Ondskaben i verden
Ondskaben i verden Som hospitalspræst møder Christian Højlund hver dag mennesker, der har død og sygdom tæt inde på livet. Han forsøger at holde fast i sin tro, selv om livet hele tiden kommer på prøve. Tekst: May Frederiksen Foto: Sara Kangas Larsen Christian Højlund har en stilling i Silkeborg sogn, med deltid som sognepræst og deltid som hospitalspræst på Silkeborg Regionshospital. Som hospitalspræst yder han sjælesorg til mennesker i deres livs krise. Mennesker, der har mistet et barn, en forælder eller søskende, eller som selv er alvorligt syg. Han forholder sig til lidelse og ondskab – og bruger Gud som aflastning, når det bliver for meget. Tvivl og tro Christian Højlund har sin hverdag i livets yderpunkter – der hvor – For mig er Gud entydigt det gør ondt. Men han har lært Det gør man, når man sætte Så måske skulle jeg hellere sige: at leve med den tvivl i troen, som punktum for menneskesnakken, »Det var da noget af en straf. god. Verden er bare ikke enty- ikke holder fast i almagtstanken, følger i kølvandet på de oplevel- og siger: »skal jeg ikke bede et s Kan du ikke lige gå i forhandling digt god. Som mennesker må vi og siger »kære Gud, vi forstår ser, han har, og ser den som en fadervor?« Derfor opleves ritua- med vor herre og spørge, om den udholde, at den er ambivalent. ikke, hvad der er sket, men vi har del af jobbet og livet. let meget ofte som en befrielse. ikke er for stor?«, siger han og Det gode og det onde er rodet ikke andre steder at gå hen. Bliv Man kan jo overanstrenge sig for forklarer, hvorfor man kan have sammen i en pærevælling. Vi må hos os. Pas på vores lille barn«. en vældig prøve, når der ingen at have magten – og det har man brug for at tænke sådan: hele tiden prøve at rede det ud Det er at holde fast i almagts- mening er i rummet, når det, der jo ikke alligevel, siger han. – Den almægtige kommer på sker, er meningsløst. Men jeg vil Hvor skal man gå hen, hvis man – Grunden til, at de ikke vil fra hinanden. Men hvis vi prædi- tanken, uden at Gud bliver give slip på det der straffebil- ker om en ambivalent Gud, så er dæmonisk af det. ikke slippe tanken om almagt. Ondskab findes lede, er, at så længe jeg er syg, Gud også sådan én, der er skif- Det er klart, at anfægtelsen bor Christian Højlund mener ikke, at fordi jeg har gjort det og det, og tevis god, og skiftevis spiller Meningen med det hele midt i troen. Altså tro og tvivl er det onde er noget, der rammer os. så får straffen for det, så er der skak med menneskers skæbner Christian Højlund mener dermed, noget rationelt i hele situatio- og straffer dem hist og her. Så at der er ting, der er menings- søskende. Vi har ikke troen i en – Jeg mener ikke, at sygdom bankboks. Vi bliver hele tiden og lidelse er identisk med ond- nen. Men hvis jeg er blevet syg har vi lavet en splittelse i Guds løse. Men han har derfor ikke udfordret, og hele tiden er der skab. Det er et vilkår, der hører uden at kunne gøre for det, hvad væsen, sådan at mennesket kun svaret på, om der er en mening »nogen«, der vil stjæle livsmodet, til det at være menneske, siger er meningen så? Somme tider kan frygte ham, og slet ikke tør med livet – eller noget som helst. troen og det hele fra os. Også han, og fortsætter: holder de fast i det for ikke at stole på ham, mener Christian Han mener ikke, at man skal havne i kaos. Højlund, og forklarer videre: være så fokuseret på at få svar fra den, der vil forkynde det. – Man kan være verdens- – Hans almagt består i, at mester i at yde behandling og Men ondskaben findes, og vi omsorg, men der vil altid være skal kæmpe for at holde den på når vi så bliver ramt af det onde, Opgiv magten