er sågar opsat et Københavns Stadsarkiv: Erindringer: Gøgl, gynger lægetelt for tilskadekomne, i tilfælde af at festlig- og grundlovsdag (tilgængelig online). hederne sporer ud, og et børnetelt for bortkomne børn. Madsen, Helle Sahl: Da kvinderne fik lov til at stemme. Kristeligt Dagblad, 10/1 2009. Husassistenten fra 15. juni giver et indblik i det kvindelige tyendes oplevelse af grundlovsfejrin- Politiken: 6. juni 1915. gen. Her kan man læse at ”ogsaa vi viste [den nye grundlov] vor Hyldest ved at gå med i Arbej- Socialdemokraten: 29. maj, 2. juni. 5, juni, og 6. dertoget til Søndermarken. Kl. 2 samledes vi i Ros- juni 1915 samt 30. maj 1947. engaarden om en i Dagens anledning anskaffet Stander hvorpaa der stod at læse: ’Husassisten- Tyendebladet blev oprettet i 1907 og udkom frem ternes Fagforening. Nu har vi taget politisk Valgret til 1909, hvor det blev nedlagt. Bladet fortsatte og vi glæder os til at benytte den i Kampen mod under navnet Arbejderbladet fra 1909 – 1912. Tyendeloven.’” Også tjenestepigerne opfattede (NB: Ikke at forveksle med DKPs organ der udkom grundlovsændringen som middel til at kæmpe for med samme navn 1921 – 1922 samt 1934 – ændringer snarere end som et opnået mål. 1941). Tyendebladet kan således ikke bruges i forbindelse med grundlovsændringen 1915, men 100-året for kvinders valgret er blevet markeret er brugbar til at give et overblik over de problema- på forskellig vis gennem en fortælling om en tikker der optog tyendet forud for denne. afsluttet og samlet sejr for danske kvinder. For arbejderklassen var grundlovsændringen kun en Ullman, Anna: Det år kvinderne (og en masse halv sejr, og selvom der var meget at fejre, opfat- mænd) fik stemmeret. Information, 31/12 2014. tede man først og fremmest grundlovsændringen som et skridt på vejen i arbejderklassens kamp for Wiinblad, E. & Andersen, Alsing: Det danske en ligeberettigelse, der centrerede sig om såvel Socialdemokratis Historie fra 1871 til 1921, Fest- klasse som om køn. skrift i Anledning af 50-Aars Jubilæet. Socialdemokratiet, 1921. Referencer Museums- og arkivformidling om emnet: Arbejderbevægelsens arkiv: Grundlovsprogram for folkefesten, festtegn og fotos (en del tilgæn- Skoletjenesterne på Rigsarkivet og på Arbejder- gelig online). museet har udarbejdet et fælles forløb om kvinder og tyendes valgret til udskoling og ungdomsud- Chakravarty, Dorthe: TJENESTEPIGERNE - 100 års historie om stemmeret og ligestilling. Informations forlag, 2015. 26 dannelser. Tyendelovens endeligt 27 nr. 206 / september 2015 gelsens protest. I 1880 får gifte kvinder råderet op i Odense. Det var en gruppe unge kvindelige over egen løn og i 1899 gør en ny lov gifte kvin- studerende fra Odense Universitet der var ini- der myndige, så tilsyneladende har kvindebevæ- tiativtagere til at organisere de første aktioner gelsens optagethed af disse emner haft en effekt. og møder. Disse kvinder var frustrerede over En anden mærkesag var uddannelsesmuligheder den mandschauvinisme og forskelsbehandling, de for kvinder, og også her ses en langsom åbning af oplevede på universitetet, på arbejdspladser og kvinders mulighed for uddannelse. F.eks. får kvin- i samfundet, men også over tidens kvindeideal, der i 1875 adgang til universiteterne (undtagen som bød at kvinder skulle være stille, pæne og teologi) og i 1877 åbner Nathalie Zahle det første opvartende. Men hvorfor får en gruppe unge studentereksamenskursus for kvinder. I 1885 får kvinder netop på dette tidspunkt modet og gej- vi Danmarks første kvindelige akademiker, medi- sten til at udtrykke disse følelser i udadrettede ciner Nielsine Nielsen, og 2 år senere den første provokerende aktioner og sideløbende i kvinde kvindelige Cand. Mag, historikeren Anna Hude, basisgrupper? der senere bliver landets første Dr. Phil af hunkøn. De kvinder, der deltog i denne tidlige kvindebe- Når man skal undersøge den danske Rødstrømpe- vægelse, var i høj grad karakteriseret ved at være bevægelses historie må man først undersøge dens baggrund. Her kan man anskue bevægelsen ud fra hhv. en diakron og en synkron vinkel. Diakront kan man se rødstrømpebevægelsen i et kvindebevægelses perspektiv. Her kan man tale om 3 hovedbølger i kvindebevægelsens historiske nr. 206 / september 2015 I efteråret 1971 startede Rødstrømpebevægelsen Af Jenny Strid, Cand. Mag., Lektor på Odense Katedralskole Rødstrømpebevægelsen i Danmark – med særlig fokus på Odense udvikling, hvoraf den sidste er den nye kvindebevægelse, som er den som Rødstrømpebevægelsen indskriver sig i.1 Den første kvindebevægelse i Danmark opstod med etableringen af Dansk Kvindesamfund i 1871 og Danske Kvinders Nationalråd 18992, som var en paraplyorganisation for forskellige danske kvindeforeninger. Kvindebevægelsen var i disse sidste årtier af 1800tallet især optaget af at kvinder skulle anerkendes som ligeværdige med mænd, både juridisk og økonomisk. Især vakte gifte kvinders stilling, som umyndige og underlagt deres mand, vrede, og påkaldte sig kvindebevæ1 Drude Dahlerup inddeler kvindebevægelsens historie i disse 3 bølger i "Rødstrømperne. Den danske rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985”, Gyldendal 1998 2 Begge organisationer eksisterer stadig men Danske Kvinders Nationalråd ændrer i 1999 navn til Kvinderådet. 29 nr. 206 / september 2015 en del af det bedre borgerskab, og de havde der- der foregik en heftig debat i kvindeorganisationer, med tid og økonomisk mulighed for at kaste sig i socialdemokratiet og i litteraturen om kvinders over kvindekampen. rolle og muligheder. Man satte her spørgsmål ved, hvorfor kvinder og mænds placering i sam- Den anden bølge i kvindebevægelsens historie er fundet vedbliver at være skæv, også efter de kampen for stemmeret, der starter med stemme- fleste lovmæssige uligheder var blevet afskaffet retsagitation allerede omkring 1890. Igennem de op gennem århundredet. I 1965 nedsatte stats- følgende år tog kravet til i styrke og efter at Dansk minister Jens Otto Krag en kvindekommission, Kvindesamfund i 1906 fik valgret på program- der skulle se på hvordan ligestillingen mellem met og Landsforbundet for Kvinders Valgret blev kønnene kunne fremmes på alle samfundsområ- oprettet året efter, var alle kvindesagsforeninger der. Der blev altså fra officielt hold forsøgt gjort i datiden samlet i kravet om at opnå valgret og noget for at imødegå kritikken af kvinders stilling valgbarhed til rigsdagen. Metoderne de benyt- i samfundet, men det fik dog hverken kritikken tede var interpellation, hvor kvinder mødte op til eller debatten til at forstumme. Fra udlandet blev valgmøder og stillede spørgsmål omkring kvin- kritikken inspireret af de to forfattere Simone de ders rettigheder, massemøder hvor fremtrædende Beauvoir og Eva Mobergs litterære værker4, der kvinder fra de forskellige kvindeforeninger besteg så kvinder som undertrykte objekter for manden talerstolen og underskriftsindsamlinger. Efterhån- og især husmorrollen som dybt problematisk, idet den lykkedes det og kvinderne fik som bekendt kvinder var fuldstændigt psykisk og økonomisk valgret til rigsdagen for 100 år siden. afhængige af deres mænd. Opdelingen af kvindebevægelsens historie på 3 bølger møder kritik bl.a. hos Jens Andersen, der I 1960erne genopstod Dansk Kvindesamfunds mener Dahlerup helt overser kvindebevægelsen Ungdomskreds i København og denne brød sene- i mellemkrigstiden, med Thit Jensens kamp for re med moderorganisationen og dannede for- frivilligt moderskab og den voldsomme debat det, eningen Individ og Samfund. Disse grupperinger og også abortspørgsmålet, afstedkom. Dansk var med til at radikalisere kvindesagen og sætte Kvindesamfunds seksualoplysningskampagne og gang i den nye aktivistiske kvindesag, der satsede det netværk af præventionsklinikker, der blev på at chokere frem for at blive respekteret. Begge opbygget ved udenomsparlamentarisk aktivitet var forløbere for den egentlige Rødstrømpebe- skabte stor turbulens i 1920erne og burde derfor vægelse. være medtaget, mener Jens Andersen.3 De emner som kvindebevægelsen før rødstrøm- Hvis man anskuer Rødstrømpebevægelsen i et perne interesserede sig for handlede altså om synkront samtidigt perspektiv, er det tydeligt at borgerlige og juridiske rettigheder og ligestil- bevægelsen var en del af den bølge af antiauto- ling, prævention og abort samt forbedringer for ritære venstreorienterede sociale bevægelser, der kvinder i familien. Kvindebevægelsen bekymrede skyllede ind over den vestlige verden i 1960erne sig ikke for klasseopdelingen af kvinder, men så og 1970erne. Dette skete som en konsekvens af kvinder og deres interesser som forenet af deres og i samspil med de drastiske samfundsændringer fælles køn. der karakteriserer perioden fra sidst i 1950erne. I 1960erne tager kønsrolledebatten atter fart og 3 Jens Andersen: ”Den kvindelige rejsning” Berlinske Tidende, 27.03.1998 4 Simone de Beauvoir: ”Le deuxième sexe”, 1949. På dansk udgivet første gang 1965 som: ”Det andet køn”. Eva Moberg: ”Kvinnor og människor”, Albert Bonniers Förlag, Stockholm, 1962. 30 kvindeoprør. Den skitserede samfundsudvikling bidrog endvidere til, at mellemlagene i samfundet voksede kraftigt i årtierne frem til 1970, og det var netop herfra de fleste rødstrømper kom. Den stigende erhvervsaktivitet, de forbedrede uddannelsesmuligheder og mellemlagenes vækst nr. 206 / september 2015 var en helt afgørende forudsætning for det nye var medvirkende til, at et stigende antal unge kvinder kunne opleve, reagere og protestere mod den kvindeundertrykkelse de oplevede overalt i samfundet. 1960ernes ændringer i hvad der var politisk muligt og mobiliseringen af de intellektuelle og mellemlagene i forbindelse med de globale hippie-, studenteroprørs- og protestbevægelser ligger også som en forudsætning for Rødstrømpebevægelsen. Det var i disse græsrodsbevægelser mange unge kvinder fik mulighed for at arbejde politisk med visioner og utopier om et bedre samfund, og her de stødte på ideerne om kollektivisme, antimaterialisme og flad organiI Danmark tog den økonomiske højkonjunktur sationsstruktur frem for den hierarkiske. Dvs. at fart fra 1957 og ændrede i løbet af relativt få år de kommende rødstrømper, via deltagelse i ung- landet fra et landbrugssamfund til et industrisam- domsoprøret og de hippieinspirerede bevægelser, fund. Det økonomiske boom gav skiftende social- dels lærte arbejdsmetoder og politisk teori, og demokratiske regeringer mulighed for at udbygge dels blev bestyrket i troen på, at det kunne lade velfærdstaten og den offentlige sektor og der blev sig gøre, at lave oprør mod uretfærdigheder og brug for, at også gifte kvinder forblev på arbejds- skabe ændringer, blot man stod sammen. Møde- markedet. Således steg erhvervsfrekvensen for deltagelse som forudsætning for indflydelse (den gifte kvinder mellem 25-44 år fra 27 % i 1960 til flade struktur) og brug af humor som våben i 51 % i 1970 og helt op til 81 % i 1979. Udbyg- aktioner, var også noget der blev taget med over ningen af uddannelsessektoren steg ligeledes i Rødstrømpebevægelsen. 5 voldsomt, og sammen med de øvrige samfundsændringer medvirkede det til et stærkt stigende Sideløbende med at rødstrømperne var en del af antal af studerende på de længerevarende uddan- tidens autoritetsopgør, opstod de også som en nelser. Nogle steder steg antallet af studerende protest imod den rolle de mente kvinderne blev på universiteter og højere læreranstalter i tiåret tildelt i ungdomsoprørets mange venstreorien- 1960-1970 med 200%.6 Uddannelsesniveauet terede fraktioner. Mange kvinder oplevede, at eskalerede hurtigere for kvinder end mænd og de antiautoritære bevægelser, på trods af at de 5 Tallene stammer fra Lise Togeby: ”Fra tilskuere til deltagere. Den kollektive politiske mobilisering af kvinder i Danmark i 1970erne og 1980erne”. Politica, Århus 1994, s. 23, tabel 1. 6 Anne Birgitte Richard: ”Kvindeoffentlighed 1968-1975. Om kvindelitteratur og kvindebevægelse i Danmark”. Gyldendal, København 1978, s. 1 31 nr. 206 / september 2015 kæmpede imod de gængse normer, fastholdt Bevægelsen var kendetegnet ved at have en kvinderne i et kønsrollemønster, der gjorde dem meget løs organisation med autonome basisgrup- ude af stand til at være lige med mændene. I per som grundelement, og derudover en række stedet for at være med til at forme revolutionen aktivitets-, funktions- og emnegrupper. Alle akti- oplevede kvinderne, at de blev reduceret til ”at viteter og funktioner i bevægelsen, som f.eks. at lave te til revolutionen”.7 Frustrationen over den stå for Rødstrømpebladet, arrangere fællesmøder manglende inddragelse i de antiautoritære bevæ- og seminarer, organisere aktioner og aktiviteter, gelser, samt fornemmelsen af at kvindespørgsmå- samt diverse praktiske gøremål, skulle i princip- let blev gjort irrelevant og andenrangs i forhold til pet rotere, således at der ingen personlig konti- ”revolutionen”, var stærkt medvirkende til dan- nuitet var. Samtidig var der på fællesmøderne en nelsen af Rødstrømpebevægelsen. udstrakt grad af direkte demokrati, og man ville Rødstrømpebevægelsen var desuden i høj grad nødigt stemme om noget, men ønskede derimod inspireret af samtidige og lignende bevægelser i at diskutere sig til enighed om alle beslutninger. USA, England og Holland og selve navnet kom Begrundelsen for dette var en udtalt skræk i da også fra New Yorker gruppen ”The Redstock- bevægelsen for ledere og hierarki, som man søgte ings”, der havde skrevet et berømt radikalt femi- at undgå ved denne struktur. Konsekvensen var, nistisk manifest. at det ofte blev umådeligt svært at beslutte noget og den begrænsede kontinuitet medførte mang- De første tegn på en Rødstrømpebevægelse i lende erfaring at bygge på. Danmark kom i foråret 1970 hvor en række aktioner8 i København samt et par artikler i dag- Rødstrømpebevægelsens to vigtigste slogans for- bladet Information udgjorde startskuddet.9 Bag tæller os noget om bevægelsens ideologi. I disse begivenheder stod tre grupper: En gruppe ”Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvin- af dansk- og litteraturstuderende på Københavns dekamp uden klassekamp”, fremgår bevægelsens Universitet, en gruppe inden for organisationen karakteristika, nemlig kombination af feminisme Individ og Samfund og en gruppe med tilknytning og socialisme. Opfattelsen var at ALLE kvinder til Kanonklubben på Kunstakademiet. De kom var undertrykte i det patriarkalske kapitalistiske tilsammen til at udgøre grundstammen i den før- samfund og at denne undertrykkelse var interna- ste Rødstrømpebevægelse i København, der den liseret til selvundertrykkelse. Derfor var der brug 14. april afholdt et offentligt møde på Charlot- for bevidstgørelse og søstersolidaritet mellem tenborg. Efter en heftig diskussion blandt de 200 kvinder – dette opnåede de gennem basisgrup- deltagere, enedes man om at udelukke mænd, og perne, som var bevægelsens grundstruktur. Gen- princippet om at Rødstrømpebevægelsen var en nem basisgruppearbejdet kunne de: ”Gøre det bevægelse udelukkende for kvinder blev dermed private politisk”, som var det andet hovedslogan. fastslået. Kvinderne satte sig derefter i basisgrup- Med det menes, at når kvinder først blev gjort per og de aftalte at holde fællesmøder for alle opmærksomme på, at de havde fælles problemer grupper hver 14. dag i Projekt Hus10 i København. og oplevede den samme undertrykkelse, kunne 7 Udtrykket stammer fra Lisbeth Dehn Holgersen, Ninon Schloss m.fl: ”Something is happening, but you don`t know what it is, do you, Mr. Jones?” Information 06.05.1970. Artiklen er en af de allerførste livstegn fra Rødstrømpebevægelsen og kan fines på: http://www.kvinfo.dk/side/1047/ 8 Her kan f.eks. nævnes Strøgaktionen 8. april 1970, hvor ca. 10 rødstrømper udklædte med ekstremme kvindelige attributter marcherede gennem Strøget i København bærende på protest plakater mod mode- og kosmetikbranchen. På Rådhuspladsen smed de udklædningen i en pose med påskriften: Hold Danmark ren” og tog ud til Tuborg for at diskutere ligeløn med de kvindelige bryggeriarbejdere. Desuden Busaktionen 10. maj 1970 hvor en gruppe kvinder nægtede at betale mere end 80% af billetprisen pga. af den manglende ligeløn. 9 De 2 centrale artikler er: Karen Jespersen: ”Rødstrømperne har gjort kvindesagen politisk”, Information 21.05.1970 samt den i note 6 omtalte Mr. Jones artikel. Begge findes på: http://www.kvinfo.dk/side/1047/ 10 Projekt Hus var mødestedet i København for de antiautoritære bevægelser på venstrefløjen. 32 mærkesag i denne periode var kvindearbejdsløs- dermed arbejde på en socialistisk samfundsom- hed, som også blev dominerende i Odense med væltning, der var forudsætningen for at opnå oprettelsen af Arbejdsmarkedsgruppen i 1974. ligeværd i bevægelsens øjne. Denne gruppe udgjorde 1/3 af bevægelsen i Odense og mange af de kvinder der havde været Rødstrømpebevægelsen i Danmark bredte sig med fra starten var aktive her. Der var i Odense hastigt til andre af landets større byer og nåede hele tiden stor fokus på de udadrettede aktiviteter Odense i efteråret 1971. De unge universitets- og emnegrupper, som arbejdsmarkedsgruppen studerende kvinder, der startede bevægelsen i var et godt eksempel på. Andre eksempler er Odense, var kraftigt inspireret af de aktioner, kvindefestivaler i Munke Mose og kvindelejr. nr. 206 / september 2015 de begynde at handle fælles på det politisk og der var sket i København og den massive presseomtale disse havde haft. Desuden delte de både Den første festival foregik i 1975 hvor Kvinde- oplevelserne af undertrykkelse og det ideologiske karavanen fra København gæstede Odense fra udgangspunkt med koblingen af feminisme og 12-21 juli, og gav nysgerrige kvinder mulighed for socialisme samt måden at organisere sig på med at høre om kvindesagen, lytte til kvindemusik og deres medsøstre andre steder i landet. deltage i festlighederne. Efterfølgende etablerede rødstrømperne i Odense kvindefestivaler fra 1977 Bevægelsen i Odense var aldrig stor. Den startede og nogle år fremad, og de deltog også i planlæg- op med mellem 5-15 kvinder og i bevægelsens ningen af kvindelejre i Kissendrup på Østfyn fra storhedstid 1975-1977 var der ca. 50 kvinder 1977-1979. Initiativet kom fra en kvindegruppe tilknyttet. Både i faktiske tal og ift. indbyggertal i Nyborg, der året inden havde deltaget i Femø- var det under 1/6 del sammenlignet med Køben- lejrens provinsuge, og derfor mente, at Fyn skulle havn. Den første aktion, en protest mod Franck have sin egen kvindelejr. Lejren var i alle år af 3 A´s fyring af stedets eneste ansatte kvinde, blev ugers varighed, med forskellige temaer som: Kvin- efterfulgt af demonstrationer med slogans som der og arbejdsløshed, kvindekultur, kvinder og ”Kvinde du er julereklamens slave” og ”Forskning daginstitutioner, kvindeundertrykkelse samt kvin- for folket ikke for kapitalen”. Disse protester er der og børn. Kvinderne arbejdede med forskellige eksempler på kampiveren i den første fase af udtryksformer som f.eks. musik, teater, billed- og Rødstrømpebevægelsens historie, som går fra skriftsprog, bevægelse og teater. Det sidste år ca. 1970-1974.11 De dominerende mærkesager i gled de politisk samfundskritiske emner helt ud øvrigt, er fri abort, ligeløn og imod EF, alle sager og det blev de mere nære feministiske emner der der også blev kæmpet for i Odense. stod tilbage. Alle disse aktiviteter tiltrak mange kvinder også uden for Rødstrømpebevægelsen. Anden fase, ca. 1975-1980, er karakteriseret af Bevægelsens fokus på kvindeundertrykkelsen, og stor initiativrigdom og mangfoldighed af kvin- på kvinders bevidstgørelse gav forudsætning for deaktiviteter samt en geografisk spredning af kvindefrigørelse, og blev derved dagsordensæt- bevægelsen, der gør at der opstår kvindegrupper tende blandt kvinder på et langt bredere plan end mange steder i provinsen og ud over hele landet. bevægelsens antal berettigede. Dette betyder igen, at der kommer flere lokale og dagsaktuelle kvindepolitiske emner på banen, og I Odense havde man igennem hele bevægelsens der bliver efterhånden større villighed til at indgå levetid et stærkt ønske om et Kvindehus. I Køben- i brede kvindepolitiske samarbejder. Den store 11 Opdelingen af Rødstrømpebevægelsens historie i tre faser stammer fra Drude Dahlerup. 