Læs mere om forskernes nye viden om søvnsygdommen narkolepsi
FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION · FORSKERPORTRÆT ’DET ER SJOVT AT NØRDE’ Seniorforsker Birgitte Rahbek Kornum har sammen med forskere på Stanford University været med til at afdække mysteriet bag søvnsygdommen narkolepsi. Det vakte international opsigt, men det kostede mange timer i laboratoriet, nattetimer ved computeren og perioder med sen afhentning af børnene. TEKST: MARIANNE BOM FOTO: JEPPE CARLSEN B ag al god forskning gemmer sig mennesker, som har lagt en stor del af deres liv i arbejdet. Man kommer ikke sovende til store resultater. Men hvad er egentlig drivkraften bag? ”Drivkraften for mig er, at det er sjovt at nørde. Jeg kan godt lide at være med til at fylde huller ud i den viden, vi har. Jeg elsker at prøve at komme til at forstå alle detaljer og at se ned på hjerneceller i et mikroskop og så opdage, at de lyser i 22 den rigtige farve,” siger Birgitte Rahbek Kornum, seniorforsker på Glostrup Hospital. I slutningen af 2013 afdækkede hun sammen med forskere fra Stanford University i USA mysteriet bag søvnsygdommen narkolepsi. Det skete i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science Translational Medicine. Indtil da antog forskerne, at narkolepsi var en såkaldt autoimmun sygdom – altså en sygdom, hvor kroppens immunfor- FORSKERPORTRÆT · FORSKNING - UDVIKLING - INNOVATION Stikord til et forskerliv ” Som forsker kan det betale sig at være stædig, struktureret og meget optimistisk svar nedbryder raske celler i hjernen. Men ingen havde påvist den konkrete sammenhæng. Når man har narkolepsi, kan man kun sove eller holde sig vågen i få timer ad gangen. GENNEMBRUDDET Gennembruddet kom, da Birgitte Rahbek Kornum var gæsteforsker på Stanford University. I begyndelsen af 2011 var hun færdig med det projekt, som hun havde flyttet familien med mand og to små børn til Californien for at løse. Hvad skulle hun så kaste sig over? UPS - KLOKKEN ER MANGE ”På det tidspunkt var der begyndt at komme historier om børn, der måske havde udviklet narkolepsi efter vaccination mod svineinfluenza i 2009, dengang der var optræk til en global epidemi. Vi gik og talte meget om, at det måtte vi bruge videnskabeligt, og så udviklede det nye projekt sig,” fortæller Birgitte, der tog fat på en ny periode med meget arbejde i laboratoriet og ved computeren. ”Nogle gange var klokken pludselig kvart i seks, før jeg hentede mine børn,” fortæller hun, men børnene var nu i gode hænder. Det nye forskningsprojekt gik ud på at undersøge, om de tre proteiner, som fandtes i influenzavaccinen, og som findes Birgitte Rahbek Kornum er uddannet humanbiolog fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Ph.d. fra Københavns Universitet og postdoc på Stanford University. Modtager af forskningsbevillinger fra bl.a. Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Marie Curie Career Integration Grant og Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Efteruddannet i forskningsledelse på CBS. Engang matematik-glad skoleelev i Taulov. Deltog i den internationale matematikolympiade i Toronto. Bedste student fra Kolding Amtsgymnasium, bl.a. efter inspiration fra god kemilærer. Lærte om ledelse som grøn spejder. Nu forskningsleder i Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed på Glostrup Hospital. Mor til Marie på syv og Frida på fem. Gift med Martin Kornum, som trækker en stor del af læsset derhjemme. Birgitte Rahbek Kornum om grunden til, at optimisme er vigtig som grundforsker: ”Der er så mange ting, der ikke virker undervejs. Man kan have brugt hele dagen på et forsøg, og så kommer man sidst på dagen til at tage en forkert pipette, og hele dagens arbejde er spildt.” i den rigtige virus, kunne udløse den autoimmune reaktion i hjernen. Svaret var ja, det kunne ét af proteinerne. For første gang nogensinde kunne Birgitte Rahbek Kornum og kollegerne fortælle verden, hvilke specifikke celler i immunforsvaret, der ødelægger specifikke nerveceller i hjernen, som er med til at kontrollere søvnen. Når de er ødelagt, får man narkolepsi. DERFOR OPSTÅR FEJLEN Fejlen opstår, fordi immunforsvaret tror, at der er influenzaprotein på hjernecellernes overflade. I virkeligheden er det signalstoffet hypocretin, der sidder på hjernecellerne, men det ligner svineinfluenza-proteinet så meget, at immunforsvaret tager fejl og går til angreb. Hypocretin er et signalstof, som er vigtigt for hjernens evne til at regulere døgnrytmen. Forskerne fandt også ud af, at det ikke er alle mennesker, der har de bestemte celler i immunforsvaret, som udløser angrebet. Derfor er det nu muligt på et tidspunkt at udvikle en test, hvor en blodprøve kan afsløre, om man har narkolepsi eller er disponeret for det. Måske man langt ude i fremtiden kan udvikle en forebyggende behandling. Den findes ikke i dag. I 2014 er Birgitte Rahbek Kornum i Danmark igen og leder en gruppe på ni forskere i Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed på Glostrup Hospital. 23
© Copyright 2024