OND-SKYLD? Gruppenr: 19, Hum-Bach, Hus 5.1, 1. semester 2014
Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. OND-SKYLD? Gruppenr: 19, Hum-Bach, Hus 5.1, 1. semester 2014 Maria Vissing Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Lykke Bagi, Tanja L.H. Andresen, og Feline Lillielind Rentse. Vejleder: Erik Bendtsen Anslag: 133.088 Side 1 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Indholdsfortegnelse Forside……………………………..…………………………………………………………………1 Indholdsfortegnelse……………………………………………………………………………..........2 Abstract……………………………………………………………………………………………….4 OND-SKYLD?.....................................................................................................................................5 Indledning…………………………………………………………………………………………….5 - Problemfelt…………………………………………………………………………………...5 - Motivation……………………………………………………………………………………6 - Metode………………………………………………………………………………………..7 - Afgrænsning………………………………………………………………………………….8 - Dimensionsforankring………………………………………………………………………..9 Ondskab………………………………………………………………………………………………9 Definition af ondskab – det intenderede og det uintenderede onde………………………………….9 - Den idealistiske ondskab…………………………………………………………………....15 - ’’Os’’ og ’’dem’’……………………………………………………………………………16 Psykologiske faktorer……………………………………………………………………………….17 - Normalitetshypotesen……………………………………………………………………….17 Psykologiske påvirkningsstrategier…………………………………………………………………18 - Moralsk retfærdiggørelse……………………………………………………………………18 - Ansvarsforskydning…………………………………………………………………………19 - Dehumanisering/umenneskeliggørelse……………………………………………………...20 - Fjendebilleder……………………………………………………………………………….21 - Lydighed…………………………………………………………………………………….22 - Stanley Milgrams lydighedseksperiment…………………………………………………...23 - Stanford fængselseksperiment………………………………………………………………24 - Kulturel lydighed……………………………………………………………………………25 Side 2 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. - Empati……………………………………………………………………………………….25 Khmer Rouge og Cambodja 1975-1979…………………………………………………………….26 - Khmer Rouge………………………………………………………………………………..28 - Ideologien…………………………………………………………………………………...29 - Hvad skete der?......................................................................................................................30 Historiske og politiske faktorer……………………………………………………………………..31 - Nationalisme………………………………………………………………………………...31 - Kommunisme……………………………………………………………………………….32 - Før 1800 tallet……………………………………………………………………………….33 - 1800-1900 tallet – kolonialisme…………………………………………………………….34 ’’Enemies of the People’’…………………………………………………………………………...37 - Analyse af ’’Enemies of the People’’……………………………………………………….40 Diskussion…………………………………………………………………………………………..44 - De psykologiske faktorers rolle i udførelsen………………………………………………..44 - Nationalisme og kommunisme……………………………………………………………...50 - Resulterer onde handlinger i onde mennesker?......................................................................52 Konklusion………………………………………………………………………………………….53 Refleksioner over projektforløbet…………………………………………………………………...54 Litteraturliste………………………………………………………………………………………..56 Side 3 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Abstract This project examines the incident which happened in Cambodia between 1975 and 1979. The actions that took place in this period of time, where the Khmer Rouge regime had control of the country of Cambodia, resulted in the deaths of approximately two million people. In this examination, the project identifies the most important factors to which these actions could take place. These factors include different psychological theories, theories regarding evil, and some of the historical events, which had a contributing factor for the peasants who turned into executioners for the regime. Furthermore an analysis of the authentic documentary ‘’Enemies of the People” is made. During which, the project have attempted to explain the evil that is seen, based on the various psychological theories. The project will also, based on the history of Cambodia, and the outlined theories of evil and psychology, attempt to explain the evil, and how it could happen. The purpose of the project has not been to give a definite answer to how it could happen, or if it was indeed evil or not, nor to include every possible factor that played a role. But instead, the project has focused on the most prevalent ones, and examined the evil that happened in Cambodia when it was subjected to the rule of the Khmer Rouge. Side 4 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. OND-SKYLD? Indledning Problemfelt Hvad er ondskab? Kan vi overhovedet definere ondskab i én størrelse? Kan vi indsætte ondskab i forskellige størrelsesparametre, eller er det en udefinerbar enhed som er en fast bestanddel i vores verdensopfattelse? I hverdagen er der en generel konsensus om at nogle af de større historiske begivenheder betragtes som gennemført onde. Som for eksempel virkeliggørelsen af holocaust. Det er en meget almen opfattelse at denne gerning var så ondskabsfuld som det kan blive, men var det nu også det? Hvis vi ser det fra Hitlers synsvinkel vil han med sin kulturelle baggrund og de samtidige tendenser til antisemitisme, måske kunne forklare det som et nødvendigt indgreb for at skabe det samfund, han troede på var det bedste for sit folk. Ligeledes hvis vi kigger på terrorisme vil de fleste også mene at dette er onde handlinger, men set fra terroristernes eget synspunkt betragter de fleste sig som frihedskæmpere, fordi de i mange tilfælde kæmper for en sag som i deres egen optik er god, hvilket for dem retfærdiggør deres voldelige handlinger mod civile. Når nu vi har klargjort at der er flere sider af samme sag, er det så til at sige definitivt at det ene perspektiv er mere rigtigt end det andet? Selvfølgelig kan der argumenteres for at ligeså snart uskyldige mennesker bliver slået ihjel, eller umenneskeligt behandlet, er det en ond gerning i en eller anden forstand. Men lige meget hvordan man vælger at se på de hændelser der er sket og sker i vores verden, er spørgsmålet så om de såkaldte onde gerninger kan retfærdiggøres af dem som udfører dem, eller forklares efterfølgende så de kan begynde at give mening for omverdenen. I modsætning til især holocaust, som de fleste kender til, har vi valgt at undersøge de, i vesten, mere ukendte men voldsomme gerninger begået i Cambodja under Khmer Rouge regimet som varede fra cirka 1975 til 1979. Pol Pot, som stod i spidsen for Khmer Rouge, var med til at give regimet de radikale og brutale værktøjer, herunder massedrab på og udrensning af etniske minoriteter samt uddannede og intellektuelle, som blev fremstillet som påstået hindring for deres efterstræbte samfundsideal. Regimet havde mange under sig, og som følge heraf har der været mange villige og måske uvillige bødler involveret i folkedrabene, hvor der blev slået cirka 2 millioner mennesker ihjel i perioden 1975-1979, svarende til cirka 20-25 % af hele Cambodjas befolkning. Regimets håndlangere var jo essentielle for udførelsen af massedrabene. Derfor synes vi at det ville være spændende at undersøge hvordan der i et relativt lille og anonymt land som Cambodja, kunne være Side 5 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. belæg for et så voldsomt og brutalt styre som endte med at henrette et betydeligt antal mennesker, hvor mange af dem ikke havde gjort andet galt end at have en uddannelse. På baggrund af disse tanker er vi kommet frem til en problemformulering som lyder således: Hvilke faktorer gjorde det muligt at et fænomen som massedrabene i Cambodja i 1975-1979 fandt sted? - Hvilke psykologiske faktorer var medvirkende? - Hvilke faktorer var gældende for Khmer Rouge regimets ’’gerningsmænd’’? - Hvilke historiske faktorer var medvirkende til udførelsen af folkedrabene? - Hvilke ideologiske faktorer var medvirkende? Motivation Ondskab er en unægtelig del af hverdagen, og derfor er vi alle tvunget til at forholde os til den på et eller andet tidspunkt i livet, og oftest flere gange i løbet af vores liv. Vi er alle blevet konfronteret med den, og hvis ikke så bliver vi det på et tidspunkt. Måske som et offer for en ond gerning, eller som gerningsmand. Som beskrevet i problemfeltet har vi valgt at arbejde med ondskab i forbindelse med folkemordet i Cambodja i 1970’erne. Dette synes vi er spændende, fordi netop denne begivenhed er relativt ukendt for mange mennesker i dag, til trods for de omfattende og brutale hændelser der fandt sted under Khmer Rouge regimet. Hvorfor er det at sådant et massedrab som det i Cambodja kan finde sted? Vi ved at mange af dem som agerede bødler var ganske almindelige mennesker, og synes blandt andet at det er interessant hvad der kan ligge til grund for at almindelige mennesker er i stand til at udføre så brutale handlinger gang på gang. Dette er relevant at belyse, fordi ondskab er en universel faktor i den eksisterende verden, og det er sandsynligvis ikke noget, der kan undgås fuldkomment i fremtiden. Dog bringer historierne om disse grusomme hændelser forhåbentlig en lærdom med sig, så samfund verden over kan forberede sig og forebygge onde situationer som disse. Men fordi ondskab breder sig over et så stort spektrum, findes i så mange afskygninger og er et universelt element i alles virkelighedssfærer, synes vi at det er et meget relevant og meget spændende emne og begreb at undersøge og arbejde med. Side 6 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Metode Til at starte med vil vi lige kort afklare hvilket begreb vi anvender i forhold til det der overordnede skete i Cambodja 1975-1979. Fra start af var den politiske agenda for Khmer Rouge at udrydde Cambodjas fjender, og derfor ville det være oplagt at kalde det folkedrab, da landets fjender primært blev anset som at være etniske minoriteter. Dog udviklede det sig ganske hurtigt til at omfatte folk med anden politisk overbevisning, folk som var kritiske overfor regimet, og folk som ikke indordnede sig deres radikale metoder. Derfor ramte det også indfødte cambodjanere, intellektuelle, samt folk der blev mistænkt til at være spioner som ville skade Khmer Rouge og Cambodja. Derfor vil vi bruge begrebet massedrab. Dette begreb favner bredere og derved inkluderer alle de typer som blev ramt af regimets handlinger. Tillige vil vi bruge ordet ’’gerningsmænd’’ når vi omtaler de som slog mennesker ihjel under regimet. Citationstegnene er tilføjet, da det kan diskuteres om disse var rigtige gerningsmænd, for man kunne forestille sig at de som slog mennesker ihjel var enten tvunget til det, i den forstand at de, hvis ikke de gjorde hvad de fik ordre på, sandsynligvis selv ville blive anset som fjender og dermed slået ihjel, eller var tvunget til det, i den forstand at deres levevilkår så ville være bedre end hvis de ikke deltog i drabene. Ved at studere landets historie vil vi belyse de bagvedliggende kulturelle faktorer som drev regimet til at gå så hårdt og brutalt til værks for at gennemføre så radikale og nationalistiske samfundsreformer som det gjorde. For at forstå regimets motivation og ideologi er vi også nødt til at læse og forstå regimet og landets baggrundshistorie, og nogle af de ideologier som florerede i tiden omkring regimets opståen. I vores analytiske del af opgaven, tager vi udgangspunkt i dokumentaren ’’Enemies of the People’’. Denne handler om en gruppe mennesker, som fortæller om deres oplevelser under Khmer Rouge regimets styre. Fra menige soldater, som var bødlerne, og helt op til Nuon Chea, som var en af toplederne og blev anset som Pol Pots højre hånd. I forhold til hvordan vi vil analysere dokumentaren, vil vi til at starte med give en kildekritik af denne og derefter forsøge at inddrage de udvalgte teorier om ondskab og psykologien bag, og på den måde identificere hvor og hvilken slags ondskab der kommer til syne i dokumentaren, og dermed formodentlig også den ondskab som var til stede under Khmer Rouge regimet. Side 7 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. For at finde frem til teorier og en tilstrækkelig definition på ondskab vil vi læse uddrag af blandt andet ’’The Lucifer Effect’’ af Phillip Zimbardo, ”Ondskabens Filosofi” af Lars Fr. Svendsen og ”Ondskabens Psykologi” af Rolf Kuschel og Faezeh Zand, hvilket vi i højere grad tror, vil præge vores aktuelle forståelse af det onde. Derudover vil vi blandt andet læse uddrag af ’’Kolonialismens sorte bog’’ af Marc Ferro, for at opnå en forståelse for nogle af de historiske og kulturelle faktorer som spillede en rolle i forhold til det fremmedhad der karakteriserede regimet. I forhold til hvordan det kunne lade sig gøre vil det være relevant at se på begreber som blandt andet empati, normalitet og lydighed, da et begreb som eksempelvis normalitet indgår i opfattelsen af hvordan normalt fungerende individer kan påføre andre mennesker smerte på baggrund af ordrer fra autoriteter som for eksempel Pol Pot og de officerer, som var under ham. På baggrund af teoretiske diskussioner og psykologiske perspektiver ønsker vi at udlede, hvilke former for ondskab, der er væsentlige at berøre i opgaven. En refleksion over ondskabens forskellige aspekter vil være medvirkende til en diskussion af hvorledes massedrabet kunne finde sted, samt hvilke faktorer der gjorde dette muligt og derudover identificere ondskaben i dette. Afgrænsning Når der arbejdes med emnet ondskab, bliver man nødt til at afgrænse den og dermed gøre klart hvilken form for ondskab, man vil beskæftige sig med, fordi det onde udgør et meget bredt fænomen og vanskeligt indfanges i et enkelt begreb. Begrebet ondskab kan dække over mange forskellige ting herunder emner, situationer, og tilstande. Netop fordi at ondskab dækker over ufatteligt mange ting, har vi valgt at afgrænse det til begivenhederne under Khmer Rouge regimet, og i den forbindelse vil vi undersøge blandt andet den idealistiske ondskab. Vi finder dette syn på ondskab enormt spændende, da vi fornemmer at kunne opnå en form for forståelse for regimet og deres visioner. Formålet med dette projekt, er ikke at udtømme emnet om ondskab og massedrabene i Cambodja. Ej heller at komme med en fuldgyldig forklaring, men derimod belyse det onde i denne situation. For at gøre det, bliver vi nødt til at se på elementer i historien, som kan have givet ondskaben grobund. Det er derfor ikke et rent historisk projekt, men vi benytter det historiske perspektiv til at eksemplificere det onde. Derfor undersøger vi de forskellige relevante historiske faktorer, som vi mener, kan have haft størst indflydelse på hvordan denne begivenhed kunne finde sted, men som Side 8 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. sagt vil denne opgave ikke give et definitivt svar på spørgsmålet om ondskab og dens relation til massedrabene i Cambodja. Vi vil derimod forsøge at give vores bedst forklarende svar på de konkrete områder vi har valgt at beskæftige os med. Dimensionsforankring I forhold til de dimensioner som vi vil inddrage i vores projekt, finder vi historie og kultur, og videnskab og filosofi særligt relevante. Derudover er størstedelen af vores materiale på engelsk Historie og kultur vil vi bruge i forhold til det historiske aspekt af vores problemformulering. Dimensionen kan bruges til at klargøre og eventuelt verificere de kilder som vi vil anvende til at besvare vores spørgsmål med. Både hvis kilden har en stærk tendens eller ikke, kan dette anvendes i spørgsmålet om det kilden udtrykker. Videnskab og filosofi dimensionen vil komme til udtryk gennem begrebsafklaring og diskussioner af teoriers forklaringskraft. Altså hvor rammende de teorier vi vil bruge er i forhold til at kunne forklare vores problemstillinger. Ondskab Definition af ondskab – intenderet og uintenderet Hvordan defineres ondskab, og kan den overhovedet defineres? Dette var et af spørgsmålene, der skabte interesse hos os og ikke kan forbigås i arbejdet med den. Definitionen af det onde var mere tydelig i den forhenværende kristne kultur, i hvilken individets selvrealisering var stærkt præget af myter foruden den kristne tros traditionelle grundprincipper. Religionen skelnede mellem gud som repræsentant for det gode og satan for det onde, og ondskaben var dermed en lettere forklarlig størrelse, end den er i dag. Opfattelsen af ondskab har ændret sig betydeligt siden, hvor vi har forsøgt og nu stadig forsøger at finde svar omkring det onde inden for videnskabens rammer. Videnskaben forsøger gennem sin forskning med henblik på erkendelse af ondskabens del af virkeligheden på, at forklare og skabe en forståelse af dennes størrelse. På trods af dette, er det stadig ikke uproblematisk at skelne mellem godt og ondt. Vigtigheden i den givne sammenhæng er; ”En forståelse af det onde er afgørende for at komme til en forståelse af os selv og de forpligtigelser, vi har over for andre mennesker”.1 1 Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi”, s. 8 Side 9 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Svendsen tillægger i sin bog ”Ondskabens filosofi” individets moral samt ”vor opfattelse af menneskets ´natur´” en enorm betydning i arbejdet med det onde.2 I den forbindelse nævner Svendsen den engelske filosof Thomas Hobbes som repræsentant for troen på, at mennesket er født ondt. I modsætning til Hobbes står schweiziske Jean-Jacques Rosseau, der antog mennesket for værende godt af natur.3 Eksistensen samt argumentationen for de to differentielle holdninger gør dog ikke en definition af ondskab lettere begribelig. En forståelse er alligevel som nævnt afgørende i forhold til vores selvforståelse og dermed også selvrealisering. Svendsen hævder, at det onde er en uundgåelig størrelse, som vi alle støder på i løbet af tilværelsen, og det er et faktum, ”at ondskabsbegrebets anvendelse i det moderne, sekulariserede samfund bliver stadig mere relevant”.4 Det onde spiller som følge af dette både en afgørende rolle i samfundets struktur og i individets selv. Individets forpligtelser