33 nr. 206 / september 2015 at eksistere, og i 1975 nedsatte rødstrømperne sammen med Kvindemusikgruppen en gruppe, der skulle arbejde på et kvindehus i Odense. I starten af 1976 tilbød kommunen nogle lokaler på Vesterbro, men da disse var i meget dårlig stand, ville kvinderne ikke overtage dem, før de var istandsat. Bevillingen til dette trak ud og til sidst trak kommunen tilbuddet helt tilbage. I mellemtiden var der opstået diskussion om hvorvidt, det skulle være et rødstrømpehus eller et bredt kvindehus, hvor andre interesse organisationer også kunne være med. Uenigheden førte til at Rødstrømpebevægelsen trak sig ud af projektet, og der blev etableret en Kvindehusforening i sep. 1976, med en hierarkisk foreningsstruktur og en bred apolitisk tilgang. Da mange rødstrømper gik med over i Kvindehusforeningen og andre forsvandt over i den nystartede Socialistisk Kvindegruppe, blev Rødstrømpebevægelsen i Odense splittet op og der stod ca. 10 rødstrømper tilbage i havn havde rødstrømper allerede i 1971 besat det den oprindelige bevægelse. Disse forsøgte at gen- første hus, som de fik lov at benytte, og i Århus opbygge bevægelsen og genetablere balancen og en del andre steder fik kvinderne et hus efter mellem feminismen og socialismen. forhandlinger med kommunen. I Odense viste det Det var kvindehusforeningen der i februar 1978 sig dog noget vanskeligere. Her havde bevægel- forsøgte at besætte et tomt hus på Vestergade. sen i starten intet fast opholdssted. Man mødtes Dog forgæves, da de blev smidt ud af politiet privat eller på Badestuen og fællesmøder blev samme dag – Odense kommune ville ikke tolerere afholdt i forsamlingshuse eller på Hinnerupgård, københavnske tilstande i byen! som var studenterhus. Da rødstrømperne mente I 1978 flyttede rødstrømperne til en lejet lejlighed at de havde stærkt behov for et kvindehus eller på Dronningegade 87, som de fra 1979 delte i det mindste opholdslokaler, søgte de løbende med den i Odense nyoprettede Lesbisk Bevæ- Odense kommune om hjælp, med gentagende gelse. Grønnegade 10-12 blev bevægelsens sidste afslag til følge. Kommunen havde ikke lyst til at opholdssted fra 1980, hvor også Bas-Viola bog- forhandle med, eller hjælpe en bevægelse med cafe havde til huse fra 1983-1987. Rødstrømpe- en så løs struktur, som Rødstrømpebevægelsen. bevægelsen bliver sidst nævnt på denne adresse Derfor lejede man fra 5. marts 1973 lokale på i marts 1984. Frue Kirkestræde 16. Denne lokalitet viste sig dog 34 hurtigt for stor og for dyr, og derfor flyttede man Den sidste fase i Rødstrømpebevægelsens historie fra starten af 1974 til en billigere lejelejlighed på er perioden 1980-1985, som er specialiseringens Sdr. Boulevard 194. Men da den ofte var for lille tid. Her ser vi en professionalisering af kvinde- og kold måtte Badstuen stadig benyttes til fæl- sagen i krisecentre, kvindeforskningscentre og lesmøder og større sammenkomster. kvindehøjskoler. Mærkesagerne er nu: Vold mod Ønsket om et egentlig kvindehus vedblev dog kvinder, kortere arbejdsdage, længere barselsor- tidligere deltagere i Rødstrømpebevægelsen i Odense. Materialet indeholder bl.a. bladene: Det Interne blad, Landsdebat, Meddelelser, Rødstrømpebladet, Kvinder og Rødstrømper samt forskellige mødereferater, interne skrivelser, lister over nr. 206 / september 2015 Omfattende utrykt materiale indsamlet hos grupper, aktivitetsreferater etc.- Alt materialet blev i år 2000 overleveret til Kvindehistorisk samling i Århus og Kvinfo i København. For nærmere beskrivelse af materialet jvf. litteraturlisten i mit speciale. Jenny Strid: ”Rødstrømpebevægelsen i Danmark, med særlig fokus på bevægelsen i Odense 1971 til ca. 1980”. Speciale på Center for Historie, lov og bedre/gratis daginstitutioner, og der er en Odense Universitet, SDU, feb. 2000 større villighed til at indgå i brede kvindepolitiske alliancer. Drude Dahlerup: ”Rødstrømperne. Den danske I Odense har Rødstrømpebevægelsen på dette rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og tidspunkt mistet pusten. Den ringe størrelse samt gennemslag 1970-1985”, Gyldendal 1998 det høje engagement førte til en stigende arbejdsbyrde hos de få kvinder der fortsatte i bevægelsen Lise Togeby: ”Fra tilskuere til deltagere. Den kol- efter splittelsen i 1976. Samtidig var mange af de lektive politiske mobilisering af kvinder i Danmark aktive blevet færdige med deres studier og nu i 1970erne og 1980erne”. Politica, Århus 1994 flyttet fra byen, eller havde etableret familie og en del forsatte professionelt med kvindesagen Anne Birgitte Richard: ”Kvindeoffentlighed 1968- f.eks. på det nystartede Center for Kvindestudier 1975. Om kvindelitteratur og kvindebevægelse i på Odense Universitet. Danmark”. Gyldendal, København 1978 12 De aktive ”gamle” rød- strømper i bevægelsen i Odense gled altså langsomt andre steder hen med deres engagement i Signe Arnfred m.fl.: ”Kvinder og kvindebevæ- kvindesagen og da der fra starten af 1980erne gelse. 11 rødstrømpehistorier”. Tiderne Skifter, ikke kom nye unge kvinder til, svinder bevægelsen Kbh. 1974 lige så stille i Odense og efterhånden også i resten af landet. Effekten af bevægelsen rækker dog Anne Margrete Berg m.fl. (red): ”Kvinfolk. En langt ud over bevægelsens levetid, og har uom- danmarkshistorie fra 1600-1980”. Bind 1 og 2, tvisteligt påvirket både samfundet og flertallet af Gyldendal, Kbh., 1984 kvinder i efterfølgende generationer. Elisabeth Flensted-Jensen m.fl.: ”Mellem opgør Litteraturliste: og tilpasning. Kvindebevægelse og kvindesituation i Danmark siden -68”. Bind 1 og 2. Modtryk, Århus 1977 12 Oprettet 1982 Susanne K. Lauritsen: ”Rødstrømpebevægelsens 35 nr. 206 / september 2015 organisatoriske udvikling i København 1970- Karen Jespersen: ”Rødstrømperne har gjort kvin- 1974”. Utrykt speciale i historie. Københavns desagen politisk”, Information 21.05.1970 Universitet, 1992 Jens Andersen: ”Den kvindelige rejsning” BerlinBente Røsenbeck: ”Kvindekøn”. Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag, Kbh. 1987 Lisbeth Dehn Holgersen, Ninon Schloss m.fl: ”Something is happening, but you don`t know what it is, do you, Mr. Jones?” Information 06.05.1970 36 ske Tidende, 27.03.1998 nr. 206 / september 2015 Af Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d. 100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser Kampen for danske kvinders valgret udspillede ugifte husbestyrerinder kommunal valgret i 1882. sig i årtierne omkring 1900 og resulterede i, at de I New Zealand fik kvinder valgret til kommu- opnåede kommunal valgret i 1908 og fuld politisk nale og regionale valg i 1893. De nordiske lande valgret med den nye grundlov i 1915. Debatten udgjorde en særlig inspirationskilde i den danske om kvindelig valgret indgik i den højspændte poli- proces, og disse lande indførte tidligt valgret til tiske kamp mellem Højre og Venstre om det parla- visse grupper af kvinder. Det gjaldt Finland, Island, mentariske demokrati, men den hentede ligeledes Norge og Sverige, hvor ugifte og økonomisk vigtig international inspiration. Ligesom vi i nuti- aktive kvinder fik stemmeret til kommunalvalg før den bliver inspireret af andre landes politikker, af andre grupper. Finland indførte også i 1906 som sociale bevægelsers metoder og krav samt af poli- det første land lige og almindelig valgret til kvin- tiske og filosofiske idéer, gjorde kvindevalgrets- der og mænd, uafhængigt af indkomst og social forkæmperne det samme. Et internationalt per- klasse. Disse lande blev i Danmark trukket frem spektiv viser, at Danmark var med i den tidlige del som gode eksempler på, at kvinders deltagelse i af en europæisk og global kamp for den lige og politik var gavnligt og retfærdig. almindelige valgret. Det illustrerer også, hvordan internationale strømninger havde stor betydning Internationale sociale bevægelser og orga- for den danske debat og de danske valgretsfor- nisationer kæmperes argumenter og politiske handlingsrum. En anden type af inspiration kom fra de inter- Særligt de britiske suffragetters radikale kamp for nationale sociale bevægelser og organisationer, stemmeretten vakte opmærksomhed i Danmark, som arbejdede for kvinders valgret. Nogle af disse selvom de danske valgretsorganisationer anviste bevægelser blev grundlagt allerede midt i det 19. en langt mere reformvenlig kurs. Forbindelsen århundrede, f.eks. den amerikanske kvindebevæ- mellem den danske og den internationale stem- gelse, der fra sin begyndelse i 1848 havde kravet meretsbevægelse var ikke nødvendigvis så tydelig om valgret med. for den danske offentlighed i samtiden, men fremstår klart i et historisk perspektiv. International Woman Suffrage Alliance (IWSA) 38 Valgret i andre lande I årtierne omkring år 1900 dannedes en lang En vigtig inspiration i den danske kamp for kvin- række valgretsbevægelser. Et fællestræk var deres ders valgret var de lande, som allerede havde kontakt til andre landes organisationer. Kvinders vedtaget love om en udvidelse af valgretten. Ken- valgret blev det første eksempel på international detegnende for mange lande var, at valgretten mobilisering i kampen for kvinders rettigheder – gradvist blev udvidet, både i forhold til valgenes en type af mobilisering, som i nutiden eksisterer art (regionale eller nationale) og i forhold til stem- qua organisationer som FN og CEDAW, Den Euro- meret til bestemte grupper af kvinder (fx til enker, pæiske Kvindelobby etc. ejendomsbesiddere eller skatteydere). Det gjaldt I 1902 oprettedes paraplyorganisationen Inter- fx Island, der på det tidspunkt stadigvæk hørte national Woman Suffrage Alliance (IWSA), som under det danske rige. Her fik bondeenker og samlede de nationale valgretsorganisationer, og nr. 206 / september 2015 også spillede en vigtig rolle i de danske organisationers arbejde. IWSA fungerede som et forum for udveksling af idéer og for moralsk og praktisk støtte til kampen for national valgret. Både Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret (der virkede fra 1907 til 1915), blev medlemmer og havde stor betydning for den internationale inspirations ’oversættelse’ til den danske offentlighed. Et eksempel herpå er Forbindelsen til IWSA, der bl.a. afspejlede sig Landsforbundet for Kvinders Valgrets overordnede strategi, der sigtede på mobilisering og etablering af en bevægelse med sympatisører over hele landet. Landsforbundets grundlægger, cand.mag. Elna Munch, spillede en særlig rolle for det internationale arbejde, både gennem sin deltagelse i IWSA’s kongresser og gennem sin journalistiske virksomhed. Hun var en skarp analytiker, en spids pen og en ildsjæl. Hun skrev detaljeret om de internatio- Suffragetter ved en demonstration i London nale erfaringer både i regi af længere analyser og og politisk vold. Fængslede suffragetter fortsatte kortere indlæg i Landsforbundets medlemsblad. deres politiske protester i fængslet med sultestrejker og oplevede her et repressivt systems gensvar De britiske suffragetter i form af tvangsfodring. De britiske suffragetter udgjorde en helt særlig At dømme efter de mange omtaler i Landsfor- interessant case, som på forskellig vis inspire- bundet for Kvinders Valgrets medlemsblad var rede de danske valgretskvinder. To hovedorga- dets medlemmer fascinerede af suffragetterne nisationer tegnede den britiske kampagne; det og deres anvendelse af ”militant teknik”. Disse reformvenlige National Union of Women’s Suf- metoder var selvsagt meget anderledes end de frage Societies (NUWSS) og den mere radikale reformvenlige og mere diskrete danske valgrets- The Women’s Social and Political Union (WSPU). kvinders argumenter og handlinger. Sidstnævntes slogan var ”Deeds not Words”, og De britiske suffragetter var desuden meget medie- det er værd at beskæftige sig lidt med denne bevidste og udnyttede den skrevne presses og organisations historie og dens berømte ”suffra- pressefotografiets muligheder. De danske valg- gette militancy”. retskvinder lærte herigennem at sætte deres pres- Organisationen påkaldte sig særlig opmærk- sekontakt i system, bl.a. med oprettelse af et pres- somhed med sine radikale metoder, der bl.a. sebureau, der producerede tekster til den trykte omfattede afbrydelse af offentlige begivenheder, presse. Landsforbundet agiterede på moderne vis smadrede ruder, ødelæggelse af kommunikati- gennem tidens massemedier med artikler i dags- onsmidler som postkasser og telefonledninger, pressen og formåede efter udenlandsk mønster at ødelæggelse af kulturgenstande og angreb på lave en veltilrettelagt, massiv og landsdækkende teatre, politikerhjem, sportsfaciliteter og brandat- pressekampagne. Desuden blev der afholdt fore- tentater – altså en form for politisk ekstremisme drag over hele landet og interne kurser i argu39 nr. 206 / september 2015 mentation og retorik. til det britiske parlament i 1860’erne. Ved en I Kvindevalgret præsenterede Elna Munch tid- berømt tale i det britiske underhus den 20. maj ligt markante udenlandske suffragetter, der var 1867 stillede Mill et ændringsforslag til Disraelis’ karakteriseret af ”en stor naturlig Veltalenhed” valgretsreform (the 1867 Reform Act): at ordet og optrådte ”med stor Overlegenhed og Selvsik- ’mand’ skulle erstattes af ’person’. Forslaget blev kerhed”. Disse personlige beskrivelser tjente som hilst af latter, men det forhindrede ikke, at det fik rollemodeller. 73 stemmer - langt mere end Mill havde ventet. Forslaget fik betydning for de britiske kvinde- Idéhistorisk inspiration valgretsorganisationer i samtiden. John Stuart Modsatrettede ideologiske strømninger karakte- Mills idéer også fik et vist gennemslag i Danmark riserede det danske politiske landskab omkring gennem Georg Brandes’ oversættelse af Kvin- århundredeskiftet. På den ene side var den poli- dernes Underkuelse, som udkom samme år som tiske liberalisme, født af den franske 1789-revo- originalen (1869). Mills argumenter om kvinders lution og af den britiske filosof og politiker John politiske rettigheder indgik ligeledes i rigsdagsde- Stuart Mills (1806-73) skrifter, som dannede et batterne om kvindelig valgret til kommunale valg radikalt baggrundstæppe for ideer om politisk i 1880’erne. deltagelse for både kvinder og mænd i Europa. På Et afsæt for Mills indlæg var samtidens britiske den anden side fandtes stærke konservative kræf- politiske kontekst og brydninger i datidens Stor- ter, som forholdt sig afventende til valgretsspørgs- britannien og Frankrig, ligesom Mills accentuering målet også i denne sidste fase af valgretskampen. af det enkelte menneskes moralske udvikling og Et særligt komplekst forhold var der mellem karakter også havde betydning. Mill betragtede feminisme og socialisme. I begyndelsen af det kvindekampen som en vigtig del af moderniserin- 20. århundrede udvikledes en stærk feministisk gen af vestlige samfund. bevægelse inden for international socialisme. De 40 største socialistiske kvindebevægelser fandtes i Hans argument havde sin oprindelse i forskellige Tyskland, USA og Østrig, og tyske Clara Zetkin filosofiske strømninger: (1857-1933) blev den internationale socialismes • liberalisme, dvs. at alle voksne kvinder og mest kendte lederskikkelse. mænd i princippet er lige i politisk og retslig for- John Stuart Mills (og hans partner Harriet Taylor stand, og at ulighed mellem kønnene udgør en Mills) tænkning - og særligt afhandlingen The hindring for udvikling af menneskeheden. Subjection of Women (1869) (på dansk Kvinder- • lighed, dvs. et opgør med tankegangen om, at nes Underkuelse, 1869) - formede et opsigtsvæk- kvinder er naturligt underlegne, mindre fornuftige kende afsæt for diskussionen af kvinders frigø- og mere følelsesbetonede end mænd. relse og politiske rettigheder i Europa. Mill var • Utilitarisme, dvs. en opfattelse af, at et centralt en social og politisk reformator og feminist, der mål er opnåelse af menneskelig lykke, og at dette kastede lys på kvindesagen i Europa. Bogen vakte ligeledes gælder for samfundet og politiske insti- debat og modvilje, idet tiden langt fra var moden tutioner at udvikle menneskets potentialer til det til tanken om kønnenes ligestilling. Mill brød med højest tænkelige niveau. en kønsblindhed i liberalismen ved at anskue kvin- I værket gør Mill op med forestillingen om, at der som ’mature adults’ med rettigheder og status ulighed mellem kønnene er del af en naturlig som frie individer. orden, og at kvinders underlegenhed er en nor- Kvinders stilling i samfundet var et tema, som maltilstand. Det var Mills pointe - i tråd med den Mill tog på sig. Det indgik bl.a. i hans valgkamp utilitaristiske tankegang - at kvinders emancipa- De danske valgretskvinders stærke fokus på kvin- lykke og ligeledes gavne hele menneskeheden. ders argumentation, kommunikative evner og I den mill’ske optik er vejen frem imod et mere deltagelse i politik hentede givetvis inspiration demokratisk, ligestillet og retfærdigt samfund, i Mills tankegang om politisk ligestilling og om at kvinder tilbydes de samme uddannelsesmu- kvinders voksende modenhed som politiske med- ligheder og samme civile frihedsrettigheder og borgere i det spirende demokrati. I periodens økonomiske muligheder som mænd. Mills idé debat blev det fremhævet, at det var centralt for om ’deltagelsens uddannende effekt’ står som kvinder at hæve deres røst i offentlige forsamling- en hovedoverskrift i forhold til debatten om kvin- er og på denne måde dels bidrage til at kvalificere ders stemmeret. At kvinder ville udvikle et mere debatten, dels dele de erfaringer og den viden, alment perspektiv på samfundet og flere kompe- som forskelige grupper af kvinders liv rummede tencer qua deres samfundsmæssige engagement, omkring århundredeskiftet. nr. 206 / september 2015 tion både ville forbedre kvinders liv og øge deres universelle stemmeret og ja, deltagelse i politik. Nutidens fokus på udnyttelse af hele samfundets Eksemplets magt ’talentmasse’ ligger i kim her: at der er brug for Internationale begivenheder og erfaringer kom til at udnytte den samlede talentmasse hos både at påvirke den danske debat om kvinders valgret. kvinder og mænd til gavn for samfundet, og at vi Gennemførelse af valgretten i andre lande funge- ”ikke har råd” til at lade være med at inkludere rede som ’eksemplets magt’ og banede vej for, at kvinder i samfundets centrale beslutningsfora. man kunne forstille sig, at både kvinder og mænd Filosof og politiker John Stuart Mill argumenterede for kvinders rettigheder og anerkendelse. Dette blev betragtet som yderst radikalt i samtidens Europa. 41 nr. 206 / september 2015 deltog i politik. Desuden kom der fra den interna- Elna Munch 1906: Kvindernes Valgretskamp/ læs tionale bevægelse stærk inspiration til valgretsbe- og brug / lydfil fra 1913 ligger allerede på sitet vægelsens argumentation, retorik, pressestrategi Mill, J. S. (1989), (1867) ‘The Subjection of og mobilisering. Den danske vej mod kvindelig Women’. i: J.S. Mill. On Liberty and other wri- valgret, der blev gennemført på kommunalt plan i tings, Cambridge: Cambridge University Press, 1908 og til Rigsdagen med grundlovsændringen i s.119-127. 