Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 FORBUNDETS FAGM AG A SIN APRIL 2 015 Tema KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK 04 TEMA: KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK Vi vil godt benytte lejligheden til at takke de mange interesserede, som kiggede forbi vores stand. På standen inviterede vi indenfor i vores nye bibliotekssystem Cicero og viste et udpluk af de mange digitale biblioteksløsninger fra Redia. NR. 04 · 2015 For første gang deltog Systematic Library & Learning på DB’s årsmøde – og hvilken debut! BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV Tak for besøget på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2015 BIBLIOTEK AR Følg med på da.systematic.com/library-learning hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev www.systematic.com RETSSAG OM FYRING · 6 NYE LEDERROLLER Vi gør det lidt lettere! Her finder du en kollektion af funktionelle og enkle produkter i et stilfuldt skandinavisk design fra svenske Maze Interior. Designet specielt til de eventyrslystne, der gerne vil gå på opdagelse i biblioteket! Axiell og bibliothecA på årsmødet Vi vil gerne takke for de mange besøg på db’s årsmøde NYHED! så er bibliotekspolitisk topmøde 2015 i Aarhus veloverstået. sammen med bibliotheca stod vi parate til at fortælle om vores mange nyheder: • • • • • ddelibra go - den nye online løsning til tablets smartblade 300 - det nye intelligente minibibliotek sArA - det nye digitale system til alle danske museer Kunder i over 40 lande og meget mere ... KUBO CASTLE, TOWIE TRUCK & TUT-TUT Smart eksponeringskube til væg… Kube i mindre format til eksponering og opbevaring af bøger. Ideel til visning af temaer, emner eller forfattere; eksponér eksempelvis et tema og placér relaterede emner bagved. Skab en spændende og indbydende eksponeringsvæg med flere enheder. Kan vendes 90°. Eksponeringshylde og knagerække i et… Smart multifunktionel væghængt eksponeringshylde til fronteksponering af materialer samt knagerække til de mindste. Skab en glad og farverig vægeksponering med flere enheder. Tut-tut, hvem vil med ud og køre med tog? Vi ser frem til det videre samarbejde i 2015! . r helheden Vi står fo dende til spæn opbevaring gne. og medie ske bogvo til er og klassi hults løsninger børnemøbl t Lamm r komplette har vi tilhør Vi levere tlige rum. Siden 2000 endt navn og offen p, et anerk biblioteker ent på er og Design Grou brede sortim de n af møbl vores latere desig Med teksre inden for 1500 biblio vi de g. mere end førende indretnin ekommer inaviens imød Skand af produkter, gsartikler, Her er nogen r samlet. v for forbru tningsvaremærke fleste beho rk kan vi r og indre designer e netvæ gssysteme i vores stærk eksponerin kreative, r dem her Gennem inger på Du finde produkter. ninger e helhedsløsn webshop t tilbyd ionelle indret og i vores t og enkel og funkt rum. kataloget, attraktive offentlige det er hurtig om andre behøver. teker og eurobib.c bibliotek til biblio le det dit odukter at bestil bogplejepr s alt fra Her finde 16 2015/20 ¨ m eurobib.co VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ m eurobib.co Lammhults 26 11 Tel: 76 78 ign A/S urobib.com .dk Biblioteksdes kvej 1 www.e info@eurobib Dalbæ d E-mail: 6670 Holste 2015/2016 Axiell danmark A/s - ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København s - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk s vore øg p! Bes sho web TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 INDHOLD TEMA: HVAD FANDEN TÆNKER I PÅ – AT LUKKE BIBLIOTEKET? Perspektiv fulgte Ølby Biblioteks lukning. Læs brugernes, politikernes og bibliotekarernes syn på et farvel til en filial. 04 10 42 22 Lederen skal ud af hamsterhjulet Biblioteket i ørkenen 04 Interview Digital dannelse skal foregå på elevsk 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 18 »Det handler ikke om penge – det er princippet« 24 Mød tre studerende fra IVA Vest 26 Fra glemt arkiv til hjertet af college 28 Gadget i øvrigt Debat 21 Job og karriere 40 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 30 Borgerne er da ligeglade med at være digitale 32 Synspunkt: Fælles national strategi efterlyses 34 Synspunkt: Professionel vildrede 36 Statsgruppen: OK-skuffelse og ny bestyrelse 37 Resumeer fra Del Din Viden 38 Makerspace – innovation og kreativitet i øjenhøjde Artikel fra Del Din Viden April 2015 · Perspektiv · 3 INTERVIEW Børn skal lære digital dannelse af hinanden, og det skal være en naturlig del af alle fag, mener Kasper Koed, it-didaktisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler. Derfor kom han på ideen med mediepatruljer, der indtil videre huserer på 120 skoler. Digital dannelse skal foregå på elevsk TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvad er en mediepatrulje? - De kan komme i mange forskellige former, og på skolerne bliver de kaldt alt fra digiguider, tektutorer, onsdagsnørder til elevagenter. Pointen er, at det er børn, der lærer andre børn digitale færdigheder og digital dannelse. Patruljerne består af elever fra de forskellige klassetrin. De afprøver nye digitale læremidler og teknologier. De er både med til at vurdere materialet og præsentere det for de andre elever på klassetrin under dem selv. Det kan være konkret teknisk kunnen. Men det kan også handle om, hvordan du passer på dig selv på Facebook, hvordan du skriver til andre, eller hvordan du selv forstår det, andre skriver. Når en klasse for eksempel oplever digital mobning, kan patruljen rykke ud med en workshop. Hvorfor er det vigtigt, at børn underviser børn? - Børn er vant til at lære af hinanden. Det uformelle læringsrum er meget vigtigt og ofte en uudnyttet ressource i uddannelsessystemet. For eksempel i forhold til de sociale medier, der er i privat sfæren, hvor andre elever kan krydse grænser, som lærer eller andre voksne ikke kan på samme måde, når det gælder råd og vejledning. Medierådet har lavet masser af kampagner og undervisningsmateriale, men det henvender sig til lærer og forældre, så eleverne føler ikke ejerskab til den information. Det skal oversættes til »elevsk«. Hvorfor er det vigtigt, at vi generelt har fokus på media literacy? - Fordi det digitale er et grundvilkår i dag, ikke et tilvalg. Vi bliver alle mediebombet, men er ikke klædt på til at håndtere det, hverken børn, 4 · Perspektiv · April 2015 forældre, institutioner eller uddannelsessystemet. Der opstår nye typer af digitale sociale klasser, fordi børn kommer med meget forskellig kulturel kapital hjemmefra, som uddannelsessystemet er nødt til at forholde sig til. Hvad skal skolerne gøre? - Uddannelsessystemet og også andre offentlige institutioner er nødt til at tage ejerskab til en del af den proces, der kan udligne de skel, og give vores børn og unge en grundlæggende dannelse, så de er i stand til at indgå kritisk i det digitale samfund. Det kræver, at vi bliver klogere på, hvad børn egentlig kan, og definerer, hvilke krav der skal være til uddannelsessystemet. Hvad er de videre perspektiver for mediepatruljerne? - Undervisningsministeriet er i gang med et forskningsprojekt om virkningen af patruljerne, og jeg håber, at vi får midler til en landsdækkende netværksgruppe og et website, hvor erfaringer og de gode historier kan deles. I forhold til bibliotekerne er patruljerne forankret i skolernes læringscenter, der flere steder er kombineret skole- og folkebibliotek. Man kan også sagtens forestille sig mediepatruljerne hjælpe ældre eller voksne på biblioteket med digitale udfordringer. Er der udfordringer for mediepatruljerne? - Tid. Eleverne i patruljerne skal have tid til at træne både i teknologien og i at formidle den. Så selv om ingen er uenige i, at mediepatruljer er en god ide, så kan det være svært at holde fast og bevare kampgejsten efter et halvt år. Det er vigtigt, at både den ressourceperson, der står bag, og eleverne bliver understøttet, og at arbejdet bliver tilrettelagt fleksibelt, så man ikke ender med en hysterisk tysklærer, der oplever, at det altid er i tysktimerne, at eleverne er væk. Læs mere på www.mediepatruljen.dk. Kasper Koed startede den første mediepatrulje på Maglegårdsskolen i Gentofte i 2009. I dag er der 120 skoler, der har en mediepatrulje. Media literacy i Kasper Koeds definition: teknik og dannelse i et, at du behersker både teknologien og medierne og ved, hvordan du skal håndtere dem og agere. April 2015 · Perspektiv · 5 FORMANDENS LEDER VI LIGNER HINANDEN MERE, END VI TROR D et er forår, og for Bibliotekarforbundet betyder det hvert andet år, at det er tid til fag- og ansættelsesgruppernes generalforsamlinger. Nye bestyrelser tiltræder, og nye initiativer spirer. Det er med stor beundring, at jeg følger det store engagement, der lægges i bestyrelsesarbejde og planlægning af arrangementer. Jeg ser arbejdet i fag- og ansættelsesgrupperne som kernen i vores fagforening. Det er ofte herfra, de bedste ideer kommer, fordi de udspringer af den virkelighed, bibliotekarerne møder i deres hverdag, og derfor skal den viden og disse ideer i høj grad være en del af hovedbestyrelsens arbejde. Som fagpersoner ligner vi ofte hinanden mere, end vi tror. Forleden deltog jeg i Statsgruppens generalforsamling, hvor et medlem, som er nyansat i en styrelse, efterlyste mere viden om den lovgivning, hun skal arbejde inden for i sit nye job. Netop det område har vi medlemmer, der er ansat i det private erhvervsliv, som er eksperter i. Der er endda på initiativ fra privatgruppen arrangementer på vej, hvor man kan tilegne sig den nyeste viden. Derfor er samarbejdet på tværs af sektorer, faggrupper og ansættelsesgrupper så vigtigt – fordi det beriger vores faglighed og styrker os i kompetencer, der breder vores arbejdsmarked ud. Den 1. januar ændrede hovedbestyrelsen tilskudsreglerne til fag- og ansættelsesgrupperne. Der gives stadig et årligt tilskud pr. medlem, men hver enkelt gruppe kan som noget nyt ansøge om at få del i en større pulje på 150.000 kroner. Samtidig gives der mulighed for at ansøge om et højere beløb, hvis flere grupper går sammen om et fælles projekt eller arrangement. Disse nye tilskudsregler skal ses som en opfordring til et bredere samarbejde på tværs af de traditionelle netværk, vi har i Bibliotekarforbundet. Det er min ambition, at vi i løbet af denne generalforsamlingsperiode får skabt et tættere samarbejde hovedbestyrelse og fag- og ansættelsesgrupper imellem. Vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af søjlerne og dele vores viden og behov med hinanden, så de politiske fokusområder i organisationen i højere grad kan vokse ud af de miljøer, de skal virke i. En helt konkret måde at gribe det an på kan være ved at styrke kontakten mellem faggrupperne og den repræsentant fra hovedbestyrelsen, som er deres kontaktperson. Denne kontaktperson kan hjælpe med at understøtte og stimulere den initiativrigdom, der findes i grupperne. God arbejdslyst til de nye bestyrelser. Tine Jørgensen / [email protected] 6 · Perspektiv · April 2015 TIDSSKRIFTER - SMART OG PRAKTISK LØSNING Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret os i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkervirksomhed i Vislanda i Sverige. Med vores Mag-Mag-serie får du en moderne og smart løsning til opbevaring af fagblade, magasiner og andre tidsskrifter. Bag vippelågerne kan du opbevare ældre tidsskrifter, mens fronten giver mulighed for at udstille seneste nyt. Mag-Mag fås i forskellige højder og bredder og i forskellige farver. Kontakt os, hvis I har andre ønsker - vi hjælper gerne! Se Mag-Mag-serien på www.biketjanst.dk www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected] o v e r b l ik f r a n e t t e t bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 24. marts 24. marts 23. marts Bibliotek og borgerservice – modeller for samarbejde Hvor langt skal vi gå med åbne biblioteker? Bliv klogere på den åbne skole Hvordan designer vi nye services i fremtiden? Hvor skal kulturfællesskaberne foregå lokalt? Hvordan skal betjeningssteder se ud og indrettes? Det er spørgsmål, som det er vigtigt at diskutere, også politisk i kommunen. Ha’ en klar vision og sæt mål, lyder det i rapporten Bibliotek og Borger – du er altid velkommen! For der er ikke tale om, at biblioteket skal overtage alle borgerserviceopgaver. Kunsten ligger i at udnytte de fysiske rammer på biblioteket, der hvor borgerne færdes naturligt, bringe nye services ind og samtidig udnytte medarbejdernes kompetencer optimalt. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, Kulturstyrelsen og konsulentfirmaet Knudsen Syd. Sådan lyder et tema på KL's Kultur- og Fritidskonference den 21.-22. maj 2015 i Helsingør. Hvad sker der, når man slipper tøjlerne, og lader borgerne styre både deres egne projekter og bruge kommunens institutioner som bibliotek og sportshaller uden opsyn? Anarki eller kulturprodukter af høj kvalitet? På KL’s Kultur- og Fritidskonference skal der være debat om netop det emne, hvor blandt andet ungdomsforsker Søren Østergaard ved Center for Ungdomsstudier holder oplæg. Mønsted Hvordan motiverer ledere bedst? Hvilken slags ledelse får det bedste frem i medarbejderne? Det skal et fireårigt projekt afdække, og nu, efter lidt over et år, er resultaterne begyndt at dukke op. - Der er for eksempel en positiv sammenhæng mellem ledere på daginstitutionsområder, der har en klar vision, som de får formidlet til medarbejderne, og som de formår at holde fast i, og så medarbejdernes trivsel, forklarer professor på KORA og Aarhus Universitet Lotte Bøgh Andersen. I alt er 560 ledere med i projektet, og de kommer fra skole- og daginstitutioner, fra Skat og fra finanssektoren. Igennem et år skal de trænes i en bestemt ledelsesstil. Både før og efter skal deres 20.000 medarbejdere deltage i en undersøgelse for at afdække, hvordan ledelse påvirker deres indsats. Til august har lederne været gennem deres etårige træningsforløb, og derefter kommer det endelige resultat om, hvilke ledelsesmetoder der giver mest muligt motivation og medarbejdertrivsel. Mønsted 8 · Perspektiv · April 2015 Lerche Mønsted 18. marts Biblioteket er borgernes hus 24 timer i døgnet 24. marts Trådløs kommunikation kan gøre det umulige muligt 24. marts Hvordan styrker vi kulturområdets samarbejde med folkeskolen? Det er emnet for en af de workshops, man vil kunne deltage i på KL’s camp om den åbne skole i Fredericia den 14. april 2015. På dagen skal der også tales i mere overordnede rammer om læring og ikke mindst, hvordan man etablerer samarbejder mellem skolen og eksempelvis kulturinstitutioner. Dagen tager både fat i teori og praktiske erfaringer på området. To millioner euro har Aalborg Universitet fået bevilliget af Det Europæiske Forskningsråd til et femårigt forskningsprojekt. Målet er at udvikle teknologi, der gør kommunikationen mellem et svimlende antal enheder over internettet ekstremt pålideligt, forklarer professor Petar Popovski på Institut for Elektroniske Systemer, der skal stå for projektet. – I projektet vil jeg for eksempel bruge ultrapålidelige forbindelser mellem to biler, der så kan koordinere med hinanden, før de kører ind i et trafikkryds, så de ikke støder sammen. Når den teknologi bliver tilgængelig, vil det skabe et gennembrud for helt nye tjenester, siger Petar Popovski. I dag taler vi om Internet of Things, det vi kalder internettets tredje bølge, hvor vi forbinder en masse hverdagsting til internettet for at lave nye tjenester. Når forskerne så også får gjort forbindelsen ultrapålidelig, vurderer Petar Popovski, at vi vil se helt nye muligheder og løsninger, for eksempel piloter, der styrer fly fra landjorden. Det kalder han internettets fjerde bølge. Læs mere om projektet Willow (WIreLess LOWband). Mønsted Kultur- og Idrætsudvalget i Allerød har besluttet, at biblioteket skal have åbent alle døgnets timer. I første omgang er der tale om en forsøgsperiode på fire måneder. - Det er borgernes hus, så nu må vi se, om de kan passe på det, siger Annette Wolgenhagen Godt, leder af Allerød Bibliotek, om at lade biblioteket i Allerød være åbent 24 timer i døgnet. Det er bibliotekets eget ønske at afprøve, hvad der sker, når man lader borgerne kunne bruge biblioteket i alle døgnets timer. Udover biblioteket har pensionistforeningen i Allerød også lokaler i bygningen, og de lokaler er ofte i brug til de sene timer, fordi pensionisterne eksempelvis spiller bridge. - Som bibliotek har vi til opgave at være med til at skabe liv i Allerød bymidte, og det er en rigtig god opgave, som vi også kan understøtte på den her måde, siger Annette Wolgenhagen Godt. Forventningen er, at forsøget går i gang i løbet af april. Lerche Nyt fra Bibliotekarforbundet: Næsten fuldt fradrag for dit kontingent i 2015 Regeringen har besluttet at hæve fradraget for fagforeningskontingent fra 3000 til 6000 kroner i 2015. Det betyder, at alle medlemmer af Bibliotekarforbundet nu kan trække næsten hele deres kontingent fra i skat. Du skal selv huske at rette dine oplysninger via SKAT’s hjemmeside. 