Oktober 2015
hus forbi nr. 10 oktober 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Fra hjemløs til beboer i storbylandsby Der bliver stadig flere hjemløse Den brændende mand var Hus Forbi-sælger I P KO køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet illegal at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene. hus forbi KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9079, [email protected] SALGSAFDELING John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected] ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, [email protected] LisseLotte M. Rasmussen, bogholder, tlf. 5240 9079 [email protected] Formand for Foreningen Hus Forbi Kaffa Jespersen, tlf. 5371 4090 ANNONCER Redaktionen, tlf. 5240 9079 Digitalsjasen Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069 Mail: [email protected] BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 90.000 LÆSERTAL 526.000 (første halvår 2015) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 2.000 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 30. oktober 2015. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi | leder | | indhold | Papirklip Jeg har været til begravelse. Igen. Endnu en Hus Forbi-sælger er død. Christians mindeords er i denne avis. I næste måned kommer Peters mindeord. Han døde en uge senere. Hjemløse og socialt udsatte dør 22 år tidligere end gennemsnitsdanskerne. Så meget hårdere er deres liv. Flere og flere mennesker bliver hjemløse og socialt udsatte. Hjemløsetællingerne taler deres tydelige sprog. 6.138 har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) talt i år. I 2009 var der 4.998. Det er en stigning på 23 procent. Det er som om, der er røget nogle masker i det sociale sikkerhedsnet. Der er faktisk tale om en reel samfundskrise, som burde få regeringen til kalde til krisemøde og lave en national handlingsplan. Desværre sætter socialministeren i stedet kikkerten for det blinde øje og indskrænker sin og regeringens mulighed for at følge udviklingen. For fattigdom er selvfølgelig en del af billedet. Men socialminister Karen Ellemann skrotter fattigdomsgrænsen. Hun vil ikke engang måle, hvor galt udviklingen går. Jeg kan måle den på det antal Hus Forbi-sælgere, som bliver stedt til hvile på gravstedet for gadens folk på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Christian bliver den næste. Da gravstedet blev indviet, var Salomons urne den første. Da han levede, var han altid smilende og positiv. Engang, da musikeren Natasja spillede til en julefrokost, tog Salomon mikrofonen og sang. Nogle troede, det var grønlandsk, men jeg genkendte nu både tekst og melodi. Salomon sang Kims Larsens ’Papirklip,’ men han gjorde det i sit eget tempo, som var særdeles stille og roligt. Det lød, som når man satte en singleplade på grammofonen og spillede den på 33 1/3 omdrejninger i minuttet i stedet for de 45, den var indspillet til. En fredag, efter vi havde lukket medarbejdercaféen i Hus Forbi, sad jeg alene tilbage og arbejdede på redaktionen, som har vinduer ud til en lukket atriumgård, hvor sælgerne kan opholde sig i læ i dårligt vejr. Jeg blev ret forskrækket, da det pludselig bankede på ruden. Ude i gården stod Salomon med et stort grin. Han havde taget sig en lur og var blevet glemt. Godt, at jeg sad og arbejdede lidt efter, at de andre var gået. Ellers var det blevet en lang weekend for ham. Nu hviler Salomon under Leif Sylvesters kunstværk på gravstedet for gadens folk. Han blev kun 45 år. Således var hans liv også udtryk for den samfundskrise, der kun er blevet værre, siden han døde i 2013. Der er en ironi i de ord af Kim Larsen, som han sang: ’Klipper motiver med drømme og saks, papirsilhouetter af den fineste slags. Livet er langt, lykken er kort, salig er den, der tør give det bort.’ For livet er kort, især for det stigende antal hjemløse og socialt udsatte, der ikke har andet valg end at give det bort meget tidligere end gennemsnitsdanskeren. De fortjener, at deres problemer bliver taget alvorligt, og de fortjener en regering, der ikke bare skrotter fattigdomsgrænsen og lader os om at måle udviklingen ved at tælle de døde på gravstedet for gadens folk og lignende steder som Kirkens Korshærs nyåbnede gravsted i Fredericia og skurbyens i Aalborg, som vel var det første hjemløsegravsted i Danmark. Poul Struve Nielsen, redaktør Foto: Mette Kramer Kristensen REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou, bestyrelsesmedlem i Foreningen Hus Forbi [email protected] Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen [email protected] FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik 22 Investering i socialt udsatte Temaet for årets Brugernes Bazar i Kongens have i Odense var: Invester i Socialt Udsatte. Opfordringen kom fra Rådet for Socialt Udsatte og en lang række organisationer. Man kan jo blandt andet investere ved at købe en avis fra Hus Forbi-sælgerne Britta og Sabina, som også havde en festlig dag i Odense. 6 Stadig flere hjemløse Der er nu 6.138 hjemløse i Danmark ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). En markant stigning, og især blandt de unge og dem over 50 bliver der flere hjemløse. 10 Den brændende mand Ionel Mitrofan var kommet videre i livet – men en ny nedtur førte til desperation, inden han satte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus. “ Alle undersøgelser, alle eksperter – herunder udsatte borgere – fortæller, at sanktioner og forarmelse ikke får udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det marginaliserer og isolerer dem tværtimod endnu mere. Steen Rosenquist, taler på Brugernes Bazar Side 23 16 EU må tage ansvar Hjemløsejournalist Lene Thorslund interviewer Ulla Tørnæs (V), som er ny næstformand i Europa-Parlamentets socialudvalg. 27 Hjemløse hjælper flygtninge Tre Hus Forbi-sælgere fra Lolland hjalp flygtninge fra Syrien. 31 IQ-opgave og Xord 32 Ny sælger vil du også støtte? Send en mail til [email protected] Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL v/Annemette Lyngh 2 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 3 hus forbi Rigtige venner Kan købes for en 50’er. Også i 2016 kan du holde styr på tiden med hjælp fra Hus Forbis hjemløsekalender. I år bliver kalenderens tema Bedste venner. Hver måned næste år fortæller hjemløse om deres venskaber. Kommer i november til en sælger nær dig Pris 50 kroner. 30 kroner går til sælgeren. Krav til udlændige Det er for let for borgere fra andre EU-lande at få del i sociale tilbud i Danmark, mener Ulla Tørnæs fra Europa-Parlamentet af Peter Andersen Der skal stilles skrappere krav til borgere fra andre EU-lande, før de har ret til sociale ydelser og tilbud uden for deres hjemland. Det mener Ulla Tørnæs, som er næstformand for Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - Det kan ikke være rigtigt, at EU-borgere, fordi de er arbejdssøgende, skal tage pladserne på danske herberger fra danske hjemløse. Derfor skal vi se på, hvornår en EU-borger kan kvalificere sig til at være arbejdssøgende, siger hun. EU-Kommissionen præsenterer senere i år en såkaldt mobilitetspakke, som efterfølgende skal behandles i Europa-Parlamentet. Og i den forbindelse vil Ulla Tørnæs have strammet kravene til det at være arbejdssøgende. I dag kan man opholde sig som arbejdssøgende i et andet EU-land i op til seks måneder ad gangen, hvis man kan dokumentere, at man bare har haft otte timers arbejde om ugen. Men Ulla Tørnæs mener, at der skal stilles samme krav til udlændinge som til danske ledige. - Jeg mener ikke, at det er for meget at stille præcis de samme krav til EU-borgere, som vi stiller til danskere. De skal søge det samme antal jobs og komme til det samme antal møder. Hvis ikke EUborgerne kan leve op til de krav, skal de ikke have ret til at benytte sociale tilbud eller modtage understøttelse, siger hun. Antallet af udenlandske hjemløse fra især Østeuropa er steget markant de senere år, men der eksisterer ingen præcise opgørelser, og Ulla Tørnæs ser det som en EUopgave at få lavet en europæisk hjemløsetælling. Hun mener også, at EU bør presse østlandene til at gøre mere for at hjælpe deres egne socialt udsatte. - Jeg er ikke tilhænger af, at EU blander sig i, hvordan vi stykker vores socialpolitik sammen, og så kan jeg heller ikke blande mig i, hvordan andre lande gør det. Men jeg vil gerne kigge på, hvordan man får de andre lande til at forholde sig til det, siger hun i et interview med Hus Forbi. | (Læs interviewet side 16) | læserdebat | hurtigere og bedre hjælp til misbrugere Det skal være lettere og hurtigere at få hjælp til at komme ud af sit misbrug. Derfor har jeg og resten af socialudvalget besluttet at ændre organiseringen af Københavns mange forskellige behandlingstilbud. Vi opretter for eksempel specialiserede enheder for heroinmisbrugere, der får metadon eller lignende. Gadejurist Nanna Godtfredsen kalder i Hus Forbi i september den nye organisering diskriminerende. Hun påstår, at vi med de nye enheder vil parkere heroinmisbrugerne på passiv hjælp i stedet for at hjælpe dem videre i livet. Det siger hun blandt andet i det seneste nummer af Hus Forbi. Men hun har ikke ret. Ingen bliver på forhånd udelukket fra gruppebehandling, undervisning eller andre sociale og behandlingsmæssige indsatser. De nye enheder for heroinmisbrugere er oprettet, for at vi kan tilbyde mere specialiseret hjælp til nogle af de borgere, der har det sværest. Det har flere brugere selv efterlyst. Det overordnede formål med ændringerne er, at flere misbrugere kommer i behandling. Vi har 7-8.000 københavnere med stofmisbrug og cirka 19.000, der er afhængige af alkohol. Men under halvdelen af stofmisbrugerne og kun 2.000 af de alkoholafhængige er i behandling. Det er ikke godt nok. Med ændringerne bliver det lettere og hurtigere at få bedre behandling. | Skat klipper de skaldede Mens aktieejere uhindret har kunnet snyde for 6,2 milliarder kroner, holder Skat snor i socialt udsatte med gæld til det offentlige – endda hjemløse, som sidder i fængsel af Peter Andersen Den 7. september fik Mikhail Nielsen besøg i statsfængslet i Vridsløselille. Det var hverken venner eller familie, der kom forbi, men derimod to medarbejdere fra Skat, der kunne fortælle, at hans gæld til det offentlige er vokset fra cirka 450.000 til 600.000 kroner. To dage senere var Per Ernstsen kaldt til møde hos Skat i Københavns Sydhavn. Det tog få minutter at konstatere, at der ikke er noget at komme efter, da Per er på kontanthjælp og ikke har ejendele at udpante. ’Forgæves udlæg’ hedder det – næste indkaldelse kan ventes om to et halvt år. Efter reglerne kan indsatte og kontanthjælpsmodtagere næsten altid få henstand med at betale deres gæld, så der er tale om misbrug af ressourcer, mener Line Barfod. Hun er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, advokat og forfatter til rapporten ’Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte’, som Rådet for Socialt Udsatte udgav sidste år. Forældelse - Skat gør det her for at undgå, at gælden bliver forældet. Man bruger ressourcer på at inddrive gæld hos mennesker uden betalingsevne i stedet for at gå efter nogle, der kan betale. Skat burde spørge sig selv, om der er udsigt til, at de nogensinde får pengene igen. Det er jo de færreste socialt udsatte, der kan forvente at få et højt betalt arbejde eller at vinde i lotto, siger hun. I begyndelsen af september blev Skat tvunget til at suspendere it-systemet EFI, som ulovligt har inddrevet forældet gæld fra tusindvis af danskere – heraf mange socialt udsatte. For to år siden blev Skat også fanget i at tvangsinddrive skattegæld hos kontanthjælpsmodtagere i strid med reglerne. Ifølge Line Barfod tages konsekvensen denne gang, fordi det samtidig er blevet afsløret, at udenlandske aktieejere uhindret har kunnet snyde Skat og det danske samfund for 6,2 milliarder kroner. - Det er et problem, når man laver et meget avanceret it-system og så fyrer folk, før man kan se, om systemet virker. Der er jo ikke truffet en politisk beslutning om, at man vil gå efter de fattige, men det er en politisk beslutning, at man har skåret så drastisk. Politikerne kendte ikke området godt nok og kunne ikke overskue konsekvenserne, siger hun. Rådet