Blodtrykvejledning

Blodtryk
Formål
At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge
tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg 2 og Forsøg 3).
Teori
Hjertet pumper blod ud i arterierne, hvilket fører til en stigning i trykket i arterierne. Det højeste tryk, der
opstår umiddelbart efter at ventriklen har trukket sig sammen, kaldes det systoliske blodtryk. I takt med, at
hjertet slapper af, falder trykket i arterierne langsomt. Det laveste tryk, der opstår umiddelbart før den
næste sammentrækning af hjertekamrene er kendt som det diastoliske blodtryk. Det systoliske og
diastoliske blodtryk måles normalt med et stetoskop og en blodtryksmanchet. Manchetten placeres på
venstre overarm, mens stetoskopet bruges til at lytte til den pulserende strøm af blod i overarmens
hovedarterie (a. brachialis). Når stetoskopet er placeret korrekt over arterien, og den dunkende lyd af
pulsen kan høres, pumpes manchetten op. Hvis trykket i manchetten er højt nok vil den stoppe
blodgennemstrømningen via overarmens hovedarterie til underarmen, og pulsen vil ikke længere kunne
høres. I det trykket i manchetten lettes, og trykket i arterien overstiger manchettens tryk vil blodet
genoptage gennemstrømningen af underarmen, og den dunkende pulslyd vil igen kunne høres.
Manchettens tryk i det øjeblik, den dunkende pulslyd igen kan høres, svarer til det systoliske blodtryk. Når
manchettens tryk falder yderligere vil pulslyden igen forsvinde, hvilket svarer til det diastoliske blodtryk.
Det er svært og kræver ofte megen øvelse at kunne måle blodtrykket med en blodtryksmanchet og et
stetoskop. For at hjælpe eleverne med at lære teknikken med at måle blodtryk med et stetoskop, vil en
puls-plethysmograf bruges til at detektere den opståede og forsvindende pulslyd fra arterien, som
indikerer, hvornår trykket i manchetten er lig med henholdsvis det systoliske og diastoliske blodtryk. Ud
over at lære at måle blodtrykket og sammenligne blodtryk hos forskellige individer, så vil virkningerne af
manchettens placering, kropsposition og armposition også blive undersøgt.
Vigtigt:
Lad ikke den oppustede manchet sidde på en person i længere tid (>20 sekunder).
Forsøgspersonen bør bevæge fingrene mellem de forskellige eksperimenter for at vedligeholde
blodflow til fingrene.
Forsøget bør udføres på raske individer.
Udstyret måler 39mmHg for lidt!
Materiale
Computer (PC)
Data acquisition unit (DAS) (IX/228)
USB-kabel
Puls-plethysmograf (PT-104)
Blodtryksmåler (BP-600)
Metode
Opstilling:
DAS’en placeres på bordet ved siden af computeren og forbindes via USB til computeren. DAS’en sættes til
strøm og tændes på powerknappen.
Side 1 af 5
Opstart af software:
Klik på LabScribe genvejen (Blodtryk) på computerens desktop for at åbne programmet med
opsætningerne til dette eksperiment.
Forsøg 1
Opsætning af forsøg:
1. Find blodtryksmåleren (Figur 1), og plethysmograf (Figur 1), i den medfølgende kasse.
Figur 1: Blodtryksmåler og puls-plethysmograf.
2. Herefter kobles Pletysmografen til kanal 3 og blodtryksmålerens han-stik til kanal 4 (Figur 2).
3. BP-600 den ikke-invasive blodtrykstransducer kan kalibreres, hvis ønsket. Ellers lægges den til side
indtil øvelse 3.
Figur2: Puls-plethysmograf og blodtryksmåler koblet til IX/228.
Side 2 af 5
Udførsel:
VIGTIGT: Udstyret måler 39mmHg for lidt!
1. Forsøgspersonen hviler i rygliggende position i fem minutter før blodtrykket måles.
2. Mens personen hviler, placeres blodtryksmanchetten rundt om venstre overarm lige over albuen.
Pletysmografen placeres på fingerspidsen af den midterste finger på venstre hånd.
3. Efter hvileperioden begyndes målingerne af forsøgspersonens puls og blodtryk ved at trykke på
Record knappen.
4. Blodtryksmanchetten pustes op indtil der ikke længere registreres en puls i fingeren (Figur 3),
hvorefter trykket lukkes ud med en hastighed omkring ~10 mmHg/second (lidt langsommere
omkring det forventede blodtryk) indtil blodtryksmåleren viser 20mmHG.
5. Tryk på Stop knappen. Blodtryksmanchetten bør ikke længere trykke på forsøgspersonens arm.
6. Forsøgspersonen bør blive i rygliggende position, hvis forsøget skal gentages.
7. Data gemmes ved at trykke File  Save
Figur 3: Pulsen, og trykket i manchetten målt før, under og efter afklemning af overarmsarterien (a.brachialis). Pulsen forsvinder,
når trykket i blodtryksmanchetten overstiger trykket i arterien. Når trykket i manchetten falder, kan pulsen igen registreres.
