Opgaveformulering

Roskilde Universitet
Den Humanistiske Bacheloruddannelse
Opgaveformulering
Dimensionskursus i Tekst og Tegn – F15 (hus 07.1)
v/ Caroline Mathilde Qvarfot og Hans Ulrik Rosengaard
Opgavens omfang: 9600 - 14400 anslag
Obs! Opgaven døbes med for- og efternavn, T&T samt antal anslag.
Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se https://intra.ruc.dk/forstuderende/alle-studier/hum-bachelor/
Prøven er individuel
Om prøven
Prøven har 3 opgaver. Kun én af opgaverne skal besvares. Hver opgave består af 6 spørgsmål. Alle
spørgsmålene inden for den valgte opgave skal besvares.
Hver opgave har en analysetekst, som opgavespørgsmålene knytter sig til.
Hvis du ikke har besvaret samtlige spørgsmål inden for den opgave, du har valgt at besvare,
betragtes besvarelsen som ikke-bestået.
Ved besvarelserne skal der i videst muligt omfang gives belæg i analyseteksten.
Besvarelsen skal min. være fire og max. seks normalsider á 2400 anslag (inklusiv mellemrum, men
eksklusiv litteraturliste). Den samlede opgavebesvarelse skal altså være på mellem 9600 og 14400
anslag.
1
Roskilde Universitet
Den Humanistiske Bacheloruddannelse
Sørg for at opgavebesvarelsen følger akademisk standard!
Opgavebesvarelsen skal følge dansk retskrivning. Der skal citeres og henvises korrekt. Det kan
anbefales at konsultere:

Retskrivningsordbogen (bliver løbende udgivet af Dansk Sprognævn og har
retskrivningsregler bagerst i bogen)

Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. (1988-).
København

Internetsiden sproget.dk
HUSK
Opgaven skal forsynes med sidetal.
Besvarelsen skal afsluttes med en alfabetiseret litteraturliste over værker, der er henvist til i
besvarelsen.
2
Roskilde Universitet
Den Humanistiske Bacheloruddannelse
Opgave A. Analysetekst A: Knud Sørensen: ”De samme gener”. Ud & Se april 2012.
1. Beskriv de genretræk, der er i teksten, og bestem tekstens overordnede genre.
2. Hvordan er forholdet mellem teksten og dens paratekster?
3. Giv en beskrivelse af tekstens fortællerforhold.
4. Beskriv ved hjælp af begreber fra Seymour Chatman: ”Story: Events” og/eller Annemette
Hejlsted: ”Plot” tekstens narrativ.
5. Beskriv tre implikaturer i fortællerens ytringer, som du mener, er nødvendige for forståelsen af
teksten.
6. Lav en billedanalyse af billedet på side 53 i april 2012 nummeret af Ud & Se ved hjælp af
begreberne denotation og konnotation.
3
Roskilde Universitet
Den Humanistiske Bacheloruddannelse
Opgave B. Analysetekst B: [email protected]: ”Min datter har ingen
kæreste”. Information 28. februar 2015.
1. Beskriv tekstens genretræk, og bestem tekstens genre. Angiv hvilket genresystem teksten
indgår i, og beskriv hvordan den adskiller sig fra andre genrer i genresystemet.
2. Lav en analyse af kommunikationssituationen.
3. Beskriv de tre tekstforfatteres forvaltning af sproglig høflighed, og giv eksempler på det facework, der foregår i kommunikationssituationen.
4. Beskriv tekstens paratekster, og forklar hvilken betydning de har for læsningen af teksten.
5. Peg på mindst én implikatur i teksten, og beskriv hvilken betydning den har.
6. Overvej hvordan mindst en af de tre tekstforfattere (faren, Anna Ullman eller David Rehling)
bliver beskrevet af den tekst, de selv har skrevet.
4
Roskilde Universitet
Den Humanistiske Bacheloruddannelse
Opgave C. Analysetekst C: Thomas Larsen "Thorning står fast på sine løftebrud".
Berlingske 24. august 2014.
1. Bestem tekstens genre, angiv hvilket genresystem den indgår i, og beskriv hvordan den
adskiller sig fra andre genrer i genresystemet.
2. Lav en analyse af kommunikationssituationen.
3. Angiv tre præsuppositioner, hvor det kan diskuteres, om modtageren kan anerkende det, der
antages at være tilfældet. Og begrund hvorfor du angiver disse.
4. Beskriv en implikatur som, du mener, er nødvendig for forståelsen af teksten.
5. Lav ved hjælp af begreberne denotation og konnotation en analyse af billedet over
brødteksten, og overvej med udgangspunkt i analysen hvordan billedet relaterer sig til
brødteksten, og hvorfor man har valgt at bruge dette billede.
6. Overvej hvordan teksten beskriver sin afsender, og diskuter hvilken betydning det har for
læsningen af teksten.
5
Novelle
Det handler om
hemmeligheder.
Månedens forfatter tager
i 2012 udgangspunkt i én
af læsernes hemmeligheder. Vil du være med til
at inspirere forfatterne?
Se, hvordan du gør på
side 54. Og smugkig
på de andre læseres
hemmeligheder herunder.
For at gøre en lang historie
kort. Så er det mig, der har
slået vores hunkat ihjel. Og
min kæreste tror, at den
bare er løbet hjemmefra.
De
samme
gener
En enkelt gang var hun med ham hjemme
for at få et glas og sådan lidt. Når hun så
var tilbage på hotellet spekulerede hun tit
på, hvad der egentlig gik af hende
Min hemmelighed er, at
jeg ikke er nær så klog,
som andre tror og
giver udtryk for.
AF KNUD SØRENSEN
I L LU ST R AT I O N R E B E K K A E H L E R S
Jeg er 47 og mørkeræd.