17. marts 11. marts Næsten hver anden studerende føler sig stresset “Det er ærgerligt, at vi ikke har ens vilkår” I løbet af en almindelig uge har næsten hver anden studerende på IVA et eller flere symptomer på stress. Symptomerne kan være koncentrationsbesvær, ondt i hovedet eller ondt i maven. Med 45 procent af de studerende, der oplever stresslignende symptomer, adskiller IVA sig ikke markant fra det øvrige gennemsnit på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor tallet ligger på samme niveau. Op til en eksamen stiger andelen af studerende, der føler sig stresset til 65 procent. - Det er forventeligt, at de studerende er mere stressede op til en eksamen, siger Charlotte Knagh Trojahn fra studievejledningen på IVA. Hun er dog ikke glad for det generelt høje stressniveau, som undersøgelsen peger på, men konstaterer også, at undersøgelsen ikke går i dybden med de studerendes oplevelse af symptomerne. I studievejledningen har man haft en oplevelse af, at 2014, hvor undersøgelsen er gennemført, har været et forvirrende år for de studerende, da det var på dette tidspunkt, at studiefremdriftsreformen blev vedtaget. - Den har givet de studerende mange praktiske udfordringer, som jo helt klart presser dem. Både omkring tilmelding til eksamen, hvad de skal oplyse som studerende og meget andet, siger Charlotte Knagh Trojahn. Generelt er de studerende godt tilfredse med studiemiljøet på IVA. 70 procent af de studerende er som helhed godt tilfredse med studiemiljøet på IVA, og kun 9 procent udtrykker, at de er utilfredse med studiemiljøet. Lerche - Hvorfor bliver afstanden mellem statsansatte og kommunalt ansatte bare større og større? Det spørgsmål ville en tillidsrepræsentant fra staten gerne have besvaret på Bibliotekarforbundets landsmøde for tillidsrepræsentanter mandag den 9. marts i Middelfart. Hoveddagsordenen for mødet var det overenskomstresultat, som arbejdsmarkedets parter netop har forhandlet på plads. Den træder i kraft 1. april 2015 og løber tre år frem og giver de kommunalt ansatte en lønstigning på i alt 5,42 procent, mens de statsansatte får lønstigninger på 4,45 procent. Det generelle billede blandt de kommunale tillidsrepræsentanter var, at de vil stemme ja til overenskomstresultatet. Blandt andet fordi der er tale om et bedre resultat end i både 2011 og 2013. Men flere udtrykte solidaritet med de statsansatte kollegaer, der ikke har fået et lige så godt resultat og føler, at de halter efter kommunerne. - Det er ærgerligt, at vi ikke har ens vilkår. Jeg kan godt forstå de statsansattes frustration, sagde en kommunal tillidsrepræsentant. Blandt tillidsrepræsentanterne var der desuden ærgrelse over, at det ikke lykkedes at forbedre reglerne omkring arbejdstid, hvor Bibliotekarforbundet arbejdede for at sikre i overenskomsten, at en arbejdsdag som minimum skal vare fire timer. Et andet krav, som Bibliotekarforbundet har sendt videre til Akademi- kerne, og som var i spil til det sidste i forhandlingerne, drejede sig om at sikre nyuddannede en uges ferie, så de ikke som i dag går længe som nyansatte uden ret til betalt ferie. Forventningen er, at det krav skal stilles igen til overenskomstforhandlingerne om tre år i håbet om, at det så vil gå igennem til den tid. Lerche 11. marts 4.000 boguddelere klar I hele Danmark har der været stor interesse for at være frivillig uddeler af bøger, og boguddelerne har udvist stor opfindsomhed i forhold til, hvor bøgerne skal deles ud på hospitaler, plejehjem, sportsklubber, fængsler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, til havs og på en boreplatform. Kulturminister Marianne Jelved har afsat 20 millioner kroner over fire år til initiativet Danmark Læser. Initiativet indeholder udover selve boguddelingsdagen en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der kan finde på de mest kreative tiltag til at få flere til at læse. Den 23. april er udnævnt til Verdens Bogdag af UNESCO. Datoen er valgt, fordi det er William Shakespeares fødselsdag og samtidig dødsdagen for forfatterne Miguel de Cervantes og Inca Garcilaso de la Vega. Mønsted 474 klikkede på Perspektivs nyhed fra den 11. marts Det er ærgeligt, at vi ikke har ens vilkår. Se debatten på side 21. Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected] Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected]. April 2015 · Perspektiv · 9 FILIALLUKNING HVAD FANDEN TÆNKER I PÅ – AT LUKKE BIBLIOTEKET? 10 · Perspektiv · April 2015 TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Ølby Bibliotek havde sidste åbningsdag 30. januar – endnu en biblioteksfilial er slettet af Danmarkskortet. En politisk beslutning, der kan vise sig langt dyrere end at drive filialen. Ved trappen op til perronen på Ølby Station står to unge drenge. Deres røde jakker viser, at de er medlem af banden Bloodz, der holder til i Karlemoseparken – et boligområde på regeringens ghettoliste cirka 500 meter fra Ølby Bibliotek. De to fyre vender sig mod bibliotekar Anette Rusbjerg, der nærmer sig trappen efter fyraften. I hånden kan hun se, at de holder et stykke A4-papir. Øverst står der: »Bevar Ølby Bibliotek«, og nedenunder er der plads til at skrive under på de stiplede linjer. Bevar Ølby Bibliotek er derimod langt fra det, der står på formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Anette Simonis blok på mødet den 6. oktober 2014, hvor udvalget stemmer om at lukke biblioteket. Hun stemmer for og med fire stemmer mod to, bliver det en realitet. Fire måneder efter står børnebibliotekar Poul Hauge Jensen og kigger ud over biblioteket. Det, der i 23 år har været hans arbejdsplads, er nu langsomt ved at forsvinde ned i papkasser og ud i containeren bagved. Bibliotekarer fra kommunens andre filialer går rundt mellem reolerne og tager de bøger, de kan bruge, og sætter mærkater på de møbler, de vil have. På den lille garderobe med prinsessekjoler i børnebiblioteket står »Herfølge« på en gul post-it-note, og på papkasserne foran er skrevet »Køge« med sort tusch. Poul Hauge Jensen løfter første bind af Prins Valiant fra stakken af tegneserier på bogvognen foran sig. - Hvad skal vi eksempelvis med den samlede serie af ham her? Jeg kan ikke få mig selv til at kassere dem, siger han. Men terningerne er kastet, og februar er sat af til at sortere, rydde op og pakke biblioteket ned. De otte kollegaer har aftalt at være færdige 1. marts, selv om de egentlig har til midt i marts. De vil Marts 2015 · Perspektiv · 11 FILIALLUKNING De materialer, som de andre filialer ikke vil have, bliver på hylderne, og når daginstitutioner og skoler i området har været forbi og tage, hvad de kan bruge, så kan borgerne købe resten. videre til deres nye arbejdspladser: to bibliotekarer og en HK’er rykker til Herfølge, to bibliotekarer til Borup og en bibliotekar og en HK’er til Køge. Processen skal ikke trækkes i langdrag, er de enige om. Den har varet længe nok. HER KUNNE VI NÅ DEM Næsten et år tilbage, i april 2014, begyndte rygterne for første gang at svirre om en lukning af biblioteket, og rygtet fik luft under vingerne, da Kultur- og Idrætsudvalget valgte at skrive en mulig lukning af Ølby Bibliotek ind i kommunens fælles sparekatalog. En besparelse på 1,7 millioner kroner årligt. Det kom bag på både bibliotekets medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere. Biblioteket var en succes og lå optimalt i forhold til områdets skoler, ældrecenter, institutioner og cirka 500 meter fra et af landets 33 ghettoområder Karlemoseparken – hvor blandt andet banden Bloodz henter sine medlemmer. Biblioteket var et fristed for alle slags brugere. Med alt fra it-kurser, lektiecafe og babyrytmik til hobbyværksted og medborgerservice. - Når de unge fyre trådte ind på biblioteket for at spille skak eller computer, så lagde de den røde jakke – også mentalt, fortæller integrationsbibliotekar Hamide Kara. - En af dem sagde til mig, at han var glad for, at hans lillebror kunne komme på biblioteket og læse og spille computerspil: »Så han ikke ender som mig«, sagde han. Her kunne vi nå dem, siger Hamide Kara, der næsten til det sidste var sikker på, at politikerne ville ændre mening. For ingen har rigtig kunne forstå Kultur- og Idrætsudvalgets argumenter. Heller ikke de økonomiske. INTEGRATION SAT TILBAGE Koordinator i Dansk Flygtningehjælp Poul Erik Pedersen, der har stået bag bibliotekets lektiecafe, skriver i et blogindlæg 5. maj 2014: »Forvaltningen har ikke gjort sig klart, hvor stor betydning Ølby Bibliotek har for integrationen – og dermed for forebyggelsen af bandekriminalitet – i Køge. (…) Hvis de lukker biblioteket, lukker de en dør til fremtiden for mange unge i området (…). Og sætter integrationsprocessen i Køge mange år tilbage«. Køge Svømmehal skriver i deres høringssvar: 12 · Perspektiv · April 2015 Karlemoseparken, 500 meter fra Ølby Bibliotek, er på regeringens ghettoliste. Det handler om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, indkomst og graden af kriminalitet. Poul Hauge Jensen har besøgt mange familier i området med bogstartspakker og inviteret dem ned på biblioteket. »Bibliotekets betydning for nærområdets sociale klima er stor, og vi frygter problemer i området, hvis de unges sociale ramme forsvinder«. For udvalgsformand Anette Simoni er integration ikke et argument for at holde hånden under et bibliotek. - Det er jo ikke Kultur- og Idrætsudvalgets budget, der alene skal løfte integrationsopgaven i kommunen. Det er en fælles indsats med det boligsociale område, arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget. Og vi er nu i gang med sammen at tænke i nye initiativer i forhold til integration, siger hun, mens bibliotekets indsats er taget ud af den ligning. IDRÆTTEN VAR HELLIG Anette Simoni kiggede også mod Ølby Bibliotek af andre grunde. Det var kort efter valget, og hendes parti Venstre var gået til valg på at støtte idrætten i kommunen, så der var det svært at spare – idrætten var hellig. Og efter flere møder med bibliotekets MED-udvalg kunne hun, som hun siger, »høre at biblioteket i Ølby lavede mange ting, der ikke var direkte biblioteksorienteret«. - Biblioteket havde taget form af et mødested eller medborgerhus, og det kan jo sagtens ske andre steder end på et bibliotek. Indtil videre kører lektiecafeen for eksempel videre i lokalerne oven på det tidligere bibliotek. Og der er også lokaler i Karlemosen, vi kan leje, hvis vi har brug for det, siger Anette Simoni. Men for integrationsbibliotekar Hamide Kara handler bibliotekets indsats netop om at hive beboerne ud af Karlemosen. - Det er et langt, sejt træk, men som et af de eneste steder i det danske samfund tiltrækker biblioteket borgere med anden etnisk baggrund i alle aldre og danner rum for kulturel mangfoldighed, siger hun. SF-politikeren Jakob Mark sidder i Kultur- og Idrætsudvalget og var den ene af de to, der stemte imod en lukning af Ølby Bibliotek den 6. oktober. Han mener heller ikke, at det vil fungere at lægge bibliotekets tidligere tilbud ud i ghettoen. - Det var netop lykkedes at gøre Ølby Bibliotek til et mødested og et læringssted. Biblioteket løftede en social indsats, eksempelvis kom mange af somaliske kvinder for at læse avis og lære dansk. Så på det sociale område har det fatale konsekvenser at lukke biblioteket. Det kan ende med at blive dyrere, hvis vi skal sprede tilbuddene med en lektiecafe et sted, danskundervisning et andet sted og et mødested et tredje, siger han. ENDNU ET BIBLIOTEK UDSLETTET Biblioteket i Ølby var langt fra kun integration, men også læsning, kultur og fællesskab i lokalområdet, og brugerne kom lige så meget fra områdets villakvarterer, ældrecenter og skoler. Bendt Lundsbjerg fra Bjæverskov skriver i et læserbrev 12. maj 2014: »Endnu et lokalområde er blevet gjort kulturløst. (…) Man April 2015 · Perspektiv · 13 FILIALLUKNING Anette Rusbjerg flytter til Herfølge Bibliotek, når alt er pakket ned. Hun er rørt over, hvor meget lokalbefolkningen har kæmpet for biblioteket. valgte den kategoriske vej at udslette endnu et bibliotek«. »Biblioteket gav mig lysten til at læse igen«, skriver en ordblind borger i sit høringssvar til omprioriteringskataloget, som spareforslagene blev kaldt, da de blev sendt ud i maj 2014. En anden borger skriver, at biblioteket gav ham »smag for viden«, og en tredje, at det aktive foreningsliv med frivillige, der er knyttet til biblioteket, går tabt«. Listen af høringssvar ender på 21 sammen med debatindlæg, læserbreve og Facebookgruppen Nej til lukning af Ølby Bibliotek. »Nøj, hvor får de mange børnefamilier på nakken«, lyder en kommentar eksempelvis på Facebook. Indsigelserne vinder dog ikke genklang på rådhuset. 26. juni, endnu før høringsfristen udløber, bliver Anette Simoni citeret i Dagbladet Køge: »Vi vil i udvalget selvfølgelig afvente, hvad der kommer af høringssvar, men det rokker ikke ved min personlige holdning til, at biblioteket skal lukke«. - Da jeg læste det, vidste jeg, at vi skulle lukke uanset hvad, siger bibliotekar Poul Hauge Jensen. FIRE FILIALER PÅ 8 ÅR På spørgsmålet om, hvordan hun kan have truffet en afgørelse, før hun havde læst alle høringssvar, svarer Anette Simoni, at høringssvar altid giver anledning til at tænke sig om en ekstra gang, men som politiker skal man også tage de upopulære 14 · Perspektiv · April 2015 beslutninger for at få pengene til at slå til. - Det er da ikke rart at lukke noget og skuffe nogle borgere, men jeg er imod salamimetoden eller at holde lukkedage på de øvrige biblioteker for at hente pengene. Man må tage et skrald et sted, og det blev Ølby Bibliotek. Det er politik. Vi har 115 millioner kroner på kultur- og idrætsområdet og bruger cirka 30 millioner af dem på bibliotekerne, så jeg synes, vi har prioriteret bibliotekerne højt. Kigger man i de kommunale nøgletal, blev der i 2014 brugt 514 kroner på folkebibliotekerne pr. borger i Køge, hvilket er mere end i resten af Region Sjælland, kun overgået af Roskilde og Guldborgsund kommune. Men udviklingen tyder ikke på, at den tredjeplads bliver holdt. Ølby er den fjerde i rækken af filialer efter Gørslev, Bjæverskov og Ejby, der er lukket i kommunen. SPEKULATION OM LUKKEDE DØRE Politik er som bekendt forhandling og prioritering, og der er blevet spekuleret i, hvad der er foregået bag rådhusets lukkede døre. I juni 2014 overtog Køge Private Realskole 184 kvadratmeter af bibliotekets lokaler – svarende til hele børnebiblioteket, som medarbejderne måtte rydde på en måned, og en mur blev muret op. Her, halvandet år senere, står samme privatskole klar til at overtage de resterende lokaler til et privat gymnasium, når de sidste reoler er kørt væk. En borger skriver i et debatindlæg den 17. november 2014: »Har udvalgsformanden måske bundet sig for stærkt med løfter til den privatskole og lovet, at den kan rykke ind i nogle af de lokaler, som biblioteket omfatter, eller kan det være ideologiske forhold, der spiller ind?