sygdom, lidelse og død tilbage, afstand. så har vi kun én adresse at afle- Christian Højlund fortæller, at ni som skal bæres. Det hører til det ud af ti af hans sjælesorgssamta- at være menneske. Sådan er det, konkluderer han. ler ender i et ritual. Han mener, Han kan ikke forlige sig med – for der er ikke nødvendigvis nogen. – Man kan bruge hele livet på – Ondskab findes som et vere det på. Og det er Guds. For at lede efter dets mening. Men paradoks. Mennesket står hele eksempel på en fødegang, hvor elsk livet mere end dets mening. tiden i valg, hvor vi for eksem- der er et barn, der skulle leve, Måske er livet i sig selv ikke at det er en af de store styrker tanken om en Gud, der straf- pel kan redde vores eget skind, men døde. Det er ikke ondt i sig meningsfuldt eller meningsløst. ved sjælesorgen. fer mennesker. Men i samtalerne men på sådan en måde, at det selv, men det er meningsløst. Måske er det bare, som Bent Falk går han ind på præmissen for at går ud over vores næste. Dér måde at runde et medmenne- møde patienterne der, hvor de er kommer ondskaben ind og bliver skeligt forløb af på. Ved at sætte i sorgen. til en handling. Man kan fristes til – Det er nemlig en fantastisk punktum. Og sige, nu magter vi – Jeg møder mennesker, der at gøre noget ondt. Det er også ikke mere – og så give magten oplever, at det er en straf. Hvis derfor, bønnen fortsætter »fri os fra sig. Det er jo det, man gør, jeg så bliver forskrækket, og fra det onde ...«, mener han. når man siger »thi dit er riget, siger »min Gud har ikke brug for magten og æren …«. Hvis man er at straffe«, så hører jeg ikke, det onde er en del af Gud. Hvis magtesløs, så kan det være en hvad patienten siger. Patien- det var det, ville han have svært befrielse at blive løst fra magten. ten oplever det som en straf. ved at forholde sig til den Gud. 8 Han mener dermed ikke, at – Vi er så fine på den, når det gælder Gud. Vi tror, at han er så ømskindet. Det passer ikke. Hospitalspræst Christian Højlund Bibelen og ondskaben – Hvis man er magtesløs, så kan det være en befrielse at blive løst fra magten. Tekst: Kirsten Nielsen, professor ved Institut for Gammel og Ny Testamente, Aarhus Universitet I Bibelen tages ondskaben alvorligt. Men det betyder ikke, at Bibe- Hospitalspræst Christian Højlund len har et entydigt svar på, hvor ondskaben kommer fra. Bibelen indeholder ikke teoretiske overvejelser over ondskabens natur og oprindelse, i Bibelen fortælles der historier om ondskabens magt. I Det Gamle Testamente fortælles der om onde ånder, der kan gribe et menneske og få det til at handle ondt. Det fortælles f.eks. om kong Saul, at det var en ond ånd, der fik ham til at forsøge at myrde sin unge rival, David (1 Sam 18,10-11). Den ødelæggende jalousi, som havde grebet Saul, beskriver fortælleren ikke med et abstrakt ord, som vi ville gøre, Han personificerer den som en ond ånd, som kan gribe Saul og styre hans handlinger. Og så siger fortælleren en ting mere, som umiddelbart virker overraskende. Han kalder den onde ånd en ånd fra Gud. Bag angrebet på David står i sidste instans Gud, men bag udvælgelsen og beskyttelsen af David står den samme Gud. siger; indtil det ikke er mere. Om når der opstår gode ting i køl- for, at de ikke kan klare opga- det er meningsfuldt, det kommer vandet på onde hændelser. Det ven alene. Deres krav til dem meget an på det, vi putter i det. der kan opleves som en mening i selv er jo netop, at de skal være opfattelse i Det Gamle Testamente. Når salmisten klager over, at Sammen med Gud, forklarer han. sorgen. almægtige i deres overvågenhed, hans fjender stræber ham efter livet, så er det Gud, han henvender omsorg og beskyttelse mod det sig til, og Gud han anklager for at have forladt ham og dermed givet Han mener, at man har lov til at – Luther har et fantastisk At Gud står bag, også når ulykken rammer, er den gennemgående udfordre Guds almagt og spørge: billede af Guds almagt, uden onde. Men de har en frygt for, at fjenderne frit spillerum, (Sl 22). Og det er da også på baggrund af en »Hvad er meningen med det at Gud bliver ond af det. Han de ikke kan leve op til det. Det er af de helt store katastrofer i Israels historie, Jerusalems ødelæggelse her?