1. No category

hus forbi
nr. 10 oktober 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Fra hjemløs
til beboer
i storbylandsby
Der bliver
stadig flere
hjemløse
Den brændende
mand var
Hus Forbi-sælger
I
P
KO
køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette.
illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi.
hus forbi har intet med projektet illegal at gøre.
hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse
og socialt udsatte.
hus forbi må ikke sælges i togene.
hus forbi
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, [email protected]
SALGSAFDELING
John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected]
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]
Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected]
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, [email protected]
LisseLotte M. Rasmussen, bogholder, tlf. 5240 9079
[email protected]
Formand for Foreningen Hus Forbi
Kaffa Jespersen, tlf. 5371 4090
ANNONCER
Redaktionen, tlf. 5240 9079
Digitalsjasen
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere
kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være
udleveringssted af avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: [email protected]
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte
beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 90.000
LÆSERTAL 526.000 (første halvår 2015)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 2.000
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 30. oktober 2015.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse
og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter
fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde
fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i
mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt
af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et
alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres
primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer.
Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
| leder |
| indhold |
Papirklip
Jeg har været til begravelse. Igen. Endnu en Hus Forbi-sælger er død. Christians mindeords er i denne avis. I næste måned kommer Peters mindeord. Han døde en uge senere.
Hjemløse og socialt udsatte dør 22 år tidligere end gennemsnitsdanskerne. Så meget
hårdere er deres liv.
Flere og flere mennesker bliver hjemløse og socialt udsatte. Hjemløsetællingerne taler
deres tydelige sprog. 6.138 har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) talt i år.
I 2009 var der 4.998. Det er en stigning på 23 procent. Det er som om, der er røget nogle
masker i det sociale sikkerhedsnet.
Der er faktisk tale om en reel samfundskrise, som burde få regeringen til kalde til
krisemøde og lave en national handlingsplan. Desværre sætter socialministeren i stedet
kikkerten for det blinde øje og indskrænker sin og regeringens mulighed for at følge udviklingen. For fattigdom er selvfølgelig en del af billedet. Men socialminister Karen Ellemann skrotter fattigdomsgrænsen. Hun vil ikke engang måle, hvor galt udviklingen
går.
Jeg kan måle den på det antal Hus Forbi-sælgere, som bliver stedt til hvile på gravstedet for gadens folk på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Christian bliver den næste.
Da gravstedet blev indviet, var Salomons urne den første. Da han levede, var han altid smilende og positiv. Engang, da musikeren Natasja spillede til en julefrokost, tog Salomon mikrofonen og sang. Nogle troede, det var grønlandsk, men jeg genkendte nu både tekst og melodi. Salomon sang Kims Larsens ’Papirklip,’ men han gjorde det i sit eget
tempo, som var særdeles stille og roligt. Det lød, som når man satte en singleplade på
grammofonen og spillede den på 33 1/3 omdrejninger i minuttet i stedet for de 45, den
var indspillet til.
En fredag, efter vi havde lukket medarbejdercaféen i Hus Forbi, sad jeg alene tilbage
og arbejdede på redaktionen, som har vinduer ud til en lukket atriumgård, hvor sælgerne
kan opholde sig i læ i dårligt vejr. Jeg blev ret forskrækket, da det pludselig bankede på
ruden. Ude i gården stod Salomon med et stort grin.
Han havde taget sig en lur og var blevet glemt. Godt, at jeg sad og arbejdede lidt efter,
at de andre var gået. Ellers var det blevet en lang weekend for ham.
Nu hviler Salomon under Leif Sylvesters kunstværk på gravstedet for gadens folk.
Han blev kun 45 år.
Således var hans liv også udtryk for den samfundskrise, der kun er blevet værre, siden han døde i 2013. Der er en ironi i de ord af Kim Larsen, som han sang: ’Klipper motiver med drømme og saks, papirsilhouetter af den fineste slags. Livet er langt, lykken er
kort, salig er den, der tør give det bort.’
For livet er kort, især for det stigende antal hjemløse og socialt udsatte, der ikke har
andet valg end at give det bort meget tidligere end gennemsnitsdanskeren. De fortjener,
at deres problemer bliver taget alvorligt, og de fortjener en regering, der ikke bare skrotter fattigdomsgrænsen og lader os om at måle udviklingen ved at tælle de døde på gravstedet for gadens folk og lignende steder som Kirkens Korshærs nyåbnede gravsted i Fredericia og skurbyens i Aalborg, som vel var det første hjemløsegravsted i Danmark.
Poul Struve Nielsen, redaktør
Foto: Mette Kramer Kristensen
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou, bestyrelsesmedlem i Foreningen Hus Forbi
[email protected]
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
[email protected]
FORSIDEFOTO
Mette Kramer Kristensen
KORREKTUR
BRO Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
22
Investering i socialt udsatte
Temaet for årets Brugernes Bazar i Kongens have i Odense var: Invester i Socialt Udsatte. Opfordringen kom fra Rådet for Socialt Udsatte
og en lang række organisationer. Man kan jo blandt andet investere ved at købe en avis fra Hus Forbi-sælgerne Britta og Sabina, som også
havde en festlig dag i Odense.
6 Stadig flere hjemløse
Der er nu 6.138 hjemløse i Danmark
ifølge Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd (SFI). En markant stigning,
og især blandt de unge og dem over 50
bliver der flere hjemløse.
10 Den brændende mand
Ionel Mitrofan var kommet videre i livet
– men en ny nedtur førte til desperation, inden han satte ild til sig selv foran
Brøndby Rådhus.
“
Alle undersøgelser, alle
eksperter – herunder
udsatte borgere – fortæller, at sanktioner og forarmelse ikke får udsatte
borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Det marginaliserer og isolerer dem
tværtimod endnu mere.
Steen Rosenquist,
taler på Brugernes Bazar
Side 23
16 EU må tage ansvar
Hjemløsejournalist Lene Thorslund interviewer Ulla Tørnæs (V), som er ny næstformand i Europa-Parlamentets socialudvalg.
27 Hjemløse hjælper flygtninge
Tre Hus Forbi-sælgere fra Lolland hjalp
flygtninge fra Syrien.
31 IQ-opgave og Xord
32 Ny sælger
vil du også støtte? Send en mail til [email protected]
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
v/Annemette Lyngh
2
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 3
hus forbi
Rigtige venner
Kan købes for
en 50’er.
Også i 2016 kan du holde styr på tiden
med hjælp fra Hus Forbis hjemløsekalender. I år bliver kalenderens tema
Bedste venner. Hver måned næste år
fortæller hjemløse om deres venskaber.
Kommer i november til
en sælger nær dig
Pris 50 kroner.
30 kroner går til sælgeren.
Krav til udlændige
Det er for let for borgere fra andre EU-lande at få del i sociale tilbud i
Danmark, mener Ulla Tørnæs fra Europa-Parlamentet
af Peter Andersen
Der skal stilles skrappere krav til
borgere fra andre EU-lande, før
de har ret til sociale ydelser og tilbud uden for deres hjemland. Det
mener Ulla Tørnæs, som er næstformand for Europa-Parlamentets
Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.
- Det kan ikke være rigtigt, at
EU-borgere, fordi de er arbejdssøgende, skal tage pladserne på danske herberger fra danske hjemløse. Derfor skal vi se på, hvornår en
EU-borger kan kvalificere sig til at
være arbejdssøgende, siger hun.
EU-Kommissionen præsenterer
senere i år en såkaldt mobilitetspakke, som efterfølgende skal behandles i Europa-Parlamentet. Og
i den forbindelse vil Ulla Tørnæs
have strammet kravene til det at
være arbejdssøgende.
I dag kan man opholde sig som
arbejdssøgende i et andet EU-land
i op til seks måneder ad gangen,
hvis man kan dokumentere, at man
bare har haft otte timers arbejde
om ugen. Men Ulla Tørnæs mener,
at der skal stilles samme krav til
udlændinge som til danske ledige.
- Jeg mener ikke, at det er for
meget at stille præcis de samme
krav til EU-borgere, som vi stiller til danskere. De skal søge det
samme antal jobs og komme til det
samme antal møder. Hvis ikke EUborgerne kan leve op til de krav,
skal de ikke have ret til at benytte sociale tilbud eller modtage understøttelse, siger hun.
Antallet af udenlandske hjemløse fra især Østeuropa er steget
markant de senere år, men der eksisterer ingen præcise opgørelser,
og Ulla Tørnæs ser det som en EUopgave at få lavet en europæisk
hjemløsetælling. Hun mener også,
at EU bør presse østlandene til at
gøre mere for at hjælpe deres egne
socialt udsatte.
- Jeg er ikke tilhænger af, at
EU blander sig i, hvordan vi stykker vores socialpolitik sammen, og
så kan jeg heller ikke blande mig i,
hvordan andre lande gør det. Men
jeg vil gerne kigge på, hvordan
man får de andre lande til at forholde sig til det, siger hun i et interview med Hus Forbi. |
(Læs interviewet side 16)
| læserdebat |
hurtigere og bedre hjælp
til misbrugere
Det skal være lettere og hurtigere at få hjælp til at komme ud af sit misbrug. Derfor har jeg og resten af socialudvalget besluttet at ændre organiseringen af Københavns mange forskellige behandlingstilbud. Vi opretter for eksempel specialiserede enheder for heroinmisbrugere, der
får metadon eller lignende. Gadejurist Nanna Godtfredsen kalder i Hus
Forbi i september den nye organisering diskriminerende. Hun påstår, at
vi med de nye enheder vil parkere heroinmisbrugerne på passiv hjælp i
stedet for at hjælpe dem videre i livet. Det siger hun blandt andet i det
seneste nummer af Hus Forbi.
Men hun har ikke ret. Ingen bliver på forhånd udelukket fra gruppebehandling, undervisning eller andre sociale og behandlingsmæssige
indsatser. De nye enheder for heroinmisbrugere er oprettet, for at vi kan
tilbyde mere specialiseret hjælp til nogle af de borgere, der har det sværest. Det har flere brugere selv efterlyst.
Det overordnede formål med ændringerne er, at flere misbrugere
kommer i behandling. Vi har 7-8.000 københavnere med stofmisbrug og
cirka 19.000, der er afhængige af alkohol. Men under halvdelen af stofmisbrugerne og kun 2.000 af de alkoholafhængige er i behandling. Det
er ikke godt nok. Med ændringerne bliver det lettere og hurtigere at få
bedre behandling. |
Skat klipper de skaldede
Mens aktieejere uhindret har kunnet snyde for 6,2 milliarder kroner, holder Skat snor i socialt udsatte med gæld til det offentlige
– endda hjemløse, som sidder i fængsel
af Peter Andersen
Den 7. september fik Mikhail
Nielsen besøg i statsfængslet i
Vridsløselille. Det var hverken
venner eller familie, der kom forbi,
men derimod to medarbejdere fra
Skat, der kunne fortælle, at hans
gæld til det offentlige er vokset fra
cirka 450.000 til 600.000 kroner.
To dage senere var Per Ernstsen kaldt til møde hos Skat i Københavns Sydhavn. Det tog få minutter at konstatere, at der ikke er
noget at komme efter, da Per er på
kontanthjælp og ikke har ejendele
at udpante. ’Forgæves udlæg’ hedder det – næste indkaldelse kan
ventes om to et halvt år.
Efter reglerne kan indsatte og
kontanthjælpsmodtagere næsten
altid få henstand med at betale deres gæld, så der er tale om misbrug
af ressourcer, mener Line Barfod.
Hun er tidligere folketingsmedlem
for Enhedslisten, advokat og forfatter til rapporten ’Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for
socialt udsatte’, som Rådet for Socialt Udsatte udgav sidste år.
Forældelse
- Skat gør det her for at undgå, at
gælden bliver forældet. Man bruger ressourcer på at inddrive gæld
hos mennesker uden betalingsevne i stedet for at gå efter nogle, der
kan betale. Skat burde spørge sig
selv, om der er udsigt til, at de nogensinde får pengene igen. Det er jo
de færreste socialt udsatte, der kan
forvente at få et højt betalt arbejde
eller at vinde i lotto, siger hun.
I begyndelsen af september
blev Skat tvunget til at suspendere it-systemet EFI, som ulovligt
har inddrevet forældet gæld fra tusindvis af danskere – heraf mange
socialt udsatte. For to år siden blev
Skat også fanget i at tvangsinddrive
skattegæld hos kontanthjælpsmodtagere i strid med reglerne. Ifølge
Line Barfod tages konsekvensen
denne gang, fordi det samtidig er
blevet afsløret, at udenlandske
aktieejere uhindret har kunnet
snyde Skat og det danske samfund
for 6,2 milliarder kroner.
- Det er et problem, når man laver et meget avanceret it-system
og så fyrer folk, før man kan se,
om systemet virker. Der er jo ikke truffet en politisk beslutning
om, at man vil gå efter de fattige,
men det er en politisk beslutning,
at man har skåret så drastisk. Politikerne kendte ikke området godt
nok og kunne ikke overskue konsekvenserne, siger hun.
Rådet for Socialt Udsatte har
flere gange slået til lyd for, at det
skal være nemmere for udsatte at
få gældssanering. Ifølge rådets rapport er 185.000 danskere med en
samlet gæld på 11,6 milliarder kroner vurderet til at være helt uden
betalingsevne. Men det får ikke
Skat til at holde igen, lyder det fra
de hjemløses organisation, SAND.
- Vores oplevelse er, at Skat
holder på sin ret i forhold til de
små skyldnere. Det er ikke dem,
der får henstand først, og de er
også nemme at komme i kontakt
med, fordi de i forvejen er inde i
det offentlige system, siger SANDs
informationsmedarbejder, Sofie
Bay-Petersen.
Hus Forbi har forgæves forsøgt
at få en kommentar fra Skat. |
Socialborgmester Jesper Christensen, København
4
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 5
Foto: Mette Kramer Kristensen
Endnu flere hjemløse
Dagpenge løber ud
Flere over 50 år bliver hjemløse, viser den ny hjemløsetælling
af Poul Struve Nielsen
De unge
6
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
med, at man skal i gang med et eller andet hurtigt. Jeg er den sjove
type, der også sover ude en gang
imellem, hvis jeg har et sted at bo.
Hvis jeg får en bolig, vil jeg helst
ikke have en eller anden pædagog
rendende hele tiden, siger han.
De ældre
John Hansen, som i dag arbejder i
salgsafdelingen i Hus Forbi, er tidligere hjemløs, og han er repræsentant for de 50-59-årige. Han har
- Når man kun kan
få dagpenge i to år,
går det også meget
hurtigere, før man
står på gaden.
John Hansen,
salgsafdelingen i Hus Forbi
I kraft af sit job i Hus Forbi møder
han mange af de jævnaldrende
mænd, der ender på gaden.
- Min umiddelbare tanke er,
at alkoholmisbrug for de flestes
vedkommende skaber en ligegyldighed, når de har mistet jobbet,
og parforholdet er gået i stykker.
Når man kun kan få dagpenge i to
år, går det også meget hurtigere,
før man står på gaden, siger han.
Hjemløshed er sjældent det
eneste problem, faktisk er fire ud
af fem enten psykisk syge eller
har et misbrug.
318 flere psykisk syge end ved
den forrige kortlægning i 2013
står uden hjem, og det svarer til
en stigning på fem procent. Siden
2009 er andelen af hjemløse med
en psykisk lidelse steget fra 37
procent til 49 procent i 2015.