« Udvalgsmedlem Jacob Mark (SF) synes, at beslutningen om at lukke biblioteket blev taget for overilet uden de nødvendige Ølby Bibliotek blev bygget i 1982. - Her holder borgmesteren indvielsestale, siger bibliotekar Linda Andersen. Bunken med udklip, er dukket op fra gemmerne under nedpakningen. beregninger og drøftelser. Det kom bag på ham, at et flertal i Kultur- og Idrætsudvalget ville stemme om en lukning, allerede en uge efter at de var blevet bedt om at spare de 1,7 millioner kroner af kommunens budgetudvalg, som han i øvrigt selv sidder med i. - Min forventning til udvalgsmødet den 6. oktober var, at vi ville bede forvaltningen om beregninger og åbne det samlede budget for bibliotekerne på 29 millioner kroner. Mit valg havde været at slække lidt på kvaliteten samlet, men undgå at lukke et velfungerende bibliotek, siger han og kalder beslutningen klassisk borgerlig ideologi. - Man ser sit snit til at komme af med en offentlig udgift på 1,7 millioner kroner og samtidig få en indtægt ved at leje lokalerne ud til en privatskole, siger han. Det har ikke noget på sig ifølge Anette Simoni. - Jeg er ikke engang klar over, om privatskolen rent faktisk skal leje lokalerne, siger hun. Målet var at spare et beløb på udvalgets budget. Bibliotekar Anette Rusbjerg er kommet op for enden af trappen til perronen på Ølby Station og venter på S-toget, da en ældre herre kommer hen mod hende: »Arbejder du ikke på biblioteket?, spørger han. Hun nikker, og han fortsætter: »Hvad fanden tænker I på – at lukke biblioteket?« TIDSLINJE Maj 2014: Juni 2014: Oktober 2014: Januar 2015: Februar 2015: April 2015: En lukning af Ølby Bibliotek nævnes første gang i kommunens omprioriteringskatalog. Køge Private Realskole lejer 184 m2 af bibliotekets lokaler. Kultur- og Idrætsudvalget stemmer for at lukke biblioteket med fire stemmer mod to. Sidste åbningsdag. Medarbejderne rydder op, bøger og inventar fjernes. Lokalerne skal lejes ud. Køge Kommune vil ikke oplyse til hvem, da lejekontrakten endnu ikke er underskrevet, men Køge Private Realskole var forbi og kigge på lokalerne under oprydningen. April 2015 · Perspektiv · 15 FILIALLUKNING Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anette Simoni (V). HVAD SÅ NU… I kølvandet på den kritik, lukningen af Ølby Bibliotek førte med sig, har Kultur- og Idrætsudvalget besluttet, at der den 10. august 2015 skal ligge en ny biblioteksstrategi for Køge Kommune. De tanker, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anette Simoni selv gør sig om en ny strategi, handler blandt andet om et større samarbejde med folkeskolen. En anden overvejelse er at åbne et nyt bibliotek i Køge Nord, hvor en ny bydel er på vej, to-tre kilometer fra det nu lukkede Ølby Bibliotek, men midlerne skal findes inden for det nuværende budget. Medlem af Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Jacob Mark (SF). BIBLIOTEKER TABER TIL IDRÆT & KULTUR I dag er der 450 biblioteksfilialer i Danmark, en halvering siden midt i 1990’erne. Siden kommunalreformen i 2007 er bibliotekernes budget i gennemsnit blevet skåret med 17 procent, hvilket er to til tre gange så meget som støtten til kultur og idræt. Formand for Danmarks Biblioteksforening og formand for Kulturudvalget i Aarhus Byråd, Steen B. Andersen, mener, at en del af forklaringen er, at både kulturen og idrætten består af selvstændige aktører i kommunerne, der kan lobbye for deres sag, mens bibliotekerne er en del af det kommunale system og ikke på samme måde »råber op«. Problemet er også, at kommunalpolitikere mener, at det er logik at spare på bibliotekerne, når der kommer færre udlån. »Men sådan fungerer det moderne bibliotek jo ikke. I Aarhus kommer godt halvdelen af brugerne ikke for at låne, men for at deltage i et kursus, et foredrag, se en udstilling, lave opgaver og så videre. Det er farligt for udviklingen af bibliotekerne, hvis vi som kommunalpolitikere hænger fast i en gammeldags forestilling om biblioteket som et sted, hvor man bare låner«, siger Steen B. Andersen til Weekendavisen. Kilde: Dannelse på anden klasse bragt i Weekendavisen 6. marts 2015. 16 · Perspektiv · April 2015 »Argumenterne for bevarelsen af det yderst veldrevne bibliotek var mange og vægtige. Så vægtige, at politikerne stort set ikke nedlod sig til at gå ind i en troværdig argumentation for nedlæggelsen«, skriver Annebeth Christensen i et debatindlæg i Dagbladet Køge den 28. januar 2015. Hun slutter: »En tak til alle jer, som arbejdede på Ølby Bibliotek. I gjorde en forskel – så længe det varede.« VIL DU HAVE OVERBLIK OVER DIN PENSION? SÅ FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAIL Nu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbefalinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger. Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig – som fx. Hvor meget har du sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal? Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk ARBEJDSMILJØ »Det handler ikke om penge – det er princippet« Da Bolette Garmin blev fyret, var hun ikke i tvivl om, at det var, fordi hun som arbejdsmiljørepræsentant havde presset ledelsen. Men det kom fuldstændig bag på hende, at hendes arbejdsgiver ikke anerkendte, at hun skulle være særlig beskyttet mod fyring. Sagen er principiel, og derfor har Bibliotekarforbundet på Bolette Garmins vegne lagt sag an mod Carlsberg. TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP K an en arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst fyres uden en særligt tungtvejende grund? Det spørgsmål er så principielt, at Bibliotekarforbundet på Bolette Garmins vegne har lagt sag an mod Carlsberg. Retsmødet fandt sted torsdag den 5. februar i Københavns Byret. Sagen tog sin begyndelse i oktober 2013, da Bolette Garmin blev fyret fra sit job i Carlsberg It. Hun var blevet headhuntet til virksomheden fra en stilling hos Lundbeck i 2010, og allerede på det tidspunkt var der problemer med arbejdsmiljøet, så da Bolette Garmin efter en tid blev arbejdsmiljørepræsentant, var der nok at tage fat på. - Der var mange problemer, både fysiske og psykiske. Der var mange, der gik hjem med stress, og der var kollegaer, der sad og græd. Det var rigtig dårlige arbejdsforhold. Blandt andet sad Bolette Garmins kollegaer bag en støvvæg, mens nabobygningen blev revet ned få meter fra dem, og generne med støj og støv var efter hendes mening uacceptable. I efteråret 2013 konfronterede Bolette Garmin ledelsens repræsentant i arbejdsmiljøudvalget på Carlsberg It med to ting. For det første skulle han tage en arbejdsmiljøuddannelse for at få viden om området, for ellers kunne samarbejdet i arbejdsmiljøudvalget ikke fungere, og for det andet skulle ledelsen tage stilling til de 18 · Perspektiv · April 2015 brud på arbejdsmiljøloven, som Bolette Garmin mente fandt sted. - Han råbte: »Det kommer aldrig til at ske«. Og ugen efter blev jeg fyret. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var den situation, der gjorde, at jeg blev fyret. ER MAN IKKE BESKYTTET? Carlsberg tilbød Bolette Garmin et outplacementforløb og indbetalte tre måneders løn mod, at hun ikke ville foretage sig yderligere i sagen. De tre måneders løn betalte hun tilbage, for i samarbejde med Bibliotekarforbundet besluttede hun hurtigt, at denne sag var for vigtig til, at hun bare kunne lade den ligge. - Det handler ikke om penge for mig. Det er en principiel sag. Når man tager uddannelsen som arbejdsmiljørepræsentant, får man at vide, at man er beskyttet, fordi man har pligt til at sige fra på sine kollegaers vegne, når man ser noget, der ikke er i orden, siger Bolette Garmin. Helt præcist står der i arbejdsmiljøloven, at større arbejdspladser skal udpege en arbejdsmiljørepræsentant, og at disse er »beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder«. Den formulering tolker Bibliotekarforbundet og andre fagforeninger som, at det er lovens intention, at en arbejdsmiljørepræsentant skal være særligt beskyttet. Men i forbindelse med Bolette Garmins fyring viste det sig, at Carlsberg er uenig i den fortolkning. De siger sammen med Dansk Industri, at er man akademiker og ansat uden overenskomst, har man ikke nogen særlig beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant. Carlsberg har ført som argument, at Bolette Garmin blev fyret, fordi hun havde samarbejdsproblemer med nogle leverandører og et bramfrit sprog. Fyringen handlede på ingen måde om hendes ageren som arbejdsmiljørepræsentant, argumenterede de. - Jeg var ansat som it-arkitekt og kvalitetsansvarlig på et strategisk it-system. I min stilling havde jeg et kvalitetsansvar, og jeg sagde fra, når tingene ikke var, som de skulle være. Men det med samarbejdsproblemer er noget vrøvl. Jeg skulle angiveligt have været uvenner med en indisk leverandør, men dagen inden jeg blev fyret, hjalp jeg netop ham med at vælge en gave til hans kone. RETFÆRDIGHEDSFØLELSE I året op til retssagen har Bolette Garmin tilvejebragt beviser på, at ledelsen bakkede op om hendes beslutninger, og at hun ikke var alene om at mene, at den leverede kvalitet fra den indiske leverandør var for lav. Dengang var beskeden til hende, at hun skulle blive ved med at presse på for at få en bedre leverance. Undervejs i retssagen har Bolette Garmin også påvist, at der vitterligt var problemer med arbejdsmiljøet i Carlsberg It, hvor blandt andet Arbejdstilsynet var involveret. Til gengæld er der ikke kommet beviser på hendes samarbejdsproblemer den anden vej. - Jeg havde forventet, at modpartens advokat ville forsøge at provokere mig under retssagen, men i virkeligheden kom sagen ikke til at handle så meget om mig, men mere om tolkningen af arbejdsmiljøloven, og det er jeg glad for. Sagen er lige så principiel for arbejdsgiverne, som den er for mig. Bolette Garmin tvivler på, at hun er den første arbejdsmiljørepræsentant, der er blevet fyret på denne måde. Men ingen har tidligere gået rettens vej, så derfor bliver hendes sag principiel. - Jeg kan godt forstå, at mange andre ikke har lyst til at gå i retten med sådan en sag, for man lægger sig jo offentligt ud med en arbejdsgiver. Men det må jeg så leve med, siger Bolette Garmin, der ikke er bange for, at hun selv vil få svært ved at få arbejde på grund af sagen. Hun har et bredt netværk i Bolette Garmin fandt hurtigt et nyt arbejde efter fyringen. For hende er sagen principiel. April 2015 · Perspektiv · 19 ARBEJDSMILJØ § branchen, fordi hun er ekspert i et it-system, som er meget udbredt i Danmark, og hun er blevet headhuntet til sin nuværende stilling. - Jeg har en retfærdighedsfølelse, der gør, at jeg ikke synes, at det, der skete, er rimeligt. Det er aldrig rart at blive fyret. Det er mere fedt at gå selv. Det er pludselig ikke dig selv, der bestemmer, hvornår der skal ske en forandring i dit arbejdsliv, og du risikerer, at din privatøkonomi bliver ødelagt. Når du bliver fyret, får du at vide, at du ikke længere må gå ind af den dør, du plejer gå ind ad hver morgen. Og du må ikke tale med de folk, du plejer at arbejde sammen med hver dag. Det er ubehageligt, og derfor er det vigtigt, at vi får slået fast, at ledelsen ikke må fyre folk, der som arbejdsmiljørepræsentanter er »irriterende« på vegne af deres kollegaer. Bolette Garmin er ikke arbejdsmiljørepræsentant på sin nye arbejdsplads. Det har hun ikke lyst til at være igen. Men hendes retfærdighedsfølelse gør, at hun er nødt til at få sagen prøvet ved retten i håbet om at få rettens ord for, at en arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst også er særligt beskyttet. - Boden for at fyre en arbejdsmiljørepræsentant skal være så høj, at den afskrækker arbejdsgiverne. Hvis vi ikke vinder sagen, så vil det have konsekvenser for hele arbejdsmiljøområdet. Det vil blive sværere at få folk til at melde sig, og hvis de har meldt sig, tør de ikke sige fra over for arbejdsgiveren, hvis de ved, at de uden videre kan blive fyret for det, selv om de bare gør deres pligt og gør opmærksom på lovovertrædelser. Derfor er det så vigtigt at få afklaret, hvordan arbejdsmiljøloven skal tolkes. Interviewet med Bolette Garmin fandt sted, inden dommen i sagen faldt den 27. marts. Københavns Byret havde afsat tre dommere til sagen, fordi retten var enig i, at sagen var principiel. Dommen gav Bolette Garmin og Bibliotekarforbundet ret i, at fyringen af Bolette Garmin ikke var rimeligt begrundet i hverken hendes eller virksomhedens forhold og tilkendte hende derfor en godtgørelse. Retten mente dog ikke, at det var godtgjort, at der fandtes en »tilsvarende« overenskomst, som kunne anvendes til at vurdere Bolette Garmins beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant. Retten anførte desuden, at reglerne om en retsvirkning af, at en arbejdsmiljørepræsentant uberettiget afskediges, ikke er ensartede. Bibliotekarforbundet overvejer, om man på Bolette Garmins vegne vil appellere sagen til landsretten. §10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentantens tab af indtægt. Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. 20 · Perspektiv · April 2015 EN PRINCIPIEL SAG FOR ALLE AKADEMIKERE Sagen om Bolette Garmins fyring er principiel, og derfor fører Bibliotekarforbundet sagen for Bolette Garmin ved den civile ret. - De fleste akademikere i det private er ansat på individuel kontrakt, og de har derfor brug for rettens ord for, at de står under særlig beskyttelse, hvis de påtager sig opgaven som kollegernes talsmand i arbejdsmiljøspørgsmål, siger chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin V. Madsen. Fyringen fra Carlsberg viser, at en arbejdsmiljørepræsentant, som arbejdsgiveren ikke anser som særligt beskyttet, kan blive fyret uden særlige rettigheder, når der er problemer med arbejdsmiljøet, og dermed er der skabt usikkerhed omkring hele arbejdsmiljøområdet. Sagen er ikke kun principiel for Bibliotekarforbundet. Rettens afgørelse vil få konsekvenser for alle akademiske medarbejdere ansat i det private på individuel kontrakt. FORSTÅ JURAEN BAG SAGEN Striden mellem Carlsberg og Dansk Industri på den ene side og Bolette Garmin og Bibliotekarforbundet på den anden side går på, om en akademisk medarbejder på individuel kontrakt, der har påtaget sig hvervet som arbejdsmiljørepræsentant, er omfattet af arbejdsmiljølovens paragraf ti, der siger, at arbejdsmiljørepræsentanter beskyttes mod afsked »på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder«. Her mener Bibliotekarforbundet, at overenskomster fra eksempelvis TDC kan bruges som rettesnor. Her er også tale om private virksomheder med it-fokus, og her er akademiske medarbejdere omfattede af overenskomsten. Carlsberg, der bakkes op af Dansk Industri, argumenterer for, at akademikere ikke er tænkt ind i arbejdsmiljøloven, fordi akademikere ansat i det private som hovedregel ikke er omfattet af overenskomster. Arbejdsgiverne peger på, at de overenskomster, som Bibliotekarforbundet har fremvist, stammer fra tidligere offentlige virksomheder, der nu er privatiseret, og derfor ikke kan bruges. Konsekvensen af den udlægning bliver, at arbejdsmiljørepræsentanter med akademisk baggrund på individuel kontrakt ikke har nogen særlig beskyttelse, hvilket truer hele samarbejdet omkring arbejdsmiljøet for akademikere ansat i det private. Kommentar til nyheden »Hvordan motiverer ledere bedst?