« Men man skal ikke for- siger, at »ingen mennesker, intet en aflastning af mennesket, så i 586 f.Kr., at en af profeterne forkynder: vente et svar – det er nemlig ikke skabt væsen kan unddrage sig det ikke skal være almægtigt i sin det, troen kan. Guds skaberkraft. Heller ikke omsorg, men kan nøjes med at Jeg er Herren, der er ingen anden, – Kristendommen duer ikke Satan. Fordi selv det onde kan være menneske i sin omsorg. der er ingen anden Gud end mig. til at give svaret. Men den duer Gud sætte i kraft hen imod sin Det er den samme aflast- til at give følgeskab. Det er trø- gode hensigt«. Det er godt sagt, ning, han mener, der er brug for Jeg danner lys og skaber mørke, sten, og det er styrken i kri- for det ophæver ikke forskellen på hospitalet. Når mennesker jeg frembringer fred og skaber ulykke, stendommen. Også på et syge- mellem godt og ondt. Det onde kæmper mod sygdom, kan der i jeg, Herren, frembringer alt dette. hus. Jeg kommer ikke med en er stadig ondt, og det gode er høj grad være brug for at lægge Es 45,5.7 hel masse færdige svar. Men jeg stadig godt. Men det onde kan noget af byrden over på Gud. kommer med et følgeskab. Der ikke unddrage sig det, der er det er et følgeskab i, at jeg synger første, nemlig livet. At det bliver fra et menneske, men det kan magt på spil, en Satan, som frister og forfører, en slange som lokker en salme, siger han. til. Og at den, der giver livet, er også være noget af en plage at til ulydighed eller onde ånder, der driver deres spil. Alle steder er meget større, end den der tager kæmpe for det. Når for eksem- disse magter dog underlagt Gud. Men denne måde at opfatte Gud på fortælle andre, at der er en det. Eller frister det væk, fortæl- pel lægerne siger til patienten: er ikke uproblematisk. mening med deres sorg. Til gen- ler han. »Vi kan ikke gøre mere«. I virke- Han mener ikke, at man kan gæld synes han, det er smukt, – Man må jo ikke tage håbet … Kun ganske få steder tales der om, at der også kan være en anden Jo længere op mod Kristi fødsel vi kommer, jo stærkere bliver ligheden bliver det et vendepunkt derfor tendensen til at understrege disse onde magters selvstændig- når de selv giver udtryk for at Gud er ikke ømskindet for mange. For det er først, da hed og dermed understrege, at det ikke er Gud, der sender det onde. have fundet noget godt i elen- Ind imellem kan det onde blive lægen kom, og tog håbet om bed- I Det Nye Testamente hedder det således, at »Den, der gør synden, digheden. for meget at bære. Christian ring fra det menneske, at der blev er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Højlund mener derfor, at man håb om andre ting. For eksem- Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.