Jeg elsker i smug at klemme
om rouladerne i supermarkedernes industrikageafdelinger. Jeg klemmer om
rouladen, til den er gået i
stykker, men uden at papiret springer. Jeg har gjort
det, siden jeg var helt lille.
Min mand finder elskere til
mig, blot fordi han mener,
jeg er så dejlig, at jeg bør
bekræftes af flere end ham!
Det vil styrke mit selvværd,
siger han.
Jeg er blevet fyret, men tør
ikke fortælle det til familie
og venner.
Min hemmelighed er, at jeg
har over 20 par gummistøvler. Jeg ved ikke, hvorfor jeg
har den trang til det. Der er
ikke nogen, der ved det.
Jeg er sidst i 30erne og har
ikke fået eller givet et lidenskabeligt kys i mere end syv
år. Derfor gennemspiller
48 Ud & Se April 2012
E
GENTLIG havde hun det jo
godt som det, man kaldte
single, den betegnelse, som
hendes forældre vistnok
forbandt noget flyvsk med.
Hun havde en rummelig
lejlighed, den havde hun
overtaget, da forældrene
bosatte sig i Sydspanien med deres formue, og
hun havde en god, nærmest ledende, stilling i en
mellemstor konsulentvirksomhed. Hun så også
helt godt ud, fortalte spejlet, og så havde hun da
et par gode veninder, og engang også en kæreste, som hun kunne hygge sig med og gå i teatret
og i biografen eller på udstillinger sammen med,
så faktisk – som hun nu og da måtte fortælle de
lidt bekymrede forældre – levede hun et roligt
og godt liv.
Det var en torsdag, som vel skulle være som
alle andre almindelige torsdage i firmaet, men
det blev den alligevel ikke helt, for deres it-system havde dagen før opført sig drilagtigt, nærmest gjort oprør og var stadig ikke samarbejdsvilligt, så en ekspert måtte tilkaldes. Det var en
ung fyr, og en helt pæn fyr, var han da vist, uden
at hun dog tænkte nærmere over det, da han
kom ind på hendes kontor og præsenterede sig
som Mogens. Altså tydeligt en af den slags, som
ikke har efternavn, og som siger ’hej’ i stedet
for ’goddag’. ’Lise Thomsen’, sagde hun med let
tryk på Thomsen, men hun var jo også, som en
af veninderne spydigt havde bemærket engang,
nogle årtier ældre end de 27 år, hun rent faktisk
besad. De snakkede så lidt om, hvordan hun
havde mærket problemerne med it-systemet.
Så gik dagen videre. I kantinen, som de kaldte
deres frokoststue, kom ham Mogens og spurgte,
om han måtte sætte sig ved hendes bord, da der
vist ikke var andre pladser. Hun smilede et ja,
mens hun så ud over de halvt besatte borde i
lokalet. De snakkede lidt. Om almindeligheder
som for eksempel om et par ministre, der havde
dummet sig for nylig, og han fortalte, at han
havde måttet opgive skiferien i år, da han i stedet skulle hjem til Jylland og hjælpe forældrene
med at flytte. De havde desværre måttet opgive
gården. Hun sagde egentlig ikke så meget, men
lyttede vistnok til ham, og hun kom da også
med en deltagende lyd, da han var inde på det
med gården.
’Nå, men man må vel til det’, sagde han og rejste sig, ryddede lidt op, nikkede og gik ind og
jeg mine gamle kys for mit
indre blik.
Da jeg var seks år gammel,
var jeg oppe og slås med
min to år yngre søster, som
bed mig i brystet. Hun bed
min brystvorte af. Det betyder nu, at jeg i en alder
af 20 ikke har nogen brystvorte på det ene bryst.
Faktisk så han
overrasket ud. Hun
lo, men trak så latteren
tilbage. Det var jo Mogens,
men så alligevel ikke helt
Jeg er i al hemmelighed
kærester med min
storebrors bedste ven.
Jeg har været tæt på at
myrde en mand, der misbrugte min datter på msn.
Jeg har stået uden for hans
dør to gange, uden han ved
det, og jeg er kun gået igen,
fordi jeg bliver nødt til at
være far for mine børn. Gør
jeg det en dag? Tja …
Jeg spiser bussemænd.
Jeg er 30 år. Jeg har en kæreste, men det ved mine
forældre ikke. Jeg er gravid,
og det synes, jeg er lidt pinligt. Jeg ville godt fortælle
dem den gode nyhed, men
det kan jeg ikke. Jeg har
været gravid i fem måneder
nu. Min far kunne ikke lide,
da jeg tog kærester med
hjem, da jeg var teenager.
Jeg elsker at sætte romantisk musik på, og se bryllupsvideoer og frierier på
Youtube. Jeg er en mand
på 26, har fuldskæg og er
håndværker. Jeg ville ikke
indr
in
drøm
dr
ømme
øm
me dette
det
ette
te til
til nogen,
nog
ogen
en,,
en
indrømme
om så
så mit
miit liv
liv var
var afhængig
afh
af
fhæng
hæng
gig
ig
aff det!
det
et!!
Jeg
Je
g har
har en gang
gan
ang
g flyttet
flytt
fly
ttet
tt
et rundt
run
undt
dt
på ruteskiltene
rut
utes
eski
es
kilt
ki
lten
lt
ene
en
e til
til et stort
sto
tort
rt
løb.
lø
b. 500
500 mennesker
men
enne
nesk
sker
er løb
løb den
den
forkerte vej.
vejj.
Je
g elskede
elsk
el
sked
ede
e ik
ikke
ke T
homa
ho
mass.
Jeg
Thomas.