« Bragt på perspektiv.dk 24. marts. Hvorfor så stor forskel? Er der en, der vil svare på spørgsmålet fra Middelfart: Hvorfor bliver afstanden mellem statsansatte og kommunalt ansatte bare større og større? Det kunne være rart at få begrundelsen/ historikken, for jeg undrer mig også. På forhånd tak. DEBAT Gik du glip af debatten på bf.dk/FagmagasinetPerspektiv? Lotte Sterup, 18. marts Fyr dog lederne Sjovt nok, at man ikke har trænet i ledelsesstilen: "Fyr lederen..." Det er på en eller anden måde sjovt og latterligt på samme tid, at voksne mennesker stadig skal lide under, at nogle aldersmæssigt voksne mennesker ønsker sig at kalde sig »ledere« og kalde deres ofte ret ligegyldige og ofte overflødige funktioner for »ledelse«. I bund og grund en tragikomisk situation, der har sit udspring og sin begrundelse i en kortslutning, hvor begrebet 'ledelsesret' blev cementeret i den danske arbejdsmarkedsmodel. »Ledelsesretten« som arbejdsmarkedsbegreb nødvendiggør på surrealistisk vis, at »ledere« udnævnes, og »ledelse« opstår som en tom betegner, som helt ufatteligt mange mennesker så tjener deres hyre ved at skrive stolpe op og stolpe lysår ud til siden om det som de fleste på arbejdsmarkedet fniser af uden for dokumentationens rækkevidde. Fyr lederne – og giv os enhedsløn, så vi kan koncentrere os om at leve og levere meningsfuldt og samfundsnyttigt til gavn for de problemstillinger, verden står overfor. Det ville give klart flere hænder, klart bedre produkter og services, og vi var fri for at se kolleger tilte omkring os. Hmmm – vi var også fri for MUS-samtaler, lønforhandlinger og alle de andre ting, som de såkaldte ledere synes, det er vigtigt, at de misbruger deres og andres tid med i stedet for at levere noget meningsfuldt til vores medborgere. Kalle Nielsen, 24. marts Kommentarer til nyheden »Det er ærgerligt, at vi ikke har ens vilkår«, bragt på perspektiv.dk den 11. marts. Middelmådigt resultat At der er forskel i løntrinnene (AC) mellem staten og kommuner/regioner er ikke noget nyt. Jeg havde dog håbet på, at dette års overenskomstforhandlinger ville medføre en ligelig procentuel lønstigning for de offentligt ansatte – men atter må man som statsansat stille sig tilfreds med et middelmådigt resultat. Jeg så gerne, at AC tager sin forhandlingsstrategi over for staten op til en grundig revision – for nok er Corydon & co. nogle hårde forhandlere, men det er AC vel også – eller?! Vi har fuld opmærksomhed på forskellen Kære Henrik og Lotte Der er fuld opmærksomhed på spørgsmålet. Internt er BF i gang med at indsamle viden og afdække, hvad lønforskellene reelt dækker over – og politisk har vi også stor opmærksomhed på det. På næste hovedbestyrelsesmøde (HB) den 25. marts er OK-15 på dagsordenen, og de to statslige TR-kollegier diskuterer det selvfølgelig også. Med andre ord – der bliver set på problemstillingen med stor seriøsitet. Jette Fugl, næstformand Bibliotekarforbundet, 18. marts Husk, at du kan deltage i debatten på Perspektivs hjemmeside www.bf.dk/ Fagmagasinet Perspektiv Henrik Elkær Jensen, 17. marts April 2015 · Perspektiv · 21 ØRKENBIBLIOTEKET Biblioteket har ikke mange midler. Materialerne er få, og biblioteket drives af frivillige. TEKST OG FOTO: SUNE HUNDEBØLL Biblioteket i ørkenen 22 · Perspektiv · April 2015 I det vestlige hjørne af Algeriet ligger provinsbyen Tindouf. Lidt uden for byen findes en række flygtningelejre, hvor flygtninge fra Vestsahara har levet de sidste 40 år, siden Marokko besatte deres land. Flygtningene lever under ganske simple forhold og er helt afhængige af nødhjælp udefra. I flygtningelejren Smara findes et lille bibliotek. Materialerne er undervisningsbøger, børnebøger og lidt faglitteratur. Her er litteratur på arabisk og spansk. Selv om der er en enkelt bog med moderne sahrawipoesi, er bibliotekets målgruppe børn. Sune Hundebøll er bibliotekar i Københavns Kommune. Han har besøgt Smara i forbindelse med Sahara Marthon, som er et solidaritetsløb for flygtningen fra Vestsahara, der har levet i flygtningelejre siden midten af 1970’erne. I forbindelse med løbet boede han en uge hos en flygtningefamilie, der havde fået ekstra madrationer, så de kunne lave mad til ham. En gul kran er blevet en del af indretningen i Ebeltoft Bibliotek. Stella Christensen, bibliotekar, er glad for bibliotekets nye, midlertidige lokaler: - Gevinsten er flere lånere, mere liv og en fantastisk smuk udsigt. April 2015 · Perspektiv · 23 IVA AALBORG MØD 3 ST UDERENDE FR A IVA-VEST Navn: Pernille Havshøj Alder: 50 år 2. semester Hvorfor valgte du at læse på IVA? - Studiet er en sammenfatning af alt det, jeg har beskæftiget mig med. Jeg har tidligere arbejdet i et multinationalt firma med itsystemer, lagring og genfinding af viden. Mine børn er flyttet hjemmefra, så jeg solgte min lejlighed på Sjælland og bor fem dage om ugen i Aalborg. Jeg skal lære at være akademisk og gå fra meget konkrete opgaver til at se tingene i et teoretisk perspektiv. Navn: Sabina Kovacevic Alder: 21 år 4. semester TEKST SABRINE MØNSTED FOTO MICHAEL RASMUSSEN Hvorfor valgte du at læse på IVA? - Det er en interessant kombination af kultur og kommunikation. Og det er et meget praksisorienteret studie, hvor du kan tage afsæt i virkeligheden. I min bacheloropgave skal jeg for eksempel skrive om min hjemby i Bosnien, Banja Luka, og se på den kulturelle udvikling siden borgerkrigen sluttede i 1995 og til i dag. Hvad gør ødelæggelserne ved en? Hvad betyder det, at kulturelle genstande ødelægges og eksempelvis moskeer laves om til kirker? Hvad sker der med kulturen og stemningen mellem mennesker, der har været i konflikt? Ved du, hvilken retning du vil gå med din uddannelse? - Jeg elsker sprog, især tysk, kommunikation og medier – også sociale medier. Min kandidat skal være i faget kommunikation og medier på Aarhus Universitet. Jeg vil for eksempel godt stå for formidlingen og kommunikationen i en virksomhed. Har du studiejob? - Jeg arbejder på IVA, hvor jeg er vært, når vi har åbent hus, og er med på messer for at præsentere uddannelsen. Det spørgsmål, jeg oftest får, er: Handler det kun om biblioteker? Men mit svar er, at det er så meget mere, og at der er så mange retninger. 24 · Perspektiv · April 2015 Hvad vil du bruge uddannelsen til? - Det finder jeg ud af. Jeg er kun på andet semester, og det kan gå i alle retninger, men jeg regner ikke med at skulle arbejde med it igen eller være bibliotekar. Når folk har sagt: »Hvordan tør du det?«, dækker jeg mig ind under livslang læring. Jeg har altid gerne ville tage en universitetsuddannelse. Hvordan er studiemiljøet? - Fantastisk. Her er meget let adgang til underviserne og til hjælp, og det går selvfølgelig begge veje. Man kan ikke gemme sig, så jeg søgte heller ikke om overflytning til København efter første semester, som jeg ellers havde overvejet. Navn: Mette Pedersen Alder: 24 år 10. semester, kandidatuddannelse i it-læring og organisationsomstilling Hvorfor startede du på IVA? - Det er en uddannelse, der åbner mange muligheder. Især formidlingsrollen tiltaler mig. Det at hjælpe andre til at finde den viden, de søger. Hvilken retning vil du gerne? - Jeg har valgt at tage min kandidat på Aalborg Universitet i it-læring og organisationsomstilling, fordi jeg gerne ville have mere fokus på it, men stadig holde fast i den bløde del. Så det handler om user experience design, hvor vi lærer at opbygge databaser, så folk kan finde det, de søger, og vejlede dem i at bruge dem. I dag er du på IVA til en workshop om LinkedIn, hvorfor? - Her er et godt studiemiljø, som er meget åbent over for tidligere studerende. Det er også på IVA, jeg har fået min tilknytning til Bibliotekarforbundet. Jeg har deltaget i mange gode BF-kurser, for eksempel om layoutprogrammet InDesign og karriererådgivning. Perspektiv var med på IVA i Aalborg, da Bibliotekarforbundet holdt oplæg for de studerende om at bruge sin LinkedIn-profil aktivt, når de søger job. Karriererådgiver Nanna Berg talte efterfølgende med de studerende om Bibliotekarforbundets tilbud og mulighed for rådgivning både under og efter deres studie. April 2015 · Perspektiv · 25 UDDANNELSESBIBLIOTEK I de kommende numre sætter Perspektiv fokus på bibliotekarer ved ungdomsuddannelser. Første artikel i serien handler om biblioteket på Kold College, en erhvervsuddannelse inden for levnedsmiddel og jordbrug, samt HTX med 900 studerende. Her uddannes tjenere, anlægsgartnere, væksthusgartnere, landmænd, kokke, mejerister og dyrepassere. Fra glemt arkiv til hjertet af college Biblioteket på Kold College på Fyn var lukningstruet for få år siden. I dag er det blevet en central institution og har netop udvidet sin åbningstid. TEKST ANETTE LERCHE F or fire år siden vidste man ikke, hvad man skulle stille op med biblioteket på Kold College. Overvejelserne gik på at lukke det og kun gemme de historiske materialer, for der var næsten ingen, der brugte biblioteket. Men til et strategimøde besluttede man sig for at gøre noget ved biblioteket, og afdelingsleder på Kold College, Maja Larsen, tog biblioteket under sine vinger. - Som noget af det første talte jeg med de få, der brugte biblioteket, og vi blev enige om som en begyndelse at pille de triste gardiner ned, mindes Maja Larsen. Der blev tilknyttet en ekstern konsulent, der var uddannet bibliotekar, til projektet. Hun fik blandt andet overbevist ledelsen på Kold College om, at ideen om at sætte en søgemaskine op på biblioteket, som eleverne kunne google på, langt fra ville dække deres informationsbehov. - Ja, hvor uvidende kan man være, når man ikke er bibliotekar, siger Maja Larsen, der i stedet fik ansat fagligt personale bestående af Connie Kjærgaard, der er uddannet bibliotekar og kommer på Kold College to dage om ugen, og en tidligere skolebibliotekar, der er ansat 33 timer om ugen, samt en biblioteksmedhjælper i 16 timer ugentligt. OPSØGENDE ARBEJDE Connie Kjærgaard startede Kold Colleges bibliotek op fra bunden med kun meget få brugere. - Jeg skulle ud og lave et benarbejde og få underviserne til at forstå, at biblioteket er et aktiv for skolen og eleverne. Jeg startede 26 · Perspektiv · April 2015 i det små og tog med på lærermøderne og reklamerede for biblioteket. Bibliotek.dk er ikke noget, de nødvendigvis kender til eller ved, hvad kan. Connie Kjærgaard gjorde meget ud af at få kontakt til dem, der laver skemaet, og til den pædagogiske leder på stedet. - Det er vigtigt at etablere personlige relationer til alle de nøglepersoner, der kan åbne døren til klasseværelset, så man kan få lov til at komme ud og lave undervisning i informationssøgning, siger Connie Kjærgaard, der også sørgede for at komme på lærernes mailingliste; det er ikke alt, der er lige relevant, men eksempelvis var det på denne liste, at hun læste om nogle planlagte skrivecafeer og sikrede sig, at det var biblioteket, der bød ind, når det gjaldt informationssøgning og litteraturlister. UD I KLASSERNE Indtil videre har Connie Kjærgaard især undervist htx'erne og mejeristerne, og bibliotekets tilbud er blevet meget synlige, eksempelvis når htx’erne skal skrive deres store opgaver. - Vi får bare mere og mere, og holdningen er blevet, at hvis man får os til at lave et stykke SÅDAN SER BIBLIOTEKET UD Biblioteket består af et lokale med bøger og tidsskrifter og fire studieborde, som de studerende kan bruge. Uden for biblioteket står barstole og høje borde, hvor eleverne også sidder meget. - De synes, at her er rart at komme, og vi prioriterer rigtig meget, at de kan spørge om alt, og hvis vi ikke lige kender svaret, så undersøger vi det, siger Connie Kjærgaard. På få år er biblioteket gået fra meget få lånere til at måtte udvide sin åbningstid. arbejde, så ved man, at det bliver gjort ordentligt. I og med at Kold College udbyder naturfaglige uddannelser, skal eleverne kunne dokumentere kemiske processer og formler. - Det nytter ikke noget, at de kommer med en sludder for en sladder, og de kan ikke bare google det på nettet, for her findes informationerne ikke. - Der er kun dårlige undskyldninger for ikke at få god information, og det holder vores undervisere også fast i. Hvis eleverne ikke kan finde noget, så bliver de sendt på biblioteket. I bund og grund prioriteres biblioteket, fordi det kan betale sig, også økonomisk for uddannelsen. - Grunden til, at man gerne vil have et bibliotek og yde den ekstra service, er, at de studerende får lavet en ordentlig opgave, og det giver dem en større chance for at bestå, hvilket igen giver institutionen taxameterpenge. Derfor er Connie Kjærgaard bevidst om at få fortalt om biblioteket og det, som biblioteket kan. - Det er vigtigt at være åbenmundet og sige, hvad vi har hjulpet med. Det skal synliggøres, at vi er en del af det at fastholde eleverne og give dem en mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Og opbakningen fra ledelsen er der. - Vi kunne ikke have klaret os uden en professionel bibliotekar og den viden, hun har. Hvis man vil noget med sit bibliotek, så skal man have en bibliotekar. Jeg tror ikke, at der er nogen her, der vil sige, at de kan undvære biblioteket i dag, selv om der stadig er fag, der ikke bruger bibliotekaren helt nok, siger Maja Larsen. Kold College har i øjeblikket planer om at udvide bibliotekets åbningstid, så det fremover har åbent til klokken 18.00. - De unge er ikke til at drive ud. De vil sidde her, fordi her er vejledning og rart at være, siger Maja Larsen. Connie Kjærgaard er bibliotekar på Kold College. Her er hun to dage om ugen. De to andre dage er hun bibliotekar på Odense Tekniske Gymnasium. Tidligere har hun arbejdet på Syddansk Universitetsbibliotek og i Dong. UNIK SAMLING Kold College er det eneste skole i Norden med et træningsmejeri. Her uddannes mejerister fra hele Norden. Biblioteket har blandt andet en historisk samling med Danmarks ældste mejeribog, der er fra 1863. April 2015 · Perspektiv · 27 GADGETS Thomas Vigild Fast skribent på gadgetsiderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København – formand for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game Academy – cand.mag. i musikvidenskab, datalogi og computerspil. Dyst mellem to digitale huskelister – hold digitalt styr på dit liv Kryds på hænderne, den bærbare overdænget med gule post-it-lapper eller ulæselige kragetærsnoter i en lille bog. Der er mange måder at huske ting på, men både computere, tablets og smartphones kan gøre opgaven nemmere. Perspektiv sætter to helt forskellige apps og programmer til huskelister op mod hinanden. Clear Wunderlist Pris: 39 kroner (iOS) - 79 kroner (Mac) Web: realmacsoftware.com/clear. Pris: Gratis/med tilkøb i abonnement. Udkommet til alle platforme. Web: www.wunderlist.com. Med et let fingerstrejf efterfulgt af et krystalklart »kling« stryger jeg punktet, så det elegant glider ned i bunden af huskelisten – nu helt sort og overstreget. Opgaven er løst og klaret. Den noget utraditionelle huskeliste-app og program Clear til iOS og Mac forstår, at det ikke kun handler om funktionalitet, men også om følelser. Alene ved at bruge fingerswipes hen over skærmen kan man oprette lister, flytte rundt på punkter og bedst af alt: stryge dem igen. Funktionaliteten er dog meget begrænset, da man kun kan skrive tekst samt sætte en eventuel alarm. Men til mindre opgaver, hvor dette er nok, kan Clear skabe et zen-klart overblik, fordi app og program netop er så enkelt og minimalistisk designet. Jonglerer du med mange opgaver med forskellige deadlines, personer, underpunkter og dokumenter, så er Wunderlist et på alle punkter bedre bud end Clear. I sin grundudgave er Wunderlist gratis, og uanset hvilken computer, smartphone eller tablet du arbejder på, så kan du få adgang til dine huskelister. Her kan du også indsætte billeder, underpunkter og dele alt med kollegaer, familie eller venner. Med betalt abonnement på Wunderlist kan du også tilføje større og flere filer, underpunkter og større projektstyring, som snildt kan gå til firmaer og professionel projektledelse. Men Wunderlist fungerer også helt optimalt til de normale hverdagslister som indkøbssedlen, tjeklisten før rejsen eller to do-listen i hjemmet. Månedens ord Hver måned vil Perspektiv forklare et nyt ord, der er opstået i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser. Text Neck – navneord – En muskelskade i nakke og ryg, der skyldes en foroverbøjet stilling over for eksempel en smartphone eller tablet i for lang tid. Selv om lidelsen i sig selv ikke er ny, den kan også indtræde ved forkert læsestilling, så er der sket en skarp stigning i antallet af tilfælde i takt med udbredelsen af smartphones og tablets. Lidelsen opstår, fordi leddene og vævet i nakken ikke er bygget til at være bøjet over længere tid. Samtidig vejer vores hoved cirka 4-5 kilo, som lægger ekstra pres på nakken, hvis vi sidder forkert. Lidelsen kan mindskes ved at sidde højere med sin smartphone, huske jævnligt at strække nakken og skuldrene og selvsagt tage en pause og variere sin stilling ved at rejse sig op og strække kroppen i løbet af dagen – for eksempel nu, når du har læst denne sætning færdig. Kilde: Macmillan Dictionary. 