for Socialt Udsatte har flere gange slået til lyd for, at det skal være nemmere for udsatte at få gældssanering. Ifølge rådets rapport er 185.000 danskere med en samlet gæld på 11,6 milliarder kroner vurderet til at være helt uden betalingsevne. Men det får ikke Skat til at holde igen, lyder det fra de hjemløses organisation, SAND. - Vores oplevelse er, at Skat holder på sin ret i forhold til de små skyldnere. Det er ikke dem, der får henstand først, og de er også nemme at komme i kontakt med, fordi de i forvejen er inde i det offentlige system, siger SANDs informationsmedarbejder, Sofie Bay-Petersen. Hus Forbi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Skat. | Socialborgmester Jesper Christensen, København 4 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 5 Foto: Mette Kramer Kristensen Endnu flere hjemløse Dagpenge løber ud Flere over 50 år bliver hjemløse, viser den ny hjemløsetælling af Poul Struve Nielsen De unge 6 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang med, at man skal i gang med et eller andet hurtigt. Jeg er den sjove type, der også sover ude en gang imellem, hvis jeg har et sted at bo. Hvis jeg får en bolig, vil jeg helst ikke have en eller anden pædagog rendende hele tiden, siger han. De ældre John Hansen, som i dag arbejder i salgsafdelingen i Hus Forbi, er tidligere hjemløs, og han er repræsentant for de 50-59-årige. Han har - Når man kun kan få dagpenge i to år, går det også meget hurtigere, før man står på gaden. John Hansen, salgsafdelingen i Hus Forbi I kraft af sit job i Hus Forbi møder han mange af de jævnaldrende mænd, der ender på gaden. - Min umiddelbare tanke er, at alkoholmisbrug for de flestes vedkommende skaber en ligegyldighed, når de har mistet jobbet, og parforholdet er gået i stykker. Når man kun kan få dagpenge i to år, går det også meget hurtigere, før man står på gaden, siger han. Hjemløshed er sjældent det eneste problem, faktisk er fire ud af fem enten psykisk syge eller har et misbrug. 318 flere psykisk syge end ved den forrige kortlægning i 2013 står uden hjem, og det svarer til en stigning på fem procent. Siden 2009 er andelen af hjemløse med en psykisk lidelse steget fra 37 procent til 49 procent i 2015. Næsten otte ud af ti hjemløse er mænd, og en femtedel af de hjemløse har en anden baggrund end dansk. Andelen med indvandrerbaggrund blandt de hjemløse er meget høj i storbyerne; 36 procent af de hjemløse i Aarhus og 30 procent i København er indvandrere eller efterkommere. Når man sammenholder de 6.138 hjemløse i dag med 2009, hvor tallet var 4.998 personer, er der siden 2009 sket en stigning på 23 procent. | Mere end dobbelt op på alternativ tælling Projekt Udenfor fandt flere gadesovere sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner af Poul Struve Nielsen Natten mellem onsdag den 8. og og torsdag den 9. september sov 196 hjemløse på gaden i København og Frederiksberg kommuner, viser en nattetælling af gadesovere. Denne nattetælling supplerer den viden, som projekt UDENFOR indsamlede i uge 6, hvor den traditionelle SFI tælling også blev udført. I denne forbindelse talte projekt UDENFOR og Københavns Kommunes hjemløseenhed i alt 40 gadesovere. Når SFI i alt tæller 257, der bor på gaden i de to kommuner, skyldes det, at SFI har sine oplysninger fra flere kilder. - Det er muligt, at tallene fra SFI’s hjemløsetælling ikke er korrekte, men det er den samme metode som i de tidligere år, så tallene viser klart udviklingen. Men når det så er sagt, så er det selvfølgelig en underestimering. Man kan jo ikke tælle alle, siger Ask Svejstrup fra de hjemløses organisation, SAND. Det var 22 medarbejdere fra Projekt UDENFOR og Frederiksberg- og Københavns Kommuner, der tilbragte en nat med at finde de i alt 196 gadesover i de to kommuner. De har næppe heller fundet alle, som sov ude den nat. Men tallet er stort nok til at bekymre direktør i Projekt UDENFOR, Ninna Hoegh. - Det er dybt foruroligende, at så mange mennesker er nødsaget til at sove på gaden, og det viser i al sin tydelighed, at rammerne for den nuværende sociale indsats ikke er tilstrækkelige, siger hun. Mange problemer Ifølge Ninna Hoegh er der tale om mennesker, som oftest ikke bare har én, men en hel palet af psykiske, sociale, misbrugsmæssige og sundhedsmæssige problemstillinger. - Det er dybt foruroligende, at så mange mennesker er nødsaget til at sove på gaden, og det viser i al sin tydelighed, at rammerne for den nuværende sociale indsats ikke er tilstrækkelige. Ninna Hoegh, direktør i Projekt UDENFOR - Det fordrer, at man må arbejde helhedsorienteret og ud fra de behov, problemer og ressourcer, den enkelte har, forklarer hun og understreger, at holdbare socialpolitiske løsninger i forhold til den enkelte målgruppe først og fremmest må findes på baggrund af er- faringer fra den direkte kontakt til målgruppen. Ask Svejstrup fra SAND er bekymret over nogle andre tendenser i hjemløsetællingen. Især at så mange nu overnatter hos andre som såkaldte sofasurfere. - Det er interessant, at sofasurferne er steget, og hovedstadens omegnskommuner er kommet med, hvad det angår. Det er en tikkende bombe, som kan eksplodere i form af endnu flere, der sover på gaden, for på et tidspunkt har sofasurferne slidt deres netværk op. Så er der ikke flere sofaer at låne, og så kommer de ud på gader og stræder og bliver synlige, siger han. Desuden er han bekymret over, at der bliver stadigt flere hjemløse, uden at der bliver flere overnatningsmuligheder på boformerne. - Når der mangler pladser på forsorgshjem, vil flere blive nødt til at sove gaden og i natvarmestuer. Det vil føre til, at der blive flere psykisk syge og misbrugere, for det er simpelthen hårdere at leve på gaden, siger Ask Svejstrup. Han tilføjer, at det godt kan være, der også er misbrug på mange forsorgshjem, men her arbejdes der på at nedbringe misbruget. - Det gør man ikke på gaden. Når hjemløse overlades til gaden, får de flere problemer og dybere problemer. | Hver fjerde kender en sofasurfer Nu er det almindeligt at kende et ungt menneske uden bolig. af Poul Struve Nielsen 24,4 procent af befolkningen kender et ungt menneske, der inden for de sidste to år har været nødt til at overnatte hos venner eller familie på grund af boligmangel. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Kofoeds Skole. Undersøgelsen er foretaget gennem telefoninterviews, hvor 1001 respondenter har afgivet svar. Den siger ikke noget om årsagen til boligmanglen, men Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, mener, det er et tal, som er bekymrende højt. - Fra Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, som er bofællesskaber forunge hjemløse, ved vi, at unge, der står uden bolig, først bruger HUS FORBI varmestuer og herberg som sidste udvej, når de er løbet tør for overnatningsmuligheder i deres netværk. SFI’s opgørelse rummer derfor et mørketal, fordi en gruppe af hjemløse unge ikke bliver registreret på de sociale tilbud. Når så mange mennesker kender til hjemløshed, er det måske kun toppen af isbjerget, der viser sig i hjemløsetællingen, siger Robert Olsen. | ▲ Hus Forbi har talt med en ung hjemløs, Olaf Johansen, som er en af de unge hjemløse, der var med til konferencen om Unge på Kanten af Samfundet, som Rådet for have en bolig, og det er specielt svært for unge mennesker, der har en hund. Hvis man giver 3.500 kroner om måneden i husleje, vil der ikke være meget at gøre godt med bagefter, fortæller Olaf Johansen. Han synes, det er et svært system at finde rundt i. - Der bliver lagt meget pres på de unge. Og så snart man har bolig, så kræver jobentret også mere af en. De har tit og ofte for travlt Foto: Lars Ertner Den generelle stigning i hjemløsheden i Danmark fortsætter. Der er nu 6.138 hjemløse personer ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) seneste kortlægning. I 2013 var der 5.820. Som i de seneste år stiger antallet af unge hjemløse, men også blandt de ældre over 50 år bliver der flere hjemløse. Den største stigning i antallet af hjemløse er sket blandt de 25-29-årige. I 2015 blev der registreret 799 hjemløse personer i denne aldersgruppe mod 617 i 2013. Det svarer til en stigning på 29 procent. Der er også sket en stigning i antallet af hjemløse borgere mellem 50 og 59 år. I 2015 er der 951 personer i denne gruppe mod 833 personer i 2013. Socialt Udsatte holdt. - Det er rimelig trist, at samfundet er sådan, at der bliver ved med at komme flere og flere hjemløse. Der er jo ikke ligefrem lejligheder til alle, siger han. Olaf mener, at boligselskabernes lange ventelister gør det umuligt. Det varer længe, før man kan få en bolig. Også en større bolig, som flere kunne deles om, mener han. - Det er jo vanvittig dyrt at knapt så meget imod, at der kommer nogen og støtter op. - Uden efterværn duer det ikke. Men det er også svært at modtage det efterværn. Min ballast var en anden end de unge menneskers. Jeg havde prøvet nogle ting i livet, der gjorde, at jeg havde nogle erfaringer, fortæller John Hansen. Han havde både haft bolig og job, før jeg blev hjemløs. - Det er nemmere at tage imod hjælp, når man er ældre. Med ungdom følger der lidt stolthed, og man vil helst klare tingene selv. Med alderen følger en erkendelse af, at det kan man ikke alligevel, siger han. John endte på Natcaféen i Hillerødgade. Siden kom han på herberg, og til sidst fik han en lejlighed med hjælp fra hjemløseenheden. - Medarbejderen derfra vidste, hvordan han skulle skære igennem. Ellers var jeg blevet kastebold mellem Jobcenter og Borgerservice, siger John Hansen. | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 7 Stigende hjemløshed er dyrt for samfundet Fortsat tal på fattigdom Manden bag hjemløsetællingen: Vi skal have belyst de økonomiske omkostninger V-regeringen skrotter den officielle fattigdomsgrænse, der blev indført for to år siden. Rådet for Socialt Udsatte kalder beslutningen ’uanstændig,’ men vil som andre fortsat måle fattigdommen af Poul Struve Nielsen besparelser på de sociale ydelser til unge en af årsagerne til, at flere og flere falder gennem det sociale sikkerhedsnet og ender på gaden. Regeringens kontanthjælpsbesparelser, der trådte i kraft januar 2014, betyder således, at unge på kontanthjælp får en SU-lignende ydelse. Dermed er der ofte ikke råd til at betale huslejen, selvom man får en bolig. - Manglen på boliger, de kan betale, rammer de socialt udsatte unge særligt hårdt. Både de yngste og også de lidt ældre udsatte unge er blevet ramt hårdt af den her problemtik med at kunne finde et sted at bo, der er til at betale - også med deres lave ydelser, siger Lars Benjaminsen. Hjemløsetællingen 2015 viser desuden, at der er et stigende antal hjemløse, som også har psykiske sygdomme. - Den manglende bolig er kun en del af historien. Der er også de psykosociale problemer. Andelen af psykisk syge er ikke steget så meget siden sidste tælling. Men over de senere år er der en tendens til, at flere psykisk syge bliver hjemløse. Folk med de mest komplekse problemer, som både har psykisk sygdom og misbrug, falder typisk også ud af det psykiatriske system. De får ikke en tilstrækkeligt helhedsorienteret indsats, så der er vi tilbage ved, at de bostøttemetoder, der er afprøvet i forbindelse med hjemløsestrategien ikke bliver brugt nok ude i kommunerne, siger Lars Benjaminsen. | - Hjemløse er jo også mere syge og misbruger mere end folk, der har et trygt sted at bo. Det medfører store udgifter til herberger, forsorgshjem, sygehuse, psykiatri og misbrugsbehandling – en masse ting bliver dyrere. Lars Benjaminsen, forsker ved SFI 8 den er kommet i hjemløshed, som bevæger sig længere op i aldersgrupperne. Der kan også være kommet nogle nye til. De25-29-årige bliver også ramt af den vanskelige problematik med at finde boliger, de kan betale, siger Lars Benjaminsen. Mangel på boliger for høje huslejer er sammen med politikernes | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Politikerne skal nok få at vide, om der bliver flere eller færre fattige i Danmark. Ganske vist har socialminister Karen Ellemann (V) valgt at afskaffe den officielle fattigdomsgrænse, som blev indført af den forrige regering i 2013, men flere organisationer vil fortsat bruge en fattigdomsgrænse i deres arbejde. En af dem er Rådet for Socialt Udsatte, som minder om, at EU og FN også måler fattigdom. - Selvom regeringen vælger at tage bind for øjnene, vil vi da fortsat presse på for at få den til at acceptere fakta. Jeg kan forstå, at man kan slås om prioriteringen af ressourcerne, men her handler det alene om at skaffe et datagrundlag, der kan hjælpe os til at finde ud af, hvilke politikker der virker bedst. At gøre det til et politisk slagsmål er i virkeligheden uanstændigt over for de fattige, siger rådets formand, Jann Sjursen. I Aarhus Kommune vil SF's Thomas Medom, der er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, arbejde for at genindføre den fattigdoms- grænse, kommunen ellers droppede, da den nationale grænse blev indført. - En fattigdomsgrænse er et nødvendigt værktøj til at målrette en indsats for de mennesker, der har brug for det. Samtidig skaber en fattigdomsgrænse opmærksomhed på fattigdom og er et grundlag for en saglig diskussion, siger han. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil også fortsat arbejde med en fattigdomsgrænse. AE-rådet offentliggjorde for nylig en analyse, der viser, at den nye integrationsydelse vil sende nye flygtningeog indvandrerfamilier langt under den fattigdomsgrænse, der nu officielt afskaffes. Socialministeren afviser dog, at det har haft indflydelse på beslutningen. Ifølge Karen Ellemann kan man ikke bruge fattigdomsgrænsen til 'noget som helst.' - Vi var jo også modstandere af fattigdomsgrænsen, da den blev indført. Den giver ikke mening, når det handler om at fokusere indsatsen på de mennesker, der reelt set har brug for samfundets hjælp. Fokus må og skal være, at man får sig en uddannelse og får sig et job, siger hun til Politiken. | Appel om hjælp til unge på kanten ning i antallet af hjemløse mellem 25 og 29 år, så er det oplagt at rette spotlyset hen på udvidelsen af den lave ungeydelse og generelt på den mangel på tålmodighed, som systemet udviser overfor udsatte unge, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Han ser et stort behov for en gennemgribende ny tilgang på området: - Det drejer sig om en bred vifte af forslag – fra en mere markant forebyggelse over en bedre misbrugsbehandling og et uddannelsessystem, der kan rumme de socialt udsatte unge. Vi skal se den stigende hjemløshed som en klar indikator på, at mange falder gennem systemet. Derfor skal vi gøre noget ved roden af problemet: Sørge for billige boliger, sørge for et uddannelses- og beskæftigelsessystem med tålmodighed og ikke mindst skal vi sørge for en anstændig ungeydelse, der ikke fører til fattigdom, siger Jann Sjursen. | ingen vil have unge, som har der svært Både de yngste og også de lidt ældre udsatte unge er ramt hårdt af den her problematik med at kunne finde et sted at bo, der er til at betale – også med deres lave ydelser, siger Lars Benjaminsen. Op imod 180 udsatte børn og unge i Odense Kommune kom i fare for at miste den hjælp, de efter planen skulle have fra kommunen. DR.dk skriver, at kommunen vil lukke hver femte forebyggende børne- og ungesag for at spare penge. Det viser en mail, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af. Mailen er sendt fra ledelsen i familie- og velfærdsafdelingen til socialrådgivere i kommunen. Men det er ulovligt at lukke sagerne, mener Trine Schultz, der er lektor i socialret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet ifølge DR Nyheder, som skriver, at nu kræver politikerne i Odense en redegørelse fra den ansvarlige rådmand, Susanne Crawley Larsen (R). | kommuner tager fejl Ankestyrelsen har undersøgt en række kommuners afgørelser om uddannelses- og kontathjælpsmodtagere, der bliver væk fra et tilbud. Ankestyrelsens praksisundersøgelse af 99 sager viser, at kommunerne kun er kommet frem til den rigtige afgørelse i 47 af sagerne om sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af uddannelseshjælp. 26 af sagerne var i strid med reglerne og ville blive ændret eller sendt tilbage til kommunen til ny behandling, hvis borgeren havde klaget over kommunens afgørelse. I 26 af sagerne manglede der oplysninger, så dem kan Ankestyrelsen ikke vurdere. | Rådet for Socialt Udsatte sender anbefalinger til politikere Rådet for Socialt Udsatte har udarbejdet en række anbefalinger om socialt udsatte unge - unge på kanten af det danske samfund. Rådet har sendt sine anbefalinger til Folketingets socialordførere og forskellige udvalg samt ministre i håb om, at det vil blive prioriteret at balancere de skærpede krav overfor udsatte unge på en række områder med en håndholdt tålmodig indsats. - Når der sker så stor en stig- Ikke støtte nok - Vi ved jo, at for at de her borgere kan komme i egen bolig igen, skal man hjælpe dem gennem en intensiv bostøtte. Det kniber i kommunerne rundt omkring. De hjemløse og socialt udsatte, som kommer i bolig, får ofte en mere lavintensiv bostøtte, som ikke er nok til, at det kan fungere. Så bostøtten er klemt ude i nogle af kommunerne, og der af Peter Andersen Foto: Mette Kramer Kristensen Der bliver ved at komme flere hjemløse. 6.138 er der nu ifølge rapporten ’Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning’ fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Lars Benjaminsen er forsker ved SFI, og han har stået for alle de optællinger af hjemløshed i Danmark, som SFI har foretaget siden den første i 2007. Tallene er steget støt hele vejen. Og det er dyrt, både i penge for samfundet og i menneskelige omkostninger. Hvor dyrt kunne Lars Benjaminsen faktisk godt lide at vide. - Vi har brug for mere viden om omkostningerne forbundet med, at folk bliver hjemløse. Det økonomiske aspekt bør vi have belyst bedre. En ting er sikkert. Det at folk bliver hjemløse, er dyrt for samfundet og dyrt i menneskelige omkostninger, siger han. Undervejs, mens han har registreret hjemløshedens stigende kurve, har Lars Benjaminsen blandt andet også været med til at beskrive metoderne i den hjemløsestrategi, som skiftende regeringer har fulgt. Strategiens metoder er stadig pejlemærker i kommunernes indsats. En af årsagerne til, at der bliver ved at komme flere hjemløse, kan være, at kommunerne ikke følger strategiens anvisninger. Strategien anviser, at den hjemløse både skal have en bolig og samtidig skal have en helhedsorienteret bostøtte, som omfatter alt fra at lære at tømme postboksen for rudekuverter til misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling. er særligt behov for at skrue op for den mere intensive indsats, siger Lars Benjaminsen. Han mener, det vil være en god forretning for samfundet at investere i den mere intensive bostøtte. - Det kan få folk ud af hjemløshed, og det kan forhindre folk i at blive hjemløse. Samfundet får store udgifter, hver gang et menneske bliver hjemløst. Hjemløse er jo også mere syge og misbruger mere end folk, der har et trygt sted at bo. Det medfører store udgifter til herberger, forsorgshjem, sygehuse, psykiatri og misbrugsbehandling – en masse ting bliver dyrere. Men vi har brug for mere viden om den økonomiske side af de her indsatser, understreger han. For at vende tilbage til den aktuelle undersøgelse, så fortsætter tendensen fra de seneste hjemløsetællinger med, at flere unge bliver hjemløse. - Nu begynder tallene at stige blandt de 25-29-årige. Hidtil har vi særligt set stigningen blandt 18-24-årige. Nu er der flere blandt de 25-29-årige. Det kan være nogen af de unge, der for nogle år si- børnesager Det nye krav om, at man skal have minimum 02 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at komme ind på erhvervsuddannelserne, har punkteret drømmen for mere end 2.000 ansøgere. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har peget på mesterlære som en mulighed. Men glem alt om det. Arbejdsgiverne vil heller ikke have de unge. ’Hvis regeringen tror, at 2.000 kommer til at få en mesterlæreaftale, så tror de helt forkert. Det kommer ikke til at ske,’ fastslår næstformand for Håndværksrådet, Per Vangekjær overfor Ugebrevet A4. ’Som jeg ser det, så er mesterlære et tilbud til de unge, som allerede har færdighederne i orden,’ siger han. Eller på godt dansk: De unge, som er dygtige i skolen og har mange andre muligheder, er velkomne i virksomhederne. Dem, der har det svært, og som uddannelsessystemet heller ikke vil have, er man ikke interesseret i. | støttekoncert med peter a.g. Torsdag den 8. oktober spiller Peter A. G. en solo-støttekoncert i forbindelse med Mariatjenestens utrættelige sociale arbejde for de svageste i samfundet. Koncerten foregår i Mariakirken på Istedgade, Vesterbro, og starter klokken 20.00. | endnu et madprojekt Erhvervsakademi Aarhus og Den Lille Kro kaster sig ud i endnu et madprojekt for hjemløse. De samler ind til madbilletter, som Kirkens Korshær kan uddele til sine brugere i Aarhus. De studerende har sat et delmål på 2.500 kroner, som er lig med 100 madbilletter. | vandtårn udsmykket De sidste par måneder har en gruppe hjemløse i Aalborg stået for at udsmykke vandtårnet i Kildeparken i Aalborg. Et stort antal brugere af Kofoeds Skole i byen, især en række grønlændere, der har deltaget i udsmykningsopgaven, var med til at fejre indvielsen, skriver Kalaallit Nunaata Radioa på sin hjemmeside. | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 9 diebilledet igen, som den var dukket op. Da hændelsen kan betragtes som et selvmord, og da manden ikke havde efterladt et brev, er det vanskeligt at komme frem til nøjagtigt hvorfor, han valgte at sætte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus. Var han psykisk syg? Var han presset af ydre omstændigheder? Eller var handlingen et udtryk for en form for protestaktion med en meddelelse til Brøndby Rådhus? Ingen kommentar Den brændende mand var Hus Forbi-sælger Ionel Mitrofan var kommet videre i livet – men en ny nedtur førte til desperation, inden han satte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus I 2008 kunne man møde Ionel Mitrofan på Vesterport Station, hvor han for en tid stod og solgte Hus Forbi. Han var den mand, som Radio24syv bragte en 25 timers dokumentar om - en mand, der havde sat ild til sig selv foran Brøndby Rådhus den 1. april 2014 og døde to timer efter. 10 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Den mand, der satte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus den 1. april 2014, kom oprindeligt fra Rumænien. Tilbage i 2008 var han Hus Forbi-sælger i København. Siden kom han på fode, men i begyndelse af 2014 begyndte det hele at smuldre, og da han hældte benzin over sig selv foran Brøndby Rådhus, havde han en klar fornemmelse af, at han var ved at miste det liv, han var rejst langt for at kæmpe for. I medierne havde der frem til Radio24syvs dokumentarføljeton været meget lidt fremme om hændelsen - kun at manden var 40 år og havde fået en besked af socialforvaltningen, som fik ham til at overhælde sig selv med brændbar væske - samt oplysninger om, at de ansatte og borgere i kommunen, der havde været vidner til hændelsen, havde fået tilbudt krisehjælp på dagen. Historien forsvandt lige så hurtigt ud af me- Bange for at miste deres børn Manden hed Ionel Mitrofan. Han mistede sin mor som femårig. Han afbrød sin uddannelse som stor teenager for at arbejde med ejendomsrenovering. Og siden kom han fem år i fængsel i Rumænien for indbrud i en lejlighed, hvor han stjal en flaske spiritus, forklarer familien. Siden mødte han sin samlever, Alexandra. De fik et barn sammen, og Ionel Mitrofan valgte at rejse til Danmark, da han stod foran - Familien fik frem til klokken 15.00 til at fremskaffe de sidste 3.700 kroner, der manglede – ellers ville deres lejlighed blive tømt. en ny dom for at have været med til at videresælge en stjålet motorcykel. Inden da havde han været i Sydeuropa for at finde arbejde til at bygge det familieliv op, der var hans største ønske - et alternativ til det liv, den enorme arbejdsløshed i Rumænien fordrede. I Danmark skaffede han sig et job i Ringsted og fik i første omgang Alexandra op til Danmark. Familien i Rumænien passede deres datter. Men i Ringsted ragede han uklar med sin arbejdsgiver, hvilket var årsagen til, at de i en tid boede på gaden i København - sov blandt andet på