JJe
g nærmest væmmes,, når
Jeg
jeg
je
g ser
ser mæ
mænd
nd i spidse
spi
pids
dse
e sk
sko
o,
sko,
særligt hvide spidse sko. Jeg
kan ikke lade være med at
tænke, at de ikke er ordentlige mennesker.
50 Ud & Se April 2012
fortonede sig i nettet. En af kollegerne kom hen
til hende, smilede medvidende og sagde, at ham
it-manden vist var interesseret i hende. Han
havde spurgt, om Lises mand også var i firmaet.
Jeg måtte jo fortælle ham, at du slet ikke havde
nogen, smågrinede hun.
ÅRETS FORFATTERE
Trisse Gejl
A.J. Kazinski
Knud Sørensen
Mikkel Munch-Fals
DET VAR en lidt travl dag, så da klokken allerede var blevet fem, havde hun stadig lidt, der
gerne skulle klares, så den var vel nærmest tyve
minutter over, da hun som den sidste forlod kontoret efter at have sikret sig, at lyset var slukket
og alarmen slået til.
Da hun kom ned på gaden, stod ham Mogens
der med sin cykel og var vist ved at pumpe forhjulet. Han så forbavset op. ’Er du ikke gået
endnu?’ Han drejede cyklen lidt, men det gjorde
det nu ikke lettere for hende at komme forbi
ham på grund af parkerede biler.
’Hvad med en fyraftensbajer?’ spurgte han og
skyndte sig at tilføje ’eller et glas vin?’ da han
åbenbart kom til at tvivle på, om hun nu også
var på ølholdet.
Og det var altså sådan, det var begyndt. Det
blev tiere og tiere, at han tilfældigt kom forbi,
når hun skulle hjem efter arbejdstidens ophør,
og det blev tiere og tiere, hun lod sig overtale til
at bruge et kvarters tid eller to på en snak over
en øl – det var jo faktisk øl, der hørte sig til efter
fyraften – og heldigvis havde supermarkedet i
hendes kvarter åbent til 21, så hun nåede nok
det, hun skulle.
Det var tydeligt, at Mogens havde hensigter,
men de var ret ordløse. Han talte mest om sit
arbejde, om samfund og politik, men en aften
bemærkede han dog, at han syntes, han havde
været heldig at komme til at kende hende. Hun
kom til at tænke på, at hun engang havde hørt
noget om, at en rigtig jyde ikke var meget for at
bruge ord på følelser, at han hellere ville bide
tungen af sig end sige ’jeg elsker dig’. Han kunne
måske svinge sig op til at sige ’jeg har ikke så
meget imod dig’. Det var helt godt at vide sådan noget, så hun smilede til ham, og lidt efter
spurgte han hende, om hun havde set den film
med Meryl Streep, der havde haft premiere et
par dage før. Det havde hun ikke, og han sagde,
Knud Romer
Dy Plambeck
Kaspar Colling Nielsen
Ida Jessen
Bjarne Reuter
Astrid Saalbach
at de måske kunne se den sammen en dag. Og
snakke lidt om den bagefter, måske.
Det kunne de jo godt. Og det gjorde de så, og
det blev tiere og tiere, at de gjorde noget. Et par
gange overnattede han i et af hendes gæsteværelser, som hun kaldte dem, det var lettere hos
hende, sagde hun, efter at have konstateret, at
hans lejlighed kun var en etværelses.
DET VAR et ambitiøst firma, hun var ansat i,
man var i færd med at etablere en afdeling i Aarhus, og en dag bad direktøren hende om at rejse
en uges tid derover for at hjælpe med at indarbejde rutinerne og organisere den naturlige
kontakt til hovedafdelingen, og det indvilligede
hun naturligvis i. Så om søndagen lige efter en
biograftur fortalte hun Mogens, at hun måtte
skynde sig hjem, for hun skulle tidligt op næste
morgen og på forretningsrejse en uges tid. ‘Men
vi kan da ses næste søndag’, sagde hun, da han
virkede lidt skuffet over den lidt tidlige og ferske
afslutning på deres aften. Du kan bare ringe.
Næste morgen tog hun IC-Lyntoget 06.50 fra
hovedbanegården. Egentlig kunne hun godt lide
at køre i tog. Hun valgte ikke DSB 1’, men en
almindelig standart. Det var nu ikke af sparsommelighed på firmaets vegne, men fordi hun altid
morede sig med at lytte til medpassagerernes
mobiltelefonsamtaler. Også denne gang var der
bid. En ung pige sad og talte ivrigt med en eller
anden og fortalte vidt og bredt om sin nye kæ-
HUGO BOSS
NOA NOA
SPAR ALTID 30-70%
PÅ KENDTE MÆRKEVARER
I RINGSTED OUTLET
Ringsted Outlet er Danmarks eneste rigtige outletby, hvor du har mulighed
for at shoppe i 27 lækre flagship outlets med besparelser på 30-70% hver dag.
Her finder du NIKE, HUGO BOSS, LEVI’S, LE CREUSET,
DIESEL, TICKET TO HEAVEN og mange flere.
I Danmarks eneste outletby finder du alt fra klassisk design til huset,
trendsættende denimwear, kendte danske børnetøjsmærker og
sportswear fra de største spillere på markedet - til den mere klassiske
fashion til både dame og herre.
Her ligger nogle af verdens allerstørste mærkevarer side om
side i den lille gågade – i hver deres outlet.
I outletbyen sælges ægte mærkevarer fra tidlige sæsoners kollektioner,
produktionsoverskud eller restvarer fra den almindelige detailhandel.
Butikkerne følger årets sæsoner med nye og spændende varer, og ofte vil
der være varer på hylderne, som ikke før er solgt på det danske marked.
Varerne sælges altid med minimum 30% og ofte op til 70% besparelse.
