Når mobning finder sted i skole og SFO (Sarah
MISTRIVSEL BLANDT BØRN NÅR MOBNING FINDER STED I SKOLE OG SFO (http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2435713/oplevelser-med-mobning-skal-ikke-gemmes/) Forfatter: Sarah Jørgensen Studienummer: 22112198 Vejleder: Mette Valentin Lyndgård Censor: Anna Margrethe Panum Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen i Odense (UCL) Bachelorperiode: 20/4-11/6 Antal tegn inkl. mellemrum og noter: 70.224 Indhold Resumé ....................................................................................................................................... 3 Indledning ................................................................................................................................... 3 Problemformulering ................................................................................................................... 3 Metode ........................................................................................................................................ 4 Afgrænsning ............................................................................................................................... 5 Definitionsbegreb ....................................................................................................................... 5 Lovgivning om mobning ............................................................................................................ 5 Trivsel og mistrivsel ................................................................................................................... 7 Konsekvenser og tegn ved mobning........................................................................................... 8 Drillerier, konflikter og mobning ............................................................................................. 10 Mobbesyn - fra individ til fællesskabsorienteret ...................................................................... 11 Mobbesynets udfordringer – konflikt mellem de to syn........................................................... 13 Roller, klassekultur, og tolerance ............................................................................................. 15 Selvværdets betydning for mobning ......................................................................................... 16 Skolebørnsundersøgelse ........................................................................................................... 18 Børnesyn på mobning ............................................................................................................... 21 Analyse af interview ................................................................................................................. 23 Metodereflektion (Bourdieu) .................................................................................................... 25 Mobbehistorier ......................................................................................................................... 27 KRAP ....................................................................................................................................... 28 Fri for Mobberi ......................................................................................................................... 30 Konklusion ............................................................................................................................... 31 Perspektivering ......................................................................................................................... 32 Litteratur-kildeliste ................................................................................................................... 33 Bilag (Interviewspørgsmål og svar) ......................................................................................... 34 2 Resumé Opgavens overordnede tema er mobning i skole og SFO. Formålet med opgaven er at undersøge, hvad mobning er, hvilke konsekvenser mobning medfører og hvordan man kan forebygge og bekæmpe mobning i pædagogisk praksis. Indledning Mobning er et fænomen der har eksisteret i mange år, og er et emne der jævnligt er omtalt i både medier, samfund og inden for det pædagogiske felt. Når man som pædagog oplever at et barn bliver udsat for mobning, kan det være både smertefuldt og frustrerende at se på. Et barn der ihærdigt forsøger at blive en del af flokken, men af en eller anden årsag aldrig rigtig når ind i varmen og fælleskabet. I stedet kan barnet risikere en hverdag præget af negative kommentarer, skældsord, at være uden for fællesskabet og samtidig have følelsen af at være utilstrækkelig, ked af det og ensom. De fleste af os kender nok til disse følelser, uden nødvendigvis selv at have oplevet mobning på egen hånd. Vi kan derfor godt forestille os, hvor forfærdeligt det må være, for den det går ud over. Mobning er således et fænomen der medfører negative konsekvenser for ens psyke, trivsel og livsglæde. Hvordan de konkrete konsekvenser viser sig, vil jeg komme yderligere ind på gennem opgaven. Det viser sig nemlig, at det ikke kun er selve ofret det går ud over, men at det faktisk rammer hele børnegruppen/klassen. Når et barn mistrivedes som følge af mobning, er der ingen tvivl om at jeg som pædagog må gribe ind over for dette ødelæggende fænomen, men hvordan handler jeg på bedste vis, når jeg oplever mobning blandt børn i pædagogisk praksis? Hvad er mobning? Og hvorfor mobber børn overhovedet? Hvordan kan mobning forebygges? Og er det mon muligt at forebygge mobning, så det er næsten ikkeeksisterende? Dette er grundlæggende tanker, emner og spørgsmål, jeg vil undersøge gennem opgaven. Jeg ønsker derfor en bredere indsigt, forståelse og viden omkring emnet, der kan gøre mig klogere på, hvordan jeg bedst forholder mig til mobning i pædagogisk praksis. Målgruppen omhandler SFO- og skolebørn i alderen 6-10år. Problemformulering Hvad er konsekvenserne for et sfo/skolebarn i mistrivsel som følge af mobning? Og hvordan kan jeg som pædagog forebygge samt hjælpe et sfo/skolebarn, der bliver udsat for mobning? 3 Metode En væsentlig forudsætning for at besvare problemformuleringen er er undersøge, hvad mobning er. Dette kræver en grundig gennemgang af, hvad fænomenet indebærer – både som vi ser på det i dag, men også rent historisk, hvordan man tidligere så på mobning. Disse to syn skaber nemlig visse udfordringer og har betydning for, hvordan man som fagperson tænker og tackler mobning i praksis. Størstedelen af den anvendte empiri er hentet fra skoleområdet, da der lavet mest forskning omkring mobning her. Eftersom skole og SFO har et tæt samarbejde og har samme lovgivning, kan den anvendte teori og de forslåede handleforslag, dog sagtens benyttes begge steder. Jeg har forsøgt at indsamle den nyeste empiri, for at skabe det bedste billede af, hvad vi ved om mobning i nutidens samfund. Bogen ”Mobning gentænkt” er fra år 2013 og ”Relationsarbejde i skolen” er fra år 2014 og er væsentlige bøger jeg har hentet inspiration fra. Begge bøger beskriver fænomenet mobning ud fra det nyere syn. Samtidig bidrager ”Relationsarbejde i skolen” til forslag og handlemuligheder i praksis. Det fællesskabsorienterede- eller det relationelle syn på mobning, stammer fra Helle Rabøls forskning omkring mobning. Hun har forsket i mobning i mange år, og er desuden forfatter til bogen ”Grundbog i mobning”, som også er en del af den anvendte litteratur. Dette vil jeg naturligvis komme meget mere ind på i opgaven. Derudover vil jeg se på, hvad lovgivningen nævner omkring mobning, mistrivsel og trivsel, da disse er væsentlige nøgleord for opgaven. Jeg vil heriblandt lave en redegørelse for hvad trivsel og mistrivsel indebærer i ønsket om at undersøge, hvorfor disse emner overhovedet er væsentlige at arbejde med i pædagogisk praksis, og hvordan disse emner hænger sammen med mobning. Jeg vil ud fra en nyere kvantitativ skolebørnsundersøgelse undersøge, hvor udbredt mobning er i skolerne, samt undersøge hvilke konsekvenser mobning har for det enkelte barn og for resten af børnegruppen/klassen. Jeg vil inddrage et kvalitativt interview med en pædagog, med henblik på at skabe indsigt i, hvordan man kan arbejde med mobning i praksis. Jeg har efterfølgende valgt at lave en analyse af det kvalitative interview ud fra Bourdieus teori omkring felter og kapitaler. Her vil jeg gøre opmærksom på, hvilke faktorer der spiller ind og derved har indflydelse på netop den valgte metode, samt hvilke begrænsninger det samtidig sætter. De efterfølgende afsnit omhandler handleforslag, redskaber og metoder, om hvordan man kan forebygge og arbejde med mobning i praksis. Disse forslag vil hænge sammen med det nyere 4 fællesskabsorienterede syn og forskning på mobning. Forslagene er baseret på nogle af de væsentlig pointer/ faktorer jeg fandt frem til under vidensdelen omkring mobning og ud fra interviewet. Samtidig understøtter disse handleforslag, redskaber og metoder også mit eget menneskesyn omkring den anerkendende tilgang og tanken om at fokusere på barnets ressourcer frem for fejl og begrænsninger. Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mig til emnet ”Mobning blandt børn i skole og SFO” inden for aldersgruppen 6-10 år – dvs. jeg har fokus på mobning imellem børn. De specifikke undersøgelser, statistikker og handleforslag er derfor særlig henvendt og tiltænkt den udvalgte aldersgruppe. Derudover har jeg fravalgt at beskæftige mig med den digitale form for mobning. Ikke fordi jeg ikke mener den er relevant, men udelukkende pga. en afgrænsning og at den er mere udbredt hos den ældre aldersgruppe (teenagere). Desuden mener jeg, at digital mobning nærmere retter sig mod børns fritid, end i selve skole- og SFO miljøet, som jeg beskæftiger mig med her. Dog er jeg klar over, at mobning i fritiden også kan have indflydelse i skolen/SFO ‘en, da alle miljøer børn færdes i, spiller sammen og påvirker hinanden. Jeg vil med denne afgrænsning derfor understrege, at mobning ikke blot foregår fysisk ansigt til ansigt, men også digitalt og at mobning samtidig eksisterer andre steder i samfundet, end i blot i skole og SFO. Mobning ses blandt andet også gennem fritidsaktiviteter, i sportsklubber og blandt voksne på arbejdspladser. Definitionsbegreb Mobning er hovedemnet for denne opgave. Det er et fænomen, der berører mange emner og områder. For kort at give læseren indblik i og en introduktion til, hvad mobning er, har Helle Rabøl udarbejdet en præcisering af mobningsbegrebet, der dækker over, hvordan mobning forstås i dag (det fællesskabsorienterede syn). Definitionen lyder således: ”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. ” (Hansen, 2005, s. 16) Lovgivning om mobning Mobning er et emne, der har været meget fokus på de sidste 10-15år (Haslebo & Lund, 2014). Det er derfor interessant, at se på hvad lovgivningen siger omkring mobning og trivsel, netop for at