1915, er derfor også et led i en samtidig international udvikling og gensidig påvirkning. Okin, Susa Moller (1979): Women in Western En kortere version af denne artikel er udgivet på Political Thought, Princeton New Jersey: Princeton danmarkshistorien.dk med titlen ” Kvindelig valg- University Press ret: den internationale inspiration” på http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/ Rambusch, Sigurd (1990). ”Først valgret – så føl- vis/materiale/kvindelig-valgret-den-internationale- ger alt andet. Landsforbundet for Kvinders Valgret inspiration/ 1907-15, i Drude Dahlerup & Kristian Hvidt (red.). Kvinder på Tinge/ Kvinder i landspolitik i 75 år. Litteratur København: Rosinante, s.19-42. Dahlerup, Drude & Kristian Hvidt (red.) (1990). Kvinder på Tinge/ Kvinder i landspolitik i 75 år. Munch, Elna (190): Kampen om Kvindernes Valg- København: Rosinante. ret, Særtryk af ”Det nye Aarhundrede”, okt. og nov.1907. I Kommission hos Boghandler Ove Fiig, Christina (2014): ”Valgretsdebattens vitale Høegh Vogelius. stemmer- et offentlighedsperspektiv”, Slagmark, nr. 69, pp. 123-137. Dansk Kvindesamfund: om det internationale valgretsarbejde (Aagot Lading og Gyrithe Lem- Fiig, Christina & Birte Siim (2012). “Democrati- che). sation of Denmark – The Inclusion of Women in Political Citizenship”, i Blanca Rodriques Ruiz & Empiriske kilder: Samtlige årgange af Landsfor- Ruth Rubio Marin (eds.). The Struggle for Female bundet for Kvinders Valgrets medlemsblad Kvin- Suffrage in Europe: Voting to Become Citizens. devalgret 1908, 1909, 1910, 1911, 1912, 1913, BRILL Academic Publishers, Incorporated (Series: 1914, 1915. Se http://www.kvinfo.dk/side/444/?a International Studies in Sociology and Social ction=5&publikationid=4 Anthropology), s.61-77. Hansen, Hanne Nørregaard (1992a)” De danske Af Christina Fiig, cand.scient.pol., Ph.d., Lektor i valgretskvinder og suffragetterne”, Kvinder, Køn køn og europæiske studier, Europastudier, Institut & Forskning, 1, nr.2, s. 62-85. for Kultur & Samfund, Aarhus Universitet KVINFO Blanca Rodriques Ruiz & Ruth Rubio Marin (eds.). The Struggle for Female Suffrage in Europe: Voting to Become Citizens. BRILL Academic Publishers, Incorporated (Series: International Studies in Sociology and Social Anthropology), 42 nr. 206 / september 2015 Somaliland When speaking of Somalia, the first connotation is usually civil war, piracy, terrorism and famines – the epitome of a failed state. Af Emil Birk, Project Manager, SOS Børnebyerne The seed of various conflicts and civil wars in the Horn of Africa can be found in the European colonial rule, which divided the Somalis into several countries. However, the self-proclaimed independent state of Somaliland has existed for more than 20 years in the North-eastern corner of Somalia. Somaliland has experienced peace and stability and has Demographic extension of ethnic Somalis. Hammond 1980. embarked on its own bottom-up state-building project, which has lead growing economy, social Region of Ethiopia. improvements and a stable government. Despite the progress and stability Somaliland British colonial rule has experienced, the youth remains marginalised The British colonial administration was established when it comes to education, employment and in 1884, and came to be known as British Somali- participation in the society. Especially, girls and land Protectorate. The British rule came to last 77 young women are discriminated. years, until independence in 1960. The colonial rule in British Somaliland aimed at 46 Colonial history securing two strategic needs; one to deter French The colonial history has divided the Somalis in influence and expansion into the Horn of Africa several countries. Ethnic Somalis and their lan- and thereby the Red Sea, and two to secure sup- guage and culture are dominant in the Horn of plies for the British garrison and naval station in Africa. During the European scramble for Africa Aden in what is Yemen today. Securing safa and the Somalis were divided into different countries open passage through the Suez Canal, which reflecting the boundaries of the respective Euro- opened in 1869 was a top priority for the British pean colonies. Empire that had colonial possessions in Asia and In 1894 France appropriated Djibouti (French Africa. Somaliland) and as a countermove the British At colonial time Somaliland was primarily a pasto- acquired Somaliland (British Somaliland Protecto- ral society, herding sheep, goats, camels and rate) in 1884. A large swath of territory, mainly cattle and it was never a priority to expand the inhabited by Somalis fell inside the colonial bor- colonial administration in Somaliland. der of the British colony of Kenya in 1888. While In this way Somaliland was different from other Ethiopia maintained independence from the Euro- British colonies in Africa like Kenya, Uganda, pean colonial powers, it expanded its borders Rhodesia and other areas with abundant natural South and East in what is the Ogaden Province, resources. In these colonies British settlers were which is also known as the Somali Autonomous encouraged to settle and the colonial administra- possessions. strative personnel. To support them administrative personnel from India was imported and children In 1949, the United Nations decided to grant of local prominent leaders were educated to Italy UN trusteeship of their former colony – now administrate and govern on behalf of the British under the name Trust Territory of Somaliland, but rule. only under the condition that the Somalis would The British administration of Somaliland was be granted independence within ten years. nr. 206 / september 2015 tion was established using British officers, admini- very light-handed, since little resources could be extracted from the colony. Independence from Great Britain The main source of income was livestock trade, In 1960, the UN Trusteeship ended and Somalia which was exported to other British colonies. was declared independent and only a week earlier the 26 June 1960, British Somaliland Protectorate Italian colonial rule was granted independence. To fully understand how Somalia’s borders were Five days later, UN trusteeship of Italian Soma- shaped one have to look at the Italian colonial liland (Somalia) became independent. The two history, since British Somaliland and Italian Soma- former colonies united on the 1st of July to form liland were united in a federation at indepen- Somali Democratic Republic with its capital in dence. Mogadishu. From 1905 to 1908 the Italians expanded their The idea of a united Somalia encompassing all the colonial rule over the remaining parts of Somalia. ethnic Somali areas in one state was prominent This is what is now referred to as South Central among intellectuals, university students and poli- Somalia and Puntland (Italian Somaliland). Under the fascist government led by Mussolini the rule was consolidated. Italian Somaliland became the launch pad for the Italian attempt to colonise Ethiopia – the only part of Africa that was not under the colonial rule of a European power – in what is known as the Italo-Abyssinian war 1935. After this war ended in 1936 Italian Somaliland became part of Italian East Africa. While the British wished to administer their colony light-handed, the Italians took another approach. More than 50.000 Italians settled in Italian Somaliland, and hereof 20.000 lived in Mogadishu where they constituted around 40% of the population. With the outbreak of Second World War, the Italians overran the British forces in British Somaliland and pushed the British out of the North Western Territory in Kenya. Later in the war the British defeated the Italians in Mogadishu and since Italy was on the losing side in World War II they lost all their colonial Italian map of the European colonial borders. Source: Italian colonial administration 1936. 47 nr. 206 / september 2015 ticians. Pan-Somalism refers to this vision of unify- Civil war and independence from Somalia ing these territories as a single Somali nation. The In the aftermath of the Ogaden defeat Siad Barre pursuit of this goal has later led to many conflicts. faced mounting pressure and criticism from the There is a great historical dispute over how much population and opposition. This forced him to the Somalilanders in British Somaliland really depend on the clans to remain in power. As a wanted to join the federal Somalia. Some argue result, clan divisions and competition intensified that the enthusiasm of pan-Somali state quel- which especially, the Somalilanders felt. led all uncertainties about the unification, while In April 1981, a group of expatriate Somalilan- others argue that the new Somaliland govern- ders met in London and formed the Somaliland ment was forced into the Somali Democratic National Movement (SNM). The organisations The major challenge after the merger was how goal was to liberate Somaliland from Siad Barre’s to integrate two separate entities with different rule and proclaim an independent state based legal, educational and administrative systems. on the colonial borders of the former British The southern Somalia dominated the political Protectorate Somaliland. The SNM established its system and this caused divisions to persist after first bases in Ethiopia in 1982 and by 1983 it had unification. Somalia retained the capital city, established itself as an effective guerrilla force in national port and obtained two-thirds of the seats the northwest. in parliament, while Southern leaders dominated SNM waged war against Barre’s forces in the the government. Northern voters rejected the uni- major towns in the north and 1988 they control- tary constitution in a June 1961 referendum, and led the cities of Burao and Hargeisa as well as in December of that year Northern army officers most of the western districts and rural areas in the launched a failed bid for independence. Despite north. Barre’s army retaliated violently and deci- these challenges, the union survived. The country mated the cities of Hargeisa and Burao through enjoyed a period of nine years of democratic the use of artillery and air bombardments. An esti- governance in which multi-party elections were mated 50,000 people were killed and hundreds of successfully held and old governments succeeded thousands of refugees fled from Northern Somalia by the new ones. to Ethiopia. Hargeisa, the northern capital was In October 1969 General Siad Barre led a coup about 90% destroyed and Burao 70% destroyed. d’état against the government and made himself The Siad Barre government had concentrated president and ruled with the Supreme Revolutio- almost all their forces in Somaliland fighting the nary Council. He aligned Somalia with the Socia- SNM, which made the capital and other parts vul- list Block and introduced socialism to Somalia. nerable to any opposition forces and civil unrest. Siad Barre was a Pan-Somali hardliner and saw And in 1991 Siad Barre’s regime collapsed, as the unification of the Somali nation in one coun- several other rebel groups in the South sought to try as a political vision. overthrow him. After Siad Barre left South Central In 1977 Somalia launched a surprise attack on Somaliland descended into what is known as the Ethiopia to unite the Somalis in the Ogaden Pro- Somali Civil War, which is still ongoing. vince of Ethiopia with the rest of Somalia. 48 Ethiopia backed by the USSR - who deserted their Contemporary Somaliland support to Somalia - and Cuba, launched a mas- The 18th of May 1991 the SNM proclaimed the sive counter-offensive and recovered most of independent and sovereign Republic of Soma- the lost territory in March 1978 forcing Somalia liland on the borders of the British Protectorate to retreat. Somaliland. No government or international orga- highlighted as the formula for peace and stability. statehood. However, compared to the rest of As the social contract between citizens and the Somalia, Somaliland is a success story. state is built on the existing local traditions it has Today the residents of the self-proclaimed inde- proven more viable than the central government pendent republic enjoy relative peace and secu- in Mogadishu, which has imposed from the UN rity, while the economy is growing. More and with the support Western governments. more children are enrolled in primary education from 197.974 in the academic year 2011/12 to The youth 215.031 in 2012/13 and the numbers for 2014 It is not easy being young in Somaliland. While the seems to improve.1 Somaliland’s House of Elders and clan elder coun- Even though reliable statistics is hard to find, cils have been successful in securing peace and much indicates that the economy is growing every stability, the youth is often neglected in a society year. Presidential elections have been carried out that favours elders over youth. This is manifest in 2003 and 2010 and election for parliament was both legally, in society at large and in each family. conducted in 2005. The transition of government The Somaliland Constitution, for example, has been peaceful. requires candidates running for the House of nr. 206 / september 2015 nisation has recognised Somaliland’s claim to Representatives to be at least 35 years old, and Political system those contesting for the House of Elders to be The distinct political system in Somaliland is often at least 45 years. In 2012 the Somaliland gover- highlighted as the foundation for its stability. nment adopted a constitutional amendment to What makes it different is the hybrid system reduce the minimum age limit for contesting local of governance that combines traditional and council elections from 35 to 25 years. western institutions. The Somaliland parliament The participation of youth in political decision- consists of two chambers; the House of Elders and making processes, from the grassroots to the the House of Representatives. national level, is a necessary prerequisite for The House of Elders are elected indirectly by the political empowerment, and for making govern- clans and local community and builds on the tra- ments more responsive and effective in reducing ditional Somali tradition of elder councils that are poverty. responsible for taking local decision and acting as However, Somaliland’s youth is excluded from judges in local affairs. Members of the House of politics and decisions, even though they consti- Elders sit for a 6 year term. tute the majority of the population. 70% of the The House of Representatives are elected directly population is under 30 years of age, and 51% in elections and are candidates of one of Soma- are under the age of 18 years. Paradoxically, the liland’s three political parties. They each sit for a youth is can vote from when they are 16 years term of 5 years. old, but are excluded from running for office. This political system was brokered by the Soma- In the elder councils, which take care of most of liland clans represented in the SNM in a series of the decisions and conflicts in the community, the conferences after the independence from Moga- youth is marginalized. Elder councils have existed dishu. This bottom-up approach and involvement in Somaliland for centuries and have traditionally of the traditional authorities in the making and mediated in disputes between families. They usu- shaping of the state and its institutions is often ally consist of a group of older men from the 1 Ministry of Education and Higher Education, Republic of Somaliland 2014. dominant clans in the local area. As the name implies, there is little room for young people, let 49 nr. 206 / september 2015 alone women, in the councils of elders. In criminal cases like rape, extramarital affairs, theft, violence and murder the elder councils rarely judge fairly, but let a member of powerful families go. Young girls are often forced to marry their rapist to protect both families' honour. The youth of Somaliland are excluded from decisions in the family, school and community. The general attitude is that young people are not mature enough to make important decisions about their own lives. Many young people have never learned to express themselves, have an opinion or stand by their own decisions. Operation a Day’s Work Every year thousands of Danish high school students join Operation a Day’s Work’s campaign to support young people’s education around the world. This year the 4th of November they will support young men and women’s rights to Young Somali student teaching her peers about HIV/AIDS in a local secondary school. Photo: Emil Birk. education, influence and participation in students’ councils across Somaliland. The project will empower high school students, so Somaliland youth and gender the youth can speak out for themselves to their • 70% of the population is under 30 years of parents, teachers, elders' councils and politicians age and 51% are under the age of 18 years. and support secondary school students to estab- • 3% of the Somaliland Parliament Members lish students’ councils at local secondary schools. are under 40 years of age. Empower young women and support their transi- • 45 % of the girls are married before they tion from primary to secondary school. are 18 years of age. The project is implemented by SOS Children’s • 12 % of the girls have their first child when Villages Denmark in cooperation with local youth they are between 15 and 19 years of age. and students’ organisations. • 97 % of all women have been subjected to As always, Operation a Day’s Work has developed Female Genital Mutilation (Circumcision). relevant and inspiring teaching materials for the Danish high schools. The materials are available for the following subjects: Social Sciences, English, History, Danish and Natural Geography and will be available on www.od.dk by the 8th of May 2015 50 nr. 206 / september 2015 Det muntre hjørne “Der vil nu ske noget mærkeligt, mine Herrer; en af denne lille artikel (qua forfatterens køn), kan de Dame har forlangt Ordet og vil komme til at tale. fleste i dag nok ikke lade være med at trække lidt Efter Valgloven kan jeg ikke nægte det, og jeg på smilebåndet. Af Stine Isaksen beder Dem derfor om at høre hende og huske, at det er en Dame, der taler til os.” I denne udgave af ”Det muntre hjørne” vil vi gå debatten omkring indførelsen af kvindelig valgret Som historielærere står vi alle af og til i en lidt efter med udgangspunkt i den slags historisk situation, hvor vi må udfordre og måske imødegå antropologi, hvor det altså er tilladt af undres og mange elevers naturlige og meget menneskelige måske more sig lidt over fortidens anderledeshed. tilbøjelighed til at dømme fortidens mennesker For hvad kan egentlig være argumenterne imod ud fra nutidens normer. Dette betyder dog ikke, noget, som i dag synes så indlysende ”naturligt” at vi selv nødvendigvis er hævede over den slags. som stemmeret for hele befolkningen – også Det indledende citat er af Højrepolitikeren Carl kvinderne? Ploug, og stammer fra et kommunalt valgmøde i København 1890, hvor kvindesagsforkæmperen Vi kan starte med en mulig forklaring på de netop Louise Nørlund havde bedt om ordet. Selv om offentliggjorte tal, der viser, at skilsmisseraten er citatet i sin ordlyd kan afmontere troværdigheden rekordhøj. Netop dette fænomen blev på forun- Politisk postkort fra omkring 1915. 52 Ud over bekymringen for relationen mellem ægte- Rasmus Strøms idet han i 1886 i sit gensvar til fæller er der selvfølgelig også hensynet til kønne- Fredrik Bajer ved 1. behandlingen af Lovforslag nes naturlige plads og rolle i samfundet meget om valg af borgerrepræsentanter i København, fremtrædende. Således udtrykte Carl Ploug i 1888 udtalte følgende: ved 1. behandlingen af Lovforslag om Kvinders kommunale valgret, at (…)Jeg beundrer det kolde Blod, hvormed For- (…) I det store Samfund tror jeg det tilkommer slagsstilleren trøster os med, at vi dog altid kunde eller tilhører Kvinden at besørge det, som jeg med have Udsigt til at beholde henved Halvdelen af et kjønt Ord vel gjerne kan kalde Hjerteanliggen- Repræsentanterne i Kjøbenhavns Kommunalbe- der. Jeg tænker ikke herved paa noget Forhold styrelse, selv om hans Forslag blev vedtaget, fordi mellem Mand og Kvinde, men jeg tænker paa Kvinderne kun vare lidt over Halvdelen. Det var Omsorgen for Alt det, hvorfor Lovgivningen kan ganske vist en Trøst, men jeg tror dog, at de Fleste udrette saa uendelig Lidt, men hvor den private ville være paa det Rene med, at naar det Tilfælde Virksomhed kan udrette saa overordentlig Meget. indtraadte, var der sket en saadan social Foran- Jeg tænker paa den Virksomhed som udspringer dring i vort Samfund, at man ikke rigtig vidste, af Humanitet og Kristenkjærlighed mod Med- hvorledes det vilde stille sig. Af alle den ærede borgere og Børn; jeg tænker paa Opdragelse, Forslagsstillers Planer paa dette Omraade maa jeg Undervisning, Fattigpleie, Sygepleie og meget af dog sige, at det Forslag, at ogsaa gifte Kvinder, samme Art. I denne Retning er der overordentlig Hustruer, skulde have Valgret, forekommer mig Meget at gjøre, og der kunne vi slet ikke undvære at det mest risikable. Jeg ved ikke, hvorledes den Kvindens Hjælp. Samfundet kan slet ikke være ærede Forslagsstiller har tænkt sig, at Forholdet tjent med, at Kvinderne drages bort fra de Kjær- vilde blive i et Ægteskab, hvor Manden og Konen lighedsgjerninger, der ligge for dem for at skjæn- stemte paa forskjellige Partier! Forholdet mellem des med os i en Valgforsamling eller i et Thing. Mandfolk, som stemme paa forskjellige Partier, Det vil aldeles ikke gaa, som den ærede Ordfører er ikke saa ublandet godt. Det er i Reglen ikke i Folkethinget har ment, at Diskussionen vil blive saaledes, at det vilde slaa til til den Fortrolighed høfligere - jeg synes for resten, at vi ere temmelig og Tillid, der skal være mellem Ægtefæller. Jeg høflige imod hinanden i dette Thing - den vilde let tror, at hvis man skulde gjøre Noget i den Retning, blive hidsigere og mere lidenskabelig, hvis vi hver maatte man tillige tage under Overveielse, hvilke havde en Kvinde ved vor Side. For den parlamen- Forandringer der skulde gjøres i de ægteskabelige tariske Kamp, baade den udenfor Thingene og Forhold overfor de Ulemper, der let heraf vilde den i Thingene ønsker jeg vore Kvinder fritagne. udvikle sig. (…) Den giver baade Sved og Støv - jeg vil ikke sige nr. 206 / september 2015 derlig vis nærmest forudsagt af Højrepolitikeren Snavs - og ingen af Delene vil klæde dem. De Tager man med i betragtning, at der ved det ville gjøre megen mere Nytte for Samfundet og nyligt overståede valg viste sig et klart rødt flertal bedre bevare den Plads i Livet de have havt siden blandt kvinderne mens mændene i langt overve- Verdens