Næsten otte ud af ti hjemløse er mænd, og en femtedel af de
hjemløse har en anden baggrund
end dansk. Andelen med indvandrerbaggrund blandt de hjemløse
er meget høj i storbyerne; 36 procent af de hjemløse i Aarhus og 30
procent i København er indvandrere eller efterkommere. Når man
sammenholder de 6.138 hjemløse i
dag med 2009, hvor tallet var 4.998
personer, er der siden 2009 sket en
stigning på 23 procent. |
Mere end dobbelt op
på alternativ tælling
Projekt Udenfor fandt flere gadesovere sammen med
Københavns og Frederiksberg kommuner
af Poul Struve Nielsen
Natten mellem onsdag den 8. og
og torsdag den 9. september sov
196 hjemløse på gaden i København og Frederiksberg kommuner, viser en nattetælling af gadesovere.
Denne nattetælling supplerer
den viden, som projekt UDENFOR
indsamlede i uge 6, hvor den traditionelle SFI tælling også blev udført. I denne forbindelse talte projekt UDENFOR og Københavns
Kommunes hjemløseenhed i alt 40
gadesovere. Når SFI i alt tæller 257,
der bor på gaden i de to kommuner, skyldes det, at SFI har sine oplysninger fra flere kilder.
- Det er muligt, at tallene fra
SFI’s hjemløsetælling ikke er korrekte, men det er den samme metode som i de tidligere år, så tallene viser klart udviklingen. Men
når det så er sagt, så er det selvfølgelig en underestimering. Man kan
jo ikke tælle alle, siger Ask Svejstrup fra de hjemløses organisation, SAND.
Det var 22 medarbejdere fra
Projekt UDENFOR og Frederiksberg- og Københavns Kommuner,
der tilbragte en nat med at finde de
i alt 196 gadesover i de to kommuner. De har næppe heller fundet alle, som sov ude den nat. Men tallet
er stort nok til at bekymre direktør
i Projekt UDENFOR, Ninna Hoegh.
- Det er dybt foruroligende, at
så mange mennesker er nødsaget
til at sove på gaden, og det viser i
al sin tydelighed, at rammerne for
den nuværende sociale indsats ikke er tilstrækkelige, siger hun.
Mange problemer
Ifølge Ninna Hoegh er der tale om
mennesker, som oftest ikke bare har
én, men en hel palet af psykiske, sociale, misbrugsmæssige og sundhedsmæssige problemstillinger.
- Det er dybt foruroligende, at så mange
mennesker er nødsaget
til at sove på gaden, og
det viser i al sin tydelighed, at rammerne
for den nuværende
sociale indsats ikke er
tilstrækkelige.
Ninna Hoegh,
direktør i Projekt UDENFOR
- Det fordrer, at man må arbejde helhedsorienteret og ud fra de
behov, problemer og ressourcer,
den enkelte har, forklarer hun og
understreger, at holdbare socialpolitiske løsninger i forhold til den
enkelte målgruppe først og fremmest må findes på baggrund af er-
faringer fra den direkte kontakt til
målgruppen.
Ask Svejstrup fra SAND er bekymret over nogle andre tendenser i hjemløsetællingen. Især at så
mange nu overnatter hos andre
som såkaldte sofasurfere.
- Det er interessant, at sofasurferne er steget, og hovedstadens omegnskommuner er kommet med, hvad det angår. Det er en
tikkende bombe, som kan eksplodere i form af endnu flere, der sover på gaden, for på et tidspunkt
har sofasurferne slidt deres netværk op. Så er der ikke flere sofaer at låne, og så kommer de ud på
gader og stræder og bliver synlige,
siger han.
Desuden er han bekymret over,
at der bliver stadigt flere hjemløse,
uden at der bliver flere overnatningsmuligheder på boformerne.
- Når der mangler pladser på
forsorgshjem, vil flere blive nødt
til at sove gaden og i natvarmestuer. Det vil føre til, at der blive flere psykisk syge og misbrugere, for
det er simpelthen hårdere at leve
på gaden, siger Ask Svejstrup.
Han tilføjer, at det godt kan
være, der også er misbrug på mange forsorgshjem, men her arbejdes
der på at nedbringe misbruget.
- Det gør man ikke på gaden.
Når hjemløse overlades til gaden,
får de flere problemer og dybere
problemer. |
Hver fjerde kender en sofasurfer
Nu er det almindeligt at kende et ungt menneske uden bolig.
af Poul Struve Nielsen
24,4 procent af befolkningen kender et ungt menneske, der inden for
de sidste to år har været nødt til at
overnatte hos venner eller familie
på grund af boligmangel.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som analyseinstituttet
Voxmeter har foretaget for Kofoeds
Skole.
Undersøgelsen er foretaget
gennem telefoninterviews, hvor
1001 respondenter har afgivet svar.
Den siger ikke noget om årsagen til
boligmanglen, men Kofoeds Skoles
forstander, Robert Olsen, mener, det
er et tal, som er bekymrende højt.
- Fra Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, som er bofællesskaber
forunge hjemløse, ved vi, at unge,
der står uden bolig, først bruger
HUS FORBI
varmestuer og herberg som sidste
udvej, når de er løbet tør for overnatningsmuligheder i deres netværk.
SFI’s opgørelse rummer derfor et
mørketal, fordi en gruppe af hjemløse unge ikke bliver registreret på
de sociale tilbud. Når så mange mennesker kender til hjemløshed, er det
måske kun toppen af isbjerget, der
viser sig i hjemløsetællingen, siger
Robert Olsen. |
▲
Hus Forbi har talt med en ung
hjemløs, Olaf Johansen, som er en
af de unge hjemløse, der var med
til konferencen om Unge på Kanten af Samfundet, som Rådet for
have en bolig, og det er specielt
svært for unge mennesker, der har
en hund. Hvis man giver 3.500
kroner om måneden i husleje, vil
der ikke være meget at gøre godt
med bagefter, fortæller Olaf Johansen.
Han synes, det er et svært system at finde rundt i.
- Der bliver lagt meget pres på
de unge. Og så snart man har bolig, så kræver jobentret også mere
af en. De har tit og ofte for travlt
Foto: Lars Ertner
Den generelle stigning i hjemløsheden i Danmark fortsætter. Der er
nu 6.138 hjemløse personer ifølge
Det Nationale Forskningscenter for
Velfærds (SFI) seneste kortlægning.
I 2013 var der 5.820. Som i de seneste år stiger antallet af unge hjemløse, men også blandt de ældre over
50 år bliver der flere hjemløse.
Den største stigning i antallet af hjemløse er sket blandt de
25-29-årige. I 2015 blev der registreret 799 hjemløse personer i
denne aldersgruppe mod 617 i 2013.
Det svarer til en stigning på 29 procent.
Der er også sket en stigning i
antallet af hjemløse borgere mellem
50 og 59 år. I 2015 er der 951 personer i denne gruppe mod 833 personer i 2013.
Socialt Udsatte holdt.
- Det er rimelig trist, at samfundet er sådan, at der bliver ved
med at komme flere og flere hjemløse. Der er jo ikke ligefrem lejligheder til alle, siger han.
Olaf mener, at boligselskabernes lange ventelister gør det umuligt. Det varer længe, før man kan
få en bolig. Også en større bolig,
som flere kunne deles om, mener
han.
- Det er jo vanvittig dyrt at
knapt så meget imod, at der kommer nogen og støtter op.
- Uden efterværn duer det ikke. Men det er også svært at modtage det efterværn. Min ballast
var en anden end de unge menneskers. Jeg havde prøvet nogle ting i livet, der gjorde, at jeg
havde nogle erfaringer, fortæller
John Hansen.
Han havde både haft bolig og
job, før jeg blev hjemløs.
- Det er nemmere at tage imod
hjælp, når man er ældre. Med
ungdom følger der lidt stolthed,
og man vil helst klare tingene
selv. Med alderen følger en erkendelse af, at det kan man ikke
alligevel, siger han.
John endte på Natcaféen i Hillerødgade. Siden kom han på herberg, og til sidst fik han en lejlighed med hjælp fra hjemløseenheden.
- Medarbejderen derfra vidste, hvordan han skulle skære
igennem. Ellers var jeg blevet kastebold mellem Jobcenter og Borgerservice, siger John Hansen.
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 7
Stigende hjemløshed er dyrt for samfundet
Fortsat tal på fattigdom
Manden bag hjemløsetællingen: Vi skal have belyst de økonomiske omkostninger
V-regeringen skrotter den officielle fattigdomsgrænse, der blev
indført for to år siden. Rådet for Socialt Udsatte kalder beslutningen
’uanstændig,’ men vil som andre fortsat måle fattigdommen
af Poul Struve Nielsen
besparelser på de sociale ydelser
til unge en af årsagerne til, at flere
og flere falder gennem det sociale sikkerhedsnet og ender på gaden. Regeringens kontanthjælpsbesparelser, der trådte i kraft januar 2014, betyder således, at unge
på kontanthjælp får en SU-lignende ydelse. Dermed er der ofte ikke
råd til at betale huslejen, selvom
man får en bolig.
- Manglen på boliger, de kan
betale, rammer de socialt udsatte
unge særligt hårdt. Både de yngste
og også de lidt ældre udsatte unge er blevet ramt hårdt af den her
problemtik med at kunne finde et
sted at bo, der er til at betale - også
med deres lave ydelser, siger Lars
Benjaminsen.
Hjemløsetællingen 2015 viser
desuden, at der er et stigende antal
hjemløse, som også har psykiske
sygdomme.
- Den manglende bolig er kun
en del af historien. Der er også de
psykosociale problemer. Andelen af psykisk syge er ikke steget
så meget siden sidste tælling. Men
over de senere år er der en tendens
til, at flere psykisk syge bliver
hjemløse. Folk med de mest komplekse problemer, som både har
psykisk sygdom og misbrug, falder
typisk også ud af det psykiatriske
system. De får ikke en tilstrækkeligt helhedsorienteret indsats, så
der er vi tilbage ved, at de bostøttemetoder, der er afprøvet i forbindelse med hjemløsestrategien ikke
bliver brugt nok ude i kommunerne, siger Lars Benjaminsen. |
- Hjemløse er jo også
mere syge og misbruger mere end folk, der
har et trygt sted at bo.
Det medfører store udgifter til herberger, forsorgshjem, sygehuse,
psykiatri og misbrugsbehandling – en masse
ting bliver dyrere.
Lars Benjaminsen, forsker ved SFI
8
den er kommet i hjemløshed, som
bevæger sig længere op i aldersgrupperne. Der kan også være
kommet nogle nye til. De25-29-årige bliver også ramt af den vanskelige problematik med at finde boliger, de kan betale, siger Lars Benjaminsen.
Mangel på boliger for høje huslejer er sammen med politikernes
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Politikerne skal nok få at vide, om der bliver flere eller færre fattige i Danmark. Ganske vist har
socialminister Karen Ellemann (V) valgt at afskaffe den officielle fattigdomsgrænse, som blev
indført af den forrige regering i 2013, men flere
organisationer vil fortsat bruge en fattigdomsgrænse i deres arbejde. En af dem er Rådet for
Socialt Udsatte, som minder om, at EU og FN
også måler fattigdom.
- Selvom regeringen vælger at tage bind for
øjnene, vil vi da fortsat presse på for at få den
til at acceptere fakta. Jeg kan forstå, at man kan
slås om prioriteringen af ressourcerne, men her
handler det alene om at skaffe et datagrundlag,
der kan hjælpe os til at finde ud af, hvilke politikker der virker bedst. At gøre det til et politisk
slagsmål er i virkeligheden uanstændigt over for
de fattige, siger rådets formand, Jann Sjursen.
I Aarhus Kommune vil SF's Thomas Medom,
der er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, arbejde for at genindføre den fattigdoms-
grænse, kommunen ellers droppede, da den nationale grænse blev indført.
- En fattigdomsgrænse er et nødvendigt værktøj til at målrette en indsats for de mennesker,
der har brug for det. Samtidig skaber en fattigdomsgrænse opmærksomhed på fattigdom og er et
grundlag for en saglig diskussion, siger han.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil også fortsat arbejde med en fattigdomsgrænse. AE-rådet offentliggjorde for nylig en analyse, der viser, at den
nye integrationsydelse vil sende nye flygtningeog indvandrerfamilier langt under den fattigdomsgrænse, der nu officielt afskaffes. Socialministeren
afviser dog, at det har haft indflydelse på beslutningen. Ifølge Karen Ellemann kan man ikke bruge
fattigdomsgrænsen til 'noget som helst.'
- Vi var jo også modstandere af fattigdomsgrænsen, da den blev indført. Den giver ikke mening, når det handler om at fokusere indsatsen
på de mennesker, der reelt set har brug for samfundets hjælp. Fokus må og skal være, at man får
sig en uddannelse og får sig et job, siger hun til
Politiken. |
Appel om hjælp til unge på kanten
ning i antallet af hjemløse mellem 25 og 29 år, så er det oplagt
at rette spotlyset hen på udvidelsen af den lave ungeydelse og generelt på den mangel på
tålmodighed, som systemet udviser overfor udsatte unge, siger
formanden for Rådet for Socialt
Udsatte, Jann Sjursen.
Han ser et stort behov for en
gennemgribende ny tilgang på
området:
- Det drejer sig om en bred
vifte af forslag – fra en mere
markant forebyggelse over en
bedre misbrugsbehandling og
et uddannelsessystem, der kan
rumme de socialt udsatte unge.
Vi skal se den stigende hjemløshed som en klar indikator på,
at mange falder gennem systemet. Derfor skal vi gøre noget
ved roden af problemet: Sørge
for billige boliger, sørge for et
uddannelses- og beskæftigelsessystem med tålmodighed og
ikke mindst skal vi sørge for en
anstændig ungeydelse, der ikke fører til fattigdom, siger Jann
Sjursen. |
ingen vil have unge, som har der svært
Både de yngste og også de lidt ældre udsatte unge er ramt hårdt af den her
problematik med at kunne finde et sted at bo, der er til at betale – også med
deres lave ydelser, siger Lars Benjaminsen.
Op imod 180 udsatte børn og unge i Odense
Kommune kom i fare for at miste den hjælp,
de efter planen skulle have fra kommunen.
DR.dk skriver, at kommunen vil lukke hver
femte forebyggende børne- og ungesag for
at spare penge. Det viser en mail, som DR
Nyheder er kommet i besiddelse af. Mailen
er sendt fra ledelsen i familie- og velfærdsafdelingen til socialrådgivere i kommunen.
Men det er ulovligt at lukke sagerne, mener
Trine Schultz, der er lektor i socialret ved
Juridisk Institut på Aalborg Universitet
ifølge DR Nyheder, som skriver, at nu kræver
politikerne i Odense en redegørelse fra den
ansvarlige rådmand, Susanne Crawley Larsen
(R). |
kommuner tager fejl
Ankestyrelsen har undersøgt en række
kommuners afgørelser om uddannelses- og
kontathjælpsmodtagere, der bliver væk fra
et tilbud. Ankestyrelsens praksisundersøgelse af 99 sager viser, at kommunerne kun
er kommet frem til den rigtige afgørelse i 47
af sagerne om sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af uddannelseshjælp. 26 af sagerne var i strid med
reglerne og ville blive ændret eller sendt
tilbage til kommunen til ny behandling, hvis
borgeren havde klaget over kommunens
afgørelse. I 26 af sagerne manglede der
oplysninger, så dem kan Ankestyrelsen ikke
vurdere. |
Rådet for Socialt Udsatte sender anbefalinger til politikere
Rådet for Socialt Udsatte har
udarbejdet en række anbefalinger om socialt udsatte unge
- unge på kanten af det danske
samfund.
Rådet har sendt sine anbefalinger til Folketingets socialordførere og forskellige udvalg
samt ministre i håb om, at det
vil blive prioriteret at balancere de skærpede krav overfor udsatte unge på en række områder med en håndholdt tålmodig
indsats.
