1. No category

Dage på en Ø.
Tekst: Tove Rindom
Voderup klint.
Foto: Ingolf B. Andersen
Voderup klint.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup – lyset er flot. I dag kan der
skydes gode billeder. Vinden er i nordvest – og går susende langs øen. Vandet bliver drevet
modvilligt frem. Ikke som i den rene vestenvind, hvor de ruller mod kysten i store åbne bølger; men
i genstridige, vandrende rygge mod Kielerbugt.
Når vinden er i vest går det rakt imod Østersøen i store dønninger. I dag kommer bølgerne fra
Lillebælts tragt, og er mere trængte.
Men blæsten fejler ikke noget.
Vi skal besøge en sand perle, som vi kender fra al slags vejr.
Moræneklinten Voderup. Skredterasserne, som huser en rigdom af fauna, og et gammelt
kulturlandskab med stendiger, æble, tjørn, rose og mirabelle. Alt lagt ud i terasser.
Hemmeligheden er geologisk. Morænen glider frem i forskydninger på lag, som standser det
nedsivende vand og skaber en ”bane”, som de enorme lermasser kan glide fremad på. Klintens
profil ændrer sig lidt; men ikke meget. De oldgamle diger løber, som de har løbet i århundreder – og
punktvis bryder vældpuder igennem. Det er småbitte vådområder, kildekoncentrationer voksesteder for orkide og trevlekrone.
Dage på en Ø.
Tekst: Tove Rindom
Voderup klint.
Foto: Ingolf B. Andersen
Vi går fra parkeringspladsen ad sti og trappe direkte ned på stranden. Om sommeren dufter her
bedøvende af vild timian. Og bakketidsler kranser alle de bratte fald.
I dag er det godt med en hue – og gode vanter. Gemalen har sin nye heldragt på. En praktisk ting,
som vi sidste år oplevede Arreboer i alle aldre promenere.
I dette vejr er det bedst at holde munden lukket. Vinden snupper al luften lige for næsen af os.
I dag er stranden helt smal – vandet står sine steder helt op i klinten.
Som alle moræneklinter ligger Voderup udsat for vind, vand og vejr. Klinten er nøgen og skrammet
de fleste steder – men hvor den har været lidt i fred for erosionen får vegetationen fat og svøber den
i en tynd beskyttelse af græs, skærmplanter og følfod.
Ved klintens fod er der strandkål i rå mængder. Og hvor en vældpude er gledet ud i stranden er der
siv.
Nogle steder står ”en knøs” og knejser – tiden underminerer dem og de skrider i stranden. Og nye
vil opstå hvor lagene er hårdere end det omgivende.
Vi går til højre mod vinden – går forbi gavlen, som rager lidt frem og har store sten for fødderne.
Ca. 1 ½ km fremme løber en sti op i et forblæst æble/miabelle-krat. Vi kravler over hegnet ad den
smalle trappe. Som led i naturplejen på klinten afgræsses den af en flok høveder. Om sommeren er
det tydeligt, at det er et herreliv for en ko. Vi ser ingen kreaturer, enten har de fundet et godt læsted
– eller osse er de taget ind for vinteren.
Vi går hen over klintens store favnende flade – med vinden i ryggen.
Højtoppe er en entreprenør i gang med at grave – dvs. det er han selvfølgelig ikke i selveste dette
selvsamme øjeblik –men kløerne er tydelige – ræven har lavet brud ind til det fine støbesand under
Dage på en Ø.
Tekst: Tove Rindom
Voderup klint.
Foto: Ingolf B. Andersen
leret – og det ser ud til at være alvor. Flot udsigt!! God smag!! Poteaftryk overalt omkring
byggeriet. Ræve ”prøvebygger” ofte – og forlader det halvfærdige arbejde. Det er ikke sikkert
denne grav nogensinde vil blive færdig. Der er mange hensyn at tage! En rævegrav er ynglestedet –
og der skal være uforstyrret i forårsmånederne. Så ræven er meget kritisk. Og måske er dette sted
for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
I dag er der ikke meget dyreliv – alle kræ trykker sig i kulingen fra nodvest. Mågerne svinger sig
ud og ind på opdriftsvinden – og en enkelt lille fortumlet falk kæmper i skarpe sving med den
samme naturkraft – opgiver og lader sig bære ind over land. Småfuglene sidder tavse i de mange
småkrat.
Der er tynd is på vældpudernes vandflader – undtagen hvor den er blæst i stykker.
I går gravede de en diktator ud af sandet i et fjernt og meget omtalt land. Ja, hvad skal man da
næsten sige?
Æbletræer og tjørn står i små lunde – terassernes hjørner giver læ nok til, at de kan gro uden at
krøble for meget. Æblerne er ved at være blæst af – men hvor der har været ekstra læ lyser de endnu
op i træernes sorte grene.
Vi var herude i slutningen af æbletræernes blomstringstid. Terasserne skummede af blomster!
Farverne frådede – blåt, grønt, hvidt. Og stierne var nogle steder næsten forsvundet i et hav af
forsommerens skærmblomster.
I vældpuderne knejsede gøgeurt og trevlekrone.
Dage på en Ø.
Tekst: Tove Rindom
Voderup klint.
Foto: Ingolf B. Andersen
Senere på sommeren – på en stønnende varm dag gik vi med hele flokken ud mod stien til havet.
Det var så varmt at vi ikke snakkede! Kulde og varme sætter en stopper for al kommunikation! Vi
drev bare viljeløst hen over terasserne og nåede den stenede kyst – gik i vandet og genoptog
samtalen.
Vi har vænnet os til at bade fra stenede strande. Det kræver bare en bestemt teknik. Man skal ikke
gå i vandet – man skal glide!
Den dag var vandet helt stille – næsten havblik. Og der var meget liv på stranden. Et
strandskadepar. Svaler. Præstekraver. Det samme sted som i dag. Næsten ufatteligt!! Men også
fantastisk. Nordisk. Vi lever i årstidernes favntag. Årstider, som skaber og nedbryder – og som er
så forskellige. Og hvis vekslen i det ene øjeblik finder os i bælgvanter og overtræk – og det næste
som vorherre skabte os i havet.
Her under rævegraven fandt vi de skønneste markchampignoner i september. Lyse i kødet med
duftende lyserøde lameller. Og på naboterassen stod den hvide fluesvamp – den giftige søster, hvis
lameller er kridende hvide. Det er vigtigt at kende forskel!!!!! Det gælder mange af livets forhold –
men hvad angår svampe er det livsvigtigt!! Tænk, de stod i hver sin mark – men tættæt på
hinanden, og de er – med undtagelse af et par små detaljer – identiske.
Champignonerne kom med hjem til frokost og smagte dejligt.
I dag stiger vi op på klintens rand og tar det sidste stykke til parkeringspladsen med vinden så meget
i ryggen, at vi uvilkårligt småløber. Heroppe står en bænk, som normalt frister til at falde i staver
over udsigten.
Men ikke i dag!
Dage på en Ø.
Tekst: Tove Rindom
Voderup klint.
Foto: Ingolf B. Andersen
Dage på en Ø.
Tekst: Tove Rindom
Voderup klint.
Foto: Ingolf B. Andersen
Dage på en Ø.
Tekst: Tove Rindom
Voderup klint.
Foto: Ingolf B. Andersen