Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgaveformulering Dimensionskursus i Tekst og Tegn – F15 (hus 07.1) v/ Caroline Mathilde Qvarfot og Hans Ulrik Rosengaard Opgavens omfang: 9600 - 14400 anslag Obs! Opgaven døbes med for- og efternavn, T&T samt antal anslag. Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se https://intra.ruc.dk/forstuderende/alle-studier/hum-bachelor/ Prøven er individuel Om prøven Prøven har 3 opgaver. Kun én af opgaverne skal besvares. Hver opgave består af 6 spørgsmål. Alle spørgsmålene inden for den valgte opgave skal besvares. Hver opgave har en analysetekst, som opgavespørgsmålene knytter sig til. Hvis du ikke har besvaret samtlige spørgsmål inden for den opgave, du har valgt at besvare, betragtes besvarelsen som ikke-bestået. Ved besvarelserne skal der i videst muligt omfang gives belæg i analyseteksten. Besvarelsen skal min. være fire og max. seks normalsider á 2400 anslag (inklusiv mellemrum, men eksklusiv litteraturliste). Den samlede opgavebesvarelse skal altså være på mellem 9600 og 14400 anslag. 1 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Sørg for at opgavebesvarelsen følger akademisk standard! Opgavebesvarelsen skal følge dansk retskrivning. Der skal citeres og henvises korrekt. Det kan anbefales at konsultere:  Retskrivningsordbogen (bliver løbende udgivet af Dansk Sprognævn og har retskrivningsregler bagerst i bogen)  Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. (1988-). København  Internetsiden sproget.dk HUSK Opgaven skal forsynes med sidetal. Besvarelsen skal afsluttes med en alfabetiseret litteraturliste over værker, der er henvist til i besvarelsen. 2 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave A. Analysetekst A: Knud Sørensen: ”De samme gener”. Ud & Se april 2012. 1. Beskriv de genretræk, der er i teksten, og bestem tekstens overordnede genre. 2. Hvordan er forholdet mellem teksten og dens paratekster? 3. Giv en beskrivelse af tekstens fortællerforhold. 4. Beskriv ved hjælp af begreber fra Seymour Chatman: ”Story: Events” og/eller Annemette Hejlsted: ”Plot” tekstens narrativ. 5. Beskriv tre implikaturer i fortællerens ytringer, som du mener, er nødvendige for forståelsen af teksten. 6. Lav en billedanalyse af billedet på side 53 i april 2012 nummeret af Ud & Se ved hjælp af begreberne denotation og konnotation. 3 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave B. Analysetekst B: [email protected]: ”Min datter har ingen kæreste”. Information 28. februar 2015. 1. Beskriv tekstens genretræk, og bestem tekstens genre. Angiv hvilket genresystem teksten indgår i, og beskriv hvordan den adskiller sig fra andre genrer i genresystemet. 2. Lav en analyse af kommunikationssituationen. 3. Beskriv de tre tekstforfatteres forvaltning af sproglig høflighed, og giv eksempler på det facework, der foregår i kommunikationssituationen. 4. Beskriv tekstens paratekster, og forklar hvilken betydning de har for læsningen af teksten. 5. Peg på mindst én implikatur i teksten, og beskriv hvilken betydning den har. 6. Overvej hvordan mindst en af de tre tekstforfattere (faren, Anna Ullman eller David Rehling) bliver beskrevet af den tekst, de selv har skrevet. 4 Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave C. Analysetekst C: Thomas Larsen "Thorning står fast på sine løftebrud". Berlingske 24. august 2014. 1. Bestem tekstens genre, angiv hvilket genresystem den indgår i, og beskriv hvordan den adskiller sig fra andre genrer i genresystemet. 2. Lav en analyse af kommunikationssituationen. 3. Angiv tre præsuppositioner, hvor det kan diskuteres, om modtageren kan anerkende det, der antages at være tilfældet. Og begrund hvorfor du angiver disse. 4. Beskriv en implikatur som, du mener, er nødvendig for forståelsen af teksten. 5. Lav ved hjælp af begreberne denotation og konnotation en analyse af billedet over brødteksten, og overvej med udgangspunkt i analysen hvordan billedet relaterer sig til brødteksten, og hvorfor man har valgt at bruge dette billede. 6. Overvej hvordan teksten beskriver sin afsender, og diskuter hvilken betydning det har for læsningen af teksten. 5 Novelle Det handler om hemmeligheder. Månedens forfatter tager i 2012 udgangspunkt i én af læsernes hemmeligheder. Vil du være med til at inspirere forfatterne? Se, hvordan du gør på side 54. Og smugkig på de andre læseres hemmeligheder herunder. For at gøre en lang historie kort. Så er det mig, der har slået vores hunkat ihjel. Og min kæreste tror, at den bare er løbet hjemmefra. De samme gener En enkelt gang var hun med ham hjemme for at få et glas og sådan lidt. Når hun så var tilbage på hotellet spekulerede hun tit på, hvad der egentlig gik af hende Min hemmelighed er, at jeg ikke er nær så klog, som andre tror og giver udtryk for. AF KNUD SØRENSEN I L LU ST R AT I O N R E B E K K A E H L E R S Jeg er 47 og mørkeræd. Jeg elsker i smug at klemme om rouladerne i supermarkedernes industrikageafdelinger. Jeg klemmer om rouladen, til den er gået i stykker, men uden at papiret springer. Jeg har gjort det, siden jeg var helt lille. Min mand ﬁnder elskere til mig, blot fordi han mener, jeg er så dejlig, at jeg bør bekræftes af ﬂere end ham! Det vil styrke mit selvværd, siger han. Jeg er blevet fyret, men tør ikke fortælle det til familie og venner. Min hemmelighed er, at jeg har over 20 par gummistøvler. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har den trang til det. Der er ikke nogen, der ved det. Jeg er sidst i 30erne og har ikke fået eller givet et lidenskabeligt kys i mere end syv år. Derfor gennemspiller 48 Ud & Se April 2012 E GENTLIG havde hun det jo godt som det, man kaldte single, den betegnelse, som hendes forældre vistnok forbandt noget ﬂyvsk med. Hun havde en rummelig lejlighed, den havde hun overtaget, da forældrene bosatte sig i Sydspanien med deres formue, og hun havde en god, nærmest ledende, stilling i en mellemstor konsulentvirksomhed. Hun så også helt godt ud, fortalte spejlet, og så havde hun da et par gode veninder, og engang også en kæreste, som hun kunne hygge sig med og gå i teatret og i biografen eller på udstillinger sammen med, så faktisk – som hun nu og da måtte fortælle de lidt bekymrede forældre – levede hun et roligt og godt liv. Det var en torsdag, som vel skulle være som alle andre almindelige torsdage i ﬁrmaet, men det blev den alligevel ikke helt, for deres it-system havde dagen før opført sig drilagtigt, nærmest gjort oprør og var stadig ikke samarbejdsvilligt, så en ekspert måtte tilkaldes. Det var en ung fyr, og en helt pæn fyr, var han da vist, uden at hun dog tænkte nærmere over det, da han kom ind på hendes kontor og præsenterede sig som Mogens. Altså tydeligt en af den slags, som ikke har efternavn, og som siger ’hej’ i stedet for ’goddag’. ’Lise Thomsen’, sagde hun med let tryk på Thomsen, men hun var jo også, som en af veninderne spydigt havde bemærket engang, nogle årtier ældre end de 27 år, hun rent faktisk besad. De snakkede så lidt om, hvordan hun havde mærket problemerne med it-systemet. Så gik dagen videre. I kantinen, som de kaldte deres frokoststue, kom ham Mogens og spurgte, om han måtte sætte sig ved hendes bord, da der vist ikke var andre pladser. Hun smilede et ja, mens hun så ud over de halvt besatte borde i lokalet. De snakkede lidt. Om almindeligheder som for eksempel om et par ministre, der havde dummet sig for nylig, og han fortalte, at han havde måttet opgive skiferien i år, da han i stedet skulle hjem til Jylland og hjælpe forældrene med at ﬂytte. De havde desværre måttet opgive gården. Hun sagde egentlig ikke så meget, men lyttede vistnok til ham, og hun kom da også med en deltagende lyd, da han var inde på det med gården. ’Nå, men man må vel til det’, sagde han og rejste sig, ryddede lidt op, nikkede og gik ind og jeg mine gamle kys for mit indre blik. Da jeg var seks år gammel, var jeg oppe og slås med min to år yngre søster, som bed mig i brystet. Hun bed min brystvorte af. Det betyder nu, at jeg i en alder af 20 ikke har nogen brystvorte på det ene bryst. Faktisk så han overrasket ud. Hun lo, men trak så latteren tilbage. Det var jo Mogens, men så alligevel ikke helt Jeg er i al hemmelighed kærester med min storebrors bedste ven. Jeg har været tæt på at myrde en mand, der misbrugte min datter på msn. Jeg har stået uden for hans dør to gange, uden han ved det, og jeg er kun gået igen, fordi jeg bliver nødt til at være far for mine børn. Gør jeg det en dag? Tja … Jeg spiser bussemænd. Jeg er 30 år. Jeg har en kæreste, men det ved mine forældre ikke. Jeg er gravid, og det synes, jeg er lidt pinligt. Jeg ville godt fortælle dem den gode nyhed, men det kan jeg ikke. Jeg har været gravid i fem måneder nu. Min far kunne ikke lide, da jeg tog kærester med hjem, da jeg var teenager. Jeg elsker at sætte romantisk musik på, og se bryllupsvideoer og frierier på Youtube. Jeg er en mand på 26, har fuldskæg og er håndværker. Jeg ville ikke indr in drøm dr ømme øm me dette det ette te til til nogen, nog ogen en,, en indrømme om så så mit miit liv liv var var afhængig afh af fhæng hæng gig ig aff det! det et!! Jeg Je g har har en gang gan ang g ﬂyttet ﬂytt ﬂy ttet tt et rundt run undt dt på ruteskiltene rut utes eski es kilt ki lten lt ene en e til til et stort sto tort rt løb. lø b. 500 500 mennesker men enne nesk sker er løb løb den den forkerte vej. vejj. Je g elskede elsk el sked ede e ik ikke ke T homa ho mass. Jeg Thomas. JJe g nærmest væmmes,, når Jeg jeg je g ser ser mæ mænd nd i spidse spi pids dse e sk sko o, sko, særligt hvide spidse sko. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de ikke er ordentlige mennesker. 50 Ud & Se April 2012 fortonede sig i nettet. En af kollegerne kom hen til hende, smilede medvidende og sagde, at ham it-manden vist var interesseret i hende. Han havde spurgt, om Lises mand også var i ﬁrmaet. Jeg måtte jo fortælle ham, at du slet ikke havde nogen, smågrinede hun. ÅRETS FORFATTERE Trisse Gejl A.J. Kazinski Knud Sørensen Mikkel Munch-Fals DET VAR en lidt travl dag, så da klokken allerede var blevet fem, havde hun stadig lidt, der gerne skulle klares, så den var vel nærmest tyve minutter over, da hun som den sidste forlod kontoret efter at have sikret sig, at lyset var slukket og alarmen slået til. Da hun kom ned på gaden, stod ham Mogens der med sin cykel og var vist ved at pumpe forhjulet. Han så forbavset op. ’Er du ikke gået endnu?’ Han drejede cyklen lidt, men det gjorde det nu ikke lettere for hende at komme forbi ham på grund af parkerede biler. ’Hvad med en fyraftensbajer?’ spurgte han og skyndte sig at tilføje ’eller et glas vin?’ da han åbenbart kom til at tvivle på, om hun nu også var på ølholdet. Og det var altså sådan, det var begyndt. Det blev tiere og tiere, at han tilfældigt kom forbi, når hun skulle hjem efter arbejdstidens ophør, og det blev tiere og tiere, hun lod sig overtale til at bruge et kvarters tid eller to på en snak over en øl – det var jo faktisk øl, der hørte sig til efter fyraften – og heldigvis havde supermarkedet i hendes kvarter åbent til 21, så hun nåede nok det, hun skulle. Det var tydeligt, at Mogens havde hensigter, men de var ret ordløse. Han talte mest om sit arbejde, om samfund og politik, men en aften bemærkede han dog, at han syntes, han havde været heldig at komme til at kende hende. Hun kom til at tænke på, at hun engang havde hørt noget om, at en rigtig jyde ikke var meget for at bruge ord på følelser, at han hellere ville bide tungen af sig end sige ’jeg elsker dig’. Han kunne måske svinge sig op til at sige ’jeg har ikke så meget imod dig’. Det var helt godt at vide sådan noget, så hun smilede til ham, og lidt efter spurgte han hende, om hun havde set den ﬁlm med Meryl Streep, der havde haft premiere et par dage før. Det havde hun ikke, og han sagde, Knud Romer Dy Plambeck Kaspar Colling Nielsen Ida Jessen Bjarne Reuter Astrid Saalbach at de måske kunne se den sammen en dag. Og snakke lidt om den bagefter, måske. Det kunne de jo godt. Og det gjorde de så, og det blev tiere og tiere, at de gjorde noget. Et par gange overnattede han i et af hendes gæsteværelser, som hun kaldte dem, det var lettere hos hende, sagde hun, efter at have konstateret, at hans lejlighed kun var en etværelses. DET VAR et ambitiøst ﬁrma, hun var ansat i, man var i færd med at etablere en afdeling i Aarhus, og en dag bad direktøren hende om at rejse en uges tid derover for at hjælpe med at indarbejde rutinerne og organisere den naturlige kontakt til hovedafdelingen, og det indvilligede hun naturligvis i. Så om søndagen lige efter en biograftur fortalte hun Mogens, at hun måtte skynde sig hjem, for hun skulle tidligt op næste morgen og på forretningsrejse en uges tid. ‘Men vi kan da ses næste søndag’, sagde hun, da han virkede lidt skuffet over den lidt tidlige og ferske afslutning på deres aften. Du kan bare ringe. Næste morgen tog hun IC-Lyntoget 06.50 fra hovedbanegården. Egentlig kunne hun godt lide at køre i tog. Hun valgte ikke DSB 1’, men en almindelig standart. Det var nu ikke af sparsommelighed på ﬁrmaets vegne, men fordi hun altid morede sig med at lytte til medpassagerernes mobiltelefonsamtaler. Også denne gang var der bid. En ung pige sad og talte ivrigt med en eller anden og fortalte vidt og bredt om sin nye kæ- HUGO BOSS NOA NOA SPAR ALTID 30-70% PÅ KENDTE MÆRKEVARER I RINGSTED OUTLET Ringsted Outlet er Danmarks eneste rigtige outletby, hvor du har mulighed for at shoppe i 27 lækre ﬂagship outlets med besparelser på 30-70% hver dag. Her ﬁnder du NIKE, HUGO BOSS, LEVI’S, LE CREUSET, DIESEL, TICKET TO HEAVEN og mange ﬂere. I Danmarks eneste outletby ﬁnder du alt fra klassisk design til huset, trendsættende denimwear, kendte danske børnetøjsmærker og sportswear fra de største spillere på markedet - til den mere klassiske fashion til både dame og herre. Her ligger nogle af verdens allerstørste mærkevarer side om side i den lille gågade – i hver deres outlet. I outletbyen sælges ægte mærkevarer fra tidlige sæsoners kollektioner, produktionsoverskud eller restvarer fra den almindelige detailhandel. Butikkerne følger årets sæsoner med nye og spændende varer, og ofte vil der være varer på hylderne, som ikke før er solgt på det danske marked. Varerne sælges altid med minimum 30% og ofte op til 70% besparelse. Ringsted Outlet ligger lige ved afkørsel 36N på E20, og det er gratis at parkere. Kommer du