- Når der sker så stor en stig-
Ikke støtte nok
- Vi ved jo, at for at de her borgere
kan komme i egen bolig igen, skal
man hjælpe dem gennem en intensiv bostøtte. Det kniber i kommunerne rundt omkring. De hjemløse og socialt udsatte, som kommer
i bolig, får ofte en mere lavintensiv
bostøtte, som ikke er nok til, at det
kan fungere. Så bostøtten er klemt
ude i nogle af kommunerne, og der
af Peter Andersen
Foto: Mette Kramer Kristensen
Der bliver ved at komme flere hjemløse. 6.138 er der nu ifølge
rapporten ’Hjemløshed i Danmark
2015. National kortlægning’ fra
Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd (SFI).
Lars Benjaminsen er forsker
ved SFI, og han har stået for alle de optællinger af hjemløshed i
Danmark, som SFI har foretaget siden den første i 2007.
Tallene er steget støt hele vejen. Og det er dyrt, både i penge for samfundet og i menneskelige omkostninger. Hvor dyrt kunne
Lars Benjaminsen faktisk godt lide
at vide.
- Vi har brug for mere viden om
omkostningerne forbundet med, at
folk bliver hjemløse. Det økonomiske aspekt bør vi have belyst bedre. En ting er sikkert. Det at folk
bliver hjemløse, er dyrt for samfundet og dyrt i menneskelige omkostninger, siger han.
Undervejs, mens han har registreret hjemløshedens stigende kurve, har Lars Benjaminsen
blandt andet også været med til at
beskrive metoderne i den hjemløsestrategi, som skiftende regeringer har fulgt. Strategiens metoder er stadig pejlemærker i kommunernes indsats. En af årsagerne
til, at der bliver ved at komme flere hjemløse, kan være, at kommunerne ikke følger strategiens anvisninger.
Strategien anviser, at den hjemløse både skal have en bolig og
samtidig skal have en helhedsorienteret bostøtte, som omfatter alt
fra at lære at tømme postboksen
for rudekuverter til misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling.
er særligt behov for at skrue op for
den mere intensive indsats, siger
Lars Benjaminsen.
Han mener, det vil være en god
forretning for samfundet at investere i den mere intensive bostøtte.
- Det kan få folk ud af hjemløshed, og det kan forhindre folk i at
blive hjemløse. Samfundet får store udgifter, hver gang et menneske bliver hjemløst. Hjemløse er jo
også mere syge og misbruger mere end folk, der har et trygt sted at
bo. Det medfører store udgifter til
herberger, forsorgshjem, sygehuse,
psykiatri og misbrugsbehandling
– en masse ting bliver dyrere. Men
vi har brug for mere viden om den
økonomiske side af de her indsatser, understreger han.
For at vende tilbage til den aktuelle undersøgelse, så fortsætter
tendensen fra de seneste hjemløsetællinger med, at flere unge bliver
hjemløse.
- Nu begynder tallene at stige
blandt de 25-29-årige. Hidtil har
vi særligt set stigningen blandt
18-24-årige. Nu er der flere blandt
de 25-29-årige. Det kan være nogen af de unge, der for nogle år si-
børnesager
Det nye krav om, at man skal have minimum 02
i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at komme ind på erhvervsuddannelserne, har punkteret drømmen for mere end
2.000 ansøgere. Undervisningsminister Ellen
Trane Nørby (V) har peget på mesterlære som
en mulighed. Men glem alt om det. Arbejdsgiverne vil heller ikke have de unge. ’Hvis regeringen tror, at 2.000 kommer til at få en mesterlæreaftale, så tror de helt forkert. Det kommer
ikke til at ske,’ fastslår næstformand for Håndværksrådet, Per Vangekjær overfor Ugebrevet
A4. ’Som jeg ser det, så er mesterlære et tilbud
til de unge, som allerede har færdighederne i
orden,’ siger han. Eller på godt dansk: De unge,
som er dygtige i skolen og har mange andre muligheder, er velkomne i virksomhederne. Dem,
der har det svært, og som uddannelsessystemet
heller ikke vil have, er man ikke interesseret i. |
støttekoncert
med peter a.g.
Torsdag den 8. oktober spiller Peter A. G. en
solo-støttekoncert i forbindelse med Mariatjenestens utrættelige sociale arbejde for
de svageste i samfundet. Koncerten foregår
i Mariakirken på Istedgade, Vesterbro, og
starter klokken 20.00. |
endnu et madprojekt
Erhvervsakademi Aarhus og Den Lille Kro
kaster sig ud i endnu et madprojekt for
hjemløse. De samler ind til madbilletter, som
Kirkens Korshær kan uddele til sine brugere
i Aarhus. De studerende har sat et delmål på
2.500 kroner, som er lig med 100 madbilletter. |
vandtårn udsmykket
De sidste par måneder har en gruppe
hjemløse i Aalborg stået for at udsmykke
vandtårnet i Kildeparken i Aalborg. Et stort
antal brugere af Kofoeds Skole i byen, især
en række grønlændere, der har deltaget i
udsmykningsopgaven, var med til at fejre
indvielsen, skriver Kalaallit Nunaata Radioa
på sin hjemmeside. |
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 9
diebilledet igen, som den var dukket op.
Da hændelsen kan betragtes
som et selvmord, og da manden ikke havde efterladt et brev, er det
vanskeligt at komme frem til nøjagtigt hvorfor, han valgte at sætte
ild til sig selv foran Brøndby Rådhus. Var han psykisk syg? Var han
presset af ydre omstændigheder?
Eller var handlingen et udtryk for
en form for protestaktion med en
meddelelse til Brøndby Rådhus?
Ingen kommentar
Den brændende mand
var Hus Forbi-sælger
Ionel Mitrofan var kommet videre i livet – men en ny nedtur førte til desperation,
inden han satte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus
I 2008 kunne man møde Ionel Mitrofan på Vesterport Station, hvor han for en tid stod og solgte Hus
Forbi. Han var den mand, som Radio24syv bragte en
25 timers dokumentar om - en mand, der havde sat ild
til sig selv foran Brøndby Rådhus den 1. april 2014 og
døde to timer efter.
10
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Den mand, der satte ild til sig selv
foran Brøndby Rådhus den 1. april
2014, kom oprindeligt fra Rumænien.
Tilbage i 2008 var han Hus Forbi-sælger i København. Siden
kom han på fode, men i begyndelse af 2014 begyndte det hele at
smuldre, og da han hældte benzin
over sig selv foran Brøndby Rådhus, havde han en klar fornemmelse af, at han var ved at miste
det liv, han var rejst langt for at
kæmpe for.
I medierne havde der frem til
Radio24syvs dokumentarføljeton
været meget lidt fremme om hændelsen - kun at manden var 40 år
og havde fået en besked af socialforvaltningen, som fik ham til at
overhælde sig selv med brændbar væske - samt oplysninger om,
at de ansatte og borgere i kommunen, der havde været vidner til
hændelsen, havde fået tilbudt krisehjælp på dagen. Historien forsvandt lige så hurtigt ud af me-
Bange for at miste deres børn
Manden hed Ionel Mitrofan. Han
mistede sin mor som femårig. Han
afbrød sin uddannelse som stor
teenager for at arbejde med ejendomsrenovering. Og siden kom
han fem år i fængsel i Rumænien for indbrud i en lejlighed, hvor
han stjal en flaske spiritus, forklarer familien.
Siden mødte han sin samlever,
Alexandra. De fik et barn sammen,
og Ionel Mitrofan valgte at rejse til Danmark, da han stod foran
- Familien fik frem
til klokken 15.00 til
at fremskaffe de sidste 3.700 kroner, der
manglede – ellers ville
deres lejlighed blive
tømt.
en ny dom for at have været med
til at videresælge en stjålet motorcykel. Inden da havde han været i
Sydeuropa for at finde arbejde til
at bygge det familieliv op, der var
hans største ønske - et alternativ
til det liv, den enorme arbejdsløshed i Rumænien fordrede.
I Danmark skaffede han sig et
job i Ringsted og fik i første omgang Alexandra op til Danmark.
Familien i Rumænien passede deres datter. Men i Ringsted ragede han uklar med sin arbejdsgiver,
hvilket var årsagen til, at de i en
tid boede på gaden i København
- sov blandt andet på natherberget Stengade 40, kom på varmestuen Istedgade 100 og solgte Hus
Forbi ved Vesterport Station i København.
Ionel Mitrofan og hans kone
kom på fode igen, fik arbejde og
flyttede til Brøndby Strand i egen
bolig. Deres datter kom til Danmark, og de fik siden to børn mere.
Ionel Mitrofan gik på danskkursus
og havde flere forskellige job frem
til tilskudsstillingen i Aldi, som
han blev sagt op fra op mod den 1.
april 2014.
Ifølge en kollega, der beskrev
ham som en god og omhyggelig
medarbejder, blev han fyret, fordi
en ny bestyrer i forretningen ville
sætte sit præg. I foråret op til den
tragiske hændelse, kom familien
i pengenød og kunne ikke betale
flere måneders husleje. De havde
fået advarsler.
Smidt ud af fogeden
I dagene før udsættelsen – tirsdag den 1. april 2014 – samt på selve dagen kæmpede de en desperat kamp for at skaffe de penge, de
manglede, med hjælp fra familie og
venner. Fogeden og socialforvaltningen mødte op på deres adresse
og skiftede låsen ud. Her stod Ionel
Mitrofan med sin samlever og deres børn uden for døren og så på.
Familien fik frem til klokken
15.00 til at fremskaffe de sidste
3.700 kroner, der manglede – ellers ville deres lejlighed blive tømt.
Fredagen inden havde Alexandra været på kommunen og spørge til en udbetaling af deres kontanthjælp, som de ventede på. Hun
havde fået at vide, at den ville være til rådighed den 1. april. Den var
der ikke den morgen. I ugerne op
til havde socialforvaltningen ifølge Ionel Mitrofans kone tilbudt et
sted til deres børn, hvis de blev
smidt ud af lejligheden.
Tilbuddet gjaldt ikke Ionel
Mitrofan og hans samlever, og
det havde fået dem til at opfatte
det som en trussel om, at Brøndby Kommune ville tage børnene
fra dem.
Da Ionel Mitrofan stod ude for-
HUS FORBI
an sin dør med sine børn og samlever, tog han en fatal beslutning,
som skulle vise sig at sætte gruopvækkende spor gennem hans familie og vennekreds samt de ansatte og borgerne på Brøndby
Kommunes liv for altid.
Selvom Ionel Mitrofans samlever var på vej til Valby for at låne
de sidste 3.700 kroner af en veninde til huslejen, tog han op på kommunen med en halvanden liters sodavandsflaske indeholdende benzin til deres græsslåmaskine under
jakken. Han ville få dem til at forstå, hvor desperat han manglede
sin kontanthjælp. Hans samlever
syntes, de skulle vente til klokken
tre, hvor hun ville have fremskaffet pengene, men Ionel Mitrofan
ville op og tale med dem. Nu!
Tror ikke, han ønskede at dø
- Den drejning, historien har taget,
er ikke det, han har ønsket. Jeg
tror ikke, han ønskede at dø, siger
Alexandra i dokumentaren.
- Han ville bare gøre opmærksom på vores situation.
- Jeg tror bare, at skæbnen tog
en ekstra beslutning oven i det,
han gjorde. Jeg kan godt forstå
hans reaktion, fordi vi følte os som
hunde smidt på porten. (…) Han
var ikke bare desperat, han nåede
til den allersidste grænse. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre for
sin elskede familie, så vi ikke endte på gaden, og det er det, der har
drevet ham til den handling, siger
hun. |
Du kan høre mere om Ionel Mitrofans
historie i den 25 timer lange dokumentar om hans livshistorie og den by og
kommune, han boede i. Du kan lytte til
samtlige udsendelser af Den brændende mand på Radio24syv hjemmeside.
http://www.radio24syv.dk/programmer/den-braendende-mand/
▲
Forfatter og dokumentarist Nanna Westh og journalist
Birgitte Ellemann Höegh, som blandt andet skriver for
Hus Forbi, var de to journalister bag radiodokumentaren, der trevlede hans historie op. De ville finde ud af,
hvem han var, og hvorfor han gjorde det.
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
Det har ikke været muligt at få
Brøndby Kommune, herunder socialforvaltningen, borgmester Ib
Terp og kommunaldirektør Anders
Lou, i tale. De henholder sig til deres tavshedspligt i sager, der vedrører borgerne. De har heller ikke
ønsket at tale mere generelt om
deres håndtering af socialt udsatte
i forbindelse med radiodokumentaren.
- Find en anden kommune. Det
er jo samme problemstillinger, vi
står med i alle kommuner, svarede
Anders Lou på en henvendelse fra
Radio24syv.
Ansøgninger om aktindsigt i
henhold til både offentlighedsloven og forvaltningsloven med henvisning til, at den tragiske hændelse havde offentlighedens interesse, fordi manden havde sat ild
til sig selv foran en offentlig myndighed, er blevet afvist af kommunen – afgørelser, som Radio24syv
har anket.
Men borgere i nærområdet i
Brøndby har fortalt, at manden
var fra Rumænien, havde en praktikplads i supermarkedet Aldi, og
at han havde boet med sin samlever og deres tre børn i Brøndby
Strand. Og gennem interviews med
hans samlever, kollegaer, venner
og familie i Danmark og Rumænien, tegnede sig et billede af en
mand, der havde følt sig umådeligt
presset i tiden op til, han satte ild
til sig selv.
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 11
Svært at få fodfæste i Danmark
Rumænerne er den største gruppe migranter, der kommer til Danmark fra andre EU-lande
af Birgitte Ellemann Höegh
foto Mette Kramer Kristensen
Flere indvandrere
Rumænske indvandrere har svært ved at finde arbejde i Danmark.
12
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
- Nu, hvor vi er medlem af EU,
burde det være nemmere for os at
få job, men vi føler, at politiet vil
af med os, og at de er meget racistiske. De to dage, vi har været
i Danmark, er vi blevet stoppet
mindst ti gange. De beder om at se
vores identitetspapirer, siger han.
Antallet af registrerede ru-
Den gode hjemrejse
Hvorvidt de vil klare sig i Danmark er uvist. Københavns Kommunes Transitprogram er oprettet
for at sikre en samlet indsats, der
kan hjælpe fattige migranter, som
lever på gaden og ønsker at komme
hjem, hvor de kommer fra – for eksempel Rumænien.
Socialpædagog Thomas Sørensen fra Hjemløseenheden i Københavns Kommune er tilknyttet
Transitprogrammet. Han konstaterer, at rumænerne er meget synlige i Københavns gadebillede som
tiggere og flaskesamlere.
- De udviser stor mobilitet. Inde på parkeringspladsen i Kødbyen er der flere og flere biler med
rumænske nummerplader og uden
for Sundhedsrummet står der rigtig mange cykelanhængere med
madrasser, sportstasker og sorte
skraldesække i, siger han.
Det er også Thomas Sørensens
opgave at hjælpe de særligt udsatte
migranter, der har svært ved at begå sig. Det kan være stofbrugere,
alkoholikere og psykisk syge. De
får hjælp til at planlægge ’den gode
hjemrejse’ i samarbejde med lokale
organisationer her og i hjemlandet.
- Hjemrejsen er basseret på et
ønske fra personerne selvom forandringer i deres liv med for eksempel misbrugsbehandling, kontakt med familie og et sted og bo.
Vi følger dem gerne hele vejen og
sørger for, at de kommer hjem i
pænt, rent tøj og med værdighed,
tilføjer han og understreger, at de
rumænere, man i starten møder i
gadebilledet, er ressourcestærke
og samarbejdsvillige mennesker mange med hus og familie, men et
liv i stor fattigdom.
