1. No category

Politisk marketing - relationen mellem parti og vælger
Cand.merc.(kom.)
Kandidatafhandling
28.01.2015
Vejleder: Per Østergaard Jacobsen
Antal anslag (inkl. mellemrum)/NS: 249.370/120
Copenhagen Business School 2015
Tine Marie Andersen
Anna Rebecca Stenius
1
Summary
Political marketing is as an academic discipline a relatively new concept, although the political art
of being able to convince voters of one's message has been prevalent as far back as in the ancient
Greece.
Thus political marketing is an interdisciplinary study field as it combines both classical marketing
economics and political science. This has made the discipline a subject for discussion. In particular,
the question of whether to sell politics as a service or a product gave rise to criticism of the
discipline for being both manipulative and democratic subversive.
The counter-argument is that as long as democracy has existed, political marketing have had its
raison d'etre, since the ability to sell and convince voters of a political message is necessary in order
to gain power to implement it.
In 2011, the Social Democratic Party in collaboration with the Socialist People's Party launched the
campaign "Fair Løsning 2020 ', a election campaign ahead of the upcoming general election the
same year.
The campaign was a success in the sense that it was partly due to both parties gaining governmental
power. However, Fair Løsning 2020 was marketed as a plan that would manage the aftermath of
the 2008 financial crisis, maintain welfare and abolish several parts of the former, right-wing
government’s policy.
After the general election, this was easier said than done and both parties’ credibility suffered in a
long media storm with accusations of broken campaign pledges from both the media, the opposition
and last but not least their own voters, who punished the parties in the subsequent polls.
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Problemformulering
1.2 Afgræsning
4
5
6
2. Metode og dokumentation
2.1 Videnskabsteori
2.2. Socialkonstruktivisme
2.3. Kildekritik
6
7
8
9
3. Teoretisk ramme
10
4. Definition og begrebsanalyse af politisk kommunikation og politisk marketing
4.1. Marketing – kan sælge politik?
11
11
5. Jennifer Lees-Marshment: Partiers markedsføringsorientering
5.1. Politisk marketing: Udemokratisk eller demokratiserende?
5.2. Vælgerloyalitet
5.3. Fremtidige indsatområder til opbygning af loyalitet
5.4. Fra markedsorientering til kundefokus - fra push til pull
14
21
22
27
28
6. Collins & Butler: Partiers strategiske udfordringer
6.1. Vælgerne som forbrugere og partier som virksomheder på et heterogent, politisk marked
6.2. Market leader, challenger, follower, nicher
6.3. Vurdering af det politiske valg- og partisystem
6.4. Fastsættelse af politisk markedsføringsstrategi: diskussion af barrierer og muligheder
30
31
31
36
36
7. Relationsmarketing
7.1. Politisk relationsmarketing
37
38
8. Case study: Fra Fair Forandring til Fair Løsning 2020
8.1. Finanskrisens konsekvenser
8.2. Fair Forandring – Tryghed om skatten
1. Verdens bedste sygehuse og forebyggelse til alle:
2. Lavere skat på arbejde og 5000 kr. til pensionister:
3. Mindre forurening og billige miljørigtige biler:
4. Stærke virksomheder og moderne folkeskoler:
41
41
42
43
43
43
43
9. Fair Løsning 2010
9.1 Trepartsaftale om langsigtet økonomisk holdbarhed
9.2 Mere og hurtigere uddannelse
9.3 Ny velfærd
9.4 Samlet økonomisk virkning
44
45
46
51
55
10. Fair Løsning 2020
10.1. Gang i væksten
10.2 Fremrykning af offentlige investeringer
10.3. Mere konkurrence
10.4 Styr på indtægterne
10.5. En effektiv offentlig sektor
10.7. Arbejde mere og uddanne os bedre
10.8. Økonomi
58
59
60
69
75
79
82
85
3
11. Analyse
11.1. Fair Løsning 2020 som politisk kommunikation og politisk marketing
11.2. Mest omtalte emner og sager i 2011
11.3. Politisk værdiudveksling
11.4. Loyalitet og løftebrud
11.5. De danske partiers markedsføringsomkostninger
86
90
93
97
101
108
12. Diskussion
114
13. Perspektivering: Det Danmark du kender
120
14. Konklusion
120
1. Indledning
Politisk marketing har gjort sig gældende siden demokratiets start, hvor man selv i antikkens
Grækenland (500 år f. Kr.) havde debatten om retorik, politisk kommunikation og markedsføring
imellem filosofferne og sofisterne: Førstnævnte tog udgangspunkt i kommunikation og
overbringelse af værdier – sidstnævnte i, hvorledes man kunne argumentere for sine synspunkter
således, at modtager blev ”retorisk forført” til at tro på rigtigheden i dem.
I dag er politisk marketing som akademisk felt en ung disciplin, der tager afsæt i politologi og
afsætningsøkonomi, hvorfor disciplinen ofte er blevet kritiseret for skabe falske analogier.
Ikke desto mindre er politisk marketing udbredt. Flere og flere partier øger deres kampagne- og
markedsføringsbudgetter med henblik på at opnå vælgertilslutning.
Indenfor terminologien taler man ofte om, at vælgeren er en forbruger, partiet en virksomhed og
politikeren en sælger. Det skyldes, at politisk marketing grundlæggende er en idé om, at man ved
brug af markedsføringsteknikker kan overbevise vælgerskaren – eller de vigtigste dele af den – om
sit budskab.
Der er flere varierende definitioner af politisk marketing – dog hænger politisk marketing både som
begreb og i praksis uløseligt sammen med demokratisk parlamentarisme, da det er essentielt, at
vælgeren har mulighed for at stemme på et parti, der er i konkurrence med et andet parti.
Dermed forstås politisk marketing overordnet som en marketingstilgang til at skabe et gensidigt
forhold mellem en politisk kandidat og vedkommendes potentielle vælgere – og som en teknik til at
øge vælgernes kendskab til kandidaten samt til differentiation fra konkurrerende kandidater.
4
Teknikken bliver dog udfordret af støjmuren (af reklamer). Eksempelvis er Danmark verdens mest
reklamekritiske land, og tre ud af fire danskere mener, at reklamer dominerer deres hverdag
negativt (Jacobsen, Ulka 2012: 43). Denne reklamelede har også konsekvenser for det politiske
marked, eftersom vælgeren i sin rolle som forbruger også kan være negativt stemt overfor politisk
marketing.
I 2009 fremlagde Socialdemokratiet (S) og Socialistisk Folkeparti (SF) et skat- og velfærdspolitisk
udspil, ”Fair Forandring”, der havde til formål at prioritere på fire hovedområder indenfor skat og
velfærd. Fair Forandring blev i 2010 afløst af ”Fair Løsning”, der bemærkede sig ved en plan om at
øge offentlige investeringer og genoprette den økonomiske holdbarhed som et alternativ til den
daværende VKO-regerings plan om at spare i de offentlige udgifter for at imødekomme 2008finanskrisens konsekvenser for dansk økonomi.
I maj 2011 blev Fair Løsning omskrevet til ”Fair Løsning 2020”, der var en plan til at sikre balance
i det offentlige budget frem til 2020. Fair Løsning 2020 sikrede S nøglen til Statsministeriet ved
folketingsvalget 2011, hvor partiet dannede regering med SF og Radikale Venstre.
Kort tid efter valget ramte medie- og vælgerkrisen S og SF.
Kritikken lød, at det nye regeringsgrundlag ikke kunne gennemføre hovedparten af Fair Løsning
2020-kampagnens løfter, hvorfor regeringen blev anklaget for populisme og vælgerbedrag.
Set i lyset af teorien om politisk marketing lykkedes det for S og SF at overbevise de respektive
vælgersegmenter i og med, at de vandt regeringsmagten, men partiernes efterfølgende vælgerkrise
rejser problematikken om det tillidsforhold, der er mellem en vælger og et parti såvel som mellem
en forbruger og en virksomhed.
Nu – snart 4 år efter valgkampsejren i 2011 og på kanten til folketingsvalget 2015 – rejser
anklagerne om løftebrud sig imod S og SF igen.
Den offentlige debat om, hvorvidt Fair Løsning 2020-kampagnen var et redskab til folkeforførelse
og magtopnåelse frem for reel politikudvikling forfølger begge partier og sætter skår i relationen til
de vælgere, der atter skal overbevises om de to partiers budskaber i den forestående
folketingsvalgkamp i 2015.
1.1 Problemformulering
5
Hvordan blev politisk marketing benyttet af Socialdemokratiet i optakten til og under kampagnen
”Fair Løsning 2020” op til Folketingsvalget 2011, og hvorfor influerede medieomtalen af
løftebrud efterfølgende relationen mellem partierne og deres vælgere?
1.2 Afgræsning
Afhandlingens redegørelse omfatter et overblik over de to kampagner op til Fair Løsning 2020 med
hovedvægt på sidstnævnte.
Analysen behandler perioden maj 2011 frem til januar 2012, dvs. fra Fair Løsning 2020’s lancering
til og med 100 dage efter folketingsvalget 2011.
Afhandlingens redegørelse vil belyse optakten til Fair Løsning 2020, nemlig Fair Forandring fra
2009 og Fair Løsning fra 2010 med henblik på at illustrere, hvilke temaer, der har præget den
politiske debat, samt de overvejelser som planernes ophavspartier har haft løbende i rollen som
opposition til den daværende VKO-regering. Dog af hensyn til kampagnernes omfang fremgår ikke
alle 315 valgløfter i afhandlingens redegørelse.
Slutvis er afhandlingens fokus primært på Socialdemokratiet. Dog fremgår Socialistisk Folkeparti i
naturlig forlængelse i og med, at begge partier udarbejdede Fair Løsning 2020.
2. Metode og dokumentation
Afhandlingen indledes med en teoretisk ramme, der har til formål at give læseren begrebsforståelse
af politisk marketing og de dertil relaterede begreber.
Den efterfølgende redegørelse belyser Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartis tre kampagner
fra 2009 og frem til 2011, hvor særlig vægt lægges på Fair Løsning 2020-kampagnen, der revideres
i maj 2011, og dermed er den kampagne, som de partier gik til valg på samme år.
Dernæst opgøres de danske partiers markedsføringsomkostninger på kampagneførelse med
udgangspunkt i det lettere kontroversielle spørgsmål: Hvad koster en stemme?
Dette element af afhandlingen skal både ses som dokumentation for den politiske marketings
eksistens i dansk politisk kontekst og som en indikator for fremtidens politiske marketing.
Ydermere indbefatter afhandlingen også en medieanalyse, der afdækker, hvilke emner i perioden
maj 2011 frem til start-januar 2012, der dominerende det danske mediebillede.
Formålet med medieanalysen er at give et overblik over, hvilke emner, der optog den danske vælger
frem til, under og efter folketingsvalget 2011. Derved kan medieanalysen udgøre et bidrag til
afhandlingens analyse, der bl.a. skal besvare, hvordan og hvorfor relationen mellem S og SF’s
6
vælgere tog skade. De emner, der har været mest omtalt i de danske medier, må antages at være
dem, der også har fyldt mest i den danske gennemsnitsvælgers bevidsthed. Dermed kan
medieanalysen give en kvalitativ forklaring på den mediestorm om ”løftebrudsregeringen”, der
opstod efter folketingsvalget 2011.
Medieanalysen går hånd i hånd med afhandlingens kvantitative dokumentationsindsamling: Her
oversigten over hvilke valgløfter S og SF gav i Fair Løsning 2020-kampagnen, samt hvorvidt de pr.
2014 er blevet indfriet. Afhandlingens dokumentation omkring dette tager udgangspunkt i
ugebrevet Mandag Morgens kortlægning af de fælles valgløfter, som S og SF har fremlagt før
valget og ikke enkelte S og SF’s politikeres forslag. Mandag Morgen har brugt kilder i relevante
organisationer samt ministerier.
2.1 Videnskabsteori
Afhandlingens videnskabsteoretiske livsanskuelse er vigtig at inddrage, da denne forklarer, hvordan
man anskuer verden, og hvordan teoretikerne anskuer verden, samt hvorledes resultaterne i
afhandlingen ender med at være baseret på teoretikernes subjektive holdninger eller en objektiv
virkelighed, der kan anvendes til at generalisere lignede opfattelser i fremtide n.
Indenfor videnskabsteorien er der tre centrale begreber metodologi, ontologi og epistemologi.
Ontologien beskriver, hvorledes tankesættets tilgang til virkeligheden er. Epistemologien beskriver,
hvorvidt grundsynet erkender virkeligheden af det, der undersøges. Metodologien omhandler,
hvordan man undersøger virkeligheden.
Afhandlingen tager udgangspunkt i socialkonstruktivismen - og ikke positivismen eller
hermeneutikken.
Den positivistiske tilgang er at alt viden forklares gennem observationer, og virkeligheden findes
indenfor positivismen via iagttagelse og målinger ud fra f.eks. spørgeskemaer og interviews virkeligheden erkendes ud fra det, der er undersøgt (Fuglsang & Olsen, 2004;56).
Hermeneutikken omhandler, at mennesket må fortolke for at forstå de sociale handlinger. Det kan
også være fortolkning af tekster, dialog, samtale og praksis (Fuglsang & Olsen, 2004;309).
Den hermeneutiske cirkel er grundprincippet - en hermeneutiske cirkel viser, at alle dele er
afhængige af hinanden. Det vil sige, at for at forstå en del af noget, er man nødt til at forstå
helheden og omvendt (Fuglsang & Olsen, 2004;312). Afhandlingen kunne have anvendt den
hermeneutiske tilgang til at forstå og fortolke interviews eller tekster, men da der blandt andet ikke
indgår interviews i afhandlingen, er det videnskabsteoretiske udgangspunkt socialkonstruktivisme.
7
Socialkonstruktivisme er en blanding af epistemologi og ontologi. Dette vil give et holistisk syn på
emnet, fordi politisk marketing er en ny disciplin, og forståelsen af politisk marketing varierer fra
teoretiker til teoretiker, hvilket afhænger af de sociale omstændigheder, man opererer i.
2.2. Socialkonstruktivisme
Socialkonstruktivisme omhandler, at virkeligheden bliver påvirket og formet af folks erkendelse af
den. Det vil sige, at samfundsmæssige fænomener hverken er evige eller uforanderlige - de opstår
gennem historiske og sociale processer. Dette er ét af de centrale punkter i socialkonstruktivismen:
Hvis de samfundsmæssige fænomener er historisk og socialt opstået, kan de ændres historisk og
socialt. Hvis de opstår gennem folks handlinger, kan de også ændres af deres handlinger.
Dette viser, at socialkonstruktivismen har flere forskellige perspektiver (Fuglsang & Olsen,
2004;349).
Blandingerne af de to videnskabsteorier, epistemologi og ontologi, skelner mellem to forskellige
syn af virkeligheden: fysiske realitet (dette er naturen) og en social realitet (samfundet).
Erkendelsestilgangen er vores erkendelse af virkeligheden, der er influeret af sociale tilstande, hvor
det ontologiske perspektiv lyder, at virkeligheden først er reel, når vi har erkendt den.
Begge perspektiver benægter, at virkeligheden er uafhængig af human agency (Fulgsang & Olsen,
2004: 352).
Der findes forskellige variationer af socialkonstruktivisme baseret på det videnskabelige teoretiske
perspektiv. Det er afgørende at klargøre og definere meningen, når man påstår, at et fænomen er
socialt konstrueret. I forhold til socialkonstruktivisme er de centrale og fundamentale spørgsmål i
erkendelsen, at subjektet erkender, at objektet må erkendes, samt hvordan forholdet mellem de to er
forstået (Fuglsang & Olsen, 2004;350).
De eksterne institutioner og offentligheden er subjektet, der erkender og opfatter objektet, som er
kampagnen samt S og SF. Dermed responderer S på den sociale virkelighed via. politiske
marketingsværktøjer. Gennem fortolkningen af objektet bliver subjektet præsenteret med den
sociale realitet, der er skabt af samfundet og den sociale situation.
Socialkonstruktivisme arbejder i forskellige former. Nedenstående er en oversigt over forskellige
tilgange for at forstå socialkonstruktivisme i relation til afhandlingen.
8
1. Anti-realisme: Den opfattelse at vores viden og erkendelse ikke er en direkte afspejling af
virkeligheden, men altid en fortolkning af denne (et bestemt perspektiv).
2. Videns altid historisk og kulturelt specifikke karakter: Den opfattelse at den menneskelige
viden ikke er evig og almengyldig, men derimod på afgørende vis er præget af den sociale og
kulturelle kontekst, hvori den opstår.
3. Sprog som handling: Dvs. den opfattelse at sprogbruget er en form for social handling, hvor
det at sige noget er ensbetydende med at gøre noget (f.eks. at give et løfte, at stille spørgsmål
osv.), hvorved sproget bliver konstituerende for virkeligheden. Sprogbrugen har således
karakter af at være ”talehandling”, dvs. sprogets pragmatiske eller performative aspekter
betones.
4. Fokus på interaktion og social praksis: Dvs. den opfattelse, at sociale processer konstitueres
via. social praksis og interaktion; forklaring af disse skal derfor hverken ensidigt søges i
personlighedsstrukturer eller i sociale strukturer, men derimod i den sociale interaktion, der
udspiller sig mellem mennesker (Fuglsang & Olsen, 2004: 351).
Disse forskellige aspekter af socialkonstruktivisme påføres vores teorier og empiri i afhandlingen.
I forhold til socialkonstruktivismen er politisk marketing en social konstruktion, der er opstået
gennem historiske og sociale processer. Politisk marketing er ikke en permanent, men en social
konstruktion forankret i historiske og kulturelle nuancer, der er adopteret til nutidens samfund.
Samfundet er en varig udviklende forandringsproces, og virkeligheden er formet og influeret af
samfundet, der har konstrueret politisk marketing som koncept. Dette validerer konklusionen, at
politisk marketing er et socialt konstrueret koncept.
2.3. Kildekritik
Afhandlingen gennemgår forskellige kilder til at analysere brugen af politiske marketingværktøjer
til S og SF’s 2020-kampagnen. Der tages højde for, at pålideligheden kan være svingende, da
teorierne er præget af forfatternes fortolkning og mening, hvor ved de har skabt deres egen
virkelighed indenfor emnet.
Afhandlingens kvantative dokumentationsindsamling dækker ikke al information om de 315 løfter,
da der kun er benyttet kilder i form af lovforslag, finanslove mm. og ikke udtalelser fra
organisationer eller ministerier. Dokumentationsindsamlingen udgør dermed et kildekritisk
9
redskab til debatten om ”løftebrudsregeringen”, hvor både medier og oppositionen kan have
haft en naturlig interesse i at italesætte S og SF som løftebrydere. Førstnævnte fordi det er
en ”god historie” med en høj grad af nyhedsværdi, sidstnævnte som en taktisk metode til
generobring af regeringsmagten ved folketingsvalget 2015.
3. Teoretisk ramme
Afhandlingens teoretiske ramme har til formål at belyse disciplinen politisk marketing fra
forskellige teoretiske vinkler med henblik på diskussion af deres indhold.
Afhandlingens teoretiske ramme tager derfor først og fremmest sit udgangspunkt i en
begrebsdefinition og analyse af politisk marketing på baggrund af definitioner af Sigge Winther
Nielsen samt Jennifer Lees-Marshment. Sigger Winter Nielsen er kendetegnet ved en definition af
politisk marketing med afsæt i udbytterige udvekslinger imellem parti og vælger samt hvilken type
langsigtet relation, partnerne derved kan opnå, imens Lees-Marshment hævder, at essensen for
politisk marketing er de kommercielle markedsføringsteknikker som politisk værktøj til at opnå
øget vælgertilslutning.
Forskellen på Winter Nielsen og Lees-Marshment’s tilgange er, at Winther Nielsen ser politisk
marketing som en proces, der tilgår verden indefra: Indefra som i værdierne, der udveksles mellem
parti og vælger for dernæst at præge omverdenen. Lees-Marshment ser derimod politisk marketing,
som en ekstern proces, der påvirker individet som et udefrakommende element i form at
kommercielle marketingsteknikker.
Dette leder afhandlingens teoretiske ramme til opbyggelsen af vælgerloyalitet, hvor afhandlingen på
baggrund af afsætningsøkonomiens teori om kundeloyalitet overfører denne teori til den politiske
kontekst med den hypotese, at vælgerloyalitet kan opbygges af et parti på samme måde som
kundeloyalitet kan opbygges af en virksomhed ved at fokusere på langsigtede relationer.
Derefter bygges der videre på Stephan C.M. Henneberg & Nicholas J. O’Shaugnessy’s
marketingsteori: Politisk relationsmarketing, der påpeger vigtigheden i at indfri sine valgløfter, da
politikerne dermed kan opnå gensidig loyalitet i deres relation til vælgerne.
Til at beskrive øvrige teorier inddrager afhandlingen også Jacobsen & Ulkas push- og pullstrategier, der tager udgangspunkt i, hvilket fokus virksomheden har på kunden.
I analogien til det politiske marked kan deres teori med udgangspunkt i disse to tilgange bruges til
at give eksempler på politisk adfærd – uagtet at teorien er tiltænkt virksomheder. I afhandlingens
indledning nævnes f.eks. det græske demokrati, hvor man forsøgte at opbygge partier og et politisk
10
system, dvs. et eksempel på push/indefraud-strategi.
Pull/udefraind-strategien kan overføres til nutiden, hvor partier og politikere forsøger sig med at
lytte til vælgerne og deres præferencer for dernæst at tilpasse politikken hertil. Et nutidigt eksempel
på dette er f.eks. seneste løfte fra Venstre om genindførelse af håndværkerfradraget.
Afhandlingen bygger videre bro imellem afsætningsøkonomi og politisk markedsføring ved at
inddrage Collins & Butler’s strategiske anbefalinger til partiers adfærd på baggrund af deres
position på det politiske marked. Dette gøres på basis af Kotler og Porter’s konkurrencestrategier.
Ydermere sammenholdes den teoretiske ramme med analysen, hvor partiernes
markedsføringsomkostninger vil blive behandlet, herunder med hensigten at belyse, hvordan
partierne forsøger at trænge igennem og håndtere den stadig øgede støjmur samt vælgernes
modvilje imod reklamer.
4. Definition og begrebsanalyse af politisk kommunikation og politisk marketing
Politisk kommunikation og politisk marketing/markedsføring er begreber, der i relation til hinanden
kan opfattes som værende repræsenterende for samme mekanismer og teorier.
Opfattelsen skyldes, at kommunikation, markedsføring og politik i høj grad benytter sig af samme
discipliner indenfor økonomi, sociologi og psykologi.
Dette kapitel har til formål at definere og tydeliggøre ligheder og forskelle mellem de nævnte
begreber, herunder med særligt fokus på politisk kommunikation og politisk marketing.
Dette gøres med henblik på videre analyse af Socialdemokratiets ”Fair Løsning 2020” og partiets
valgkamp i 2011.
4.1. Marketing – kan sælge politik?
Essens af marketing er at kunne overbevise forbrugeren om værdien af et givent produkt eller en
service. Det er en kommunikationsproces med fokus på at agitere en værdi for forbrugeren for
dermed at skabe profit for virksomheden. Dette forudsætter, at virksomheden er organisatorisk
rustet til at kommunikere, levere og skabe værdi for dens kunder, hvilket sker gennem
markedssegmentering og CRM (Customer Relationship Management) for i sidste ende at skabe et
længerevarende forhold mellem kunden og virksomheden.
CRM er kunderelationsstyring, dvs. en virksomheds system til at identificere og tilfredsstille sine
kunders både bevidste og ubevidste behov (Jacobsen; Ulka 2012: 20).
11
Overstående beskrivelse er også kendetegnet som kommerciel markedsføring, hvilket i praksis
består af reklame- og salgsfremmende teknikker, der fra en virksomheds perspektiv kan bruges til at
forvalte og udvikle dens marked med mersalg som hovedformål.
Fra forbrugerens perspektiv er det fundamentalt at foretage køb, der opfylder dennes behov. Det er i
relation til politisk marketing underordnet, hvorvidt behovet er basalt eller luksusbetonet.
Det er fra forbrugerens synspunkt spørgsmålet: ”What is in it for me?”, som virksomheden skal
kunne besvare for at overbevise om værdien af dets produkter eller services.
For at kunne besvare dette spørgsmål skal virksomheden forstå forbrugerens behov og være på
forkant med disse med henblik på at lancere et markedsføringsinitiativ. Ethvert produkt eller enhver
service har en praktisk værdi – markedsføring har til formål at tillægge dette en symbolsk værdi, der
skal motivere forbrugeren til køb (Maarek 2011: 34).
Begge overstående afsnit er overensstemmende med den amerikanske forening The American
Marketing Association’s definition fra 1985 af marketing:
”Marketing is the process of planning and executing the conception, pricing, promotion and
distribution of ideas, goods and services to create exchanges that satisfy individual and
organisational objectives”
(Citat, Winther Nielsen 2011: 27)
Sigge Winther Nielsen fremhæver citatet i relation til politisk marketing, fordi ordet ideas fremgår
og dermed legitimerer politisk marketing som et akademisk og praktisk felt. På trods af at
definitionen kun giver en sparsom legitimering af politisk marketing, har politisk marketing med
tiden tilegnet sig en fast plads i den akademiske verden, hvor især amerikansk og britisk forskning
har beskæftiget sig hermed.
Men hvis marketing og politisk marketing som discipliner går hånd i hånd i flere henseender, kan
man så sælge politik til forbrugeren – ligesom man sælger en vaskemaskine eller en bil?
Det ville være at sætte begge discipliner i et dårligt lys, hvis man kunne give et simpelt ja/nej-svar
til spørgsmålet om politik som en handelsvare og serviceydelse.
Jennifer Lees-Marshment påpeger i den forbindelse, at en virksomheds produkt er håndgribeligt og
ofte også materielt. En virksomheds produkts performance kan måles, hvorimod samme øvelse er
mere kompleks at udføre i forbindelse med et partis ”produkt”, da det ikke er håndgribeligt eller
12
materielt.
Dets performance og karakteristika bygger på partiets adfærd og vælgerens ”kundetilfredshed ” og
derfor subjektive antagelser samt forventninger (Lees-Marshment 2001: 693-94).
Et partis adfærd er atter et bredt begreb, der omfatter talrige delkomponenter, der tilsammen udgør
partiets produkt: partiledelsen, partiets kandidater og medlemmer, organisationen og
medarbejderne, partiprogrammet, symboler, medieperformance, møder og relaterede partiaktiviteter
(IB).
Da politisk marketing er en forholdsvis ”ung disciplin”, indebærer den også forskellige definitioner.
Dertil er dens tilhørsforhold til og differentiering fra politisk kommunikation også diskuteret
mellem tonegivende teoretikere på området. Der er med andre ord varierende opfattelser af
definitionen af politisk marketing.
Winther Nielsen tager udgangspunkt i bl.a. The American Marketing Association’s definition af
marketing og følger op med en generel definition af politisk marketing:
”Politisk marketing omhandler gensidige, udbytterige udvekslinger mellem politiske enheder og
deres omverden”
(Citat, Winther Nielsen 2011: 29)
Winther Nielsen påpeger, at denne definition er rammende for begrebet politisk marketing, fordi
den inkluderer alle ikke-idiosynkratiske definitioner, dvs. definitionen bærer ikke præg af en
særegenhed, som udelukker andre definitioner, men derimod indebærer den en grundlæggende
forståelse, der repræsenterer alle væsentlige attributter for begrebet (Winther Nielsen 2011: 28-29).
Som beskrevet i overstående, så inkluderer Winther Nielsens definition alle ikke-idiosynkratiske
definitioner, hvorfor den ikke ekskluderer variationer af politisk marketing, f.eks. politisk
kommunikation, vælgeranalyse, kampagneførelse mv. Sidst men ikke mindst agiterer Winther
Nielsen for substansen af sin definition, fordi den adresserer en fundamental forståelse for
marketingsprocessen ved at fremhæve værdifulde udvekslinger som centrale for
begrebsdefinitionen (IB).
Til sammenligning er Lees-Marshment væsentligt mere fokuseret på det kommercielle
13
markedsføringsaspekt i sin definition af politisk marketing:
”Political marketing is about political organizations adapting business-marketing concepts and
techniques to help them achieve their goals”
(Citat, Lees-Marshment 2001: 692)
Hvor Winther Nielsen understreger de gensidige og udbytterige udvekslinger – og deraf den
relation, der opbygges - som essentiel for politisk marketing, er Lees-Marshment’s fokus på de
kommercielle markedsføringsteknikker som politisk værktøj til at opnå øget vælgertilslutning.
I Lees-Marshment’s argumentation for overstående citat fremhæves det, at politiske partier
(sammen med NGO’er og politiske kommunalråd) foretager markedsanalyser med afsæt i klassisk,
kommerciel marketing med det formål at identificere vælgernes bekymringer, ønsker samt behov
for dernæst at tilpasse egen adfærd og kommunikation til disse for derved at kunne succesfuldt
markedsføre deres ”product offering” til de udvalgte vælgersegmenter.
Dermed er ”product offering”, dvs. produkttilbuddet, det politiske budskab (Lees-Marshment 2001:
692).
Forbrugeren køber produkter, der aktivt og med det samme tilfredsstiller vedkommendes behov,
hvor vælgeren ”køber” en tillid til, at den politiske kandidat eller partiet realiserer det politiske
budskab. Lever produktet ikke op til forbrugerens forventninger, vil vedkommende som regel
reklamere. Undlader kandidaten eller partiet at realisere det politiske budskab, er reaktionen straks
mere kompleks omend udfaldet for relationen i begge eksempler er den samme – nemlig at den ene
aktør misligholder relationens fundament ved at bryde den anden aktørs tillid.
5. Jennifer Lees-Marshment: Partiers markedsføringsorientering
Professor og seniorlektor Jennifer Lees-Marshment’s korte definition af politisk marketing er
følgende:
”Political marketing is about political organizations adapting business-marketing concepts and
techniques to help them achieve their goals”
(Citat, Lees-Marshment 2001: 692)
14
Lees-Marshment agiterer for, at politisk marketing er et ”marriage between political science and
marketing” (Citat, Lees-Marshment 2001: 692), hvilket i danske termer vil sige, at politisk
marketing er en forening af disciplinerne statskundskab/politologi og afsætningsøkonomi.
Lees-Marshment anerkender, at politisk marketing som tværdiscip linært og akademisk felt ikke er
blevet tilstrækkeligt demonstreret, hvilket ifølge Lees-Marshment skyldes, at hovedparten af de
politiske markedsførere opfatter politisk kommunikation som værende lig politisk marketing.
Lees-Marshment mener ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem politisk kommunikation og
politisk marketing, fordi disciplinen marketing beskæftiger sig med CRM, markedsanalyse og
organisationsstruktur, hvorfor marketing ikke kun er koncentreret i selve salgsafdelingen men på
alle niveauer i virksomheden (Lees-Marshment 2001: 694-95).
Derfor er det simplificeret at sidestille politisk marketing med politisk kommunikation, da
førstnævnte er væsentligt mere omfattende. Med omfattende menes, at politisk marketing ligesom
statskundskab og politologi adresserer talrige områder i relation til politiske partier, herunder deres
organisationsstruktur, ledelsen, partiprogrammet, vælgertilslutning mv. (IB).
Her kan det tilføjes, at Sigge Winther Nielsen er enig i Lees-Marshment’s synspunkt om, at politisk
kommunikation og politiske marketing ikke kan sidestilles som værende to alen ud af et stykke.
Winther Nielsen kræver begrebshygiejne, da politisk kommunikation er ”glasuren på kagen”,
hvorimod politisk marketing er selve kagen.
I praksis betyder dette, at politisk kommunikation er en autonom enhed i form af en valgkampagne
eller organisatorisk som spindoktorerne eller de nærmeste rådgivere. Hvor politisk kommunikation
handler om, hvordan man kommunikerer og overbeviser om partiets politiske service, så omhandler
politisk marketing også, hvad selve den service skal bestå af (Winther Nielsen 2011: 21).
Derfor er politisk marketing ikke kun begrænset til en valgkampagne, ligesom marketing ikke kun
er begrænset til salgsafdelingen - ifølge Winther Nielsen og Lees-Marshment-terminologi.
I sin analyse af politisk marketing tager Lees-Marshment udgangspunkt i marketingens
klassificering af virksomheders adfærd som værende:

Product-Oriented (produktorienteret)

Sales-Oriented (salgsorienteret)

Market-Oriented (markedsorienteret)
15
Orienteringerne har til formål at bestemme, hvordan partier kan praktisere politisk marketing,
herunder i hvilken grad markedsføringen gør sig gældende.
Indenfor marketing er en product-oriented business en virksomhed, der er fokuseret på at sælge det
bedste produkt til den billigste pris. Hvis kunden dog ikke ser produktet som værende bedst, så
antager virksomheden kunden som værende ude af stand til at anerkende produktets kvaliteter.
Kvaliteter, som virksomheden, på trods af kundens manglende købsinteresse, stadig finder at
produktet kendetegner sig ved.
En sales-oriented business er også forfængelig i sit syn på eget produkt, men anerkender, at
kræfterne skal lægges i at overbevise kunden via reklamering og direkte markedsføring for dermed
at skabe efterspørgslen og ikke kun respondere på den (strategien den product-oriented business
praktiserer).
En market-oriented business koncentrerer sig om at opnå fuld kundetilfredshed og tilpasser derfor
sit produkt hertil. Produktet anses som en variabel, der kan adapteres til de varierende kundebehov.
Modsat de to foregående orienteringer er perspektivet derfor også langsigtet, da virksomheden med
sin customization kontinuerligt har fokus på kundens behov og dermed øger sin sandsynlighed for
at opbygge en længerevarende relation til denne (Lees-Marshment 2001: 695).
På baggrund af overstående afsnit agiterer Jennifer Lees-Marshment, at politiske partier kan vinde
valgkampe ved at klassificere sig selv på samme måde, som virksomheder kan klassificeres
indenfor marketing (IB).
Et produktorienteret parti vil på samme måde som en produktorienteret virksomhed ikke ændre på
sine mærkesager og vil agitere for disse på trods af, at de ikke appellerer til de bredeste
vælgergrupper. Det er ikke vigtigt at opnå den største vælgertilslutning, men derimod at være
idealistisk og loyal mod sit ideologiske grundlag (Lees-Marshment 2001: 696).
Et salgsorienteret parti ændrer ikke sine mærkesager eller sit ideologiske grundlag, men forsøger at
opnå vælgertilslutning til disse. Partiets indsats består i at få vælgerne til at foretrække, hvad partiet
repræsenterer – og dermed skabe en efterspørgsel på dets mærkesager (IB).
Et markedsorienteret parti er villig til at revidere og designe sine mærkesager, sin adfærd og sit
ideologiske grundlag med det formål at opnå højest mulig vælgertilslutning. Dermed forsøger
partiet ikke at ændre vælgernes præferencer, men søger at levere, hvad disse præferencer består af.
Produktet eller det færdige politiske outcome udarbejdes via markedsanalyser, der skal fastslå
16
udvalgte vælgersegmenters præferencer.
Dog skal man være opmærksom på, at denne orientering er langsigtet, dvs. partiet kan ikke
ubetinget markedsføre en politik, som partiet ikke kan realisere, da det derved vil skade partiet på
længere sigt. Dette er dog ikke lig, at markedsorienterede partier efterlever dette princip til fulde.
Dertil skal partiet sikre sig intern opbakning til den linje, det vælger at føre.
Hvis ikke baglandet bakker op om den politiske linje, er det straks mere kompliceret at overbevise
vælgerne med et entydigt, politisk budskab (IB). Hovedparten af politiske markedsførere anbefaler
markedsorientering som markedsføringsstrategi til politiske partier, men Lees-Marshment påpeger,
at alle orienteringer kan bruges – succesraten afhænger af partiets organisation og målsætninger
(Lees-Marshment 2001: 695).
For at klargøre forskellene imellem de 3 orienteringer, fremsætter Lees-Marshment en model,
hvoraf Lees-Marshment skitserer orienteringer som en marketingsproces.
Dette er med udgangspunkt i de 4 P’er, om end man bør være opmærksom på, at
marketingsbegreber som fx price, dvs. prissætning, ikke er et teoretisk fyldestgørende begreb til at
forklare partiadfærd. Samme gælder for place, som Lees-Marshment anerkender kan være nytte til
organisering af en kampagne, men ikke til komplet forståelse af partiadfærd (Lees-Marshment
2001: 696).
17
Figur 1: The Marketing Process for Product, Sales and Market-Oriented Parties
(Model af Lees-Marshment 2001: 697)
Figur 1 har til formål at påvise forskellene mellem de tre orienteringers politiske
marketingsprocesser – og dermed anskueliggør modellen politisk marketing som et
planlægningsværktøj. Ligesom en virksomhed gennemfører udvalgte aktiviteter, praktiserer
virksomheder selvsamme proces – dog med vigtige undtagelser samt tilføjelser.
Et produktorienteret parti bevæger sig fra stadiet Product Design til stadiet Communication, hvilket
er overensstemmende med Lees-Marshments argument om, at partiet (ligesom virksomheden)
hylder sit produkt næsten ubetinget. Derfor vil partiet, når det har fastlagt sit politiske budskab, gå
direkte til eksekveringen af det (Lees-Marshment 2001: 696-98).
Til forskel gennemgår det markedsorienterede parti 8 stadier, hvor det, modsat de produkt- og
salgsorienterede partier, starter med stadiet Market Intelligence.
Det vil sige, at partiet mener, at product design forudsætter en indsamling af viden om udvalgte
18
vælgersegmenter – partiet vil kende og definere typen af vælgerefterspørgsel, før det fastlægger sit
politiske budskab. Dermed har partiet også et eksternt fokus fremfor et internt, da partiet så at sige
hellere vil tage det interne ”slagsmål” om den politiske linje efter, at partiet har foretaget en
markedsanalyse (IB).
Dette forklarer stadiet Implementation, da et parti, ligesom en virksomhed er nødt til at integrere en
strategi internt, skal integrere den politiske linje i sit bagland og sin organisation. Hvis dette
mislykkes, risikerer både en virksomhed og et parti, at strategien fejler, da den ikke resulterer i et
output – hvad end det er profitmaksimering eller stemmemaksimering.
Et salgsorienteret parti udfører også stadiet Market Intelligence på samme måde som det
markedsorienterede parti. Organisatorisk består det i brugen at kvantitativ research af valgresultater
og meningsmålinger samt kvalitativ research i form af f.eks. fokusgrupper, hvor man i sidstnævnte
forsøger at finde forklaring på den kvantitative researchs resultater (IB).
Et eksempel på brugen af fokusgrupper stammer fra britisk politik, hvor tidligere premiereminister
Tony Blair skulle genvælges, men led under imageudfordringer. Hans politiske rådgiver, Philip
Gould, der endte med at sætte dagsordenen for politisk markedsføring i New Labour fra 1987 til
2005, eksekverede en strategi, hvor essensen var fokusgrupper.
Fokusgrupperne bestod hovedsageligt af marginalvælgere, især dem, der i 1992 ikke havde støttet
partiet på trods af, at selvsamme vælgere ikke ønskede at stemme konservativt.
Inputtene fra fokusgrupperne bestod ikke kun i at redefinere Tony Blair’s image, men også i en
reformering af New Labour, hvilket førte til den første valgsucces i 18 år ved det britiske
parlamentsvalg i 1997.
De kvantitative resultater påpegede en vælgertendens – fokusgrupperne forklarede den.
Fokusgrupperne gav forklaringen på, hvorfor store dele af de oprindelige Labour-vælgere ikke
ønskede at stemme på hverken det social-liberale eller det konservative alternativ.
Et værktøj her var bl.a. at lade fokusgrupperne overvære taler, debatter og interviews med Tony
Blair, hvor de skulle tilkendegive, hvilke af hans optrædener, de fandt positive, samt hvad de fandt
negativt. Dermed kunne New Labour’s kampagnefolk identificere the hot topics, skræddersy
politiske budskaber dertil samt medietræne Tony Blair med henblik på at genvinde disse vælgeres
tillid (Scammel 2007: 183-84). På baggrund af overstående kan man konkludere, at New Labour
førte en markedsorienteret tilgang jf. Lees-Marshment’s definition.
19
Formelt set indhentes markedsinformation også ved, at partiledelsen, både nationalt, regionalt og
lokalt, vejrer morgenluft ved at være aktive i alle grene af partiet, hvilket foregår ved debatmøder,
interne møder og offentlige arrangementer.
Modsat det markedsorienterede parti, definerer det salgsorienterede parti sin politiske linje, og
derefter foretager partiet markedsanalyser med det formål at målrette sin kommunikation til de
segmenter, der responderer positivt på denne linje (Lees-Marshment 2001: 696-98).
Man kan argumentere for, at dette er en effektivisering af processen, da partiet dermed ikke skal
bruge ressourcer på vælgersegmenter, der fraviger deres politiske linje.
Man kan fristes til at definere flere midtersøgende partier/catch-all parties som markedsorienterede,
hvilket giver mening i den henseende, at de forsøger at levere et udbud til de største
vælgersegmenters efterspørgsel.
I forlængelse af dette er det aktuelt at belyse, hvorvidt S’s valgkamp 2011 og Fair Løsning 2020 gør
partiet markedsorienteret. En præmis er dog, at det færdige politiske produkt på stadiet Product
Adjustment er realiserbart (Lees-Marshment 2001:698).
Der er delte meninger om, hvorvidt S og SF på deres Product Adjustment-stadiet var bevidste om,
at det ville blive en udfordring at realisere Fair Løsning 2020.
Product Adjustment-stadiet indebærer også konkurrenceanalyse og derefter aktiv opposition til de
konkurrerende partier – fokus for alle orienteringer er at gennemføre denne indsats effektivt, dvs.
med et entydigt budskab støttet af et enigt parti og bagland.
Men for det markedsorienterede parti vil denne indsats betyde en transformering af den politiske
linje, fordi partiet vil tilpasse denne til de reaktioner, de får fra vælgersegmenterne, efter partiet har
udført aktiv opposition til de konkurrerende partier (IB). Og det politisk produkt fra Product
Design-stadiet vil kunne udforme sig i divergerende produkter, hvilket vil kunne blive en
udfordring for partiet i eksekveringen af kommunikationen på Communication-stadiet (LeesMarshment 2001: 699).
Næste skridt for det markedsorienterede parti er derfor målrettet reklamering og annoncering for at
opnå støtte fra udvalgte vælgersegmenter, hvilket leder til modellens stadie Communication, der
både omfatter længere og kortvarig kampagneførelse. Både salgs- og markedsorienterede partier vil
her fokusere på udvalgte interessenter i en marketingsindsats, der omfatter direkte markedsføring og
stakeholder management.
20
Delivery er stadiet, som gør sig gældende, hvis partiet vinder valget i stadiet Election. Her skal
partiet levere det politiske produkt til vælgerne ved at realisere Product Design og Product
Adjustment-stadierne (IB).
5.1. Politisk marketing: Udemokratisk eller demokratiserende?
Det er især partiadfærden hos de salgs- og markedsorienterede partier, der gør, at politisk marketing
er kontroversielt. For det salgsorienterede parti vil forførelse af vælgerne for at skabe efterspørgsel
resultere i en omfattende og til tider aggressiv kommunikationsstrategi understøttet af et
organisatorisk apparat af kommunikationsrådgivere, konsulenter og partiets egen pressetjeneste.
Dette er et kritikpunkt af politisk marketing og fænomenets indtog i klassisk statskundskab, som
flere PM-teoretikere adresserer, herunder seniorlektor og professor Margaret Scammel, hvis pointe
er relevant at inddrage.
Scammel responderer på professor Bob Franklin’s værk ”Packaging politics”, hvor Franklin’s
vurdering af marketingens indtog i politik, her med fokus på britisk politik og New Labour’s
markedsføringstilgang, hvor Franklin hævder, at ”the citizens have been transformed into airmchair
consumers of politics” (Scammel 1999: 738). Scammel mener, at der er meget kritik af studiet
politisk marketing, som er berettiget, men at netop Franklin’s kritik er det punkt, der er nemmest at
modargumentere.
”The Golden Age”-myten, der også kan spores i Jürgen Habermass’ teori om den borgerlige
offentlighed som idealet for politisk diskurs og meningsdannelse, hvor borgeren er objektiv,
ræsonnerende og ikke under indflydelse af populærkultur1 eller propaganda, afviser Scammel.
Scammel påpeger, at historien er belæg for, at politik og politiske kampagner altid har været
funderet på populærkultur, og at dette forhold ikke nødvendigvis har resulteret i en forringelse af
kvaliteten af den politiske diskurs (IB).
Årsagen til at dette ikke nødvendigvis indebærer en forringelse af kvaliteten af den politiske diskurs
er, at Scammel anser det som værende simplificerende at opdele borgere i to grupper, hvoraf den
ene er ”ægte” politisk interesseret samt ræsonnerende og uafhængig, hvorimod den anden gruppe
karakteriseres som værende ekstra følsom for propaganda og ”følelsesmæssig manipulation”, som
et resultat af marketingsteknikker.
Tværtimod mener Scammel, at man kan anse marketingens indtog i politik som værende
1
Den Danske Ordbogs definition af populærkultur/popkultur: ”Kultur eller livsstil som deles og dyrkes af brede dele af en befolkning, udbredes
gennem massemedierne og er præget af anonyme, masseproducerede varer eller kulturelle værker”
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=popul%C3%A6rkultur
21
demokratiserende, fordi den gør partier mere responderende overfor vælgernes behov, hvorfor
vælgerne ikke bliver det passive stemmekvæg, Franklin agiterer for, men derimod får en relativ
omfangsrig indflydelse på partiernes politik (IB).
Scammel’s argumentation om marketingens demokratiserende effekt tilskyndes af LeesMarshment’s teori om det markedsorienteret parti, hvor denne aktør skaber deres politiske produkt
på baggrund af det udvalgte vælgersegments præferencer.
5.2. Vælgerloyalitet
- Virksomhedens loyale kunde er partiets loyale vælger
I marketing er loyalitet væsentligt, da kundeloyalitet anses som værende vejen til øget indtjening for
virksomheden. For at opnå loyalitet fra kunden, skal virksomheden sikre, at relationen mellem den
og kunden baseres på gensidig loyalitet. Gensidig loyalitet er, når begge parter får et udbytte af
relationen – dvs. at gensidig loyalitet bygger på gensidig værdiskabelse (Jacobsen; Ulka 2012: 59).
For at en virksomhed opnår at gøre sin kunde loyal, forudsætter det, at virksomheden kender
kunden. Dette foregår gennem en proces – ikke en kampagne – bestående af kommunikation,
kanaler og services med det formål at skabe en tæt relation til kunden (Jacobsen; Ulka 2012: 68).
Man kan argumentere for, at markedsorienterede partier forsøger at lære vælgeren at kende gennem
stadierne i figur 1: Market Intelligence og Product Adjustment, hvor partiet tilpasser sit politiske
produkt til vælgeren med det formål at få vælgeren til at stemme på partiet flere gange og dermed
udvise opbakning og loyalitet.
Kundeloyalitet beror ikke kun på, at kunden er tilfreds med virksomheden. Selvom
kundetilfredshed er en forudsætning for loyalitet, kan en loyal kunde sagtens være en utilfreds
kunde. En tilfreds kunde kan også være tilfreds alene ved et engangskøb, men forudsætningen for
kundeloyalitet er genkøb og på sit allerhøjeste niveau kundens egen anbefaling til andre forbrugere
(Jacobsen; Ulka 2012: 65-67).
På samme måde kan man argumentere for, at en tilfreds vælger ikke nødvendigvis er en loyal
vælger. Vælgeren er om muligt tilfreds med et partis indsats i en enkeltsag, der har haft en stor
værdi for vælgeren på det pågældende tidspunkt, hvorfor det har resulteret i stemmeafgivelse.
Indfrier partiet vælgerens ønske og dermed skaber vælgertilfredshed, er det ikke nødvendigvis lig,
at vælgeren sætter sit kryds samme sted ved næste valg.
Det skyldes, at vælgerens beslutningsproces er kompleks og sjældent bygger på en enkelt
22
mærkesag, men som regel består af flere præferencer, der søger opfyldelse, f.eks. kan en
socialdemokratisk vælger ty til at stemme på Dansk Folkeparti, fordi vedkommende stadig vil opnå
en videreførelse af socialdemokratiske mærkesager, f.eks. indenfor social- og velfærdspolitik,
hvorimod vælgeren samtidig vil kunne prøve at få opfyldt et ønske om en strammere
udlændingepolitik, hvilket ikke er en socialdemokratisk mærkesag. Dette er et eksempel på
vælgerens falske loyalitet.
En utilfreds vælger kan i det modsatte scenarie være en loyal vælger. Dette virker paradoksalt, men
for at bruge marketingsterminologiens egne begreber skyldes loyaliteten høje exit barrierer.
Exit barrierer vil for en kunde kunne være monopoler eller en høj grad af besvær ved at skifte til en
konkurrent, f.eks. ved skift af realkreditinstitut.
Exit barrierer kan for en vælger bestå i manglende alternativ til den aktuelle stemmeafgivning,
f.eks. en konservativ vælger, der om muligt ikke er tilfreds med Det Konservative Folkepartis
indsats, men stadig vælger at stemme på partiet, fordi ingen andre aktuelle partier besidder samme
konservative værdier som vælgeren selv.
Et andet eksempel på dette fra dansk politik er Venstre-vælgere, der under Fogh-regeringen var
skuffede over manglende implementering af liberale mærkesager samt et stadig øget offentligt
forbrug og dertilhørende skattetryk.
Denne utilfredshed, som også gjorde sig gældende i konservative kredse, resulterede i dannelsen af
Ny Alliance i 2007, der i 2008 blev til Liberal Alliance.
Man kan tolke, at Ny Alliances dannelse kan tilskrives, at V- og K-vælgere fik nedbrudt deres exit
barriere, som var et manglende alternativ til Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Liberal Alliance fik ved folketingsvalget i 2011 5 % af stemmerne og dermed 9 mandater – og
eftersom deres vælgere er liberalt- højreorienterede er flere af dem med al sandsynlighed ”stjålet”
fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Tidligere omtales opnåelsen af loyalitet som en proces, der består af kommunikation, kanaler og
services. Processen illustreres i nedenstående Figur 5-3, der kaldes relationstrappen, fordi den viser
de forskellige stadier eksisterende kunder – og vælgere – kan befinde sig på afhængig af deres
relation til virksomheden/partiet:
23
Figur 5-3: Relationstrappen – Eksempel fra virksomhed (Model af Jacobsen; Ulka 2012: 61)
Figuren illustrerer graden af loyalitet i stadierne Forgive me, Know me, Hear me og Grow me.
Ydermere viser figuren, hvordan eksisterende og nye kunder kan klassificeres i kurvens ydergrader
som ”terrorister’” eller ”evangelister”.
I det kommende afsnit vil kunden klassificeres som en vælger og virksomheden som et parti.
Kundeloyalitet betegnes som vælgerloyalitet.
Formålet med dette er at beskrive vælgerens loyalitet samt identificere ligheder og forskelle mellem
klassisk marketing, som modellen oprinder af, og politisk marketing.
Know me
Vælgeren skal lære partiet at kende som en absolut forudsætning for opbygning af vælgerloyalitet.
Vælgerens loyalitet er på dette stadie svag, da den ikke er funderet på en relation til partiet –
derimod kender vælgeren partiet fra dets politiske produkter, kanaler og kommunikationen igennem
disse. Der er på dette stadie ikke sandsynlighed for, at vælgeren stemmer på partiet, og hvis partiet
er et midterparti, kan det være svært for vælgeren at differentiere det fra andre partier, dvs.
konkurrenterne.
Et eksempel på dette i dansk politik er, når vælgeren ikke kan formå at skelne Venstre og
Socialdemokratiets politiske linje fra hinanden.
Problematisk for analogien til politisk marketing er dog, at vælgeren ikke får indfriet det politiske
produkt med det samme, som en kunde f.eks. får ved køb af en vare eller service. Det politiske
24
produkt er ikke håndgribeligt, og derfor er Know me-stadiet med dets udgangspunkt i kunden og
produktet kompliceret at overføre til politisk marketingsterminologi.
Hear me
Partiet opfører sig markedsorienteret, dvs. at partiet lytter til vælgeren for at lære vælgerens
holdninger at kende med det formål at opbygge en relation (og ikke opnå engangsstemmeafgivelse
som i Know me-stadiet).
Det politiske produkt, der kan klassificeres i marketingsterminologi som den service, en
virksomhed ville udbyde, spiller stadig en stor rolle, men kommunikationen med vælgeren er nu
afgørende.
Der er dog ikke tale om sand loyalitet – tværtimod kan vælgeren besidde falsk loyalitet i mangel på
alternativer til partiet og dets politiske produkt.
Et eksempel på dette er marginalvælgere, der er bekendt med alternativer og hvis stemmeafgivelse
kan afvige i stemmeboksen.
Grow me
På Grow me-stadiet besidder vælgeren sand loyalitet overfor partiet og kan fungere som en
talsmand, dvs. en ”evangelist” for partiet og dets politiske produkt.
Relationen mellem vælger og parti er dermed komplet – begge parter oplever værdiskabelse.
Dialogen bliver ikke alene skabt på partiets initiativ, men ofte på vælgerens, der selv opsøger
dialogen.
En evangelist kan i politiske termer være en partisoldat, om end denne betegnelse for nogen er
ensbetydende med en ukritisk adfærd. Pointen er dog stadig det samme – vælgeren agiterer for
partiets produkt til andre vælgere, hvilket kan være til partiets fortjeneste, som dermed ikke behøver
føre en intens og omkostningsrig kommunikation for at overbevise, da evangelisten overbeviser
med en langt højere grad af troværdighed.
Forgive me
I klassisk marketingsterminologi ligger muligheden for øgning af virksomhedens cash flow hos de
eksisterende kunder – kan man heraf konkludere, at partiets voter flow ligger hos de eksisterende
vælgere?
Spørgsmålet indebærer flere aspekter. Et parti kan have et større incitament til at fokusere på at
erhverve marginalvælgere, fordi disse marginalvælgere kan være udslagsgivende for et valgresultat.
25
En virksomhed opererer i en anden virkelighed. Erhvervelse af nye kunder er fristende, men faktum
er, at loyale kunder er garanten for en øget og vedvarende indtjening. Fokus for en virksomhed
adskiller sig derfor fra et partis fokus.
På den anden side kan man også argumentere for, at et parti internt skal pleje sit bagland for ar sikre
støtte til eksekveringen af partiets strategi.
Kommunikation fra en aktør bestående af flere modsatrettede synspunkter er ikke en gangbar
metode til erhvervelse af hverken vælgere eller kunder.
Derfor må man antage, at partiet har en større intern udfordring med at sikre, at baglandet er
tilfredse og ikke føler sig negligerede.
Det er sjældent man ser en virksomhed tage en intern uoverensstemmelse om f.eks. udformningen
af et produkt, imens det er mere reglen end undtagelsen at tage politiske slagsmål offentligt.
Jacobsen og Ulka anbefaler, at en virksomhed iværksætter en tilgivelsesproces for at genvinde
tabte, profitable kunder (Jacobsen; Ulka 2012: 58).
Argumenterne for dette er generel knaphed på kunder og øget (globaliseret) konkurrence, hvorfor
anbefalingen særligt er rettet mod klyngevirksomheder.
Klyngevirksomheder er virksomheder, der ikke har et stærkt brand og dermed en unik
markedsposition. Tværtimod har potentielle kunder svært ved at differentiere dem fra hinanden – et
eksempel er teleindustrien (Jacobsen; Ulka 2012: 111). Endvidere er argumentet, at selv hvis man
ikke formår at vinde kunden tilbage, så kan tilgivelsesprocessen være en metode til at minimere
dårlig omtale, der kan have mærkbare konsekvenser, f.eks. brand damage og tilhørende lav
retentionsrate.
Tilgivelsesproces
På baggrund af Jacobsen og Ulkas anbefaling og afhandlingens case study er det relevant at
analysere og diskutere et partis iværksættelse af en tilgivelsesproces. Man kan argumentere for, at
to typer partier har brug for sådan en strategi: Midterpartier/catch-all-partierne og partier i krise.
Midterpartierne eller catch-all-partierne kan man sidestille med klyngevirksomheder. Om end det er
fristende at satse på de største vælgersegmenter, så kan en eller flere konkurrenter med samme
strategi resultere i, at vælgerne mener, at partierne er som to alen af et stykke.
Det kan få vælgeren til at stille spørgsmålet om, hvorvidt det gør nogen forskel, om vælgeren
stemmer på A eller B, og om vælgeren overhovedet behøver stemme – outputtet bliver alligevel det
26
samme!
Derfor er markedsorienterede partier ikke nødvendigvis valgsejrsikre partier, hvilket Jennifer LeesMarshment også påpeger, som nævnt i beskrivelsen af de tre partiorienteringer.
Det andet scenarie – partiet i krise – skal kun vælge en strategi, der indebærer en tilgivelsesproces,
hvis partiet har gjort sine primære interessenter uret.
I afhandlingens case, nemlig S og SF’s Fair Løsning 2020, må man ræsonnere, at
løftebrudsdiskursen, der toppede indenfor det første halve år efter valgsejren 2011, og de
efterfølgende dalende meningsmålinger samt dårlige medieomtale, påtvinger partierne at iværksætte
en tilgivelsesproces. Dette element vil blive adresseret i analysen.
5.3. Fremtidige indsatområder til opbygning af loyalitet
Modellen og de dertilhørende stadier har til formål at anvise, hvilke indsatsområder virksomheden
eller partiet skal fokusere på.
Typen af indsatsområde bestemmes af kunden/vælgerens placering i modellen.
For et parti er en vælger på grow me-stadiet en fortaler for partiet, en generator for god omtale.
Det er her oplagt at bevare positionen ved at tilegne sig viden om, hvorfor vælgeren er ”evangelist”
for partiet.
En vælger på forgive me-stadiet skal identificeres som værende profitable, før det kan betale sig for
partiet at rette en indsats mod denne. Det er alle vælgere bestemt ikke. Der er f.eks. ingen grund til,
at et parti som Venstre forsøger at overbevise en SF-vælger om at stemme på sig – og partiet må
også erkende, at dårlig omtale fra denne vælger er forventeligt og et universelt forhold ved det
politiske miljø.
Til gengæld vil et oplagt indsatsområde for Venstre være at skærpe den liberale profil for at
genvinde de vælgere, der har skiftet til Liberal Alliance eller Det Konservative Folkeparti.
Sandsynligheden for at disse vælgere stemmer på partiet igen er reel, hvorfor partiet skal målrette
sin kommunikation mod denne gruppe. For at kunne dette skal partiet tilegne sig viden om, hvorfor
vælgeren ikke længere stemmer på partiet.
Fælles for modellens stadier er, at partiet skal tilegne sig viden om vælgeren.
Partiet skal både vide, hvorfor en vælger er ”evangelist”, og hvorfor en anden vælger er ”terrorist”.
Ligesom en virksomhed skal pleje sine kunderelationer gennem CRM, skal et parti gøre det samme.
27
CRM er med andre ord kundeorientering, og CRM faciliteres gennem en organisations kultur,
adfærd og holdninger, hvor værdiskabelsen understøttes af processer og tiltag, der alene har til
formål at sikre kunderelationen (Jacobsen; Ulka 2012: 20).
5.4. Fra markedsorientering til kundefokus - fra push til pull
Foregående afsnit omhandlede loyalitet og dets betydning i både klassisk marketing og i politisk
marketing. Konklusionen var, at kunde- og vælgerorientering er afgørende for virksomheden eller
partiets evne til at skabe gensidig værdiskabelse - det vil sige at give kunden value for money
sideløbende med profitmaksimering.
Ved analyse af Lees-Marshment’s tre orienteringer kan man konstatere, at det markedsorienterede
parti repræsenterer det stadie, der kommer tættest på vælgerorientering.
Stadiet repræsenterer dog ikke en komplet vælgerorientering. Årsagerne til dette har dette afsnit til
formål at belyse. Dertil vil afsnittet bygge videre på Lees-Marshment’s 3 orienteringer med en
fjerde orientering: kundefokus, hvilket er på baggrund af Jacobsen & Ulkas model (Jacobsen; Ulka
2012: 106).
Produktfokus
(Push)
Salgsfokus
Marketingfokus
Kundefokus
(Pull)
Fokus
Cost-effektiv
produktion,
produktkvalitet
Sælge mest muligt,
push-orientering
Sælge til de rigtige
kunder, fokus på
kundetilfredshed
Kompetencekrav
Teknisk viden og
kompetencer
Salgsteknik og
processer
Markedsindsigt og
anvendelse af viden
Tidsforløb
Frem til og med
afsætningskanalen
Frem til og med salget
Frem til og med salget
Kvalitet
Forventninger
Teknisk kvalitet
Trodse forventninger
’Reklamekvalitet’
Skabe forventninger
Forventet kvalitet
Skabe forventninger
Interaktion
Kommunikation
Transaktion
Produktspecifikationer
via
massekommunikation
Prisfokus
Fokus på
produktprisen
Produktspecifikationer
via
massekommunikation
og fokus på kendskab
Fokus på
produktprisen og
rabatter
Løsningsorienteret.
Flere kanaler med
vægt på
massekommunikation
Fokus på
produktprisen og
rabatter
Sælge til de rigtige
kunder med fokus
på loyalitet,
livsværdi
Kundeindsigt og
individuel
værdiskabelse
Frem til og med
forbrug og genkøb,
livstidsværdi
Oplevet kvalitet
Indfri forventninger
+ lidt mere
Relation
Målrettet og
relevant, baseret på
værdiskabelse
Fokus på ”Total Cost
of Ownership” (TCO)
Gennemgang af teoretisk ramme i push-pull modellen
Udgangspunktet for Jacobsen og Ulkas teori om push-pull og deraf stadiet: Kundefokus, som er
pull-strategiens bud på, hvordan virksomheder imødekommer markedsvilkårene, nemlig knaphed
på kunder, støjmuren, øget digitalisering og heraf mere produkt- og servicebevidste kunder samt
28
skærpet, global konkurrence.
Partierne oplever ligesom virksomhederne, at markedsvilkårene bærer præg af lignende
karakteristika: Støjmur, øget digitalisering og illoyale vælgere, der ”shopper” parti og er yderst
bevidste om deres præferencer. Dette er også forklaringen på, hvorfor partiernes
kampagnebudgetter øges (s. 108).
Sammenholder man overstående models stadie produktfokus med Lees-Marshment’s
produktorientering, så er det klart, at begge orienteringer har ligheder. Produktet sælger sig selv er
antagelsen hos enten partiet eller virksomheden, hvorfor denne orientering kan klassificeres som en
del af en push-strategi, dvs. en ”indefraud”-strategi, hvor kundefokus er minimeret.
Modellens stadie salgsorientering er på samme måde lig Lees-Marshment’s salgsorientererede parti,
hvor begge orienteringer også er ”indefraud”/push i deres strategi. Her skal salget øges for at
skabe profit, ligesom stemmemaksimeringen skal øges for at tilegne mandater.
Bevæger en virksomhed sig videre i modellen til stadiet marketingfokus, er dette på flere måder lig
Lees-Marshment’s markedsorientering (hvilket afhandlingen i øvrigt klassificerer SSF i deres Fair
Løsning 2020-kampagne).
Dette stadie kendetegner sig i begge teorier ved at have fokus på indsamling af market intelligence
for at kunne tilpasse produktet til kunden/vælgeren. Man erkender derfor også på dette stadie, at
kunderne/vælgerne er forskellige, og at dette derfor forudsætter segmentering.
Stadiet er også meget transaktionsbaseret og bærer præg af kampagneførelse, hvilket bl.a. giver sig
til udtryk ved, at partiet eller virksomheden ikke forholder sig til kundens/vælgerens oplevelse af
købet/stemmeafgivelsen efter dette er foretaget. Dermed mister man ifølge Jacobsen og Ulka
uundværlig indsigt i kunden og dermed også i, hvordan man gør denne loyal – på samme måde
misser partiet indsigt i vælgeren og har derfor sværere ved at fastholde denne.
Dette argument er højaktuelt i dansk-politisk kontekst. Overordnet set har hovedparten af partierne
mistet medlemmer siden 1960, og tendensen ser ikke ud til at vende foreløbig. Dermed må partierne
også undvære indtægt i form af medlemskontingenter (s. 112).
Kundeorientering er modellens stadie, som Lees-Marshment så at sige ”mangler” i sin teori. I dette
afsnit kaldes kundefokus for vælgerorientering.
Vælgerorientering er en pull-strategi – en ”udefraind”-tilgang. Stemmeafgivelse sikres gennem
gensidig værdiskabelse, da dette er betinget af loyalitet og en forlænget livstidsværdi.
29
Man tilstræber her at indfri vælgerens forventninger og give vælgeren lidt ”ekstra” for stemmen.
Hvorimod man i både stadiet salgsfokus og markedsfokus alene fokuserer på at skabe
forventninger, hvilket betyder, at man netop mangler fokus på vælgeren, når denne har afgivet sin
stemme og dermed ikke kan ændre stemmeafgivelsen før næste parlamentsvalg.
Ser man på denne adfærd i et kildekritisk perspektiv, kan man kontroversielt påstå, at partier, der er
på stadiet salgsfokus og markedsfokus, ”tisser i bukserne for at holde sig varme”: Det er en
kortvarig fornøjelse at få vælgerens stemme, da det kan sikre en politisk magt, men på sigt kan det
være skadeligt for partiet, når det ikke fokuserer på at indfri vælgerens forventninger.
Vælgeren oplever et svigt på samme måde, som en kunde oplever det som skuffende, hvis en
virksomhed leverer et produkt, der ikke er tilsvarende reklameringen af det.
Til Lees-Marshment’s forsvar kan man anføre, at hun i sin model (s. 15) har indført stadiet
Delivery, der handler om implementeringen af den politik, som man har markedsført for de
udvalgte vælgersegmenter. Dermed tager Lees-Marshment højde for, at den markedsførte politik
skal gennemføres, men dog uden at behandle, hvilken skade det har for den langvarige relation
mellem parti og vælger, når dette ikke sker.
Push-pull-strategien kan derfor bruges af et parti til at genoverveje sin politiske markedsføring og
kampagneførelse overfor vælgeren. Det bør her overvejes, om det er mest stemmeprofitabelt på
længere sigt at sikre partiet, at vælgeren har lidt lavere forventninger til partiet, for at partiet dermed
kan overraske positivt ved at yde det ”ekstra”, når vælgeren har afgivet sin stemme til det.
6. Collins & Butler: Partiers strategiske udfordringer
Kommercielle og konkurrenceprægede markeder består typisk af virksomheder, der udbyder
standardiserede produkter, hvilket giver anledning til konkurrenter med nicheprodukter.
Collins & Butler beskriver en analogi, hvor de argumenterer for parallellerne mellem et
kommercielt marked og det politiske marked, hvor deres budskab er, at politiske partier på lige fod
med virksomheder må planlægge og gennemføre en strategi.
Collins & Butler’s tilgang er at belyse politiske marketing og partier på et strategisk niveau fremfor
at belyse de nævnte på baggrund af ideologi, historie eller partiprogrammer.
Analyse på et strategisk niveau forudsætter til gengæld, at politisk marketing og partier belyses i
forhold til sidstnævntes markeds- og konkurrenceposition.
30
Collins & Butler tager udgangspunkt i konkurrencestrategier af henholdsvis Philip Kotler og
Michael Porter, som begge beskæftiger sig med virksomheders positionering og konkurrenceevne.
Porter og Kotler klassificerer en virksomhed som værende enten en: Market leader, challenger,
follower eller nicher. Klassificeringen baseres ud fra virksomhedens markedsdominans, dvs. dens
markedsandel indenfor en given industri.
6.1. Vælgerne som forbrugere og partier som virksomheder på et heterogent, politisk marked
Collins & Butler sidestiller vælgeren med en forbruger, der køber en ydelse af en virksomhed, her
det politiske parti. Mere komplekst fremstilles det politiske marked, der bærer præg af to issues,
som influerer udarbejdelsen af en strategi:
Først og fremmest er relationen mellem parti og vælger ikke baseret på en simpel udveksling af
værdi. Marketing som disciplin vægter et langvarigt, interaktivt forhold, der kendetegnes ved
kundeloyalitet – loyalitet som politologer også identificerer hos loyale vælgere og i den
demokratiske borgerpligt.
Udover relationen mellem parti og vælger er markedssegmenteringen også afgørende for
udarbejdelse af en strategi. Markedssegmenteringen har til formål at identificere
vælgerefterspørgslen, og Collins og Butler slår fast, at behovet for markedssegmentering viser, at
det politiske marked (ligesom det kommercielle marked) ikke er homogent, men heterogent.
Partiets analyse af markedet, der styrkes af en langvarig relation mellem partiet og vælgerne samt
resulterer i øget kendskab til sidstnævnte, tager udgangspunkt i markedssegmenteringen for dernæst
at kunne fastsætte taktiske tilgangsvinkler i partiets strategiske markedsstyring.
Collins og Butler retter kritik af politologer for at undlade at udnytte marketingsdisciplinens formål,
nemlig at skabe tætte, langvarige relationer til kunder samt at udnytte redskaberne til at opnå den
nødvendige viden til at foretage markedssegmenteringen og den strategiske markedsstyring.
6.2. Market leader, challenger, follower, nicher
Collins og Butler benytter Kotler og Porter’s konkurrencemodel, der skitserer de 4 markedsaktører:
Market leader, challenger, follower, nicher. Valget af konkurrencemodel skyldes, at der er færre
aktører på et politisk marked end på et klassisk kommercielt marked, hvorfor modellen er mest
anvendelig. Det skal hertil tilføjes, at Collins og Butler alene baserer deres teoretiske analogi på
basis af nationale parlamentsvalg – ikke EP-valg, præsidentvalg og lokale valg, da disse indbefatter
31
flere elementer, der kræver separate analyser. Formålet her er at skabe overblik over et nationalt
partis strategiske handlemuligheder.
Market leader
Som anført tidligere klassificeres en virksomhed ud fra sin markedsandel. Markedslederen er derfor
den aktør på markedet, der har den største markedsandel og dermed er dominerende i forhold til de
øvrige aktører (Butler; Collins 1996: 28).
Markedslederen er også den aktør, der ofte udsættes for angreb fra andre aktører, der forsøger at
erobre markedsandele. Typiske trusler mod en markedsleder er diskontinuerlig teknologisk
udvikling, markedsfragmentering, ventures og utilfredse kunder (Butler; Collins 1996: 29).
Set i dansk-politisk kontekst er det parti med flest mandater markedsledende, hvorfor det derfor
skiftevis er Venstre og Socialdemokratiet, der er markedslederen på det politiske marked.
Man kan argumentere for, at en markedsleder også kan udgøre en koalition af partier, som dermed
sikrer flest mandater. En markedsleder kan dermed ikke kun identificeres som værende det parti
med flest mandater. Eksempelvis blev Venstre det største parti ved folketingsvalget 2011, men det
var S (med et tab på 13 mandater), der dannede regering med S og Det Radikale Venstre. Det er en
kritik af Collins & Butler’s teori, at de ikke har taget højde for dette almene fænomen i europæiskpolitisk kontekst.
Markedslederen anbefales at vælge mellem tre strategier, der skal sikre dennes markedsposition:

Udvidelse af det samlede marked

Udvidelse af markedsandel

Forsvar af markedsandel
Ifølge Butler & Collins står et markedsledende parti med samme mulighed for at vælge de tre
ovenstående strategier.
Uagtet hvilken strategi partiet vælger, skal et markedsledende parti mestre kunsten i at balancere
imellem image-kontinuitet og forandring. Partiets vælgere vil ikke reagere positivt på et markant
skift i adfærd, da de forventer, at partiets overordnede kommunikation er ensartet (IB).
På den anden side skal et markedsledende parti også formå at respondere på forandring og nye
tendenser, da det er kendetegnet ved at appellere til en bred skare af vælgere og derfor er nødt til at
32
bevare sin position ved at kunne omfavne en bred skare af præferencer.
Et mere praktisk dilemma, som markedsledende partier ofte befinder sig i jf. Collins og Butler’s
teori, omhandler velfærd og fordelingspolitik. Kort sagt skal et markedsledende parti tage stilling
til, hvor omfattende skatteopkrævningen skal være for både at forene interesserne hos dem, der
betaler skat, og dem der har behov for sociale ydelser (Collins, Butler 1996: 29).
Begge grupper udgør vælgersegmenter, der – i både europæisk, men især i dansk kontekst – er
store. I dansk kontekst er dette især et dilemma for markedsledende partier, da den danske
velfærdsmodel er omfattende: Det danske skattetryk er steget stødt (med undtagelse af et fald på 0,1
% i 2014) siden 19752 .
Ud fra overstående dilemma er strategien om udvidelse af sin markedsandel en udfordring for et
markedsledende parti, da det ikke bør afskære et vælgersegment på bekostning af et andet.
Mange markedsledende partier vælger i stedet en forsvarsstrategi, fordi deres størrelse, synlighed
og til dels image som ”folkets parti” er parametre, som muliggør et forsvar imod angreb fra mindre
partier, der ikke kan appellere lige så bredt (Collins, Butler 1996: 30).
Sidste strategi, nemlig udvidelse af totalmarkedet, som i denne henseende består af alle
stemmeberettigede, kan realiseres ved at få dem af dem, der ikke stemmer – sofavælgerne – til
stemmeurnerne. Det vil give en maksimering af totalmarkedet for (aktive) vælgere.
Challenger
Challengerens rolle er at udfordre markedslederens position. Der kan sagtens være flere
challengers, og kendetegnet for en challenger er, at denne følger en aktiv og aggressiv strategi med
henblik på at blive markedsleder (Collins, Butler 1996: 30).
Challengeren har tre overordnede retningslinjer for gennemførelsen af sin strategi: Challengeren
kan vælge at gå efter markedslederens markedsandele – en strategi, der indebærer en stor
investering og dermed også en høj risiko. Hvis challengeren vurderer, at denne ikke vil tage
risikoen ved at udfordre markedslederen, kan challengeren i stedet udfordre markedsaktører, der
har samme størrelse som den selv, for at forsøge at vinde deres markedsandele og dermed vokse sig
større. Sidst men ikke mindst kan challengeren også angribe mindre markedsaktører (IB).
Porter fremsætter tre forhold, som challengeren bør tage højde for, hvis denne skal udføre en
succesrig angrebsstrategi på en markedsleder: Challengeren skal have en vedvarende
2
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2009-2015/
33
konkurrencemæssig fordel, challengeren skal kunne neutralisere markedslederens
konkurrencemæssige fordele, og dertil skal det kunne forhindres, at markedslederen kan angribe
tilbage (IB).
I dansk politisk-kontekst er der – grundet partisystemets multipolaritet – flere challengers, der hver
især har forskellige tilgange til at erobre stemmer fra enten markedslederen eller de øvrige partier.
Markedslederen er ifølge teorien det største parti, dvs. det parti med flest mandater – og derfor i
dansk politisk kontekst Venstre eller Socialdemokratiet.
En kritik af teorien er dog, at challengeren i dansk-politisk kontekst ikke nødvendigvis angriber det
parti med flest mandater. Det vil for en challenger som Liberal Alliance ikke være en taktisk eller
ressourcemæssig klog beslutning at forsøge at erobre vælgere fra Socialdemokratiet, da de
socialdemokratiske vælgere ideologisk ligger langt fra Liberal Alliances ideologiske grundlag,
hvorfor sidstnævnte ville foretage et ressourcespild. Derfor valgte Liberal Alliance også en
challenger-strategi, der havde til formål at erobre vælgere fra De Konservative og Venstre, da
partiet deler ideologisk grundlag med disse.
Det betyder dog ikke, at en challenger, der opererer i dansk politisk-kontekst, skal holde sig inde
for sin politiske fløj. Dansk Folkeparti har i flere omgange taget risikoen ved at udfordre
Socialdemokratiet ved at sammenholde deres velfærdspolitik med Socialdemokratiet for at
overbevise S-vælgeren, men samtidig har partiet formået at gøre udlændingepolitikken til deres
vedvarende konkurrencemæssige fordel, som partiet differentierer sig med overfor
Socialdemokratiet – og dermed positionerer sig med i vælgernes bevidsthed.
Socialdemokratiet og Venstre er som nævnt skiftevis markedsledere, hvilket betyder, at når den ene
aktør er regeringsparti, er den anden challenger i sin rolle som opposition (hvilket også ligger i
betegnelsen ”opposition”). Strategien er klar – oppositionen angriber regeringen, ligesom
challengeren angriber markedslederen for at opnå en del af dens markedsandel. Det er en fuldt
offentlig og aggressiv strategi, der både baserer sig på politiske forskelle (differentiering), politiske
mærkesager (vedvarende konkurrencemæssig fordel) og neutralisering af markedslederens egne
mærkesager (neutraliseringen foregår politisk som en strategi, der skal overbevise vælgeren om, at
markedslederen mangler en klar politik indenfor en given sag).
Follower
Ingen partier vil erkende offentligt (eller internt), at de er followers, da en follower både politisk (og
34
i afsætningsøkonomi) anses som ”taberen”, der ikke kan følge med markedet og derfor må forfalde
til imitation.
Set fra et afsætningsøkonomisk synspunkt er follower-strategien dog nyttig på prissensitive
markeder, hvor muligheden for differentiation er begrænset (Collins, Butler 1996: 31).
Ved at imitere sine konkurrenter kan en follower fralægge sig omkostningerne ved R&D, og den
mest fordelagtige position for en follower er at holde sig uden for markedslederen eller øvrige af
konkurrenternes reaktionsgrænse. Det vil f.eks. kunne tolkes som et angreb, hvis en follower
kopierer en konkurrents produkt fuldstændigt. Derfor er det vigtigt, at followeren følger en strategi
om at imitere frem for at total-kopiere for at holde sig i en fortsat stabil markedsposition uden
angreb fra konkurrenter (Collins, Butler 1996: 31-31).
Det skal dog tilføjes, at det ikke er uundgåeligt for en follower at blive angrebet af konkurrenter. En
challenger kan, som et led i sit angreb på markedslederen, angribe en follower for at tilegne sig
dens markedsandel, inden challengeren påbegynder en direkte konfrontation med markedslederen.
For en follower er der som udgangspunkt tre overordnede strategier, som aktøren kan vælge:
Followeren kan imitere en konkurrents produkt, followeren kan kopiere et produkt (dog med en vis
differentiation for at undgå gengældelsesangreb), eller followeren kan total-kopiere en konkurrents
produkt, men markedsføre det på andre markeder for at undgå konfrontation (Collins, Bulter 1996:
32).
Nicher
Forskellen på en nicher og en follower er, at follower ønsker at målrette sin markedsføring til et
bredt segment, hvor en nicher derimod vælger en strategi, der er målrettet et mindre segment med
en særlig præference for netop denne niches produkt.
På samme måde er et niche-parti et parti, der har et nøje udvalgt segment, som dette specialiserer
sig i, både i forhold til politikudvikling, mærkesager og markedsføring af disse. Langsigtede mål
om opbygningen af stærke relationer mellem partiet og dets vælgere er essentielt for niche-partiets
succes (Collins, Butler 1996: 32).
De største trusler mod en niche er, hvis efterspørgslen på nichens kerneydelse reduceres, eller hvis
en større, men tilsvarende konkurrent indenfor samme niche. Derfor er den strategiske målsætning
for enhver niche først og fremmest at forsvare sin niche samt udvikle og ekspandere den (IB).
Collins og Butler påpeger, at der på markeder kendetegnet af cutt-throat competition er en højere
35
sandsynlighed for niche-markedsføring fra virksomheder – og at det samme gør sig gældende i
politisk regi.
Det er heller ikke atypisk for virksomheder at positionere sig indenfor flere nicher. Problemet ved
denne strategi for et parti er dog, at partiet kan risikere at positionere sig til segmenter, der kan have
forskellige politiske synspunkter, hvilket kan skade partiets mulighed for at samle sine vælgere og
etablere sit politiske brand. Dermed kan partiet risikere at tabe sine niche-vælgere, når det forsøger
at ramme flere vælgersegmenter (Collins, Butler 1996: 33).
Strategien for succesfulde niche-partier indbefatter derfor at samarbejde med større partier for at få
sin politik gennemført.
6.3. Vurdering af det politiske valg- og partisystem
Collins & Butler påpeger, at det er vigtigt, at et parti foretager en vurdering af det politiske valg- og
partisystem, inden det fastsætter sin strategi (Collins, Butler 1996: 30).
Måden hvorpå systemet er sammensat er nemlig influerende for en lang række faktorer, herunder
regeringsdannelser, minoritetspartiers repræsentation i parlamentet samt repræsentationen af den
enkelte vælger.
Et konkret eksempel er f.eks. topartisystemet, der både ses i USA og til dels i Storbritannien, der
umuliggør eksistensen af små partier. Det er modsætningen til multipartisystemer, der kendetegner
europæiske lande, hvor lovgivning som regel gennemføres på baggrund af bred konsensus.
I Danmark, hvor valgsystemet er proportionalt, giver det plads til flere minoritetspartier, men hvis
en af disse vælger en challenger-strategi vil afkastet af denne strategi være større i et topartisystem,
hvor the-winner-takes-it-all-princippet gør sig gældende. I et topartisystem vil nemlig selv en lille
stemmeføring kunne resultere i en høj grad af indflydelse, hvorimod en challenger i et proportionalt
valgsystem kan opnå stemmemaksimering og dermed flere mandater – dog er dette ikke
ensbetydende med, at disse mandater kan omsættes til politisk indflydelse (Collins, Bulter 1996:
31).
6.4. Fastsættelse af politisk markedsføringsstrategi: diskussion af barrierer og muligheder
Collins & Butler erkender, at det fra et akademisk synspunkt altid er komplekst at påvise en analogi
imellem to forskellige kontekster, her et traditionelt liberalt marked og det politiske marked. Dog er
et mere integreret studie påkrævet for at adressere de problematikker og udfordringer, som
markedsføringsansvarlige møder i deres politiske kampagnearbejde. Collins & Butlers kritik er
derfor, at markedsføring som akademisk felt ikke er bredt nok, da det ikke opstiller noget
36
paradigme for politisk markedsføring.
Collins & Bulter fokuserer på markedspositionering og agiterer for, at når et parti først
kategoriseres enten som market leader, challenger, follower eller nicher, så kan det derefter
fastsætte sin strategi på basis af dets markedsposition.
Kategoriseringen kan både baseres på baggrund af mandater, medlemsantal og meningsmålinger,
men Collins & Butler anbefaler, at et parti kategoriseres alene ud fra dets valgresultat ved
parlamentsvalg (Collins, Butler 1996: 34).
Når strategien fastsættes, skal partiet tage højde for, at det f.eks. som niche-parti skal være varsom
med at udvide sin markedsføring til flere segmenter, imens en challenger skal klargøre, hvorledes
og hvilken aktør det skal angribe for at vinde mest på baggrund af sin markedsposition.
Collins & Butler påpeger, at et parti skal være opmærksom på, at en politisk marketingsstrategi kan
møde modstand, fordi den kan opfattes som uetisk og demokratisk undergravende.
Her skal partiet dog tage højde for, at det kan være risikabelt og skadeligt for opbygningen af en
relation til dets vælgere, hvis partiet ”forfører” vælgeren på en falsk præmis. Det vil være en
strategi, der kun resulterer i en ganske kortvarig succes, da vælgeren – ligesom forbrugeren – vil
huske, at partiet ikke levede op til sine valgløfter (IB).
Ydermere skal partiet være klar over, at dets markedsposition er dynamisk. Den kan ændres og
derfor kræve en ny strategi, men ved at undlade alene at kategorisere et parti ud fra højre- eller
venstrefløjsplacering, kan et parti benytte en strategi baseret på afsætningsøkonomi til at opdage og
appellere til vælgersegmenter, som det normalt ikke ville fokusere på eller appellere til (IB).
7. Relationsmarketing
I afsnittet om vælgerloyalitet klargøres det, hvor væsentligt loyalitet er inden for marketing.
Dette afsnit agiterer for vigtigheden i relationen mellem partiet og vælgerne for at opnå gensidig
loyalitet. Med tiden er marketing gået væk fra en kortsigtet transaktionsorienteret tilgang, hvor
fokus var på transaktionen mellem kunder og virksomheder og hen imod relationsmarketing, der
fokuserer på interaktionsprocessen i en social kontekst, hvor hensigten er at skabe langsigtet
relationer for at opnå gensidig loyalitet. (Grönroos,1994:9)
Christian Grönroos definerer relationsmarketing:
“Marketing is to establish, maintain, and enhance relationships with customers and other partners,
37
at a profit, so that the objectives of the parties involved are met. This is achieved by a mutual
exchange and fulfilment of promises..” (Citat, Grönroos,1994:9)
Grönross fremhæver, at opbygningen og fastholdelsen af relationer opnås ved gensidig udveksling
og ved at overholde løfter - denne definition er Henrik Calonius er enig i. Calonius argumenterer
for, at ét af kerneelementerne i relationsmarketing er scenariet, hvor man lover noget i ét forsøg på
at tiltrække kunder eller fastholde kunder for at skabe én langvarig relation til dem. Hvis løftet ikke
bliver overholdt, søger kunden andre steder hen og derved mistes relationen (IB).
Et andet kritisk punkt ved relationsmarketing er tillid. Kunden skal have tillid til virksomheden, og
derfor skal virksomheden være troværdig. En virksomheds adfærd skal afspejle dens afhængig af
kunden ved at vise én sårbarhed og usikkerhed for at vinde kundens tillid (IB).
Ifølge Stephan C.M. Henneberg & Nicholas J. O’Shaughnessy kan relationsmarketing anvendes
indenfor politisk marketing, da relationsaspektet er essentielt for politikere at anvende for at
opbygge langsigtet relationer med deres vælgere. Deres tilgang anvendes og uddybes i
nedenstående kapitel ”politisk relationsmarketing”.
7.1. Politisk relationsmarketing
Stephan C.M.Henneberg og Nicholas J. O’Shaughnessy argumenterer, at politisk marketing ikke
adresserer udfordringer ved at opretholde eller udvikle én langvarig relation til vælgerne, fordi
politisk marketing som nævnt tidligere er transaktionsorienteret, hvorfor de mener, at politik har
udviklet sig til at være en værdiladet relation. Deres kritikpunkter af politisk marketing strider imod
Sigge Winther Nielsens definition, da han mener, at politisk marketing netop fremhæver de
værdifulde udvekslinger.
For at adressere udfordringerne ved at opretholde en langvarig relation, laver Henneberg &
O’Shaugnessy denne sammensmeltningen af relationsmarketing og politisk marketing og kalder
den politisk relationsmarketing (PRM).
Ifølge Henneberg & O’Shaugnessy er det vigtigste indenfor relationsmarketing den sociale
udveksling og involvering, fordi dette skaber tilliden og den værdiladede relation, hvilket dagens
politikerne skal fokusere på.
Politisk marketingværktøjer kan hjælpe politikerne i forhold til opbygning af værdiladede
38
relationer, hvis forudsætningen er udarbejdelse af en implicit servicekontrakt mellem
partiet/politikerne og vælgerne (Henneberg & O’Shaughnessy, 2009:11).
Henneberg & O’Shaughnessy deler PRM op i to principper: Makro-princippet der går i dybden med
sammenspillet mellem den politiske struktur og det politiske system og dermed forklarer, hvorfor
PRM kan influere og ændre politik. Mikro-princippet fokuserer på PRM i praksis både i form af
nuværende og forhenværende aktiviteter samt det udvekslingsorienterede perspektiv (Henneberg;
O’Shaughnessy, 2009:6).
Makroprincippet
Det er grundlæggende for politisk relationsmarketing at skabe merværdi. Dette kan opnås ved at
skabe tillid og gensidig loyalitet blandt vælgerne.
Kerneelementet i PRM er, at løfter skal holdes. Set i politisk kontekst skal politikerne gennemføre
og stadfæste de valgløfter, de lover, i en reel lovgivning for at opnå tillid blandt vælgerne.
Derudover skal de være troværdige, for at opnå langvarige relationer. Disse to punkter er den største
udfordring for politikere, da valgperioderne ikke er langvarige, fokuserer politikerne typisk på,
hvordan de kortvarigt kan få stemmer, og derved lover de tiltag såsom billigere offentlig transport
eller lavere skatter fremfor at skabe og dyrke langvarige relationer.
Grönroos argumenterer for, at implementeringen af relationsmarketingsstrategier skaber merværdi
og på længere sigt et bedre forhold til kunderne (Henneberg; O’Shaughnessy, 2009:12).
Dertil argumenterer Henneberg & O’Shaugnessy, at PRM skaber merværdi til vælgerne ved social
involvering, så vælgerne kan komme med input, deltage i offentlige arrangementer og få fortrolig
intern information (IB).
Det er primært marginalvælgerne, der er svære at tiltrække og fastholde, da de er svingende. Derfor
skal politikerne ved hjælp af PRM fokusere på at få fat i denne gruppe af vælgere, da det kan være
med til at afgøre et valg (IB).
Problemet med implementering af PRM er politikernes udvekslingstilbud til vælgerne, da de
politiske partier har en tendens til at centralisere økonomiske forhold, hvilket kan give dem
stemmer, men ikke loyale stemmer. Vælgerne er stadige flygtige, da de kan stemme på et andet
parti, der har et lignede, men mere tiltalende valgløfte.
Dette vil anses som falsk loyalitet, og derfor argumenterer Henneberg & O’Shaughnessy, at PRM
skal omhandle værdier og problemer, fordi parlamentsvalg er blevet værdiorienterede. Et eksempel
der fremhæves, er USA’s præsidentvalg tilbage i 2004, hvor George W. Bush opponerede mod
39
ægteskaber mellem homoseksuelle samt aborter. Bush vandt valget ved at fastholde sine værdier, da
det påpegede hans stærke værdisæt (Henneberg; O’Shaughnessy, 2009:13).
Mikro-princippet
I dette afsnit ses på nuværende og tidligere aktiviteter, hvor forebyggende elementer i PRM har
været synlige.
Henneberg & O’Shaughnessy påviser, at politiske partier er på vej hen i retningen af politisk
relationsmarkting, da brugen af målrettet marketing er enorm (Henneberg; O’Shaughnessy,
2009:15). Før i tiden antog politikerne, at blandingen af underholdning samt socialisering var den
bedste måde at skabe relationer med de vigtigste målgrupper.
Det er den taktiske forståelse bag førnævnte, der erkender, at valgets succes går ud på politikernes
engagement i forhold til visse målgrupper. Partierne har i dag rig mulighed for at nå ud til deres
målgruppe; de har databaser med diverse informationer om deres vælgere, hvilket kan ses som en
udvidelse af PRM. Ligesom med brugen af direct mail, pressemeddeler mv. hvor politikerne kan
kommunikere til en bestemt målgruppe. Problemet med disse værktøjer er, at dette kun er
envejskommunikation, og derfor kan politikerne ikke involvere vælgerne.
I dag har politikerne en helt ny måde at involvere deres vælgere på via. de sociale medier, hvor det i
stedet for envejskommunikation er tovejskommunikation. For at effektivisere og udnytte de sociale
medier skal politikerne udarbejde en kerne segmenteringsstrategi for at realiserer PRM (Henneberg;
O’Shaughnessy, 2009:18.).
Denne fremgangsmåde indenfor PRM er effektiv, da den kan målrette kulturen i visse
undergrupper, de grupper indenfor PRM-kulturen er: partiets centrale tilhængere og aktivister, deres
nationale medlemmer, partiets loyale vælgere samt vælgere generelt og deres forskellige
undersegmenter. Alle grupper har forskellige behov, og derfor skal der udarbejdes forskellige PRM
strategier (IB). Det vil sige, hvis de skal målrette informationen til partiets centrale tilhængere, skal
partierne lægge vægt på ideologien og normerne i partiet.
Som nævnt i overstående afsnit er ideen, at hver gruppe føler, at partiet er afhængige af dem, og
værdsætter dem. For at udvikle og fastholde relationen til vælgerne, skal partierne informere
grupperne ved at give dem fortrolige beskeder eller ønske dem tillykke med fødselsdagen mv. Dette
personificerer partierne endnu mere, hvilket kan gøre dem troværdige.
40
7.2 Hvad kan PRM bidrage med?
Henneberg & O’Shaughnessy mener, hvis man implementerer PRM korrekt kan værktøjerne blandt
andet stabilisere partiers kernestøtte og reducere marginalvælgere.
Ved brug af PRM-fremgangsmåden vil der ske en social intimitet, fordi vælgerne høres oftere (og
ikke kun til valgformål), partimedlemmer forvandles til interessenter, og der skabes en bedre
informeret "politisk nation” (Henneberg; O’Shaughnessy, 2009:13).
Indenfor PRM vil det være ideelt at anvende de sociale medier, blogs eller ligne nde, da det også kan
være med til at inddrage vælgerne og udvide et partis medlemskabsdatabase. Derudover har
politikerne mulighed for at teste deres politiske kampagner og budskaber hos vælgerne, hvor de kan
modtage input fra dem. Denne sociale udveksling er det mest betydningsfulde, da den involverer og
informerer vælgerne i den politiske proces (Henneberg; O’Shaughnessy, 2009:14).
Set i lyset af socialkonstruktivismen fokuserer denne teori på interaktionen og sociale processer,
hvor det er den sociale interaktion mellem mennesker, der er vigtigst.
8. Case study: Fra Fair Forandring til Fair Løsning 2020
8.1. Finanskrisens konsekvenser
Da finanskrisen udbrød i 2008 skete der en massiv ændring i det danske velfærdssamfund.
Danmark har siden 1980’erne været kendt for at have en velfungerende økonomi kendetegnet af lav
inflation, lav ledighed og en stabil vækst. Disse faktorer var med til at skabe velfærd og velstand.
Danskerne havde muligheden for at købe fast ejendom og foretage store investeringer.
De danske virksomheder havde stor produktivitet grundet den øgede efterspørgsel, hvilket
resulterede i øget BNP-vækst (OECD, 2009).
I 2007 vendte den positive udvikling: Boligpriserne og eksporten faldt, imens renter, oliepriserne og
arbejdsløsheden begyndte at stige. Hovedårsagen til denne præ-krise skyldes bankernes nye
lånemuligheder, hvor de danskere, der ikke havde haft råd til fast ejendom kunne låne penge med
en variabel rente uden afdrag (Berg; Bech 2009: 44).
Boligpriserne i Danmark havde haft en eksplosiv udvikling. Dette vendte i 2007, og i slutningen af
2008 blev 100.000 af de danske boligejere erklæret tekniske insolvente3 .
Bankerne havde tilmeldt lånt flere penge i udlån, end de fik i indlån. Dette medførte
likviditetsproblemer for de danske banker. Bankerne var nødsaget til at låne penge af udenlandske
3
http://krisetider.blogs.business.dk/2008/11/07/100000-boligejere-teknisk-insolvente/
41
banker eller af staten, men til en noget højere rente. Danskerne havde dermed den største
bruttogæld i forhold til deres indkomst i hele Europa (Berg; Bech 2009: 31). Dette influerede
danskernes forbrug - nedenstående tabel viser de danske husstandes årlige forbrug (opgjort i faste
priser, inkl. alle indkomstgrupper).
Tabel 1: Hustandenes årlige forbrug
Husstandenes årlige forbrug
290.000,00
285.044,20
285.000,00
282.894,20
281.988,40
280.000,00
275.000,00
Husstandenes
årlige forbrug
274.257,40
270.000,00
265.000,00
2008:2010
2009:2011
2010:2012
2011:2013
Danmark blev blandt andet ramt hårdere af finanskrisen end andre lande, fordi banker og
pensionsselskaber havde foretaget investeringer i udenlandske aktiver, der faldt drastisk under
finanskrisen, hvilket betød, at danskerne mistede penge, og de fik deres pensioner reduceret i takt
med, at friværdien i ejerboligen var faldet.
Den tidligere VKO-regering og S og SF blev udfordrede, fordi finanskrisen kun kunne håndteres
ved at tage hensyn til fremtidige økonomiske udfordringer og ikke kun stillingtagen til ”hverdagens
problemer”.
Derfor krævede det nye politiske initiativer for at hjælpe Danmark ud af krisen, og til dette
fremlagde S og SF i deres bud i deres kampagne i 2009 Fair Forandring.
8.2. Fair Forandring – Tryghed om skatten
I takt med at hullet i statskassen voksede sig større og større grundet den stigende arbejdsløshed og
negative vækst, fremlagde S og SF i august 2009 deres nye økonomiske plan ”Fair Forandring”.
Partierne havde tilpasset sig de samfundsmæssige udfordringer for at imødekomme vælgerne, og
planen skulle være med til at genoprette troværdigheden blandt vælgerne og skabe ro i de danske
hjem. Fair Forandring havde fire mærkesager:
42
1. Verdens bedste sygehuse og forebyggelse til alle:
Ved at pålægge afgifter på usunde madvarer, specielt tobak, skulle provenuet på de øgede afgifter
give statskassen 3,9 mia.kr. årligt. Derudover skulle arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer være
skattepligtige - dette skulle resultere i yderligere 0.7 mia. kr. samt en arbejdsskadeafgift, der skulle
give 0,5 mia. kr. Sammenlagt ville statskassen få 5,1 mia. kr., som fremadrettet skulle anvendes til
at øge kvaliteten af behandlingstilbud samt forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet (Fair
Forandring, 2009:3).
2. Lavere skat på arbejde og 5000 kr. til pensionister:
Udgangspunkt i hovedparten af VKO-regeringens skattereform var skattelettelser for borgere med
en indkomst på under 1 mio. kr. på årsbasis. S og SF ville modsat gennemføre, at indkomstskatten
skulle ligge fast eller sættes ned for alle med en indkomst på under 1 mio. kr. årligt.
Millionærskatten gælder alle, der tjener over 1 mio.kr.: De skulle beskattes med 6 %. Øvrige
skattelettelser ville udgøre mindst 40.000 kr. om året. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
(AE) vil dette give et provenu på cirka 1 mia. kr.. Dertil skulle der også gennemføres en lavere skat
på arbejde ved at øge beskæftigelsesfradrag med 6000 kr. om året (4,8 mia. kr.).
For de almindelige lønmodtagere sænkes skatten med op til 2000 kr. om året. S og SF vil indføre et
indbetalingsloft til pensionsordninger med løbende udbetalinger på 100.000 kr. dette vil give et
provenu på 3 mia.kr. Derudover skulle pensionstillæg for folke- og førtidspensionister forhøjes
med 5000 kr. om året før skat (2,7 mia. kr.) (Fair Forandring, 2009: s. 11).
3. Mindre forurening og billige miljørigtige biler:
Reduktionen af CO2 er væsentlig. Derfor skulle det være mere attraktivt at køre i miljøvenlige biler
eller bruge den kollektive trafik - dertil skulle der gennemføres grønne kørselsafgifter. Derudover
ville S og SF gennemføre et klimaafgift på flytrafik samt afskaffe kompensationsordningen til
dansk landbrug eller implementere forureningsafgifter. Disse forslag ville give et provenu på 2,8
mia. kr. (Fair Forandring, 2009:16.).
4. Stærke virksomheder og moderne folkeskoler:
Selskabsskatten skulle ændres for at fremme skattebetaling for store, multinationale selskaber.
Ydermere skulle det gøres mere attraktivt for virksomheder at fremme klimavenlige investeringer.
Derfor skulle der indføres et tillæg på lønsumsafgiften af de finansielle virksomheders overskud på
43
ca. 2,5 % for at fremskaffe et provenu på 1 mia.kr. I forbindelse med selskabsskatten skulle der
også afsættes 1 mia. kr. til belønning af de danske virksomheder for at foretage klimavenlige og
energibesparende investeringer. Derudover ville laves en kulbrintebeskatning for alle selskaber i
Nordsøen (Fair Forandring, 2009:29). Ydermere ville S og SF sætte en stopper for skattehuller og
skatteplanlægning.
S og SF ville gennemføre en ny folkeskolereform, hvor bankerne skulle finansiere 2 mia.kr. for at
sikre, at alle børn har en grundlæggende faglig viden og give danske skolelever kompetencer
indenfor it. Understående tabel giver et overblik initiativers bidrag.
Vækst og fremgange, mia.kr., 2009-niveau
Indtægter
5,3 Udgifter
-3,0
Reform af selskabsskatten
3,2 Folkeskolereformen
-2,0
Lønsumsafgift på den finansielle sektor
1,0 Fradrag fra klimainvesteringer i danske
-1,0
virksomheder
Kulbrinte beskatning for koncessioner for
0,1
eneretsbevillingen
Indgreb overfor skatteplanlægning og
1,0
skattehuller
Fair Forandring, 2009:27
Disse beregninger tog hensyn til, at virksomhederne først skulle bidrage, når konjunkturerne vender
samt væksten og indtjeningen i virksomhederne øges.
9. Fair Løsning 2010
I oktober 2010 offentliggjorde S og SF anden version af deres økonomiske plan, ”Fair Løsning”,
der indeholdte samme skattemæssige indgreb fra Fair Forandring.
Fair Løsning skulle sikre langsigtet økonomisk holdbarhed i den danske økonomi frem til 2015.
S og SF fremlagde 5 mærkesager, der skulle passe til den socioøkonomiske kontekst.
De tre elementer, der gik igen fra denne kampagne til kampagnen efter, er: trepartsaftalen, mere og
hurtigere uddannelse samt konkrete spareforslag, da disse punkter giver den økonomiske gevinst.
44
1.Flere arbejdspladser: Siden finanskrisen i 2008 er ledigheden steget drastisk. Udviklingen kan ses
i nedenstående graf, der viser fuldtidsledige (brutto) – ledige (1000 personer) efter personer og år.
Fuldtidsledige
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
163.594
159.484
161.393
152.916
130.376
101.488
Fuldtidsledige
73.222
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde:http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret -ledighed.aspx
For at standse denne stigende ledighed ville S og SF skaffe flere arbejdspladser ved at fremrykke
offentlig investeringer for 10 mia.kr. i 2011. Disse investeringer bliver uddybet efterfølgende afsnit
”Fair Løsning 2020”. Ifølge en beregning lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil de
offentlige investeringer give en BNP vækst på 0,6 %, de ville fremskaffe 9.400 arbejdspladser - dog
ville der forekomme et offentligt underskud på -4,8 mia.kr. i de år, investeringerne skulle
fremrykkes (Fair Løsning, 2010: 28).
Skattebidrag:
S og SF ville have et større skattebidrag fra landbruget, den finansielle sektor og multinationale
firmaer. Der skulle fremskaffes 2 mia. kr., hvilket ville gå til folkeskolerne. Skatteforslaget er en
forøgelse af selskabskatten og lønsumsafgiften for de finansielle virksomheder - og akkurat som i
Fair Forandring skulle bankerne og andre finansielle virksomheder bidrage med 2 mia. kr. (Fair
Løsning, 2010: 35).
9.1 Trepartsaftale om langsigtet økonomisk holdbarhed
Essensen i Fair Løsning er trepartsaftalen, der skal realiseres ved hjælp af forhandlinger med
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer for at sikre den nødvendige arbejdskraft til at holde
gang i væksten fremadrettet.
45
Ud fra S og SF’s beregninger ville trepartsforhandlingerne sikre den økonomiske holdbarhed med
15 mia.kr.. For at dette kunne lade sig gøre skulle danskerne øge deres arbejdstid med en time mere
om ugen (12 minutter om dagen), da stigende produktivitet ville gøre Danmark mere
konkurrencedygtig på et globalt plan samt øge indkomstskatteindbetalingerne (Fair Løsning, 2010:
85).
For at skabe tillid og troværdighed var social ansvarlighed en del af trepartsaftalen. Et af punkterne
var, at virksomhederne skulle belønnes, hvis de tager socialt ansvar ved at oprette praktikpladser.
Dette ville være med til at løse problematikken om praktikpladsgaranti indenfor
uddannelsesområdet.
9.2 Mere og hurtigere uddannelse
Nøglen bag beskæftigelse og velstand er uddannelse, hvorfor man havde et ønske om at investere
yderligere i uddannelse. S og SF ville sikre, at 95 % af alle unge får en uddannelse.
Med den daværende uddannelsespolitik blev der estimeret en mangel på 45.000 faglærte og 105.000
med en videregående uddannelse i 2019. De danske studerende er i gennemsnittet forsinket med 3,9
år, og kun 25 % af unge danskere færdiggør deres uddannelse, inden de fylder 25 år. Ved blandt
andet at få de universitetsstuderende til at gennemføre deres uddannelse et halvt år hurtigere,
vurderede Arbejdskommissionen, at der ville være en gevinst på 2,3 mia.kr.
Realiseringen af disse mål skulle ske gennem forskellige initiativer, der skulle laves i dialog med
områdets interessenter. Nedenstående tabel viser S og SF’s påstand om den gennemsnitlige
forsinkelse i færdiggørelse af uddannelse fordelt på forskellige uddannelsesretninger, antal år i 2008
(Fair Løsning, 2010:61).
EUD
KVU
MVU
LVU
I alt
10.klasse
0,5
0,5
0,5
0,4
0,5
Dobbelt
0,4
0,1
0,1
0,0
0,1
Uddannelsespause
2,6
2,4
2,3
1,9
2,3
Studieskift
0,3
0,4
0,3
0,3
0,4
ungdomsuddannelse
46
Resttid
0,0
0,3
0,4
1,6
0,6
I alt
3,8
3,7
3,7
4,3
3,9
Kilde: Fair Løsning, 2010: 61
S & SF fremlagde også deres forslag til, hvordan de ville sikre, at 95 % af alle unge får en
uddannelse.
Initiativer til folkeskolen:
Der skulle afsættes 2 mia. kr. til at løfte kvaliteten i folkeskolen. Resultatet af denne investering
skulle være en to-lærer-ordningen i dansk og matematik og lektiehjælp for at sikre, at alle danske
børn lærer at læse, skrive og regne i de små klassetrin (Fair Løsning, 2010:62).
Overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse:
Der skulle sikres rådgivning til unge, så de træffer de rigtige valg, når de skal videre i
uddannelsessystemet efter 9.klasse, gymnasiet, erhvervsuddannelse eller 10. klasse (Fair Løsning,
2010:63).
Fleksuddannelsen
De eksisterende ungdomsuddannelser kunne kombineres på tværs eller gennemføres over længere
tid – dette skulle hjælpe unge med at gennemføre deres 13 års uddannelse med et afsluttende
kompetencebevis, da en stor del af de unge farer forvildet rundt og ikke tager en
ungdomsuddannelse på normale vilkår. En virksomhed kan også påføre fleksuddannelse, hvor den
unge arbejder og opkvalificerer sig via en uddannelseskontrakt. Fleksuddannelsen skulle skabe
faglige fælleskaber og gå væk fra den gamle tankegang om det individualiserede studieliv (IB).
Obligatorisk uddannelsesplan til alle unge uden ungdomsuddannelse:
Uddannelsesplanen skulle sikre, at unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse fik en
kompetencegivende uddannelse, hvad end det var en studie- eller en erhvervsuddannelse, og sikre
kvaliteten i lærerpladserne, eller det job de har. Planen skal formuleres af en uddannelsesvejleder
fra kommunen, men det er den offentlige eller private arbejdergiver, der er forpligtet til at sikre, at
der er en plan. Uddannelsesplanen vil bevirke en hurtigere uddannelsesstart og nedbringe
uddannelsespauser (IB).
Opkvalificeringsforløb for unge med manglende kompetencer:
Hvis det vurderes, at en ung person ikke er kvalificeret til at starte på en erhvervsuddannelse, skal
47
der være et tilbud, der styrker vedkommendes manglende kvalifikationer. Dette vil bidrage til at
opnå de opstillede uddannelsesmålsætninger (IB).
Praktisk arbejde til skoletrætte
Et tilbud til de skoletrætte 9.-10. klasses elever, hvor de har muligheden for at kombinere skole med
praktisk arbejde i en erhvervsvirksomhed (IB).
To semestre i 10. klasse
10. klasse skulle deles i to semestre, hvilket kunne halvere skoletiden for de unge, der er
kvalificerede til videreuddannelse. Det vil sige, at de unge kunne overgå til en erhvervsuddannelse
efter et halvt år i 10. klasse. Forslaget havde til hensigt at støtte op om målsætningen om at få unge
hurtigere igennem uddannelserne (Fair Løsning, 2010:64).
Ungdomsuddannelser:
S og SF ville afsætte 0,6 mia.kr. for at øge kvaliteten indenfor ungdomsuddannelser. Dette skulle
mindske lærerfritimer og overfyldte klasser (IB).
Styrkelse af erhvervsskolerne:
På erhvervsskolerne skulle lærerfri undervisning afskaffes, og holdstørrelserne skal begrænses. Der
skal udvikles uddannelsestilbud, som skal fastholde de fagligt stærke elever. Derudover skulle
erhvervsskolelærernes efteruddannelse løftes. Derfor ville S og SF forbedre uddannelserne i
udkantsområderne og dertil afsætte 50 mio.kr årligt (IB).
Praktikpladsgaranti
S og SF foreslår et nyt CSR-bidrag, der skulle afløse AER-ordningen. CSR-ordningen skulle
motivere virksomhederne til at oprette det nødvendige antal praktikpladser ved økonomisk
tilskyndelse. Dette er en del af trepartsforhandlingerne.
Det offentlige skulle skabe flere praktikpladser via. krav ved offentlige udbud, så de ”påtvinges”
den leverende private virksomhed at ansætte et passende antal lærlinge. De unge får
skolepraktikpladser, hvis de private virksomheder ikke kunne fremskaffe praktikpladser. Hvilket vil
sige, at alle unge får en uddannelsesgaranti, hvis de vælger erhvervsuddannelser. Disser initiativer
skulle finansieres af arbejdsgiverne ved hjælp af CSR-bidraget (IB).
Videregående uddannelser:
Kvaliteten af de videregående uddannelser skulle styrkes med henblik på at få flere til at
48
gennemføre en videregående uddannelser og med henblik på, at de studerende kunne gennemføre
deres uddannelser hurtigere (Fair Løsning, 2010: 65).
Mere holdundervisning og mindre hold på videregående uddannelser:
S & SF ville løfte kvaliteten og fremprovokere en tendens til at flere gennemfører og kommer
hurtigere igennem studiet på de videregående uddannelser ved at øge holdundervisningen og
samtidig nedbringe antallet af studerende pr. lærer. Der skulle afsættes 0,6 mia.kr til dette (IB).
Hurtigere i gang med videregående uddannelse:
For at undgå at unge trækker deres uddannelser i langdrag, skulle der tilskyndes til, at unge går
direkte videre fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Tilskyndelsen skulle også bestå af at
give de unge kortere uddannelsespauser ved at give dem lettere adgang til en uddannelsesplads.
De ville lave et optagelsessystem med kvoter, der belønner dem med korte eller ingen
uddannelsespauser ved at give dem fortrinsret til deres drømmestudie.
Ydermere skulle studentereksamen kunne ganges med 1,08 max 1 år efter sidst afsluttede eksamen
(Fair Løsning, 2010: 66).
Hurtigere færdiggørelse af lange videregående uddannelser
Deres sidste løsning var at give de unge med en hurtig start på en videregående uddannelse 1.000
kr. mere om måneden i SU i 2 år. Men hvis der opstod forsinkelser i studiet på et halvt år eller mere,
ville den studerende være forpligtiget til at tilbagebetale de penge, som havde det været et studielån.
Hertil manglede S og SF dog finansiering.
S og SF ville gennemføre en undersøgelse af værnepligtens fremtid, da den kan forårsager
uddannelsespauser for unge mænd. Derfor ville de gerne have værnepligten tilpasset
uddannelsesforløbene - alternativt ville de suspendere værnepligten.
Der kunne også være en gevinst ved et hyppigere optag (studiestart) på en række uddannelser –
f.eks. 2 gange om året fremfor kun efter sommerferien. Et tre-semestersystem med studiestart 3
gange om året var også en del af ambitionen (IB).
Forskningen skulle styrkes
Et af de områder, som S og SF havde meget fokus på, var forskning. Partierne ville gerne
afbureaukratisere forskningsområdet med henblik på, at de studerende skulle opnå flere
undervisningstimer pr. år., men samtidig skulle de ansatte skulle ikke undervise i flere timer eller
forske mindre (IB).
49
Kandidatpant
Velfærdskommissions foreslår ”flaskepant” på kandidatuddannelser, hvilket S & SF støttede op om.
”Flaskepanten” havde ingen betydning, hvis man valgte at blive boende i Danmark eller arbejde et
par år i udlandet efter afslutning af givende uddannelse. Men hvis man valgte at blive boende i
udlandet varigt og dermed ikke betalte dansk skat, ville vedkommende blive forpligtiget til at betale
for den gratis uddannelse og studiestøtte - dog kommer dette an på, hvor mange år vedkommende
opholder sig udlandet og ikke er skattepligtig i Danmark. Det vil sige, at kandidatpanten er et
rentefrit lån, der skulle afdrages over 10 år efter endt uddannelse (Fair Løsning, 2010: 67).
Voksenuddannelse:
S & SF så gerne, at de erfarne lønmodtagere tog en kort eller mellemlang velfærdsuddannelse.
Partierne mente, at man kunne uddanne folk ud af arbejdsløsheden og ind i erhverv, hvor der ville
være mangel på arbejdskraft.
Da der er og var en tendens til, at de ufaglærte jobs outsources til udlandet, skulle de ufaglærte
arbejdsløse tage en sideløbende uddannelse. Derfor ville S og SF afsætte 400 mio. kr. til at sikre
dem uddannelse og forsørgelse, så de tager en uddannelse - dette skulle blive en del af
trepartsaftalen (IB).
Økonomisk holdbarhed
Der skulle afsættes 5 mia.kr. til indfrielse af målsætningen om at forbedre den økonomiske
holdbarhed. Derudover skulle der bidrages med ca. 2,3 mia.kr for, at de unge kunne færdiggøre
deres uddannelse seks måneder hurtigere. For at disse målsætninger kunne gennemføres, skulle der
oprettes flere uddannelsespladser/studiepladser.
Udover overnævnte målsætninger ville S og SF afsætte penge til at løfte kvaliteten i
uddannelsessektoren.
Styrket kvalitet i uddannelserne
Mia.kr
Kvalitetsløft af erhvervsuddannelser
0,6
Kvalitetsløft af videregående uddannelser
0,6
Voksenuddannelse
0,4
50
I alt
1,4
Kilde: (Fair Løsning, 2010:68)
9.3 Ny velfærd
Mistilliden skulle væk, og skatteydernes penge skulle benyttes bedst muligt. Dertil havde S og SF
valgt at fokusere på at forbedre og kvalitetsløfte velfærdsområdet.
Mere forebyggelse – færre på offentlig ydelse:
S og SF sigtede efter at få flere i beskæftigelse, så de mange danskere, der modtog offentlige
ydelser, kunne lære at klare sig selv. De ville ikke ødelægge det sociale sikkerhedsnet, men gøre
færre afhængige af offentlige ydelser ved blandt andet at øge uddannelsesindsatsen.
Forebyggelsen skulle styrkes indenfor blandt andet genoptræning og andre former for
rehabilitering. Dertil skulle afgifterne på usunde madvarer og cigaretter øges for at fremskaffe 2
mia.kr. om året til styrket forebyggelse.
I samarbejde med kommunerne skulle arbejdsmiljøet for ansatte forbedres, og forholdene til
borgerne på skoler og institutioner forbedres (Fair Løsning, 2010: 72).
Mere velfærdsteknologi – bedre tid til omsorg:
Brugen af velfærdsteknologi skulle hjælpe med at løse velfærdsopgaver, så der ville blive bedre tid
til at yde omsorg. Derfor planlagde man udviklingen af et stærkt offentligt og privat samarbejde,
hvor der skulle satses på velfærdsteknologi (IB).
Friere adgang til at gennemføre investeringer, der kan betale sig:
Det skulle være muligt for kommuner og regioner at låne penge til investeringer, som
velfærdsteknologi og energirenoveringer, hvilket på længere sigt skulle medføre billigere drift.
Man skulle også kunne indregne ekstra omkostninger med ny teknologi, da dette ses som en del af
investeringen. Dette kunne være udgifter til vikardækning, efteruddannelse og overarbejdsbetaling.
S og SF ville motivere til billigere og bedre vedligeholdelsesindsatser. Derfor sås større
genopretnings- og vedligeholdelsesarbejder, der tjente sig selv ind gennem lavere udgifter til
vedligeholdelse på længere sigt som en del af investeringen. Dette forslag gav mulighed for
offentligt-privat samarbejde (Fair Løsning, 2010:73).
51
Afbureaukratisering og udvikling:
S og SF så muligheder i nye frikommuner, fri-region og friinstitutionstiltag for at udvikle deres
kreativitet og vidensdeling – dertil skulle selvejende institutioner og sociale virksomheder have en
større rolle.
Der skulle ske en afbureaukratiseringsindsats mellem staten og kommunerne. Det skulle skabe
friere udviklingsmuligheder. Dertil skulle der foretages fair benchmarking, så den offentlige sektor
kunne måles på dens resultater og ikke ved hjælp af bureaukratiske krav.
Arbejdskraftudfordringen for den offentlige sektor:
På sigt ville der mangle uddannet arbejdskraft indenfor velfærdens kerneområder. Dertil var det
nødvendigt at definere fremtidige udfordringer ved at rekruttere ansatte, hvorefter der skulle laves
forpligtende aftaler om rekruttering og uddannelse på centralt og lokalt plan.
Sammen med folketinget, regeringen og arbejdsmarkedets parter skulle ligelønsloven prioriteres:
Der skulle udarbejdes definitioner på, hvordan man kunne sammenligne arbejde af samme værdi på
tværs af forskellige fag (Fair Løsning, 2010:75).
Kommunerne
S og SF så gerne et forpligtende samarbejde mellem staten og kommunerne med bedre velfærd og
genopretning af dansk økonomi som fokus. Hvert år skulle kommunerne få tildelt 230 mia.kr., der
skulle bruges til velfærdsopgaver som folkeskole, børnepasning og ældrepleje og sociale ydelser til
de svageste grupper samt miljøopgaver (IB).
Fuld finansiering af uændret serviceniveau:
Efter et regeringsskift skulle fokus være på de årlige kommunalforhandlinger. Der skulle allokeres
1.25 mia.kr. til kommunerne, så det nuværende serviceniveauet kunne opretholdes (Fair Løsning,
2010:77).
Fuld finansiering af målrettede velfærdsforbedringer:
Finansiering til forbedringer af velfærden af folkeskolen og forebyggelsesområdet, ville S og SF
skattefinansiere ved en indsats, hvor der skulle aftales konkrete forbedringer. Reformer og
omprioritering skulle skabe råderum til andre velfærdsforbedringer (IB).
Fortsat effektivisering:
Kommunerne skulle øge produktiviteten for at bidrage til den økonomiske holdbarhed.
Produktivitetsforbedringerne skulle ske i form af billigere administration, mindre sygefravær, ny
52
teknologi og lavere energiforbrug. Kommuneaftalerne for 2009 og 2010 skulle bibeholdes og
forlænges med 2 år. Det vil sige, at kommunerne skulle beholde deres effektiviseringsgevinst på 1
mia.kr. om året i 2009 til 2015 (2013 var den oprindelige plan) for at sikre et højere serviceniveau
og finansiering af udgifter (IB).
Nye rammevilkår for kommunerne:
Kommunernes økonomiske bidrag ansås som værende indenfor de aftalte effektiviseringskrav. S og
SF ville derfor give kommunerne nye realistiske muligheder for at nå deres mål. Samarbejdet
mellem staten og kommunerne skulle fremadrettet bygge på længere varige økonomiaftaler, hvor
kommunernes rammevilkår skulle forbedres (Fair Løsning, 2010:78). Følgende rammevilkår skulle
forbedres:
Investeringer:
Kommunerne skulle fremadrettet have mulighed for at låne penge til
rentable investeringer fremfor at dette fastlægges af skattefinansierede
anlægsrammer.
Tilkøbsydelser:
Kommunerne skulle kunne udvikle og udbyde serviceydelser/
tilkøbsydelser udover den gratis kernevelfærd, der er tilpasset den enkelte
bruger, f.eks. ældre, der tilkøber ekstra rengøring.
Udbud:
Der skulle skabes mere konkurrence samt flere muligheder for
leverandører til den offentlige sektor. Reglerne om udbudspligt skulle
fjernes, da kommunalbestyrelserne selv skulle tilrettelægge deres
udbudspolitik for at udvikle markedet og åbne op for samarbejde med
private leverandører.
Socialreform:
De stigende udgifter til specialiserede socialområder skulle stoppes ved
hjælp af en socialreform, der skulle udarbejdes i samarbejde med
kommunerne. Reformen skulle indeholde udviklingen, dæmpningen af
udgifterne samt skabe en socialpolitisk holdbarhed, der var målrettet mod
investeringer i forebyggelsen af sociale problemer.
53
Udligning:
Udkantskommunerne lider nød af den økonomiske krise. Der skulle
fordeles større midler til kommuner med ”særlige behov”. For at skabe
balance i den økonomiske fordeling ville S og SF lave en
forskningsbaseret undersøgelse, der skulle skabe økonomisk retfærdighed.
(Fair Løsning, 2010:79-80)
Regionerne
Regionerne allokerer et servicebudget på 111 mia.kr., hvilket primært tildeles til sundhedsområdet det vil sige sygehusene, men også til den kollektive trafik. S og SF ville forbedre det offentlige
sundhedsvæsen for at alle borgere kunne få den behandling, de havde brug for på samme vilkår.
Hvis S og SF’s målsætning om behandling af flere patienter, køb af ny medicin og normal udvikling
i behandlingsmuligheder skulle realiseres, skulle der være en årlig udgiftsvækst på ca. 2 mia.kr.
De ville afsætte 7.5 mia.kr. over 4 år samt afsætte 4,1 mia. kr. til udvikling af kvaliteten af
behandlingen af livstruende sygdomme, langtidsmedicinske patienter, psykiatri og forebyggelse.
Regionerne skulle lave produktivitetsforbedringer for 4,0 mia. for at forbedre borgernærservice.
Alt i alt ville de samlet afsætte 15,6 mia.kr til offentligt forbrug på dette område (Fair Løsning,
2010:81).
Verdens bedste offentlige sygehuse:
S og SF ville prioritere sundhedsvæsenet højt, hvorfor det skulle blive det politiske indsatsområde
med de største udgifter. De ville afsætte 5 mia. kr. ekstra af til sundhedsvæsnet, der skal dække
udgiftsstigningen, som sker i takt med, at kommer flere ældre og stigninger i medicinudgifter.
De 5 mia.kr skulle hentes fra de statslige udgifter og den kommunale velfærd (Fair Løsning,
2010:82).
Kvaliteten skulle styrkes via. investeringer på 4,1 mia.kr. til bedre og hurtigere behandling af kræft
og andre livstruende sygdomme, bedre vilkår for langtidsmedicinske patienter samt hurtigere og
bedre psykiatriske tilbud plus forebyggelse.
Loftet for aktivitetsbestemte tilskud til livstruende sygdomme skulle fjernes for at undgå, at
afdelinger, der laver ekstra arbejde, ikke oplever nedskæringer. Derudover skal patienterne sikres en
diagnose indenfor én måned (IB).
54
Sygehusinvesteringer:
Regionerne skal i forhold til offentlige investeringer have muligheden for at implementere rentable
projektudvidelser. En ny tilgang skal være med til at skabe bedre rammer for byggeudgifter for
udbygningen af sundhedsvæsnet og de nye ”supersygehuse”. Forbedring af den danske
sygehusstruktur skulle fremskynde innovative løsninger, der giver involverede virksomheder en
global konkurrencefordel (IB).
Kollektiv trafik:
Regionerne skulle have muligheden for at medfinansiere investeringer og forsøgsprojekter for at
forbedre den kollektive trafik. S og SF ville skattefinansiere 500 mio.kr. årligt til regionerne og
trafikselskaberne til investering og forbedringer af den kollektive trafik. Derudover skulle
trafikområdet også tildeles penge for at bremse nedskæringer og nedlagte busruter (Fair Løsning,
2010:83).
9.4 Samlet økonomisk virkning
S og SF’s forslag vil sikre Danmark i alt 48,5 mia.kr, der skulle finansiere velfærd:
Fair Løsning skulle finansieres med 48,5 mia.kr. fra 2010-2014: Planens skattepolitik blev beregnet
til at bidrage med ca. 18,7 mia.kr., 3,5 mia.kr. afsættes til højere pensionstillæg og 3,0 mia.kr. til
bedre og billigere kollektiv trafik.
De resterende 12,2 mia. kr. skulle finansiere følgende:
2 mia. kr. til folkeskolen, 3,1 mia. kr. til sygehusene, 2 mia. kr. til forebyggelse og 1,2 mia. kr. til en
ny erhvervspolitik samt offentligt forbrug af nye velfærdsinitiativer. De sidste 3,9 mia. kr. skulle
sættes til side til målrettede velfærdsforbedringer.
Udfordringer
Mia.kr.
Holdbarhedsudfordringen
24
Øget velfærd – sundhed,
folkeskole mv. Samt
erhvervspolitik
12,2
Løsninger
Mere uddannelse og arbejde
Fair Forandring – skat
55
Overskud
12,3
I alt
48,5
Forbedret produktivitet og
spareforslag
Implementeringerne af produktivitetsforbedringer og spareforslag ville give 14,0 mia. kr. hvoraf 1,7
mia. kr. skulle sikre holdbarheden i den danske økonomi og de 12,3 mia.kr. reserveres til målrettede
velfærdsforbedringer (Fair Løsning, 2010:87).
Nedenstående tabel skitserer Fair Løsnings økonomiske løsninger /gevinster:
Virkningen af S og SF’s forslag på de offentlige finanser sikrer en bruttoforbedring på 48,5 mia.kr.
Dette er med til at løse de store udfordringer i den danske økonomi samt sikre S og SF’s plan et
overskud på 12,3 mia.kr.
Mere uddannelse og arbejde
Effekt af højere uddannelsesniveau
Hurtigere studiestart og hurtigere
studieafslutning
22,3 mia.kr
5 mia. kr.
2,3 mia. kr.
Trepartsforhandling om langsigtet
økonomisk holdbarhed
15 mia.kr.
Skat til bedre velfærdservice – Fair
Forandring
12,2 mia.kr.
Målrettede forbedringer af offentlig service
12,2 mia.kr.
Besparelser
4,0 mia.kr
Prioriteringer på medicin- og
sundhedsområdet
1,2 mia.kr.
Mindre brug af konsulenter i staten
1,0 mia.kr.
Øget fartkontrol
0,3 mio.kr.
Begrænsning af uddannelsesinstitutionernes
annoncering
0,4 mio.kr
56
Energieffektivisering og optimal
vedligeholdelse
0,9 mio.kr.
Udskydelse af flykøb og af højere
topskattegrænse i 2011
0,1 mio.kr.
Oprydning i råd, nævn, udvalg, politiske
forskningsinitiativer, institutter mv.
0,1 mio.kr.
Produktivitet
10,0 mia. kr.
I alt
48,5
(Fair Løsning, 2010:88)
S og SF’s forslag til forbedring af de offentlige finansers holdbarhed i mia.kr.
S og SF ville eliminere behovet for nulvækst med overstående løsninger - dertil skulle rammen for
realvækst genoprettes i 2015-plan, hvis partierne vandt regeringsmagten.
Nedenstående tabel viser S og SF’s økonomiske plan for det offentlige forbrug de først 4 år, hvis de
opnår regeringsmagten.
Rammerne for offentligt forbrug 2011-2014
Ophævelse af nulvækst 2011-2013
Realvækst i 2014 – jf. 2015 plan
Mia.kr.
13,5
4,1
I alt 2015-plan
17,6
Fair Forandring
12,2
I alt
29,8
Øget produktivitet og spareforslag
12,3
I alt
42,1
(Fair Løsning, 2010:91)
I det offentlige forbrug ville realvæksten være på ca.1,4 % om året. Det var grundet deres
økonomiske politik, der indeholdte reformer, skattestigninger og besparelser.
Den borgernære offentlige services rammer kunne ændres mere, hvis de foreslående
produktivitetsstigninger i kommunerne, regionerne og staten realiseres.
I forhold til produktivitetsstigningerne og besparelserne kunne den borgernære service øges til,
57
hvad der svarer til en realvækst på ca. 2,0 % årligt (Fair Løsning s.92).
Uddybelse af råderum til offentligt forbrug:
Mia.kr
Kommunerne
12,0
Regionerne
15,6
Kvalitet I uddannelserne
1,6
Moderne erhvervspolitik
1,2
Udmøntet råderum; til offentligt forbrug,
investeringer mv.
9,7
Råderum i alt
42,1
(Fair Løsning, 2010:92)
10. Fair Løsning 2020
Efter Finansministeriet offentliggjorde, at der i 2020 ville være et underskud på 47 mia.kr i det
offentlige budget, fremlagde S og SF deres økonomiske plan Fair Løsning 2020 en helhedsplan for
at skabe balance i det offentlige budget de næste 10 år frem (Fair Løsning 2020, 2011: 6).
Flere af Fair Løsning 2020’s elementer er fra Fair Løsning, som de præsenterede i 2010, og
skattepolitikken tager ligeledes afsæt i Fair Forandrings skattepolitik. Som nævnt i afhandlingen er
det Fair Løsning 2020, der bidrog til at sikre S og SF regeringsmagten, og det er Fair Løsning 2020kampagnen, som er afhandlingens analysefokus.
Elementer med afsæt i Fair Løsning:
Trepartsforhandlinger
15,0 mia. kr.
Mere og hurtigere uddannelse
4,8 mia. kr.
Konkrete spareforslag
1,7 mia. kr.
Fair Løsning 2020 bestod af 315 forslag fordelt ud på 30 store reformer. Deres mærkesager var
”gang i væksten”, ”styr på indtægterne”, ”en effektiv offentlig sektor” og ”arbejde mere og uddanne
os bedre” (Fair Løsning 2020, 2011: 2). Vi deler kampagnen op i disse fire dele for at skabe et
overblik over deres initiativer.
58
Fair Løsning 2020’s fire punkter, der skulle redde Danmark ud af den økonomiske krise er
følgende:
10.1. Gang i væksten
Deres mål var at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i det danske erhvervsliv. Dette kunne
gøres ved f.eks. at fremkalde investeringslysten hos private virksomheder. Til det foreslog S og SF
straksafskrivning af alle investeringer i maskiner i hele 2012. Muligheden for afskrivning ville være
med til at skabe modernisering af de danske produktionsvirksomheder, og dette ville også give
virksomhederne mindre incitament til at flytte produktionen og arbejdspladserne ud af Danmark.
Straksafskrivningsidéen er inspireret af Barack Obama’s afskrivningsregler for at øge private
investeringer, da dette var en del af USA’s krisepakke i 2010. I nedenstående tabel er de
amerikanske resultater overført til dansk kontekst ved brug af straksafskrivning (Fair Løsning 2020,
2011:15).
Effekt
Erhvervsinvesteringer mia.kr. (amerikansk
9
effekt)
BNP, niveauforskel, pct.
Beskæftigelse,
niveauforskel,
¼
1.000
2,4
personer
Betalingsbalance, niveauforskel mia.kr.
-5,8
Kilde (AE pba. ADAM og det amerikanske skatteministerium) Fair Løsning 2020, 2011:15)
Effekten af straksafskrivningen blev estimeret som øgede erhvervsinvesteringer for 9.mia. kr.,
skabelsen af 2.400 jobs og en forøgelse af BNP-væksten med ¼ %.
Indførelsen af straksafskrivningen ville resultere i en kortvarig forværring på højst 25 mia. kr. på de
offentlige finanser i 2012, da 15 mia. kr. ville blive brugt på straksafskrivningen og 10 mia.kr. på
59
fremrykningen af offentlige investeringer. Som S og SF agitererede, ville denne forværring være på
niveau med VKO-regeringens udbetaling af efterlønsbidrag (Fair Løsning 2020, 2011:15).
S og SF ville i høj grad gerne fremkalde investeringslysten hos private, ikke-finansielle
virksomheder, da de i 2010 havde et opsparingsoverskud på 160 mia.kr. Opsparingsoverskuddet
skulle bruges på investeringer i nye maskiner, bygninger og anlæg, der ville skabe jobs og sætte
gang i den danske økonomi. Hvis straksafskrivninger og fremrykning af offentlige investeringer
tilskyndede private investeringer, ville disse stige med knap 7 % i 2011 og 2012, hvilket efter to år
betyder:
Beskæftigelsen var steget
Danskerne (statskassen) vil
med 34.000 personer
have 30 mia.kr. mere
BNP vækst med 1,7 %
Den offentlige saldo vil være
forbedret med 19 mia.kr.
De private investeringer skulle være med til at genoprette den danske økonomi, da de blev estimeret
til at influere den økonomiske vækst positivt med mellem 1,6 til 2,1 % i 2012 (Fair Løsning 2020,
2011: 17).
10.2 Fremrykning af offentlige investeringer
S og SF pointerede vigtigheden i at fremrykke offentlige investeringer på 10 mia. kr. for at øge den
private beskæftigelse. Fordelingen af de 10 mia. kr. skulle fastslås i samarbejde med kommunerne
og regionerne. Begge skulle låne kapital til rentable investeringer, så de kunne fremrykke dem.
De områder, S og SF ville investere i, var:
Energirenovering og klimatilpasning:
Der skulle investeres i vedligeholdelse af den offentlige sektor - dog skulle de nye renoveringer
være med til at nedbringe omkostningerne til regelmæssig vedligehold.
Mere velfærdsteknologi indenfor ældre- og handicapområdet:
Velfærdsteknologien skulle udvikles og prioriteres, specielt indenfor ældre- og handicapområdet.
Bedre faglokaler:
Modernisering og renovering af faglokaler.
60
Genopretning og forbedring af kloakkerne.
Digitaliseringsprojekter:
Effektivisering af den offentlige service og administration.
Mindre trafikprojekter
Ghettoindsats:
I samarbejde med Landsbyggefonden.
Kommunal vedligeholdelse:
Nedslidte skoler og veje.
Effekten på den offentlige saldo ved fremrykningen af offentlige investeringer ville være et
budgetunderskud på 5 mia. kr. For at udligne budgetunderskuddet planlagde S og SF at reducere de
offentlige investeringer med 1 mia. kr. de næste 10 år frem. Effekten af fremrykningen ses i
nedenstående tabel (Fair Løsning 2020, 2011:18).
Effekt af en vækstpakke på 10 mia.kr
Beskæftigelse personer
BNP faste priser pct.
Offentlig saldo, mia. kr.
2011
9.200
0,6
-5
(Fair Løsning 2020, 2011:18)
Vækstreform
S og SF ville i samarbejde med det danske erhvervsliv efter et regeringsskift etablere et forpligtende
partnerskab mellem regeringen, virksomheder og organisationer, hvor der indenfor de største
satsningsområder skulle iværksættes en ny vækstreform. Ydermere skulle partnerskabet på sigt
være med til at sikre udvikling af politikområderne - dette er kendt som trepartsaftalen (Fair
Løsning 2020, 2011:20).
Målsætningen var, at det skulle være attraktivt at drive virksomhed i Danmark, hvorfor der skulle
laves bedre rammebetingelser for erhvervslivet, bedre vilkår for iværksættere, billigere finansiering
af vækst samt tiltrækning af udenlandske virksomheder og nøglemedarbejdere.
61
Dertil skal følgende initiativer gennemføres for det danske private erhvervsliv:
 Virksomhederne skulle kun indberette én oplysning, én gang, ét sted til de offentlige
myndigheder. Derved spares et administrativt arbejde, der løber op i milliarder for det
private erhvervsliv.
 Der skulle ske en harmonisering af ansøgningsblanketter for at effektivisere
byggesagsgebyrer og sagsbehandlingstider. Derfor skulle der udvikles elektroniske
blanketter til erhvervsrelevante kommunale sagsbehandlingsområder. Derudover skulle der
oprettes et kontor hos kommunen, så virksomhederne kunne henvende sig angående
erhvervsrelaterede spørgsmål.
 Love og regulativer, der vedrørte virksomheder, skulle strømlines og simplificeres for at
undgå tvetydige forståelser af lovgivningen fra kommunerne. Dertil får virksomhederne
mere tid til at drive forretning fremfor at bruge tiden på administrativt arbejde. Dette
omhandler især affaldsgebyrer og regler vedrørende disponering af forskellige former for
arbejde, brandregulativer og kommunal byggesagsbehandling.
 Specialiserede kommunale sagsbehandlingscentre, der håndterer de komplekse områder i den
offentlige myndighed. Dette gøres for at holde kompetenceniveauet oppe, så medarbejderne
kan fokusere på deres kerneområde.
 Hurtigere respons på erhvervsrelevante ansøgninger med investeringer for mere end 1 mio.kr.
Ansøgerne skal modtage en kvittering om modtagelse af ansøgningen fra kommunen max.
to dage efter modtagelsen. Derudover skal der være tilknytte t en gennemgående
kontaktperson, og den ansvarlige må maksimalt bruge 12 arbejdsuger på afgørelsen.
Dette er med undtagelse af VVM-redegørelser; her må man forvente, at sagsbehandlingen
tager længere tid.

Den offentlige regulering skal revideres for, at den kan fremme innovation. Dertil skal love
og regler gennemgås, så de giver virksomhederne incitament til at introducere nye varer og
produkter på det danske marked.