undersøge, om der er særlige krav omkring, hvad man som pædagog skal arbejde med i praksis. I Danmark har vi ikke en decideret lov mod mobning. Dog blev der i bekendtgørelsen 5 år 2009, indført at skolerne skulle arbejde med antimobbestrategier, som indebærer et æstetisk og psykisk læringsmiljø. SFO`en hører ind under folkeskoleloven og derfor er samme regler gældende her. Bekendtgørelsen, ifølge lov om fremme af god orden i folkeskolen, lød dengang således: Stk. 2. Værdiregelsættet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og være retningsgivende for god adfærd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal herunder indeholde en overordnet antimobbestrategi. (Bekendtgørelsen i fremme af god orden, BEK nr 320 af 26/03/2010 Historisk) Fra 2009 og frem til 2014, var kravet altså, at alle skoler skulle udforme et værdiregelsæt der indeholdt en antimobbestrategi, hvis formål var at sikre trivsel hos det enkelte barn. I 2014 ændrede bekendtgørelsen sig til en nyere udgave, hvilket betyder at bekendtgørelsen i dag ikke længere omtaler mobning eller anitimobbestrategier. Dog er kravet om et værdiregelsæt stadig gældende i den nye bekendtgørelse. (Bekendtgørelsen om fremme af god orden, BEK nr 697 af 23/06/2014 Gældende). Ifølge den ny skolereform, skal der udformes trivselsundersøgelser hvert år, hvis formål er at undersøge og styrke barnets trivsel (kap. 10 §56, Bekendtgørelsen LBK nr 665 af 20/06/2014). Derudover nævnes trivsel under den understøttende undervisning - dvs. den supplerende form for undersving som pædagogerne oftest står for. Ifølge folkeskolelovens, kap. 4 § 16 a. står følgende skrevet: Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. (Folkeskoleven, LBK nr 665 af 20/06/2014 Gældende) I professionsarbejdet som pædagog i både skole og SFO, er det således ikke et decideret krav at skulle arbejde med mobning i dag. Dog er det et krav, at skolerne udformer et værdiregelsæt, og at den understøttende undervisning blandt andre skal fokuser på at styrke barnets trivsel. Hvorvidt man skal gribe ind over for mobning og mistrivsel, som et direkte krav, mener jeg er lidt mere tvetydigt, da det nærmere er op til den enkelte persons egen fortolkning at vurdere, 6 om man rent faktisk skal gribe ind eller ej. Rent etisk vil mange nok mene, at selvfølgelig skal vi gribe ind over for mobning, men rent lovgivningsmæssigt står der ikke noget konkret om, at vi som pædagoger og andre fagfolk skal gribe ind. Dette mener jeg er noget bekymrende, såfremt at alvorlige mobbesager skulle opstå, da der her kan være risiko for, at ingen vil tage ansvaret. En række politikere er dog kommet med forslag til en folketingsbeslutning, om at minmere mobning i skolen. Dette forslag blev offentliggjort i januar 2015 og bygger på at lovgivningen skal strammes, så det tydelig fremgår af bekendtgørelsen og/eller lovgivningen, at skoler har en handlepligt over for mobning. Dvs. at en skole har pligt handle, hvis en elev føler sig mobbet eller krænket. (Forslag til ombudsmand om at minere mobning i skolen, 2014/1 BSF 63). En krav om stramning, ses også hos Børns Vilkår, hvor der for nyligt (maj 2015) har være fokus på mobning. De har netop lanceret et nyt forslag til et udspil, der blandt andet går på at forbyde mobning i skolerne, som en del af skoleloven, da mobning er et af de emner, der har fyldt allermest på børnetelefonen (Vilkår, Børns, 2015). Her mener de, at det bør skrives ind i folkeskoleloven, at børn har ret til en skolegang uden mobning og at der mulighed for at klage over skolen, hvis et barn mobbes og skolelederen ikke gør noget. De ser det som et problem, at mobbeofret i dag står uden rettigheder. Hvorvidt disse forslag/udspil rent faktisk bliver en realitet, vil kun tiden vise. En ting er dog sikkert – mobning et fænomen der stadig eksisterer i vores samfund, og jævnligt er fokus og debat omkring, både blandt politikere, forskere og i de enkelte skoler og SFO`er. Trivsel og mistrivsel Trivsel og Mistrivsel er centrale emner i opgaven og hænger sammen med mobning, da mobning netop indebærer at et barn mistrivedes. Ifølge lovgivningen så vi netop, hvordan vi som pædagoger, har pligt til skal styrke barnets trivsel. Det er derfor relevant at have viden omkring, hvad disse begreber betyder. Trivsel og mistrivsel skal ses som modsætninger. Ifølge bogen ”Trivsel og selvværd - Mental sundhed i skolen”, beskrives trivsel som værende ”udtryk for et velbefindende, der giver følelsen er overskud, gåpåmod, handlekraft og livsglæde ved at være sammen med andre. (Wistoft, 2012, s. 45)”. Derudover beskrives trivsel også som værende en egen vurdering hos barnet om, hvordan det har det i forhold til kammarater, at barnet har nogle at betro sig til, at det har ansvarlige og omsorgsfulde voksne, og går på et skole hvor der er godt være. Overordnet set, er trivsel derfor et nøglebegreb for at barnet er glad og har det godt i dagligdagen. “Et sundt børneliv er et liv i balance, når børnene både trives og får indsigt i forhold, der vedrører deres 7 egen og andres sundhed. Deres visioner er altid et godt afsæt for de pædagogiske aktiviteter” (Wistoft, 2012, s. 162). Ifølge, Wistoft, kan man altså gennem pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i børnenes visioner, være med til at fremme trivslen. Trivslen er således noget vi tilstræber, da det giver det enkelte menneske livsglæde. Men hvad så når det modsatte er gældende – altså når et barn mistrives? Mistrivsel indebærer at barnet ikke har det godt. Mistrivsel kan derfor beskrives som, når et barn har det dårligt og udvikler sig på negativ vis. Ifølge Wistoft fører mistrivsel til lav livstilfredshed og indebærer visse risikofaktorer: ”Sådanne risikofaktorer er fx dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer, ingen eller lav psykisk modstandskraft, dårlige familiære relationer, dårlig kropslig sundhed, social eksklusion og ensomhed”. (Wistoft, 2012, s. 38). Når et barn mistrivedes medfører det altså en række negative konsekvenser. Dette kan der være flere forskellige årsager til, heriblandt mobning. Mistrivsel hos et barn, kan være på forskelligt niveau. Det kan være en periode, hvor barnets har en ændret adfærd, fordi der foregår visse omstændigheder i hjemmet, der gør at barnet netop udviser anden opførsel. Eksempelvis ved flytning eller at barnet måske blevet storebror, men det kan også være mere omfattende ting, såsom seksuelle overgreb eller vold. Om end det er mere eller mindre alvorlige emner, er det altid vigtigt at have fokus og øje for barnet trivsel - både af etiske årsager og lovmæssige krav. I denne opgave har jeg valt at afgrænse mig specifikt til emnet mistrivsel i form af mobning. Jeg vil derfor ikke komme ind på yderlige former for mistrivsel, men derimod sætte fokus på netop de konsekvenser, mistrivsel i form af mobning indebærer. DCUM har lavet en række typiske tegn, der gør sig gældende, når et barn mistrivedes i form af mobning. Disse tegn indebærer både sociale og individuelle tegn, som ses i kommende afsnit. Konsekvenser og tegn ved mobning Eksempler på sociale tegn på mobning - fx i en klasse: En klasse kan udvikle en hård tone og omgangsform, fx en meget hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på Eleverne i klassen kan være meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin dette kaldes også en vogterkultur Stærkt negativ domineret hierarki i klassen, hvor få dominerende elever styrer tonen, og hvad der er ’rigtigt og forkert’ i klassen og hvem, det er godt at være sammen med 8 Et socialt undervisningsmiljø fyldt med mange konflikter og uoverensstemmelser, evt. imellem bestemte elever eller grupper af elever En manglende omsorg og interesse for hinanden i forhold til at inddrage og involvere hinanden i klassens interesser og fællesskab En meget opsplittet klasse, med enkelte ensomme elever, eller elever, der altid bliver valgt fra i gruppearbejde, bliver hakket på, eller på anden måde isoleres fra det øvrige fællesskab i klassen, fx i frikvarteret Hvis nogle elever konstant må have hjælp fra voksne til at håndtere det sociale liv i skolen Hvis en eller flere elever møder ustabilt frem til undervisningen. Eksempler på individuelle tegn på mobning - hos den, der bliver mobbet: Øget fravær Har mærker på kroppen, evt. fra slag eller spark Har ødelagte sager eller mangler ting Lider ofte af hovedpine eller mavepine Har angstanfald og/eller søvnproblemer Kan begå fysiske overgreb på sig selv, fx skære i sig selv Manglende livsglæde, energi og mod Er nem at forvirre og har svært ved at beslutte sig eller udtrykke sig klart Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid Taler et hårdt sprog Er tavs og indesluttet Er ensom og isoleret Er trist og ked af det Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster - begynder måske selv at være efter andre Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv Mister engagement og nærvær i skolen Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer. (DCUM, 2014) 9 Mistrivsel i form af mobning er derfor skadeligt og giver ar på sjælen, da det indebærer mange negative konsekvenser. Både fysisk og/eller psykisk for det barn det går ud over, men altså også for hele klassen og/eller børnegruppen, da det skaber en negativt klasse/børnemiljø. Ifølge DCUM, er det særlig grov eller langvarig mobning der gør, at nogle børn mister glæden ved livet. Dette kan få fortale konsekvenser som depression og selvmordstanker. Samtidig angiver de, at nogle børn reagerer ved at lade det gå ud over andre, ved selv at mobbe eller bliver voldelig i deres adfærd (DCUM, 2014). Mobning er derfor et alvorligt problem da det har ekstreme konsekvenser både for barnets trivsel og for trivslen i hele børne-/klassemiljøet, men hvad et mobning? Drillerier, konflikter og mobning Ifølge forfatterne til bogen ”Mobning – et socialt fænomen eller et individuelt problem? ” af Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Pedersen, beskriver de hvordan der kan være stor forskel på, hvordan vi mennesker betragter mobning. Af og til, kan der være en hårfin balance, hvornår noget kan defineres som mobning. Oftest blandes og forveksles drilleri, mobning og konflikter. Derfor vil jeg kort opridse, hvori forskellen mellem drilleri, konflikter og mobning består. Drilleri beskrives som værende venlig ment. Det er oftest spontan bemærkning. Drilleri er kun for sjov, hvis den det går ud over også synes det er sjovt. Hvis personet ikke synes, det er sjovt længere, har drilleri bevæget sig over i mobning. Derudover nævner Helle Rabøl, at drillerier godt være hårde, men hensigten er ikke, at barnet bliver ekskluderet fra fællesskabet. (Hansen, 2005) Konflikter, beskrives som noget, der opstår når folk er uenige når der er spændinger mellem mennesker. Konflikter finder sted blandt ligeværdige parter og er holdningsbestemt. Dvs. den er ikke rettet mod selve personen, men nærmere et bestemt emne, som personerne er uenige