Ringsted Outlet ligger lige ved afkørsel 36N på E20, og det er gratis
at parkere. Kommer du med toget, tager det 10 minutter med bussen
fra Ringsted Station. Der går fire tog i timen
mellem København og Ringsted.
TICKET TO HEAVEN
Ringsted Outlet
Klosterparks Allé 1
4100 Ringsted
ringstedoutlet.dk
reste. Han hed Bent, hørte man, og alle i vognafdelingen havde svært ved at beherske latteren,
da hun fortsatte med at sige: ’Men jeg har nu
også bedt ham om at få lov til at kalde ham Erik,
for jeg har aldrig haft en kæreste, der hed det’.
Således forlystet nåede hun frem til afdelingskontoret, netop som personalet var i gang med
formiddagskaffen – det tog de sig altså tid til her
i det jyske. Hun sagde nej tak til en kop – hun
havde jo drukket kaffe i toget – og fremprovokerede, at afdelingslederen straks begyndte at vise
hende til rette.
Og så var det allerede den første dag ved aftenstid, at det skete.
HEMMELIGHEDEN
BAG NOVELLEN
To mænd har erklæret
deres kærlighed til mig
i løbet af et halvt år.
De er tvillinger. De ved
ikke, jeg har haft noget
kørende med begge to.
52 Ud & Se April 2012
HUN HAVDE INDLOGERET sig på hotellet og
var nu gået ud i byen for at drysse lidt rundt og
kigge på den og finde et hyggeligt sted, hvor hun
kunne få lidt at spise. Hun så på spisekortet ved
et par cafeer, men da hun kom til den tredje,
var det ikke spisekortet, der fangede hendes
opmærksomhed. Hun kiggede. Det var virkelig
rigtigt. Derinde sad han jo, ham Mogens. Var
han også i Aarhus? Det havde han da ikke sagt
noget om? Mærkeligt!
Hun gik ind, hængte frakken fra sig i garderoben og nærmede sig ham bagfra. Han havde
åbenbart ikke bemærket hende endnu, for han
sad fordybet i en avis, JP Aarhus, hed den vist.
Hun gav ham et tjat på skulderen og sagde:
‘Hvad søren er det, er du også her?’
Han kiggede op på hende. Faktisk så han overrasket ud. Hun lo, men trak så latteren tilbage.
Det var jo Mogens, men så alligevel ikke helt.
Der var en smule mere fylde i kinderne, end hun
mente, der skulle være. Og vel også andre steder.
Hun skulle lige til at undskylde, da han smilede og sagde: ‘Jamen sæt dig dog bare her. Det
kan da være meget godt med lidt selskab’.
‘Jeg hedder Jørgen’, sagde han også. Hun nikkede og præsenterede sig formelt.
DA HUN KOM TILBAGE til hotelværelset og
tænkte tilbage, måtte hun indrømme, at aftenen
havde været hyggelig. Jørgen havde været ret
underholdende, han havde foreslået, at de gik
en aftentur sammen, og undervejs var de inde
et sted og få et glas. Og da de skiltes uden for
hendes hotel, aftalte de, at de da kunne mødes
næste aften på cafeen, som han havde kaldt
’vores cafe’.
På et tidspunkt havde han sagt noget om, at
han da for resten havde en bror – oven i købet
en tvillingbror – i København. ‘Har du det? Er du
en tvilling. Hvordan er det?’
Det blev til daglige eller rettere aftenlige møder mellem dem i den uge. En enkelt gang var
hun med ham hjemme for at få et glas og sådan
lidt. Når hun så var tilbage på hotellet spekulerede hun tit på, hvad der egentlig gik af hende.
Savnede hun ham Mogens, og var Jørgen en
slags erstatning, en kopi af originalen. Men han
var vist ikke bare en kopi, hans personlighed var
nok lidt forskudt, og egentlig var han jo mindst
lige så tiltalende. Godt selskab i hvert fald.
I DET KOMMENDE par måneder, havde hun stadig sit hyppige samvær med Mogens, men måtte
nogle gange et smut til Aarhus for at undervise
nyt personale, og af kedsomhed, som hun sagde
til sig selv, kontaktede hun Jørgen, så de kunne
slå lidt af tiden ihjel sammen. En aften sagde
han: ’Jeg synes, der er rart, at du så tit kommer
her til Aarhus. Jeg går faktisk og ser hen til det’.
Det var vist samme aften, hun kom ret sent tilbage til hotellet, det vil sige, det var faktisk ikke
aften længere, men midt på natten.
SÅDAN GIK ret lang tid. Mest København, men
ikke sjældent Aarhus, og naturligvis passede hun
på ikke på nogen måde at røbe for den ene, at
hun kendte den anden. Det var ikke altid lige let,
for i erindringen blandede hun dem tit sammen,
og en enkelt gang gik det da også galt, da hun
begyndte at snakke med Mogens om en film,
hun havde set i Aarhus sammen med Jørgen.
Men hun klarede det med en lille latter. ’Nej, da
var du jo ikke med, det var Kirsten og Ellen, jeg
så den sammen med’.
Som tiden gik, kom hun til at kende dem begge
:
'XELGUDJHUDOOHUHGHWLO'DQLGDVDUEHMGHJHQQHPGHQVNDWGXEHWDOHU)LQGXGDIKYRUGDQGXHUPHG
WLODWEHN¦PSHYHUGHQVIDWWLJGRPRJSU¸YNU¦IWHUPHGXGYLNOLQJVVDPDUEHMGHWVPDQJHGLOHPPDHU
S¥EHGUHUDPPHUGN
(-
1 <$
/
5
.(
2*9,1'
1
)HNVKDUYLLVDPDUEHMGHPHG7DQ]DQLDVUHJHULQJHWDEOHUHWHQVW¸WWHRUGQLQJKYRUVP¥RJPHOOHP
VWRUHYLUNVRPKHGHUNDQI¥O¥QRJU¥GJLYQLQJRPY¦NVW6¥QXKDU0RKDPHGI¥HWIDVWMRES¥HQ
ORNDOIDUPVRPKDUNXQQHWDQV¦WWHʐHUHPHGDUEHMGHUH,DOWKDUVP¥SURGXFHQWHUI¥HWEHGUH
PXOLJKHGIRUDWV¦OJHGHUHVYDUHU
'.