første Dage, dersom de forblive udeluk- jende grad stemte på blå blok – ja, så kan man jo kede fra det politiske Liv. Jeg angriber dem ikke, kun tænke sit………………. jeg erkjender alle deres gode Evner. Udmærket dygtige Kvinder have ved enkelte Leiligheder og i enkelte Stillinger erhvervet sig et stort Navn i Historien, men det er jo Noget, der ikkun ligger for den Enkelte. Den store Flerhed vilde snart se, 53 nr. 206 / september 2015 Politisk postkort fra omkring 1915 at de havde overordentlig liden Frugt og Glæde af Christian Ahlefeldt-Laurvig gav i forbindelse med at deltage i den Virksomhed her er Tale om. Den Landstingets behandling af lovforslag om kvinders er i Grunden ikke saa interessant, og navnlig har kommunale valgret 12. januar 1904 også udtryk den nu i mange Aar givet saare ringe Udbytte. Jeg for at have hørt lidt af hvert fra det store udland. tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen Således udtalte han, at kalder hende Mandens Medhjælp, men hans „----- Kvindernes Emancipation er, forekommer Medhjælp i det private Liv. Som saadan kan hun det mig, noget, der har saa lidt hjemme her i udrette overordentlig Meget. (…) Danmark som muligt. Vi have - heldigvis siger jeg - haft meget lidt af den Slags herhjemme. Det Og det er da umådelig elskværdigt af Carl Ploug har været gammel Skik og Brug her, at Kvindfol- sådan at ville skåne kvinderne ved at fritage dem kene have holdt sig hjemme og ladet Mandfol- for det sved og støv og sågar snavs der er forbun- kene passe de offentlige Anliggender. Det tror jeg det med politisk debat og lovgivningsarbejdet, så baade har været og vil ved¬blive at være det rig- de kan løse de opgaver, som de er skabt til på en tige. Jeg kender ikke meget dertil, da jeg ikke paa klædelig måde. den Maade har levet i Udlandet, men i de store Husk at melde ændring af adresse eller nyt ansættelsessted til sekretariatet. Skriv til: Klaus Bjerre, Norsgade 19, 8000 Århus C eller [email protected] (alt andet end indmeldelser) 54 udviklingen bar hen, og derfor må have været ligt, at Kvinderne eller Damerne, eller hvad man meget chokeret over at opleve, at en kvinde – nu skal kalde dem, holde politiske og literære Mary B. Westenholz – allerede i 1909 uretmæssigt Saloner, og fare fra det ene politiske Møde til det tog ordet i Folketingssalen (ved at bemægtige andet og til Selskabelighed, saaledes at de aldrig sig og ringe kraftigt med formandens klokke) og kunne passe deres Børn og Hus, men overlade til bl.a. i lyset af Albertiaffæren kom med følgende de sølle Pjok af Mandfolk at passe Ungerne. Jeg dundertale: tror, det er galt. Jeg har hørt, at i Amerika skal "Her sidder I danske Mænd og sjakrer i Magt- Kvindeemancipationen være særlig fremme, men brynde og Egennytte om Landets Ve og Vel, men jeg har ogsaa hørt, at Mandfolkene derovre skulle det skal siges fra denne Talerstol, at Danmarks have ytret, at de med en vis Misundelse saa hen til Kvinder foragter jer og brændemærker jer som de Lande, hvor de putte Kvinderne ind i et Harem, en Hob fædrelandsløse Lejesvende, der forraader da det var bedre end den Frihed, de havde gjort Danmarks Ære". Bekendtskab med. Jeg tror ikke, at Kvindeeman- Eller sådan bliver hun i hvert fald refereret i Ber- cipationen passer hos os; jeg er overbevist om, lingske Tidende, for udtalelsen fandt selvfølgelig at det vil baade saavel Kvinderne som Mændene ikke vej til Rigsdagstidende. Episoden dog fandt bedst, naar Kvinderne ville passe deres Køkken og vej til Blæksprutten, hvilket vidner om en vis ind- Hus og lade os Mandfolk, saavidt det gøres skal, flydelse og dagsordensfastsættende effekt. nr. 206 / september 2015 Landes store Byer skal det være meget alminde- passe de offentlige Sager.-----Man kan vist med rette påstå, at den gode Citater mm. er hentet fra fra kvinfo.dk, faktalink. Ahlefeldt-Laurvig ikke i tide så i hvilken retning dk (Kampen for valgretten), denstoredanske.dk samt danmarkshistorien.dk. Hun tog min klokke! Tegning fra Blæksprutten 1909. 55 socialisme, der først i slutningen af 1800-tallet taler med personer, som kunne fortælle interes- blev stærk nok til at få politisk indflydelse, skulle sevækkende om deres eget liv og om vigtigere kunne sætte sig op imod denne indoktrinering? begivenheder i første halvdel af det 20. århund- Et fhv. medlem af Socialdemokratisk Ungdoms- redes Danmarks-historie. Det lykkedes mig at forbund fortæller om hans og hans meningsfæl- nå tilbage til en person, der i 1899 som 10-årig lers forgæves kamp mod krigen. Og en dansk- ’oplevede’ Storlockouten, der i næsten fire mdr. sindet sønderjyde fortæller om sin deltagelse i holdt LOs medlemmer borte fra deres arbejde Martsoffensiven 1918, hvor man fra tysk side og således fra deres løn. Det medførte bl.a., at gjorde et sidste forsøg på at gennembryde de børnedødeligheden i hovedstaden blev den hidtil fransk, engelsk, amerikanske linjer i Flandern og højest registrerede. Nordfrankrig. Det var således ikke uden grund, at de københavnske arbejdere brugte En flygtning fra nazismen beretter, hvordan den udtrykket Hungerkrigen om denne storlockout tyske November-revolution i 1918 gjorde en ende - et udtryk, man leder forgæves efter i historiebø- på krigen. Næsten uden at der blev løsnet et skud gerne. Lockouten ledte som bekendt frem til det fik arbejder- og soldaterrådene i løbet af en uge Septemberforlig, der kom til at danne rammen magten i hele Tyskland, hvorefter denne ublo- om den arbejdsmarkedspolitik, som blev et vigtigt dige magtovertagelse udviklede sig til en blodig led i velfærdssamfundets opbygning. kamp mellem parlamentarisk indstillede social- Med Septemberforliget blev klassekampen lagt i demokrater og leninistisk indstillede spartakister/ lidt for faste rammer for fagbevægelsens venstre- kommunister. fløj, syndikalisterne. Modsat Syd-Europa kom de 1871-hævngerrige fredskrav i 1919 og en indbildt aldrig til at udgøre noget, der kunne minde om et frygt på den tyske højrefløj for et kommunistisk flertal i Danmark. Men de spillede f.eks. en rolle Tyskland blev dette land ikke en socialdemokratisk i forbindelse med vedtagelsen af overenskomsten velfærdsstat, men et nazistisk diktatur. Ved at om 8 timers arbejdsdagen. Og da de europæiske inddrage denne sag går jeg således udenfor den socialdemokrater eller sociallister undlod at opfyl- hjemlige historie. Men udviklingen i vort store de deres planer om at søge at hindre fremtidige sydlige naboland fik jo en vis indflydelse på Dan- krige, var syndikalisterne dem, der søgte at fast- markshistorien. holde planerne. Her i landet fik de gennemført Allerede i marts 1920 søgte de kommende nazi’er Militærnægterloven. jo at tage magten i Tyskland i kraft af det såkaldte Den syndikalist, som jeg nåede at få interviewet, Kapp-kup. Det blev hindret ved en landsdæk- måtte af politiske grunde søge til Tyskland for at kende generalstrejke, men derefter fortsatte den få arbejde op til 1. verdenskrig. Her kunne han til tragiske strid mellem socialdemokrater og kom- sin store forbløffelse konstatere krigsbegejstring munister. Kort tid efter Kapp-kuppet fjernede selv blandt hans venstreorienterede arbejdskam- kong Chr. X. regeringen Zahle, skønt den havde merater. Men det var jo en naturlig konsekvens af et SR-flertal bag sig. en forudgående borgerlig indoktrinering. Hvor- parlamentarismen først blev grundlovsfæstet i dan kunne venstrefløjen dog forvente, at den 1953. Men de facto var denne styreform jo blevet nr. 206 / september 2015 I 1982 påbegyndte jeg indsamlingen af videosam- Af Henning Tjørnehøj Dvd-håndsrækninger til frygtsomme historielærere På grund af borgerlige franske Det er mig bekendt, at 57 nr. 206 / september 2015 58 indført med Systemskiftet i 1901 - hvad maje- at svække S og fagbevægelsen. Bl.a. støttede stæten da også erkendte under Statslånskrisen V-regeringen et af DA oprettet landsdækkende i 1919. H. N. Andersen, Alexander Foss, A. P. strejkebryderkorps, Samfundshjælpen, med både Møller og andre ledende erhvervsfolk fik ham politi og militær og det i en sådan grad, at imidlertid på ’bedre’ tanker året efter. Under aktionerne på arbejdsmarkedet på det nærme- dække af ‘den slesviske sag’ fik disse folk ikke ste ophørte, skønt lønpresset var stort. I 1922 bare de Konservative, estrupianske efterfølgere, kunne politiet og dragonerne ikke holde styr på men også Forfatningskampens parti med på at aktionerende arbejdere i Randers. I den situation fjerne Zahle-regeringen i den hensigt at hindre en sendte V-regeringen befalingsmandselever - de videreudvikling af den velfærdsstat, som så småt menige turde man ikke lide på - til byen. De blev var under opbygning. De første skridt var i øvrigt sendt af sted med orde fra V-justitsministeren blevet taget i begyndelsen af 1890’erne, mens der til i givet fald ”straks at gøre brug af våbnet”. kun sad tre socialdemokrater i Folketinget. Men Det var således ikke V-regeringens skyld, at det den 3. var blevet valgt i en landkreds, og det jog ikke kom til et dansk Ådalen. På denne svenske Venstre og Højre en sådan skræk i livet, at de lokalitet dræbte militæret i 1931 fem personer i med Bismarck som forbillede søgte at gennem- en arbejderdemonstration, jf. Bo Widerbergs film. føre sociallovgivning i den hensigt at tage vinden Jeg taler med en af ’eleverne’. ud af sejlene på S. SR førte socialpolitik af andre nogen skyldfølelse over i givet fald at skulle skyde grunde. I 1920 var det blevet for meget for VK og på landsmænd. erhvervslivet med en forbedret arbejdsløshedsun- 1929 indførte V-regeringen Madsen Mygdal for- derstøttelse, 8-timers arbejdsdagen og trusler om, bud mod eksklusivaftaler og faglige blokader at arbejderne i kraft af såkaldte bedriftsråd ville kaldet Tugthusloven, eftersom der kunne idøm- gøre indhug i arbejdsgivernes Septemberforligs- mes ikke bare meget store bødestraffe, men rettigheder til at lede og fordele arbejdet. også fængselsstraffe. Baggrunden var Kolind- Til at belyse kongens af VK støttede påskekup sund-konflikten på Djursland. En gruppe lods- i 1920 samtaler jeg bl.a. med Tage Kaarsted. ejere havde meldt sig ud af DA for at "stå friere i Forud for videointerviewet ville han have at vide, lønforhandlingerne". Det lykkedes dem at presse hvor jeg har min ”animositet mod Venstre fra”. - landarbejderne ned i løn. Men i 1923 indledte ”Fra dig” kunne jeg svare med henvisning til hans disse en strejke, som både gjaldt forbedrede dispt. fra 1968, hvor det med stor tydelighed arbejdsforhold og retten til at organisere sig - fremgår, hvem der spillede en hovedrolle i 1920. grundlovssikret siden 1849, men ignoreret bandt Venstre fik som bekendt opflydt sit formål med mange landbrugere og andre mindre selvstæn- støtten til påskekuppet: SR-flertallet siden 1913 dige. forsvandt. For første gang kunne VK ved valg- iværksatte en sympatiblokade, som fortsatte indtil kampen efter kuppet skræmme danske vælgere 1926, da den blev kendt ulovlig af Højesteret efter med, at en fortsat regeringsdannelse baseret på året før at være blevet kendt lovlig af Landsretten S ville kunne føre til et ”Sovjet-Danmark”. Det og accepteret af såvel Den faste Voldgiftsret - nu var ligeså løgnagtigt, som de tyske borgerliges Arbejdsretten - og af DA. påstand om en tilsvarende sovjet- risiko i deres ophævet i 1937, efter at SR-partierne i 1936 land. De socialdemokratiske partier tog jo kraftigt omsider både fik flertallet i Folketinget og i Lands- afstand fra sovjet- kommunismen. tinget. Indtil da havde VK kunnet bruge Landstin- I de fire år efter 1920, hvor V regerede, udfol- get til at hindre gennemførelsen af forslag, som dede partiet sammen med DA visse initiativer for SR havde flertal for i Folketinget. Han var uden De samvirkende Fagforbund, DsF (nu LO) Tugthusloven blev forhold ikke havde haft mulighed for at opnå liberalistiske økonomiske system baseret på tan- (efter at VK-partierne i 1936 havde mistet deres ken om, at hvis blot staten holder sig fra indgreb i flertal i Landstinget). Hvad V her foretog sig, var markedsmekanismen, så skal ’de frie kræfters spil’ mindst ligeså kritisabelt som dets støtte til kon- nok selv klare genopretningen derved, at produk- gens fjernelse af regeringen Zahle op til påsken tionsmidler og arbejdskraft får en så lav pris, at 1920, skønt denne regering havde et SR-flertal det atter kan betale sig at investere og producere. bag sig. Formålet var begge gange det samme: Et Men krisen i 30’erne trak som bekendt ikke bare forsøg på hindre udviklingen af den socialdemo- ud, den forværredes. I. jan.1933 følte V forman- kratiske velfærdsstat. Forsøgene fortsattes efter den Ths. Madsen-Mygdal sig derfor tvunget til at Besættelsen, indtil Anders Fogh måtte opgive gå til SR-regeringen og bede om noget så ulibe- dem for at kunne sætte sig i statsministerstolen ralistisk som statslig hjælp til landbruget - mod i 2001 - et højdepunkt mht. Vs fremadskridende til gengæld acceptere gennemførelsen af noget ideologiske opløsning. så ’socialistisk’ som Socialreformen - Portalen Den 17.11.06 fastslog fhv. finansminister Claus ind til det velfærdssamfund, som vi lever i i dag. Hjort ikke desto mindre i Politiken, at V ”… har Dybt skuffet over dette liberalistiske sammenbrud været bærer af opbygningen af velfærdssamfun- forlod Mygdal Folketinget til fordel for nazismen. det”. På Vs landsmøde i 2007 fremhævede den Med Hitlers indledning af den 2. verdenskrig fik fhv. minimalstats-ideolog og indædte kritiker han dog livsmodet tilbage (Jf. Joachim Lund, red, af velfærdsstaten Anders Fog, at V ”… altid Partier under pres 2003) har taget et socialt ansvar”. Og i sin tale på Vs nr. 206 / september 2015 Krisen i 1930’erne betød et sammenbrud for det landsmøde i 2009 fastslog Lars Løkke, at partiet SR-regeringen Stauning-Munch var i Mellemkrigs- ”… i den grad har præget og formet den danske tiden - og sidenhen - villig til at hjælpe landbru- (velfærds)drøm gennem mere end 100 år”. Men get. Det kneb mere med V’s vilje til at hjælpe de det har jo intet med historiske realiteter at gøre. mange arbejdsløse og fattige - også dengang. Er det mon realistisk at tro, at en dansk historielæ- Partiets inderste mening om 1933-Socialreformen rer anno 2015 tør begive sig ud i en politisering, trådte tydeligt frem i forbindelse med Landstings- som den i denne artikel antydede? En frygtsom valget i 1936. I V’s valgoplæg blev det således historiker kunne måske betjene sig af en af de beklaget, at SR-regeringen havde ”gjort knæfald opdaterede dvd’er. De kan erhverves for kr. 50 for den demoraliserende understøttelseslovgiv- på tlf. 20 47 81 62 eller på adressen: henning. ning (dvs. Socialreformen) … som er socialismens [email protected] kvaksalvermiddel”. Heroverfor fastholdt V ”sand- For en nærmere uddybning af de omtalte heden i det gamle ord, at enhver er sin egen interviews lykkes smed”. V spejdede efter en mulighed for fattighj%C3%A6lp-til-velf%C3%A6rdsstat at rulle Socialreformen tilbage. Muligheden kom http://www.emu.dk/modul/danmark-og-2-ver- – med den tyske besættelse af Danmark. denskrig-bes%C3%A6ttelse-og-befrielse se http://www.emu.dk/modul/fraog Daværende arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl (S) skriver i sine erindringer (Modvind og Med- Dvd-overskrifter, april 2015 bør, 1959): ”Man måtte undres over, at Venstre i den situation, hvori Danmark befandt sig (besat af Storlockouten og Septemberforliget 1899 Nazi-Tyskland) ville kræve sin deltagelse i det politiske samarbejde betalt med sådanne forringelser Børnearbejdet i fabrikkerne af sociallovgivningen, som partiet under normale 59 nr. 206 / september 2015 Peter Sabroe - børnenes ven og de fattiges beskytter En Århus-dreng fortæller Den danske syndikalisme 38 år i ’Jernet’. En mangeårig tillidskvinde på Glud & Marstrand i Kbh. fortæller Kampen mod krigen. 1. verdenskrig og Den tyske Novemberrevolution Tørve- og briketarbejderne i Kaas 8 timers arbejdsdagens indførelse De danske Spaniensfrivillige Syndikalisternes største sejr Myten om det folkelige sammenhold under Besættelsen Kong Chr. X.s Påskekup 1920 - støttet af Venstre og de Konservative Højgaard-kredsen 1940 Generalstrejken i Randers 1922 Haustrup-kredsen 1940 Venstre-opgør med Fagbevægelsen Frode Jakobsen - en socialdemokratisk frihedskæmper To arbejderkvinder fortæller Liberalisme og socialisme, samtale med den fhv. De tjente bønder. Tjenestedrengene på landet Venstre-finansminister og OECD-generalsekretær, Thorkil Kristensen Tjenestepigerne på landet Tjenestepigerne i byerne Mælkedrengenes arbejde Landarbejdernes historie Kolindsund-sagen, Tugthusloven og dannelsen af Landbrugernes Sammenslutning, LS Den danske kommunisme Den danske nazisme Fascisme eller demokrati Opgøret mellem KU og DsU i 1930’erne Barn og ung under 30’ernes krise 60 nr. 206 / september 2015 Anmeldelser Alt til ks-fag henhøren- metoder og faktuel viden. Langt hen ad vejen har de forfattergruppen løst den vanskelige opgave på en kvalificeret måde. Der har været mange kokke MARIA MADSEN, ANNA i køkkenet – syv forfattere i alt med sønderjysk AMBY FREJBÆK, HANNE eller Falster-baggrund. Men i kraft af en effektiv FRIIS JOHNSEN, BRIAN redaktion ved Kjeld Mazanti Sørensen fremtræder EGEDE-PEDERSEN, MIKKEL bogen som en velstruktureret håndbog. Hvert PEDERSEN, KAREN MØL- tema er opbygget med en fælles introduktion. BÆK OG RENÉ KRISTOF- Derefter følger kapitler, der belyser temaet fra de FER KJÆR BRANDSTRUP: ”KS-bogen”. Forlaget tre faglige vinkler: historie, samfundsfag og reli- Columbus, 2015. 274 sider, ill. 133 kr. (ex. gion. Temaet afsluttes med et lille leksikon, hvor moms og forsendelse). centrale begreber defineres. Det er en klog disposition at adskille de tre fag. På den måde bliver det KS-bogen hedder den. Folk, der ikke færdes i et muligt at opbygge og fastholde hvert fags særlige HF-miljø, vil aldrig gætte, hvad den bog handler identitet og metoder i de studerendes bevidsthed om. Det er på sin vis bogens styrke. Den er sim- og dermed modvirke, at den tværfaglige forvirring pelthen skræddersyet til den gældende læreplan tager magten. Fremstillingen bærer også præg af for kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, og vilje til at anlægge synsvinkler, der er i øjenhøjde der er rigeligt stof til at fylde alle de 300 timer, med moderne unge, herunder inddragelse af film der er til rådighed. I god overensstemmelse med og populære TV-serier. læreplanens struktur og kompetencekrav er den Mere traditionelt billedmateriale spiller ikke nogen opdelt i fem temaer: Identitet og familie, Globali- fremtrædende rolle i bogen. Til gengæld er der sering – kulturmøder og religiøse konflikter, reli- mange fakta-bokse, grafiske opstillinger, model- giøse og politiske brud, det gode samfund og som ler og indlagte opgaver. Mange af opgaverne afslutning et områdestudium: civilreligion i USA. henviser til kilder, der kan findes på bogens hjem- Med den bog i tasken ved de HF-studerende, meside (www.forlagetcolumbus.dk) eller via You- hvad de skal om bord i. Og det er slet ikke så lidt Tube og Infomedia. På den måde etableres der en – timetallet taget i betragtning. hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det trykte Læreplanen for de tre fag i kultur- og samfunds- og det digitale. Og der bliver gode muligheder for fagsgruppen på HF er ganske ambitiøs. Dermed at træne informationssøgning. er de pædagogiske udfordringer tilsvarende store. Det er ganske omfattende faglige landskaber, der Der er rigtigt mange bolde i luften i form af teorier, skal gennemvandres i det tilmålte timetal. Det stil- Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens eget site: http://historielaerer.dk/ 62 Et godt bud på en Glo- risikoen for på den ene side overdreven forenkling balhistorie og på den anden side forvirrende kompleksitet ligger hele tiden på lur. EBBE KÜHLE: ”Global- Et godt eksempel på det første kan læses i den historie – 500 års foran- historiske del af temaet identitet og familie, hvor dringer og dilemmaer”, Danmark i sidste del af 1800-tallet karakteriseret Gyldendal, 220 sider, 219 som ”… et industrisamfund, hvor en stor del kr. ekskl. moms. nr. 206 / september 2015 ler store krav til forfatternes fremstillingsevne, og af produktionen foregik industrielt i fabrikker” (s.17). Her mangler man den afgørende nuance- På det seneste har lærebø- ring, at Danmark på det tidspunkt gennemførte gerne i historie haft et globalhistorisk sigte. Sene- en helt speciel agrar industrialisering i form af ste bud på en globalhistorisk lærebog er Ebbe andelsvirksomhederne, der tilmed gav grundlag Kühles Globalhistorie, og lad det være sagt med for næsten alle eksportindtægterne. Først i det samme: bogen er både sammenhængende, temaet om det gode samfund (s.182) bliver