omkring. Konflikter kan tippes over i mobning, hvis de bliver personrettet og der derfor ikke længere er en ligelig magtfordeling mellem de involverede. Mobning adskiller sig fra drilleri ved at være gentagne udstødelseshandlinger, der til sidst tegner sig et fast mønster over en given periode. (Hansen, 2005). Christoffersen og Petersen beskriver mobning i punktform som værende følgende: Mobning er et socialt fænomen Mobning formes af mange kræfter 10 Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende Mobning foregår inden for formelle sociale sammenhænge Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter (Rabøl Hansen og Henningsen 2010) (Petersen & Christoffersen, 2011, s. 16-17) Drilleri er derfor noget sjovt, konflikter er baseret på uenighed omkring et givent emne, mens mobning er rettet mod en bestemt person. Heri ligger det, at det ikke er sjovt hos den enkelte. Mobning sker altså, når en gruppe udstøder en andet menneske gennem gentagende handlinger. Derudover indebærer mobning i beskrivelsen overfor, flere forskellige kræfter/dynamikker - og faktisk kan mobning også forstås ud fra forskellige synvikler. Den overnævnte definition omkring mobning, er en del af det nyere perspektiv på mobning, nemlig det fællesskabsorienterede, men sådan har det ikke altid været. Hvad det fællesskabsorienterede syn indebærer og hvordan man tidligere så på mobning, vil jeg uddybe nærmere i det følgende afsnit. Disse to modsatrettede synsvinkler skaber nemlig visse udfordringer omkring, hvordan man tackler og tænker mobning i praksis. Mobbesyn - fra individ til fællesskabsorienteret Historisk set, har definitionen på mobning ændret betydning gennem årene. Som også tidligere nævnt, at det er først inden for de seneste 10-15 år at der for alvor, er kommet stor opmærksomhed på mobning i samfundet, også selvom mobning har eksisteret i mange flere år. Ifølge Christoffersen og Petersen, beskrives eksempler omkring heksebrænding fra langt tilbage i tiden som værende er del af mobning. Mange ting har dog ændret sig siden da, og også synet på mobning. Heri ligger det individ- og det fællesskabsorienterede syn. I 1960`erne og 70`erne blev den norske professor Dan Olweus forskning omkring mobning udviklet. Olweus ønskede at forstå, hvorfor mobning fandt sted. Han søgte at finde svaret i, hvilke særlige kendetegn der gjorde sig gældende hos mobberudøveren og mobbeofret. Olweus inddeler derfor de involveret i mobning i bestemte roller. Det han fandt frem til i sin forskning, var at: Mobberen er især kendetegnet, ved aggressivitet, en positiv indstilling til vold og ringe medfølelse med offeret. Dertil kommer, at mobberen ofte er meget impulsiv og har en positiv opfattelse af sig selv. Hvis mobberen er en dreng, er han ofte fysisk stærkere end sine kammerater – især offeret. Offeret derimod er mere ængstelig, usikker, forsigtig, 11 følsom og stilfærdig, både når der er tale om en dreng og en pige. (Haslebo & Lund, 2014, s. 82) Dette syn, er også det, der kan bekrives som værende det individfokuserede syn mobning. Det indebærer en række særlige træk og/eller egenskaber hos mobbeudøveren og ofret. Når man handler og tænker mobning ud fra dette syn, rummer det samtidig tanken om at mobberudøver bør straffes, fordi det besidder negative og uhensigtsmæssige egenskaber, som værende en ondskabsfuld handling og at ofret samtidig bør beskyttes, fordi det netop er usikkert og følsom. Ifølge senere forskning, fandt Helle Rabøl Hansen dog ud af noget væsentligt, nemlig at samme børn kan gå ind og ud af de forskellige roller. Dvs. de var mobbere i nogle situationer og ofre i andre. ”Undersøgelsen viste - meget interessant – at der ikke er tale om et fast mønster, hvor børnene kun indgår i en af mobberollerne eller står helt uden forfor. Nogle børn kan mobbe i nogle situationer og blive mobbet i andre” (Haslebo & Lund, 2014, s. 82). Denne undersøgelse stemmer derfor ikke overens med det individfokuserede syn på mobning, da der her ikke er fastlagte mønstre og egenskaber tilknyttet den enkelte person. Der er derfor mere på spil – flere dynamikker. Forfatterne bag ”Mobning gentænkt” sætter yderlige fokus på denne viden, omkring dynamikkerne i mobning. Ifølge Kofoed og Søndergaard beskrives det hvorfor mobning finder sted: ”Mobning er et mellemmenneskeligt fænomen, som er tæt forbundet med ønsket om at høre til og med risikoen for udstødelse” (Søndergaard & Kofoed, 2013, s. 221). Heri beskrives hvordan venskab og mobning, står i hinandens modsætninger, men samtidig også er hinandens forudsætninger. “Den intense engagement i egne og andres venskaber skyldes, at det for børn og unge er en nødvendig forudsætning for personlig udvikling at etablere et tilhørsforhold til andre børn eller unge” (Søndergaard & Kofoed, 2013, s. 221). Grunden til at børn mobber, skyldes altså et slags menneskeligt instinkt og behov for at have et sted at høre til og derved skabe personlige udvikling. Heri ligger også ordet eksklusionsangst, hvilket indebærer frygten for at blive ekskluderet dvs. være uden for fællesskabet. ”Social eksklusionsangst betyder at mennesker i en gruppe, der bliver grebet af mobbemønstre, vil forsøge at overleve så godt som de kan, på den præmisser, fællesskabet tilbyder dem” (Petersen & Christoffersen, 2011, s. 25). Heri ligger altså forståelsen om, at nogle børn måske bagtaler, slås og slår af frygt for at det ikke bliver deres egen tur næste gang. I forhold til dette syn, skal børns handlinger, derfor ses om en slags overlevelsesstrategi, der ikke blot skyldes at fx mobberen har til hensigt at skade andre, men at børn handler så godt de kan, for at undgå at blive holdt uden for fællesskabet. Nedestående billede viser de væsentlige forskelle og kendetegn ved de to forskellige mobbesyn 12 – det individfokuseret og det fællesskabsorienterede eller det relationelle, som de kalder det i bogen her. Disse to forskelligheder skaber visse udfordringer/konflikter i praksis. Dette vil jeg uddybe nærmere i følgende afsnit. (Lund, 2014, s. 88) Mobbesynets udfordringer – konflikt mellem de to syn I nyere forskningsbøger omkring mobning forklares udfordringen mellem de to mobbesyn. Den individuelle tankegang eksisterer stadig i dag, og præger således nogle institutioner/personers syn på, hvordan mobning skal tackles. Eksempler herpå kan netop være, hvordan nogle personer mener, at mobberen skal straffes, da tanken om hvorfor mobning finder sted, skyldes at barnet mangler særlige kompetencer. Hvilket syn man har på mobning, præger altså hvordan man handler, løser og bekæmper problemet omkring mobning i dag. I bogen ”Mobning gentænkt” beskrives et eksempel om, hvordan børns individuelle forudsætninger oftest stemplet som værende og gives årsag og grund til, at de bliver udsat for mobning. Et eksempel ses i et interview med Louise. Hun har som barn har været udsat for mobning efter være startet i en ny klasse. Louise prøver selv at analysere, hvorfor hun blev mobbet. I interviewet beskriver 13 Louise, hvordan det føltes at blive mobbet som barn og derved nogle af de følelsesmæssige negative konsekvenser, det har haft på hende langt op i voksenårene. Hun beskriver, hvordan hun svært ved at sige fra og mærke grænsen, om hvornår nok var nok. Efter hendes egen forklaring, ”fandt” hun sig derfor atl for mange ting og i for lang tid, både. Både i form af eksklusion og grimme skældsord. Det er blandt andet blevet anført, at det entydige fokus ligger på børns individuelle forudsætninger og opvækstbetingelser fjerner opmærksomheden fra de kontekstuelle betingelser, hvilket bidrager til generaliserede og dekontekstualiserede analyser, men også medfører, at mobningen individualiseres og personaliseres. Det kan blandt andet ske ved, at problemer i skolen forskydes til familien, fordi mobningen forstås som et produkt af problematiske familieforhold og/eller mangelfulde sociale kompetencer hos barnet og ikke som f.eks. en del af samspilsdynamikker i klassen” (Søndergaard & Kofoed, 2013, s. 262). I interviewet med Louise undrer hun sig over, hvad der gjorde at netop hun blev udsat for mobning. Det beskrives blandt andet, hvordan Louises erindringer om mobningen her er tæt knyttet til forestillingen om den gode barndom: ”Det betyder blandt andet, at hun er optaget af mulige sammenhænge mellem sine opvækstbetingelser og sit skoleliv, hvilket får betydning for måden, hun vælger at rammesætte sine erindringer på. ” (Søndergaard & Kofoed, 2013, s. 279) Louises forestilling og erindringer er derfor her, klart præget af den individuelle tankegang omkring mobning. Dette gør at hun føler sig meget uforstående over for, hvorfor det netop skulle være hende der blev ramt. Kapitel har både til formål at pointere, at det ikke blot er en persons opvækstbetingelser, der spiller en rolle for, om man bliver mobbet eller ej, men også at det stadig er et syn, der ses i samfundet i dag. Louise har på forhånd haft tanker om, at børn der kommer fra en ”god familie” ikke burde blive mobbet. Hun tror derfor at mobning og opdragelse hænger sammen. Dog er der netop ingen sammenhæng, ud fra det nyere syn, da det indebærer, at mobning kan ske for hvem som helst. Disse tanker og viden, er derfor værd at have med i overvejelser, da man i praksis måske vil opleve nogle kolleager have den individuelle tankegang omkring kendetegn hos mobbeudøver og mobbeoffer. ”Relationsudvikling i skolen” giver også eksempler om cases, hvor lærerens syn på mobning er individbaseret, hvilket medfører, at mobberen oftest vil blive straffet for sin handling. Dette kunne man forestille sig ville være et typisk eksempel fra pædagogiske praksis. I det fællesskabsorienterede syn, ser man i stedet se på de forskellige og komplekse dynamikker, som værende årsag til mobning finder sted. Heri har selvværdet, roller, klassekulturen og ikke 14 mindst tolerancen stor betydning. Disse emner vi vil jeg derfor uddybe nærmere i de næste afsnit. Roller, klassekultur, og tolerance Ifølge Christoffersen og Petersen beskrives det, hvordan ”Mobning står på baggrund af lav tolerancekultur i gruppen, og kun ved at andre lader mobningen ske, kan den lade sige gøre” (Petersen & Christoffersen, 2011, s. 17). I blandt fællesskabet i klassen, kan man opdele børn i hvilke roller de har, fx mobbeudøver, mobbeofre, samt tilskuerne – det var hvert fald det Olweus gjorde, med henblik på at finde særlige kendetegn hos de forskellige roller. I det fællesskabsorienterede syn på mobning, er der dog ikke bestemte egenskaber hos den enkelte person der skyld heri, men at disse rollers adfærd er med til forme, hvor acceptabelt mobning er. I mobning gentænkt, beskrives betydningen eksempels af hvordan rollen er hos personer, der passivt ser: De er alle med til at lukke af for empatien og reducere andre muligheder. Heri ligger også en antagelse om, at mobning ikke først og fremmest finder sted, fordi nogle er svage og ikke kan forsvare sig, mens andre er hensynsløse, og majoriteten er passiv og ufølsom, men at mobning snarere drives fremad af hændelser og konsekvenser, og at disse hændelser gør noget ved dem, der trækkes ind i dem. (Søndergaard & Kofoed, 2013, s. 226). Børn der er passive tilskuer, er derfor med til at acceptere, at mobningen finder sted, fordi de ikke gør noget. ”Den tolerancekultur, der præger en klasse, er med til at bestemme, hvad der er in og hvad der er yt” (Petersen & Christoffersen, 2011, s. 25). Tolerancekulturen er ikke noget børn bevidst bliver enige om. Det er noget der bare sker. Tolerancen er med til at bestemme hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. Helle Rabøl, fandt i hendes forskning ud af følgende meget væsentlig pointe Alle der indgår i de tre mobberoller, har det tilfælles at de er mindre glade for at gå i skole, oplever mindre sammenhold i klassen og mindre tolerance over for forskellighed. Det gælder altså også tilskuerne. Der er således stor risiko for, at mobning i en klasse påvirker alle negativt. (Haslebo & Lund, 2014) Her taler Rabøl om at klassens tolerancegrad er er afgørende for, om der udspiller sig mobning eller ej. Ifølge hendes forskning, fandt hun nemlig ud af at børn, der i en periode fremstår svag ikke mobbes i klasser med positiv samværdskultur. (Hansen, 2005, s. 38). 