Implementeringen af ændringerne i erhvervsrettet lovgivning skal gøres overskueligt for
virksomhederne. Derfor skal der laves implementeringsdatoer for lovændringerne, og
62
fremadrettet skal lovgivningen evalueres løbende (Fair Løsning 2020, 2011:21-22).
Innovation, iværksætteri og finansiering:
Danmarks produktivitetsstigning blev af OECD vurderet til en 26. plads i 2008, hvilket gjorde den
til én af de laveste i sammenligning med øvrige OECD-lande. Den lave produktivitet gjorde sig især
gældende hos de små og mellemstore virksomheder, der opererer i det danske marked, da de ikke
kan eksportere deres varer udover landets grænser.
Den lave produktion skyldes mangel på højtuddannet arbejdskraft dvs. at både deres
produktudvikling og innovationsevne var lav.
Der var (og er) mange iværksættere i Danmark, dog for få vækstiværksættere, som i gennemsnit
genererer 10 gange flere jobs i deres første fem leveår i sammenligning med ”standard”
iværksættere. Dertil forslog S og SF tiltag, der mindsker ledigheden og får antallet af iværksættere
til at stige - derfor skulle virksomhedernes overlevelsesmuligheder forbedres og sandsynligheden
for vækst og volumen skulle øges.
Det var især de små og mellemstore virksomheder, som skulle tilbydes nye
finansieringsmuligheder, der skulle supplere banklån og være med til at gøre konkurrencen i den
danske finansielle sektor stærkere (Fair Løsning 2020, 2011: 21). Dertil havde S og SF nye
initiativer til yderligere at styrke innovation, iværksætteri og produktivitet i de danske
virksomheder:
Simpel erhvervsrådgivning og innovationsstøtte:
Offentlige rådgivningsinstanser skulle mindskes for at give et bedre overblik for virksomhederne.
Tilmed skulle der implementeres en virksomhedsportal, der guider virksomhederne til den rigtige
rådgivningsinstans.
Dansk Industris kortlagde, at der var 88 innovationsordninger og programmer på finansloven, hvor
de offentlige udgifter udgjorde 4,4 mia. kr. Teknologiområdet og Statsrevisorerne påpegede, at
barriererne for brug af innovationssystemerne var for ugennemskuelig og bureaukratiske.
Revisionen af innovationsordninger og programmer skulle virke via. partnerskaber,
forskningsprojekter og klyngeinitiativer. Dermed skulle der være mulighed for vidensudveksling
mellem store og små virksomheder (Fair Løsning 2020, 2011:22).
ATP og LD skal drive finansiel virksomhed:
De danske lønmodtagere havde hos ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond opsparet mange penge,
der kunne gavne den danske økonomi. ATP har udviklet kompetencer som leverandør af
63
administrative ydelser til pensionssektoren. Dette skulle være en inspiration for andre
pensionsselskaber, og derudover kunne ATP internationalt konkurrere på deres kompetencer,
hvilket også kunne generere et afkast til de danske pensionsopsparere.
ATP og LD skulle have muligheden for at eje datterselskaber samt influere kreditinstitutterne og
øvrige virksomheder finansielt. Dette skulle være med til at udvikle arbejdspladser i Danmark (Fair
Løsning 2020, 2011:23).
Iværksættere og SMV får virksomhedsobligationer:
Små og mellemstore virksomheder skulle have mulighed for at udstede billige
virksomhedsobligationer, da det skulle finansiere virksomhedens udvikling og ekspansion. S og SF
foreslog at tage kapital fra et mindre virksomhedslån, hvorpå lånene kunne sælges videre til
pensionssektoren – som er normal procedure, når man investerer i virksomhedsobligationer.
Pensionssektoren slipper for at kreditvurdere hvert lån, og investeringsrisikoen ville blive fordelt på
flere forskellige virksomheder (IB).
Vækstfonden skal gøres stærkere:
Den statslige investeringsfond ”Vækstfonden” medfinansierer væksten, da den har en omsætning på
over 25.mia. kr. og har skaffet 27.000 arbejdspladser. Derfor er Vækstfonden essentiel, når det
gælder udbuddet af risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Dertil ville S og
S og SF ville give Vækstfonden flere ressourcer for at imødekomme det stigende
finansieringsbehov i virksomhederne. Ressourcerne skulle gå til danske styrkepositioner:
velfærdsteknologi, cleantech (energi og vand) og biotek samt for at imødekomme det stigende
finansieringsbehov i virksomhederne (IB).
Mødested til iværksætterelever og studerende:
Iværksætterlysten skulle øges blandt de danske unge, og skræmmescenariet om risikoen ved opstart
af en virksomhed skal elimineres. Derfor skulle der etableres flere netværk som “Young Enterprise”
under “Fonden for Entreprenørskab”. Ydermere skulle der i uddannelsessektoren oprettes en
national iværksætterdag, hvor folkeskoleelever og studerende på ungdomsuddannelser og
videregående uddannelser havde et mødested, hvor de kunne hilse på iværksættere samt få
muligheden for at oprette en fiktiv virksomhed og udarbejde af forretningsplan, produkt,
markedsføringsplan mv. (Fair Løsning 2020, 2011:24).
64
Styrkelse af medarbejdernes deltagelse i innovation:
Drøftelse med arbejdsmarkedets parter i forhold til at føre medarbejderinddragelse ud i
virksomhederne, da dette ville give større arbejdsglæde, et kompetence løft og skabe en økonomisk
gevinst for arbejdspladsen (IB).
Skattekredit:
Innovative iværksættere kunne ikke benytte sig af afskrivning på deres investeringer, forskning og
udvikling, hvilket gav dem endnu større underskud og et rentetab. De virksomheder, der led under
dette problem, skulle have muligheden for en rentefri skattekredit (et lån virksomheden betaler
tilbage på, når der er overskud i kassen), når det omhandlede udgifter til forskning og udvikling.
Styrket eksport og øget tiltrækning af udenlandske investeringer:
Den danske eksport skulle styrkes efter et markant fald i 2009 med 12,5 % i forhold til 2008.
I 2010 steg eksporten med 8,4 %, hvor der forventes, at der i 2011 og 2012 skulle forekomme en
stigning på ca. 7 %. (Fair Løsning 2020, 2011:25). Danmark skulle ikke hvile på laurbærrene, da
eksporten skulle øges. Derfor skulle der især satses på de store vækstlande i BRIK (Brasilien,
Rusland, Indien og Kina).
I 2009 svarede den danske eksport (eksklusiv energi) til ca. 5 % af eksporten, hvilket er en lille del
af eksporten, da BRIK-landene er i vækst og en større og større del af indbyggerne er købestærke.
Den danske eksport til BRIK-landene var øget, men eksporten skulle ifølge S og SF øges endnu
mere for at komme på niveau med EU-15 landenes samlede eksport. Det vigtigste eksportpotentiale
for Danmark er det kinesiske marked, og DI agiterer for, at hvis Kinas fremtog fortsætter, vil det
være Danmarks tredje største eksportmarked i 2030, da man forventer, at velstandsniveauet for 140
mio. kinesere ville svare til tre fjerdele af det gennemsnitlige velstandsniveau i USA. Både private
og statsejede kinesiske virksomheder investerer store summer i udenlandske virksomheder. Derfor
burde Danmark udnytte potentialet i forhold til den danske eksport til Kina og til at tiltrække
kineserne til at investere i Danmark (Fair Løsning 2020, 2011:25).
Generelt set er investeringer i danske virksomheder fra udenlandske virksomheder en faldende
tendens, hvor den i de sidste tre år havde været på ca. 685 mia. kr. Der var tilbøjelighed til, at de
danske virksomheder under finanskrisen flyttede investeringer samt arbejdsopgaver ud over
Danmarks grænser, mens de udenlandske virksomheder ikke havde flyttet deres investeringer eller
65
arbejdsopgaver til Danmark. Derfor fremlagde S og SF nedenstående initiativer for at styrke den
danske samhandel.
Etablering af one-stop-shops:
S og SF ville have bedre koordinering af eksportaktiviteter og aktiviteter med henblik på tiltrækning
af investeringer fra udenlandske virksomheder. Derudover skulle det gøres lettere for SMV’er at få
hjælp og rådgivning om eksport på det globale marked. S og SF ville stifte specialiserede one-stopshops, der rådgiver virksomhederne om deres eksportmuligheder, en oversigt over udbudsopgaver
uden for EU samt give kortere sagsbehandlingstid på eksportcertifikater mod betaling.
Der skulle laves landeanalyser til SMV’er og iværksættere, der havde til formål at illustrere, hvilke
potentiale de danske virksomheder har indenfor: velfærds- og sundhedsområder, energi, klima,
vand og biotek. Derudover skulle one-stop-shops hjælpe udenlandske virksomheder, hvis de
manglede oplysninger om skatte- eller arbejdsmarkedsregler mm. til de udenlandske virksomheder,
når de ville træde ind på det danske marked (Fair Løsning 2020, 2011:26).
Handelsstrategier for hvert af BRIK-landene og de vigtigste emerging markets:
S og SF ville have implementeret strategier, der udviklede samhandel mellem Danmark og hvert af
BRIK-landene samt for emerging markets. Det er Invest in Denmark’s opgave at øge indsatsen på
områderne samt lave opsøgende arbejde i BRIK-landene og matche dem med danske virksomheder
(IB).
Styrkelse af Eksport Kredit Fonden (EKF):
EKF er essentielt, når det kommer til dansk eksport, da de understøtter eksportforretninger for
danske virksomheder med ca. 56 mia.kr. Grundet en ustabil banksektor, der endnu ikke kunne
tilbyde langsigtet likviditet til rådighed for eksportvirksomheder, skulle EKF have muligheden for
at videreføre Eksportlåneordningen efter 2011 - ligesom i 2009, hvor de etablerede
Eksportlåneordningen på 20.mia.kr. (IB).
Målretning af universiteternes indsats i BRIK-landene:
S og SF ville afsætte 500 mio. kr. til etablering af erhvervsforskningscentre, der skulle styrke F&Uindsatsen, hvor fokus er på de danske styrkepositioner. Centrene skulle være med til at sikre et
intenst samarbejde med universiteterne i BRIK-landene ved hjælp af danske myndigheder og
private eksportorganisationer. Dette ville på sigt fremme de danske virksomheders handelsinteresser
(IB).
66
Øget fokus på mellemindkomstlande i Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU):
IFU’s investeringsmuligheder i mellemindkomstlandene går til investeringer i de fattigste lande.
For at støtte projekter i rigere udviklingslande, der ikke har store handelsmæssige muligheder, ville
S og SF oprette inden for IFU målrettede fonde, der i samarbejde med private investorer leverede
kapital til investeringer i mellemkomstlande (IB).
Tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft:
Danmark skulle fokusere på at tiltrække og fastholde udenlandske eksperter og talenter for at skaffe
højt kvalificeret arbejdskraft, der kunne være med til at højne innovationsniveauet samt
produktudviklingen. For at fastholde de udenlandske eksperter skulle der fokuseres på, at deres
medrejsende falder til i Danmark, eventuelt job til medrejsende samt gratis adgang til sundhed og
skole og øvrige danske velfærdsydelser (IB).
Derudover ville S og SF etablere en talentstrategi, der tiltrækker de udenlandske virksomheder til at
investere arbejdskraft i Danmark.
Fast-track til arbejdsmarkedet for højt kvalificerede udlændinge:
Ansøgningsprocessen om opholdstilladelse til Udlændingeservice skulle simplificeres og sikre, at
ansøgningerne blev screenet, så ansøgeren kunne få bekræftet, om vedkommendes ansøgning er
udfyldt korrekt indenfor en ramme på 14 dage fra indlevering af ansøgningen (Fair Løsning 2020,
2011:27).
One-stop-shops for udenlandske arbejdstagere og studerende:
Dette initiativ skulle mindske sprogbarrieren mellem de offentlige myndigheder og udenlandske
arbejdstagere samt studerende. One-stop- shops skulle etableres i København og Aarhus.
Disse shops skulle kunne give information på engelsk og svare på de almindelige spørgsmål om
rettigheder og muligheder i Danmark. S og SF så muligheden i et samarbejde mellem offentlige
myndigheder, arbejdsmarkedsorganisationer og internationale interesseorganisationer (IB).
Flere gymnasier med internationale spor og internationale folkeskoler:
Flere gymnasier skulle have internationale linjer, og S og SF ville sikre åbning af flere
internationale folkeskoler af høj kvalitet, så der var pladser til de udenlandske medarbejders børn
(IB).
Flere forskere og studerende fra udlandet:
67
S og SF ville sikre, at universiteterne kunne betale ansøgningsgebyret for deres ansatte og ph.d.studerende på samme måde som de private arbejdspladser. Derudover skulle meritvurderingen af
udenlandske uddannelser på masterniveau detaljeres for at give indvandrere større mulighed for at
udnytte deres specialiserede kompetencer på det danske arbejdsmarked. Endvidere ville S og Sf
ændre green card-ordningen for de ph.d.-studerende, så de studerende fra ikke-EU/EØS lande
havde 9 måneder til at finde job i - fremfor 6 måneder (IB).
Den offentlige sektor skal fremme privat vækst:
S og SF ville have, at den offentlige sektor anerkender sin rolle som bidrager til privat vækst ved
hjælp af udlicitering og privatisering af statslige virksomheder. (Fair Løsning 2020, 2011:28).
Offentlige indkøb:
Hvert år køber det offentlige ind for ca. 270 mia. kr., hvilket kan influere produktudviklingen i
erhvervslivet. S og SF foreslog, at 2 % af indkøbssummen i indkøbssamarbejder skulle allokeres til
projektkonkurrencer til iværksættere og små virksomheder. Dette ville betyde, at virksomhederne
kunne investere minimum 800 mio.kr. ekstra i forskning og udvikling, hvilke fremmer innovationen
(IB).
Offentligt og privat samarbejde:
Samarbejde mellem det offentlige og det private kunne åbne nye muligheder for at informere om de
løsninger, der skulle udvikles og bruges til opgaver i den offentlige sektor. S og SF ville åbne op for
at store institutionelle investorer som pensionskasserne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP
kunne påtage sig opgaver ved at anlægge og vedligeholde offentlig infrastruktur som f.eks. udvalgte
veje og jernbaner - hvilket samtidig kunne skabe arbejdspladser.
Beslutningen om standarden af infrastrukturen skulle holdes i offentligt regi, men de konkrete
beslutninger om investering og vedligeholdelse placeres entydigt hos den private partner.
Herved udnyttes den private sektors markedsmæssige og faglige ekspertise til at give den offentlige
velfærd et løft. Dette skulle i den forbindelse sikre, evt. gennem udstedelse af statslige
lånegarantier, at den offentlige sektors nuværende fordelagtige finansieringsvilkår ikke forringes.
Det ville ligeledes være nødvendigt med en tilpasning af de hidtidige regler for kommunal
låntagning for at sikre mod, at overdragelsen og driften af anlæg til private partnere indebærer
utilsigtede påvirkninger i de offentlige institutioners likviditet og dermed i mulighederne for at styre
de samlede offentlige udgifter (IB).
68
10.3. Mere konkurrence
Konkurrencen på det danske marked skulle øges, men det høje, danske prisniveau forhindrer dette.
Med lavere priser bliver konkurrencen hårdere, hvilket vil sige, at de danske virksomheder har
større konkurrencefordele på det globale marked. Derfor ville S og SF kigge på områder, der
begrænsede konkurrencen for at øge den private vækst (IB). Første tabel på s. 67 viser Danmarks
plads i den globale konkurrence fra 2008-2011
2006-2007
Switzerland
2007-2008
United States
2008-2009
United States
2009-2010
Switzerland
2010-2011
Switzerland
Finland
Switzerland
Switzerland
United States
Sweden
Sweden
Denmark
Denmark
Singapore
Singapore
Denmark
Sweden
Sweden
Sweden
United States
Singapore
Germany
Singapore
Denmark
Germany
United States
Finland
Finland
Finland
Japan
Japan
Germany
Singapore
Japan
Germany
Netherlands
Germany
Japan
Finland
Netherlands
(The Global Competitiveness Report 2007-2011)
En mere effektiv konkurrencelovgivning:
Omkring 60 % af danske virksomheder udtalte, at konkurrenceloven ikke havde en indflydelse for
dem. 15 % heraf mener, at leverandører, kunder og konkurrenter overtræder konkurrenceloven.
Derfor skulle der ske en gennemgang af myndighedernes praksis på området, mente S og SF.
Endvidere ville de sikre, at konkurrencelovgivningen var anvendelig, så blandt andet fængselsstraf
blev indført som et led i straframmen (Fair Løsning 2020, 2011:29).
Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder:
Konkurrencerådet skulle bestå af uafhængige økonomiske og juridiske eksperter - derudover måtte
ingen interesseorganisationer være en del af rådet (OECD’s anbefaling). For at effektivisere og
69
forkorte sagsbehandlingen skulle Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ansvar gøres større, så de
kunne give administrative bøder i konkurrencesager. Desuden skulle Konkurrenceankenævnet
afskaffes og bøder skulle ankes til Sø- og Handelsretten (IB).
Mere konkurrence via harmonisering og intelligent regulering:
Konkurrenceloven var underordnet anden offentlig regulering. Det var blandt andet apotekerne, der
var begrænset af regulering - dog kunne de hensyn, der hørte til under reguleringen, såsom
forbrugersikkerhed, miljø, sikkerhed og sundhed, tilgodeses, hvilket ikke var
konkurrenceforvridende. Dertil havde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslået en anderledes
regulering indenfor apotekerbrancen. Derfor skulle konkurrenceloven strammes, og den ansvarlige
myndighed skulle selv komme med forslag til en anderledes regulering i samarbejde med
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (IB).
Lige konkurrence mellem den private og offentlige sektor:
Forslaget skulle effektivisere pris og produktivitet på tjenesteydelser. De offentlige institutioner
skulle kunne yde samme tilkøbsmuligheder som private leverandører. Derudover skulle de
offentlige institutioner kæmpe med private virksomheder på samme markedsvilkår (IB).
10.4. Strategisk erhvervspolitik:
S og SF ville samarbejde med erhvervslivet for at finde de særlige områder Danmark skulle satse på
for at skabe resultater. Områderne skal opfylde tre krav:

Udsigt til en stigende efterspørgsel på verdensmarkedet

Danmark skulle have særlige styrkepositioner

De skulle levere løsninger på problemer, der normalt prioriteres højt, for at skabe en
bæredygtig vækst.
S og SF agitererede for at nedenstående satsningsområder skulle opfylde følgende krav:
Velfærds- og
sundhedsteknologi
Energi og klima
Vand
Bioteknologi
Disse områder gavnede også danskerne. Det offentlige skulle via. reguleringer, varekøb, investering
og samarbejde med den private sektor være med til at skabe og sikre efterspørgsel på gode
70
løsninger, så det blev overladt til markedskræfterne at fremdrage de rigtige løsninger (Fair Løsning
2020, 2011: 30).
Endvidere skulle det offentlige yde gode rammebetingelser og motivere til f.eks. privat forskning og
innovation.
Teknologi indenfor velfærds- og sundhedsområdet:
Udgifterne på sundheds- og velfærdsområdet er voksende, og Danmark kunne ifølge S og SF bruge
dette som en mulighed for succes, grundet vores erfaring som en af verdens største sektorer. S og
SF ville gøre udgangspunktet for udvikling og implementering af velfærds- og
sundhedsteknologiske løsninger bedre. Dette ville forbedre den offentlige sektor og de private
kunne indhente de sidste ti års tabte eksportandel, hvis der blev oprettet bedre rammevilkår (Fair
Løsning 2020, 2011: 31).
Nye lånemuligheder for offentlige institutioner:
Kommuner og regioner havde ikke mulighed for at låne penge til investeringer eller
følgeomkostninger, hvilket hæmmede brugen af velfærdteknologi. Derfor ville S og SF give
kommuner og regioner lov til at låne penge til rentable investeringer (IB).
Udarbejdelse af innovationsstrategier:
Der skulle udarbejdes innovationsstrategier til alle offentlige myndigheder, så de fremadrettet
kunne forny deres services. Dette tvinger kommuner og regioner til at strømligne
innovationsprocesser og rådføre sig hos private virksomheder omkring løsninger på f.eks.
sundheds- og ældreområdet (IB).
National videnscenter:
S og SF ville samle al god erfaring om velfærdsteknologi i et nationalt videnscenter, så kommuner
og regioner kunne få viden om, hvad der er effektivt.
De bedste teknologiske løsninger skulle implementeres på de nye sygehuse, hvoraf S og SF skulle
sikre regionerne, at de kunne låne kapital til rentable projekter (IB).
Energi og klima
Fremtidens vækstmarked er energiområdet, og S og SF vil styrke Danmarks position på området
ved at udarbejde en energistrategi, der skal forbedre rammevilkårene for de danske
71
energivirksomheder. Strategien skulle gøre eksisterende styrkeområder stærkere og forøge
muligheden for at forstærke eksporten af varer og viden med høj værditilvækst.
Det vil sige, at der skulle foretages flere energiinvesteringer i offentlige bygninger og i
erhvervslivet, hvilket ville styrke Danmarks position på området. Der skulle være fuld låneadgang
til rentable energivesteringer i kommuner og regioner, hvor virksomhederne får et fradrag på 1. mia.
kr. årligt, hvis de investerer i energibesparelser (Fair Løsning 2020, 2011: 32).
Danmark skal udbygge mere vindkraft:
S og SF ville lave en national plan for udbygning af havvindmøller. Partnerskaber mellem det
offentlige, industrien, forskningsområdet og medejerskabet til vindmøller skulle gøres større (IB).
Bedre udnyttelse af fuldt udsving i elprisen:
Der var brug for et energiforsyningssystem, hvor elprisvariationer over døgn og år udnyttes bedre.
Derudover var der også behov for et energisystem, der aflæser elforbruget løbende (IB).
Klimafond til investeringer i internationale klimaprojekter:
Som nævnt tidligere er IFU (statslig investeringsfond) målrettet investeringer i fattige
udviklingslande. Dertil ville S og SF etablere en klimafond, der skulle administreres af IFU og have
tilsvarende vilkår. Det er ved hjælp af private investorer, som leverede kapital til klimainvesteringer
til emerging markets (IB).
Øget indsats på biogas:
Indsatsen på biogas skulle øges. Det ville bidrage til at skabe nye jobs i de områder, der var hårdt
ramt af ledighed. S og SF ville sikre afsætningen af biogas ved at lave aftaler med
kraftvarmeværker og store industrivirksomheder. Dertil skulle kommunegarantien fjernes til fordel
for en statsgaranti (IB).
Højere udvindingsgrad i Nordsøen: Etablering af samarbejde med Dong og koncessionshaverne i
Nordsøen for optimal anvendelse og udvikling af ny teknologi med henblik på opnåelse af en højere
udvindingsgrad i Nordsøen (IB).
Vandområdet
Grundet udfordringer med mangel på vand, rensning af vand og klimaforandringer, der forværrer
vandproblemer, kom vand på dagsordenen indenfor indsats- og erhvervsområderne. S og SF
72
foreslog en vandpolitik i Danmark med henblik på udnyttelse af vores fordele på vandområdet.
Det offentlige skulle være med til at finansiere dette (Fair Løsning 2020, 2011: 33).
National vandstrategi: En national vandstrategi omhandler udvikling, test, demonstration
markedsmodning, finansiering og eksportfremmelse. Strategien skulle udarbejdes på basis af
analyser af nationale og globale miljø- og forsyningsudfordringer, potentialer på markedet, danske
styrkepositioner på vandområdet og efterspørgslen via innovative offentlige indkøbspolitikker og
reguleringer (IB).
Skærpede krav til forrensning og rensning af spildevand:
S og SF ville styrke forrensningen af vand for problematiske stoffer. Endvidere skulle der gives
rabat til dem, der bidrog positivt i spildevandsbehandlinger, og dertil skulle kvalitetskravene til
spildevandanlæg forstærkes (IB).
Forskning, udvikling og finansiering:
Prioritering af midler til forskning, udvikling og demonstration i vand samt klimapasning. Derfor
ville S & SF allokere 200 mio.kr. årligt til MUDP (miljøudviklings- og demonstrationsprogram)
(IB).
Bioteknologi:
Bioteknologi er et værdiskabende marked, og konkurrencen er stor globalt. Bioteknologi er en
blanding af varierede produkter og processer:

Biotekvirksomheder står for ca.55 % af lægemidler til medicinalområdet - det er en blanding
af nye og videreudviklede produkter.

Agrobioteknolgi – står for f.eks. at mindske pesticider og forbedre vandkvaliteten mm. til
landbruget, forbrugerne og miljøet.

Bioteknologiske miljøprodukter – står for at effektivisere rensning af affald og vand ved
brug af mikrober.

Industrielle biotekløsninger – sparer på energi og vand og undgår spild i industrisektoren
som f.eks. kemikalier, papir, tekstiler mm.
Derfor skulle Danmark gøres endnu mere kompetent indenfor det bioteknologiske område, da den
globale konkurrence er stor (IB).
Specielt i visse lande og regioner er bioteknologien voksende, og derfor er der mange lande, der
73
forsøger at tiltrække biotekvirksomheder, men i Danmark bliver biotekvirksomhederne færre og
færre. S og SF foreslog derfor tiltag, der øgede udviklingen i branchen:
2. generations bioethanol
Danmarks produktion af bioethanol er bygget på halm og for at skabe jobs indenfor dette område er
der brug for etablering af to fuldskalaanlæg. Danmark er nødsaget til at få støtte af EU for
finansiering af halvdelen.
Etablering af bioraffinaderi:
Fremover forventes det at flere produkter vil blive fremstillet på basis af biomasse. Derfor skulle
der lavet et bioraffinaderi, der er tilknyttet bioethanolanlægget i Kalundborg. Dette skulle gøres i
samarbejde med erhvervsvirksomheder mm. Virksomheder skal kunne bruge raffinaderiet til
udvikling af egne produktionsprocesser, imens universiteterne kunne bruge raffinaderiet til
forskning.
Handlingsplan for kliniske forsøg:
Presset på de danske hospitaler grundet behandlingsgaranti betød, at antallet af kliniske forsøg var
faldet drastisk fra 2007 til 2009 med 27 %. Derfor skulle der iværksættes handlingsplan, som gjorde
Danmark til et attraktivt at foretage kliniske forsøg (Fair Løsning 2020, 2011: 34).
Skattekredit til biovirksomheder:
Biotekområdet var ramt af vigende ventureinvesteringer, og derfor ville S og SF lave en skattekredit
til forsknings- og udviklingstunge virksomheder, da det vil hjælpe biotekvirksomhederne, der ikke
havde overskud eller kunne fradrage forskningsinvesteringer.
IT og digitalisering
S og SF ville have IT og digitalisering på dagsorden for produktudvikling og udviklingen af
innovative it-løsninger. Den offentlige sektor skulle bidrage med efterspørgslen til private
virksomheder, hvilket skulle resultere i et effektiviserings- og kvalitetsløft i den offentlige sektor
(IB).
Dertil foreslog S og SF:
Offentlig app-store: Her skulle virksomheder præsentere den offentlige sektor for nye programmer,
hvilket ville gavne mindre it-leverandører og skabe innovative it-løsninger (IB).
74
Nye offentlige projekter burde understøttes af it-løsninger. Det vil sige, at it-løsninger/investeringer
til supersygehusene allokeres for at opnå ideer, der kunne eksporteres (Fair Løsning 2020, 2011:
35).
Investeringer i digital infrastruktur: S og SF ville sikre, at hele Danmark er dækket af en digital
infrastruktur grundet mulighederne for vækstpotentiale i udviklingen af services og indhold til
smartphones (IB).
Privatservice
Hjemmeserviceordningen var til pensionister med behov for rengøring i private hjem. S og SF ville
have, at den var tilgængelig for alle danskere, og partierne ville derfor ekspandere de nuværende
arbejdsopgaver, der var berettiget tilskud. Dette kunne øge beskæftigelsen for blandt andet
ufaglærte og korttidsuddannede. Ifølge S og SF’s egne undersøgelser presses de offentlige finanser
ikke af ekspansion, da det skulle skabe ca. 5.000 jobs. Dertil skulle tiltaget også modvirke sort
arbejde på området, hvilket skulle øge skatteindtægterne og gør udgifterne til dagpenge og
kontanthjælp mindre (IB).
Økonomi og finansiering
Vækstreformen skulle finansieres af erhvervspolitikken, og dertil skulle en del tilskud og
skattebegunstigelser fornyes. Dette skulle gøres i samarbejde med det danske erhvervsliv.
S og SF foreslog, at de 2,2 mia. kr., der skulle findes til vækstreformens finansiering, skulle ske ved
omprioritering af den eksisterende erhvervsstøtte, der udgør 22 mia. kr.
Således bliver pengene stadig i erhvervslivet, da der blev brugt 1.mia. kr. på nyt klima fradrag og
1,2 mia. kr. på vækstreformens andre initiativer. De ca. 9 mia. kr. i erhvervsstøtte skulle gå til
forskellige erhvervsstøtteordninger på finansloven, og de sidste ca.13 mia.kr. skulle gå til
skatteudgifter, der består af skatte- og afgiftsfordele for visse erhverv. S og SF påpegede, at støtten
ikke er effektiv. Dertil skulle der tages udgangspunkt i de eksisterende erhvervsstøtteordninger for
at finde ud af, hvad der er effektivt (IB).
10.4 Styr på indtægterne
Efter offentliggørelsen af Genopretningspakken anerkendte S og SF budgetforbedringerne på 7,6
mia. kr., hvoraf topskattelettelserne blev udskudt. Endvidere loves der fra S og SF’s side, at der ikke
75
vil blive foretaget indgreb eller ændringer i boligskatten, skatten på almindelige indtægter eller
rentefradraget.
I 2009 offentliggjorde S og SF deres skattepolitik i Fair Forandring, hvoraf særlige skatter og
afgifter øges med 17,7 mia. kr. netto. Disse skulle bruges på velfærdsforbedringer til fire områder:
En bedre folkeskole, et bedre sundhedsvæsen, billigere og bedre kollektiv trafik og en rimelig
indkomstfordeling for danskerne.
Bedre folkeskole:
Som fremlagt i Fair Løsning ville S og SF højne kvaliteten i de danske folkeskoler, hvor der skulle
skaffes 2 mia.kr. om året, hvilket bankerne skulle være med til at finansiere (Fair Løsning 2020,
2011: 38).
Bedre sundhedsvæsen:
For at styrke det offentlige sundhedsvæsen ville S og SF skaffe 5,1 mia. kr. årligt. Dette skulle
gøres ved at øge afgiften på usunde madvarer, tobak, fedt samt gennemførelsen af en afskaffelse af
fradraget på sundhedsforsikringer. Provenuet skulle bruges til finansiering af et bedre offentligt
sundhedsvæsen, så S og SF kunne sikre bedre akutbehandling, hurtigere diagnosticering, bedre
behandlingsgaranti, styrkelse af psykiatriområdet samt sikre mere moderne teknologi, der giver
bedre behandling (Fair Løsning 2020, 2011: 38).
Bedre indkomstfordeling mellem danskerne:
S og SF ville gerne ændre fordelingen af regeringens skattelettelser. Partierne ville sikre
lønmodtagere og pensionister et større økonomisk råderum, hvorfor bl.a. pensionstillægget skulle
øges. Ydermere skulle beskæftigelsesfradraget øges med 6.000 kr. årligt, hvilket skulle gavne
danskere med små og mellemstore indkomster.
Alt i alt ville det betyde udgifter for 8,4 mia. kr. grundet overstående skattereguleringer samt
lettelser. Disse udgifter skulle finansieres af højere skat for danskere, der havde en indkomst på
over 1 mio.kr., loft over fradrag for pensionsbetalinger, afgift på køb og salg af aktier samt en
fokuseret indsats for skatteinddrivelse hos multinationale selskaber.
Skattepolitik:
De skattepolitiske forslag der fremgik i Fair Forandring blev ændret i Fair Løsning 2020 grundet
Genopretningspakken i 2010. I Genopretningspakken var topskatlettelserne i 2011 udskudt til 2014
76
- denne ville S og SF udskyde til 2020. S og SF ville fjerne nedskæringerne på uddannelses- og
forskningsområdet - en omkostning på 4 mia. kr. (Fair Løsning 2020, 2011: 41).
Grundet indførelsen af Genopretningspakken havde S og SF ændret få punkter i deres skattepolitik
fra Fair Forandring. I Fair Forandring ville partier have højere selskabsskat og fremskaffe 3,2
mia.kr. Dette blev erstattet med lavere erhvervsstøtte (2,2 mia.kr.), og som nævnt tidligere ville de
indføre straksafskrivning på investeringer. Endvidere ville de indføre et ekstra overskudsbidrag fra
den finansielle sektor, der i alt bidrog med 2,0 mia. kr. i stedet for 1,0 mia. kr. Indkomstskatten
skulle være fast for danskere med en indkomst på under 1 mil. kr. årligt (IB).
VK-aftalen om ”Det Grønne Transportforlig” blev udskudt, herunder indførelse af kørselsafgifter
og lavere registreringsafgift på personbiler. Den blev erstattet med en provenuneutral omlægning af
registreringsafgiften, men S og SF fastholdt løftet om en betalingsring om København og
kørselsafgifter på lastbiler (IB).
Ydermere skulle multimedieskatten ændres. Det vil sige, at personer med enten en telefon eller
computer ikke skulle betale multimedieskat. Dette finansieres ved fuld skattepligt på alle
personalerelaterede aktieordninger.
Der var punkter fra Genopretningspakken, der vedbliver:

Ingen regulering af skattegrænser 2011-2013.

Markedsrente ved indefrysning af ejendomsskat for pensionister.

Udskydelse af forhøjelsen af grænsen for topskat.
(Fair Løsning 2020, 2011:42)
Derudover skulle loftet over fradrag for fagforeningskontingenter fjernes. Dette skulle finansieres
med 0,9 mia. kr.. Endvidere skulle skattelettelserne for landbruget fjernes ved at mindske den rabat,
landmændene havde fået på deres grundskyld sammen med en forøgelse af forureningsafgift.
Alt i alt ville S og SF foretage en varig skattestigning med 17,7 mia.kr. Nedenstående tabel viser S
og SF’s skattepolitik og pengefordelingen:
Fra alt det usunde til sundhed for alle (indtægter >< udgifter)
Afgift på cigaretter og usunde fødevarer
3,9
3,1
Hurtigere og bedre forebyggelse på
sygehusene – kræft, andre livstruende
77
sygdomme, langtidsmedicinske patienter og
psykiatrien
Igen fradrag for sundhedsforsikringer
0,7
Arbejdsskadeafgift
0,5
2,0
Forebyggelse og sundhedsfremme
Fra de velhavende til de mange 1
Millionærskat
1,2
4,8
Beskæftigelsesfradrag forhøjes med 6.000
kr.
Loft over pensionsindbetalinger
2,1
2,7
Pensionstillægget hæves med 5000 kr.
Aktieomsætningsafgift på 0,25 %
4.0
0,8
Øvrige overførelsesindkomster øges 2.000
kr.
Øget ligning og inddrivelse 2 (netto)
1,0
Skærpet beskatning af løn udbetalt som aktier
0,1
0,1
Lempelse af multimedieskat
Fra banker til børn
Skat på banker og andre finansielle
2,0
2,0
Folkeskolereform
virksomheder
Grøn og fremadrettet erhvervsstøtte
Sanering af erhvervsstøtte
2,2
1,0
Klimavenlige investeringer
1,2
Fremadrettet erhvervsstøtte
Fra lastbiler og trafikpropper til grøn trafik
Kørselsafgift på biler
1,5
1,5
Billigere kollektiv trafik
Betalingsring om København
2,0
1,5
Grønne trafikinvesteringer
Billigere miljøvenlige
0,5
Højere registreringsafgift på forurenende biler
biler/skrotningspræmie
Provenuneutralo Lavere regeringsafgift på klimavenlige biler
mlægning
78
(Fair Løsning 2020, 2011: 40)
10.5. En effektiv offentlig sektor
Den offentlige sektor skulle afbureaukratiseres for at kunne give danskerne en bedre service med
højere kvalitet af de offentlige ansatte samt effektivisering af opgavevaretagelsen. S og SF ville
gøre dette muligt ved at løfte de offentlige budgetter fra 2012- 2015 med 1,4 %, så stat, kommuner
og regioner sammen kunne være med til at genoprette den danske økonomi.
S og SF’s tiltag på dette område var blandt andet at fokusere på forebyggelse, velfærdsteknologi,
overholdelse af aftaler og budgetter.
Det offentlige skulle gøre en indsats på følgende parametre:
Mindske arbejdsløsheden
Løfte og forbedre sundhed og
uddannelsesområdet
Forebygge udstødningen på arbejdsmarkedet
Sikre almene velfærdsforbedringer til alle
Frihed under ansvar i kommuner og regioner:
S og SF ville i dialog med kommuner og regioner, så de i fællesskab kunne fremsikre
velfærdydelser, samtidig med at aftaler og budgetter bliver overholdt. S og SF foreslår:
Nye frie tiltag til kommuner, regioner og institutioner, hvor de selv kan fastlægge deres kommunale
udbudspolitik. De kan dertil afskaffe tvungne udbudsprocenter, og derudover skal der være
mulighed for frit valg af hjemmepleje.
Som nævnt tidligere skulle kommunerne og regionerne have muligheden for at låne til rentable
investeringer samt kunne implementere en vedligeholdelsesindsats, der var bedre og billigere på
længere sigt. Derudover skulle der være mulighed for udbud af tilkøbsydelser, så der sikres fair
konkurrence mellem offentlige og private udbydere (Fair Løsning 2020, 2011:47).
Der skulle være mindre processtyring og mere resultatstyring i kommuner og regioner ved hjælp af
”Fair Benchmarking”, hvor der skulle sammenlignes indsatser og resultater til forskellige vilkår.
S og SF så det nødvendigt at være endnu skarpere på prioriteringerne af de offentlige ressourcer, da
de ville spare 4 mia. kr. blandt andet ved hjælp af nedenstående forslag:
79
Effektivisering og økonomiske rammer for kommuner og regioner:
Det var en del af S og SF’s økonomiske politik, at kommuner og regioner skulle bidrage til at
finansiere fremtidens velfærd, hvorfor partierne ville gennemføre økonomiske rammer for
kommuner og regioner frem til 2020.
S og SF ville allokere 1,25 mia. kr. til kommunerne for at sikre serviceniveauet, hvor regionerne fik
tildelt omkring 1,9 mia. kr. for implementering af et serviceløft. Derudover skulle disse kommuner
og regioner tildeles 1 mia. kr. årligt til effektiviseringer, hvor de kunne beholde provenuet, hvilket
gav kommunerne incitament til at gennemføre og opretholde en vis grad af effektivisering.
I 2015 skulle kommunerne have mulighed for at gennemføre velfærdsforbedringer for 12,5 mia. kr.
- og regionerne tilsvarende for 15,6. mia.kr. Ud af de 28,1 mia.kr. skulle effektiviseringer skaffe de
8,0 mia.kr., hvoraf de 20,1 mia. kr. skulle findes i vækstrammen (rammevilkårerne for vækst og
deraf effektiviseringer) fra det offentlige forbrug, der er 29,7 mia.kr. Det vil sige, at der var 19,0
mia.kr til at dække andre områder, der trængte til et løft f.eks. uddannelsesområdet. Der skulle
derfor være 9,6 mia. kr. tilbage til at dække øvrige udgiftsløft (især på uddannelsesområdet).
I 2020 estimeres det tilsvarende tal til 19,0 mia. kr.
Reform af samarbejde mellem stat og kommuner samt budgetstyring:
Fremadrettet skulle samarbejdet mellem kommunerne og staten baseres på flerårige økonomiaftaler.
Disse skulle klargøre de økonomiske rammer og hvilke forventninger, der er til kommunerne i
forhold til effektivisering og opgaveløsning. Derudover skulle budgetterne overholdes via
budgetstyring, hvorfor budgetstyringssystemet ”trafiklyssystemet” skulle etableres: Hvis budgettet
blev overskredet, ville kommunen få ”gult lys”. Hvis en kommune fik ”rødt lys” ville den blive
underlagt statslig administration, indtil den får styr på sin økonomi.
Kvalitetsudvikling gennem ”fair benchmarking”:
Kommunerne skulle udvikles i forhold til kvaliteten på kommunale velfærdsområder. Til dette ville
S og SF indføre ”fair benchmarking”, hvor kommunernes resultater og kvalitet måles for derefter at
skulle sammenlignes med de kommuner, der kendetegner sig ved de bedste resultater indenfor den
kommunale velfærd. Disse topkommuner skulle vidensdele med de resterende kommuner.
Samarbejde om infrastrukturinvesteringer:
80
Rammerne for infrastrukturinvesteringer skulle ekspanderes ved hjælp af halvoffentlige selskaber samme struktur som ved opførelsen af Storebæltsbroen.
Socialt bedrageri skulle bekæmpes: Hvis S og SF fik regeringsmagten, ville de slå hårdt ned på alle,
der begår socialt bedrageri ved indførelse af følgende initiativer:

I sager om socialt bedrageri skulle der være mere inddragelse af politiet

Hindre misbrug af ydelser, når modtager af ydelser opholder sig i udlandet

Strømligning af information mellem myndigheder samt bedre registersamkørsel
Digitaliseringen skal spare den offentlige sektor penge:
Dertil skulle der etableres initiativer for at øge bruget af digitalisering i den offentlige sektor for at
mindske ressourcerne til kernevelfærden og gavne borgerne med bedre adgang til offentlige ydelser.
Dertil foreslog S og SF:

Flere borgere skulle blive bedre til at kontakte de offentlige myndigheder ved direkte
indtastning på f.eks. borger.dk ved bestilling af sygesikringsbeviser mv..

Mere brug af videotolkning med henblik på besparelse af tolketransport.

Øget brug af ny teknologi - dette skulle realiseres ved adgang til låntagning til rentable
digitaliseringsprojekter.

Mere brug af skybaseret (cloud computering) lagering af data. Dette skulle mindske
udgifterne til lagring af data.
Normalisering af styreformene i storbyerne:
S og SF ville have, at styreformerne i storbyerne efter kommunalvalget i 2013 gik over til et
almindeligt flertalsstyre og enhedsforvaltning, hvilket ville effektivisere administrationen i de store
byer, styrke demokratiet og frigøre penge til børnehaver, folkeskole, plejehjem mm.
Bedre forebyggelse:
Dette ville give flere leveår, bedre livskvalitet og højere indkomst for borgerne, og derved kunne
der opnås besparelser på sundhedsudgifterne. Endvidere influerede det arbejdsgivernes udgifter på
en positiv måde, da det gav løn under sygdom. Derudover ville S og SF etablere følgende tiltag:
Som nævnt før skulle der fokus på psykiatriområdet, hvor det skulle sikres, at udredning begyndte
inden en måned efter diagnose, samt at når udredningen var afsluttet, skulle behandlingen starte
81
indenfor 14 dage.
Nationale mål for folkesundheden 10 år frem var at nedbringe antallet af rygere, overvægtige og
kronisk syge. Etablering af nationale tilbud om sundhedstjek til en vis befolkningsgruppe, hvor
kommunerne og regionerne skulle gøre en indsats ud fra nationale mål.
Alt i alt ville bedre forebyggelse hjælpe 5.000 danskere til at passe et arbejde i 2020.
Effektivisering af forsvaret og ny sikkerhedspolitik:
Reformpakken 2020 påpegede, at forsvarsudgifterne skulle reduceres med 2 mia. kr. til og med
2015. Imellem tiden skulle den ikke-militære indsats styrkes grundet Danmarks sikkerhed. Dertil
ville S og SF gøre en indsats for at fremskaffe 1,5 mia.kr. til en ny sikkerhedspolitik.
Den skulle supplere udviklingsbistanden, og den fremskaffede kapital skulle opfylde det mål, at
bistanden skulle udgøre 1 % af BNI.
10.7. Arbejde mere og uddanne os bedre
I Fair Løsning fra 2010 fremlagde S og SF deres økonomiske plan, hvor trepartsaftalen skulle skabe
vækst og jobs og sikre en langsigtet økonomisk holdbarhed. Dette skulle gøres i fællesskab med
Folketinget, lønmodtagere, virksomheder, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
I dette afsnit fremlægges trepartsaftalens 10 principper samt en kort opsummering af de initiativer,
der stammer fra Fair Løsning, som S og SF ville gennemføre.
De 10 principper, som forhandlingsforløbet til trepartforhandlingerne tager udgangspunkt i, er:
1) Senest 60 dage efter et regeringsskift starter trepartsforhandlingerne
2) Finansministeriet varetager forhandlingerne, finansministeren leder dem og centrale fagministre
og repræsentanter for lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer deltager.
3) Målet var at øge beskæftigelsen ved hjælp af trepartforhandlingerne, da dette ville sikre de
offentlige finanser med 15 mia. kr., hvilket skulle bidrage til den danske økonomiske holdbarhed.
4) De aftalte tiltag for arbejdsdelingen skulle være i overensstemmelse med den danske model.
Tiltagene skulle enten stadfæstes ved lov eller indgå i overenskomster for 2012 og 2013.
5) Forhandlingerne tog udgangspunkt i et regeringsoplæg, der påpegede de punkter, der bidrog til at
styrke den økonomiske holdbarhed, f.eks. at social ansvarlighed/CSR skulle sikre mere
82
beskæftigelse (Fair Løsning 2020, 2011: 27, den korte version).
6) Samarbejdsparterne skal have mulighed for at komme med ideer, der hjalp med realisering af
målet.
7) Finansministeriet skal fremlægge forslagenes økonomiske virkning, hvilket de videre
forhandlinger skal tage afsæt i.
8) Udfordringerne med den økonomiske holdbarhed kunne løses, hvis danskerne arbejder 12
minutter ekstra om dagen (forlængelse af arbejdsugen med en time), hvilket
Arbejdsmarkedskommissionen og Det Økonomiske Råd havde vurderet.
9) Hvis tiltagene i sidste ende ikke bidrog til øget beskæftigelse og sikrede de offentlige finanser 15
mia. kr., skulle arbejdstiden øges med overenskomstmæssige redskaber.
10) Fair Løsning 2020 og trepartforhandlingerne skulle sideløbende foretages med en ny regerings
initiativer til ændringer af den økonomiske politik med henblik på at fremme beskæftigelse og
velfærdsforbedringer.
Som nævnt i Fair Løsning skulle der laves en ny uddannelsesreform, som skulle indebære:
95 pct. af en årgang skal
Fagligheden skulle løftes i folkeskolen ved at f.eks. at indføre
gennemføre en ungdomsuddannelse max. 24 elever i en klasse samt to lærer i de mindste årgange.
i 2015.
Forældrekontrakter, digitalisering af folkeskolen mv.
Professionshøjskolerne skal give
Sikre et fundamentet til et velfærdssamfund, der skulle
Danmark et velfærdsteknologisk
afsættes midler til praksisnær forskning.
forspring
Nye erhvervsforskningscentre
Forskning i vækstområder og udbydelse af
kandidatuddannelse på eliteniveau. Mere fokus på
grundforskning, tværfaglighed og samarbejde med
erhvervslivet for at øge muligheden for innovation
Opkvalificeringsindsats der højner I alt skal 5000 enten ufaglærte eller folk med en forældet
40.000 voksnes uddannelsesniveau uddannelse årligt have muligheden for at tage en
83
kompetencegivende uddannelse, selvom de er på dagpenge.
Initiativer for at øge beskæftigelsen:
Inden 2020 skal 10.000 ekstra nydanskere
En arbejdsmarkedspolitik der var målrettet denne
være i arbejde
gruppe. Arbejdsmarkedspolitikken indebar blandt
andet, at de indvandrere, der modtager
kontanthjælp, grundet arbejdsløshed, skulle yde
en arbejdsindsats for at modtage kontanthjælp.
Fastholdelse af seniorer
3.000 seniorjob i kommunerne.
De offentlige arbejdsgiveres økonomiske
incitament til at rekruttere eller fastholde ældre
medarbejdere skulle styrkes.
Tilbud om deltidsarbejde fremfor efterløn –
fremadrettet ser de, at større private virksomheder
skriver det ind i overenskomster.
Kontanthjælpsreform
S og SF ville gerne give kontanthjælpsmodtagerne bedre og hurtigere hjælp, så de kunne komme
tilbage i beskæftigelse. Deres forslag var:
 Afskaffelse af lave ydelser herunder – kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp.
 De arbejdsdygtige kontanthjælpsmodtagere skulle arbejde for kontakthjælpen
 Tilbud til ikke arbejdsdygtige kontanthjælpsmodtagere skulle forbedres. F.eks. tilbud til folk
der er psykisk syge – som en del af udvidelsen af sundhedssystemet.
 Det skulle kræves, at flere yngre kontanthjælpsmodtagere tager en kompetencegivende
uddannelse.
84
 Ressourcerne skulle tilgå den enkelte, og tilbuddene skulle individualiseres. Dette skulle
gøres ved mindre regelstyring, afbureaukratisering samt en refusionsreform.
Begrænsning af lukkedage:
Begrænsning af lukkedage skulle bidrage til beskæftigelse med 2.000 personer, og begrænsningen
skulle finansieres af realvæksten i det offentlige forbrug. Derudover ville det mindske stress og
betyde færre fraværsdage for børnefamilier. Dertil ville fleksibiliteten på arbejdsmarkedet stige, da
medarbejdere ikke skulle indordne sig efter lukkedagene.
10.8. Økonomi
Nedenstående tabel viser den strukturelle offentlige balance i 2020 (2011-niveau)
2020
1. Fair Løsning – økonomisk holdbarhed (1)
21,5 (24)
1.1 Trepartsforhandlinge r
15,0
1.2 Mere og hurtigere uddannelse
4,8
1.3 Konkrete spareforslag
1,7
2. Fair Løsning – elementer der forbedrer strukturel balance i 2020
8,6
2.1 Fremrykning af pensionsbeskatning
5,6
2.2 Udskydelse af lettelse af topskat
2,0
2.3 Lavere niveau for offentlige investeringer
1,0
3. Genopretningspakken
9,7
3.1 Accept af elementer i genopretningspakken
7,6
3.2 Genopretningspakkens reduktion af offentligt forbrug 2011 (2)
2,1
4. Før nye initiativer
39,8
5. Nye tiltag for øget beskæftigelse
7,4
5.1 Bedre integration (10.000 personer)
2,5
5.2 Bedre forebyggelse (5.000 personer)
1,5
5.3 Lavere strukturel arbejdsløshed (10.000 personer)
3.0
5.4 Lukkedage (2.000 personer)
0,4
85
I alt (1-5.)
47,2
Strukturelt underskud 2020
47
1)
2)
I Fair Løsning er indregnet et holdbarhedsbidrag på 5 mia. kr. af højere
uddannelsesniveau. Det vurderes at effekten i 2020 kun er den halve. De resterende 2,3
mia. kr. kommer fra hurtigere studieafslutning.
I Genopretningspakken blev den planlagte realvækst i det offentlige forbrug reduceret
fra 1 % til 0,6 % i 2011. S og SF afskaffet Genopretningspakken men vil starte med et
offentligt forbrug, der er lavere end planlagt i 2015 planen.
(Kilde: Fair Løsning 2020; 81)
Alt i alt ville Fair Løsning 2020 via de overnævnte initiativer og reformer skabe et strukturelt
underskud på 0,2 millioner kr. i 2020. Bilag 1 viser en oversigt over tre væsentligste punkter i de
tre kampagner.
11. Analyse
Fair Løsning 2020 satte dagsordenen i den danske debat op til folketingsvalget i 2011.
Kampagnen fik både ved dens lancering og under selve valgkampen langt mere medieomtale end
den daværende VKO-regerings kampagner (Reformpakken samt Bag Facaden).
Efter valgkampen fik Fair Løsning 2020 også meget omtale, men i en markant anderledes kontekst.
Mediestormen om den nyvalgte regering som værende en ”løftebrudsregering”, der via sin
kampagne havde forført vælgerne med urealiserbare valgløfter, prægede den danske debat og
ligeledes SSFR-regeringens start.
Metode til medieanalyse af kampagnen Fair Løsning 2020
Medieanalysen af kampagnen Fair Løsning 2020 har til formål at belyse omtalen af kampagnen fra
dens lancering d. 16. maj 2011 frem til 7. januar 2012, 100 dage efter Folketingsvalget 2011.
Dette gøres med henblik på at vise, hvornår omtalen af Fair Løsning 2020 peaker, i hvilken
kontekst den peaker samt med henblik på videre analyse af, hvilke politiske emner der gjorde sig
gældende indenfor disse kontekster.
Medieanalysen baseres på søgeværktøjet Infomedia, der er samler og overvåger indhold fra
samtlige landsdækkende, regionale og lokale nyhedsmedier samt fra ugeaviser, nyhedsbureauer,
86
fagblade, tidsskrifter, debatindlæg og webbaserede medier (med undtagelse af sociale medier).
Søgeordet for medieanalysen er: Fair Løsning.
Søgeordet er valgt for at opnå det fulde omfang af omtalen af kampagnen, hvorfor søgeordet er
bredt. Dog bør man tage forbehold for, at søgeordet er så bredt, at det også inkluderer hits, der ikke
har relevans for Fair Løsning 2020.
Metoden omfatter derfor en gennemgang af alle hits for at sikre et korrekt resultat.
En førstesøgning på ”Fair Løsning” gav 5.556 hits for søgeperioden: 16. maj 2011-7. januar 2012.
Efter gennemgang af de 5.556 hits blev 430 hits vurderet som værende irrelevante for
medieanalysen, da de f.eks. fremgik af søgningen, fordi en håndboldtræner havde omtalt en fair
løsning for optakten til en kamp.
Et andet eksempel var et byråd, der havde nået til en fair løsning for et boligområde.
Resultat af medieanalysen af kampagnen Fair Løsning 2020.
Antallet af omtaler om Fair Løsning 2020 er: 5.126 hits indenfor den angivne søgeperiode (se
nedenstående Graf 1. Omtaler af Fair Løsning 2020)
Graf 1. Omtaler af Fair Løsning 2020
Omtaler af Fair Løsning 2020
1600
1375
1400
1125
1200
1000
800
837
Antal omtaler
627
515
600
400
200
242
250
107
48
0
Som graf 1 angiver, kan man udlede, at omtalen af Fair Løsning 2020 peakede ved dens lancering
d. 16. maj 2011 med efterfølgende 1375 omtaler for perioden 16-31. maj 2011.
87
I Folketingets sommerferie og mediernes agurketid dalede omtalen til 242 omtaler for juli 2011,
hvorimod kampagnens omtaler blev øget til 1125 for slut-august/september, hvor folketingsvalget
blev udskrevet.
Til sammenligning opnåede VKO-regeringens Reformpakken (lanceret april 2011) 566 omtaler for
søgeperioden 1-30. april 2011, hvilket betyder, at Reformpakken nåede langt under halvdelen af
omtaler ved sin lancering i forhold til Fair Løsning 2020.
Det kan skyldes flere årsager: Reformpakken var en naturlig forlængelse af den allerede omtalte
Genopretningspakke fra 2010, hvorfor nyhedsværdien ikke var den samme.
Fair Løsning 2020 er derimod ”nye boller på suppen” og udgør en angrebsstrategi og opposition til
den daværende regering. Dertil indeholdt planen flere kontroversielle forslag, f.eks. fremrykning af
offentlige investeringer for 10 mia. kr., oprettelsen af en betalingsring om KBH, millionærskat,
forhøjelse af afgifterne på fedt, sukker og cigaretter, afskaffelse af værnepligten og trepartsaftalen
om de ”12 minutters ekstra arbejde”, der havde til hensigt at give 15 mia. kr. til statskassen.
Sammenlignet med Fair Løsning 2020 var Reformpakken en spareplan, imens Fair Løsning 2020
var en investeringsplan. Fair Løsning 2020 formåede at differentiere sig skarpt fra VKOregeringens politiske linje, hvilket medførte en højere nyhedsværdi for kampagnen.
Folketingsvalgkampen 2011: Venstres kampagne Bag Facaden
Da folketingsvalget blev udskrevet d. 26. august 2011 opnåede Fair Løsning 2020 som førnævnt
1125 omtaler, hvilket dog ikke er et antal, der overgår omtalen af kampagnen ved dens lancering.
D. 15. august lancerede Venstre sin politiske reklamekampagne: Bag Facaden, der udgjorde et
angreb på Fair Løsning 2020. Bag Facaden opnåede for søgeperioden 15. august-15. september
2011 kun 453 omtaler, hvor et gennemgående tema i medierne blev tvisten om tyveri af S og SF’s
kampagnefotos4 .
Flere kommentatorer er efterfølgende kommet med bud på, hvorfor Bag Facaden ikke slog
igennem, herunder at kampagnen havde et for kraftigt negativt islæt, manglende fokus på politik og
en høj grad af talslyngeri, som den danske vælger enten ikke forstår eller ikke ønsker at sætte sig
ind i efter flere år med 2008-finansiel-krise-diskurs. Venstres eget bud er, at kampagnen blev
lanceret for sent i forhold til folketingsvalget 2011.
Fair Løsning 2020 på det politiske marked
4 http://www.dr.dk/nyheder/kultur/venstre-betaler-erstatning-fototyveri
88
Fair Løsning 2020 var fra en konkurrencestrategisk vinkel en angrebsstrategi til positionering
overfor den daværende regering. I Collins & Butler-terminologi vil man kunne argumentere for, at
henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet skiftevis er markedsledere på det politiske marked.
Derfor er de også hinandens hårdeste konkurrenter, da de begge forsøger at markedsføre til
segmentet af marginalvælgere.
Ifølge Collins & Butler’s teori er det essentielt at forholde sig til det politiske marked for dernæst at
foretage en markedssegmentering. Til slut skal partiet fastsætte sin taktiske tilgangsvinkel til deres
strategi.
Med udgangspunkt i Socialdemokratiet kan det fastslås, at partiet med Fair Løsning 2020
henvender sig til to segmenter: de socialdemokratiske vælgere og marginalvælgere.
Især sidstnævnte er problematisk at markedsføre sig til, da de lige så vel kan stemme på den anden
potentielle markedsleder samt midterpartiet, Venstre.
Derfor er den taktiske vinkel differentiation. Dette gør Socialdemokratiet med Fair Løsning 2020
ved at markedsføre planen som en investeringsplan frem for en spareplan. VKO havde samme år og
året forinden lanceret Reformpakken og Genopretningspakken – begge planer, der bar præg af den
finansielle krise og dermed også af en ”sparekniv” over de offentlige udgifter og velfærden.
Diskursen fra VKO havde derfor i flere år været præget af et budskab om, at netop pga. den
finansielle krise var det absolut nødvendigt at udføre besparelser i den offentlige sektor.
Taktikken fra Socialdemokratiet er derfor at kommunikere til de tre segmenter at 1. Det er slut med
at spare! Og 2. Vi investerer og løfter byrden i fællesskab.
Socialdemokratiet bruger derfor den strategi, som Collins & Butler betegner som at udvide sin
markedsandel, hvorimod Venstre står i den position at skulle forsvare sig imod anklagerne om svigt
af velfærdssamfundet.
Med Fair Løsning 2020 står både S og SF derfor med den opgave at skulle mestre kunsten i at
balancere imellem image-kontinuitet og forandring. Begge partier skal både kunne fastholde deres
kernevælgere og samtidig illustrere villighed til forandring og tilpasning til nye tider – og dermed
nye vælgersegmenter.
Kampagnen formår at gøre begge dele, hvilket også afspejler sig i de talrige omtaler af den.
Den appellerer både til kernevælgerne ved at adressere de klassiske socialistiske og
socialdemokratiske dyder, nemlig at løfte en samfundsopgave i fællesskab (kommunikationstaktik
89
2). Dertil appellerer kampagnen også til potentielle vælgere ved at tilpasse sig med en ny
tilgangsvinkel til finanskrisen og flere års sparepolitik.
Collins & Butler påpeger endnu et dilemma, nemlig at markedsledende partier skal tage stilling til
deres fordelingspolitik og dermed imødekomme to store vælgersegmenter i Danmark:
Vælgergruppen, hvoraf hovedparten af skatteopkrævningen foretages, og vælgergruppen, der er
afhængig af sociale ydelser, som finansieres gennem denne skatteopkrævning.
Dermed står S og SF og skal forsøge ikke at pleje ét vælgersegment på bekostning af et andet.
Derfor foreslår partierne, at topskattelettelserne udskydes til efter år 2020, indførelse af
millionærskat samt skat på løn udbetalt i aktier.
Især de to sidstnævnte initiativer har til formål at ramme de mest velhavende danskere, og dermed
skal de kunne tiltrække de store vælgersegmenter af lavt- og mellemlønnede danskere.
Således kan især S med denne strategi bibeholde deres markedslederposition ved at opretholde et
image som et ”Folkets parti” jf. Collins & Butler.
11.1. Fair Løsning 2020 som politisk kommunikation og politisk marketing
Et spørgsmål rejser sig undervejs i en afhandling som denne: Hvornår og hvorledes definerer man
en politisk kampagne som politisk marketing og hvornår som politisk kommunikation?
Både Sigge Winther Nielsen og Jennifer Lees-Marshment er enige om, at politisk kommunikation
kan klassificeres som ”glasuren på kagen”, hvorimod politisk marketing skal forstås som selve
kagen, dvs. hele forarbejdet som en organisation eller et parti laver, inden aktøren vælger at
italesætte kommunikationen eksternt.
Det vil sige, at S og SF’s politiske markedsføring op til Fair Løsning 2020 startede med Fair
Forandring i 2009, hvor den senere blev revideret til Fair Løsning i 2010. Det er med andre ord en
længere politisk marketingsproces, der er gået forud for selve lanceringen af 2020-kampagnen.
2020-kampagnen skal derfor forstås som den politiske kommunikation – altså det budskab, som der
skal kommunikeres til omverden efter en længere proces af dataindsamling, produktudvikling,
strategiske og taktiske overvejelser.
Hele den proces skitserer Lees-Marshment’s i sin model: The Marketing Process for Product, Sales
and Market-Oriented Parties.
Socialdemokratiets politiske marketingsproces kan analyseres ud fra modellen, der fungerer som et
planlægningsværktøj.
90
Perioden fra Fair Forandring i 2009 frem til Fair Løsning 2020 skitserer første trin i modellen for
markedsorienterede partier. Socialdemokratiet har gennem kvalitative og kvantitative metoder brugt
en periode på 2 år til at indsamle data og respons på deres kampagner (bilag 4).
Dernæst har partiet tilpasset og revideret kampagnen, der endte ud i 2020-kampagnen, som skulle
blive valgkampskampagnen. Havde Socialdemokratiet været et produkt- eller salgsorienteret parti,
ville det første stadie jf. modellen være produktudvikling – med andre ord ville kampagnens
politiske indhold være fastlagt, før partiet begyndte at undersøge de udvalgte vælgersegmenters
præferencer. Og endda i det produktorienterede partis tilfælde ville man ikke have bevæget sig over
i stadiet Market Intelligence, eftersom et produktorienteret parti er meget fastlåst på sin ideologiske
dagsorden.
Socialdemokratiet har med sine kampagner tilpasset sig den økonomiske virkelighed, nemlig
finanskrisen, for dernæst at udvikle kampagner med afsæt i den virkelighed frem for efter de
klassiske, socialdemokratiske dyder.
Samtidig kan partiet ikke fuldstændig fornægte sin politiske tradition, hvorfor Fair Løsning 2020 er
en kombination af den økonomiske dagsorden (uagtet om den er rød eller blå) og socialdemokratisk
ideologi med fællesskabet som løsning til de samfundsøkonomiske udfordringer.
Perioden 2009-2011 udgør derfor stadie 3 i modellen: Product Adjustment. Socialdemokratiet har
løbende revideret deres kampagner for dernæst at implementere en slutkampagne i form af Fair
Løsning 2020 (stadie 4).
Problematikken ved modellen og dermed også Lees-Marshment’s kommercielle tilgang til
politikudvikling og kampagneførelse er, at stadierne 3-4-5 i Socialdemokratiets tilfælde har
forekommet skiftevis i løbet af den toårige periode, hvilket afspejler tesen om, at hver dag er
valgkamp - lige fra det øjeblik man er i opposition, til man er i regering.
Dermed kan det være udfordrende at skematisere en politisk proces ud fra et kommercielt
planlægningsværktøj. Som Collins & Butler netop påpeger, skal man tage højde for, at det politiske
marked er yderst dynamisk.
Dette karakteristika har Socialdemokratiet tilpasset sig, fordi partiet kontinuerligt har revideret
deres politik og kampagner.
Modellen stadier 3-4-5 er derfor dens største faldgrube, fordi det grundet det politiske marked er
svært for politiske markedsførere at navigere efter.
I realiteten påbegyndes stadie 6 først fra det øjeblik 2020-kampagnen blev lanceret for dernæst at
91
ramme stadie 7 ved udskrivningen af folketingsvalget.
Det kan påvises, at Socialdemokratiet er markedsorienterede i deres adfærd, bl.a. fordi partiet ikke
havde sikret fuld opbakning fra deres bagland til Fair Løsning 2020. Dette dokumenteres i
afhandlingens medieanalyse, hvor Helle Thorning-Schmidt kort tid efter kampagnens lancering er
nødt til at ”sætte sit bagland på plads”, fordi flere S-politikere, især lokalt, udtrykker utilfredshed i
medierne med bl.a. øgede flyafgifter samt betalingsringen.
Ud fra Socialdemokratiets kvalitative undersøgelser har partiet identificeret hot topics via
markedsanalyser hos deres vælgere, herunder hos marginalvælgerne. Disse emner er bl.a. miljø og
styrket offentlig transport, hvorfor man udvikler en politik, der tilgodeser disse emner frem for
luftfartsdrift og privatbilisme.
Hvis man på baggrund af modellen skal påpege to hovedudfordringer, som Socialdemokratiet har
haft, så er det først og fremmest på Product Adjustment-stadiet, hvor partiet skulle foretage en
konkurrenceanalyse for at kunne differentiere deres kampagner fra VKO-kampagnerne.
Dette lykkedes af flere årsager. Da 2020-kampagnen blev lanceret, blev den angrebet af VKO for at
være finansiel uholdbar og urealiserbar. VKO-angrebet er en fordel for Socialdemokratiet, fordi det
styrker partiets dagsorden om at overbevise vælgerne om, at deres plan er en investeringsplan – og
ikke en klassisk VKO-spareplan. Det værst tænkelige for partiet på dette stadie ville have været,
hvis VKO havde angrebet partiet for at plagiere deres politiske linje. Dermed ville der have været
en mediemæssig omtale af planen som værende en forlængelse af VKO-linjen, hvorfor både
kampagnens nyhedsværdi ville være blevet reduceret, og dertil ville den værste konsekvens være, at
vælgerne ikke ville kunne identificere og skelne S og SF fra VKO.
Den anden hovedudfordring for Socialdemokratiet jf. modellen opstår på Communication-stadiet,
fordi at den manglende fuldførelse af Implementations-stadiet giver et internt oprør, som bliver
omtalt i medierne på samme tidspunkt som 2020-kampagnens lancering. Dermed var det
udfordrende at kommunikere med ”en stemme”, eftersom deres politiske budskab blev forstyrret af
baglandets utilfredshed.
Den nuværende udfordring for Socialdemokratiet er den samme udfordring, som opstod efter
folketingsvalget 2011, nemlig modellens stadie 8: Delivery.
Hvis et parti skal føre en langsigtet, succesfuld markedsorienteret strategi til at vinde stadie 7
(Election), skal stadie 2 og 3, product design og product adjustment, kunne realiseres.
92
Hvis partiet ikke formår dette, vil partiets vælgere udtrykke utilfredshed, hvilket så er sige er en
forventet konsekvens af manglende levering af det politiske produkt, man kommunikerede, at man
ville levere.
Derfor startede løftebrudsdiskursen under en måned efter regeringsskiftet 2011. Det kan endvidere
diskuteres, hvorvidt det er realistisk at forvente, at en politisk kampagne kan realiseres til fulde i et
parlamentarisk system, især når det omhandler en mindretalsregering. Dette issue er et punkt i
afhandlingens diskussion.
11.2. Mest omtalte emner og sager i 2011
Folketingsvalgkampen indebar ikke kun omtaler af politik – fokus var i høj grad også på de enkelte
partilederes sager og fremfærd i medierne.
Man kan måle sager og emners mediemæssige gennemslagskraft ved at undersøge
nyhedsspredningen af den enkelte historie. Dermed kan man fastslå nyhedsværdien af historien.
En høj nyhedsværdi er lig en stor nyhedsspredning og dermed et højt antal omtaler i forhold til
andre historier fra samme tidsperiode.
Mest omtalte sager fra folketingsvalgkampen 2011
Infomedia har foretaget en undersøgelse af de mest omtalte sager i forbindelse med
folketingsvalgkampen 2011 (Graf 2 + 3. De mest omtalte sager i valgkampen – NB: Begge grafer
inkluderer optælling af omtaler til og med 15. september 2011)
93
Graf 2. De mest omtalte sager i valgkampen
Graf 3. De mest omtalte sager i valgkampen
94
Infomedia: De mest omtalte sager i valgkampen 2011
På baggrund af overstående graf 2 og 3 kan man fastslå, at de fem(-seks) mest omtalte sager i
folketingsvalgkampen 2011 er følgende:
1. Lars Løkke udskriver valg – 1470 omtaler, 26. august
2. Thorning spås til at vinde valget, exit polls bekræfter – 1350 omtaler, 15. september
3. Reaktioner på partilederdebat og optakt til valgdag (Lars Løkke) – 800 omtaler, 14.
september
4. Reaktioner på partilederdebat og optakt til valgdag (Helle Thorning) – 700 omtaler, 14.
september
5. Debat om vækstpakken og kritik af censur på Facebook/BT-historie om Thornings skattesag
– begge har 600 omtaler på datoerne: 31. august og 8. september.
Medieanalyse af Fair Løsning 2020: De mest omtalte emner i perioden 16. maj 2011 til og med
7. januar 2012 med udgangspunkt i graf 1 (omtaler af Fair Løsning 2020).
På baggrund af graf 1 kan man fastslå, at de mest omtalte emner og sager med relation til
kampagnen Fair Løsning 2020 er følgende (Bilag 2):
Maj 2011 (16-31. maj)

S og SF fremlægger Fair Løsning 2020 – 72 omtaler

S klager over Claus Hjort til Folketingets formand, Thor Pedersen og til Folketingets
Præsidium. Klagen skyldes S-utilfredshed med Claus Hjorts ageren overfor Fair Løsning
2020 og finansieringen af planen – 70 omtaler

Berlingske Tidende beregner, at en betalingsring vil skulle opkræve 25-50 kr. i bompenge –
22 omtaler

S og SF vil som en del af deres Fair Løsning 2020-finansiering gøre 5000 sygemeldte raske
ved at forbedre folkesundheden (afgifter på fedt, alkohol og cigaretter) og få psykisk syge
hurtigere i behandling – 22 omtaler

S og SF vil finde 74, 5 mia. kr. til finansieringen af Fair Løsning 2020 – 30 omtaler
95

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen melder ud, at Fair Løsning kan have et
finansieringshul på op til 20 mia. kr. – 26 omtaler
Juni 2011

S og SF’s plan om en skat på handel med aktier (en ekstraskat på 1000 kr. for en
gennemsnitlig dansk pensionsopsparer) og kritik heraf – 47 omtaler

Finansministeriet melder ud, at Fair Løsning ikke kan skabe 150.000 job, men kun 17.000 –
78 omtaler

SF støtter LO og ønsker flere offentligt deltidsansatte til at overgå til fuldtid – 58 omtaler
Juli 2011

S og SF melder ud, at flere unge skal optages på videregående uddannelser, selvom optaget
er rekordhøjt – 33 omtaler
August 2011

Claus Hjort kritiserer Helle Thorning for hendes annoncering af forsigtighedsprincippet
(dvs. princippet om ikke at gennemføre valgløfter uden at tilvejebringe finansiering), da han
mener Fair Løsning 2020 har et finansieringshul på 39 mia. kr. – 22 omtaler

Thorning afviser at stemme om en betalingsring – 27 omtaler

Økonomi vil blive valgets hovedtema – 22

Forskellen mellem VK og S-SF – 24 omtaler

V melder ud, at Fair Løsning vil komme til at koste en gennemsnitlig familie 28.000 ekstra
året grundet skattestigninger – 26 omtaler

SF vil sætte massivt ind for at få unges cigaretforbrug ned – 42 omtaler
September 2011
Før folketingsvalget:

Fagbevægelsen står til at få maksimal indflydelse på regeringsgrundlaget – 24 omtaler

Sohn ser ingen risiko for en strid mellem S og SF om realiseringen af de 12 minutter – 22
omtaler

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen udtaler, at Fair Løsning 2020 er så ukonkret,
at Lars Løkke ikke kan give en præcis beregning af, hvor meget skatten vil stige for en
gennemsnitlig dansk familie – 27 omtaler
Efter folketingsvalget:

S melder ud, at de vil lave en storaftale om dagpenge – 32 omtaler

DI siger nej til trepartsforhandlinger – 26 omtaler
96

Millionærskatten og rygterne i medierne om, at den ikke vil blive realiseret – 98 omtaler
Oktober 2011

Løftebrud, især med fokus manglende finansiering af Fair Løsning 2020 og på SSFRregeringens fralæggelse af løftet om en to-lærer-ordning, millionærskatten og boligskatten –
242 omtaler

Nyt regeringsgrundlang samt konstellation – 94 omtaler
November 2011

Skattereform bringer 13.000 landbrugsjob i fare – 37 omtaler

Intern S/SF-strid om NOx-afgift – 29 omtaler
December 2011

Debat om løftebrud, regeringskonstellationen og SF’s politiske nedtur – 59 omtaler
Januar 2012 (1-7. januar)