med toget, tager det 10 minutter med bussen fra Ringsted Station. Der går ﬁre tog i timen mellem København og Ringsted. TICKET TO HEAVEN Ringsted Outlet Klosterparks Allé 1 4100 Ringsted ringstedoutlet.dk reste. Han hed Bent, hørte man, og alle i vognafdelingen havde svært ved at beherske latteren, da hun fortsatte med at sige: ’Men jeg har nu også bedt ham om at få lov til at kalde ham Erik, for jeg har aldrig haft en kæreste, der hed det’. Således forlystet nåede hun frem til afdelingskontoret, netop som personalet var i gang med formiddagskaffen – det tog de sig altså tid til her i det jyske. Hun sagde nej tak til en kop – hun havde jo drukket kaffe i toget – og fremprovokerede, at afdelingslederen straks begyndte at vise hende til rette. Og så var det allerede den første dag ved aftenstid, at det skete. HEMMELIGHEDEN BAG NOVELLEN To mænd har erklæret deres kærlighed til mig i løbet af et halvt år. De er tvillinger. De ved ikke, jeg har haft noget kørende med begge to. 52 Ud & Se April 2012 HUN HAVDE INDLOGERET sig på hotellet og var nu gået ud i byen for at drysse lidt rundt og kigge på den og ﬁnde et hyggeligt sted, hvor hun kunne få lidt at spise. Hun så på spisekortet ved et par cafeer, men da hun kom til den tredje, var det ikke spisekortet, der fangede hendes opmærksomhed. Hun kiggede. Det var virkelig rigtigt. Derinde sad han jo, ham Mogens. Var han også i Aarhus? Det havde han da ikke sagt noget om? Mærkeligt! Hun gik ind, hængte frakken fra sig i garderoben og nærmede sig ham bagfra. Han havde åbenbart ikke bemærket hende endnu, for han sad fordybet i en avis, JP Aarhus, hed den vist. Hun gav ham et tjat på skulderen og sagde: ‘Hvad søren er det, er du også her?’ Han kiggede op på hende. Faktisk så han overrasket ud. Hun lo, men trak så latteren tilbage. Det var jo Mogens, men så alligevel ikke helt. Der var en smule mere fylde i kinderne, end hun mente, der skulle være. Og vel også andre steder. Hun skulle lige til at undskylde, da han smilede og sagde: ‘Jamen sæt dig dog bare her. Det kan da være meget godt med lidt selskab’. ‘Jeg hedder Jørgen’, sagde han også. Hun nikkede og præsenterede sig formelt. DA HUN KOM TILBAGE til hotelværelset og tænkte tilbage, måtte hun indrømme, at aftenen havde været hyggelig. Jørgen havde været ret underholdende, han havde foreslået, at de gik en aftentur sammen, og undervejs var de inde et sted og få et glas. Og da de skiltes uden for hendes hotel, aftalte de, at de da kunne mødes næste aften på cafeen, som han havde kaldt ’vores cafe’. På et tidspunkt havde han sagt noget om, at han da for resten havde en bror – oven i købet en tvillingbror – i København. ‘Har du det? Er du en tvilling. Hvordan er det?’ Det blev til daglige eller rettere aftenlige møder mellem dem i den uge. En enkelt gang var hun med ham hjemme for at få et glas og sådan lidt. Når hun så var tilbage på hotellet spekulerede hun tit på, hvad der egentlig gik af hende. Savnede hun ham Mogens, og var Jørgen en slags erstatning, en kopi af originalen. Men han var vist ikke bare en kopi, hans personlighed var nok lidt forskudt, og egentlig var han jo mindst lige så tiltalende. Godt selskab i hvert fald. I DET KOMMENDE par måneder, havde hun stadig sit hyppige samvær med Mogens, men måtte nogle gange et smut til Aarhus for at undervise nyt personale, og af kedsomhed, som hun sagde til sig selv, kontaktede hun Jørgen, så de kunne slå lidt af tiden ihjel sammen. En aften sagde han: ’Jeg synes, der er rart, at du så tit kommer her til Aarhus. Jeg går faktisk og ser hen til det’. Det var vist samme aften, hun kom ret sent tilbage til hotellet, det vil sige, det var faktisk ikke aften længere, men midt på natten. SÅDAN GIK ret lang tid. Mest København, men ikke sjældent Aarhus, og naturligvis passede hun på ikke på nogen måde at røbe for den ene, at hun kendte den anden. Det var ikke altid lige let, for i erindringen blandede hun dem tit sammen, og en enkelt gang gik det da også galt, da hun begyndte at snakke med Mogens om en ﬁlm, hun havde set i Aarhus sammen med Jørgen. Men hun klarede det med en lille latter. ’Nej, da var du jo ikke med, det var Kirsten og Ellen, jeg så den sammen med’. Som tiden gik, kom hun til at kende dem begge : 'XELGUDJHUDOOHUHGHWLO'DQLGDVDUEHMGHJHQQHPGHQVNDWGXEHWDOHU)LQGXGDIKYRUGDQGXHUPHG WLODWEHN¦PSHYHUGHQVIDWWLJGRPRJSU¸YNU¦IWHUPHGXGYLNOLQJVVDPDUEHMGHWVPDQJHGLOHPPDHU S¥EHGUHUDPPHUGN (- 1 <$ / 5 .( 2*9,1' 1 )HNVKDUYLLVDPDUEHMGHPHG7DQ]DQLDVUHJHULQJHWDEOHUHWHQVW¸WWHRUGQLQJKYRUVP¥RJPHOOHP VWRUHYLUNVRPKHGHUNDQI¥O¥QRJU¥GJLYQLQJRPY¦NVW6¥QXKDU0RKDPHGI¥HWIDVWMRES¥HQ ORNDOIDUPVRPKDUNXQQHWDQV¦WWHʐHUHPHGDUEHMGHUH,DOWKDUVP¥SURGXFHQWHUI¥HWEHGUH PXOLJKHGIRUDWV¦OJHGHUHVYDUHU '. ( 'DQLGDDUEHMGHUIRUDWIRUEHGUHGHJUXQGO¦JJHQGHIRUKROGLXGYLNOLQJVODQGHQHV¥YHUGHQVIDWWLJH VHOYNDQN¦PSHVLJXGDIIDWWLJGRPPHQ+M¦OSWLOVHOYKM¦OSJLYHUGHEHGVWHUHVXOWDWHUS¥ODQJVLJW ( 48,= 9,1' 02+$0('6.