Databehandling
1. Scroll tilbage i optagelsen og find dataene fra før, under og efter at manchetten afklemte blodet
(Figur 3).
2. Brug ikonerne “Display Time” til at justere den viste tid i hovedvinduet, så det viser pulsen og
manchettrykket fra afklemning af arterien indtil trykket falder til 20mmHg. Data kan også markeres
ved at placere cursorerne på hver sin side af de ønskede data, hvorefter der klikkes på knappen
”zoom between cursors” i LabScribes toolbar.
3. Klik på ikonet “Analysis window” eller vælg “Analysis” i “Windows menu” for at overføre dataene
vist I hovedvinduet til at analyse vinduet.
4. Kig på ”Function Table” som er at finde over den øverste kanal, som vises i analyse vinduet. De
matematiske funktioner listet bør inkludere V2-V1, Value1, Value2, and T2-T1. Værdierne for disse
parametre vises i tabellen over top-margen på hver kanal.
5. Brug musen til at flytte cursorerne for at måle følgende:
Side 3 af 5
Det systoliske blodtryk. Placér en cursor på det første lille pulsslag efter, at trykket er blevet
lukket ud af blodtryksmanchetten, for at bestemme forsøgspersonens systoliske blodtryk.
Value1 på blodtrykskanalen er personens systoliske blodtryk. Skriv trykket ind i Tabel 1.
Det diastoliske blodtryk. Placér en cursor på det første store pulsslag efter, at trykket er blevet
lukket ud af blodtryksmanchetten for at bestemme forsøgspersonens diastoliske blodtryk.
Value2 på blodtrykskanalen er personens diastoliske blodtryk. Skriv trykket ind i Tabel 1.
Pulstrykket, som er forskellen mellem systolisk og diastolisk tryk findes ved at lade cursorerne
stå som ovenfor, og værdien vil være V2-V1 som kan ses på blodtrykskanalen. Skriv trykket ind i
Tabel 1.
6. Sammenhold forsøgspersonens blodtryk med Tabel 2, og skriv det ind i Tabel 1.
.
Tabel 1: Resultatskema. Husk at tage højde for at blodtryksmåleren måler
39 mmHG for lidt ved at ligge det til de aflæste værdier.
Forsøgsperson
Systolisk
______________________ Blodtryk
(mmHg)
Placering af manchet/
Position af arm
Venstre
overarm
–
Rygliggende hvile
Forsøg 1
Diastolisk
Blodtryk
(mmHg)
Puls
Tryk
(mmHg)
Blodtryks
Klasse
Venstre
underarm
–
rygliggende hvile
Forsøg 2
Venstre overarm –
Højre arm over hovedet
Forsøg 3
Venstre overarm –
Venstre arm over hovedet
Forsøg 3
* Højre overarm –
Hånd placeres lavt
Øvelse se engelsk manual
* Højre underarm –
Hånd placeres lavt
Øvelse se engelsk manual
Tabel 2: Værdier for systolisk og diastolisk blodtryk samt klassificering af blodtryk.
Side 4 af 5
Forsøg 2
1. Forsøgspersonen skal forblive i hvile i rygliggende position før og under øvelsen.
2. Flyt blodtryksmanchetten fra venstre overarm til venstre underarm.
3. Benyt samme protokol som i Forsøg 1 for at måle/optage forsøgspersonens blodtryk i dennes
venstre underarm.
Databehandling
Samme procedure som i Forsøg 1
Forsøg 3
1. Udvælg en ny forsøgsperson og instruér personen til at hvile siddende i mindst 5 minutter før
blodtrykket måles.
2. Blodtryksmanchetten placeres omkring venstre overarm lige over albuen, mens forsøgspersonen
stadig hviler. Puls pletysmografen placeres på forsiden af det yderste led af den midterste finger på
venstre hånd. Spænd velcroen, så enheden sidder godt fast.
3. Efter hvileperioden bestemmes forsøgspersonens blodtryk ud fra samme procedure som i Forsøg 1.
Personen sidder med begge hænder i skødet.
4. Forsøgspersonen placerer højre hånd oven på hovedet. Blodtrykket bestemmes, mens personen
har højre hånd ovenpå hovedet. Efter målingen tager personen hånden ned igen.
5. Forsøgspersonen placerer nu venstre hånd oven på hovedet. Blodtrykket bestemmes, mens
personen har venstre hånd ovenpå hovedet. Efter målingen tager personen hånden ned igen.
6. Tryk Save i menuen File.
Databehandling
Samme procedure som i Forsøg 1
Diskussion
1. Hvad er personens systoliske og diastoliske blodtryk?
2. Hvilken effekt har det på blodtrykket I venstre arm, når henholdsvis højre og venstre arm løftes
over hovedet? Forklar dine resultater.
3. Er der forskel på blodtryksværdierne fra underarmen og overarmen? Forklar eventuelle forskelle.
4. Vil der være forskel på blodtryksværdier fra benet og armen? Forklar eventuelle forskelle.
Side 5 af 5