Villy Søvndal erkender ansvar for løftebrud – 26 omtaler
11.3. Politisk værdiudveksling
Sigge Winther Nielsens definition af politisk marketing fremgår i den teoretiske ramme, og
essentielt for definitionen er de gensidige, udbytterige udvekslinger mellem politiske enheder og
deres omverden. Med andre ord betyder denne definition, at politisk marketings fundament er
politisk værdiudveksling imellem både partier, vælgere, NGO’er, medier og øvrige interessente r.
I denne afhandling har vi valgt at lægge vores fokus på relationen imellem partier og vælgere – og
dermed på den politiske værdiudveksling imellem disse to aktører.
Sammenholdt med Lees-Marshment’s definition, som er væsentligt mere kommerciel og skal ses
som et værktøj til vælgertilslutning, hæfter Winther Nielsen sig ved den værdi, som er en
forudsætning for en god relation imellem partiet/politikeren og vælgeren.
Relationens betydning i politik
Hvor Winther Nielsen mener, at den værdipolitiske relation er tilstrækkelig til at opbygge og
fastholde relationen imellem de to aktører, er Stephan C.M. Henneberg og Nicolas J.
O´Shaughnessy ikke enige i, at politisk marketing i sig selv er ensbetydende med en langvarig,
værdipolitisk relation.
Det skyldes, at de fremhæver politisk marketing som en transaktion i samme optik som en
transaktion af en ydelse imellem en kunde og en virksomhed. Denne transaktion er om muligt
97
værdiladet, men dermed ikke ensbetydende med, at den er langvarig. Ifølge Henneberg og
O´Shaughnessy springer man over, hvor gærdet er lavest, hvis man antager, at transaktionen er nok
til at opnå gensidig loyalitet.
Derfor agiterer de for, at man bør udvide begrebet politisk marketing til politisk relations- marketing
– og at man dermed som parti eller politiker bør praktisere sidstnævnte for at vinde tilliden hos sine
potentielle vælgere.
Dermed skal politikeren/partiet fokusere på den sociale udveksling og involvering af vælgerne, da
dette gør relationen stabil og langvarig.
Et element til social udveksling og involvering findes i nutidens teknologiske udvikling, nemlig de
sociale medier.
De sociale medier er et virtuelt forsamlingshus, der modsat traditionelle medier (TV, aviser,
reklamer mv.) ikke baseres på envejskommunikation, men derimod tovejskommunikation. Det er et
medie, der giver mulighed for dialog imellem vælgere og politikere.
Dialogen betyder, at vælgeren kan engagere sig i debatten og ytre sin holdning til partier og
politikere, der traditionelt set kun kommunikerede til vælgeren og ikke i samme grad kunne blive
genstand for responderende kritik, ytringer, holdninger mv. Om end dette element udfordrer
politikeren, da vedkommende i højere grad kan risikere at blive en skydeskive for den offentlige
opinion, kan man argumentere for, at fordelene ved politik på sociale medier opvejer ulemperne og
risikoen for ikke-konstruktiv dialog f.eks. tilsvininger.
Politikere på sociale medier under folketingsvalget 2011
Et eksempel på succesfuld social medie-kommunikation på Facebook kendetegnede især rød blok
under folketingsvalget 2011.
Nedenstående tabel 1 viser, at rød blok havde næsten tre gange så mange fans på Facebook
sammenlignet med blå blok.
98
Tabel. 1: Facebook: Nye fans siden valgets udskrivelse
Sammenligner man overstående tabel med Tabel 4: Facebook: samlet antal fans på valgdagen kan
man også udlede, at rød blok har været væsentligt dygtigere til at opnå nye fans i forbindelse med
valgkampen. Her fik rød blok næsten dobbelt så mange fans som blå blok i perioden 26. august –
15. september 2011.
Hvis man indskærper analysen til de enkelte partiledere, ser man samme positive tendens for rød
bloks partiledere.
Tabel 2: Facebook: Antal likes på partiledernes egne opdateringer + Tabel 3: Nyhedsmedier: Antal omtaler
Med undtagelse af Lars Løkke Rasmussens
Facebook-performance, er alle rød bloks
partiledere førende på Facebook i likes på deres
opdateringer for valgperioden.
Dette understøtter Henneberg og
99
O´Shaughnessy’s teori om, at social udveksling og involvering af vælgerne kan læses i responsen
på et socialt medie som Facebook.
Dette er en gevinst for de politikere, der formår at praktisere social media management, eftersom de
– omkostningsfrit – opnår en større vælgerskare til at foretage politisk marketing og kommunikation
til.
Et konkret eksempel på dette er partileder Johanne Schmidt-Nielsens Facebook-performance. Hun
var den partileder, der opnåede mindst nyhedsomtale (tabel 3) under valgkampen, men som i
størstedelen af valgkampen opnåede flest likes på Facebook – kun overhalet i valgkampens slutløb
af Lars Løkke Rasmussen.
Ud fra overstående tabeller (2+3) kan man også se, at Lars Løkkes Rasmussens Facebookperformance er i korrelation med den nyhedsomtale, han har fået igennem traditionelle medier. At
Tabel 4: Facebook: samlet antal fans på valgdagen
Johanne Schmidt-Nielsen opnår 1762 omtaler i de traditionelle medier, men alligevel formår at
placere sig på en sikker andenplads efter Lars Løkke i Facebook-performance understreger værdien
af politisk relations-marketing, især på de sociale medier.
Essensen af teorien er netop dialogen og involveringen. Dette har Johanne Schmidt-Nielsen formået
at realisere i praksis ved en social medie-adfærd, som imødekommer vælgerne på et ligeværdigt
niveau karakteriseret af tovejs-kommunikation.
Her skal man også være opmærksom på, at en stor del af det vælgersegment, som Johanne SchmidtNielsen appelererer til, er unge vælgere, som derfor som regel er flittige brugere af sociale medier.
Ydermere skal det selvfølgelig holdes for øje, at den segmenteringsstrategi, som Henneberg &
O’Shaughnessy omtaler, er en udfordring at gennemføre på et socialt medie som f.eks. Facebook.
Enhedslisten henvender sig til et bestemt vælgersegment, men langt fra alle fans på Facebook
tilhører dette vælgersegment.
100
Andre fans kan være kritikere, journalister, fagfolk, politikere eller blot nysgerrige vælgere, der
ønsker at holde en finger på pulsen hos flere partier og politikere.
Derfor kan man ikke fastslå, at Johanne Schmidt-Nielsens 101.043 fans er Liste Ø-vælgere. Dette
ændrer dog ikke på, at partilederens synlighed bliver øget ved flere likes og fans. Ydermere kan
vedkommende få mulighed for at teste sine politiske budskaber på en bred vælgerskare og dermed
samle inputs til videre politikudvikling.
Den vigtigste proces er dermed den sociale udveksling, hvilket også tegner et fremtidigt billede af
sociale medier som værende afgørende i valgkampsførelse.
11.4. Loyalitet og løftebrud
Winther Nielsen, Henneberg og O´Shaughnessy har alle tre til fælles, at deres teorier er opbygget på
politisk værdi- og social udveksling. Henneberg og O´Shaughnessy er ikke fuldt enige i Winther
Nielsens præmis for værdiladede relationer, men tilsammen er alle tre teoretikere enige om, at en
langvarig relation imellem vælgeren og politikeren skal skabes for at udnyttte politisk marketings
potentiale.
Dette indleder næste punkt, nemlig loyalitet. Loyalitet er netop en form, der er i klassisk
afsætningsøkonomi er basal for stabile og profitable kunderelationer.
Løftebrudsdiskursen
Et af de mest benyttede ord i 2011 var: løftebrud.5 Årsagen til dette findes i det politiske landskab –
siden SSFR-regeringen vandt valget d. 15. september 2011 har debatten om dens løftebrud præget
5 http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE4611299/saedcellecykel-er-officielt-et-dansk-ord/
101
mediebilledet.
Nedenstående graf 2 viser, hvordan løftebrudsdiskursen dominerede SSFR-regeringens første 100
dage.
En Infomedia-søgning på søgeordet ”løftebrud” for perioden 15. September 2011 til og med 7.
januar 2012 giver resultatet: 4961 hits.
Efter gennemgang af disse 4961 hits er 4696 vurderet som løftebrudsomtaler med relevans for
SSFR-regeringen. De resterende 265 omtaler er frasorteret fra medieanalysen, da de omhandler
løftebrud i andre kontekster, herunder i sportsverdenen.
Graf 2: Omtaler af løftebrud
Omtaler af løftebrud
2280
2500
2000
1500
1161
808
1000
500
Omtaler af løftebrud
389
58
0
sep-11
okt-11
nov-11
dec-11
jan-12
Som tabellen anviser eksploderer omtalerne af løftebrud i oktober 2011 – og løftebrudsdiskursen får
markant flere omtaler end Fair Løsning 2020 og Reformpakken fik ved deres lanceringer.
Løftebrudsdiskursen satte sit præg på vælgertilslutningen til S og SF. 21. December 2011 foretog
analyseinstituttet Gallup en meningsmåling, der viste, at S og SF havde mistet næsten halvdelen af
deres vælgertilslutning i sammenligning med valget 2009.
S og SF havde 45,4 % af vælgertilslutningen i 2009. I december 2011 var vælgertilslutningen faldet
til 25 % (Måling: S og SF i rent blodbad. Fyns Amts Avis; 21.12.2011, 1. sektion).
Det vil sige, at både mediebilledet og meningsmålinger talte et klart sprog: S og SF havde mistet
troværdighed hos deres vælgere.
S og SF’s tab af vælgerloyalitet
Som afhandlingen i dens teoretiske ramme anfører, defineres gensidig loyalitet som værende, når
102
begge parter får et udbytte af relationen, dvs. gensidig værdiskabelse.
Afhandlingen har tidligere klassificeret Socialdemokratiet som værende markedsorienterede i sin
adfærd, fordi Fair Løsning 2020 er et resultat af flere års kampagnerevision og dataindsamling hos
udvalgte vælgersegmenter – eftersom partiet forsøger at tilpasse sin politik til efterspørgslen hos
disse.
Tilpasningen ses i konkretiseringen af deres politik i valgslogans, som skal kunne forstås og huskes
af meningmand. Professor Majken Schultz, CBS (organisation og ledelse), påpeger følgende om
denne strategi: “Det gælder både for branding og trivsel, at jo mere konkrete løfterne bliver, jo
lettere er det for kunder og medarbejdere at gennemskue, om de bliver indfriet. Det er en del af
regeringens problem, at flere partier i deres forsøg på at tiltrække vælgerne konkretiserede deres
løfter så meget, at det er langt lettere at vurdere, om de bliver indfriet” (Berlingske,
Businesssøndag; 20.11.2011, 3. sektion).
S og SF’s slogans om 40 % billigere offentlig transport, 30 minutters ventetid på skadestuen,
millionærskat, betalingsring om KBH og to-lærer-ordning i folkeskolen er valgslogans, som er
konkretiserede og simplificerede i den forstand, at enhver vælger kan forstå budskaberne. Det gør
dem både nemme at kommunikere og markedsføre, men de kan vise sig at være et problem at
indfri: Vælgeren ved, hvad vælgeren er blevet lovet – og ved derfor, hvad vælgeren skal forvente.
Majken Schultz fremhæver begrebet promise-performance gap, hvor kreativ marketing skaber
forventninger hos kunder, som virksomhedens produkter og services på ingen måde kan efterleve.
Det er netop en promise-performance gap, der problematiserer relationen imellem SSF og deres
vælgere. Det er med andre ord et problem for partier og politikere at efterleve deres valgløfter, når
de fristes til at konkretisere dem i letforståelige budskaber.
S-vælgeren på relationstrappen
Jacobsen & Ulkas relationstrappe skitserer forskellige stadier, som en kunde kan befinde sig på i sit
forhold til den virksomhed, som kunden interagerer med.
I afhandlingens teoretiske ramme påføres denne relationstrappe til den politiske kontekst, dvs. at
kunden kategoriseres som vælgeren og virksomheden som partiet.
Relationstrappen illustrerer graden af loyalitet hos vælgeren, og formålet med den fra partiets
perspektiv er at finde ud af, hvilken tilgang partiet skal have til vælgeren afhængig af dennes
position på relationstrappen.
103
S har som nævnt tidligere to vælgersegmenter: de socialdemokratiske kernevælgere og
marginalvælgerne. Marginalvælgerne befinder sig på to trin: Know Me og Hear Me.
På Know Me-stadiet er der ofte tale om en engangsvælger, der afgiver sin stemme på partiet en
enkelt gang grundet en given sag, som vælgeren finder vigtig – eller fordi vælgeren mangler
alternativer og dermed udviser falsk loyalitet.
På Hear Me-stadiet optræder marginalvælgere, som S forsøger at udbygge deres relation til gennem
deres markedsorienterede adfærd. S viser interesse for disse vælgeres synspunkter og behov med
henblik på at tilpasse deres politiske mærkesager hertil. Vælgeren er ikke loyal på dette stadie – det
er langt fra sikkert, at vælgeren vil stemme flere gange på S, men vælgeren har på dette stadie en
højere grad af kendskab til partiet, og relationen er dermed tættere.
På Grow Me-stadiet befinder de socialdemokratiske kernevælgere sig. Disse er evangelister og
anbefaler andre vælgere at stemme på partiet. Selvom S har og bør have fokus på at føre
marginalvælgerne op ad trappen til dette stadie, bør partiet heller ikke glemme værdien i deres
kernevælgere. Især i politisk kontekst er frivilligt engagement uundværligt for et politisk parti.
Dem, der yder en frivllig indsats, er vælgerne, der allerede befinder sig på Grow Me-stadiet.
Den frivllige indsats kan blive opretholdt ved, at begge parter oplever en gensidig værdiskabelse.
En tilgivelsesproces skal muligvis gøre sig gældende for vælgere placeret på Forgive Me-stadiet.
Det er ikke alle vælgere, der er stemmeaktuelle, men i S’s tilfælde har løftebrudsdiskursen skadet
deres brand og deres relation til flere S-vælgere, som dermed er flyttet fra enten Hear Me eller
Grow Me-stadiet til Forgive Me-stadiet. Især vælgerne på Grow Me-stadiet er tilsvarende til en
virksomheds stamkunder. Disse stamkunder er de mest profitable kunder – på samme måde er Svælgerne på Grow Me-stadie de mest stemmemaksimerende vælgere. Det skyldes, at de er fortalere
for partiet og styrker partiets brand – intet er mere værdifuld marketing end word of mouth.
Løftebrudsdiskursen og de efterfølgende dårlige meningsmålinger er en indikator for, at hverken S
eller SF gjorde en tilstrækkelig indsats for at imødekomme kritikken offentligt.
Ser man på omtalernes karakter for f.eks. oktober 2011, er en artikel med en relativ høj
nyhedsværdi (19 omtaler) fra d. 25. oktober, og som omhandler Helle Thornings ugentlige
pressemøde på Christiansborg, meget rammende i sin overskrift: “Eksperter: Intiativløs Thorning
fejlede”.
Her påpeger politisk kommentator Rasmus Jønsson hovedproblemet for S og SF i
løftebrudsmediestormen: “Hun (Helle Thorning) glemmer at vedligeholde den offensive fortælling,
104
som kan få flyttet fokus. Regeringen og folkene omkring Helle Thorning har svigtet i forhold til at få
fortalt en grundhistorie om, at der er kommet en ny regering, der vil noget andet. De 76 siders
regeringsgrundlag har de ikke fået foldet ud overfor offentligheden…..”.
Tre issues af afgørende karakter for S’s tab af vælgertilslutning kan identificeres i Rasmus Jønssons
udtalelse:

Manglende vedligeholdelse af offensiv fortælling

Mangel på grundhistorie om den nye regering

Regeringsgrundlaget er ikke klart for offentligheden
Sammenholder man de tre overstående punkter med Jacobsen & Ulkas loyalitetsteori, er det netop
de tre punkter, som Socialdemokratiets tilgivelsesproces skal indebære.
Vigtigt for tilgivelsesprocessens implementering er, at S kender sine vælgere. Ser vi på de løfter,
der modtog mest omtale i løftebrudsdebatten var det følgende:

Lavere takster på offentlig transport

To-lærer-ordning og elevloft i folkeskolen (maks. 24 elever pr. klasse)