15 Nogle klasser kan have stor tolerance og acceptere forskellighed, hvorimod det ser anderledes ud hos andre klasser. De klasser, hvor der er en høj tolerance over for forskellighed, er mere glade for at gå i skole og her foregår der ingen mobning, selvom der ”usikre/svage” børn indblandet - børn, der ifølge Olweus forskning burde være udsatte. For at forbygge og bekæmpe mobning, skal vi altså have fokus på at skabe god tolerance i klassen, da dette viser sig at have stor betydning for om mobning overhovedet finder sted. Jo bedre klassekultur – desto mindre mobning! At styrke tolerancen i er således en måde at bekæmpe/mindske mobning på – set ud fra det fællesskabsorienterede syn. Derfor er mine handleforslag også baseret heraf. Inden da vil jeg dog se nærmere på selvværdets betydning i forhold til mobning. Selvværdets betydning for mobning Når vi taler om mistrivsel og mobning, er en af de faktorer der spiller en væsentlig rolle, selvværdet. Ud fra de individuelle tegn og konsekvenser på mobning, så vi hvordan barnet tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid. Når et barn bliver udsat for mobning, kan det altså påvirke selvværdet i en negativ retning. Derfor vil jeg i dette afsnit kort introducere, hvad selvværdet indebærer og hvordan det hænger sammen med mobning og trivsel. Det viser sig nemlig, at et barns mængde af selvværd, har indflydelse på, hvordan mobning udvikler sig. Den kognitive del af selvværdet udgøres af den tankegang, hvor grundpolitikken er at man er gode venner med sig selv og accepterer sig selv i de forskellige sammenhænge, man indgår i. En anden mere effektorienteret definition betegner selvværd som et eksistentielt, psykisk immunforsvar (resilence), der blandt andet giver styrke i situationer med modstand. (Wistoft, 2012, s. 43). Som det beskrives her, indebærer et højt selvværd en slags psykisk kerne, hvor man har en vished om, at alt nok skal gå og at man har følelse af at være god nok som man er, selvom man møder mostand på sin vej. Mange forveksler selvværd og selvtillid. Disse er to helt forskellige ting, da selvtillid er baseret på kompetencer – dvs. noget bestemt man er god til som fx at være god til spille fodbold. Ifølge Luhmann er trivsel og selvværd ikke da samme, da selvværdet er noget grundlæggende indefra kommende, der tilhører det enkelte menneske og derfor ikke direkte kan påvirkes, hvorimod trivsel i høj grad være styret af omgivelserne. ”Trivsel er ikke udelukkende bestemt at mennesket selv. Trivsel er altid bestemt i det sociale. Det er kommunikation, der tilskriver 16 barnet eller den unge trivsel” (Wistoft, 2012, s. 47). Et barn med lavt selvværd, kan derfor godt være i trivsel. Ifølge denne tankegange, kan vi altså ikke direkte påvirke barnets selvværd – forstået på den måde, at selvværdet kun kan udvikles af barnet selv, men vi (omgivelserne) kan styrke trivslen hos det enkle barn, det selv kan styrke selvværdet indefra. Et højt selvværd, er derfor godt at have, fordi det medfører bedre modstandskraft over for svære ting i livet, som fx mobning. Ifølge Rabøl giver hun netop, en række eksempler på, hvordan børns ”mængde” af selvværd har betydning for, om mobning udvikler sig eller ej: I et samfund domineret af et skønhedsideal om den slanke linje er det ikke let at være overvægtig – men det medfører ikke pr. refleks en adgangsbillet til mobning. Det er nemlig ikke alle tykke børn, der mobbes. Det kan skyldes at et barn har en høj grad af selvværd og selvtillid, at drilleriet over fedme ikke udvikler sig. Et barn, der har selvværdet og selvsikkerheden i orden, kan vende en drillesituation til en styrkesituation. Det sker når den tykke dreng eksempelvis svarer på drilleriet med `far har store bøffer`, og samtidig beder de andre om at mærke hans store overarm (Hansen, 2005, s. 36). Der er altså fordel i ved at have et højt selvværd, hvis et barn bliver involveret i mobning (dvs. at der samtidig eksisterer lav tolerancekulturkultur i klassen), da chancerne for at slippe for at blive mobbeoffer, er større for et barn med et højt selvværd. Helle Rabøl nævner også et andet eksempel omkring en mobbesag. En pige, der plejede at være populær i klassen, har mistet sin mor og har af den grund ikke har overskud til komme med de samme kække kommentarer i klassen, som hun ellers plejer. Hendes selvværd er i bund, hun ryger nederst i klassehierarkiet og ender som mobberoffer. Helle Rabøl Hansen, understreger, at en isoleret begivenhed ikke alene kan udløse mobning, da der også skal være en udstødelseskultur, ligesom det også gjorde sig gældende i det andet eksempel. Noget tyder på, at når børn i en klasse med mobbermønster oplever en social krise i deres liv, som f.eks. dødsfald, store konflikter i hjemmet eller skilsmisser, der reducerer deres stærke jeg-identitet, så oplever nogle af disse børn, at de i deres ”svage” periode skubbes ud af fællesskabet. Det paradoksale ligger i, at det netop er de svage perioder, at barnet har brug for, at kammeratsnetværket træder til (Hansen, 2005, s. 38) Når jeg nævner selvværd i denne sammenhæng, skyldes det altså at børn med et højere selvværd har mindre risiko for at blive udsat for mobning - forstået på den måde, de har højere modstandskraft og lettere ved at krejle sig udenom at blive mobbet. Men også, at børn, der har 17 lavt selvværd og en lav jeg-identiet fx på grund af forskellige omstændigheder i deres liv, har større risiko for at blive udsat for mobning. Når et barn på en eller anden måde befinder sig udsatte situationer – som når eksempelvis, når der er sket noget drastisk i dets liv, bør man derfor være opmærksom på, at risikoen er større for at det netop er dét barn, der havner nederst i hierarkiet og bliver mobberoffer, såfremt at der samtidig er en dårlig klassetolerance til stede. Selvværdet og omstændigheder i barnets liv spiller derfor ind på, hvor i hierarkiet barnet havner. Dog gælder det at tolerancen altid har betydning. Hvordan vi som voksne være med til at fremme trivsel gennem med henblik på et skabe god klassetolerance og øget selvværd, vil jeg komme nærmere ind på senere i opgaven. Skolebørnsundersøgelse For at undersøge mobningsomfanget nærmere, har jeg valgt at se nærmere på en skoleundersøgelse for 2013/2014 lavet af DCUM, der blandt andet har undersøgt børns trivsel og mobning i skolen. Disse tal henvender sig specifikt til den målgruppe jeg har fokus på i opgaven, men giver dog ikke en endelig afklaring om hvorvidt tallene har været faldende eller stigende gennem årene. I stedet tegner de sig et billede af, hvor mange procent der bliver drillet/mobbet, i det udvalgte skoleår. Disse tal gør sig gældende for 0-3 klasse. (6-9 år). Ud fra undersøgelsen, har jeg har udvalgt nogle få spørgsmål inden på emnerne ”mobning og alvorligt drilleri” samt ”trivsel”, for at se nærmere på mobningens omfang og klassemiljøet. Mobning og alvorligt drilleri Køn Dreng Nej, aldrig Er der nogen i skolen, Nogle gange der driller dig, så du Ja, tit bliver ked af det? Total Pige Total Antal % Antal % Antal % 9854 42,8% 8840 39,6% 18694 41,3% 10956 47,6% 11470 51,4% 22426 49,5% 2210 9,6% 1986 8,9% 4196 9,3% 23020 100,0% 22296 100,0% 45316 100,0% NB! Spørgsmål er kun stillet til dem som har svaret ”Ja, tit” eller ”Nogle gange” på spørgsmålet ”Er der nogen i skolen, der driller dig, så du bliver ked af det” Køn Dreng Pige 18 Total Ja Får du hjælp af de Nogle gange voksne, når du bliver Nej drillet? Total Antal % Antal % Antal 7710 58,8% 8227 61,3% 15937 60,0% 4517 34,4% 4592 34,2% 9109 34,3% 896 6,8% 604 4,5% 1500 5,7% 13123 100,0% 13423 100,0% 26546 % 100,0% NB! Spørgsmål er kun stillet til dem som har svaret ”Ja, tit” eller ”Nogle gange” på spørgsmålet ”Er der nogen i skolen, der driller dig, så du bliver ked af det” Dreng Nej Er du med til at drille andre, så de bliver kede Ja af det? Total Pige Total Antal % Antal % Antal 13679 95,0% 16106 98,2% 29785 96,7% 716 5,0% 303 1,8% 3,3% 14395 100,0% 16409 1019 100,0% 30804 % 100,0% Køn Dreng Ja Har I snakket om venskaber og drilleri i Nej klassen? Total Pige Total Antal % Antal % Antal 2578 87,1% 2595 91,2% 5173 89,1% 382 12,9% 250 8,8% 10,9% 2960 100,0% 2845 632 100,0% 5805 % 100,0% Trivsel Køn Dreng Ja Nogle gange Er du glad for at gå i skole? Nej Total Pige Total Antal % Antal 16281 70,7% 16819 75,4% 33100 73,0% 5890 25,6% 5202 23,3% 11092 24,5% 848 3,7% 274 1,2% 1122 2,5% 23019 100,0% 22295 Køn 19 % Antal 100,0% 45314 % 100,0% Dreng Ja Nogle gange Er du glad for din klasse? Nej Total Pige Total Antal % Antal % Antal 18302 79,5% 17493 78,5% 35795 79,0% 4195 18,2% 4533 20,3% 8728 19,3% 522 2,3% 269 1,2% 791 1,7% 23019 100,0% 22295 100,0% 45314 % 100,0% Køn Dreng Ja Nogle gange Er I gode ved hinanden i klassen? Nej Total Pige Total Antal % Antal % Antal 11457 49,8% 10861 48,7% 22318 49,3% 10669 46,3% 10867 48,7% 21536 47,5% 893 3,9% 567 2,5% 1460 3,2% 23019 100,0% 22295 100,0% 45314 % 100,0% Køn (DCUM, u.å) Ifølge disse undersøgelser, viser det sig, at 9,6 % af drengen og 9,3 % af pigerne svarer ”ja tit” til spørgsmålene om ”er der er nogle der driller dig på skolen, så du bliver kede af det” – Når svaret er ”ja tit”, vidner det altså om gentagende gang, og må derfor betragtes som mobning dvs. knap hver 10. elev bliver mobbet i 0-3 klasse. 