overfor sit medmenneske, som Svendsen også benævner, har været i fokus lige siden, at Jesu talte til disciplene og folkeskarerne.5 Et eksempel på dette er nemlig ”den gyldne regel”.6 ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”7 eller som den også udtrykkes i Tobits bog: ”Gør ikke mod en anden, hvad du selv hader”8, hvoraf det første eksempel er den kendte sætning fra Bjergprædiken, hvilken som sammenfatning vejleder mennesket til at leve i overensstemmelse med, hvad der er rigtigt. Mange udtaler sig om det onde og ligeså om skelnen inden for dette begreb. Der findes som sagt forskellige former for ondskab, og skelnen mellem disse er ligeledes forskellige. Svendsen skelner eksempelvis mellem fire former for ondskab eller nærmere betegnet ondskabstypologier: den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme.9 I denne opgave vil det være relevant at se på den idealistiske ondskab, hvor ”aktørerne gør noget ondt i den tro, at de gør noget godt”10. Denne vil blive uddybet senere. En skelnen, de fleste filosoffer gør sig i deres berøring med definitionen af det onde, er skelnen mellem den intenderede og uintenderede ondskab, hvor nogle filosoffer heriblandt David Griffin 2 Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi”, s. 58 Ibid. 4 Laustsen, Carsten Bagge et al., ”Ondskab – et politisk begreb”, s. 7 5 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Bjergprædikenen (sidst set d. 13.12-2014) 6 Biblen - Det nye testamente, Mathæusevangeliet, kap. 7, vers 12 7 Ibid. 8 Biblen - De Apokryfe Skrifter (GT), Tobits bog (4,15) 9 Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi”, s. 61 10 Ibid. s. 63 3 Side 10 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. betegner det med det moralske onde overfor det naturlige onde.11 Eksempler på filosoffer, der gør sig netop denne form for skelnen eller en variation af den er John Hick, David Griffin, Rosseau og omtalte Lars Fr. H. Svendsen.12 Det er en vigtig skelnen, når der tales om, hvordan man opfatter en ond eller ondskabsfuld handling. Hvad er en ond/ondskabsfuld handling, og hvilket ord er bedst at bruge? Der er mange opfattelser af en ondskabsfuld handling, og hvor nogle vil opleve en handling som værende ondskabsfuld, vil selv samme handling forekomme banal for andre. Der er altså mange faktorer af betydning for definitionen af en henholdsvis ond eller ondskabsfuld handling, hvor aspekter som for eksempel hensigt og konsekvens har indflydelse på, hvordan en handling opfattes. Der er dog ingen tvivl om, at den onde/ondskabsfulde handling i almindelighed er ubehagelig, sårende eller nederdrægtig over for andre, som det også bliver beskrevet i den danske ordbog.13 Ydermere er der forskellig form for anvendelse i forhold til ordvalget mellem den onde handling og den ondskabsfulde handling, hvor de fleste af vores anvendte teoretikere benytter sig af ordet ondskabsfuld i deres forsøg på at definere. I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i definitionen: ”Evil consists in intentionally behaving in ways that harm, abuse, demean, dehumanize, or destroy innocent others – or using ons´s authority and systemic power to encourage or permit other to do so on your behalf”14 Definitionen kommer blandt andet til udtryk i den amerikanske professor og psykolog, Phillip Zimbardos bog: ”The Lucifer Effect”, i hvilken Zimbardo gør et forsøg på at forklare og forstå de såkaldte ”transformations” eller på dansk de ”transformationsprocesser”, der gør sig gældende, når gode og almindelige mennesker handler ondt – dog uden til hensigt at ville belyse forskellen mellem godt og ondt.15 Det kunne dog diskuteres om netop dette aspekt ikke er svært at undgå, da man i mange sammenhænge har brug for en beskrivelse af den antagonistiske del for at definere det ønskede. Zimbardo er desuden en af mændene bag fængselseksperimentet på Stanford University, som vi senere i vores besvarelse finder relevant at belyse. For at vende tilbage til Zimbardos definition, finder vi hans ordvalg interessant, idet han anvender udtrykket ”evil” eller på dansk det onde fremfor ”wickedness” – altså ondskab”. Dette er interessant, da det følgende vil vise, hvordan 11 Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi”, s. 62 Ibid. s. 61-62 13 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=ondskabsfuld&query=ondskabsfuld (sidst set d. 08.12-2014) 14 Zimbardo, Phillip, ”The Lucifer Effect”, p. 5 15 Ibid, p.5 12 Side 11 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. danske teoretikere er tilbøjelige til at gøre det modsatte. Hvorfor vi finder netop Zimbardos definition på ondskab mest relevant i denne sammenhæng vil forekomme senere i afsnittet. Jens Bjerg prøver forsøgsvist på sammen måde som Zimbardo at fremføre en definition inden for begrebets rammer. Han anvender dog begrebet ondskab og skriver følgende: ”Forsøgsvis kan man afgrænse ondskabsfulde handlinger som dem, der i deres karakter er ekstreme og grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder, og hvis formål det er at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) og som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over”16. Der præsenteres i denne definition, hvorvidt handlingernes opfattelse afhænger af for eksempel kulturelle og/eller sociale forskelle. Definitionens slutning er også værd at se nærmere på, idet definitionen på bagrund af denne del ”... og som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over, udelukker, at en ondskabsfuld handling kan begås i en sindsstilstand der præges af empati. Den udelukker derfor samtidig den form ondskab, som vi i det følgende vil betegne som den uintenderet ondskab. Denne intenderede form for ondskab er derved karakteriseret ved, at der ligger en intention bag udførelsen af handlingen. Andre teoretikere har lavet lignende forsøg på definitioner af henholdsvis onde og ondskabsfulde handlinger. Roy F. Baumeister skriver eksempelvis i sin bog ”Evil - Inside human violence and cruelty”: ”First, evil involves the intentional infliction of harm on people.”17 Det er det første ud af otte karakteristika, som han ud fra anvendte empiri opstiller som kriterier for en ond handling. Her er der altså også tale om, at en ond handling karakteriseres ved, at man intenderet skader andre mennesker, hvilken antagelse professoren James Waller også tilslutter sig.18 Dette er kun få eksempler ud af mange. Politologen Astri Suhrke har i sin forskning af humanitære konsekvenser af voldelige konflikter også berørt den vanskelighed, der ligger i at definere den ondskabsfulde handling. Suhrke sidestiller den ondskabsfulde handling med definitionen af det oprindelige amerikanske begreb hate crime. Hate crimes er forbrydelser begået på baggrund af had eller fordomme til det, som en person eller grupper står for. Seksuelle, sociale, religiøse, etniske samt politiske forhold er alle eksempler på tilhørsforhold, som kan være motivation for en såkaldt hate crime.19 Dette er for Astri Suhrke en god beskrivelse eller endda en definition på en 16 Bjerg, Jens, ”Gads psykologileksikon”, s. 424 Baumeister, Roy F., ”Evil: Inside human violence and cruelty”, p. 72 18 Boysen, Tanja, ”Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv”, s. 21 19 http://www.faktalink.dk/titelliste/hate-crime/hele-faktalinket-om-hate-crime (sidst set d. 09.12-2014) 17 Side 12 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. ondskabsfuld handling.20 Det er dog ikke en utvivlsom antagelse, idet den ikke er altafdækkende. Antagelsen afviser al form for ondskab udført på baggrundt af personlige motiver. Netop dette aspekt gør, at vi ikke tager udgangspunkt i Suhrkes definition, selvom det dog er vigtigt at forstå, hvor afgørende en rolle, motivationen kan have for den mængde af ondskab, der bliver udført. Tanja Boysen, som skriver om Suhrke og mange andre teoretikere som Kuschel og Zand, har også udarbejdet sin egen definition på ondskab, som til forveksling ligner Jens Bjergs. ”Handlinger der i deres karakter er fysisk og/eller psykisk krænkende, og som udføres mod individer eller grupper mod deres vilje og uden hensyn til deres menneskeværd eller basale behov. Den krænkelse, der påføres ofret/ofrene, behøver ikke at være intenderet, idet handlingen kan skyldes tankeløshed. Der må imidlertid være tale om en tankeløshed, aktøren kan stilles til ansvar for.”21 Den bevidsthedstilstand beskrives på den måde, at T. Boysen drager paralleller mellem intentionen og tankeløsheden. I den forbindelse beskriver hun, hvordan ”gerningsmanden” godt kan stilles til ansvar for en handling, der ikke nødvendigvis var hans hensigt at udføre.22 Definitionen er tilsyneladende yderst brugbar, og en anvendelse af den giver god mening i skildringen af skelnen mellem den intenderede samt uintenderede ondskab. Denne skelnen kan dog samtidig optræde som en umiddelbar form for gråzone i definitionen, lavet af Jens Bjerg, selvom den i sit omfang ikke udelukker nogle af disse parter. Skelnen mellem den intenderede og uintenderede onde eller ondskabsfulde handling er som sagt vigtig for at forstå, hvad der ses som værende ondt/ondskabsfuldt. Der er endvidere vigtigt at forklare, hvorledes vi benytter os af udtrykket ”ond” fremfor ”ondskabsfuld” eller omvendt. Denne samlede refleksion ville ydermere sætte spørgsmålstegn til sammenhængen mellem handlingen og udøveren af den. Det er nemlig ifølge vores egen terminologi forkert at antage, at gerningsmanden nødvendigvis er ond, hvis han/hun har udført en ond handling. Her opstår nemlig den omtalte gråzone. Det er vigtigt at klargøre, at det følgende er gruppens egne antagelser baseret på de læste teoretikeres forsøg på definitioner og begrænsninger af samme, fordi der efter vores mening ikke er nok konsensus inden for området. Vi lægger ud med anvendelsen af udtrykket en ond handling, der kan argumenteres for at kendetegnes ved den uintenderede form, hvor man modsat kan begrunde den intenderede form som mere ondskabsfuld, hvorfor dette udtryk er mere anvendeligt her. Hvis vi antager intentionen som værende nødvendig for anvendelsen af udtrykket ”ondskabsfuld” 20 Boysen, Tanja, ”Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv” s. 21 Ibid. s. 30 22 Ibid. s. 29 21 Side 13 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. forekommer dette lettere forståeligt. Det kan dog anes en smule mere kompliceret, når der er tale om den onde handling og udøveren af denne. Et menneske, der kan karakteriseres som ondt, er ifølge vores formodning ikke en forudsætning for udførelsen af en ond handling. Et ond menneske forbindes ofte med et menneske, der intenderet udfører en ond handling. Endvidere antager vi på baggrund af den forstående forudsætning, at et menneske der intentionelt udfører en ondskabsfuld handling ikke er ond. Der er altså her tale om intentionalitet overfor intention, idet der henvises til en målrettet følelse23, men ikke nødvendigvis til endvidere hensigt eller formål24 for udførelsen. Denne antagelse kan senere hjælpe os til at give en forklaring samt en form for forståelse af, hvordan ”gerningsmændene” for Khmer Rouge regimet, ikke absolut var onde, selvom de intentionelt godt vidste at det, som de gjorde, var umoralsk og ondt. Vi finder som sagt finde vi Zimbardos definition af det onde mest relevant i denne sammenhæng. Dette gør vi grundet hans belysning af flere forskellige elementer. Et udtryk som: ”dehumanize” viser sig at være enormt essentielt i netop vores belysning af de onde. Definitionen indeholder desuden elementerne, autoritet og magt, som viser sig for værende særdeles afgørende i senere forklaring af, hvilke faktorer der prægede udviklingen af denne negative og inhumane historiske begivenhed. Foruden disse elementers tilstedeværelse i definitionen, afspejler Zimbardo hvordan disse kan misbruges og samtidig, hvordan opgaverne kan videregives. Dette aspekt: at videregive ordre til udførelse af onde handlinger kommer stærkt til udtryk i netop Khmer Rouge regimets overtagelse af Cambodja. Man kan igen her kritisere definitionen for ikke at være altafdækkende, da denne på anden vis også udelukker den uintenderede form af det onde. Vi er derfor ikke fuldkomment enige i, hvorvidt definition er sandsynlig samt overbevisende nok til at forklare, hvad det onde/ondskab er i en større helhed. Den er dog tilstrækkelig i den sammenhæng. Der er som sagt intet endegyldigt svar, og ønsket om en mere specifik definition har eksisteret længe, men denne lader sig næppe endeligt formulere, hvorfor brugen af en definition som den af Jens Bjerg eller Tanja Boysen ville være tilstrækkelige at bruge, men hvor vi alligevel finde Zimbardos definition mere relevant. En endvidere gennemgang af teoretiske definitioner og sondringer er mulig, men forekommer i vores øjne unødvendig for opgaven, hvis formål er at belyse det onde, der fandt under massedrabene i Cambodja 1975-1979. Man må ydermere antage, som det 23 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/in-io/intentionalitet (sidst set d. 16.12-2014) 24 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/intention (sidst set d. 16.12-2014) Side 14 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. før er blevet gjort, at den intenderede og den uintenderede ondskab altid må ses i forhold til hinanden, da den ene ikke er så og sige bedre til at beskrive ondskab en den anden. Skelnen bruges forskelligt i forskellige sammenhænge. Det er en vigtig skelnen i mange kontekster heriblandt vores, idet den er afgørende for, om den historiske begivenhed kan anses for værende ondskabsfuld eller ej. Den idealistiske ondskab Den idealistiske ondskab kendetegnes ved, at et individ kæmper for at realiserer et ideal, som der ifølge ham/hende er et objektivt gode for alle. Netop derfor er det acceptabelt at bruge alle tænkelige midler for at opnå dette ideal. Det onde udføres altså i den tro, at det er godt. Mennesket er et væsen, der ifølge Lars Fr. H. Svendsen, drives af et behov for mening. Som et meningssøgende samt meningsproducerende væsen, skaber mennesket forestillinger, som det handler på grundlag af. De to centrale forestillinger i menneskets måde at tænke på, er ”godt” og ”ondt”, som ofte bliver sammenlignet med ”os” og ”dem”25. Dette aspekt vil vi senere komme ind på. Den idealistiske ondskab karakteriseres ved, at et individ har en så stærk tro af enten ideologiske, religiøse eller kulturelle årsager, at det vælger at se bort fra den ondskab, det sandsynligvis påfører andre. Det er netop denne stærke tro på en bestemt ideologi, religion eller samfundsnorm, der gør, at den idealistiske ondskab igennem historien har ramt så mange mennesker. Her er Anders Behring Breiviks massakre et godt eksempel på, hvordan man i så høj grad kan være overbevist af en ideologi, at man er villig til og finder det nødvendigt at begå et massemord på en flok unge politisk engagerede mennesker. Ser man på Anders Behring Breiviks tankegang, forekommer det tydeligt, at han har kæmpet for det, som han selv mente var det gode. Derfor var det de modsat troende, nemlig de unge socialister, der ifølge Anders Breivik var uønskede. Den tyske jurist og filosof Carl Schmidt definerer en politisk handling som en handling, der består i at opretholde ens egen eksistens og tilintetgøre dem, som truer den, og der er ikke megen plads til at overvinde modsætninger gennem diskussion26. Det er klart, at dette er en form for selvforsvar. Dette passer på et individ som Anders Behring Breivik, der uden efterfølgende anger, udfører en så voldsom politisk aktion. 25 26 Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi” (2005) Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi”, (2002) Side 15 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. ”Os” og ”dem” Vi har som mennesker behov for at strukturere verden og definere os selv. Dette sker med begrebspar som for eksempel sort/hvid, mand/kvinde, dansker/udlænding, kristen/muslim og så videre. Hvilke begrebspar, der er relevante varierer efter den historiske, geografiske eller sociale kontekst. Men samlet set er risikoen ved brugen af disse, at det danner grundlag for forskelsbehandling27. Det er dog her vigtigt at påpege, at det selvfølgelig er et behov der kan forekomme i større eller mindre grad. En af årsagerne til at anvende den omtalte skelnen mellem ”os” og ”dem” er, at vi alle har behov for fællesskab. Vi er alle sociale individer der frygter den ensomhed, det giver at stå udenfor en gruppe. Det er dog ifølge Svendsen vigtigt, at gruppen ikke bliver for tæt, da dette kan være farligt. Han beskriver videre konsekvensen ved, at individerne i gruppen ophører med at reflektere over gruppens værdier, opfattelser og handlinger28. Gruppen bliver da farlig, fordi den ikke som sådan har nogen samvittighed, ligesom det enkelte individ er i besiddelse af. Ansvaret er altså fordelt, og ligger dermed ikke hos en enkelt person, så der er ringere tilbøjelighed til at overveje eventuelle konsekvenser af ens handlinger. Endvidere argumenterer Emerson ud fra egen fortolkning, at flokken mister fornuften og udviser dyrisk adfærd.29 Individets sunde fornuft forsvinder, fordi gruppens fælles tankegang er underlagt en fast struktur fra begyndelsen. Hvis man derfor skulle begynde at tænke selvstændigt og eventuelt få en anden opfattelse end resten af gruppens medlemmer, fremstår man som illoyal og kan ikke længere være en del af gruppen. Dette er ikke ønskværdigt. Khmer Rouge regimets massedrab i Cambodja er et godt eksempel på hvordan en gruppe kan blive farlig for samfundet. I dokumentaren ”Enemies of the people”30, møder vi de to gerningsmænd Khuon og Suon, som her fortæller om deres tid som soldater i Khmer Rouge regimet. Når de husker tilbage på denne tid, er der primært ingen af dem som kan berette om hvor den overordnede ordre til at dræbe, kom fra. Men fordi at alle udførte ordrerne til trods for at man ikke vidste hvor de kom fra understøtter dette udsagnet om, at det enkelte individ glemmer at reflektere over konsekvenserne af ens handlinger. Dette sker fordi man netop bliver fanget i den tryghed man oplever, i forbindelse med det fællesskab der hersker i en gruppe. 