(
'DQLGDDUEHMGHUIRUDWIRUEHGUHGHJUXQGO¦JJHQGHIRUKROGLXGYLNOLQJVODQGHQHV¥YHUGHQVIDWWLJH
VHOYNDQN¦PSHVLJXGDIIDWWLJGRPPHQ+M¦OSWLOVHOYKM¦OSJLYHUGHEHGVWHUHVXOWDWHUS¥ODQJVLJW
(
48,=
9,1'
02+$0('6.$%(56,1(*(1)5(07,'
9,6.$%(5%('5(5$00(5
'5(5$ 0 0
5
::
(
%
6 ( ) 2 5 7
+925'$19,//('86.$%(
%('5(5$00(5"6&$1
.2'(12*35˜948,==(1
,
Et par aftener efter kom
hun til at sige: ’Ved du
hvad, Mogens, jeg har gået og
tænkt på, om du og din bror
ikke indtil videre kunne leje
hvert sit værelse hos mig’
bedre og begyndte også at kunne mærke, hvem
af dem, det nu var, hun var sammen med. Selv
tvillinger er lidt forskellige. Lidt anfægtelser
havde hun dog. Hvordan skulle det hele udvikle
sig, det kunne jo ikke blive ved i al evighed på
den her måde. Måske skulle hun få firmaet til
ikke altid at sende netop hende over til filialen.
KNUD SØRENSEN
er født i Hjørring i 1928, uddannet
som landinspektør. Har været bosat på
Mors siden 1958 og praktiserede som
landinspektør på øen indtil 1980. Har
udgivet digtsamlinger, novellesamlinger,
SE ALLE
HEMMELIGHEDERNE
Novelleserien er produceret og forfatterne
udvalgt i samarbejde
med Danmarks Radio.
Du kan læse alle de
indsendte hemmeligheder på dr.dk/hemmeligt
Her kan du også
downlade novellen
som lydpodcast og
læse et interview med
månedens forfatter.
SÅDAN GØR DU
Vær med til at inspirere
forfatterne. Skriv din
hemmelighed kort,
maksimum 300 tegn. Du
må gerne være anonym.
Sms ’shhh’ efterfulgt
af teksten til 1212.
Eller gå ind på
dr.dk/hemmeligt og
udfyld formularen.
Scan eventuelt koden
med din smartphone.
54 Ud & Se April 2012
OG SÅ KOM DEN DAG, da problemerne væltede
ind over hende. Jørgen havde godt nok et par
gange – sådan lidt spøgende – sagt noget om,
at han egentlig tænkte på, om ikke han skulle
prøve at finde noget, så han kunne flytte til
København, men det havde hun nærmest bare
opfattet som en slags kompliment.
Men så en dag sagde Mogens: ’Jeg har en bror,
Jørgen, i Aarhus – ja, vi er for resten tvillinger –
og han kommer nu til København og har spurgt
mig, om han indtil videre kan bo hos mig. Men
det er jo ikke så let, det er jo kun en etværelses,
jeg har fremlejet, men da det lejemål snart udløber, fordi ejeren kommer hjem efter at have
studeret i USA, skal jeg alligevel finde noget andet, så jeg er begyndt at lede efter noget større,
hvor vi så begge kan bo, indtil han en dag finder
sit eget.
Mere blev der ikke sagt den dag. Men et par
aftener efter kom hun til at sige: ’Ved du hvad,
Mogens, jeg har gået og tænkt på, om du og din
bror ikke indtil videre kunne leje hvert sit værelse hos mig. Jeg har jo alt for meget plads og
hele to badeværelser, for lejligheden er jo slået
sammen af to, og det er jo helt asocialt, at jeg
går alene rundt på 148 kvadratmeter’.
Han så ret interesseret ud, men havde alligevel
en betænkelighed. Sammen med Jørgen? ’Det
ville vist blive lidt indviklet med os to. Vil han
ikke komme til at føle sig til overs?’
’Han behøver jo ikke at vide noget om os. Sådan foreløbigt’, sagde hun. Han tvivlede stadig,
spekulerede på, hvordan værelserne lå i forhold
til hinanden. Han vendte sig i sengen, vendte sig
så tilbage igen og nikkede. ’Ja, sådan for en tid’,
sagde han.
Næsten en kopi af den samtale blev det til, da
Jørgen dagen efter ringede til hende og sagde,
romaner, biografier og et par
debatbøger.
at hans bror, Mogens, havde fortalt ham, at
han havde lejet et par værelser til dem hos en
flink dame, han havde truffet, og som hed Lise
Thomsen. ’Kender du da ham’, spurgte han. Det
bekræftede hun og fortalte, at hun tilfældigt på
sit arbejde havde truffet hans bror – ’og hvor
I dog ligner hinanden’ – og han havde en dag
fortalt, at han søgte et par værelser til sig selv og
sin bror. Det var nok bedst, han ikke fik noget at
vide om deres forhold. Så kunne de jo altid se,
hvordan det ville gå, og hvordan de skulle indrette sig i fremtiden. Vigtigst var det, at de bevarede deres hemmelighed. Så gik det nok. Han
var skeptisk. ’Jeg forstår dig ikke’, sagde han, ’og
hvordan skal vi kunne være sammen, når Mogens også er der?’
Til sidst sagde han alligevel: ’Ja, ja da’.