5% af drengene, har mobbet andre så de også blev kede af det, hvor det 1,8 % af pigerne. Ud fra denne undersøgelse, er mobber/driller drengene mere andre, end pigerne gør. Om det så, er de samme personer der selv har været udsat for mobning, siger tallene ikke noget om. Størstedelen er glad for deres skolen og klasse dvs. at de svarer ”Ja”. (Ca. 70-80%). Resten er fordelt mellem nogenlunde og nej. I spørgsmålet om ”er gode ved hinanden i klassen” er procentdelen næsten ligeligt fordelt mellem ja og nogle gange, hvor 3,9 % af drengen og 3,2 % af pigerne mener nej. Det vidner altså om, en meget høj procent der stadig svarer nogle gange, så måske der er plads til forbedring i klassemiljøet her? Det viser sig dog samtidig, at næsten 90 % af begge køn, svarer ja til at de har snakket drilleri i klassen, hvilket vidner om, at der i hvert fald har været/er fokus på emnerne i skolerne. Undersøgelser nævner desværre intet om, om tallene er stigende eller faldende gennem de seneste år. Det er kun inden for den lidt ældre målgruppe nemlig de 11-15årige, er der ses 20 tydelige dokumentation om, at tallene faldende gennem en årrække. Dette antyder at det forebyggende arbejde og fokus på mobning, har givet pote. Disse tal og oplysninger dækker går fra år 1998 til 2010 (Mary finden og Red Barnet, u.å) så det er svært at læse noget om, hvordan det rent faktisk har set ud de seneste år, hvor antimobbestrategierne blandt andet har været gældende. I forhold til, hvordan spørgsmålene er stillet mener jeg dog der er en stor problematik. Der er ikke en klar definition om hvorvidt vi taler drilleri eller mobning. Dette medfører en vis usikkerhed i form af svarerne. For kender børn til forskellen? Drilleri er netop kun for sjov, og hvis det er drilleri og sjov, er det jo næppe et problem? Mobning indebærer gentagne handlinger og det synes jeg ikke fremstår ud fra denne undersøgelse. Derfor mener jeg man burde have stillet spørgsmålene mere konkret og på en anden måde, så man bliver klar over om man får svar på drilleri eller mobning. Børnesyn på mobning I forlængelse heraf, kan det netop være interessant at se på, hvad definitionen på mobning egentlig, set ud fra et børneperspektiv. Er det mon det samme som vi voksne definerer som mobning? Hvad børnene selv mobning er? Det er jo trods alt dem det hele drejer sig om. I bogen ”børneliv version 2.0” er der lavet en undersøgelse om hvordan børn ser på mobning. Denne undersøgelse er baseret ud fra 5 spørgsmål om, hvornår børn mener det er mobning ud fra ja, delvist eller nej ud fra 1120 elever fra skoler (Grube & Østergaard, 2013). Undersøgelsen er henvendt til fritidsaktiviteter, men at spille fodbold kunne nemt være et eksempel, der ses på en skole i frikvarteret eller i SFO `en. Derfor er svarene stadig interessante. Aldersgruppen er 3-5 klasse dvs. børn i aldersgruppe 9-12 årige børn. (Grube & Østergaard, 2013, s. 84) 21 Her ser vi at hovedparten mener at mobning er, hvis man gentagne gange siger noget grimt til nogen. En stor del (57,2 %), mener dog også at man mobber hvis man driller taberne efter en kamp, eller holder nogle udenfor (50.8 %). I bogen bliver børn spurgt om, hvad forskellen er på at blive drillet og mobbet. Hvis man driller på sådan en puf-puf måde, så bliver man bare irriteret. Hvis man mobber så siger man: `Du er en so, og går væk` og så siger man noget andet næste dag. Man finder på noget hele tiden. - Ja, jeg synes det at drille er sådan noget puf-puf-puf på samme dag. Mobning det er sådan noget med at sige: ”Du er dum”. Hvis man bliver drillet kan man godt grine af det – men mobning griner man ikke af (Josephine og Karoline 4. klasse) ” (Grube & Østergaard, 2013, s. 85) Mobning set fra en børnesyn, kan altså derfor bestå i flere ting, og at børn også har forskellige opfattelser, af hvornår det er mobning. 64,6 % er enig i ”forskningsdefinitionen” på mobning, om at man kun mobber hvis man gentagne gange siger noget grimt til nogen. Mange børn mener dog også det er at mobbe, hvis man driller taberne efter en kan, hvis man holder nogen udenfor eller ikke vil være på hold med en der er dårlige end sig selv. Grundlæggende kender børn til mobning. De er opmærksomme på når nogen bliver holdt udenfor eller man gentagne gange siger grimme ting til hinanden. Alligevel ser vi her den hårfine balance mellem drilleri og mobning, da der er uenighed om, hvornår noget bare er for sjov og hvornår noget er mobning. I en udtalelse af en par 4.klasses børn, bliver de spurgt om, hvad det vil sige at være populær. En række piger, nævner at det både kræver noget indre og noget ydre. ”Det kræver noget at være populær. Man kan ikke gå rundt og være grim. Man kan heller ikke komme i skole med uglet hår. Og man kan heller ikke gå rundt og være tarvelig mod alle! ” Herefter svarer en anden pige, “man kan miste det virkelig hurtigt, men på en tidspunkt bliver det en rutine at være populær”. (Grube & Østergaard, 2013, s. 88) At der er hierarkier i en klasse, stemmer altså godt overens med hvad vi også før fandt frem til omkring mobning - og det ved børnene også. Pigerne nævner altså visse emner omkring ”god adfærd” og udseende, som vigtige pointer for at blive populær – eller upopulær. Helle Rabøl har undersøgt om, der er noget særligt børn mobber med. Her er der ikke noget enstydigt billede. “Konklusionen på undersøgelser viser, at eleverne mobbes med adfærd eller udseende som stikker ud i forhold til normerm gruppen har skabt”. De normer gruppen har skabt, har altså også betydning for, hvad der mobbes med. En anden interessant udtalelse bygger på, at en pige nævner at man helst skal være midt imellem 22 for ikke at blive upopulær (Grube & Østergaard, 2013, s. 88). Spørgsmålet er så om man kan holde sig fra at blive mobbet, hvis man hverken er for populær eller for upopulær? Analyse af interview For at undersøge emnet omkring mobning nærmere, har jeg ud fra et kvalitativt interview med en pædagog, som også er inklusionsvejleder, undersøgt hvordan mobning ses i praksis. Pædagogen har 18 års erfaring inden for faget og har arbejdet på samme skole siden hun blev uddannet. En yderligere detaljeret beskrivelse af interviewet kan findes i bilaget. Formålet med interviewet, var først og fremmest, at undersøge hendes syn og erfaring med mobning blandt børn, samt give inspiration til, hvordan man arbejde med at forebygge mobning i praksis. Jeg spurgte først og fremmest, pædagogen H, hvordan hun vil betegne mobning for at få en afklaring omkring hendes ”mobbesyn”. Til dette lød hendes svar følgende: Ja. Det er der lavet rigtig mange gode definitioner på det. Først og fremmest tænker jeg, at der er noget systematik i mobning. Altså der er noget drilleri og udelukkelse, eksklusion som foregår systematisk, og det er… hvad kan man sige… det er en kultur i en klasse der synet af at der foregår mobning. Det er når børn er udstødt af fællesskabet. Pædagogen H, har altså et fællesskabsorienteret syn på mobning, da hun både nævner klassekulturen og systematikken i mobning. Hun uddyber med, at fortælle om, at der er hierarkier i en klasse. Disse hierarkier er også noget, bør man gå ind og undersøge hvis der er mobning til stede (dvs. mobning det ikke er opdaget i god tid) for at finde ud af de forskellige roller i en klasse. Ja! Fordi man bygger hierarkier i klasser, så alle er nervøse for deres plads. Så dvs. at nogle af dem, der er egentlig er acceptret i det store fællesskab og ser noget de ikke bryder sig om, der råber ikke op, fordi de kan jo miste positioner. Så der er rigtig meget på spil, så når vi blander os, skal vi virkelig virkelig tænke os om, for altid tingene er som ser ud til at være. Så man skal i hvert fald give noget til det barn der tør tage hånd om dem… og så skal man, hvis man er ude i systematisk mobning, have forældrene med i det. Der kan vi bedst lide at arbejde forebyggende her på skolen. ” Hun er derfor opmærksom at man skal give noget til tilskuerne, der tør sige gøre opmærksom på at mobning finder sted, dvs. at man skal give anerkendelse til de børn, der tør råbe op om, at nogen måske bliver udsat for mobning, i stedet for at acceptere den ved ikke at råbe op. Dog som hun siger, er der rigtig meget på spil for disse børn, da de løber denne risiko ved at miste 23 deres position i klassen. Det hun understregede i interviewet var forebyggelsen af mobning, da hun faktisk kun havde oplevet meget få mobbesager - det kom sjældent så langt ud, fordi de arbejder forebyggende. Hvordan de gjorde på netop deres skole, bestod i høj grad i form af børnesamtaler med fokus på trivsel og selvværdskurser med nogle af de børn, der eksempelvis synes at mangle det. Derfor var forebyggelsen ifølge hende super vigtig hos dem. Samtidig starter de allerede i 0. klasse med at tale om, hvad et god klassemiljø vil sige. Noget af det hun lagde særligt vægt på og nævnte flere gange i interviewet, var at have en god relation med børnene, da dette er en forudsætning for, at børnene rent faktisk har tillid til dig, og vil komme og spørge om hjælp, hvis der er noget der nager den. Dét at have en god relation med børnene mener hun, er en forudsætning for at kunne arbejde med mobning. For hvis den gode relation ikke eksisterer, kan en god dialog samtale og signaler ikke rigtig bruges. ”Det kræver at vi som voksne har en tæt relation med de børn vi arbejder med, så vi har en fornemmelse af hvad det handler om. Vi synes jo ikke det er mobning, når nogle får en kommentar med på vejen. Det er mere systematikken i det. Og eksklusionen, der ligger i det” En anden væsentlige ting, hun nævner er, at lærerens rolle har en afgørende for mobning. Hun nævner, at man kan ændre barns historie gennem det narrative, som hun kaldte det. Dette vil jeg uddybe og komme nærmere ind på under handleforslag, da det er en af de måder, jeg har udvalgt at kigge på i det forebyggende arbejde. Jeg spurgte hende også om, hvornår de involverede andre parter, for at undersøge samarbejdet nærmere. Til dette var svaret, at det gjorde de med det samme og ingen bekymring er for lille. Dette siger hun både til forældre og børn. Hun beskriver blandt andet, at der har været en positiv udvikling i samarbejdet mellem skole og SFO gennem de år, hun har været ansat. Som opsummering på interviewet, vil jeg her opridse mine fortolkninger af de væsentlige pointer pædagogen H fremlagde: Mobning er et samspil mellem hele klasse (Hendes syn indebærer det fællesskabsorienteret/relationelle syn på mobning) God relation med barnet en nødvendighed, så man kan forebygge og barnet har tillid og kommer til en hvis, der er nogle problemer Fokus på at skabe god klassekultur/trivsel og forebyggende (eksempel arbejde med hvad et godt klassemiljø er allerede fra 0. klasse (eksempelvis gennem børnesamtaler) Hvis mobning er tilstede – Hav fokus på undersøge hierarkier i klasse vha. interview af alle børn –børnesamtaler. 