27 Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi” (2005) Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi’’ (2005) 29 Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi” (2002) 30 Dokumentar fra 2009 28 Side 16 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Psykologiske faktorer Der optræder nogle relevante faktorer, som er med til at forklare mennesket eller individets udvikling før, under og efter vilkår og hændelser som disse, der fandt sted i Cambodja. Disse faktorer vedrører og påvirker sindet samt individets sindsstilstand. Normalitetshypotesen ”He did not want to kill, but he was ordered to”31 Dette er et eksempel fra filmen: ”Enemies of the People”, hvor to forhenværende ganske almindelige bønder og nu ufrivillige medlemmer af Khmer Rouge regiment ”gerningsmænd”, udtaler sig. Ondskab udøves på baggrund af forskellige motiver, og udføres ligeså af forskellige mennesker. Disse mennesker behøver ikke nødvendigvis at være afvigende fra normaliteten. Udøverne af de ondskabsfulde handlinger kan derfor forekomme at være helt normale mennesker, hvilket underbygges og kan forklares med normalitetshypotesen. For at forklare relationen mellem normalitet og udførelsen af ondskabsfulde handlinger skriver Miller: ”Det grundlæggende argument er, at mennesker, som man normalt ikke ville beskrive som ualmindelige, afvigende, syge, mentalt forstyrrede eller patologisk syge, er i stand til at begå hæmningsløs vold og onde handlinger”.32 I en yderligere gennemgang af hypotesen kunne begreber som afvigende, ualmindelig og syg blive beskrevet mere detaljeret. Man må dog antage, at de alle er biologiske og/eller psykologiske begreber, idet de beskæftiger sig med mennesket biologiske væsen og dets adfærd, og på den måde skildrer det belæg, der er for udførelsen af onde handlinger. Millers definition af det onde ville i højere grad være en nødvendighed, hvis vi havde fokuseret på netop forholdet mellem normalitet og onde handlinger i forbindelse med den historiske begivenhed i Cambodja. Hypotesen underbygges af mange empiriske undersøgelser, der behandler hændelser, som er sket under anden verdenskrig. Hypotesens validitet kan diskuteres på baggrund af den førnævnte antagelse, da gyldigheden kunne tænkes at være skabt ud fra et for ensidigt perspektiv og ikke derfor tager hensyn til andre elementer. Da hypotesen er skabt som en afvisning af anden forestilling, kan den synes for simpel. Den forklarer eksempelvis ikke, hvordan et normalt fungerende menneske kan ændre sig ved gentagne udførelser af umoralske handlinger til en sindsstilstand, der ikke nødvendigvis kan karakteriseres som normal. Tvivlen bliver så en smule 31 ”Enemies of the People” (31:46) Boysen, Tanja, ”Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv”, s. 49 32 Side 17 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. mindre markant, når Miller også vælger at bruge Milgrams lydighedseksperiment, hvis egenskaber der senere vil blive gjort rede for og forklaret.33 Hypotesen giver som sagt et billede af forbindelsen mellem normaliteten og det onde, men den udelukker ikke, at mennesker der indgår i kategorierne ualmindelige, afvigende, syge, mentalt forstyrrede eller patologisk syge34 kan begå onde handlinger. Hypotesen er en afvisning af, at der måtte være en entydig sammenhæng mellem menneskets grundlæggende psykologiske sammensætning35 og potentialet for at udføre onde handlinger. Tanja Boysen skriver også i sin bog om ondskab i et moralpsykologisk perspektiv, hvordan hypotesen tager udgangspunkt i betydningen af det sociale og situationelle aspekt, hvor hypotesen også underbygges af Haney, Banks & Zimbardos fængselseksperiment36, hvilket også vil blive beskrevet senere. Psykologiske påvirkningsstrategier Moralsk retfærdiggørelse Mennesker har brug for at retfærdiggøre deres handlinger overfor sig selv og andre37, og denne retfærdiggørelse har fundet sted altid38. Et hvert folk er i besiddelse af en række moralske værdier samt normer, som præger den måde, hvorpå personer og grupper opfører sig på. Tanja Boysen citerer Einar Aadlands udtalelse: ”Moralen bliver udtrykt ved de normer, man anvender i en given situation for at godkende eller fordømme en adfærd. Man er moralsk, når man handler ud fra de givne moralnormer. Man er umoralsk, når man bryder disse normer, og amoralsk, når man er ligeglad med, hvad der er rigtigt og forkert. (Mange vil derfor hævde, at det er umoralsk at være amoralsk)”39. Et menneske ved altså som regel godt, om det opfører sig moralsk korrekt eller umoralsk. Der vil dog være flere nuancer af moralsk korrekt adfærd, da ikke de samme værdier og sædvaner afspejler verden over. De er derimod uidentiske, og et folks handlingsmønstre afhænger meget af eksempelvis kulturelle aspekter, hvor lydighed kunne være et eksempel. Med dette i tankerne er der alligevel nogle kriterier, som kendetegner den gode og moralske adfærd, og som går igen i de fleste kulturer. Dette gælder ligeså de omtalte onde handlinger, der jo selvfølgelig hører til under den umoralske adfærd. Eksempelvis drab forbindes med og ses som umoralsk over hele 33 Kuschel, Rolf et al., ”Ondskabens psykologi - socialpsykologiske essays”, s. 44 Boysen, Tanja, ”Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv”, s. 49 35 Ibid. s. 50 36 Ibid. s. 52 37 Larsen, Ole Schultz, ”Psykologiens Veje” 38 Kuschel, Rolf et al., ”Ondskabens psykologi – Socialpsykologiske essays”, s. 56 39 Boysen, Tanja, ”Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv”, s. 31 34 Side 18 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. verden, selvom der dog er forskel på, hvordan graden af handlingens umoralskhed opfattes det givne sted. Et drab på samvittigheden skaber derfor en trang til moralsk retfærdiggørelse. Man kunne desuden diskutere, hvorvidt frigørelse ville være et bedre ord at bruge. Man kan argumentere for anvendelsen af begge, men vi finder ”retfærdiggørelse” mere anvendelig i denne kontekst. Ordbogens definition af at frigøre lyder således: ”gøre (sig) fri og uafhængig af noget eller nogen der hæmmer, begrænser eller undertrykker”40. Denne antagelse gør sig derfor ikke uegnet i en forklaring af, hvordan eksempelvis en gerningsmand, der har begået drab, ville prøve at frigøre sig fra den moralske undertrykkelse, som han emotionelt bliver domineret af. Den danske ordbogs svar på retfærdiggørelse anes alligevel en smule mere egnet. Det at retfærdiggøre – ”vise at noget er retfærdigt, rigtigt eller berettiget”41 eller ”udgøre et (moralsk) argument for noget”42. I denne definition synes det moralske aspekt tydeligere, og den udelukker samtidig ikke, at handlingen ikke er en fuldkommen moralsk frigørelse, hvorfor den ifølge os er den bedste udgave at benytte. Disse umoralske handlinger kan retfærdiggøres i forskellig grad på forskellige måder. Eksempler herpå er ansvarsforskydning, umenneskeliggørelse, oprettelse af fjendebilleder, mangel og/eller frakobling af empati og medfølelse overfor sine medmennesker m.m. Vi vil ved hjælp af netop disse aspekter forsøge at besvare, hvordan Khmer Rouge regimets medlemmer kunne udføre så grusomme og brutale handlinger og samtidig leve med sig selv. Ansvarsforskydning Ansvarsforskydning eller ansvarsfralæggelse er som sagt et eksempel på higen efter den moralske retfærdiggørelse. Vi kender alle til følelsen af, at bære ansvaret for en mislykket opgave. Det kan være alt lige fra at have dumpet en eksamen til at komme lidt for sent til forelæsning. Hvis det så ikke er eget ansvar, føles det lidt bedre. Hvis det eksempelvis nu var bussen, der gjorde, at man kom for sent til forelæsning. Dette gælder også ved udførelsen af større umoralske handlinger som drab, tortur, ydmygelse og påføring af fysisk og/eller psykisk smerte, som var tilfældet i Cambodja. Udøverene af onde handlinger sætter sjældent sig selv som årsag til udførelsen, og meget ofte flyttes ansvaret til en højere stående autoritet.43 Udøvere fralægger sig ansvaret for ikke at have handlet i overensstemmelse med de moralske forpligtelser, der er afspejlende i det sociale samt kulturelle perspektiv. De såkaldt forskyder ansvaret til en overordnet karakter således, at de ikke 40 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frigøre&search=Søg (sidst set d. 14.12-2014) http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=retfærdiggøre&search=Søg (sidst set d. 14.12-2014) 42 Ibid. (sidst set d. 14/13-2014) 43 Kuschel, Rolf et al., ”Ondskabens psykologi – Socialpsykologiske essays”, s. 58 41 Side 19 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. påtager sig skylden handlingen og dermed heller ikke de konsekvenser, der evt. måtte være. Hvis udøveren samtidig er et gruppemedlem og undskylder sin handlinger med, at de andre gruppemedlemmer også gjorde lignende, opnås der også i en vis grad en moralsk retfærdiggørelse. Dette aspekt ses også i vores hovedværk ”Enemies of the People” af Rob Lemkin og Thet Sambath Dehumanisering/umenneskeliggørelse I mange af de store historiske begivenheder, som var præget af onde handlinger, bliver ofrene udsat for umenneskeliggørelse eller dehumanisering. ”Dehumanisering,…, umenneskeliggørelse; behandling, der medfører tab af menneskelighed; nedvurdering af menneskelige rettigheder”.44 Dehumanisering er sammen med ansvarsforskydning et eksempel på moralsk retfærdiggørelse. Man kunne dele dehumaniseringen op i ”to processer (a) anonymiseringsprocessen og (b) en sproglig kategoriseringsproces”. 45 Den førstnævnte proces siger sig selv. Den omhandler, hvordan ofrene eller modstanderne bliver skildret anonymt – navn- og identitetsløs uden nogle subjektive samt personlige særpræg. Man gør et forsøg på at udviske alt, hvad der står i forbindelse til det enkelte menneske som et selvstændigt, unikt individ - et træk, der også står beskrevet i ”Ondskabens psykologi – socialpsykologiske essays”46 Man kunne fjerne deres personlige ejendele og tvinge dem til at gå i noget bestemt tøj47 således, at man skabte en distancering mellem de ifølge Khmer Rouges medlemmer korrekt tænkende og dem, der blev omtalt som forrædere. I løbet af dehumaniseringen bliver individets ønske om selvrealisering betydeligt mindre, og dets opfattelse af sig selv forvrænget. Den anden og sidstnævnte proces, den sproglige kategoriseringsproces beskriver også meget godt sig selv ud fra navngivningen. Den vedrører en videre sproglig kategorisering af de nu anonymiserede individer. De bliver inddelt i grupper, der domineres af visse fælles træk. Disse kategoriale grupper bliver dernæst sammenlignet med nogen eller noget, der associeres med umenneskelighed i en form. Det kunne eksempelvis være urenhed, giftighed, farlighed, forurenet, ødelæggende, skadelighed m.m. Disse mennesker bliver derfra udelukkende defineret ud fra denne kategori, hvilket gør det ”nemmere at overvinde moralske hæmninger mod at dræbe dem”.48 Et eksempel på dette kunne være Hitlers udryddelse af jøderne, der skulle gå i bestemte beklædninger 44 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/ddh/dehumanisering?highlight=dehumanisering (sidst set d. 14.12-2014) 45 Kuschel, Rolf et al., ”Ondskabens psykologi – Socialpsykologiske essays”, s. 60 46 Ibid. s. 61 47 Ibid. s. 61 48 Ibid. s. 62 Side 20 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. og alle var navngivet i form af et nummer. Jøderne fik på den måde frataget deres identitet og individualitet. Denne beskrivelse af dehumanisering skildrer mest ofrets rolle. Processerne forklarer tydeligt, hvordan det kan være brugbart i en autoritets vision, idet det synes håndlangerne lettere at slå et eller flere dyr ihjel fremfor mennesker. Det kan dog diskuteres, hvorvidt umenneskeliggørelse også kan gå udover udøveren bag den onde handling. Man kan altså sige, at denne dehumanisering eller umenneskeliggørelse ikke kun har forskellige ofre, men også kan deles op på samme måde som ondskabens skelnen mellem det intenderede og det uintenderede. Den intenderede umenneskeliggørelse ville i så fald være den omtalte, hvor ofret med vilje og/eller på baggrund af ordre fra højere stående autoritet, bliver afpersonaliseret, så det bliver nemmere og virker mere moralsk korrekt at dræbe. Man kan i modsætning til denne form argumentere for den uintenderede dehumanisering som værende den, som udøverne eller de såkaldte gerningsmænd kan være ofre for.49 Ved gentagne gange at være i stand til at dræbe, forestiller man sig, at hjernen slås fra og, at de empatiske tanker derfor ikke præger situationen i samme grad som første gang, et drab skulle begås. Mange beskrivelser af gerningsmændenes grusomme handlinger viser denne form for programmering – de er nærmest blevet en del af en maskine, hvis formål er at dræbe. På den måde ses en dehumanisering hos udøveren af det onde, idet han fralægger sig nogle humane samt biologisk basale, menneskelige egenskaber som empati, respekt og forståelse for et andet individ. Netop denne form er filmen ”Enemies of the People” en eksemplificering af. Fjendebilleder Fjendebilleder kommer ikke som et besynderligt eller nyt begreb. Fjendebilledets betydning lyder således: ”nogen (eller noget) som udpeges eller opfattes om et lands eller en gruppes projekt fælles politiske fjende”50, hvor fjendes opfattes som den modarbejdende konkurrent. Fjendebilleder er et meget gammelt begreb51, og de bliver brugt til fremstillingen af forskellige ting og menneskegrupper, såsom etniske grupper samt grupper inden for de forskellige samfundsklasser.52 Anne Bech-Danielsen skriver i sit interview af forskeren Mikkel Thorup: ”Tusind tak for 49 Egen terminologi – her afviger vi fra vores brugte teoretikere. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fjendebillede&tab=for (sidst set d. 15.12-2014) 51 http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1652962/fjendebilleder/ (sidst set d. 15.12-2014) 52 http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/fjendebilleder (sidst set d. 15.122014) 50 Side 21 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. fjendskabet”53, at de fleste ser fjender og dermed også fjendebilleder som noget negativ, og hvordan man i stedet skal se på fjendskab som en nødvendighed samt en skabende kraft.54 Mikkel Thorup forklarer, hvordan i modsætning til førnævnte definition, at fjenden ikke bare er en hvilken som helst modstanden eller forhindring. Han antager, at: ”Fjenden er én, som man føler sig under angreb fra, en der er frygtelig, grusom og ødelæggende. En der er modsætningen til alt, hvad du er og vil. Han skal bekæmpes, for at du kan leve og lykkes”.55 Mikkel Thorups forklaring af fjendebilledet som skabende kraft, fremstår forudsætningsvis yderst relevant i denne sammenhæng. Han rationaliserer over, hvordan man som menneske i større grad kan skabe sin egen identitet, når det kender til fjendes.56 Disse fjendebilleder er også et afgørende redskab til at påvirker større idealistiske indgreb samt gennemførsler af visioner. I det fleste tilfælde eksisterer der et oprindeligt fjendebillede, som har være dominerende i en kortere eller længere periode. Dette fjendebillede kan af de magthavende udnyttes på den måde, at det kan udvides således, at man kan ”skabe et fortegnet billede af fjenden og gøre ham endnu mere ond, konspiratorisk og lumsk, end han er. Den mekanisme går i gang, hver gang mennesket trues. Ellers kan vi ikke retfærdiggøre det, vi gør imod fjenden.”57 Netop dette skete også under Khmer Rouge regimet overtagelse af styret i Cambodja. Fjendebilleder er også med til at skabe distancen mellem os og dem, som før er blevet nævnt. Lydighed Hvad er det der får almindelige mennesker til eksempelvis at begå drab? I socialpsykologien mener man at det er lydighed og gruppepres der er nøgleordene, når det handler om almindelige mennesker der deltager i udførelsen af massedrab58 – eksempelvis som det skete i Cambodja. Her forekom det at helt almindelige familiefædre, deltog i massedrab af uskyldige mennesker. De er et godt eksempel på dette, for efter at Khmer Rouge styret blev væltet, har dem vi er bekendt med, aldrig begået yderligere kriminalitet. De er derimod gået tilbage til rollen som familiefar eller ægtemand. Flere forskere har været enormt optaget af at finde frem til hvordan det kan være at vi mennesker kan påvirkes i så stor grad. Der er lavet flere eksperimenter, men de to der er mest relevante i forhold til vores opgave, er Milgrams lydighedseksperiment og Zimbardos fængselseksperiment. 