det giver et godt overblik og vigtigst: den problema- tydeliggjort, at Danmark på den tid socialt - og tiserer mange af de historiske begivenheder og dermed også politisk og kulturelt - var skruet tendenser, der belyses fra flere sider og med gode helt anderledes sammen end f.eks. Tyskland. Et bud på årsagsforklaringer. eksempel på den overdrevne kompleksitet kan Tidsrammen er fra ca. 1500 til 2015, og der træk- hentes i redegørelsen for velfærdsstatens udvik- kes i det omfang, hvor det er nødvendigt, tråde ling (s.179ff). Her er der lidt for mange begreber tilbage i tiden. Megen ny forskning er inddraget, og forklaringer i spil. Det virker f.eks. forvirrende, og en stor del af bogen er helliget udviklingen i når begrebet universalisme knyttes allerede til det 21. århundrede. Vi stifter bekendtskab med 1890ernes reformer (s.183), og det så et par sider både Paul Kennedy, Huntington, Benjamin Barber længere fremme (s.187) forkyndes, at folkepensi- og Zygmunt Bauman. Der er ingen kildeuddrag, onen fra 1956 var den første universelle velfærds- men det er ikke noget problem at finde passende ydelse. Her er der behov for en afklaring. Man kilder på internettet. Bogen, der er velillustreret og kunne nævne andre eksempler. Men som helhed forsynet med små skemaer, slutter med 2 siders er det lykkedes at gennemføre en fremstilling, der register (f.eks. ”kapitalisme”, ”Marshall-hjælpen” balancerer mellem den ambitiøse læreplan og de og ”skattely”). Umiddelbart kan det virke som studerendes forudsætninger. en umulig opgave at få fortalt og problematise- KS-bogen tilbyder underviserne i kultur- og sam- ret verdenshistorien på 200 sider, men dels er fundsfagsgruppen en veltilrettelagt håndbog, der hver side delt i to spalter, så bogen er længere vil bidrage til spændende og relevante undervis- end formelt anslået, dels er Ebbe Kühle med sin ningsforløb. Samtidig vil den give de studerende mangeårige erfaring som underviser, (lærebogs) et godt fundament for egen læring. Omkostnin- forfatter og censor ved universiteterne en af de gen ved en sådan håndbog, der tilbyder det hele, få, der mestrer at formidle et stort overblik over er så, at den kan blive vanedannende og dermed historien. Bogen rummer megen indsigt og er normsættende. Aktualitet og nyudvikling skal der velskrevet. Især kan jeg godt lide hans parenteser, også være plads til. hvor han lige får flettet en sarkastisk bemærkning ind. Som eksempler kan fremføres, at han i genKnud Holch Andersen nemgangen af den latinamerikanske mentalitet med fatalisme, religiøsitet og udsigtsløs fattigdom 63 nr. 206 / september 2015 64 lige efter klimabetinget dovenskab får skudt en på godt og ondt til at fungere samtidig med en parentes ind: siesta-behov (s 111). S 173 slutter et fastholdelse af det kommunistiske etpartisystem. af argumenterne for, hvorfor der ikke bliver gjort Hele tiden trækkes udviklingen op til 2015 og mere ved klimaproblemerne: ”Skader det konkur- flere kapitler må nødvendigvis ende med uafkla- renceevnen eller koster på bundlinjen, bliver det rede spørgsmål. Vi er historikere og ikke fremtids- ikke til noget (eller kun til ord!). forskere. Bogen rummer i alt 17 kapitler fordelt på 3 hoved- Sidste del sætter i 5 kapitler ligesom det hele i dele: 1)Den europæiske epoke (ca. 1500-1945), 2) perspektiv. Emnerne er forurening og klimaæn- Det amerikanske århundrede (1945-?) og 3) Det dringer, fattigdom og ulighed, FN’s rolle, EU's 21. århundredes udfordringer. Ikke overraskende rolle og den teknologiske udvikling (herunder IT) fylder den midterste del mest (ca. halvdelen af og modernitet. Umiddelbart kan nogle af disse bogen), mens de to andre fylder omkring ¼ emner forekomme som noget, der hører hjemme hver. Såvel hver del som hvert kapitel indledes i samfundsfag, men alt hvad der skete i går, er jo med en kort introduktion, der ridser de relevante historie i morgen, og uden en god solid historisk spørgsmål til emnet op. Det er befriende, at der baggrund er selv samfundsforskere og debattører ikke er pædagogiske spørgsmål til hvert kapitel, ilde stedte. Mange af emnerne lægger op til store så læreren i højere grad kan vælge egen metode diskussioner i klassen, men også til tværfagligt og eget fokus. samarbejde med bl.a. samfundsfag og AT-forløb. I første del belyses i 4 kapitler den europæiske Det største problem med en bog, der går helt op ekspansion og imperialisme, industrialiseringen, til nutiden, er naturligvis, at den allerede er for- demokratiseringen og ”den nye europæiske tre- ældet med hensyn til det allernyeste på udgivel- diveårskrig” (1914-1945). Her kommer vi godt sesdagen, men både IS, Boko Haram, den græske omkring de spanske og portugisiske opdagelser, gældskrise, Occupy Wall Street og bådflygtnin- den industrielle revolution i England, den franske gene i Middelhavet er med. Og den enkelte lærer og amerikanske revolution og de to verdenskrige. vil selvsagt være i stand til at ajourføre de tenden- Uden at gå i unødige detaljer får Kühle givet origi- ser, bogen peger på. Min egen erfaring er, at det nale bud på forklaringer på emner som årsagerne kan være svært at huske de præcise årstal for de til 1. verdenskrig, kinesernes manglende interesse seneste begivenheder, og her er det Kühles store i at ”opdage” Europa, den kapitalistiske menta- fortjeneste, at han har forsynet de store begiven- litet i England og USA og europæiske fodaftryk heder inden for de seneste tyve år med præcise (med katastrofale følger senere hen) i deres kolo- årstal, så man ikke behøver at tjekke, hvornår det nier (ødelagte lokale kulturer, kunstige grænse- nu lige var, at Brundtlandrapporten udkom, og dragninger og skævvredne økonomiske systemer). hvornår FN trak sig ud af Somalia i halvfemserne. Anden del består af 8 kapitler, og vi får belyst den Som det fremgår af ovenstående er denne anmel- amerikanske verdensmagt, Vesteuropa og EF/EU, der yderst tilfreds med bogen, og indvendingerne Sovjetunionens storhed og fald, Kinas comeback er få og små: Nogle fænomener burde have et på verdensscenen, den postkoloniale verden, det forklarende ord med på vejen. Som eksempel kan problematiske Mellemøsten, finans- og gælds- gives side 141, hvor Kühle skriver i forbindelse krisen efter 2008 og en diskussion af, om den med forklaringer på finanskrisen: ”Begreber som amerikanske æra er under afvikling. Kühle belyser futures, derivater og shortselling var vigtige fæno- meget alsidigt diverse Mellemøsten-konflikter, mener i spekulationsforretningerne”. Her burde Putins Rusland efter østblokkens sammenbrud og der være en forklaring eventuelt anbragt i en liste Kinas balancegang med at få en markedsøkonomi bagi bogen. Hvor mange elever (og lærere) kan stikordsregister. at der ikke gives et skønsmæssigt tal for 2. ver- Forfatterens intention er at beskrive de politiske, denskrigs døde, når det oplyses for 1. verdenskrig økonomiske og sociale udviklingslinjer i Storbri- (10 millioner døde og 20 millioner invaliderede s tannien, Japan, Tyskland, USA og Rusland (i den 47) Desuden er der et par faktuelle småfejl: f.eks. nævnte rækkefølge). Valget af disse fem stormag- var der 7 og ikke 6 EFTA-lande (s 74), og Nixon ter begrundes ikke nærmere, men giver et globalt trådte tilbage som præsident i 1974 og ikke 1973 perspektiv på perioden. Samtidig forsøger bogen (s 150). at integrere den komparative tilgang aktivt i histo- Når de gode gamle travere som ”Overblik” og rieundervisningen, hvilket begrundes i et forord ”Grundbog til verdenshistorien” står for at skulle og et kort afsnit med idéer til undervisningen, udskiftes, - ”Fokus” vil nok holde noget længere, ligesom metoden præsenteres mere udførligt i et - er Ebbe Kühles Globalhistorie et godt bud på en længere introkapitel. Brugen af den komparative ny grundbog. Den skal naturligvis suppleres med metode er her - ganske traditionelt - illustreret noget kildemateriale, og den enkelte lærer kan ved hjælp af Skocpols undersøgelse af årsager til uddybe de emner, han/hun finder fornødent med revolutioner, som leder frem mod to grundlæg- andet materiale, men bogen klæder nutidens ele- gende metoder inden for historisk komparation: ver godt på til at forstå den komplicerede verden, most-similar design eller most-different design vi lever i. (alt efter om man søger efter ligheder eller for- nr. 206 / september 2015 umiddelbart svare på, hvad det er? Det kan undre, skelle). Præsentationen af dette begrebsapparat Kai Verner Nielsen og anvendelsen heraf på to eksempler er præcis og virker lovende, selv om det er irriterende, at Globalisering modsætningen til den nomotetiske tilgang i en faktaboks kaldes ”ideografisk”, når den korrekte MARTIN A. HUSTED: betegnelse er idiografisk. Efter de metodiske over- ”Globalisering 1850-1914 vejelser følger knap fire siders intro til globalise- – da verden blev mindre”. ringsbegrebet, efter min mening et alt for kort og Systime 2015. 247 sider, overfladisk kapitel. illustreret. Vejledende pris Bogens hovedafsnit er fem kapitler af varierende kr. 250,- (ex. moms). omfang om hver stormagt, med dertilhørende arbejdsopgaver og kilder. Hvert kapitel er opdelt Historieundervisningen i gymnasiet er i disse år i i fire hovedafsnit: ”Historiske forudsætninger”, opbrud. Nye metoder vinder indpas og supplerer ”Selvopfattelsen i 1850”, ”Den politisk-økono- den traditionelle kildekritik, og det kræver nye miske udvikling 1850-1890” samt ”Magtspillet grundbøger, der tager udgangspunkt i dette udvi- og globaliseringen 1890-1914”. Idéen med disse dede metodeapparat. Et eksempel herpå er denne hovedafsnit er ifølge forfatteren, at man i under- omfattende bog af Martin A. Husted, der er lek- visningen kan konstruere sin egen historiske kom- tor på Århus Akademi. Bogens udgangspunkt er paration og her udvælge konkrete afsnit i bogen, brugen af komparativ metode i historie, anvendt hvor man sammenligner bestemte elementer i to på fem stormagter i perioden 1850-1914. Den er eller flere lande. Man kan dog også vælge at læse illustreret med enkelte figurer og en del billeder, hvert kapitel for sig, hvorved den komparative hvoraf de fleste er i sort-hvid og ganske små. metode naturligvis ikke giver så megen mening, Bogen rummer desuden en udførlig litteraturliste, hvilket bogen dog forsøger at tage højde for i en række ordforklaringer og et (meget upræcist) arbejdsopgaverne, hvor der efter hvert kapitel ud 65 nr. 206 / september 2015 over en lang række andre opgaver er fire kom- selv om der nogle gange er tale om fremstillinger parative opgaver/spørgsmål til de andre kapitler. (som man fx kan analysere som synspunktsma- Det er bestemt ikke nemme opgaver, hvilket teriale); de er desuden ikke ledsaget af konkrete dette eksempel fra kapitlet om Storbritannien kan analyseopgaver (i overensstemmelse med bogens belyse: ”Sammenlign Storbritanniens økonomiske analysebegreb), og selv om de også i kortere form position og udvikling i 1850´erne med to andre er integreret i fremstillingen, er deres funktion ud selvvalgte stormagter fra bogen. Brug et most over det illustrerende mindre tydelig. Det er lidt similar eller most different design som ramme for ærgerligt, når nu mange af teksterne er nyover- din komparation, og udvælg selv dine parame- satte af forfatteren. tre.” En sådan opgave er i sagens natur meget Anvendelsen af den komparative metode er altså svær, og man kan stille sig tvivlende over for, om ikke uden problemer. Man kan selvfølgelig vælge ikke kun de allerdygtigste elever vil være i stand at bruge bogen på en mere traditionel måde og til at løse en sådan opgave. Jeg savner også en i stedet læse kapitlet om Storbritannien eller USA begrundelse for, hvorfor eleven skal udføre opga- for at få noget at vide om det konkrete lands ven. Forfatteren gør ellers en del ud af i metodeaf- udvikling i en spændende periode. Her får man snittet at begrunde, hvorfor det er vigtigt at have grundlæggende fornuftige overordnede præsen- en klar og tydelig problemformulering, men i selve tationer, selv om der er enkelte mangler; boer- bogen overlades det til eleven selv at opstille en krigen og Turners frontier-tese omtales fx ikke i sådan. Da bogen heller ikke selv kæder de enkelte kapitlerne om henholdsvis Storbritannien og USA, kapitler sammen, kræver det et stort arbejde af ligesom det kan undre, at Rostows faseteori først lærer og elev selv at etablere en sammenhæng præsenteres (meget overfladisk) i kapitlet om Rus- mellem de enkelte kapitler, for at bogen udnyttes land på s. 210. Men alt i alt fungerer hvert kapitel optimalt. Det er jeg ikke sikker på altid kan lykkes, i sig selv tilfredsstillende. men det kan jo komme an på en prøve - i så fald Læser man på den måde enkelte kapitler uafhæn- hellere i en 3.g-klasse end en 1.g-klasse. gigt af hinanden, mister bogen dog meget af sin De øvrige opgaver til hvert kapitel er inddelt i tre berettigelse. Man skal med andre ord være forbe- grupper med følgende overskrifter: ”Redegør”, redt på selv at kæde de enkelte landes udvikling ”Analyser” og ”Diskuter/Vurder”. Anvendelsen sammen for at få den mest optimale udnyttelse af analysebegrebet er efter min opfattelse forkert: af bogen. Lykkes det, kan den sikkert give en Man kan ikke lave ”… en analyse af tekstilindu- god belysning af perioden 1850-1914 gennem en striens betydning i britisk økonomi fra ca. 1830- komparativ analyse af toneangivende stormagters 1850”; man kan derimod sagtens undersøge historie. Foretrækker man en mere sammenhæn- tekstilindustriens betydning ved fx at analysere en gende fremstilling, der fx belyser forholdet mel- række samtidige kilder eller sammenligne senere lem forskellige stater som en del af forklaringen fremstillinger. En analyse kræver med andre ord på Første Verdenskrigs udbrud i 1914, må man et konkret materiale. Her er der sikkert historie- vælge en anden bog. lærere, der har en anden opfattelse, men under alle omstændigheder er det vigtigt ikke at forvirre eleverne med et tvetydigt begrebsapparat. Det gælder også i forbindelse med det konkrete materiale, man arbejder med. I denne bogs kildeafsnit (fem kilder til hvert kapitel, dog seks i kapitlet om Tyskland) bliver alle tekster kaldt ”kilder”, 66 Jeppe Bæk Meier Men hurtigt er vi oppe i vores egen tid med ciologi omtaler af blandt andre Foucault, Bauman og Bourdieu, som hører til nogle af de mest anvendte KLAUS ESKELUND & KRI- sociologer fra samfundsfagsafdelingen. Særlig STIAN GUSTAVUSSEN: ”Blik spændende bliver det, når vi når lidt længere på byen – Introduktion til ud med andre mindre kendte teoretikere, der bysociologi”. Columbus beskriver og diskuterer, hvordan vi indretter vores 2015, 175 sider, 143 kr. byer. Jane Jacobs går imod den funktionalistiske nr. 206 / september 2015 Spændende bog om byso- tankegang med sin labyrintiske by, og Richard Hvorfor ser de byer, som vi bor i, ud som de gør? Florida fokuserer i sin analyse på den kreative by Hvad er byplanlægning? Hvordan skal vi forholde og dens muligheder. Alle disse synsvinkler/teorier os til og forstå byerne – og hvordan kan man vil udfordre eleverne, men ved hjælp af gode med fordel inddrage dem i undervisningen? Det figurer, illustrationer og bokse er de godt hjulpet. er nogle af de spørgsmål som tages op i denne Helt i top er boksene ved hver synsvinkel/teori, der lærebog til samfundsfag. fastholder og forklarer de centrale begreber. I en veloplagt indledning fortæller de to forfat- Bogen største kapitel på knap 70 sider, ’Byen tere, der til daglig er gymnasielærere, om deres under forandring’, præsenterer forskellige tema- intentioner med bogen, og hvordan den er er, som man kan bruge i en analyse af byen. Man opbygget. Samtidig får vi introduceret nogle af kan fx se på havnene og deres omformning i de diskussioner, som har præget byernes udvik- disse år, på opdelingen af byerne efter sociale lag ling og holdningen til dem. Bogen er henvendt til (gentrificering), på bæredygtighed eller på graffiti eleverne med opgaver, forklaringer på svære ord og street art. I alt ni temaer bliver introduceret. og begreber. Samtidig inddrager forfatterne med I en historisk sammenhæng er det mest interes- stort udbytte konkrete eksempler. sante tema ’Magtens bygninger og monumen- Første kapitel har titlen ”Byplanlægning – mellem ter’. Der tages afsæt i konkrete bygninger og fortid og nutid”. På et overskueligt antal sider monumenter som Rigsdagsbygningen i Berlin, gennemgår forfatterne, hvorledes byer har udvik- Frederiksstaden i København og Lego House, der let sig gennem tiden med fokus på den antikke åbner i 2016 i Billund. Erindringssteder bliver der by, middelalderbyen, den moderne by og endelig også plads til, for de er med til at forme vores den senmoderne by. Her er synsvinklen historisk, bevidsthed og syn. Det jødiske mindesmærke i og det vil være et oplagt kapitel at anvende, hvis Berlin og Mindelunden i Ryparken omtales kort, man gerne vil introducere forskellige by-typer i og forfatterne stiller i en boks eleverne denne forbindelse med en studietur. Også her er der fine opgave: ”Udvælg en statue eller en bygning i din illustrationer og opgaver, der kan sætte eleverne egen by eller den by, I skal på studietur til. Under- (og læreren) på sporet af interessante problemstil- søg placeringen af statuen/bygningen i byen linger. samt de historiske, nutidige og måske fremtidige ”Perspektiver på byen” er titlen på andet kapitel. magtforhold, der omgiver denne”. (s. 132) Eller Her præsenteres i alt ni forskellige synsvinkler hvad med dette spørgsmål til eleverne: ”Diskutér, eller teorier om byerne og deres udvikling. Det hvorvidt I synes, at der er grænser for hvad man er spændende og udfordrende læsning! Forfat- kan tillade sig at bruge kirker til i Danmark” (s. terne indleder med at fortælle om Georg Simmels 130). Spændende og relevante spørgsmål! beskrivelse og analyse af ’den overvældende by’ Sidste kapitel er en brugervejledning til eleverne fra forrige århundredeskifte. i samfundsvidenskabelig metode, når de skal 67 nr. 206 / september 2015 udforske deres egen by eller skal på studietur til Verdenskrig” med stedet for det mest berømte en by. attentat i verdenshistorien, da Princip i 1914 skød Bogen er som nævnt henvendt til samfundsfag, den østrig-ungarske ærkehertug og hans hustru. men historielæreren kan også have stor glæde Forfatteren giver en fin introduktion til de forskel- af at bruge udvalgte dele – som kapitel 1 – som lige opfattelser af denne begivenhed. Mange for- forberedelse til en studietur. Forfatterne skal have skellige mindetavler vidner om den intense diskus- stor ros for deres pædagogiske flair og de mange sion om historien, som præger næsten alle nyere spændende problemstillinger, som eleverne via begivenheder i Bosnien-Herzegovinas historie. denne bog stifter bekendtskab med. Sarajevo fik endnu en vigtig plads i verdenshistorien, da byen under den jugoslaviske borgerkrig i Ulrik Grubb 1990’erne var omringet og blev beskudt af serbiske styrker igennem knap fire år. Selv om mange af bygningerne i centrum er blevet genopbygget, Studietur til Sarajevo – er der stadig spor af krigen, og få fra den tid har en nyttig introduktion glemt de lidelser, som befolkningen var udsat for. til læreren Dette belyses naturligvis også i et ’dagstema’ med beskrivelse af Det historiske Museum og stederne UFFE ANDERSEN: ”På for de dødbringende granatnedslag på gader og Studietur til Sarajevo”. markedspladser. Frydenlund 2015. 