« (1 Joh hårde tider velsignede os og skal dele byrderne med Gud. pel om en værdig død. Eller om et 3,8). Var djævelen ikke en alvorlig trussel, ville Jesu liv og død have drog bort«. Hvis jeg siger: »I Vi skal ikke være bange for at fællesskab med sin kone og sine været unødvendig. skal se, der er en mening med blive vrede på Gud, og rase ud børn. Alle mulige håb. Der er slet det, Gud har en plan«, så er på ham, når vi har brug for at ikke plads til dem, hvis vi bliver herredømme, så er de i Det Nye Testamente djævelens håndlangere. det ren kynisme. Men for men- komme af med vores frustration. ved med det andet håb. Til sidst Når Jesus uddriver onde ånder og helbreder syge, er det derfor djæ- bliver der ikke noget rum at tage velen, han bekæmper. – Karen Blixen siger: »De nesker, der har været ude for – Vi er så fine på den, når det Mens de onde ånder i Det Gamle Testamente er underlagt Guds nogle store tab, kan det være, gælder Gud. Vi tror, at han er afsked i, fordi vi bliver ved med at I Johannes Åbenbaring beskrives den sidste store kamp som en at alt det hårde gjorde, at de for så ømskindet. Det passer ikke. håbe på en behandling, der virker, kamp mod djævelen selv. Den slutter med Kristi sejr over djævelen, eksempel ændrede deres livssyn, Hvad er meningen med, at vi har og vi vil ikke vide af, at det ender og først da kan Gud skabe en ny himmel og en ny jord (Åb 20-21). at de rykkede tættere sammen, lært at sige FADERvor, det mest med døden. Fordi vi ikke vil aner- at de begyndte at sætte pris ømme, hjertelige forbundet for- kende vilkåret, så mister vi et rum ondskab, som vi rammes af, og som vi selv bidrager til? Svaret er på nogle andre ting i tilværel- hold man kan tænke sig, hvis til at tage afsked. Det er forfær- ikke entydigt, men Det Nye Testamente viser, at djævelen skal tages sen end bare penge og materia- ikke vi kan få lov at have et fri- deligt. Ordet håbløs rummer jo alvorligt som en ødelæggende, ond magt, vi skal kæmpe imod. Men lisme for eksempel. Og pludse- sprog over for Gud? Jeg vil tvært- den mulighed, at hvis der ikke er når de gammeltestamentlige forfattere understregede, at bag alt lig henter de af den svære tid en imod sige, at Gud skal ikke blive håb, så kan det være en befrielse det, der sker i verden, står Gud selv, så havde de en pointe, som vi velsignelse, som de oplever, er fri for min replik. Han skal heller at blive løst fra det. Hvis man ikke måske overser. For dem stod valget mellem en magtfuld Gud, som fra Gud, forklarer han. ikke blive fri for min protest, slår længere har magten, så kan det også kunne frelse dem, når de vendte om til ham, og en afmægtig, han fast. være en enorm befrielse at blive passiv Gud. Derfor var talen om Guds magt en trøst, når ulykkerne løst fra magten ved at sætte et haglede ned over dem. De var stadig i Guds hånd, også når de ople- punktum, ved at sige »thi dit er vede, at Guds hånd slog hårdt. Som kristne har vi lov til at have den riget, magten og æren«. Skub det samme tillid til, at Gud er stærkere end alt ondt. Christian Højlund har tænkt meget over dilemmaet mellem en Gud, der er god og almægtig, og at der findes ondskab i verden. Han mener ikke, at Gud er ansvarlig for det onde, men at På den måde bliver Gud en aflastning. Han mener også, at det er det, vi gør ved dåben. – Ved døbefonden kommer han har magt over det. På den mennesket både af tradition, måde er det Guds fortjeneste, men også af frygt. Af frygt Men er det så ifølge Bibelen Gud eller djævelen, der står bag den over på den almægtiges bord. Vi kan ikke mere, vi har ikke mere magt i det her, slutter han. 9 XRYDS Ondskaben i hverdagen Tekst: May Frederiksen Foto: Sara Kangas Larsen Dorte Washuus Bundgaard har oplevet ondskaben tæt på. En kræftsygdom var den dominerende del af hendes og hendes families liv i mange år, og især det sidste seje træk var ondt. I 2007 mistede Dorte Washuus lelse, der bare er fuldstændig dårligere og dårligere. Canceren der var så forandret, fortæller Bundgaard sin mand gennem 18 umulig at forstå. Man bliver nødt havde bredt sig, og han kunne