Ondskaben i verden

Ondskaben i verden
Som hospitalspræst møder Christian Højlund hver dag mennesker,
der har død og sygdom tæt inde på livet. Han forsøger at holde
fast i sin tro, selv om livet hele tiden kommer på prøve.
Tekst: May Frederiksen
Foto: Sara Kangas Larsen
Christian Højlund har en stilling i
Silkeborg sogn, med deltid som
sognepræst og deltid som hospitalspræst på Silkeborg Regionshospital. Som hospitalspræst
yder han sjælesorg til mennesker
i deres livs krise. Mennesker,
der har mistet et barn, en forælder eller søskende, eller som
selv er alvorligt syg. Han forholder sig til lidelse og ondskab – og
bruger Gud som aflastning, når
det bliver for meget.
Tvivl og tro
Christian Højlund har sin hverdag
i livets yderpunkter – der hvor
– For mig er Gud entydigt
det gør ondt. Men han har lært
Det gør man, når man sætte
Så måske skulle jeg hellere sige:
at leve med den tvivl i troen, som
punktum for menneskesnakken,
»Det var da noget af en straf.
god. Verden er bare ikke enty-
ikke holder fast i almagtstanken,
følger i kølvandet på de oplevel-
og siger: »skal
jeg ikke bede et
s
Kan du ikke lige gå i forhandling
digt god. Som mennesker må vi
og siger »kære Gud, vi forstår
ser, han har, og ser den som en
fadervor?« Derfor opleves ritua-
med vor herre og spørge, om den
udholde, at den er ambivalent.
ikke, hvad der er sket, men vi har
del af jobbet og livet.
let meget ofte som en befrielse.
ikke er for stor?«, siger han og
Det gode og det onde er rodet
ikke andre steder at gå hen. Bliv
Man kan jo overanstrenge sig for
forklarer, hvorfor man kan have
sammen i en pærevælling. Vi må
hos os. Pas på vores lille barn«.
en vældig prøve, når der ingen
at have magten – og det har man
brug for at tænke sådan:
hele tiden prøve at rede det ud
Det er at holde fast i almagts-
mening er i rummet, når det, der
jo ikke alligevel, siger han.
– Den almægtige kommer på
sker, er meningsløst. Men jeg vil
Hvor skal man gå hen, hvis man
– Grunden til, at de ikke vil
fra hinanden. Men hvis vi prædi-
tanken, uden at Gud bliver
give slip på det der straffebil-
ker om en ambivalent Gud, så er
dæmonisk af det.
ikke slippe tanken om almagt.
Ondskab findes
lede, er, at så længe jeg er syg,
Gud også sådan én, der er skif-
Det er klart, at anfægtelsen bor
Christian Højlund mener ikke, at
fordi jeg har gjort det og det, og
tevis god, og skiftevis spiller
Meningen med det hele
midt i troen. Altså tro og tvivl er
det onde er noget, der rammer os.
så får straffen for det, så er der
skak med menneskers skæbner
Christian Højlund mener dermed,
noget rationelt i hele situatio-
og straffer dem hist og her. Så
at der er ting, der er menings-
søskende. Vi har ikke troen i en
– Jeg mener ikke, at sygdom
bankboks. Vi bliver hele tiden
og lidelse er identisk med ond-
nen. Men hvis jeg er blevet syg
har vi lavet en splittelse i Guds
løse. Men han har derfor ikke
udfordret, og hele tiden er der
skab. Det er et vilkår, der hører
uden at kunne gøre for det, hvad
væsen, sådan at mennesket kun
svaret på, om der er en mening
»nogen«, der vil stjæle livsmodet,
til det at være menneske, siger
er meningen så? Somme tider
kan frygte ham, og slet ikke tør
med livet – eller noget som helst.
troen og det hele fra os. Også
han, og fortsætter:
holder de fast i det for ikke at
stole på ham, mener Christian
Han mener ikke, at man skal
havne i kaos.
Højlund, og forklarer videre:
være så fokuseret på at få svar
fra den, der vil forkynde det.
– Man kan være verdens-
– Hans almagt består i, at
mester i at yde behandling og
Men ondskaben findes, og vi
omsorg, men der vil altid være
skal kæmpe for at holde den på
når vi så bliver ramt af det onde,
Opgiv magten
sygdom, lidelse og død tilbage,
afstand.
så har vi kun én adresse at afle-
Christian Højlund fortæller, at ni
som skal bæres. Det hører til det
ud af ti af hans sjælesorgssamta-
at være menneske.