Derouten
Derfor kan udlændingene være i
Danmark et godt stykke tid, før de
kommer i for eksempel Hjemløseenhedens søgelys. Jurist Maja Løvbjerg Hansen, der yder retshjælp
til hjemløse migranter og gadearbejdere hos organisationen Gadejuristen, møder også rumænerne i
sin hverdag. De holder blandt andet til ved flaskeautoamterne og i
byens parker, fortæller hun og beskriver deres deroute:
- De starter med ærmerne
smurt op, stærke kroppe og troen
på, at de kan finde et arbejde, hvilket også lykkes for nogle. Dem, det
ikke lykkes for, møder andre rumænere, det heller ikke er lykkes
for, og nogen ender så med at drikke og tage stoffer for at holde deres situation ud, siger hun.
Man kan møde rumænerne
mange steder i København. Blandt
andet hos Kirkens Korshær - både foran Mariatjenesten i Istedgade og i varmestuen i Istedgade
100, hvor de kan komme indenfor og ovenpå for at få et hvil på
blå plasticmadrasser i dagtimerne.
Der kan de samle kræfter til nattens flaskeindsamling. Eller de kan
overnatte i Natcaféen Stengade 40,
hvor de om aftenen deltager i lodtrækningen om en af de 33 madraspladser på gulvet. Andre overnatter udenfor på Amager Strand i
sommerhalvåret.
Kirkens Korshærs rådgivnings-
center Kompasset på Frederiksberg
hjælper hjemløse migranter. Her
er aflåste skabe, som de kan lægge deres ejendele i, opslagstavler
med jobannoncer og juridisk rådgivning til dem, der gerne vil ende
med et fast liv i Danmark med job
og bolig.
- Vi skal huske, at det ikke er
for sjov, de kommer, og det er ikke sjovt at være her. Vi oplever en
stemning, der er meget offensiv
omkring den her målgruppe. Men
det handler altså om liv og død. De
er desperate, siger Maj Kastanje
fra Kompasset.
- De starter med
ærmerne smurt op,
stærke kroppe og
troen på, at de kan
finde et arbejde.
Maja Løvbjerg Hansen,
jurist hos Gadejuristen
- Men når man bliver registreret som arbejdstager og arbejder,
så har man de samme rettigheder som en dansker. Holder man
op med at arbejde og er det uforskyldt, så beholder man sin arbejdstagerstatus i seks måneder
som EU-borger. I de seks måneder
kan man få kontanthjælp og lede
efter nyt arbejde, men har man efter seks måneder ikke fået et andet arbejde eller et andet grundlag
at registrere sig på, så bliver man
meddelt af Statsforvaltningen, at
man skal udrejse. Man kan også opnå permanent tilladelse til at
være her, hvis man har været her
lovligt i fem år, fortæller hun.
Livet er værre her
Ved Mariakirken sidder et ægtepar
med en voksen søn, som er taget
hertil for at finde sæsonarbejde.
Det er ikke lykkedes. De fortæller
om armoden i Rumænien, hvor de
har et lille hus og lever under en
regering, der ikke hjælper. De har
været i Danmark i to måneder og
vil hjem efter at have samlet flasker på Roskilde Festival, for det
er værre at leve her, fortæller de.
- Vi sover på gaden, og så håber
vi på, at den ortodokse kirke i Sverige er behjælpelig med billet tilbage til Rumænien, fortæller manden
med et stort smil på læben, der ikke trækker spor op i hans øjne.
Istedgade 100 er fyldt op af rumænere, der sidder og sover henover bordene, spiser kogte æg pakket ud af sølvpapir og mad fra caféen. De rumænske gæster har poser
med flasker stående ved fødderne,
nogle tager brusebad, andre vasker
tøj. Oppe på førstesalen er der en
computer, som de benytter til at få
kontakt til hjemlandet, og i to små
lokaler ligger cirka ti rumænere og
sover. En 32-årig kvinde, der midt i
sommervarmen er klædt i imiteret
pels med en dynejakke udenpå, fortæller, at hun har været her i ni måneder og ikke kommet videre. Hun
har ikke noget job og lever af den
mad, hun kan få på de forskellige
væresteder. |
▲
På en café for stofbrugere på
Vesterbro i København sidder fem
mænd omkring et bænkebord. De
er velklædte og velsoignerede og
skiller sig på mange måder ud fra
stofbrugerne i gården – blandt
andet fordi de er fra Rumænien.
Caféen, hvor rumænerne sidder, ligger i forbindelse med et
stofindtagelsesrum. Stofbrugere
går ind og ud, mens andre står og
ryger heroin i en glasboks.
I gården er de efterhånden
vant til, at der dukker en del
udenlandske migranter op – nogle gange i meget store grupper for
at få et måltid mad og et hvil. Det
gælder også de fem mænd fra Rumænien, vi henvender os til.
Mændende er kommet til Valby Station med bus fra Rumænien to dage tidligere. De er allesammen omkring 30 år og har koner og børn i byen Timisoara. En
mand i sort hættetrøje og sorte
cowboybukser fortæller, at han
har givet 150 euro for sin busbillet og taget en sovepose med, for
han var forberedt på at skulle sove udendørs.
I Rumænien har han heller ikke egen bolig. Hans kone og femårige søn bor hos bedsteforældrene. Han er kommet hertil for at
søge arbejde uden at have nogen
kontakter i Danmark. Men det
virker udsigtsløst, synes han allerede nu. Nætterne er gået med
at samle flasker, hvorfor hans ven
er så udmattet. Og så føler de allesammen, at politiet konstant har
åndet dem i nakken. En af de andre i gruppen bidrager:
mænske indvandrere er steget støt
fra 4.227 i 2008 til 20.227 i 2015.
I første omgang kan østudvidelsen af EU i 2004 forklare den generelle stigning af østeuropæiske
migranter, mens den økonomiske
krise, der ramte meget hårdt i Rumænien i 2009, kan være med til
at forklare, hvorfor det lige præcis
er rumænerne, vi ser overrepræsenteret blandt migranterne.
- Vi har ikke set narkomaner
før, men så længe de ikke gør os
noget, er det okay. Vi vil fortsætte
med at samle flasker. Hvis der ikke
er job til os, skal vi tilbage til Rumænien. Vi giver det en uge mere.
Problemet er bare, at vi ikke har
nogen penge at rejse hjem for, siger den rumænske mand med hættetrøjen.
Udenlandske hjemløse sover på gaden i København.
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 13
Rumæneres
ejendele
brændt af
Alle er på vej væk
Færre østeuropæere på Vesterbro
Under arbejdet med Radio24syvprogrammet ’Den brændende mand’,
rejste Nanna Westh og Birgitte
Ellemann Höegh til Rumænien for
at opsøge hovedpersonen Ionel
Mitrofans familie.
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
Siden Radio24syv fandt de fire rumænere
i gården ved Sundhedsrummet på Vesterbro
i København i juni 2015, har miljøet ændret sig markant, og man ser ikke nær så
mange østeuopæere – og dermed heller ikke
rumænere – opholde sig og spise frokost fra
caféen i gården.
Det kan der være mange årsager til. Ifølge
Rud Ellegaard, som er ’din betjent’ i på
Vesterbro, har politiet svært ved at afkode
migranternes færden i Danmark, blandt andet på grund af sprogbarrierer. Men de ved,
at en stor gruppe af rumænere i Danmark er
styret af en slags roma-ledere, der samler
mennesker til en række opgaver, der koncentrerer sig i nogle områder i særlige perioder,
for pludselig at rykke et helt andet sted hen
i Danmark.
Der kan også være en sammenhæng mellem en brandstiftelse af en bunke cykelanhængere, som blandt andet tilhørte hjemløse
rumænere. Cykelanhængerne stod parkeret
på Vesterbro ved Øksnehallens parkeringsplads, og natten til den 29. juli 2015 var
politiet ude at slukke branden.
- Vi ved faktisk ikke, hvem der står bag
ildspåsættelsen – kun at det er sket ud på
natten, inden vi dukker op om morgenen
og siden har lavet forhør i miljøet, siger Rud
Ellegaard, som dagligt kommer forbi stedet
på sin rute gennem Vesterbro og derfor har
et indgående kendskab til de faste brugere
på området.
- Inden hændelsen havde der været en
dårlig stemning omkring de her mennesker
fra Østeuropa, som jo kommer og optager
plads på de sociale væresteder, som narkomanerne plejer at bruge. Så det kan godt
være, at det er det, der har udløst afbrændingen. Men vi ved det ikke, fortsætter han.
- Efter afbrændingen kommer der faktisk
ikke så mange af de gamle østeuropæere
længere. Der er ganske få tilbage. Så er der
siden kommet et nyt indryk af østeuropæere
ind på Vesterbro – nogle mennesker, der
kun har været der to til tre uger. Der er nye
ansigter i gaden, og de opholder sig omkring
de sociale væresteder ved Mariatjenesten
i Istedgade og i gården ved Halmtorvet 9.
Men slet ikke i den samme mængde som
før afbrændingen af cyklerne, slutter Rud
Ellegaard. |
14
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Ingen muligheder i Rumænien – folk søger til udlandet
af Birgitte Ellemann Höegh
Hunedoara hedder byen i Rumænien, hvor
Ionel Mitrofan, som døde efter at have sat ild
til sig selv på rådhuset i Brøndby, er vokset op.
Her bor 75.000 indbyggere – lidt mere end i Esbjerg. I hovedgaden er der meget få forretninger – nogle tøjbutikker med pyntede og perlebesatte kjoler og skjorter i hidsige farver – alt i
en elendig kvalitet.
På et hjørne ligger et gammelt spisested med
kniplede duge på bordene og kyllingesuppe og
øl på menukortet. Længere henne ad gaden står
- Så længe vi har en regering,
der kun opfordrer os til at tage
til udlandet for at finde arbejde, bliver det ikke anderledes.
Florin, taxachauffør i Hunedoara
en dame med hvidt hårnet og steger brød og
kager i friture inde bag en luge.
På vej ind mod byen ligger ruinerne af et
stålværft, der engang holdt hele byen beskæftiget. I forlængelse af kommunismens fald er
stålværftet lukket næsten helt ned. Det efterlader som byens øvrige arkitektur et monumentalt aftryk af Nicolae Ceausescus tidligere kommunistiske greb om Rumænien.
Herberg for hjemløse
I den anden ende af byen er et herberg for Hunedoaras hjemløse. Jeg tager ud og banker på
hoveddøren. En lille tæt dame i kittelkjole åbner døren på klem og ringer til rådhuset, hvor
hun får oplyst, at jeg ikke er velkommen. Da
jeg tidligere på dagen er på politistationen,
vil de heller ikke oplyse mig om, hvor mange
hjemløse byen rummer. Jeg kører igennem et
slumkvarterer med høje betonkaréer, men også
parcelhuskvarterer med villaer med smedejernshegn og anrettede haver – alt sammen omkranset af Transsylvaniens indtagende bjerge
– hvorfra bønderne stadig kommer ind til byen
med hesteforspand.
På et gadehjørne står seks unge mennesker
med to klapvogne med sovende børn i. En ung
mand med bar overkrop, shorts og klipklappere
griner, da jeg fortæller, at jeg kommer fra Danmark. Nicolae, som den sommerklædte mand
hedder, bor nemlig i Herning og viser mig sit
gule sygesikringskort. Han har boet tre år i det
midtjyske, hvor han har levet af at bringe aviser ud, men er lige nu arbejdsløs og får kontanthjælp. Hans kone er hjemmegående med deres
barn. De ville egentlig hellere bo i Hunedoara
blandt de gamle venner, men det anser han ikke som en reel mulighed. Hvis de skal have et
værdigt liv, må det være i udlandet. Han har fire brødre og en søster, som også bor i Danmark,
mens yderligere to søstre er bosat i Kroatien.
I flokken er et andet par. De bor i Tyskland.
Manden arbejder på landbrug, hvor han fodrer
dyr, hans kone er på barselsorlov.
- Vores fremtid her i landet er død … sådan
tænker jeg, siger pigen på flydende tysk.
Nicolae er godt tilfreds med at være bosat i
Danmark – selvom han synes, at danskerne er
et koldt og lukket folkefærd. Selv griner de meget, mens de fortæller, og begynder at røre på
sig. Nicolae skal flyve hjem til Herning et par
timer senere.
På stålværftet
På stålværftet arbejdede Ionel Mitrofans far. Vi
henvender os til en dame i portnerbygningen
for at høre om muligheden for at interviewe
nogle eksisterende arbejdere. Det er ikke let.
Hun ringer rundt til nogle ansatte og giver os
vand i plastickrus. Og så fortæller hun, at hun
har en søn, der gerne vil rejse til Danmark.
- Er det et godt land? spørger hun.
Hendes søns ønske læner sig op ad alle an-
dre unge menneskers ønske i Hunedoara. Ligegyldig hvem vi taler med, er de enten på vej afsted eller lige kommet tilbage fra arbejde i udlandet.
Taxachaufføren Florin, som jeg kører omkring med, fortæller, at man i radioen samme
dag kunne høre, at Rumæniens premierminister, socialdemokraten Victor Ponta, er mistænkt i en korruptionssag – mistænkt for hvidvaskning af penge, svindel og skatteunddragelse. Florin har også arbejdet i udlandet i en
periode, da hans børn var små.
- Selvfølgelig, siger han.
- Så længe vi har en regering, der kun opfordrer os til at tage til udlandet for at finde arbejde, bliver det ikke anderledes.
Hjemme på ferie
Tilbage i byens centrum finder jeg en lille
strækning, der må være Hunedoaras svar på
Jomfru Ane Gade med sine fem halvtomme caféer på stribe. Her hænger byens unge ud, drikker kaffe og øl og lytter til technomusik. Jeg
taler med fire mænd, hvoraf de to har arbejdet
i udlandet – den ene som chauffør i Italien, den
anden på en vinfarm i Østrig.
- Det er sæsonarbejde, fortæller han.
- Der er 50 procents arbejdsløshed i Hunedoara, så jeg har ikke andet valgt, hvis jeg vil
have et bedre liv, forklarer han videre.
Vi kunne blive ved … Der bor 21 millioner mennesker i Rumænien, og arbejdsløsheden får arbejdskraften til bevæge sig afsted. Efter Bulgarien er Rumænien EU's fattigste land.
Og så længe regeringen ikke formår at løse problemerne for sin befolkning, vil busserne fra
Bukarest på vej ud i Europa være fyldt op af
mennesker, der hver eneste dag forsøger at finde nøglen til et bedre liv i et andet land – præcis som Ionel Mitrofan.
- Før kommunismens fald havde vi sådan set
penge nok, men bare ingen varer at købe. I dag
har vi adgang til hele verdens materielle goder,
men kan ikke få et job, som giver os adgang til
dem, forklarer en midaldrende mand, jeg møder
i Hunedoara, da jeg spørger til deres situation i
Rumænien efter jerntæppets opløsning. |
Hjemløsedag i København
Hjemløsedagen fejres lørdag den 17.oktober på Rådhuspladsen i København fra klokken 12-16
Socialminister Karen Hækkerup holder tale.
Der er musik ved Folkeklubben og Stig Møller samt uddeling af hjemløseprisen.
Dagens højdepunkt er uddelingen af hjemløseprisen. Læge Henrik Thiesen, som er leder af Københavns Kommunes Sundhedsteam
og medlem af Rådet for Socialt Udsatte samt organisationen Ombold er indstillet til prisen.
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 15
Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen.
den danske parlamentariker for at få et svar på,
hvad hun vil gøre.