28 · Perspektiv · April 2015 MÅNEDENS GER ANBEFALIN DIGITAL LEG Metamorphabet Pris: 25 kroner. Til iPhone / iPad. Udviklet af Vectorpark. Web: metamorphabet.com. B bliver til smukke sommerfugle. C bliver til et tusindben i en bil, og D bliver først til en dør, så et morgengry og til slut drømme. Det lyder surrealistisk, men sådan kan man lære bogstaverne – vel at mærke de engelske – i den meget elegant designede app Metamorphabet. Her bliver alle alfabetets bogstaver tryllet om til originale, digitale lege med skøre objekter og skæve påfund på skærmen, der hele tiden emmer af sprælsk kreativitet. Apps som denne viser styrken ved den digitale leg foran en tablet og er perfekt til børnehjørnet i biblioteket, da denne fascinerende kreative rejse igennem alfabetet tryllebinder alle børn uanset alder og køn. SPIL Super Mario på mobilen For at spille Mario skal du spille på Nintendo. Sådan har reglen altid været for den japanske spilgigant bag Game Boy- og Wii-konsollerne. Men da firmaet i disse år er presset rent økonomisk, så åbner det nu op for, at deres største spilserier, og dermed Mario, får lov at rykke ind på andre spilplatforme, blandt andet tablets og smartphones. Som et af deres første forsøg har Nintendo netop udgivet spillet Pokémon til iPad, hvor man kan spille og bytte digitale kort med hinanden. Animal Captain Pris: 25 kroner Til iPad. Udviklet af Italic. Web: http://animalcaptain.net. Kan grisen lide at bo sammen med koen? Eller hvad med slangen, som nogle af dyrene er bange for? De mindste børn skal som i en anden Noas ark pakke en båd med dyr, så de alle har det rart, i spillet Animal Captain. Her foregår det hele i billeder og fuldkommen uden tekst, og hver gang børnene rører ved et dyr, siger det en lyd eller prutter. Børnene lærer indirekte om de forskellige dyrs indbyrdes forhold i et spil holdt i en flot, minimalistisk og nordisk ren stil. Selv om spillet er skabt til mindre børn, så har det en dragende appel, så voksne også begynder at sortere dyr og gøre dem tilfredse. Solidt dansk app-design, når det er bedst. KORTSPIL Timeline Fra 7 år. 2-8 spillere. Udviklet af Frédéric Henry/Asmodee. Spilletid: cirka 5-15 minutter. Pris: 110 kroner. Findes også som app til iPad til 19 kroner. Hvad kom først: blodbanker eller Den store Depression? Og ved du, hvornår fjernsynet, dåseåbneren, skriftsproget eller ubåden blev opfundet? Den slags spørgsmål er kernen i nyudgivelsen af kortspillet Time Line, som egner sig fremragende til både udlån og spil i biblioteksrummet. Kortspillet fås nu i mindre pakker med forskellige temaer, såsom opfindelser, musik og film eller historiske begivenheder. Hvert kort viser på den ene side en opfindelse eller en begivenhed og på den anden side står årstallet, så det gælder om at lægge kortene i kronologisk rækkefølge på bordet. Suverænt og tidløst kortspil, som gør leg med historie medrivende og skaber nysgerrighed. Og gør en klogere på, at verdens første blodbank kom før Depressionen. April 2015 · Perspektiv · 29 DIGITALISERING Borgerne er da ligeglade med at være digitale TEKST ANETTE LERCHE ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP Da Sara Jensen forsvarede sin ph.d. om digitaliseringen af borgerne, konstaterede en af opponenterne, at hun da også glemmer at tjekke sin digitale postkasse. Derfor bør det offentlige ikke fokusere så meget på de it-svage, men på os alle, når man taler digitalisering af borgerne. 30 · Perspektiv · April 2015 » D igitaliseringens indvirken på hverdagslivets praksisser«. Det var det overordnede indhold af det ph.d.-opslag på IVA, der vakte Sara Jensens nysgerrighed for godt tre år siden. Med en baggrund i blandt andet Økonomistyrelsen havde hun arbejdet med de digitale systemer, der skulle effektivisere den offentlige sektor, og med ph.d.en øjnede Sara Jensen chancen for at beskæftige sig mere med borgerperspektivet. Sara Jensen valgte at se på, hvad digitaliseringen betyder i borgernes hverdagspraksisser, og lavede casestudier hos seks danske familier. Helt bevidst valgte hun at fokusere på seks almindelige familier, der på papiret havde alle muligheder for at blive de gode digitale borgere, som det offentlige Danmark ønsker sig. - Men der er et spænd mellem, hvordan det offentlige ser på digitaliseringen, og hvordan borgerne gør. Det bliver meget godt illustreret af et fotografi, jeg forleden så i en avis, hvor en mand havde fotograferet to postkasser. Den ene var hans almindelige postkasse, og ved siden af havde han hængt endnu en postkasse, hvorpå han havde skrevet »kun til digital post«. Det, syntes jeg, var morsomt, for manden ved jo godt, hvad digital post er, men han har haft brug for at relatere det digitale system til en velkendt hverdagspraksis som det at gå ud og tømme sin postkasse. DET DIGITALE ER IKKE VIGTIGT Sara Jensen har via sine casestudier konstateret, at borgerne ikke tænker på, at de skal være gode digitale borgere. De tænker på at være gode forældre, hvordan de får tilladelse til at bygge en udestue og så videre. Det at være en digital borger fylder ikke noget særligt hos borgerne. - De er faktisk ret ligeglade. De tænker ikke over det at være en digital borger, og det bliver kun vigtigt, når man eksempelvis mister penge eller glemmer en regning. Derfor er en af de vigtige pointer i Sara Jensens ph.d., at det offentlige skal gøre op med tankegangen om at lave digitalisering af borgerne. I stedet skal det offentlige tænke på digitalisering med borgerne. - I stedet for at det offentlige udvikler et system og viser borgerne, at det er megasmart via kampagner, så skal det offentlige tænke borgerne ind på forhånd, inden systemerne udvikles. DIGITALISERING HANDLER IKKE KUN OM KOMPETENCER For det offentlige har udgangspunktet omkring digitalisering især været at sikre sig, at de it-svage borgere, som ældre og handicappede, ikke blev tabt i processen. Sara Jensen mener dog, det er en fejl, at vi i Danmark kun har fokus på it-kompetencer, når vi taler digitalisering. - Digitaliseringsdebatten handler meget om it-kompetencer, men problemet er, at så bliver løsningen at opgradere de it-svages kompetencer, og den løsning virker ikke på almindelige borgere, der bare gerne vil søge tilladelse til at bygge en udestue. De er ligeglade med det digitale, fordi det ikke har en relation til deres hverdag. Selv de helt oplyste borgere, som Sara Jensen selv, kan ikke beskrives som digitale mønsterborgere. - Jeg har selv mistet feriepenge, fordi jeg glemte at tjekke min digitale post, indrømmer hun. Og en af opponenterne under Sara Jensens ph.d.-forsvar sagde, at hun da også glemmer at tjekke sin digitale post. Løsningen på den problematik handler om, at det offentlige skal blive bedre til at tænke borgernes hverdagspraksisser ind i it-systemerne, før de udarbejdes. Sara Jensen har været i kontakt med Digitaliseringsstyrelsen undervejs i sin ph.d., og hendes håb er, at hun kan få lov til at formidle nogle af sine pointer til dem, så de kan blive brugt. - Det kunne være fedt, hvis dem, der arbejder med systemerne, tænker borgerne og deres hverdag ind, mens de udvikler systemerne. Det, tror jeg, vil gøre en forskel. NB. Læs Aktuelt interview med Sara Jensen i Perspektiv nr. 7 fra 2013, der handler om Sara Jensens indledende tanker og overvejelser til ph.d.-projektet. April 2015 · Perspektiv · 31 Fælles national strategi efterlyses Bibliotekschefer fra hele landet mødtes i februar med det hovedformål at tage de første skridt i retning af en fælles 2020-strategi for folkebibliotekerne. Der er behov for at stå sammen, så folkebibliotekerne ikke ender som kommunal skraldespand, men i stedet kan udfolde sig som den schweizerkniv af et kulturelt frirum, vi er. I dag står landets folkebiblioteker midt i et paradigmeskift, hvor man bevæger sig fra samlingsorientering til brugerorientering. Trods udfordringer i forhold til bibliotekernes mere klassiske ydelser er besøgstallene i de fysiske rum uforandret højt – mere end 36 millioner besøg årligt – og over halvdelen af de besøgende kommer for andre ting end at låne bøger. Folkebibliotekerne er et kulturelt vidensrum, og selv om bøger og litteraturformidling stadig står som en central kerne, har vi andre ting at byde på. Bibliotekerne eksisterer ikke for bøgernes skyld, men for borgernes, og vi skal også være et hus for dem, der foretrækker andre kulturelle udtryksformer end lige bogen. Folkebiblioteket skal være en del af den lokale kontekst – og biblioteket skal manifestere sig som en del af den lokale dagsorden. Lokalt ses biblioteket som en vigtig dynamo for byudviklingen og ofte i partnerskaber med andre institutioner. Mange steder i Danmark er folkebiblioteket det eneste frit tilgængelige mødested og kulturelle fristed. Dermed har biblioteket også placeret sig helt centralt i den lokale demokratiudvikling. Borgernes krav om tilgængelighed understøttes af de åbne biblioteker, hvor en del af åbningstiden 32 · Perspektiv · April 2015 er selvbetjent. Her inviteres den enkelte til at bruge sit lokale bibliotek fra tidlig morgen til sen aften. Udviklingen peger således på en stadig større lokal forankring af biblioteket i de enkelte kommuner, hvilket gør det muligt at udvikle stadig nye bibliotekskoncepter sammen med borgerne. Men der er parallelt med denne udvikling behov for en samlet national strategi, der kan forbinde den lokale indsats med den nationale. Folkebibliotekerne må ikke blive et servicerum, hvor kommunerne placerer mere eller mindre tilfældige opgaver, fordi de ikke ved, hvor de ellers skal gøre af dem. Skal en opgave løses på folkebiblioteket, skal det netop være, fordi biblioteket kan løfte den i kraft af sine særlige kompetencer og nære kontakt til borgerne. Den lange åbningstid er ikke i sig selv et tilstrækkeligt argument for at placere en ny opgave på biblioteket. Fremadrettet er kerneopgaven at fremme borgernes muligheder og evner for at magte og mestre deres liv i et samfund, der bliver mere digitalt, komplekst, informationstungt, hektisk og kaotisk. Bibliotekerne er fortsat folkeoplysning og livsduelighed – nogle vil kalde det empowerment. Det er vigtigt at styrke og inspirere den enkeltes læselyst. En digital verden består fortsat af bogstaver og ord. Vi er sat i verden for at skabe folkeoplysning, og det er opgaven at nå ud til alle dem, der vil nås. Dette skal naturligvis forankres lokalt og i samarbejde med andre kultur- og læringsinstitutioner, for vi skal forsøge at få læsningen ud til nogle nye grupper og i nogle nye sammenhænge. Også i 2020 skal borgerne kunne stole på deres bibliotek. Folkebiblioteket er en overskudsforretning overalt, både i kroner og ører og som kulturel og social kapital. Det er et lokalt aktiv, der skal løfte lokale behov – i nært og inspirerende samarbejde på tværs af kommunerne. Derfor skal der formuleres en ny fælles national strategi for folkebibliotekerne. FOTO JAKOB BOSERUP SYNSPUNKT SYNSPUNKT AF FORMANDEN FOR BIBLIOTEKSCHEFFORENINGEN MOGENS VESTERGAARD TORSDAGSuniversitetet En forelæsningsrække der løfter dine metodiske og akademiske kompetencer Forskningenændrerheletidendenverden,vikender.Ideninformationsvidenskabeligeforskningarbejdes dermedatforståsamspilletmellemmennesker,samfundogteknologi.Ivirksomhederne,påbibliotekerne, iuddannelsessektorenarbejdesdermedatanvendemetoderneogføreteorierneudilivet. BibliotekarforbundetinviterersammenmedIVAtilTORSDAGSUNIVERSITETET:herfårdufem aktuelleforedragpågå-hjem-møder,hvoranerkendteforskerefraIVAdelerudafderesnyesteviden indenforderesforskelligeforskningsfelter.Enopdateringafdinvideniformafnyeteorier,opdagelser ogerkendelserindenforenrækkeudvalgteinformationsvidenskabeligeområder. Torsdag den 17. september 2015 Torsdag den 27. august 2015 Torsdag den 1. oktober 2015 Vidensorganisering medJackAndersen, lektorvedIVA Information, misinformation og disinformation medSilleObelitzSøe, Ph.d.-studerendevedIVA Perspektiv på internettet - en kernefortælling om det 21. århundrede medNielsOle Finnemann,Dr.phil., ProfessorvedIVA Torsdag den 5. november 2015 Torsdag den 22. oktober 2015 Alle arrangementerne finder sted i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg fra kl. 16.30 til 19.30 Bibliometri - informationsspecialisternes kvantitative specialværktøj medJeppeNicolaisen, lektor,Ph.d.vedIVA Nye fænomener på nettet i et kulturelt perspektiv medLarsKonzack, lektor,Ph.d.ved IVAAalborg Klik ind på bf.dk/torsdagsuni for at læse mere og for at tilmelde dig Pris for at deltage i TORSDAGSUNIVERSITETET (5 foredrag): • FormedlemmerafBibliotekarforbundet:1.895kr • Rabatprisforledigemedlemmerogstudentermedlemmer:495kr(begrænsetantalpladser) • Forikke-medlemmer:2.695kr Du kan også tilmelde dig hver enkelt foredrag for sig - pris pr. foredrag: Prisformedlemmer:695kr,rabatprisforledigeogstud.medlemmer:195kr,prisforikke-medlemmer:995kr April 2015 · Perspektiv · 33 SYNSPUNKT SYNSPUNKT AF LEKTOR FLEMMING SVITH OG BIBLIOTEKAR KETTY JENSEN »Haves: særlig viden og kompetencer til at fremskaffe og systematisere information. Ønskes: et samfundsmæssigt problem, som vi kan løse. Kærlig hilsen Bibliotekarprofessionen.