53 http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2180989/tusind-tak-for-fjendskabet/ (sidst set d. 15.12-2014) Ibid. 55 http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/mikkel-thorup-fjendskab (sidst set d. 15.12-2014) 56 Ibid. 57 Ibid. 58 http://www.folkedrab.dk/sw86441.asp?usepf=true (sidst set 17.12-2014) 54 Side 22 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Stanley Milgrams lydighedseksperimenter Psykologen Stanley Milgram lavede i 1960’erne en række eksperimenter for at teste hvor lydige helt almindelige mennesker var i forhold til ordrer fra en legitim autoritet. Forsøget skulle vise hvor langt mennesker var villige til at gå i situationer hvor de skulle påføre uskyldige mennesker smerte, efter ordrer fra den legitime autoritet. Dette skulle de gøre ved hjælp af stigende elektriske stød.59 Milgram foretog i alt 18 undersøgelsesserier, hvor han hver gang varierede forskellige ting i forhold til hans første eksperiment. Ingen af de forsøgspersoner der havde meldt sig, anede at dette var et forsøg med det formål at teste deres lydighed. De troede snarere at det var et forsøg der omhandlede straffens betydning for indlæringen. Forsøget gik ud på at en skuespiller skulle spille elev, og hermed var forsøgspersonens rolle at være den der skulle påføre eleven stød i stigende grad, hvis eleven sagde en udtalt række af ord forkert.60 I forsøgets standardopstilling hamrede eleven på væggen ved 300 volt, og ved 315 volt kom der ingen svar. 65 % af forsøgspersonerne gik hele vejen og gav eleven helt op til 450 volt.61 Igennem de 18 forsøg varierer Milgram forsøgene på den måde at han lader protesterne fra eleven blive større og endda så store at eleven simulerede en påvirkning af hjerterytmen. Disse simulerede anfald reducerede dog lidt på hvor mange af forsøgspersonerne der gav maksimalt stød. Det er interessant at se på eksperiment nr. 11, hvor forsøgspersonen for første gang ikke får nogen ordre, og dermed selv kan bestemme strømstyrken. Her var der kun 1 ud af 40 forsøgspersoner som udnyttede den fulde effekt på de 450 volt. Da vi når igennem forsøgenes sidste fase, nemlig eksperiment 14, kræver forsøgslederen at indtage elevens plads. Og eleven står nu ved forsøgspersonens side. Da de når 150 volt i strømstyrke, råber forsøgslederen at han vil ud – eleven opfordrer forsøgspersonen at lade eksperimentet fortsætte, og dette gør de fleste af forsøgspersonerne, men ingen af forsøgspersonerne giver højere end 150 volt. 62 Dette siger både noget om hvor vigtigt det er at man bliver opfattet som lederen fra begyndelsen, men det siger absolut også noget om hvor let vi mennesker bliver påvirket af et andet menneske med den rette form for udøvende autoritet – forstået på den måde, at det altså ikke er alle der kan påtage sig rollen som leder og give ordrer, som folk rent faktisk følger. 59 Boysen, Tanja, ’’Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv’’, s. 52 Ibid, s. 52 61 Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’´s. 46 62 Ibid, s. 47 60 Side 23 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Dette forsøg er yderst relevant i forhold til vores interesse i massedrabene i Cambodja. Her ser vi i flere tilfælde at soldaterne har adlydt ordrer fra en ovenstående autoritet, og dermed uden videre tanke har trådt ud af deres almindelige rolle som eventuel fredelig familiefar, og har ageret som bødler. Det er efterfølgende kommet frem, at de var i tvivl om hvem der gav disse ordrer. Dette er interessant i forhold til den tidligere nævnte idealistiske ondskab, fordi de ikke stopper op og reflekterer over hvad konsekvenserne af deres handlinger er, men fortsætter med at slå ihjel. Dette giver et godt billede på at man påvirket af den rette leder, kan manipuleres til at gøre grusomme handlinger. Stanford fængselseksperiment De tre amerikanske psykologer Haney, Banks og Zimbardo lavede i 1973 et forsøg, hvor de fik 24 studerende, som havde en normal mental adfærd og som aldrig havde lavet kriminalitet, til at deltage i dette eksperiment. 10 af dem fungerede som vagter, 11 som fanger og 2 reserver.63 Forsøget skulle minde så meget som et fængsel som muligt, så det også virkede ægte på forsøgspersonerne. De havde derfor uniformer til vagterne og de indsatte sad i deres celler 24 timer i døgnet, mens vagterne arbejdede i skiftehold 8 timer ad gangen.64 Vagterne var også udstyret med solbriller, så de indsatte ikke havde mulighed for at få øjenkontakt. Der blev filmet undervejs uden forsøgspersonerne var klar over det.65 Forsøget var planlagt til at vare i 14 dage, men måtte afbrydes efter 6 dage, da flere af de indsatte begyndte at få angstanfald og tegn på depression, som følge af den fysiske og psykiske vold der blev udøvet af vagterne mod de indsatte. Nogle af vagterne havde endda senere udtalt at de havde nydt at begå disse overgreb mod de indsatte.66 Der forekom relativt hurtigt gruppedannelser, og de indsatte begyndte langsomt at acceptere at de var i den hjælpeløse, svage gruppe. Til dette mener Haney at hvis man forklarer disse resultater ud fra en rolle-teoretisk model, ville det sige at hvis mennesker kommer ind i magtfulde, eller magtesløse grupper, vil de uundgåeligt tilpasse sig disse roller.67 Der er dog nogle kritikere der mener, at Zimbardo har fungeret som en form for psykologisk rådgiver, og dermed givet vagterne råd om hvordan de skulle tilpasse sig deres roller. Det menes 63 Kuschel, Rolf et al.’’Ondskabens psykologi’’s. 51 www.folkedrab.dk (sidst set d. 16.12-2014) 65 Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’ s. 51 66 www.folkedrab.dk (sidst set d. 16.12-2014) 67 Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’ s. 52 64 Side 24 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. derfor at Zimbardo var den med størst autoritet, og dermed at forsøget måske ikke helt ville forløbe på samme måde uden hans direkte indblanding. Den form for autoritet han tog på sig, kunne minde lidt om den autoritet der gav ordrer til stød i Milgrams lydighedseksperiment. Kritikerne stiller derfor spørgsmålstegn om disse forsøg viser hvordan forsøgsdeltagerne virkelig ville reagere hvis det var i den virkelige verden.68 Kulturel lydighed Den ovenfor omtalte form for lydighed gør sig gældende for, hvad der sker tilpasningsmæssigt i individet under de bestemte omstændigheder og vilkår En anden form for lydighed er dog også aktuel i forbindelse med dette. Her menes den kulturelle lydighed, som altid har præget den form for kultur, som Cambodja er et eksempel på, i mere udpræget grad end eksempelvis den europæiske. Zimbardo skriver om dette følgende, at denne egocentrerede partiskhed typisk findes i samfund som dyrker det mere individuelle, såsom de europæiske og amerikanske kulturer, men findes ikke i samme grad i kollektivorienterede samfund som i Asien, Afrika og Mellemøsten.69 Det må ud fra dette kunne antages, at kulturer, der præges af kollektivisme, som i højere grad sætter fællesskabets interesser over individets, viser en større tendens til denne form for lydighed. Empati Empati defineres som evnen til at forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og situation. Det er derfor en af de afgørende faktorer for at kunne indgå fornuftigt i sociale sammenhænge. Empatien spiller en grundlæggende rolle for at vi kan føle os værdsat og elsket, og det er tillige grobund for venskab og andre forhold. Dette er en af de vigtigste faktorer, hvis man vil undgå misforståelser og krænkelser.70 Psykologen Simon Baron-Cohen mener, at en del af ondskaben er mangel på empati. Han mener, at det gælder alle former for ondskab lige fra massedrab og terrorisme til kriminelle sager af mindre grad som røveri. Hverdagens onde handlinger som blandt andet mobning, tæller ifølge Baron-Cohen også ind under dette. En del af det at have mangel på empati, er at man ser andre individer som objekter, der dermed ikke har følelser og tanker om sig selv. Og det er blandt andet en af de mekanismer der gør det muligt for dem at gøre grusomme 68 www.folkedrab.dk (sidst set d. 16.12-2014) Zimbardo Phillip, ’’The Lucifer Effect”, p. 5 70 http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=603 (sidst set d. 17.12-2014) 69 Side 25 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. handlinger imod andre mennesker, da det udelukkende er ens egne følelser, interesser og behov der betyder noget. 71 Ifølge Baron-Cohen er forskellen på et menneske med empati og et menneske med mangel på empati, at et menneske med almindelig empati, ville reagere med det samme hvis vedkommende så en person blive overfaldet og slået – selvfølgelig efter at have overvejet konsekvensen ved en mulig indblanding. Men der er ingen tvivl om at man ville forestille sig smerten på egen krop og sympatisere med offeret. Hvorimod et menneske med mangel på empati, måske kun ville registrere hændelsen, uden nogen form for medfølelse for offeret.72 Hvis vi dykker ned i tiden, mener nogle psykologer at empati er indlært, hvorimod andre mener at det er biologisk baseret. De der tror på at empatien er biologisk baseret, vil sige at mennesket er født med empatiske evner. Som for eksempel hvis ét spædbarn græder, begynder et andet også at græde, blot ved lyden.73 Der er en masse faktorer der spiller ind i forhold til ens barndom, som kan gøre en person mere eller mindre empatisk, og det er netop en af grundende til at det kan være svært at kalde et menneske uden empati, for et ondt menneske. For måske har det menneske haft en sørgelig barndom med mangel på tryghed og lærdom fra forældrene og miljøet, og dermed en sværere tid senere i livet, på grund af manglende sociale færdigheder. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig ikke retfærdiggør et mord eller anden form for kriminalitet, men det kan måske hjælpe os til at forstå motivet for at et individ kan gøre andre ondt, uden videre at sympatisere med de ramte. Khmer Rouge og Cambodja 1975-1979 Vi anvender en dokumentar om Pol Pots liv og gerninger for at belyse de konkrete redegørende elementer i forhold til Khmer Rouge og regimets gerninger. Denne er en del af en dokumentarserie kaldet ’’Tyrants and Dictators - Military History Documentary’’. Dokumentaren er fundet på hjemmesiden Youtube. Den er lagt op ad en bruger ved navn Military Learning. Men selve dokumentaren er produceret af den amerikanske faktuelle underholdningskanal The History Channel. Youtubekanalen Military Learnings overordnede materiale på deres kanal omhandler militære begivenheder herunder også deres ophavsmænd. 71 http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=603 (sidst set d. 17.12-2014) Ibid. 73 Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’, s. 35 72 Side 26 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Kanalens troværdighed understreges ved at de tilgængelige videoer og dokumentarer, rent indholdsmæssigt, har mange ligheder altså dokumentarer om militære begivenheder og folkene bag. Dokumentaren beretter om Pol Pots livsforløb, og dette gør den gennem en fortæller som beskriver de overordnede begivenheder og generelt vigtige handlingsforløb under Khmer Rouge og Pol Pots storhedstid. Dertil er der forskellige personer af relevans som uddyber disse. Personerne som er med til at berette om Pol Pot er blandt andet Ieng Sary, medstifter af, og tidligere udenrigsminister for Khmer Rouge, Kenneth Quinn, som er forhenværende amerikansk ambassadør i Cambodja, samt Richard Holbrooke, tidligere assistent for den amerikanske udenrigsminister. I forhold til dokumentarens troværdighed, er det også relevant at kigge på personudtalelserne og hvordan de påvirker legitimiteten af dokumentaren. Ieng Sary som tidligere nævnt var medstifter af og havde fungeret som udenrigsminister for Khmer Rouge, optræder også i dokumentaren. Hans troværdighed som kilde til hændelserne under regimet, påvirkes, efter vores mening, selvfølgelig af hans rolle i at stifte partiet, som så senere blev til et regime. Det kan derfor antages at han havde dybe rødder i den politik Khmer Rouge førte. Dette er dog ikke noget der kommer betydeligt til syne i hans udtalelser. Hans udtalelser er mest redegørende for hvad der skete, og ikke rigtigt om politiske tanker bag Khmer Rouge, politikken eller Ieng Sarys samtidige eller efterfølgende personlige holdninger og følelser til regimet. Han kommer altså ind på at de var bevæget af kommunistiske idéer, og en frygt for at Vietnam ville opsluge Cambodja, men kommer ikke ind på den konkrete ideologi og de kontroversielle begivenheder som fandt sted. Selvom man kan antage at han er en alt for subjektiv kilde til at redegøre for begivenhederne der skete, så han alligevel Pol Pot og Khmer Rouge på tæt hånd, og derfor har vi valgt at betragte ham som en overordnet god redegørende kilde, men ikke som en dybdegående og fuldstændig troværdig kilde i forhold politikken og tankerne bag. Kenneth Quinn sad som amerikansk ambassadør til Cambodja fra 1996-1999. Dog var han inden dette embede involveret i et nødhjælpsprogram som sendte læger, sygeplejersker og mad til cambodjanske flygtninge fra perioden hvor Khmer Rouge regimet var styrende. Han har altså både været involveret mens begivenhederne stod på, og under genopbygningen af Cambodja. På denne måde har vi endnu en kilde i dokumentaren, som har haft både Cambodja og mere eller mindre Khmer Rouge tæt ind på livet. Dette gør også Kenneth Quinn til en legitim og troværdig kilde, da Side 27 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. han med sit embede og sin medvirken i nødhjælpsprogrammer, har en vis autoritet som medvirker til hans troværdighed som kilde. Richard Holbrooke sad som assistent til den amerikanske udenrigsminister for affærer i det sydøstlige Asien i 1977 og 1981, altså blandt andet samtidig med Khmer Rouges tid i Cambodja. Derfor er han en glimrende kilde udefra, i forhold til det der skete i Cambodja, da hans arbejde omfattede at skulle forholde sig til tilstandene i Cambodja i den periode. Dog er hans valg af retorik i dokumentaren præget af subjektivitet, og han gør sin ilde opfattelse af landet synlig i hans udtalelser. Blandt andet ved valg af ord som ’’pathetic’’ og ’’sad’’. Dette kan påvirke seere netop på grund af hans negative subjektivitet. En ikke kritisk seer vil muligvis tage det til sig, og derved få et unuanceret billede af Cambodja og det cambodjanske folks værdi. En kritisk seer kan derimod blive påvirket negativt omkring Richard Holbrooke som kilde, da han netop ikke udtaler sig objektivt om begivenhederne. Dog mener vi på trods af hans subjektive holdninger, at han som kilde har relativ god værdi og troværdighed da hans embede på daværende tidspunkt nødvendiggjorde at han satte sig ind i forholdene. Alle de personer som udtaler sig om Khmer Rouge, Cambodja og Pol Pot i denne dokumentar er overordnede gode og troværdige kilder. På baggrund af de personer der er med til at uddybe de forskellige ting omkring Khmer Rouge og Pol Pot, og dem som har produceret filmen, har vi vurderet denne dokumentar til at være troværdig, og derfor god nok til at bruge i forhold til redegørelsen af Khmer Rouge. Khmer Rouge Khmer Rouge var en militant politisk bevægelse med dybe rødder i kommunismen. Bevægelsens spæde begyndelse tog form i Paris i 50’erne som en nystartet cambodjansk kommunistisk bevægelse, som senere hen udviklede sig til Khmer Rouge.74 Pol Pot studerede i sine unge år i Frankrig og her dannede han sig tanker om marxistisk kommunisme. Han vendte tilbage til Cambodja i 1953, og tilsluttede sig vietnamesiske guerillaer som kæmpede mod den franske kolonimagt i Vietnam. Under fredsforhandlinger mellem Frankrig og Vietnam accepterede Frankrig at give afkald på deres kolonier i Sydøstasien. Under disse fredsforhandlinger kommer Vietnam fri af Frankrig, men det siddende monarki får lov at blive i Cambodja, og derfor følte Pol Pot at de kommunistiske vietnamesere havde forrådt og svigtet 74 https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw, (sidst set d. 13.12-2014) Side 28 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Cambodja, og derfor også ham. Fra dette tidspunkt stolede Pol Pot og hans tilhængere ikke på de kommunistiske vietnamesere, fordi de var sikre på at Vietnam ville annektere Cambodja.75 Pol Pot ønskede at opbygge en revolution i Cambodja, en revolution som indebar at styre landet og skabe et nyt, og i hans øjne perfekt, samfund. Af frygt for at dette sammen med hans hemmelige kommunistparti, skulle blive opdaget af monarkiet, og derfor blive definitivt standset, valgte han og sine revolutionære at gå under jorden. Pol Pot skjuler sig i et jungleområde ved grænsen til Vietnam. Her møder han simple landsbyfolk som havde en forholdsvis primitiv levevis og for Pol Pot var dette den reneste form af kommunismen76. Han begyndte at konvertere stammefolk ind til revolutionære, i det henseende at kunne bruge dem til sine kommunistiske tropper. De to højeste ledere af bevægelsen var Pol Pot og Nuon Chea, også kendt som henholdsvis ’’Brother number 1’’ og ’’Brother number 2’’. Nuon Chea fungerede umiddelbart som Pol Pots højre hånd, hvor Pol Pot til at starte med var hjernen bag deres politiske strategi, og lod andre være ansigt for bevægelsen. Umiddelbart efter at Khmer Rouge kom til magten i 1975, trådte Pol Pot frem som den egentlige leder. Regimet blev kendt for dets radikale og brutale tilgang til at tackle de ændringer de ønskede at lave. Efter de havde tilranet sig styringen af landet, påbegyndte de en ’’social engineering’’ politik, som hurtigst muligt skulle gøre deres utopiske kommuniststat til en realitet. Ideologien Khmer Rouge havde, som tidligere nævnt, rødder i kommunismen hvilket især kom til syne ved afskaffelse af privat ejendom. Bevægelsen ønskede et klasseløst samfund, som eliminerede moderne og vestlige værdier såsom privat ejendom og en borgerlig mellemklasse. Dette ønskede de skulle resultere i et samfund som hverken havde velhavende borgere, fattige borgere eller udnyttelse af fattige til de velhavendes fordel. Disse mål prøvede man at opnå ved radikale samfundsreformer som etablering af mange mindre kollektive landbrug samt en tvungen de-urbanisering af udviklede byer, som bestod i at tvangsflytte indbyggerne ud på disse landbrug. Denne idé kom især fra Pol Pots tid ude i junglen sammen med stammefolket, som levede forholdsvist primitivt. Den forenklede måde at leve på, var som tidligere nævnt Pol Pots idé af et rent kommunistisk samfund, da alt det udførte arbejde kom alle til gode. Pol Pot mente at det daværende Cambodja var for moderne og vestligt påvirket, sandsynligvis grundet en lang årrække af fransk styre og kulturel 75 76 https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw (sidst set d. 13.12-2014) Ibid. (sidst set d. 13.12-2014) Side 29 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. påvirkning. Derfor var det primitive og forenklede samfund ønskværdigt, og var netop det som Khmer Rouge ville tilbagebringe. De ønskede at stoppe al teknologisk udvikling og vestlig påvirkning, for at opnå deres utopiske samfund.77 Khmer Rouges ideologi var atypisk for kommunisme. Langt de fleste kommunistiske stater har haft et ønske om verdenskommunisme. Khmer Rouge isolerede sig fra andre lande, og var kun interesseret i at indføre kommunisme i deres eget land. De satte sig så kraftigt imod ideen at indlemmes i en anden kommunisme end deres egen, at de endte med at udføre et præventivt angreb på det kommunistiske Vietnam, altså de angreb Vietnam før de selv blev angrebet. Paradoksalt nok var dette begyndelsen på enden for Khmer Rouge. Hvad skete der? Da Khmer Rouge kom til magten i 1975 igangsatte de få dage efter, en tvangsflytning af beboerne i Phnom Penh og andre byer ud til landbrugsområder, hvor de skulle påbegynde landbrugsarbejde. Det vurderes at omkring to millioner mennesker blev tvangsflyttet, og herunder var der tusindvis af disse der omkom under de-urbaniseringen.78 Under tvangsflytningerne blev der ikke taget hensyn til familiære bånd, og mange familier blev derfor opløst. Efter gennemgang af nogle af de metoder Khmer Rouge anvendte, kan der gisnes om hvad der skete med dem, der døde under flytningen af de mange mennesker. Mange af de tidligere byboere havde aldrig haft med landbrug at gøre, så udbyttet af afgrøderne var ikke på det forventede niveau, hvilket resulterede i en voldsom hungersnød. Og dette ledte naturligvis også til mange dødsfald. Netop fordi at regimet ønskede et klasseløst samfund, brugte de radikale metoder for at opnå dette. De afskaffede blandt andet penge, praktisering af religion, frie markeder, og udenlandsk tøjstil. Offentlige skoler, universiteter, kirker, butikker og statsbygninger blev lukket, eller ombygget til fængsler, stalde, omskolingscentre og kornmagasiner. Offentlig transport blev afskaffet, privat ejendom var ikke tilladt, og der var ingen underholdning der ikke omfattede den ideologi og de idéer som Khmer Rouge gik ind for. 79 Derudover var det heller ikke tilladt at udtrykke følelser, hverken med bekendte eller sin egen familie. Dog blev folket bedt om at udvise respekt og kærlighed for dem i Khmer Rouge, da disse skulle anses som alles forældre. 