Du siger, at EU har ikke noget socialt ansvar;
EU skal ikke blande sig i det sociale. Så tænker jeg,
er vi hjemløse ikke også EU-borgere? Hvorfor er vi
ikke en del af EU?
- Min pointe er, at vi har besluttet, at det
socialpolitiske er op til de enkelte medlemslande. Det ønsker jeg at holde fast i for at bevare det danske velfærdssamfund. Den måde, vi
har valgt at finansiere det på, er anderledes end
bare i Tyskland, hvor det er forsikringsbaseret,
- Jeg ville ønske, de fik det
bedre hjemme, jeg vil jo ikke
bare smide dem ud. Jeg vil have,
de skal hjælpes hjemme. Er det
noget, du kan klare gennem EU
uden at blande dig i andre landes indre anliggender?
Lene Thorslund, Hus Forbi-sælger
EU må tage ansvar for hjemløse
Da EU i 2004 blev udvidet med otte østlande, åbnede man ikke bare grænserne for arbejdstagere,
men også for socialt udsatte fra Europas fattigste egne. Det dilemma har Ulla Tørnæs fået helt ind
på livet som næstformand i Europa-Parlamentets socialudvalg, og hun mener, EU er nødt til at skride
ind, selvom indblanding i andre landes socialpolitik normalt er forbudt område
af Lene Thorslund og Peter Andersen
foto: Mette Kramer Kristensen
EU skal ikke blande sig i de enkelte landes socialpolitik. Det har været et mantra i Folketinget, siden Danmark trådte ind i fællesmarkedet i 1973, og det er også Ulla Tørnæs' (V)
grundholdning. Efter 20 år i Folketinget blev
hun sidste år valgt til Europa-Parlamentet for
Venstre, og her er hun blevet næstformand for
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.
I den egenskab var hun i august inviteret
til den årlige hjemløsekonference på Borups
16
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Højskole i København, arrangeret af SAND og
Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse.
Temaet var ’udenlandske hjemløse,’ og Ulla Tørnæs skyndte sig at slå fast, at socialpolitikken fortsat skal være op til de 28 medlemslande, og at EU ikke skal udvikle sig til en social union.
Ulla Tørnæs havde så også et ’men.’ For hun
mener, at EU alligevel bliver nødt til at blande sig for at få især østlandene til at gøre noget
for deres egne socialt udsatte. Så de ikke ender
som hjemløse i andre lande i kraft af EU-reglerne om fri bevægelighed.
Det er et af de dilemmaer, EU-Kommissio-
nen vil forsøge at løse med en såkaldt mobilitetspakke, som præsenteres senere på året. Den
skal lukke nogle af de huller, der blev skabt, da
EU i 2004 blev udvidet med de østeuropæiske
lande, som langt fra har det sociale sikkerhedsnet, vi eksempelvis har i Danmark.
eller Estland, hvor der stort set ikke findes noget socialpolitisk værn. Men det betyder ikke,
at hjemløse ikke er EU-borgere, de er også omfattet af de samme rettigheder.
Vi har lige hørt en fra Udlændingestyrelsen
fortælle om reglerne, og dem kan vi jo ikke bruge
til noget. Der er ingen registrering, de skal ikke vise pas eller id-kort.
- Et af problemerne er, at vi ikke har data på
hjemløse på europæisk plan. Hvor kommer de
fra, hvor tager de hen, hvem er de? Der kunne
EU godt have en funktion. Hvis man skal lave
en indsats, skal man vide, hvem man skal lave
en indsats over for.
Og hvad kan man gøre for at hjælpe dem i deres nærområde? Vi har mange gode systemer i
Danmark, hvorfor kan man ikke hjælpe de andre
lande med selv at lave nogle systemer, så deres
hjemløse kan få et bedre liv?
- Det er også noget af det, man kunne arbejde med på europæisk plan. Jeg er ikke tilhænger af en lov, der siger, at man skal gøre sådan
i Rumænien, sådan i Tyskland og sådan i Storbritannien. Men man kunne godt komme med
målsætninger og henstillinger om tilbud til
hjemløse.
Ja, i deres eget land. Jeg er født og opvokset i
København, og jeg ville da have det rigtig dårligt,
hvis jeg blev flyttet til Aarhus, fordi der var en lejlighed derovre.
Organiseret kriminalitet
Mangler data
I den politiske debat har der mest været fokuseret på udlændinges ret til danske velfærdsydelser som kontanthjælp og børnecheck. Fra
gadeplan er perspektivet noget anderledes –
her er det blevet en kamp om sengen på natvarmestuen. Efter konferencen mødte Hus Forbi
Nu er det Ulla Tørnæs, der begynder at stille
spørgsmålene.
- Men de hjemløse, der kommer til Danmark, kommer vel af egen drift?
I november og december bliver der kørt en flok
herop. Det er rigtig organiseret.
- Fordi de ved, man kan få husly i Danmark?
Næ, fordi de ved, at danskernes penge sidder
rigtig løst i november og december. Så de kommer
op og tigger, eller slår os ned og tager vores uniformer og vores aviser.
- Det skal I da melde til politiet.
De har da andet at lave. Hvis de ikke har tid
til indbrud hos hr. og fru Danmark, tror du så, at
de tager imod en telefonsamtale fra hjemløse-Lene ude i Bagsværd? Jeg var også naiv, da jeg begyndte.
- Hvor bor de så henne?
I containere, på Refshaleøen, Amager Fælled,
Østre Anlæg. Jeg bor ved Bagsværd Sø, der er romaer, der går forbi mit vindue ned til søen.
- Hvad så om vinteren?
Der finder de nedlagte bygninger, de har deres
netværk. Det er ikke menneskesmuglere, men kriminelle, der bor heroppe. Der er jo ingen, der registrerer, at der bor 25 mennesker i et værelse.
En balancegang
Du sagde, at EU skal sørge for, at landene tager
sig bedre af deres egne hjemløse. Men de må jo
frit rejse ud – hvad er det, de skal gøre i Rumænien?
- Jeg vil gerne have det strammet op, så
man ikke bare kan komme til Danmark og få de
samme rettigheder.
Jeg ville ønske, de fik det bedre hjemme, jeg
vil jo ikke bare smide dem ud. Jeg vil have, de skal
hjælpes hjemme. Er det noget, du kan klare gennem EU uden at blande dig i andre landes indre
anliggender?
- Det er en balancegang. Jeg er ikke tilhænger af, at EU blander sig i, hvordan vi stykker
vores socialpolitik sammen, og så kan jeg heller
ikke blande mig i, hvordan andre lande gør det.
Men jeg vil gerne kigge på, hvordan man får de
andre til at forholde sig til det.
Hvordan vil du gøre det?
- Det første udgangspunkt er, at vi får nogle
bedre data.
Kunne man lave en udligningsordning, som
kommunerne gør herhjemme?
- Jeg tror ikke, det er realistisk at forestille sig, at Rumænien betaler til Danmark. Men
vi betaler for eksempel til at opbygge et bedre
fængselsvæsen i andre lande, fordi vi vil have,
at udlændinge afsoner deres straffe i hjemlandet.
Kunne man ikke gøre det samme med hjemløse? Kriminelle er jo også socialpolitik.
- Du er inde i straffeloven, og så er der noget andet. Summa summarum er, at der er ingen nemme løsninger.
Dine tanker om at tilskynde andre lande til at
tage sig af deres egne hjemløse, er det noget, der
er enighed om i det udvalg, du er næstformand
for?
- Nej, det har ikke været drøftet i udvalget,
for vi kender ikke mobilitetspakken. Det er mit
indspark til en diskussion om en meget stor udfordring, som handler om hjemløses fri bevægelighed. |
- Jeg vil gerne have det
strammet op, så man ikke
bare kan komme til Danmark
og få de samme rettigheder.
Ulla Tørnæs, næstformand i
Europa-Parlamentets socialudvalg
ulla tørnæs
er fra Esbjerg og datter af tidligere minister
Laurits Tørnæs. Hun blev valgt ind i Folketinget
for Venstre i 1994, og i 2001 blev hun Foghregeringens første undervisningsminister. Efter et
forgæves forsøg på at blive borgmester i Holstebro i 2013, blev hun i 2014 valgt til EuropaParlamentet.
lene thorslund
er Hus Forbi-sælger og tidligere hjemløs. Hun er
aktiv i de hjemløses landsorganisation, SAND.
peter andersen
er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og
har siden 1987 arbejdet på Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F. De sidste fire år
har han arbejdet som freelancer – blandt andet
som fast skribent i Hus Forbi.
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 17
Hjemløshed var til debat i festugen i Aarhus den 28. august til den 6. september, og Storbylandsbyen var omdrejningspunkt.
- Hvorfor er det kun plus-beboere, der er i panelet? spurgte Christina, som er tidligere hjemløs og medlem af Rådet for
Socialt Udsatte i Aarhus. Godt spørgsmål. Her fortæller en af beboerne, Bettina Ihler Jensen, som er tidligere
hjemløs og tidligere har skrevet for Hus Forbi, hvordan hun oplever at bo i Storbylandsbyen.
Storbylandsbyen er et dejligt sted at bo, men der er ikke hjælp nok
- Vejen til bussen skal
foregå over en pløjemark
med knæhøjt græs,
så det bliver uoverskueligt,
når vejret er dårligt og
specielt om vinteren.
tekst og foto:
Poul Struve Nielsen
Rollemodelby møder kritik
Storbylandsbyen er et dejligt sted, men der mangler støtte til hjemløse
H
vordan kan man
lave en bebyggelse, hvor beboerne
ikke kan komme
frem og tilbage
på gåben og på en sikker måde?
Er det meningen, at socialt udsatte skal placeres langt udenfor byen?
Den nærmeste bus er bus
nummer 16, og det er måske
heller ikke langt at skulle gå 20
minutter for at nå hen til bussen. Men når det skal foregå
over en pløjemark med knæhøjt græs, så bliver det uoverskueligt, når vejret er dårligt og
specielt om vinteren.
Konsekvensen er jo, at hvis
vi har en dårlig dag, så er det
meget fristende at blive hjemme. Det er også svært at få besøg, når besøgende skal forcere
marken eller gå cirka 40 minutter for at komme udenom.
Det er også svært at få
18
handlet ind, der er over en halv
time til nærmeste indkøbsmulighed. Når jeg skal til et eller andet fint, så er det faktisk
umuligt at holde tøjet pænt. Jeg
har faktisk fået lavet ’skåneben’ af min nabo for at kunne
komme nogenlunde pletfri ud
af bebyggelsen.
Et formidabelt projekt siges
det ofte af dem, der ikke bor
i bebyggelsen. Det kunne det
blive, men der bliver ikke fulgt
ordentlig op på intentionerne.
Der snakkes meget om det sociale fællesskab. Men det har
vanskelige kår, da der ikke bliver bakket op om bestræbelserne. Vi havde en social vicevært,
det findes ikke længere. Der er
ikke længere penge i boligforeningen, kommunen eller Socialt Udviklingscenter (SUS).
Ingen bostøtte
Vi fik lovning på bostøtte. Det
har aldrig fungeret i den forstand, da der hverken har været opsøgende arbejde eller an-
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
den form for støtte i hjemmet.
Nu er det som konsekvens af
utilstrækkeligheden omdøbt til
Åben Rådgivning. Åben Rådgivning har åben et par timer
hver onsdag eftermiddag – til
klokken 15.
Vinteren er som nævnt helt
speciel. Det er mørkt, når vi går
hjemmefra, og det er mørkt, når
vi kommer hjem – hvis vi ellers orker at komme hjemmefra.
For nogle beboere bliver situationen helt umulig. Vi har sågar
en beboer, der er sofasurfer, da
han vælger at blive inde i byen
på grund af de lange og til tider
uoverkommelige adgangsveje
– ubelyste og uden belægning.
Det bliver simpelthen psykisk
og fysisk uoverkommeligt at
komme ud. Prøv at forestille
jer en regnvåd sti, hvor mudderet klæber til fodtøjet, og hvor
mudderet hænger op af ryggen
som efter en lang cykeltur. Eller en frostdag, hvor ujævnhederne er frosset til skarpe kanter og huller. |
flere storbylandsbyer
på vej
I bil er det næsten umuligt at
finde Storbylandsbyen i Marienlystvangen i Aarhus. En midterrabat, så man ikke kan dreje
ind ad Marienlystvangen, snyder
selv en opdateret gps. Det sidste
stykke er en grusvej med mange huller.
Men når du frem, kommer du
til gengæld til en indbydende bebyggelse i et naturskønt område.
Der er 20 træhuse med i alt 40 boliger samt et fælleshus. Beboerne
er en blanding af tidligere hjemløse, socialt udsatte og mennesker,
som er hentet på Østjysk Boligs
venteliste.
I et af husene bor Bettina Ihler
Jensen, også kaldet Betty, som er
tidligere hjemløs. Hun har skrevet
den lille kritiske artikel, som kan
læses her i temaet om Storbylandsbyen. Men hun understreger også,
at hun er glad for at bo i Storbylandsbyen.
- Det er et dejlig sted. Jeg holder virkelig af at være her. Haven
er skøn, og endelig kan jeg have
hund. Efter at jeg har fået ham, er
jeg begyndt bare at sove om nat-
blomster, mens hun fortæller, at
hun frygter vinteren. For det er
simpelthen ubehageligt, især for
psykisk skrøbelige mennesker, at
være tvunget til at gå i bælgravende mørke.
Sover på natvarmestue
- Haven er skøn, og
endelig kan jeg have
hund. Efter at jeg
har fået ham, er jeg
begyndt bare at sove
om natten.
Bettina Ihler Jensen
ten. Ellers har det altid bare kørt
rundt oppe i hovedet på mig, siger
Betty.
Hun nyder både den lille toværelses bolig og den lille have, hvor
hun har blandet alskens ting og sager i et lille bed. Her plukker hun
Jimmy er Hus Forbi-sælger. Han
vil helst ikke give hånd, da vi går.
- Jeg har rørt ved mine sår, siger han.
Han har åbne sår på armene, og
i det hele taget skranter helbredet
en del efter et hårdt liv som hjemløs, stofbruger og alt, hvad dertil
hører.
Han er glad for endelig at have fået et sted, der er hans, i Storbylandsbyen. Men det er en gåde, at en bolig for ham er placeret,
så man skal gå 20 minutter i pløre,
smat og uoplyst nattemørke for at
komme til bussen.
Jimmy kan ikke gå selv. Han er
afhængig af at køre med flextaxa,
og når han har kørt de første 80
dage i et år, koster det 70 kroner
for hver tur. Hvis han har brugt
pengene på noget andet eller ikke
fået solgt aviser nok, mens han er
i byen, hvor han sælger foran banegården i Aarhus, kan han ikke komme hjem. Derfor ender han
jævnligt med at sove på Kirkens
Korshærs døgnåbne varmestue i
Nørre Allé.
Det er ikke usædvanligt, at
hjemløse foretrækker en natvarmestue, fordi de simpelthen ikke
kan klare at være alene; det skal
man også vænne sig til. Men at en
hjemløs, som helst vil sove i egen
bolig, er nødt til at sove i en natvarmestue, fordi han ikke kan
komme hjem, det kan ikke være
rigtigt!
Samarbejde
Storbylandsbyen er blevet til i et
samarbejde mellem Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og Socialt
▲
af Bettina Ihler Jensen
På en mark tæt
ved Rådhuspladsen
Beboelsen i Aarhus kan blive rollemodel
for udsatteboliger
I København tænker man nu i boliger
efter et aarhusiansk forbillede, som Storbylandsbyen udgør. Københavns Kommune og
Danmarks største boligselskab, KAB, er på
udkig efter det rigtige sted at lave et lignende projekt. De vil så kunne bygge på nogle af
erfaringerne fra Aarhus.