$%(56,1(*(1)5(07,' 9,6.$%(5%('5(5$00(5 '5(5$ 0 0 5 :: ( % 6 ( ) 2 5 7 +925'$19,//('86.$%( %('5(5$00(5"6&$1 .2'(12*35948,==(1 , Et par aftener efter kom hun til at sige: ’Ved du hvad, Mogens, jeg har gået og tænkt på, om du og din bror ikke indtil videre kunne leje hvert sit værelse hos mig’ bedre og begyndte også at kunne mærke, hvem af dem, det nu var, hun var sammen med. Selv tvillinger er lidt forskellige. Lidt anfægtelser havde hun dog. Hvordan skulle det hele udvikle sig, det kunne jo ikke blive ved i al evighed på den her måde. Måske skulle hun få ﬁrmaet til ikke altid at sende netop hende over til ﬁlialen. KNUD SØRENSEN er født i Hjørring i 1928, uddannet som landinspektør. Har været bosat på Mors siden 1958 og praktiserede som landinspektør på øen indtil 1980. Har udgivet digtsamlinger, novellesamlinger, SE ALLE HEMMELIGHEDERNE Novelleserien er produceret og forfatterne udvalgt i samarbejde med Danmarks Radio. Du kan læse alle de indsendte hemmeligheder på dr.dk/hemmeligt Her kan du også downlade novellen som lydpodcast og læse et interview med månedens forfatter. SÅDAN GØR DU Vær med til at inspirere forfatterne. Skriv din hemmelighed kort, maksimum 300 tegn. Du må gerne være anonym. Sms ’shhh’ efterfulgt af teksten til 1212. Eller gå ind på dr.dk/hemmeligt og udfyld formularen. Scan eventuelt koden med din smartphone. 54 Ud & Se April 2012 OG SÅ KOM DEN DAG, da problemerne væltede ind over hende. Jørgen havde godt nok et par gange – sådan lidt spøgende – sagt noget om, at han egentlig tænkte på, om ikke han skulle prøve at ﬁnde noget, så han kunne ﬂytte til København, men det havde hun nærmest bare opfattet som en slags kompliment. Men så en dag sagde Mogens: ’Jeg har en bror, Jørgen, i Aarhus – ja, vi er for resten tvillinger – og han kommer nu til København og har spurgt mig, om han indtil videre kan bo hos mig. Men det er jo ikke så let, det er jo kun en etværelses, jeg har fremlejet, men da det lejemål snart udløber, fordi ejeren kommer hjem efter at have studeret i USA, skal jeg alligevel ﬁnde noget andet, så jeg er begyndt at lede efter noget større, hvor vi så begge kan bo, indtil han en dag ﬁnder sit eget. Mere blev der ikke sagt den dag. Men et par aftener efter kom hun til at sige: ’Ved du hvad, Mogens, jeg har gået og tænkt på, om du og din bror ikke indtil videre kunne leje hvert sit værelse hos mig. Jeg har jo alt for meget plads og hele to badeværelser, for lejligheden er jo slået sammen af to, og det er jo helt asocialt, at jeg går alene rundt på 148 kvadratmeter’. Han så ret interesseret ud, men havde alligevel en betænkelighed. Sammen med Jørgen? ’Det ville vist blive lidt indviklet med os to. Vil han ikke komme til at føle sig til overs?’ ’Han behøver jo ikke at vide noget om os. Sådan foreløbigt’, sagde hun. Han tvivlede stadig, spekulerede på, hvordan værelserne lå i forhold til hinanden. Han vendte sig i sengen, vendte sig så tilbage igen og nikkede. ’Ja, sådan for en tid’, sagde han. Næsten en kopi af den samtale blev det til, da Jørgen dagen efter ringede til hende og sagde, romaner, biograﬁer og et par debatbøger. at hans bror, Mogens, havde fortalt ham, at han havde lejet et par værelser til dem hos en ﬂink dame, han havde truffet, og som hed Lise Thomsen. ’Kender du da ham’, spurgte han. Det bekræftede hun og fortalte, at hun tilfældigt på sit arbejde havde truffet hans bror – ’og hvor I dog ligner hinanden’ – og han havde en dag fortalt, at han søgte et par værelser til sig selv og sin bror. Det var nok bedst, han ikke ﬁk noget at vide om deres forhold. Så kunne de jo altid se, hvordan det ville gå, og hvordan de skulle indrette sig i fremtiden. Vigtigst var det, at de bevarede deres hemmelighed. Så gik det nok. Han var skeptisk. ’Jeg forstår dig ikke’, sagde han, ’og hvordan skal vi kunne være sammen, når Mogens også er der?’ Til sidst sagde han alligevel: ’Ja, ja da’. MAN KAN VIST godt sige, at hun i dagene derefter virkelig fortrød sit spontane tilbud, men hun kunne ikke ﬁnde en begrundelse for at trække det tilbage. Hun var ikke glad for at tænke på fremtiden. Især ikke fordi hun havde haft det lidt dårligt om morgenen de seneste dage, lidt kvalme og sådan. Men de har da de samme gener, kunne hun tænke, men tænkte dog mere ad andre baner. Hvad med at rejse væk en tid og få det ordnet? Og måske var det allerbedste, at hun bad om at blive permanent forﬂyttet til Aarhus og tage sine dele af hemmelighederne med derover? Og så håbe på, at tvillingerne bevarede hver sin del. 20 INFORMATION WEEKEND 28. FEBRUAR-1. MARTS 2015 [email protected] Tine Byrckel Jon Jørgensen Anna Ullman David Rehling Født 1960. Freelanceskribent og oversætter. Cand.phil. i ﬁlosoﬁ og efter en