hun. år til en kræftsygdom, der havde til at tro på, at han er én af de ikke længere gå ret godt, fortæl- tæret på hans liv i knap seks år. fem procent, fortæller Dorte. ler hun. Hele Troels’ nyre bliver fjer- Især de sidste to år, hvor hans Et år efter beskeden om, at – Det var fuldstændig vanvid, Hun kæmper længe med den dårlige samvittighed over ikke at være det, hun gerne vil være at der skulle gå det år, hvor for sin mand. At han for eksem- ingen havde noget ud af det. pel ikke kan blive hjemme og dø, personlighed blev forandret af net, men metastaserne er der der er metastaser på hjernen, Selvfølgelig havde han gode som hun synes, er den rigtige kræftsygdommen, har sat sig stadig. Kræfttypen, der stammer flytter Troels på hospice. Det er dage, men havde også bare haft måde at gøre det på. dybe spor. fra nyretumoren, er ikke modta- blevet for hårdt for dem alle, at så mange tab … det er svært at Bagefter har hun indset, at gelig over for kemoterapi, og den han bor hjemme. Han har fået en se, hvorfor han skulle blive ved det var den rigtige beslutning, at Diagnosen eneste behandling er eksperi- form for demens, som har dræbt med at lide. han flyttede på hospice, både for Dorte møder sin mand Troels til- menterende. empatien og det meste af det, bage i 1986. De bliver forelsket, Der går nu næsten fire år, gift og får tre børn. I 2001 er hvor sygdommen går frem og til- Troels 36 år. Han har i en læn- bage, og det samme gør håbet. Bøn om tilgivelse hans hjerne. Undervejs har Dorte brugt Gud i dig i stykker. Vi er jo også gået i flere faser af forløbet til forskel- stykker, men endnu mere hvis vi lige ting. havde været i det i længere tid, – Han var ikke fuldstændig uden for rækkevidde. Han vidste gere periode følt sig skidt tilpas. hende og børnene. man kan kalde sund fornuft i – Vi ville være gået fuldstæn- Han er træt og har feber hver Da håbet forsvinder godt, at det var hårdt for os, at dag. Han får taget blodprø- Undervejs holder familien sig til han var, som han var. Men han sygdom var jeg i den grad ude i Med tiden har Dorte dog tilgi- ver og bliver tjekket for alt, lige håbet om, at metastaserne ikke kunne ligesom ikke gøre noget et frit fald – der bad jeg meget vet sig selv for ikke at være fuld- fra hiv til alle mulige infektio- går på hjernen. I det tilfælde ser ved det. Derfor var det også til Gud. Jeg bad for, at behand- kommen. ner. Til sidst bliver han indlagt det nemlig rigtig slemt ud, da det hårdt for ham selv at bo hjemme, lingen hjalp, at han blev rask og på Skejby Sygehus til en udred- kan ændre personligheden på forklarer Dorte. den slags. Senere, da alting blev på, er, at jeg tror, han finder ning. Det sidste, der bliver gjort, den syge, og der ikke længere er er, at der bliver lavet en scanning noget håb for at blive rask. af hans mave og organer. Scan- I 2005 er hele familien på ski- Troels vil derfor gerne selv – I den første fase af Troels’ ræsonnerer hun. – Den måde, jeg tror på Gud meget svært mellem Troels og os. Vi behøver ikke nødvendig- flytte på hospice. Men han mig, der bad jeg også om tilgi- vis finde ham, og jeg tror ikke, at tænker det som aflastning, og velse. Tilgivelse for min måde at vi behøver være på en bestemt agere i det på, fortæller hun. måde for at please ham. Han er ningen viser en tumor i den højre ferie i vinterferien. Troels ser regner egentlig med, at han nyre på 16 centimeter i diame- nogenlunde frisk ud, og har det komme hjem igen. Dorte har det ter. Diagnosen kommer bag på også rimelig fint. Han har dog en noget anderledes. Dorte, der ikke er forberedt på tiltagende hovedpine og tager en den hårde besked. – Jeg kom ud i nogle hjør- der