Millionærskat

Trepartsforhandlinger og 12 minutter

Betalingsringen
S kan lære sine vælgere at kende ved at se på nyhedsværdien af deres valgløfter. De løfter der
modtager mest omtale, er de løfter, som S skulle have fokuseret deres kommunikation omkring –
uagtet om de ville indfri dem eller ej.
Når S har har lært sine vælgere at kende – og ikke mindst deres negative reaktion ved Gallups
meningsmåling i december 2011 (og flere andre meningsmålinger for samme periode) – kan de
iværksætte en tilgivelsesproces, der skal genopbyggen tilliden.
Problematikken for S er imidlertidig, at flere vælgere er gået fra at være på Hear Me og Grow Mestadiet til Forgive Me-stadiet, hvilket kan betyde, at “evangelister” er gået til at blive “terrorister” –
simpelthen fordi, at kernevælgerne har følt sig svigtet på overstående valgløfter.
Dette er også overenstemmende med PRM-teoriens kerneelement: Valgløfter skal overholdes,
gennemføres og stadfæstes for opnåelse af loyalitet hos vælgerne.
Valgløfterne skal også være troværdige i den forstand, at de skal kunne realiseres. Som Majken
Schultz også påpegede, er det et problem at konkretisere sine valgløfter og kun fokusere på en 4-
105
årig valgperiode, fordi dette giver politikere incitament til at agere populitisk for et få en hurtig og
let vælgertilslutning. At de derefter har svært ved at realisere valgløfterne, betyder at relationen
mellem vælger og politiker ikke kan blive langvarig og bygge på gensidig værdiudveksling.
Dermed er det forhold som en loyal kunde kan have til en virksomhed, der efterlever kundens
forventninger samt behov (også de ubevidste) og opbygger loyalitet, i praksis være svært at
gennemføre på det dynamiske politiske marked.
Løftebrudsdebatten influerede relationen mellem S og deres vælgere
Som nævnt ovenfor har løftebrudsdebatten fyldt mediebilledet og fremstilt SSFR-regeringen som en
løftebrudsregering.
Som anført tidligere i analysen resulterede denne diskurs i flere dårlige meningsmålinger for både S
og SF, hvilket indikerede, at relationen mellem partierne og deres vælgere havde taget skade.
Det blev nærmest en ”universel sandhed” i medierne, at den nyvalgte regering svigtede sine
vælgere. Men var dette nu den egentlige virkelighed?
Tilbage i 2012 lavede Mandag Morgen en rapport, der skulle give et nuanceret billede af
valgkampen, hvor de kortlagde alle S og SF’s fælles løfter (løfterne fra deres kampagne – ikke
enkeltpolitikeres løfter). De resultater Mandag Morgen kom frem til var, at SSFR-regeringen havde
afgivet 315 løfter: Af dem var 270 af løfterne indført i regeringsgrundlaget, og ud af dem var 218
enten påbegyndt eller gennemført. Mandag Morgen anførte derfor, at SSFR-regeringen kunne
tilskrives 45 løftebrud.
Afhandlingen tager højde for, at der er en periode på yderligere 2 år (2012-14), hvorfor
afhandlingens kvantitative dokumentation bl.a. indebærer en gennemgang af de 315 løfter. Det kan
med sikkerhed dokumenteres, at 128 løfter er gennemført og 32 er stadig i påbegyndelsesfasen. Af
løftebrud har regeringen nu 52, og dertil 103 løfter, hvor implementeringen står uklart, og derfor
ikke er angivet som hverken gennemført, påbegyndt eller som et løftebrud.
Det har ved gennemgang af Mandag Morgens analyse også vist sig, at analysen indeholder forkerte
antagelser om løfteimplementering, herunder et løfte om kørselsafgift på lastbiler samt 200
ghettobetjente i ghettoområder. Her anførte Mandag Morgen begge løfter som gennemført. Dette er
forkert, hvilket bl.a. skyldes manglende finansiering til realisering og administration af løfterne
(bilag 3).
Afhandlingens status er derfor, at 128 samt 32 løfter er eller står til at blive gennemført (indenfor en
realistisk ramme), dvs. 160 i alt. Til sammenligning er 52 løfter ikke blevet gennemført, og 103
106
løfter er uklare, dvs. 155 løfter. Selvom statussen ikke er komplet, må man dog fastslå, at over
halvdelen af løfterne er blevet realiseret eller er påbegyndt, hvorfor man på sin vis kan argumentere
for, at løftebrudsdebatten ikke er fuldstændig uberretiget, men den er til en vis grad blevet spinnet
til oppositionen og mediernes fordel, fordi den netop har haft en høj nyhedsværdi.
Dette beviser ud fra den socialkonstruktivistiske tankegang, at virkeligheden bliver påvirket og
formet af menneskers erkendelse af den. Vælgerne er blevet påvirket af mediebilledet, som har
skabt denne virkelighed, blandt andet fordi SSFR-regeringen ikke har været ude og kortlægge
overholdelsen af løfter til vælgerne. Den manglende kortlæggelse af gennemførte løfter resulterer i,
at relationen mellem regeringen og dens vælgere forsvinder jf. PRM-teorien, fordi vælgerne
oplever, at partiet, de stemte på, ikke er troværdigt.
Sammenholder man dette med medieanalysens resultater, så er det netop de løfter, som der ikke
blev gennemført, herunder millionærskatten, 40 % reduktion i prisen på offentlig transport, tolærer-ordningen, trepartsforhandlingerne inkl. de 12 minutter og betalingsringen, som derimod har
fået mest omtale. Man kan dermed fastslå, at der er en overvejende sandsynlighed for, at flere
vælgere er blevet påvirket af medieomtalen af disse løftebrud i sådan en grad, at de har stemplet
SFFR-regeringen som en løftebrudsregering – hvilket resulterede i de dårlige meningsmålinger i
december 2011.
Afslutningsvis er det her relevant at fremhæve Sigge Winther Nielsen kommentar til Mandag
Morgens analyse, hvor han påpeger, at det er ”tankevækkende”, at SFFR-regeringen ikke går i
opposition mod løftebrudsdiskursen og fremhæver de løfter, der er blevet gennemført og som er i
påbegyndelsesfasen.
Winther Nielsens kommentar er ligeledes i overenstemmelse med afhandlingens analyse og
diskussion af løftebrudsdiskursen og SSF’s kommunikation.
Man kan nemlig på baggrund af den indsamlede information fastslå, at S og SF’s manglende
kommunikation efter folketingsvalget 2011 betød, at partierne selv kan tilskrive sig en del af
ansvaret for løftebrudsdiskursens omfang. Det var nemlig en alarmerende manglende respons i
medierne, som gjorde, at oppositionen og medierne fik mulighed for at skabe en dagsorden om en
løftebrudsregering. Ser man på omtalen i både slut-september og hele oktober, er det overraskende,
hvor lidt S og SF responderer på kritikken om løftebrud.
Det synes at være tilfældet, at strategien har været, at man så at sige ville ”fortie” problemet.
Det har dog tværtimod haft den modsatte effekt: Journalisterne har ikke fået svar på deres
107
spørgsmål hos den nyvalgte regering. Til gengæld har oppositionen haft rig mulighed til at give
deres bud på, hvorfor den nyvalgte regering ikke svarede på de første anklager om løftebrud.
Dermed blev dagsordenen sat.
11.5. De danske partiers markedsføringsomkostninger
Ifølge partiregnskabsloven skal alle partier aflægge regnskab for deres indtægter og udgifter
for dernæst at indberette regnskabet til Folketinget, der derefter offentliggør det 6.
Dog var det først i januar 2013 klart, at partierne bruger flere og flere penge på
kampagneførelse med folketingsvalget 2011 som en absolut rekord i marketing spending:
De 8 partier, der opnåede valg og dermed mandat, brugte i alt 138,2 millioner kroner på
kampagneførelse 7.
Tabel over danske partiers markedsføringsomkostninge r (DKK)
Årstal: Folketingsvalg
2005
2007
2011
Venstre
28.277.790
29.903.747
31.600.000
Socialdemokratiet
14.391.000
11.111.000
23.200.000
Det Radikale Venstre
2.235.181
3.438.040
6.900.000
Socialistisk Folkeparti
6.332.099
7.951.582
18.500.000
Enhedslisten
1.412.716
1.533.018
2.500.000
Dansk Folkeparti
5.431.119
3.711.628
8.500.000
Det Konservati ve
20.955.914*
21.157.636*
28.500.000*
-
Ingen regnskabspligt
18.500.000
79.035.819
78.806.651
138.200.000
Folkeparti
Liberal Alliance (tidligere
Ny Alliance)
TOTALSUM
* Beløbet er både for udgifterne til folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet og
kommunalvalg, angivet i faste priser
Kilder: ”Valgkamp koster partierne op mod 100 millioner kroner”, Ugebrevet A4, 2011:
http://www.ugebreveta4.dk/valgkamp-koster-partierne-op-mod-100-millioner-kroner_14634.aspx
”Valgkampen i 2011 var den hidtil dyreste”, Information, 2013: http://www.information.dk/447316
Hvad koster en stemme?
Bekendtgørelse af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2409
7 ”Valgkampen i 2011 var den hidtil dyreste”, Information 2013: http://www.information.dk/447316
6
108
Overstående tabel (4.1.) viser, at gennemsnitsprisen for et af de 175 mandater i Folketinget
(eksklusiv de fire nordatlantiske) er 789.658 kroner ved folketingsvalget i 2011.
Til sammenligning var gennemsnitsprisen ved folketingsvalget i 2005 482.709 kroner. Der er med
andre ord sket en kraftig stigning i gennemsnitsprisen pr. mandat til Folketinget i løbet af 6 år,
hvorfor man kan konkludere, at udviklingen tegner et billede af danske partiers velvilje til at gøre
kampagneførelse og dermed politisk markedsføring til en markant post i valgbudgettet.
Er man kontroversielt anlagt, kan man spørge: Hvad koster en stemme?
Prisen på en stemme ved FT 2011
Ved folketingsvalget 2011 blev 3.545.368 gyldige stemmer afgivet og registreret8 . Tager man
udgangspunkt i den samlede marketing spending på kampagneførelse for de 8 partier, nemlig 138,2
millioner kroner, kan man antage, at en gennemsnitlig stemme i 2011 kostede ca. 38.980,4 kr.
Prisen på en stemme ved FT 2007
Registrerede, gyldige stemmer: 3.459.419
Partiernes marketing spending: 78.806.651
Pris på gennemsnitsstemme: 22.780,3 kr.
Prisen på en stemme ved FT 2005
Registrerede, gyldige stemmer: 3.357.212
Partiernes marketing spending: 79.035.819
Pris på gennemsnitsstemme: 23.542,1 kr.
Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets rapport: Folketingsvalget d. 8. februar 2005 (http://valg.oim.dk/media/452243/ftv2005.pdf)
Kommentarer til partiernes markedsføringsomkostninger for FT 2005-2007-2011
Der er sket en markant stigning i partiernes markedsføringsomkostninger, hvis man sammenligner
FT-valget 2007 med FT-valget 2011. Denne stigning skal dog ses i lyset af Liberal Alliances
regnskabspligt i 2011, hvor posten 18.500.000 anføres.
Ser man overordnet på alle partierne kan det fastslås, at de alle budgetterer flere penge til
kampagneførelse – her er SF især højdespringeren med en forøgelse på 10.548.418 kr.
Dette skyldes med al sandsynlighed, at SF’s strategi var at blive et regeringsparti, og da dette
betingede fælles kampagneførelse med S i form af Fair Løsning 2020, må man antage at dette er
årsagen til den øgede budgetpost.
8
Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/valg/folketingsvalg.aspx
109
Sidst men ikke mindst skal man ved gennemgang af disse regnskaber også tage højde for, at FT
2005 og FT 2007 udgør en periode på 2 år, imens FT 2007 og FT 2011 udgør en periode på 4 år.
Dermed har partierne haft flere år til at samle finansiering til at føre valgkamp, hvilket også er
udslagsgivende for marketing spending anno 2011.
Støjmurens effekt på partiernes markedsføringsomkostninger
Støjmuren skal forstås som barrieren imellem forbrugeren og virksomheden, som ønsker at
markedsføre til forbrugeren. Samme støjmur gør sig gældende indenfor politisk marketing, hvilket
forklarer, hvorfor partierne øger deres kampagnebudgetter, men dette er ikke nødvendigvis lig, at
deres markedsføring slår igennem støjmuren til vælgeren. Denne bitre erfaring må mange danske
virksomheder erkende: I 1994 havde danske virksomheder en sammenlagt omkostning til
markedsføring (eks. løn) på ca. 16 mia. I 2011 er samme omkostning 25 mia., dvs. en vækst på 56
% (Jacobsen, Ulka 2012: 43). Effekten af markedsføringen er dog aftagende – danskerne er de mest
reklamekritiske forbrugere i verden (IB). Dette kan skyldes en ”reklamemætning” hos de danske
forbrugere.
Reklamemætningen – eller reklameleden – kan modvirkes med målrettet kommunikation, og her er
det relevant at se på de tre mest troværdige reklamekanaler: Personlige anbefalinger (word of
mouth), digitale anbefalinger (word of mouse) og websider (IB).
Første kanal – den personlige anbefaling – skal partierne opnå gennem de loyale vælgere, hvorfor
afhandlingens fokus netop er på opbygningen af vælgerloyalitet og fastholdelse af den.
Digitale anbefalinger og websider viser udfordringen for partierne, når det kommer til deres social
media management. Det er jo eksempelvis en indikator for, hvorfor Johanne Schmidt-Nielsen kan
opnå næsten lige så mange personlige stemmer som Lars Løkke Rasmussen, på trods af at
Enhedslistens budgetpost på 2.500.000 mio. versus Venstres på 31.600.000.
Som Infomedias analyse viser, så er Johanne Schmidt-Nielsen væsentligt mere aktiv på de sociale
medier sammenlignet med øvrige partiledere, hvorfor man kan argumentere for, at de utraditionelle
kommunikationskanaler er mere fordelagtige for partierne end de traditionelle, herunder
annoncering.
Annoncerne er stadig et fortrukken kampagnemiddel
TNS Gallup AdFacts’ opgørelse over partiernes annoncering viser, at på trods af danskernes
110
reklamemæthed, så bruger partierne flere og flere penge på annoncering i traditionelle medier
(aviser, dagblade, radio mv.).
Nedenstående opgørelse over annonceringsomkostninger (kr.) er angivet som bruttotal.
Annonceringsomkostningerne er opgjort på årsbasis i faste priser.
Parti
2005
2007
2011
Socialdemokratiet
18.248.731
6.363.756
34.662.893
Socialistisk Folkeparti
5.413.455
3.999.868
35.767.953
S/SF
-
-
6.456.424
Venstre
38.386.041
22.674.714
53.692.442
Konservative
18.283.774
18.717.883
23.020.092
Konservative/SF
-
-
22.262
Venstre/Konservative
-
-
927.575
Dansk Folkeparti
7.105.006
6.973.311
7.270.330
Enhedslisten
930.423
611.237
1.755.430
De Radikale
3.485.676
2.479.695
11.199.917
S/V
-
-
56.807
SF/LA
-
-
3.746
Liberal Alliance
-
-
44.146.616
TOTALSUM
88.367.430
61.820.464
218.982.487
Bilag 5: AdFacts opgørelse over annonceringsomkostninger 2005-2007-2011
Partiernes økonomi og indtægtskilder
Partierne har tre overordnede indtægtskilder, som de bl.a. bruger til at finansiere kampagneførelse:
Offentlig partistøtte, direkte bidrag fra virksomheder/organisationer og medlemskontingenter dette
er udregnet i faste priser.
Indtægter for alle partier
År
Offentlig
Medlemskontingent Privat samlet
Sum
partistøtte (kr.) (kr.)
(kr.)
2005
79.996.752
19.904.766
49.650.116
149.551.634
2007
82.003.963
21.103.538
48.887.924
151.995.425
2011
96.848.352
23.015.771
82.298.793
202.162.916
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af partiernes regnskaber for valgårene 2005,2007 og 2011
111
Partistøtteloven (2006) foreskriver, at partier og kandidater uden et partitilhørsforhold, som har
opnået mindst 1000 stemmer ved seneste folketingsvalg, er berettiget til et støttebeløb pr. stemme
på i alt 30,50 kr.9
Partistøtte skal anvendes til politisk arbejde, hvilket giver partierne en relativ bred ramme at benytte
deres partistøtte indenfor. Dog forsøger Partistøtteloven at specificere politisk arbejde i §1 stk. 2:
”Ved politisk arbejde forstås i denne lov enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i
landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat af en folkeafstemning her i landet
ved
1) at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,
2) at etablere og drive organisationer,
3) at samarbejde med andre organisationer eller
4) på anden måde.”
Kilde: Retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/FORMS/R0710.aspx?id=10812
I 2012 blev der udbetalt i alt 104 millioner kroner i partistøtte for både Danmark, Grønland og
Færøerne (IB).
Direkte bidrag fra virksomheder/organisationer:
En af de absolut vigtigste indtægtskilder for partierne er direkte bidrag fra virksomheder og/
organisationer – og netop denne indtægtskilde har ofte været til debat, da det kan være kompliceret
at gennemskue, hvem der er bidragsyder til partierne.
Dog foreskriver partiregnskabsloven, at en bidragsyder, der yder bidrag, som tilsammen overstiger
20.000 kr. indenfor samme regnskabsår, skal have sit navn samt sin adresse offentliggjort i
partiregnskabet for at sikre transparens i den private støtte (dog er offentliggørelse af beløbets
størrelse ikke påkrævet).10
Medlemskontingenter:
En tredje indtægtskilde er medlemskontingenter, der indkræves ud fra partiets medlemstal. Siden
Økonomi- og indenrigsministeriet: http://valg.oim.dk/valg/partistoette/hyppigt-stillede-spoergsmaal-om-partistoette.aspx#Ialt
Folketinget.dk:
http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download/Regnskaber/Partiregnskaber/2010/samlet_01-11.pdf.ashx
9
10
112
1960 har det samlede antal danske partimedlemmer været støt dalende, hvorfor partierne må støtte
sig til de øvrige indtægtskilder i finansieringen af kampagneførelse. 11
Kilde: CENT ER FOR VALG OG PART IER, INST ITUT FOR ST ATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSIT ET:
http://cvap.polsci.ku.dk/publi
kationer/aktuel_graf/aktuel_graf_6/CVAP_Aktuel_Graf_5_DK.pdf
11
Folketinget.dk: http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/Partier/~/media/6AFA582E4C0746FFBAE032F499A9ED07.ashx
113
12. Diskussion
Uanset om løftebrudsdiskursen var berettiget eller ej, så det står det klart, at S og SF’s strategi har
været markedsorienteret – netop fordi, at partierne formåede at lancere Fair Løsning 2020kampagnen efter teoriens regler om dataindsamling, produktudvikling og kommunikation, men
derimod fejlede, da det kom til implementeringens af de løfter, som den politiske markedsføring
fremhævede.
S og SF har ikke taget højde for ”efterspillet”, dvs. pull-strategiens hovedpunkt, nemlig at indfri
forventninger samt yde ”ekstra” til de forventninger, når man har vundet vælgerens stemme. S og
SF manglede en post-valg-strategi – både i forhold til deres vælgere, oppositionen og medierne.
I forlængelse af pull-strategiens hovedpunkt, er det i analysens behandling af PRM-teorien klart, at
S og SF har misligholdt opbyggelsen af den langvarige relation til deres vælgere af flere årsager.
Først og fremmest kan det diskuteres, hvorvidt Fair Løsning 2020 var realiserbar i dens fulde form.
Det er yderst sjældent, at man ser en politisk valgkampagne blive fuldt implementeret, men set i
lyset af kontraktpolitikkens præg på den politiske debat og mediebilledet, burde S og SF tage højde
for deres kampagnes realiserbarhed. Det burde kunne forudses af begge partier, at deres kampagne
ville blive sammenlignet med æraen af forrige statsministers Anders Foghs politiske markedsføring
af kontraktpolitikken.
Man kan argumentere for, at de danske vælgere i højere grad siden 2001 har fået en opfattelse af, at
det er legitimt at kræve alle valgløfter realiseret, da dette netop er kernen i kontraktpolitikken.
På trods af Fair Løsning 2020 fra sin lancering og frem til folketingsvalget 2011 flere gange blev
anklaget for at mangle finansiering til gennemførelsen af valgløfter, så lykkedes det for S og SF at
overbevise en stor del af danskerne om deres investeringsplan frem for VKO-regeringens spareplan.
Dette kan også tolkes som, at vælgerne har haft et ønske om at bevæge sig væk fra 2008’s
114
finanskrise, der prægede VKO-regeringens sidste år.
På den anden side må man også overveje som vælger, i hvilken grad en nyvalgt mindretalsregering
kan gennemføre sin politiske kampagne til fulde. Netop kompromisets kunst er afgørende i politik,
især når man ikke har de berømte 90 mandater til at sikre flertal. S og SF var/er afhængige af støtten
fra både De Radikale samt Enhedslisten, hvilket gør det udfordrende at implementere fælles
politikker, da koalitionen bestod af flere ideologisk modstridende interesser.
Socialdemokratiet vandt muligvis nøglerne til Statsministeriet, men alt i alt fik partiet et relativt
ringe valg med et tab af 13 mandater. Som en artikel anførte i sin overskrift: S-SF tabte valget, men
vandt magten (S-SF tabte valget, men vandt magten. Altinget, 16.09.12).
En hovedlinje gennem afhandlingen har været vælgerloyalitet, hvor begrebet sættes i relief til både
begrebet politisk marketing, men også til den finansielle lussing, som manglende eller falsk
vælgerloyalitet er for partikasserne.
Som analysen også påpegede, har partimedlemmerne og dermed medlemskontingenterne været
stødt faldende siden 1960’erne. Dette kan man påpege relaterer sig til vælgerloyalitet, da den
manglende faste tilslutning til et udvalgt parti, tegner et billede af den danske vælger som værende
en ”partishopper”, dvs. en vælger, der ikke i samme grad lader sig identificere af sin
stemmeafgivelse, men derimod af de behov, der relaterer sig til den.
Vælgeren følger ikke et parti i ”tykt og tyndt”, fordi vælgeren ikke identificerer sig med stolthed
som enten en socialdemokrat eller venstremand. Samtidig kan man tale for, at den stigende mistillid
hos danskerne til politikerens erhverv (Politikerlede skyldes reformer – ikke møgsager. Politiko,
Berlingske, 31.01.14), hvor erhvervet betegnes som utroværdigt er et udtryk for, at vælgeren som
udgangspunkt ikke har lyst til at være en loyal ”partisoldat” (endnu et negativt-betonet ord for
politisk, loyalt engagement).
Disse tendenser betyder, at partiernes forhenværende indtægtskilde bliver reduceret, og at de derfor
må satse på de to øvrige, primære indtægtskilder. Men det betyder også, at hvor et parti før i tiden
kunne regne med, at X antal vælgere nok skulle give deres stemme til partiet, fordi partiet havde
samme antal medlemmer, så er dette ikke længere tilfældet.
Medlemsbasen er blevet reduceret, og det samme er sikkerheden for valg for partierne. Hvor man i
1960 havde 600.000 danskere registreret som partimedlemmer – og derfor kunne forudse
hovedparten af deres stemmeafgivelser – er dette ikke tilfældet i dag, hvor knap 200.000 danskere
115
er registrerede som partimedlemmer.
Var partiet en virksomhed ville man sige, at kundebasen er blevet reduceret. Da det er
omkostningskrævende at få nye kunder, men samtidig yderst vigtigt, især for et parti, så kan det
forklare, hvorfor nogle partier og politikere begynder at agere populistisk i deres politiske
markedsføring.
Populisme og higen efter de afgørende mandater er en risikofyldt partiadfærd. Det ses i Majken
Schultz kritik af konkretiseringen af partiløfterne, hvor man yderligere kan diskutere, hvorvidt
politik sælges ligesom en lækker bil eller en superfunktionel vaskemaskine.
Som det nævnes i afhandlingens teori, ville det være at sætte begrebet politisk marketing som
disciplin i et dårligt lys. Dog må man sige, at politikere og partier selv er med til at ”forringe” den
akademiske kvalitet af begrebet, når disse netop konkretiserer deres valgløfter.
På den anden side er det muligvis urimeligt at klandre politikere for denne markedsføringsstrategi.
Det er jo faktum, at danskerne både lider af reklame- og politikerlede (IB), så alene disse to faktorer
betyder, at politikere groft sagt skal markedsføre til segmenter, der ikke vil modtage markedsføring
– og som i øvrigt nærer en tilmed stor mistillid til afsender.
Når tredje faktum er den øgede støjmur, der gør det svært for politikerne at opnå gennemslagskraft
for deres politiske budskaber, er det vel egentlig ikke overraskende, at SF f.eks. markedsfører
billigere offentlig transport med en omkostningsreduktion på 40 %. Det kan næsten sidestilles med
et slagtilbud fra den lokale isenkram, når der er januarudsalg: ”40 % i rabat, kom og køb – kom og
stem!”.
Forskellen er dog, at den lokale isenkram via markedsføringsloven er forpligtiget til at give 40 % i
rabat, hvis denne reklamerer for det. S og SF er ikke blevet ”fyret” som regering. Der er ikke blevet
udskrevet et nyt folketingsvalg, og deres vælgertilbagegang kan dermed også skyldes, at vælgeren
ikke mener at have nogen indflydelse andet end pr. fjerde år ved en stemmeurne n. Dertil kan
vælgeren ikke holde nogen ansvarlig, når vælgeren ikke får indfriet de valgløfter, som
vedkommende stemte efter. Dette er frustrerende for vælgeren.
Dermed er det ikke overraskende, at vælgerloyalitet ikke gør sig mere gældende i dansk-politisk
kontekst. Dog kan dette argumenteres for som værende et tab for især partiet, men også vælgeren.
Den udbytterige og gensidige relation, som alle afhandlingens teorier har været fortalere for, er en
mangelvare i dansk politik – til skade for både vælger og partierne.
116
Dertil er den manglende loyalitet også en kritik af det parlamentariske system. Man kunne
argumentere for, at dette system spænder ben for realiseringen af PRM-teorien og de øvrige teorier,
der vægter en langvarig relation imellem partiet og dets vælgere.
Det skyldes først og fremmest, at der er valg hvert fjerde år (og det kan forekomme indenfor
selvsamme periode), hvorfor ”hver dag er valgkamp” i dansk politik. Dette fremmer populisme og
konkretiserede, simplificerede valgløfter, der er lette at sælge til vælgeren og samtidig kan trænge
igennem den øgede støjmur.
Dette leder diskussionen over til selve definitionen politisk marketing og analogien mellem et parti
og en virksomhed. Når man sidestiller disse to, som f.eks. Lees-Marshment har gjort det, så kan
man ikke se bort fra markedstyperne, som virksomheder og partier opererer i.
Derfor er Collins & Butler’s konkurrenceteori nyttig, eftersom den behandler det politiske marked –
og dermed står det også klart, hvor forskelligt et politiske marked er fra et afsætningsøko nomisk,
klassisk marked for virksomheder.
Lees-Marshment’s tese om, at de kommercielle markedsføringsredskaber kan bruges i politisk
henseende er ikke ukorrekt, og der er flere eksempler herpå, f.eks. Tony Blair og New Labour.
Problematikken er midlertidigt, at det politiske marked fungerer efter andre spilleregler end
virksomhedens marked, f.eks. betyder valg pr. fjerde år, at der ikke er samme incitament for
partierne i at opbygge langvarige vælgerrelationer.
Hvor der så at sige er få interesser for en virksomhed på et klassisk marked, så er det politiske
marked derimod dynamisk, interessefyldt og koalitionerne for opnåelse af indflydelse er skiftende,
f.eks. så man De Konservative række en hånd ud til De Radikale ved FT-valget i 2011. Det var et
forsøg på at fange marginalvælgerne – et forsøg der til gengæld gav bagslag i det konservative
bagland samt i relationen til Venstre og Dansk Folkeparti.
Man ser ikke virksomheder indgå samarbejde, som strider imod deres brand identity, f.eks. ville det
ikke være strategisk for Coco-Cola at indgå samarbejde med Pampers, fordi begge virksomheder
beskæftiger sig med to diametralt forskellige porteføljer.
En ting er, at det politiske marked er dynamisk og udfordrende at overføre en virksomhedsanalogi
på. Dernæst er relationsteorien og issuet om gensidig loyalitet også en udfordring, for er det
overhovedet muligt for partier at imødekomme Majken Schultz’ kritik af deres markedsføring, når
det politiske marked er kendetegnet af så hård konkurrence, som det er?
Det er klart, at relationen mellem SSF og deres vælgere tog skade efter Fair Løsning 2020-
117
kampagnen. Man kan så at sige tale for, at vælgerne tog budskabet om en investeringsplan så meget
til sig, at de så bort fra den økonomiske virkelighed, der stadig var præget af finanskrisen 2008.
Dernæst kan denne påvirkning også havde influeret loyaliteten hos vælgerne. Der kan være tale om
falsk loyalitet hos flere af den røde bloks vælgere, fordi de ikke ønskede alternativet, nemlig VKO’s
spareplan. Forholder det sig sådan, er det ikke lykkedes for S og SF at opbygge en langvarig
relation til deres vælgere.
I analysen nævnes tre punkter af kommentator Rasmus Jønsson som årsagen til SSFR-regeringens
manglende gennemslagskraft og ikke mindst manglende håndtering af løftebrudsdiskursen.
Man kan inddrage disse tre punkter i en strategisk anbefaling til S og SF (og andre regeringsparate
partier), eftersom de er meget rammende for, hvorfor SSFR-regeringen får en dårlig start på de
første, famøse 100 dage i regering.
Første punkt er vedligeholdelse af en offensiv fortælling. En nyvalgt regering skal ikke kun være
offensiv op til og under valgkampen, men i høj grad også efter, hvilket SSFR-regeringen er et bevis
på. Som medieanalysen også dokumenterede, er S og SF kendetegnet af en såkaldt larmende
tavshed, da anklagerne om løftebrud begynder at vælte ind over det danske mediebillede.
Begge partier bliver angrebet på deres ideologiske grundvold og på deres troværdighed, men står
alligevel stivnet som et dådyr fanget i en bils lyskegle. Deres forsvar er tyndt – og et modangreb
ikke-eksisterende. Aldrig er det gået så godt for Venstre med Lars Løkke Rasmussen i spidsen som
i denne periode, hvor løftebrudsdiskursen gjorde sig gældende. Og dette skyldes ikke Venstres
indsats, men derimod S og SF’s manglende respons.
S og SF-politikerne har uden tvivl været beskæftiget af regeringsdannelse og derefter udarbejdelsen
af regeringsgrundlaget. Muligvis har partiapparaternes pressefolk undervurderet truslen, som
løftebrudsdiskursen er for partiernes branding. Uanset hvad der har været afgørende for den passive
respons fra S og SF, tegner den manglende offensive fortælling ligesom den manglende
grundhistorie om den nye regering et billede af en utilstrækkelig kommunikationsstrategi.
Den manglende grundhistorie om den nye regering mangler, fordi der op til FT-valget 2011 var en
grundhistorie om den stærke, røde opposition til VKO, der med Fair Løsning 2020 ville ”være
sammen om Danmark” og sikre offentlige investeringer samt jobs.
Når en regering, der har været så stærk i opposition, skal til at finde sit ståsted, så er det vigtigt, at
den nye grundhistorie kan matche den gamle grundhistorie. S og SF fremstod før valget som to
118
stærke partier med en plan. Efter valget virkede begge partier som værende i en identitetskrise og
ude af stand til at samarbejde om både regeringsdannelse og ikke mindst udarbejdelsen af
regeringsgrundlaget. Forhandlingerne om sidstnævnte trak i langdrag og i starten af januar 2012,
medgav Helle Thorning-Schmidt i et interview til Politiken, at det var en fejl, at rød blok isolerede
sig på Hotel Crown Plaza i stedet for at fokusere på at kommunikere ud til omverdenen, at de
arbejdede på et kompromis: ”Man må jo nok lære, at det er lang tid at trække sig tilbage fra politik
i 14 dage. Og der skulle vi tydeligere have sagt, at selvfølgelig er det et kompromis, vi sidder og
laver”. 12
Da regeringsgrundlaget var fastlagt, var det en udfordring for regeringen at kommunikere, fordi
mediebilledet på det tidspunkt var fuldstændig domineret af løftebrudsdiskursen. Man kan
argumentere for, at de 14 dage det tog at udarbejde regeringsgrundlaget betød, at da det blev
lanceret, var det for sent. Det var for sent, fordi at uanset i hvor høj grad S og SF kunne fremhæve,
hvilke løfter de ville indfri, så var fokus alene på manglende overholdelse af løfter som
millionærskat, billigere offentlig transport mv. Da det blev december, gik debatten stadig om
betalingsringen, på trods af, at det ikke stod klart, hvorvidt regeringen kunne gennemføre den eller
ej, men i medierne, hos oppositionen og endda i egne rækker hos S, var der en holdning om, at
”betalingsringen nok ikke ville blive til noget, fordi intet andet blev til noget” (Bilag 2).
Når regeringsgrundlaget ikke kommunikerer klart til offentligheden, betyder det, at S og SF’s
vælgere står tilbage med manglende svar på, hvad de fik ud af deres stemmeafgivelse.
Når de dertil møder et mediebillede, der skitserer, at de nærmest intet får ud af deres stemme, så er
det ikke overraskende, at det resulterer i dårlige meningsmålinger.
Man kan godt argumentere for, at S og SF ikke efterlevede de forventninger, som de skabte hos
deres vælgere. Der er mange løftebrud, og der er mange uklarheder i deres implementering gennem
de sidste fire år, så derfor kan man godt tale for, at anklagen om løftebrud ikke var fuldstændig
uberettiget. Især uklarhederne betyder, at S og SF’s vælgere har svært ved at se ”what is in it for
me?”, som fremgår i afhandlingens teoretiske ramme.
S og SF har netop ikke kunne besvare dette spørgsmål, selvom de som Winther Nielsen påpeger
sagtens kunne have gjort det. Dermed kan S og SF’s vælgere ikke se værdien af deres
stemmeafgivelse – på samme måde som en kunde ikke ville kunne se værdien af sit køb.
Det skaber forventeligt utilfredshed.
12
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/01/06/142000.htm
119
13. Perspektivering: Det Danmark du kender
Helle Thorning-Schmidt lancerede ved sin nytårstale 1. januar 2015 Socialdemokratiets nye
valgkampagne: ”Det Danmark du kender”. Dette blev ikke gjort direkte, men nærmere implicit,
men de første journalister var hurtigt ude og fastslå, at dette var navnet på den nye kampagne op til
folketingsvalget 2015. Dette ville S dog ikke vedstå sig.
”Det Danmark du kender” er en kampagne, der er vidt forskellig fra Fair Løsning 2020-kampagnen.
DDDK-kampagnens budskab er, at Socialdemokratiet ikke har været et perfekt regeringsparti.
Helle Thorning-Schmidt fremstilles som en leder med fejl, men også som en menneskelig leder, der
vil tage ansvar og arbejde hårdt for danskerne.
Til sammenligning var Fair Løsning 2020-kampagnen og kampagnerne op til præget af slogans
som: ”Har du 12 minutter, så har vi en løsning” og ”Sammen om Danmark”. Især førstnævnte
slogan med brug af ordet løsning, sender et budskab om, at vælgeren skal yde ganske lidt (12
minutter) for at få ”det hele”, dvs. velfærd og vækst.
Ser man på DDDK-kampagnen er et af hovedbudskaberne: ”Jeg kan ikke love, at det hele kan
ordnes med et snuptag”, hvilket man må konkludere er en helt anden indgangsvinkel til det
budskab, som den politiske markedsføring fra S nu skal bygges på. Det er et budskab om, at den
finansielle situation stadig præger den politiske debat, og at danskerne – som de blev lovet i 2011 –
ikke ”kunne arbejde sig ud af krisen”. Kampagnen sætter Danmark i et globalt perspektiv, hvor
budskabet nu er, at ”Verden forandrer sig. Og vi må ikke stå stille ”.
Samtidig kan man sige, at hvor Fair Løsning 2020 var markedsorienteret på flere punkter, herunder
ved at skabe forventninger hos målgruppen – men uden at have vurderet, hvordan de præcis skulle
indfries – så er DDDK-kampagnen præget af en mere kundefokuseret tilgang jf. push/pull-teorien.
Helle Thorning-Schmidt spørger bl.a. i kampagnens video: ”Er det godt nok? Det skal du vurdere.
Jeg arbejder videre”. Dette er en udefra-ind strategi. S forsøger at samle inputs fra deres
vælgersegment, men sørger samtidig for ikke at sætte deres forventninger for højt.
Man kan diskutere, hvorvidt S er blevet klog af skade. Det må den kommende valgkamp vise.
14. Konklusion
Politisk marketing er teoretisk og i praksis en kontroversiel og udfordrende disciplin at beherske, da
dens mange facetter skal kombineres i en langsigtet strategi med det formål at vinde
vælgertilslutning.
120
I gennem afhandlingen har analogien imellem partiet som en virksomhed, vælgeren som en kunde
og det politiske marked som et klassisk marked både været genstand for analyse og kritik.
Den konkurrencestrategiske vinkel på det politiske marked, hvor Socialdemokratiet og Venstre
skiftevis agerer markedsledere i kampen om det samme segment af marginalvælgere har assisteret
til analysens svar på Fair Løsning 2020-kampagnen som værende S’s strategiske tiltag til
differentiation fra V.
Formålet var at markedsføre en investeringsplan fremfor en VKO-spareplan med målrettet
kommunikation mod de socialdemokratiske kernevælgere og marginalvælgerne.
S har tilpasset sig førnævnte vælgersegmenters efterspørgsel i overensstemmelse med LeesMarshment’s teori for markedsorientering – dog med undtagelse af fuld indfrielse af disse
vælgersegmenters efterspørgsel.
Fælles for hovedparten af de teoretiske bidrag har været fokus på gensidig værdiudveksling som et
ideal for politisk marketing; et ideal, der dog ofte viser sig i praksis at være svært for partier at leve
op til, hvilket resulterer i skade på relationen til deres vælgere. Medieanalysen og
løftebrudsdiskursen har begge skitseret, hvordan politisk marketing og mangel på efterlevelse af
valgløfter kan resultere i manglende vælgerloyalitet og brand damage.
Dertil har støjmuren og de talrige kommunikationskanaler resulteret i, at partierne har forøget deres
markedsføringsomkostninger til annoncering, selvom folketingsvalget 2011 viser, at de sociale
medier især var en nyttig – og omkostningslav - kommunikationskanal for rød blok.
Socialdemokratiets troværdighed led skade i 2011. Et gennemførende tema for afhandlingen er, at
politisk marketing formidler politik. Dog er konkretiserede valgløfter lette at markedsføre, lette for
vælgerne at forstå for og dermed også lettere for partierne at blive vurderet på baggrund af.
121
Faglitteratur:
Berg, Jesper & Bech Morten L.: Finansernes fald. Gyldendal, 2009.
Fuglsang, Lars & Olsen, Peter B.: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: Roskilde
Universitetsforlag 2.udgave, 2004.
Jacobsen, Per Ø. & Ulka Peter: From share of wallet to share of life –CRM 2.0 Håndbogen –
strategi, implementering & systemvalg: Efficiens & HerbertNathan&Co, 2012
Newman, Bruce L.: The Handbook of Political Marketing. SAGE Publications, Inc.,1999
O’Shaughnessy, Nicholas J. & Henneberg Stephan C.M.: The Idea of Political Marketing: Praeger
Publishers, 2002
Sigge Winther Nielsen: Politisk marketing – personer, partier & praksis. Karnov Group Denmark
A/S, 2011.
Trent, Judith S. & Friedenberg Robert V.: Political campaign communication princples and
practices: Rowman & Littlefield Publishers, Inc. 2008
Wojciech Cwalina, Andrzej Falkowski, Bruce I. Newman: Political Marketing: Theoretical and
Strategic Foundations. M.E. Sharpe, Inc., 2011.
Wymer, Walters. W. & Lees- Marshment Jennifer : Current Issues in Political Marketing: (Vol.14,
No. ½, 2005)
Artikler og tidsskrifter:
Bulter Patrick & Collins, Patrick: Strategic analysis in political markets. European Journal of
Marketing; 1996, Vol. 30 Iss 10/11.
Grönross, Christian.: From Marketing Mix to Relationship Marketing: Management Decision, Vol.
32
Harris, Phil & Lock, Andrew: “Mind the gap”: the rise of political marketing and a perspective on
its future agenda. European Journal of Marketing, 2010.
Henneberg, Stephan C.M. & O’Shaughnessy Nicholas J.: Political Relationship Marketing: some
macro/micro thoughts. JOURNAL OF MARKETING MANAGEMENT, 2009, Vol. 25, No. 1-2,
pp. 5-29
Marshment-Lees Jennifer: “The Marriage of Politics and Marketing. Political Studies, 2001 Vol.
49, 692-713.
Måling: S og SF i rent blodbad. Fyns Amts Avis; 21.12.2011, 1. sektion
122
Scammel, Margarat: Political Brands and Consumer Citizens: The Rebranding of Tony Blair. The
ANNALS of the American Academy of Political and Social Science 2007; 611; 176.
Scammel, Margaret: “Political Marketing: Lessons for Political Science”. Political Studies
Association, 1999.
Schultz, Majken: Ledelsens løftebrud. Berlingske; 20.11.2011, 3. sektion
Analyser, regnskaber samt rapporter:
Mandag Morgen: “Løftebrudsregeringen” er en myte. 2012.
https://www.mm.dk/”løftebruds-regeringen”-er-en-myte
http://mandagmorgen.com/files/201222/Dokumentation.pdf
Infomedia: Mediernes valgkamp 2011. 2011.
http://www.infomedia.dk/media/20874/mediernes_valg_2011_.pdf
Infomedia: Valgkampen på Facebook. 2011.
http://www.infomedia.dk/media/20871/valgkampen_2011_p__facebook.pdf
Ugebrevet A4: Penge til partierne. 2011.
Websider:
Skatteministeriet: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket- idanmark-2009-2015/
Business.dk: http://krisetider.blogs.business.dk/2008/11/07/100000-boligejere-tekniskinsolvente/
Kampagner:
Socialdemokratiet & Socialistisk Folkepart: Fair Forandring. 2009, link:
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCEQFjAA&url=ht
tp%3A%2F%2Fwww.socialdemokraterne.dk%2Fdownload.aspx%3FdocId%3D715482&ei=Z7fG
VNT4Osn6UL2fgfAE&usg=AFQjCNFzvyWdsQRYwvlDz1nzEIJsXUvJ_A&sig2=GEkJEVYydx
Ojsc9Ey8yVPw&bvm=bv.84349003,d.d24
Socialdemokratiet & Socialistisk Folkeparti: Fair Løsning. 2010, link:
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&ved=0CCcQFjAB&url=htt
p%3A%2F%2Fsocialdemokraterne.dk%2Fdownload.aspx%3FdocId%3D717448&ei=z7fGVLvnC
MnyUOqcgMAP&usg=AFQjCNGSibTt3XjmOKnABBDzhtgmPXH9Iw&sig2=OaKwTqSO6ZdCs
m_A2Tu0DQ&bvm=bv.84349003,d.d24
Socialdemokratiet & Socialistisk Folkeparti: Fair Løsning 2020. 201, link:
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCEQFjAA&url=ht
123
tp%3A%2F%2Fwww.socialdemokraterne.dk%2Fdownload.aspx%3FdocId%3D718664&ei=H7jG
VPTyFMmBUe_GguAK&usg=AFQjCNHe4r7UFeNEIrVrvDoH36kBuRpM9Q&sig2=4Xp3sBN2K8erEXJjXnt7w&bvm=bv.84349003,d.d24
Diverse:
E-mail fra Socialdemokratiets informationskontor vedr. oplysning af dataindsamling og
fokusgrupper
Bilagsoversigt:
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1: Kampagneoversigt
2: Medieanalyse
3: Løftebrudsoversigt
4: E-mail fra Socialdemokratiets informationskontor
5: TNS Gallup AdFacts
124
Bilag 2: Medieanalyse
Del 1: Omtaler af Fair Løsning
Værktøj: Infomedia
Søgeord: Fair Løsning
Søgeperiode: 16. maj 2011 – 7. januar 2012
Søgefelt: ”Alle medier”
Antal hits: 5.556
Antal hits efter gennemgang af 5.556 hits: 5126
Oversigt over omtaler:
Oversigten viser artiklernes overskrift efterfulgt af tallet for nyhedsspredningen.
Januar 2012 (1-7. Januar 2012):
Villy Søvndal erkender ansvar for løftebrud: 22
Debat: T ag ansvar: 1
PRESSET VILLY INDRØMMER FEJL: 1
Kampen mod betalingsmuren fortsætter: 1
Hvor er bøffen?: 3
Debat: Et nyt uland: Danmark: 2
Søvndal erkender del af ansvar for diskussion om løftebrud: 1
Vi skal have reformer: 1
Villy Søvndal erkender løftebrud: 1
Debat: Corydons håndværkertilbud: 2
2012-01-07 08:01 Villy Søvndal erkender ansvar for løftebrud:
Spørgsmål/FT : 1
1
Debat: Han styrer os i afgrunden: 1
Hvor er pengene til . Silkeborg, Hans Okholm?: 1
Hvem er T hornings krise-dansker?: 1
Firmaer chokerede over affaldspris: 1
T alen til mit folk: 1
Pris for affald chokerer: 3
KOMMENTAR: Hvad er Helle T hornings projekt ud over at
Venstre: Borgerlig politik i SF-ledet kommune: 2
være statsmin ... : 1
I alt: 48
December 2011:
125
Ny politik skal skabe begejstring i S: 1
Debat: Betalingsringslogik: 1
Sådan burde statsministerens nytårstale lyde: 1
Corydon gik fra ukendt til anerkendt: 2
Dansk Politik 2011: 1
SF laver kriseplan for at vende skuden: 2
De blå vinder med bedre ord end de røde: 4
Kvinden i midten scorede højest: 1
De blå ord er bedre end de røde: 1
T il T hor - og alle jer andre: 1
De blå vinder med bedre ord end de røde: 5
2011 - et år fyldt med politiske bomber: 1
Ledende artikel: En tale for livet: 1
Genrejsningen er begyndt: 1
SF borgmester har det fint med borgerlig politik: 3
En hilsen fra Villy og Helle: 1
Intern uenighed om betalingsring: 1
DONG ENERGY: Vi går nok hele vejen: 1
Sådan svindler vi og 11 andre mest læste: 1
Mangt går værre end ventet. En kritisk analyse af et SF-forløb.:
RET ORIK: De blå vinder med bedre ord end de røde: 3
1
Debat: Hjørnesparket: 1
» Korrekturfejl «: 2
Farcen om restskat fortsætter: 1
T repartsaftaler med usikkerhed og skepsis: 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL: 1
Løfte om ekstra kommunehjælp til ældre var en fejl: 1
Citathistorie fra Ekstra Bladet: Ministre scorer 320.000 kr. i
Sjovt (vel egentlig ikke) som fokus flytter: 1
børn ... : 1
Skatteudvalget, Alm. del spørgsmål 137, 2011-12: 1
Embedsmænd kritiseres for angreb på S-SF: 2
Æ ldrepolitik gemt bag ny finanslov: 1
Bondo: Furesø er godt på vej: 1
Km-afgift i spil igen: 1
Debat: Hvilken tale holder T horning nytårsaften?: 1
Kronik: Mediernes svage økonomiforståelse: 1
Claus Hjort om 'upartiske' embedsmænd: Mageløst vrøvl: 2
Et fair system kræver en reform: 1
Ministre scorer 320.000 kr. i børnetilskud: 9
Danmark skyder 40.000.000.000 dkr. i Euroen!: 2
Vi har brug for betalingsringen: 2
Fagligt talt: 1
Løftebrud -eller politiske muligheder: 6
§ 20-spørgsmål US 49 Om opgørelse af udgifter i folkeskolen.:
Regeringen svigter Halsnæs Kommune: 1
1
FAMILIER FORGYLDES: 1
VÆ LGERFLUGT FRA S: T horning må genopbygge
Fair løsning: De rige skal da have socialhjælp: 4
troværdighed ved at leve..: 2
DE KALDER DET 'FAIR LØSNING': 1
Danske børn er godt dækket af lærere: 2
KYNISK MAGT KAMP BAG T HORNING: 1
Grinagtige gensyn: 4
Ikke et ord om løftebrud i tårnet på Amager: 1
Støtter stadig ligestillingskamp: 1
Det sladrede topcheferne om i denne uge...: 1
Her går det godt: 2
SF afviser GPS-løsning: 1
Borgmestermagt: 1
Lockheed: Ingen økonomiske konsekvenser ved køb af færre
T iming, timing, timing: 1
fly: 1
Hvor længe kan SF holde til det her?: 1
Men er det troværdigt?: 1
SÅDAN FÅR MAN DANSKERNE I GANG: 1
NYHEDSBAGGRUND: Fru Jensen må ikke købe et ekstra bad
V og K: Værdiskred er de rødes ansvar: 1
af kommunen: 1
Ny styre fo r m : Væk med små ko n ge r i ger m/ k: 1
Hvem sejrede og tabte i dansk politik?: 1
I alt: 107
November 2011:
Finanslov og finanslovsaftale 2012: (Mere) Positiv forskel til
Argumenter for betalingsringen preller af: 2
VKO ... : 1
POLITISK ANALYSE: T horning har sendt sit projekt i udvalg:
126
1
Skattereform vil tage forbehold for økonomien - Möger: 1
Når røde kulturdage bliver til blodrøde dage i Rødovres
Verner Landin glemmer i sit læserbrev...: 2
daginstitutioner: 1
Usikkerhed om kontingent-loft: 1
Succesfirmaer vil hellere sænke personskat end selskabsskat: 1
Samuelsen: Corydon er en afdanket 2CV: 2
Prehn: Flyafgift bedre end NOx-afgift: 4
Fagbosser kræver skatteløfte indfriet: 1
Har fagbevægelsen fået belønning for alliancen med S-SF?: 1
Jordskatten hænger i tågerne: 2
Frihedsminister af navn og ikke gavn: 1
S-SF: Vi er et godt stykke af vejen: 1
Rasmus Prehn i opgør med NOx-afgift: 1
Seniorer kan undergrave kommunernes økonomi: 1
Jonas Dahl holder fast i NOx-afgift: 14
13.000: 3
S: Flyafgift bedre end NOx-afgift: 1
Sceneskiftet: 1
Prehn: Flyafgift bedre end NOx-afgift: 6
Skatteudvalget, Alm. del spørgsmål 35, 2011-12: 1
Flyafgift frem for NOx: 1
Skatter og afgifter stiger fem mia.: 1
Har fagbevægelsen fået belønning for alliancen med S-SF?: 1
Minister: Ja, vi manglede 22 mia.: 2
DE 175.000 TABTE PRIVATE JOB VINDES IKKE
Åbent oprør mod Frank Jensen: 2
T ILBAGE MED REGERINGENS PLANER: 1
Dyrere at være dansker: 2
Dansk Erhverv: LA-forslag er et politisk selvmål: 1
God appetit på kameler: 1
Portland presser minister: 1
Regeringsforslag koster 13.000 job: 6
Helle T , Villy S - og de andres svære skolestart.: 1
Det handler om mere end kandidaten: 1
Skatteudvalget, Alm. del spørgsmål 107, 2011-12: 1
Løftebruddene kan forfølge S-SF: 4
FOA vil straffe gule fagforeninger: 3
Finanslov lover for lidt til velfærd: 1
Måske fuldt kontingent-fradrag: 1
Hvor bliver væksten af?: 1
SF-ministre vil ikke gå ind i DIS-sag: 1
Sohn svækker SF: 1
T ilbage til damplokomotivernes tid: 2
For lidt til velfærd: 1
Godt Danmark ikke købte hele verden: 1
Sohn-sag er pinagtig for SF og regeringen: 1
Læserbrev Tag dog ansvar!: 2
Onsdag den 9. november 2011 kl. 13.00/FT: 1
Landbruget mister arbejdspladser: 1
Bøn til skatteministeren: Giv os råd til at arbejde hjemme: 1
Lokal S-kandidat: Løftebrudsdiskussion er overdrevet: 1
Drop betalingsringen og giv os råd til at arbejde hjemmefra: 1
Man måste bråka!: 1
PORT RÆT: Far til fire og finansernes stærke mand: 2
Argumenter for betalingsringen preller af: 2
Man har et standpunkt...: 3
22.11.2011 En gratis omgang: 1
Indenrigsministeren: Frikommuneforsøget er næsten ikke
Bedrageri: 2
forsinket: 1
Foreløbigt svar/FT: 1
Skattereform bringer 13.000 landbrugsjob i fare: 31
Slut med at tvinge kommuner til udbud: 1
Andre mener: 1
Helle glemte at fodre mediebæstet: 1
FINANSLOVSFORSLAG 2012 FRA SRSF: SYMBOLSKE
Frank Jensen sat skakmat på rådhuset: 1
IKANT ER TIL VKO, MEN SAM ... : 3
Løfterne om guld og grønne skove: 3
Svar til T homas Bak. Alternativet er kommunal bankerot: 2
Sygehusplaner uændrede efter sundhedsaftale: 1
Styreform. SF spænder ben for » statsminister « - model: 1
Citathistorie fra Avisen.dk: Minister vil løfte efteruddannelse til
Afgift på arbejdsskader deler vandene: 1
... : 1
Spørgsmål/FT : 2
HVAD ER: AE-rådets optimistiske beregninger af "fair
SF i Roskilde er blevet sprængt: 3
løsning": 1
Galten-revy med næring til det brede grin: 1
Lige muligheder kræver vækst: 2
Fornyet spænding om gevinst fra ny pensions-skat: 1
Minister lover milliarder til efteruddannelse: 1
Dyrere at være dansker: 2
Debat: PRO KONTRA: 1
Vælgerne sender T horning i gulvet : 1
SF taler udenom: 1
Kamelerne: 6
Nye penge på vej til velfærd i kommunerne: 1
Afgift på arbejdsskader deler vandene: 1
LA-POLITIKER: CORYDON ER EN SVINDLER: 5
Svær start for regeringen: 1
127
Socialdemokraternes selvransagelse må vente: 1
Debat: Fagforbundenes endeligt: 1
LO: De blå ønsker jo ikke at tale med os: 1
Nederlag set som sejr: 1
Dengang var der penge nok: 2
Socialminister vildleder om fattigdomsydelser: 2
Halløj i regeringen:6
Det sker: 1
Forunderlig evne: 1
Nye afgifter koster arbejdspladser: 2
Sind: Regering løber fra psykiatri-løfter: 24
Regeringen vil mangedoble NOx-afgift: 1
Is that a good vending?: 2
Kommentator: Skat på aktieoptioner et paradeforslag: 1
Den ny statsminister: 2
Spørgsmål/FT : 1
Resumé: 1
T hor Möger får mindre i kassen: 1
T horning: Måske er det ikke så galt at vi er i mindretal: 1
Debat: Fair kompromiser: 1
Enhedslisten kræver billigere busser: 1
Debat: S-SFs Fair Fupnummer: 1
1500 ekstra praktikpladser er ikke nok: 1
Brian Engelund: " Fair løsning": 2
Corydons barske møde med realiteterne: 2
S-R-SF som kastebold på økonomiens bølger: 2
FT F vurdering af regeringens oplæg til finanslov 2012: 1
Jobfrygt i landbruget: 1
ANALYSE: T hornings kamp for en ny start: 1
7. klasse-debat i Holstebro: Friskoler kan havne i alvorlig
Flere helikoptere til Sydfyn: 1
klemme: 1
Anti-royal kunstner-gruppe håner R og SF: 1
Gammelsø. Enhedslisten vil blæse på næste generation.: 1
Nu kommer motorvejen alligevel: 1
En arbejder fra udkantsdanmark: 1
Oppositionen: Vismændene giver os ret : 1
Regeringens studieambitioner møder kritik: 1
Mange arbejdsmarkedspensioner stadig skattefrie: 1
Mens vi venter på finansloven : 1
Motorvejen kommer: 1
Uni-ledelserne: Regeringen lover: 1
I alt: 250
Oktober 2011:
Finansministeren indrømmer S-SFs vælgerbedrag: 2
Ledende artikel: LO må tilbage på hovedsporet: 2
Regeringen skaber jobfrygt i landbruget : 1
Vi lefler ikke for Thorning: 1
SF: Flertalsstyre skal være frivilligt : 1
Regeringen og fagbevægelsen i åben strid : 1
Uni-ledelserne: Regeringen lover: 1
Hansens løftebrud blot et af mange: 1
Farvel til Fair-alliance: 1
Regeringen slagter arbejdspladser: 1
S-SF opgiver princip om finansiering: 2
SOCIALDEMOKRATISK KNÆFALD FOR
Socialdemokrater lægger afstand til S-SF-alliancen: 6
UDBUDSØKONOMI.: 1
En løsning koster seks milliarder: 1
Man har et standpunkt...: 2
Ledende artikel: Det mørke tårn: 1
Hvorfor læserne ikke bør redigere avisen: 2
Kronik: Newspeak: 1
Skruppelløst vælgerbedrag: 1
Iglerne: Hvad bør man få i overførselsindkomst?: 1
Debat: Vi bliver snydt og bedraget : 1
T hornings regering kan ende som klynke-regering: 1
MILLIARDHUL I ' FAIR LØSNING': 1
Newspeak: 1
Finansministeren erkender milliardminus i S-SF-plan: 9
Løkke har succes på ferie: 2
Debat: Unfair løsning: 1
Regeringen ligner allerede en flok lallende amatører efter tre
DEBAT : En fair løsning for ældre: 1
uger: 2
Forsidehenvisning: Note: 1
Socialdemokrater efterlyser offensiv statsminister: 2
I DAG: SØREN MORT ENSEN: 1
Baronesse von Münchhausens kup: 1
Regeringen og LO i åben strid: 1
128
Note: 1
SF som prügelknabe: 1
Debat: Indflydelse. LO er svækket, men ikke slået: 2
Debat: Da den fjerde statsmagt blev væk: 1
Dæmp forventninger til trepartsforhandlinger: 3
Ynkeligt forsvar: 1
FOA-formand til LO's Børsting: Du repræsenterer ikke LO: 2
Debat: PRO KONTRA: 1
Corydon erkender: Fair Løsning holdt ikke: 1
Fakta om millionærskatten: 1
Nu erkender de: Gigantisk milliardhul i 'Fair løsning': 3
S-borgmester: Regeringen risikerer at smuldre: 1
S-minister anerkender fejlskøn i rød plan: 3
Regeringen genopliver delvist skattestop: 1
Vejen til frihed: 1
T horning banker det sidste søm i millionærskattens ligkiste: 1
Landbruget frygter jobmassakre: 1
Politik er det muliges kunst: 2
Finansminister bekræfter milliardhul i rød plan: 2
Debat: Føler med de bedragede vælgere: 1
Finansudvalget, Alm. del spørgsmål 2, 2011-12: 1
Debat: Sluger radikale kameler: 1
Regeringen erkender økonomisk fejlskøn: 1
Dårlige udsigter:1
Finansministeren indrømmer: Ja, S-SF præsenterede
Mette F. vil tjekke ligelønslov: 2
fatamorgana-økono ... : 1
Danskerne er blevet snydt: 1
Halvdelen af danskerne siger ja til 38-timers uge: 1
Minister vil sætte skub i ligelønslov: 2
Möger tavs om hul i skatteplan: 1
Debat: ORDET ER DIT: 1
L&F: Krav til landbruget koster 13.000 job: 1
Debat: Hård beskatning: 1
Kronik: Pensionsloft er dyr symbolpolitik: 1
Skræmmechampagne: 1
LA: Finansministeren indrømmer S-SF's vælgerbedrag: 1
Udenomssnak: Sådan gør Anne Baastrup: 1
Nye afgifter kan koste 13.000 arbejdspladser: 1
Skal det kunne betale sig at arbejde?: 1
Løftebrudsregeringen: 1
Debat: Vil du kalde det at sejre: 1
FEJL OG FAKT A: 1
Æ ldrebyrde, cafépenge og fjumreår: 3
26.10.11 @ Ole Birk Olesen: 1
S+SF´S "ST ORE POLITIKUDSALG" I
Danmarkshistorie: 1
REGERINGSGRUNDLAGET : Langt dybere år ... : 1
Skal det kunne betale sig at arbejde?: 3
S+SF´s politikudsalg i regeringsgrundlaget: Langt dybere
Efter valget::HELLIGER REGERINGEN POLITIKKEN?: 1
årsager en ... : 1
Kontraktpolitikkens sidste krampetrækning: 1
Skatteminister på rette spor: 2
S-SF overdriver skattegevinst: 1
Kontraktpolitikkens sidste krampetrækning: 1
S-SF løj for at komme til magten: 2
T horning fanget i Foghs kontraktpolitik: 1
Debat: Hjørnesparket: 1
T ræt af at høre om løftebrud: 1
Løftebrydere eller bare accept af VK?: 1
Ubehagelig danmarkshistorie: 2
§ 20-spørgsmål S 362 Om tidsplanen for indførsel af one-stop-
VENST RE KRÆ VER SVAR PÅ REGERINGENS
shops.: 1
SUNDHEDSPOLITIK: 1
§ 20-spørgsmål S 364 Om Eksport Kredit Fondens
Samspilsramt regering: 1
eksportlåneordning. 1
Avisbud blev en af Danmarks mægtigste: 3
Debat: Hvem sagde tillid?: 1
Ledende artikel: Thornings nye ærlighed:1
Spørgsmål/FT : 1
T ør du købe en brugt bil af en politiker?: 1
DI: Lastbilafgift i strid med EU: 1
De nye trepartsforhandlinger: 1
Kontraktpolitikkens sidste krampetrækning: 1
Danmarks nye strammer: 1
Hvem sagde tillid?: 1
Ledende artikel: Skævert: 1
Løftebrud og lånte fjer fra den nye regering: 1
S-R-SF-regering svigter egne mål i kamp mod ulighed: 1
Radikale hentede flest stemmer fra den blå blok: 1
Løftebrud og lånte fjer fra den nye regering: 1
De højt uddannede sikrede rød sejr: 1
Lennart Damsbo: -Det er flertallet der bestemmer: 1
Debat: Den tavse mand: 1
Utroværdige: 1
Fedt er ikke bare et fedt : 2
Regnede du med...?: 1
SRSF vil vurdere ny passagerafgift - Möger: 1
Sig det igen, Helle!: 1
T horning afliver SF's håb om millionærskat: 3
Skal det kunne betale sig at arbejde?: 12
129
Rom blev ikke bygget på én dag: 1
Hvad med de færre elever i klasserne, Antorini?: 2
(Af-) Gift for mikrobryggerier: 1
SRSF - regeringens økonomiske politik: Modernisering eller
Radikale slagmærker: 2
tilbages ... : 1
Skatteministeren vil ikke være kendt for Thors hammer: 1
Vælgere snydt af S-SF: 1
LØFT EBRUD: Politikere har ofte haft et standpunkt, til de tog
Kommentatorerne revsede SF og roste Vestager: 1
et nyt: 2
Floskler erstattet af arbejdstøj: 1
Helle må nedsætte en ungdomskommission: 1
§ 20-spørgsmål S 133 Om 12 minutter mere om dagen.: 1
T hors hammer mod nul-skatteydere: 1
Magt er sådan et godt krydderi: 2
Note: 1
Giv regeringen arbejdsro: 1
Flere virksomheder skal betale skat: 1
SR SF - REGERINGENS ØKONOMISKE POLITIK:
§ 20-spørgsmål S 206 Om vækst i det offentlige forbrug.: 1
Modernisering eller tilbage ... : 1
Det ku´ ik´ la´ sig gør': 1
S-SF dropper løfte om uddannelse til ufaglærte: 1
Socialdemokrat: Pressen sidder fast i kontraktpolitikken: 1
Søvndal tog fejl af 'prisen på grisen'...: 2
Kommentator: Regeringen skal fjerne fokus fra løftebrud: 1
Villy Søvndal garanterer opgør med fattigdomsydelser i år: 1
Erhvervsobligationer kan være vejen til vækst: 1
Brølet I DAG. KIRST EN ERLENDSSON: 1
Debat: Pressen sidder fast i kontraktpolitikken: 2
Fra start med anklager om løftebrud: 1
T horning: Vækstpakken er stensikker: 1
Når S-SF's fatamorgana-økonomi ikke fungerer i virkeligheden:
§ 20-spørgsmål US 8 Om balance på offentlige finanser.: 1
Skyd ... : 2
Øget arbejdstid stadig i spil: 6
Note: 3
Hvilke sundhedsløfter?: 2
Det er først nu, det bliver alvor: 3
Regeringen: Der er ikke råd til flere ansatte: 1
Ubehagelig danmarkshistorie: 2
SRSF bliver kastebold på økonomiens bølger.: 1
Sundhedsforsikringer overlever ny skat: 1
Sig det igen, Helle!: 2
T repartsforhandlinger I Thorningregeringens lakmusprøve: 3
Kreditklemmen skal løsnes: 3
Danskerne vandt valget: 1
Her er listen: S og SF's 20 største kolbøtter: 1
Søvndal udsteder »håndfast løfte« til kritikere: 1
Euroen må ikke ekskludere os andre: 1
Debat: Note: 1
Forældre er trætte af lukkedage og nødpasning: 1
Vi gjorde det! -og vi snød dem...: 1
SF's trafikordfører: Transportpriser bliver nedsat, når
Børsting: Jobfest før lønfest: 6
betalingsri ... : 1
Politisk hjerteblod til salg?: 1
Først nu ser jeg det geniale: 1
Skræmmechampagne: 1
Sådan kan pensionsloftet se ud: 1
Debat: Kamæleon i broget landskab: 1
Øget arbejdstid stadig i spil: 1
Arbejderklassen betaler også under SRSF: 1
§ 20-spørgsmål S 164 Om at sundhedsvæsenet skal tilføres 5,1
Ny fordeling af gamle penge: 1
mia. k ... : 1
Debat: Misundelse: 1
§ 20-spørgsmål S 155 Om gebyrerne på fertilitetsbehandling og
Flyafgiften på 75 kroner er måske taget af bordet: 1
steri ... : 1
Christian Jensen fanget i sit eget spin: 1
Debat: Når fatamorgana-økonomi ikke fungerer: 1
Regeringens vælgerbedrag: 1
Liberal Alliance: S-SF løj for at komme til magten: 1
Fra maraton til 100 m: 1
Ubehagelig danmarkshistorie: 1
T opministre kan ikke nævne Thornings to klokkeklare løfter: 2
Mon ikke vores lokale røde folketingsmedlemmer er rystet?: 1
Helle og Villy flår de fattige: 1
Vores lokale folketingsmedlemmer må være rystet!: 1
Erhvervsmand roser Thorning: 1
Christiansborg skal inddrage borgerne: 1
T horning afslørerede "løftebrud" under valgkampen: 1
Floskler erstattet af arbejdstøj: 1
Spørgsmål/FT : 1
T hornings syv benspænd: 1
Pia Kjærsgaards ordførertale: 1
S-politiker: SSF skal leve op til egne løfter: 1
Gigantiske Novo vildleder C20-investorer: 1
LA: S-SF har løjet sig til magten: 1
Radikale spænder fortsat ben for boligpakken: 1
T æller forhandlinger uden indhold som reelle forhandlinger?: 2
IMF-rådgiver: Kollaps er 2-3 uger væk: 1
130
ENLIG MOR MED T O HJEMMEBOENDE DRENGE: Det er
Økonomer blåstempler det røde regeringsgrundlag: 1
en jagt at finde billig mad: 1
De rødes økonomi blev alligevel blå: 1
Debat: Sosserne slår tilbage på tredje vej: 1
T horning dropper løfte til boligejere: 18
Giv regeringen arbejdsro: 1
Sagt om åbningstale: 1
Embedsmænd i valgkamp: 1
SF'ere vakler mellem glæde og ærgrelse: 1
Sosserne slår tilbage på tredje vej: 1
Citathistorie fra Berlingske: Arbejdsgivere klar til trepartsforha
Kjærsgaard skoser Thorning for løftebrud: 11
... : 1
LO: Jobfest før lønfest: 1
T horning garanterer kun boligskat i periode: 3
Ølafgift rammer mikrobryggerier: 1
Ny regering uklar om ligeløn: 1
Kamæleon i broget landskab: 1
Arbejdsgivere klar til trepartsforhandlinger: 5
Blev SF til S eller blev S til SF?: 1
T horning: Vi skal arbejde os ud af krisen: 7
Sagt om regeringens grundlag: 1
Løkke finansierer Thornings plan: 5
Aktiehandel i kriseramt bank suspenderet: 1
Uanstændigt nej til trepartsforhandlinger: 1
T ror på flere penge til anlæg: 1
Erhvervsliv roser nye takter i rød plan: 1
T richets sidste advarsel: 1
Boligskatten er kun fredet i max. fire år: 1
ECB holder renten i ro: 1
T horning vil tjekke pengekasse: 3
Borgmester frygter for økonomien: 2
Velkommen til de røde: 1
Ekspert: Ny stresstest skal blotte alle problemer: 1
Den nye regering vil øge afgifter på øl: 2
Sejrsrus med dårlig tjald: 2
Økonom: Mere blåt end rødt program: 1
Kære finansminister: 1
Fagbevægelsen klar til at levere 4 mia kr: 1
Forsørgelse eller tilskyndelse: 1
T ilfredshed i erhvervslivet med ny regering: 1
T hornings kovending: 1
Arbejdsgivere: Grønt lys til forhandlinger: 1
Forbund stiller krav til Helle: 1
FOA: Et uklart regeringsgrundlag: 3
Debat: Note: 1
Målsætningen er fin - vejen er uklar: 2
DAGENS CIT AT: 3
Pia K: Løftebrud af værste skuffe: 1
Økonomros til SRSF: 1
Helle T horning: Det bliver ikke let: 1
T horning kan genstarte den tabte reformpolitik: 1
Vestager vil holde kommuner i stramme tøjler: 1
Ledende artikel: Kovending: 1
Ny regering straffer fede bilister: 3
Passagerafgiften ikke droppet, men blot på standby: 1
Arbejdsgivere: Grønt lys til forhandlinger: 2
Bryggeriforeningen: Nye afgifter tager livet af
Regeringsg grundlaget: 3
mikrobryggerier: 1
Ukendt S-bagmand snupper pengekasse: 2
Ny start -og arvegods fra VKO: 9
S-SF dropper løfte om uddannelse til ufaglærte: 2
Rød ministertop tavs om afgifter: 1
Blåstemplet økonomi: 1
Debat: Ikke sundere syd for grænsen: 1
Danskere skal være klar til smalkost: 1
Statsministeren vil fokusere på velfærdsteknologi: 1
HVAD BET YDER DET, AT DANMARKS NYE
Slik og smøger bliver dyrere i 2012: 1
FINANSMINIST ER BJARNE CORYDON ER ... : 3
Kritik af udsigten til skattelettelser: 1
Debat: Kronik: Thornings plan hviler på Løkkes laurbær: 1
T homas Larsen: Farlig uro i det røde bagland: 3
T horning: Vi skal arbejde os ud af krisen: 1
T horning slår hul på sparegrisen: 1
T horning vil tjekke Løkkes pengekasse: 7
De rødes økonomi blev alligevel blå: 2
Økonom: Ny plan er bedre end Fair løsning: 1
FOA: Statsministeren nævnte velfærdsteknologi: 1
Væksten er vigtigst: 1
06:33 VK-regeringen efterlader en gigantisk økonomisk
Den Store Samfundspagt: 1
krigskasse på ... : 1
T hornings skifte fra blåt til rødt til blåt igen: 1
Erhvervslivet i oprør over sundhedsafgift: 1
10 løfter T horning må bryde: 1
Leder: Hold fingrene fra pensionerne: 1
T horning og Søvndal bryder en række konkrete løfter: 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL: 1
Regeringen dannet: Bryd med de radikale!: 1
Ny regering?: 1
Uanstændigt nej til trepartsforhandlinger: 1
131
FAKT A Nyt regeringsgrundlag: 1
Vestager kan blive T hornings styrke: 3
Ny regering lover markante skattelettelser: 3
Debat: BRUDFLADER: Blå og lilla mediemagt: 1
Engell: Regeringen skubber problembomber foran sig: 1
HELLE OG VILLY BELØNNER UKENDTE BAGMÆND: 1
T horning skærer 2 mia kr i erhvervsstøtten: 1
Storaftale for arbejdsmarkedet er aflyst: 1
T hornings syv benspænd: 1
Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter: 1
Regeringen bemærkelsesværdig på flere punkter: 1
RØDE VALGLØFT ER FALMER: 2
Skattereform skal skabe mere arbejdskraft: 1
3. Farvel til millionærskatten: 1
R Bjarne Corydon: 3
Ikke råd til to-lærer-forslag: 4
Så er Helle klar til at redde Danmark: 1
T rafikforskere vil rykke betalingsringen længere ud: 1
T hornings plan hviler på Løkkes laurbær: 1
Balladen fortsætter: 1
Regeringsgrundlaget får 02: 1
Finansministeriet: Sass' afgang kan åbne døren for Thornings
Regeringen opgiver kandidatpant: 2
strateg: 2
Helle Ib: Ny regering - lille forskel: 1
Fakta: Det ved vi om regeringsgrundlaget: 1
Investor 1000: Paniksalg på børserne: 1
R Bankskat: 3
Værnepligten forsvinder med kort varsel: 1
Hvad sker der på øverste etage?: 1
Ny regering bebuder lav offentlig vækst: 1
Planen der aldrig hang sammen: 1
Bjarne Fog Corydon: Christiansborgs bedst bevarede
Hvad kan vi regne med?: 1
hemmelighed: 1
Radikale trækker tæppet væk under S og SF's valgløfte: 1
FOA: Et uklart regeringsgrundlag: 1
Debat: Pluk fra debatten: 1
Store overraskelser fra Helle T horning: 1
I alt: 515
September 2011:
Radikale trækker tæppet væk under S og SF's valgløfte: 5
Enhedslisten presser T horning på skat: 1
Når man kaster med sten!: 1
Stor forskel i kommende regeringspartiers psykiatriudspil: 1
Sass' afgang kan åbne døren for Thornings strateg: 1
Små virksomheder rammes af bankskat, ikke bankerne: 1
Ny regering tæt på: 1
DI siger nej til trepartsforhandlinger nu: 26
Sparer 13.600 kr. i rigmandsskat: 1
Valggas fra socialdemokrater fuser ud: 2
Debat: Begynd skattejagten på bunden: 2
Her er de sundhedspolitiske uenigheder mellem S-SF og R: 1
Det er millionærskatten: 1
Nu kommer de røde: 1
Millionærskat er på vej i skraldespanden: 20 + 39
Efter SFs tilbagegang: gå ikke med i regering: 1
Kasper Fogh Hansen: Helle kan blive en stor reformator: 1
Valggas fra S fuser ud : Dagpengereformen: 1
UDDANNELSESANALYSE : Plat eller krone om
Manden bag de 12 minutter: 1
universiteters fremtid: 1
Debat: Groft sagt : 1
SF vil sætte ind mod omfattende momssvindel i netbutikker: 1
Sociale trepartsforhandlinger?: 1
EU: Banker skal betale tilbage nu: 1
Fair Løsnings far skal være minister: 1
Blød skattereform med flere grønne fingeraftryk: 1
Sådan kan politikerne genskabe tilliden: 1
Villy Søvndal og Frederiksberg: 2
Pensioner bliver for små med nyt loft: 1
Kampen om de politiske ord: 1
T ysk-franske skatteplaner giver rød blok medvind: 1
Finansforbundet: EUs bankskat koster hoveder: 1
Christiansborg skal inddrage borgerne: 1
Yngre studerende forstår ikke så meget: 2
Branchen bakker op om kritik: 1
132
S-SFs udlændingepolitik: 3
Studerende går i kødet på Thorning: 2
Går Villys tobaksafgifter op i røg?: 1
Rød uansvarlighed: 2
Debat: Giv os en budgetpause: 1
SU-udspil splitter rød blok: 1
' Fair løsning's far skal være minister: 2
Citathistorie fra Berlingske: Eksperter: Thorning tvunget til
Debat: En rød pengemaskine: 2
store ... : 1
Duel uden ende: Valgkampen fortsætter : 1
Citathistorie fra Metroxpress: SU-udspil splitter rød blok: 1
Helle Ib: T hornings tunge sten: 1
Eksperter: Flere reformer skal indføres: 2
S vil have storaftale om dagpenge: 30
Danmark/eksperter: Flere reformer skal indføres - avis: 1
Bankskat vil ramme små virksomheder hårdest : 1
Fagbevægelsen må vinke farvel til forbedringer: 1
HK: Vi er friske på trepart forhandling: 3
Lønmodtagere kan glemme forbedringer: 3
Debat: En dårlig løsning: 2
R flere reformer: 2
En tung beskæftigelsespolitisk arv: 1
Lønmodtagere kan glemme forbedringer: 1
Vestagers taktstok: 1
Eksperter: Flere reformer skal indføres: 1
Økonomi øverst på dagsordenen: 1
Eksperter: Flere reformer skal til: 29
Ipads til eleverne: 2
Fagbevægelsen er parat med ønskelisten: 1
DF sagde nej: 1
Unfair løsning i Egedal: 2
Dagpenge skal ikke med i regeringsgrundlag: 1
Se truslerne mod ministrenes nattesøvn: 1
Skræmmetal fra S var ren, organiseret bluf: 1
Arbejdsgivere afviser forhandlinger om privilegier: 1
Besynderlig politisk situation: 2
Studerende går i kødet på Thorning: 1
Debat: Brug for blå økonomi: 1
R: Ny regering må gennemføre reformer: 3
Enhedslisten lægger nye krav på bordet: 1
Vækst er vejen frem: 1
S-valggas fuser ud: 1
Fagbevægelsen klar med nye milliardkrav til Thorning: 1
Danskerne klar til ny behandlingsgaranti: 1
Klar besked til regeringen: 1
-Hvornår får vi de ekstra millioner, Villy Søvndal?: 1
Ledende artikel: Udfordringen: 2
Debat: Giv bolden til Løkke: 1
Åbent brev: Lad ikke socialisterne destruere værdi med
En tung beskæftigelsespolitisk arv: 1
aktiebeskatn ... : 1
S og SF må låne til bedre tog og busser: 2
Fuld fart mod et regeringsgrundlag: 1
Fra løfte til handling: 1
Vi stoler på dig, Margrethe: 1
S vil have storaftale om dagpenge: 1
Luk lukkedage: 2
Debat: Du holder vel dit løfte, Villy?: 1
Debat: BAG NYHEDEN: Fem søm i T hornings kiste: 2
Analyse viser faglærte under pres: 1
Orkestret spillede, da den ko onservative damper gik ned: 1
Sæt afgifterne op: 1
Fair Løsning stjal fokus: 1
Fagforbund giver T horning kort snor: 1
T hornings svære kamp for at forene flertallet: 1
( Un) Fair Løsning i Egedal Kommune: 1
ingen begejstring ingen problemer: 1
LEDER: KAB handler til gavn for os lejere: 1
12 minutter tæt på at blive aflivet: 1
Engell: De sværeste forhandlinger i 25 år: 3
Forsidehenvisning: Radikale stiller benhårde krav til S-SF: 2
Her er S-SF-R uenige om forskning og universiteter: 1
Pia K. skal have skylden for efterlønnen: 3
Offentlig jobfest under Thorning?: 1
En ny regering, men et borgerligt flertal: 1
ANALYSE: S-borgmestrene frygter næste valg med
Nej, I gjorde ikke Helle!: 1
betalingsring: 1
T V-vært og chefstrateg i Folketinget for S: 1
PANELET: 1
Viceborgmesteren kommer i Folketinget: 1
Debat: BAG NYHEDEN: Vestager-regeringen: 1
T opøkonomer giver kun Thorning én valgmulighed: 2
Den hemmelige minister: 1
Da taberne vandt: 1
Massiv indflydelse til fagbevægelsen: 1
LO afliver planen om 12 minutter: 1
EN FAIR LØSNING: 1
De blev valgt for Socialdemokraterne: 1
Efteruddannelse til både faglærte og ufaglærte: 1
KOLDINGS NYE HOLD PÅ CHRIST IANSBORG: 1
Helle T horning lægger 12 minutters plan i graven: 1
133
VALG-Udsigt til højere offentligt forbrug - Nordea: 1
Stem liberalt i dag: 1
Margrethe Vestager overhaler Villy Søvndal: 1
Fri debat med en god portion censur: 1
Meget tyder på en efterlønsreform: 1
S-SF åbner skattehul for millionærer: 19 + 18
16 september 2011: 1
Er det fair at afskedige medarbejdere og brandskatte os alle?: 1
Radikale afliver skattestigninger i S-ledet regering: 4
Skattefejl i Fair Løsning: 1
FOA-ønsker til Helle, Margrethe og Villy: 1
Debat: Fair?: 1
Læserbreve: 1
Helle T horning glemte skattesmæk: 2
Det afgørende valg -efter valget: 2
Store løfter: 1
Kan T horning forene?: 1
De Radikales 2020-Plan - mere blå end rød: 3
Sikker sejr til rød blok: 1
Helle T horning-Schmidts 'møgsager': 1
Svært at nå til enighed i ny regering: 1
Politik. 12 minutter ikke en fair løsning for velfærden!: 1
Kommuner håber på mere frihed: 4
HELLES OG LØKKES MØGSAGER: 1
Diskussion om tilbagetrækningsreformen: 1
Efter valget: Hvad skal der ske med ABT -fonden?: 1
T rods fremgang på landsplan: Venstre gik tilbage i Skive: 1
Hækkerup: Vi må jo finde en løsning: 1
Vestager overhaler Søvndal: 9
S: Vi har overhovedet ikke taget fejl: 1
-En mærkelig dag: 1
Liste V: Gode grunde til at stemme på V: 1
Debat: Intet overbud: 1
SF: Billige togbilletter inden jul: 1
Radikale bliver større end SF: 1
Danmark skal genrejses: 1
Lad os se de 12 minutter: 1
Betalingsringen. En trussel mod Valby Kulturdage: 2
Emborg: Nu er det din vagt, Helle!: 1
Økonomer: Planer er allerede forældede: 2
Smal sejr tvinger Thorning mod midten: 1
Løkke digtede om kæmpe skatteregning: 1
Offentlige kræver: Stop for udlicitering: 1
DET RØDE DANMARK : 1
Citathistorie fra DR Nyheder: Twitter oversvømmes af falske
Danmark har ikke råd til amerikanske tilstande - stem
opdateringer: 1
Westermann: 1
Solrød: Blå blok vinder: 2
Skal man betale for at være frivillig på et plejehjem?: 3
Ingen tillid i erhvervslivet til S-SF's finanspolitik: 1
Bornholm skal have vækst : 2
DEBAT : Har du nogen penge? - hvor kan vi hente dem?: 2
Karlo Brondbjerg: 1
Her er Gucci-Helles møgsager: 1
Hvad vil en ny regering på det beskæftigelsespolitiske
En solidarisk løsning: 1
område?: 1
Her er alle valgkampens løfter: 1
Pebergrænsen: 1
T witter oversvømmes af falske opdateringer: 1
F&P sår tvivl om resultat af pensionsloft: 1
S og SF holder omfattende sundheds-plan hemmelig: 2
Det vil partierne med forskningen og universiteterne: 1
Appel til tvivlerne: 1
Helle T horning-Schmidt glemte bl.a. flyafgifter, betalingsring
DEBAT Udemokratiske Venstre kører løgn på løgn: 1
og e ... : 1
Mach til Kenner: Hvad mener LA med "effektivisering"?: 1
Rød plan lover faglig indflydelse: 1
Økonomer: Planer er forældede: 1
Konservative: Hvorfor må ældre ikke selv vælge?: 1
Løkkes slutspurt kom (nok) for sent: 1
SF: Lukkedagene skal være fortid: 1
Politikere vil hjælpe voksne med ADHD med handleplaner og
Ole Sohn: Løkke gældsætter Danmark med 100 milliarder: 1
forskning: 2
Socialdemokratisk tågesnak!: 1
Debat: Betalingsring flytter min stemme: 1
Lad atter folkeskolen larme lidt : 1
Debat: Konsekvensen af de 12 minutter: 1
Iværksætteri stjal billedet til politisk duel: 1
Capgemini-topchefen Pia Rybenfeldt: Vi skal arbejde langt
Regeringen: Udkantsuddannelser får allerede flere penge: 1
mere - ud ... : 1
S og SF vil tvinge folk i a-kasse: 1
Grethe har stemt siden 1947 - altid blåt: 1
S og V enige: Motorvej til Holstebro Nord: 4
Unge var politikere for en dag: 2
Gæld eller velfærd?: 1
Debat: T ankevækkende matematik: 2
Din privatøkonomi: Her er regningen fra rød og blå blok: 1
T opchefer har ingen tillid til S-SF's finanspolitik: 1
Dagens valgkommentarer: 1
134
Rød plan uden substans: 1
Her er Socialdemokraternes nye folketingsgruppe: 1
SF: Vi lover at gøre noget ved lukkedagene: 1
Politik. Hul i kassen!: 1
S og V enige: Motorvej til Holstebro Nord: 2
Unge. Regeringen ignorerer ungdommen: 1
Oppositionen vil give uddannelser i udkantsområderne flere
Eva Kjer Hansen til kamp mod godsafgifter: 1
ressourcer : 1
Socialdemokraterne og SF vil sikre nybagte forældre en
Flyafgift: Flyvende væk fra Aalborg: 1
grundig og h ... : 1
Det bliver dyrt og farligt: 1
Økonomer: Uro bør udskyde bankskat: 9
Privatøkonomer kan ikke regne rød plan ud: 1
Kæde af krak truer både rød og blå plan: 1
Rød blok lover faglig indflydelse: 1
Ååhh nej, socialdemokratisk tågesnak!: 1
Fødevarepolitisk skift hvis rød-blok vinder: 1
Hykleri på venstrefløj: 1
Det skete i valgkampen mandag: 1
S og SF: Slut med børnefamilier på gaden: 3
Citathistorie fra Dagbladet Holstebro-Struer: Transportminister:
Peberspray og skat på uddannelse: 2
He ... : 1
Valget. Mindst 125 afskediges i Ballerup: 1
Økonomer: Uro bør udskyde bankskat - avis: 1
Uforståelig økonomisk tillid til de borgerlige: 3
Citathistorie fra Berlingske: S og SF: Ingen børnefamilier på
Udvikling -ikke afvikling: 1
gaden: 1
T æring efter næring: 3
Citathistorie fra Berlingske: Økonomer: Uro bør udskyde
Det har vi ikke taget stilling til: 1
bankskat: 1
Løkke skyld i fyringer: 1
S og SF's plan "Fair løsning 2020" kan koste op til 36.000
Professor: Upræcis rød plan gør Løkkes udregning svær: 27
private ... : 1
T ørskoet debat i Paraplyen: 1
Faktatjek: Vil S og SF øge skatter med 27.500 kroner?: 2
Læserbreve: 1
ANALYSE: Da S-SF lærte at tælle til 90: 1
Løkke slynger usikker rød skattestigning: 1
Norddjurs har brug for en ny regering: 1
Bødskov forsvarer "Fair Løsning": 1
Debat: Millionærskat - en unfair løsning: 2
Et reelt alternativ?: 2
12 minutter er ikke en fair løsning: 1
De to blokke i strid om beløbet 27.500 kroner: 2
VALG 2011: SF-T ønder - lokale kandidater: 1
Dagens kommentarer: 1
Fortsat overforbrug eller fair fremtid?: 1
Betalingsring om Aalborg?: 1
Upræcis rød plan gør Løkkes udregning svær: 1
T horning er stadig 5 milliarder kr. fra målstregen: 1
SF lover godt 55 mio. til velfærd: 1
Bevar fynske arbejdspladser: 1
Opinion: 1
S: Skatten stiger 400 kroner for en familie: 1
Særskat for banker vil skade væksten: 2
Mindst 125 afskediges i Ballerup: 1
Liste V: Gode grunde til at stemme på V: 1
Professor skyder Løkkes angreb på Thorning ned: 1
Økonomiprofessor Løkke går lige t il kanten: 1
Karlo Brondbjerg: 1
V: S og SF skader dansk transport: 2
Danskerne betaler 163 mia ekstra i skat: 1
EU-jurister dumper S-SF's studieforslag: 2
Rød plan uden substans: 1
27.500 kr. mere om året - eller hvad?: 1
SF: Slut med genindlæggelser og underernærede nyfødte: 1
Løgnens mester: 1
Husk at bevare efterlønnen, Ole: 1
Særskat på banker en dårlig forretning: 1
Økonom skyder Løkkes regnestykke ned: 5
Spurt med gammeldags valgmøde: 1
Københavneri af værste skuffe: 2
Debat: LA lytter til erhvervslivet: 1
DEBAT : 12 minutter der måske afgør valget: 2
13.09.11 @ Anders Samuelsen: 1
S splittede om velfærdsrettigheder: 1
Vestager: Vi slækker ikke på vores krav: 1
Joachim støber kugler: 1
Flere afgifter bekymrer aktørerne: 1
Silkeborg har brug for en rød regering: 1
Fjern en direktørstilling -ikke de varme hænder: 1
Rød plan uden substans: 1
Vi må stå sammen: 1
Ledende artikel: Kamp til stregen: 1
Rapport sår tvivl om S-SF's flyafgift: 2
Anni Matthiesen holdt vælgermøde på Facebook: 4
Kæde af krak truer både rød og blå plan: 2
135
Debat: Valget handler om mere end økonomi: 1
T æring efter næring: 2
Mest vækst i VKs trafikprojekter: 1
De Radikale fremlægger udspil til uddannelsesreform: 1
SF: 12 spørgsmål til Lars og Lars: 1
Anm: Helles hemmelighed: 1
T horning er stadig 5 milliarder kr. fra målstregen: 1
Debat: Skal vi fordele rigdom eller skære i dagpengene: 1
Løkke regner en tand for skarpt: 1
Folketingsmedlemmer i valgrækkefølge:: 1
Debat: Gæld eller varig velfærd? : Partilederrunden: 1
POLITIKEREN: Det kan lade sig gøre : 1
Rene trut i hornene: 1
BLÅT ELLER LILLA: 1
Valget handler om mere end økonomi: 1
De Radikale generobrer midten: 1
Skræmmende oplysningskampagne om Helle Thorning-
Citathistorie fra Information: Den røde plan overser de
Schmidt baseret på fakta: 1
svageste: 6
Løkke: Du siger så mange ting: 1
Sund økonomi: 1
Højtuddannede sparker 12 minutter til hjørne: 1
Silkeborg og Fair Løsning: 1
Sig nej, Corydon: 1
Note: 2
Passagerafgift - nej tak: 1
Ledende artikel: Blålys: 1
Venstre går til annonceangreb på mandag: 3
Hvor er blå bloks svar på Danmarks udfordringer?: 1
Debat: Svigt og et solidt fatamorgana: 2
Socialdemokraterne: Sophie Hæstorp Andersen: 1
Lejres kamp om tilflytterne: 1
Velfærdsdanmark giver de fattigste brød og foragt : 3
Breve til avisen: 1
Børnene ud i mørket: 1
Gæld eller varig velfærd?: 1
Sig mig, lyver I for at blive valgt?: 1
Villy Søvndal: Massefyringer på sygehuse er Løkkes ansvar: 1
Danmark er sakket bagud internationalt gennem de sidste 10 år:
Udviklingspolitik: Politikerne vs ngo'erne: 1
1
Derfor stemmer jeg på SF: 1
S-SF's arbejdsmiljøskat vil koste arbejdspladser Der gemmer
Statsminister dumpet: 1
sig eks ... : 1
Ledende artikel: POLITIKEN MENER: Smalhals: 1
Studerende efter valgdebat: Vi er ikke blevet klogere: 1
DAGENS SPØRGSMÅL: 1
Valgkampen har skabt flere tvivlere: 1
Medvind til vækst: 1
Hanne Ellegaard, formand, LO Vejle: 1
Valg. Støt SF's velfærdspolitik: 1
DEBAT : Bompenge er en københavnerskat: 1
De næste fire år kræver barske, men afbalancerede reformer.: 1
Passagerafgift - nej tak! Anni Matthiesen - ja tak!: 2
Citathistorie fra DR Nyheder: Venstre i annonce-angreb mod
DA: S-SF sundhedsudspil vil give ekstra omkostninger: 1
rød blok: 1
Dansk udviklingspolitik: Fra kamp mod fattigdom til kamp
Hvor er regeringens penge henne?: 1
mod pirater: 1
Vestager på himmelflugt: Radikale snuser til 10 procent: 1
Støtte til rød flyskat vakler: 1
Villys milliard kan hurtigt gå op i røg: 2
Uligheden er kommet som en tyv om natten: 1
Folketingsvalget: 1
Helle for magten: 1
Afrikas røde rose: 1
T re spørgsmål til politikerne: 1
FOLKET INGSVALG 2011: 1
Uvis fremtid for S-SF's kandidatpant: 1
T rætte SFU'er belejrede busstation: 1
Erhvervsliv i kamp om støtteordninger: 1
Venstre i annonceangreb på rød blok: 2
Politikerne enige: Uddannelse er vigtig: 1
Venstre i slutspurt med fokus på skat: 1
Opbakning til rød skat på flybilletter vakler: 1
Klimapenge går til skattelettelser: 1
Fagbevægelsen vil vinde massiv indflydelse: 24
"12 min. eller én time om fredagen": 1
Sohn ser ingen S-SF-strid om 12 minutter: 22
O Dansk Folkeparti: 1
Kort nyt om valget: 1
S/SF hæver skatterne med i alt 27.500 kr for en almindelig
FOA forhandler ikke trepart efter indgreb: 1
familie: 3
Læser gav Helle en fair løsning: 1
Minister uden menneskelig følelse: 1
S-SF-plan blafrer i vinden: 1
Politikere var til eksamen: 1
Folketingsvalg: Et budskab om frihed: 2
Reformer frem for offentlig forsørgelse: 1
SF lover Norddjurs godt 55 mio. til velfærd: 3
136
Manipulation og nysprog fra V: 2
DEBAT :Nulvækst eller forbedringer i Hillerød i 2012?: 1
SF står fast: 12 minutter fra 2015: 2
Danmark har ikke råd til fire år mere med VKO: 2
Det er for sent Karen og Anders: 1
Skolestruktur -ikke rettidig omhu: 2
De røde linker bare bedst : 1
Valg. Betalingsring er skævvridning af Sjælland: 1
Kronik: Kongemagerne: 1
Manden bag de 12 minutter: 1
Jeg vil være i centrum : 1
Valg 2011: 1
Manipulation og nysprog fra V: 1
De unge vælgere: Drop nu de fine ord: 1
Det manglende tilvalg af T horning og Søvndal: 1
Halvdelen af de polske firmaer manglede papirer: 1
Kristiansen: S-SF vælgere siver til højre og venstre: 1
12 minutter først fra 2015: 1
Politik på menukortet: 1
Pia Kjærsgaard kommenterer Villy Søvndal-invitation: 1
Fjern en direktørstilling. Ikke de varme hænder: 1
T oner der skingre...: 1
Rød regering koster: 1
Nye store millionbesparelser. Hvordan kan det gå så galt?: 1
Nej til pant på kloge hjerner: 1
Faktatjek: Lider 200.000 af stresssygdomme?: 1
FOA forhandler ikke trepart efter indgreb: 12
Hvorfor er Lars Løkke mistroisk?: 2
Først 12 minutter fra 2015: 1
Rød plan hyrer 15.000 ekstra til velfærd: 2
Passagerafgift - nej tak!: 1
S: Midtjyske kommuner skal have hjertestartere: 1
Almindelige danskere: 1
Faktatjek: Lider 200.000 af stressygdomme?: 1
Ansigt til ansigt: 1
Støttepartier vil ikke lægge stemmer til omstridt S-SF-udspil: 1
Politiske popcorn i Megascope: 1
Sønderborg-rute truet af passagerafgift: 1
Sohn om 12 minutter: Der er ikke noget at være i tvivl om: 1
» Nyt « princip er tragisk for vælgerne: 1
12 minutter mere fra 2015?: 3
S-SF forslag får hug fra venner i rød blok: 7 + 15
Ansigt til ansigt: 1
Sund økonomi: 1
Nyt om rød plan: Først 12 minutter fra 2015: 4
Er det fair?: 2
De røde linker bedst : 1
SSF holder vælgerne for nar: 1
Det handler om valget mellem to hovedtrømninger: 1
Kandidat-pant får drøje hug: 3
Betalingsring ind i valgkampen: 1
Husk børnene: 1
K: Varm luft fra Nicolai Wammen: 1
Støttepartier om S-SF-forslag: Aldrig i livet : 5
Det bliver dyrt: 2
Dagens kommentarer: 1
har kurs mod
rød trekløverregering: 1
De Radikales 2020 - plan: Midtsøgende eller borgerligVestager
økonomisk
politik?
1
Flere problemer med Fair Løsning: 1
R T IRS Rød plan hyrer 15.000 ekstra: 3
Skab sikker vækst: 1
Klare svar: 1
Valg i krisetid: 1
SF lover godt 55 mio. til velfærd: 1
Det skal være godnat med platuglerne!: 2
Det er for sent, Karen og Anders: 2
Rød plan hyrer 15.000 ekstra til velfærd: 3
Kronikken: Kongemagerne: 1
LO afviser 'hemmelig plan': 1
Rød bloks bankskat rammer de svageste bankkunder: 1
Debat: KLIMA OG ENERGI: Vi vil da et radikalt kursskifte: 1
Familien vigtigst: 1
Fakturatænkningen fortsætter: 1
Alt pynter på en mødding: 1
Det er for sent, Karen og Anders: 1
Hurra for Lennart Qvist: 1
Mikkel, Kenny og Niclas venter på væksten: 1
I den blå voliere: 1
Genopretning: 2
Cheføkonom vil være mere varsom i valgkampen: 1
Hverken blå eller rød kan vende jobtab: 1
Almindelige danskere?: 1
Passagerafgift bremser vækst: 2
Finansforbundet: Pensionsloftet afskrækker: 1
Mads Lundby: Det falske billede og vismændenes mundkurv: 1
Status efter 10 dage: T horning taber mandater: 1
Nu vil Villy Søvndal have sin belønning: 2
R: Rødt velfærdsregnskab øger bureaukrati: 5
Afgift rammer Nordjylland hårdt : 1
S-SF: Her skal én-månedsgarantien ikke gælde: 1
T o flertal forduftet: 1
137
Sundhedsforsikring: Kun til chefer, ikke til medarbejdere: 1
LO: ingen hemmelig skuffeplan: 1
Gældsfælden: 1
Dagpengenedskæring rammer Nordjylland: 1
Kommuner skal måles på velfærd: 1
T re ud af fire lærere arbejder i støjhelvede: 1
T o flertal forduftet: 3
Nordjyder ramt: 1
R: Rødt velfærdsregnskab øger bureaukrati: 26
Debat: DANSK UNDERSKUD: 1
Hvordan vil du hjælpe iværksætterne?: 1
Splid i fagbevægelsen om rød bloks plan: 1
LO: Ingen hemmelig
Dødbringende gas for dansk erhvervsliv! Konsekvensberegning
af etskuffeplan:
S ... 3
1
Kommunalt selvstyre S vil have velfærdsregnskab: 1
SF: Kontrolenhed skal stoppe løntryk: 1
Rød regering har plan om velfærdsregnskab: 9
S og SF vil lade gigtplagede vente længere: 29
En lægmands gæt på, hvorfor S-SF ikke lader Fair
Løsning teste: 2
Stoltenberg: Fair Løsning imponerer mig: 1
Simply the best - knap så simpelt: 1
S og SF vil udskyde behandlingen af mindre lidelser: 3
Vestager har kurs mod rød trekløverregering: 1
Kønsneutrale børnehaver: 2
Succes for 'Bag Facaden': 1
S-borgmestre vånder sig ved rødt forslag: 1
"Kvinder med kant" mødte "Fire stærke mænd": 3
Norges Jens Stoltenberg sendte videohilsen til Villy og Helle: 1
S: Øget kontrol med østarbejdere: 1
Rød regering giver blødere sikkerhedspolitik: 1
Psykiatrien vinder valget: 1
Løkkes skræmmekampagne er død: 1
Intern splid i fagbevægelsen om rød plan: 1
Uro om Fair løsning: 1
LO-formand Harald Børsting henviser til de forslag, der er
fremlagt ... : 1
LO er ikke klar med milliardplan: 5
Fagbevægelsen sår tvivl om 12 minuttersplan: 1
Lav bemanding går ud over børns personlighed: 1
FINANSIERING: 1
Nej til flyafgift: 1
S: Det er ikke så slemt: 1
Socialdemokraterne: Mette Frederiksen: 1
24-årsreglen gør comeback: 1
F vil være S i stedet for S: 3
Studiepolitisk aktiv - hvorfor det?: 1
T homas Larsen: "Absurd og uholdbar" situation: 1
Debat: De overflødiges oprør gik op i gøgl: 2
Chokolade-sjakket: Fingrene væk fra sukkeret: 1
Svar på tiltale om 2020 planer: 1
Mikkel Vedby: Regeringen vidste fra start, at Afghanistan ville
fejle: 1
SF vil en anden vej: 1
S-SF-forslag mødes med kommunal hovedrysten: 1
Rød regering vil sætte sløve kommuner under administration: 1
Kønsneutrale børnehaver - YouTube: 1
Gæld lavere med S-SF: 2
Rød regering vil styre tossede kommuner: 1
Analyse : Rød blok blev fanget i de s..... 12 minutter: 1
Fup-løsning: 1
Fair Løsning bashing del 3: 1
Fair Løsning bashing del 4: 1
Valgkamp startede ikke med fair løsning!: 1
Skab sikker vækst: 1
Kronik: Landbruget skal rustes til fremtiden: 2
Kronik: Venstrefløjen vinder den moralske valgkamp: 3
Dagens fødevarenyheder den 2. september 2011: 1
Finansrådet: Rød plan er lig med 2.000 færre job: 2
LO: Der er ikke nogen plan: 1
Passagerafgift vil lukke flyruter: 1
ANALYSE: S og SF har allerede opgivet de 12 minutter: 1
Danskerne gider ikke S-SF's 12 minutter: 4
FOA imod Fair Løsning: 1
Vil danskerne arbejde mere?: 1
Hjort Frederiksen kræver 12 minutters-plan offentliggjort: 1
De spøjse: 1
Energi-og klimastrategi fra rød blok halter: 1
Jan E. Jørgensen (V): 2
Diskussion om arbejdsløshedstallene: 1
Rødt aftenmøde 8. september: 3
ANALYSE: 12 besværlige minutter: 1
Skal vores plejehjem være afhængige af frivillige?: 2
Det er for sent, Karen og Anders: 1
Det er for sent, Karen og Anders.: 2
Skal vi ikke holde op med at gøre grin med de unge, Inger
Støjberg?: 1
Læs hele chatten med Villy Søvndal her: 1
Faktura-tænkningen fortsætter: 1
T aber regeringen valget?: 1
S: Flyafgift skal sikre dansk økonomis holdbarhed: 1
Økonomisk ansvarlig politik: 1
138
Loft kan underminere pensionssystemet: 1
S-kandidater afviser frygt for flyafgift: 1
Økonomer forstærker advarslerne mod kortsigtede
Konkurrenceevneredegørelsen 2011: 1
vækstpakker: Offent : 1
S-SF: Ledighedstal kalder på handling: 1
Villy tager afstand fra Helle: 3
Lokale S-kandidater støtter flyafgift: 1
LO: Der er ikke nogen plan: 1
Debat: Paranoia og uvidenhed: 2
Blå blok vil skubbe os i afgrunden: 1
Gi' Randers Kommune en hjælpende hånd: 1
Nej til loft over livrenter: 2
Giver 2+ 2 4 eller 5: 1
Industriarbejdspladserne i Danmark skal bevares: 1
ANALYSE: Selvudslettende Søvndal i klemme mellem to
stærke kvinder:
Kommuner, der gør det godt og overholder de givne rammer,
skal1 have ...
1
Selvmodsigende politik: 1
9 bud på vækst i Sydjylland: 1
I alt: 1125
August 2011:
Citathistorie fra DR Nordjylland: Lufthavnsdirektør: Afgift
1
rammer ... : 4
Johanne får ikke fuld valuta for mandaterne: 2
Betalingsring: Er den en fair løsning for os på Vestsjælland?: 1
SF: Regeringen begår løftebrud om lukkedage: 2
Åbent brev til DR vedr. hændelsen i går: 1
Afgift rammer Nordjylland hårdt : 1
Fagforbundet Djøf advarer mod S-SF-plan: Højtlønnede vil
Betalingsring. Mindre erhvervsdrivende rammes hårdt: 1
droppe pen ...: 1
Bompenge vil ramme Rødovre hårdt: 1
Intern socialdemokratisk strid om flyskat breder sig: 8
475 dage eller 476 dage: 1
Statsskolen tvang elever til møde med Helle T horning-Schmidt:
Bag nyheden: Danmark taber valgkampen: 2
2
Johanne-effekten: 1
Dårligt nyt for nordjyder: 1
Debat: I øvrigt mener: 1
Skandalen Jersild: 1
DAGENS SPØRGSMÅL: 1
Discount eller kvalitet: 1
Fedtskat kan give bagslag: 2
Økonomisk ansvarlig politik: 3
Om at bruge 12 minutter: 1
Andre mener : 1
Citathistorie fra Berlingske: FOA går imod Thornings plan: 12
Karlo Brondbjerg: 1
DANSKERNE SKAL ARBEJDE MERE: 3
T horning: Flyafgift ikke til diskussion!: 1
Citathistorie fra Information: Energi- og klimastrategi fra rød
Usunde milliarder kan forsvinde over grænsen: 1
blo ... : 1
S og SF's planer vil gældsætte Danmark: 3
Er der huller i økonomien i Fair Løsning 2020?: 1
Flere penge til kommunerne: 1
Fair Løsning bashing del 2: 1
Historisk valg?: 1
Fair Løsning bashing del 1: 1
T o lærere og 24 elever pr. klasse i folkeskolen: 2
Kasseprincip amputerer S-SF-plan: 1
Vælgerne manipuleres bevidst: 1
Gælden bliver lavere med S og SF: 1
Økonomien sikres bedst med DF's indflydelse: 2
Også betalingsring omkring Aarhus?: 2
Nye store million-besparelser. Hvordan kan det gå så galt?: 1
T horning skaber tvivl om egne valgløfter: 9
Løkke-karavanen kom forbi: 1
S og SF lover ikke noget: 2
S og SF: Så meget
skal slik koste:
Hvor er det beskæmmende at læse sådan et indlæg: Vælgerne
manipuler
... 2
Jan E. Jørgensen ( V): 1
139
S-SF afviser dagpenge-løfte: 1
Fakta: Her er S-SF's valggrundlag: 1
84 milliarder ... and counting?: 1
Venstre: Rød forsigtighed er tragi-komisk: 1
Klima-og energipolitik: Energi-og klimastrategi fra rød blok
Finansloven: Lidt mere til sundhed trods underskud: 1
halter: 4
S-SF afviser dagpenge-løfte: 1
S og SF i strid om flyafgift: 12
Varm luft i en kold tid: 1
Ledende artikel: Forsigtige Helle: 1
Løkke-bombe: Enig i T hornings 12 minutter: 4
T horning-Schmidt: Mon ikke FOA er med alligevel: 1
Helle: Laaang vej ud af krisen: 1
Rød blottelse giver VK ny luft : 1
Erhvervsforsider om vækst : 1
Ledende artikel: Rød blottelse giver VK ny luft: 1
Hjort og Bødskov i clinch om forsigtighedsprincip: 1
Nej, det er ikke en ø: 2
Gammelt Løkke-citat hitter på Facebook: 1
Løkke: Bedre vilkår for erhvervslivet: 1
Søvndal: Vi holder hvad vi har lovet: 4
Hul i statskassen åbner for flere OPP'er: 1
Hjort: Hun har et hul på 39 milliarder: 1
3F har fundet de magiske 15 milliarder: 5
Regeringen: Hvorfor holdt Thorning pressemøde?: 1
Rygerne en hjørnesten i rødt valggrundlag: 1
Boligpakken er ikke problemfri: 2
Opbyg en venstrefløj i SF: 1
Erhvervsråd er et kampagnekontor for S-SF: 1
"Venstres skræmmekampagne nærmer sig absurde
Lærere arbejder i støjhelvede: 3
dimensioner," lyder de ... : 1
T homas Larsen: Tveægget sværd for Thorning og Søvndal: 1
Millionærkortet: 1
Anm: VALG: Jersild var stjernen: 1
Gi' Randers Kommune en hjælpende hånd!: 1
Det mener danskerne, valget skal handle om: 3
SF vil skabe 10.000 job i vindmølleindustri: 1
Nordjyde afviser forslag i Fair Løsning: 1
Venstre kan ikke regne: 1
Folketingsvalget 2011 og venstrefløjens valg: 1
V-top i 2009: 10 minutters mere arbejde er nok: 1
Partiernes formkurver: 1
Boligpakke er på vej: 1
De politiske filurkatte: 2
Betalingsmur. Ufattelig dårlig idé!: 2
Først SU-klarhed efter valget: 1
Kommentar: Hold fast i de 12 minutter: 1
Både rød og blå blok er klar med flere penge: 1
Jeg sætter mit kryds ved Anni Matthiesen.: 1
Vi tror på dem, når det går godt : 1
Bompenge. Vil ramme Høje Taastrup hårdt.: 1
Partiledernes aktuelle kampform: 1
Den røde retræte: 1
S garanterer bolighjælp efter valget: 1
S-SF lover at passe på pengene: 1
Gælden bliver lavere med S og SF: 1
T horning og Søvndal slås for troværdigheden: 1
FAIR LØSNING 2020: 1
CORDSENS KAMPREFERAT: Sejrsglæde og mathed: 1
Økonomien bliver det store tema: 1
Bompenge. Blå spredehagl: 1
Sådan er VK og S-SF's planer forskellige: 1
Sådan vil T horning passe på pengene: 1
Folketingsvalg i gældskrisens tegn: 1
Hjort giver intet for spareivrig Thorning: 22
Helle stod på mål for de 12 minutter: 2
"Fair Løsning 2020 " - den "mindst ringe" 2020 - plan: 2
Løkke udskriver valg trods rød føring: 3
Vi finder de 15 milliarder sammen med S og SF: 1
Planen om ekstra skat på flytransport har ført til frygt for
Mon Kanslergade stadigt holder åbent?: 1
konsek ... : 1
Et skrækkeligt bureakrati: 2
Økonomisk ansvarlig politik også efter valget: 2
S-SF tænker længere end valgkampen: 1
Arbejderbevægelsen Erhvervsråd er et kampagnekontor for S-
17 dage før tid: Den er hjemme: 1
SF: 2
S: Ikke tiden til nye valgløfter: 1
Socialdemokrater i valgkamp få timer efter valget var
S og SF præsenterede finansieringen: 1
udskrevet: Sk ... : 1
Venstre: 12 minutter er ikke nok i dag: 1
Fremgang trods fjummer: 2
Venstrefløjens vækstbegejstring er utidssvarende: 1
Vi vil skabe 60.000 job: 1
Økonomi er valgets største kampplads: 1
Valg på historisk usikker økonomi: 1
Her er partiernes valgløfter: 1
Fornyelse vs. erfaring: 1
Sandheden om Pias tomat-historie: 2
T horning vil ikke stemme om betalingsring: 27
140
Debat: Ja eller nej: 1
Borgerne har ret til hurtig behandling: 3
Økonomien bliver valgets store tema: 22
Debat: Invester i uddannelse: 1
Nu vil Villy Søvndal have sin belønning: 1
Ledende artikel: Valgflæsk: 1
Se højdepunkterne i dansk politik siden 2007: 21
T RAPPESTIGE MOD ET BEDRE SAMFUND: 1
Vi skal til valg den 15. september: 21
Borgerne i Horsens Kommune har ret til hurtig
Kan 2020-planerne løse de store udfordringer?: 3
sygehusbehandling: 1
Den umulige regering: 1
Vækstpakker : - forskelle og ligheder: 1
Løkke er kun til besparelser og nedlæggelser!: 1
T om symbolpolitik gør kun krisen endnu værre: 1
Sådan er VK og S-SF's planer forskellige: 24
Politik. Hvad koster Fair løsning danskerne?: 2
Kronik: Modvækst er omstilling til fremtiden: 1
Bekæmp betalingsringen!: 1
Modvækst er omstilling til fremtiden: 2
Skræmmende lavt niveau: 1
Ned med de borgerlige!: 1
Derfor går Venstre bag facaden på S-SF: 1
Valgkampen skydes i gang: 1
Rød blok jubler over industriens vækstplan: 5
Discount eller superkvalitet?: 1
T opøkonomer efterlyser private investeringer: 1
Mest vækst i VKs trafikprojekter: 1
Sådan vil partierne erobre din stemme: 1
Rød og blå blok vil hver sin vej: 1
Paradevækst: 1
Glade og stærke tilbud: 3
Udsigten er skræmmende: 1
Debat: Derfor bliver gælden lavere med Socialdemokraterne og
S og SF lover hjælp til andelshavere og lejere: 1
SF: 1
Skæv skattefidus fra SF: 1
Er det Ratingbureauerne, der skal styre Danmark?: 1
Amager får særbehandling. T aastrup Betaler.: 1
Mens vi venter på en fair regering...: 1
Bompenge vil ramme Gladsaxe hårdt: 1
Hjort: Samlet rød politik giver nul ekstra job: 1
Danmark skal undgå gældsfælden: 1
Vi har de politikere som vi fortjener. Næsten. Og det er ikke
BAG FACADEN: DEN ST ORE GÆ LDSPARANOIA: 1
ubeti ... : 1
Pia K langer ud efter S-SF i DSB-sag: 7
Økonomisk ansvarlig politik - også efter et valg: 2
Debat: Note: 1
Bompenge. Vil ramme Høje Taastrup hårdt.: 1
Reformpakken giver risiko for underskud: 2
Millionærskat i Frankrig: 1
Hvad vil S-SF?: 1
Bompenge vil ramme Furesø hårdt : 1
Borgmestre stiller krav t il rød regering: 1
Debat: I øvrigt mener: 1
Fælles vækstplan skal redde danske arbejdspladser: 1
Fra ondt til værre: 1
Rød blok jubler over industriens vækstplan: 1
Ledende artikel: Hjorts sorte dag: 1
Vi vil bevare efterlønnen: 1
Hvis S og SF vil gøre noget godt for erhvervslivet, kan partiet
Fagfolgk og Industrien vil sikre danske job: 1
sta ... : 1
Intern kritik af rød passagerafgift: 7
Øgede investeringer: VK: 3,2 mia., S-SF: 10 mia., LA: 29 mia.
Desperat jagt på milliarderne: 1
kr. i 2012: 1
Ikke engang oppositionens egne politikere tror på holdbarheden
Rød plan giver almindelige familier et skattesmæk på 28.000
i de ...: 1
kr. om året: 3
Pinlig skræmmekampagne fra Venstre: 1
Den lille forskel: 2
Rød betalingsring i nye problemer: 1
Få overblik over politikernes mange økonomiske pakker: 1
S og SF lover skattebonus til firmaer: 1
Politisk overblik: Hvad snakker de om?: 1
Samråd om rød betalingsring: 1
Hvad vil du, Margrethe?: 1
Skafferne: 1
Økonomer: Vækstpakker hverken dumper eller består: 1
Vi er parat til at forhandle om stort set alt - undtaget
Discount - eller superkvalitet?: 1
udlændinge ... : 1
Økonomisk ansvarlig politik - også efter et folketingsvalg: 1
Hvorfor skal S og SF's Fair Løsning være en hemmelighed: 1
Betalingsmur. Ufattelig dårlig idé!: 1
Debat: Endnu et skræmmebillede fra SF om uddannelser: 1
Venstre tager hensyn til de ældre, men gør Socialdemokratiet
Afskaffelse af værnepligt kan blive dyr: 3
også det?: 2
Et socialdemokratisk frontalangreb på de ældres velfærd: 1
141
S og SF lover skattebonus til firmaer: 1
Amager får særbehandling. T aastrup Betaler.: 1
Helle og Villy har fremlagt, hvordan de vil hente godt 3
Skal man græde eller grine?: 7
milliarder ... : 1
Flaskehalsen peger på bilisterne: 1
DJØF: embedsmænd misbruges: 6
Andre mener: 1
Debat: Fortiden kommer: 1
Flere sjove tal fra regeringen: 1
Pludselig er jeg blevet en brik i storpolitik: 1
Randersborgerne har ret til hurtig sygehusbehandling : 1
Andre aviser mener: 1
Folkeskolen har aldrig været ringere!: 2
Risiko for underskud: 1
Bompenge vil ramme Rødovre hårdt: 1
Betalingsmur. Ufattelig dårlig idé!: 1
Ingen mælk og honning -men: 1
Folketingsvalget 2011 og venstrefløjens valg: 1
T al om tal, tak: 3
Liberal Alliance -nu eller aldrig: 2
DROPPER BILLEDET AF HELLE OG VILLY: Venstre går i
Offentlige investeringer skal der til: 1
sort: 1
Ledende artikel: Det kan ikke la' sig gøre: 1
Andre aviser mener: 1
Facaden er krakeleret: 1
Skræmmekampagne: 1
Radikale optrapper skattekrig med S-SF: 1
Praktikpladser: 1
Undgå gælds-fælden for velfærdens skyld: 1
T rappestige mod et bedre samfund: 1
Den desperate jagt efter milliarderne: 3
Venstre stopper brugen af fotos: 1
Kloakvandet ud af husene - regnvandet ud af kloakken: 1
S-PAN IK: 1
SF vil oprette Task Force for klimatilpasning: 1
Nej til rød betalings-ring i Aalborg: 1
Radikale er blevet radicoole igen: 2
Bag finerpladen: Venstre får kritik for annoncer: 1
DI advarer mod rød bloks vækstplan: 1
' Det er jo at svine min arbejdsgiver til': 2
Debat: Groft sagt : 1
Useriøs skræmmekampagne: 1
Kan 2020 - PLANER løse krisen og de økonomiske
Venstre får ingen pris på S og SF's bompenge: 1
udfordringer: 2
Venstres store skræmmekampagne: 1
Kom med et svar - tak: 3
VK overvejer lynsænkning af selskabsskat: 1
Brian M: Rød plan får renten til at stige: 1
Skal man græde eller grine?: 2
Note: 1
Pittelkow: Blå blok har sagligheden i orden. Det har økonom
VALGKAMP II: 1
ikke: 1
SF sår tvivl om egne tal: 1
FOA stjal også foto - og betalte: 1
KAN DET VIRKELIG PASSE?: 1
Nu smiler Helle i Venstres kampagne: 1
Det store eksperiment: 1
Økonomer vil ikke deltage i talkrig: 4
Vestager kræver ekstra reformer fra S-SF: 1
Ledende artikel: Bag facaden: 1
Få nu styr på tallene, S og SF: 1
Amager får særbehandling - Lyngby-Taarbæk betaler: 1
Bekæmp betalingsringen!: 1
S og SF fastholder en strategi med at tale udenom: 1
Passagerafgift bliver katastrofal for Aalborg Lufthavn: 1
Panik før lukketid: 1
Råd til en rød regering: 1
Venner af "Fair løsning": 1
Folkeskolen har aldrig været ringere!: 2
Økonom sår tvivl om Venstres tal: S-SF fører nok en anden
SF: Brian M. lyver om selskabsskat og os: 3
politik, ... : 4
Brian M: Rød plan får renten til at stige 1-2 pct.: 2
DEBAT : Fair løsning 2012 - red Lindevej!: 1
Claus Hjort Frederiksen tavs om regeringens gæld: 1
Fotograf vil stoppe Venstre: 5
Velkommen til Berlingske Faktatjek: 1
Plan B - hvis vi vinder valget: 1
Ledende artikel: Underskud: 1
Den desperate jagt efter milliarderne: 1
Skræmmende lavt niveau i den økonomiske debat : 1
Regeringen forbereder vækstpakke: 1
Løkke er ingen statsmand: 1
S-SF satser på pensionsmilliarder til offentlige investeringer: 1
Den evindelige skræmmekampagne: 1
Helle og Villy´s RØGSLØR IGEN.: 1
'Det er blevet meget værre': 3
Skal man græde eller grine?: 1
K: Kun blå regering har råd til vækstpakke: 1
Venstre-kampagne i søgelyset: 1
142
Ejler Ottesen om Berlingske artikel: Venstres kampagne er
Ingen mælk og honning, men...: 2
"tilsvini ... : 1
Er det danskhed, DF?: 1
Regeringen lader psykisk syge børn vente i årevis: 2
Folkesocialisternes betalingsring: 1
Private skoler er billigere og mere effektive: 9
Debat: Vi betaler: 1
Bompenge. Blå spredehagl: 1
Debat: Det socialistiske hylekor: 1
Villy håner regeringen med nyt slogan: 1
T iltrængt ros til landbruget: 1
Note: 1
DE SELVST Æ NDIGE SVIGT ES: 1
Alle har ret til hurtig behandling: 1
Debat: Hjortens flugt over plankeværket: 2
"Skræmmekampagne": 1
Har din familie råd til Villy og Helle?: 1
Hårdtslående valgannoncer fra Venstre: 2
Søvndal vil måles og vejes: 2
ANALYSE: Løkke varmer op til septembervalg: 1
Wammen på vej: 2
T ALTRICK: 1
Hjort er et stædigt æsel: 1
Stort, mindre eller lille underskud?: 1
SF kaster koldt vand på de 12 minutter : 3
Venstre: Rød plan koster familier 28.000 kroner: 1
Et godt tilbud: 2
SF igen taget i regnefejl - Sohn skælder ud på KL: 1
Villy og den lille forskel: 1
Råd til en rød regering?: 7
Ja til lavere skatter: 1
Statsministeren havde den dystre mine på: Kraftige advarsler
Det her er ikke et angreb på de ansatte: 1
mod » ... : 1
Søvndal: Det her er ikke et angreb på de ansatte: 1
Omsider i offensiven: 1
Søvndal vil fyre de svage skoleledere: 25
Løkkes dilemma: Valg lige om lidt - eller til allersidst: 1
S og SF'ere imod dele af Fair Løsning: 5 (flybilletsafgift)
Danmark er udfordret af en ny økonomisk krise: 1
Rød stressplan er ikke ambitiøs nok: 1
Nyt politisk opgør om gældskaos: 1
Folketingsvalg: Borgerne på Djursland har ret til hurtig
Randrusianere har ret til hurtig behandling: 1
sygehusbeh ... : 4
Løkke blæser til angreb på S og SF: 1
Bompenge. Vil ramme Ballerup hårdt : 1
Helle T horning-Schmidt: Venstre fører skræmmekampagne: 1
Vejen til frihed: 1
Lars Løkke om Danmarks økonomi: 1
Søvndal: Både pligt og muligheder for belastede skoler: 1
Løkke. Rød plan er vejen mod græsk situation: 1
SF vil skodde de unges cigaretter: 42
Løkke: S og SF går lige i gældsfælden: 1
Bompenge vil ramme Albertslund hårdt: 1
Løkke: Is i maven, fast hånd, sikker kurs: 1
Vejen frem er kombinationen af reformvilje og grøn
Ja til afgift: 1
jobskabelse.: 1
Løkkes vilde beregninger er bestilt arbejde: 2
Ledende artikel: Dobbelt dyk: 1
Haarder: Regioner skal nedlægges om halvandet år: 2
Bompenge. Vil ramme Ballerup hårdt : 1
Hvad er S' plan?: 1
VU-formand: Bompenge er dårligt politisk håndværk: 1
KORT NYT : 1
Økonomer: 800 mia. spildte dollar? Hvad så med Fair
Lars Løkke blæser til valgkamp: 1
Løsning?: 1
Overflødigt at undersøge popularitet: 1
R: Nye offtenlige investeringer kan blive nødvendige : 1
Statsministeren angriber S-SF's økonomiske plan: 2
Spørgsmål til Dyrby og Heunicke: 2
Debat: Utroværdig duo: 1
S-SF et dyrt bekendtskab: 1
V: Rød plan koster familier 28.000 kroner: 25
Gør ikke ondt værre: 1
Helle og Villys 12 minutter er pist forsvundet: 1
Nødvendigt at sætte skatten ned: 1
Bødskov kan galpe op, men andet kan han ikke: 1
S-SF et dyrt bekendtskab: 1
SF bør droppe højere skat på erhvervslivet: 1
Ledende artikel: Mismodets efterår: 1
Frank Jensens alliance med SF slår sprækker: 1
Mugabes jordreform gav tab på milliarder: 1
Hold den gode tone, Benedikte: 1
Bompenge vil ramme Rudersdal hårdt : 2
Island er klar til forhandling om makrel: 1
Debat: Note: 1
Hjortens flugt over plankeværket: 1
SF: Vi må ikke glemme: 1
60.000 nye job: 2
Forsvar for Den Røde Sirene: 1
143
Vi må ikke glemme : 1
Afgjorde Slaget om Køge Bugt : 1
Syge børn venter på hjælp i op til to år: 4
Bompenge vil ramme Lyngby hårdt: 1
Bompenge vil ramme Egedal hårdt: 1
Venstre: Vi tror ikke på tvang: 3
Bompenge vil ramme Albertslund hårdt: 1
S og SF vil ramme Gentofte hårdt: 2
Der Untergang eller T he Turnaround: 1
Betalingsring. Bompenge vil ramme Dragør hårdt : 1
Styrket indsats skal sikre mindre t vang: 1
Hjemmehjælp dig selv!: 1
For få studiepladser: 1
Kampen mod stress: 1
Rød passager-afgift vil koste vækst, frihed og arbejdspladser: 1
Helles økonomiske spøgelser: 3
I alt: 837
Juli 2011:
"Du er godt nok ikke ked af det, Thor": 1
Venstre opruster mod forslag om flyafgift: 4
Retter smed for bager: 1
S støtter danskernes nej til værnepligten: 14
Nationalisér forsikringsbranchen!: 1
Ministerkandidat er mulig afløser for Kim Mortensen: 3
S vil have flere studiepladser i Nordjylland: 1
Sammen om Danmark: 1
Debat: BOMPENGE: Dybt asocial betalingsmur: 1
S i nyt pensionstyveri: 1
S og SF: Alt for mange unge får afslag: 33
T op-socialdemokrat er en mulig afløser for Kim Mortensen: 1
Bompenge vil ramme Hillerød hårdt: 1
Over 1.200 flere fattige helsingoranere under VKO: 1
Her står linjerne: 1
Så meget vil en rød regering koste dig: 1
Sommerpopulisme fra Dansk Folkeparti: 1
Fair deling?: 1
Rendyrket sludder, Ole Rønnelund: 1
Modstand mod S-SF's vejafgift: 1
Fængselsstraf til kartelmagere deler vandene: 1
Fra læserne: T rafikale tidsler i rød 2020-plan : 2
Ufinansierede løfter -igen: 1
Bompenge ind i valgkamp: 1
Forsvar for Den Røde Sirene: 1
Sniksnak: 1
HT C klar til at forhandle med Apple: 1
S og SF villige til at ændre behandlingsgaranti: 1
Citathistorie fra Information: Rød regering vil droppe
S-SF vil straffe pendlerne: 1
satspuljemo ... : 5
En kommunal fordel: 2
Venstre giver gerne kaffen, Helle Thorning: 1
Fair løsning,er en fup løsning!: 1
Uenighed om bompenge: 1
Debat: For langt mellem R og Ø: 1
Sammen om Danmark: 1
Uenighed om bompenge for bilister: 1
Brandslukning -social ansvarlighed: 1
Massevis er tvunget i fagforening: 1
Flere penge til skoler og sundhed: 1
Debat: Uværdigt trængende, forener Eder: 2
Vil gerne betale: 1
Helle og Villy under pres: 2
Virksomheder søger indflydelse hos rød blok: 1
DF: Værnepligten er nødvendig: 1
Politisk møde i Greve Midtby Center: 1
Den Røde Stilleleg: 1
Omfordeling -til hvad?: 1
Omfordeling og fremgang: 1
Hækkerup og hans moster: 1
Hækkerup og hans moster: 1
Dér findes det, Brejnrod: 1
Ny regering: 2
Nu skylder du 2000 kr - I Grækenland!: 1
At rage til sig og slå plat på klimaet: 1
Erhvervslivet frier til rød blok: 3
S-SF's Unfair Løsning: 1
Kommentar: S-SFs udviklingspolitik nærmer sig regeringens: 1
Velfærd for alle: 1
144
Hvad med sandheden, SF?: 1
.. Og det var Danmark: 1
Europæisk kapløb øger sandsynligheden for ny dansk bankskat:
Han fører utroværdig tale: 1
2
P-aktivitet og Brigitta Rick: 1
Den røde sirene: 2
Olsen-Dyhr bagatelliserer københavnsk betalingsring: 1
Vi har modtaget: Bødskov høster frugter -men vil ikke gøre
Debat: Hjørnesparket: 1
arbejdet: 1
Debat: S-SF har givet konkrete svar: 2
Debat: Sund fornuft at sænke ulandsbistanden: 1
VI HAR MODT AGER: FAIR LØSNING IKKE FAIR: 1
Hvorfor vil S og SF straffe yderområderne?: 1
S-SF-regering bliver testet på udgiftsløfter: 1
Nedskæringer: 2
Afgift på aktiehandel er gift for opsparingen: 1
Rød passagerafgift vil koste: 1
Pia K: Intet behov for ny hjælpepakke: 1
Afgift truer lufthavnen: 1
En arbejders brev til T horning: 1
Debat: S-SFs svar er helt utilstrækkelige: 1
Farligt eksperiment: 1
Ledende artikel: Ikke råd til Thorning: 1
Vi mangler stadig svar fra oppositionen: 2
Amerikansk recovery? | Punditokraterne: 1
Vi har modtaget: Oppositionens luksusfælde: 1
Stigende skatter: 1
Unfair. S-SF vil straffe pendlerne: 1
Mundkurv til Karen Hækkerup: 2
Bremser vækst: 2
P-aktivitet og Brigitta Rick: 1
Eksportfirmaer foretrækker blå plan: 2
Kommunal service. Ole Heldings drømmeverden!: 2
LO udstiller hulheden i Fair Løsning: 1
S-SFs svar er helt utilstrækkelige: 1
Debat: FAIR LØSNING: Hårde konklusioner: 1
Kom så borgerlige!: 1
Afgifter er skadelige for Bornholm: 2
Rød 2020-buket er fyldt med fæle tidsler inden for
Misligholdte bygninger truer sikkerheden: 4
transportområdet: 9
Stadig stor usikkerhed om rød betalingsmur: 1
Regeringen light: 2
Et stort fupnummer: 2
Betalingsring rammer Bornholm: 1
Debat: Græsk løsning: 1
Den skal give en årlig indtægt til staten på to milliarder: Betalin
Nu undsiger også radikale Fair Løsning: 1
... : 1
En tung feriekuffert: 1
T vivlere foretrækker den blå plan: 7
Andre aviser mener: 1
Glæden ved at trække radiser op: 1
Skat bremser vækst : 1
Kvoter, ja, men hvad med ligeløn?: 3
Hjemmepleje til tælling: 2
Debat: T VANG: Grænser for bæltefiksering: 2
S og SF vil straffe pendlerne: 2
S-profiler ønsker særordninger i egen valgkreds: 1
Bremser vækst: 1
Danmark skal rustes til fremtidens udfordringer: 1
Debat: Pluk fra debatten om hjælp til Grækenland: 1
En skæbnesommer for fagbevægelsen: 3
Debat: Fair floskler: 2
Målrettet indsats over for ungeledighed er et skridt på vejen: 2
01.07.11 @ Anders Samuelsen: 1
Debat: I øvrigt mener: 1
Forureningsafgift - en skatteskrue: 2
Citathistorie fra Information: Pensionskasser vil bygge skoler: 7
S sætter sugerør dybt i opsparing: 1
Lastbilafgift er en dobbelt udgift : 2
Hjælp fra de røde: 2
T ysk energi-boost skal i danske ordrebøger: 1
Danske mestre i slingrevals: 2
Betalingsring -en rød skat på aktive danskere: 2
I alt: 242
Juni 2011
145
Et stort, stort fupnummer: 2
Vi har ikke brug for nye skatter lige nu: 1
Rød passager-afgift vil koste vækst, frihed og
Sohn: Skræmmekampagnen virker: 1
arbejdspladser: 1
22 mia. mangler: 1
Debat: ARBEJDSPLADSER: Anders Samuelsen
Vælgerne tror ikke på S-SF's skatteløfte: 2
Partileder, Liberal Alliance: 1
Intet svar fra rød blok -heller ikke på Bornholm: 2
Når ideologi bliver til idioti: 1
Børstings tvangsidé: 5
S i nyt pensions-tyveri: 1
Debat: SF har skam fået indflydelse: 1
Rød Stue vil straffe de ældre: 2
SKRÆ KSCENARIET VRISNE GAMLE MÆND: Den
S og SF vil straffe pendlerne: 1
rød/hvide fare: 1
Eksperter undsiger rød aktieskat: 2
Højt spil med fremtidens velfærd: 1
Dårligt politisk håndværk: 1
Vi kan ikke stå udenfor: 1
Debat: Groft sagt : 1
Rabens ideologiske felttog: 1
S-SF straffer private pensioner: 43
Socialdemokraterne foreslår klimaafgift på flybilletter: 1
EFT ER MINISTERBESØG -T ak for ingenting!: 1
VENST REFLØJ EFT ERLYSES: Venstrefløjens
Oppositionen lover 2500 ekstra lærerstillinger: 2
manglende alternativ: 1
S er tilfreds med skattejagt: 1
Debat: LÆ SERNE MENER: 1
Æ gte demokrati, nu!: 1
»Er det borgerlige demokrati virkelig endestationen?«: 1
Hey SF, hvordan synes I selv det går?: 1
LO udstiller hulheden i Fair Løsning: 2
Hækkerup: Danica opfører sig tåbeligt : 1
Kronik: Borgerne skal selv fylde den digitale
Danica forudser faldende pensionsopsparing: 3
indkøbsvogn: 2
Eksperter undsiger rød aktieskat: 1
Bompenge. Staten eller København?: 2
L&F tror ikke på Rød Plan: 1
Hvad med betalingsringen, Karin?: 3
Ministerium: Rød plan mangler 133.000 job: 47 + 31
Ole Sohns behov for accept: 1
Debat: Hvorfor vil S og SF straffe yderområderne?: 1
Gør op med kvælende omsorg: 1
KORT NYT : 1
Dårligt politisk håndværk: 1
Debat: Bompenge på vej også for aarhusianerne: 1
Bilister får ekstra skat på 10.000: 1
Socialminister: Smid kitlen på plejehjem: 1
Bompenge. Staten eller København?: 2
Kommunal service. Hold dig til sandheden, Ole!: 1
Debat: Vi er enige i DAs kritik af regeringen: 2
Hvor svært kan det være?: 1
Venstre har gennem længere tid efterlyst klare svar fra
Debat: Hvorfor vil S og SF straffe yderområderne?: 3
Helle T horn ... : 1
En ulykke kommer sjældent alene: 1
Betalingsring deler både forskere og politikere: 3
SF: Regeringens nulvækst sender ældreplejen til tælling:
Socialdemokratiets politik vil genere Hvidovre!: 2
2
Søren Dal: Rødt håb er et fatamorgana: 1
Historisk tillidskrise før valget: 2
Det skete i skatteåret 2010-11: 1
Danmark siger nej til finansskat: 1
SF dropper offentlige skattelister: 1
Roter Block geht vor den Sommerferien in Führung: 1
EL stiller krav til rød finanslov: 1
T illiden til Løkke, Thorning & co. rasler ned: 1
Krisestyring. Dansk økonomi er i recession: 1
Kære Helle T horning: Her er din ferielæsning: 2
Politiker vil diskutere arbejdsmoral: 1
Debat: DAs logik er alternativ: 2
Velfærdsslagterne fra VKO: 4
Fair løsning: 2
Metallisering af alle størrelser emner: 1
Kort sagt: 1
Studietidens økonomiske logik: 4
Frygt for at »Rød Stues« klimaafgift vil lukke lufthavne:
Skatter og varm luft : 1
1
Oppositionens luksusfælde: 1
Hvor stopper Curts arrogance egentlig?: 1
Rød betalingsmur om København: 1
Lykketoft springer ud som Malthus: 1
PFA afviser at sælge FIH: 1
146
Økonomerne er de nye mediedarlings: 1
Varm luft i en kold tid: 1
FAIR LØSNING DUER IKKE: Helle og Villy må lave
2020-plan duer ikke: 1
ny plan: 1
Betalingsring. Tager S Amager for givet?: 1
Løkkes sidste sommer: 1
Citathistorie fra NyhedsInformation: T aber Danmark til
EL stiller krav til rød finanslov: 1
USA på velfæ ...: 1
Børstings tvangside: 8
Fokus på SF-S trafikplan: 1
SF vil give øen 63 mio. kr. ekstra: 1
De tier bare pendlerne ihjel: 1
S sender arbejdsbyrden til vores børn: 1
Ny skat. Betalingsring om København: 1
Debat: Pittelkow undervurderer og taler ned til læserne: 2
Kronik: Tid til et politisk reality-tjek: 3
Rød mur deler hovedstaden og Sjælland: 1
Velfærdsteknologien er en god forretning: 4
S-borgmestre presser T horning om bom-penge: 8
Air India trækkes ind i valgkampen: 1
At genopbygge velfærden sker ikke på en valgnat: 1
Partilederne er nødt til at sende krystalklare budskaber: 1
Villy Søvndal svarer JP's læsere: 1
Regeringen: S-SF vil flå pendlerne: 2
Nationalbanken spår økonomisk ørkenvandring: 1
Nyt ikke-borgerligt økonomnetværk: 1
Erhvervsledere dumper S-SF-frierier: 1