Socialt Udviklingscenter (SUS) laver en
rapport, som kan bruges som erfaringsgrundlag.
- Det, vi gør nu, er, at vi i oktober og
november laver en erfaringsopsamling, hvor
vi interviewer brugerne i forhold til deres erfaringer, og det vil vi præge de anbefalinger,
vi giver ideer til andre, siger chefkonsulent
Bernhard Jensen fra SUS.
- Det er interessant efter de mange år, at
det virkede som om, at tiøren lidt er faldet i
forhold til at blande socialt udsatte og andre
beboere i den samme beboelse. For 18 år
siden, da vi begyndte at arbejde med modellen, var der mange embedsmænd, som troede
på, at almindelige borgere havde lyst til at bo
i sådan en bebyggelse. |
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 19
Regnet med busrute
- Vi blev lovet en sti med lys på et møde med
rådmanden for teknik og miljø. Hvis den ikke
kommer nu, må vi holde et nyt møde.
Hans Halvorsen, medlem af økonomiudvalget i byrådet i Aarhus
Udviklingscenter (SUS), som er ophavsmand til idéen. Beboerne flyttede ind i sommeren 2014.
SUS står for erfaringsopsamling
fra Storbylandsbyen og er sparringspartner i forhold til at etablere et godt socialt miljø.
- Alle beboere taler om at få
en pizzaovn og nogle æbletræer.
Der er for eksempel ikke så meget
snak om stoffer. Det kan godt være, nogle af beboerne ikke er, som
folk er flest, men de har alle en
drøm om et helt almindeligt liv, siger chefkonsulent Bernhard Jensen fra SUS.
Han tilføjer, at de mennesker,
der traditionelt defineres som udsatte, faktisk har talenter.
- De er sindssygt dygtige til
nogle ting. Jeg synes faktisk, det
er ret berigende for alle parter.
20
Det skal ikke være en dem og oslandsby, tilføjer han.
Beboelsen ligger smukt og naturskønt. Og faktisk tæt på Aarhus
Centrum, bare du ikke skal med
bus. Hvis du er på en cykel, som
er lidt terrængående på de første meter, er du hurtigt på Paludan
Müllers Vej, ikke langt fra Center
Nord, den indre ringvej og dermed
bymidten. I fugleflugtlinje er du
tæt på alt. Forhindringerne er bare
ikke ryddet af vejen.
Østjysk Bolig skriver på deres
hjemmeside ’Om afdelingen’: 'Marienlystvangen (afdeling 20) ligger på landet, men alligevel tæt på
Aarhus Centrum. Afdelingen ligger tæt på det nye sygehusbyggeri
i nordbyen - en bydel i forandring.
Nærmeste naboer til afdelingen er
skove og marker, så her er der vir-
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
- For nogen kan det være en detalje, at der ikke lige kommer en bus,
men for de mennesker, der bor der,
både for udsatte og generelt, er det
en voldsom udfordring, siger Bernhard Jensen fra SUS.
Han og de andre, som fik idéen
til bebyggelsen, havde regnet med,
at der ville have været en busrute.
- Vi synes, det er lidt synd. Det
er ikke ideelt. Da vi fik idéen til
Storbylandsbyen for 18 år siden,
var der nogle forestillinger om, at
der skulle være busforbindelser.
Det kommer der så givetvis ikke,
før det område er mere udbygget,
og det er ikke heldigt i forhold til
de borgere og deres transport til og
fra byen, fortæller Bernhard Jensen.
Med tiden kommer der sikkert
flere boliger, hvor folk med gode
jobs vil flytte ind med deres børnefamilier, og til den tid skal der nok
blive asfalteret og komme en busrute derud.
Den socialdemokratiske politiker og medlem af økonomiudvalget i byrådet i Aarhus, Hans
Halvorsen,(S) var socialrådmand
og primus motor, da byggeriet af
Storbylandsbyen blev besluttet og
sat i gang.
- Hvis vi skulle have ventet på,
at infrastrukturen var på plads,
så var vi ikke kommet i gang, siger han.
Hans Halvorsen er glad for projektet og mener, at så må de andre
ting komme efterhånden.
- Vi blev lovet en sti med lys
på et møde med rådmanden for
teknik og miljø. Hvis den ikke
kommer nu, må vi holde et nyt
møde.
Forskellige problemer
Men hvad med de andre beboere,
som aldrig har været hjemløse og
bare er vant til at have brug for en
almindelig vicevært, hvis en radiator går i stykker?
- Der er ingen af os, som har en
etiket på ryggen. Men de problemer, jeg har, er nogle andre end de
problemer, som har været hjemløse
har, siger formanden for beboerforeningen, Lene Akselsen.
- De er ikke vant til, at postkassen er fyldt op med regninger. De kan ikke sætte sig ind i en
bil, og når man ikke har ret mange
penge, så har man ikke til bussen,
slutter hun.
På Socialt Udviklingscenters
hjemmeside fremgår det, at der er
tilknyttet en social vicevært, som
tager sig af både praktiske og sociale udfordringer for beboerne.
Det har aldrig fungeret med
den sociale vicevært. Bettina Ihler Jensen var tæt på at miste boligen igen, fordi hun slet ikke fik
tømt sin postkasse, hvor rudekuverterne hobede sig op. Det er ellers ikke raketvidenskab i den sociale sektor, at folk, der har været
hjemløse, meget ofte har brug for
hjælp og støtte for at kunne overskue den slags.
Støtte bortfaldt
Som det er nu, er der ingen social
vicevært, og det er der heller ikke
udsigt til, at der kommer.
Direktør Allan Søstrup fra Østjysk Bolig mener, at man simpelthen er blevet snydt af Socialministeriet, som oprindeligt havde lovet at betale for en social vicevært.
Bernhard Jensen fra SUS har en
lidt anden opfattelse af udviklingen.
- Det er en lang historie. Hele Storbylandsbyen har været 18
år undervejs, og i den proces har
vi fået lovning på en bevilling fra
Socialministeriet, men ministeriet kunne ikke blive ved med at
beholde bevillingen, så den faldt
væk. Pengene var der ikke mere,
det var en satspuljebevilling, og
satspuljen er efterhånden udtømt,
siger Bernhard Jensen fra SUS.
I stedet for en social vicevært
er der oprettet en åben rådgivning,
hvor beboerne kan henvende sig
og få hjælp.
- Men vi, som er udsatte, er jo
netop ikke gode til selv at erkende problemerne og at henvende os
for at få hjælp, siger Betty Ihlers
Jensen.
En stor del af beboerne i Storbylandsbyen får desuden bostøtte. |
Udtalelserne far Lene Akselsen, Hans
Halvorsen og Allan Søstrup er fra
debatten om hjemløse torsdag den 1.
september på Rådhuspladsen i Aarhus,
hvor paneldeltagerne var Kjeld Holm,
biskop emeritus, Allan Søstrøm, direktør Østjysk Bolig, Hans Halvorsen,
medlem af byrådet og formand for
beskæftigelsesudvalget, Lene Akselsen, beboer i Storbylandsbyen og Lene
Hjorth, Afdelingsdirektør KoncernCSR Jyske Bank/BRFkredit.
Debat på
Rådhuspladsen
Der skal flere penge til udsatte i Aarhus
Aarhus Festuge har efterhånden udviklet sig til meget
andet end tyrolertelt og fine koncerter. Der bliver også sat
fokus på de problemer, der er forbundet med livet i byen.
I et telt på Rådhuspladsen blev der diskuteret hjemløse. I
panelet var tidligere socialrådmand Hans Halvorsen.
- Der skal simpelthen flere penge til det her område, og
det må vi håbe, at der kommer ud af budgetforhandlingerne,
siger Hans Halvorsen.
Diskussionen i teltet handler også om den sociale vicevært, der alligevel ikke er i Storbylandsbyen, og om der er
tilstrækkelig med bostøtte til hjemløse, når de endelig kommer i egen bolig.
For det er en svær overgang at være vant til at leve på
gaden, og de fleste hjemløse har brug for massiv hjælp for at
få livet til at fungere i en bolig.
- I min rådmandstid skar vi voldsomt ned på bostøtten.
Det var jeg – og det er jeg – voldsomt ked af. Jeg håber, at
vi kan få rettet op på det ved budgetforhandlingerne. Det
er et af de områder, vi prøver at gøre noget ved, siger Hans
Halvorsen.
Hvis en beboer ryger på gaden igen, har kommunen
pligt til at hjælpe vedkommende. Det gør man typisk ved
at tilbyde en plads på et forsorgshjem ifølge Servicelovens
paragraf 110. Det er en dyr foranstaltning. Det koster cirka
30.000 kroner om måneden per plads, selvom folk faktisk
også selv betaler husleje.
Der er i øvrigt en statsrefusion på 50 procent, så staten
og kommunen deler den store dummebøde, der kommer til
udbetaling, hvis en tidligere hjemløse ikke får den nødvendige hjælp i en ny bolig og ender på gaden igen. |
strategier, når
hjemløse skal i bolig
Regeringens hjemløsestrategi fra 2009 beskriver en
række metoder, som skal hjælpe hjemløse til at fungere i
egen bolig. Al praksis og alt videnskabeligt arbejde om hjemløshed viser, at de fleste hjemløse ikke bare kan anbringes
mellem fire vægge, men har brug omfattende hjælp for at
kunne fungere. Alligevel er det ofte den indsats, kommuner
ikke leverer.
Om en af metoderne hedder det, at metoden beror på
en opfattelse af, at diskontinuitet i indsatsen i forhold til en
hjemløs udgør en væsentlig risiko for, at han eller hun falder
tilbage i hjemløshed efter at have fået en bolig. En anden
metoder, skal forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere,
herunder hjemløse, ved at den enkelte borger tilknyttes
en kontaktperson, hvis hovedopgave er at skabe overblik
og sammenhæng i den enkelte borgers samlede støtte- og
behandlingsmæssige indsats.
Formålet med en tredje metode er en helhedsorienteret
tværfaglig indsats, hvor fokus er på borgeren, og hvor det er
borgerens behov og ønsker, der er styrende for indsatsen. At
indsatsen er helhedsorienteret, betyder, at borgerens samlede behov for eksempelvis sagsbehandling, misbrugshjælp
og psykiatrisk behandling er samlet. |
Mere hjemløsefokus i Aarhus
Hjemløse var meget i fokus i Aarhus
Festuge i år. Der var traditionen tro
’Beggars Banquet’ med mad til hjemløse.
Her var der, som det ses på det ene foto,
musik ved Søren Skouboe og Kirsten
Tøttrup. De spiller normalt i bandet Our
Secret Place, som øver på kultur- og
kontaktstedet Kragelund. Den 10. oktober kan de opleves på Fairbar i Nørre Alle
- det tidligere jazzværtshus Bent J.
I Ryesgade havde Hus Forbi i festugen en lille kiosk, hvor sælgerne kunne
mødes. Dermed anerkendte kommunen,
at der også skal være plads til hjemløse
og socialt udsatte i bymidten. På billedet taler rådmand for teknik og miljø,
Kristian Würtz (S) ved åbningen. Også
socialrådmand Thomas Medom (SF)
mødte op. Værestedet og Hus Forbi huserede også i Rådhusparken, samme sted
som de hjemløses organisation, SAND,
holdt et arrangement for at oplyse om
hjemløses vilkår. |
hus forbi
kelig mulighed for at tanke op på
fred og ro.'
mød hus forbi-sælgerne på nettet
Hus Forbi har per den 1. oktober fornyet sin hjemmeside. En
serie sælgerportrætter står centralt i den ny præsentation af Hus
Forbi. Gå ind på husforbi.dk, og få mere at vide om, hvem der
sælger Hus Forbi, og hvorfor de gør det.
På den ny hjemmeside fortæller vi mere om Hus Forbi som
organisation, og du kan få en forsmag på nogle af de artikler, vi
bringer i den månedlige avis.
Som noget nyt er der også baggrund om hjemløse, som for eksempel studerende og elever kan bruge i forbindelse med opgaver.
vind en kalender
For at fejre vores ny hjemmeside sætter Hus Forbi fem hjemløsekalendere fra 2016 på højkant. Du skal anbefale hjemmesiden til
en ven, som ikke er fast læser af Hus Forbi (vi behøver ikke vide
hvem, vi stoler på vores læsere), og så skal du skrive navnene på
fem af de sælgere, der er portrætter af.
Send svarene til: [email protected]
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 21
Foto: Mette Kramer Kristensen
brugernes
brugernes
bazar
bazar
en god
investering
Hovedtaleren ved Brugernes Bazar i Odense
den 27. august i år var Steen Rosenquist,formand i
de hjemløses landsorganisation, SAND, og suppleant
til Hus Forbis bestyrelse
af Steen Rosenquist
foto: Mette Kramer Kristensen
Invester i socialt udsatte, blev årets
tema her på vores Bazar, Brugernes
Bazar.
Hvordan investerer man i udsatte
borgere?
På boformer for hjemløse har kommunerne støt og roligt skåret i bevillingerne. Det betyder, at den hjælp og
de aktiviteter, der skal motivere og
støtte hjemløse, ikke er der. Boformerne bliver til opbevaringsanstalter,
hvor folk keder sig og ikke synes, de
får hjælp til at løse deres problemer.
Folk, der vil i misbrugsbehandling,
skal bevise, at de kan stoppe deres
misbrug, før de kan visiteres til et behandlingstilbud. Hvis det var så nemt
at styre sit forbrug, ville man vel ikke søge behandling. Kan det være så
svært at forstå?
Under Brugernes Bazar var Jann Sjursen ordstyrer i en debat mellem brugerne og to socialpolitikere, Dansk Folkepartis Liselott Blixt og Enhedslistens Pernille Skipper.
økonomisk gode forretninger
Jann Sjursen: Invester dog socialt
Formanden for Rådet for Socialt
Udsatte Jann Sjursen opfordrede i forbindelse med den årlige afholdelse af Brugernes Bazar, hvor
1.500 mennesker onsdag den 26.
august valfartede til Kongens Have
i Odense for at diskutere socialt udsathed, politikerne til at læse en
rapport, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i maj
måned udgav for Rådet for Socialt
Udsatte.
Her viser en gennemgang af
100 danske og internationale samfundsøkonomiske analyser, at en
investering i socialt udsatte kan give betydningsfulde afkast for den
offentlige økonomi.
Der er i rapporten flere eksempler på, at sociale investeringer er
økonomisk gode forretninger, for
eksempel når man ser på behandling af alkoholikere og stofmisbrugere. Metadonbehandling af stofmisbrugere kan give pengene op til
13 gange igen, mens andre former
for behandling af stofmisbrugere
kan give pengene 2-11 gange igen.
Tal, man ikke kan ignorere, mener
Jann Sjursen.
- Vi står i en ny parlamentarisk
situation efter sommerferien, og vi
venter spændt på at høre den nye
regerings socialpolitiske pejlemærker. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi skal satse på sociale indsatser, der virker. Så ligger det da
lige til højrebenet at se på bl.a. KO-
RAs rapport og på den baggrund
stille en række investeringsmål op
i forhold til socialt udsatte. I dag i
Odense glæder jeg mig til at høre en
masse gode idéer fra brugerne til,
hvordan investeringer kan målrettes deres udfordringer i hverdagen.
Rådet for Socialt Udsatte afholdt
Brugernes Bazar i samarbejde med
de hjemløses organisation, SAND,
Landsforeningen af Psykiatribrugere (LAP) og Brugerforeningen. |
Kollaps
Foto: Mette Kramer Kristensen
22
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Forarmelse
Alle undersøgelser, alle eksperter –
herunder udsatte borgere – fortæller
at sanktioner og forarmelse ikke får
udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Det marginaliserer og isolerer dem
tværtimod endnu mere.