110 Hvert kapitel er forsynet med nøjagtige adresser sider, 149 kr. og spørgsmål til videre arbejde, der fokuserer på de forskellige tolkninger af Sarajevos brogede 68 Forlaget Frydenlund tager med denne bog fat og omstridte historie. Sidst i bogen er der en på en ny serie bøger til studieture. De to næste omfattende materialeliste, hvoraf en del er på i serien vil omhandle studieture til London og serbokroatisk, som de færreste vil have glæde af. Bruxelles. Det er meget relevant med nye opda- Den lille bog er oplagt for den lærer, der skal terede bøger om de byer, der ofte er mål for af sted til Sarajevo med en klasse. Den vil være studieturene. nyttig under et ophold i byen med sine nøjagtige Forfatteren til denne bog om Sarajevo er cand. adresser og præsentationen af de historiske pro- mag. Uffe Andersen, der har et indgående kend- blemstillinger, der knytter sig til steder, bygninger skab til sit emne og som i dag er bosiddende i og monumenter. Serbien. Men i sin helhed er det er ikke en bog til eleverne. Bogen er i lille format – velegnet til en studietur Det hænger sammen med to forhold. Sproget i – og består af en kort indledning og 10 kapit- bogen vil være svært tilgængeligt for de fleste ler med hvert sit ”Dagstema”. Idéen er at tage elever med historiografiske diskussioner, et væld udgangspunkt i konkrete steder i Sarajevo og ud af navne, begivenheder og steder, som eleverne fra disse belyse et dagstema. Det første tema er ikke kender. Hertil kommer en række fremmed- ”Det fælles Sarajevo”, som man i Sarajevo kan se ord og fagudtryk. på de gamle gravsten foran Nationalmuseet, selve Mere betydningsfuldt er det nok, at bogen for- Nationalmuseet (der for tiden er lukket!) og Parla- udsætter et kendskab til Europas og områdets mentet for Bosnien-Herzegovina, som fungerer på historie, som eleverne ikke er i besiddelse af. Få grundlag af Dayton-aftalen fra 1995. elever kender de religiøse skillelinjer i dette hjørne Et andet tema er – naturligvis – ”Sarajevo og 1. af Europa, udviklingen i slutningen af 1800-tallet danske kvinders historie. under 2. Verdenskrig, Jugoslaviens historie samt Bogen er inddelt kronologisk og starter med borgerkrigen i 1990’erne. Det ville derfor have perioden op til og omkring 1915 og slutter med været en stor fordel, hvis forfatteren havde brugt kvindernes stilling i det danske samfund i dag. Der nogle sider i begyndelsen af bogen på at introdu- er dog klart lagt mest vægt på den førstnævnte cere disse forløb. periode – det er her bogen er interessant, og det Bogen henvender sig også til andre fag, men er også tydeligt, at det er her de tre hovedfor- fokus er på historie. Køb bogen til studieturen fattere primært har haft deres interesse! Denne og brug den som inspiration til elevernes arbejde første del fylder ca. 150 sider af bogens samlede med et eller flere af bogens temaer. ca. 220 sider. nr. 206 / september 2015 og begyndelsen af 1900-tallet, Titos partisankrig Bogen er bestemt ikke tænkt i en gymnasiefaglig Ulrik Grubb sammenhæng, og den bidrager, så vidt jeg kan vurdere, ikke med afgørende ny forskning eller viden inden for området. Men den første del er Kvindehistorie fra ven- dog alligevel interessant, da den udover en vel- strefløjen oplagt tekst er spækket med fyldige citater fra forskellige politiske stemmer fra især aviser fra PERNILLE VIGSØ BAGGE perioden. Bogen kan hermed blive en god mulig- et al.: ”Fik kvinderne ret hed for gymnasielæreren til at finde kilder om – fortællinger fra 100 år et emne, der ellers kildemæssigt set er en smule med valgret til kvinder”, underbelyst, når man ser bort fra KVINFO’s glim- Forlaget Mellemgaard rende historiske underside: Kvindekilder.dk, der 2015. 222 sider, 250 kr. jo er en guldgrube for enhver gymnasielærer, der har interesse for kvindehistorie og politisk historie. Det er valgår i år i mere end én forstand; det er Jeg vil i denne sammenhæng varmt anbefale at nemlig et jubilæumsvalgår, for det er jo, som det tage fat i det kvindepolitiske aspekt sammen med er læseren bekendt, 100 år siden, at Danmarks dansk i det obligatoriske kronologiforløb, som kvinder fik fuld valgret til Rigsdagen: Folketinget typisk afvikles i 1.g. Det har jeg med succes gen- og Landstinget. nemført flere gange – der er tilstrækkeligt fokus, I denne anledning har en række nuværende og så eleverne har en chance for at følge med, og tidligere venstrefløjspolitikere udgivet en jubilæ- det er et spændende og ofte sprængfarligt emne, umsbog, der beskriver og hylder de 100 år, der som stadig har stor relevans i dag. Desuden er der er gået siden Danmark for alvor blev et demo- masse af tekster at tage fat i for dansklæreren, kratisk land. Der er tale om de to nuværende SF- men det er en anden historie. politikere, som imidlertid begge har valgt at for- Der er imidlertid ingen tvivl om, at jeg vil finde lade Folketinget: Anne Baastrup og Pernille Vigsø denne bog frem næste gang, jeg overvejer at Bagge, med på flanken har de desuden Asbjørn gennemføre et sådant forløb, da jeg med denne Agerschou, som er tidligere folketingsmedlem for bog i hånden fx langt bedre vil kunne belyse de SF, men som i de senere år har arbejdet med poli- debatter, der var i det danske samfund – for og tiske aspekter af det sociale område i Danmark i et imod – i forbindelse med kvindernes indtog på fagforbund. Desuden har forfatterne inviteret en den politiske scene. Så det er bare med at komme række andre mere ukendte personer til at bidrage i gang! med personlige fortællinger og historier fra de Der er flere sjove episoder og historier at gribe 69 nr. 206 / september 2015 fat i, men samlet set er det imidlertid også meget indledes og afrundes af FOA’s forbundssekretær tydeligt, at stoffet ikke er skåret så tilstrækkeligt Nanna Højlund. stramt til, at det vil kunne bruges i en under- Den historiske fremstilling er velskrevet og letlæst visningssituation. Her må man selv i gang med og forsynet med litteraturhenvisninger og en fyl- saksen og vælge det bedste ud, ellers bliver læse- dig litteraturliste. mængden for stor for eleverne. Bogen springer i sin opbygning mellem fortid Bogens anden halvdel er lidt mere ligegyldig. og nutid. I en prolog skildres husassistenterne i Denne del er mest at betragte som personlige arbejderbevægelsens grundlovsoptog 1915, årets anekdoter om stærke og usædvanlige kvinder jubilæum. At kvinder og tyende nu fik stemme- i danmarkshistorien. Som hyggelæsning er det ret gjorde den politiske kamp mod tyendeloven interessant nok, om end det er lovligt ”mikrohi- mulig. storisk” til min smag; det er nok ikke rigtigt noget, Første kapitel hedder "Maries kamp for tje- der kan bruges i en større sammenhæng. nestepigerne". Det er bogens bedste kapitel. Alt i alt er der tale om en bog, der på mange Dorthe Chakravarty skildrer her grundlæggelsen måder gør det, den skal. Den festligholder en af Københavns Tjenestepigeforening og årene væsentlig historisk begivenhed, og den formår frem til 1915 med vægten lagt på initiativtageren at give disse begivenheder et personligt, feminint Marie Christensens indsats. Kravene fra 1904 er ansigt, hvilket bestemt er prisværdigt, men det er rørende: ”Alt natarbejde afskaffes. Arbejdstiden nok også en bog – æret være dens minde – som regnes fra kl. 6-7 morgen til 6-7 aften. Tjenestepi- ret hurtigt vil blive glemt igen. Med mindre en gen skal have sund og tilstrækkelig kost. Tjeneste- dygtig gymnasielærer falder over nogle af dens pigen skal have et ordentligt værelse. Frihed hver sjove kildetekster og inddrager dem i den næste anden søndag senest kl. 3 om eftermiddagen. danmarkshistorie eller kildesamling for gymna- Tjenestepiger skal have 1- 1½ time fri til rådighed siet?! hver dag inden kl. 7 aften. Fri en bestemt hverAnders Bærholm Frikke dag om ugen fra kl. 7 aften. ”Industrialiseringen, urbaniseringen og den enorme mængde manuelt Tjenestepiger kvindearbejde, begge dele krævede, skildres fint med blik for en nutidig læser. DORTHE CHAKRAVAR- Bogens andet kapitel er dels et interview med en TY: ”Tjenestepigerne ung kvindelig fagligt og politisk aktiv social- og 100 års historie om sundhedsassistent anno 2015, dels et samtidigt stemmeret og ligestil- interview med Marie Christensen og en boks med ling”. Informations ”Historien om Marie Christensen”. Det er bl.a. forlag 2015. 175 sider, her, man som læser får den stærke fornemmelse 200 kr. af virksomhedshistorie, fordi Marie Christensens betydning fremhæves således: ”Selv om billedet Chakravartys af Marie Christensen havde mange nuancer, så bog er trods titlen en var hun uomtvisteligt en kvinde, der nåede de slags virksomhedshistorie og er da også skrevet på mål, hun satte sig som ganske ung i en tid, hvor opfordring af FOA, fagforbundet Fag og Arbejde. tyendet tilhørte samfundets bund og kvinder var I 10 kapitler skildres FOA’s historie fra grundlæg- underlagt mænd.” (s.46f). Og vel dermed også et gelsen som Københavns Tjenestepigeforening i forbillede for FOA’s medlemmer? 1899 til FOA’s mærkesager i 2015. Fremstillingen Kapitel tre handler om grundlovsfejringen, set fra Dorthe 70 Det er en fornøjelse at læse en bog om tjeneste- historie frem til 1947, herunder en alvorlig samti- pigerne og husassistenterne, og jeg fik nye brik- dig kritik af Thit Jensens holdning til husassisten- ker til min egen familiehistorie, men fordi Dorthe ter, - og nuancerer hermed det positive billede, Chakravartys bog er en bog om FOA’s historiske man f.eks. får af Thit Jensen på Kvindemuseet i baggrund og en legitimering af fagforeningens Århus, hvor hendes smykker udstilles i en montre aktuelle mærkesager, er den, selv om det er vel- i caféen. Kapitel fem er et interview med en ung skrevet og letlæst, ikke et oplagt valg som frem- mandlig social- og sundhedsassistentstuderende stillingsstof i historieundervisningen. Uddrag kan anno 2015: ”At tørre røv er den mindste del af bruges til at levendegøre kvindearbejde og kvin- mit arbejde”. deliv, og bogen kan være et eksempel på ”brug Kapitel seks fortæller om den del af det faglige af historien”, som eleverne kan forholde sig kritisk arbejde, der handlede om at gøre husarbejde i de til. Jeg har haft glæde af at lade eleverne under- private hjem og i offentligt regi til faglært arbejde, søge, hvordan forskellige politiske partier bruger herunder grundlæggelsen af Husassistenternes deres historie på deres hjemmesider. Noget til- Fagskole. Jeg har stadig grundbogen herfra på svarende kunne også være interessant i forhold min bogreol, fordi min mor måtte tage et år i til fagbevægelsen, og her kan FOA’s hjemmeside huset, før hun kunne komme ind på sygepleje- inddrages som supplement: http://www.foa.dk/ skolen- en praksis, der fortsatte op i tresserne, Forbund/Om-FOA/FOAs-historie nr. 206 / september 2015 arbejderside, og kapitel fire fører fagforeningens og har skaffet generationer af husmødre billig Anne Melillo arbejdskraft ”til oplæring”. De unge piger berøres ikke i bogen- de har næppe været organiserede. Kapitel syv om ”Ligeløn og det store løngab”, Satire, stemmer og kapitel otte: ”Fra fire uger til 52 ugers barsel”, skæbner kapitel ni: ”Når de stille piger råber op” og kapitel ti ”Tjenestepigerne 2015” er temakapitler om HELLE JUHL: ”På lige aktuelle FOA mærkesager og disses historiske fod. En krønike om rødder. kvinder, satire og kam- Der er mange fotografier i bogen. Nogle af disse pen for valgret”. Gyl- kunne være anvendelige som historiske kilder, dendal 2014, 224 sider, men kvaliteten af oplysningerne om de enkelte kr. 299,95. fotografier, der kunne gøre dem virkeligt interessante, er meget forskellig. Det er ærgerligt, fordi Helle Juhl har skrevet flere bøger med fokus på man kan mærke den engagerede faghistoriker kvinders forskellige roller i det danske samfund. bag et billedvalg som fotografierne s. 100, hvor I ” På lige fod” har Helle Juhl inddraget satirens kommentaren lyder: ”Det huslige arbejde har altid fremstilling af kvindernes kamp for ligestilling og været kvindearbejde, der har kaldt på forskellige især valgret. Helle Juhl har undersøgt forskellige forestillinger om den kvindelige hushjælp. Billedet satirehæfter i perioden ca. 1870 – 1920 for at til venstre er fra 1934, hvor køkkenarbejdet bliver undersøge, hvorledes kvindernes kamp for ligestil- udført med bulede kedler og over dampende ling og valgret blev behandlet i satiren. I bogen er gryder. Billedet til højre forestiller ugebladenes der medtaget 75 forskellige tegninger fra følgen- version af husassistenten, der på høje hæle og de satirehæfter: Punch, Klods-Hans, Blæksprut- iført presset forklæde bærer herskabets fine kaf- ten, Svikmøllen og Ravnen. Disse satiretegninger fesæt frem. Årstal ukendt”. danner rammen om bogens fremstilling. Gennem 71 nr. 206 / september 2015 tegningerne kan man følge tidens syn på kvinder præsenteres. Der er ikke noget nyt i disse por- og kvindebevægelsens kamp for ligestilling og trætter, da de bygger på Dansk Kvindebiografisk valgret. Billederne af kvinderne viser med usvigelig Leksikon. sikkerhed, at kvindens rolle i samfundet er knyt- Bogen er let læst og det er ganske spændende at tet til familien og reproduktion, og hvis man som få præsenteret ligestillingsproblematikker i et nyt kvinde forsøger at finde en anden vej, så bliver skær. Helle Juhl er god til at holde den røde tråd kvinderne typisk fremstillet som mandhaftige, i fremstillingen, så den tidlige kvindebevægelses ucharmerende og korpulente. historie træder frem. Ved brug af satiretegninger Bogen udgøres af 6 kapitler, der hver især får Helle Juhl sat kvindernes kampe ind i en til beskæftiger sig med forskellige aspekter i ligestil- tider meget skarp mandlig afstandstagen fra kvin- lingskampen. I det indledende kapitel beskrives dernes muligheder i tidens samfund. fejringen af den store triumf 5. juni 1915, hvor I gymnasiesammenhænge vil jeg anbefale bogen 12.000 af borgerskabets kvinder organiserede til biblioteket – tegningerne kan bruges i forløb, et triumftog gennem København til Amalieborg hvor udviklingen i det danske samfund fra 1850 Slotsplads. Kvindetoget var et vidnesbyrd om og frem er i spil. Bogen kan også være en god kvindernes værdsættelse af valgret og valgbarhed. gave til en kollega, da den indeholder nye facetter Bogens andet kapitel tager fat på ”Moderne tider til fremstillingen af kvinders historie i det danske og morsomme mænd”, hvor satirens fremstilling samfund. af tidens kvinder træder frem. Der bringes forskelSusanne Geisler lige satiretegninger, hvor kvindernes ændrede muligheder i samfundet efter kvinderne fik valgret bringes i spil. Mænds frygt for forandringer i køns- Den seksuelle revolution rollerne er tydelige. Kapitel 3 trækker trådene tilbage til Grundloven i LEA KORSGAARD: 1849, hvor kvinderne i samfundet blev udelukket ”Orgasmeland. Da den fra demokratiet. Denne udelukkelse medførte, at seksuelle revolution kom der opstod en del kvindeorganisationer, der på til Danmark”. Gyldendal hver deres måde kæmpede for valgret. Kapitel 2014. 432 sider, 300 kr. 4 ser på kvinder fra provinsen, hvor store per- 72 sonligheder præsenteres. Helle Juhl viser, at der Lea Korsgaard har skre- fandtes en endog meget aktiv kvindebevægelse vet en bog om den dan- udenfor Københavns volde. Et forhold der ikke ske afdeling af Sexpol, altid kan ses i satirehæfterne. Bogens sidste 2 som var aktiv i 1930’erne. Den var inspireret af kapitler beskriver forskellige aktører og organisa- den internationale Sexpol, som var startet af den tioners mål og midler. Der er således ikke enighed østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reich i 1931, i den tidlige kvindebevægelse om hverken mål hvor det på et møde i Düsseldorf var lykkedes at eller midler. Er det kvinders kamp for ligestilling, samle otte forskellige seksualreformgrupperinger der skal kæmpes? eller er det kvinders kamp for med tilsammen 20.000 medlemmer. Sexpol står bedre sociale forhold - herunder retten til at være for seksualpolitik og formålet med foreningen var fuldtidshusmor, der er vigtig? at udbrede budskabet om den frigjorte seksuali- Bogen er præget af meget personstof, der er tets revolutionerende potentiale. således indstik kaldet ”Fra pionergalleriet”, hvor Bogen er opbygget i tre hovedafsnit: Vækkelse, adskillige af periodens fremtrædende kvinder Revolte og Krig. Tidsmæssigt dækker den perio- Scherfigs roman ”Idealister” fremstillet på en stort persongalleri behandles i bogen. måde, som viser, at Scherfig anså den for at totalt En af de centrale personer i bogen er Wilhelm latterlig. ”En menighed, samlet om den sexuelle Reich, som følges fra sin ulykkelige barndom i idé. Et samfund optaget af at forvalte den fælles Bukovina i Østrig-Ungarn til sin død i et ame- sexual-energi. En familie, sysselsat med libidoens rikansk fængsel i 1957, hvor han afsonede en husholdning”. dom for kvaksalveri. Reich læste medicin i Wien Efter Reich forlod Danmark mistede Dansk Sexpol og fokuserede meget tidligt på seksualitetens sin sammenhængskraft. Leunbach og Philipson rolle for personligheden. Reich havde på et tids- var i stort omfang sat ud af spillet i forbindelse punkt nær kontakt med Freud, men Freud tog med anklager og domme for ulovlige aborter, og senere afstand fra ham. Reich arbejdede som med den tyske besættelse kom der andre sager psykoanalytiker i Tyskland, men da han var kom- på dagsordenen. munist, blev livet for farligt for ham der efter Lea Korsgaard har lavet et stort og grundigt nazisternes magtovertagelse, og i 1933 flygtede researcharbejde til bogen. Hun har haft adgang han til Danmark, hvor han allerede havde kontakt til Reichs egne dagbøger og efterladte papirer på til personer, som var inspirerede af hans teorier Harvard Universitets medicinske bibliotek, hun har og gerne ville hjælpe ham. I 1934 blev han bedt talt med Reichs datter, hun har trukket på efter- om at trække sig fra IPA, Den internationale Psy- ladte papirer fra de danske Sexpolmedlemmer, koanalytiske Forening, fordi foreningen mente, og hun har talt med børn og børnebørn af dem. han overtrådte psykoanalysens etiske regler i sine Bogen er velskrevet og elementært godt fortalt behandlinger. Senere måtte han flytte til Malmø med god respekt for kilderne og uden overfor- og derfra til Oslo. I 1939 emigrerede han til USA, tolkning af dem. Detaljerigdommen bliver ind i hvor han levede resten af sit liv, mens hans teorier mellem lidt overvældende. Teksten kunne sagtens udviklede sig mere og mere bizart. De sidste år af være strammet betydeligt op uden at miste de sit liv brugte han på jagt på UFO’er. væsentlige pointer, men det er absolut en meget De andre centrale personer i bogen findes i grup- læseværdig bog. pen omkring Dansk Sexpol med lægerne Jona- Som forfatteren skriver: Det er tankevækkende, than Leunbach og Tage Philipson i spidsen. Det at i dag har alle de goder, Sexpol kæmpede for. var en broget og sammensat gruppe af personer, Boligerne er blevet større, så forældre har eget hvor nogle var drevet af dyb idealisme og ønske soveværelse og mulighed for et uforstyrret sexliv. om at forbedre levevilkårene for den dårligst Der er fri adgang til seksualoplysning, svanger- stillede del af befolkningen, bl.a. ved at forhin- skabsforebyggelse og abort. Børneopdragelse er dre uønskede graviditeter og give børn bedre fokuseret på at lade børnene få en fri udvikling. opvækstvilkår uden seksuelle hæmninger. Andre Men seksualiteten giver stadig problemer. ”Før var mere drevet af egne traumatiske oplevelser i Sexpol var det sygt at have lyst. I det er det sygt, barndommen og inspirerede af muligheden for et når lysten udebliver”. nr. 206 / september 2015 den fra omkring 1910 til ca. 1970, og et meget friere sexliv, end samtiden tillod. En række personer fra inderkredsen i Dansk Bente Thomsen Sexpol flyttede ind i det nyopførte boligbyggeri i Ryparken, hvor de samledes jævnligt for at holde studiekredse og diskutere principper for et naturligt sexliv, ægteskab, pardannelse og børneopdragelse. Gruppen optræder i Hans 73 nr. 206 / september 2015 Kvindsomhed indeholder en utopi: en tidligere kulturminister, der var medlem af en ren kvinde-regering, for- MARIA GRØNLYKKE: tæller om den forandring hun tog initiativet til. ”Hundrede års kvindsom- Danskerne er nu vældig glade for litteratur og hed. Polyfoni”. Gyldendal kunst. Væggene i tog og busser samt plakatsøj- 2014, 262 sider, lidt ill. lerne i det offentlige rum er nu fyldt med digte Pris 279,95 kr. og malerier i stedet for de vulgære reklamer. Bibliotekerne udvider og nye boghandler skyder op. Ifølge bagsideteksten er bogen ”… en sang til Rigtig mange tv-kanaler handler kun om kunst og kultur, osv. kvinders stemmeret og den mangfoldighed den bragte”. Bogens hovedtitel hentyder til romanen Et par af afsnittene indeholder lidt historiefagligt Hundrede års ensomhed (1967) af Gabriel Garcia stof. Midt i bogen er der en person som har Marquez. I bogens forord forklarer forfatteren at lavet en liste over hvornår kvinderne fik valgret i hendes plan var at samle en antologi af autentiske forskellige lande. Det sidste kapitel er angiveligt beretninger fra 100 forskellige kvinder. Men det skrevet af en historielærer som fortæller om de modsatte Gyldendal sig, hvorefter hun skrev alle fire kvinder der blev valgt i 1918 ved det første 100 beretninger selv. Som genrebetegnelse valgte valg efter den nye grundlov. Desuden fortæller hun ordet polyfoni. Måske er denne historie blot hun om Nina Bang, den første kvindelige minister. en del af fiktionen. Men det er altså skønlitteratur, ikke en fagbog. Måske kan den alligevel bruges. Historierne giver Bogen indeholder altså 100 fiktive beretninger fra tit billeder af et samfund der er forsvundet eller i lige så mange forskellige kvinder. Nogle er ganske hvert fald forandret. Piger interesserer sig ikke for korte, andre fylder nogle få sider. Nogle af kvin- historie, siger en gammel fordom, men måske kan derne er næste lige så gamle som 1915-grundlo- en bog som denne vække interessen hos nogle. ven, men de fleste er langt yngre. Forfatteren har En anden ting: der tales og skrives om at mange nok bestræbt sig på at gøre dem så forskellige unge piger savner selvtillid og de har svært ved at som muligt, bl.a. ved at give dem hver sit sprog. finde deres identitet. Det er et emne som jeg slet De veluddannede skriver klart og logisk, de lavt ikke har forstand på. Men jeg fik den tanke at uddannede springende og ulogisk – og uden bogen måske kunne give dem nogle billeder som fremmedord. Nogle skriver om deres privatliv, de kan forholde sig til andre om bredere problemer, nogle kobler de to. De er alle løbet ind i større eller mindre problemer i deres liv, og det er direkte eller indirekte mændene der er årsag til disse problemer. Nogle afsnit er så overbevisende skrevet at man helt glemmer at det er fiktion. Rigtig mange af de opdigtede personer tilhører overklassen/de veluddannede/kunstnerne, hvilket ikke er så mærkeligt når man tænker på forfatterens egen baggrund. Nogle få er kendte kvinder i let forklædning, f.eks. Gustaf Munch-Petersens datter. Et par afsnit 74 Jørgen Krøigård i en mandsverden Bogens afsnit om Diakonissestiftelsens start og første periode kaster et interessant sidelys ind over periodens Danmarkshistorie, som vi er vant SUSANNE MALCHAU til at få belyst ved de store politiske begivenheder: DIETZ: ”Køn, kald og En ikke særlig populær kronprinsesse, et initiativ kompetencer. Diakonis- (Diakonissestiftelsen), der lugtede lidt for meget sestiftelsens kvindefæl- af katolicisme og af Tyskland, diakonissernes ind- lesskab og omsorgsud- sats under krigen 1864 og deraf følgende accept dannelser 1863-1955”. i befolkningen. nr. 206 / september 2015 Kvindekarriere Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2013. 