Nyt forslag om politikeres pensionsalder: 1
Åbne kort: 2
Folketingsvalg. Der er to klare veje i dansk politik: 1
Haarder lover flere senge og kortere ventetid: 2
Svært for unge at finde job: 1
S-kommuner viste vejen: 1
T hornings vej til Statsministeriet: 2
SYST EMET SKAL VÆ RE BEDRE Rød blok vil redde
Den gode hyrde med de kærlige skub: 3
langtidsledige: 1
Den røde plan er ikke en plan: 1
V: Betalingsring deler hovedstaden: 1
Økonomisk klynk fra Venstre: 1
Det er ikke rimeligt, Venstre: 1
Debat: Gæld skal jo betales tilbage: 2
Pia Kjærsgaard varmede håndfladerne grundigt op: Helle
En uge i orkanens øje: 1
og Villy lyver: 1
Uddannelse for efterløn: 2
T ræk stikket ud og slap af: 3
Debat: Sindelagskontrol: 1
Politisk dundertale og mange klapsalver: Vi skal samle
DF svigter seniorerne: 1
Danmark igen: 1
HK vil sælge efterløn for efteruddannelse: 9
Heideby revser rød blok: 1
Ledende artikel: Til bal hos rød front: 1
SF ønsker flere offentlige på fuldtid: 47 + 11 (opbakning
S-SF vil investere i digitalisering: 1
til LOs foreslag)
Rød plan har fokus på sociale snydere: 1
Betalingsring deler både forskere og politikere: 1
Ulandsbistand eller: 1
T horning: Det er tid til at samle: 1
VKO tog fejl: Der skæres ned på vores skoler: 1
Styrelse går i rette med S-SF-plan: 1
Dansk ventil gør skibstransport renere: 1
Venstre-forening?: 1
Citathistorie fra agenda: S-SF: Afgift på at ansætte unge:
Plat, Antorini!: 1
5
Ikke fair. S-SF vil øge grænsehandlen: 1
Unfair løsning har store mangler: 2
Flytter fokus!: 2
Kritik af betalingsring: 2
Fair løsning...: 1
Basstrup: T ransportminister misbruger sit ministerium: 1
Den omvendte norske model: 1
Socialdemokraterne løber fra konkret løfte til ulande: 1
Claus Hjort Frederiksen, kommunerne og den liberale
Lykketoft: Vi er lidt enige med Pind: 2
planøkonomi: 1
Kolbøtte på ulandsbistanden skaber ballade i SF: 1
Hæsblæsende politisk afslutning: 1
Respekt for politisk handlekraft: 1
Regeringens 2020-plan er dumpet: 1
Lavpunkt i misbrug af embedsværket: 1
Velfærds-slagterne: 4
Socialdemokratisk sindelagskontrol...: 1
Der er to klare veje i dansk politik: 1
Et slag til en brækket arm: 1
Feriefinale for blå blok: 1
En anden vej: 1
Rød blok satser på karisma: 2
Regeringen i vanskeligheder: 1
147
Debat om retspsykiatrien: 1
Kongen af Ingenting: 1
Vismænd tror ikke på » 12 minutter «: 1
Den danske økonomi har det værre, end vi tror: 1
Rød plan? Det går ikke: 1
Efterlønsreformen er blodpenge: 1
Har bankerne fået bank nok?: 3
PÅ NET TET LIGE NU...: 1
Kritikken hagler ned over SF for kovending i u-
Spids tale af Niels Hörup grundlovsdag: 1
landspolitikken: 1
SF for en sludder: 1
Unge socialdemokrater angriber T horning: Hun er en
Uenighed om, hvem EU's kritik af den danske økonomi er
hykler: 2
rettet i mod: 1
Nyt nummer af SF's magasin F! - tema om Fair
Den røde linje: 1
Løsning 2020: 1
Pas på politikernes tomme løfter: 4
S og SF laver kovending på ulandsbistand: 2
T yndhudet overfølsomhed: 1
Nobel-pristagere roser S/ SF-plan: 1
Konservativt grundlovsmøde i højt solskin: 2
Åbent brev fra Mellemfolkeligt Samvirke til S og SF: 1
Danmark: Politikerne talte økonomi i grundlovstaler: 1
Rød gældsfælde: 1
T rækprocent på 69 er ikke fair: 1
Folketingsvalg: Styrk forebyggelsesindsats, det redder liv:
Debat: Ret genialt: 1
3
Mysteriet om SFs seks milliarder kr.: 1
Debat: Groft sagt : 1
Ledende artikel: Objektive økonomer: 1
Jordskattelettelser hjælper slet ikke landbruget ud af
Rutinetaler og tørre tæsk: 1
krisen: 1
Og vinderen er...: 1
POLITIK / ØKONOMI: 1
Pia Kjærsgaards grundlovstale: 1
V: T hornings tale er ordgejl: 21
CitatQuiz....: 1
Erhvervsskadelige røde afgifter på mobilitet: 1
Solrig grundlovsdag i skyggen af valgkamp: 1
Slutspil for danske arbejdspladser: 1
Dårlig vækstmedicin: 2
Dokumentation: Her er SF's kovending på ulandsbistand:
Politikerne talte økonomi i grundlovstaler: 16
1
Europluspagt som trojansk hest for euroen: 1
Ngo'er tordner mod S-SF: Det skriger til himlen: 1
Rød plan om deltidsansatte skydes ned: 1
Fremtrædende SF'ere i åbent oprør med partitoppen: 1
Claus Hjort og Helle T horning skoser hinanden: 1
S: Enorm skattegæld skal inddrives: 1
Sol, sommer og valgkamp: 1
T horning på charmetur hos landbruget: 1
Ledende artikel: PIAS HYKLERI: 2
Vismænd: Personskattekontrol har passende niveau: 1
Spids tale af Niels Hörup: 2
Betalingsring. Investering i sundhed og miljø: 1
Majs målinger: Blokke står fast - partier ændrer styrke: 1
Helle T horning-Schmidt: Jordskattelettelser hjælper slet
Danmark tæt på Europaskole: 1
ikke landb ... : 1
Eksperter skyder rød plan om deltidsansatte ned: 1
Økonomisk klynk fra Venstre: 6
Hvis Fair Løsning var en bil, ville den aldrig få lov at
Debat: Unfair at krydre røv for skattekroner : 1
forlade væ ... : 1
Debat: T ænkende bløde løg: 1
VIRKELIG: DEN SJOVE: 1
Sohnsk samfundsludo: 1
Lars Barfoeds grundlovstale: 1
Universiteterne i valgkampen: 1
Daniel Rugholms grundlovstale: 1
S-SF vil genindføre det kommunale monopol: 1
Vivi Kiers grundlovstale: 1
Bompenge er skatteforhøjelse: 1
Hjort-aftale betyder besparelser i kommuner: 1
Debat: Spådomme og valgflæsk: 1
Blå grundlovstale: 1
T errortruslen og en ny kvinde i Barfoeds liv: 1
T om Behnkes grundlovstale: 1
Regeringen: EU-advarsel om økonomi er forkert: 2
Ingen agitation: 1
Jensen, Jensen og Bruhn på Teko: 1
Johanne er Borgens stjerne: 18
T idligere minister frygter øget grænsehandel: 1
Politisk mudderkast i Grundlovstaler: 1
Kommunerne bestemmer selv over deres penge: 1
T horning: Regeringen og DF har øget uligheden: 3
Spådomme og valgflæsk: 1
Debat: Pittelkow med "blå briller": 2
148
T age Leegaards grundlovstale: 1
Debat: Hjørnesparket: 1
Ugens bommert: Fair leasing: 1
Fire skud på de røde planer: 1
Fair leasing: 2
Nu kan det simpelt hen være nok: 1
Politik med perspektiver i: 3
Politisk formkurve: 1
Roulette-økonomi: 1
Helles 12 minutter blev en halv time: 1
Politik bag facaden: 1
Nordjylland tages dybt alvorligt : 1
Helles nye slogan - "Lige over grænsen": 1
Souffleer i kviksand og bistre, gamle finansministre: 1
Dobbeltmoral i S: 1
EN FAIR LØSNING 2020: 1
Læserne spørger: Henrik Dahl: 1
Skat på sundhedsforsikringer - en hullet spand: 1
Henrik Dahl: 1
Rammer Rødovre endnu hårdere: 1
Debat: Bompenge en dårlig løsning: 1
Du skal betale 25- 50 kroner i bompenge: 2
DET ER SYND FOR NORDVEST JYLLAND: 1
Eva Kjer Hansen (V): S-SF vil øge grænsehandlen: 1
UNIVERSIT ETERNE I VALGKAMPEN: 1
Løkke vil måles på resultaterne: Danmark er i økonomisk
Debat: Rød plan med røde tal: 1
recession!: 1
Respekt for politisk handlekraft: 1
Det blev der - også - sagt under debatten: 2
Vestagers voliere: 1
Folketingsvalg. Der er to klare veje i dansk politik: 1
SENDER REGNING T IL SEKT OREN: 1
Hellere Margrethe Vestager end Helle Thorning-Schmidt
Skatteål skylder 1,6 milliarder kr: 1
som Statsminister: 1
I alt: 627
Maj 2011 (16-31. Maj)
Det sagde de også under debatten: 1
Vestager indtager pludselig 'Centre Court': 2
Fair Løsning 2020: 1
Uselvstændighed: 2
Helles billeasing - bare en fair løsning: 1
Forældre skal betale for ekstra åbningstid: 2
Ledende artikel: Røde giftpile: 1
Hård tone i afslutningsdebat : 1
Politisk Ø-kuller: 1
Det røde hykleri når nye højder: 2
Hård tone i debat om økonomiplaner: 1
Klar til kø på Herlev Hovedgade?: 1
Læsere: T hornings billøsning er ikke fair: 1
Debat: Genstridig kvinde: 1
Sagt under afslutningsdebatten: 1
S-SF: Mere erhvervsforskning i krisetider: 1
Sammen om Danmark: 1
Bødskov klager over Claus Hjort: 1
Pas på gældstog: 1
Debat: Rettænkende: 1
Fakta: Her er dagens skarpeste citater: 1
Hjort om S-klage: Dårlig sag og afledning: 1
S anklager Claus Hjort for embedsmisbrug: 1
Kommuner vil tjene på tilkøbsydelser: 1
Finansministeriet slagter rød plan: 1
Weekendens vigtigste nyheder - indland: 2
ALLE BEJLER T IL MARGRETHE: 1
S klager til T hor P over Claus Hjort: 1
KORT NYT : 1
Hjorts misbrug af embedsmænd når nye højder: 1
Regeringens kickstart bekymrer økonomer: 5
Finansministeriets foreløbige vurdering af S og SF's forslag til
Ellen T rane Nørby advarer danskerne mod oppositionens 12
øk ... : 1
minutters ... : 1
Claus Hjort Frederiksen har regnet på "Fair Løsning": 1
31.05.11 @ Liberal Alliance: 1
Dagens citater: 1
T ræt Søren Krarup: Det er dræbende kedeligt derinde: 1
Afgifter giver tab: 2
149
Hjort: Rød plan mangler 22 mia. kr.: 2
Pittelkow: Giv mere plads til Sass!: 1
Henrik Sass Larsen redder efterlønnen med Fair Løsning 2020:
Debat: I øvrigt mener: 1
1
Løkke og Barfoed mangler kvindetække: 1
Jagten på T hornings økonomiske heppekor: 1
Radikale skrotter værnepligt og hjemmeværn: 10
DEN BLÅ UNIVERSIT ETSØKONOM: 2
Unfair bompenge vil ramme sjællændere hårdt: 1
Betalingsring om København: 2
Politik bag facaden: 1
Finansministeriet og S-SF i ny talkrig: 1
Vi lukker hullet i kassen: 1
Paranoia i S-ledelsen: 1
Kritik af pressen ude i hampen: 1
De røde tal i Blå Plan: 1
Planer sætter vækst op mod finanser: 1
Hjort om S-klage: Dårlig sag og afledning: 19
Jamen, Sass har jo ret : 1
Socialdemokraterne klager til Thor P over Claus Hjort:1
Bødskov kræver at Hjort æder sine egne ord: 26
Den bil kommer aldrig ud at køre: 1
Fair Løsning er farlig løsning: 1
Radikale kræver milliarder til forskning og uddannelse: 1
Fair pengeafbrænding: 1
Minister anklages for læk: 1
Sass i opgør med fuck-journalistikken: 1
De røde tal i Blå Plan: 1
Sensationel afsløring: Læs alt, hvad der blev sagt på
Jagten på T hornings økonomiske heppekor: 2
Socialdemokra ... : 2
De vækstpolitiske fronter er trukket op: 1
S vil styrke uddannelserne med forskningspenge: 1
Harald eller Manuel?: 3
S: Regeringen har glemt psykiatrien igen: 2
Ordningen betegnes som urimelig af forældrene: Forældre skal
Bedre uddannelse til flere: 1
betale ... : 1
Røst fra graven: 1
90'er-vismand: Nej tak til ny kickstart: 2
Kun navnet er peppet op: 1
Danskerne: Ja til lægen på skærmen: 1
Citathistorie fra agenda: S og SF giver vitaminindsprøjtning til
Weekendens vigtigste nyheder - indland: 3
fa ... : 5
S klager til T hor P over Claus Hjort: 24
Citathistorie fra agenda: Seniorøkonomer siger nej til ny
T ransportminister skal redegøre for S-SF's trafikplan: 1
kickstart: 1
Finansministeriet: Kæmpe hul i S-SF-plan: 1
Fair gang i 20'erne: 1
Kan økonomi være objektiv?: 1
» Fair løsning 2020 « rammer danske arbejdspladser: 1
Finansministeriet og S-SF i ny talkrig: 1
Fair pengeafbrænding?: 2
Løkke og Barfoed mangler kvindetække: 2
Sådan gør vi Danmark stærkere: 1
Forældre skal betale for ekstra åbningstid: 5
Vækst og velfærd går hånd i hånd: 1
Et par borgerlige ord: 2
Fuglene på taget tilhører regeringen: 1
DF sendte efterlønnen i frit fald: 1
T ilbage til de tyske colaer: 2
Ledende artikel: Pakkeleg: 1
Helle T får nej til kickstart fra topøkonomer: 1
Pak kufferten: 1
Nej, 3F snyder ikke: 2
Op til danskerne at udvise ansvarlighed: 1
Giftig rød afgift skader Karup: 3
T o klare veje i dansk politik:1
Kulturkamp: S til kamp mod borgerlige aviser: 1
"Fair løsning 2020" rammer danske arbejdspladser: 1
... og John Bondebjerg: 1
Sådan gør vi Danmark stærkere: 1
Kolding får kraftcenter for frivilligt arbejde: 2
Sensationel afsløring: Læs alt, hvad der blev sagt på
Unfair bompenge vil ramme sjællændere hårdt: 1
Socialdemokra ... : 1
Debat: LÆ SERNE MENER: 1
Paranoia i S-ledelsen: 1
Vækst og nye arbejdspladser skal sikre velfærden: 1
Debat: Gør Aarhus til centrum: 1
Forebyggelse syltes: 1
De vækstpolitiske fronter er trukket op: 1
S-SF kommer under EU-diktat: 1
Debat: BAG NYHEDEN: Giv mere plads til Sass!: 1
Investér i børnene: 1
P-kontrol og betalingsparkering: 1
Giver uddannelse penge i statskassen?: 3
'' Jeg er blevet bedre til at stole på min egen dømmekraft.: 1
S til kamp mod borgerlige aviser: 1
P-kontrol og betalings- parkering: 1
90' er økonomer: Nej til ny kickstart: 1
150
Nyt område på www.sind.dk: Politik: 1
DEBAT : Betalingsring om København: 1
Radikale satser reformpenge på uddannelse: 29
Det er vælgerne, som skal stemme Thorning til magten: 1
§ 20-spørgsmål US 155 Om besparelser i forsvaret fra 2015.: 1
Rød Gældsfælde.: 2
Folkeafstemning om efterlønnen: 3
KORT : Usolidarisk løsning: 1
S til kamp mod borgerlige aviser: 1
Støttepartier presser regeringsalternativer: 1
Helle T horning får nej til kickstart fra topøkonomer: 1
Efteruddannelse styrker vækst og konkurrenceevne: 1
Støtter Helle Sass i angrebet på danske aviser?: 1
Et enkelt, tiltrængt skridt i den rigtige retning: 1
S-SF kommer under EU-diktat: 1
Vestagers brøl omkring boligskat er utålelig: 2
Sass: Jeg sagde det kun for sjov: 1
Børsen digital: 1
Danmark tæt på Europaskole: 1
Forebyggelse sikrer arbejdsstyrke i 2020: 1
Panel: Færre lukkedage sender ikke flere på arbejde: 1
KORT NYT : 1
Debat: I øvrigt mener: 1
LÆ SERNE DEBATTERER: 1
Unfair løsning: 1
Læs denne uges Finansbarometer lige her: 1
Vi har modtaget: Fair løsning - også for Nordjylland: 1
Fremtidens skole: 3
Læserneskriver! : 1
Vent med valget: 2
Debat: Fair Løsning 2020: 1
Lavere selskabsskat i horisonten: 1
Debat: Pyt med økonomerne: 2
Regeringen vil sænke selskabsskatten til 20 pct: 1
DF sendte efterlønnen i frit fald: 1
Vil S-SF bruge flere penge på forskning?: 1
Bompenge. Staten eller København?: 3
T il kamp mod bompenge: 1
Betalingsring om København: 1
Den røde gældsfælde: 2
Politikerdagbog : 1
Citathistorie fra Søndagsavisen: Politikere har mindre magt,
vi tror: 1fra Hørsholm
DEBAT: SF bompenge koster 18.000 kr. årligt for en end
pendler
2
Læserbreve: 2
Erhvervsfolk roser også S-SF-planen: 2
Debat: S og SF's plan er fugle på taget : 2
LO eller EU?: 1
Citathistorie fra Fr.Borg Amts Avis: Venstre raser over røde
bompenge: 1
Pia Kjærsgaard venter højere rød boligskat: 1
Dansk perspektiv 2011 - del 2: 1
Dum, dummere...: 1
Helle gik galt under Fair Løsnings pressemøde: 1
Børsen Fakta Rød blok og udliciteringen: 1
Er sandheden ilde hørt?: 1
Julegavebord: 1
En fair løsning?: 1
Decentralt arbejde kan gøre en forskel for arbejdsmiljøet: 1
S-SF: Offensiv IT-indsats, tak: 1
Debat: Sådan er sosserne i 2011: 1
VEST AGER-EFFEKTEN BREMSER VALGET: 2
Herning og Ikast -Brande har tabt 4200 jobs: 2
T il kamp for efterlønnen: 1
Fokus på arbejdsmiljø: 1
Debat: Rød akademisk hovedrengøring: 2
Nu er der kage til de rige: 1
Socialdemokraterne til kamp mod borgerlige aviser: 1
Danskerne vil se Helle T. nøgen.: 1
Rød blok kan ikke sætte navn på fjenderne: 1
Vi har modtaget: Fair løsning - også for Nordjylland: 1
Debat: Fair debat: 2
Opmuntrende planer: 1
Rød blok vil lave offentlig 'App Store': 1
Børsting - Boligskatten er ikke fredet: 1
Debat: Økonomien skal kickstartes: 1
DF sendte efterlønnen i frit fald: 1
V: De røde vil straffe bilpendlerne: 1
Seniorer går glip af seniorjob: 2
Reformvalget 2011: 1
De små er på forhånd valgets vindere: 1
S og SF vil pumpe penge i digitalisering: 2
Mursten kan være din nye pension: 2
Forebyggelse sikrer arbejdsstyrke i 2020: 1
Læserbreve: 2
Debat: Fair løsning: 1
DF sendte efterlønnen i frit fald: 1
T hornings troværdighed rasler ned: 1
Boligejere sidder med sorteper: 1
Forlig skaber grundlag for vækst: 1
Rød plan. Betalingsring vil tage hensyn til Sydamager: 1
DE MANGLER KVINDETÆKKE: 1
151
Løkke og Barfoed mangler kvindetække: 3
Nye vækstplaner: 1
Rødt spareforslag rettet mod forsvaret er en misforståelse: 4
Nu er det op til vælgerne: 1
V: De røde vil straffe bilpendlerne: 1
Lykketoft: Forstemmende svar på ti års uansvarlighed: 2
Ledende artikel: Løkkes valg: 1
EL: Straf firmaer der fyrer folk: 1
Herning og Ikast-Brande har tabt 4200 jobs: 1
T idslerne skal ryddes ud: 1
Brug for visionære politikere: 1
Afgift får Ryanair til at skære ned: 1
Debat: Nobeløkonom viser vejen: 1
Sådan rammer forslagene fra rødt og blåt: 1
Slesk tale og billig portvin: 1
Valgkamp i smukke omgivelser: 1
S-R samarbejde: Der lægges op til en ægte Nyrup Classic: 1
Andre aviser mener: 1
Leder: Forlig skaber grundlag for vækst: 1
Plan minder om en tegneserie: 1
Pia Kjærsgaard venter højere rød boligskat: 21
Bedre uddannelse til flere: 1
Venstre raser mod røde bompenge: 3
Usolidariske S: 1
Pensionsselskaber advarer mod pensionsloft: 1
Rød regering vil bremse penge til Lomborg: 22
Løkkes valg: 1
Aktivering til alle: 1
Fuck-debat = En folkesport: 1
Manisk: 1
Rødt spareforslag mod forsvaret er en misforståelse: 5
EL-delegerede: Det hele er jo skredet til højre: 1
Intimhygge Med Følger: 1
Paradoksfyldt farvand: 1
Avis: Her er prisen på betalingsringen: 21
På løst grundlag: 2
Dagens tegning: 1
Rød plan spolerer landbrugets konkurrenceevne: 1
Rød plan gør smørret fire kroner dyrere: 1
Debat: Sådan var sosserne ikke i 90' erne: 2
Nobeløkonom viser vejen: 1
Fabeldyret er sluppet løs: 1
Den røde satellit er landet: 1
Palle Graversgaard (A): Regeringen har ikke styr på økonomisk
Enhedslisten savner Troels Lund: 1
joker: 1
Avis: Her er prisen for betalingsringen: 1
mit første indlæg forsvandt vist op i den blå luft.: 1
Citathistorie fra Berlingske: Borgerlige debattører skal stækkes
Debat: Børn skal knokle: 1
øk ... : 1
Rød regering ønsker mindre militær i udenrigspolitik: 1
Rød regering vil bremse penge til Lomborg: 1
EL kræver boligskattekommission: 1
Fair Løsning 2020 - når man ikke kan kende forskel på
S: Stram op på støtte: 1
indtægter og ... : 1
Debat: AT P - bliv ved din læst: 2
S-næstformand - Vores 2020 er varm luft og flæsk!: 1
DF får klø af vælgerne i ny meningsmåling: 3
Flyafgift vil skade væksten: 1
Fagbevægelsen roser S-SF's Fair Løsning 2020. Også D
Vi lukker hul i kassen: 1
Rød plan er unfair og hænger ikke sammen: 1
Reelle reformer: 1
Endnu et søm i Nordvestjyllands ligkiste: 5
Debat: T vivlsom S-SF-plan: 1
Fabeldyret SSF: 1
S/ SF's plan er en rød gældsfælde: 1
S-SF's nye flyafgift vil skade væksten: 1
Opposition vil fjerne "borgerlig forskning": 2
1
Også for nordjyder: 2
Latterlig plan: 1
Erhvervsliv: Brug for både blå og rød vækstplan: 1
Markant grønt løft til Region Midt: 1
En ny regering skal betyde en ny politik: 1
T il kamp mod bompenge: 13
Danmark skal ikke med på en løgn: 1
Fugle på taget: 4
Note: 1
Rød gældsfælde: 1
Lufthavne frygter ny afgift: 1
En blandet rød cocktail: 1
Stor usikkerhed om bompengeforslag: 1
Bedre uddannelse til flere: 1
Borgerlige debattører skal stækkes økonomisk: 4
Lillelund frygter ny fodnotepolitik: 1
Milliarder fra uddannelse er fugle på taget...: 1
Helle, Villy og Låsby-Svendsen: 1
De sender regningen videre: 1
Skræmmende ekstraudgift: 1
Hykleri og populisme: 1
152
Debat: Villy tror han kan trylle: 1
Ud af krise: 1
Vi lukker hullet i kassen: 1
Gældsfælde: 1
Hvem vil bruge mest på forskning?: 1
Giftig rød afgift skader Karup-ruten: 1
Første april igen i år?: 1
Debat: T ro, håb og gæld: 1
Næsten dødt løb om økonomiplaner: 1
Debat: Note: 1
Regeringen giver skatterabat for hushjælp og boligrenovering:
Milliard-provenu ekstremt usikkert: 1
1
Faglige: Ja tak til S-SF-plan: 1
Meningsmåling: Dansk Folkeparti får klø i måling: 23
Luftkasteller og brandbeskatning: 1
19.05.11 @ Anders Samuelsen: 1
DF er en skamplet : 1
Er Helle socialdemokrat?: 1
Folketingsvalget 1998 da capo?: 1
Politikere har mindre magt, end vi tror: 1
S-SF giver sundhedsafgifter et ekstra nøk: 1
Reform er blodpenge: 1
Radikale sukker efter 1990' ernes S: 2
Rød eller blå? Ja!: 1
Helle T vil lade 130.000 flere betale topskat: 4
Magten eller æren?: 1
18.05.2011: S-SF vil investere i digitalisering: 1
S OG SF'S ST ORE GAVEBOD T IL VÆ LGERNE: 2
Pensioner presses: 2
Debat: Hjørnesparket: 1
Næsten dødt løb om økonomiplaner: 2
Debat: Vi har det på skrift : 1
Arbejdsvejen virker bedre end sparevejen:1
Læger til politikere: Hold jer fra akutmodtagelser: 1
Rød plan har fokus på sociale snydere: 1
T ræk snart renovering fra i skat : 1
Et halvt års fred... Og så rubber du neglene: 4
Et skridt på vejen - men langt fra målet: 1
Erhvervsliv: Brug for både blå og rød vækstplan: 1
Samuelsen vil tvinge Løkke til skattelettelser: 1
Giftig rød afgidtskader Karup-ruten: 1
Citathistorie fra Berlingske: Stor usikkerhed om
Palle Graversgaard (A): Vi bakker op om fradrag for hushjælp
bompengeforslag: 1
og hån ... : 1
Citathistorie fra Berlingske: Næsten dødt løb om
Bilister mod betalingsringen: 2
økonomiplaner: 1
Stop hullet, Helle!: 1
Snart kan du trække renovering fra i skat : 1
SFs håndsrækning til cykelbyen Hørsholm: 1
Svarene mangler: 2
Kan man bruge de samme penge flere gange?: 1
Rød Plan truer eksportjobbene: 2
Debat: Stop den politiske båndsløjfe: 1
Andre aviser mener: 1
NYE T IDER: Fra dengang S ville have skattelettelser: 1
Ingen fair løsning: 1
Debat: BAG NYHEDEN: Kære Helle T horning: 1
Hvor skal stemmerne til Fair Forandring komme fra?: 1
ANALYSE: Løkke er i fuld gang med at rydde op og gøre klar
Stor usikkerhed om bompengeforslag: 2
til et j ... : 1
Debat: Fald ikke i den røde gældsfælde: 1
Debat: Så har danskerne et valg: 1
Sådan ser Reformpakken og Fair Løsning ud: 1
Flyafgift vil stoppe vækst: 1
Fair Løsning 2020 - men hvilken løsning?: 2
Debat: Hjørnesparket: 1
Fair 2020 gavner både BAT og Danmark: 1
Nødvendig tilbagetrækningsreform: 1
Debat: Kan det kaldes fair: 1
Dagens citater: 1
Erhvervsliv: Brug for både blå og rød vækstplan: 2
Valgfeber i byrådet: 1
Flere top-skatteydere under de røde: 3
Debat: Måtte erkende realiteterne: 1
Ledende artikel: USIKKER PLAN FRA S OG SF: 1
Villy og Helle vil dele pc'er ud til alle skoleelever: 1
S-SF's 2020-plan: 1
Erhvervsledernes bud på vækst:: 2
Usikker plan fra S og SF: 1
Helle T horning: Flere skal betale topskat: 1
Faglige støtter rød plan: 1
Citathistorie fra Kristeligt Dagbl: Radikale sukker efter
Fald ikke i den røde gældsfælde: 1
1990'ernes S: 1
EL og R: Få knaster i sundhedsdel af 2020-plan: 1
Citathistorie fra DR Nyheder: Dødt løb mellem blå og rød plan:
Stor usikkerhed om bompengeforslag: 1
1
Andre mener: 1
Cheføkonomer: Rød plan er for satset: 1
153
Døgnets vigtigste indlandsnyheder: 1
Røde og blå planer bejler til danskerne: 1
2020/økonomer: Rød plan er for satset: 1
T horning trækker en streg over for De Radikale: 1
Døgnets vigtigste nyheder - indland: 1
Professor: Rød plan er mere usikker: 1
FT F's vurdering af Fair Løsning 2020: 1
Ledende artikel: Optakt til valg: 1
Ledende artikel: Unfair: 1
B. dk/tv: 1
Dyrere flybilletter i S-SF´s Fair Løsning 2020: 1
T opøkonomer sår tvivl om rød plan: 1
S-SF-plan trækker i de rigtige håndtag: 1
Kan dit barn tjene penge i daginstitutionen?: 1
Flere økonomer undsiger i dag rød bloks økonomiske plan
Fik hele salen til at grine: 1
"Fair Løsni ... : 1
T re rammer Redbull - et studie i danske afgifter: 1
- men holder finansieringsforudsætningerne?: 1
Lykketal: 3
FAIR: Godt for de små, skidt for de store: 1
S-SF giver skatteskruen et ekstra nøk: 1
Nu skal vi vælge: 1
Mikkelsen: Rød plan er bluffnummer: 1
Skattemassakren: 2
De to veje til magten: 1
S & SF ´ S 2020 PLAN: En blandet rød cocktail: 1
Rød plan løser intet: 1
T o økonomiske planer : 1
S-SF: Her er Danmark i 2020: 1
Røde og blå planer bejler til danskerne: 1
S-SF vil investere i digitalisering: 1
Løkke øger presset på S og SF: 2
Hjemmeservice: 'Udvidet hjemmeservice kan cementere
Landbrug & Fødevarer: Rød plan truer eksportjobbene: 4
klasseforskelle': 1
»Fair løsning 2020« er en velgørende vækstplan.: 1
For tidligt med iPad i folkeskolen: 3
RØD PLAN ER EN OMMER: 1
EKSPERT ER DUMPER RØD PLAN: 1
Fagforbund fik deres ønsker opfyldt: 1
Lunken modtagelse i erhvervslivet: 1
S-SF mangler finansiering for 26,8 mia: 1
Døgnets vigtigste nyheder - indland: 1
Plan får blandet modtagelse: 1
2020/økonomer: Rød plan er for satset: 1
17-05-2011: 1
S-borgmestre er uenige med Helle: 1
Løkke øger presset på S og SF: 1
Røde og blå planer bejler til danskerne: 1
S-SF aflyser endeligt højere selskabsskat: 2
DI T ransport vender sig mod transportafgifter i rød plan: 1
Milliardplaner pudses af til valgkamp: 1
Rød blok vil tvangs-digitalisere for 1,1 milliarder kroner: 2
S-SF-plan kan ramme luftfarten: 2
Huller i finansieringen i S-SF-planen: 1
Forbrugsfest med iPads til alle elever er totalt misforstået: 1
Håndværksrådet venter på vækstudspillet: 1
En helhedsplan for Danmark: 1
T opøkonomer sår tvivl om rød plan: 1
Se hvad Fair Løsning 2020 betyder for dig: 1
Rød plan straffer de arbejdsomme: 3
Ledende artikel: Velgørende vækstplan: 1
Foreslår betalt vej ved København: 1
Punkte aus »Fair løsning 2020 - sammen om Danmark«: 1
Roter Block mit Plan B: 3
OM FAIR LØSNING: 1
Eksperten: »Der er stadig fugle på taget«: 1
Fagbevægelsen indstiller sig på en kortere dagpengeperiode: 1
Et halvt års fred ... Og så rubber du neglene: 1
Lad nu vælgerne komme til: 1
Løkke udskyder valget endnu en gang: 1
Ønsketænkning: 1
Uafgjort mellem blå og rød plan: 1
Så har danskerne et valg!: 1
Her er rød bloks plan: 1
Rød plan åben for radikale aftryk: 1
Villy Ventegodt lover fra - til +: 1
S-SF 's Fair-løsning 2020 gift for dansk luftfart: 1
Nemmere at sælge femte ferieuge: 2
Flybranchen frygter rød plan: 4
17. maj 2011, 09:06: 1
Brian Mikkelsen: S, SF's økonomiske plan hænger ikke
V: Et groft anslag mod bilisterne: 1
sammen: 1
Døgnets vigtigste nyheder - indland: 1
Der skal ændres meget : 2
2020/økonomer: Rød plan er for satset: 3
Rød sejr betyder farvel til magistraterne: 1
Dødt løb mellem blå og rød plan: 1
Danskerne skal vælge farve nu: 1
S og SF spiller højt spil med efteruddannelse: 1
INDLAND: Klar med de vigtigste kort: 1
154
Røde og blå planer bejler til danskerne: 10
Det vil den røde plan betyde for dig: 1
Cheføkonomer: Rød plan er for satset: 2
Flash: INFO: Der er møde i dag i Finansministeriet med
Seneste måling af blå og røds placering på folkebarometret: 1
henblik på: 1
» DER ER ST ADIG FUGLE PÅ T AGET «: 2
S-SF finder tre milliarder mere til planen: 1
Rød plan stadig usikker: 1
S-SF plan finder 74,5 milliarder i 2020: 1
Radikal handlekraft trækker: 1
S klar til at bruge efterlønsbesparelse: 1
Liberal Alliance slukker rødt efterlønshåb: 1
S-SF vil indføre aktieomsætningsafgift på 0,25 pct.: 1
EL kritiserer rød 2020-plan: 1
S og SF vil gøre 5000 syge raske til job: 1
T horning udfordrer Lars Løkke på fem punkter: 2
S og SF vil spare på kampfly og værnepligt : 1
Vi har modtaget: En ny underklasse: 1
Citathistorie fra Politiken: S og SF har fundet tre milliarder
S og SF: 74,5 milliarder i 2020: 1
mere ... : 1
Det rammer skævt: 1
Unfair: 1
Note: 2
S og SF fremlægger Fair Løsning 2020: 36
DE HAR EN PLAN: 1
Rød Plan truer eksportjobbene: 3
S-SF holder fast i at fjerne skattelettelser: 1
Kommentator: Nu skal danskerne vælge: 2
Bompenge kan være på vej: 1
Barfoed: " Ikke en fair løsning": 1
S-SF vil hente milliard på digitalisering: 1
Hvordan skal en rød regering håndtere, at De Radikale ikke står
Det rammer skævt: 1
bag ... : 1
DE HAR EN PLAN: 1
Det føg med smarte indstuderede vendinger og harske
S-SF holder fast i at fjerne skattelettelser: 1
Note: 2
S-SF vil hente milliard på digitalisering: 1
Bompenge kan være på vej: 1
1
Bedre forebyggelse og modige prioriteringer er vejen frem,
lyder de ... : 1
- Ikke til at hitte hoved og hale i: 1
Det mener de om planen: 1
Fagbevægelsen er klar til trepartsforhandlinger: 2
Søvndal: Bankerne har jo kolossale overskud - især Nordea: 1
... For godt til at være sandt: 1
S lover magistratsreform: 1
Flash: Socialdemokraterne fremlægger deres Fair Løsning 2020
klokk: 1
Flash: Socialdemokraterne og SF vil med deres økonomiplan
"Fair Lø: 1
Professor: Rød plan er mere usikker end blå: 1
Flash: Et stort bluffnummer. Sådan betegner økonomi- og
erhvervsmi: 1
S-SF-plan kan føre til underskud og skattestigning - Danske: 1
Flash: Lars Barfoed (K):- Socialdemokraternes og Socialistisk
Folk: 1
S-SF vil have strukturel overskud allerede i 2013: 1
Rød plan skal skaffe 74,5 milliarder kroner: 2
S-SF: 10.000 flere nydanskere skal arbejde: 1
Program for mandag eftermiddag og aften: 1
Sådan ser Søvndals og T hornings plan ud: 3
Liberal Alliance slukker rødt efterlønshåb: 2
Mikkelsen: Rød plan er bluffnummer: 1
T horning og Søvndal: Vi er mest ansvarlige: 2
Barfoed: Rød plan er en gældsfælde: 1
Flash: Sygdom, dårligt helbred og psykiske lidelser holder
Fair Løsning kommer kun halvvejs i mål: 1
»Det er lidt ligesom når man cykler«: 1
Har I læst plan?: 2
Helle Ib: Planerne ligner hinanden: 1
Landbrug: Rød plan truer eksportjob: 3
For fagbevægelsen er det helt afgørende, at der sættes gang i
væksten.: 1
Rød plan satser på vand: 1
S og SF vil finde 74,5 milliarder kroner: 8
Vil du gi den en skalle?: 1
Banker: S-SF-plan er selvmål: 1
De radikale ser potentiale i S-SF's plan: 1
Erhvervslivet dumper 2020-plan fra S og SF: 2
S og SF vil finde 74,5 milliarder kroner: 30
K: Rød plan er en gældsfælde: 10
Debat: En fremtid uden børnene: 2
Fair løsning 2020 rammer danske arbejdspladser: 1
Investering i uddannelse er vejen ud af krisen: 1
Rød plan - en krig på ord: 1
Unfair løsning: 1
3F: Fair 2020 plan gavner ufaglærte: 1
445.000: 1
155
Brian Mikkelsen: S, SF's økonomiske plan hænger ikke
T V2 Nyhederne Quickpoll glemte eksistensen af Liberal
sammen: 1
Alliance: 1
Harald: Håndrækning til de ledige: 4
S-SF dumper på ny i økonomi S og SF's nye økonomisk
Dokumentation: Sådan skriver S og SF om transport: 1
T horning og Søvndal vil skrive historie: 5
Professor: Rød plan er mere usikker end blå: 26
S klar til at bruge efterlønsbesparelse: 8
K: Rød gældsfælde sender danske arbejdspladser til udlandet : 1
Mikkelsen: Rød plan er bluffnummer: 5
Ingen overraskelser fra Helle og Villy: 1
:1
HK: Krummer i rød plan: 1
S og SF vil gøre 5000 syge raske til job: 22
S klar til at bruge efterlønsbesparelse: 4
Her er den røde plan: Intet - absolut intet - nyt under solen!: 1
Det vil den røde plan betyde for dig: 18
Ekspert revser rød plan - Ikke til at hitte hoved og hale i: 1
Thorning lover: Efterlønsreform kan annullere 12 minutters
mere
arbejde
S-SF finder
tre milliarder
mere til planen: 8
1
S-SF: 10.000 flere nydanskere skal arbejde: 21
S og SFs økonomiske plan er optimistisk: 1
Liberal Alliance slukker rødt efterlønshåb: 5
Kritik af S og SFs økonomiske plan: 1
S og SF vil spare på kampfly og værnepligt : 18
Rød 2020-plan får blandet modtagelse: 2
T horning og Søvndal vil skrive historie: 17
S og SF: Arbejdsløse skal aktiveres tidligere: 1
Cheføkonomer: Rød plan er for satset: 15
S og SF i kovending om selskabsskat: 1
S-SF plan finder 74,5 milliarder i 2020: 4
Helles ups på pressemødet : 1
Mikkelsen: Rød plan er bluffnummer: 21
Rød plan: Kollektiv trafik skal styrkes: 1
T horning og Søvndal: Vi er mest ansvarlige: 10
Begge fløje savner børnepolitiske visioner: 1
S klar til at bruge efterlønsbesparelse: 14
S-SF mangler nu bare 5 mia. kr.: 2
S-SF finder tre milliarder mere til planen: 29
Læs den her: Villy og Helles plan: 8
Liberal Alliance slukker rødt efterlønshåb: 12
T opøkonomer sår tvivl om rød plan: 2
Cheføkonomer: Rød plan er for satset: 6
S og SF starter modoffensiv: 1
Sådan ser Søvndals og T hornings plan ud: 9
FT F efter S-SF plan: Investering i uddannelse er vejen ud af
Barfoed: Rød plan er en gældsfælde: 12
krisen: 1
S-SF plan finder 74,5 milliarder i 2020: 10
ikke spor behageligt, men prøv alligevel:: 1
Positiv reform: 2
De tror, de ved, hvad der er bedst for folk: 1
S og SF: Bankerne skal betale for bedre folkeskole: 1
Planen burde være lilla: 1
SF og S vil give alle elever en iPad: 1
Kan dit barn tjene penge i daginstitutionen?: 1
Her er rød plans betydning for din privatøkonomi: 1
Urealistisk, Helle!: 1
Regeringen: S-SF-plan er ren hokuspokus: 1
Fiktiv folkeafstemning om efterlønnen: 1
De rige, rygerne og bilisterne skal betale for rød plan: 1
Professor betvivler rød-plan: 2
Færre lukkedage skal skaffe 400 mio. kr.: 1
Plumper Søvndal i?: 1
De 12 minutter er afgået ved døden: 1
S-SF: 10.000 flere nydanskere skal arbejde: 1
Rød plan får tæsk af blåt hold: 1
Der er huller i finansieringen af S-SF's plan. Og flere forslag
Det vil S og SF med forskning og uddannelse: 1
har ... : 1
Rød blok: Klassekamp, sammenhold og en vis kynisme: 2
Rød gældsfælde sender danske arbejdspladser til udlandet: 1
Håb om godt vejr eller samfundet i stå: 1
S-SF dumper på ny i økonomi: 1
S og SF vil kickstarte Danmark: 1
Befriende udspil!: 1
Dronningegambit: 1
En rød tråd i dansk politik: 1
Rød 2020-plan er oplæg til valg: 1
Flere af Lægeforeningens mærkesager er med i S-SF plan: 1
Økonom: S-SF dumper på ny i økonomi: 1
S og SF vil spare på kampfly og værnepligt : 2
I alt: 1375
156
Del 2: Løftebrudsdiskurs i danske medier
Periode: 16. September 2011 frem til 7. Januar 2012
September (16. September-30 september)
Kamelerne: 4
Valgløfter er tilsagn om at arbejde for sagen: 1
Den kommende regering skal til at sluge kameler: 1
T ilsagn om at arbejde sammen: 1
Debat: Helle valgt på øregas: 1
Hvordan Rød Blok bevarer efterlønnen: 1
Kasper Fogh Hansen: Helle kan blive en stor reformator: 1
T homas Larsen: V-angreb på Lykketoft er et selvmål: 1
Vil Venstre bidrage?: 1
Nu vil vi også have en ny politik!: 1
Er alvoren forstået?: 1
Løkke: Vi er ikke blevet meget klogere: 26
Grænse nået: 1
Lovet boligpakke er tvivlsom: 1
Kan de blive enige?: 2
Nu kommer kamelernes tid: 1
Dårlig lugt i bageriet: 1
T horning og Vestagers armlægning starter i dag: 1
Ekspert: Udelukket med boligskatter i regeringsgrundlaget: 1
Nu vil vi også have en ny politik!: 1
Hent hjælp hos naboen, Thorning og Vestager: 1
SF er i panik - kræver løftebrud fra de radikale: 1
MÅ SLUGE FORRINGELSEN AF EFT ERLØNNEN:
Stort socialistisk nederlag!: 1
Vestager presser Søvndal til ... : 1
Helle, tæt på magten: 1
Ikke tale om løftebrud: 1
I T VIVL T IL DET SIDST E: 1
Slaget om betalingsringen: 1
HELLE MÅ DELE MAGT EN: 1
I alt: 58
Oktober
Kommunikationseksperterne om regeringens håndtering af
Risbjerg: Løftebrud skader S: 1
løftebrud: 1
Fej for egen dør først : 2
Løftebrud: 2
Statsministeren lyver om akut -løfter: 1
Ikke løftebrud: 1
Initiativløs Thorning: 1
Rigtige venner: 1
»Alt er, som det var - før valgkampen«: 1
Risbjerg: Løftebrud skader S og gavner V: 1
T horning mangler en fortælling: 1
Note: 1
T hornings kamp for en ny start: 1
Endnu et brudt valgløfte: 8
Finansministeren indrømmer S-SFs vælgerbedrag: 2
T horning holder LO-formand hen om storforhandling - endnu
Nej, ikke en krone: 1
et løftebrud!?: 1
Spinoffensiv skal redde T horning: 1
Presset Thorning: Her er min plan: 3
Større social ansvarlighed: 2
157
Krav om klar besked fra minister: 1
FAGBOSSER SER RØDT : 1
Brevet til ministeren: 1
Citathistorie fra Politiken: Socialdemokrater lægger afstand til
T rusler mod landbruget : 2
S- ... : 1
Kick-start eller kikset start?: 4
Løftebrud her og der: 2
Hør lige her: 1
Hansens løftebrud blot et af mange: 1
Helle T horning-Schmidt: Angribelig eller uangribelig?: 1
Løftebrud? Nu ( også) i Venstre: 1
Kjeld Koplev er en ulv i fåreklæder: 2
Endnu et løftebrud: 1
Deltag i debatten: 1
Nyt løftebrud fra Thorning: 2
Debat: Groft sagt : 1
Statsministeren lyver om akut -løfter: 1
Sig undskyld, Niels Chr. Nielsen: 1
Socialdemokrater kritiserer regeringens løftebrud - Politiko |
Enhedslisten: Regeringen sylter fixerum: 1
www.b.dk: 1
SASS FRYGT ER NYE SMS'ER I ROCKER-SAG: 1
S og SF er ikke løftebrydere: 1
Farvel til Fair-alliance: 1
Skruppelløst vælgerbedrag: 1
Risbjerg: Løftebrud skader S og gavner V: 1
Nyt løftebrud til samlingen fra T horning: 1
S og SF holdt fast i kontraktpolitikken for længe: 1
Socialdemokrater lægger afstand til S-SF-alliancen: 3
Debat: BAG NYHEDEN: Hvad så? Vi leger jo bare.: 2
Lad os få en saglig politisk debat: 1
32 BRUDT E LØFTER - MINDST ET OM DAGEN: 1
En ny kontrakt: 1
VENST RE: Magthungrende regering: 1
SF og arternes overlevelse: 2
Forsidehenvisning: LØFTEBRUD: 1
Andre mener: 1
Carsten Hansen på grillen: 1
Løftebrud-vrøvl: 1
Socialdemokrater lægger afstand til S-SF-alliancen: 4
Mister Mavesur: 1
Må man lyve sig til magt?: 1
Hvad man lover, skal man ...?: 1
Jazz og New York T imes: 1
DF leverede klar tale både før og efter valget: 1
Ledende artikel: Det mørke tårn: 1
Regeringen lader vestjyderne i stikken: 1
Margrethe til Grækenland: 1
Groft sagt: T hornings projekt: 1
Kommentator: S-toppen er træt af pinagtig Sass: 2
Prøv li' og hør!: 9
Per Ørum har lagt en plan: 1
VKO´s underskud: 1
T hornings regering kan ende som klynke-regering: 1
Hansen får det glatte lag: 1
Det kollektive elevatorblik: 1
Man har et standpunkt...: 1
Vestagers magt og ære: 1
Det kollektive elevatorblik: 1
Per Ørums tale til KDs landsmøde 1
Et nyt billede af Danmark i verden: 1
Pittelkow: Hvad så? Vi leger jo bare.: 1
Note: 1
Regeringen ligner allerede en flok lallende amatører efter tre
Hvor er viljen til det seje træk?: 1
uger: 2
Retssager eller politik: 1
T homas Larsen: Sass længere væk fra comeback: 1
" Vi straffer de ældre med den mad": 1
Fem råd til en hårdt presset T horning: 1
Debat: Det snakker nationen! om: 1
SAGT I UGEN: 1
Debat: I øvrigt mener: 1
Socialdemokrater efterlyser offensiv statsminister: 2
Sæt strøm på: 1
Minister lod vente på sig: 1
De røde er på vildspor: 1
Politik og andre kampe: 1
Hansens holdninger: 1
Vestagers magt og ære: 1
Ledende artikel: Sæt strøm på: 1
Ugens rygsvømmer II: 1
Debat: Retssager eller politik: 1
Millionærskatten er ikke død: 1
Svar til Revsbæk: 1
Debat: Groft sagt : 1
Et nyt billede af Danmark i verden: 1
Kære læser...: 1
VK fremsætter forslag om skattefrihed i vækstpakke: 1
SOM AT KOMME TIL ET FREMMED LAND: 2
KORT : Hvis det så kun var løftebrud: 1
Et positivt løftebrud: 2
158
Socialdemokrater kritiserer regeringens løftebrud: 1
S: Klokkeklart løftebrud: 2
Fri os for vrøvl om løftebrud: 1
Lidt spøjs opfattelse: 3
Løftebrud eller udsalg, vælg selv: 1
Vejen til frihed: 1
De mange løftebrud fortjener stor ros: 1
Pinligt løftebrud: 1
Carsten Hansen afviser løftebrud: 1
Varm luft og 100 meter løftebrud: 1
Carsten Hansen begår dobbelt løftebrud: 1
Opel håner Thornings mange løftebrud: 1
Løftebrud fra borgmester Curt Sørensen!: 1
Forklar dit løftebrud, Carsten Hansen!: 1
- Hykleri at tale om løftebrud: 1
Minister beskyldes for løftebrud: 2
DF leverede klar tale både før og efter valget: 1
Respekt for akut -beslutning - men hvilken?: 1
DR revser regeringen for løftebrud og laver stor oversigt: 2
Vestager: Nye huller i kassen: 2
Løftebrud: 2
Den nye kulturminister slog sig op som befrier og velgører.: 1
Andre løftebrud: 1
DAGENS AFST EMNING: 1
Kort sagt: 1
Snyd på vægten bliver dyrt for regeringen: 1
Regeringen svigter værdipolitikken: 1
LA: Finansministeren indrømmer S-SF's vælgerbedrag: 1
Et Danmark der står sammen?: 1
Så kom den endelige rygende Løftebruds-pistol: 1
Økonomer: Hullet i statskassen bør ikke bremse tiltag: 2
Ringen lader vente på sig: 1
Klar tale førog efter: 1
Bristede illusioner: 2
Den røde regering svigter værdipolitikken: 1
S-borgmestre kræver løfte indfriet: 1
Debat: Unfair løsning: 1
Debat: Løftebrydere?: 1
Strandhugst: 1
Ledende artikel: Regeringens ( u) balance: 1
Man har et standpunkt .....: 1
V og K klar med rabat til valgets huskøbere: 1
-Nu er det på tide, at jeg får sagt, hvad jeg mener: 3
'Det er for dumt, Carsten': 1
Debat: LÆ SERNE MENER: 1
Slut med støtte til tomme løfter: 1
Slagelse såvel som på Borgen: 1
Er valgkampen slut?: 1
De » røde « lystløgnere i regeringen på Christianborg: 1
Debat: Groft sagt : 1
Fat det nu!: 3
Socialdemokrater: Det er pinligt: 1
Fordærv i dansk politik: 1
Qvortrup: Finanslov kan rykke oppinionen: 1
Minister overrækker pris til Bagenkop i weekenden: 1
Carsten Hansen opgiver akut -garanti: 1
Villy afviser CIA-undersøgelse: 1
Carsten Hansen bryder tavsheden: 1
Regeringen lader vestjyderne i stikken: 1
Intet alternativ til MR-tog: 1
De lades i stikken: 1
Pia K: Det er som om de leger regering: 1
S-formand: Ro på: 1
Minister: Ikke muligt at leje moderne tog: 2
Carsten H. uden for indflydelse: 1
Vestjylland: Ny jysk motorvej skal bygges: 1
Læsernes Stemme delt om Odense: 1
Ja til rent vand er fair forandring: 1
Dropper sygehus-løfte: 1
T rafikminister i samråd: 4
Debat: VALGLØFT ER : 1
Regeringen overvejer at skrotte jysk motorvej: 1
Hvem har magten?: Fat det nu!: 1
Forbudt for børn: 1
Kære Margrethe: 1
Carsten Hansen blev råbt ud af sit ministerium: 1
T ynd kop te: 1
Anm: RADIO: Udfordringer løses ikke - de tages op: 2
Debat: PRO KONTRA: 1
Anklaget: 1
Citathistorie fra Fyns Amts Avis: Carsten Hansen opgiver akut-
Akutproblemet: 1
garanti: 2
Også Uffe-mand II: 1
Læsernes Stemme: Løftebrud : Fra Carsten Hansen: 2
Utroværdig: 1
- Det er første klokkeklare løftebrud: 1
Om igen: 1
Ingen løftebrud: 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL: 1
Afsløret: Nyt løftebrud fra Thorning og Co.: 2
Lokal MF'er dybt skuffet: 1
159
T hornings start er den værste i årtier: 1
Danmarkshistorie: 1
Radikale valgløfter hænger i en tynd tråd: 1
Kirkeklokkerne ringer trods løfte: 1
Løftebrud forfølger landets yngste minister: 10 + 16
Debat: Helle er kortsluttet: 1
Program for onsdag morgen og formiddag: 1
T hornings troværdighed: 2
Dyrby: " Løftebrud? -det er det rene vrøvl": 1
Økonomer tvivler på regeringens politik: 1
Anklager om løftebrud klæber til Thorning: 18
Debat: Stakkels Villy : 1
Hansens løftebrud: 1
T horning styrtbløder stemmer: 1
INDLAND ? Løftebrud fyldte meget: 1
Debat: Vingerne er stækkede: 1
Nye anklager om løftebrud fra regeringen: 1
MEDIEDÆKNING: 2
Løftebrud skal klinkes: 1
Selvskabt krise: 1
Vi er kommet godt fra start: 1
Skræmt fra vid og sans: 1
Hvad vil Helle T horning-Schmidt med magten?: 1
Rød blok i åben strid om akutfunktion: 2
kommet godt fra start' : ' Jeg synes, vi er: 1
Vælgerflugt fra ny dansk regering: 1
Helle T horning-Schmidt: Vi holder, hvad vi lover: 2
Vælgerne har fortrudt : 1
T HORNING LØBER FRA SKRIFT LIGT LØFTE: 1
NYHEDSBAGGRUND N: Vestjyske skygger når til
SF afviser at have brudt valgløfte: 1
Svendborg: 1
»HUN SAT T E IKKE EN NY DAGSORDEN«: 2
Ledende artikel: Selvskabt krise: 1
LØFT EBRUD : 2
Søvndal: Salafister skal også gå ad helvede til: 1
Kontraktpolitik eller løftebrud: 2
Danmark er på rette vej med den nye regering: 1
Radikalt løftebrud og statslig kønsdiskrimination: 1
Debat: Sund mistillid: 1
I kan nå at fortryde: 1
Her går det godt - send flere penge: 1
Demokrati -når det er bedst: 1
Det går da meget godt: 1
T V: 24VOX: Hvordan er regeringen kommet fra start?: 1
Ingen deadline for skadestue-bedringer: 1
26.10.11 @ Ole Birk Olesen: 1
Ledende artikel: Ansvarets åg tynger de røde: 1
Note: 3
Anklager om løftebrud klæber til Thorning: 1
Eksperter: Initiativløs Thorning fejlede: 2
Eksperter: Initiativløs Thorning fejlede: 19
SF HAR EN DÅRLIG SAG: Gravid minister tavs om Villys
Her er listen over S og SF's løftebrud: 8
fyringer: 1
Citathistorie fra TV 2-FYN: Fynske socialdemokrater raser
Valgløfter hører til i valgkampen: 1
over rege ...: 2
ANALYSE: S-nedtur er kritisk - også udenet valg: 1
T horning afviser fynsk løfte om akutfunktion: 1
Ministeriet Margrethe Vestager I: 1
Helle T horning styrtbløder stemmer: 1
Sosserne bløder voldsomt: 2
Fynske socialdemokrater raser over regering: 1
DAGENS AFST EMNING: 1
Flash: INFO: Vi udsender inden kl. 18 en plus-historie der
Valgflæsk: 1
fokuser: 1
Borgmester eller bogholder?: 3
Flash: Politiske kommentatorer Rasmus Jønsson og Th
T V: Løftebruds-ministeren endelig konfronteret: 1
Komiske Helle: 2
Skadestuer på bordet i spillet om ny finanslov: 2
Ro på bagsmækken: 1
Regeringens (u)balance: 1
POLITISK ANALYSE: T hornings forsøg på at vende krisen
floppede: 1
T irsdagspressemøde hjalp ikke Thorning: 1
Alternativt budget. Uden hoved eller hale: 1
Geert Wilders kæmper for homorettigheder: 1
Løkke klar til at ringe til tiårige Nichlas: 1
:1
Akutfunktion: Helle Thorning-Schmidt afviser løftebrud på
pressemøde: 1
Her er Helle og Villys 16 løftebrud: 2
Vælgernes dom. Er ikke løftebrud: 1
Statsministeren: Jeg har ikke givet det løfte: 1
Hvem har begået løftebrud?: 1
T horning i ilden for første gang: 1
Kontraktpolitikkens sidste krampetrækning: 1
Politisk saltomortale: 2
T horning vil ikke redde akutmodtagelse: 1
Helle "Halv-fims" - Valgløftet der faktisk holder!: 1
160
Friplejehjem som modvægt: 1
Fynske socialdemokrater føler sig snydt af regeringen: 1
Anders Langballe: Diskussionen om løftebrud fortsatte: 1
LIVE: Betalingsringen bliver til noget: 1
Statsministeren afviser løftebrud om akutfunktion: 2
Katastrofal start for Thorning: 1
Fra læserne: Kontraktpolitik eller løftebrud: 1
LIVE: Den nye regering er kommet godt fra start: 1
Her er Helle og Villys 17 løftebrud.: 1
Iagttagere: Sådan vender Thorning stormen mod regeringen: 1
'Honeymoon for regeringer er en myte': 1
T homas Larsen: Katastrofal start for Thorning: 1
T horning-Schmidt: - Vi bryder ikke noget løfte: 1
Et brudt valgløfte mere til bunken: 3
Svar til Ole Bondo om løftebrud: 1
Elementært. Letbane-løsning vil styrke grøn trafik: 1
"T horning skal sætte en ny dagsorden": 1
Enhedslisten kæmper for akutmodtagelse: 1
Løftebrud Regeringen dropper akutberedskab i Svendborg: 1
Statsministeren går til angreb: 1
T øvende T horning sætter minister på plads : 2
Nyt håb for barnløse: 1
Afsløret på video: Thorning løber fra skriftligt valgløfte: 2
T abere og skrighalse: 1
Akutfunktion - betal selv: 1
R: Afgifter og forbud er ikke smagsdommeri: 1
S-SF løj for at komme til magten: 1
Danmark/Ekspert: Værste start for en regering i 40 år: 1
T homas Larsen: Thorning fanget af sit eget spin: 1
Weekendens vigtigste indlandsnyheder: 1
Katastrofal start for Thorning: 1
Vrøvl at tale om løftebrud: 1
Fynske S-politikere raser over regeringen: 4
Løftebrud og kontraktpolitik!: 1
Helle i krydsild: 1
Løftebrud fra dag ét: 1
S-SF løj for at komme til magten: 1
Her er T hornings møgsager: 3
DEBAT : Åbent brev til Socialdemokratiet i Furesø: 1
Fra læserne: Kontraktpolitik eller løftebrud?: 1
LØFT EBRUDEPARRET: 1
Debat: Opgiv magten, Thorning: 1
Komiske Helle lukker af for kritiske spørgsmål: 1
T horning vil i offensiven efter hård start: 5
S-krise trods regeringsmagt: 2
Opgiv magten, T horning: 1
Brug for ærlige svar: 1
Allan Kristensen og blokpolitik: 1
Retorik-analyse af Thorning: God performance - tomt budskab:
T horning skal forsøge offensiv efter hård start: 9
1
Engell: Værste start for en regering i 40 år: 24 + 16
T hornings pressemøde i krisens tegn: 1
Mens vi venter på betalingsringen: 1
Hvad vil T horning med Danmark?: 1
Ingen akutfunktion i Svendborg: 1
Helle T horning blev kritiseret på sit første pressemøde: 1
Regeringen må ikke lade fattige kommuner i stikken: 1
Ansvarets åg tynger de røde: 2
Debat: BRUDFLADER: Varmemesteren vender hjem: 1
Helles første pressemøde: 2
Ledende artikel: Vi fejrer de seje: 2
Sund mistillid: 1
Kritik af uklare mål for skovrejsning: 1
Gravide Astrid Kragh tavs om SF's barselsfyringer: 1
V vil være konstruktiv opposition: 1
Carsten Hansen vil ikke interviewes: 1
3F, svar udbedes: 2
Ramt af virkeligheden: 2
MENIGE PARTIMEDLEMMER: : Du kan ændre de fyringer:
Ny regering vil lave ny politik LÆSERBREV:: 1
1
Statsministeren fik byge af spørgsmål om Svendborg: 1
T idslinje Danmark og ' de fremmede': 1
Helle T horning´s ultimative svigt som leder: 1
Politisk kalender....: 1
Helle "vi er kommet godt igang" T horning er politisk tonedøv i
Her er T hornings møgsager: 1
helt ... : 1
Program for søndag eftermiddag og aften: 1
Billige busbilletter har lange udsigter: 1
Den lange liste af løftebrud...: 1
T horning: »Vi kan ikke gennemføre alle vores gode ideer«: 1
Kontraktpolitikkens sidste krampetrækning: 1
T horning blev grillet på første pressemøde: 4
Løftebrud og lånte fjer fra den nye regering: 1
Lars Løkke eftersøger den tiårige Nichlas: 1
Oh Danmark: 1
T horning: Der skal nok komme kortere ventetider: 1
Brug for ærlige svar: 1
Ny meningsmåling: Socialdemokraterne styrtbløder: 6
Dårlig start for T hornings regering: 1
T horning afviser løfte om akutfunktion: 1
161
HVAD ER: S-R-SF tøver med mindretalsbeskyttelse: 1
Løftebrud på løftebrud: 1
Debat: Statsgaranteret lykke: 1
Dronningen af løftebrud: 1
Løkke skal stoppe intriger i Venstre: 2
Helle T horning holder desværre sit løfte: 1
Et teknologisk eventyr: 1
Det muliges kunst: 1
T roskab: Løftebrud og mere hykleri: 2
Vrøvl at tale om løftebrud: 1
Begår regeringen løftebrud?: 1
Borgerligt hykleri: 1
Det er dig der vrøvler Dyrby: 1
Debat: Finansiering og løftebrud: 1
Debat: Løftebrud: 1
Sidste udkald om efterløn: 1
Løftebrud: 1
T horning kan gentage Nyrups katastrofe: 2
Nu må valgkamp være slut : 2
Løftebrud om ligestilling: 1
Klods og brok: 1
Stop mobning og mudderkastning: 1
Ledende artikel: Pjat eller politik: 1
ANALYSE N: Frustrationerne stortrives i en regering med
Vi har kun råd til rigtige reformer: 1
selvskabte ... : 1
Regeringens ord-akrobatik løser ingen problemerne: 1
Nedbrudt: 1
Seksuelt misbrugte voksne, priatisering af Royal Greenland,
Lovet reform droppet: 2
Narsaur ... : 1
Debat: Føler med de bedragede vælgere: 1
Der gik asfalt i debatten: 1
Kun viljen til magt holder regeringen på taburetterne: 1
Kort sagt: 1
Forførelsens kunst: 1
T rylleord: 1
Læserbreve: 2
Skråsikker uvidenhed: 1
Venstre giver ny regering blå mærker: 1
Rimmers bedste & værste: 1
Politik er det muliges kunst: 2
UGEN I T V: T vungen ligestilling: 1
Gør oprør - det nytter!: 1
SF-veteran forsvarer SF's fri debatkultur: 5
T aberen tager det hele: 6
Løftebrud og mere hykleri: 1
Ringe tro på T hornings evner: 1
Begår regeringen løftebrud?: 1
Hvad med havnelånet?: 1
Ikke løftebrud at bøje sig for et flertal: 1
Barnløse par dropper fertilitetshenvisning: 17+16
Vælgernes dom er ikke løftebrud: 1
Dårlige udsigter: 1
HVEM HOLDER, HVAD DE LOVER?: 1
Jeg ved, vi kan!: 1
Sidste udkald om efterløn: 2
Kommunalt. Løftebrud om fritidshjem: 1
Friplejehjem som modvægt: 1
Mangel på forhandlingsevner?: 1
Kontraktpolitik eller løftebrud: 1
Rød regering med blå politik: 2
Debat: Undersøg sagen om Gade: 1
Sidste udkald: 2
Vælgerflugt preller af på Thorning: 1
Blå mærker til den nye regering: 1
Uddannelsesminister afviser kritik af regeringen: 1
Kontraktpolitik eller løftebrud: 1
Demokrati-eksport med eller uden kvalitetsstempel: 1
Vægtet måling bekræfter regeringens sløje start: 1
... men finansministeren lader skatten stige: 1
Saglig opposition, tak: 2
Partier vil fortsætte samarbejde: 1
Berlingskes læsere i voldsom debat om nye bilafgifter: 1
Sidste opkald til Qureshi'erne: 1
Læserbreve: 2
Ikke så dumme, som de » blå lejesvende « tror: 2
Symbolpolitik i sin reneste form: 2
Huxi - Svar på tiltale: 1
Debat: Vend kasketten: 1
SF vil både være i regering og i opposition: 3
Søvndal i krydsild hos Qvortrup: 1
Debat: Groft sagt : 1
Borgmestre: Vestagers udmelding en hån mod kommunerne: 1
Juhu for forskellen!: 3
Hvad skal der til for at vælte regeringen?: 1
Debat: Ud med De Radikale: 1
T il kamp mod ulighed i sundhed: 1
Læserbreve: 1
Protestbevægelsen har mistet troen på venstrefløjen: 1
Hvem holder, hvad de lover?: 1
Er der en regeringschef til stede?: 1
162
For sølle: 1
God start, men mange ubekendte: 1
Vælgerne mener: 1
Weekendens vigtigste indlandsnyheder: 1
Borgerlige i panik: 1
Løftebrud deler danskerne: 1
Vælgerne har hurtigt svigtet ny regering: 1
De forsvundne sundhedsløfter kommer igen - nogle af dem, før
Når gæsterne skal ud på terrassen: 1
eller ... : 1
Virkelighedsfordrejning: 1
Løftebrud eller ny politisk dagsorden?: 2
Vælgere flygter fra ny regering: 8
Ledende artikel: Løftebrud på løftebrud: 3
Debat: De unge protesterer og føler sig ikke længere
Det er en fair reaktion: 1
repræsenteret ... : 1
T ræt af at høre om løftebrud: 1
Vælgerne strømmer tilbage til blå blok: 1
T horning fanget i Foghs kontraktpolitik: 2
T RÆ T AF THORNING: 1
Løfter og løfter: 1
Danskerne er blevet snydt: 1
Løftebrud på sundhed: 2
Debat: SRSF er en død sild: 1
Magtens sødme: 1
Venstre giver ny regering blå mærker: 2
Kontraktpolitikkens sidste krampetrækning: 1
S & SF -så bli'r det til noget: 1
Regeringen historisk dårligt fra start: 2
Et massivt løftebrud: 2
Debat: Hverken mere eller mindre: 1
Kontraktpolitik eller løftebrud: 3
Og så ikke et ord mere om kongehuset, vel?: 1
Noget om valgløfter: 2
Indspark: Sundhedssocialisme: 2
Nu må det være nok: 1
Politikken, den snakker vi om: 2
Løftebrud. Billigere tog-og busbilletter er udskudt: 1
S+SF´s politikudsalg i regeringsgrundlaget: Langt dybere
Ledende artikel: TROVÆRDIGHED, TAK: 1
årsager en ... : 1
Hård tone i Folketinget siger lokal MFer: 1
Rød blok må sidde med en dårlig smag i munden: 1
T roværdighed, tak: 1
Kriseramt SF til angreb på R: 2
Andre aviser mener: 1
Debat: LÆ SERNE MENER: 1
Debat: Flygter fra valgløfter: 1
T homas Larsen: Radikale sætter Thorning på plads: 1
V: 'Journalist går socialdemokraternes vegne': 2
Samspilsramt regering: 1
Jeg sad på kroen og tænkte på kirken: 1
S+SF´S "ST ORE POLITIKUDSALG" I
Grænseaftalen er mere end kontrol: 1
REGERINGSGRUNDLAGET : Langt dybere år ... : 1
T yndt, Villumsen: 1
Vestager den nye vælgerdarling: 1
Venstre giver ny regering blå mærker: 7 + 26
SF: De Radikale er skyld i mere ulighed: 15 + 24
Udkantsminister garanterer akutfunktion på Svendborg
Venstre kræver svar om akutfunktion: 1
Sygehus: 1
Forsigtighedsprincip - T og krisen livet af den sidste
Vælgerne har hurtigt svigtet den nye regering: 1
socialdemokrat?: 2
-Det er mig, der udstikker de politiske retningslinjer: 1
Ubehagelig danmarkshistorie: 2
Minister med puslerum: 2
Der er ikke en modsætning mellem velfærd og det at redde
Brudte løfter: 1
klimaet: 1
Regeringen har fået en historisk dårlig start: 1
POLITIK: 3
Danskernes utilfredshed med rød blok stærkt øget: 1
Interview: 'Folk råber efter mig på gaden': 2
MF'ere i skudlinjen: 1
Update - ugens vigtigste begivenheder: 1
Livlig debat om ældrepolitik: 3
Danskerne: Vestager har magten: 1
Helle og Villy. Hvornår kommer pengene?: 1
Jobbet der dræber: 1
Ledende artikel: En kaotisk begyndelse: 1
Debat: De ynkelige: 1
Er der en regeringschef til stede?: 1
Løfte brud: 1
T rylleord: 2
Løftebrud eller ny politisk dagsorden?: 1
Debat: Hjørnesparket: 1
Hver dag byder på et nyt løftebrud: 2
Sydfyn har krav på et klart svar: 1
Ledende artikel: Thornings nye ærlighed: 1
Æ rlighed er truet: 1
Debat: S og SF har givet for mange løfter: 1
163
Danskerne må kigge langt efter en tredobling af økologien: 1
ET DANMARK DER ST ÅR SAMMEN. Regeringsgrundlag
Debat: Ordet fanger: 1
oktober 2011 En anmel ... : 1
Bag Nyheden: T hornings udløbsdato: 1
Om løfter og forudsigelser: 2
Bliver Enhedslisten det nye DF?: 2
Debat: LÆ SERNE MENER: 1
Debat: BAG NYHEDEN: T hornings udløbsdato: 1
Velkommen til bredt samarbejde: 1
Samuelsens vrede går den gale vej ?!: 1
Debat: Samuelsens vrede går den gale vej: 1
Politisk redaktør: SF er parat til at lukke den radikale fest: 2
Nålen i høstakken: 1
AT S AT T ÆNKE SIG: 1
Debat: Politisk karakterbrist: 1
Og så ikke et ord mere om kongehuset, vel?: 1
Interne stridigheder i regeringen: SF åbner for slagsmål med R:
Debat: KORT SAGT : T horning på "Titanic": 1
2
POLITISK ANALYSE: SF parat til at lukke den radikale fest:
Luftige løfter i politik | Kforum: 1
1
Ingen brudte løfter: 1
Helle skriver: 1
Modbydelig hetz mod Thorning: 1
Danskerne: Vestager har magten: 1
En konstruktiv opposition: 1
Politikernes troværdighed i bund: 1
Den nye regering har fundet penge i kassen: 1
Update - ugens vigtigste begivenheder: 1
T il magten på en løgn: 1
G20-landene: Europa må redde sig selv: 1
Da der gik folketingsdebat i kommunalpolitikken: 1
Mette Gjerskov om...: 1
Svar på tiltale: 1
Håbet om Helle: 1
Debat: Uforskammede socialdemokrater: 1
Note: 1
Læserbreve: 1
Debat: Læserne mener: 1
Lokal ejendomsmægler tilbyder den boligpakke, politikerne sig
Hansens underskrift: 1
nej til: 1
Sket i ugen: 1
S og SF har tabt lysten til kulegravning: 1
CIA-undersøgelsen, der forsvandt sporløst fra Villy Søvndals
AT S At tænke sig: 1
radar: 1
Et løfte til SF: 1
man skal høre sandheden fra børn og fulde folk! Efter den
Vestager: Kommuner skal i kort snor: 1
fantastis ... : 1
Debat: LØFT EBRUD: S og SF er stolte over løftebrud: 1
Ingen billig bus før jul: 1
LØFT EBRUD: Politikere har ofte haft et standpunkt, til de tog
Mens vi venter på Katla: 1
et nyt: 1
Vi har ikke brudt løfter: 1
Enhedslisten tager løftebrud i stiv arm: 13 + 11 + 14
Løftebrud: 3
DR1 T ekst-TV: VÆ LGERE ACCEPTERER LØFTEBRUD S
Løftebrud mig her og løftebrud mig der: 1
og SF har haft mere en ... : 1
En ekspert: 1
Presset regering skyder på pressen: 1
Debat: Intermetzo : Løftebrud og giftigheder: 1
Efterkritik: Løftebrud vred dagsordenen: 1
Usmagelig adfærd: 2
Løftebrud og uhæderlighed: 1
Løftebrud og lånte fjer fra den nye regering: 1
Løftebrud og giftigheder: 1
Valgløfter - og løftebrud: 2
Løfterne brudt -nu kan det kun gå fremad: 1
Debat: En perlerække af løftebrud: 1
Enhedslisten: S og SF nærmer sig løftebrud: 1
Debat: Det er ikke løftebrud: 1
Løftebrud: Skattelettelser til de rigeste: 2
Kritik af brudte valgløfter: 1
Kontraktpolitik eller løftebrud: 4
Leserbriefe: 1
Ledende artikel: Farlige løfter: 1
Kontraktpolitik eller løftebrud: 1
POLITIK: 3
Lennart Damsbo: -Det er flertallet der bestemmer: 1
Ledende artikel: Brudte løfter: 2
Utroværdige: 1
*faktabox*Løftebrud: 1
Løftebrudsregering: 1
Andre mener: 1
Kedelig rekord: 1
HVAD MED DE BREDE SKULDRE, MÖGER?: 1
Debat: ... og betalingsring: 1
Forsidehenvisning: Vælgerne forstår det godt: 1
164
Radikalt krav om 3.000 flere pædagoger må vente: 1
Skriv: Accepterer du S-SF's løftebrud?: 1
Debat: En løftebrudsregering: 1
Debat:KORT: Påstået løftebrud: 2
Kulturen på T V: 1
T ræt af VKO: 1
Note: 1
Hov, der røg flere røde løfter: 1
Giv regeringen en chance: 1
Vælgere: O. k. med løftebrud: 2
Debat: Hjørnesparket: 1
Debat: Pressen sidder fast i kontraktpolitikken: 1
Om løfter og forudsigelser: 1
Regeringens valgløfte i hænderne på VKO: 1
Debat: Borgerlig presse har lidt for travlt: 1
Døm os om fire år: 2
Debat: 100 dage: 1
Debat: KORT SAGT : Ret skytset mod R: 1
Samuelsens vrede går den gale vej: 1
Er du som S-vaelger skuffet over regeringen?: 1
Sig det igen, Helle!: 1
SF ville selv måles - hvert andet løfte forsvandt : 2
Pinlig presse: 1
Ny regering samme retspolitik: 1
Læserbreve: 1
Det ku´ ik´ la´ sig gør': 1
S-borgmestre efterlyser afklaring om nulvækst: 3
Spørgsmålene haglede ned over regeringen: 1
Kritik af oppositionen: 1
Læserbreve: 1
Cirkus Folketing: 4
De røde »engangssælgere«: 1
Vestager: Kommuner skal i kort snor: 10 + 18
Nye krav betyder færre banker: 1
Regeringen skal have tæsk: 1
T horning vil lave ny aftale om grænsekontrol: 1
Ramt af virkeligheden: 1
Et løfte til SF: 1
Venstre vil være i konstruktiv opposition: 3
§ 20-spørgsmål US 5 Om 5 mia. kr. til uddannelse og
Hurra for Helle: 1
forskning.: 1
Uimodståelig operakomedie: 1
Mere format, Løkke: 1
' Patienten' kom i regering: 2
- Jeg vil da ikke forære vores hus væk: 1
Landspolitik i byrådet: 1
HELLES FALSKE MELODI: 1
LIST EN: 1
Analyse : T aktikken: Thornings troværdighed skal have et lag
Anm: Hyggesnak med Schlüter: 1
tæsk: 1
23.000 færre offentlige job: 15 + 39
Sundhedsløftebrud: 1
Festen er forbi...: 1
T aktikken: Thornings troværdighed skal have et lag tæsk: 1
Skatteministeren vil ikke være kendt for Thors hammer: 1
Regeringen aflyser billigere billetter: 17 + 12 + 22
Længsel efter hængekøjen: 1
Løftebrud og kompromisser: 1
Åbenbart råd til indvandring: 1
Kommentatorer: Regeringen er ved at skabe en tillidskløft: 2
Vælgerbedrag: 1
Regeringen bliver igen beskyldt for løftebrud: 1
For meget politisk show: 1
EnL presser S-SF på løftebrud: 4
T horning scorer stor sympati på grænsesag: 1
SE LIST EN MED S OG SF'S LØFT EBRUD HER:: 1
Et løfte der skal holdes: 1
Drop også betalingsmuren: 1
PANELET: 1
Regeringen får smæk af venner og fjender: 1
Vælgerne tilgiver S og SF for løftebrud: 18 + 20
Venstre er større end S og SF tilsammen: 4
Døgnets vigtigste indlandsnyheder: 1
Regeringen beskyldes igen for løftebrud: 1
Regeringen anklages for løftebrud: 1
Pressen sidder fast i kontraktpolitikken: 1
Kommentator: Regeringen skal fjerne fokus fra løftebrud: 1
Luftsteg og vindfrikadeller: 1
Hvert andet løfte forsvandt fra SF: 1
Fortumlet start for Thorning: 3
Ny uro om motorvej: 2
MINIST ER: BRUGERB ET ALING SKAL VÆ K: 1
Løftebrud begge steder: 1
Kronik: Sig det igen, Helle!: 1
S: Pressen laver "løftebrud"-overkill: 1
Barnløse raser: Det var et klokkeklart valgløfte: 1
Løftebrud: 4
T ak, Helle og Villy: 1
Ledende artikel: Løftebrud: 1
Spørgsmål regner ned over nye ministre: 1
Debat: LÆ SERNE MENER: 1
165
T ænk på et tal: 1
Better Place kæmper for livet: 1
Minister: Plads til andet end leverpostej: 1
Helle og Villy opgiver endnu fire valgløfter: 1
Den danske regering dropper sine sundhedsløfter: 7
Rapport fra et folketing: 1
Internt opgør? Er Villy formand ret meget længere?: 1
Pinlig ordførertale af T rane Nørby: 1
T yveri af magten: 1
Andre aviser mener: 1
Sig det igen, Helle!: 1
PÅ NET TET I DAG: 1
Motorvejen er usikker: 1
Debat: MEDIESTRØMMEN: Halv-italienske tilstande: 1
Minister lover pludselig billigere billetter: 2
Håndfaste løfter: 1
R Folketingsspørgsmål med 2 lyde: 3
Rasmus Jønsson: 1
T aktikken: Thornings troværdighed skal have et lag tæsk: 1
Bliver "the next big thing" en boble?: 1
Barnløse raser: Det var et klokkeklart valgløfte - Vi VIL have
Ubehagelig danmarkshistorie: 1
grat ... : 2
Patientforeninger skuffede over SSF: 1
Enhedslisten truer med at stemme imod betalingsringen: 1
Citathistorie fra Metroxpress: De Radikale begår - også -
Her er listen: S og SF's 20 største kolbøtter: 1
løftebrud: 2
Debat: Hjørnesparket: 1
Dagens løftebrud - Eller skal vi sige to?: 1
Samuelsen håner V og K: 1
Ledende artikel: Undskyld: 1
Danskere dumper SF-toppen: 2
Ikke tale om løftebrud: 3
Danmark skal vænne sig til brudte løfter: 1
Regeringen er særdeles utroværdig: 2
Debat: Groft sagt : 1
Uværdigt: 2
Se listen med S og SF's løftebrud her: 24 + 14
T yndslidt troværdighed: 1
DEBAT : Svar til Ole Bondo om løftebrud: 1
HVOR ER BOLIGPAKKEN?: 1
Er journalister hjernedøde?: 2
UPDAT E - ugens vigtigste begivenheder: 1
Løftebrud er også for radikale: 1
Rapport fra et folketing, der mangler gode vaner: 2
Debat: Forgængerne var ikke bedre: 1
Magt er sådan et godt krydderi: 2
Debat: Vent 100 dage: 1
Åbningsdebat uden indhold: 1
Debat: Note: 2
BØRSEN tester Thornings plan: 1
Liberal Alliance: S-SF løj for at komme til magten: 1
Fra vision til virkelighed: 1
Jeg sad på kroen og tænkte på kirken: 1
Håndfast: 5
Venstre vil være konstruktiv opposition: 3
10.10.2011 En umulig situation kan blive en styrke: 1
Den nye gamle hverdag på Borgen: 1
Rasmus Jønsson: 1
POLITISK SET : Statsministerens debut var præget af "vi": 1
Messerschmidt og ministrene: 1
UPDAT E - ugens vigtigste begivenheder: 1
Bondeanger: 1
I bryder ikke løfterne ustraffet, Helle og Villy: 1
Vælgere snydt af S-SF: 1
Statsministerens debut var præget af "vi": 1
Dagens tegning: 1
Nyvalg til foråret?: 1
Giv regeringen arbejdsro: 1
Symbol-regeringen: 1
Ingen snydt: 1
I dag kom så S og SF`s "Sundhedsløftebrud": 6 + 21
Fra start med anklager om løftebrud: 1
Brudte løfter: 1
T hornings drejebog: 1
Fra vision til virkelighed: 1
Bag nyheden: Meget mere end løftebrud: 2
Løfter og boomerang: 2
Kan man forsvare et løftebrud?: 1
Vælgerbedrag uden sidestykke: 1
Løftebrudsregering kan udløse historisk krise for S og SF: 1
11.10.11 @ Mette Bock: 1
Løftebrud i Udenrigspolitisk Nævn: 1
Håndfaste løfter: 1
Den nye værdikamp: 1
Kommer motorvejen?: 4
S-SF dropper løfte om uddannelse til ufaglærte: 1
Newsweek: Danmark er ræverødt - på papiret: 1
Note: 1
Svært at få øje på den sunde fornuft: 1
Debat: Sikker opposition: 1
166
Søvndal tog fejl af 'prisen på grisen'...: 2
Hvor er børnechecken, Mette Frederiksen? - Politik: 1
Jeg vil gerne være statsminister for hele Danmark: 1
UDEN FILT ER: Den blå dame: 1
Du kan ikke tælle til 90, Bendixen: 1
Svært at se den røde tråd: 2
Hot& not: 1
Brudte løfter: 1
T ante rød, tante blå og tante grøn: 1
Debat: I øvrigt mener 1
Socialdemokrati år 2011: 1
Løkke kræver ny forhandling om boligpakke 8
Guld og grønne skove: 1
Oppositionen oplister løftebrud på løftebrud 3
Løfter skal holdes - ikke brydes: 1
Skal man holde, hvad man lover? 2
Fakta -ikke hetz: 1
Ledende artikel: Løftebrud og vælgerbedrag 3
Europa - en omvej til toppen?: 1
POLITISK ANALYSE : Laver Thorning en Nyrup? 1
Helle og lykke med det hele: 1
Løftebruddene 3
Familien Jensen: 1
Danskerne er delt i to om løftebrud 1
Løfter skal holdes: 1
Det er ikke løftebrud, ikke at kunne samle et flertal 1
Anm: Unge Carrie i New York: Lille pige, stor by: 1
T opministre kan ikke nævne Thornings to klokkeklare løfter 3
Man skal kunne tælle til 90: 1
Når man er sin egen værste fjende 1
T horning vil sætte os fri: 1
Statsministeren afviser løftebrud 1
UGEN I CIT ATER: 1
ANALYSE : Der er lang tid til næste valg 1
Debat: Kompromisvilje er ikke løftebrud: 2
Blå blok varsler comeback til blokpolitik 8
LØFT EBRUD 2: 2
Sådan vil Venstre tæske de røde: 4
Om løftebrud og kunsten at kunne tælle til 90: 1
Bredt politisk samarbejde allerede på frysepunktet 1
MoT I: 2
VKO oplister løftebrud 2
Løftebrud om ventetid på skadestuerne : 1
Fem centrale slagsmål 1
JEG HAR KUN LOVET T O TING: 1
Splittet holdninger til løftebrud 1
LØFT EBRUD 1: 1
T horning afslørerede "løftebrud" under valgkampen 1
Sørgelig: 1
Har Oppositionen fortrudt sin egen politik? 1
T ilføj venligst de usynlige linjer til regeringsgrundlaget!: 4
Overblik 1
Ledende artikel: Rød rådvildhed: 1
Genovervejer sin støtte til Thorning 2
Man kan ville nok så meget: 1
KAN VI NU VÆ RE SIKRE PÅ DEN MOTORVEJ? 1
Debat: ÅBNINGSDEBAT Wia Petersen Måløv: 1
Mest læste på Metroxpress. dk 2
Debatindlæg: Så er det nu, Doris og Sara: 1
T homas Larsen: Overraskende dårlig måling for S-SF 3
Dagens tegning: 1
Ny klimaminister løber fra løfter om Nordsø-aftalen: 3
Rød rådvildhed: 1
S rækker hånden ud til oppositionen 1
MFer tvinger Søvndal til CIA-svar: 1
Laver T horning en Nyrup? 1
Debat: Man kan ville nok så meget: 1
Debat: I øvrigt mener 1
Sundhedsminister beklager fejlagtige data: 1
Regeringen blev testet 1
Grønland kræver sandheden frem: 2
Fra maraton til 100 m 1
Man har et standpunkt...: 2
Rønnebærrene er sure 1
Debat: PRO KONTRA: 1
Forbudsregering 1
Heunickes hektiske uge: Helt vildt : 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL 1
MF'er tvinger Søvndal til at give CIA-svar 22 + 14 + 31 + 26
Magtens mange paradokser 1
Stribevis af brudte gyldne løfter: 1
Søvndal dropper CIA-undersøgelse 3
Ubehagelig danmarkshistorie: 2
Drama på Borgen 2
Jens B. opfordrer til at vælte den danske rigering: 1
Aamund: Helle er et mandfolk 4
Breaking News:: 1
T horning: Vi havde kun to valgløfter 2
R Skadestuer med lyd 2: 3
Regeringen har mistet sit flertal 1
Løftebrydemester: 2
Champagnesocialister, gulerodskage og skræmmekampagne 1
167
Venstre får største opbakning i seks år 1
Valgløfter savnes i regeringsgrundlag 1
Ingen boligpakke 3
Barsk tone i åbningsdebat 1
Snak om boligpakke gift for markedet 1
Regeringen gennemfører to tilbagetrækningsreformer 1
Flere CIA-spørgsmål presser sig på 1
Åbningsdebat: S og SF er under beskydning 1
Jesper Petersens ordførertale: 1
Ellen T rane Nørbys ordførertale 2
Stribevis af brudte gyldne løfter 1
Læserbrev: Regeringen gennemfører to
Lars Løkke kræver ny forhandling om boligpakke 3
tilbagetrækningsreformer 1
B.T . mener: Bjarne Lausten er en modig mand 2
La' vær å piv, grav og skriv! 1
Glemte frivillige? 1
Der er færre elever i klasserne 2
Løkke angriber T horning om tabt boligpakke 30
At tælle til 90 1
Debat: 3F, vi glæder os til en ny kampagne 1
Blev SF til S eller blev S til SF? 1
Det sagde de under åbningsdebatten 11 + 13
Gulerodskage gav uro under åbningsdebat i Folketinget 1
Enhedslisten Regeringen løber fra CIA-løfte 3
Helles forræderi 2
T ælle til 90 1
Løkke har banet vejen for at Thorning kan få succes 1
Giv regeringen arbejdsro 1
Dansk kovending i CIA-sag vækker vrede 2
Debatten der mistede logikken1
R ÅBningsdebat 12
S rækker hånden ud til oppositionen 1
Kejserens røde klæder... 1
T horning afviser rødt løftebrud 12 + 25
T horning og Løkke i intenst opgør 1
Kjærsgaard skoser Thorning for løftebrud 22
Kontant åbningsdebat 2
Opposition anklager Thorning for løftebrud 2
Jesper Petersens tale til åbningsdebatten 1
VK afleverer sund økonomi videre til SRSF - Venstre 1
Helle T . - Når sandheden skal frem... 1
Flash: Oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) kræver, at
Stor utilfredshed i S-SF-baglandet 1
statsm 1
Venstre gik til valg på ærlige og ansvarlige reformer. Vælgerne
Debat: S-SF løber fra løfter 1
kvi ... 1
Løftebruddene 1
Ingen straksafskrivninger til industrien 1
Flertal accepterer T hornings løftebrud 1
Heunicke i ildkamp 1
Regeringen kritiseres for løftebrud 2
Åbningsdebatten er i gang 3
T homas Larsen: Blåt stormløb mod T horning 1
Helle, du var for billig 1
S: Beskyldninger om løftebrud rammer ved siden af 1
Venstre: S og SF er champagnesocialister 2
Helle T . skal ristes fra de bageste bænke 1
Eks-spindoktor: Politikerne lærer det aldrig 1
Løftebrud 1
Socialdemokraterne fastholder sine vælgere 1
Helle Ib: Stormløb på den nye regering 1
Hvad havde man regnet med 1
Opposition anklager Thorning for løftebrud 24
Andre aviser mener 1
Løftebrud: S-SF skrotter vækstforslag 1
Helle - alt hvad en borgerlig kan ønske sig 1
Hvor meget fedt er der i en gulerodskage? 1
Magten vigtigst 1
SRSF-regeringens første svigt 1
Debat: I øvrigt mener 1
T homas Larsen: Løkke i strategisk klemme 1
Debat: BET ALINGSRING Erik Hillbrandt-Mogensen Herlev 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL 1
Forbigået ministeremne blev politisk ordfører 2
T horning tavs om løftebrud 3
Flertal accepterer T hornings løftebrud 51
VENDER RØD POLITIK RYGGEN 1
DR1 T ekst-TV: FLERTAL: THORNINGS LØFT EBRUD ER
S rækker hånden ud til oppositionen 16
OK Hensynet til økono ... 1
Enhedslisten efterlyser bedre vilkår for fattige danskere 1
Æ rø-familie håber stadig på : Børnecheck 2
Åbningsdebat i Folketinget i dag 3
Løkke Rasmussen beskylder Thorning-Schmidt for løftebrud 9
T hornings kovending 1
+ 14
R T horning valgløfter 3
Helle T hornings løftebrud 1
T horning: - Fattigdomsydelse væk i 2012 1
T homas Larsen: Farlig uro i det røde bagland 4
Snydt af medierne 1
168
Mangler der ikke noget? 1
Mediesnyd: 1
Ny start -og arvegods fra VKO 9
T homas Larsen: En ny start - med gammel politik: 1
Statskvinde 2
Pia Kjærsgaards ugebrev tirsdag den 4. oktober 2011
Barnløse forbigås trods løfter 3
Løftebrudsregeringen: 1
Reaktioner fra salen 2
Vild uenighed om boligpakke: 1
Oppositionen: Bredt samarbejde bliver svært 1
Boligkøbere snydes for skatterabatter: 1
Den nye regering kritiseres af eget bagland 1
Ny regering - brudte valgløfter: 1
Regeringen kritiseres for skattelettelser 1
R Reaktioner på tale 1
Regeringsgrundlaget er FANTAST ISK! 1
Søren Pind i Facebook-ekstase: 1
Usikkerhed om brugerbetaling for fertilitetsbehandling 1
Mange spørgsmål til den nye statsminister: 1
Støtte til olie, gas og kul stiger 1
Helle T horning-Schmidt (S) om valgløfter og visioner: 1
Vicestatsministeren 2
Folketingsåbning: 3
Væk er alle løfterne til de svageste 1
T horning-krav om uvildige undersøgelser er nu skrottet 1
» KLART BRUD PÅ DERES LØFTE « 2
T hornings første tale som statsminister 1
T horning-krav om uvildige undersøgelser er nu skrottet 1
Debat: PRO KONTRA: 1
Debat: R redder økonomien 1
Boligkøbere snydes for skatterabatter: 30
Skattelettelser strider mod socialdemokratiske løfter 1
Flash: Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, er
T horning kan genstarte den tabte reformpolitik 1
fortørne: 1
Første skoledag, men én sad udenfor 1
Ejendomsmæglere raser over løftebrud: 1
Ledende artikel: Kovending 1
Forsidehenvisning: LØFTEBRUD: 1
Uro i klassen under T hornings tale 2
Carsten Hansen lægger ud med et løftebrud: 1
Ekspert: Talen var ' upersonlig' 3
Boligejere må se langt efter tilskud: 2
Pia K.: T horning holdt Vestagers tale 24
Borgerlig bekymring over nyt regeringsgrundlag: 1
T horning afviser løftebrud: Det er Venstres skyld: 1
Pia K.: T horning er en større løftebryder end Nyrup: 1
Pia K.: Løftebrud af dimensioner: 5
Slut med Integrationsministeriet: 1
Løftebrud: 1
Rødt tårn, blå røg: 1
Rødt løftebrud om børnechecken: 2
Søren Pind raser over lukket ministerium: 1
Carsten Hansen lægger ud med et løftebrud: 2
Medier: Slut med Integrationsministeriet: 15
Ekspert: Thorning vil forsvare løftebrud i åbningstale: 2
Boligpakke er ude af regeringsgrundlag trods T hornings løfter:
T horning opgiver løfte til boligejere: 1
1
S-SF dropper løfte om uddannelse til ufaglærte: 3
Oppositionen planlægger hed start for Helle Thorning: 2
I alt: 2280
November 2011:
LØFT EBRUD? IKKE I MIN ORDBOG!: 3
De brudte valgløfter: 3
Portland: Det er løftebrud: 3
At fejle professionelt...: 1
POLITISK ANALYSE: T horning har sendt sit projekt i udvalg:
Ledende artikel: Find Helle: 1
1
Minister falder ud over kanten: 1
Onsdag den 30. november 2011 kl. 13.00: 1
Debat: PRO KONTRA: 1
I har haft 10 år til at skrive drejebogen!?: 1
Annette Linds garantier: 3
Debat: BAG NYHEDEN: Bryd alle de falske løfter: 1
Metalformand i frontalangreb på regeringen: 1
Debat: I er løbet fra løfter: 1
Ledende artikel: Råb op: 2
169
Danmarks Liberale Parti?: 1
Note: 1
Aaen om dyrere billetter: Dybt tåbeligt 1
UGENS SPØRGSMÅL: 1
Qvortrup: Cekic forværrer dyb SF-krise 2
Informations julesang: 1
Portland: Udskudt afgift er ren spin 1
Arbejdervenlig?: 1
Stigende togpriser: Bevidst svindel? 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL: 1
Politiker-klynkerne 1
Debat: De røde gør alt forkert: 1
Offentlig transport skal stige 3% - er det i orden? 1
Meningsmåling: 33,3 pct. ville stemme Venstre: 25 + 28
T hornings gruppearbejde vil næppe styrke ministrene 2
Udkantsdanmark må vente på statslige arbejdspladser: 1
EHL koster danske arbejdspladser 1
Venstre: Dyrere transport er et klokkeklart løftebrud: 1
Fra ingen til færre penge: 3
Politisk slagsmål om billigere transport: 2
Magtkamp: Thornings gruppearbejde vil næppe styrke
Dyrt at være dansker: 1
ministrene: 1
Note: 1
T ror ikke på sydfynsk akutfunktion 5
Prøv lidt objektivitet: 1
ÖZLEM OG VILLY SKYLDER KVAJEBAJERE: 2
Debat: BRUDFLADER: Thornings fynske nedtur: 1
Den nøjsomme tysker 1
De magtesløse: 1
I DAG MORT EN EGGERT 1
Ud i den forblæste virkelighed: 1
Demokratiet under pres 1
De magtesløse magthavere: 1
Flash: INFO: Ritzau udsender PLUS-historie om SF's
R: V er sure over priser: 12
løftebrud om fa: 1
Støjberg og Steenberg: Minister må ikke droppe stats-job i
Minister om dyrere billetter: Intet løftebrud 5
provinsen: 1
T ak for løftebruddene! 3
T aler Venstre folk efter munden om EU: 1
Aalborg Portland: SRSF begår løftebrud 1
Prisloft fjernes for kurser: 1
Endnu et løftebrud? 1
Finansloven redder valgløfter: 1
R: Helle T og løftebrud: 12
Brosbøl om...: 2
R T ransportministeren om løftebrud: 12
De magtesløse magthavere: 1
SF indrømmer løftebrud om billigere billetter: 2
Fire år med T horning - borgerlige partier må nu gå i gang med
Elektrificering -men uden løftebrud: 1
at fo ...: 1
Løftebrud #76: S og SF skuffer med dyrere billetter til bus og
Det gør ondt - meget ondt: 1
tog ... : 1
Debat: NYE AFGIFT ER : T il angreb på industriarbejdspladser!
T homas Larsen: Nyt løftebrud er en katastrofe for regeringen: 2
1
R: DSB Løftebrud: 14
ANALYSE: T hor Möger alene hjemme 1
S-R-SF løber fra dele af regeringsgrundlaget : 1
DEN RET ORISKE DAGSORDEN 1
Statsministeren i samråd om akutfunktion: 1
ÅBENT MØDE HOS SOCIALDEMOKRATER 1
Endelig en ordentlig og redelig regering: 1
Jeg krummer tæer 1
HVAD ER: Jeg er uenig i, at Venstre ofte skifter standpunkt: 1
T aler Venstre folk efter munden i EU-sagen? 2
Så meget stiger din bus og togbillet : 2
Kunsten at hyle i kor 1
USA's forbrugere sparker krisen til hjørne: 1
Debat: Læger med mundkurv 1
T horning: Vi har ikke (bort)forklaret vores løgne godt nok: 1
Uanset løftebrud: 1
T horning: Nej SF, det er ikke løftebrud....vi har bare ikke råd 1
Løftebrud igen: 1
V til regeringen: Sig undskyld til Københavnerne 1
Løftebrud fra Venstre: 1
Jeg har lige fundet det 1
Søfolk i oprør over redere og regering: 1
T avs Søvndal forarger Pia Kjærsgaard: 1
Sexchikane eller løftebrud 1
Fattig' familie er et politisk selvmål: 2
Debat: Løftebrud fra Venstre 9
Ugens Spørgsmål: 2
DR1 T ekst-TV: REGERINGEN SVIGT ER SØMÆ ND
Özlem Cekic: Jeg valgte den forkerte case: 1
Søfartens Ledere, der organ ... 1
Utilfredse togpassagerer: Det er grotesk: 1
Igen 2
Stort drama om salg af plejehjem: 1
Debat: Læserne mener 1
170
2 mio danskere taber på finanslov 2
Carsten Hansen i samråd om akutfunktion 1
Det bliver dyrere at være dansker 2
Rød finanslov giver Thorning tiltrængt ro 15
Er rønnebærrene sure, Pia? 2
»Vi har nu fået den nye regering på plads« 1
Kort nyt 1
Enhedslistens reklametriumf koster danske arbejdspladser 1
Debat: T horning skader julehandel 1
DEBAT : Plattenslageri eller tricktyveri? 1
Regeringen udsulter landdistrikterne økonomisk 1
Giv dem en chance 5
Læger med mundkurv 1
Folkeskolen bliver stadig udhulet 1
Enhedslisten er et mandat større end SF 2
Enhedslisten indtager rollen som det nye DF 9
Minister med medvind 1
Rød blokpolitik 1
Debat: Fristet til bedrag 1
Hvor er Pia K? 1
EL siger ja til besparelser 1
Finanslov ses som Thornings første vindersag 1
SF-ministre løber fra løfte til sømænd 9 + 18
T id til eftertanke 3
EL siger ja til at spare på universiteter 31
Enhedslistens triumf koster 2
De er sure, sagde ræven... 1
Første test bestået 1
Her er Helles røde rædselskabinet 2
POLITIK 1
Hovsa - glemte takt og tone i Folketingssalen: 1
Arbejdsfinanslov uden drama 1
Carsten Hansen i fortsat modvind 2
Nu skal det være slut med at lefle for de blå socialdemokrater 1
Ny regering, samme skuffelse 1
Vi skal tale os til en europæisk offentlighed 1
Andre mener: 1
Selvskabte plager 1
Forudsigelig melding om statsjob: 1
Blå fest trods rød valgsejr 1
DEBAT : Hvad med bilisterne i Indre By?: 2
Ledelsens Løftebrud 1
Udfordringen: 1
Mere med bøsser: 1
De irriterende personsager: 3
Messerschmidt: Venstre-kovending om EU: 1
Her er Helles røde rædselskabinet: 1
Den røde regering skyder sig selv i foden 1
El-tog skal være fremtiden: 1
JP Leder: Løkkes comeback 1
Personsagerne: 2
Løkke kræver lavere skat 1
Flakkende EU-politik: 3
Angstens sved 1
Debat: LÆ SERNE MENER: 1
Den gode taber 1
Debat: Skandale-regeringen: 1
INT ERVIEW: Nu tør Lars Løkke igen tale om skattelettelser 1
Falsk melodi om løftebrud: 1
Mod endnu et valg om økonomi 1
Brems dog den betalingsring: 1
Debat: Roser til Helle 1
En presset Carsten Hansen: 3
Venstre på vej mod endnu et valg om økonomi 1
Minister: Samarbejde med United Plantations stopper: 2
Godt løftebrud 1
Onsdag den 23. november 2011 kl. 13.00: 1
- Regeringen vil have løftebrud hurtigt overstået 1
Demokratiet under pres: 2
Venstre: Partimøde i Odense 1
Om » Sorte liberale « og andre ulykker: 1
MoT I 1
T homas Larsen: Regeringen ligner et dårligt reality show: 1
For tidligt at vurdere 1
ANALYSE: Sohns problem er mere nutiden end fortiden 1
Lillefar Lars 2
Den hykleriske opposition 1
Løkke hyldet på Venstres landsmøde 1
Betalingsring til Vestegnens fordel 1
Historiens stærkeste opposition? 2
DF stemte nej til dobbeltspor 1
De første 46 dage 3
Borgerlige løber fra ansvaret 1
Lady Gaga på spanden 11
Möger bryder løfte om bedre lovskik 1
Løkke rødkål-joker blandt vennerne 1
Bonnesen: Politisk bedrageri 1
Folkeskolen bliver stadig udhulet 1
Enhedslisten redder presset statsminister 1
Selvvalgt tavshedspligt 1
Hvornår kommer pengene 1
- Vi skal ikke bare sidde og vente 2
171
Ledende artikel: VENST RE I HÆNGEKØJEN 1
Regeringen: Nordsø-aftale skal efterses 1
T avshed er guld værd 1
L&F: Nedlæggelse af ordning rammer børn og unge 1
T o til en god kop kaffe 1
OPT IMISME 1
Æ ldre ledige havnet i klemme 3
Hvornår kommer pengene? 1
Leder: Løkkes comeback 1
Opfordring til Venstres byrådsmedlemmer: Lyt til jeres
Politisk slagsmål om eltog til Esbjerg: 1
formand Niel ... 1
Har vi en aftale? 1
Debat: Skandaløs hetz mod legeland efter hærværk 1
Citathistorie fra Nordjyske Stiftst: Ledige mister
Usmagelig person-hetz 1
redningsplanke 1
Debat: For 23 kr. guld og grønne skove 1
Værre end løftebrud 1
SAGDE DU KOMISKE ALI? 1
Har vi oplevet alle løftebrud? 1
Demokratiet er under pres 2
Minister: Nej til ' norske' kønskvoter 1
Debat: PRO KONTRA 1
Løkke tiltrækker modne mandlige funktionærer 1
Vi anklager regeringen for løftebrud 1
Enhedslistens triumf koster arbejdspladser 4
Debat: Er løftebrud samarbejde? 1
Helle glemte at fodre mediebæstet 1
Ikke ukendt med politikeres løftebrud 1
Mads Rørvig har en pointe! 1
LÆ SERBREV: Endnu et løftebrud? 1
Flere medlemmer i Venstre 1
Det nytter noget 3
Debat: PRO KONTRA 1
LØFT EBRUD 1
Løkke starter ikke en liberal revolution 1
R Pædagogerne frygter løftebrud 3
Velkommen til virkeligheden 1
Dum snak om løftebrud 1
'Danmark er et fantastisk land' 1
Kontrollen, der aldrig fik lov at virke 1
Citathistorie fra Berlingske: Venstre laver kovending om
Forligspartier fremrykker renoveringer 1
skatter og ... 1
T hornings skrækscenarie: Mrs. 20 procent 2
Søvndal roser Løkke for »verdens største løftebrud« 1
600 mio. kr. hist og 600 mio. kr. pist 1
Brems dog den betalingsring 5
Røde knaster i vente 1
DEBAT : Intet løftebrud 1
Endnu mere affolket 1
Løftebrud? 1
Regeringen er ved at træde i karakter 1
Enhedslisten sluger lønforhøjelse til Kongehuset 4
Debat: Uartige Johanne 1
Løfterne om guld og grønne skove 3
Note 1
T homas Larsen: Klogt at løbe fra skattestoppet: 1
Ledende artikel: Bundskraberen 1
Ledende artikel: Er ord er et ord 2
Optimisme 1
Pas på løfterne, Siumut 1
Meningsmåling: Venstre stormer frem - avis 1
Spørgsmål 1
Opgørelse af regeringens løftebrud 1
Betalingsmuren er stendød 1
Debat om regeringens løftebrud 1
Debat om uvildige undersøgelser blev en 'farce' 1
Sådan vender T horning nedturen 1
Magasinet 1
INDRØMME LØFTEBRUD 1
Skadelige 1
Godt med løftebrud 1
Kold krig i Folketinget 1
Debat: Politik på vej på dagsordenen 1
Minister ændrer kurs i Nordsøen 1
Brems dog den betalingsring Foto: Kim Rasmussen 1
Afgifter skader 1
Brems dog den betalingsring 2
Debat: Hvem sagde løftebrud? 1
Enorme løftebrud 1
Løftebrud -det sker også i Ishøj 1
Ole Hækkerup tog livtag med løftebrudsdebat 1
Rolig nu, Heitmann 1
S-SF: Vi er et godt stykke af vejen 1
Det er et dårligt signal 1
HELLES VEJ T ILBAGE 1
Debat: En radikal magtsyge 1
Ja, vi socialdemokrater ... 1
Aftaler vigtigere end resultater 1
Brølet I DAG: PETER AST RUP 1
Mangler penge til infrastruktur 1
172
Debat: PANELET 1
Job og vækst er det vigtigste 2
Krisen er regeringens store chance 1
Regeringen sløjfer indsatspuljen 2
Demokratiet under pres 1
T illiden gik op i røg 1
T horning når ny bundrekord i måling 15
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Alm. del
Pensionister: Vi er til grin for 23 kr om måneden 1
spørgsmål ... 1
15.11.2011 Medierne er forelskede i løfter og kontrakter 1
EL og DSB 1
T o hårde knaster venter finanslovsforhandlingerne 1
Løftebruddene kan forfølge S-SF 2
Meningsmåling: Venstre stormer frem - avis 35
Regeringen beskyldes for nyt løftebrud 1
Iværksættergebyr bliver alligevel ikke fjernet 1
Nej -intet løftebrud 1
Forsker: Sådan får Helle succes 4
S-ordfører døbt Komiske Ali 1
ER LØKKE BEDRE? 1
Påstår løftebrud 1
Paraden af løftebrud fortsætter 1
Løftebrud kan få Nyrup-effekt 2
Et dyrt bekendtskab 1
Jelved kalder valgløfter for gammeldags 1
Debat: Læserne mener 1
Qvortrup: Thorning har et problem 1
V-vrede: »SF løber fra skole-forlig« 1
GRÆ SK T RAGEDIE SKABER REALISTISKE
Krisen er regeringens store chance 1
DEMOKRATER 3
Søndagsaviser giver T horning smæk i nye målinger 1
T opmålet af ironi 1
Regeringen løber fra løfter til den almene boligsektor 1
Ask Rostrup: Alvorlig sag for T horning 1
Politikere taber kendthed 2
Helle T horning og Carsten Hansen bør undskylde 1
Regeringen, oppositionen og den økonomiske ansvarlighed 1
Valgløfter 1
Vælgerne gider ikke T horning - men vil de Løkke?: 2
- Jeg vil arbejde benhårdt for landbruget 1
Venstre og vejen tilbage 1
Kronik: Rederiet Torm fortjener bedre 1
Den nøjsomme tysker 1
Lyt til V-formand 1
Debat: BAG NYHEDEN: Vi har også en tillidskrise 1
Holst: T horning taler akut usandt 1
LØFT EBRUD 1
Helle T horning har et problem 1
T ræt af at høre om løftebrud 1
Svar til Nikolaj Willumsen 3
Positiv ubeslutsomhed 1
Når vi får en ny regering, så...! 1
Engells brevkasse 1
Nu er valgkampen jo slut 1
Ikke alle får ekstra dagpengetid 2
Debat: Nu er valgkampen jo slut 1
Løftebrudsregering gør det dyrere at være dansker 1
Gjerskov: -Jeg vil arbejde benhårdt for landbruget 1
Vi skulle aldrig være gået i regering 3
Landdistrikter bliver svigtet 1
Løgn og valgflæsk 1
Citathistorie fra Metroxpress: Løftebruddene kan forfølge S-SF
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL 1
1
Ledende artikel: Magten til at undersøge magten 2
Løftebruddene kan forfølge S-SF: 1
Skattesmæk og løftebrud 1
Debat: Glemmer I, så husker vi 1
Enorme løftebrud skaber utryghed 1
Løftebrud 2
Ingen penge til de fynske ghettoer 1
Danmark er på forkert kurs 1
VAR DET FEM MILLIONER VÆ RD? 1
Endnu et løftebrud? 1
VÆ K MED MINIST ERPENSIONER 1
Løftebrud: SRSF sparer på universiteter 3
Alligevel ingen penge til Vollsmose 2
Glemmer I, så husker vi? 1
Magten til at undersøge magten 1
Bent Hansens skadestueløfte er al : ldrig blevet indfriet 2
Kængurugenerationens højdespringere 1
Valgkampen slut -eller? 1
SF-minister: Vi manglede mia. i valgforslag 1
Man har et standpunkt... 3
DSB og skandalen 2
Bent Hansens skadestueløfte er aldrig blevet indfriet 5
Drilletaktikken: 1
Onsdag den 9. november 2011 kl. 13.00 1
Hannibals Hus reddes før indsatspuljen sløjfes 1
Ingen statslige penge til ghettorenovering 2
Det Skarpe Hjørne 1
173
Debat: Læserne mener 1
Ude på sidesporene 1
»NU ER DET HVERDAG I DANSK POLITIK« 2
Regering: Udligningsordning bliver ændret 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL 1
Leder: Kamelslugeren: 1
200 mio. kr. hist og 600 mio. kr. pist 2
Pressen er gud 1
Ordbogen giver svaret 1
Forsidehenvisning: Forsidehenvisning: Oprøret ulmer i
Løftebrud -eller? 1
fagbevægelsen 1
T hornings snigende troværdighedsproblem 1
Husk, det kunne være værre 1
Løftebrud fortsætter 2
Socialdemokraternes selvransagelse må vente 1
I det godes tjeneste : 1
Debat: Vi er kommet godt fra start... 1
Gamle Ole og løfterne 1
T horning lyver stadig om løftebrud 1
Debat: Æ rlighed - rød mangelvare 2
Lukning i Svendborg er et klart løftebrud 1
Regeringens kommunikationsnedbrud 1
Regeringspartier uden skam? 2
Debat: Finansloven kan kickstarte ny værdikamp 1
Mette Mailand 1
Svar til T homas Bak. Alternativet er kommunal bankerot 3
T omme tønder 1
Hård international kritik af regeringen 1
Den røde regering svigter værdipolitikken 1
SF i Roskilde er blevet sprængt 3
Halløj i regeringen 1
Det nytter ikke, Helle T horning-Schmidt 2
Sådan tænker et rigtigt : 1
Kriseforståelse 1
Debat: Det tavse mindretal 1
Finansloven kan kickstarte ny værdikamp 1
Debat: Pensionerne forringes: 1
Vil Carl Holst bevareakutfunktion i Svendborg? 2
Kunsten at græde i kor 1
T roværdighed skal man lede langt efter i papegøje-svarene fra
Pind: Hyklerisk at regeringen ikke undersøger Sohn-sag 1
S1
Højskoler spejder forgæves efter penge 4
Kronik: Ude på sidesporene 1
Dyrt bekendtskab 1
Venstre vil have åbnet russiske arkiver 1
Socialdemokraterne vil tilbage til midten 1
Helt ude i hampen 1
T horning forbereder partifæller på svære beslutninger 2
Skattestigninger går ud over de svageste 5
T id til begejstring 1
Det løber op 2
Statsministeren blandt venner 1
EU skal tænke klima for økonomiens skyld 1
Debat: ST IKPILLEN: Dumhed er intet handicap i politik 1
Ejendomsmægler tilbyder købere en boligpakke 1
Jeg er kendt for mit gode humør 1
Multinationale selskaber må også bidrage 1
Debat: 90 kabalens politiske logik 1
Debat: Kold tid og kaos 1
Svagheder 1
Vælgerne slagter Helle-Thorning 2
Socialdemokrater: Løftebrud er et helt forkert ord at bruge: 1
Regeringen udskyder krav om alkolåse 2
Stop den snak om løftebrud 1
Ingen løfter er blevet brudt 1
LØFT EBRUD 1
Dyrere at være dansker 1
T horning talte om løftebrud på partikongres 3
Løftebrud: Hvad med løftet om at styrke Folketinget? 3
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) løftebrud -
Note 1
Ledige må ... 1
Debat: LÆ SERNE MENER 1
Løftebrud fra minister 1
Største tilslutning til Venstre siden 2003 1
Den røde regering svigter værdipolitikken 3
Finansloven kan kickstarte ny værdikamp 1
Elever og studerende stiller krav til forhandlinger 1
Vil presse unge til uddannelse 1
Slut med fantasifuld udlændingepolitik 2
Venstre kræver motorvej 1
Helle Ib: Nødvendig tale fra Thorning 1
Regeringens kommunikationsnedbrud 2
En strøm af gaver - og regninger 1
Debat: Margrethe III bremser Danmark 1
90 kabalens politiske logik 1
Ledende artikel: Kamelslugeren 1
T horning i krydsild hos Qvortrup 1
Vælgerne sender T horning i gulvet 1
T horning hylder brede forlig 2
'Plejer at kunne skælde regeringen ud' 2
174
T horning fremhævede selv sin optimisme og gode humør 1
Note 1
T horning klappet ind i Aarhus 1
Værre end frygtet 1
Debat: Er en aftale en aftale? 1
Holstebromotorvej klar senest i 2020 1
Savner samordningsministeren 1
Stærk kritik af Minister fra tidligere O&A redaktør 1
If you can't beat them 1
Ingen ekstra penge til kloakker 3
Note 1
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord 3
Halløj i regeringen 2
Hvor blev debatten af? 3
Løftebrud her, der og alle vegne 1
Miljøet får over en halv milliard kr. ekstra 1
T horning: Vi har leveret 1
Ledende artikel: Falmet blå succes 1
Note 1
Røde fingeraftryk på finansloven 1
Friskoler må fortsat spare 1
Løfter og visioner 1
Få ting til at fungere 2
Regering vil bygge Holstebro-motorvej 21
Debat: LÆ SERNE MENER 1
Sådan bliver du og din familie påvirket af det nye
Måling: S-vælgere flygter til Venstre 1
finanslovsoplæg 1
Psykisk syge får hjælp for 830 millioner 1
Enhedslisten overtager Dansk Folkepartis rolle 1
Ingen ekstra penge til kloakker 1
Holstebro-motorvej ikke med i investeringspakken 2
Kom nu ind i kampen 1
Glemmer du... 1
Røde aftryk 1
Eksperter dumper regeringens finanslov 1
Debat: Helles gode gerninger 1
Rød finanslov sender en dyr regning til danskerne 3
Vil regeringen Midt - og Vestjylland? 2
Den forbudte kærlighed 1
Bornholms Højskole får million-underskud i 2011 1
T homas Larsen: Thornings finanslov skyder forbi vælgerne 1
Vil holde regeringen fast på motorvejsløfte: 4
K: Det bliver dyrere at være dansker 1
Atter en glad dag 5
T homas Larsen: Barfoed og Vestager indvarsler et historisk
Ny regering gør en markant forskel 1
opbrud 1
B.T . mener: Lang vej hjem for Thorning 3
Falmet blå succes 1
Danskerne vil hellere have Lars Løkke 1
Slip computerne fri 1
Redaktionen har modtaget: Opsig forlig om Universitetsloven 1
Uopfyldelige kontrakter 1
Debat: Plattede han sig til magten? 1
Minister står fast på praktikpladsgaranti 2
Skil kirke og stat 1
Akutfunktion Massevis af penge til spændende typer 1
1500 ekstra praktikpladser er ikke nok 1
Der er håb for københavnerne - og for resten af landet 1
NY AVIS PÅ GADEN. For alliance mod de Radikale. 1
Ledende artikel: UOPFYLDELIGE KONTRAKTER 1
Enhedslisten overtager scenen fra De Radikale 1
Debat: LÆ SERNE MENER 1
ANALYSE: T hornings kamp for en ny start 1
Det er operation rent bord 1
Finansloven fremlagt i krisens skygge: 2
Debat: Slip computerne fri 1
LA: Finansloven er en buket af torne 22
Antorini står fast på praktikpladsgaranti 1
Det er ikke med i finanslovforslaget 27
Fynske politikere tror nu på akut-dialogen 1
Regering vil bygge Holstebro-motorvej 1
Manu Sareen diskriminerer i homovielser 1
Flash: Danskerne skal betale mere i skat og mere i
Nyt løftebrud fra Helle og Villy? 1
energiafgifter. 1
POLITISK SET : Regeringens løftebrud 1
Regeringens løftbrud i finansloven 1
Regeringens løftebrud 1
Løftebrud i politik er ikke noget nyt 1
Husk Danmark - husk hvordan det var! 2
Flere helikoptere til Sydfyn 1
Giv dem en chance 1
Manu Sareens og regeringens fæle løftebrud: Ønsker fortsat at
Studerende raser over løftebrud 1
diskr ... 1
Er glæden kortvarig? 1
Finanslov: Dét er med - dét er ude 1
Vækst med risiko 2
Samuelsen: Et gigantisk svigt af egne løfter 2
Initiativløs dansk statsminister 1
Finanslov giver Thorning smadder 1
T homas Larsen: Uden kickstart står T horning ribbet tilbage 1
175
En lind strøm af urealistiske løfter 2
Deltag i debatten 3
Vil presse unge til uddannelse 1
Halløj i regeringen 1
Halløj i regeringen : Synspunkt 1
Debat: Fair kompromiser 1
Note 1
Sprogbrug 1
Kickstart eller sparetid? Det handler om tro 2
Carls Holst vil have endeligt svar om akutfunktion 1
S-ordfører: Boligpakke ville gøre mere skade end gavn 1
Debat: I øvrigt mener 1
Finanslov : Kickstart eller sparetid? Det handler om tro 1
01.11.11 @ Villum Christensen 1
Græsk folkeafstemning om gældsaftalen med EU 1
Åbent brev til Socialdemokratiet i Furesø 1
Kommentator: Skat på aktieoptioner et paradeforslag 1
T id til forandring - og til forbedring 1
Opsig forlig om universitetslov 1
S-ordfører: Boligpakke ville gøre mere skade end gavn 3
Mere spin 1
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord 1
Antorini står fast på praktikpladsgaranti 26
Dyrere at være dansker 1
Slip computere og rengøring fri 2
Regeringens studieambitioner møder kritik 1
Gode strateger, men hvor er håndværkerne? 1
Halløj i regeringen! 1
Godt fra start! 1
Spillet om finansloven 1
Der er håb for københavnerne - og for resten af landet 1
Den ny regering handler ud fra sit grundlag, men ting tager tid
Ingen gavebod - kun kickstart 1
1
Hvorfor skubber SF den tidligere regering foran sig? 2
Valgløfte-halløjet 4
Vi ville klappe 2
Håb for ledige, -hvis vi tror på den er vi godt nok naive 1
Skagen uden Skagensmalere? 3
Amnesty efterlyser ny dansk fangekurs i Afghanistan 3
Den store gevinst 1
Dagens ord 1
Danskerne kræver undskyldning for brudte løfter 1
Hvordan går det med vores havnelån, borgmester? 1
Ellers får de en øretæve 1
S bør undskylde 1
VKO ´ S UNDERSKUD 1
MEDIER 2
Folk ved Mette Klingsey 1
Ny regering vil lave ny politik 2
Sammenbrud 1
DEBAT : T roværdighed skal man lede langt efter i papegøje-
Debat: Den store gevinst 1
svarene fra S 2
Politik. En opsang til statsministeren. 1
Louise Elholm skuffet 2
Studerende: Raser over løftebrud om praktik 29
T o slags socialdemokrater 2
Løftebrud 1
Brud glemt? 2
Debat: Udskriv nu det valg 32 dokumenterede løftebrud opfyldt
Håndsrækning til børnefamilie rne 2
dit p ... 1
Det rette perspektiv 1
De begår også løftebrud 2
Vækstpakke øger økonomisk risiko 1
Politik. Vrøvl at tale om løftebrud 1
Debat: Fristet til bedrag 1
Vælgernes dom er ikke et løftebrud 1
Alternativt budget. Uden hoved eller hale 1
Han har lavet en Nyrup Rasmussen 1
DT U-Lindholm og finanslov 1
Er glæden kortvarig? 1
I alt: 1161
December 2011:
2011 - et dramatisk politisk år 1
T illykke, Helle 1
Fra »forhængsland«til foregangsland- godt nytår! 2
Og prisen gårtil... 1
176
Debat: Forklaring efterlyses 2
De rige må klare sig selv 1
2011 - Året der gik i selvsving 1
Leder: Skattejubel 1
Presset er stort på Thorning før nytårstale 2
Partistøtter: Vi forventer S-politik i nytårstalen 1
Note 1
PANELET 1
Nytårstalens anatomi 1
Debat: DAGENS SPØRGSMÅL 1
BUNDLINJEN: VEJEN T IL SUCCES I 2012 1
REGERINGENS SUPERWOMAN 1
UPS! 1
Bollebåse og slapninger 1
Står fast? 1
Retfærdigheden er sket fyldest. 1
Eksperter enige: Et udsøgt bommert-år 13 + 22
Ledende artikel: Optimisme 1
Corydon på kur - Pia vil lære græsk 2
Vælg en torsk 1
NYE LØFT ER I SIGT E 2012 1 1
En forudsigelig ulykke 1
Akutgruppe Sydfyn takker af og stopper 2
Berlingske Mener: 1
De blå vinder med bedre ord end de røde 13
Sohn: »Jeg sætter altså ikke årstal på rute 22« 1
Udenlandske prygl til T horning 1
Møgsager og magtskift: Sådan gik det politikerne 2
Bent Jørgensen, Venstre: Et spændende år venter for Roskilde 4
Ikke et ord om løftebrud i tårnet på Amager 1
Helles taleskriver: Hun styrer mod karakterselvmord 4
Sådan gik 2011... 1
Debat: LÆ SERNE MENER 1
Arabisk forår fik sprogdommere til at begå løftebrud 1
T hornings trængsler 1
Årets ord indvarsler et dansk forår 1
T hornings svære start er verdenskendt 2
Dødsstød til akutfunktion vækker vrede 1
Ingen løftebrud 3
Offentlig service i rødt jerngreb 1
Helhjertet modstand? 1
Glædelig jul 2
Dejlig er den himmel blå 5
Bogjul under træet 1
Kronik: Det var et historisk år 1
DILEMMA: Jul i medierne 2
Statsministerens nytårstale 5
Kiær og Andersen dumper ny regering -hos Horn består den 1
Løftebrud igen? 1
Informations julesang 4
Så er den gal igen 1
Helle T horning står fast på betalingsring 8 + 27
Betalingsring ved kommunegrænsen vil være løftebrud 1
Svage årskarakterer til regeringen 3
Debat: LØFT EBRUD Karina Adsbøl Boligordfører ( DF) 1
Debat: På vej mod afgrunden 1
9 øjeblikke som rystede modeverdenen i 2011 1
2012 kan også blive mulighedernes år 1
Helle T hornings støtter efterlyser mere rød profil 34 + 7
Antallet er udlændinge er altafgørende 1
Knald eller fald for T horning 1
Citathistorie fra TV 2-FYN: Skarp S-SF-kritik af Søvndal og
Betalingsringen er en skatteskrue 1
T horning 1
Babyløse dropper fertilitetshenvisning 1
Konservative nærmer sig spærregrænsen - netavis 8
Özlem Cekic 1
"Arabisk forår" er Årets ord 2011 1
Løftebrud -eller politiske muligheder 4
Her er årets bedste danske udtryk 1
Debat: T horning har snydt os 1
Debat: Medierne har et stort ansvar 1
Forfejlet kritik 1
Årets ord-dommere måtte kuppe lytterne 1
Note 3
BAG FACADEN I: DET UFORLØSTE EVENTYR 1
Krise, valgkamp og løftebrud skyld i bolignedtur 2
DR1 T ekst-TV: ST ORMFULDT EFTERÅR FOR
Løkke fik julegave fra vælgerne 13
REGERINGEN Selvom Socialdemokr ... 1
2012 bliver et spændende år 2
Historisk dag 7
T ilbage til tilliden, tak! 1
Meget at lære 2
Forfejlet kritik 1
Betalingsringen møder stor S-modstand 1
Venstres mystiske succesmanøvre 1
Dårlige tal for regeringen 1
Kommentator: Jeg forstår ikke Løkkes succes 2
Leder: Har du en holdning, Helle? - Søren Mortensen 2
Helles nytår - sidste chance? 2
Rød fløj vinder lidt af det tabte tilbage 1
Søvndal og Barfoed er de dårligste partiledere 1
177
Debat: EU-Helle bør tage folket med på råd 1
Syngende lussing til Helle T horning 2
Politisk bolsje med sur bismag 2
Løftebruden 1
Beskeden fremgang til S 1
Godt signal borgmester, men... 1
BAG FACADEN: Hvad fanden bilder du dig ind, Uffe 1
Farlig slingrekurs 1
LAUST SEN: JEGER IKKE T IL SALG 2
Det første indtryk 1
Citathistorie fra Politiken: Den nye regering støtter EU-
S-borgmester: Ny betalingsring er løftebrud 1
rovfiskeri ... 1
Debat: Det er ikke seriøs politik 2
Løftebrud - eller politiske muligheder 2
Krigserklæring 1
Den nye regering støtter EU-rovfiskeri i Afrika 4
2011 - et år fyldt med politiske bomber 1
Dagens fødevarenyheder den 21. december 2011 1
T hi dit er riget... 1
Fronterne trækkes op omkring betalingsringen 1
Økonomien er T hornings redningsplanke 1
Vi har brug for mirakler og omsorg 1
Hvem er årets politiker? 1
A: Nej tak til betalingsring 1
En skidt regering har afløst en skidt regering 2
Politiken tager temperaturen
Med Helle Thorning-Schmidts stormfulde start kom forløsningen
- nær ...på et ommøbleret Christiansborg 1
1
Sædcellecykel blandt de nyeste danske ord 1
Børge Jensens julesang 1
Kjeld Hansen vred på thorning 1
Måling: S og SF i rent blodbad 2
Er der noget at sige til, at de sydfynske S-politikere er
chokerede 1
PERSONEN I CENT RUM 1
Der er gået storpolitik og pokerspil i din elregning 1
S på Frederiksberg: Nej til betalingsring: 26
» Sædcellecykel « blandt årets nye danske ord 1
T homas Bernt: Kickstarten er stendød 1
Vrede over betalingsring 7
Regeringen bryder EU-valgløfte 1
Sædcellecykel -nyt dansk ord 54
De blå vinder ny værdikamp 2
De kedelige sager ... 1
T horning låses af EU-formandskab 2
S-borgmester: Ny betalingsring er løftebrud 32
S i hovedstaden kritiserer sure S-borgmestre 30
Arrogance eller løftebrud 2
Læserbreve 2
Genrejsningen er begyndt 1
Skyklapper 1
Danmark som brobygger 2
Det ligner Helle T hornings spindoktor 1
Julesangen: Det spinner derudad 1
T rafik kørt i sænk 1
I Røg og Damp 2
Flash: INFO: Rettelse i telegrammet "NET/DANSKSP
NYHEDSBAGGRUND: Fru Jensen må ikke købe et ekstra bad
1
af kommunen 1
Mere løftebrud 1
Hvem sejrede og tabte i dansk politik? 1
Løftebrud eller korrekturfejl? 4
Weekendens vigtigste indlandsnyheder 1
Bravo, Villy 1
Roskildes S-borgmester: Ny betalingsring er løftebrud 2
T re bizarre måneder i dansk politik 1
Bjørn Bredal: Opgør med spinmonstret er en illusion 1
Mangt går værre end ventet. En kritisk analyse af et SF-forløb.
Debat: Demokratiets dødsgardister - fortsat 1
1
Borgmester: Betalingsring er løftebrud 2
Stop nu den valgkamp! 1
Løftebrud aflæses på meningsmålinger 1
DANMARKS NAT URFREDNINGSFORENING: Regeringen
Interessant argumentation 3
løber fra sine grønne l ... 1
Politikere, tag jer sammen 1
Borgerlige partier splittet om eltog til Esbjerg 1
Corydon gik fra ukendt til anerkendt 2
Løftebrud giver dårlige undskyldninger 1
T horning risikerer at fremstå som vikar 8
Kunsten at tale sammen 2
Hvilken strategi, Enhedslisten? 1
Valgret til 16-årige? 1
"Har du 34.000 kr. til en smøg?" 3
Danskerne: Dam er den bløde mellemvare 1
Livsløgnen 2
Befolkningen dumper Carsten Hansen i ny måling 1
Partifælle kritiserer omegnsborgmestre 1
Pludselig fik akutfunktionen dødsstødet 1
178
Leserbriefe von Gert Nordklitgaard (Soz.) zum Standort einer
Pittelkow: En flad rød fornemmelse 2
neuen ... 1
T ak for den nye " sag" 1
Fyr de skattebetalte propagandister 1
Med ærlighed... 1
SF-ministre skraber bunden 2
Ledende artikel: Dyneløfteri og tømmermænd 3
Debat: Gade ikke bag lækage 1
Leserbrief zum Standort der neuen Schule Pattburg/Bau 1
Diplomater oprørte over besparelser 1
PÅ T VÆ RS: SKAT TEGRIBBEN ER ATTER SULTEN 1
Løftebrud blokerer for billigere hjemmehjælp: 5
Mogens Lykketofts tale - 30 års medlemskab og Folketingets
Løftebrud hvis betalingsringen går langs kommunegrænsen 1
formand 1
Søvndal fyrer diplomater før EU-formandskabet 2
Boman pletter også Venstre 2
Det bliver dyrere at være dansker 1
Løfter er blot en ønskeseddel 1
Citysumer, grøntsagscoach og ungebombe er nye ord i 2011 1
Debat: Groft sagt 1
Regler åbner for endnu flere spindoktorer 2
Om Anni Matthiesen og løftebrud 1
Andre mener 1
Regeringen udvander handicaphjælp 2
Søren Pind (V): Regeringen er undfanget i synd, født i løgn og
Debat: Da guppyen åd hajen 1
båre ... 1
Fagligt talt 1
T horning forsvarer spindoktorers arbejde over for Folketinget 1
En rådden kultur 1
Den farlige glemsomhed og Venstres kuldsejling 2
Payback-time 3
SF-ministre under middel 1
Antallet af udlændinge er afgørende 2
Bittert opgør i folketingssalen i dag 1
Socialdemokratisk dobbeltmoral 1
Sjovt (vel egentligt ikke) som fokus flytter 1
SF's billige busser er kørt væk 1
Massiv fremgang i Venstre 1
Fattigdom og socialdemokraternes selvmodsigelser 2
89-årige Ellen er offer for regeringens »korrekturfejl« 1
T roelsgate-sagen 1
Der er penge nok 1
Der er intet fejet ind under gulvtæppet 3
Husk årets ord 2011 2
Debat: Med ryggen mod muren 2
Find hundens ejer 1
Debat: Regeringens huskeseddel 1
Er det kun ved valgurnerne, at de ældre bliver regnet for noget?
2. runde: 'Stikker-Poul' forsvarer løftebrud 1
1
Dagens leder: Rød højtaler 3
Andre aviser mener 1
Anne & LO med ny, større indsats 1
Fråds bare med livets sider 1
Aktier: Nulløsning for danske aktier i venteposition 1
S-R-SF nedprioriterer yderområderne 14
Det Skarpe Hjørne 1
Debat: PRO KONTRA 1
Skattesag og vigtigere ting 2
MAN KAN SKRIVE I ST ØVET PÅ REOLEN 1
Skattesagen gør ondt langt ind i Venstres kerne 1
LÆ SERBREV: Om Anni Matthiesen og løftebrud 1
Venstre har ikke tid til en årelang undersøgelse 2
Vestager: Nyt løftebrud skyldes "korrekturfejl" 5
Investor 1000: Invester i Kina 1
Auken villig til at ændre planer 3
Debat: Hvem er utroværdig? 2
Søvndals europagt med danskerne 3
Politisk korttidshukommelse 1
SKAT T ESAGEN 1
Debat: ORDET ER DIT: Svarede Lars Løkke fyldestgø
Søvndal vil fyre i Udenrigsministeriet - Politiko | www.b.dk 1
1
Hårdtarbejdende spidskandidater fra Aarhus 4
T homas Larsen: S er i dyb krise 3
Altid personsager -aldrig politik 1
T horning: Løftebrud er politik af værste skuffe 1
Ledende artikel: Villy på eventyr 2
Man kan narre et enkelt menneske hele tiden 1
Endelig en ordentlig og redelig regering!! 2
Derfor går de unge efter stærke varer 2
Ansvarlige politikere laver et grundigt forarbejde 1
Udenrigsminister uden kompas 11
Politiko kårer årets politiker 1
Mur af tavshed 1
Hvor længe bliver Vestager i det samarbejde? 2
Udsulter landet 1
Investor 1000: Der er flere skeletter i bankboksene 1
Engells brevkasse 1
Sammensurium 1
179
Dårlig smag 1
Debat: Regeringsmagt, løftebrud og rettidig omhu - nu og før 1
Citathistorie fra Berlingske: Venstre søger at begrænse skaden
Læserne: Bitterfisse er årets ord 1
6
Blå blok står til megasejr 1
Løftebrud og vælgerbedrag 1
Danmarks valutareserve falder med 22,2 mia. kroner 1
Nedlagt satiretrio går i kødet på fattigdomsfarce og løftebrud 1
Fattig sejr 1
Storm over Borgen 2
Antorini svinger VK's pisk over skolelærere 2
Har Lars Løkkes regering forvandlet Danmark til en
Mest læste på Metroxpress. dk 5
bananrepublik? 1
Her går det godt 2
Logik for burhøns? 1
Drømmemåling til Venstre 1
T ør hvor andre tier ... 1
Debat: SF på vej ned ad en ' konservativ' glidebane 1
Pensionsalder på 60 år? 1
Debat: Søvndal skylder svar 2
Da fattigdomsdebatten kørte af sporet 1
Hvis jeg skulle give en bog i julegave... 3
Læserbreve 2
Så sandt 1
I afgrunden 2
S-R-SF er ligeglad med yderområderne 4
Dobbeltmoral i rød finanslov 1
Regeringen bryder EU-valgløfte 1
60 år og pension er dobbeltmoral 1
Stor ståhej for ingenting 1
Debat: Logik for burhøns? 1
Udfo ordringen 1
Mediefolk uenige om brud på kildebeskyttelse 1
Anm: Ræson i tingene 1
Dyrere billetter rammer SF og S 1
Læserbreve 1
LO: Vi kan og skal slå de gule 1
Kulturelt løftebrud. Regeringen svigter højskolerne 2
Henriette Kinnunen, CEPOS: Et løftebrud på høringsfrister 1
Endelig en ordentlig og redelig regering 4
Debat: BAG NYHEDEN: T roels Lunds selvmord 3
HELLES SEJR Fire perspektiver. 1
Debat: LÆ SERNE MENER 1
Biskop: Kirken skal give medierne modspil 1
T o V-ministre granskes 1
Forringelser vil blive husket 1
Et vaskeægte løftebrud 1
NYT SPIL, NYE REGLER 1
Løftebrud 1
HVORDAN KOMMER DET SÅ T IL AT GÅ? 1
T hor Möger Pedersen 1
Ræson i tingene 1
Note 1
Stem: Hvad var årets bedste nye ord? 1
Bombe under Lars Løkke 2
Afgørelsens uge 1
Skattesagen, der ændrer dansk politik 8
Vildt kaos internt i regeringen skyldes mangel på et fælles
Søvndal skylder svar om de stigende takster 1
projekt 1
T ag yderområder alvorligt 1
Aben sidder solidt på statsministerens skulder 2
Engells brevkasse 1
Skam dig, Søvndal 1
Råd til kontrol af demokratiet 1
Debat: Klart de dykker i meningsmålingerne 1
Ukorrekte citater 1
Undskyldninger eller planer? 3
Sagen, der ændrer dansk politik 1
Portland: Udskudt afgift er ren spin - Energi og Miljø |
LØFT EBRUD 2
Erhvervsbl ... 1
DAGENS LØFT EBRUD S: Freder pensioner til politikere 1
Et løftebrud på høringsfrister 1
I alt: 808
Januar 2012 (frem og til og med 7.januar)
180
Villy Søvndal erkender ansvar for løftebrud: 26 + 21
Kommentator: Betalingsringen kommer Selvom Thorn
Engell: T horning fik en meget svær start 1
T horning efter 100 dage: Vi ændrer Danmark 19 + 19
T horning er blevet ramt af virkeligheden 20
6/1, T horning: "Vi har ikke begået løftebrud. 7/1, Søvndal: "Vi
erk ... 1
Løftebrud: Vestager bakker op om Villy Søvndals udtalelser 2
Underskud var velkendt under valgkampen 1
Debat: Endnu et løftebrud 1
Kommentator: Villy er tilbage i kampen 3
Søvndal lægger op til barske reformer 3
En ny start 1
T horning fortryder isolation i sort tårn 24
I kæk balance 1
2
Betalingsring måske i fare 1
Udfordringer, men også muligheder 1
Nytår 2011 1
Betalingsring til Vestegnens fordel 1
T rods alt noget positivt 1
Debat: KORT SAGT : Vejen ud af krisen 2
Vi har en ombudsmand 3
Debat: Indkøb i blinde 1
Et kvarters sniksnak 1
Krise, valgkamp og løftebrud skyld i bolignedtur 1
Debat: Efter nye løftebrud 1
Spin om Irakkrig 1
Og så er det ikke engang løgn 1
Nytårsudtalelse fra SF 1
Naiv rød politik 1
Note 1
T rekantsregeringer overlever ikke 4
Har socialdemokrater en skidt karakter? 1
loftebrud.dk | Oversigt over regeringens løftebrud på
loftebrud.dk 1
Løftebrud igen? 1
DOKUMENTARISME I T V: På Amager bliver gode dyr aldrig
rådne 1
Hvad er Pihls rolle? 1
Opfordring til Socialdemokraterne - svar til Kornbek og SchouHansen 1
Møgsagen går ikke væk af sig selv 1
Jeg ventede spændt på nytårstalen... 1
POLITISK ANALYSE: T horning får flere tæsk, hvis hun ikke
står fast 1
Bare flere ville gå imod strømmen 1
Debat: Kloge-Ågernes parade 1
Falsk påstand 1
T re løftebrud 1
Uvidende? 1
Derfor skylder De Konservative ikke Venstre noget 1
Har regeringen mistet sin legitimitet og må gå? 2
Dagens tegning 4
Ole Birk Olesen vs. Pernille Rosenkrantz Theil- Er socialister
"dår ... 1
Regeringen: T ag med på en sejltur 1
Regeringen gør det flovt at være dansker 3
Videnscenter for handicap står over for store besparelser 1
T unge trængsler 2
Stemmer i betalingsringen? 3
Hug til alt og alle 1
Hvem sagde løftebrud? 1
Debat ved kaffeknallerten 2
Endnu et år i krisens tegn 1
Kampen mod betalingsmuren fortsætter 1
Støtter de lokale Socialdemokrater Betalingsringen? 1
Debat: NYT ÅRSTALE Nicolai Sennels Brabrand 1
Goddag mand økseskaft 1
DET SKU' DU HA' SAGT , HELLE 1
Helle T horning: "Danmark er et land for de mange og ikke for
de få." 1
Betalingsringen. Kom ned fra Tårnet 1
Løftebrud eller manipulation - ville en ren S/SF regering med
90 ma ... 1
Løftebrud 1
Ole Birk Olesen - Efter nytårstalens nye løftebrud: Er
socialdemokr ... 1
Venstre: T horning fortsætter med at løbe fra løfter 9
T horning: 2012 bliver et barskt år 7
Handling bag ordene 1
Det bliver et spændende år 2
Nytårshyldest til Helle 1
Nytårstale 2012 : Nytårstale deler tidligere S-ministre 1
Kritikere efterlyser kriseinitiativer fra Thorning 1
T horning: Sammen kan vi besejre krisen 3
T horning slagter fedekalven 15
Med stift strittende pegefinger 1
T hornings tale umenneskeligt god 1
Helle T hornings sproglige nyskabelse 1
KRAV OM UNDERSØGELSE AF INDVANDRERE 1
Vejen til den Liberale Fristad - en plan i 4 faser 1
Nytårstale får blandet modtagelse 1
181
Anm: På den forkerte side 1
Utroligt hykleri fra Sass om efterlønnen 2
Få roser til T hornings nytårstale 1
Debat: I 2012 bliver det alvor 1
REAKT IONER: Hun mangler fuldstændigt at indgyde et håb 1
Forsidehenvisning: Krav til T horning om ny start 1
Kritikere savner konkret politik 1
Fem udfordringer for Thorning i 2012 1
Ledende artikel: Ord og ingen handling 1
T hornings nytårsdebut 1
Citathistorie fra 24timer: Kun få roser til Thornings nytårstale 1
T horning forbereder danskerne på magre år 1
Venstre savner visioner i T hornings tale 1
T horning slagter fedekalven 7
Pia Kjærsgaard savner nyheder hos T horning 1
Nytårstalen er Thornings nye chance 4
Venstre: Nyt løftebrud fra Thorning 1
Efter nytårstalens nye løftebrud: Er socialdemokratiske ledere
bare ... 1
Helle og Villys tømmermænd 1
Pia K. savner nyheder hos Thorning 1
Venstre: T horning fortsætter med at løbe fra løfter 5
Nytårstale får blandet modtagelse 1
Engell: Helle følger ikke moral-talen op 1
T alen til mit folk 1
Venstre: T horning-tale uden indhold 1
Gode råd til nytårstalen 1
Helle T horning-Schmidts nytårstale: En analyse 1
Pia Kjærsgaard savner nyheder hos T horning 15
nyheder hos Thorning 1
Få roser til T hornings nytårstale 1
Venstre savner visioner i T hornings tale 17
Nytårstalen understreger Helle
Thornings manglende visioner og
manglende personlige format 1
Ord og ingen handling 1
182
211088-1188
030289-2776
I alt: 389
Bilag 3: Oversigt over S og SF’s 315 løfter
Gennemført – 127
Påbegyndt – 32
Antal : 158
ikke gennemført - 52
Ved ikke - 103
Antal: 157
1: Beskæftigelse:
1. Afbureaukratisering af regler, kontrol og registreringskrav
 Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 et forlig om at
reformere hele beskæftigelsesindsatsen. (se link)
 Beskæftigelsesreformen træder I kraft fra 2015 og indeholder afbureaukratiserende elementer (se link med
kilde fra beskæftigelsesministeriet).
 Her kan regeringens udspil:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2014/04/Beskaeftigelsesreform%20Den%20enkelte%20i%2
0centrum%20paa%20vejen%20mod%20varig%20beskaeftigelse.aspx
Konklusion: Påbegyndt er korrekt
Kilder:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Forlig-o m-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen.aspx
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/akasse/85fdade141694924b 411026105fa7fb7-20140619-forstaa-den-nybeskaeftigelses-reform-paa-tre-minutter
2. 40.000 ufaglærte over 30 år skal have en kompetencegivende
uddannelse
 Indgår i beskæftigelsesreformen 2014, MEN det er langt fra en tendens, som regeringen har haft held til at få
gjort op – kun 1,1 procent af ufaglærte i 2011 påbegyndte et uddannelsesforløb, der kunne gøre dem faglærte.
 Konklusion: Langt fra gennemført – og det når med al sandsynlighed heller ikke at blive gennemført inden et
potentielt regeringsskift I 2015. Derfor kan man godt konkludere, at der er tale om et løftebrud .
Kilder:
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2203791/ufaglaerte-misser-loeft-i-uddannelse/
http://www.ae.dk/analyser/de-ufaglaerte-er-haardt-ramt-af-arbejdsloeshed
3. Aktivering af ledige fremrykkes