MAN KAN VIST godt sige, at hun i dagene derefter virkelig fortrød sit spontane tilbud, men hun
kunne ikke finde en begrundelse for at trække
det tilbage. Hun var ikke glad for at tænke på
fremtiden. Især ikke fordi hun havde haft det
lidt dårligt om morgenen de seneste dage, lidt
kvalme og sådan.
Men de har da de samme gener, kunne hun
tænke, men tænkte dog mere ad andre baner.
Hvad med at rejse væk en tid og få det ordnet?
Og måske var det allerbedste, at hun bad om at
blive permanent forflyttet til Aarhus og tage sine
dele af hemmelighederne med derover?
Og så håbe på, at tvillingerne bevarede hver
sin del.
20
INFORMATION WEEKEND 28. FEBRUAR-1. MARTS 2015
[email protected]
Tine Byrckel
Jon Jørgensen
Anna Ullman
David Rehling
Født 1960. Freelanceskribent og
oversætter. Cand.phil. i filosofi og efter
en lang rejse ind i de steder, hvor det gør
rigtig ondt, psykoanalytiker.
Født 1959 i Leipzig, DDR. Journalistisk
aktiv fra 1981. Redigerende og
lejlighedsvist skrivende på Information
fra 1991. Har kone, to døtre og en
acceptabel sangstemme.
Født 1979. Lystrer også navnene
Uldhat og Dippedut. Musikanmelder
og kulturskribent. Æstetiker med
ringe autoritetstro og lav rengøringsstandard.
Født 1949. Skrivende medarbejder
ved Information. Cand.jur. og sidenhen
journalistuddannet. Har været direktør
i Danmarks Naturfredningsforening og
lektor i forvaltningsret.
Hvorfor er
skilsmisse et
tabuemne?
Søren
København
Som det fjerde forældrepar fra 2.A på vores skole siden sommerferien skal min
søns bedste vens forældre nu skilles, har
de erklæret. Deres hjem har været en
tryg, varm oase for min søn, lige siden
de to rødder gik i vuggestue sammen, og
derfor er jeg selvfølgelig trist over det af
egoistiske grunde.
Men overordnet er jeg også trist over,
at så mange forældre til mine børns venner opgiver at være sammen så tidligt i
børnenes liv. Hver gang det sker, ser jeg
mange års store problemer og udfordringer for de børn med at få deres opvækst til at hænge sammen (selv om jeg
godt ved, at skilsmisser også kan have
fordele, i hvert fald for forældrene).
Men det virker som et stort tabu at
diskutere, om det er problematisk med
alle de skilsmisser. Det ender altid med
at folk siger, at man jo skal gøre det, man
har lyst til, og så er diskussionen forbi.
Findes der virkelig ikke nogen måde
at tage en kritisk debat om det med, at
der skal så lidt til, før folk opløser deres
familier? Når vi nu kan have kritiske debatter om nærmest alt andet?
Svar I:
Da jeg var blevet skilt fra min første
mand, fik jeg utrolig meget skæld ud af en
af mine sønner. Jeg tog skideballen, holdt
fast i min beslutning og sagde: »Vent til
du selv er henne og prøve det der med
kærlighed.« Han er senere, langt senere,
kommet tilbage og har sagt undskyld …
Da han selv havde prøvet et brud.
Men det betyder ikke, at jeg ikke er
enig med dig i, at det burde være noget,
man burde kunne diskutere rationelt.
Spøgsmålet er bare med hvem og om
hvad? Er ægteskabet en kontrakt, hvor
man bliver enige om, at danne ramme for
en tryg barndom for børn og deres barndom? Eller er ægteskabet en lidenskabelig kærlighedsaffære, hvor den ene ofte
elsker mere end den anden? Eller hvor der
kan ske det, at man holder op at elske –
og hvad gør man så?
Jeg er blevet skilt to gange. Det er to
enorme forlis. Problemet er blot. at jeg
ikke kan se, hvordan jeg skulle have
undgået det. Min barndomserfaring var,
at mine forældre blev skilt, og det blev de
efter utallige års dårligt ægteskab. Så jeg
var faktisk glad for, at de blev skilt, fordi
det var værre, da de var gift.
Så det gode spørgsmål er vel, hvem det
er, der skal diskutere kritisk og rationelt?
Og svaret er, at det kan kun de implicerede parter, og at det præcis er det de ofte
er ude af stand til. Ægteskaber kan ende
i hul midt i spanden. Og så går sangen i
ring.
— Tine Byrckel
Svar II:
Tilbage sidst i 90’erne udspillede der sig
her på avisen en veritabel sædelighedsfejde. Frontfigurerne var daværende
featuredaktør Bjarke Møller og daværende arkitekturmedarbejder Allan de
Waal. Der blev råbt rigtigt højt på de
indre linjer og skrevet ledere og kommentarer mod hinanden i spalterne. Det var
Møllers ’kyskhedens’ opgør med ’68’ernes
smertefulde skilsmissekultur’ over for de
Waals ’libertære tradition’ i kamp mod
en ’spirende nypuritansk moralisme’.
Den var aldrig gået på en rigtig avis.
Jeg tror, det tabu, du oplever, har rod
her – ikke i Informations gamle debat,
men i den moralisme, puritanerne har
domineret skilsmissekritikken med, siden ordet ’kulturradikal’ blev ophøjet til
skældsord omkring årtusindskiftet.
Jørgen Leth har en gang sagt, at det
ikke er et moralsk problem at have flere
kvinder; det er et praktisk. Jeg tror, jeg er
enig, selv om min erfaring er en anden:
Det er muligvis en bedrift, at min kone og
jeg har været kærester siden teenageårene, men den ikke af moralsk karakter.