lang rejse ind i de steder, hvor det gør rigtig ondt, psykoanalytiker. Født 1959 i Leipzig, DDR. Journalistisk aktiv fra 1981. Redigerende og lejlighedsvist skrivende på Information fra 1991. Har kone, to døtre og en acceptabel sangstemme. Født 1979. Lystrer også navnene Uldhat og Dippedut. Musikanmelder og kulturskribent. Æstetiker med ringe autoritetstro og lav rengøringsstandard. Født 1949. Skrivende medarbejder ved Information. Cand.jur. og sidenhen journalistuddannet. Har været direktør i Danmarks Naturfredningsforening og lektor i forvaltningsret. Hvorfor er skilsmisse et tabuemne? Søren København Som det fjerde forældrepar fra 2.A på vores skole siden sommerferien skal min søns bedste vens forældre nu skilles, har de erklæret. Deres hjem har været en tryg, varm oase for min søn, lige siden de to rødder gik i vuggestue sammen, og derfor er jeg selvfølgelig trist over det af egoistiske grunde. Men overordnet er jeg også trist over, at så mange forældre til mine børns venner opgiver at være sammen så tidligt i børnenes liv. Hver gang det sker, ser jeg mange års store problemer og udfordringer for de børn med at få deres opvækst til at hænge sammen (selv om jeg godt ved, at skilsmisser også kan have fordele, i hvert fald for forældrene). Men det virker som et stort tabu at diskutere, om det er problematisk med alle de skilsmisser. Det ender altid med at folk siger, at man jo skal gøre det, man har lyst til, og så er diskussionen forbi. Findes der virkelig ikke nogen måde at tage en kritisk debat om det med, at der skal så lidt til, før folk opløser deres familier? Når vi nu kan have kritiske debatter om nærmest alt andet? Svar I: Da jeg var blevet skilt fra min første mand, ﬁk jeg utrolig meget skæld ud af en af mine sønner. Jeg tog skideballen, holdt fast i min beslutning og sagde: »Vent til du selv er henne og prøve det der med kærlighed.« Han er senere, langt senere, kommet tilbage og har sagt undskyld … Da han selv havde prøvet et brud. Men det betyder ikke, at jeg ikke er enig med dig i, at det burde være noget, man burde kunne diskutere rationelt. Spøgsmålet er bare med hvem og om hvad? Er ægteskabet en kontrakt, hvor man bliver enige om, at danne ramme for en tryg barndom for børn og deres barndom? Eller er ægteskabet en lidenskabelig kærlighedsaﬀære, hvor den ene ofte elsker mere end den anden? Eller hvor der kan ske det, at man holder op at elske – og hvad gør man så? Jeg er blevet skilt to gange. Det er to enorme forlis. Problemet er blot. at jeg ikke kan se, hvordan jeg skulle have undgået det. Min barndomserfaring var, at mine forældre blev skilt, og det blev de efter utallige års dårligt ægteskab. Så jeg var faktisk glad for, at de blev skilt, fordi det var værre, da de var gift. Så det gode spørgsmål er vel, hvem det er, der skal diskutere kritisk og rationelt? Og svaret er, at det kan kun de implicerede parter, og at det præcis er det de ofte er ude af stand til. Ægteskaber kan ende i hul midt i spanden. Og så går sangen i ring. — Tine Byrckel Svar II: Tilbage sidst i 90’erne udspillede der sig her på avisen en veritabel sædelighedsfejde. Frontﬁgurerne var daværende featuredaktør Bjarke Møller og daværende arkitekturmedarbejder Allan de Waal. Der blev råbt rigtigt højt på de indre linjer og skrevet ledere og kommentarer mod hinanden i spalterne. Det var Møllers ’kyskhedens’ opgør med ’68’ernes smertefulde skilsmissekultur’ over for de Waals ’libertære tradition’ i kamp mod en ’spirende nypuritansk moralisme’. Den var aldrig gået på en rigtig avis. Jeg tror, det tabu, du oplever, har rod her – ikke i Informations gamle debat, men i den moralisme, puritanerne har domineret skilsmissekritikken med, siden ordet ’kulturradikal’ blev ophøjet til skældsord omkring årtusindskiftet. Jørgen Leth har en gang sagt, at det ikke er et moralsk problem at have ﬂere kvinder; det er et praktisk. Jeg tror, jeg er enig, selv om min erfaring er en anden: Det er muligvis en bedrift, at min kone og jeg har været kærester siden teenageårene, men den ikke af moralsk karakter. En moderne og progressiv kritik af skilsmisseproblematikken – som af familieformer og samlivskultur i øvrigt – må ﬁnde et ståsted uden for det klægt moraliserende ’hvor er det ﬂot, I bliver sammen’ og ’hvor er det synd, I bliver skilt’. Hvor det punkt ligger, ved jeg ikke, men så længe moralismen dominerer, tror jeg også, at jeg selv i den situation ville aﬀeje kritik med min ret til frihed. Og kærligheden? Den styrer for vildt uanset hvad. — Jon Jørgensen Min datter har ingen kæreste Far København Hun er 29, næsten færdig på universitetet, har en god lejlighed og udsigt til at få sit studiejob opgraderet til rigtigt arbejde til næste år. Hun er aktiv, vidende engageret. Alle siger, hun ser smuk ud, er charmerende og fuld af