natherberget Stengade 40, kom på varmestuen Istedgade 100 og solgte Hus Forbi ved Vesterport Station i København. Ionel Mitrofan og hans kone kom på fode igen, fik arbejde og flyttede til Brøndby Strand i egen bolig. Deres datter kom til Danmark, og de fik siden to børn mere. Ionel Mitrofan gik på danskkursus og havde flere forskellige job frem til tilskudsstillingen i Aldi, som han blev sagt op fra op mod den 1. april 2014. Ifølge en kollega, der beskrev ham som en god og omhyggelig medarbejder, blev han fyret, fordi en ny bestyrer i forretningen ville sætte sit præg. I foråret op til den tragiske hændelse, kom familien i pengenød og kunne ikke betale flere måneders husleje. De havde fået advarsler. Smidt ud af fogeden I dagene før udsættelsen – tirsdag den 1. april 2014 – samt på selve dagen kæmpede de en desperat kamp for at skaffe de penge, de manglede, med hjælp fra familie og venner. Fogeden og socialforvaltningen mødte op på deres adresse og skiftede låsen ud. Her stod Ionel Mitrofan med sin samlever og deres børn uden for døren og så på. Familien fik frem til klokken 15.00 til at fremskaffe de sidste 3.700 kroner, der manglede – ellers ville deres lejlighed blive tømt. Fredagen inden havde Alexandra været på kommunen og spørge til en udbetaling af deres kontanthjælp, som de ventede på. Hun havde fået at vide, at den ville være til rådighed den 1. april. Den var der ikke den morgen. I ugerne op til havde socialforvaltningen ifølge Ionel Mitrofans kone tilbudt et sted til deres børn, hvis de blev smidt ud af lejligheden. Tilbuddet gjaldt ikke Ionel Mitrofan og hans samlever, og det havde fået dem til at opfatte det som en trussel om, at Brøndby Kommune ville tage børnene fra dem. Da Ionel Mitrofan stod ude for- HUS FORBI an sin dør med sine børn og samlever, tog han en fatal beslutning, som skulle vise sig at sætte gruopvækkende spor gennem hans familie og vennekreds samt de ansatte og borgerne på Brøndby Kommunes liv for altid. Selvom Ionel Mitrofans samlever var på vej til Valby for at låne de sidste 3.700 kroner af en veninde til huslejen, tog han op på kommunen med en halvanden liters sodavandsflaske indeholdende benzin til deres græsslåmaskine under jakken. Han ville få dem til at forstå, hvor desperat han manglede sin kontanthjælp. Hans samlever syntes, de skulle vente til klokken tre, hvor hun ville have fremskaffet pengene, men Ionel Mitrofan ville op og tale med dem. Nu! Tror ikke, han ønskede at dø - Den drejning, historien har taget, er ikke det, han har ønsket. Jeg tror ikke, han ønskede at dø, siger Alexandra i dokumentaren. - Han ville bare gøre opmærksom på vores situation. - Jeg tror bare, at skæbnen tog en ekstra beslutning oven i det, han gjorde. Jeg kan godt forstå hans reaktion, fordi vi følte os som hunde smidt på porten. (…) Han var ikke bare desperat, han nåede til den allersidste grænse. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre for sin elskede familie, så vi ikke endte på gaden, og det er det, der har drevet ham til den handling, siger hun. | Du kan høre mere om Ionel Mitrofans historie i den 25 timer lange dokumentar om hans livshistorie og den by og kommune, han boede i. Du kan lytte til samtlige udsendelser af Den brændende mand på Radio24syv hjemmeside. http://www.radio24syv.dk/programmer/den-braendende-mand/ ▲ Forfatter og dokumentarist Nanna Westh og journalist Birgitte Ellemann Höegh, som blandt andet skriver for Hus Forbi, var de to journalister bag radiodokumentaren, der trevlede hans historie op. De ville finde ud af, hvem han var, og hvorfor han gjorde det. af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen Det har ikke været muligt at få Brøndby Kommune, herunder socialforvaltningen, borgmester Ib Terp og kommunaldirektør Anders Lou, i tale. De henholder sig til deres tavshedspligt i sager, der vedrører borgerne. De har heller ikke ønsket at tale mere generelt om deres håndtering af socialt udsatte i forbindelse med radiodokumentaren. - Find en anden kommune. Det er jo samme problemstillinger, vi står med i alle kommuner, svarede Anders Lou på en henvendelse fra Radio24syv. Ansøgninger om aktindsigt i henhold til både offentlighedsloven og forvaltningsloven med henvisning til, at den tragiske hændelse havde offentlighedens interesse, fordi manden havde sat ild til sig selv foran en offentlig myndighed, er blevet afvist af kommunen – afgørelser, som Radio24syv har anket. Men borgere i nærområdet i Brøndby har fortalt, at manden var fra Rumænien, havde en praktikplads i supermarkedet Aldi, og at han havde boet med sin samlever og deres tre børn i Brøndby Strand. Og gennem interviews med hans samlever, kollegaer, venner og familie i Danmark og Rumænien, tegnede sig et billede af en mand, der havde følt sig umådeligt presset i tiden op til, han satte ild til sig selv. | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 11 Svært at få fodfæste i Danmark Rumænerne er den største gruppe migranter, der kommer til Danmark fra andre EU-lande af Birgitte Ellemann Höegh foto Mette Kramer Kristensen Flere indvandrere Rumænske indvandrere har svært ved at finde arbejde i Danmark. 12 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang - Nu, hvor vi er medlem af EU, burde det være nemmere for os at få job, men vi føler, at politiet vil af med os, og at de er meget racistiske. De to dage, vi har været i Danmark, er vi blevet stoppet mindst ti gange. De beder om at se vores identitetspapirer, siger han. Antallet af registrerede ru- Den gode hjemrejse Hvorvidt de vil klare sig i Danmark er uvist. Københavns Kommunes Transitprogram er oprettet for at sikre en samlet indsats, der kan hjælpe fattige migranter, som lever på gaden og ønsker at komme hjem, hvor de kommer fra – for eksempel Rumænien. Socialpædagog Thomas Sørensen fra Hjemløseenheden i Københavns Kommune er tilknyttet Transitprogrammet. Han konstaterer, at rumænerne er meget synlige i Københavns gadebillede som tiggere og flaskesamlere. - De udviser stor mobilitet. Inde på parkeringspladsen i Kødbyen er der flere og flere biler med rumænske nummerplader og uden for Sundhedsrummet står der rigtig mange cykelanhængere med madrasser, sportstasker og sorte skraldesække i, siger han. Det er også Thomas Sørensens opgave at hjælpe de særligt udsatte migranter, der har svært ved at begå sig. Det kan være stofbrugere, alkoholikere og psykisk syge. De får hjælp til at planlægge ’den gode hjemrejse’ i samarbejde med lokale organisationer her og i hjemlandet. - Hjemrejsen er basseret på et ønske fra personerne selvom forandringer i deres liv med for eksempel misbrugsbehandling, kontakt med familie og et sted og bo. Vi følger dem gerne hele vejen og sørger for, at de kommer hjem i pænt, rent tøj og med værdighed, tilføjer han og understreger, at de rumænere, man i starten møder i gadebilledet, er ressourcestærke og samarbejdsvillige mennesker mange med hus og familie, men et liv i stor fattigdom. Derouten Derfor kan udlændingene være i Danmark et godt stykke tid, før de kommer i for eksempel Hjemløseenhedens søgelys. Jurist Maja Løvbjerg Hansen, der yder retshjælp til hjemløse migranter og gadearbejdere hos organisationen Gadejuristen, møder også rumænerne i sin hverdag. De holder blandt andet til ved flaskeautoamterne og i byens parker, fortæller hun og beskriver deres deroute: - De starter med ærmerne smurt op, stærke kroppe og troen på, at de kan finde et arbejde, hvilket også lykkes for nogle. Dem, det ikke lykkes for, møder andre rumænere, det heller ikke er lykkes for, og nogen ender så med at drikke og tage stoffer for at holde deres situation ud, siger hun. Man kan møde rumænerne mange steder i København. Blandt andet hos Kirkens Korshær - både foran Mariatjenesten i Istedgade og i varmestuen i Istedgade 100, hvor de kan komme indenfor og ovenpå for at få et hvil på blå plasticmadrasser i dagtimerne. Der kan de samle kræfter til nattens flaskeindsamling. Eller de kan overnatte i Natcaféen Stengade 40, hvor de om aftenen deltager i lodtrækningen om en af de 33 madraspladser på gulvet. Andre overnatter udenfor på Amager Strand i sommerhalvåret. Kirkens Korshærs rådgivnings- center Kompasset på Frederiksberg hjælper hjemløse migranter. Her er aflåste skabe, som de kan lægge deres ejendele i, opslagstavler med jobannoncer og juridisk rådgivning til dem, der gerne vil ende med et fast liv i Danmark med job og bolig. - Vi skal huske, at det ikke er for sjov, de kommer, og det er ikke sjovt at være her. Vi oplever en stemning, der er meget offensiv omkring den her målgruppe. Men det handler altså om liv og død. De er desperate, siger Maj Kastanje fra Kompasset. - De starter med ærmerne smurt op, stærke kroppe og troen på, at de kan finde et arbejde. Maja Løvbjerg Hansen, jurist hos Gadejuristen - Men når man bliver registreret som arbejdstager og arbejder, så har man de samme rettigheder som en dansker. Holder man op med at arbejde og er det uforskyldt, så beholder man sin arbejdstagerstatus i seks måneder som EU-borger. I de seks måneder kan man få kontanthjælp og lede efter nyt arbejde, men har man efter seks måneder ikke fået et andet arbejde eller et andet grundlag at registrere sig på, så bliver man meddelt af Statsforvaltningen, at man skal udrejse. Man kan også opnå permanent tilladelse til at være her, hvis man har været her lovligt i fem år, fortæller hun. Livet er værre her Ved Mariakirken sidder et ægtepar med en voksen søn, som er taget hertil for at finde sæsonarbejde. Det er ikke lykkedes. De fortæller om armoden i Rumænien, hvor de har et lille hus og lever under en regering, der ikke hjælper. De har været i Danmark i to måneder og vil hjem efter at have samlet flasker på Roskilde Festival, for det er værre at leve her, fortæller de. - Vi sover på gaden, og så håber vi på, at den ortodokse kirke i Sverige er behjælpelig med billet tilbage til Rumænien, fortæller manden med et stort smil på læben, der ikke trækker spor op i hans øjne. Istedgade 100 er fyldt op af rumænere, der sidder og sover henover bordene, spiser kogte æg pakket ud af sølvpapir og mad fra caféen. De rumænske gæster har poser med flasker stående ved fødderne, nogle tager brusebad, andre vasker tøj. Oppe på førstesalen er der en computer, som de benytter til at få kontakt til hjemlandet, og i to små lokaler ligger cirka ti rumænere og sover. En 32-årig kvinde, der midt i sommervarmen er klædt i imiteret pels med en dynejakke udenpå, fortæller, at hun har været her i ni måneder og ikke kommet videre. Hun har ikke noget job og lever af den mad, hun kan få på de forskellige væresteder. | ▲ På en café for stofbrugere på Vesterbro i København sidder fem mænd omkring et bænkebord. De er velklædte og velsoignerede og skiller sig på mange måder ud fra stofbrugerne i gården – blandt andet fordi de er fra Rumænien. Caféen, hvor rumænerne sidder, ligger i forbindelse med et stofindtagelsesrum. Stofbrugere går ind og ud, mens andre står og ryger heroin i en glasboks. I gården er de efterhånden vant til, at der dukker en del udenlandske migranter op – nogle gange i meget store grupper for at få et måltid mad og et hvil. Det gælder også de fem mænd fra Rumænien, vi henvender os til. Mændende er kommet til Valby Station med bus fra Rumænien to dage tidligere. De er allesammen omkring 30 år og har koner og børn i byen Timisoara. En mand i sort hættetrøje og sorte cowboybukser fortæller, at han har givet 150 euro for sin busbillet og taget en sovepose med, for han var forberedt på at skulle sove udendørs. I Rumænien har han heller ikke egen bolig. Hans kone og femårige søn bor hos bedsteforældrene. Han er kommet hertil for at søge arbejde uden at have nogen kontakter i Danmark. Men det virker udsigtsløst, synes han allerede nu. Nætterne er gået med at samle flasker, hvorfor hans ven er så udmattet. Og så føler de allesammen, at politiet konstant har åndet dem i nakken. En af de andre i gruppen bidrager: mænske indvandrere er steget støt fra 4.227 i 2008 til 20.227 i 2015. I første omgang kan østudvidelsen af EU i 2004 forklare den generelle stigning af østeuropæiske migranter, mens den økonomiske krise, der ramte meget hårdt i Rumænien i 2009, kan være med til at forklare, hvorfor