En moderne og progressiv kritik af
skilsmisseproblematikken – som af familieformer og samlivskultur i øvrigt – må
finde et ståsted uden for det klægt moraliserende ’hvor er det flot, I bliver sammen’
og ’hvor er det synd, I bliver skilt’.
Hvor det punkt ligger, ved jeg ikke,
men så længe moralismen dominerer,
tror jeg også, at jeg selv i den situation
ville affeje kritik med min ret til frihed.
Og kærligheden? Den styrer for vildt
uanset hvad.
— Jon Jørgensen
Min datter
har ingen
kæreste
Far
København
Hun er 29, næsten færdig på universitetet, har en god lejlighed og udsigt til at
få sit studiejob opgraderet til rigtigt arbejde til næste år. Hun er aktiv, vidende
engageret. Alle siger, hun ser smuk ud,
er charmerende og fuld af udstråling –
som hendes far mener jeg selvfølgelig,
at der er taler om en underdrivelse.
Men hun har ingen kæreste, har
aldrig haft det og arbejder vist heller
ikke på det. Hun er til mænd, det viser
alle hendes mange affærer. Men hun er
åbenbart ikke til noget, der ligner faste
forhold.
Jeg har et par gange prøvet at tale
med hende om det, men har hver gang
vredt fået at vide, at jeg skal blande
mig helt uden om den del af hendes
liv. Hendes venner, som hun har gode
og rigtigt mange af, taler også om det
– bare ikke med hende. Så det er ikke
bare mig.
Men er der noget, jeg helt har misforstået, hvis jeg synes, hun mangler noget
i sit liv?
Svar I:
Skuespillerinden Mae West sad engang
til et middagsselskab. »A good man is
hard to find,« sukkede en ugift kvinde
ved bordet. »No, a hard man is good to
find,« svarede Mae West. Sæt nu, at din
datter har det som Mae West. Det kan
nemlig godt undre mig, at du i dit brev
vender et trivselstegn til en mangelsituation. Er ’alle hendes mange affærer’ måske ikke et håndgribeligt bevis på, at din
datter er en varmblodig kvinde, der ikke
har problemer med at indgå i relationer
til andre mennesker? Det kan du da godt
være stolt af som far.
Jeg synes, du skal have tillid til, at
hun gør, hvad der er bedst for hende. Og
husk også på, at kærlighed altså er mega
bøvlet. Det er forståeligt, at folk i perioder fravælger al den drænende følelsesmaskerade og bruger deres tid på andre
ting – f.eks. at blive »aktiv, vidende, engageret og kulturelt orienteret«.
Og måske du skulle stå ved, at du selv
har en aktie i din datters livssituation?
Det lyder i hvert fald, som om skoen
trykker ved spørgsmålet om den eventuelle udsigt til børnebørn. Mit korte råd
er: Bland dig udenom. Hvis du længes
efter lyden af små fødder, så anskaf dig
en kat. Persere skulle egne sig godt som
indekatte, har jeg hørt.
— Anna Ullman
Svar II:
For at sige det ligeud: Det rager ikke
dig. Din datter kan have mange og gode
grunde til ikke at have en fast kæreste.
Du skriver, at hun har haft ’mange
affærer’. Jamen, det er måske det, hun
ønsker. Og hvis de fyre, hun lægger an
på, villigt melder sig, så har hun al god
grund til at være tilfreds.
Behovet for fast kæreste eller en ægtefælle er formentlig skiftende gennem tilværelsen. Da jeg selv var i 20’erne, havde
jeg ikke nogen fast kæreste, og det havde
jeg det egentlig ganske godt med. Jeg var
så energisk, at jeg engagerede mig i en
masse frivillige aktiviteter og havde en
stor vennekreds og havde fast arbejde tre
steder på én gang. Jeg ved ikke, hvordan
en kæreste skulle være passet ind i det.
Nu er det anderledes. Jeg er lykkelig
for, at jeg har en ægtefælle, og kunne slet
ikke forestille mig nogen anden levemåde. Og det må andre hensyn så vige efter.
Lad være med at ødelægge dit forhold
til din datter ved at plage hende om emner, hun ikke ønsker at drøfte med dig.
Gør de ting sammen med hende, som
du ikke så let kunne gøre, hvis hun havde en kæreste. Inviter hende i byen, f.eks.
— David Rehling
Skriv til brevkassen
Du kommer med ét problem – vi giver
dig to løsninger.
Alle spørgsmål besvares af avisens
egne skribenter.
[email protected]
R E D I G E R E T A F m ette vo s gerau
08 /Nationalt
S Ø N DAG 24 . AUG U ST 2014
1. SEKTION
L
Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) er efterhånden ene om at forsvare dagpengereformen. Her præsenterer de sundhedsudspillet, som kom i torsdags. Foto: Simon Skipper
Thorning står fast på sine løftebrud
D
er er med rette sagt og skrevet
meget om statsminister Helle
Thorning-Schmidts (S) dramatiske politiske kursskifte og
løftebrud. Men paradoksalt nok kan ingen
beskylde hende fra at løbe fra sine løftebrud.
Hun står tværtimod fast som en klippe.
Så ironisk tegner situationen sig efter
en turbulent og kaotisk start på den nye
politiske sæson for statsministeren, som
sammen med sin tro væbner, finansminister
Bjarne Corydon (S), fortsat står på mål for en
dagpengereform, som er så forhadt blandt
hendes egne, at de har lagt al loyalitet og
disciplin til side og i stedet vælger at tale
deres formand midt imod i fuld offentlighed.
Nok er det lykkedes for Thorning at få
etableret en skrøbelig våbenhvile med LOtoppen med Harald Børsting i spidsen, men
nede i de enkelte forbund, trives både vreden
og mismodet, og helt ind i statsministerens
folketingsgruppe og ministerhold trives utilfredsheden med den konsekvente afvisning
af at ændre på dagpengereformen.