77 https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw, (sidst set d. 13.12-2014) http://www.cambodiatribunal.org/history/cambodian-history/khmer-rouge-history/ (sidst set d. 13.12-2014) 79 Ibid. (sidst set d. 13.12-2014) 78 Side 30 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Under denne tid måtte folket heller ikke forlade deres landbrugsområde. Regimet tillod ikke samlinger, da de frygtede at der måske ville blive diskuteret politiske holdninger og eventuel kritik af regimets fremgangsmåder. Dette ville regimet ikke risikere, hvis man stod tre eller flere mennesker sammen, blev det typisk anset for at være en samling hvor man diskuterede ting, og de involverede i samlingerne, kunne så igen blive anset for at være fjender. Dette resulterede typisk i anholdelser og henrettelser.80 Ifølge Khmer Rouge var det kun ’’rene’’ mennesker der kunne være med til at opbygge revolutionen. Altså det utopiske samfund som Pol Pot og kernen af Khmer Rouge ønskede. Af denne grund blev der kort efter at de kom til magten, indfanget og dræbt soldater, militære officerer og embedsmænd som arbejdede under den tidligere leder af landet, fordi de netop ikke var ’’rene’’. Formodentligt var de ’’urene’’ ment som dem der blandt andet modsatte sig Khmer Rouges politiske, og idealistiske overbevisninger og eventuelt også var af anden etnisk baggrund end cambodjansk. Af samme grund blev hundredetusinder af intellektuelle, byboere og minoriteter såsom vietnameserne og kineserne, henrettet. Selv mange af Khmer Rouges egne soldater og partimedlemmer blev slået ihjel, hvis de vakte mistanke som værende forrædere. Mange var også holdt fanget i fængsler, hvor de blev forhørt, tortureret og henrettet.81 Khmer Rouge indførte en fireårs plan i 1976. Dennes betingelser var blandt andet at det var forventet af cambodjanerne at kunne producere 3 tons ris per hektar i hele landet. Dette betød at det var nødvendigt at plante og høste ris hele året rundt. I det fleste regioner blev cambodjanerne tvunget til at arbejde 12 timer om dagen, uden rigtig hvile eller tilstrækkelig mad.82 Historiske og politiske faktorer Nationalisme Nationalisme som vi kender den i dag er et relativt nyt koncept. Idéen med at ens land, ens traditioner og ens kultur er en stor del af ens identitet opstod i 1700 tallet, og tog først rigtigt fat som et reelt koncept i 1800 tallet. Dette virker for os nærmest umuligt at forestille sig, da national stolthed er noget som i vores verden i dag fylder en hel del, hvad enten man hører Dansk Folkeparti tale om nogle af deres mærkesager eller oplever en fodboldlandskamp. Denne nationale stolthed 80 http://www.cambodiatribunal.org/history/cambodian-history/khmer-rouge-history/ (sidst set d. 13.12-2014) Ibid. (sidst set d. 13.12-2014) 82 Ibid (sidst set d. 13.12-2014) 81 Side 31 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. kan opfattes som et tveægget sværd. En samling under samme fane kan sagtens komme et folk til gode, men det kan også tage overhånd, så en nationalfølelse bliver til hovmod og overlegenhed over for ”de andre”. Hvor det let ender med at blive et syn som har mere fokus på ”os” og ”dem” hvilket kan lægge kimen for et regulært fjendebillede af ”de andre”, altså dem som ikke er af egen nationalitet, eller skiller sig voldsomt ud fra nationalitetsnormen.83 Disse fjendebilleder har højst sandsynligt altid eksisteret hos det civiliserede menneske, men før 1700 tallet var samfundet mere defineret af tro end reelle landegrænser for den almindelig borger, så os mod dem mentaliteten kom mere til udtryk i forhold til ens religion og trosforhold. Dette kom især til udtryk under korstogene i middelalderen, hvor kristne på tværs af tilhørsforhold og nationaliteter samlede sig under fælles faner for at bekæmpe de vantro i nord, syd og øst. Under oplysningstiden, hvor religion fik en mere tilbagetrukken plads i samfundet, begyndte reel nationalisme for alvor at spille en rolle i den menneskelige tankegang.84 Denne radikalisering af nationalisme så verden i stor stil i 40'ernes Europa, da Hitler samlede det tyske folk imod dets fjender, hvilket umiddelbart dækkede over jøder, sigøjnere, samt de folk som var bosat i landområder tidligere under tysk banner. Derved fik han startet en krig som endnu engang lagde Europa i ruiner, samt efterlod et hav af uskyldige døde civile bag sig. Døde mennesker, som ikke havde gjort andet galt end at være manifesteret som fjender mod Tysklands fremgang, og derved ikke passede ind i den tyske nationalidentitet, ifølge Hitler. Kommunisme Kommunisme som idé opstod i 1800 tallet, som et modsvar til kapitalisme og industrialisme, hvor et fåtal, de rige industrialister og fabriksejere, var i stand til på det groveste at udnytte den store arbejderklasse i samtiden. Hvor en minearbejder eller håndværker førhen kunne fungere som selvstændig, og hans værktøj var en forlængelse af ham selv, gjorde industrialiseringens teknologiske fremspring dette nærmest umuligt. En arbejder fungerede pludselig som en forlængelse af en maskine, en maskine som kun de rige industrialister kunne finansiere. Dette reducerede den store arbejderklasse til en vare, hvor den enkelte arbejder pludselig ikke var vigtig, da man bare kunne erstatte ham hvis han brokkede sig, kom til skade eller blev syg. Den kommunistiske idé går i sin reneste form, enkelt fortalt, ud på at de få ikke skal være hævet over, og 83 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/405644/nationalism (sidst set d. 15.12-2014) 84 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/405644/nationalism#toc66560 (sidst set d. 15.12-2014) Side 32 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. bestemme over, de andre. Man ville derfor lave et klasseløst samfund, hvor produktionen og arbejderklassen ikke var styret af de få, men hvor produktionen og maskinerne dertil var offentlig fælleseje.85 Der findes mange forgreninger inden for kommunismen, men dem de fleste er bekendt med tager udgangspunkt i den ortodokse marxisme. Paradoksalt nok opstod denne doktrin konkret efter Karl Marx døde, og den er især kendetegnet ved en revolutionær tankegang, hvor de nødvendige samfundsindgreb bliver hurtigt og ofte voldsomt implementeret. En konsekvens af dette er at mennesker, i hvert fald i starten af et nyetableret marxistisk styre, bliver sat i anden position i forhold til den kommunistiske drømmestat.86 Dette er kommet til udtryk i langt de fleste kommunistiske stater med rødder i marxisme, i Sovjetunionen nedlage man de private bønders farme og flyttede dem ud på store kollektive landbrug. Satte man sig imod denne nationalisering af ens arbejdskraft, blev man henrettet eller sendt i arbejdslejr.87 Det samme så vi i Cambodja, hvor man hurtigt, og brutalt afskaffede byer og det ”moderne samfund” til fordel for et gennemført bondesamfund hvor fokus var på uspoleret livsstil og kollektive landbrug. Altså vil det sige at et gennemgående træk i de marxistisk orienterede styrer, generelt har været en radikal tilgang til ”social engineering”, hvor den sædvanlige tanke med at fortage ændringer i et langsomt ”piecemeal” tempo, som gør det lettere og mere håndgribeligt at acceptere, bliver forkastet for at opnå målet om en social ændring på kortest mulig tid. Dette rammer folk hårdere og man må typisk enten rette sig ind eller forgå. Før 1800 tallet Cambodja har en lang fortid med masser af eksempler på udefrakommende fjender, både Vietnam og Thailand har haft interesser i det lille land, og begge lande har tidligere bekriget det. Dette står i stærk kontrast til Cambodja i middelalderen, hvor landet var centrum for Khmer Imperiet som udover Cambodja omfattede områder som i dag hører ind under Thailand, Vietnam, Laos, Burma og Malaysia.88 Altså har Cambodja i historien haft meget magt og udvist stor dominans over for 85 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/129104/communism (sidst set d. 15.12-2014) 86 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/129104/communism/276327/Revolution-andcommunism#toc276328 (sidst set d. 15.12-2014) 87 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/129104/communism/276332/Stalinism (sidst set d. 15.12-2014) 88 Se bilag 1 Side 33 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. dets naboer, hvilket er noget man inden for nationalistisk tankegang ofte referer til, fordums storhedstid. 1800-1900 tallet – Kolonialismen I kolonitidens Europa havde Frankrig, som mange andre af de store Europæiske nationer, stor interesse i Kina, som de på sigt ønskede at kolonisere. Et middel til at opnå dette mål kom til verden i form af det Franske Indokina som i første omgang bestod af det sydlige Vietnam, men som hurtigt indlemmede Cambodja, Laos, og senere hen det nordlige Vietnam, som man erobrede fra Kina i en kortvarig krig. Denne korte krig har haft stor betydning for eftertiden, da man fra fransk side udnyttede de eksisterende modsætningsforhold på halvøen, og hvervede især cambodjanere, men også bjergfolk fra egne i Vietnam, som hjælpetropper. Man spillede på gamle rivaliseringer og bårne nag, og gennem disse allerede sociale gnidninger var det altså ikke svært at få disse folk til at være medløbere til den franske invasion. Dette har dog blot pustet mere til ilden mellem disse folk, og konsekvensen af dette kom især til udtryk under de mange krige som skete efter Frankrig opgav sine kolonier i Asien. 89 Fællesbetegnelsen Fransk Indokina dækker altså over flere lande, men under kolonistyret blev disse styret som en fælles stat fra fransk side af. 90 I midten af 1800 tallet var Cambodja under pres fra Thailand. Man frygtede en ny krig som Cambodjas militær havde ringe chance for at vinde. Frankrig, og Fransk Indokina, fremstod som en beskyttende faktor mod Thailand, og derfor indgik man i kolonifællesskabet for derigennem at få en enorm beskyttelse mod Thailand 91, da et angreb mod Cambodja ville blive set som et angreb på Frankrig, en af datidens stormagter. Snarligt efter Cambodja indgik i Fransk Indokina fik man dog øjnene op for de realiteter det førte med sig. Efter Frankrig koloniserede et land, blev der etableret et protektoratstyre hvor landet var sat under direkte administration, da man ikke mente de kunne regere på egen hånd 92. Som del af denne proces afsatte man den siddende monark, og valgte efterfølgende en ny, som ville være mere tilbøjelig til at følge franske interesser. Denne monark havde ingen reel politisk magt, hvilket både underminerede den kongelige institution, samt landets suverænitet. Et eksempel på denne tendens 89 90 91 92 Ferro, Marc ’’Kolonialismens Sorte Bog’’, s 393 Ibid, s. 398 Ibid, s. 391 Ibid, s. 396 Side 34 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. kommer til udtryk i et uddrag af et digt, som er med i Kolonialismens Sorte Bog: ”Kongen af Cambodja var der ingen, der konsulterede længere. Fra 1884 til 1945 var vores herskere intet andet end det, som khmer-folket kalde 'papegøjer', som var blevet dresseret til at sige 'bat, bat', 'ja, ja' Protektoratet er allerede fra starten et reelt diktatur”.93 Den franske kolonimagt var i høj grad præget af den samtidige europæiske tendens til at se ned på ikke europæiske folkefærd. Europæisk kultur blev anset som den eneste rigtige, og andre, især fjerntliggende kulturer blev set ned på som barbariske og lavtstående. Jules Ferry, en fransk embedsmand i kolonitiden, som endda var progressiv i og med han ikke mente man burde eliminere de lavtstående racer har sagt noget som opsummerer denne tankegang ganske godt: ”Jeg gentager, at de højerestående racer har rettigheder, fordi de har forpligtelser. De har den forpligtelse at civilisere de lavtstående racer.” 94 Denne tankegang har været med til at legitimere den generelle undertrykkelse af de indfødte i kolonierne, de var jo ikke rigtige mennesker, og havde derfor ikke rettigheder på lige fod som de kultiverede europæere, hvilket også betød at de var mindre værd. Til trods for at direkte raceadskillelse aldrig var en realitet i Fransk Indokina, var der alligevel stor ulighed. Kriminalitet udført mod de koloniserede blev, hvis man overhovedet greb ind, straffet med meget milde, nærmest ligegyldige domme. 95 Man kan nemt forestille sig at blandingen af denne opfattelse af de indfødte, blandet med en vished om at der reelt set ingen konsekvens var, har bidraget til undertrykkelse og i visse tilfælde mishandling af de lokale og deres rettigheder. Den kulturelle racisme fra europæisk side af kom også til udtryk i forhold til lokale embedsmænd. Man var ikke interesseret i at have indfødte siddende på højere regeringsposter, og dette bevirkede at man havde ringe tiltro til embedsmænd generelt, enten var de franske, og havde åbenlyst ikke interesser i at gøre det bedste for cambodjanerne, ellers var de lavtstående og havde meget ringe reel indflydelse.96 På sigt oprettede man enorme landbrugsområder som var helliget dyrkningen af ris, gummitræer, kaffe og the – Altså i stort omfang ting som var til gavn for kolonilandet Frankrig. I 1931 dækkede de franske koncessioner i alt 1025 millioner hektarer, altså enorme landområder. Disse landområder blev mestendels etableret i ringe befolkede områder, men deres massive størrelse resulterede 93 94 95 96 Ferro, Marc ’’Kolonialismens Sorte Bog’’, s 396 Ibid, s 397 Ibid, s 397 Ibid, s 396 Side 35 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. alligevel i at flere lokale var nødt til at udflytte fra deres beboelsesområder. Udover at fordrive noget af lokalbefolkningen, ramte denne udvikling også de små indfødte jorddyrkere, som ikke forstod de ”moderne” koncepter som registrering af matrikelnumre og den generelle nye lovgivning. Dette resulterede i at disse tidligere frie jorddyrkere blev fæstebønder, altså billig let udnyttelig arbejdskraft, på storgodser, da de stod i gæld til indehaverne, eller havde skrevet under på kontrakter de ikke forstod.97 Dette lagde grobund for en masse konflikter omkring ejendomsret i kolonierne, hvor indfødte følte sig krænket af kolonistyret, men selv om man talte om en landbrugsreform skete dette dog aldrig, da man ikke var interesseret i at ramme storgodsernes interesser.98 Altså lod man undertrykkelsen af de lokale fortsætte for ikke at svække en vigtig del af kolonien. Derudover havde man pludselig brug for en enorm mængde arbejdskraft til at dyrke disse områder, arbejdskraft som man blandt andet hentede fra de tæt befolkede dele af Nordvietnam. Udover at disse arbejdere var lavtlønnet og arbejdede under dårlige forhold, blev de også behandlet ekstremt dårligt af mange plantageejere, i en sådan grad at Frankrigs statsanklager i 1936 udtalte sig om deres hadvækkende slavehandlermentalitet, og Guvernøren af Cochinkina året efter, om vilkårene for arbejderne på en plantage udtalte at de blev behandlet: ”som var de fanger, udskud, som hjælperne (Plantagevagter/franskmænd) øste, hvis ikke deres slag, så foragt og hånelse over”.99 Udover disse forfærdelige tilstande for arbejderne, skulle de ofte udvandre langt væk fra deres hjemegn for at udføre dette arbejde. Denne udvandring skete uden tanke på reel blanding og integration de forskellige etniske folkefærd imellem, hvilket uden tvivl også har haft en bidragende rolle at spille i de etniske sammenstød som har været at finde i området efterfølgende.100 Noget af det som ramte hårdest var dog den doktrin som ligger til grobund for kolonier i det hele taget, en indtægt til det koloniserende land. Udover dyrkelsen af afgrøder som havde ringe værdi i Indokina, men stor værdi i Europa, beskattede man kraftigt tre ting: Salt, alkohol og opium. Salt og alkohol var tidligere hen frit at indsamle og destillere. Især salt var en utroligt vigtig vare i forhold til den lokale fødevarekultur, da både Vietnam og Cambodja brugte det til fiskelage. Afgiften ramte 97 98 99 100 Ferro, Marc ’’Kolonialismens Sorte Bog’’, s 399 Ibid, s 399 Ibid, s 402 Ibid, s 403 Side 36 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. så hårdt at lokale producenter af fiskelage måtte blive ansat i statsmonopolet. Hvilket betød mere direkte, og uvillig indtægt til franskmændene, fra lokale hænder.101 Denne kulturelle, økonomiske og racebetonede undertrykkelse af lokalbefolkningen har uden tvivl haft stor indflydelse på de ramte landes fjendebilleder og generelle udvikling. Med tiden begyndte man at tage tiltag til at erstatte gamle og national-identitetsmæssige traditioner med franske standarder. Ét erstattede man de kinesiske ideogrammer med latinske bogstaver, man afskaffede også i 1919 den kinesiske embedseksamensmodel, og indførte fransk-indfødt undervisning, derved fjernede man en stor del af områdets historiske og nationale bånd, og der begyndte at opstå mere og mere modstand mod det franske styre. 