FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION · FORSKERPORTRÆT
’DET ER SJOVT AT NØRDE’
Seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum har sammen med forskere
på Stanford University været med til at afdække mysteriet bag
søvnsygdommen narkolepsi. Det vakte international opsigt, men
det kostede mange timer i laboratoriet, nattetimer ved computeren og perioder med sen afhentning af børnene.
TEKST: MARIANNE BOM
FOTO: JEPPE CARLSEN
B
ag al god forskning gemmer sig mennesker, som har lagt
en stor del af deres liv i arbejdet.
Man kommer ikke sovende til store resultater. Men hvad
er egentlig drivkraften bag?
”Drivkraften for mig er, at det er sjovt at nørde. Jeg kan
godt lide at være med til at fylde huller ud i den viden, vi har.
Jeg elsker at prøve at komme til at forstå alle detaljer og at se
ned på hjerneceller i et mikroskop og så opdage, at de lyser i
22
den rigtige farve,” siger Birgitte Rahbek Kornum, seniorforsker
på Glostrup Hospital.
I slutningen af 2013 afdækkede hun sammen med forskere fra Stanford University i USA mysteriet bag søvnsygdommen narkolepsi. Det skete i en videnskabelig artikel i
tidsskriftet Science Translational Medicine.
Indtil da antog forskerne, at narkolepsi var en såkaldt autoimmun sygdom – altså en sygdom, hvor kroppens immunfor-
FORSKERPORTRÆT · FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION
Stikord til et forskerliv
”
Som forsker kan
det betale sig
at være stædig,
struktureret og
meget optimistisk
svar nedbryder raske celler i hjernen. Men ingen havde påvist
den konkrete sammenhæng. Når man har narkolepsi, kan man
kun sove eller holde sig vågen i få timer ad gangen.
GENNEMBRUDDET
Gennembruddet kom, da Birgitte Rahbek Kornum var gæsteforsker på Stanford University. I begyndelsen af 2011 var hun
færdig med det projekt, som hun havde flyttet familien med
mand og to små børn til Californien for at løse. Hvad skulle
hun så kaste sig over?
UPS - KLOKKEN ER MANGE
”På det tidspunkt var der begyndt at komme historier om
børn, der måske havde udviklet narkolepsi efter vaccination
mod svineinfluenza i 2009, dengang der var optræk til en global epidemi. Vi gik og talte meget om, at det måtte vi bruge
videnskabeligt, og så udviklede det nye projekt sig,” fortæller
Birgitte, der tog fat på en ny periode med meget arbejde i
laboratoriet og ved computeren.
”Nogle gange var klokken pludselig kvart i seks, før jeg
hentede mine børn,” fortæller hun, men børnene var nu i
gode hænder.
Det nye forskningsprojekt gik ud på at undersøge, om de
tre proteiner, som fandtes i influenzavaccinen, og som findes
Birgitte Rahbek Kornum er uddannet humanbiolog fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Ph.d.
fra Københavns Universitet og postdoc på Stanford University. Modtager af forskningsbevillinger fra bl.a. Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Marie Curie Career Integration Grant
og Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Efteruddannet i
forskningsledelse på CBS. Engang matematik-glad skoleelev
i Taulov. Deltog i den internationale matematikolympiade i
Toronto. Bedste student fra Kolding Amtsgymnasium, bl.a.
efter inspiration fra god kemilærer. Lærte om ledelse som
grøn spejder. Nu forskningsleder i Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed på Glostrup Hospital. Mor til Marie på syv
og Frida på fem. Gift med Martin Kornum, som trækker en
stor del af læsset derhjemme.
Birgitte Rahbek Kornum om grunden til,
at optimisme er vigtig som grundforsker:
”Der er så mange ting, der ikke virker undervejs. Man kan have brugt hele dagen
på et forsøg, og så kommer man sidst
på dagen til at tage en forkert pipette,
og hele dagens arbejde er spildt.”
i den rigtige virus, kunne udløse den autoimmune reaktion i
hjernen. Svaret var ja, det kunne ét af proteinerne. For første
gang nogensinde kunne Birgitte Rahbek Kornum og kollegerne fortælle verden, hvilke specifikke celler i immunforsvaret,
der ødelægger specifikke nerveceller i hjernen, som er med til
at kontrollere søvnen. Når de er ødelagt, får man narkolepsi.
DERFOR OPSTÅR FEJLEN
Fejlen opstår, fordi immunforsvaret tror, at der er influenzaprotein på hjernecellernes overflade. I virkeligheden er det
signalstoffet hypocretin, der sidder på hjernecellerne, men
det ligner svineinfluenza-proteinet så meget, at immunforsvaret tager fejl og går til angreb. Hypocretin er et signalstof,
som er vigtigt for hjernens evne til at regulere døgnrytmen.
Forskerne fandt også ud af, at det ikke er alle mennesker,
der har de bestemte celler i immunforsvaret, som udløser angrebet. Derfor er det nu muligt på et tidspunkt at udvikle en
test, hvor en blodprøve kan afsløre, om man har narkolepsi eller er disponeret for det. Måske man langt ude i fremtiden kan
udvikle en forebyggende behandling. Den findes ikke i dag.
I 2014 er Birgitte Rahbek Kornum i Danmark igen og leder en gruppe på ni forskere i Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed på Glostrup Hospital.
23