Kilde:
Indgår i beskæftigelsesreformen 2014 – træder i kraft fra 2015
Løfte overholdt
183
211088-1188
030289-2776
http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Forlig-o m-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen.aspx
4. Bevarelse af efterlønnen
 Efterlønnen er blevet kraftigt afviklet (ikke afskaffet): Tilbagetrækningsreform December 2011
 Løftebrud
Kilde:
http://ams.dk/da/Aktuelt/Aktuelt%20-%20til%20ko mmuner/2011/Tilbagetraekningsreformens -lovforslag-ervedtaget.aspx
5. Flere og bedre kønsopdelte lønstatistikker
 Vedtaget og træder i kraft fra januar 2015
 Løfte overholdt
Kilder:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/10/04/ 124630.ht m
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l155/ht ml_som_fremsat.htm
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2014/03/Forslag%20o m%20konsopdelt%20lonstatistik%20fremsat.aspx
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l155/betaenkning.htm
http://www.ft.dk/Dokumenter/Vis_efter_type/Lovfors lag.aspx#dok
6. Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden
Konklusion: Løfte overholdt
Kilde:https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141140
7. Uddannelsesplan til lønmodtagere uden uddannelse
 Er iværksat, men strækker sig frem til 2020
 Afsat knap 1 milliard
 Løfte delvist overholdt
Kilde:
http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Voksne/2014/140507-1-milliard-kroner-t il-bedre-voksen-ogefteruddannelse
8. Bedre information om uddannelsesmuligheder til virksomheder

I forbindelse med den politiske aftale om Danmarks Innovationsfond igangsættes en evaluering af
vidensamarbejde mellem erhvervsliv og videninstitutioner. Herunder effektiviteten i anvendelse af viden i
samfundet, teknologioverførelse og kommercialisering (tech-trans), med henblik på at vurdere, om der er
behov for nye tiltag på området. Evalueringen forventes offentliggjort i efteråret 2014.
Konklusion: Der er taget initiativer, men man kan ikke vurdere, om det ender ud i tiltag.