102 Man begyndte fra fransk side af dog at indføre en neutralisering af nogle indfødte, hvor de fik flere rettigheder og fik større mulighed for at opleve social mobilitet, men dette skete i det små, med eksempelvis 300 i 1939. Det åbnede dog op for at indfødte kunne studere i Frankrig, og uddanne sig, omend dette også var under ringere vilkår end Franske statsborgere.103 Omkring 1930 begyndte flere, senere prominente indfødte i Indokina, herunder Ho Chi Minh så småt at blive involveret med anarkisme, radikalisme og marxist-leninisme.104 Og man kan sagtens forestille sig at især marxismen har virket appellerende til de undertrykte arbejdere, som under rædderlige forhold udførte hårdt fysisk arbejde, som de aldrig selv ville godt af, eksemplificeret af klagesange som at ”hvis titusindvis af lig feder gummitræerne” og ”vor sved feder franskmændene”.105 ’’Enemies of the People’’ ’’Enemies of the People’’ er en britisk/cambodjansk autentisk dokumentar der blev vist første gang i 2009. Et samarbejde mellem Thet Sambath og Rob Lemkin gjorde det muligt for både Thet Sambath og gerningsmændene i hændelserne at fortælle deres historie, og dermed prøve på at skabe en slags klarhed over hvad der rent faktisk skete under Khmer Rouge regimet. Thet Sambath er født og opvokset i Cambodja, og er en højtrespekteret journalist blandt andet for den førende engelsksprogede avis Phnom Penh Post, men også for hans mere efterforskende 101 Ferro, Marc ’’Kolonialismens Sorte Bog’’, s 400 102 Ibid, s. 405 103 Ibid, s 407 104 Ibid, s 406 105 Ibid, s 402 Side 37 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. journalistarbejde. Samtidig har Sambath arbejdet for større organisationer som blandt andet oversætter og kameraoperatør. Både Sambaths bror, mor og far døde under Khmer Rouges regimet. Faren blev slået ihjel da han nægtede at opgive sin private ejendom. Efter farens død, blev moren tvangsgiftet med et medlem af en kadre fra Khmer Rouge. Hun døde efterfølgende under fødslen af sin nye mands barn. Broren forsvandt under en politisk udrensning, og Sambath fandt senere ud af at han var død i en fængselslejr.106 Rob Lemkin er grundlægger af og direktør for Old Street Films. Han er mest kendt for sit samarbejde med Thet Sambath om at lave dokumentaren ’’Enemies of the People’’, men har dog produceret og instrueret over 50 andre dokumentarer for blandt andet den britiske nyhedskanal BBC, og den amerikanske faktuelle underholdningskanal The History Channel. Han har vundet flere priser for sit arbejde med sine dokumentarfilm. I 1998 beslutter den dengang 32årige Thet Sambath at undersøge historien bag Khmer Rouge, for blandt andet at finde ’’gerningsmændene’’ og toplederne bag, og derved finde frem til sandheden om hvad der skete i årene 1975-1979, og hvorfor så mange civile cambodjanere måtte lade livet. Samme år døde top lederen Pol Pot, og dette resulterede i at Nuon Chea, Pol Pots højre hånd, stod frem i offentligheden. Nuon Chea havde siden regimets fald og frem til Pol Pots død levet i skjul, men modtog amnesti, og kunne derved leve som privat borger i byen Pailin.107 Dette gjorde det nu muligt for Sambath at blive introduceret for Nuon Chea, som han gennem fire år besøgte hver weekend. Først efter fire år med regelmæssige samtaler blev der skabt et tillidsbånd mellem Sambath og Nuon Chea og han tillod med tiden Sambath at filme og optage deres samtaler. Her oplevede Cambodja for første gang at en af toplederne af Khmer Rouge indrømmede at have været med til at slå ihjel.108 Samtidig får Sambath kontakt til nogle af de mange bønder som under ordre var med til at slå utallige cambodjanere ihjel. De mange interviews af Nuon Chea og medløberne blev til dokumentaren ”Enemies of the people”. ’’Enemies of the People’’ er vores valg af primær kilde, fordi den netop går ind og fortæller hvad der skete og viser også de tanker og følelser der gik gennem på de medvirkende håndlangere. Og vigtigst af alt er de medvirkende i filmen, de mennesker som stod bag Khmer Rouge og massedrabene. Filmen er altså en meget pålidelig og troværdig kilde. Dog skal vi lige fremhæve at de scener Sambath og Lemkin har valgt at bruge i dokumentaren, er med til at påvirke hvordan vi 106 http://enemiesofthepeoplemovie.com (sidst set d. 8.12-2014) http://enemiesofthepeoplemovie.com/Film/Timeline (sidst set d. 8.12-2014) 108 http://enemiesofthepeoplemovie.com/Film/Story (sidst set d. 8.12-2014) 107 Side 38 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. forstår dokumentaren og personerne i den. Vi skal jo huske på at Sambath har filmet de forskellige ting over mange år, og har altid været dybt involveret i det der skete. Den måde personerne er fremstillet på i ’’Enemies of the People’’, giver en større forståelse af menneskene de er, og ikke bødlerne de agerede som. I dette tilfælde kommer man til næsten til at have empati for dem som har været involveret i at slå mennesker ihjel. Dermed sagt at hvis Sambath havde valgt at fremstille dem på en måde som ville vise dem som værende kyniske og ligegyldige, ville man have et billede af dem derefter. Han har altså bevidst valgt ’’gerningsmænd’’ som angrer og ikke nogle som er ligeglade. Det kan vi se da Sambath i dokumentaren siger: ’’(…)And then I start talking about the Khmer Rouge regime(…)And then that man he says ”Oh, you want to know? I know, I also did it” some people they answer to me like that and then I keep quiet I do not ask him any more’’109 (29.52 min). Altså har han bevidst valgt dem fra, som ikke rigtig viser fortrydelse for det de har gjort. Grundet frygt for at blive anholdt og dømt for de begåede drab, har ’’gerningsmændene’’ aldrig før turdet stå frem og tilstå. ’’Enemies of the People’’ er altså den første dokumentar film hvori man har formået at få ’’gerningsmændene’’ til at fortælle deres historie. Sambath forholder sig gennem forskningsforløbet enormt objektivt. Han formår at sætte sine egne smertefulde minder til side og han fortæller hverken Nuon Chea, Khuon eller Suon at han rent faktisk er en af de ramte af Khmer Rouge og drabene. Sambaths objektivitet gør at vi som publikum gennem filmen får en form for medfølelse for både Nuon Chea og ’’gerningsmændene’’. Havde Sambath forholdt sig subjektivt havde ’’Enemies of the People’’ været en helt anderledes dokumentar. Som sagt forholder han sig objektivt, og dette gør han fordi, som han selv siger: ’’(...)This is not for journalism, this is for history. But I have never told him about my family at all (...) I don’t want him to feel that I come to take revenge.’’110 Netop fordi at han forholder sig objektivt, bliver der ikke sat en ramme for at vi skal tænke negativt om ’’gerningsmændene’’, men derimod kommer man til at opleve dem som de mennesker de er og ikke de koldblodige mordere som man kunne forestille sig at de var. Der er ingen scener i filmen som er dramatiseret med skuespillere. Alle personerne har oplevet drabene og det at slå ihjel, og dette gør filmen endnu mere troværdig. Alle medvirkende karakterer har haft Khmer Rouge regimet tæt ind på livet. Thet Sambath er også en troværdig kilde, da han selv har oplevet det. Godt nok er der risiko for at en der har været så tæt på ville være subjektiv, men det beviser dokumentaren at det er Sambath ikke. Rob Lemkin har stor erfaring og dermed også autoritet indenfor dokumentarfeltet. 109 110 ’’Enemies of the People’’ (29:52) Ibid. (8:43-13:12) Side 39 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Alle disse ting medvirker til at højne legitimiteten på ’’Enemies of the People’’ som kilde, og vi mener at den er en troværdig kilde, både fordi at Thet Sambath har oplevet det selv, men alligevel formår at forholde sig objektivt i interviewene af de forskellige indblandede, og Rob Lemkin har lavet dokumentarer før og endda også vundet priser for dem. Vi har derfor vurderet den til at være troværdig nok til at bruge som en kilde i forhold til at kunne belyse hvordan tingene foregik, og på den måde identificere den ondskab som forekommer under Khmer Rouge regimet. Til gengæld har det en vis betydning for ’’Enemies of the People’’ at Sambath har valgt at fremstille personerne på den måde han har gjort. Den kan derfor komme til at fremstå som en meget apologetisk dokumentar, men han forklarer i dokumentaren at formålet er at belyse hvad der skete rent historisk, så derfor vurderer vi at dokumentaren stadig er troværdig nok til at bruge som kilde. Analyse af ’’Enemies of the People’’ Vi har tidligere redegjort for forskellige teorier af ondskab. Disse teorier vil vi nu prøve at bruge i vores analyse af ’’Enemies of the People’’. Vi vil finde ud af om de forskellige teorier kan give os et klart svar på hvorvidt handlingen bag massedrabene var ondskabsfuldt eller om der rent faktisk findes forståelige forklaringer på massedrabene og Khmer Rouge regimets visioner. Vi skal blandt andet se på den idealistiske ondskab, ansvarsforskydning og vigtigst af alt se på om massedrabene i Cambodja var intenderet eller uintenderet. Under interviews af Nuon Chea, forekommer der stærke eksempler på idealistisk ondskab. Nuon Chea fortæller:”Our project was to transform the nature of society. We did not allow private ownership of anything: land or factories or rice. All this came under collective control. But those who did not want change became set against us. Ours was a clean regime, a clear-sighted regime, a peaceful regime, this was our aim, but we failed, because the enemies spies attacked and sabotage us from the start’’111. Under dette interview fortæller Nuon Chea hvordan Khmer Rouge ønskede et fredfuldt samfund, i form af et kommunistisk styre hvor alt ejerskab var fælles. Men ikke alle ønskede denne form for samfund, og dem som gjorde modstand blev automatisk til forrædere. Til dette fortæller Nuon Chea:”We had to solve the traitor problem in the way we did, so it didnt get out of control and infect the innocent people lower down. So we dared to conclude our decision was correct, if we had shown mercy to these people, the nation would have been lost”112Dette citat skildrer en form for dehumanisering - ikke på den måde at de her såkaldte forrædere mister deres 111 112 ’’Enemies of the People’’ (14:21) ‘’Enemies of the People’’ (62:00) Side 40 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. menneskelighed, men på den måde at man fratager dem deres individualitet samt kategoriserer dem som forrædere uden personkarakteristiske træk. ”I have feelings for both the nation and the individual, but I clearly distinguish between them. If we must choose one or the other, I choose the nation. The individual I cast aside. They must be solved first’’113 Ifølge Nuon Chea skal nationen bestå for enhver pris. Denne udtalelse må siges at være meget radikalt idealistisk da individet i forhold til nationen ikke har nogen værdi. Senere i filmen møder vi Sister Sinoeun. Under Khmer Rouge arbejdede hun som tjener for en af de mange distriktschefer. Distriktscheferne fungerede som mellemled mellem toplederne og ”gerningsmændene” til drabene. Sister Sinouen fortæller hvordan hun en dag fandt et dokument der beskrev hvilke personer Khmer Rouge ønskede at udrydde. I dette stod: ”We must find and eliminate al ethnic minority people. They are vietnamise supporters”114 Dette dokument afslører hvordan visionen i begyndelsen var centreret om at udrydde alle etniske minoriteter. Men dette udviklede sig til at ramme indfødte cambodjanere også, og derved blev et massedrab i stedet for et regulært folkemord, som det primært havde været til at starte med. Dette er et eksempel på drivkraften bag Khmer Rouge regimets ønske om at gennemføre deres vision. Alle som udviste tegn på modstand blev slået ihjel. Nuon Chea fortæller:”Our policy was first to re-educate them (folket) to stop, then we gave them two or three warnings to stop their treacherous activities, next we required them to present their revolutionary personal history, and make a self-criticism. If that didn’t work they would be expelled from the party, if they still could not be corrected, they had to be solved. These people were categorized as criminals (…) they were killed and destroyed. If we had let them live, the party line would have been hijacked. They were enemies of the people”115 I denne scene opleves igen en intenderet kategorisering af ”fjenden”, og der ses et tydeligt udvidet fjendebillede. Man har her fralagt sig det oprindelige fjendebillede hvor fjenden var vietnameserne. Her bliver fjenden derimod karakteriseret som den, der ifølge Khmer Rouge regimet havde en anden og uacceptabel politisk overbevisning. 113 ‘’Enemies of the People’’ (64:00) Ibid. (41:08) 115 Ibid. (40:08) 114 Side 41 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. I filmen møder vi Sister Em, som var en af distriktscheferne. Hun fortæller:”I don’t regret killing those who were really our enemies. But I will always feel sorry for killing those who were innocent’’116 Men hvad er det der får mennesker drevet så langt ud, at også uskyldige mennesker bliver dræbt? Til dette spørgsmål vil et klart svar være den gennemgående idealistiske ondskab der jo netop kendetegnes ved at tage uskyldige liv med i faldet for at opnå visionen, men også en nødvendig ondskab fra de såkaldte ”gerningsmænd” da de intet alternativ havde. Hvis de ikke fulgte ordrerne, blev de selv slået ihjel. Den omtalte nødvendige ondskab er at se flere steder i filmen. Sister Sinoeun beskriver:”They all seemed afraid of the top leaders”117. Endvidere fortæller distriktschefen Sister Em:”Nothing I did was my own decision(…)I think we were all wrong because we followed the orders, if we didn’t obey we would have been killed. We did it but we were each of us wrong. We felt pity for the victims but what could we do? We had no choice”118. Disse er begge eksempler på den tidligere beskrevne gråzone, der kan opstå mellem den intenderede og uintenderede ondskab. Her opleves angsten for at blive dræbt som konsekvensen af ikke at følge ordrer. Suon: ‘’I got the order from Khoun, Khuon got the order from her (Sister Em), Sister Em got it from the region chief. The region chief from his superior”. Sister Em: ‘’Yes, we don’t know where the original order came from, so should we go to prison” Khuon: ‘’I don’t mind prison, but everyone should go to jail not just me alone”119. Khuon gør sig her et forsøg på at retfærdiggøre sine handlinger i et moralsk perspektiv, idet han fralægger sig ansvaret. Khuon tager altså gerne ansvaret for de drab han har begået hvis han ikke skal gøre det alene og dette er netop den ansvarsforskydningen som vi tidligere har beskrevet. Vi oplever også en enorm ansvarsforskydning hos Nuon Chea da han i filmen taler om hvem der var skyld i massedrabene: ”Who killed the Cambodian people, it was USA and Vietnam. Not Cambodian killing Cambodian, right”120. 