Alligevel har det igennem mange år været regeringernes og støttepartiers overbevisning, at det er vejen
frem. Det er da mærkeligt at man ikke
bare indrømmer, at man helst ser kontanthjælpsmodtagere hen, hvor peberet gror, frem for at gå og holde os for
nar.
‘Invester, før det sker’ kunne jo
også lyde, som om der skulle arbejdes
forebyggende, så der fremadrettet ikke er hjemløse, misbrugere og psykisk
syge på gaderne.
Der kommer hver dag nye hjemløse, udsatte og skæve eksistenser til,
det er mest unge mennesker, der lever på kontanthjælpens laveste ydelse, som ikke kan få en bolig, der er til
at betale på den ydelse.
Boliger?
Enten må kontanthjælpen op eller
også må huslejerne ned, for sådan som
det går, kan det ikke fortsætte.
Der skal investeres i billigere boliger, anderledes boliger og anderledes boformer, vi skal have de cirka 1215.000 hjemløse, der er, ud i en bolig,
der passer til den enkelte, der
er til at betale og med det efterværn, som er nødvendigt.
Så kommer vi til at spare
penge. Kommunerne, sygehusene, politiet og samfundet i
det hele taget vil spare penge.
Så mange penge, at dem, der
går og drømmer om skattelettelser, også kan få deres ønske
opfyldt. Og så får vi lettet en
tung menneskelig byrde.
Vi, der er her i dag, har alle et ønske om en bedre tilværelse for vores udsatte borgere.
Alle de tilstedeværende organisationer har mærket en tilgang af mennesker, der har flere og større udfordringer for
ikke at kalde dem problemer,
som de slås med i hverdagen.
Det kræver en bredere forståelse at løse en borgers problemer, når der er mange, og
de overlapper hinanden.
Den hjemløse lider sandsynligvis af en psykisk lidelse
og har et misbrug eller en eller
flere diagnoser. Så er det ikke
nok at udrede misbruget, det
er en samlet indsats, der skal
til, før vi ser de resultater, vi
så desperat efterlyser, for de er
simpelthen ikkeeksisterende.
Og så er det altså også
svært at udføre det frivillige
arbejde, når vi skal søge penge
HUS FORBI
de samme steder, og puljen tilmed bliver mindre og mindre.
Tag os med på råd
Invester, det er nøgleordet!
Og det skal vi i samarbejde med staten, kommunerne,
de erhvervsdrivende, boligudlejerne, byggefirmaerne og
organisationerne. Det skal organisationer imellem, så er der
håb forude.
Tag os med på råd tidligt i
forløbet, så opnår vi resultater
og menneskelig tilfredshed, så
alle udsatte kan få et værdigt
og godt liv på nogenlunde lige
fod med den mere almindelige
borger på overførselsindkomst.
Arbejdspladserne er heller ikke parate til at modtage
os udsatte med de forskelligheder, vi nu har. Der skal tænkes
anderledes løsninger. Ligesom
det også er nødvendigt at tænke anderledes boliger og boformer, så skal der også tænkes
anderledes arbejdspladser.
Vi er nogle anderledes mennesker med andre behov og
andre udfordringer oveni de
almindelige behov og udfordringer, med brug for at der
også bliver taget andre hensyn, end dem man lige er vant
til i dag. |
▲
Der blev spurgt flittigt i teltet. Her er det Hus Forbi-sælger John fra Herning.
Det psykiatriske system virker, som
om det er kollapset. Det er næsten lettere at få en toværelses lejlighed på
Christianshavn til 3.000 kroner om
måneden end at få en seng på en psykiatrisk afdeling.
Arbejde er der heller ikke at få.
Det er kun en ud af 100 i vores gruppe (udsatte), der har fået et job i år. Og
mon ikke det mere skyldes tilfældigheder end Jobcentrets målrettede arbejde med os? Det var en joke – det
med det målrettede arbejde. De kontrollerer og sanktioner frem for at
støtte og motivere.
Der er nok at diskutere, og der er
nok at investere i.
Vi har lige overstået et folketingsvalg med et noget rodet resultat, synes jeg, men en regering kom der ud
af det til sidst. Ja, alt kan lade sig gøre, bare viljen er der.
Det må vi håbe, den er - altså viljen, ellers går det da helt galt. De må
tage sig sammen og lave holdbare løs-
ninger, ellers går vi til valg igen om
kort tid, og så skal vi vente endnu
længere på løsningerne.
Kommunernes Landsforening lavede for to år siden et debatoplæg, der
hed ’invester, før det sker.’
Det lød præcis som noget, SAND
har gået og sagt, lige siden vi lærte at
tale.
Der var da også stor ros for oplægget, men det eneste, man investerede
i, var flere overformynderkasketter,
skyklapper og større piske.
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 23
brugernes
bazar
brugernes
bazar
Fodterapeut Malene er klar til at nusse om Diana.
doktorfisk, massage
og ny viden
Diana Skibsted fra Haderslev havde en god dag på Brugernes Bazar
af Poul Struve Nielsen
foto Mette Kramer Kristensen
Hus Forbis stab og de frivillige,
der kommer i Hus Forbis medarbejdercafé for at nusse om sælgerne, medbragte et wellness-cirkus i
år. Og det var populært.
- Jeg fik en helt anden oplevelse, end jeg havde regnet med, siger
Diana Skibsted fra Haderslev. Hun
er til daglig bruger på Parasollen i
Haderslev, som i øvrigt også er Hus
Forbi-distributør. Det var hendes
kontaktperson, som sendte hende
afsted. I Hus Forbi prøvede hun de
medbragte doktorfisk.
- Det er små fisk, der spiser de
døde hudceller under dine føder.
Du renser først fødderne i det kolde vand. Så sætter du fødderne i
vandet med fiskene. De sprøjter
noget ind i din hud, så den bliver
mere behagelig og afslappet. Det
var faktisk en rigtig god oplevelse.
Men det kilder rigtig meget. Jeg vil
anbefale andre at prøve det.
- Bagefter tørrer du fødderne med et håndklæde, og du kan
mærke, når du går, at du ikke har
så meget hård hud og døde hudceller på fødderne, fortæller Diana.
Hun fortsætte videre til Malene, som er fodterapeut, og sommetider kommer og nusser om Hus
Forbi-sælgernes fødder.
- Fodterapeuten kunne fjerne
det sidste hårde hud, der var tilbage. Mens det stod på, kom jeg rig-
- Det var rigtig
dejligt. Jeg følte
faktisk, jeg havde
betalt en million for
alt det, jeg havde
fået, selvom det
var ganske gratis.
Diana Skibsted fra Haderslev
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
fra hovedtaler
til mikrofonholder
Maria Nagel er tidligere hjemløs. Nu læser hun til socialrådgiver
af Poul Struve Nielsen
foto Mette Kramer Kristensen
For to år siden holdt Maria Nagel
hovedtalen på Brugernes Bazar i
Odense, og bagefter viste hun daværende socialminister Annette
Vilhelmsen (SF) rundt.
I år er hun mikrofonholder i teltet, hvor der er debat med politikerne. Maria går rundt mellem
bordene og rækker mikrofonen til
dem, der har spørgsmål til de to
politikere i panelet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Liselott
Blixt fra Dansk Folkeparti.
Hun bærer - som de andre frivillige i Kongens Have den dag i
august - en blå trøje med en af den
danske uddannelsesverdens sjoveste sammenskrivninger af dansk
og engelsk påskrevet. University College Lillebælt står der. Med
dansk æ og det hele.
- Jeg er studerende på det, der
også er kendt som Den Sociale Højskole Odense, siger Maria.
Den socialrådgiverstuderende
er tidligere medlem af bestyrelsen
i Hus Forbi og har i mange år været
meget aktiv i de hjemløses organisation, SAND.
På vej fremad
Det er hun, fordi det hele gik
skævt for hende, og hun endte som
hjemløs. Så selvom det kan lyde
som lidt af en deroute at gå fra at
være hovedtaler til at blive mikrofonholder, er det i Marias tilfælde netop et tegn på, at hun er en
kvinde på vej fremad.
- Da jeg var hjemløs, boede
jeg på forsorgshjemmet Ågården i
Odense. Jeg blev aktiv i SAND, da
kommunen ville nedlægge Ågården. Vi protesterede og demonstrerede foran rådhuset, men protesten
slog ikke helt igennem, for det var
det første byrådsmøde efter Jan
- Jeg manglede en faglig rygsæk med
redskaber til meget af det, jeg gik og lavede.
Jeg har selv været i meget af det, og jeg har
set mennesker opleve en masse.
Maria Nagel, uddannet socialog sundhedshjælper
og socialrådgiverstuderende
▲
24
tig i samtale med flere mennesker.
Vi fik virkelig et godt grin og en
masse hygge ud af det.
Diana fik også massage.
- Det var rigtig dejligt. Jeg følte
faktisk, jeg havde betalt en million
for alt det, jeg havde fået, selvom
det var ganske gratis. Massøren
tog virkelig godt fat, og jeg havde
ikke ondt i min ryg bagefter. Jeg
nød det hele. Det var som et luksushotel ophold, siger Diana. |
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 25
brugernes
bazar
- Nu skal jeg i gang
med tredje modul
om arbejdsmarkedet,
hvor der er en masse
jura, som jeg glæder mig til at blive
klogere på. For det
er meget af det, jeg
gerne vil sætte mig
ind i.
Maria Nagel,
socialrådgiverstuderende
Der var også til at feste mellem opgaverne på Brugernes Bazar.
Boyes død (Jan Boye er tidligere
borgmester i Odense, red.).
Maria er uddannet social-og
sundhedshjælper, men hun har ikke rigtig brugt sin uddannelse.
- Det slog mig lidt ud under
praktikken, at jeg fik en skideballe, fordi jeg brugte fire minutter
ekstra på at sætte en støttestrømpe på hos en borger, fortæller Maria.
Den sociale indignation har hun
taget med sig. Gennem det organisatoriske arbejde hos Hus Forbi og
SAND blev hun både klogere på sig
selv og på, hvordan samfundet er
indrettet, og hun fik lyst til at lære mere – og til at lære noget, der
kan bruges.
- Jeg manglede en faglig rygsæk med redskaber til meget af
det, jeg gik og lavede. Jeg har selv
været i meget af det, og jeg har set
mennesker opleve en masse.
Fik selv støtte
- Da jeg var hjemløs, fik jeg selv
CTI-støtte (forkortelse af en engelsk betegnelse for en bostøtte i
den danske hjemløsestrategi, red.),
da jeg skulle i egen lejlighed. Det
har motiveret mig til at tage an-
Der var stylter at gå på.
26
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Der var dans til musikken.
svar for mit eget liv. Så tænkte jeg:
Hvordan kan jeg også leve af det
her og blive ved med at sætte fokus på hjemløse og socialt udsatte? Man kan jo desværre ikke leve
af at lave frivilligt arbejde, siger
Maria.
Hun begyndte studierne på Den
Sociale Højskole i februar i år.
- Det har været svært at lægge teorien oveni mine erfaringer.
Det er sommetider sådan, at teorien ikke helt passer. Men jeg må jo
lære at sige: Det her skal jeg bruge
for at få min uddannelse. Så må jeg
sortere i det bagefter.
- Nu skal jeg i gang med tredje
modul om arbejdsmarkedet, hvor
der er en masse jura, som jeg glæder mig til at blive klogere på. For
det er meget af det, jeg gerne vil
sætte mig ind i, siger hun.
Maria er opmærksom på, at
man også bliver tvunget til at følge
på nogle svære beslutninger, hvis
man er socialrådgiver i en kommune.
- Men jeg håber og tror også på,
at jeg kan arbejde i en græsrodsorganisation, siger hun. |
Hus Forbi-sælgere
tog imod flygtninge
Hus Forbi-sælger Sussi Knudsen var blandt de første til at tage imod
flygtninge i Rødbyhavn
af Peter Rathmann
foto: Mette Kramer Kristensen
Hus Forbi-sælgere var blandt de første til at tage imod de flygtninge, som i
sidste måned strømmede ind til Rødbyhavn med færger fra Tyskland.
Sussi Knudsen, 38, hendes datter
Pernille Simiglai og datterens kæreste
Lars Bæksted sælger alle tre Hus Forbi i Rødby, hvor de lever et udsat liv.
De har næsten ingen penge, men det
forhindrede dem ikke i at købe slik og
juice til de mange flygtninge og deres
børn, som tog ophold i færgeterminalen i Rødbyhavn.
- Vi har selv prøvet at leve og bo på
gaden, ergo skal vi også hjælpe andre,
siger Sussi Knudsen til Hus Forbi.
- Sussi og Pernille kom ved et tilfælde til Rødbyhavn den søndag, de
første flygtninge kom i land. De tog
straks hjem og tømte klædeskabe og
køleskabe og bankede på hos naboerne
for at få deres hjælp også. Der var stort
behov og glæde blandt flygtningene,
da de vendte tilbage.
Sussi og Pernille blev i terminalen,
indtil den sidste natfærge var kommet i
havn. Dagen efter var de tilbage:
- Flygtningene vandrer ind hele tiden. I dag har vi købt slik og juice for
tusind kroner, men nu er vi løbet tør og
venter på nye forsyninger, sagde Sussi
fra færgeterminalen.
Der var også mangel på bleer og børnetøj samt legetøj og tæpper, fortalte hun.
- Børnene trænger til at blive skiftet. De bliver kastet i armene på os,
men vi må jo ikke løbe væk med dem.
Sussis datter Pernille var med til at
oprette en Facebook-gruppe, Hjælp til
flygtninge, hvor medlemmer kan donere tøj og andre fornødenheder. Dagen efter oprettelsen havde gruppen
over 100 medlemmer. Et opslag fra Pernille lød:
- Vi mangler bleer, vand, mælk og
sutteflaske!!!
Mændene var mest glade for cigaretter:
- Mange af dem har vist ikke røget
cigaretter længe. De takker og bukker
og har nærmest tårer i øjnene, fortalte Hus Forbi-sælger Lars Bæksted. Sussi Knudsen har gået mange år på landevejen.
Hun kan ikke klare huslejen i sin
nuværende bolig og bliver måske snart
hjemløs igen:
- Jeg skal nok overleve. Lige nu
glæder jeg mig over, at jeg kan hjælpe
andre. Det er en belønning i sig selv, siger Sussi Knudsen. |
Pernille Simiglai var med til at oprette Facebook-gruppen Hjælp til flygtninge. Også
hendes mor Sussi og kæresten Lars Bæksted var blandt de første til at hjælpe flygtninge i
Rødby. De kender selv til at være i nød og er glade for at kunne hjælpe andre.
| mindeord |
hus forbi-sælger
christian 4-tal er død
Han har haft et
hårdt liv, men også et
godt liv. Han levede
det meste af sit liv på
de danske landeveje.
Engang da han kom til
Gråsten Slot, fik han
lov at komme ind.
Først i køkkenet og
siden ind til dronning
Ingrid, som tog imod.
Halvt i alvor halvt i
spøg har han siden
den dag med stolthed fremhævet, at han vitterlig var
’kongelig privilegeret landevejsridder’ slået af selveste
Danmarks dronning Ingrid.
Han holdt alligevel kontakten til familien. Han havde
altid sin families navn og telefon i sin pengepung, så
familien vidste, at hvis der skete ham noget, ville de få
det at vide. Da hans søster kom hjem, efter at Christian
havde været på besøg, havde han vasket op og gjort
rent, og der lå altid en lille lap med tak for ophold og
mad, og for det han fik med sig til turen. Nederst på
lappen stod der altid ’Jeg elsker dig, søster, du er min
yndling, husk det.’