« Professionel vildrede P ostmedarbejderen sorterer ikke længere breve, det klarer du og dit e-mailprogram. Journalister prioriterer ikke længere nyheder, det klarer du og Facebook eller Twitter. Bibliotekarer viser ikke længere vej til bøger eller oplysninger, det klarer du selv med Google, Amazon eller andre selvbetjeningssystemer. Ved hjælp af algoritmer sorterer du og skaber orden og systemer, som fagfolk og professionelle tidligere tog sig af. Helt så langt er vi endnu ikke, men tendensen er klar, ikke mindst hos de unge, som er vokset op med digitale og mobile medier. I sig selv er det lidt af en lettelse for de professionelle. Det frisætter deres kræfter og energi fra de forholdsvis simple og rutineprægede opgaver, som lettest lader sig erstatte af software og brugere til – ja, til hvad? Hvis bibliotekarer ikke længere skal vise vej i decimalklassesystemet, hvis de ikke længere skal skabe orden, hvad skal de så? Flemming Svith er forskningslektor og Ketty Jensen er bibliotekar på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 34 · Perspektiv · April 2015 PROFESSIONELLE GATEKEEPERS I forrige århundrede – for ikke så længe siden – følte borgerne sig ikke klædt ordentligt på, hvis ikke de havde læst dagens nyheder, som var de informationer, der blev sluppet gennem porten ud i offentligheden af journalisten i rollen som gatekeeper. Tilsvarende stod bibliotekaren på den anden side af porten og slap borgerne ind til informationerne, hvad enten det drejede sig om en paragraf i loven eller en roman af Henrik Pontoppidan. Bag porten herskede der for novicen (læs borgeren) kaos i bøger og oplysninger opstillet og gemt efter uforståelige regler og utilnærmelige kataloger. Her huserede eksperten (læs bibliotekaren), der kunne finde rundt og finde frem på brugerens ikke altid klare spørgsmål eller behov. Serviceringen af bibliotekets brugere krævede indsigt i søgeord, databaser og klassifikationssystemer, og bibliotekaren skulle desuden vælge, for ofte var der flere lige gode muligheder, når en forfatter skulle minde om Dan Turèll eller en bog handle om kærlighed. På et mere generelt plan kan man sige, at bibliotekarerne løste det alvorlige problem for samfundet, at informationsmængden voksede, samtidig med at den var utilgængelig for langt den største del af befolkningen. Til at løse problemet havde bibliotekarerne en særlig specialiseret viden. De kunne adskille, udskille og sammenstille informationer, så de med baggrund i deres teoretiske viden kunne udøve konkrete skøn i serviceringen af brugerne. MASSERNE HAR INVADERET RESERVATERNE Professionsområder kan ses som en slags reservater, hvor professionen har særlige rettigheder og privilegier, som den ikke tilbydes uden for reservatet. Og professionen søger at opretholde og beskytte reservatet mod andre professioner, der måske tilbyder mere effektive løsninger på problemet. Reservaterne og hegnet mellem brugere og informationer hørte en tid til, da offentligheden blev genereret af massemedier, og informationer var analoge. I dag er både hegn og port delvist forsvundet, og informationsarbejdere som bibliotekarer og journalister står i et dilemma: De problemer, de løste, opleves ikke længere som problemer af brugerne. For brugerne har nem adgang til informationerne i sofaen, ved computeren eller gående med mobilen. Siden midten af 1990’erne er adgang til og søgning i informationer blevet en vare, der leveres af koncerner som Google. Brugerne bliver selvhjulpne på »verdens største bibliotek« med lettilgængelige søgemaskiner, og de efterspørger og får hjælp af andre brugere i digitale, sociale netværk. At være en profession er ikke en selvfølge. Når borgerne eller brugerne ikke længere oplever, at det er et problem at få fat i information, forsvinder grundlaget for bibliotekarerne som profession. Overflødiggørelse er ikke den eneste trussel mod bibliotekarprofessionen. Ligesom andre professioner er der risiko for de professionalisering, hvor det professionelle skøn ikke længere er det centrale i arbejdet. Ofte skyldes deprofessionalisering, at arbejdet bliver rutinepræget og standardiseret, så centralt fastlagte procedurer reducerer den professionelles råderum for skøn og stillingtagen, og andre hensyn end professionens viden bliver afgørende. MOD NYE FUNKTIONER OG NY IDENTITET? At professioner er en social kraft, der kæmper for at skabe rum og muligheder, indikerer, at bibliotekarer som så mange andre professioner selv kan definere problemer, få overbevist andre om problemernes alvorlighed og professionens evne til at håndtere dem. Man behøver blot at tænke på lægers udvidelse af deres problemområde, hvor for eksempel stadig flere typer adfærd eller tilstande diagnosticeres som sygdomme. Eller it-professionen, der har haft held til at få it-systemernes sårbarhed anerkendt som et samfundsproblem, som professionen har kompetencer til at håndtere. Meget tyder på, at bibliotekarerne skal lede efter et nyt samfundsmæssigt problem på et mere intellektuelt krævende niveau end at systematisere og fremskaffe. Måske lade sig inspirere af Blooms taksonomi over kompleksiteten i tankeprocesser, der går fra de mest simple tankeprocesser med at genkende og gengive, over anvendelse og analyse til de mest komplicerede tankeprocesser med at vurdere og skabe. Bibliotekarerne kan også pege på den manglende videndeling som et samfundsmæssigt problem, som de kan håndtere ved at berige og knytte information til nye brugere, så fokus skifter fra opsyn med passive varehuse til dynamisk kommunikation. Eller de kan fremhæve manglen på en systematisk, ikkekommerciel organisering og udnyttelse af internettets informationer, de såkaldte big data. Eller… Artiklen er forkortet af redaktionen. Læs den i sin fulde længde på bf.dk/deldinviden. ER TIL AT KOMPETENC IG VIDEN OG RMATION. FO IN E HAVES: SÆRL ER SYSTEMATIS OG FE AF SK FREM , IGT PROBLEM MFUNDSMÆSS SA ET : ES SK ØN SE. SOM VI KAN LØ N NE RPROFESSIO KH BIBLIOTEKA April 2015 · Perspektiv · 35 STATSGRUPPEN Generalforsamling i Statsgruppen: OK-skuffelse og ny bestyrelse Hvorfor gør vi det så let for arbejdsgiverne? Det var et af spørgsmålene, da Statsgruppen afholdt generalforsamling i marts, hvor bestyrelsen fik ros for to gode år med mange arrangementer. TEKST ANETTE LERCHE Formand for Statsgruppen, Lis Nielsen, fik sammen med resten af Statsgruppens bestyrelse ros for en god periode med rigtig mange arrangementer, da Statsgruppen afholdt generalforsamling lørdag den 21. marts. Blandt andet har Linda Vabbersgaard Andersen fra Aalborg Universitet som bestyrelsesmedlem sikret, at der er kommet langt flere jyske arrangementer, og det gav anerkendelse. Netop flere arrangementer og aktiviteter var noget af det, som generalforsamlingen vedtog igen skulle være en del af en kommende bestyrelses arbejde. Undervejs blev generalforsamlingen suspenderet, for at de knap 40 fremmødte kunne tale om overenskomstresultatet for de statsansatte, der netop trådte i kraft i april 2015. - Hvorfor selvcensurerer vi alle vores krav? Hvorfor gør vi det så let for arbejdsgiverne at sige nej? Det spørgsmål stillede Kasper Bøgh, tillidsrepræsentant på DTU’s bibliotek, som var en af de mest markante kritikere af den nye overenskomst. I debatten kom der skarp kritik af forskellene mellem de kommunale og statslige forhold. Hvor der stadig kun er fire ugers barsel til moderen før fødsel i staten, kan kommende mødre i kommunerne gå fra otte uger før. En anden markant forskel er, at de kommunalt ansatte sparer en procent mere op af deres løn til pension end de statsansatte. Kasper Bøgh var ikke den eneste, der var utilfreds. Linda Vabbersgaard Andersen, som netop 36 · Perspektiv · April 2015 er blevet genvalgt til Statsgruppens bestyrelse, var også skuffet. - Det provokerer mig, at Bibliotekarforbundets formand siger, at vi har sikret reallønnen. Det synes jeg ikke, at vi har; vi indhenter den. Og det går altså ikke at sige, at vi kan hente mere hjem lokalt, for på universiteterne er der røde tal. Både Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, og næstformand, Jette Fugl, deltog i generalforsamlingen i Statsgruppen. De kunne begge godt forstå skuffelsen, og de understregede, at Bibliotekarforbundet vil sætte gang i et analysearbejde for at afdække forskellene mellem statsansatte og kommunalt ansatte samt arbejde for at skærpe fokus på området i Akademikerne. - Jeg har heller ikke armene oppe over hovedet over denne overenskomst. Men hvis jeg skulle anbefale medlemmerne at stemme nej til overenskomsten, så skulle det være, fordi Kandidater til Statsgruppens bestyrelse: jeg troede, at det ville ændre noget, og det Charlotte Simmelhack tror jeg ikke. Men jeg Erhvervsstyrelsen kan love jer, at I har en formand og en næstKaren Marie Iversen formand, der er ret Det Kongelige Bibliotek pågående. Vi kan ikke udøve mirakler, men vi Lene Kvist vil gøre vores bedste, Københavns Universitet sagde Jette Fugl. Linda Vabbersgaard Andersen På generalforAalborg Universitet samlingen vedtog Statsgruppen sit nye Lis Nielsen arbejdsprogram, og Det Kongelige Bibliotek hele otte meldte deres kandidatur til bestyrelLise Alsted Henrichsen sen. De vælges blandt UC Capital Bibliotekarforbundets Rune Rosenborg Rasmussen statsansatte medDanmarks Kunstbibliotek lemmer. Du kan se den nye bestyrelse på Søren Davidsen bf.dk/statsgruppen. Roskilde Universitetsbibliotek Del Din Viden er et forum for videndeling. Læs artiklerne i deres fulde længde, og deltag i debat og videndeling på perspektiv. bf.dk/del-din-viden. W WW DELDINVIDEN Af Ilse Christensen 24.03.2015 WWW. Resumeer fra Del Din Viden Perspektiv sender en eksklusiv Del Din Viden-T-shirt til alle, der skriver artikler til Del Din Viden. De første er sendt afsted. DELDINVIDEN .DK Mit børnebibliotek i et af Afrikas største slumområder Til hverdag er jeg bibliotekar i Brande, men jeg rejser jævnligt til Afrika, hvor jeg har startet flere biblioteker. Senest i slumområdet Kibera i Nairobi, Kenya. Læs artikel på side 38 W WW Dyk i arkivet og find inspiration i mere end 350 artikler på Del Din Viden. www.bf.dk/deldinviden Af Randi Kristensen 25.02.2015 Makerspace – innovation og kreativitet i øjenhøjde Makerspace er et rum indrettet til innovation og kreativitet, hvor der er plads til at rode og eksperimentere. Her har brugerne mulighed for at fremstille deres egne designs, hvad enten det skal være en 3D-model, en illustration eller deres egen unikke T-shirt. April 2015 · Perspektiv · 37 W WW DELDINVIDEN I Vesthimmerland har man knyttet makerspacetanken sammen med et målrettet forsøg på at få fat i de yngre brugergrupper. I denne artikel fra videndelingssitet Del Din Viden deler Randi Kristensen, bibliotekar i Vesthimmerland, ud af sine første erfaringer. Makerspace WWW. DELDINVIDEN – innovation og .DK kreativitet i øjenhøjde TEKST RANDI KRISTENSEN Når brugerne besøger Aars Bibliotek i Vesthimmerland, vil de opleve, at der er flyttet nye materialer ind på biblioteket. Her taler vi ikke om materialer i form af bøger eller andre læselige medier, men derimod store jernrammer, 3D-printer og vinylskærer. Makerspace er navnet. Makerspace er et rum indrettet til innovation og kreativitet, hvor der er plads til at rode og eksperimentere. Her har brugerne mulighed for at fremstille deres egne designs, hvad enten det skal være en 3D-model, en illustration eller deres egen unikke T-shirt. Visionen for Makerspace er at skabe et rum, hvor kreativitet, innovation og proces er de bærende elementer. Rummet er dynamisk og fleksibelt og giver brugerne mulighed for at skabe og udvikle. »DET ER JO SLET IKKE ET BIBLIOTEK DET HER« Sådan lød en af reaktionerne fra en flok unge, der var på besøg til indvielsen den 20. januar. Makerspace er et af flere tiltag, som er blevet udviklet med målet om at nå de unge. Udtalelsen er da også et udtryk for en af de største udfordringer, som nutidens biblioteker står over for, nemlig opfattelsen af, hvad et bibliotek er og kan og opdyrkelsen af et image over for de unge. 38 · Perspektiv · April 2015 I en generation, hvor det er normalt at springe fra det ene til det næste, er det en stor opgave at engagere og fastholde denne gruppe. I efteråret 2014 foretog vi hos Vesthimmerlands Biblioteker en større brugerundersøgelse, der stillede skarpt på, hvordan de unge opfatter og bruger og ikke mindst ikke-bruger biblioteket. Deres opfattelse af biblioteket og bibliotekarerne på den ene side, og hvad vi egentlig er og kan tilbyde på den anden side, står i skarp kontrast. For der sker virkelig meget på de danske biblioteker. Med et paradigmeskifte med fokus på brugeren og spørgsmålet om, hvorvidt biblioteket har en rolle uden fysiske bøger, hængende i baghovedet, udvikler vi biblioteket som aldrig før. Og det sker i et sådant tempo, at brugerne ikke kan følge med. Hvordan kan vi forene deres opfattelse af »det gamle bibliotek« med det nye? Det er tydeligt, at biblioteket har store udfordringer, når det gælder imageopbyggelse over for de unge. Vi skal gøre op med de unges opfattelse af, hvad et bibliotek kan tilbyde dem. Som en af mine samarbejdspartnere i en af byens elevråd sagde til mig, da han hørte om min vision: »Held og lykke. Det er op ad bakke med de unge.« Som i spørgsmålet om, hvad der kom først – hønen eller ægget – er Makerspace og flere ungeaktiviteter et af vores forsøg Om artiklens forfatter: Randi Kristensen er uddannet cand.mag. i oplevelsesøkonomi med bachelor i digital design. Hun er projektmedarbejder ved Vesthimmerlands Biblioteker. Randi Kristensen brænder for branding og udvikling af bibliotekets tilbud. på at udvide de unges forståelse af biblioteket, samtidig med at der gøres en målrettet markedsføringsindsats. Kort før indvielsen af Makerspace stod vi derfor en råkold morgen foran gymnasiet og senere i Erhvervsskolernes kantine for at dele goodiebags ud. Heri lå blandt andet en folder med ungeaktiviteter for resten af foråret, en vandflaske med logo, müslibar og et æble. Med det uventede og personlige møde med os som personale har forhåbentlig plantet det første frø på vejen til et mere positivt image og øget brug af biblioteket. ET BETYDNINGSFULDT SAMARBEJDE I visionen for projektet står skrevet, at de unge ikke blot skal bruge rummet, men også være medskabere af de fysiske rammer. Netop brugerinddragelse blev en del af selve udformningen af rummet. Med ønsket om at markere et nyt område, hvor der gøres op med de traditionelle opfattelser af, hvordan man bruger et biblioteksrum, blev et samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars en realitet. Morten Nørgaard, der er faglærer på smedelinjen på Erhvervsskolerne, var ikke mange sekunder om at springe til, da han blev kontaktet om projektet. Han fik en gruppe unge drenge fra 10. klassecentret i praktik, som ville være oplagte til projektet. Efter et morgen-pitch for de unge drenge og et »klart, det gør vi!« kunne produktionen og samarbejdet for alvor begynde. Deres opgave var at skabe flytbare vægmoduler, som i dag danner de fysiske rammer for Makerspace. Med kun fantasiens grænser og biblioteksinventar til rådighed har de unge formået at skabe deres eget udtryk, indtænke udstillinger af materialer og samtidig bevare åbenheden for, at andre også må sætte deres præg på deres mesterværker. For ligesom visionen for projektet er det fysiske udtryk også i en konstant udvikling, hvor brugerne bliver inddraget. Den positive inddragelse af målgruppen i selve udformningen af tilbud målrettet dem selv er bestemt et fokuspunkt, som vi vil tage med os og bruge i andre sammenhænge. Samarbejdet med 10. klassescentret og Erhvervsskolen er en af de mest lukrative outputs, som projektet har haft indtil videre. Der er enighed om, at det er helt ærgerligt, at projektet om vægmodulerne nu er færdigt. Vores erfaringer fra dette projekt lægger i den grad op til et fortsat fremtidigt samarbejde. UD AF BOXEN – ET FREMTIDSPERSPEKTIV Nu – en lille måned efter indvielsen – må vi sande, at det stadig er en hård kamp at engagere og fastholde de unge. Dog har der været mange positive tilbagemeldinger fra bibliotekets besøgende, og der dukker da også flere unge op til de ugentlige supporttimer. De unge griber selv knoglen eller møder op for at bede om hjælp til udstyret til for eksempel produktudvikling til projektuger. Vi tror stadig på, at vores tilbud er relevant og efterspørgslen stigende, i takt med at rygterne om Makerspace går blandt de unge i Vesthimmerland. Udover adgangen til materialer og udstyr samt den ugentlige supporttime er næste skridt på vejen for Makerspace, at der skal videreudvikles på projektet. Der er i øjeblikket gang i udarbejdelse af materiale til samarbejde med skoleklasser som en del af den understøttende undervisning, som den nye skolereform lægger op til. Her tænkes især inden for matematik, produktion af projektformidling eller T-shirts til studieture og afgangsklasser. Dette giver os en mulighed for at introducere Makerspace i en fastholdt ramme, hvor vi bedre kan målrette vores markedsføring. Fremtiden for Makerspace vil i høj grad blive påvirket af de unges brug og ønsker for rummet. Med rummets dynamiske og fleksible moduler er der mulighed for at udvide Makerspace til afholdelse af workshops på andre lokationer og større arrangementer. Vi glæder os til at se, hvad Makerspace udvikler sig til. Denne artikel blev bragt på videndelingssitet Del Din Viden (bf.dk/deldinviden) den 25. februar. ”Jeg ved godt, at det er op ad bakke at forsøge at vende de unges opfattelse af biblioteket. Det har været og vil til stadighed være en stor udfordring – en udfordring, jeg