116 ‘’Enemies of the People’’ (45:47) Ibid. (40:53) 118 Ibid. (44:26) 119 Ibid. (46:40) 120 Ibid. (71:00) 117 Side 42 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Et forsøg på moralsk retfærdiggørelse ses også her, hvor Suon siger: ”I want to reveal to you all the killers I know. When we find them and they confess the truth, I feel better”121 Et af de store spørgsmål vi stiller til ondskab og onde gerninger er hvorvidt man som et adfærdsmæssigt normalt fungerende menneske kan udføre disse. I vores begrebs redegørelse betegnes dette ved hjælp af normalitetshypotesen. Eksempler på dette oplever vi allerede i første scene da de to bønder Khuon og Suon, som har været med til at dræbe utallige mennesker i det område man i dag betegner som ”The killing fields”. Suon fortæller:”I come back here to where I killed people and I feel terrible, my mind, my soul, my body is spinning inside. All the things I did are flashing through my mind”122. Her fremstår Suon som et menneske der føler empati overfor de liv han har taget. Da empati til dels kan argumenteres for at være medfødt fremstår Suon ud fra dette perspektiv som et umiddelbart normalt fungerende menneske, hvilket derfor underbygges af den omtalte normalitetshypotese. Endvidere fortælles der af hvordan ”gerningsmændene” føler sig tvunget til at drikke alkohol for at mindske deres påvirkning af de refleksioner de gjorde sig over hvad de havde været med til, samt reducere deres mentale tilstedeværelse i udførelsen af drabene. Dette fortælles af Seang, en bonde som også var ”gerningsmand”:”(…)and we drank the bottles of wine they brought. Frankly, without the wine we wouldnt dare to kill people”123 Et andet godt eksempel på empati finder vi til sidst i filmen, da ordrerne til at dræbe stoppes. Khuon fortæller:”When they ordered us to stop killing I felt very relieved”124 Vi har set bevis for at ”gerningsmændene” under drabene har følt empati, dette ses tydeligt ved at de var nødt til at dulme realiteten af konsekvenserne af deres handlinger ved hjælp af alkohol. Dog kan vi også analysere os frem til, at andet er forekommet. Efterhånden som antallet af begåede drab bliver større, medfølger nemlig eksempler på tab af empati. Her fremstår den uintenderede dehumanisering af selve udøveren.125 De to ”gerningsmænd” Khuon og Suon fortæller hvordan de sprættede lig op for at drikke galleblæren, i en nærmest dyrisk sindstilstand: ”Kouch (Hvem Kouch er, er uvist for os som publikum) offered me some to taste. I said: ‘’what is it’’, he said it was human gall bladder. I got used to the taste and drank it often. It was bitter but it tasted good so I always carried a human gall-bladder to sip(…) We believed it made the body cool down(…) you 121 ‘’Enemies of the People’’ (36:06) Ibid. (22:00) 123 Ibid. (35:16) 124 Ibid. (86:00) 125 Her anvendes egen terminologi 122 Side 43 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. can cool yourself down with human gall bladder. Your skin became much cooler. Sambath: ‘’How do you feel about it now” Suon: ‘’No, I don’t want to do it anymore. Now I am completely normal. Now I am appalled by the idea of smashing people to get gall bladders’’126 Khuon fortæller: ‘’The killing of the Eastern Zone people lasted a long time. It took about 3 months because there was so many of them. We couldn’t do it all at once, so we did a few each day, usually between 10 and 20. We did not think how many we were killing, hundreds or thousands”127 Her forekommer en form for mekanisk dehumanisering da ”gerningsmændene” nærmest bliver en del af en udryddelsesmaskine som tidligere nævnt. En meget spændende og væsentlig ting at tage fat på, i ”Enemies of the People” er måden hvorpå Nuon Chea og ’’gerningsmændene’’ bliver fremstillet. Vores forståelse for ondskab er i den grad farvet af denne fremstilling. Det er tankevækkende at Nuon Chea nu mere end 20 år efter regimets fald stadig er overbevist om at dette var det rigtige: ”I’ve always said, I made mistakes. I am regretful and I have remorse. I am sorry for our regime, I am sorry(…) The people were left still poor and suffering(…)At the time I agreed, I just wanted to get the problem solved, it was the correct solution(…)The country was in danger of being taken over by Vietnam(…)Who decided to kill these people? It was Pol Pot who made the decision. As for the ordinary people, neither Pol Pot nor I knew they were killed”128. Nuon Chea udviser her, kun anger overfor Khmer Rouge regimets mislykkede vision. Han er ikke ked af dem som måtte lade livet i forsøget på at skabe det utopiske samfund under kommunistisk styre, men mere ked af, at det overlevende folk stadig lever i fattigdom. Med disse eksempler fra filmen, og ved hjælp af de forskellige redegjorte teorier, nærmer vi os nu en forklaring på hvad der gjorde det muligt for ’’gerningsmændene’’ at handle som de gjorde, og hvorvidt handlingerne og ’’gerningsmændene’’ rent faktisk var onde. Diskussion De psykologiske faktorers rolle i udførelsen De omtalte psykologiske faktorer gjorde sig som sagt gældende i udførelsen af Khmer Rouge regimets massedrab i Cambodja. Faktorerne kommer til udtryk i forskellig grad, afhængigt af 126 ’’Enemies of the People’’ (83:00) Ibid. (85:00) 128 Ibid. (49:07-65:00) 127 Side 44 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. hvilken af faktorerne der er tale om, og det kan på baggrund heraf diskuteres hvorvidt de hver i sær og tilsammen, var afgørende for massedrabet i Cambodja. Faktorerne understøtter i sine enkeltheder, hvordan man som individ i Cambodja var tvunget til at tage beslutningen om at dræbe, for ikke selv at blive dræbt. Yderligere vil en anvendelse af redegørelse for disse være egnet til at diskuterer udviklingens gang. ”Gerningsmændene” som modtog Khmer Rouge regimets ordrer på at dræbe, var indtil regimets overtagelse af landet normalt fungerende individer, hvorfor normalitetshypotesen kan være med til at forklare, hvordan udførelsen af disse handlinger forekom muligt. Der er her tale om Cambodjas ganske almindelige bønder, som blev forvandlet til dræbermaskiner, hvis formål var at kæmpe for en vision, de egentlig ikke kunne sætte ord på. Man kunne diskutere, hvorvidt disse mennesker kunne karakteriseres som normale, da Cambodjas folk lige siden Khmerrigets fald i 1400-tallet har været et enormt undertrykt folk. Hvis vi antager definitionen, der karakteriserer det normale individ som værende ikke adfærdsmæssig afvigende eller lignende, udelukker det ikke menneskerne for at være såkaldt normale. Vi ledes ikke ud i en større diskussion af netop dette aspekt, men nærmere en understøttelse af normalitetshypotesen. Man kan på baggrund af normalitetshypotesens begrænsninger betvivle, at disse mennesker ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som normale under hele perioden. Man må igen her acceptere normalitetshypotesens gråzone, som det også blev beskrevet i afsnittet om denne. Det kan være svært at forestille sig, at disse ”gerningsmænd” har været normale hele vejen igennem, idet vi på baggrund af teorier kan antage, at menneskelige egenskaber som følelser kommer mindre til udtryk efterhånden, som denne adfærd fortsætter. I starten af perioden prægede det oprindelige fjendebillede som sagt nationen, nemlig vietnamesere og andre etniske minoriteter. Dette fjendebillede blev af magthaverne brugt, og det blev udvidet i den udstrækning, at det senere ikke kun handlede om vietnameserne, men også om de intellektuelle, de, ifølge Khmer Rouges overbevisning, ”forkert” tænkende og ikke mindst de folk, der ikke ville skille sig af med sin private ejendom. De magthavende så hurtigt de intellektuelle som trusler mod regimets tankegang og vision, og netop dette fremstod som motivation for at bruge fjendebilledet. Det nye fjendebillede karakteriserer fjenden som forrædere, og dette element er også et eksempel på en form for dehumanisering, idet de kategoriserede forrædere får frataget sig sine individuelle særpræg, som de indtil på dette tidspunkt har været kendetegnet ved. Den dehumanisering som finder sted her, har sine egne nuancer der afviger en smule fra andre lignende begivenheder. Men hvordan blev de egentlig dehumaniserede, og kan man først betegnes som offer for dehumanisering Side 45 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. eller umenneskeliggørelse, når man brutalt bliver brugt til at dræbe mennesker, eller er lukket inde bag lås og slå? Dehumanisering bliver forklaret ved, at de underlagte individer eksempelvis får frataget deres rettigheder, hvilket også var tilfældet i Cambodja i 1975-79. Individet, der kunne kategoriseres som forrædere, var ikke længere et selvstændigt individ, men udelukkende en brik i den modarbejdende parts puslespil, hvis man fulgte Khmer Rouge. Hvis man udelukkende begrunder lidelse af dehumanisering ved fratagelse af ens rettigheder, bliver det dog mere kompliceret. Folk med privat ejendom, skulle videregive denne, hvilket jo på samme måde skildrer tab af en rettighed – retten til at eje noget. Men er de så også blevet dehumaniseret af dette? Der kan argumenteres for både ja og nej som svar til dette, hvilket afhænger af, hvordan man har valgt at definere dehumanisering. Ud fra vores perspektiv ville det ikke være svært at argumentere for, at de er blevet ofre for dehumanisering. De mister ikke kun rettigheden til ejendom, men gennemgår også den umenneskelige, fysiske og ikke mindst psykiske smerte, der opstår ved hårdt arbejde, sult og vanrøgt. Dette er den intenderede dehumanisering. Vores antagelse om dehumaniseringen af de ganske almindelige bønder, kan også understøttes af, at disse mennesker også ville kunne kategoriseres inden for den uintenderede dehumanisering, da de som tidligere nævnt også lider tab af nogle basale, menneskelige samt biologiske træk. For at vende tilbage til fjendebilleder, kunne man yderligere diskutere om, hvorvidt fjendebilledet har fungeret som en igangsættende samt skabende kraft, som Mikkel Thorup udtaler sig om. Der kan argumenteres for, at flere og flere blev dræbt i takt med at fjendebilledet ændrede sig. Der sås altså en større aktivitet hos de beordrede, der arbejdede mere og dræbte flere. Det er dog utvivlsomt, af hvilke årsager. Man kunne jo håbe på, at størstedelen af beslutningerne om drab, var taget på baggrund af deres alternativer, hvilket som oftest var selv at blive dræbt. Man kunne endda diskutere, hvorvidt det ændrede fjendebillede ikke var med til at oplyse de uvidende ”gerningsmænd” på en måde, således at de måske havde en større ide om, hvad visionen bag denne kolossale operation gik ud på, selvom dette dog ikke altid kunne forklares af selv de ”bedste”. Man kunne dernæst forestille sig at fjendebilledet har fungeret som et retfærdigt grundlag for at slå ihjel. Fjenden var nu ikke kun karakteriseret ved, at være uønsket på grund af etniske baggrunde. I den forbindelse kunne man yderligere reflektere over i hvor høj grad, etniciteten var kommet til udtryk i fjendebilledet, hvis ikke Cambodjas historie så ud, som den gjorde. Hvordan var det desuden gået, hvis ikke Cambodjas folk var potentielt hadende overfor eksempelvis vietnameserne? Side 46 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Vi mener klart, at denne tanke er relevant, da fjendebillede var meget afgørende for, hvor hurtigt det udviklede sig. Hvis ikke cambodjanerne grundet historiske forhold, altid havde forholdt sig negativt overfor de etniske minoriteter, havde massedrabet sandsynligvis ikke udviklet sig på samme måde. Den skjulte enighed i ønsket om blandt andet vietnamesernes fjernelse fra Cambodja har været betydelig, idet det var anledning til aktivitet. Mikkel Thorup skriver blandt andet, hvordan et fjendebillede hjælper os med at identificere os, og dette ses også til dels i Cambodja, hvor kulturen dog er stærkt domineret af den kollektivistiske tankegang. Den kollektivistiske tankegang er også værd at nævne, når man skal diskutere, hvordan lydighedsprincipperne kom til udtryk, og hvad de som faktorer betød for udførelsen af massedrabet. Kort ses den kulturelle lydighed tydeligt i blandt andet filmen, hvor de kalder hinanden ’’auntie’’ og ’’uncle’’. Hvis kulturen derimod havde været præget af mere individuelle interesser, kunne man forestille sig, at regimets ordrer måske ikke havde en lige så stor kraft. Tværtimod er kulturen præget af denne fællestænkende, autoritetstro og samhørighedsfølende lydighed, der potentielt gør kulturens enkeltpersoner mere tilbøjelige til at adlyde ordrer. Den kulturelle lydighed kunne endda i forbindelse med den idealistiske ondskab, argumenteres for at være af betydning for en moralsk retfærdiggørelse af de handlinger der fandt sted. Den idealistiske ondskab kendetegnes ved at udøveren af denne, må benytte sig af alle tænkelige midler for at opnå idealet, som endvidere fremstår som et gode for alle mennesker. Idealet fremstår altså som et fælles ideal, og netop derfor kunne lydigheden danne et brugbart udgangspunkt grundet, at disse tænkeligt lydige individer muligvis ikke krævede en uddybende verbal understøttelse af idealets præsentation, som vi højst sandsynligt ikke havde været foruden i et land som Danmark, for ikke at snakke om resten af Europa, hvor vi jo netop ikke er præget i samme grad af lydighed. I forbindelse med lydighed i et mere psykologisk perspektiv, så vi på eksperimenterne, Milgrams lydighedseksperiment og Stanford fængselseksperiment. I Milgrams eksperiment nævnes lydigheden i forbindelse med modtagelse af ordrer fra en legitim autoritet. Der arbejdes med spørgsmålet om, hvor langt det ”normale” menneske er villigt til at gå for at adlyde disse ordrer. Dette eksperiment understøttes af hændelserne i Cambodja, hvor almindelige mennesker adlyder autoritet i stor grad. De før ganske almindelige bønder var nu i stand til at indhente voksne såvel som børn for senere at dræbe dem, hvorfor der også kan ses en tydelig forbindelse mellem eksperimentet og normalitetshypotesen. Stanfords fængselseksperiment viser på en lidt anden måde, hvordan individet tilpasser sig de, i mange tilfælde, ufrivillige placeringer. Eksperimenterne er gode Side 47 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. eksempler på den lydighed vi ser, når der er tale om ”gerningsmand” og autoritet imellem, men de belyser alligevel ikke i hel tilstrækkelig grad den form for lydighed, der er dominerende i dette tilfælde. Man kunne tværtimod igen se på dehumanisering i sammenhæng med det sidste af eksperimenterne og endvidere også på den uintenderede form. I Stanford fængselseksperimentet bliver alle medvirkende, ifølge vores brugte teoretikere og egen terminologi, udsat for dehumanisering. Den intenderede form optræder hvor de ”indsatte” bliver kaldt ved numre, frem for deres navne. Hvorimod den uintenderede form viser sig at gå udover ”betjentene”, idet de lader sig overtage af den autoriserede rolle, og lader sig rive med. Der kan argumenteres for, at det samme sker for ”gerningsmændene” i Cambodja. Dehumaniseringen udtrykkes på anden vis, da de er tvunget til at dræbe, men ikke til at lade dem leve som dyr eller genstande. Der er heller ingen autoritet oppefra, der udtaler sig om bestemte behandlingsmetoder udover drab ved forkert overbevisning. Dette gælder dog ikke Cambodjas fængsler, hvor flere inhumane behandlinger af mennesker sås. Det sammenlignelige består i at kunne se en lille tendens hos eksperimentets ”betjente” og hos ”gerningsmændene”, der gennem deres autoritet eller ordrer affinder sig med, hvad de, grundet situationen, er tvunget til at udføre. Denne sammenligning er ikke opbygget på to identiske eksempler, da de handler ud fra forskellige motiver. Dette er dog stadig to tilfælde, hvor de såkaldte udøvere også bliver udsat for den uintenderede dehumanisering, hvorfor vi fandt den relevant at nævne. Den førnævnte ændring af fjendebilledet havde som sagt den betydning, at et forsøg på moralsk retfærdiggørelse kom til udtryk i et større omfang. Når man taler om retfærdiggørelse, er der nogle elementer der fremstår iøjnefaldende at have med i diskussionen heraf. Det er eksempelvis ansvar og forskydningen af samme, som ofte opleves under og efter sådanne brutale begivenheder som vi så i Cambodja. Det kan nemlig diskuteres om disse handlinger kan retfærdiggøres. Nogle vil udelukkende se på handlingen som enkeltstående element, og i så fald vil man nok være tilbøjelig til at sige nej. Er dette tilfældet lyder spøgsmålet på, om det er moralsk retfærdigt at dræbe, hvilket de fleste nok er enige i, at det ikke er. Vi udelukker her dog ikke, at det måske kunne retfærdiggøres at dræbe, selvom man udelukkende ser på udførelsen af handlingen i selve øjeblikket. Det er dog ikke tilfældet her, da vi vælger at se på disse handlinger i et større perspektiv. For at kunne moralsk retfærdiggøre dem, er det relevant at se på, hvem der bærer ansvaret for dem. Man kan både argumentere for, at det er udøverne, men det kan også være de ordregivende autoriteter. Det behøver heller ikke nødvendigvis kun at være det ene af stederne. Ansvarets placering kan forklares Side 48 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. i forbindelse med, om vi ser de her mennesker som onde eller ej. Ifølge vores antagelse kan udøveren af en ond handling sagtens være et godt menneske. Groft sagt, ser vi ikke ”gerningsmændene” som værende onde. Det fremstår dog alligevel gennem filmen, hvordan de angrer over, hvad de har gjort. De forsøger, at skyde ansvaret over på dem, der gav ordrerne. De forsøger endvidere at mindske ansvaret på den måde, at det ikke kun var dem alene, men også mange andre. Det viser, at de har taget en form for et ufrivilligt ansvar for disse gerninger, og viser samtidig den menneskelige egenskab empati. Det ses derfor tydeligt, hvordan disse ikke lider under et vedvarende tab af empati. Man kan dog betvivle i hvor høj grad, denne empati er kommet til udtryk i selve udførelsen af gerningen. Dette er dog ikke helt ukompliceret. Man kunne først og fremmest antage, at empatien hele tiden har været til stede i sindet hos ”gerningsmændene”. Dette underbygges af en scene i filmen, hvor det nævnes, hvordan de følte sig tvunget til at drikke alkohol for at mindske den empati, som de følte overfor ofrene. Det komplicerede ligger så herefter i at vurdere, i hvilken form empatien optræder i handlingen, hvis ikke vi afviser dens tilstedeværelse. Man kunne i forbindelse med dette forestille sig angsten samt frygten for at blive dræbt, som værende fyldestgørende elementer for, at empatien samtidig kunne komme til udtryk. Man kunne formodentligt forudsætte, at handlingen udførtes i panik, der til dels resulterede i et tab af dømmekraften, hvorfor der sandsynligvis handles uden vilje og overvejelse. Den manglende eftertanke og refleksion over eventuelle konsekvenser kan altså skyldes denne panik, som yderligere kan forklares med angsten for at dø. Denne meget intense angst kan være afgørende for, hvordan ”gerningsmandens” empati i højere grad befinder sig et sted i underbevidstheden som en undertrykt forestilling. Når der normalt er tale om panik, kendetegnes tilstanden ved, at følelsen af den intense angst kommer meget pludseligt. Dette modsiger dog gyldigheden i den førnævnte opstillede forudsætning, og så alligevel ikke. Selvom disse former for angstanfald er karakteriseret ved at opstå meget pludseligt, kan der argumenteres for, at den videre udvikling af denne panikfyldte angst kunne forandre sig til en association. Man kunne yderligere forestille sig, at disse ”gerningsmænd” bliver ramt af denne panik, de første gange, de skulle begå et drab på et andet menneske. Efter at have oplevet denne følelse nogle gange vil den samtidige handling blive associeret med følelsen. Der forekommer altså en tankeforbindelse mellem disse to sanseindtryk, der kan skyldes at denne angst optræder gentagne gange, hvor den empatiske egenskab bliver mindsket eller slet ikke kommer til udtryk. Side 49 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. I diskussionen af disse faktorer spiller det en afgørende rolle, at de såkaldte ”gerningsmænd” ikke havde noget alternativ foruden at blive dræbt. Dette aspekt sætter faktorernes indflydelse i et helt andet perspektiv, og man må derfor huske at tage hensyn til dette. Nationalisme og kommunisme I forhold til hvilke