udstråling – som hendes far mener jeg selvfølgelig, at der er taler om en underdrivelse. Men hun har ingen kæreste, har aldrig haft det og arbejder vist heller ikke på det. Hun er til mænd, det viser alle hendes mange aﬀærer. Men hun er åbenbart ikke til noget, der ligner faste forhold. Jeg har et par gange prøvet at tale med hende om det, men har hver gang vredt fået at vide, at jeg skal blande mig helt uden om den del af hendes liv. Hendes venner, som hun har gode og rigtigt mange af, taler også om det – bare ikke med hende. Så det er ikke bare mig. Men er der noget, jeg helt har misforstået, hvis jeg synes, hun mangler noget i sit liv? Svar I: Skuespillerinden Mae West sad engang til et middagsselskab. »A good man is hard to ﬁnd,« sukkede en ugift kvinde ved bordet. »No, a hard man is good to ﬁnd,« svarede Mae West. Sæt nu, at din datter har det som Mae West. Det kan nemlig godt undre mig, at du i dit brev vender et trivselstegn til en mangelsituation. Er ’alle hendes mange aﬀærer’ måske ikke et håndgribeligt bevis på, at din datter er en varmblodig kvinde, der ikke har problemer med at indgå i relationer til andre mennesker? Det kan du da godt være stolt af som far. Jeg synes, du skal have tillid til, at hun gør, hvad der er bedst for hende. Og husk også på, at kærlighed altså er mega bøvlet. Det er forståeligt, at folk i perioder fravælger al den drænende følelsesmaskerade og bruger deres tid på andre ting – f.eks. at blive »aktiv, vidende, engageret og kulturelt orienteret«. Og måske du skulle stå ved, at du selv har en aktie i din datters livssituation? Det lyder i hvert fald, som om skoen trykker ved spørgsmålet om den eventuelle udsigt til børnebørn. Mit korte råd er: Bland dig udenom. Hvis du længes efter lyden af små fødder, så anskaf dig en kat. Persere skulle egne sig godt som indekatte, har jeg hørt. — Anna Ullman Svar II: For at sige det ligeud: Det rager ikke dig. Din datter kan have mange og gode grunde til ikke at have en fast kæreste. Du skriver, at hun har haft ’mange aﬀærer’. Jamen, det er måske det, hun ønsker. Og hvis de fyre, hun lægger an på, villigt melder sig, så har hun al god grund til at være tilfreds. Behovet for fast kæreste eller en ægtefælle er formentlig skiftende gennem tilværelsen. Da jeg selv var i 20’erne, havde jeg ikke nogen fast kæreste, og det havde jeg det egentlig ganske godt med. Jeg var så energisk, at jeg engagerede mig i en masse frivillige aktiviteter og havde en stor vennekreds og havde fast arbejde tre steder på én gang. Jeg ved ikke, hvordan en kæreste skulle være passet ind i det. Nu er det anderledes. Jeg er lykkelig for, at jeg har en ægtefælle, og kunne slet ikke forestille mig nogen anden levemåde. Og det må andre hensyn så vige efter. Lad være med at ødelægge dit forhold til din datter ved at plage hende om emner, hun ikke ønsker at drøfte med dig. Gør de ting sammen med hende, som du ikke så let kunne gøre, hvis hun havde en kæreste. Inviter hende i byen, f.eks. — David Rehling Skriv til brevkassen Du kommer med ét problem – vi giver dig to løsninger. Alle spørgsmål besvares af avisens egne skribenter. [email protected] R E D I G E R E T A F m ette vo s gerau 08 /Nationalt S Ø N DAG 24 . AUG U ST 2014 1. SEKTION L Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) er efterhånden ene om at forsvare dagpengereformen. Her præsenterer de sundhedsudspillet, som kom i torsdags. Foto: Simon Skipper Thorning står fast på sine løftebrud D er er med rette sagt og skrevet meget om statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) dramatiske politiske kursskifte og løftebrud. Men paradoksalt nok kan ingen beskylde hende fra at løbe fra sine løftebrud. Hun står tværtimod fast som en klippe. Så ironisk tegner situationen sig efter en turbulent og kaotisk start på den nye politiske sæson for statsministeren, som sammen med sin tro væbner, finansminister Bjarne Corydon (S), fortsat står på mål for en dagpengereform, som er så forhadt blandt hendes egne, at de har lagt al loyalitet og disciplin til side og i stedet vælger at tale deres formand midt imod i fuld offentlighed. Nok er det lykkedes for Thorning at få etableret en skrøbelig våbenhvile med LOtoppen med Harald Børsting i spidsen, men nede i de enkelte forbund, trives både vreden og mismodet, og helt ind i statsministerens folketingsgruppe og ministerhold trives utilfredsheden med den konsekvente afvisning af at ændre på dagpengereformen. Dertil kommer, at Thorning må konstatere, at hun er under konstant angreb fra Enhedslisten og SF. Pia Olsen Dyhr (SF) har sat gang i en kampagne med annoncer og plakater for at få ændret på dagpengereformen, og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) går ligeledes til stålet. Efter Enhedslistens sommergruppemøde i fredags satte hun således