Sådan er det, konkluderer han.
ler ender i et ritual. Han mener,
Han kan ikke forlige sig med
– for der er ikke nødvendigvis
nogen.
– Man kan bruge hele livet på
– Ondskab findes som et
vere det på. Og det er Guds. For
at lede efter dets mening. Men
paradoks. Mennesket står hele
eksempel på en fødegang, hvor
elsk livet mere end dets mening.
tiden i valg, hvor vi for eksem-
der er et barn, der skulle leve,
Måske er livet i sig selv ikke
at det er en af de store styrker
tanken om en Gud, der straf-
pel kan redde vores eget skind,
men døde. Det er ikke ondt i sig
meningsfuldt eller meningsløst.
ved sjælesorgen.
fer mennesker. Men i samtalerne
men på sådan en måde, at det
selv, men det er meningsløst.
Måske er det bare, som Bent Falk
går han ind på præmissen for at
går ud over vores næste. Dér
måde at runde et medmenne-
møde patienterne der, hvor de er
kommer ondskaben ind og bliver
skeligt forløb af på. Ved at sætte
i sorgen.
til en handling. Man kan fristes til
– Det er nemlig en fantastisk
punktum. Og sige, nu magter vi
– Jeg møder mennesker, der
at gøre noget ondt. Det er også
ikke mere – og så give magten
oplever, at det er en straf. Hvis
derfor, bønnen fortsætter »fri os
fra sig. Det er jo det, man gør,
jeg så bliver forskrækket, og
fra det onde ...«, mener han.
når man siger »thi dit er riget,
siger »min Gud har ikke brug for
magten og æren …«. Hvis man er
at straffe«, så hører jeg ikke,
det onde er en del af Gud. Hvis
magtesløs, så kan det være en
hvad patienten siger. Patien-
det var det, ville han have svært
befrielse at blive løst fra magten.
ten oplever det som en straf.
ved at forholde sig til den Gud.
8
Han mener dermed ikke, at
– Vi er så fine på den, når det gælder
Gud. Vi tror, at han er så ømskindet.
Det passer ikke.
Hospitalspræst Christian Højlund
Bibelen og ondskaben
– Hvis man er magtesløs, så kan
det være en befrielse at blive løst
fra magten.
Tekst: Kirsten Nielsen,
professor ved Institut for Gammel og Ny Testamente, Aarhus Universitet
I Bibelen tages ondskaben alvorligt. Men det betyder ikke, at Bibe-
Hospitalspræst Christian Højlund
len har et entydigt svar på, hvor ondskaben kommer fra. Bibelen
indeholder ikke teoretiske overvejelser over ondskabens natur
og oprindelse, i Bibelen fortælles der historier om ondskabens
magt.
I Det Gamle Testamente fortælles der om onde ånder, der
kan gribe et menneske og få det til at handle ondt. Det fortælles f.eks. om kong Saul, at det var en ond ånd, der fik ham til
at forsøge at myrde sin unge rival, David (1 Sam 18,10-11). Den
ødelæggende jalousi, som havde grebet Saul, beskriver fortælleren ikke med et abstrakt ord, som vi ville gøre, Han personificerer den som en ond ånd, som kan gribe Saul og styre hans
handlinger. Og så siger fortælleren en ting mere, som umiddelbart
virker overraskende. Han kalder den onde ånd en ånd fra Gud. Bag
angrebet på David står i sidste instans Gud, men bag udvælgelsen og
beskyttelsen af David står den samme Gud.
siger; indtil det ikke er mere. Om
når der opstår gode ting i køl-
for, at de ikke kan klare opga-
det er meningsfuldt, det kommer
vandet på onde hændelser. Det
ven alene. Deres krav til dem
meget an på det, vi putter i det.
der kan opleves som en mening i
selv er jo netop, at de skal være
opfattelse i Det Gamle Testamente. Når salmisten klager over, at
Sammen med Gud, forklarer han.
sorgen.