352 sider, 350 kr. Eller i hvert fald accept og entusiastisk opbakning fra landets politiske og økonomiske elite, for mens Bogen er, som årstallene antyder, skrevet som vi får meget at vide om donationer og støtte fra jubilæumsbog for Diakonissestiftelsen. I denne konservative elitepersoner, hører vi intet om for- specielle genre kan man normalt ikke forven- holdet til den politiske opposition og de folkelige te nogen særlig problematiserende holdning til bevægelser (partier og organisationer) hos bønder bogens genstand, og normalt er perspektiverin- og arbejdere. gen heller ikke særlig fremtrædende. Snarere kan lyrisk begejstring komme til at dominere ind Diakonissestiftelsen ser ud til at skulle bidrage imellem. Den foreliggende bog er ikke helt fri for til løsningen af flere problemer på en gang: De disse svagheder, men er alligevel læsværdig og sundhedsmæssige og sociale problemer, skabt anvendelig. Den er ok som historisk håndværk, eller accentueret af industrisamfundet, og de med henvisninger, litteraturliste osv., og navnlig højere klassers behov for anbringelse og passende er den gennemdokumenteret med et omfattende beskæftigelse af de ugifte døtre – og begge dele talmateriale, delvis som bilag. Talmaterialet er ført indenfor acceptable rammer, set med elitens øjne. betydelig længere frem end til 1955, hvor bogens Man aner også at initiativer fra oven skulle være fremstilling stopper, uvist af hvilken grund. med til at overflødiggøre initiativer fra neden. Der er i perioden efter 1955 sket meget store ændringer med Diakonissestiftelsen, ændringer Det blev nu ikke overklassens døtre der kom til at som det kunne være særdeles interessant at få dominere Diakonissestiftelsen, men middelklas- belyst og forklaret, men det gør bogen altså ikke. sens. Og ind imellem kneb det med at holde disse Var det vigtigere at få den færdig til jubilæet? kvinder på den anviste plads. Der var af og til konflikter mellem den kvindelige og den mand- Forfatteren sætter sig for at kortlægge diakonis- lige ledelse af Diakonissestiftelsen. Den udvikling sernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund, i kvinders rettigheder der fandt sted i det danske deres motivation og deres resultater. Der ud samfund i perioden, kunne ikke undgå at give over vil hun også belyse den faglærte sygeplejes genlyd indenfor bevægelsen. Søstrene må f.eks. oprindelse og udvikling og give et eksempel på have fulgt med i Nielsine Nielsens årelange, ind- den private filantropi, der blev afløst af nutidens ædte og til sidst succesfulde kamp for at få lov velfærdsinstitutioner. Det opnår hun også for at uddanne sig til læge (men der står ikke noget perioden frem til 1955. Fremstillingen er kronolo- om det i bogen). Det var også i starten vanske- gisk, naturligt nok, og illustrationer, tekstbokse og ligt at komme igennem med det synspunkt, tabeller er med til at støtte fremstillingen. at sygepleje var andet og mere end kvindens 75 nr. 206 / september 2015 medfødte og naturlige omsorg for andre. Hvad Danmark, bliver på denne måde med det samme professionalisering angår, var diakonissestiftelsen sat ind i en feministisk sammenhæng. Bogens med på barrikaderne, men havde det til gengæld portrætter understreger tillige det særligt kvin- svært når Dansk Sygeplejeråd ligefrem forlangte depolitiske. Det er karakteristisk for mange af de løn til sygeplejersker. For Diakonissestiftelsen var kvinder, der bliver beskrevet, at de i deres virke kaldet afgørende: ”Man kan ikke tjene både har haft en specifik kvindelig vinkel på tilværelsen, Gud og Mammon!” Trods alt var forholdet mel- men så sandelig også har måttet kæmpe med de lem Dansk Sygeplejeråd og Diakonissestiftelsen mange problemer, som det mandsdominerede normalt udmærket, fremgår det af bogen. Tilsy- samfund, som de fleste er vokset op i, skabte for neladende har Diakonissestiftelsen været parat til dem. at bøje af i tide. Men Maria Helleberg forfalder ikke til at gøre Bogen kan anvendes inden for områder som portrætterne til rene kvindepolitiske statements. løsning af industrisamfundets problemer, vel- Hun finder det særlige og menneskelige hos de færdshistorie o.l., men også hvis man beskæftiger kvinder, hun portrætterer. Hun understreger alle- sig med kvindehistorie, hvor Diakonissestiftelsen rede dette i sit forord: unægtelig indtager lidt af en dobbelttydig rolle “Kvinder stammer ikke fra Venus, og mænd heller som stærkt disciplinerende på det beståendes ikke fra Mars, mange af denne bogs hovedperso- præmisser, men på den anden side gav nye mulig- ner har faktisk forenet Mars med Venus. Måske heder for karriereveje for kvinder i det mands- er kvindeligt og mandligt ikke så modsatrettet dominerede samfund. Der kan hentes masser af endda? Vi er ved at udforske kønsforskelle og konkrete oplysninger i bogen, men man må selv udskille dem fra kulturskabte forskelle. Når kvin- være parat til at tilføje de mere perspektiverende der fik(eller tog?)chancen, ser det unægteligt og problematiserende elementer. ud til at forskellene var/er mindre end alment antaget”. Axel Moos Den individuelle synsvinkel får således klart lov til at dominere over den feministiske, når hun fx i gennemgangen af erhvervskvinder i Danmark Kvindehistorier understreger: ” Kvindelige ledere er faktisk ikke pionerer for deres køn – de er individer”(s.407) MARIA HELLEBERG: Portrætterne er personlige forstået sådan, at det ”Kvinder der forandrede ikke er egentlig biografiske fremstillinger, men Danmark”. Lindhardt & forfatterens personlige fortællinger om betyd- Ringhof 2015. 512 sider, ningsfulde kvinder. Som en slags sikkerhedsventil 200 kr. slutter hvert portræt med et fakta afsnit med de vigtigste data. Bogen er udgivet på kvindernes internationale 76 kampdag den 8. marts 1915 i 100 året for stem- Bogen indeholder 38 portrætter og 3 afsnit om meret til kvinder, hedder det i forlagsomtalen af kvindegrupper fra Dronning Dagmar til Anja bogen. Den er en opdateret udgave af en bog, Andersen. Bogen domineres af kvinder med der allerede udkom i 2013. Bogen, som er en politisk indflydelse og magt og af kvindelige række portrætter af kvinder, som Maria Helleberg kunstnere, men der bliver også plads til ”platte- har udvalgt som betydningsfulde for udviklingen i damer, rødstrømper og erhvervskvinder”. I en bog Håndbog for femini- altid diskuteres. Hvorfor er hun med? og hvorfor ster ikke hende? Helt generelt kan det diskuteres, om en bog af denne karakter bør have nulevende GRETELISE HOLM: kvinder med. Jeg vil derudover holde mig fra ”Håndbog for feminister den diskussion, selvom jeg kunne savne nogle og (og deres modstandere). undvære andre! 30 spørgsmål og svar om Nogle af portrætterne udvider forfatteren til at køn og ligestilling”. Lind- beskrive en bestemt gruppe personer. Det gælder hardt og Ringhof 2015. fx portrættet af Anja Andersen, der nok fokuserer 204 sider. Vejledende på håndboldspilleren, men som hovedfokus har pris kr. 249,95. nr. 206 / september 2015 af denne karakter kan udvælgelsen af personer den kvindelige sportsudøver og den berømmelse, det medfører. I forbindelse med 100-året for kvindernes valgret har Lindhardt og Ringhof genudgivet journali- Portrætterne er meget vekslende i kvalitet, men sten og forfatteren Gretelise Holms korte bog generelt er det underholdende og oplysende læs- Håndbog for feminister, der i 2008 udkom under ning. Måske ville det være mere præcist at kalde titlen Hvorfor er feminister så snerpede? Den det skitser i stedet for portrætter. Netop skitsen nye udgave er opdateret, så den rummer helt har den egenskab, at den nogle gange er meget aktuelle oplysninger, men ellers er hensigten bedre end et egentligt portræt, andre gange kan stadig den samme: at levere en skarp kritik af et man i alt for høj grad se, at det kun er hurtige skit- mandsdomineret samfund, der trods mere end ser. Det er vel egentlig ikke overraskende, når en 100 års kvindekamp ifølge forfatteren stadig er forfatter, der i sit forfatterskab medrivende kom- kvindeundertrykkende og dermed fundamentalt binerer det dokumentariske med det fiktive, skal set stærkt begrænsende for begge køns udfoldel- skrive 38 af slagsen. Der er en lille tendens til, at sesmuligheder. Helleberg bedst kan identificere sig med de kvin- Bogen består af fem kapitler samt en kort kro- delige kunstnere, hvor skitserne bliver stærkest. nologisk oversigt over 150 års kvindekamp. Det første afsnit er en knap 20 siders gennemgang Mest spændende og berigende er det at læse om af kampen for den kommunale stemmeret for de mindre kendte, hvor det går op for en, hvilken kvinder, som blev gennemført i 1908, og som var mangfoldighed af mennesker der har præget anledningen til førsteudgaven af Gretelise Holms dette land, og hvilken mangfoldighed der er i værk. Optakten er dramatisk: Adda Ravnkildes menneskelige skæbner. Bogen bliver til en fasci- selvmord i november 1883. Fokus er dog straks nerende mosaik af individer, der har kæmpet, lidt herefter på Fredrik Bajers forslag tre år senere og heldigvis også ind imellem sejret. Ofte har de om en begrænset politisk borgerret til kvinder i ikke fået den tak, de fortjente, men vi kan nu i forbindelse med en revision af Loven om valg til historiens lys vise dem vores respekt, fordi de tog Borgerrepræsentationen. nogle skridt for os alle. Dermed bliver Hellebergs pointe understreget. De efterfølgende års hidsige politiske debat om Det er ikke kønnet, der gør forskellen, men det kvindernes politiske rettigheder skildrer Holm enkelte individs indsats. i en række ganske korte afsnit med markante overskrifter (”Kampen begynder”, ”De trænger til Johannes Lebech en mand”) og hyppig brug af citater fra datidens 77 nr. 206 / september 2015 (især mandlige) meningsdannere (dog uden nær- beskæftiger sig med forholdet mellem kønnene i mere kildehenvisning). Efter forgodtbefindende fremtiden - og i historieundervisningen. Man bør inddrages også andre aspekter, fx en enkelt side som historiker (eller som elev for den sags skyld) om Hippokrates, hvis filosofiske tankegang om nok ikke begynde med denne bog for at få et kvinder koges ned til: ”Oprørske kvinder trænger sagligt overblik over problemfeltet, dertil er den bare til et godt knald!” for journalistisk i sin tilgang. Man behøver dog Efter den historiske optakt følger bogens længste ikke være enig i bogens udsagn - og slet ikke i kapitel på knap 100 sider: 30 typiske postulater forfatterens metode - for at anvende dele af den i og spørgsmål om køn og ligestilling. Postulaterne undervisningen som synspunktsmateriale. skal forestille at være udsagn fra feministernes Jeppe Bæk Meier modstandere og er derfor til tider næsten parodiske i deres entydige kvindebillede, men de danner på den måde udgangspunkt for Gretelise Holms Da skolen blev alles: polemiske svar. Disse er set med en historikers Tiden efter 1970 øjne ofte for letkøbte og i bedste fald upræcise, selv om forfatteren flere steder understøtter sine NING de CONINCK- synspunkter med statistiske oplysninger (igen SMITH et al.: ”Da skolen uden nærmere kildehenvisning). blev alles. Tiden efter Helt galt går det i det efterfølgende korte afsnit 1970”. 5. – og sidste med den markante titel ”Hvorfor og hvordan har – bind i serien Dansk man holdt kvinder nede?”, hvor den historiske skolehistorie, der er redigeret af Charlotte Appel forsimpling er ekstrem; således reduceres Darwin og Ning de Coninck-Smith. Aarhus Universitets- med en enkelt sætning til kvindehader på lige fod forlag 2015. 478 sider. Rigt illustreret. Vejl. pris med August Strindberg, hvorefter læseren med pr. bind 400 kr. hård hånd føres op til 1978 og et debatindlæg af 78 Søren Krarup, som åbenbart også opfatter kvin- Aarhus Universitets ypperlige serie om dansk sko- den som en veritabel pest. les ”hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år”, I det efterfølgende kapitel anlægges et mere som seriens undertitel lyder, er nu fuldbragt med globalt perspektiv i skildringen af, hvordan ver- dette sidste bind om skolens allernyeste historie, dens kvinder bliver fastholdt som underklasse i fra 1970 og helt til i dag – et bind, der fuldt ud alle samfundsgrupper. Udgangspunktet er den lever op til de hidtidige fire. enkle forklaring, ”… at mænd har haft og sta- Det foreliggende værk er grundigt researchet, dig har et finmasket net af magt og kontrol”. velskrevet, fint illustreret og ikke mindst yderst Holm underbygger denne påstand ved at opstille informativt om det centrale samfundsområde og tre hovedgrupper af kontrolsystemer: økonomisk -anliggende, som skolen jo er. Bogen er tilmed kontrol, kontrol over kvinders kroppe og kontrol også alment kulturhistorisk oplysende om gene- over kvinders bevidsthed, og skildringen er trods relle samfundsmæssige forhold og ændringer, forenklingen, som er forfatterens grundlæggende om fremherskende og mindre fremherskende metode, mere overbevisende, fordi den er under- tanker – altså ikke udelukkende af pædagogisk støttet af forskellige videnskabelige undersøgelser karakter – i tiden og debatterne og konflikterne og forfatterens egne erfaringer fra bl.a. Afrika. dem imellem. Og så har bogen jo den naturgivne Der er uden tvivl stadig mange ligestillingsproble- fordel, at den umiddelbart har aktualitetens sær- mer, som ikke er løst og derfor kræver, at man lige interesse. skolens arbejde burde bygge på begreberne 'selvstændighed, frihed, selvtillid og bevidsthed', som Den får på glimrende, klargørende vis afdækket seminarielektor Finn Held, der fik det sidste ord i og fremstillet de centrale ideer, de afgørende diskussionen, formulerede det”. diskussioner og de væsentlige udviklinger i denne I 1967 ophævedes revselsesretten, hvilket vakte periode, som sandelig ellers byder på nok så kom- bekymring i nogle kredse: plicerede og mangfoldige problemstillinger og stor iver fra nærmest utallige sider for at påvirke ”Disse bekymringer blev fremført af forskellige skolens hverdag og udvikling. Det er (også for den repræsentanter for det borgerlige Danmark, og interesserede almenhed formidlet) historieviden- navnlig i nogle kirkelige kredse kunne man finde skab, når den er bedst – uagtet forfatternes meto- modstandere af revselsesrettens ophævelse. Hel- diske forskriven sig til den videnskabsteoretiske ler ikke blandt lærernes organisationer var der moderetning konstruktivismen, der er nok så pro- stor opbakning”. nr. 206 / september 2015 Hvis ikke det gælder alle bøger, så gælder det i hvert fald denne: Man bliver klogere af den. blematisk; den har imidlertid ikke forringet denne bogs kvalitet. Ganske suverænt fremstilles således Man fristes til at sige, at når læreren dengang kontinuitet og brud i den behandlede periode. med præstens velsignelse slog, så skulle eleven Bogen omfatter snart sagt alt, hvad der vedrører blot vende den anden kind til. skolen af interne såvel som eksterne faktorer og Men hvor befinder vi os da i dag i det skolepoliti- momenter, så her kan vi blot pege på enkelte, ske og pædagogiske landskab? Forfatterne henvi- øjenåbnende og perspektivrige punkter. ser i et af de afsluttende 'kilde- og litteraturessays' Således ansås eleverne i en lang periode fra til bogen Konkurrencestaten fra 2011: 70erne og frem for ikke blot 'historieskabte' men også for 'historieskabende'. Men: ”En vigtig reference i debatten om skolens udvikling ved overgangen til det 21. århundrede er Ove ”Efter ændringen af Fælles Mål fra 2009 byggede Kaj Pedersens Konkurrencestaten fra 2011. Det er faget historie atter på kronologi og kundskab, og forfatterens opfattelse, at den øgede globalisering historiebevidstheden blev skrevet ud af formålet. har resulteret i fremkomsten af en ny statsform, Eleverne var stadig historieskabte, men de blev hvor nationalstaterne kæmper indbyrdes på kom- ikke længere omtalt som historieskabende, og i petencer, viden og udvikling. Både folkeskolen, stedet for at få styrket deres historiebevidsthed ungdomsuddannelserne og det øvrige uddan- skulle de have styrket deres historiske viden”. nelsessystem fik derved karakter af redskaber for Indtil 1975 var skolens fundament ifølge formåls- den økonomiske konkurrenceevne. Idealet om, at paragraffen kristent. Nu skulle dette fundament skolen skulle bidrage til elevens alsidige udvikling, imidlertid ud af denne paragraf, men hvad skulle blev i løbet af den proces omformuleret til idealet man sætte i stedet? Bl.a. fremtrædende og ind- om dannelsen af fagligt kompetente individer, der flydelsesrige pædagoger og filosoffer havde dis- konstant stod til rådighed for arbejdsmarkedet”. kuteret dette på et for formålet afholdt møde, og Øjensynligt er der for øjeblikket ret bred politisk man nåede frem til opbakning til denne opfattelse af hele (ud)dannelsessystemets funktion, skønt den dårligt kan ”… at det ikke længere gav mening at opstille hævdes at være enerådende; uddannelsesom- overordnede værdier for skolens arbejde. Sam- rådet er snarere et – tilsyneladende ofte ganske fundet forandrede sig i rask fart. Eleverne skulle kaotisk – felt for brydning af mangfoldige interes- derfor lære at tænke, vælge og handle selv, og ser og holdninger: 79 nr. 206 / september 2015 ”Men den største forandring (i perioden; PF) var Der er noget arketypisk og tidløst over det den store interesse og de mange forventninger, europæiske billede af den rendyrkede helt i kampe, konflikter og forhandlinger, som skolen konfrontation med drage-monsteret. Det er en var omgærdet af fra forældreside, fra politisk symbolsk fremstilling af det godes og det ondes hold og fra skolens forskellige parter, samt fra evige kamp, men også af det svages sejr over det medierne og den brede offentlighed. Set i det lys, stærke. Davids sejr over Goliat. Nogle har endog var skolen blevet alles”. tolket billedet som en art klassekamps allegori af den undertryktes sejr over alt det grådige og Bogen bør læses af ikke blot enhver med interesse magtsyge, der kan korrumpere enhver kultur, for skolen i går og i dag, men også af andre, som ethvert samfund og ethvert menneske. ønsker i almindelighed at blive meget klogere på Det i vesten nu ligeså berømte foto (og filmklip) sin tid. af den enlige, ukendte student der på Den Him- I øvrigt mener jeg, apropos idealet om 'alsidig melske Freds Plads i juni 1989, konfronterer en udvikling', at det ideal nok ikke er mit eget (jeg række af kampvogne, har altid slået mig som en nævner for mine synders skyld, at 'konkurrence- rammende historisk parallel til ’Skt. George og statens' skoleideal er det langt mindre); således dragen’. Der er storhed i det motiv. Og så er det jo græder jeg selv i dag tørre tårer over, at sløjd- ligegyldigt om monsteret har skæl og et ildsprud- og formningsfagenes hemmeligheder aldrig blev lende gab eller om det har panser, larvefødder og en del af min udvikling. Andre kan have det på et løb ladt med en granat. Fotoets symbolske og samme vis med andre (fag)områder. samfundsbeskrivende betydning giver situationen på Den Himmelske Freds Plads uhørt historisk Poul Ferland og almenmenneskelig vægt. Og i modsætning til motivet af ’Skt. George og Dragen’, så skete Beijing 1989 – og siden- begivenheden på Den Himmelske Freds Plads rent hen faktisk. Dét er levende mytologi! METTE HOLM: ”Dagbog I den europæiske myte vinder helten over dragen. fra Beijing – 25 år senere; Sådan er det ikke i kinesisk historie. Her tabte hvor gik kineserne hen?”