Kilde:
http://ufm.dk/aktuelt/temaer/innovationsstrategi/mere-viden-skal-omsaettes-til-vaerdi
9. Fokus på opkvalificering i den aktive beskæftigelsespolitik
 Der er iværksat initiativer, men der kommer først en status i efteråret 2014, der kan munde ud i en egentlig
lovimplementering.
 Konklusion: Påbegyndt
Kilde:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Udredning%20af%20beskaeftigelsesindsatsen/Kommis
sorium.aspx
10. Bedre mulighed for livslang læring
 Er gennemført og udvikles stadig i samarbejde med EU
Kilde:
http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/tilskud-til-udveksling-og-internationaleprojekter/tilskudsprogrammer/livslang-laering
184
211088-1188
030289-2776
11. Øget brug af sociale klausuler ved offentligt byggeri
 Iværksat 1. januar 2014
Kilde:
http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gy m/2014/Jan/140120-Nye-regler-fo r-sociale-klausulerom-uddannelses-og-praktikaftaler
Kontanthjælpsreform – herunder
12. Arbejdsmarkeds parate skal arbejde for kontanthjælpen
 Gennemført med virkning fra 1. januar 2014
Kilde:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hvad%20betyder%20reformen
%20for%20dig/Hvad%20betyder%20reformen%20for%20d ig%20der%20er%20over%2030%20aar/Jobparate%20pers
oner%20over%2030%20aar.aspx
13. Mindre regelstyring samt reform af refusionssatser
 Gennemført pr. 1. januar 2015
Kilde:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Beskaeftigelsesindsats%20for%20ledige/Aftale-o mny-beskaeftigelsesindsats.aspx
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=71490#.VLvlmMaD3o I
14. Yngre kontanthjælpsmodtagere skal tage en uddannelse
 Gennemført med virkning fra 1. januar 2014
Kilde
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hovedelementer%20i%20refor
men.aspx
15. Bedre tilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
 Gennemført med virkning fra 1. januar 2014
Kilde:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hvad%20betyder%20reformen
%20for%20dig/Hvad%20betyder%20reformen%20for%20d ig%20der%20er%20over%2030%20aar/Akt ivitetsparate%
20personer%20over%2030%20aar.asp x
Afskaffelse af lave ydelser i kontanthjælps- systemet – herunder
16. Ophævelse af kontanthjælpsloft
 Gennemført – der er dog tale om en genindførelse, men dette er ikke blevet vedtaget endnu.
Kilde:
http://www.politiko.dk/nyheder/saa-stor-er-forskellen-paa-arbejde-og-kontanthjaelp
185
211088-1188
030289-2776
17. Ophævelse af starthjælp
 Dette er gennemført
Kilde:
http://politiken.dk/indland/politik/ECE1486189/stolt-minister-nu-er-starthjaelpen-afskaffet/
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l36/ index.ht m
18. Ophævelse af introduktionsydelsen
 Gennemført
Kilde:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139910&exp=1
(52, §42 stk. 2 og 3)
19. Ophævelse af timereglen
 Gennemført
Kilde:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139910&exp=1
Førtidspensionsreform – herunder
20. Unge skal have udviklingsforløb for at forebygge førtidspension
 Gennemført
Kilde: http://www.ugebreveta4.dk/reform-af-foertidspension-faar-ikke-alle-unge-i-arbej_14372.asp x
21. Udgifterne skal reduceres over tid
 Gennemført
Kilde:
http://sm.dk/arbejdsomrader/Ydelser/pension/fortidspension -gl-ordning/tal-og-statistik
22. Eksisterende førtidspensionister skal ikke have ringere vilkår

Gennemført – det er førtidspensionister, der, efter 1. Januar 2013, vil opleve strengere krav for at opnå
kontanthjælp
Kilde: http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Reform%20af%20foert idspension%20og%20fleksjob.aspx
23. Bedre forebyggelse skal reducere risikoen for førtidspension og fleksjob
 Påbegyndt – dog uden konkrete resultater
Kilde: http://www.stm.dk/multimedia/alle_skal_ med_ m_ls_tninger_for_de_mest_udsatte_frem_mod_2020.web.pdf
Øget arbejdstid – herunder
186
211088-1188
030289-2776
24. Ret til fuldtidsbeskæftigelse
25. Forøgelse af plustid og flydende tid
26. Mere fleksible bestemmelser om overarbejde
27. Omlægning af den 5. ferieuge til 5 feriefridage
 Ikke gennemført for ikke-overenskomstdækkede medarbejdere
Kilde: http://www.danskhr.dk/pages/webside.asp?articleGuid=115264&menuGu id=42930&subMenuGuid=52167
28. Evt. lovgivning om at øge normalarbejdsugen
 Ikke gennemført – de 12 minutter, der skulle forøge normalarbejdsugen med 1 time, blev ikke gennemført
Kilde: http://politiken.dk/indland/politik/ECE1395365/thornings -beroemte-12-minutter-doede-paa-valgdagen/
Genopretning af flexicurity – herunder
29. Øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter
30. Organisationsgraden på arbejdsmarkedet skal øges
 Ikke gennemført – generelt er organisationsgraden faldende, en tendens på europæisk plan
Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR226_4.pdf
31. Klar arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre
 Ikke gennemført
Kilde: http://www.ugebreveta4.dk/a-kasser-vil-erobre-ledige-fra-ko mmunerne_13942.aspx
32. Bedre hjælp til fleksjobbere m.fl. via medlemskab af a-kasse
 Ikke blevet gennemført
Kilde:
http://www.information.dk/304974
33. Modernisering af dagpengesystemet
 Påbegyndt
Kilde:
http://www.politiko.dk/nyheder/regeringen-vil-modernisere-dagpengesystemet
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2231112/s -maaske-bliver-dagpengesystemet-aldrig-godt-nok/
187
211088-1188
030289-2776
34. Ændret beskatning af faglige kontingenter
 Gennemført
Kilde:
http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/forskud -2015-traekprocenter-og-skattekortfradrag-i-2014-og2015/
Bekæmpelse af social dumping – herunder
35. Øget myndighedskontrol

I perioden 2012-16 er der afsat 252 millioner kroner til at bekæmpe social dumping. Midlerne går til en styrket
og koordineret myndighedskontrol, der både involverer Arbejdstilsynet, Skat og politiet.
Kilde:http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Et%20godt%20arbejdsliv/Social%20du mping/Indsatser.aspx
36. Indføre kædeansvar over for uorganiserede underleverandører
 Ikke gennemført Corydon mener, at det ikke er foreneligt med EU-retten
Kilder:
http://dknyt.dk/sider/artikel_print.php?id=69153#.VL0Rq Yc2-4k
http://piopio.dk/corydon-kaedeansvar-konkurrenceevne-og-kommunalkandidaterne/
37. Øget fuldbyrdelse af danske arbejdsretsdomme i udlandet
38. Revision af virksomhedsoverdragelsesloven
39. Øget oplysningsindsats over for udlændinge
Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft – herunder
40. Fast-track til arbejdsmarkedet for højtkvalificerede udlændinge
 Er gennemført og skulle begynde pr. 1.januar 2015
Kilde:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Udlaendinges%20arbejde%20i%20Dan mark/ Reform af-international-rekruttering.aspx
41 One-stop-shops for udenlandske arbejdstagere og studerende
 Er gennemført
Kilder:
http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8189
http://expatviden.dk/da/Initiativer/CaseFolder/International-Citizen-Serv ice.aspx
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Kontakt/kontakt-sfr/kontakt_international_citizen_service.htm
42. Flere dygtige forskere og studerende fra udlandet


Dette er gennemført
I 2012 var der 22.260 internationale studerende i gang med en uddannelse i Danmark, hvilket er en stigning på
188
211088-1188
030289-2776
2.195 personer i forhold til 2011.
Kilde:
http://ufm.dk/aktuelt/ pressemeddelelser/2014/regeringen-satser-pa-udenl andske-topstuderende
Større social ansvarlighed – herunder
43. Nyt CSR-bidrag
En del af trepartsaftalen, derfor blev det ikke gennemført
44. Reform af fleksjob
 Dette er gennemført
 Den 1. januar 2013 trådte en grundlæggende reform af hele førtidspensions - og fleksjobområdet i kraft.
Kilde:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foert idspension%20og%20fleksjob.a
spx
45. Bedre arbejdsmiljø gennem udvidelse af Forebyggelsesfonden
 Udvidelse af Forebyggelsesfonden er stadfæstet
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/ L77/index.htm
Fastholdelse af seniorer – herunder
46 Kommuner får pligt til at oprette 3.000 nye seniorjob

Gennemført – grundet dagpengeaftale (2013 – forkortelse af dagpengeperiode). Femdobling på landsplan i
seniorjobs, særligt i udkantskommuner.
Kilde: http://www.kl.dk/Momentum/mo mentum2013-13-3-id136995/?n=1
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4802288.ece
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/ 05/ 24/ 164315.ht m
47 Styrke økonomiske incitamenter til at ansætte og beholde flere ældre
48 Ansatte, der planlægger at gå på efterløn, skal have tilbud om deltidsarbejde
 Ikke gennemført
Kilde: http://www.avisen.dk/arbejdsgivere-glem-efterloen-paa-deltid_141199.aspx
49 Efterlønsmodtagere m.fl. kan tjene mere uden modregning
50 Lavere a-kassekontingent og højere efterlønsbidrag

Er efterlønsbidraget er blevet højere, samt lavere a-kassekontingent
189
211088-1188
030289-2776
Kilder:http://bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser/ Efterloen/En%20trearig%20efterlon/Hovedelementerne%20i%2 0
den%20nye%20treaarige%20efterloen.aspx
http://www.3f.dk/bornholm/nyheder/kontingentsatser-2015
51 Midlertidig mulighed for udbetaling af efterlønsbidrag
 Dette er gennemført
Kilde:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/03/Skattefri%20udbetaling%20af%20efterlonsbidrag%20pavirker%20ikk
e%20kontanthjaelpen.aspx
52 Veksling af efterlønsrettigheder til efter- og videreuddannelse
53 Månedlig udbetaling af efterløn
 Dette er gennemført
Kilder:
http://www.3f.dk/odense-transport/a_kassen
http://www.bupl.dk/a-kassen/efterloen/udbetaling_-_hvad_faar_jeg?opendocument
54 Fjernelse af overenskomstmæssige barrierer
 Dette er påbegyndt
Kilder:
http://www.regioner.dk/arbejdsgiver/aftaler+og+overenskomster/forsøg+med+at+fravige+overenskomster
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/ARBEJDSGIVER/Aftaler%20og%20overen skomster/Forsøg%2
0med%20overenskomster%20-%20Info rmationsbrev_2014.ash x
54
Erhverv og vækst
1 Straksafskrivninger for virksomheder


Straksafskrivninger for virksomheder, et étårigt investeringsvindue.
Dette er blevet gennemført – lovforslaget gælder til og med den 30. maj 2012 og indtil udgangen af 2013.
Kilder:
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l192/ index.ht m
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20111/lovforslag/l192/20111_l192_efter_2behandling.pdf
2 Fremrykning af offentlige investeringer på 10 mia. kr.
 Dette er blevet gennemført, det var en del af deres Væskplan DK – stærkere virksomheder og flere jobs .
Kilde:
http://www.fm.dk/publikationer/2013/vaekstplan-dk-staerke-virksomheder-flerejob/~/media/Publikationer/Imported/2013/ Væ kstplan%20DK/vækstplan%20DK_stærke%20virkso mheder%20flere%20
job_web.pdf
3 Udvi delse af hjemmeserviceordningen
190
211088-1188
030289-2776

S & SF havde talt for en udvidelse af hjemmeserviceordning, dette blev ikke gennemført Bjarne Corydon
fjerner hjemmeserviceordningen i 2014.
Der er tale om et løftebrud.

Kilder:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/ 08/ 27/ 0827172513.ht m
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l63/beh1/forhandling.htm?startItem=84
4. Strategisk vækstoffensiv inden for velfærdsteknologi, energi m.v.
5 Flere kvinder i bestyrelserne (delvis):
 Regeringen har droppet kvindekvoter
 Lovforslag i December 2012 vedtog regeringen at de største virksomheder forpligtes til at fastsætte måltal for
antallet af kvinder i bestyrelserne.
 Løftebrud
Kilder:
http://politiken.dk/indland/politik/ECE1842983/folketinget-vedtager-model-for-flere-kv inder-i-bestyrelser/
http://forside.kvinfo.dk/tema/kvinder-og-bestyrelser/kvinder-i-danske-bestyrelser
http://www.avisen.dk/kampdag-flere-kvinder-indtager-bestyrelser_258598.aspx
6 Øremærket barsel til fædre



S & SF har endnu ikke fået dette forslag gennemført.
I 2012 droppede de forslaget og kom i stedet med et andet om skattefradragsordning til familier, der delter
barslen lige, de ville få 100 kr. ekstra om dagen, Dette forslag blev også droppet.
Dette forslag er ikke blevet gennemført og er ikke højt på prioteringslisten – derved vil man kunne konkuldere,
at der er tale om et løftebrud.
Kilde:
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2067488/regeringen -dropper-oeremaerket-barsel-til-maend/
7. Barselsfond for selvstændige
 Lovforslaget blev vedtaget d.4.juni 2013
 Forslaget støtter selvstændige på barsel fra september 2015.
Kilde:
http://www.barselsfonden.dk/forside_bf/regler_og_love_bf.htm
http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2013/Februar/Barsesfond -til-selvstandige-pa-vej/
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/ L194/index.ht m
Kickstart af boligmarkedet:
8 Rabat på tinglysningsafgiften:
 Dette løfte trak S &SF tilbage efter valget
 Der er tale om et løftebrud
Kilde:
http://www.politiko.dk/nyheder/loekke-angriber-thorning-om-tabt-boligpakke
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-44576118:overb lik-røde-valgløfter-på-standby.html
191
211088-1188
030289-2776
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenuet-af-afgifter-og-moms-2007-2015/
9 Rabat på boligskatten
 Dette er ikke blevet gennemført, boligskatten er steget
Kilder:
http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/skattereform-2012/fakta-skattereform-2012/
http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE1860365/skattelettelse-bliver-spist-af-hoejere -boligskat/
Bedre rammebetingelser
10 Virksomhederne skal kun indberette oplysninger én gang.
 eIndkomst blev udviklet til formålet for at fjerne dobbelt arbejde, ved indberetning af løn og pension.
 Startede d. 08.01 2012 og forventes afsluttet på diverse område 31.12.2014
Kilder:
http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi/Status -for-digitaliseringsstrategien/Status -for-afvigende-initiativer
http://www.evm.dk/resources/oem/publications/A76A72775CF94642BC39B91C3AD53E50/9303 zip/LET_Administration_Afbureaukratiseringsplan/html/chapter04.ht m
11 Harmonisering af ansøgningsblanketter m.v.


Inden for by- og miljø er det fast lagt i 2013 i Frederiksberg kommune, det er en del af moderniseringsaftalen,
men implementeres først i 2015
”Effektiviseringsgevinsten forventes at kunne hentes i 2015 med implementeringen af kommunens nye ESDH
system, idet det eksisterende byggesagssystem erstattes af ESDH-systemets byggesagsmodul. Med det nye
system opnås også en fuld integration mellem borgernes og virksomhedernes digitale ansøgninger og
sagsbehandlingen.
Kilde:
http://www.frederiksberg.dk/~/media/eDoc/2/4/9/2499558-2639323-1-pdf.ash x
12 Mere ensartet fortolkning af lovgivning og regulativer:

Det er blevet gennemført, regeringen har nedsat virks omhedsforum for enklere regler. Virksomhederne kan
skrive hvilke regler, de vil have gjort simplere. Der er en række regler der er blevet gennemført.
Kilder:
http://erhvervsstyrelsen.dk/virksomhedsforum
http://enklereregler.dk/forslag/0/20#p4
13 Hurtigere sagsbehandling
14 Gennemgang af love og regler m.h.p. mere intelligent regulering
192
211088-1188
030289-2776
15 Faste implementeringsdatoer for ny erhvervslovgi vning :
 Ikke blevet stadfæstet
 Løftebrud
Kilder:
http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b47/bilag/2/index.htm#nav
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2415018/sass -ville-selv-indfoere-venstres-regler/
16 Forenklet innovationsstøtte og erhvervsstøtte
 Det er gennemført
Kilder:
http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2014/danske-virksomheder-finder-vej-i-innovationssystemet
http://www.regioner.dk/regional+udvikling/vækstfora+og+erhvervsfremme/evaluering+og+effekt måling/analyse+af+sa
mmenhæng+i+innovationssystemet
http://www.ugebreveta4.dk/erhvervsstoette-faar-udloebsdato_14326.aspx
17 ATP og LD kan drive finansiel virksomhed
 Gennemført
Kilder:
http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/ L188/index.ht m#dok
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2011/04/ATP%20lovforslag%20er%20fremsat.aspx
18 Styrkelse af Vækstfonden
 Dette er blevet stadfæstet.
 Den Grønne Inversteringsfond blev etableret i 2014 – til et grønnere Danmark
Kilder:
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/06/det-groenne-danmark-et-gear-op/
http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l46/beh3/2/ forhandling.ht m?startItem=
http://vf.dk/nyheder-og-analyser/nyheder/2014/20140626-groen-fond.aspx
19 Iværksætterhus til elever og studerende
 Ingen kilder omkring dette, vi tager udgangspunkt i at MandagMorgen har ret i dette.
20 Medarbejdernes deltagelse i innovation skal styrkes
Styrket eksport og tiltrækning af udenlandske investeringer – herunder
21 Styrkelse af Eksport Kredit Fonden:
 Dette er gennemført Eksportforsikringslån for 20 mia.kr.
 Samt genforsikring til kreditforsikringsselskaber
Kilder:
http://www.ekf.dk/da/DetHjaelperViMed/Produkter/Sider/ Genforsikringer.asp x
http://www.ekf.dk/da/DetHjaelperViMed/Produkter/Sider/ Genforsikringer.asp x
http://www.ekf.dk/da/Nyheder/Sider/Ny-vaekstpakke-forlaenger-eksportordninger.aspx
193
211088-1188
030289-2776
22 Handelsstrategier for hvert BRIK-land og andre emerging markets
 Regeringen lancerede deres vækstmarkedsstrategi i maj 2012.
Kilder:
http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypage/?newsid=707b5e60-e184-4703-80fc26ff2a4d5120
http://www.evm.dk/publikationer/2012/~/ media/oem/pdf/2012/publikationer-2012/vaekstmarkedsstrategier-brik-mfl2012/generel.ashx
23 Højere bevillinger til eksportfremme


I maj 2014 udgav regering strategi for eksportfremme med 9 forskellige tiltag mere handel nye job.
Som led i den nye strategi tilføres indsatsen for eksportfremme og økonomisk diplomati yderligere 155 mio.
kr. i 2015.
Kilder:
http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypage/?newsid=7d7e3a06-01bd-47fe-a587adca2bbdd78c
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Eksportraadet/OmEksportraadet/strategi/Regeringens%20strategi%20eksportfremme%20og%20oekonomisk%20d iplo mati%20maj2014.p
df
24 Bedre overblik over udbudsopgaver i andre lande via one-stop-shops
25 Øget fokus på mellemindkomstlande i IFU-fonden:

Det er blevet gennemført – Der kom øget fokus på bæredygtig udvikling i 2012 med store internationale
begivenheder som FN-konferencen om bæredygtig udvikling i Rio i juni (Rio+20), hvor Danmark med EUformandsskabet stod i spidsen for forhandlingerne. Danmark var også aktivt engageret i FN’s generalsekretærs
initiativ om bæredygtig energi til alle (SE4All) og er blevet medlem af den rådgivende bestyrelse.
Kilder:
http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/aarsberetning2012/udviklingssamarbejdet-i-2012/fortsat-fokus-paa-baeredygtigudvikling-og-groen-vaekst/
http://www.ifu.dk/dk/ydelser/klimainvesteringsfonden/mindre-udledning-af-co2-og-mere-salg-af-dansk-klimateknologi
Det offentlige skal fremme privat vækst – herunder
26 Bedre udnyttelse af offentlige indkøb:
 Den nye lovgivning, som der allerede blev indgået en aftale om med Rådet i juni 2013
Kilder:
http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2014/januar/offentligeindkoeb/
http://oim.dk/arbejdsomraader/offentlig-fornyelse-og-velfaerdspolitik/bedre-offentlige-indkoeb.aspx
27 ATP, LD m.v. skal kunne overtage og vedligeholde offentlige veje og bygninger
 Dette er blevet gennemført og kaldes OPP.
Kilde
http://www.ey.com/Publication/vwLUAssets/Organisering_og_finansierin g_af_offentlige_infrastrukturprojekter/$FILE
/OPP_offentlige_infrastrukturprojekter_sammenfatning_2013.pdf
http://www.bygst.dk/viden-om/samarbejds-og-organisationsformer/offentligt-privat-
194
211088-1188
030289-2776
partnerskab/?AspxAutoDetectCookieSupport=1
28 Lempeligere krav til offentlige-private selskaber
29 Mere effektiv udbudspolitik

Regeringen har som opfølgning på EU’s nye udbudsdirektiver besluttet at fremlægge en dansk udbudslov. I
forlængelse heraf er der nedsat et bredt sammensat udvalg om dansk udbudslovgivning, som skal
implementere direktivets bestemmelser i dansk lovgivning. Målet er, at der udarbejdes forslag til et samlet og
overskueligt regelsæt. Regelsættet skal i videst muligt omfang føre til større klarhed, forenkling og fleksibilitet
med lavest mulige transaktionsomkostninger for såvel ordregivere som leverandører.
Kilde:
http://oim.dk/arbejdsomraader/offentlig-fornyelse-og-velfaerdspolitik/bedre-offentlige-indkoeb.aspx
Mere konkurrence – herunder:
30 Mere effektiv konkurrencelovgivning
 Dette er stadfæstet
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l184/beh3/forhandling.ht m#dok
31 Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder
 Dette er stadfæstet 04-12-2014
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l18/ index.ht m
32 Mere konkurrence via harmonisering og intelligent regulering
33 Øget konkurrence i bygge- og anlægssektoren
34 Målretning af universiteters indsats i BRIK- landene
35 Virksomhedsobligationer til iværksættere og SMV’er
Økonomi og skat:
1. Vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. frem til 2016
 Nul vækst i 2016 mod 1,5 procent vækst i 2015
Kilde:
http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE7282588/Regeringen+tæt+på+nulvækst+i+2 016/
2 Strukturel balance i 2020
 Gennemført og med regnet i budgetloven MEN
 Udregninger viser at den struturelle balance overskrider de ½ procent af BNP’en.
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l231/pgf/7/spm/5/svar/1071979/1278466/index.htm
195
211088-1188
030289-2776
3. Trepartsforhandlinger skal give 15 mia. kr.
 Trepartforhandlinger blev ikke gennemført, da partnerne ikke kunne blive enige.
Kilder:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/ 06/ 08/ 110040.ht m
http://www.politiko.dk/nyheder/trepartsforhandlinger-aflyst
http://www.information.dk/telegram/ 302964
http://www.information.dk/telegram/ 302998
4 Millionærskat (delvis)
 Ikke stadfæstet
Kilder:
http://www.information.dk/telegram/ 282620
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/ 04/ 08/ 101031.ht m
http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2011/10/062708.ht m
5 Forsigtighedsprincippet
 Dette er gennemført
Kilde:
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6342097/ Venstre%3A+Regnefejl+bryder+med +forsigtighedsprincip/
6 Højere afgifter på cigaretter og usunde fødevarer
 Dette er stadfæstet
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l33/ index.ht m
7 Lettelser af topskatten udskydes til efter 2020
Dette er ikke gennemført
8 Loft over pensionsindbetalinger
 Dette er påbegyndt
Kilder:
http://www.bdo.dk/faglig-info/publikationer/uddannelse/lavere-loft-paa-pensionsindbetalinger/
http://seb.dk/om-seb/presse/nyheder/seb-pension/loftet-over-ratepension-stiger
9 Skattekredit til forsknings- og udviklingstunge virksomheder
Kilde: http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l29/bilag/1/1043625.pdf
10 Arbejdsskadeafgift
Dette er gennemført pr. 1. Januar 2013
Kilde:
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2089797&vId=0
11 Afskaffelse af skattefradraget for sundhedsforsikringer
 Det er stadfæstet
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L31/bilag/1/index.htm
12 Afgift på køb og salg af aktier:

Ikke gennemført - Regeringen har udover understående overvejelser om Kommissionens forslag ingen planer
om indførelse af en aktieomsætningsafgift i Danmark.
”Regeringen finder ikke, at det nuværende forslag er hensigtsmæssigt. Hvis der kan findes robuste løsninger, herunder
for så vidt angår særligt udflytning af finans iel aktivitet og negativ påvirkning af vækst og beskæftigelse i EU og i
Danmark, på udfordringerne ved en afgift på finansielle transaktioner i EU, som muliggør en EU-løsning uden
196
211088-1188
030289-2776
uhensigtsmæssige konsekvenser, så er regeringen åben for at overveje sin position på ny. ” uddrag fra understående link
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s1899/svar/866142/1092551.pdf
13 Øget skatteinddrivelse fra især multinationale selskaber
 Dette er gennemført
Kilde:http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/12/20/135254.htm
14 Skat på banker og andre finansielle virksomheder:
 påbegyndt
Kilde:
http://piopio.dk/regeringen-bor-indfore-ny-bankskat/
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/fiu/spm/274/svar/1050482/ 1244652.pdf
15 Skærpet beskatning af løn udbetalt som aktier
 Dette er gennemført
Kilde:http://www.business.dk/investor/skat-paa-aktieindkomster-stiger
16 Kørselsafgift på lastbiler

Ikke gennemført – regeringer annoncerer, at de dropper dette d.20.februar 2013. selvom MandagMorgen siger
at dette er
Kilde:
http://www.ft.dk/folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/udvalg/skatteudvalget/nyheder/2013/01/abent%20sam
rad%20om%20korselsafgifter%20for%20lastbiler%2020130221_ 103000%201022499%201022500.aspx
http://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2013/februar/regeringen -indfoerer-ikke-koerselsafgifter-forlastbiler/
http://ing.dk/artikel/regeringen-skrotter-koerselsafgifter-lastbiler-136575
17 Omlægning af registreringsafgiften på biler
 Ikke gennemført
Kilde:
http://enhedslisten.dk/artikel/enhedslisten-kraever-groen-omlaegning-af-registreringsafgiften-73354
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenuet-af-afgifter-og-moms-2007-2015/
http://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2012/november/ingen -omlaegning-af-reg istreringsafgiften-i-dennaermeste-fremtid/
18 Miljøafgifter for landbruget –
 Påbegyndt
Kilde
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenuet-af-afgifter-og moms-2007-2015/
19 Afgift på luftforurening, NOx

Kilde:
Dette er stadfæstet
197
211088-1188
030289-2776
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/ L32/bilag/2/index.ht m
20 Passagerafgift på flytrafik
 Ikke blevet gennemført
Kilde:
http://www.information.dk/telegram/ 283964
21 Indgreb mod skatteplanlægning- og huller
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l81/beh1/forhandling.htm?startItem=4
22 Højere beskæftigelsesfradrag
 Dette er gennemført
Kilde:
http://samvirke.dk/forbrug/raad-og-tips/udnyt-forhoejede-beskaeftigelsesfradrag-allerede.html
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/271451/finanslovens_vindere_er_velloennede_enlige_foraeldre.html
https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=68802
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/06/endelig -aftale-o mskattereform/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/06/skatteaftale/aftale%20o m%20skattereform.ashx
23 Højere pensionstillæg
 Den er blevet højere
Kilde:
http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/skattereform-2012/
http://www.finanshus.dk/wp-content/uploads/2014/01/Oversigt-over-pensionssatser-2014.pdf
24 Forhøjelse af øvrige overførselsindkomster
 Den er gennemført
 I 2016 sker der en afdæmpelse.
Kilde:
http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/skattereform-2012/fakta-skattereform-2012/
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/06/endelig -aftale-o mskattereform/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/06/skatteaftale/aftale%20o m%20skattereform.ashx
25 Lempelse af multimedieskat
 Det er stadfæstet
Kilde: http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L31/bilag/1/ index.ht m
26 Sanering af erhvervsstøtten
 Det er stadfæstet
Kilder:
http://www.skm.dk/love/lovforslag/2012-13/l81/
http://www2.deloitte.com/dk/da/pages/tax/articles/Lovforslag-om-sanering-af-erhvervsstoette-vedtaget.html
198
211088-1188
030289-2776
27 Kulbrinteskat
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.skm.dk/skattetal/sats er/satser-og-beloebsgraenser/kulbrinteskatteloven/
28 Billigere miljøvenlige biler
Kilde:
http://www.business.dk/skat/politikerne-klar-til-nye-bilafgifter
29 Loft over fradrag for fagforeningskontingent fjernes
 Påbegyndt
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fiu/spm/394/svar/1155306/ 1399557/index.htm
30 Hæver ikke boligskatterne eller forringer rentefradraget i valgperioden
 Påbegyndt
Kilde
http://www.boligportal.dk/bolig_nyheder/konomiministeren_afviser_oecd_vi_hver_ikke_boligskatterne_n3345.ht ml
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/ 03/ 31/ 102440.ht m
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/274909/anbefaling_om_hoejere_boligskat_skydes_ned.html
31 Øger ikke indkomstskatten for folk med indkomster under 1 mio. kr.
32 Styrke SKATs muligheder for mere effektiv ligning
33 Markedsrente ved indefrysning af ejendomsskat for pensionister
 Dette gennemført
Kilde:
http://www.jv.dk/artikel/1671009:Business --Pensionister-skylder-kommunerne-milliarder-i-ejendo msskat
http://www.aeldresagen.dk/faa-raad-ogstoette/vaerdatvide/skat/ejendomsskat/indefrysning_af_ejendomsskat/sider/default.aspx’
34 Klimavenlige investeringer i virksomhederne
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ifu.dk/dk/service/nyheder-og-publikationer/nyheder/kom-gratis-til-konference-o m-globaleklimainvesteringer
Sundhed:
1 Bedre akutbehandling og hurtigere diagnosticering

En del af deres sundhedsplan fra august 2014 og finanslov 2015
199
211088-1188
030289-2776
Kilde:
http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikat ioner_i_pdf/2014/Sundhedsudspil-jo-foer-jo-bedre-aug2014/Sundhedsudspil-Jo-foer-jo-bedre-aug-2014.ash x
http://www.fm.dk/temaer/finanslov-2015/6-en-halv-mia-kr-t il-bedre-sundhed/#.VLrKt4c2-4k
2 Bedre behandling af kræft- patienter og medicinske patiente
 Det er en del af deres sundhedsudspil i 2014
Kilde:
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/politik/regeringen-prasenterer-sundhedsudspil-klokken-11/
3 Afskaffelse af egenbetaling for kunstig befrugtning
 Dette er gennemført - Folketinget har d. 21. december 2011 vedtaget L 37 om afskaffelse af egenbetaling for
behandling af barnløshed, sterilisation og refertilisation i det offentlige sundhedsvæsen fra 1. januar 2012
Kilde
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sygehusvaesen/2011/November/orientering.aspx
4 Differentieret behandlingsgaranti
 Dette er blevet gennemført
Kilde:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Patienters_retstilling/2012/December/ Sundhedsministeren -En-stor-dag-forpatienterne.aspx
5 Øget brug af telemedicinske løsninger
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.denoffentligesektor.dk/nyheder/telemedicin-i-stor-skala
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article4576471.ece
6 Nationale mål for folkesundheden
 Den er på dagsordnen siden Januar 2014 ” Sundere liv til alle”
Kilde:
http://sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_ i_pdf/2014/ Nationale-maal/ Nationale-Maal-2.ash x
http://www.sum.dk/Sundhed/Forebyggelse/Nationale-maal.aspx
7 Etablering af nationalt videncenter for forebyggelse og sundhedsfremme
8 Meraktivitetspulje til akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme
9 Udredningsgaranti for alle patienter inden for 1 måned
 Dette er gennemført og gældende fra 1.september 2013
Kilde:
http://www.phdanmark.dk/nyheder/udredningsgaranti
10. 1 mia. ekstra til det medicinske område (delvis)
 Det er påbegyndt
Kilde:
http://www.fm.dk/temaer/finanslov-2015/6-en-halv-mia-kr-t il-bedre-sundhed/#.VLrKt4c2-4k
11 Individuel forløbsplan inden for 24 timer til medicinske patienter
12 Forløbskoordinator til særligt svækkede patienter
200
211088-1188
030289-2776
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.danskepatienter.dk/tema/medicinske-patienter/anbefalinger-om-fo rl-bskoordination-2012
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2011/December/200-mio-kr-til-en-national-handlingsplan.aspx
13 Etablering af flere opsøgende psykoseteams
14 Øget tilskud til psykologhjælp
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/03/15105748.ht m
15 Højst 30 minutters ventetid på skadestuen
 Ikke gennemført
Kilde: http://www.b.dk/nationalt/syge-med-smerter-klager-over-ventetid-paa-skadestuer
16. Nej til øget brugerbetaling
Dette er gennemført
Kilde:
http://www.politiko.dk/nyheder/s -siger-nej-til-at-eksperimentere-med-brugerbetaling
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47235026:s-afv iser-brugerbetaling-p
17 Handlingsplan for kliniske forsøg inden for biotek
18 Alle danskere skal tilbydes et sundhedstjek, når de fylder 40, 50 og 60 år
 Ikke blevet genmmeført
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s511/svar/831798/1039661.pdf
http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s165/svar/827858/1033870.pdf
19 Opsøgende sundhedstjek
20 Gratis årligt tandlægetjek til særlige grupper

Dog får kontanthjælpsmodtagere meget tilskud
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/ 11/ 09/ 234322.ht m
21 Flere lægeambulancer (delvis)
22 Fremskyndelse af elektroniske ambulancejournaler
 Dette er ikke gennemført
Kilde
http://www.beredskabsinfo.dk/indland/valgloefte-om-flere-laegebiler-sparket-t il-hjoerne/
23 Gebyr for udeblivelse fra behandling eller undersøgelse (delvis)
 Ikke blevet gennemført
Kilde:
https://www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=Gebyr+for+udeblivelse+fra +behandling+eller+unders%C3%B
8gelse&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=Cu m7VKPXCIT3UvXZgvg G
201
211088-1188
030289-2776
24 Stop for overbetaling til privathos pitaler via mere effektive udbudsrunder
 Dette er gennemført
Kilde:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-62813690:gyldne-haner-lukkes-i-færre-penge-til-privathospitaler.html
25 Reform af takstsystemet
Hurtig udredning og behandling af psykisk syge – herunder
26 Udredning påbegyndes efter højest en måned
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.regioner.dk/psykiatri/ret+til+undersøgelse+eller+behandling
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion /ECE2381008/regioner-er-klar-psykisk-syge-skal-have-hurtigerediagnoser/
27 Anbefalet behandling iværksættes senest 2 uger efter udredning (delvis)
28 Arbejdsdeling mellem læger og psykiatriske afdelinger (delvis)

Det er indført ”shared care” hvor der er en klar arbejdsdeling mellem praktiserende læge og psykiatriske
afdelinger.
Dette er gennemført

Kilder:
http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm415419
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/udvalg/rådgivende+udvalg/tidligere+rådgivende+udvalg/psykiatri+og+social/r
ådgivende+udvalg+vedr-c8-+psykiatri-+og+socialområdet/visdagsorden?file=10-082010/Aaben_dagsorden/Bilag/Punkt_17_Bilag_1__-______.pdf
29 Evt. tilknytning af psykologer og psykiatere til flere jobcentre
30 Øget støtte til psykologhjælp og samtaleterapi
 Dette er gennemført
Kilde:https://www.sundhed.dk/borger/behandling-og-rettigheder/sygesikring-og-laegevalg/gratis-behandling-ogtilskud/psykologhjaelp/
31 Sikre nødvendig efteruddannelse til faggrupper
32 Ny strategi til bekæmpelse af rygning blandt børn og unge

Regeringen og partierne bag satspuljeaftalen besluttede med aftalen for 2012-2015 at afsætte 16 millioner
kroner til udvikling og implementering af et nyt nationalt koncept, der skal hjælpe helt unge rygere med at
holde op, og forbygge, at flere begynder at ryge.
Kilde:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2012/forebyggelse-af-rygning-blandt-udsatte-unge
32
202
211088-1188
030289-2776
Velfærd:
1 Regelforenkling og afbureaukratisering
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.kl.dk/Fagomrader/Okono mi-og-doku mentation/Regelforenkling/
2 Flerårige økonomiaftaler (delvis)
 Dette er ikke gennemført
Kilde:
http://www.altinget.dk/kommunal/artikel/oekono michefer-efterlyser-fleraarige-oekonomiaftaler
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_62380/scope_0/ImageVau ltHandler.aspx
3 Budgetlov
 Dette er gennemført med virkning for 2014
Kilde
http://oim.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-reg ionaloekonomi/de-ko mmunale-budgetter-og-regnskaber/budgetlovemv.aspx
4 Udviklingsaftaler mellem staten og typisk 5-10 kommuner
5 Effektiviseringskrav på 2 mia. kr. årligt i kommuner og regioner
6 Resultatmål for den kommunale velfærd
7 Evaluering af kommunalreformen

Dette er gjort
Kilder:
http://sm.dk/filer/arbejdsomrader/tvaergaende-omrader/evaluering-af-ko mmunalreformen/bedre-kvalitet-ogsamarbejde-opfolgning-pa-evalueringen-af-kommunalreformen.pdf
http://oim.dk/media/406652/ Evaluering%20af%20ko mmunalreformen%20web.pdf
http://sm.dk/arbejdsomrader/tvaergaende-omrader/evaluering-af-kommunalreformen
8 Færre lukkedage i daginstitutioner

Dette er blevet gennemført
Kilde:
http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Dagtilbud/2011/Dec/111228-Faerre-lu kkedage-idaginstitutioner-i-2012
9 Initiativer om nye frikommuner, -regioner og –institutioner
 Dette er påbegyndt
Kilde:
http://oim.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-reg ionaloekonomi/friko mmuneforsoeg-ogudfordringsret/frikommuneforsoeg.aspx
10 Større rolle til selvejende institutioner
11 Mindre proces- og mere resultatstyring
12 Nyt kommunalt udlignings- og bloktilskudssystem
13 Nye lånemuligheder for offentlige institutioner
14 Alle offentlige myndigheder skal udarbejde innovationsstrategier
203
211088-1188
030289-2776
15 Afskaffelse af magistratstyret
 Ikke gennemført endnu– den er udsat
Kilde:
http://www.altinget.dk/miljoe/rssitem.asp x?id=674013
http://www.kl.dk/menu/Andring-af-styrelsesloven-er-udsat-id117841/
16 Indførelse af tilkøbsydelser2 (delvis)
17 Afskaffelse af tvungne udbudsprocenter
Digitaliseringsreform – herunder
18 Investeringer i digital infrastruktur:
 Er gennemført og videreudvikles
Kilde:http://www.digst.dk/Digital-velfaerd/Strategi-for-digital-velfaerd_30sep
http://www.sum.dk/Om-min isteriet/Strategier-og-politiker/ Koncern_it-strategi.aspx
19 It-løsninger til nye offentlige projekter skal styrke eksportmulighederne:
Vækstplan for digitalisering i Danmark
Kilde:http://www.evm.dk/~/ media/oem/pdf/2014/2014-publikationer/09-12-14-vaekstplan-digitalisering-af-dk/ web185953-indhold-v-kstrapport-for-d igitaliering.ashx
20 Offentlig app-store:
 Dette er pågebyndt
Kilde: http://www.version2.dk/artikel/roed-blok-vil-lave-offentlig-app-store-19178
http://www.computerworld.dk/art/231206/her-er-danmarks-tre-bedste-apps-bygget-paa-offentlige-data
21 Belønning for brug af digital selvbetjening
22 Videobetjente receptioner og borgerservice

Mandag 7. maj 2012 åbner den første fjernbetjente borgerservice på Biblioteket i Børkop. Senere i maj og
juni følger Egtved, Jelling og Give efter.
Kilde:http://www.nyheder.vejle.dk/Borger/Aeldre -og-pension/Nyheder/.aspx
23 Større brug af videotolkning
 Dette blev gennemført i udgangen af 2012
Kilde:
http://www.fyens.dk/indland/Regionen-har-succes-med-video-tolkning/artikel/2224185
24 Fjernlagring af data

Kilde:
Det er på dagsorden fra Digitaliseringsstyrelsen
204
211088-1188
030289-2776
http://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Arkitektur-og-standarder/Brug-af-cloud-computing-i-dennordiske-offentlige-sektor.aspx
25 Videokommunikati on mellem borgere og myndigheder
Klima og miljø:
1 Lavere takster på kollektiv trafik
 Ikke gennemført
 Tilført 1 mia. kroner ekstra til den kollektive transport fra 2013 og hvert år frem, så vi kan sikre bedre og
billigere tog, busser, metro og letbaner til danskerne.
Kilder:
http://www.b.dk/nationalt/minister-ingen-billigere -ko llektiv -trafik
http://www.ft.dk/Demokrati/Part ier/Part iOversigt/Socialdemokratiet/politik/Trafik%20og%20t ransport/Kollektiv%20tra
nsport.aspx
2 Investering i letbaner, cykelstier m.v.
 Det er gennemført
Kilder:
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Fyn/2014/11/ 03/ 065303.ht m
http://www.odense.dk/presse/pressemeddelelser/pressemeddelelser%202013/finanslov%20stoerste%20investering%20i
%20odense%20siden%2080erne
http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE6689860/ Letbanen+er+en+dårlig +investering/
3 Betalingsring rundt om København
 Ikke gennemført
Kilder:
http://politiken.dk/indland/politik/ECE1547845/thorning -ingen-ville-have-betalingsringen/
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/226099/betalingsring_er_endeligt_droppet.html
4 Bruttoforbruget af energi skal reduceres med mindst 40 pct. inden 2050
 Dette er gjort
Kilde: http://www2.forsvaret.dk/temaer/energi/Documents/Energistrategi%202050%20 -%20final.pdf
5 Fossil energi udfases helt fra el- og varmeforsyningen inden 2035
 Påbegyndt
Kilde:
http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klima -energi-bygningspolitik/dansk-klima-energ ibygningspolitik/energiaftale/Faktaark%202%20energ i%20og%20klimapolitiske%20mal.pdf
6 Fossil energi til transport udfases inden 2050
 Påbegyndt
Kilde:
http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klima -energi-bygningspolitik/dansk-klima-energ ibygningspolitik/energiaftale/Faktaark%202%20energ i%20og%2 0klimapolitiske%20mal.pdf
7 Brug af kul skal udfases inden 2030
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energ ipolit ik/ regeringens-klima-energipolitik/vores-energi
8 Olieforbrug til varme skal udfases senest i 2030 (delvis)

Dette er gennemført
205
211088-1188
030289-2776
Kilde:
http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energ ipolit ik/ regeringens-klima-energipolitik/vores-energi
9 50 pct. af vores el skal komme fra vind i 2020

Dette er gennemført
Kilde:
http://www.windpower.org/da/energipolitik_og_planlaegning/energiforliget_og_2020.ht ml
10 Udbygning af vindkraft:

Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ve.dk/images/energivisionen/energivision_2014_baggrundsnotat_vind.pdf
11 Etablere intelligent energisystem

Dette er gennemført
Kilde:
http://www.energinet.dk/da/forskning/energinet-dks-forskning-og-udvikling/Smart-Grid/Sider/default.asp x
12 Klimafond til investeringer i internationale klimaprojekter
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ifu.dk/ dk/Service/Nyheder+og+publikationer/ Nyheder/Ny+klimafond+i+IFU-regi
http://www.lf.dk/For_medlemmer/LF_Business/2013/ 12/ Ny_klimafond.aspx#.VLt 6A Yc2-4k
http://www2.forsvaret.dk/temaer/energi/Documents/Energistrategi%202050%20 -%20final.pdf
13 Øget indsats på biogasområdet
 Gennemført, lov om at fremme biogasområdet
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l182/beh1/forhandling.ht m#dok
14 Højere udvindingsgrad i Nordsøen
15 National vandstrategi
16 Skærpede krav til rensning af spildevand
17 Opprioritering af midler til forskning m.v. i vand og klimatilpasning
18 To anlæg til produktion af 2.-generations-bioethanol


Ikke gennemført en del af trepartsforhandlinger
S og SF tager endnu et skridt i retningen af det biobaserede samfund. Partierne foreslår, at staten i partnerskab
med en række erhvervsvirksomheder, organisationer og universiteter etablerer et bioraffinaderi i Kalundborg.
Kilde:
http://gl.sf.dk/presse/nyheder/2011/03/24/s -og-sf-bioraffinaderi-i-kalundborg-skaber-forskning-og-nye-jobs
19 Etablering af bioraffinaderi


Dette er gennemført
EU-Kommissionen har netop bevilliget 293 mio. kr. til etableringen af det første avancerede bioraffinaderi i
206
211088-1188
030289-2776
Danmark.
Kilde:
http://biorefiningalliance.com/news/125/137/ EU-g iver-o konomisk-skulderklap-til-ko mmende-danskbioraffinaderi.html.html
Social:
1 Den kriminelle lavalder hæves til 15 år
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/ 02/ 23/ 134850.ht m
2 Større inddragelse af politiet i sager om socialt bedrageri


Der er sket en markant stigning af politianmeldelser
Men om det er grundet S og SF eller, om det er blevet en tendens er svært at sige.
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/01/21/ 144312.htm
http://www.kl.dk/menu/Stor-stigning-i-anonyme-tip-t il-ko mmunerne-id 118570/
3 Børneombudsmand (delvis)
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ft.dk/Undervisning/Tema/Temaer%20i%202011%20-%20oprindelige/Boerneombudsmand.aspx
http://boernekontoret.ombudsmanden.dk
4 Stop for misbrug af ydelser ved ophold i udlandet
5 Forbud mod køb af sex
 Dette er ikke gennemført
Kilde:
http://www.information.dk/317594
6 Homovielser:
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/06/07/ 161205.htm
7 Forenkling af regler om frit valg af hjemmepleje

Dette er gennemført
Kilde:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145188
http://www.kl.dk/menu/Frit-valg-af-h jemmehjalp-forenkles-id118980/
http://sm.dk/nyheder/2012/nyt-lovforslag-skal-sikre-borgernes-frie-valg-af-h jemmeh jaelp
8 Gennemgang af lovgivningen
9 Større fokus på dokumenterede effekter – hvad indebær dette?
207
211088-1188
030289-2776
10 Mandekommision – kan ikke finde domkumentation for dette
11 Udbredelse af best practise i kommunerne – vag og svær at finde ud af
12 Bedre registersamkørsel og udveksling af information mellem myndigheder
13 Socialt udsattes problemer skal tackles tidligere
14 Afskaffelse af loft over børnepenge
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/10/30/ 201652.htm
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l31/beh1/96/forhandling.htm?startItem=
15 Flere forsøg med gældsrådgivning:
Antallet af hjemløse skal reduceres med 10 pct. inden 2015 – herunder
16 Øget brug af netværksrådgivning
17 Fremskudt sagsbehandling og efterværn
 Pågyndt projekt
Kilde:
http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/sindslidende/styrket-indsats-for-sindslidende-sats-10/fremskudtsagsbehandling
18 Flere penge til psykiatrien
 Dette er gennemført
Kilde:
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6820239/ Blå+blo k+fejrer+flere+penge+til+psykiatrien/
19 Bedre misbrugsbehandling
 Dette er gennemført
Kilder:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/bedre-indsats-for-personer-med-psykiske-lidelser-og-samtidigtmisbrug
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/puljer-og-projekter/oevrige-puljer/koordinerende-indsatsplaner-for-personermed-psykiske-lidelser-og-samtidigt-misbrug
20 Flere egnede boliger til hjem
Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres med 25 pct. inden 2015 – herunder
21 Oprettelse af fixerum
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.politiko.dk/nyheder/her-er-koebenhavns-nye-fixerum
http://www.bt.dk/danmark/nyt-fast-fixeru m-t il-vesterbro
22 Øgede kvalitetskrav til narkotikabehandlingen
23 Øget fokus på stofafhængige med psykiske lidelser
24 Mere målrettede behandlingstilbud
25 Genindførelse af et narkotikaråd
208
211088-1188
030289-2776
Uddannelse:
1 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdoms uddannelse i 2015
 Dette er ikke gennemført
Kilde:http://www.ugebreveta4.dk/kritik-regeringen-svigter-maalet-o m-at-g ive-95-ud-af_ 19969.aspx
2. 60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse
 Denne målsætning er gennemført
Kilde:http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/politiske-indsatsomrader/politiske-indsatser-pa-uddannelsesomradet
3. 25 pct. af en årgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse
 Denne målsætning er gennemført
Kilde:http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/politiske-indsatsomrader/politiske-indsatser-pa-uddannelsesomradet
4. Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse
 Der er gennemfør initiativer til dette
Kilde:http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM -DK/ Content/News/Udd/Erhvervs/2013/Maj/ 130513-Flere-unge-skalgennemfoere-en-erhvervsuddannelse
http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2014/Jan/140120-FastholdelsesTaskforce-rullerud
Samlet løft på 10 mia. kr. til uddannelse ... . og forskning – herunder
5. Nedskæringer på 4 mia. Kr. til forskning og uddannelse skal 209ules tilbage (delvis)
6. 2 mia. til ekstra uddannelsespladser (delvis)
7. 600 mio. kr. ekstra til videregående uddannelser
 Gennemføres i 2015
Kilde: http://www.information.dk/telegram/507390
Reform af folkeskolen – herunder
8. 2 mia. kr. mere til folkeskolen (delvis)
9 To lærere i dansk og matematik de første skoleår
 Dette er ikke gennemført
Kilde:http://www.information.dk/telegram/ 283964
209
211088-1188
030289-2776
10 Maksimalt 24 elever i klasserne
 Ikke gennemført
Kilde: http://www.b.dk/nationalt/der-er-faerre-elever-i-klasserne
http://www.information.dk/telegram/ 283964
11 Digital revolution, bl.a. bærbar pc til alle lærere og elever
 Ikke gennemført – der er afsat 500 millioner over en 4-årig periode, men ikke bærbar pc til alle lærere + elever
Kilder: http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110819_En_dig ital_folkeskole.ash x
http://www.version2.dk/artikel/politikerne-sylter-500-millioner-kroner-til-it-i-folkeskolen-30864
12 Lektiecafe og særlige kurser for læsesvage elever
 Gennemført
Kilder:
http://www.b.dk/nationalt/boern-tvinges-i-frivillige-lektiecafeer
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Lovgrundlag
13 Forældrekontrakter skal sikre ro i klasserne

Ikke gennemført – skolernes bestyrelser skal selv tage stilling
14 En virkelighedsnær uddannelseskultur
 Stadig lavt antal ansøgere til erhvervsuddannelser
Kilde: http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2014/Okt/141020-Ny-kampagne-forerhvervsuddannelserne
15 Færre elever skal have brug for specialundervisning
 Gennemført som konsekvens af inklusion
Kilde:http://www.politiko.d k/nyheder/var-inklusion-i-fo lkeskolen-bare-en-spareoevelse
16 Flere forsøg med helhedsskoler
17 Bedre lederuddannelse og styrket efteruddannelse
18 Fleksibel udskoling for de ældre elever
19 Genindførelse af gruppeeksamen
 Dette er blevet gennemført
Kilde:http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM -DK/ Content/News/Udd/Folke/2012/Maj/ 120510-Gruppeproever-
210
211088-1188
030289-2776
genindfoeres-efter-sommerferien
20 Stop for offentliggørelse af nationale test
21 Folkeskolens fællesskab skal udbygges
22 Folkeskolen skal løfte integration delvis
 Dette indebærer oblikatorisk lektiehjælp + læsning
 Samt opkvalificering af efteruddannelser til lærer + ledere
 sørge for at kommunerne sikrer en blandet elevsammensætning,
 Privatskoler skal påtage sig integrationsansvar
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l51/beh1/forhandling.htm?startItem=-1
23 Privatskoler skal påtage sig integrationsansvar
Reform af erhvervsskolerne – herunder
24 Praktikpladsgaranti:
 Ikke gennemført, da dette var en del initiativerne i trepartsforhandlingerne
Kilde
http://www.bt.dk/politik/antorini-staar-fast-paa-praktikpladsgaranti
25 Mindre frafald
 Påbegyndt
Kilde:
http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2013/Sep/130904-Frafaldet-paa-erhvervsskolerne-erstigende
http://www.uvm.dk/I-fokus/Faglaert-tilfremtiden/~/media/UVM/Filer/I%20fokus/Tema/Fag laert%20til%20fremtiden/131002%20faglaert%20til%20fremtiden
.ashx
26 Færre elever på holdene
27 Lærerfri undervisning afskaffes
Reform af professionshøjskoler – herunder
28 Mere praksisnær forskning
 Ikke gennemført
Kilde:http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM -DK/ Content/News/Udd/Folke/2014/ Nov/141112-Fo rskning-skal-kunnebruges-i-folkeskolen
29 Partnerskaber skal udvikle velfærdsteknologi og øge forskning
211
211088-1188
030289-2776
30 Tilbagerulning af VK- regeringens nedskæringer (delvis)
Opbygning af fire nye erhvervsforskningscentre – herunder
31 Øget fokus på anvendelsesorienteret grundforskning
32 Fokus på tværfaglighed
33 Centrene skal have eliteuddannelsesforløb på kandidatni veau
34 Øget samarbejde med erhvervslivet

Påbegyndt
Kilde: http://www.dseb.dk/index.html?pageid=28&pid=115
Unge hurtigere gennem uddannelserne – herunder
35 Omlægning af optagelsessystemer
 Dette er påbegyndt
Kilder:
http://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2014/nytaenkning-af-optagelsessystemet-pa-videregaende-uddannelser
http://piopio.dk/sadan-bliver-kvaliteten-bedre-pa-de-videregaende-uddannelser/
36 Særlige kvoter med fortrinsret til hurtigere studiestartere
37 Fremrykning af kvotientmodel
 Ikke gennemført
Kilder:
http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/findvurderinger/eksamenshaandbogen/regler-og-raad/kvikbonus
https://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/videregaaendeuddannelse/bonus -tidlig-studiestart
38. Fjernelse af barrierer for hurtigere gennemførelse
39 Kontant bonus ved færdiggørelse på normeret tid
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.su.dk/Nyheder/Sider/su-reformenervedtaget.aspx
http://universitetsavisen.dk/politik/sadan-pavirker-su-reformen-dig
40 Bedre tilrettelæggelse af videregående uddannelser
41 Højere SU til hurtige studiestartere
 Ikke gennemført
Kilde:
https://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/videregaaendeuddannelse/bonus -tidlig-studiestart
212
211088-1188
030289-2776
42 Genindførelse af gruppeprøver og -eksamener
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Maj/120510-Gruppeproever-genindfoeresefter-sommerferien
43 Ny fleksuddannelse
 Ikke gennemført endnu
Kilde:
http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2013/Feb/130208-Lov-o m-fleksuddannelsebehandles-til-efteraaret
44 Unge uden uddannelse skal have en uddannelsesplan
45 Fleksibelt loft på 28 elever i gymnasier
 Dette er gennemført
Kilder:
http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2012/Nov/121123-Nu -er-der-maksimu m-28-elever-paade-gymnasiale-uddannelser
http://politiken.dk/indland/ECE1454455/gy mnasieelever-er-glade-for-loft-paa-28-elever-i-klassen/
46 Ny Taxameterreform
 Påbegyndt
• 200 millioner kroner afsættes til socialt taxameter
• 16 millioner kroner yderligere i udkantstilskud - så der i alt afsættes 70 millioner kroner til indsatsen
• Der overføres 60 millioner kroner fra gymnasier til erhvervsuddannelserne
Kilder:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fiv/bilag/150/1352297.pdf
http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2014/september/forslag+til+taxameterreformen+er+et+skridt+i+den+rigtige+re
tning+men+ikke+nok
http://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/politisk-pres-for-stoerre-taxameter-reform
47 Flere gymnasier med internationale spor
 Dette er gennemført
Kilde:
http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2014/Nov/141120-Flere-offentlige-skoler-kan-udbydeinternational-gymnasial-uddannelse
48 Flere internationale folkeskoler
 Påbegyndt
Kilde
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7065903/ Regeringen+tillader+internationale+skoler+t il+udlændinge/
Udlændinge og integration:
213
211088-1188
030289-2776
1. 24-årsreglen står fast
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2012/nyt-lovforslag-afskaffer-pointsystemfamiliesammenføring
2. Tilknytningskravet står fast
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2012/nyt-lovforslag-afskaffer-pointsystemfamiliesammenføring
3. Højest 30 pct. udsatte indvandrere i boligkvarterer m.v. (delvis)
4. Øget indsats imod tvangsægteskaber
 Dette er blevet gennemført
Kilde:
http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2013/indsatsen-mod-tvangsægteskaber-styrkes-0
5. Afskaffelse af VK-regeringens pointsystem
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.b.dk/nationalt/stort-antal-udlaendinge-faar-permanent-ophold-i-danmark
http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2012/nyt-lovforslag-afskaffer-pointsystemfamiliesammenføring
6. Øget indsats mod radikalisering og bandekriminalitet
 Dette er blevet gennemført
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/ L112/index.ht m
https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/E2E1743A-8EDB-4448-B812EFF1C0E3E801/ 0/KredsrådSamarbejdsplan2013.pdf
7. Øget resocialisering af kriminelle indvandrere
8. Flere ressourcer til asylcentre
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2014/02/Flere_asylcentre_lukker.htm
9. Asylansøgere skal have mulighed for at arbejde efter 6 måneder

Kilde:
Dette er gennemført
214
211088-1188
030289-2776
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/asylansoegernes_vilkaar/mulighed_for_at_arbejde.htm
10. Øget hjælp til sexslaver og hårdere kurs mod menneskesmuglere
11. Tidligere indsats over for problemramte indvandrerfamilier
12. Øget inddragelse af indvandrere og efterkommere i foreningslivet
13. Oprettelse af krisecentre målrettet nydanskere
14. Indvandrere med særlige problemer skal hjælpes hurtigt
15. Besparelser på tolkebistand m.v. annulleres
10.000 ekstra indvandrere og efterkommere skal i arbejde – herunder
16. Sprogvurdering og obligatorisk danskundervisning
17. Rådighedskrav ved ægtefælle-sammenføri ng
 Dette er gennemført
Kilder:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/selvforsoergelse.htm
https://www.nyidanmark.dk/dadk/Ophold/familiesammenfoering/forlaengelse/aegtefaelle_partner/aegtefaelle_partner.htm
18. udvidelse af jobpakker
19. Indførelse af kompetenceprofiler
20. Forløbskoordinator skal sikre samordnet indsats
indvandreres sprogkundskaber skal forbedres – herunder
21. Visse indvandrere skal tilbydes 80 pct. arbejde / 20 pct. undervisningsmodel
22. Fleksibelt klippekort til danskundervisning
23. Mulighed for forsinket integrationsforløb
24. Obligatorisk lektiehjælp og læsehjælpsgaranti i folkeskolen
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l51/beh1/forhandling.htm?startItem=-1
25. Praktikpladsgaranti til unge nydanskere
 Ikke gennemført – dette skulle være en del af trepartsforhandlingerne
Kilde:
http://www.bt.dk/politik/antorini-staar-fast-paa-praktikpladsgaranti
215
211088-1188
030289-2776
26. Uddannede indvandrere skal ikke arbejde i ufaglærte stillinger
 Dette er gennemført – der er fortsat problemer med dette
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/ Ligetil/Dagens_fokus/Indl and/2014/01/Faa_hoejtuddannede_udl aendinge_faar_et_go
dt_job_i_Danmark.htm
Kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere skal ned – herunder
27. 200 nye ghettobetjente skal konsekvent være til stede i ghettoerne
 Dette er ikke gennemført endnu– selvom Mandag Morgen skriver dette
Kilde:
http://www.altinget.dk/artikel/200-ghettobetjente-forsvandt-i-politiaftale
28. Sociale sanktioner for unge på vej til kriminel løbebane
29. Social mandsopdækning m.v. skal forebygge kriminalitet
30. Hårdere kurs over for den hårde kriminelle kerne
Udenrigs og sikkerhed:
1. Opjustere udviklingsbistand til 1 pct. af BNI
 Dette er ikke gennemført
Kilde:
http://www.information.dk/515504
http://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsid=1b522b49-2718-41e2-9f91-a0b9fb77c236
2. Folkeafstemning om forsvarsforbehol det
 Dette er ikke gennemført
Kilde:
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2417211/thorning -dropper-endnu-et-loefte-folkeafstemning-b liver-efter-naestevalg/
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6348854/Thorning+tøver+med+folkeafstemn ing+o m+forsvarsforbehold/
3. Folkesafstemning om retsforbeholdet
 Dette er gennemført – det sker senest i 2016
Kilde:
http://www.altinget.dk/artikel/afstemning-om-retsforbehold-senest-i-2016
http://www.altinget.dk/artikel/afstemning-om-retsforbehold-senest-i-2016
4. Danske soldater i krig med mindst to tredjedele flertal i Folketinget
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.socialdemokraterne.dk/A-socialdemokraterne-International-Udenrigspolitik-Udenrigspolitikprint.aspx?func=article.view&id=716857
216
211088-1188
030289-2776
http://www.b.dk/kronikker/udenrigspolitikken-t ilbage-til-kaffekopperne
5. Undersøgelseskommission om Irak-krigen og fanger i Afghanistan
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/ 11/ 05/ 142350.ht m
6. Undersøgelse af CIA-flyvninger (delvis)
 Dette er gennemført i forhold til flyvningerne over Grønland.
Kilde:
http://subweb.diis.dk/sw119223.asp
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45213353:ciaflyvninger-bliver-unders%F8gt.html?rss
7. Ophævelse af permanent grænsekontrol
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20111/forespoergsel/f2/beh1/forhandling.htm?startItem=-1
8. Pulje på 1,5 mia. til ny sikkerhedspolitik og forebyggelse af terror
Forsvarsudgifterne reduceres med 2 mia. kr. – herunder
9. Afvikling af kampindsatsen i Afghanistan
 Dette er gennemført
Kilde:
http://www.information.dk/telegram/ 454881
http://www.cs.dk/fileadmin/user_upload/cs/Billeder/Nyheder1-2011/HelmandPlanen_11-12_ 22feb.pdf
10. Suspension af værnepligten
 Løftet er ikke gennemført, den er kraftigt reduceret.
Kilde:
http://www.b.dk/nationalt/nyhedsanalyse-vaernepligten-overlever
11. Udskydelse af køb af nye kampfly
 Dette er gennemført
Kilder:
http://forceweekly.com/2012/10/13/regeringen-vil-udskyde-kobet-af-nye-kampfly/
http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Forsvarsforliget2013-2017.aspx
12. Mere effektiv organisering af forsvaret
 Påbegyndt
Kilde:
http://www.fmn.dk/nyheder/Documents/Redegoerelse-om-modernisering-af-ledelsen-af-forsvaret.pdf
217
211088-1188
030289-2776
13. Øget internationalt samarbejde
Bilag 4: E-mail fra Socialdemokratiets informationskontor
218