almægtige i deres overvågenhed,
hans fjender stræber ham efter livet, så er det Gud, han henvender
omsorg og beskyttelse mod det
sig til, og Gud han anklager for at have forladt ham og dermed givet
Han mener, at man har lov til at
– Luther har et fantastisk
At Gud står bag, også når ulykken rammer, er den gennemgående
udfordre Guds almagt og spørge:
billede af Guds almagt, uden
onde. Men de har en frygt for, at
fjenderne frit spillerum, (Sl 22). Og det er da også på baggrund af en
»Hvad er meningen med det
at Gud bliver ond af det. Han
de ikke kan leve op til det. Det er
af de helt store katastrofer i Israels historie, Jerusalems ødelæggelse
her?« Men man skal ikke for-
siger, at »ingen mennesker, intet
en aflastning af mennesket, så
i 586 f.Kr., at en af profeterne forkynder:
vente et svar – det er nemlig ikke
skabt væsen kan unddrage sig
det ikke skal være almægtigt i sin
det, troen kan.
Guds skaberkraft. Heller ikke
omsorg, men kan nøjes med at
Jeg er Herren, der er ingen anden,
– Kristendommen duer ikke
Satan. Fordi selv det onde kan
være menneske i sin omsorg.
der er ingen anden Gud end mig.
til at give svaret. Men den duer
Gud sætte i kraft hen imod sin
Det er den samme aflast-
til at give følgeskab. Det er trø-
gode hensigt«. Det er godt sagt,
ning, han mener, der er brug for
Jeg danner lys og skaber mørke,
sten, og det er styrken i kri-
for det ophæver ikke forskellen
på hospitalet. Når mennesker
jeg frembringer fred og skaber ulykke,
stendommen. Også på et syge-
mellem godt og ondt. Det onde
kæmper mod sygdom, kan der i
jeg, Herren, frembringer alt dette.
hus. Jeg kommer ikke med en
er stadig ondt, og det gode er
høj grad være brug for at lægge
Es 45,5.7
hel masse færdige svar. Men jeg
stadig godt. Men det onde kan
noget af byrden over på Gud.
kommer med et følgeskab. Der
ikke unddrage sig det, der er det
er et følgeskab i, at jeg synger
første, nemlig livet. At det bliver
fra et menneske, men det kan
magt på spil, en Satan, som frister og forfører, en slange som lokker
en salme, siger han.
til. Og at den, der giver livet, er
også være noget af en plage at
til ulydighed eller onde ånder, der driver deres spil. Alle steder er
meget større, end den der tager
kæmpe for det. Når for eksem-
disse magter dog underlagt Gud. Men denne måde at opfatte Gud på
fortælle andre, at der er en
det. Eller frister det væk, fortæl-
pel lægerne siger til patienten:
er ikke uproblematisk.
mening med deres sorg. Til gen-
ler han.
»Vi kan ikke gøre mere«. I virke-
Han mener ikke, at man kan
gæld synes han, det er smukt,
– Man må jo ikke tage håbet
…
Kun ganske få steder tales der om, at der også kan være en anden
Jo længere op mod Kristi fødsel vi kommer, jo stærkere bliver
ligheden bliver det et vendepunkt
derfor tendensen til at understrege disse onde magters selvstændig-
når de selv giver udtryk for at
Gud er ikke ømskindet
for mange. For det er først, da
hed og dermed understrege, at det ikke er Gud, der sender det onde.
have fundet noget godt i elen-
Ind imellem kan det onde blive
lægen kom, og tog håbet om bed-
I Det Nye Testamente hedder det således, at »Den, der gør synden,
digheden.
for meget at bære. Christian
ring fra det menneske, at der blev
er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev
Højlund mener derfor, at man
håb om andre ting. For eksem-
Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.« (1 Joh
hårde tider velsignede os og
skal dele byrderne med Gud.
pel om en værdig død. Eller om et
3,8). Var djævelen ikke en alvorlig trussel, ville Jesu liv og død have
drog bort«. Hvis jeg siger: »I
Vi skal ikke være bange for at
fællesskab med sin kone og sine
været unødvendig.
skal se, der er en mening med
blive vrede på Gud, og rase ud
børn. Alle mulige håb. Der er slet
det, Gud har en plan«, så er
på ham, når vi har brug for at
ikke plads til dem, hvis vi bliver
herredømme, så er de i Det Nye Testamente djævelens håndlangere.
det ren kynisme. Men for men-
komme af med vores frustration.
ved med det andet håb. Til sidst
Når Jesus uddriver onde ånder og helbreder syge, er det derfor djæ-
bliver der ikke noget rum at tage
velen, han bekæmper.