. den enlige unge student kampen mod monste- Gyldendal 2014. 312 sider, ret. Begivenhederne har siden været mørkelagt 300 kr. og tabuiseret af den kinesiske stat. Og så bliver spørgsmålet naturligvis om opstanden 1989 var forgæves, og om det kinesiske folk som sådan Skt. George og dragen - i Kina også blev taberne i kampen mod statsmonsteret? Det berømte billede af Skt. George der nedkæm- 80 per dragen er gengivet utallige gange indenfor En ekstrovert dagbog europæisk kultur. Her ses den sårbare menneske- Den berømte scene får kun et par siders plads helt over for det store, magtfulde og ildsprudlen- i Mette Holms seneste bog om Kina, mens det de drage-monster. På mange illustrationer er den netop stillede spørgsmål gennemsyrer hele bogen. modige ridder afbilledet i sejrsøjeblikket: Drevet af Dagbog fra Beijing bygges langsomt op. Den sammenbidt vilje og en uangribelig tro på at det følger næsten en spændingskurve, til man når gode og det retfærdige vil sejre, driver George sin kulminationen i dagene d. 3. og 4. juni 1989. lanse dybt ind i dragens gab. Dagene hvor den berømte scene med studenten i bogen. Forløbet begyndte med at studerende fra Beijings Beida-universitet holdt en mindehøjtidelighed Med hovedtitlen Dagbog fra Beijing kan bogen over en afdød politiker, men mindehøjtidelighe- vel nærmest karakteriseres som en udadrettet den udviklede sig snart til en regulær demonstra- personlig beskrivelse af Mette Holms oplevelse af tion for mere ytringsfrihed, mere demokrati og begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads bedre levevilkår i Kina. Dygtigt timet måske, eller i 1989, samt en mere overordnet vurdering af blot en historisk tilfældighed? I hvert fald opstod begivenhederne og deres konsekvenser for nyere demonstrationerne samtidigt med at Gorbatjov kinesisk historie. besøgte Beijing, og derfor også samtidig med Udover titlen Dagbog fra Beijing hedder bogen at ca. 1000 udenlandske journalister befandt sig også 25 år senere; hvor gik kineserne hen? Egent- i byen – heriblandt var bogens forfatter Mette lig har bogen altså to titler, hvoraf dagbogsdelen Holm. er en genudgivelse. To titler er lig to vinkler, men Gorbatjovs besøg og de mange journalister gav i én sammenflettet tidslinje. Undervejs springer den perfekte scene for et kinesisk oprør. Holm man frem og tilbage i tid; mellem forløbet i 1989 fremhæver da også, at Gorbatjov under besøget i og til vurderingerne af Kinas udvikling sidenhen. Beijing udtalte, at Sovjetunionen var færdig med Det er en form der fungerer ganske udmærket. Bresjnev-doktrinen, og at ”Hvert land må finde Sammen giver de to vinkler en interessant tilgang sin egen vej til socialismen” (s. 145). På trods til 1989-begivenhederne, idet de både ses i et af internationalt fokus og det fornemme besøg, meta- eller udefra-perspektiv om man vil, og i et endte demonstrationerne med den kinesiske stats nært oplevelsesperspektiv. brutale rydning af Den himmelske Freds Plads og Mette Holm har studeret i Kina og har fortaget efterfølgende udrensninger af særligt statskritiske mange rejser til landet sidenhen. Udover journa- personer i det kinesiske samfund. listisk-rapporterende arbejde, til eksempelvis DRs Demonstrationerne var ifølge bogen udtryk for nyhedsafdeling, har det resulteret i flere bøger om ”Den ulige konfrontation” (s. 253). Det var den Kina. Holm var udsendt som korrespondent for svages kamp mod den stærke; Det var de unge DR1 i Kina i 7 uger i 1989, noget af tiden sammen studerende mod de gamle hardcore KKP medlem- med Leif Davidsen. mer og deres magt, der så tydeligt blev eksempli- Titlen Dagbog fra Beijing kan godt snyde lidt, for ficeret gennem de kampvogne, man sendte ind der er ikke tale om en personfikseret bog, hvor på ’fredens plads’. vi uafladeligt skal høre om dagbogsforfatterens Bogen afdækker dog, at der var en tydelig split- navlepilleri. Der er tværtimod tale om en bog med telse i topledelsen om vurderingen af, hvor farlige fokus på kineserne, og deres oplevelse både af de demonstrationerne var for styret, og om hvor afgørende begivenheder i 1989, men også af de hårdt man derfor skulle slå ned på demonstran- sidste ca. halvtredsårs kinesisk historie. Kulturevo- terne. Det var KKPs kompromisløse mænd, der lutionen, Mao- og Deng-tiden berøres. Maotiden vandt den sørgelige sejr til sidst og sendte kamp- dog kun overfladisk. Vægten ligger på 1989, vognene ind. De mænd, der tilhørte KKPs blødere og tiden der fulgte frem til bogens afslutning i linje, og som talte for dialog og kompromis, blev i 2014. Undervejs inddrages relevante og velvalgte flere tilfælde afsat eller fik deres karriere ødelagt – interviews og samtaler med kinesere samt Holms dette skete for en af Deng Xiaopengs nærmeste, personlige oplevelser. Zhao Ziyang. Zhaos rolle og fald, i forbindelse Undervejs i bogen berøres en mængde cen- med begivenhederne i 1989, levnes en del plads trale temaer. Vi hører om den kinesiske stats nr. 206 / september 2015 foran kampvognene foregik. 81 nr. 206 / september 2015 opbygning. Vi hører om præsidentens og KKPs Bogen er vældig interessant for den der har en udstrakte magt, samt om at den manglende interesse for nyere kinesisk historie eller for den, tredeling af magten er med til at gøre, at det som altid har undret sig over hvad der er op og kinesiske statsapparat oftest bliver monstret der ned på begivenhederne 1989. For en underviser i angriber sin egen befolkning. Kønsroller, forsør- kinesisk historie, vil jeg måske ikke kalde bogen et gerpligt, etbarnspolitik og homoseksuelles rettig- must, men den er helt afgjort anbefalelsesværdig heder berøres også. Ligesom Kinas kontroversielle (og langt at foretrække fra Holms bog Kina – behandling af Tibet gennemgås, dog uden at Kapitalisme med særlige kinesiske kendetegn fra Holm kommer med nogle nye banebrydende 2006/08). eller originale overvejelser om dette. Mest fokus Som en egentlig undervisningsbog er bogen ikke får dog for det første ytringsfrihed og de øvrige brugbar. MEN som det jo oftest er tilfældet med - set fra et europæisk synspunkt – basale menne- den slags mere specifikke fagbøger, så kan et skerettigheder. For det andet Kinas økonomiske enkelt eller enkelte kapitler benyttes som en del udvikling under Deng og under de efterfølgende af et overordnet forløb om Kina (eks. kapitlet ”3. ministerpræsidenter. Det er blandt andet her at juni 1989” s. 231-235). Ligesom bogen også er Holm også gør sig overvejelser om fremtiden med brugbar for SRP/SSO-eleven der skriver inden for Xi Jinping ved roret: ”Xi jinpings drøm handler om Kinas nyere historie. national foryngelse, forbedring af folks levefod, velstand, opbyggelse af et bedre samfund og Skt. George som kineser styrkelse af militæret” (67). Den unge kinesiske student der konfronterede De ovennævnte temaer er nærmest blevet tradi- kampvognene, som var han en kinesisk udgave tionelle standardtemaer, idet de også fremhæves af Skt. George, tabte kampen indledningsvis og i mange andre bøger, der er på markedet om betalte muligvis også med sit liv. Men i det lange Kina i disse år (se evt. mine anmeldelser i tidligere løb har de tragiske begivenheder på Den Himmel- udgaver af Noter af Jens-Peter Fage Madsens: ske Freds Plads igangsat en positiv udvikling, som Kina netop nu samt af Dikötter: Maos store hun- hele det kinesiske samfund og dets befolkning vil gersnød.). Af mere oftest oversete aspekter omta- vinde ved, konkluderer Holm. ler denne bog dog også de kinesisk-muslimske Demonstrationerne var altså ikke forgæves, selv- uighueres kår og terroraktioner (s. 121), samt om omkostningerne for de implicerede demon- Kinas systematiske undertrykkelse af mongolske stranter var skyhøje. Statsmonsteret eksisterer mindretal. stadig, men det er blevet mere lydhør. Der sker Layoutet af bogen er ganske flot. Billeder, illu- nu små forbedringer i de menneskeretlige for- strationer, dagbogsnotater og kinesiske skrifttegn hold i landet. Derudover har den økonomiske er anvendt særdeles kreativt og optræder både udvikling fra Deng og frem medført en stærkt selvstændigt og som underliggende transparente voksende middelklasse, som stiller større krav til baggrunde for teksten. Det giver bogen en særlig deres politikere, og som har styrke til at påvirke visuel intensitet, der er vanskelig at beskrive, men politikerne i positiv retning. En udvikling som som kan opleves ved en hurtig gennembladring af formentlig vil fortsætte i fremtiden. I dag forsøger bogen. Det er dog irriterende, at der en del små- man eksempelvis ihærdigt, men med blandet fejl (s. 13 ”Kinesernes”, s. 64 ”Af med”, s. 115 succes, at komme korruption blandt de mere ”faet” mv.) samt at flere af billederne har tydelige magtfulde segmenter i det kinesisk samfund til pixels (s. 184, 220, 307 mv.). livs. Ligesom tortur er blevet forbudt (om end det stadig benyttes). Forbrydelser der medfører døds- 82 rundt. selve eksekveringen af dødsstraffe er faldet med Dertil er der et godt register og liste med udvalgt en tredjedel (s. 241). litteratur. Man kan også lade eleverne bruge Tilbage i 1989 konkluderede Holm at ”Spiren er håndbogen til at forberede oplæg til en klasse- lagt til forandringer” (s. 277), denne konklusion ekskursion. står hun stadig ved. Blot går forandringerne umå- Bogen følger konceptet fra den kendte ”Turen deligt langsomt. går til …” fra Politikens Forlag med en ”bærbar” nr. 206 / september 2015 straf er blevet reduceret betydeligt ved lov, mens lille håndbog, der kan bruges på stedet og der skal her lyde en opfordring til forlaget om at Thomas P Larsen udvikle konceptet og udgive flere tematiske guider om historiske emner. Det kunne f.eks. være Guide til besættelsesti- guider om kolonitiden, 1807, middelalderen, den i København industrialiseringen m. fl. Bogen kan varmt anbefales til læreren og sko- CLAUS BUNDGÅRD CHRI- lerne. STENSEN, JOACHIM LUND, JAKOB SØRENSEN & SOFIE Peder Wiben LENE BAK: ”Turen går til besættelsestidens København”. Politikens Forlag 2015. 264 sider, 250 kr. Lad det være sagt med det samme: dette er en fremragende lille bog og konceptet en rigtig god idé. Bogen er i lommeformat og lige til at tage med sig rundt i København hvis man vil vide mere om de spor besættelsestiden har afsat og stadig kan ses i de lokale kvarterer. Den vil være særdeles velegnet som håndbog til at tage med sig rundt i byen sammen med en klasse, der har arbejdet med temaet. Bogen er bygget op med små indledende tematiske afsnit på nogle få sider. Det vil naturligvis altid være et svært valg om hvor meget der skal beskrives i bogen – de velkvalificerede forfattere har dog hele vejen valgt meget fornuftigt. Afsnittene ledsages af små nummererede bykort og et stort ledsagende billedmateriale, der gør det nemt at finde de omtalte sites, der er velbeskrevet med funktion, sabotage mv. Hvis sitet er forsvundet eller nedbrudt af tidens tand er dette ligeledes velbeskrevet. Den er opdelt i afsnit efter de enkelte kvarterer, hvilket ligeledes gør det nemt at finde 83 nr. 206 / september 2015 84 Oversigt over øvrige anmeldelser: Her bringes en oversigt over alle de anmeldelser der ikke blev plads til i selve bladet. Alle anmeldelserne kan ses på Noter hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/noter-historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad Niels Bjerre-Poulsen: ”Vietnamkrigen. En international historie 1945-1975”. Gyldendal 2015. Morten Tinning (red.): ”Søfolk i krig. Nedslag i den maritime historie”. Museet for Søfart 2015. Anne Mette Jørgensen (red.): ”Danskernes huse på Guldkysten 1659-1850”. Forlaget Vandkunsten & Nationalmuseet 2014 Tidiane N`diaye: ”Det tilslørede folkemord. Den arabiske slavehandel i Afrika”. Ellekær 2015 Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois og Søren Nørby (red.): ”Dansk-franske militære relationer gennem 1000 år”. Syddansk Universitetsforlag 2014. Poul Ole Schultz: ”Staternes historie. Fra oldtid til nutid”. Historia forlag 2015. Bernadette Preben-Hansen & Michael H. Clemmensen: ”Bondefanget til borgerkrigen”. Syddansk Universitetsforlag 2015. Bernhard Cornwell: ”Waterloo. Historien om fire dage, tre hære og tre slag”. Lindhardt & Ringhof 2015. Bente Bramming & Torben Bramming: ”Brorson. Sjælens digter”. Kristeligt Dagblads Forlag 2015. Antony Beevor: ”Anden Verdenskrig”. Lindhardt & Ringhof 2014. Roger Moorhouse: ”En djævelsk alliance. Hitlers pagt med Stalin 1939-1941”. Kristeligt Dagblads Forlag 2015. Jesper Asmussen: ”Gendarmstien – fra Padborg til Kettingskov”. Lindhardt og Ringhof 2014. Peter Birkelund: ”Sabotør i Holger Danske”. Lindhardt og Ringhof 2015. Knud Pedersen: ”Churchill klubben”. Lindhardt & Ringhof 2013. Peter Møller Hansen: ”Troskab - Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer 1940-45”. Lindhardt og Ringhof 2015. Thomas Harding: ”Hanns og Rudolf. En tysk jødes jagt på kommandanten af Auschwitz”. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2014 Søren Flott: ”Sønderjylland besat”. Gyldendal 2015. Jesper Asmussen: ”Gendarmstien”. Lindhardt og Ringhof 2014 Alex Frank Larsen: ”Anker - Et liv med fejder”. Gyldendal 2015. Kai Just: “D. G. Monrad. Menneske og mand. Riget, magten og æren”. Hovedland 2015. Inger Bjørn Knudsen: ”Bag pigtråd. Rom flygtningelejr 1945-48”. Lemvig Museum 2014. Sissel Bjerrum Fossat: ”Den lille pige med iskagen. Marshallplan, produktivitet og amerikanisering”. Syddansk 2015. Yuval Noah Harari: ”Sapiens. En kort historie om menneskeheden”. Lindhardt & Ringhof 2015. Kurt L. Frederiksen: ”Ejnar Mikkelsen – en biografi”. Gyldendal 2015. Søren Frandsen & Mette Karlsson: ”Vi kommer hjem igen! Dagligliv og drama - Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08”. Gyldendal 2015 Vibeke Sperling: ”Russernes drømme. Det nye Ruslands selvforståelse”. Gyldendal 2015. Mohamedou Ould Slahi: ”Dagbogen fra Guantanamo”. People’s Press 2015. Mitchell Zuckoff: ”Frosset i tiden. Forulykket på indlandsisen under Anden Verdenskrig”. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2014. Peter Kemp: ”Tid og fortælling. Introduktion til Paul Ricæur”. Forlaget Sommer 2015. Cecilie Eriksen & Joel Haviv (red.): ”Umyndiggørelse”. Klim 2015. Per Fibæk Laursen: ”Drop ambitionerne – og lav bedre undervisning”. Hans Reitzels Forlag 2015 Hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/efteruddannelse-historie-stx-og-hf DATO TITEL STED ARRANGØR KURSER 5/10 2015 Høje Konferencer om faglige Taastrup G. mål i spil Se under dato Fagkonsulenten / UVM Odense Katedralskole Bestyrelsen: Trine, Burk- nr. 206 / september 2015 Udviklingsprojekter og kurser 2014-2015 6/10 2015 Fredericia G. 7/10 2015 Aalborghus G. 5-6/11 2015 Generalforsamlings- hard, Allan kursus: Fortællingen i Historien 29/9 2015 Herning G. Elevaktiverende under- 6/10 2015 Roskilde G. visning med IT 22/2 2016 KS kursus Se under dato Bestyrelsen: Lars Odense Katedralskole Bestyrelsen: Jenny (med samf. og rel.) REGIONALKURSER 31/8 2015 Bliv ajour med fortiden Kongernes Jelling Sydjylland: Heidi Terrakottahæren og Moesgaard Museum v/ Østjylland: Jakob Danmark i Oldtiden Aarhus Dansk udenrigspolitik i Hasseris Gymnasium Nordjylland: Jacob Rejsekursus til Pisa / Pisa / Lübeck Burkhard og Kim Dani- Lübeck Tilmelding senest elsen Rejsekursus til Jordan/ Jordan/Israel/Palæstina regionalt og nationalt 17/9 2015 16/12 2015 en verden i stadig forandring REJSEKURSER Forår 2016 28.9.2015 Efterår 2016 Jenny og Mikkel Israel/Palæstina UDVIKLINGSPROJEKT September 2015 Udviklingsprojekt om Bestyrelsen: Rasmus og Reformationen. Burkhard Historielærerforeningen Tilmelding til søger 10 kursusudvik- Ramus Østergaard lere til at udvikle mate- rasmus.t.oestergaard@ riale til undervisning i fredericia-gym.dk senest Reformationen. 1/7 2015 85 nr. 206 / september 2015 Historielærerforeningens UDVALG m.v. Formand: David Kasserer / kontakt til Klaus: Rasmus + Lars Fagligt forum: David Regnskabsfører for kurser: Allan Internationalt udvalg: Stine, Jenny, Robert Historiekonkurrencen: Burkhard Pædagogisk samarbejdsudvalg: David Særligt ansvarlig for HF enkeltfag: Robert Særligt ansvarlig for HF / KS: Robert + Jenny Særligt ansvarlig for stx: David, Allan, Burkhard Euroclio 2015 styregruppe: Rasmus, Jenny, David, Trine, Lars Foreningen på Facebook og Twitter: Trine og Lars Kontakt til EMU / Peder Wiben: David Anmeldelser af bøger & video: Peder Wiben Se Foreningen på: http://www.emu.dk/modul/historiel%C3%A6rerforeningen-gymnasiet-og-hf Følg med i debat, meddelelser, videndeling og kurser mv. på Historielærerforeningens eget site: http://historielaerer.dk/ 86 REGIONSSEKRETÆRER Formand David Kyng Tordenskjoldsgade 106, st., 8200 Århus N Tlf. 51 94 78 40 Mail: [email protected] REGION NORDJYLLAND Casper Døssing, Eventyrbakken 24 9240 Nibe Tlf: 30 25 84 84 Mail: [email protected] Kasserer Rasmus Thestrup Østergaard, Norgesgade 1C, 2.th, 7000 Fredericia. Tlf. 54 82 59 19 Mail: [email protected] Stine Isaksen Højtoftevej 1 8800 Viborg Tlf. 51 89 52 70 Mail: [email protected] Allan Ahle Damgårdstoften 90, 8320 Mårslet Tlf. 51 63 32 17 Mail: [email protected] Robert McCluskey Havrevænget 108 2980 Kokkedal Tlf. 71 77 06 27 Mail: [email protected] Trine Finne Loo Borgmester Jensens Allé 7, 4. th. 2100 København Ø Tlf: 51 96 78 89 Mail: [email protected] Jenny Cecilia Strid Longvej 6 b, Refsvindinge 5853 Ørbæk Tlf: 60 85 51 22 Mail: [email protected] Lars Henriksen Nørretoften 14, Lind, 7400 Herning 36 93 21 46 Mail: [email protected] Burkhard Sievers Esterhøjvej 20 c 4550 Asnæs Tlf. 30 42 25 69 Mail: [email protected] Suppleant Der er ingen suppleant for tiden Jacob Jepsen Pedersen, Nibevej 425 9240 Nibe Tlf.: 21 72 96 74 Mail: [email protected] nr. 206 / september 2015 HISTORIELÆRERFORENINGENS BESTYRELSE REGION VESTJYLLAND Henrik Damgaard Andersen, Gl. Møllevej 15, Ærtebølle, 9640 Farsø. Tlf. 98 63 60 88 Mail: [email protected] Gerda Hattesen Petersen, A. Andersens Vej 1.B 8600 Silkeborg Tlf: 22 77 27 20 Mail: [email protected] REGION ØSTJYLLAND Jakob Bang, Skejbytoften 149 8200 Aarhus N Tlf. 51 63 32 42 Mail: [email protected] REGION SYDJYLLAND Heidi Funder, Mølholm Landevej 57 7100 Vejle, Tlf. 60 20 75 41 Mail: [email protected] Carsten Lykke-Kjeldsen, Agnetevej 9, 7000 Fredericia Tlf: 75 93 08 39 Mail: [email protected] REGION FYN Poul Steiner Jensen, Margrethevej 8 5000 Odense C, Tlf.: 51 33 87 58 Mail: [email protected] REGION SJÆLLAND Jacob Buhl Jensen, Refshalevej 47 4930 Maribo Tlf: 54 71 08 14 Mail: [email protected] REGION HOVEDSTADEN OG BORNHOLM Birgitte Thomassen, Vodroffsvej 37, 3.tv. 1900 Frederiksberg C. Tlf. 33 23 90 65 Mail: [email protected] Rolf Mortensen, Vennemindevej 46, 4.th., 2100 København Ø Tlf. 28 30 82 95 Mail: [email protected] Fagkonsulent: Deadline for Noter 207 med tema om ”Historiefortælling” er 1. november 2015. Redaktører af Noter 207 og modtagere af bidrag er: Trine Finne Loo & Burkhard Sievers Christian Vollmond Egilsgade 41, 4. tv 2300 København S. Tlf 20 68 37 56 Mail: [email protected] Fagkonsulentens hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/fagkonsulenten-historie-stx-og-hf 87 NOTER OM HISTORIE OG UNDERVISNING NOTER udgives af Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF Oplag: 1850 Tryk: TypoGraphic A/S ISSN 2246-6231 Redaktører NOTER 206: Jenny Cecilia Strid & Stine Isaksen Annoncepriser i NOTER: 1/1 side: 2.400 kr. ekskl. moms 1/2 side: 1.320 kr. ekskl. moms 1/4 side: 720 kr. ekskl. moms Annoncer sendes til: Ansvarshavende redaktør Peder Wiben Weysesgade 2 2100 København Ø Tlf. 39 18 14 11 / 26 50 38 51 Mail: [email protected] HISTORIELÆRERFORENINGENS SEKRETARIAT Indmeldelse i foreningen/abonnement på Noter Noters hjemmeside: henvendelse til sekretariatet: v/ Klaus Bjerre http://www.emu.dk/modul/noter- Norsgade 19, 8000 Aarhus C. Tlf. 86 19 48 70 historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad Mail: [email protected] Danske bank, reg.nr. 1551, kto. 0006004547 Returadresse: Priser for medlemskab og abonnement i 2015: Klaus Bjerre Fuldt medlemskab: 375 kr. Norsgade 19 Fuldt medlemskab for samboende: 525 kr. 8000 Århus C Medlemskab til reduceret pris: 225 kr. Abonnement på NOTER uden medlemskab: (Ved vedvarende adresseændring kontakt da Klaus Danmark: 300 kr. Bjerre på flg. mail: [email protected] ) Udlandet: 300 kr. + porto
© Copyright 2024