Indkøb af ringeapparater: Der findes flere typer ringeapparater. Sundhedsplejen anbefaler at familien anskaffer en kropsbåren model. Her er forslag til apparattyper: AL –petit budget – kan bestilles på www.leisner.dk Telefon 6371 30 50 Wetstop kan bestilles på www.meqshop.com Telefon 46788746 Bipperen – kan bestilles på www.danishcare.dk Telefon 5850 0565 Råd og vejledning. Sundhedsplejen har erfaring med behandling og brug af ringeapparat og kan støtte og vejlede barn og forældre i behandlingsforløbet. Det anbefales derfor, at familien tager kontakt til sundhedsplejen før opstart med ringeapparat. Forældre er altid velkomne til at kontakte sundhedsplejen for at få mere information eller hjælp. Børn og Familie Sundhedsplejen Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Telefon: 99742424 www.sundhedsplejen/rksk.dk Redigeret af sundhedsplejerske konsulenterne januar 2015 Behandling af natlig vandladning med ringeapparat Før opstart med ringeapparat skal barnet være udredt hos praktiserende læge eller børneafdeling. Ringeapparat: Ringeapparatet af en føler, som aktiverer en alarm, når den kommer i kontakt med urin. Denne føler hæftes på underbukserne. Alarmen aktiveres, når barnet begynder at tisse, og det er meningen, at barnet (ofte med forældrenes hjælp) vækkes og hjælpes ud på toilettet og tisser færdig. Behandlingen varer som regel mellem 6-8 uger. Efter 3 uger med tørre nætter stoppes behandlingen. Enkelte får tilbagefald, men kan altid hjælpes med en ny behandling. Brug af ringeapparat: Barnet bør være 7-8 år, da det er afgørende, at barnet kan tage medansvar for behandlingen. Alarmbehandling er en familie opgave, som kræver stor motivation fra barnet og forældre. Alarmen skal bruges hver nat i behandlingsperioden. Det er vigtig at barnet selv tænder og slukker for alarmen, og selv går på toilettet. Det kan være nødvendigt at en af forældrene sover i nærheden af barnet, så forælderen kan vække barnet, hvis det ikke selv vågner ved lyden af alarmen. Indtagelse af væske skal fortrinsvis ske i dagtimerne. Barnet bør drikke 1½ liter væske. 2/3 af væsken før kl. 16. Umiddelbart før sengetid skal barnet tage sig god tid til at tømme blæren. Barnet skal ikke sove med ble under behandlingen og ikke for varmt, da sved kan aktivere alarmen Alarmen må ikke ringe mere end to gange om natten, da det går udover barnets søvn. Ved flere alarmer hver nat stoppes behandlingen og ny plan drøftes med sundhedsplejersken Det kan være en god ide at registere tørre og våde nætter. Det allervigtigste: At barnet anerkendes for den store indsats
© Copyright 2024