24 Forsøg at ændre fortællingen om børn, der er havnet i en bestemt rolle/mønster (det narrative/mobbehistorie) Forebyg små problemer inden de udvikler sig til store –intet problem eller emne er for småt at tage op både forældre/barn. Metodereflektion (Bourdieu) I en forskningsmøde omkring anvendelse af metoder med forfatter til bogen ”Ingen arme, ingen kager”, Stinus Mikkelsen, blev jeg inspireret til at lave en analyse ud omkring Bourdieu teori omkring felter og kapitaler, for at undersøge og reflektere over institutionskulturen ud fra det på nævnte interview. Det er således en måde, at se tingene på ud fra et større perspektiv, for at forstå hendes udtalelser og hvilke faktorer der netop spiller ind på eksempelvis det pågældende sted og hendes holdninger, der ingen har betydning for hvordan jeg netop har valgt at udforme denne opgave. Bourdieu taler således om forskellige begreber, der kan være med til at forstå sammenhængen i en bestemt kultur. Bourdieus begreber, kan bruges som en værktøjskasse til at lave en analyse af kulturen, for at se næremere på hvad for nogle felter og sociale uligheder der gør sig gældende inden for det felt, man har undersøgt. Eftersom jeg har lavet et interview – og ikke en decideret længerevarende observation af fx ”klassekultur” eller en konkret ”mobbesituation”, vil jeg blot ud fra Bourdieus tanker, nævne nogle af de ting man kan have med i sine overvejelser når man laver et interview, for således af reflektere over interviewet fra et metaperspektiv – dvs. få øje på, at der faktisk er rigtig mange ting, der spiller ind for et givent sted og situation. Felt: Bourdieu anskuer verden bestående af sociale universer, der hele tiden er i forandring. Et felt handler om, at et felt styres af sine egne regler og logik. Et eksempel her kunne være lærerfaget – her er der rent historier, visse ting/emner der gennem årene har udviklet sig. Pædagogfaget har et anden felt – dvs. en anden historie og baggrund. Derfor kan man betragte de tog professioner, som hver deres felt. ”et felt logik udtrykker blot det aktuelle styrkeforhold mellem feltets positioner. Et felt er således under konstant forandring, og der er et konstant tovtrækkeri i de forskellige felter om feltets indretning, og nogle gange også om selve feltets logik og `spilleregler`” (Gregersen & Mikkelsen, 2007, s. 141) At tænke relationelt: Bourdieus påstand går ud på at sandheden som den sociale verden, skal søges i den struktur af objektive relationer, der er eksisterer i et givet socialt felt. Med dette mener Bourdieu, at der altid vil være visse magtforskelle og uligheder i det felt, man indgår i. Bourdieu kalder denne påstand for tænke relationelt. At tænke relationelt indebærer samtidig 25 tanken om at forskellige sociale, økonomiske og kulturelle ressourcer udgør magtrelationer (Gregersen & Mikkelsen, 2007). Disse tre former, kalder han for kapitaler. Kapitalerne indebærer fælgende: Kulturel kapital: adgang til den dominerende kultur, f.eks. via uddannelsestitler, kulturelle objekter, en bestemt beherskelse af sproget eller socialt værdifuld information Social kapital: socialt værdifulde forbindelser, familie- og venskabsrelationer, korpsånd og Økonomisk kapital: materielle ressourcer samt kendskab til de økonomiske spilleregler (Gregersen & Mikkelsen, 2007, s. 143) Yderligere nævner han også symbolsk kapital, som ikke er en kapitalform i sig selv, men det er det de tre andre kan blive til. Et eksempel på den symbolske kapital, kunne netop være, at jeg inden for pædagogfaget vil antage, at det er en værdi at jeg som pædagog, har et godt relationsarbejde med de børn jeg arbejder med. Hvis denne værdi anerkendes af andre pædagoger på min arbejdsplads (felt), bliver det altså det en symbolsk kapital. Hvis jeg derimod befandt mig på kontor og var bogholder, var samme kapital måske mindre værdifuldt og anerkendt (fordi det måske her ikke var nødvendig). Pointen med Bourdieus antagelser er, at der altid er visse former for magt og ulighed i et samfund eller et felt, på baggrund af den kapital man netop har med sig i feltet. Hvis vi ser på det kvalitative interviewet i et bredere perspektiv, vil der derfor være visse forskelle i et givent felt. Eksempelvis feltet mellem de to professioner (lærer og pædagog). Nogle af de overvejelser jeg kan have omkring det anvendte sted, er netop kulturen, der præger hvordan hun opfatter og præger hendes syn på forberedelse og mobning. På skolen, virker det til at de har stor fokus på at forebygge mobning, hvilket også indebærer at mobning måske ikke virker så udbredt, netop fordi de forebygger inden det er for sent, som den adspurgte pædagog selv siger. Havde jeg besøgt en anden skole, var det derfor måske ikke sikkert, at kulturen her, havde det fællesskabsorienterede syn på mobning og i det hele taget havde fokus på mobning. Selve konteksten, altså det felt jeg er i, indebærer fagpersonens synsvinkel og forståelser på mobning. En symbolsk kapital, ifølge den skole jeg var på, kan netop tyde på, at det forebyggende arbejde var en symbolsk værdi hos dem. Institutionen (feltet) har derfor stor betydning for, hvordan man tanker, handler og forebygger mobning i praksis. Hvad hvis jeg eksempelvis havde spurgt en lærer i stedet, var udfaldet mon så det samme? Samtidig kan måden jeg har stillet spørgsmålene også have haft betydning for udfaldet, da udfordringen netop ligger i at være 26 neutralt, når man laver en kvalitativ undersøgelse. Ud fra denne analyse er disse sammenhænge derfor relevante at have med i sine overvejelser, da de har betydning for hvordan netop denne opgave er blevet påvirket og udformet. Mobbehistorier I interviewet nævner min adspurgte interviewpædagog vigtigheden i en god omtale af barnet – det narrative, som hun kalder det omkring barnet. At arbejde forebyggende og fremme trivsel, kan altså gøre ved at skabe en god omtale af barnet. Jeg har derfor valgt, at inddrage en metode, der gennem kommunikation, kan være med til at forebygge mobning og ændre fastlåste roller/syn på en bestemt barn. ”For at komme videre med en udvikling af relationer, kultur og fællesskaber er det vores bud, at dette må ske med afsæt i socialkonstruktionisme, herunder systemiske, anerkendende og narrative tilgange til at omforme og forebygge mobbemønstre” (Haslebo & Lund, 2014, s. 84). Det inklusionspædagogen også nævner i interviewe er netop at man kan komme til at sætte folk i bås ved at fastholde dem i bestemte roller og mønstre. Ifølge ”Relationsudvikling i skolen” kalder de dette for mobbehistorier: En mobbehistorie fortælles og skabes af omgivelserne, og kan ende med en negativ spiral. Eksempelvis hvis rollerne fastholdes omkring mobber eller offer. I stedet skal man se på, hvordan man kan omskrive mobbehistorien. Når fx en mobber hjælper en anden, eller når et offer præsterer noget stort, er det vigtigt at få det vist og sagt højt. Også Når lærer/pædagoger taler sammen er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man taler sammen om børnene, netop for at undgår at stigmatisere børn og fastholde dem i negative roller, der er skabt. Problemet med mobbehistorier er nemlig at: Det der bliver til `historien` om en bestemt elev, såsom ”sej gut” eller en ”doven slambert”, bliver til virkeligheden for eleven. Når først en historie har bidt sig fast, får den stor indflydelse på, hvad de implicerede personer lægger mærke til og finder det vigtigt – igen og igen. (Haslebo & Lund, 2014, s. 34). Ifølge Haslebo og Lund, er det derfor vigtigt at man hjælper barnets med at undslippe den historie, der er skabt ved at medvirke til en alternativ og mere positiv omtale af barnet. På den måde, kan man som pædagog/lærer gå ind og rykke ved klassehierarkiet, ved eksempelvis at omtale og påpege barnets positive sider, således at statussen i hierarkiet ubevidst bliver flyttet, da børn ser læreren/pædagogen som rollemodel. Dette forudsætter en god relationen mellem barn og voksen, da chancerne for at opdage roller og mønstre ellers formindskes. Hertil har de lavet en graf, det illustrerer hvordan kommunikation, kan ændre en mobbehistorie. Dvs. ved at 27 omtale et barn positivt omkring de ting barnet kan, skaber man en foretrukken historie, frem for en negativ dominerende mobbehistorie. Dette har en positiv betydning barnet og klassemiljøet. (Lund, 2014, s. 94) KRAP Et andet redskab, der kan bruges i det forebyggende arbejde i at fremme trivslen er KRAPmetoden. Krap står for kognitiv, ressourceforstærkende og anerkendende pædagogik, der indebærer en række værktøjer, der skaber grundlag for en fagligt kvalificeret praksis. Kognitiv indebærer at have fokus på egne tanker og barnets/elvens tanker og hvilken betydning der har for det pædagogiske arbejde. ”Du skal ikke tro på, alt hvad du tænker” er mottoet her – hvilket indebærer at man sætter spørgsmålstegn og undren ved egen tanker og handlinger. Ressourceforstærkende indebærer tanken om at alle børns besidder ressourcer, noget de er gode til. Vores opgave som pædagoger bygger på at finde og fokuserer barnets ressourcer for derigennem at skabe udvikling. Man lukker ikke øjnene for, de ting barnet skal have hjælp til fx når en barn har visse adfærdsmæssige udfordringer, men det er i de styrker/ressourcer hos barnet, der vil være meningsfulde at arbejde med i pædagogiske praksis, hvori man fokuser og skaber udvikling. Når vi gør dette, bliver det således også lettere at få øje på hvad, der lykkedes – og hvornår det lykkes. 28 Anerkendende er det vigtigste grundlag i KRAP. Anerkendelse retter sig mod den man er og ikke det man gør. Dvs. man kan godt anerkende et barn på trods af problematiske handlinger/adfærd. Vores opgave er at forstå og være med til at hjælpe barnet med at udvikle sig til ”bedre” adfærd. Pædagogik. Det pædagogik Krap er inspireret af den positive psykologi. Det handler om at gå efter det der skaber udvikling og trivsel, fremfor at finde fejl/årsager til den negative udvikling. Det vil sige, troen på det gode i mennesket, fremfor at finde give barnet skylden eller manglende færdigheder. Samtidig indebærer KRAP, tanken om at mestring – dvs. at man gør det man nu kan i en givent situation med de midler og kompetencer man har til rådighed. Heri ligger også tanken om færdighedstræning. Dette indebærer, at hvis et barn har en adfærd, man ikke ønsker, må man give og lære den en ny måde/strategi at mestre tingenen på – dvs. vi må lærer dem noget andet det kan gøre i stedet. Noget der er mere hensigtsmæssigt i en given situation. Fx et barn med en voldelig adfærd. Her bygger tanken på, hvordan kan lærer barnet andre måder at agerer på, der er mere hensigtsmæssige. I bogen ”KRAP i skolen”, gives et eksempel om et dreng i SFO `en, der er uden for fællesskabet i drengegruppen. Gennem arbejdet med KRAP-metoden, ser personalet på hvilke ressourcer han besidder (han er god til at stå på mål i fodbold/kompetence) I den omtalte case får drengen derfor individuel målmandstræning, gruppen får en fællestræning. Der bliver snakket om, hvad det vil sige at være en del af et holde og skabe god holdånd. Herefter laves en fodbold turnering, hvor drengen får lov at stå på mål, og således bliver en del af fællesskab i en udviklende aktivitet. Der bliver talt om alt det gode drengene har sammen (styrkerne). Senere ender det med en stor fodboldturnering. Resultatet efterfølgende, er at drengen er med i fællesskabet i