For to år siden gav Christian et interview til Metro
Express, og der var et flot foto af ham i fuld figur og
med hele hans uniform og alle hans medaljer. Her kunne
man læse ham udtale til avisen: ’Jeg har en jakke på, som
jeg har fået fra Politiet. Min vest er fra en genbrugsforretning, og det er min termojakke også. Den røde
sweatshirt er en gave fra postvæsenet, og kasketten
er fra Fiskerikontrollen, mens jeg selv har fundet mine
støvler på en genbrugsplads. De forskellige badges er fra
hele Danmark.’
Måske er det skæbnens ironi, eller også er det bare
sådan, det ofte går samfundets skæve eksistenser, men
samme dag Christian fik tilkendt livslang sygepension,
og Ydeleskontoret ringede med den gode nyhed, var det
hospicet, som tog telefonen og kunne fortælle, at Christian netop var sovet stille ind. Samme dag i postkassen,
da kæresten kom tilbage til lejligheden og åbnede posten, kunne hun se, at der lå svar var Kræftens Bekæmpelse på et legat, Christian havde søgt – han havde fået
legatet på 55.000 kroner. Og samme dag var han død,
og hverken han eller kæresten kunne få pengene.
Og den lejlighed, som Christian havde boet i det
seneste års tid – og som han og kæresten havde været
så glade for og boet det meste af tiden i sammen, måtte
ikke gå videre til kæresten, fordi Christian kun havde
boet i den et år – ikke to. Men for nu at slutte dette
mindeord positivt, så lad os citere slutningen af artiklen i
Metro Express:
’Når man er landevejsridder, signalerer man en helt
speciel stil. Man er fri som fuglen og bor ikke et bestemt
sted. Med mit tøj vil jeg gerne vise, at hele Danmark er
min bolig. For mig er der højt til loftet og langt til væggene. Det kan jeg god lide.’
Æret være hans minde.
Hus Forbi
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 27
- Jeg fortæller dem, at jeg
er fra Ungarn, at jeg er
dranker og aldrig har taget
hårde stoffer. Og så fortæller
jeg dem om gadereglerne, på
gaden er der en konsekvens
ved alt, du foretager dig.
Czaba Sétet
Menneskebiblioteket
var i år tilbage på Roskilde
Festival med opfordringen om
at 'låne en fordom': En hjemløs, en naturist, en arbejdsløs
akademiker, en autist ... Det
var netop på Roskilde Festival,
Menneskebiblioteket åbnede for
15 år siden, og i år lånte mere
end 1.200 gæster et menneske
i løbet af den uge, festivalen
varede. Resten af året holder
Menneskebiblioteket blandt
andet åbent på Københavns
Hovedbibliotek
En bog fra gaden
Trods en penicillinkrævende halsbetændelse gennemførte Czaba Sétet en uge som
menneskebog midt i Roskilde Festivals mylder af musik og madboder. Fordi han kan
se, at han gør en forskel. Her er hans fortælling fra en varm sommerdag i juli
af Czaba Setét og Peter Andersen
foto: Lars Ertner
J
eg hedder Czaba. Det er ungarsk og udtales 'Chopper'. Jeg kom til Danmark, da
jeg var otte år, sammen med min bror.
Jeg blev født uden for ægteskab, og min
mor blev sendt ud af landet som uønsket. Hun
kom til Danmark, og her kunne hun vinde en
faderskabssag mod min far – det var der ikke
noget, der hed i Ungarn – og så kunne jeg heldigvis komme ud derfra og væk fra ham.
Allerede som barn søgte jeg gaden, og det
har jeg mere eller mindre gjort siden. Jeg kan
godt forstå de unge, der gør det.
De har en grim hverdag, de har voksenkontakt med de helt forkerte mennesker; seksualmisbrug, stoffer, vold, tvang, alkohol, piller.
Det er den skyggeside, jeg har oplevet, siden jeg
var barn.
28
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Der er ingen, der frivilligt vælger at blive
hjemløse, det er altid den sidste udvej, og det
kan ramme alle. Folk, der bliver arbejdsløse eller syge, mennesker uden sociale kontakter.
Jeg har haft arbejde, jeg har en højere handelseksamen, og jeg arbejdede i Vinstokken i Herlev. Jeg har også været gårdmand og grøntsagsmand, alt udendørs arbejde kan jeg godt lide. I
dag arbejder jeg med Gadens Stemmer.
Farvel til børnene
Jeg er dranker, men har været ædru i mange
år. For ti år siden begyndte jeg at ryge hash, efter jeg mistede mine børn, og det er jeg lidt ked
af. Men det er nødvendigt. Jeg ser ikke ungerne mere, de er i Sverige. Jeg har accepteret det,
men jeg har grædt. Jeg følger med i deres liv via
Facebook og telefonen.
Jeg vil gerne afskrække de unge, derfor tager jeg ud og holder foredrag på skoler, og det
er blandt andet derfor, jeg er med i Menneskebiblioteket. De skal kende virkeligheden, og
der er altså ikke noget sjovt ved at bo på gaden.
At sidde på en bænk i tre timer uden at vide,
hvad man skal stille op med sig selv, og komme
i tanker om, at man skal bruge et toilet og ikke
har nogen penge.
Det er et fedt projekt med Menneskebiblioteket her på Roskilde. Folk har været fantastisk
søde. Og jeg er sikker på, at alle dem, jeg har
snakket med, er gået klogere herfra.
Der er nogle, der kommer med alle fordommene: Vi drikker, vi er dovne, vi dur ikke. Vi
nasser, og vi har masser af penge. Så fortæller jeg dem, at jeg ikke en gang kan få en c/oadresse længere, og det betyder, at hvis du ikke
nærmest hver dag fortæller kommunen, hvad
du laver, og hvor du sover henne, så betragtes
du som død eller udvandret.
Men jeg er god til at læse kropssprog, og
når jeg kan få folk derhen, hvor de begynder
at stille åbne spørgsmål, så ved jeg, at jeg har
dem.
Gadens konsekvens
Jeg bliver lånt af fire unge piger. De går nok i
gymnasiet, de fortæller i hvert fald, at de går
i skole tæt ved Hovedbanegården, hvor de ser
mange unge hjemløse. De kommer ikke med
fordomme, de er nysgerrige, for det er en verden, de ikke kender.
Jeg fortæller dem, at jeg er fra Ungarn, at jeg
er dranker og aldrig har taget hårde stoffer. Og
så fortæller jeg dem om gadereglerne, på gaden
er der en konsekvens ved alt, du foretager dig.
Når jeg har fået for megen morgenkaffe, ved
jeg, at jeg skal være i nærheden af et toilet. Og
jeg skal opføre mig ordentligt. Det vigtigste er
at være god til at læse andre mennesker og altid at være i bevægelse.
Jeg siger også, at jeg godt kan forstå gadebørnene. De har prøvet, at de voksne kigger
den anden vej. Oplever, at de voksne lukker døren, og så gør de det også. Den kan de lukke på
gaden, men når de kommer hjem, kommer det
tilbage. De søger fællesskabet, alle søger fællesskabet.
En af pigerne spørger så, om jeg kunne få et
sted at bo. Og ja, det kunne jeg godt. Jeg har
haft en lejlighed, men så begynder jeg at drikke, for der kan jeg ikke lukke døren. Derfor
skal man ikke give mig en lejlighed – det ville være spild af penge. I en lejlighed bliver jeg
slap, på gaden er jeg nødt til at være professionel. Nødt til at tage mig sammen. Hvis jeg skal i
lejlighed igen skal det være i en skæv bolig, og
så vil jeg selv være social vicevært.
Liv på andres præmisser
Men hvad skal man gøre ved de unge hjemløse,
spørger de. Det store problem er jo, at der ikke
er nok billige lejligheder. Og til de unge skal der
bygges små boenheder, de skal ikke ind sammen med de gamle hjemløse, og hvor der bor
60 andre. Det er for hårdt, hvis de bor sammen
med de gamle og garvede, så går der tre uger, så
er de på gaden igen.
Til sidst fortæller jeg dem, at de ikke skal
være bange for de hjemløse. Der er gode og dårlige mennesker blandt de hjemløse, og der er
også mange, jeg ikke kan lide, men der er ikke
noget at være bange for. I de offentlige kigger
de på dit sygesikringsbevis – på gaden handler
det om, hvordan du opfører dig. Det værste ved
at leve på gaden er, at du lever på andres præmisser i 24 timer.
Lånetiden er forbi, og vi siger farvel. Jeg
tror, de blev lidt klogere. Og jeg er glad for, at
det var fire unge, der kom. De er vores fremtid. |
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 29
Gode venner var på besøg, da Hus Forbi
holdt sælgermøde i København. Kædedirektør i Fakta Niels Karstensen passede grillen
sammen med Salgsdirektør Jens Romundstad. Anledningen var nyt om Hus Forbis
samarbejde med Fakta.
De serverede blandt andet for pølser for
selveste Hus Forbi-sælger Pølse. Jens og
Pølse har samme mål med hver sit job: At
sælge deres produkter. Pølse sælger Hus
Forbi, og Jens sælger alt muligt, og hvad
man nu ellers kan få i Fakta.
De to Faktachefer havde flere gode
budskaber med til sælgerne. For det første
er det ikke bare Fakta, der støtter Hus Forbi
og sælgerne. Det gør Faktas kunder også. De
donerer flittigt pant til Hus Forbi, og Niels
Karstensen er sikker på, at når Hus Forbi har
modtaget via pantknappen i et år, vil der
være kommet pænt mere end den forventede
million kroner ind.
Jens Romundstad fortæller, at Fakta gerne vil skabe jobs for Hus Forbi-sælgere, som
ønsker at komme videre og prøve en anden
Foto: Mette Kramer Kristensen
Fakta kom frem
til sælgermøde
| off-line |
Pølse sammen med Jens Romundstad og Niels Karstensen.
side af arbejdsmarkedet.
Fakta
har i forvejen gode erfaringer med
at ansætte folk, der har autisme.
Kæden er også frisk på at give
chancen til mennesker, som har
kæmpet med store sociale problemer.
De to gode venner af Hus
Tonny
Rimsmeds
hjørne
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk
Forbi viste sig også at være gode
til at grille.
Pølserne var lige tilpas sprøde
og en særdeles populær spise
blandt sælgerne på en dejlig sensommerdag, hvor regnbygerne
valgte at flyve uden om Nørre-
bro. Og hvis Hus Forbis midtsjællandske Facebook-venner synes,
at der er noget bekendt ved Jens
Romundstad, så ja: Han er tidligere politiker og byrådsmedlem
for Venstre i Lejre. Og ja, han er
også kendt som Biker-Jens. |
I min remse er der ingen spærregrænse
Det er der til gengæld i vores flertalsdiktatur så vi kan sætte de små partier i bur
Som en flok tyvagtige nordkoreanske asiater kan de store partier stjæle de små's mandater
Så kan de opretholde demokratiets illusioner mens de skraber til sig af folkets millioner
De siger de er bange for at der af partier skal komme for mange
Men jeg har undersøgt det hele dagen og det er altså ikke det der er sagen
Næ, de er bange for at miste magten hvis de små partier ikke holder takten
vil du vinde
IQ er kreeret af Søren axel philippe franck
30
VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver – fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest den 5. november
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _____________________________________
Adresse ___________________________________
Postnr ____ By _____________________________
vinderne får direkte besked og offentliggøres på
www.husforbi.dk
HUS FORBI
| nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 31
sælger nr. 2.208
Dannie
Fredskov
Hansen
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
3
spørgsmål
hvad skal pengene gå til?
- Jeg tror jeg vil spare sammen til et nyt kørekort,
for det ryger med garanti igen, men jeg vil rigtig
gerne have en tuktuk – sådan en knallert med en
mærkelig kabine ovenpå. Den kan køres uden kørekort, og hvis jeg ikke får sådan en, så tror jeg sgu,
jeg køber en christianiacykel. Så kan jeg altid sætte
en sofa i den og lave den om til en cykeltaxa, når der
er events i byen.
hvad er vigtigst for dig i dit liv?
- Bare at overleve … jeg går stille og roligt og passer mig selv, og der er ikke nogen, der træder på
mig. Så jeg er godt tilfreds.
hvad med kærligheden?
- Hvad for noget? Det er flere år siden, jeg har haft
en kæreste. Det er ikke noget, jeg går og leder efter.
Du kan fandeme tro nej. Jeg vil hellere sidde og læse
i en god bog med en kop kaffe eller en bajer, og så
besøge nogle gode venner en gang imellem.
32
| HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang
Det første, man hæfter sig ved, når man taler med Dannie Fredskov Hansen fra Holstebro, er hans dialekt. ’Goddag’ hedder ’goddaw’ – og det er helt bevidst:
- Jeg er ægte jyde - født og opvokset i Frederiks mellem Viborg og Herning, og så var jeg lige et smut i Aulum, før jeg kom til
Holstebro. Men jeg kan da godt slå over i almindelig dansk, hvis
du synes, siger han og griner meget – faktisk gennem hele samtalen.
Dannie Fredskov Hansen har sommerfugle i maven, for i morgen skal han starte med at sælge Hus Forbi på egen hånd. Tidligere har han hjulpet en ven, der hedder John. Det var også ham, der
hjalp Dannie med at få sit eget sælgerkort.
- John er en værre spradebasse. Han farer rundt og holder
foredrag, og jeg har været med ham på Tønder Festival to år i
træk, hvor jeg har hjulpet ham med at sælge aviser. Han er næsten ikke til at komme udenom. Når han først har sat sig noget
i hovedet, så får han det gennemført. Så jeg fik mit sælgerkort i
sidste uge og taske og kasket her i dag.
Dannie fortæller, hvordan han blev uarbejdsdygtig.
- Jeg er kommet slemt til skade i min ryg på grund af mit arbejde. Jeg har arbejdet med lidt af hvert - som medhjælpende
landmand, gartner, brolægger, kranfører, maskinfører, anlægsgartner og alt muligt andet. Men når man kommer ned med nakken, så kan det være svært at komme op igen. Jeg mistede også
lige mit kørerkort for 18 år siden. Det var på grund af sprut. Og
for ni år siden var jeg ved at drikke mig selv ihjel. Da sagde min
doktor til mig: ’Hvis du ikke holder op med det dér sprut, så bliver du ikke 50 år.’ Men nu er jeg fandeme blevet 52 år! Så det var
lidt af et spark, jeg fik i røven. Jeg var oppe på 45 genstande om
dagen, så jeg drikker hverken snaps eller whisky eller vodka længere. Nu kan jeg klare mig med humle. Jeg har min pilsner og mine smøger.
Efter førtidspensionen, to brækkede arme og en brækket hæl,
en tur på et behandlingshjem, væk fra det lille hul, som han kaldte sin lejlighed gennem 16 år, der var så angrebet af skimmelsvamp, at han måtte ’låne en madras hist og her’, fik Dannie omsider en ny lejlighed. Her har han brugt sin tid på at læse bøger og
se fjernsyn, og så går han ned på ’bænken’ eller til ’terminalen’ i
Holstebro, hvor han har mange at snakke med – blandt andet en
polak, han beskriver som ’fræk som en slagterhund’. Og nu har
Dannie så sat sig for at forsøge sig som avissælger.
- John syntes, jeg var en flink fyr, og at jeg kom godt ud af det
med dem, der kom forbi. Så han synes, jeg skulle være sælger, og
det er jeg så blevet … Selv synes jeg, det er meget godt. Men jeg
springer ud på dybt vand, og så må jeg se, om jeg kan svømme i
land – eller bare må træde lidt i vande, siger han og slutter med
endnu et meget højt grin. |
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.