det lige præcis er rumænerne, vi ser overrepræsenteret blandt migranterne. - Vi har ikke set narkomaner før, men så længe de ikke gør os noget, er det okay. Vi vil fortsætte med at samle flasker. Hvis der ikke er job til os, skal vi tilbage til Rumænien. Vi giver det en uge mere. Problemet er bare, at vi ikke har nogen penge at rejse hjem for, siger den rumænske mand med hættetrøjen. Udenlandske hjemløse sover på gaden i København. HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 13 Rumæneres ejendele brændt af Alle er på vej væk Færre østeuropæere på Vesterbro Under arbejdet med Radio24syvprogrammet ’Den brændende mand’, rejste Nanna Westh og Birgitte Ellemann Höegh til Rumænien for at opsøge hovedpersonen Ionel Mitrofans familie. af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen Siden Radio24syv fandt de fire rumænere i gården ved Sundhedsrummet på Vesterbro i København i juni 2015, har miljøet ændret sig markant, og man ser ikke nær så mange østeuopæere – og dermed heller ikke rumænere – opholde sig og spise frokost fra caféen i gården. Det kan der være mange årsager til. Ifølge Rud Ellegaard, som er ’din betjent’ i på Vesterbro, har politiet svært ved at afkode migranternes færden i Danmark, blandt andet på grund af sprogbarrierer. Men de ved, at en stor gruppe af rumænere i Danmark er styret af en slags roma-ledere, der samler mennesker til en række opgaver, der koncentrerer sig i nogle områder i særlige perioder, for pludselig at rykke et helt andet sted hen i Danmark. Der kan også være en sammenhæng mellem en brandstiftelse af en bunke cykelanhængere, som blandt andet tilhørte hjemløse rumænere. Cykelanhængerne stod parkeret på Vesterbro ved Øksnehallens parkeringsplads, og natten til den 29. juli 2015 var politiet ude at slukke branden. - Vi ved faktisk ikke, hvem der står bag ildspåsættelsen – kun at det er sket ud på natten, inden vi dukker op om morgenen og siden har lavet forhør i miljøet, siger Rud Ellegaard, som dagligt kommer forbi stedet på sin rute gennem Vesterbro og derfor har et indgående kendskab til de faste brugere på området. - Inden hændelsen havde der været en dårlig stemning omkring de her mennesker fra Østeuropa, som jo kommer og optager plads på de sociale væresteder, som narkomanerne plejer at bruge. Så det kan godt være, at det er det, der har udløst afbrændingen. Men vi ved det ikke, fortsætter han. - Efter afbrændingen kommer der faktisk ikke så mange af de gamle østeuropæere længere. Der er ganske få tilbage. Så er der siden kommet et nyt indryk af østeuropæere ind på Vesterbro – nogle mennesker, der kun har været der to til tre uger. Der er nye ansigter i gaden, og de opholder sig omkring de sociale væresteder ved Mariatjenesten i Istedgade og i gården ved Halmtorvet 9. Men slet ikke i den samme mængde som før afbrændingen af cyklerne, slutter Rud Ellegaard. | 14 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Ingen muligheder i Rumænien – folk søger til udlandet af Birgitte Ellemann Höegh Hunedoara hedder byen i Rumænien, hvor Ionel Mitrofan, som døde efter at have sat ild til sig selv på rådhuset i Brøndby, er vokset op. Her bor 75.000 indbyggere – lidt mere end i Esbjerg. I hovedgaden er der meget få forretninger – nogle tøjbutikker med pyntede og perlebesatte kjoler og skjorter i hidsige farver – alt i en elendig kvalitet. På et hjørne ligger et gammelt spisested med kniplede duge på bordene og kyllingesuppe og øl på menukortet. Længere henne ad gaden står - Så længe vi har en regering, der kun opfordrer os til at tage til udlandet for at finde arbejde, bliver det ikke anderledes. Florin, taxachauffør i Hunedoara en dame med hvidt hårnet og steger brød og kager i friture inde bag en luge. På vej ind mod byen ligger ruinerne af et stålværft, der engang holdt hele byen beskæftiget. I forlængelse af kommunismens fald er stålværftet lukket næsten helt ned. Det efterlader som byens øvrige arkitektur et monumentalt aftryk af Nicolae Ceausescus tidligere kommunistiske greb om Rumænien. Herberg for hjemløse I den anden ende af byen er et herberg for Hunedoaras hjemløse. Jeg tager ud og banker på hoveddøren. En lille tæt dame i kittelkjole åbner døren på klem og ringer til rådhuset, hvor hun får oplyst, at jeg ikke er velkommen. Da jeg tidligere på dagen er på politistationen, vil de heller ikke oplyse mig om, hvor mange hjemløse byen rummer. Jeg kører igennem et slumkvarterer med høje betonkaréer, men også parcelhuskvarterer med villaer med smedejernshegn og anrettede haver – alt sammen omkranset af Transsylvaniens indtagende bjerge – hvorfra bønderne stadig kommer ind til byen med hesteforspand. På et gadehjørne står seks unge mennesker med to klapvogne med sovende børn i. En ung mand med bar overkrop, shorts og klipklappere griner, da jeg fortæller, at jeg kommer fra Danmark. Nicolae, som den sommerklædte mand hedder, bor nemlig i Herning og viser mig sit gule sygesikringskort. Han har boet tre år i det midtjyske, hvor han har levet af at bringe aviser ud, men er lige nu arbejdsløs og får kontanthjælp. Hans kone er hjemmegående med deres barn. De ville egentlig hellere bo i Hunedoara blandt de gamle venner, men det anser han ikke som en reel mulighed. Hvis de skal have et værdigt liv, må det være i udlandet. Han har fire brødre og en søster, som også bor i Danmark, mens yderligere to søstre er bosat i Kroatien. I flokken er et andet par. De bor i Tyskland. Manden arbejder på landbrug, hvor han fodrer dyr, hans kone er på barselsorlov. - Vores fremtid her i landet er død … sådan tænker jeg, siger pigen på flydende tysk. Nicolae er godt tilfreds med at være bosat i Danmark – selvom han synes, at danskerne er et koldt og lukket folkefærd. Selv griner de meget, mens de fortæller, og begynder at røre på sig. Nicolae skal flyve hjem til Herning et par timer senere. På stålværftet På stålværftet arbejdede Ionel Mitrofans far. Vi henvender os til en dame i portnerbygningen for at høre om muligheden for at interviewe nogle eksisterende arbejdere. Det er ikke let. Hun ringer rundt til nogle ansatte og giver os vand i plastickrus. Og så fortæller hun, at hun har en søn, der gerne vil rejse til Danmark. - Er det et godt land? spørger hun. Hendes søns ønske læner sig op ad alle an- dre unge menneskers ønske i Hunedoara. Ligegyldig hvem vi taler med, er de enten på vej afsted eller lige kommet tilbage fra arbejde i udlandet. Taxachaufføren Florin, som jeg kører omkring med, fortæller, at man i radioen samme dag kunne høre, at Rumæniens premierminister, socialdemokraten Victor Ponta, er mistænkt i en korruptionssag – mistænkt for hvidvaskning af penge, svindel og skatteunddragelse. Florin har også arbejdet i udlandet i en periode, da hans børn var små. - Selvfølgelig, siger han. - Så længe vi har en regering, der kun opfordrer os til at tage til udlandet for at finde arbejde, bliver det ikke anderledes. Hjemme på ferie Tilbage i byens centrum finder jeg en lille strækning, der må være Hunedoaras svar på Jomfru Ane Gade med sine fem halvtomme caféer på stribe. Her hænger byens unge ud, drikker kaffe og øl og lytter til technomusik. Jeg taler med fire mænd, hvoraf de to har arbejdet i udlandet – den ene som chauffør i Italien, den anden på en vinfarm i Østrig. - Det er sæsonarbejde, fortæller han. - Der er 50 procents arbejdsløshed i Hunedoara, så jeg har ikke andet valgt, hvis jeg vil have et bedre liv, forklarer han videre. Vi kunne blive ved … Der bor 21 millioner mennesker i Rumænien, og arbejdsløsheden får arbejdskraften til bevæge sig afsted. Efter Bulgarien er Rumænien EU's fattigste land. Og så længe regeringen ikke formår at løse problemerne for sin befolkning, vil busserne fra Bukarest på vej ud i Europa være fyldt op af mennesker, der hver eneste dag forsøger at finde nøglen til et bedre liv i et andet land – præcis som Ionel Mitrofan. - Før kommunismens fald havde vi sådan set penge nok, men bare ingen varer at købe. I dag har vi adgang til hele verdens materielle goder, men kan ikke få et job, som giver os adgang til dem, forklarer en midaldrende mand, jeg møder i Hunedoara, da jeg spørger til deres situation i Rumænien efter jerntæppets opløsning. | Hjemløsedag i København Hjemløsedagen fejres lørdag den 17.oktober på Rådhuspladsen i København fra klokken 12-16 Socialminister Karen Hækkerup holder tale. Der er musik ved Folkeklubben og Stig Møller samt uddeling af hjemløseprisen. Dagens højdepunkt er uddelingen af hjemløseprisen. Læge Henrik Thiesen, som er leder af Københavns Kommunes Sundhedsteam og medlem af Rådet for Socialt Udsatte samt organisationen Ombold er indstillet til prisen. HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 15 Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen. den danske parlamentariker for at få et svar på, hvad hun vil gøre. Du siger, at EU har ikke noget socialt ansvar; EU skal ikke blande sig i det sociale. Så tænker jeg, er vi hjemløse ikke også EU-borgere? Hvorfor er vi ikke en del af EU? - Min pointe er, at vi har besluttet, at det socialpolitiske er op til de enkelte medlemslande. Det ønsker jeg at holde fast i for at bevare det danske velfærdssamfund. Den måde, vi har valgt at finansiere det på, er anderledes end bare i Tyskland, hvor det er forsikringsbaseret, - Jeg ville ønske, de fik det bedre hjemme, jeg vil jo ikke bare smide dem ud. Jeg vil have, de skal hjælpes hjemme. Er det noget, du kan klare gennem EU uden at blande dig i andre landes indre anliggender? Lene Thorslund, Hus Forbi-sælger EU må tage ansvar for hjemløse Da EU i 2004 blev udvidet med otte østlande, åbnede man ikke bare grænserne for arbejdstagere, men også for socialt udsatte fra Europas fattigste egne. Det dilemma har Ulla Tørnæs fået helt ind på livet som næstformand i Europa-Parlamentets socialudvalg, og hun mener, EU er nødt til at skride ind, selvom indblanding i andre landes socialpolitik normalt er forbudt område af Lene Thorslund og Peter Andersen foto: Mette Kramer Kristensen EU skal ikke blande sig i de enkelte landes socialpolitik. Det har været et mantra i Folketinget, siden Danmark trådte ind i fællesmarkedet i 1973, og det er også Ulla Tørnæs' (V) grundholdning. Efter 20 år i Folketinget blev hun sidste år valgt til Europa-Parlamentet for Venstre, og her er hun blevet næstformand for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. I den egenskab var hun i august inviteret til den årlige hjemløsekonference på Borups 16 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Højskole i København, arrangeret af SAND og Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse. Temaet var ’udenlandske hjemløse,’ og Ulla Tørnæs skyndte sig at slå fast, at socialpolitikken fortsat skal være op til de 28 medlemslande, og at EU ikke skal udvikle sig til en social union. Ulla Tørnæs havde så også et ’men.’ For hun mener, at EU alligevel bliver nødt til at blande sig for at få især østlandene til at gøre noget for deres egne socialt udsatte. Så de ikke ender som hjemløse i andre lande i kraft af EU-reglerne om fri bevægelighed. Det er et af de dilemmaer, EU-Kommissio- nen vil forsøge at løse med en såkaldt mobilitetspakke, som præsenteres senere på året. Den skal lukke nogle af de huller, der blev skabt, da EU i 2004 blev udvidet med de østeuropæiske lande, som langt fra har det sociale sikkerhedsnet, vi eksempelvis har i Danmark. eller Estland, hvor der stort set ikke findes noget socialpolitisk værn. Men det betyder ikke, at hjemløse ikke er EU-borgere, de er også omfattet af de samme rettigheder. Vi har lige hørt en fra Udlændingestyrelsen fortælle om reglerne, og dem kan vi jo ikke bruge til noget. Der er ingen registrering, de skal ikke vise pas eller id-kort. - Et af problemerne er, at vi ikke har data på hjemløse på europæisk plan. Hvor kommer de fra, hvor tager de hen, hvem er de? Der kunne EU godt have en funktion. Hvis man skal lave en indsats, skal man vide, hvem man skal lave en indsats over for. Og hvad kan man gøre for at hjælpe dem i deres nærområde? Vi har mange gode systemer i Danmark, hvorfor kan man ikke hjælpe de andre lande med selv at lave nogle systemer, så deres hjemløse kan få et bedre liv? - Det er også noget af det, man kunne arbejde med på europæisk plan. Jeg er ikke tilhænger af en lov, der siger, at man skal gøre sådan i Rumænien, sådan i Tyskland og sådan i Storbritannien. Men man kunne godt komme med målsætninger og henstillinger om tilbud til hjemløse. Ja, i deres eget land. Jeg er født og opvokset i København, og jeg ville da have det rigtig dårligt, hvis jeg blev flyttet til Aarhus, fordi der var en lejlighed derovre. Organiseret kriminalitet Mangler data I den politiske debat har der mest været fokuseret på udlændinges ret til danske velfærdsydelser som kontanthjælp og børnecheck. Fra gadeplan er perspektivet noget anderledes – her er det blevet en kamp om sengen på natvarmestuen. Efter konferencen mødte Hus Forbi Nu er det Ulla Tørnæs, der begynder at stille spørgsmålene. - Men de hjemløse, der kommer til Danmark, kommer vel af egen drift? I november og december bliver der kørt en flok herop. Det er rigtig organiseret. - Fordi de ved, man kan få husly i Danmark? Næ, fordi de ved, at danskernes penge sidder rigtig løst i november og december. Så de kommer op og tigger, eller slår os ned og tager vores uniformer og vores aviser. - Det skal I da melde til politiet. De har da andet at lave. Hvis de ikke har tid til indbrud hos hr. og fru Danmark, tror du så, at de tager imod en telefonsamtale fra hjemløse-Lene ude i Bagsværd? Jeg var også naiv, da jeg begyndte. - Hvor bor de så henne? I containere, på Refshaleøen, Amager Fælled, Østre Anlæg. Jeg bor ved Bagsværd Sø, der er romaer, der går forbi mit vindue ned til søen. - Hvad så om vinteren? Der finder de nedlagte bygninger, de har deres netværk. Det er ikke menneskesmuglere, men kriminelle, der bor heroppe. Der er jo ingen, der registrerer, at der bor 25 mennesker i et værelse. En balancegang Du sagde, at EU skal sørge for, at landene tager sig bedre af deres egne hjemløse. Men de må jo frit rejse ud – hvad er det, de skal gøre i Rumænien? - Jeg vil gerne have det strammet op, så man ikke bare kan komme til Danmark og få de samme rettigheder. Jeg ville ønske, de fik det bedre hjemme, jeg vil jo ikke bare smide dem ud. Jeg vil have, de skal hjælpes hjemme. Er det noget, du kan klare gennem EU uden at blande dig i andre landes indre anliggender? - Det er en balancegang. Jeg er ikke tilhænger af, at EU blander sig i, hvordan vi stykker vores socialpolitik sammen, og så kan jeg heller ikke blande mig i, hvordan andre lande gør det. Men jeg vil gerne kigge på, hvordan man får de andre til at forholde sig til det. Hvordan vil du gøre det? - Det første udgangspunkt er, at vi får nogle bedre data. Kunne man lave en udligningsordning, som kommunerne gør herhjemme? - Jeg tror ikke, det er realistisk at forestille sig, at Rumænien betaler til Danmark. Men vi betaler for eksempel til at opbygge et bedre fængselsvæsen i andre lande, fordi vi vil have, at udlændinge afsoner deres straffe i hjemlandet. Kunne man ikke gøre det samme med hjemløse? Kriminelle er jo også socialpolitik. - Du er inde i straffeloven, og så er der noget andet. Summa summarum er, at der er ingen nemme løsninger. Dine tanker om at tilskynde andre lande til at tage sig af deres egne hjemløse, er det noget, der er enighed om i det udvalg, du er næstformand for? - Nej, det har ikke været drøftet i udvalget, for vi kender ikke mobilitetspakken. Det er mit indspark til en diskussion om en meget stor udfordring, som handler om hjemløses fri bevægelighed. | - Jeg vil gerne have det strammet op, så man ikke bare kan komme til Danmark og få de samme rettigheder. Ulla Tørnæs, næstformand i Europa-Parlamentets socialudvalg ulla tørnæs er fra Esbjerg og datter af tidligere minister Laurits Tørnæs. Hun blev valgt ind i Folketinget for Venstre i 1994, og i 2001 blev hun Foghregeringens første undervisningsminister. Efter et forgæves forsøg på at blive borgmester i Holstebro i 2013, blev hun i 2014 valgt til EuropaParlamentet. lene thorslund er Hus Forbi-sælger og tidligere hjemløs. Hun er aktiv i de hjemløses landsorganisation, SAND. peter andersen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden 1987 arbejdet på Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F. De sidste fire år har han arbejdet som freelancer – blandt andet som fast skribent i Hus Forbi. HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 17 Hjemløshed var til debat i festugen i Aarhus den 28. august til den 6. september, og Storbylandsbyen var omdrejningspunkt. - Hvorfor er det kun plus-beboere, der er i panelet? spurgte Christina, som er tidligere hjemløs og medlem af Rådet for Socialt Udsatte i Aarhus. Godt spørgsmål. Her fortæller en af beboerne, Bettina Ihler Jensen, som er tidligere hjemløs og tidligere har skrevet for Hus Forbi, hvordan hun oplever at bo i Storbylandsbyen. Storbylandsbyen er et dejligt sted at bo, men der er ikke hjælp nok - Vejen til bussen skal foregå over en pløjemark med knæhøjt græs, så det bliver uoverskueligt, når vejret er dårligt og specielt om vinteren. tekst og foto: Poul Struve Nielsen Rollemodelby møder kritik Storbylandsbyen er et dejligt sted, men der mangler støtte til hjemløse H vordan kan man lave en bebyggelse, hvor beboerne ikke kan komme frem og tilbage på gåben og på en sikker måde? Er det meningen, at socialt udsatte skal placeres langt udenfor byen? Den nærmeste bus er bus nummer 16, og det er måske heller ikke langt at skulle gå 20 minutter for at nå hen til bussen. Men når det skal foregå over en pløjemark med knæhøjt græs, så bliver det uoverskueligt, når vejret er dårligt og specielt om vinteren. Konsekvensen er jo, at hvis vi har en dårlig dag, så er det meget fristende at blive hjemme. Det er også svært at få besøg, når besøgende skal forcere marken eller gå cirka 40 minutter for at komme udenom. Det er også svært at få 18 handlet ind, der er over en halv time til nærmeste indkøbsmulighed. Når jeg skal til et eller andet fint, så er det faktisk umuligt at holde tøjet pænt. Jeg har faktisk fået lavet ’skåneben’ af min nabo for at kunne komme nogenlunde pletfri ud af bebyggelsen. Et formidabelt projekt siges det ofte af dem, der ikke bor i bebyggelsen. Det kunne det blive, men der bliver ikke fulgt ordentlig op på intentionerne. Der snakkes meget om det sociale fællesskab. Men det har vanskelige kår, da der ikke bliver bakket op om bestræbelserne. Vi havde en social vicevært, det findes ikke længere. Der er ikke længere penge i boligforeningen, kommunen eller Socialt Udviklingscenter (SUS). Ingen bostøtte Vi fik lovning på bostøtte. Det har aldrig fungeret i den forstand, da der hverken har været opsøgende arbejde eller an- | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang den form for støtte i hjemmet. Nu er det som konsekvens af utilstrækkeligheden omdøbt til Åben Rådgivning. Åben Rådgivning har åben et par timer hver onsdag eftermiddag – til klokken 15. Vinteren er som nævnt helt speciel. Det er mørkt, når vi går hjemmefra, og det er mørkt, når vi kommer hjem – hvis vi ellers orker at komme hjemmefra. For nogle beboere bliver situationen helt umulig. Vi har sågar en beboer, der er sofasurfer, da han vælger at blive inde i byen på grund af de lange og til tider uoverkommelige adgangsveje – ubelyste og uden belægning. Det bliver simpelthen psykisk og fysisk uoverkommeligt at komme ud. Prøv at forestille jer en regnvåd sti, hvor mudderet klæber til fodtøjet, og hvor mudderet hænger op af ryggen som efter en lang cykeltur. Eller en frostdag, hvor ujævnhederne er frosset til skarpe kanter og huller. | flere storbylandsbyer på vej I bil er det næsten umuligt at finde Storbylandsbyen i Marienlystvangen i Aarhus. En midterrabat, så man ikke kan dreje ind ad Marienlystvangen, snyder selv en opdateret gps. Det sidste stykke er en grusvej med mange huller. Men når du frem, kommer du til gengæld til en indbydende bebyggelse i et naturskønt område. Der er 20 træhuse med i alt 40 boliger samt et fælleshus. Beboerne er en blanding af tidligere hjemløse, socialt udsatte og mennesker, som er hentet på Østjysk Boligs venteliste. I et af husene bor Bettina Ihler Jensen, også kaldet Betty, som er tidligere hjemløs. Hun har skrevet den lille kritiske artikel, som kan læses her i temaet om Storbylandsbyen. Men hun understreger også, at hun er glad for at bo i Storbylandsbyen. - Det er et dejlig sted. Jeg holder virkelig af at være her. Haven er skøn, og endelig kan jeg have hund. Efter at jeg har fået ham, er jeg begyndt bare at sove om nat- blomster, mens hun fortæller, at hun frygter vinteren. For det er simpelthen ubehageligt, især for psykisk skrøbelige mennesker, at være tvunget til at gå i bælgravende mørke. Sover på natvarmestue - Haven er skøn, og endelig kan jeg have hund. Efter at jeg har fået ham, er jeg begyndt bare at sove om natten. Bettina Ihler Jensen ten. Ellers har det altid bare kørt rundt oppe i hovedet på mig, siger Betty. Hun nyder både den lille toværelses bolig og den lille have, hvor hun har blandet alskens ting og sager i et lille bed. Her plukker hun Jimmy er Hus Forbi-sælger. Han vil helst ikke give hånd, da vi går. - Jeg har rørt ved mine sår, siger han. Han har åbne sår på armene, og i det hele taget skranter helbredet en del efter et hårdt liv som hjemløs, stofbruger og alt, hvad dertil hører. Han er glad for endelig at have fået et sted, der er hans, i Storbylandsbyen. Men det er en gåde, at en bolig for ham er placeret, så man skal gå 20 minutter i pløre, smat og uoplyst nattemørke for at komme til bussen. Jimmy kan ikke gå selv. Han er afhængig af at køre med flextaxa, og når han har kørt de første 80 dage i et år, koster det 70 kroner for hver tur. Hvis han har brugt pengene på noget andet eller ikke fået solgt aviser nok, mens han er i byen, hvor han sælger foran banegården i Aarhus, kan han ikke komme hjem. Derfor ender han jævnligt med at sove på Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue i Nørre Allé. Det er ikke usædvanligt, at hjemløse foretrækker en natvarmestue, fordi de simpelthen ikke kan klare at være alene; det skal man også vænne sig til. Men at en hjemløs, som helst vil sove i egen bolig, er nødt til at sove i en natvarmestue, fordi han ikke kan komme hjem, det kan ikke være rigtigt! Samarbejde Storbylandsbyen er blevet til i et samarbejde mellem Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og Socialt ▲ af Bettina Ihler Jensen På en mark tæt ved Rådhuspladsen Beboelsen i Aarhus kan blive rollemodel for udsatteboliger I København tænker man nu i boliger efter et aarhusiansk forbillede, som Storbylandsbyen udgør. Københavns Kommune og Danmarks største boligselskab, KAB, er på udkig efter det rigtige sted at lave et lignende projekt. De vil så kunne bygge på nogle af erfaringerne fra Aarhus. Socialt Udviklingscenter (SUS) laver en rapport, som kan bruges som erfaringsgrundlag. - Det, vi gør nu, er, at vi i oktober og november laver en erfaringsopsamling, hvor vi interviewer brugerne i forhold til deres erfaringer, og det vil vi præge de anbefalinger, vi giver ideer til andre, siger chefkonsulent Bernhard Jensen fra SUS. - Det er interessant efter de mange år, at det virkede som om, at tiøren lidt er faldet i forhold til at blande socialt udsatte og andre beboere i den samme beboelse. For 18 år siden, da vi begyndte at arbejde med modellen, var der mange embedsmænd, som troede på, at almindelige borgere havde lyst til at bo i sådan en bebyggelse. | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 19 Regnet med busrute - Vi blev lovet en sti med lys på et møde med rådmanden for teknik og miljø. Hvis den ikke kommer nu, må vi holde et nyt møde. Hans Halvorsen, medlem af økonomiudvalget i byrådet i Aarhus Udviklingscenter (SUS), som er ophavsmand til idéen. Beboerne flyttede ind i sommeren 2014. SUS står for erfaringsopsamling fra Storbylandsbyen og er sparringspartner i forhold til at etablere et godt socialt miljø. - Alle beboere taler om at få en pizzaovn og nogle æbletræer. Der er for eksempel ikke så meget snak om stoffer. Det kan godt være, nogle af beboerne ikke er, som folk er flest, men de har alle en drøm om et helt almindeligt liv, siger chefkonsulent Bernhard Jensen fra SUS. Han tilføjer, at de mennesker, der traditionelt defineres som udsatte, faktisk har talenter. - De er sindssygt dygtige til nogle ting. Jeg synes faktisk, det er ret berigende for alle parter. 