Dertil kommer, at Thorning må konstatere, at hun er under konstant angreb fra
Enhedslisten og SF. Pia Olsen Dyhr (SF) har
sat gang i en kampagne med annoncer og
plakater for at få ændret på dagpengereformen, og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) går
ligeledes til stålet. Efter Enhedslistens sommergruppemøde i fredags satte hun således
ord på et scenarie, som flere og flere i rød
blok begynder at se som en realistisk udgang
på Thornings tid i Statsministeriet:
»Jeg mener, at den her dumstædighed
kommer til at koste hende regeringsmagten,« konstaterede Johanne SchmidtNielsen.
Citatet sættes i relief af, at den forløbne uge
skulle have været rammen om en stor socialdemokratisk offensiv. Socialdemokraternes
sommergruppemøde skulle oprindeligt
have handlet om, hvordan Thorning ville
bruge den nye sæson til at investere i velfærd,
mens hun samtidig ville åle det borgerlige
økonomiske »eksperiment« med nulvækst
P OLITISK ANALYSE
Thomas Larsen
P ol i t i s k ko m m e n tator
F
Lykkes det ikke for
Thorning at få sat en
ny politisk dagsorden
i løbet af kort tid, risikerer hun at blive
presset gennem hele
efteråret, hvor SF,
Enhedslisten og hendes egne partifæller
vil blive ved med at
forlange ændringer af
reformen.
og velfærdstab. Meningen var, at hun skulle
have talt regeringens nye sundhedsplan op i
medierne - og samtidig skulle forslaget om et
bedre fradrag for fagforeningskontingentet
have udløst klapsalver fra fagbevægelsen.
Dernæst var det planen, at regeringens stort
anlagte sundhedsudspil skulle have ryddet
hele mediefladen med nyheder om bedre
hjælp til de store grupper af kronikere. Endelig var det en del af drejebogen, at Bjarne
Corydon i næste uge skulle have præsenteret
regeringens finanslov for 2015 og sat ekstra
tryk på fortællingen om, at investeringerne
i sundhed og velfærd jo kun er mulige på
grund af regeringens linje i den økonomiske
politik.
Det er ikke gået efter planen. Opgøret om
dagpengene har domineret alt, og efter nye
meldinger fra Kristian Thulesen Dahl (DF)
og Lars Løkke Rasmussen (V) – som begge
har signaleret, at reformen kan justeres – står
Thorning komplet isoleret og er sammen
med Margrethe Vestager (R) efterhånden
den eneste sande forsvarer af reformen.
Det kan være en nok så heroisk position,
men det er samtidig åbenlyst, at Thorning
står i en håbløs situation overfor sine egne.
Som oppositionsleder tordnede hun mod
reformen og mente, at reformen var som at
stikke »en kniv i ryggen« på de almindelige
lønmodtagere, og hun brugte fagbevægelsens voldsomme kampagner mod reformen
som en rambuk til at vælte Løkke og få
adgang til Statsministeriet. Tvunget af de
Radikale står hun nu som den mest ihærdige
og loyale forsvarer af selvsamme reform,
som samtidig symboliserer hendes største
løftebrud. Ironien er til at få øje på.
Lykkes det ikke for Thorning at få sat
en ny politisk dagsorden i løbet af kort
tid, risikerer hun at blive presset gennem
hele efteråret, hvor SF, Enhedslisten og
hendes egne partifæller vil blive ved med at
forlange ændringer af reformen eller som
minimum nogle særlige hjælpeaktioner
for de mest udsatte ledige. Hun risikerer
også, at Socialdemokraternes stagnation i
målingerne udvikler sig til en ny smertefuld
nedtur, ligesom partiets landsmøde den 20.21. september – der ifølge drejebogen skulle
bruges til at puste ny energi ind i baglandet
– bliver afviklet i nederlagsstemning.
Netop frygten for et kommende nederlag
synes atter at brede sig i partiet og fagbevægelsen. Til citat udtrykker ingen sig så direkte
som Johanne Schmidt-Nielsen, men mange
har reelt mistet troen på, at hun vil kunne
vinde næste valg. Præcis som i foråret – inden
Løkkes monumentale nedtur – synes en stor
del af S-holdet at forberede sig på tiden efter
et nederlag og efter Thornings afgang som
formand.
I den uge vi går ind i, vil spørgsmålet om
Thornings fremtid som statsminister og
S-formand nok engang blive omgærdet af
intense spekulationer i takt med, at et nyt
EU-topmøde rykker tættere på. Spekulationerne gavner selvsagt ikke regeringschefen.
For selv om det er smigrende, at EU-toppen
måske vil være parat til at indsætte hende
på en attraktiv toppost i Bruxelles, ja så vil
dette scenarie kun være med til at bestyrke
kritikerne i, at hun udelukkende har blikket
stift rettet mod en international karriere
og ikke længere er optaget af hverdagen for
hendes egne vælgere i lille Danmark.
Ingen i S-toppen aner, hvad der kommer
til at ske, men det fremhæves, at en hurtig
exit for Thorning måske kan være partiets
sidste chance for at få en »gamechanger«
– som det hedder på nudansk. Analysen
– eller håbet – er, at Thornings afgang og
Mette Frederiksens stensikre overtagelse
af formandsposten lige præcis vil kunne
blive den begivenhed, som vil kunne give
Socialdemokraterne en sidste chance for
at gendanne forbindelsen til de mange
S-vælgere, som er flygtet under Thorning og
dermed give liste A det nødvendige afsæt for
en succesrig valgkamp.
Lige nu holder de fleste vejret i S, hvor
man i spænding imødeser udfaldet af det
næste EU-topmøde og med tiltagende frygt
afventer tallene i de næste målinger.