drengegruppen. (Metner & Bilgrav, 2013, s. 188-197). I eksemplet har man altså set på barnets ressourcer, til at styrke de udfordringer han er i og således vende udviklingen til at han bliver en del af drengeklubben. I Bogen KRAP, beskrives, hvordan den voksne kan være med til at ud styrke barnet selvværd, ved at se barnet – dvs. man er nærværende. Det kan udvikle barnets selvopfattelse og selvværd – der i høj grad hænger sammen med den arkendende tilgang. I afsnittet omkring trivsel og mobning, spiller selvværdet netop ind. Derfor mener jeg også den anerkendende tilgang netop rummer mulighed for at skabe trivsel og styrke selvværdet hos barnet og børnegruppen. KRAP kan således være en metode til at forebygge samt bekæmpe mobning, da det er med til at 29 fremme trivslen. P`et og R i Krap (positiv psykologi) går desuden godt i tråd med tidligere handlemuligheder om at omforme en mobbehistorie, da begge bygger på at se det positive hos barnet, barnets ressourcer frem for fejl og mangler, ved at omtale barnet positivt – dvs. man ser på det positive frem for det negative ved barnet. Grundlæggende handler KRAP altså om, at se på barnets ressourcer og derved fremhæve de ting barnet er særligt god, til at skabe udvikling gennem en anerkendende gang. Bogen giver en lang række eksempler, og konkrete værktøjer/skemaer til hvordan man kan arbejde med KRAP i praksis. Dette er blot tænkt som introduktion og inspiration til hvordan det forebyggende mobning. Jeg mener KRAP rummer mange positive muligheder i den forebyggende arbejde, der netop fokuserer på at styrke børns trivsel. Fri for Mobberi En af de organisationer der har haft stor succes med forebyggelse inden for mobning, er Red barnet og Maryfonden, der i samarbejde med kronprinsesse Mary lavet et stort antimobbeprogram, kaldet ”Fri for Mobberi”. Antimobbeprogrammet fokuserer på de 3-8 årige, og er derfor oplagt metode af anvende i SFO og i samarbejde med/eller i skolen. De foreslår selve programmet, som værende særlig brugbar inden for den understøttende undervisning. Metoden har hentet inspiration fra australsk forskning, og har til formål at forebygge mobning ud fra den tankegang om, at mobning er de voksnes ansvar. Samtidig mener de, at en forebyggende indsats er nødvendig for at bekæmpe mobning at det er skal inddrage tilskuerne til mobning og udvikle børnefællesskaber, der bygger på tolerance, respekt, omsorg og mod (Mary finden og Red Barnet, u.å). Fri for Mobberi består af en kuffert med pædagogiske redskaber som kan bruges i arbejdet med børn. Fri for Mobberi, er både henvendt til forældre og fagfolk. Der medfølger samtidig et instruktørkursus, når man køber kufferten. Kufferten indhold består eksempelvis af Samtaletavler: Tavler til børn med situationer, der sætter gang i samtaler om mod, omsorg, respekt og tolerance. Et massageprogram, der indebærer forskellige små historier med tilhørende fagter til. Børnene sidder to og to sammen og skiftes til at lave disse fagter på hinandens rygge, mens historien bliver fortalt i lyd og billeder og indre styrketræning, der består af tre mindfulness-øvelser, hvor klassen får en pause fra hverdagen og kan øve sig i at finde ro, mærke efter hos sig selv og koncentrere sig. Kufferten indebærer desuden et Tag ansvar dialogspil som henvender sig til både fagfolk og forældre. Spillet kan bruges til personalemøder, teamdage eller til forældremøder for at få talt om praksis, pædagog/forældres/lærers rolle og håndtering af trivsel. 30 Jeg har taget dette redskab med i opgaven, da det decideret henvendt til forebyggelse af mobning. Samtidig er det en ret udbredt metode i Danmark, der rent evalueringsmæssigt har skabt positive resultater i form af mobning: I en evaluering fra 2011 fra analyseinstituttet Wilke blandt tilfældigt udvalgte skoler, SFO ´er og børnehaver, der arbejder Fri for Mobberi, viste det sig, at alle involverede oplever en positiv effekt på børnene efter brug af Antimobbeprogrammet. Der opleves en mere omsorgsfuld og hjælpsom adfærd hos børnene og i personalegruppen opleves en positiv effekt, som resultat af en mere dynamisk børnegruppe. (Mary finden og Red Barnet, u.å). Fri for Mobberi indebærer derfor konkrete værktøjer til det forebyggende arbejde om mobning: Her er grundtanken, at mobning er de voksnes ansvar. Generelt set, kan forebyggelse af mobning bestå af rigtig mange handlinger og tiltag, da det i virkeligheden handler om det arbejdet i at styrke trivslen, både hos det enkelte barn og i en børnegruppe/klasse, hvilket indebærer og rummer rigtig mange aspekter og muligheder. At arbejde med omforme mobbehistorier dvs. god kommunikation og omtale af barnet, KRAP-metoden der indebærer at se på barnets ressourcer gennem en anerkendende tilgang samt de på netop omtale redskaber i ”Fri for Mobberi” er blot eksempler på mulige handleforslag. Konklusion Konsekvenserne for et barn, der er udsat for mobning, har negativ indflydelse på barnets trivsel. Tegnene kan være forskellige fra barn til barn. Blandt andre tegn ensomhed, at barnet er ked af det og manglende selvværd. Det indebærer både en række negative konsekvenser for det enkelte barn, men også for hele klassen/børnemiljøet. For at hjælpe og støtte et barn, der bliver udsat for mobning, er det nødvendigt at vide, hvad mobning er, da det har betydning for ens forståelse og handlemåder. Historisk set har synet på mobning ændret sig fra det individfokuserede syn, hvor individets manglende kompetencer, skulle ses som grund til at mobning eksisterer, til det fællesskabsorienterede syn, der bygger på at mobning er et socialt fænomen, der opstår af pga. lav tolerancekultur i en børnegruppe/klasse. I forhold til sidstnævnte syn, mobber børn fordi de har brug for et tilhørsforhold for at skabe udvikling. Selvværdet er en af de faktorer, der har betydning for, hvordan man tackler mobning. I løsningen om at forebygge og bekæmpe mobning ud fra det fællesskabsorienterede syn, kræver det at man har fokus på tolerancen i hele 31 børnegruppen/klassen. Dette kan gøres gennem redskaber/metoder, der har til formål at styrke trivslen. Dette er i øvrigt også er et krav ifølge folkeskoleloven. Mine forslag bygger på, at omforme ofrets/mobberens historie gennem positiv kommunikation. KRAP-metoden, der gennem en anerkendende tilgang, kan bruges til at sætte fokus på børns ressourcer og skabe udvikling herudfra. Dette indebærer, at man hos et barn med en ikkeønsket adfærd, tilbyder/lærer barnet andre handlemuligheder. Man kan benytte sig af, ”Fri for Mobberi” der er kuffert med indehold af en række aktiviteter, der har til formål at styrke trivsel gennem det forebyggende arbejde. Tanken bag er baseret på, at mobning er de voksnes ansvar. Perspektivering Hvis jeg skulle gå yderligere i dyden med mobning, kunne jeg godt tænke mig at få mere viden mere omkring effekten af det forebyggende arbejde inden for den valgte aldersgruppe, da jeg mener, der mangler forskning og statistikker, om hvorvidt antimobbestrategierne og fokusset omkring mobning de sidste 10-15 år, har haft en positiv effekt. Jeg ville også gå yderligere i dybden med, hvad mobning er, set ud fra en børnesyn - fx gennem yderligere interviews og undersøge, om der forskel på børns syn om, hvornår noget er mobning, alt efter hvilken alder de har for. Derudover ville jeg undersøge, hvilken rolle medierne spiller i forhold til mobning. Er medierne med til at påvirke, hvilke emner der bliver acceptable inden for et givent felt? Helle Rabøl beskrev, at hvad der mobbes med afhænger af, hvad hvilken adfærd og udseende der er acceptabelt inden for et givent felt. Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvorvidt denne påstand, om at medierne er med til at sætte dagsordenen for, hvad der anses som rigtigt og forkert, er sand eller ej? Der må i hvert fald siges, at være stor fokus på netop udseendet i medierne i dag. Et andet emne, jeg også synes kunne være spændende at undersøge nærmere, er ensomme unge. Hvorfor er der så mange ensomme unge i Danmark? Jeg synes der er et paradoks i, at vi har så mange sociale medier, der gør at vi kan være ”sammen” med andre konstant, men er der samtidig er så mange ensomme unge? Dette emne, har der netop været meget fokus på i medierne på det seneste. I forbindelse med mit projekt om mobning, har det fået mig til at tænke over, om ensomhed i virkeligheden er mobning i form af eksklusion? Mange af de individuelle tegn på mobning, stemmer hver fald overens med ensomhed. 32 Litteratur-kildeliste Bekendtgørelsen i fremme af god orden, BEK nr 320 af 26/03/2010. Historisk Bekendtgørelsen om fremme af god orden, BEK nr 697 af 23/06/2014. Gældende Børns Vilkår. (u.å.). Lovgivning. Hentet 4. juni 2015 fra http://www.bornsvilkar.dk/temaer/mobning/lovgivning.aspx DCUM. (2014). Tegn på mobning. Hentet 12. Maj 2015 fra http://dcum.dk/sammen-modmobning/tegn-paa-mobning-0 DCUM. (u.å). Elevers syn på undervisning i grundskolen, termometertal fra skoleåret 2013-2014. Folkeskoleloven, LBK nr 665 af 20/06/2014 Gældende Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til at minimere mobning i skolen, 2014/1 BSF 63 Gregersen, C., & Mikkelsen, S. S. (2007). Ingen arme, ingen kager! En Boudieu-inspireret praksisanalye af skolens sociale sortering. København: Forlaget UP - Unge pædagoger. Grube, k., & Østergaard, S. (2013). Børneliv version 2.0 perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel. Frederiksberg: ungdomsanalyse.nu. Hansen, H. R. (2005). Grundbog mod mobning. Købehavn: Gyldendahl. Haslebo, G., & Lund, G. E. (2014). Relationsudvikling i skolen. Viborg: Dansk Psykologisk forlag A/S. Kraft, S. J. (2013). Mobning i vores nabolande. Hentet 10. Maj 2015 fra http://www.faktalink.dk/titelliste/mobn/mobnnabo Mary finden og Red Barnet. (u.å). Om fri for mobberi. Hentet 30. Maj 2015 fra http://www.friformobberi.dk/fl/tilfagfolk/omfriformobberi Metner, L., & Bilgrav, P. (2013). KRAP i skolen. Frederikshavn: Dafolo. Petersen, D. D., & Christoffersen, K. S. (2011). Mobning - et socialt fænomen eller et individuelt problem? Frederikshavn: Dafolo. Søndergaard, D. M., & Kofoed, J. (2013). Mobning gentænkt. København K: Hans Reitzels forlag. Vilkår, Børns. (2015). Børns Vilkår: Forbyd mobning. Hentet 23. Maj 2015 fra http://www.bornsvilkar.dk/NewsArchive/2015/5/Mobbeudspil.aspx Wistoft, K. (2012). Trivsel og sundhed, mental sundhed i skolen. København K : Hans Reitzels Forlag. 