– Karen Blixen siger: »De
nesker, der har været ude for
– Vi er så fine på den, når det
Mens de onde ånder i Det Gamle Testamente er underlagt Guds
nogle store tab, kan det være,
gælder Gud. Vi tror, at han er
afsked i, fordi vi bliver ved med at
I Johannes Åbenbaring beskrives den sidste store kamp som en
at alt det hårde gjorde, at de for
så ømskindet. Det passer ikke.
håbe på en behandling, der virker,
kamp mod djævelen selv. Den slutter med Kristi sejr over djævelen,
eksempel ændrede deres livssyn,
Hvad er meningen med, at vi har
og vi vil ikke vide af, at det ender
og først da kan Gud skabe en ny himmel og en ny jord (Åb 20-21).
at de rykkede tættere sammen,
lært at sige FADERvor, det mest
med døden. Fordi vi ikke vil aner-
at de begyndte at sætte pris
ømme, hjertelige forbundet for-
kende vilkåret, så mister vi et rum
ondskab, som vi rammes af, og som vi selv bidrager til? Svaret er
på nogle andre ting i tilværel-
hold man kan tænke sig, hvis
til at tage afsked. Det er forfær-
ikke entydigt, men Det Nye Testamente viser, at djævelen skal tages
sen end bare penge og materia-
ikke vi kan få lov at have et fri-
deligt. Ordet håbløs rummer jo
alvorligt som en ødelæggende, ond magt, vi skal kæmpe imod. Men
lisme for eksempel. Og pludse-
sprog over for Gud? Jeg vil tvært-
den mulighed, at hvis der ikke er
når de gammeltestamentlige forfattere understregede, at bag alt
lig henter de af den svære tid en
imod sige, at Gud skal ikke blive
håb, så kan det være en befrielse
det, der sker i verden, står Gud selv, så havde de en pointe, som vi
velsignelse, som de oplever, er
fri for min replik. Han skal heller
at blive løst fra det. Hvis man ikke
måske overser. For dem stod valget mellem en magtfuld Gud, som
fra Gud, forklarer han.
ikke blive fri for min protest, slår
længere har magten, så kan det
også kunne frelse dem, når de vendte om til ham, og en afmægtig,
han fast.
være en enorm befrielse at blive
passiv Gud. Derfor var talen om Guds magt en trøst, når ulykkerne
løst fra magten ved at sætte et
haglede ned over dem. De var stadig i Guds hånd, også når de ople-
punktum, ved at sige »thi dit er
vede, at Guds hånd slog hårdt. Som kristne har vi lov til at have den
riget, magten og æren«. Skub det
samme tillid til, at Gud er stærkere end alt ondt.
Christian Højlund har tænkt
meget over dilemmaet mellem
en Gud, der er god og almægtig, og at der findes ondskab i
verden. Han mener ikke, at Gud
er ansvarlig for det onde, men at
På den måde bliver Gud en
aflastning.
Han mener også, at det er
det, vi gør ved dåben.
– Ved døbefonden kommer
han har magt over det. På den
mennesket både af tradition,
måde er det Guds fortjeneste,
men også af frygt. Af frygt
Men er det så ifølge Bibelen Gud eller djævelen, der står bag den
over på den almægtiges bord. Vi
kan ikke mere, vi har ikke mere
magt i det her, slutter han.
9
XRYDS
Ondskaben i hverdagen
Tekst: May Frederiksen
Foto: Sara Kangas Larsen
Dorte Washuus Bundgaard har oplevet ondskaben tæt på. En
kræftsygdom var den dominerende del af hendes og hendes families
liv i mange år, og især det sidste seje træk var ondt.
I 2007 mistede Dorte Washuus
lelse, der bare er fuldstændig
dårligere og dårligere. Canceren
der var så forandret, fortæller
Bundgaard sin mand gennem 18
umulig at forstå. Man bliver nødt
havde bredt sig, og han kunne
hun.
år til en kræftsygdom, der havde
til at tro på, at han er én af de
ikke længere gå ret godt, fortæl-
tæret på hans liv i knap seks år.
fem procent, fortæller Dorte.
ler hun.