altid for os, når vi har brug ner af mig selv, hvor jeg aldrig for ham. Det var nok mere min – På det tidspunkt havde han troede, jeg skulle komme. Man vil egen tilgivelse, jeg havde brug del panodiler for at holde smer- levet i næsten et år mere, og jeg jo gerne se sig selv som et empa- for, siger hun og reflekterer – Jeg havde slet ikke tænkt terne væk. På trods af hoved- troede jo hele tiden, at det snart tisk, godt menneske, der selv- videre: cancer. Jeg havde i hele den peri- pinen står han på ski hver dag. var slut. Jeg forestillede mig ikke, følgelig skal være der hundrede ode tænkt, at de finder ud af, at Da de kommer hjem, beslut- at han kom hjem igen, fortæller procent for ham, der er syg. Det ønske havde været anderledes. han har en eller anden infektion, ter lægerne sig for at scanne hun. var jo ikke mig, det var synd for. Men med den måde det hele der giver ham den der feber. hans hjerne for at finde roden Men jeg kom simpelthen ud i skete på, så var det den eneste Fordi han var fuldstændig sund til hovedpinen. Scanningen viser han ender med at bo på hospi- nogle situationer, hvor jeg ikke måde at være i det på. og rask ellers. Han var sports- igen dårligt nyt. Der er metasta- cet i et år, inden han dør. Det kunne holde det ud. Jeg skænd- mand på et ret højt niveau, ser på hjernen. Så er det plud- er helt usædvanligt for et sted, tes med ham. Skændtes med en At miste sin elskede slank, havde aldrig røget en ciga- seligt meget alvorligt, og Troels hvor gennemsnitslevetiden er tre mand, der var så syg… Der bad – Jeg har en sorg over, at det ret og spiste sundt – alt det der. bliver erklæret terminal – der er uger. jeg om tilgivelse for, at jeg rea- her skulle ramme os. Jeg bliver Der var ikke noget livsstilssyg- ikke længere noget håb for, at gerede, som jeg gjorde. For at vred, men jeg har ikke nogen at dom over det overhovedet. Vi han bliver rask. Den langtrukne lidelse jeg ikke kunne klare det, fortæl- stille til ansvar. Jeg tænker ikke Især den sidste tid, hvor Troels’ ler Dorte. på Gud som retfærdig. Det synes fandt ud af, at der kun er et par – Professoren, der havde Det gør han heller ikke, men hundrede tilfælde af nyrecancer i fulgt os, sagde, at det kunne personlighed forsvinder, og Danmark om året, og de fleste er være, det tog 14 dage, men det kræfterne begynder at slippe op mænd over 70 år, der har været kunne også være, at vi sad der for Dorte, har hun svært ved at storrygere hele deres liv. Så der igen om et halvt år. Det kunne se tilbage på. var bare slet ikke noget, der pas- han simpelthen ikke sige. Og sede på noget. Det var der, det Troels levede faktisk næsten to at han skulle leve det år. Han store chok kom. Det så rigtig år, siger Dorte og fortæller, at mistede mere og mere livskva- sort ud, fortæller hun. det er her, hun mener, det onde litet, og havde ingen tilbage til kom ind. sidst, fortæller hun om Troels’ Kræften har bredt sig, og de får at vide, at der kun er fem – Det var to meget, meget – Der er ingen mening med, sidste tid. procent chance for at være i live onde år. Han ændrede sig. Over efter fem år. tid blev hans personlighed en nene og for mig at skulle for- anden. Fysisk fik han det også holde sig til en far og en mand, – Det er sådan en medde- 10 – Det var hårdt, både for bør- – Der er mange ting, jeg ville – Man kan jo ikke leve sit liv på den måde, at man tror, man får en tagsten i hovedet, når man går ud af døren. Men man kan leve sit liv på den måde, at man ikke udsætter ting. Dorte Washuus Bundgaard Det onde i kunsten – I den første fase af Troels’ sygdom var jeg i den grad ude i et frit fald – der bad jeg meget til Gud. Jeg bad for, at behandlingen