33 Bilag (Interviewspørgsmål og svar) Disse spørgsmål og svar er en transskribering af en optagelse af et længerevarende interview. Nogle af spørgsmålene er derfor forkortet en smule. Det fulde interview kan gøre høres på en indtalt memo (varer ca. 70min), hvis det ønskes. S=undertegnede interviewer og H= Inklusionspædagogen. S: Hvor længe har du arbejdet som pædagog? H: ”Det har jeg i 18 år… Og før det, har jeg arbejdet uuddannet, dvs. som medhjælper, så omkring 30 år, vil jeg tro. ” S: Hvor mange år har du arbejdet på Munkebjergskolen? H: ”Lige siden jeg blev uddannet i 97.” Hvad består dit arbejde i som inklusionspædagog? H: ”Jeg er pædagog her, på det man kalder mellemtrinet dvs. 4,5 og 6 klasse og så er jeg inklusionsvejleder. Det betyder egentlig bare, at jeg udover at arbejde som pædagog med de opgaver, der ligger i det understøttende arbejde. Det ved jeg ikke om du har hørt noget om, men det kan vi altid vende tilbage til – det er også noget vi pædagoger laver, understøttende undervisning… Så vejleder jeg mine kollegager på skolen hvordan man arbejder med inklusion og så arbejder jeg meget forebyggende, så jeg har ekstra fokus på inklusionen, og derunder selvfølgelig også mobning, fordi det hører ind under trivsel”. S: Hvilken målgruppe/aldersgruppe af børn arbejder du med? H: ”10-15årige. ” S: Hvor foregår dit arbejde? Er det på skolen og i SFO `en? H:”Nej da jeg startede i sin tid på skolen, var det i SFO ‘en, men det er jeg ikke længere. Det er udelukkende på skolen. ” S: Hvordan vil du betegne mobning? H: ”Mmh... Ja. Det er der lavet rigtig mange gode definitioner på det. Først og fremmest tænker jeg, at der er noget systematik i mobning. Altså der er noget drilleri og udelukkelse, eksklusion som foregår systematisk, og det er… hvad kan man sige… det er en kultur i en klasse der synet af at der foregår mobning. Det er når børn er udstødt af fællesskabet. ” 34 S: Der har tidligere været mening om at det var individets skyld, men nyere forskning viser at det mobning opstå om fællesskaber. Hvad tænker du om det? Er det noget du har kendskab til og ser i praksis? Fx at man giver nogen skylden ved individ bestemmelse. H: ”Ja det er det... med de nye teorier. Den systemiske tænkning, jeg ved ikke om du er stødt på det? Du er stødt på den anerkendende pædagog. Du er stødt på? … Siger det narrative dig noget? Det er den fortælling er der er om en selv. Det teori vi arbejder med nu, er jo at der ikke er noget i vejen med det enkelte barn, men at det altid er noget ind i fællesskabet der ikke fungerer. Og man skal forstå at det ikke er en enkelt der mobber en enkelt. Det er ofte grupper, og der er medløbere… og alle spiller en rolle i det her. Selvfølgelig er det ikke mobbeofferets skyld. Det kan det aldrig nogensinde være. ” S: Er du opmærksom på forskellen mellem drillerier, konflikter og mobning? H: ”For os... Når vi ser på noget. Når et barn giver udtryk for at det føler sig mobbet... Når vi står og kigger på det, kan vi måske nogle gange tænke, at det nødvendigvis ikke er mobning, men måske drillerier, så hvordan er det mobning? Der kan man så sige at der er systematik i det. Det kan man jo kun finde ud af, når vi har en tæt relation mellem det barn eller børn vi arbejder med. Det kræver at vi som voksne har en tæt relation med de børn vi arbejder med, så vi har en fornemmelse af hvad det handler om. Vi synes jo ikke det er mobning, når nogle får en kommentar med på vejen. Det er mere systematikken i det. Og eksklusionen, der ligger i det. Men vi tager det jo alvorligt. Det er jo ikke sådan at kommer der et barn, og nu er der gentagne gange nogle der har kaldt mig for tykke, eller du har en røv som en ladeport, så tager vi det jo alvorligt, så vi ikke siger – så må du sige, det vil du ikke have? VI træder vi ind i forebyggende. Så vi handler tidligt… og det kræver tætte relationer med de børn vi arbejder med.” S: Oplever eller har du oplevet mobning blandt de børn du arbejder med? H: ”Ja det har jeg. ” S: Mener du mobning et udbredt fænomen hos Jer? Er det noget du ofte støder på? H: ”Ja, altså jeg vil sige det på den måde, at jeg tit ser det første der sker inden det kan blive mobning. Jeg bilder mig selv ind, at vi her på stedet er rigtig gode til at se det inden det udvikler sig... Men det er sket her på vores skole, at det har det gjort. Og det er mange forskellige omstændigheder, der udvikler sig. Dels kan det være at det barn, der bliver mobbet, ikke siger 35 det højt. Der kan også være nogle lærerskift i en klasse, der gør at vi ikke har fingeren på pulsen. Der kan være mange omstændigheder. ” S: Hvad gør du/I konkret, når I ser mobning? H: ”Jamen her på skolen, er det jo noget vi skal gribe ind over for, men jeg vil også sige at det også er noget man hele tiden skal justerer på, hvordan man griber det an. Jeg kan ikke sige på, hvordan alle på skolen griber det an, jeg kan kun tale om hvordan jeg griber det an og de teams jeg indgår. Helt konkret – lad os sige vi får en henvendelse fra en forældre om at et barn, der føler sig mobbet eller har det rigtig skidt, så kan man følge bestemte procedure for hvordan. Fordi vi de nu, har fået en ny lærer… lad os sige det. Så kender de jo ikke hvordan det foregår. Så bliver man nødt til at gå mere systematisk til værk. Dvs. man laver interviewrunder med alle børn, hver for sig i en klassen, for man bliver nødt til at få et billede af hvad er det for nogle mekanismer, og hvem styrer hvad og hvem støtter op. Øhm så det er det første man gør. Og så synliggør man det… altså nogle af de børn er skræmt fra vid og sans, for kan de nu stole på at vi voksne, når jeg har sagt det højt at der bliver taget hånd om det? Der er mange børn, der har det der med at man sladrer ikke, og når jeg så har gjort det har jeg så en sikkerhed for at nogen passer på mig. For det øjeblik jeg siger det højt, peger jeg på nogen, der gør noget de ikke skulle have gjort noget de ikke skulle have gjort og de kan jo blive sure… ” S: Nu har jeg selv været inde at læse noget om de passive, altså dem der bare ser til. At de bange for, hvad vil der ske hvis jeg siger noget… H: ”Ja! Fordi man bygger hierarkier i klasser, så alle er nervøse for deres plads. Så dvs. at nogle af dem, der er egentlig er acceptret i det store fællesskab og ser noget de ikke bryder sig om, der råber ikke op, fordi de kan jo miste positioner. Så der er rigtig meget på spil, så når vi blander os, skal vi virkelig virkelig tænke os om, for altid tingene er som ser ud til at være. Så man skal i hvert fald give noget det barn der tør tage hånd om dem… og så skal man, hvis man er ude i systematisk mobning, have forældrene med i det. Der kan vi bedst lide at arbejde forebyggende her på skolen. Dvs. når et barn starter i 0. klasse laver vi, det man kalder kickstart hvor vi begynder at snakke om hvordan laver man et godt fællesskab for alle? Og hvordan vi kan håndterer konflikter på en god måde... og alt sådan noget. ” S: Så I har altså meget fokus på det forebyggende arbejde? 36 H: ”Ja det har vi... men nogen gange så sker tingene bare, men det er meget få mobbesager jeg har været inde over. ” S: Oplever du tendenser/kategorier om, hvad børn oftest bliver mobbet med? H: ”Jeg skal lige reflektere… Jeg ved sku ikke om der er noget bestemt systematik i det… I virkeligheden tager de jo fat i alt, væremåde, udseende… Jeg sidder lige og tænker på en pige, hvor vi har fået stoppet mobning. Altså hun vejer for meget i forhold til, hvad hun skulle. Så får man jo lidt en stor numse, og det er så det vi tager fat i… ” S:Så det har i fået stoppet? H:”Ja, de har en god tillid til mig. De ved at når de tager det op, bliver det ikke være. Det er hovedårsagen, børn er bange for at det bliver værre. Men hvis man har en godt klassefællesskab og klasseledelse, så får man øje på det og arbejder forebyggende alene på det. Det er så skide vigtig! ” S: Har du kunne se direkte konsekvenser af mobning hos et barn, der blev udsat for mobning? Hvis ja, Hvilke: H ”Det ødelæggende på alle måde, selvværdet, selvfølelsen, det faglige daler, de føler sig forkerte. Det mest smertelige er at kigge, og være vidne til det der sker, det er at se dem desperate prøve at blive accepterede. Man kan se deres små forsøg. Det stikker mig. Dybt i hjertet. Hvis en dreng ikke er med. Og man kan se han forsøger at kigge og være smart, og man kan se at det bare bliver fuldstændig ignoreret… altså det er hårdt at se på. Heldigvis er det ikke noget jeg oplever som hverdagskost. Jeg har haft to sager i dette år. Klasserne arbejder forebyggende med emner, om at være et tolerant, rummelig og anerkendende menneske, og hvad gode fællesskaber betyder. ”… ”Der er mange måder at gøre det på. Det er vigtigt at de får noget fælles at reflektere over, film, legesøndage. ” S: Ifølge lovgivningen er der regler omkring, at hver skole skal have et værdiregelsæt og antimobbestrategi for at sikre trivsel på den enkelte skole samt en handleplan omkring antimobbestrategi. Hvordan arbejder i med trivsel i praksis? H: ”Helt fra 0. arbejder man med at snakke om den gode måde at være sammen på. Så allerede fra de små klasser, laver man klasseregler om hvordan man er sammen på, men det kræver det voksne også følger det. Vi har jo også et værdiregelsæt på skolen… ” 37 S: Ifølge Jeres trivselsplan står der på jeres hjemmeside følgende: Skolens trivselsplan beskæftiger med hvorledes eleverne opnår den bedste mentale sundhed og hvorledes gode relationer skabes og bevares, bl.a. ved at arbejde med Legepatruljer, Venskabsklasser, Kommunikationsundervisning. Det vil jeg gerne høre nærmere om: Er det noget i også arbejder med i praksis? Hvis ja, hvordan fungerer det? H: ”Vi er meget i overgangene. Dvs. at man ikke kun er sammen med nogle fra sin egen klasse. Dvs. at 4 klasser er sammen med 0. klassen i form af en venskabsklasse. Legepatruljer vil sige at vores store elever laver noget lege, så hvis man ikke lige har nogen at lege med, kan man gå derhen og være med. Med hensyn til kommunikationskursus, kan jeg også gå rundt i klasserne og lave øvelser og kurser med børnene… ” S: Har du hørt om Red barnets/Mary fondens ”Fri for Mobberi”? Bruger I "Fri for Mobberi kufferten? H: ”Ja jeg har hørt om det, men det er ikke et system vi har her. ” S: Samarbejder skolen og SFO omkring trivsel og mobning? Hvis ja, hvordan? H: ”Nu arbejder jeg jo ikke i sfo mere, men jeg kan godt svare på det. Men vi har i mange år haft en tæt samarbejde. Da jeg startede her for 17 år siden, kan jeg fortælle sig at SFO ‘en var for sig selv og undervisningen var for selv. Det eneste jeg mødtes med en lærer om, var en gang om måneden i en time, for at tale om de børn vi har tilfælles. Så fra de 17 år, er det rykket sig fra at alt er fælles. Dvs. at læreren planlægger alt det faglige og didaktiske. Hvilke læringsmål har vi, og pædagogerne understøtter det. Og i fællesskab arbejder vi med trivsel. Det er klart at pædagoger har nogle særlige kompetencer i form af relations arbejde og sådan nogle ting. Og det udnytter man i det samarbejde. Det er tæt samarbejde. ” S: Hvor tit snakker i sammen? H: ”Det er ugentlige møder. ” S: Hvornår involvere du/I andre parter fx forældre? H: ”Med det samme. Med det mindste. Det siger jeg altid til forældre. Der er ikke noget der er for småt til at i skal komme, hvis i bekymre jer. Og det samme siger jeg til børnene. Hvis man kan mærke i sin mave, at det her bekymrer mig, er det lige meget om andre synes det er stort eller småt. ” 38
© Copyright 2025