faktorer som gjorde det muligt for et massedrab som det i Cambodja kunne finde sted, er der flere forskellige vinkler man kan kigge på det fra. For eksempel spillede nationalisme en ganske stor rolle. Eksempelvis så man i Tyskland i mellemkrigstiden, at det tidligere tyske rige blev reduceret til en stort set militærløs stat som, som skulle betale uhyrlige summer til de allierede sejrsherrer, mens de samtidig skulle genopbygge sig selv efter første verdenskrig. Tyskerne opfattede dette som meget uretfærdigt, og dette resulterede i en hurtigt voksende nationalisme og et ’’os mod dem’’ billede, kom også frem. Disse var derudover også underbygget af tidens antisemitiske tendens i Europa, samt national og kulturel stolthed og et ønske om at genvinde fortidens ære og stolthed. Vi ser nogle af de samme nationalistiske træk i Cambodja. Siden midten af 1800 tallet var landet underlagt et diktatorisk fransk styre, hvor de indfødte stort set ingen rettigheder havde, i modsætning til europæerne, som faktisk var en minoritet i landet. At opleve en regulær forskelsbehandling de to ”racer” imellem, altså europæere og asiater, hvor den herskende minoritet reelt set ikke behøvede at følge de gængse samfundslove og normer, så længe disse overgreb kun ramte de indfødte. Et diktatorisk styre som i stigende grad øgede presset og undertrykkelsen af de lokale via skatter, og hvad der nærmest kan betragtes som slavearbejde. En anden faktor som sandsynligvis har bidraget i høj grad til nationalismen og Cambodjas fjendebillede er de, især vietnamesiske, arbejdere som frit blev flyttet rundt i Indokina for at dyrke jorden på baggrund af franske interesser. Disse folk blev flyttet på kryds og tværs af gamle landeog kulturgrænser, men uden en egentlig tanke omkring hvordan disse forskellige kulturer og nationaliteter skulle fungere sammen, det vil sige uden nogen form eller tanke for integration. Denne mangel på integration samt tidligere stridigheder de forskellige folk imellem, kan højst sandsynligt have pustet til ilden, som resulterede i at folk med forskellig etnicitet kom i karambolage med hinanden. Det er let at forestille sig at den Cambodjanske nationalfølelse, og især et ønske om at være frit, og magtfuldt igen, samt en modreaktion på de mange etniske sammenstød, er blusset kraftigt op i denne periode, hvilket med stor sandsynlighed har bevirket at man fik en Side 50 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. gennemgående, og defensiv ”os mod dem” mentalitet, som kom til udtryk i den ekstreme nationalisme. Dette har sandsynligvis ligget til grund for den radikale etniske udrensning Khmer Rouge igangsatte og udførte. Udover det nationalistiske aspekt, kan man også se på den politiske ideologi Khmer Rouge tog udgangspunkt i, og hvordan denne faktor havde en rolle i hvordan dette kunne lade sig gøre. Eftersom de indfødte blev opfattet som laverestående mennesker, var der ikke megen incitament fra fransk side af, til at de skulle arbejde under ordentlige forhold. Det var absolut ikke uhørt at arbejderne blev tæsket eller verbalt overfuset, og som tidligere nævnt var der en generel følelse af at man svedte for at franskmændene kunne blive fede. Da man så småt begyndte at åbne op for en naturalisering af de indfødte i begyndelsen af det 20 århundrede, således at de blandt andet kunne blive uddannet i Frankrig. Tiden mellem første og anden verdenskrig, hvor dette skete, var samtidig også et tidspunkt hvor kommunismen som idé, fyldte ganske meget i det politiske miljø i især Europa i samme tidsrum. Det kan derfor være let at forestille sig at Cambodjanere som Pol Pot, som kom til Paris for at læse, blev introduceret til disse idéer, og kan have set kommunismen som en mulig ”frelse” for de kummerlige forhold som arbejderne i deres hjemland var udsat for. Idéen om kommunisme står også som udmærket kontrast til den massive undertrykkelse som er foregået under fransk styre. Væk er den kulturelle elite, væk er mellemklassen, og væk er den kapitalistiske virkelighed, hvor de mange knokler for de få; Erstattet med en realitet hvor de mange, eller alle, arbejder for deres egen skyld, forstået som kollektivt, hinanden og for Cambodja som helhed. Så det at nationalismen har haft så gode vilkår til at vokse i Cambodja, fordi de i lang tid var undertrykt af franskmændene og dermed også blev blandet med især vietnamesere, har haft en betydelig rolle for at Khmer Rouge ville afskaffe ikke-cambodjanere. Og det at Khmer Rouge ledere herunder Pol Pot er skolet i Frankrig, og herigennem blev introduceret til marxistisk kommunistiske tanker og idéer, har også haft stor betydning for deres radikale tilgang til hvordan de udførte deres planer. Netop fordi at marxistisk kommunismen har en tendens til at gennemtvinge ændringer hurtigt, blev dette også aktuelt for det hurtige tempo og dermed også de radikale metoder Khmer Rouge anvendte. Side 51 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Resulterer onde handlinger i onde mennesker? I henhold til spørgsmålet om, hvorledes vi kan afgøre om personerne som udførte eller gav ordrer til disse massedrab var ondskabsfulde mennesker eller ej kan vi belyse det fra flere sider. Hvis vi kigger på dem som udførte de fleste af drabene, altså ’’gerningsmændene’’, kan deres handlinger ses som onde handlinger, netop fordi de slog mennesker ihjel. De tog liv, som sandsynligvis ikke var deres at tage, og på den måde har de påført ondt på deres ofre og vedkommendes familie og venner. Det er også ondt i den forstand at de har udført gerningen ved at slå uskyldige ihjel, og dette kan, i hvert fald i vores opfattelse, kategoriseres som værende ondt. Så at ’’gerningsmændene’’ udførte onde handlinger er der ikke tvivl om. Men spørgsmålet ligger så i, om de kan kategoriseres som onde mennesker. For dette kan ses på to forskellige måder. På den ene side kan de i teorien ikke kategoriseres som onde mennesker, fordi de bare udførte ordrer og sandsynligvis ikke havde andre valg, medmindre de selv ville lade livet. Så når intentionen ikke var der, kan man argumentere for at de ikke var onde mennesker, men blot udførte onde handlinger. Men på den anden side kan de kategoriseres som onde mennesker fordi de bevidst udførte en ond handling. Når man udfører noget ondt ved fuld bevidsthed, har man vel en eller anden form for ondskab i sig. Vi kan også snakke om at man måske kan være midlertidigt ond, for nogle af dem som slog ihjel kunne egentlig godt have intentionen. Hvis vi kigger på det på den måde, må vi tage højde for at nogle af disse ’’gerningsmænd’’ nok også har været udsat for en eller anden form for hjernevask. Der er måske nogle af dem som har været med på idéen om at skulle skabe et utopisk samfund, frit for de mennesker som ikke hørte til i dette. Og så først bagefter indså, at det de havde været med til var fuldstændig forfærdeligt. Og derefter har fortrudt den skade de har påført andre. Dog hælder vi mest til at størstedelen ikke var onde mennesker, fordi de fleste nok ikke selv havde intentioner om at slå ihjel, men som sagt udførte ordrerne for sandsynligvis ikke at blive slået ihjel selv. Hvis vi kigger på dem som udsendte ordrerne, og her udelukkende kun dem som havde en kerneplads i Khmer Rouge partiet, kan det også diskuteres om de var onde mennesker. For i teorien udførte de ikke selv onde handlinger da de typisk fik andre til at slå ihjel for dem, men intentionen om at slå ihjel var der. Så kunne man godt kategorisere dem som udsendte ordrerne for at være onde mennesker. Dog kan vi også se på den faktor at sandsynligvis alle kernemedlemmer i Khmer Rouge var involveret i det ideal de gerne ville opnå. Altså det utopiske samfund som ikke indbefattede intellektuelle, samt etniske minoriteter. Her kan vi se den idealistiske ondskab, netop fordi de havde et så stærkt ideal som de gerne ville opnå. Side 52 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Så var de så onde mennesker? På den ene side kan det argumenteres for at de ikke var onde mennesker, fordi de ikke havde til intention at slå mennesker ihjel som sådan, men deres intention var at opnå et ideal. Dog var det jo mestendels dem som udstedte ordrer om at slå blandt andet intellektuelle og etniske minoriteter ihjel. De udførte altså ikke selv drabene, men som Zimbardos definition på ondskab beskriver, så kan det kategoriseres som ondt at udstede ordrer og dermed få andre til at slå ihjel på ens vegne. Altså er de i forhold til denne definition var disse onde mennesker. Men i forhold til om intentionen var der eller ej, så var de jo egentlig ikke onde. Så der er flere måder at se tingene på, og prøve at afklare om disse personer var onde eller ej. Konklusion Med den viden vi har tilegnet os gennem redegørelsen af de forskellige teorier om både de psykologiske og onde aspekter, de historiske faktorer og vores analyse af ’’Enemies of the People’’, kan vi nu komme med svar på vores problemformulering og de tilhørende problemstillinger. Vi kan konkludere at de psykologiske faktorer der var medvirkende i stor grad var de stærke fjendebilleder der var til stede. Disse gjorde det muligt for Khmer Rouge at bygge videre på det dybtliggende fremmedhad mod blandt andet vietnameserne, som dermed også gjorde det lettere at få ’’gerningsmændene’’ til at slå ihjel. ’’Os mod dem’’ opfattelsen har ligeledes haft en stor betydning for fjendebillederne, da disse mere eller mindre er dem der skaber fjendebillederne. Den kulturelle lydighed der især findes i asiatiske kulturer spillede også en essentiel rolle. I forhold til lydigheden overfor autoriteter, i dette tilfælde Khmer Rouge medlemmerne, var det nemmere for disse at få folk til at føje sig, netop fordi en generel kulturel lydighed allerede var iblandt befolkningen. Derudover har de psykologiske teorier også været med til at give en bedre forståelse af hvorfor blandt andet ’’gerningsmændene’’ handlede som de gjorde. Dette kan vi se bedst i vores analyse af ’’Enemies of the People’’. Derfor svarer dette også på problemstillingen om hvilke faktorer der var gældende for regimets ’’gerningsmænd’’, da det i løbet af besvarelsen af den første problemstilling blev klart hvilke af de psykologiske faktorer som helt klart har haft størst betydning for ’’gerningsmændene’’. I forhold til de historiske faktorer som spillede en rolle kan vi konkludere at landets fortid som koloniland, og dermed den massive undertrykkelse der fulgte med dette har haft en betydelig rolle i forhold til dannelsen af en nationalistisk tankegang som gjorde det lettere at udpege fjenden overfor befolkningen. Derudover har de etniske konflikter som franskmændenes lemfældige tilgang til Side 53 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. blandingen af de forskellige kulturer i deres koloni, medvirket til at der er opstået et voldsomt fjendebillede hos cambodjanerne. Dette var møntet på især vietnameserne, som de hyppigst oplevede gnidninger med under kolonistyret, men også med udefrakommende kulturer generelt. Den massive undertrykkelse, og kolonimagtens udnyttelse af de lokale, og lokale ressourcer, har derudover været en betydelig faktor for at tage kommunistiske idéer til sig, og for at se disse som en fremragende løsning på den ulighed som den udelukkende kapitalistiske kolonimagt fik frembragt. Den marxistisk-kommunistisk radikale tilgang til samfundsændringer, samt den ekstreme nationalistiske følelse i landet, har haft en voldsom indvirkning på Khmer Rouges metoder, ideologi og retfærdiggørelse af de brutale handlinger som blev udført. Landet skulle renses for ikke cambodjanere, og fjender mod nationen Cambodja og derfor også Khmer Rouge, og dette skulle ske så hurtigt som muligt. Et åbenlyst svar på dette var en udryddelse af dem som blev set som fjender. Så overordnet kan vi konkludere at de faktorer som gjorde det muligt for at et fænomen som massedrabene i Cambodja kunne finde sted, hovedsageligt var en blanding af de psykologiske teorier som især fjendebilleder og både den kulturelle men også generelle men også psykologiske lydighed, samt den stærke nationalistiske og marxistisk-kommunistiske tankegang, som var blevet affødt af blandt andet Cambodjas tid under fransk kolonistyre. Dette giver svar på både hvorfor lederne agerede så brutalt og radikalt som de gjorde. Samt et svar på hvorfor deres bødler, som forinden havde været hvad man vil sige er normale mennesker, var i stand til at gøre, og efterfølgende retfærdiggøre og rationalisere deres handlinger over for sig selv og deres samvittighed. Refleksioner over projektforløbet At skulle skrive et sådant projekt, var for os alle sammen noget nyt og uprøvet. Derfor løb vi ind i nogle forhindringer, nogle mere forventede end andre. I løbet af hele projektprocessen har vi alle været i tvivl om hvad opgaven skulle indeholde og hvad den ikke skulle indeholde. For nogle af os var de største problemer at skulle omstille ens tankegang fra gymnasieopgaveskrivning til universitetsopgaveskrivning. For andre var det ikke at have været vant til at skrive opgaver i en længere periode. Vi kom okay fra start men vi var ikke rigtig forberedte på hvor omfattende en projektopgave som denne er. Og fordi vi begik fejl i forhold til gruppearbejdet, fandt vi os selv til sidst i lidt af en Side 54 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. stresset periode, da tiden løb mere og mere fra os. Disse fejl var blandt andet at vi ikke satte os ned og fordelte roller fra starten af. Én af grundende til dette, har sandsynligvis været fordi at vi var for høflige og venlige overfor hinanden i starten af gruppearbejdet. Vi kendte jo ikke rigtig hinanden så dette var vores alles mest naturlige reaktion, men det kom til at sløve os, da der ikke rigtig var nogen af os der turde melde os som en såkaldt leder af gruppen. En af vores andre fejl var at vores møder ikke rigtig havde struktur, da vi fornemmede at vi havde masser af tid at løbe på. Vores møder endte derfor tit ud i ikke at have noget konkret formål inden start, og hertil endte vi også med at begå en dødssynd i forhold til gruppemøder. I ’’projektarbejdets kompleksitet’’ omtales syv dødssynder der gør møder dårlige, og vi begik den fjerde synd, nemlig ’’Der sker ikke noget, efter mødet er slut. Folk fører ikke beslutninger ud i livet.’’129 Dette skyldes nok at vi har været rigtige gode til at have idéer og gode intentioner, men disse idéer og intentioner blev bare ikke rigtig ført ud i livet løbende i projektarbejdet, grundet en fejlagtig antagelse af at vi havde masser af tid. Heldigvis kom vi til at fungere rigtig godt socialt, og derfor kunne vi løbende presse hinanden noget mere i forhold til at vi var ved at løbe tør for tid. Netop fordi vores sociale dynamik fungerede så godt, har vi også været gode til at diskutere ting uden at lade det gå ud over det sociale. Altså når vi har diskuteret ting har det holdt sig på det faglige plan, og ikke gået over i noget socialt som for eksempel at blive uvenner efter en lidt ophedet diskussion om et begreb eller en fremgangsmåde. Vores gode sociale dynamik har helt klart været med til at hjælpe os igennem slutfasen af projektarbejdet og projektopgaven, da vi som sagt har kunnet tillade os at presse hinanden og diskutere ting uden at lade det gå ud over det sociale. Vores gode sociale dynamik har altså været et godt værktøj under pressede situationer, især i slutfasen. Så fremover er det helt klart vigtigt at det sociale er på plads, eller i hvert fald kommer det. Og vi har lært af vores fejl i forhold til at tro at vi har masser af tid, at man sagtens kan klare gruppearbejdet uden en rollefordeling, og at vi bare kan holde møder uden at have en plan for mødet. Dette er i hvert fald ikke til gruppens fordel, så dette har vi helt klart lært af. 129 Mac, Anita og Hagedorn-Rasmussen, Peter ‘’Projektarbejdets kompleksitet – viden, værktøjer og læring’’ s. 155 Side 55 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. Litteraturliste Bøger: Baumeister, Roy F. ’’Evil: Inside human violence and cruelty’’ (1997) A.W.H Freeman/Owl Book Bjerg, Jens ‘’Gads psykologileksikon’’ (2007) Gads Forlag Boysen, Tanja ‘’Ondskab I et moralpsykologisk perspektiv’’ (2012) Frydenlund Ferro, Marc (Red) ’’Kolonialismens Sorte Bog’’ (2005) Høst og søn Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’ (2004) Frydenlund Laustsen, Carsten Bagge ’’Ondskab – et politisk begreb’’ (2008) Aarhus Universitetsforlag Mac, Anita og Hagedorn-Rasmussen, Peter ‘’Projektarbejdets kompleksitet – viden, værktøjer og læring’’ (2013) Samfundslitteratur Ponchaud, Francois ’’Cambodia – Year Zero’’ English Translation (1978) Holt, Rinehart and Winston Popper, Karl ‘’Det åbne samfund og dets fjender’’ (1945) Spectrum Sihanouk, Norodom ‘’War and Hope’’ (1979) Hachette Svendsen, Lars Fr. H ’’Ondskabens filosofi’’ (2005) Klim Vickery, Michael ’’Cambodja 1975-1982’’ (1984) South end Press Zimbardo, Phillip ‘’The Lucifer Effect’’ (2009) Random House Links: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=matt&id=3&chapter=5b http://www.cambodiatribunal.org/history/cambodian-history/khmer-rouge-history/ http://www.cmi.no/staff/?astri-suhrke http://www.cmi.no/staff/cv/?astri-suhrke.pdf Side 56 af 57 Gruppe nr. 19 – det ondes væsen Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi, Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse. http://www.denstoredanske.dk http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/mikkel-thorup-fjendskab http://enemiesofthepeoplemovie.com http://www.faktalink.dk/titelliste/hate-crime/hele-faktalinket-om-hate-crime www.folkedrab.dk http://global.britannica.com/ http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=603 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=ondskabsfuld&query=ondskabsfuld http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2180989/tusind-tak-for-fjendskabet/ https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw Side 57 af 57
© Copyright 2024