hjalp, at han blev rask og den slags. Senere, da alting blev meget svært mellem Troels og mig, der bad jeg også om tilgivelse. Sognepræst Jes Nysten har skrevet en bog om ondskaben i forskellige værker, som han diskuterer ud fra den kristne tro. Her fremlægger han eksempler på, hvor man kan se kunst, der sætter tankerne i gang om det onde. Dorte Washuus Bundgaard Tekst: May Frederiksen I den danske film Rene Hjerter sætter den enfoldige Kriss spørgsmålstegn ved, hvorfor ondskaben ikke blev udryddet med syndfloden. Han kan ikke acceptere, at det gode og det onde er blandet sammen i verden, og retter derfor sin vrede mod Noa, som han synes, burde have udelukket ondskaben fra arken. Christian Jungersens roman Undtagelsen handler om ondskaben i hverdagen – og hvordan vi retfærdiggør vores egen ondskab ved at bilde os selv ind, at det er dem, vi kæmper imod, der er onde. I John Lennons sang Imagine leger han med tanken om en verden uden religion og tro. En verden, hvor folk lever for i dag, og der ikke er noget at dræbe eller dø for, og ikke noget der skiller os ad. John Lennon mener dermed ligefrem, at ondskaben udspringer af religionen. Jes Nysten vil med bogen vise, at kristendommen har noget at skulle have sagt i forhold til emnet ondskab, og diskuterer de forskellige aspekter af ondskab jeg bare, man skal kigge sig om i hed. At miste sin kærlighed, det hvordan det vil påvirke dem på stoppe op og endelig prioritere verden for at se, at han ikke er. er én ting. Vi skulle så ikke blive længere sigt, vil tiden vise. Men sig selv og give sig selv tid til Der er ikke noget, der er retfær- gamle sammen. Det er en dyb hun har ét klart budskab: bare at være. digt i det her. Det er ikke, fordi vi sorg. Men at miste ham ved at skal straffes, fordi vi har gjort et – Man kan jo ikke leve sit liv – Det er en udmattelseskrig, han langsomt bliver en anden – på den måde, at man tror, man og det er enormt mange år, hvor eller andet forkert. Sådan er det og vi mistede vores kontakt. Det får en tagsten i hovedet, når man lever i en undtagelsestil- ikke, mener Dorte. er meget ondt. man går ud af døren. Men man stand. Det er bare så hårdt, siger – Jeg tror ikke, at jeg havde kan leve sit liv på den måde, at Dorte om forløbet. det er, at det trækker ud, og tænkt noget ondt, hvis han var man ikke udsætter ting. Der er trækker ud, og trækker ud. Det død i mine arme, og vores kær- bare ting, der gør, at verden kan været så langt og så sejt og så er så forfærdeligt at være i. Det lighed havde været intakt. Det ændre sig sådan her, siger hun ondt, så tager det også længere er simpelthen for meget. havde været et rent snit. Det og knipser med fingrene. tid for os at blive hele igen. – Det jeg synes er ondt i det, Hun fortæller videre om den sker altså bare. Sådan er det. ud fra et teologisk perspektiv. »Fri os fra det Onde« af Jes Nysten, forlaget Aros. – I og med at vores forløb har – Så hvis der er noget, man kærlighed, der var mellem hende Men at det skulle ske på den virkelig brænder for, så skal man og Troels, som var det største måde … gøre det – i dag! tab – og som indtraf før døden. Lev livet nu Helingen ikke bare miste min elskede, fordi Man kommer ikke uforandret Dorte er, her et år efter sin han har fået kræft, jeg skal også gennem den slags, som Dorte og mands død, sygemeldt i et par miste ham, mens han er der. Det hendes børn har været igennem. uger. Hun har holdt skuden fly- er vanvittig ondt, sukker hun. Hun kan mærke en forandring dende med fuldtidsjob og tre både i sig selv og børnene, men børn indtil nu, men har valgt at – Det er ondt, at nu skal jeg – Han var min store kærlig- 11 XRYDS
© Copyright 2024