Hele Troels’ nyre bliver fjer-
Især de sidste to år, hvor hans
Et år efter beskeden om, at
– Det var fuldstændig vanvid,
Hun kæmper længe med den
dårlige samvittighed over ikke
at være det, hun gerne vil være
at der skulle gå det år, hvor
for sin mand. At han for eksem-
ingen havde noget ud af det.
pel ikke kan blive hjemme og dø,
personlighed blev forandret af
net, men metastaserne er der
der er metastaser på hjernen,
Selvfølgelig havde han gode
som hun synes, er den rigtige
kræftsygdommen, har sat sig
stadig. Kræfttypen, der stammer
flytter Troels på hospice. Det er
dage, men havde også bare haft
måde at gøre det på.
dybe spor.
fra nyretumoren, er ikke modta-
blevet for hårdt for dem alle, at
så mange tab … det er svært at
Bagefter har hun indset, at
gelig over for kemoterapi, og den
han bor hjemme. Han har fået en
se, hvorfor han skulle blive ved
det var den rigtige beslutning, at
Diagnosen
eneste behandling er eksperi-
form for demens, som har dræbt
med at lide.
han flyttede på hospice, både for
Dorte møder sin mand Troels til-
menterende.
empatien og det meste af det,
bage i 1986. De bliver forelsket,
Der går nu næsten fire år,
gift og får tre børn. I 2001 er
hvor sygdommen går frem og til-
Troels 36 år. Han har i en læn-
bage, og det samme gør håbet.
Bøn om tilgivelse
hans hjerne.
Undervejs har Dorte brugt Gud i
dig i stykker. Vi er jo også gået i
flere faser af forløbet til forskel-
stykker, men endnu mere hvis vi
lige ting.
havde været i det i længere tid,
– Han var ikke fuldstændig
uden for rækkevidde. Han vidste
gere periode følt sig skidt tilpas.
hende og børnene.
man kan kalde sund fornuft i
– Vi ville være gået fuldstæn-
Han er træt og har feber hver
Da håbet forsvinder
godt, at det var hårdt for os, at
dag. Han får taget blodprø-
Undervejs holder familien sig til
han var, som han var. Men han
sygdom var jeg i den grad ude i
Med tiden har Dorte dog tilgi-
ver og bliver tjekket for alt, lige
håbet om, at metastaserne ikke
kunne ligesom ikke gøre noget
et frit fald – der bad jeg meget
vet sig selv for ikke at være fuld-
fra hiv til alle mulige infektio-
går på hjernen. I det tilfælde ser
ved det. Derfor var det også
til Gud. Jeg bad for, at behand-
kommen.
ner. Til sidst bliver han indlagt
det nemlig rigtig slemt ud, da det
hårdt for ham selv at bo hjemme,
lingen hjalp, at han blev rask og
på Skejby Sygehus til en udred-
kan ændre personligheden på
forklarer Dorte.
den slags. Senere, da alting blev
på, er, at jeg tror, han finder
ning. Det sidste, der bliver gjort,
den syge, og der ikke længere er
er, at der bliver lavet en scanning
noget håb for at blive rask.
af hans mave og organer. Scan-
I 2005 er hele familien på ski-
Troels vil derfor gerne selv
– I den første fase af Troels’
ræsonnerer hun.
– Den måde, jeg tror på Gud
meget svært mellem Troels og
os. Vi behøver ikke nødvendig-
flytte på hospice. Men han
mig, der bad jeg også om tilgi-
vis finde ham, og jeg tror ikke, at
tænker det som aflastning, og
velse. Tilgivelse for min måde at
vi behøver være på en bestemt
agere i det på, fortæller hun.
måde for at please ham. Han er
ningen viser en tumor i den højre
ferie i vinterferien. Troels ser
regner egentlig med, at han
nyre på 16 centimeter i diame-
nogenlunde frisk ud, og har det
komme hjem igen. Dorte har det
ter. Diagnosen kommer bag på
også rimelig fint. Han har dog en
noget anderledes.
Dorte, der ikke er forberedt på
tiltagende hovedpine og tager en
den hårde besked.