ikke sådan lige har tænkt mig at give fortabt overfor. Jeg tror på, at biblioteket i samarbejde med andre kan øge gruppen af unge, der benytter biblioteket, og ikke mindst den måde, de bruger det på. Det gælder om at tage fat der, hvor man har en chance. Hvis man er for alle, er man ikke for nogen.” Randi Kristensen, Vesthimmerlands Biblioteker April 2015 · Perspektiv · 39 JOB OG KARRIERE Ferie og sygdom Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: [email protected] www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15 Ferietiden nærmer sig, men hvad gør du, hvis du bliver syg i forbindelse med ferien? Sygdom før ferien begynder Hvis du allerede bliver syg før din ferie, har du ikke pligt til at holde ferien. Du kan så vælge enten at suspendere ferien eller at holde ferien som planlagt. Hvis du ikke ønsker at holde ferien, skal du melde dig syg efter de almindelige regler, som gælder på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at du melder dig syg, inden ferien starter. Ferien starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 [email protected] Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 [email protected] Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 [email protected] Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 [email protected] Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 [email protected] Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du raskmelde dig og meddele, om du ønsker at holde den resterende del af ferien, eller om du vil komme på arbejde. Det er kun resten af den planlagte ferie, som du kan vælge at holde. Du har altså ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding, medmindre du aftaler det med din arbejdsgiver. Sygdom under ferien Hvis du har optjent 25 dages ferie og bliver syg under ferien, har du mulighed for at få erstatningsferie – dog skal du selv betale de første 5 dage i ferieåret. Du skal straks sygemelde dig efter arbejdspladsens sædvanlige regler, og du skal desuden sikre dig en lægeerklæring fra 1. sygedag, som du selv skal betale. Hvis du for eksempel først får en lægeerklæring på 3. sygedag, har du først ret til erstatningsferie på 8. dagen (da du selv skal betale de første 5 dage). Når du igen bliver rask, skal du raskmelde dig hos din arbejdsgiver. Du kan herefter vælge at afholde resten af din ferie eller vende tilbage til arbejdet. Tidspunktet for erstatningsferien for sygdom både før og under ferien skal fastlægges efter de almindelige regler. Hovedferien skal varsles med 3 måneder, men kan dog forkortes, hvis det er nødvendigt, for at ferien kan holdes inden ferieperiodens udløb den 30. september. Ulla Thorborg Ekstra forældreorlovsuge til fædre/medmødre Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ webkoordinator T: 38 38 06 32 [email protected] Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 [email protected] Ved OK-15 blev det besluttet, at fædre og medmødre i det offentlige skal have udvidet deres øremærkede ret til fravær med løn fra 6 til 7 uger. Konkret betyder det, at for eksempel et kommunalt ansat forældrepar tilsammen har ret til følgende fravær med løn/dagpenge: 8 ugers fravær med løn før forventet fødsel (mor), 14 ugers fravær med løn efter fødslen (mor), 2 ugers fravær med løn (far/medmor) i forbindelse med fødslen. Herefter 6 ugers fravær med løn (mor), 7 ugers fravær med løn (far/medmor) og 6 ugers fravær med løn (deling mellem forældrene). Derefter 13 uger med barselsdagpenge til deling mellem forældrene. I alt anvendt 52 uger på barselsdagpenge. Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes/modtages den 1. april 2015 eller senere. Lone Rosendal 40 · Perspektiv · April 2015 ? Jeg er blevet tilbudt et vikariat for en sygemeldt kollega på en arbejdsplads, men min nye arbejdsgiver siger, at de ikke kan sætte en slutdato på, og at vikariatet slutter, når den sygemeldte kommer tilbage på arbejde. Må man overhovedet det? ? Typisk er man ansat i en afgrænset periode som vikar, for eksempel fra den 1. maj til den 31. oktober med mulig! hed for forlængelse. På den måde er man på samme tidspunkt ansat og opsagt og fratræder uden varsel til den 31. oktober. Man kan også være ansat til »fuldførelse af en bestemt opgave« eller til en »begivenheds indtræden« – altså hvor tidspunktet for ophøret på ansættelsen er fastlagt ud fra objektive kriterier. Det er her vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvad kriteriet er, og at du som ansat bliver holdt orienteret om, hvornår kollegaen vender tilbage. Du skal underrettes, når tidspunktet ligger fast, så du ved, hvornår du skal fratræde og kan indrette dig på det. Lone Rosendal Overenskomstresultatet 2015 stemt hjem Resultatet af den vejledende urafstemning OK-15 blandt Bibliotekarforbundets offentligt ansatte medlemmer foreligger nu. 54,3 procent af alle stemmeberettigede medlemmer deltog i afstemningen. De afgivne stemmer fordeler sig således: 89 procent JA – 6,4 procent NEJ – 4,6 procent BLANKE. Der er således et klart flertal af medlemmerne, der har valgt at stemme ja til resultatet. Hovedbestyrelsen har efterfølgende derfor også valgt at sige samlet ja til overenskomstresultatet. Overenskomstresultatet betyder en 3-årig overenskomstperiode med generelle lønstigninger (inklusive reguleringsordning) på 4,45 procent på det statslige område samt 5,42 procent og 5,39 procent på henholdsvis det kommunale og regionale område. Den samlede overenskomstramme på alle tre områder forventes dog samlet set at komme til at udgøre omkring 6,5 procent, når man tillægger den såkaldte »reststigning«, der blandt andet indeholder resultatet af de lokale lønforhandlinger i de næste 3 år. De første lønstigninger skulle have været bragt til udbetaling pr. 1. april 2015. Men grundet at det samlede resultat af alle organisationer samt af arbejdsgiverne først blev endelig godkendt medio april, må lønreguleringerne forventes først at komme til udbetaling pr. 1. maj eller eventuelt først pr. 1. juni 2015. Det vil da ske med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2015. Det samlede overenskomstresultat kan ses på www.bf.dk/ok15 – nedenfor redegøres for to andre resultater af forhandlingerne. Bruno Pedersen Lønregulering pr. 1. april 2015 På det kommunale og regionale område stiger lønnen med 0,96 procent. Herefter sker næste lønregulering pr. 1. oktober 2015. På det statslige område stiger lønnen med 0,45 procent. Herefter sker næste lønregulering på det statslige område pr. 1. april 2016. Mobning er ikke enkeltstående skænderier eller uoverensstemmelser Bliv klogere, og forebyg uhensigtsmæssig adfærd på jobbet. Selv om I ikke oplever mobning på jeres arbejdsplads, viser undersøgelser, at det er vigtigt at forebygge med det formål at gøre arbejdspladsen mere modstandsdygtig over for mobning i fremtiden. Pjecen »Forebyg mobning« kommer fint rundt om, hvilke konkrete ting ledelse, medarbejder, organisation og arbejdsmiljørepræsentanter kan tage fat i, når der skal arbejdes med forebyggelse af mobning. Læs mere på www.bar-kontor.dk. Lone Rosendal De nye løntabeller kan ses på www.bf.dk. Ulla Thorborg April 2015 · Perspektiv · 41 LEDELSE Med færre ressourcer og skiftende kerneopgaver er der stor risiko for, at man som leder ryger ind i hamsterhjulet. Til gengæld er der mere end nogensinde brug for, at man træder ud af det. Dagens leder skal nemlig have tid til refleksion, mener forfatter og ledelsesudvikler Hanne Dorthe Sørensen. Lederne skal ud af hamsterhjulet TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH Tiden er en anden, økonomien er en anden, og kerneopgaven er en anden. Derfor bør offentlig ledelse selvfølgelig også være en anden. Det mener Hanne Dorthe Sørensen. Hun er forfatter til bogen Ny velfærd – nyt lederskab og står derudover bag virksomheden lederskabelse.dk, hvor hun rådgiver ledere. Og der er tilsyneladende god brug for rådgivning, for ifølge hende har det aldrig været mere udfordrende at være leder end nu. Det gælder også biblioteksledelse, som er et af de områder, Hanne Dorthe Sørensen har beskæftiget sig med. – Ledelse handler om fokus. Før var fokus udelukkende rettet indad: Det handlede om at få personalegrupper til at spille sammen, sikre kvalitet, at der var de rigtige ting på hylderne og så videre. I dag skal du stadigvæk kunne alt det. Men du skal også kunne lede biblioteket udadtil. Det vil sige, at du skal kunne skabe netværk i lokalsamfundet, eksperimentere og udforske nye måder at gøre tingene på. Og så skal du også formå at få de skiftende opgaver til at give mening for de menige medarbejdere, forklarer Hanne Dorthe Sørensen og fremhæver også historiefortællingen som en del af ledelsesopgaven i dag. – Som leder må du kunne dokumentere, at biblioteket gør en forskel. Du skal kunne fortælle historien om, hvordan det er en uundværlig del af lokalsamfundet, og hvordan det bidrager til det gode liv. For hvorfor bruge penge på biblioteker, når man til eksempel kan hente alt online? Hanne Dorthe Sørensen forklarer den nye og udvidede lederrolle med blandt andet ændrede økonomiske rammer og den digitale udvikling. Men hun mener også, at mangfoldigheden blandt borgerne i samfundet i dag spiller en væsentlig rolle. 42· Perspektiv · April 2015 – Der er en bevægelse, hvor offentlige myndigheder går fra udelukkende at producere ydelser og levere god service til borgerne til i højere grad at handle om samskabelse forstået på den måde, at myndighederne i højere grad fungerer som sparringspartnere i samarbejde med blandt andet borgerne, siger hun og fortæller, hvad det konkret betyder på folkebibliotekerne. – Tidligere blev man som bibliotek dømt på, om man for eksempel kunne lave kompleks informationssøgning, eller om man havde gode bøger. Men i dag handler det også om at være en del af lokalsamfundet. For eksempel: Hvordan bliver lokalerne brugt? Hvordan kan man som bibliotek være med til at løfte ældres itkompetencer? Og så videre. Og i sidste instans er det borgerne, der skal være med til at sætte den dagsorden, siger hun og forklarer, at man som bibliotek ikke kan tillade sig at læne sig op af et »sådan har vi altid gjort«, for »sådan« virker ikke nødvendigvis i dag. – Vi er der, hvor vi er nødt til at have borgerne med i beslutningerne, hvis vi skal levere ydelser, de har brug for. Som samfund er vi ikke så homogent som tidligere. I dag er der mange borgergrupper, der forventes at blive taget alvorligt, og vi kan ikke længere gætte os til deres behov på biblioteket. Vi kan for eksempel ikke længere nøjes med at have et musik-, April 2015 · Perspektiv · 43 LEDELSE børne- og voksenbibliotek og så tro, at alle behov nødvendigvis er dækket. Derfor er vi nødt til at have borgerne med ind over, når vi skal definere, hvad biblioteket skal. Skulle det klinge mærkeligt i nogles ører, minder hun om, at der faktisk allerede er sket en hel del på den front de seneste år. – Hvis man for 20 år siden havde foreslået, at man skulle give brugerne nøglerne til biblioteket, så havde man sagt, at det aldrig ville komme til at ske. Men det er virkelighed nu. Biblioteket er allerede blevet borgernes lokale. RUM TIL REFLEKSION Denne konstante tilpasningsparathed lyder som en noget omstændelig opgave for en leder. Og det er den også, medgiver Hanne Dorthe Sørensen. Men den er ikke til at komme udenom. – Udviklingen er gået så hurtigt det seneste år, så biblioteket skal genopfinde sig selv hele tiden. Det betyder, at man som leder hele tiden må forholde sig til den nye virkelighed og være med til at præge den og overveje, hvilke kompetencer der skal dyrkes. Ellers risikerer man for eksempel Lederroller til inspiration for lederen i 2015 I sin bog Ny velfærd – nyt lederskab kommer Hanne Dorthe Sørensen med et bud på seks lederroller, som alle offentlige ledere i 2015, ifølge hende, bør kunne træde ind og ud af afhængig af behov og kontekst. 1. Fyrsten, der formår at navigere i en virkelighed med magtrelationer og interessekonflikter. 2. Diplomaten, der har evnen til at skabe tillidsfulde, forpligtende og nære relationer både indadtil og udadtil i organisationen. 3. Den opdagelsesrejsende, der er med til at finde »nyt land« i en virkelighed under konstant forandring. 4. Skjalden, der skaber mening og åbner op for forskellige forståelser af hverdagen, som gør, at både ledere og medarbejdere føler, at de hører til i organisationen. 5. Gartneren, der plejer det grundstof, der er grundlaget for succes. Nemlig medarbejdernes viden, motivation og lyst til at gøre en forskel. 6. Alkymisten, der ser energien hos sig selv og medarbejderne som den vigtigste ressource og arbejder på at hjælpe og skabe betingelser for, at den kan øges. 44 · Perspektiv · April 2015 at stå tilbage og føle, at ens faglighed er blevet knægtet. Lederen i dag må også altid være et skridt foran erkendelsesmæssigt, så han eller hun også kan være konstruktiv, når medarbejderne har svært ved at se meningen i den nye virkelighed. Hanne Dorthe Sørensen erkender, at det kræver meget af nutidens og fremtidens ledere, men hun mener i høj grad, at det er muligt at praktisere god ledelse, hvis der vel at mærke er rum til refleksion. – Problemet i dag er, at mange ledere har super travlt, så de ryger ind i det der hamsterhjul, hvor der ikke er tid til tænkepauser. Særligt i dag er faren for at havne derinde stor på grund af mobiltelefoner, iPads, bærbare computere og en forventning om, at man altid er på. Men ledelse i dag kræver tænkepauser og refleksion – ellers bliver du jo bare ved med at gøre det samme og det samme, siger hun og fortæller, at hun møder mange ledere, der uden problemer kan navigere i den nye virkelighed. Til gavn for dem selv og til gavn for deres medarbejdere. – Jeg bruger et billede i bogen, hvor jeg beskriver, at lederen nogle gange skal stå på dansegulvet og andre gange skal træde op på balkonen og se, hvad der foregår på dansegulvet, så han eller hun ikke mister overblikket. Med andre ord handler det om at træde et skridt tilbage en gang imellem. Og det er der masser af ledere, der godt kan finde ud af. De eksperimenterer med nye måder at gøre tingene på, de skriver deres refleksioner ned i logbøger, bruger ledermøder til at reflektere over deres praksis og så videre. På den måde undgår de, at det hele går op i drift, siger hun. Og det er ikke kun ens arbejdsplads, man som leder bør se som et stykke »work in progress«, hvis man vil have succes. Det bør også gælde måden, hvorpå man som leder ser sig selv. – De, der er gode til at lede i dag, har, udover de nødvendige faglige kompetencer, en personlig ydmyghed og en kapacitet til at forandre. Og så er de også selv under konstant udvikling – ellers er de under afvikling. For den gode leder handler det ikke kun om at gå forrest, men også om at gå til sin egen praksis med nysgerrighed, siger hun, der heller ikke mener, at man som leder kan tillade sig at tage nejhatten på. – Så svigter du. En af grundene til, at du får mere i løn, er jo, at du har mere ansvar, og det indebærer også ansvar for at se muligheder, siger hun og understreger, at selv om det er udfordrende at være leder i dag, er der masser af gevinst for de gode ledere at hente, når de træder ud af hamsterhjulet og op på balkonen. – Det er jo fantastisk at få lov til at gøre en forskel i menneskers liv, at få medarbejdere til at trives og lykkes med det, du gør. BIBLIOTEKARFORBUNDET ER bibliotekarernes stemme i debatten om… DIGITALISERING DEMOKRATI OG DANNELSE FORMIDLING FAGLIGT FÆLLESSKAB BORGERSERVICE SAMARBEJDE MELLEM FOLKESKOLE OG FOLKEBIBLIOTEKER DIGITAL DANNELSE LÆSELYST OPHAVSRET VIDEN SELVBETJENTE BIBLIOTEKER LÆRING KULTUR E-BØGER FORRETNINGSMODELLER PÅ BOGMARKEDET INFORMATIONSVIDENSKAB FRIVILLIGE DET AKADEMISKE ARBEJDSMARKED FREMTIDENS B I B L I OT E K E R Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv. April 2015 · Perspektiv · 45 NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 05-2015: Udgivelsesdato 28.05 Bestillingsfrist 28.04 kl. 12 Materialefrist 13.05 kl. 12 Nr. 06-2015: Udgivelsesdato 25.06 Bestillingsfrist 28.05 kl. 12 Materialefrist 11.06 kl. 12 Nr. 07-2015: Udgivelsesdato 27.08 Bestillingsfrist 30.07 kl. 12 Materialefrist 13.08 kl. 12 RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål. DOKK1 I AARHUS SØGER KOLLEGER TIL TEAM VOKSEN. SE STILLINGSOPSLAGET PÅ WWW.AAKB.DK/JOB. Mange har allerede deltaget i vores faglige arrangementer. Har du? For mig er Bibliotekarforbundets arrangementer en årlig vitaminindsprøjtning, som hjælper mig i mit formidlingsarbejde. (Deltager ved Introduktion til bogsæsonen) Kurset var meget konkret. Jeg tog en masse med hjem, som kunne bruges direkte i mine arbejdsopgaver. (Deltager på kurset Layout med Indesign) Jeg har fået aktualiseret min viden, og så har jeg fået gode tips og tricks. (Deltager på Gå-hjem-mødet SEO – søgemaskineoptimering på dit website) Find Find arrangementer, arrangementer, som som passer passer til til dig, dig, på på bf.dk/arrangementer bf.dk/arrangementer 46 · Perspektiv · April 2015 Annonce Personnyt Karriererådgivning hjalp Buster i job. Christel Erschens, tidligere Danmarks Radio, er nu teamleder ved Rigsadvokaten. Katrine Dahl, tidligere Hørsholm Bibliotek, er nu bibliotekar ved NOTA. Ann-Britt von Seelen, tidligere Fredericia Bibliotek, er nu digital formidler Koldingbibliotekerne. Send en mail til [email protected], når du skifter job, så bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv. Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile os, når du ansætter nye medarbejdere. Buster Björkman var ledig og meldte sig til Bibliotekarforbundets kursus »Effektiv jobsøgning«. Få personlig sparring på dine overvejelser om karriere og kompetencer. Kontakt Bibliotekarforbundets karriererådgivning, og book en tid: [email protected] ”Kurset satte mig selv og jobsøgningen i spil på en ny måde – det gjorde det spændende at søge job i modsætning til den oplevelse, jeg havde haft i det offentlige system. Jeg forstod pludselig at beskrive præcis, hvad det var, jeg og ingen andre kunne bidrage med til de stillinger, jeg søgte. Det gav bonus.” Buster arbejder i dag på Gladsaxe Bibliotekerne. BRUG DIT MEDLEMSKAB April 2015 · Perspektiv · 47 FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE VÆRKTØJSKURSER GENERALFORSAMLINGER JOB OG KARRIERE TR-KURSER KURSER FOR STUDERENDE KURSER FOR SENIORER ARRANGEMENTER PÅ VEJ 4. maj 2015 i København 9. juni 2015 i København GENERALFORSAMLINGER IT-faggruppens generalforsamling 2015 med temaeftermiddag om det nye fælles bibliotekssystem (FBS/Cicero) 5. maj 2015 i København Referencefaggruppens generalforsamling 2015 og kursus i bibliotek.dk 6. maj 2015 i København FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE Musikbibliotekskonferencen 2015: Musik + bibliotek Vi skaber rum for videndeling og erfarings-udvekling blandt musikbibliotekarer fra hele landet. Oveni får du faglige oplæg på SPOT+ og adgang til et utal af koncerter under SPOT Festival 2015. 2. maj 2015 i Aarhus Pas på din digitale identitet – guide til at værne om dit private jeg på nettet Bliv klogere på, hvordan og hvorfor du bør forsøge at styre dine data og din digitale identitet. 48 · Perspektiv · April 2015 Årsdag for ledere 2015 Er du leder og medlem af Bibliotekarforbun-det, kan du komme med til ”Årsdag for ledere”, hvor omdrejningspunktet er tillid i ledelse. 8. maj 2015 i København Schema.org – søgemaskinerne sætter struktur på dataene Google, Microsoft og Yahoo har sammen skabt Schema. org, et struktureret data mark-up-skema. Hvad kan vi bruge det til, og hvad betyder det for bibliotekerne? 13. maj 2015 i København 19. maj 2015 i Aarhus Morgenmøde for ledere: Det gode virtuelle møde Møder på Skype, videotelefon eller Face-Time kan fungere lige så godt som et møde ansigt til ansigt. Hvordan skaber du gode og frugtbare virtuelle møder? 13. maj 2015 i København Bliv bedre til at planlægge din arbejdstid Privatgruppen har inviteret Lundbecks Working Smarter Guru, som giver dig gode ideer og redskaber, der kan hjælpe dig med at planlægge din dag, få styr på dine e-mails og sikre, at du kommer i hus med dine vigtigste opgaver. 26. maj 2015 i København Torsdagsuniversitetet: Information, misinformation og disinformation Der synes at være en tendens til ikke at forholde sig til disse tre begreber i sammenhæng, men i stedet blot analysere, diskutere og definere et enkelt begreb. Men kan man definere det ene begreb uden at inkludere de andre to? Sille Obelitz Søe, ph.d.studerende ved IVA, holder oplæg. 27. august 2015 i København Torsdagsuniversitetet (dag 2) Jack Andersen, lektor ved IVA, holder foredrag omkring vidensorganisering. 17. september 2015 i København Torsdagsuniversitetet: Perspektiv på internettet – en kernefortælling om det 21. århundrede Digitaliseringen er i disse år trådt ind i en ny fase, som udfordrer bibliotekets og bibliotekarens position som videnformidler og/eller kulturformidler. Professor Niels Ole Finnemann fra IVA sætter perspektiv på udviklingen.. 1. oktober 2015 i København Studierejse til den 14. Istanbul Biennale Kunstfaggruppen arrangerer studierejse til Biennalen i Istanbul. 3. til 7. oktober 2015 i Istanbil, Tyrkiet Torsdagsuniversitetet (dag 4) Lars Konzack, lektor ved IVA Aalborg, holder oplæg om nye fænomener på nettet i et kulturelt perspektiv. 22. oktober 2015 i København Torsdagsuniversitetet: Bibliometri – informationsspecialisternes kvantitative specialværktøj Hvad er det egentlig, vi tæller og måler, når vi analyserer publikationer og citationer? Er bibliometri et nyttigt specialværktøj eller det rene numerologi? Jeppe Nicolaisen, lektor og ph.d. ved IVA, holder oplæg. 5. november 2015 i København VÆRKTØJSKURSER 2-dages kursus: Litteraturformidling i teori og praksis Kursus i de nyeste tendenser og strømninger, hvor du lærer om metoder og praksis i relation til litteraturbegrebet og formidlingsbegrebet. 6.-7. maj 2015 i København 20.-21. maj 2015 i Aarhus 1.-2. juni 2015 i København (for ledige medlemmer) 24.-25. august 2015 i København I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer. HTML5 og CSS3 – intensivt kursus Kursus, hvor du lærer de grundlæggende features til at kunne mestre HTML5 og CSS3. Kurset for dig, der arbejder som webredaktør eller hjemmesideansvarlig. 3. juni 2015 i København 2-dages kursus: Bliv informationsarkitekt! Er du bibliotekar eller cand. scient.bibl. og ønsker at få flere konkrete redskaber til at arbejde med digitale medier som informationsarkitekt, så er dette 2-dages kursus skræddersyet til dig. 1.-2. september 2015 i Aarhus 3.-4. november 2015 i København JOB OG KARRIERE Morgenmøde: Giv din LinkedIn-profil en makeover og få værdi ud af netværket Har du en LinkedIn-profil, og vil du vide, hvordan du får profilen til at skille sig ud? Workshop, hvor du får inspiration til at bruge LinkedIn i dit arbejdsliv. 20. maj 2015 i København Individuelle karriererådgivningssamtaler Kører din karriere på skinner – eller kunne den bruge et eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst om dine muligheder og kompetencer. Find datoerne på bf.dk/ JobOgKarriere PFA 50+ kursus med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedettilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Kurser for aldersgruppen 50+ , hvor der bliver gået mere i dybden med emnerne og om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 11. juni 2015 i Aarhus 6. oktober 2015 i Glostrup SENIORER PFA 50+ gå hjem-møde med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Gå hjem-møder for aldersgruppen 50+ , hvor du hører om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 12. maj 2015 i Esbjerg 19. maj 2015 i København 20. maj 2015 i Holbæk 16. juni 2015 i Aarhus 26. august 2015 i Frederikshavn 9. september 2015 i Svendborg 23. september 2015 i København 27. oktober 2015 i Horsens 12. november 2015 i Sønderborg TR-KURSER TR-uddannelse: Modul C 2015 Modul C omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik og -træning.. 8.-10. juni 2015 i Middelfart KURSER FOR STUDERENDE Adobe Photoshop – kom godt i gang med billedbehandling Lær Adobe Photoshops vigtigste funktioner at kende, og få gode tips til, hvordan du arbejder med billedbehandling. Kurset er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. 20. maj 2015 i Aalborg 28. maj 2015 i København Adobe InDesign og Illustrator – kom godt i gang med design og layout Få en grundlæggende viden, så du kan lave layout og design med Adobe InDesign og med Adobe Illustrator. Kurset er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet 11. juni 2015 i København Scan QR-koden, og meld dig til et af de mange spændende arrangementer allerede i dag. April 2015 · Perspektiv · 49 TEKST LAURA KJESTRUP NIELSEN FOTO JAKOB BOSERUP NYT JOB Jeg giver gerne min erfaring videre Navn: Christel Erschens Stilling: Pr. 1. februar 2015 leder af journalteamet hos Rigsadvokaten, der er landets øverste anklagemyndighed Uddannelse: Bibliotekar fra den daværende Danmarks Biblioteksskole, 1980 Karriere: Tidligere ESDH-administrator hos DONG Energy, administrativ medarbejder og EDH-administrator i DR samt flere andre ansættelser med fokus på dokumenthåndtering og informationsstyring Alder: 57 år Hvorfor søgte du jobbet hos Rigsadvokaten? - Jeg blev tiltrukket af, at det er en teamlederstilling, hvor man samtidig har fingrene nede i materien. At det ikke kun er ledelse og systemadministration, men at jeg også skal arbejde med selve journaliseringen. Samtidig er det en meget spændende arbejdsplads. Alle de store, principielle straffesager, der har et retligt element, kommer jo her omkring. Det gælder for eksempel terrorsager og sager om chikane og racisme på nettet. Her sidder vi og arbejder med alt det, man læser om i aviserne. Hvordan har de første par måneder været på din nye arbejdsplads? - Gode, men travle. Der er meget at sætte sig ind i med nye kollegaer, nye arbejdsgange og et helt nyt fagområde. Jeg har arbejdet med juridiske emner som ophavsret og aktindsigt i tidligere jobs, men alle anklagemyndighedens sagsområder og sagsgange er nyt land for mig. På mange måder skal jeg starte ret meget fra scratch, men jeg har alligevel erfaringen med mig. Jeg tror også, at det var derfor, de valgte en moden person til jobbet. Mange på min alder tænker naturligt nok: »Kan jeg overhovedet få et nyt arbejde?«, og her er jeg så et levende eksempel på, at det kan lade sig gøre. 50 · Perspektiv · April 2015 Hvad går dine vigtigste arbejdsopgaver ud på? - Foruden mine ledelsesopgaver og arbejdet med et nyt ESDHsystem (elektronisk sags- og dokumenthåndtering, red.) vil jeg bruge tid på procesoptimering. Meget af den viden, vi har på arbejdspladsen, sidder i folks hoveder, og vi skal have beskrevet vores processer og sat al den viden i system. Her skal jeg som informationsspecialist få mine kollegaer med på devisen: »Don't work harder, work smarter«. Jeg skal også arbejde med selve journaliseringen af sagerne, for vi er et lille team på fire. Rollen som informationsspecialist har optaget en væsentlig del af din karriere. Har du altid vidst, at du ville bevæge dig ad det spor? - Fra jeg var 13 år, ville jeg være folkebibliotekar, og da jeg stod som 22-årig og færdiguddannet, havde jeg samme drøm. Men der var stor arbejdsløshed i 1980’erne, og det var svært at blive fastansat. Så da jeg var gravid med mit andet barn, tog jeg et it-kursus og beslutningen om et sporskifte. Via en gammel studiekammerat fik jeg et vikariat i Byggecentrum og har siden arbejdet i det private – og nu altså i det statslige regi. Jeg blev grebet af systemer og skønheden i, hvordan de arbejder, og har ikke fortrudt. Du er ansat som teamleder i dit nye job og har også tidligere haft samme funktion. Hvordan bliver man en god teamleder? - Det handler jo grundlæggende om at møde folk, hvor de er, og involvere teamet i de ting, man gerne vil have flyttet lidt på. Men det handler også om at have det godt og sjovt sammen. I løbet af mit arbejdsliv har jeg også samlet nogle redskaber op, så jeg kan hjælpe andre, hvis de for eksempel har problemer med stress eller prioriteringen af opgaver. Jeg vil gerne give min erfaring videre – også når det handler om de mere bløde områder. Vi gør det lidt lettere! Her finder du en kollektion af funktionelle og enkle produkter i et stilfuldt skandinavisk design fra svenske Maze Interior. Designet specielt til de eventyrslystne, der gerne vil gå på opdagelse i biblioteket! Axiell og bibliothecA på årsmødet Vi vil gerne takke for de mange besøg på db’s årsmøde NYHED! så er bibliotekspolitisk topmøde 2015 i Aarhus veloverstået. sammen med bibliotheca stod vi parate til at fortælle om vores mange nyheder: • • • • • ddelibra go - den nye online løsning til tablets smartblade 300 - det nye intelligente minibibliotek sArA - det nye digitale system til alle danske museer Kunder i over 40 lande og meget mere ... KUBO CASTLE, TOWIE TRUCK & TUT-TUT Smart eksponeringskube til væg… Kube i mindre format til eksponering og opbevaring af bøger. Ideel til visning af temaer, emner eller forfattere; eksponér eksempelvis et tema og placér relaterede emner bagved. Skab en spændende og indbydende eksponeringsvæg med flere enheder. Kan vendes 90°. Eksponeringshylde og knagerække i et… Smart multifunktionel væghængt eksponeringshylde til fronteksponering af materialer samt knagerække til de mindste. Skab en glad og farverig vægeksponering med flere enheder. Tut-tut, hvem vil med ud og køre med tog? Vi ser frem til det videre samarbejde i 2015! . r helheden Vi står fo dende til spæn opbevaring gne. og medie ske bogvo til er og klassi hults løsninger børnemøbl t Lamm r komplette har vi tilhør Vi levere tlige rum. Siden 2000 endt navn og offen p, et anerk biblioteker ent på er og Design Grou brede sortim de n af møbl vores latere desig Med teksre inden for 1500 biblio vi de g. mere end førende indretnin ekommer inaviens imød Skand af produkter, gsartikler, Her er nogen r samlet. v for forbru tningsvaremærke fleste beho rk kan vi r og indre designer e netvæ gssysteme i vores stærk eksponerin kreative, r dem her Gennem inger på Du finde produkter. ninger e helhedsløsn webshop t tilbyd ionelle indret og i vores t og enkel og funkt rum. kataloget, attraktive offentlige det er hurtig om andre behøver. teker og eurobib.c bibliotek til biblio le det dit odukter at bestil bogplejepr s alt fra Her finde 16 2015/20 ¨ m eurobib.co VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ m eurobib.co Lammhults 26 11 Tel: 76 78 ign A/S urobib.com .dk Biblioteksdes kvej 1 www.e info@eurobib Dalbæ d E-mail: 6670 Holste 2015/2016 Axiell danmark A/s - ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København s - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk s vore øg p! Bes sho web TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 FORBUNDETS FAGM AG A SIN APRIL 2 015 Tema KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK 04 TEMA: KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK Vi vil godt benytte lejligheden til at takke de mange interesserede, som kiggede forbi vores stand. På standen inviterede vi indenfor i vores nye bibliotekssystem Cicero og viste et udpluk af de mange digitale biblioteksløsninger fra Redia. NR. 04 · 2015 For første gang deltog Systematic Library & Learning på DB’s årsmøde – og hvilken debut! BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV Tak for besøget på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2015 BIBLIOTEK AR Følg med på da.systematic.com/library-learning hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev www.systematic.com RETSSAG OM FYRING · 6 NYE LEDERROLLER
© Copyright 2024