ord på et scenarie, som flere og flere i rød blok begynder at se som en realistisk udgang på Thornings tid i Statsministeriet: »Jeg mener, at den her dumstædighed kommer til at koste hende regeringsmagten,« konstaterede Johanne SchmidtNielsen. Citatet sættes i relief af, at den forløbne uge skulle have været rammen om en stor socialdemokratisk offensiv. Socialdemokraternes sommergruppemøde skulle oprindeligt have handlet om, hvordan Thorning ville bruge den nye sæson til at investere i velfærd, mens hun samtidig ville åle det borgerlige økonomiske »eksperiment« med nulvækst P OLITISK ANALYSE Thomas Larsen P ol i t i s k ko m m e n tator F Lykkes det ikke for Thorning at få sat en ny politisk dagsorden i løbet af kort tid, risikerer hun at blive presset gennem hele efteråret, hvor SF, Enhedslisten og hendes egne partifæller vil blive ved med at forlange ændringer af reformen. og velfærdstab. Meningen var, at hun skulle have talt regeringens nye sundhedsplan op i medierne - og samtidig skulle forslaget om et bedre fradrag for fagforeningskontingentet have udløst klapsalver fra fagbevægelsen. Dernæst var det planen, at regeringens stort anlagte sundhedsudspil skulle have ryddet hele mediefladen med nyheder om bedre hjælp til de store grupper af kronikere. Endelig var det en del af drejebogen, at Bjarne Corydon i næste uge skulle have præsenteret regeringens finanslov for 2015 og sat ekstra tryk på fortællingen om, at investeringerne i sundhed og velfærd jo kun er mulige på grund af regeringens linje i den økonomiske politik. Det er ikke gået efter planen. Opgøret om dagpengene har domineret alt, og efter nye meldinger fra Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Løkke Rasmussen (V) – som begge har signaleret, at reformen kan justeres – står Thorning komplet isoleret og er sammen med Margrethe Vestager (R) efterhånden den eneste sande forsvarer af reformen. Det kan være en nok så heroisk position, men det er samtidig åbenlyst, at Thorning står i en håbløs situation overfor sine egne. Som oppositionsleder tordnede hun mod reformen og mente, at reformen var som at stikke »en kniv i ryggen« på de almindelige lønmodtagere, og hun brugte fagbevægelsens voldsomme kampagner mod reformen som en rambuk til at vælte Løkke og få adgang til Statsministeriet. Tvunget af de Radikale står hun nu som den mest ihærdige og loyale forsvarer af selvsamme reform, som samtidig symboliserer hendes største løftebrud. Ironien er til at få øje på. Lykkes det ikke for Thorning at få sat en ny politisk dagsorden i løbet af kort tid, risikerer hun at blive presset gennem hele efteråret, hvor SF, Enhedslisten og hendes egne partifæller vil blive ved med at forlange ændringer af reformen eller som minimum nogle særlige hjælpeaktioner for de mest udsatte ledige. Hun risikerer også, at Socialdemokraternes stagnation i målingerne udvikler sig til en ny smertefuld nedtur, ligesom partiets landsmøde den 20.21. september – der ifølge drejebogen skulle bruges til at puste ny energi ind i baglandet – bliver afviklet i nederlagsstemning. Netop frygten for et kommende nederlag synes atter at brede sig i partiet og fagbevægelsen. Til citat udtrykker ingen sig så direkte som Johanne Schmidt-Nielsen, men mange har reelt mistet troen på, at hun vil kunne vinde næste valg. Præcis som i foråret – inden Løkkes monumentale nedtur – synes en stor del af S-holdet at forberede sig på tiden efter et nederlag og efter Thornings afgang som formand. I den uge vi går ind i, vil spørgsmålet om Thornings fremtid som statsminister og S-formand nok engang blive omgærdet af intense spekulationer i takt med, at et nyt EU-topmøde rykker tættere på. Spekulationerne gavner selvsagt ikke regeringschefen. For selv om det er smigrende, at EU-toppen måske vil være parat til at indsætte hende på en attraktiv toppost i Bruxelles, ja så vil dette scenarie kun være med til at bestyrke kritikerne i, at hun udelukkende har blikket stift rettet mod en international karriere og ikke længere er optaget af hverdagen for hendes egne vælgere i lille Danmark. Ingen i S-toppen aner, hvad der kommer til at ske, men det fremhæves, at en hurtig exit for Thorning måske kan være partiets sidste chance for at få en »gamechanger« – som det hedder på nudansk. Analysen – eller håbet – er, at Thornings afgang og Mette Frederiksens stensikre overtagelse af formandsposten lige præcis vil kunne blive den begivenhed, som vil kunne give Socialdemokraterne en sidste chance for at gendanne forbindelsen til de mange S-vælgere, som er flygtet under Thorning og dermed give liste A det nødvendige afsæt for en succesrig valgkamp. Lige nu holder de fleste vejret i S, hvor man i spænding imødeser udfaldet af det næste EU-topmøde og med tiltagende frygt afventer tallene i de næste målinger.