– Jeg kom ud i nogle hjør-
der altid for os, når vi har brug
ner af mig selv, hvor jeg aldrig
for ham. Det var nok mere min
– På det tidspunkt havde han
troede, jeg skulle komme. Man vil
egen tilgivelse, jeg havde brug
del panodiler for at holde smer-
levet i næsten et år mere, og jeg
jo gerne se sig selv som et empa-
for, siger hun og reflekterer
– Jeg havde slet ikke tænkt
terne væk. På trods af hoved-
troede jo hele tiden, at det snart
tisk, godt menneske, der selv-
videre:
cancer. Jeg havde i hele den peri-
pinen står han på ski hver dag.
var slut. Jeg forestillede mig ikke,
følgelig skal være der hundrede
ode tænkt, at de finder ud af, at
Da de kommer hjem, beslut-
at han kom hjem igen, fortæller
procent for ham, der er syg. Det
ønske havde været anderledes.
han har en eller anden infektion,
ter lægerne sig for at scanne
hun.
var jo ikke mig, det var synd for.
Men med den måde det hele
der giver ham den der feber.
hans hjerne for at finde roden
Men jeg kom simpelthen ud i
skete på, så var det den eneste
Fordi han var fuldstændig sund
til hovedpinen. Scanningen viser
han ender med at bo på hospi-
nogle situationer, hvor jeg ikke
måde at være i det på.
og rask ellers. Han var sports-
igen dårligt nyt. Der er metasta-
cet i et år, inden han dør. Det
kunne holde det ud. Jeg skænd-
mand på et ret højt niveau,
ser på hjernen. Så er det plud-
er helt usædvanligt for et sted,
tes med ham. Skændtes med en
At miste sin elskede
slank, havde aldrig røget en ciga-
seligt meget alvorligt, og Troels
hvor gennemsnitslevetiden er tre
mand, der var så syg… Der bad
– Jeg har en sorg over, at det
ret og spiste sundt – alt det der.
bliver erklæret terminal – der er
uger.
jeg om tilgivelse for, at jeg rea-
her skulle ramme os. Jeg bliver
Der var ikke noget livsstilssyg-
ikke længere noget håb for, at
gerede, som jeg gjorde. For at
vred, men jeg har ikke nogen at
dom over det overhovedet. Vi
han bliver rask.
Den langtrukne lidelse
jeg ikke kunne klare det, fortæl-
stille til ansvar. Jeg tænker ikke
Især den sidste tid, hvor Troels’
ler Dorte.
på Gud som retfærdig. Det synes
fandt ud af, at der kun er et par
– Professoren, der havde
Det gør han heller ikke, men
hundrede tilfælde af nyrecancer i
fulgt os, sagde, at det kunne
personlighed forsvinder, og
Danmark om året, og de fleste er
være, det tog 14 dage, men det
kræfterne begynder at slippe op
mænd over 70 år, der har været
kunne også være, at vi sad der
for Dorte, har hun svært ved at
storrygere hele deres liv. Så der
igen om et halvt år. Det kunne
se tilbage på.
var bare slet ikke noget, der pas-
han simpelthen ikke sige. Og
sede på noget. Det var der, det
Troels levede faktisk næsten to
at han skulle leve det år. Han
store chok kom. Det så rigtig
år, siger Dorte og fortæller, at
mistede mere og mere livskva-
sort ud, fortæller hun.
det er her, hun mener, det onde
litet, og havde ingen tilbage til
kom ind.
sidst, fortæller hun om Troels’
Kræften har bredt sig, og de
får at vide, at der kun er fem
– Det var to meget, meget
– Der er ingen mening med,
sidste tid.
procent chance for at være i live
onde år. Han ændrede sig. Over
efter fem år.
tid blev hans personlighed en
nene og for mig at skulle for-
anden. Fysisk fik han det også
holde sig til en far og en mand,
– Det er sådan en medde-
10
– Det var hårdt, både for bør-
– Der er mange ting, jeg ville
– Man kan jo ikke leve sit liv på den
måde, at man tror, man får en tagsten i hovedet, når man går ud af
døren. Men man kan leve sit liv på
den måde, at man ikke udsætter ting.
Dorte Washuus Bundgaard
Det onde
i kunsten
– I den første fase af Troels’ sygdom var jeg i den grad
ude i et frit fald – der bad jeg meget til Gud. Jeg bad for,
at behandlingen hjalp, at han blev rask og den slags.
Senere, da alting blev meget svært mellem Troels og mig,
der bad jeg også om tilgivelse.
Sognepræst Jes Nysten
har skrevet en bog om
ondskaben i forskellige
værker, som han diskuterer
ud fra den kristne tro. Her
fremlægger han eksempler
på, hvor man kan se kunst,
der sætter tankerne i gang
om det onde.
Dorte Washuus Bundgaard
Tekst: May Frederiksen
I den danske film Rene Hjerter sætter den enfoldige Kriss
spørgsmålstegn ved, hvorfor ondskaben ikke blev udryddet med syndfloden. Han kan
ikke acceptere, at det gode og
det onde er blandet sammen
i verden, og retter derfor sin
vrede mod Noa, som han synes,
burde have udelukket ondskaben
fra arken.
Christian Jungersens roman
Undtagelsen handler om ondskaben i hverdagen – og hvordan
vi retfærdiggør vores egen ondskab ved at bilde os selv ind, at
det er dem, vi kæmper imod, der
er onde.
I John Lennons sang Imagine
leger han med tanken om en
verden uden religion og tro. En
verden, hvor folk lever for i dag,
og der ikke er noget at dræbe
eller dø for, og ikke noget der
skiller os ad. John Lennon mener
dermed ligefrem, at ondskaben
udspringer af religionen.
Jes Nysten vil med bogen vise,
at kristendommen har noget
at skulle have sagt i forhold til
emnet ondskab, og diskuterer de
forskellige aspekter af ondskab
jeg bare, man skal kigge sig om i
hed. At miste sin kærlighed, det
hvordan det vil påvirke dem på
stoppe op og endelig prioritere
verden for at se, at han ikke er.
er én ting. Vi skulle så ikke blive
længere sigt, vil tiden vise. Men
sig selv og give sig selv tid til
Der er ikke noget, der er retfær-
gamle sammen. Det er en dyb
hun har ét klart budskab:
bare at være.
digt i det her. Det er ikke, fordi vi
sorg. Men at miste ham ved at
skal straffes, fordi vi har gjort et
– Man kan jo ikke leve sit liv
– Det er en udmattelseskrig,
han langsomt bliver en anden –
på den måde, at man tror, man
og det er enormt mange år, hvor
eller andet forkert. Sådan er det
og vi mistede vores kontakt. Det
får en tagsten i hovedet, når
man lever i en undtagelsestil-
ikke, mener Dorte.
er meget ondt.
man går ud af døren. Men man
stand. Det er bare så hårdt, siger
– Jeg tror ikke, at jeg havde
kan leve sit liv på den måde, at
Dorte om forløbet.
det er, at det trækker ud, og
tænkt noget ondt, hvis han var
man ikke udsætter ting. Der er
trækker ud, og trækker ud. Det
død i mine arme, og vores kær-
bare ting, der gør, at verden kan
været så langt og så sejt og så
er så forfærdeligt at være i. Det
lighed havde været intakt. Det
ændre sig sådan her, siger hun
ondt, så tager det også længere
er simpelthen for meget.
havde været et rent snit. Det
og knipser med fingrene.
tid for os at blive hele igen.
– Det jeg synes er ondt i det,
Hun fortæller videre om den
sker altså bare. Sådan er det.
ud fra et teologisk perspektiv.
»Fri os fra det Onde« af Jes
Nysten, forlaget Aros.
– I og med at vores forløb har
– Så hvis der er noget, man
kærlighed, der var mellem hende
Men at det skulle ske på den
virkelig brænder for, så skal man
og Troels, som var det største
måde …
gøre det – i dag!
tab – og som indtraf før døden.
Lev livet nu
Helingen
ikke bare miste min elskede, fordi
Man kommer ikke uforandret
Dorte er, her et år efter sin
han har fået kræft, jeg skal også
gennem den slags, som Dorte og
mands død, sygemeldt i et par
miste ham, mens han er der. Det
hendes børn har været igennem.
uger. Hun har holdt skuden fly-
er vanvittig ondt, sukker hun.
Hun kan mærke en forandring
dende med fuldtidsjob og tre
både i sig selv og børnene, men
børn indtil nu, men har valgt at
– Det er ondt, at nu skal jeg
– Han var min store kærlig-
11
XRYDS