20 Det skal ikke være en dem og oslandsby, tilføjer han. Beboelsen ligger smukt og naturskønt. Og faktisk tæt på Aarhus Centrum, bare du ikke skal med bus. Hvis du er på en cykel, som er lidt terrængående på de første meter, er du hurtigt på Paludan Müllers Vej, ikke langt fra Center Nord, den indre ringvej og dermed bymidten. I fugleflugtlinje er du tæt på alt. Forhindringerne er bare ikke ryddet af vejen. Østjysk Bolig skriver på deres hjemmeside ’Om afdelingen’: 'Marienlystvangen (afdeling 20) ligger på landet, men alligevel tæt på Aarhus Centrum. Afdelingen ligger tæt på det nye sygehusbyggeri i nordbyen - en bydel i forandring. Nærmeste naboer til afdelingen er skove og marker, så her er der vir- | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang - For nogen kan det være en detalje, at der ikke lige kommer en bus, men for de mennesker, der bor der, både for udsatte og generelt, er det en voldsom udfordring, siger Bernhard Jensen fra SUS. Han og de andre, som fik idéen til bebyggelsen, havde regnet med, at der ville have været en busrute. - Vi synes, det er lidt synd. Det er ikke ideelt. Da vi fik idéen til Storbylandsbyen for 18 år siden, var der nogle forestillinger om, at der skulle være busforbindelser. Det kommer der så givetvis ikke, før det område er mere udbygget, og det er ikke heldigt i forhold til de borgere og deres transport til og fra byen, fortæller Bernhard Jensen. Med tiden kommer der sikkert flere boliger, hvor folk med gode jobs vil flytte ind med deres børnefamilier, og til den tid skal der nok blive asfalteret og komme en busrute derud. Den socialdemokratiske politiker og medlem af økonomiudvalget i byrådet i Aarhus, Hans Halvorsen,(S) var socialrådmand og primus motor, da byggeriet af Storbylandsbyen blev besluttet og sat i gang. - Hvis vi skulle have ventet på, at infrastrukturen var på plads, så var vi ikke kommet i gang, siger han. Hans Halvorsen er glad for projektet og mener, at så må de andre ting komme efterhånden. - Vi blev lovet en sti med lys på et møde med rådmanden for teknik og miljø. Hvis den ikke kommer nu, må vi holde et nyt møde. Forskellige problemer Men hvad med de andre beboere, som aldrig har været hjemløse og bare er vant til at have brug for en almindelig vicevært, hvis en radiator går i stykker? - Der er ingen af os, som har en etiket på ryggen. Men de problemer, jeg har, er nogle andre end de problemer, som har været hjemløse har, siger formanden for beboerforeningen, Lene Akselsen. - De er ikke vant til, at postkassen er fyldt op med regninger. De kan ikke sætte sig ind i en bil, og når man ikke har ret mange penge, så har man ikke til bussen, slutter hun. På Socialt Udviklingscenters hjemmeside fremgår det, at der er tilknyttet en social vicevært, som tager sig af både praktiske og sociale udfordringer for beboerne. Det har aldrig fungeret med den sociale vicevært. Bettina Ihler Jensen var tæt på at miste boligen igen, fordi hun slet ikke fik tømt sin postkasse, hvor rudekuverterne hobede sig op. Det er ellers ikke raketvidenskab i den sociale sektor, at folk, der har været hjemløse, meget ofte har brug for hjælp og støtte for at kunne overskue den slags. Støtte bortfaldt Som det er nu, er der ingen social vicevært, og det er der heller ikke udsigt til, at der kommer. Direktør Allan Søstrup fra Østjysk Bolig mener, at man simpelthen er blevet snydt af Socialministeriet, som oprindeligt havde lovet at betale for en social vicevært. Bernhard Jensen fra SUS har en lidt anden opfattelse af udviklingen. - Det er en lang historie. Hele Storbylandsbyen har været 18 år undervejs, og i den proces har vi fået lovning på en bevilling fra Socialministeriet, men ministeriet kunne ikke blive ved med at beholde bevillingen, så den faldt væk. Pengene var der ikke mere, det var en satspuljebevilling, og satspuljen er efterhånden udtømt, siger Bernhard Jensen fra SUS. I stedet for en social vicevært er der oprettet en åben rådgivning, hvor beboerne kan henvende sig og få hjælp. - Men vi, som er udsatte, er jo netop ikke gode til selv at erkende problemerne og at henvende os for at få hjælp, siger Betty Ihlers Jensen. En stor del af beboerne i Storbylandsbyen får desuden bostøtte. | Udtalelserne far Lene Akselsen, Hans Halvorsen og Allan Søstrup er fra debatten om hjemløse torsdag den 1. september på Rådhuspladsen i Aarhus, hvor paneldeltagerne var Kjeld Holm, biskop emeritus, Allan Søstrøm, direktør Østjysk Bolig, Hans Halvorsen, medlem af byrådet og formand for beskæftigelsesudvalget, Lene Akselsen, beboer i Storbylandsbyen og Lene Hjorth, Afdelingsdirektør KoncernCSR Jyske Bank/BRFkredit. Debat på Rådhuspladsen Der skal flere penge til udsatte i Aarhus Aarhus Festuge har efterhånden udviklet sig til meget andet end tyrolertelt og fine koncerter. Der bliver også sat fokus på de problemer, der er forbundet med livet i byen. I et telt på Rådhuspladsen blev der diskuteret hjemløse. I panelet var tidligere socialrådmand Hans Halvorsen. - Der skal simpelthen flere penge til det her område, og det må vi håbe, at der kommer ud af budgetforhandlingerne, siger Hans Halvorsen. Diskussionen i teltet handler også om den sociale vicevært, der alligevel ikke er i Storbylandsbyen, og om der er tilstrækkelig med bostøtte til hjemløse, når de endelig kommer i egen bolig. For det er en svær overgang at være vant til at leve på gaden, og de fleste hjemløse har brug for massiv hjælp for at få livet til at fungere i en bolig. - I min rådmandstid skar vi voldsomt ned på bostøtten. Det var jeg – og det er jeg – voldsomt ked af. Jeg håber, at vi kan få rettet op på det ved budgetforhandlingerne. Det er et af de områder, vi prøver at gøre noget ved, siger Hans Halvorsen. Hvis en beboer ryger på gaden igen, har kommunen pligt til at hjælpe vedkommende. Det gør man typisk ved at tilbyde en plads på et forsorgshjem ifølge Servicelovens paragraf 110. Det er en dyr foranstaltning. Det koster cirka 30.000 kroner om måneden per plads, selvom folk faktisk også selv betaler husleje. Der er i øvrigt en statsrefusion på 50 procent, så staten og kommunen deler den store dummebøde, der kommer til udbetaling, hvis en tidligere hjemløse ikke får den nødvendige hjælp i en ny bolig og ender på gaden igen. | strategier, når hjemløse skal i bolig Regeringens hjemløsestrategi fra 2009 beskriver en række metoder, som skal hjælpe hjemløse til at fungere i egen bolig. Al praksis og alt videnskabeligt arbejde om hjemløshed viser, at de fleste hjemløse ikke bare kan anbringes mellem fire vægge, men har brug omfattende hjælp for at kunne fungere. Alligevel er det ofte den indsats, kommuner ikke leverer. Om en af metoderne hedder det, at metoden beror på en opfattelse af, at diskontinuitet i indsatsen i forhold til en hjemløs udgør en væsentlig risiko for, at han eller hun falder tilbage i hjemløshed efter at have fået en bolig. En anden metoder, skal forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere, herunder hjemløse, ved at den enkelte borger tilknyttes en kontaktperson, hvis hovedopgave er at skabe overblik og sammenhæng i den enkelte borgers samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats. Formålet med en tredje metode er en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor fokus er på borgeren, og hvor det er borgerens behov og ønsker, der er styrende for indsatsen. At indsatsen er helhedsorienteret, betyder, at borgerens samlede behov for eksempelvis sagsbehandling, misbrugshjælp og psykiatrisk behandling er samlet. | Mere hjemløsefokus i Aarhus Hjemløse var meget i fokus i Aarhus Festuge i år. Der var traditionen tro ’Beggars Banquet’ med mad til hjemløse. Her var der, som det ses på det ene foto, musik ved Søren Skouboe og Kirsten Tøttrup. De spiller normalt i bandet Our Secret Place, som øver på kultur- og kontaktstedet Kragelund. Den 10. oktober kan de opleves på Fairbar i Nørre Alle - det tidligere jazzværtshus Bent J. I Ryesgade havde Hus Forbi i festugen en lille kiosk, hvor sælgerne kunne mødes. Dermed anerkendte kommunen, at der også skal være plads til hjemløse og socialt udsatte i bymidten. På billedet taler rådmand for teknik og miljø, Kristian Würtz (S) ved åbningen. Også socialrådmand Thomas Medom (SF) mødte op. Værestedet og Hus Forbi huserede også i Rådhusparken, samme sted som de hjemløses organisation, SAND, holdt et arrangement for at oplyse om hjemløses vilkår. | hus forbi kelig mulighed for at tanke op på fred og ro.' mød hus forbi-sælgerne på nettet Hus Forbi har per den 1. oktober fornyet sin hjemmeside. En serie sælgerportrætter står centralt i den ny præsentation af Hus Forbi. Gå ind på husforbi.dk, og få mere at vide om, hvem der sælger Hus Forbi, og hvorfor de gør det. På den ny hjemmeside fortæller vi mere om Hus Forbi som organisation, og du kan få en forsmag på nogle af de artikler, vi bringer i den månedlige avis. Som noget nyt er der også baggrund om hjemløse, som for eksempel studerende og elever kan bruge i forbindelse med opgaver. vind en kalender For at fejre vores ny hjemmeside sætter Hus Forbi fem hjemløsekalendere fra 2016 på højkant. Du skal anbefale hjemmesiden til en ven, som ikke er fast læser af Hus Forbi (vi behøver ikke vide hvem, vi stoler på vores læsere), og så skal du skrive navnene på fem af de sælgere, der er portrætter af. Send svarene til: [email protected] HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 21 Foto: Mette Kramer Kristensen brugernes brugernes bazar bazar en god investering Hovedtaleren ved Brugernes Bazar i Odense den 27. august i år var Steen Rosenquist,formand i de hjemløses landsorganisation, SAND, og suppleant til Hus Forbis bestyrelse af Steen Rosenquist foto: Mette Kramer Kristensen Invester i socialt udsatte, blev årets tema her på vores Bazar, Brugernes Bazar. Hvordan investerer man i udsatte borgere? På boformer for hjemløse har kommunerne støt og roligt skåret i bevillingerne. Det betyder, at den hjælp og de aktiviteter, der skal motivere og støtte hjemløse, ikke er der. Boformerne bliver til opbevaringsanstalter, hvor folk keder sig og ikke synes, de får hjælp til at løse deres problemer. Folk, der vil i misbrugsbehandling, skal bevise, at de kan stoppe deres misbrug, før de kan visiteres til et behandlingstilbud. Hvis det var så nemt at styre sit forbrug, ville man vel ikke søge behandling. Kan det være så svært at forstå? Under Brugernes Bazar var Jann Sjursen ordstyrer i en debat mellem brugerne og to socialpolitikere, Dansk Folkepartis Liselott Blixt og Enhedslistens Pernille Skipper. økonomisk gode forretninger Jann Sjursen: Invester dog socialt Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen opfordrede i forbindelse med den årlige afholdelse af Brugernes Bazar, hvor 1.500 mennesker onsdag den 26. august valfartede til Kongens Have i Odense for at diskutere socialt udsathed, politikerne til at læse en rapport, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i maj måned udgav for Rådet for Socialt Udsatte. Her viser en gennemgang af 100 danske og internationale samfundsøkonomiske analyser, at en investering i socialt udsatte kan give betydningsfulde afkast for den offentlige økonomi. Der er i rapporten flere eksempler på, at sociale investeringer er økonomisk gode forretninger, for eksempel når man ser på behandling af alkoholikere og stofmisbrugere. Metadonbehandling af stofmisbrugere kan give pengene op til 13 gange igen, mens andre former for behandling af stofmisbrugere kan give pengene 2-11 gange igen. Tal, man ikke kan ignorere, mener Jann Sjursen. - Vi står i en ny parlamentarisk situation efter sommerferien, og vi venter spændt på at høre den nye regerings socialpolitiske pejlemærker. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi skal satse på sociale indsatser, der virker. Så ligger det da lige til højrebenet at se på bl.a. KO- RAs rapport og på den baggrund stille en række investeringsmål op i forhold til socialt udsatte. I dag i Odense glæder jeg mig til at høre en masse gode idéer fra brugerne til, hvordan investeringer kan målrettes deres udfordringer i hverdagen. Rådet for Socialt Udsatte afholdt Brugernes Bazar i samarbejde med de hjemløses organisation, SAND, Landsforeningen af Psykiatribrugere (LAP) og Brugerforeningen. | Kollaps Foto: Mette Kramer Kristensen 22 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Forarmelse Alle undersøgelser, alle eksperter – herunder udsatte borgere – fortæller at sanktioner og forarmelse ikke får udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det marginaliserer og isolerer dem tværtimod endnu mere. Alligevel har det igennem mange år været regeringernes og støttepartiers overbevisning, at det er vejen frem. Det er da mærkeligt at man ikke bare indrømmer, at man helst ser kontanthjælpsmodtagere hen, hvor peberet gror, frem for at gå og holde os for nar. ‘Invester, før det sker’ kunne jo også lyde, som om der skulle arbejdes forebyggende, så der fremadrettet ikke er hjemløse, misbrugere og psykisk syge på gaderne. Der kommer hver dag nye hjemløse, udsatte og skæve eksistenser til, det er mest unge mennesker, der lever på kontanthjælpens laveste ydelse, som ikke kan få en bolig, der er til at betale på den ydelse. Boliger? Enten må kontanthjælpen op eller også må huslejerne ned, for sådan som det går, kan det ikke fortsætte. Der skal investeres i billigere boliger, anderledes boliger og anderledes boformer, vi skal have de cirka 1215.000 hjemløse, der er, ud i en bolig, der passer til den enkelte, der er til at betale og med det efterværn, som er nødvendigt. Så kommer vi til at spare penge. Kommunerne, sygehusene, politiet og samfundet i det hele taget vil spare penge. Så mange penge, at dem, der går og drømmer om skattelettelser, også kan få deres ønske opfyldt. Og så får vi lettet en tung menneskelig byrde. Vi, der er her i dag, har alle et ønske om en bedre tilværelse for vores udsatte borgere. Alle de tilstedeværende organisationer har mærket en tilgang af mennesker, der har flere og større udfordringer for ikke at kalde dem problemer, som de slås med i hverdagen. Det kræver en bredere forståelse at løse en borgers problemer, når der er mange, og de overlapper hinanden. Den hjemløse lider sandsynligvis af en psykisk lidelse og har et misbrug eller en eller flere diagnoser. Så er det ikke nok at udrede misbruget, det er en samlet indsats, der skal til, før vi ser de resultater, vi så desperat efterlyser, for de er simpelthen ikkeeksisterende. Og så er det altså også svært at udføre det frivillige arbejde, når vi skal søge penge HUS FORBI de samme steder, og puljen tilmed bliver mindre og mindre. Tag os med på råd Invester, det er nøgleordet! Og det skal vi i samarbejde med staten, kommunerne, de erhvervsdrivende, boligudlejerne, byggefirmaerne og organisationerne. Det skal organisationer imellem, så er der håb forude. Tag os med på råd tidligt i forløbet, så opnår vi resultater og menneskelig tilfredshed, så alle udsatte kan få et værdigt og godt liv på nogenlunde lige fod med den mere almindelige borger på overførselsindkomst. Arbejdspladserne er heller ikke parate til at modtage os udsatte med de forskelligheder, vi nu har. Der skal tænkes anderledes løsninger. Ligesom det også er nødvendigt at tænke anderledes boliger og boformer, så skal der også tænkes anderledes arbejdspladser. Vi er nogle anderledes mennesker med andre behov og andre udfordringer oveni de almindelige behov og udfordringer, med brug for at der også bliver taget andre hensyn, end dem man lige er vant til i dag. | ▲ Der blev spurgt flittigt i teltet. Her er det Hus Forbi-sælger John fra Herning. Det psykiatriske system virker, som om det er kollapset. Det er næsten lettere at få en toværelses lejlighed på Christianshavn til 3.000 kroner om måneden end at få en seng på en psykiatrisk afdeling. Arbejde er der heller ikke at få. Det er kun en ud af 100 i vores gruppe (udsatte), der har fået et job i år. Og mon ikke det mere skyldes tilfældigheder end Jobcentrets målrettede arbejde med os? Det var en joke – det med det målrettede arbejde. De kontrollerer og sanktioner frem for at støtte og motivere. Der er nok at diskutere, og der er nok at investere i. Vi har lige overstået et folketingsvalg med et noget rodet resultat, synes jeg, men en regering kom der ud af det til sidst. Ja, alt kan lade sig gøre, bare viljen er der. Det må vi håbe, den er - altså viljen, ellers går det da helt galt. De må tage sig sammen og lave holdbare løs- ninger, ellers går vi til valg igen om kort tid, og så skal vi vente endnu længere på løsningerne. Kommunernes Landsforening lavede for to år siden et debatoplæg, der hed ’invester, før det sker.’ Det lød præcis som noget, SAND har gået og sagt, lige siden vi lærte at tale. Der var da også stor ros for oplægget, men det eneste, man investerede i, var flere overformynderkasketter, skyklapper og større piske. | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 23 brugernes bazar brugernes bazar Fodterapeut Malene er klar til at nusse om Diana. doktorfisk, massage og ny viden Diana Skibsted fra Haderslev havde en god dag på Brugernes Bazar af Poul Struve Nielsen foto Mette Kramer Kristensen Hus Forbis stab og de frivillige, der kommer i Hus Forbis medarbejdercafé for at nusse om sælgerne, medbragte et wellness-cirkus i år. Og det var populært. - Jeg fik en helt anden oplevelse, end jeg havde regnet med, siger Diana Skibsted fra Haderslev. Hun er til daglig bruger på Parasollen i Haderslev, som i øvrigt også er Hus Forbi-distributør. Det var hendes kontaktperson, som sendte hende afsted. I Hus Forbi prøvede hun de medbragte doktorfisk. - Det er små fisk, der spiser de døde hudceller under dine føder. Du renser først fødderne i det kolde vand. Så sætter du fødderne i vandet med fiskene. De sprøjter noget ind i din hud, så den bliver mere behagelig og afslappet. Det var faktisk en rigtig god oplevelse. Men det kilder rigtig meget. Jeg vil anbefale andre at prøve det. - Bagefter tørrer du fødderne med et håndklæde, og du kan mærke, når du går, at du ikke har så meget hård hud og døde hudceller på fødderne, fortæller Diana. Hun fortsætte videre til Malene, som er fodterapeut, og sommetider kommer og nusser om Hus Forbi-sælgernes fødder. - Fodterapeuten kunne fjerne det sidste hårde hud, der var tilbage. Mens det stod på, kom jeg rig- - Det var rigtig dejligt. Jeg følte faktisk, jeg havde betalt en million for alt det, jeg havde fået, selvom det var ganske gratis. Diana Skibsted fra Haderslev | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang fra hovedtaler til mikrofonholder Maria Nagel er tidligere hjemløs. Nu læser hun til socialrådgiver af Poul Struve Nielsen foto Mette Kramer Kristensen For to år siden holdt Maria Nagel hovedtalen på Brugernes Bazar i Odense, og bagefter viste hun daværende socialminister Annette Vilhelmsen (SF) rundt. I år er hun mikrofonholder i teltet, hvor der er debat med politikerne. Maria går rundt mellem bordene og rækker mikrofonen til dem, der har spørgsmål til de to politikere i panelet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Hun bærer - som de andre frivillige i Kongens Have den dag i august - en blå trøje med en af den danske uddannelsesverdens sjoveste sammenskrivninger af dansk og engelsk påskrevet. University College Lillebælt står der. Med dansk æ og det hele. - Jeg er studerende på det, der også er kendt som Den Sociale Højskole Odense, siger Maria. Den socialrådgiverstuderende er tidligere medlem af bestyrelsen i Hus Forbi og har i mange år været meget aktiv i de hjemløses organisation, SAND. På vej fremad Det er hun, fordi det hele gik skævt for hende, og hun endte som hjemløs. Så selvom det kan lyde som lidt af en deroute at gå fra at være hovedtaler til at blive mikrofonholder, er det i Marias tilfælde netop et tegn på, at hun er en kvinde på vej fremad. - Da jeg var hjemløs, boede jeg på forsorgshjemmet Ågården i Odense. Jeg blev aktiv i SAND, da kommunen ville nedlægge Ågården. Vi protesterede og demonstrerede foran rådhuset, men protesten slog ikke helt igennem, for det var det første byrådsmøde efter Jan - Jeg manglede en faglig rygsæk med redskaber til meget af det, jeg gik og lavede. Jeg har selv været i meget af det, og jeg har set mennesker opleve en masse. Maria Nagel, uddannet socialog sundhedshjælper og socialrådgiverstuderende ▲ 24 tig i samtale med flere mennesker. Vi fik virkelig et godt grin og en masse hygge ud af det. Diana fik også massage. - Det var rigtig dejligt. Jeg følte faktisk, jeg havde betalt en million for alt det, jeg havde fået, selvom det var ganske gratis. Massøren tog virkelig godt fat, og jeg havde ikke ondt i min ryg bagefter. Jeg nød det hele. Det var som et luksushotel ophold, siger Diana. | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 25 brugernes bazar - Nu skal jeg i gang med tredje modul om arbejdsmarkedet, hvor der er en masse jura, som jeg glæder mig til at blive klogere på. For det er meget af det, jeg gerne vil sætte mig ind i. Maria Nagel, socialrådgiverstuderende Der var også til at feste mellem opgaverne på Brugernes Bazar. Boyes død (Jan Boye er tidligere borgmester i Odense, red.). Maria er uddannet social-og sundhedshjælper, men hun har ikke rigtig brugt sin uddannelse. - Det slog mig lidt ud under praktikken, at jeg fik en skideballe, fordi jeg brugte fire minutter ekstra på at sætte en støttestrømpe på hos en borger, fortæller Maria. Den sociale indignation har hun taget med sig. Gennem det organisatoriske arbejde hos Hus Forbi og SAND blev hun både klogere på sig selv og på, hvordan samfundet er indrettet, og hun fik lyst til at lære mere – og til at lære noget, der kan bruges. - Jeg manglede en faglig rygsæk med redskaber til meget af det, jeg gik og lavede. Jeg har selv været i meget af det, og jeg har set mennesker opleve en masse. Fik selv støtte - Da jeg var hjemløs, fik jeg selv CTI-støtte (forkortelse af en engelsk betegnelse for en bostøtte i den danske hjemløsestrategi, red.), da jeg skulle i egen lejlighed. Det har motiveret mig til at tage an- Der var stylter at gå på. 26 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Der var dans til musikken. svar for mit eget liv. Så tænkte jeg: Hvordan kan jeg også leve af det her og blive ved med at sætte fokus på hjemløse og socialt udsatte? Man kan jo desværre ikke leve af at lave frivilligt arbejde, siger Maria. Hun begyndte studierne på Den Sociale Højskole i februar i år. - Det har været svært at lægge teorien oveni mine erfaringer. Det er sommetider sådan, at teorien ikke helt passer. Men jeg må jo lære at sige: Det her skal jeg bruge for at få min uddannelse. Så må jeg sortere i det bagefter. - Nu skal jeg i gang med tredje modul om arbejdsmarkedet, hvor der er en masse jura, som jeg glæder mig til at blive klogere på. For det er meget af det, jeg gerne vil sætte mig ind i, siger hun. Maria er opmærksom på, at man også bliver tvunget til at følge på nogle svære beslutninger, hvis man er socialrådgiver i en kommune. - Men jeg håber og tror også på, at jeg kan arbejde i en græsrodsorganisation, siger hun. | Hus Forbi-sælgere tog imod flygtninge Hus Forbi-sælger Sussi Knudsen var blandt de første til at tage imod flygtninge i Rødbyhavn af Peter Rathmann foto: Mette Kramer Kristensen Hus Forbi-sælgere var blandt de første til at tage imod de flygtninge, som i sidste måned strømmede ind til Rødbyhavn med færger fra Tyskland. Sussi Knudsen, 38, hendes datter Pernille Simiglai og datterens kæreste Lars Bæksted sælger alle tre Hus Forbi i Rødby, hvor de lever et udsat liv. De har næsten ingen penge, men det forhindrede dem ikke i at købe slik og juice til de mange flygtninge og deres børn, som tog ophold i færgeterminalen i Rødbyhavn. - Vi har selv prøvet at leve og bo på gaden, ergo skal vi også hjælpe andre, siger Sussi Knudsen til Hus Forbi. - Sussi og Pernille kom ved et tilfælde til Rødbyhavn den søndag, de første flygtninge kom i land. De tog straks hjem og tømte klædeskabe og køleskabe og bankede på hos naboerne for at få deres hjælp også. Der var stort behov og glæde blandt flygtningene, da de vendte tilbage. Sussi og Pernille blev i terminalen, indtil den sidste natfærge var kommet i havn. Dagen efter var de tilbage: - Flygtningene vandrer ind hele tiden. I dag har vi købt slik og juice for tusind kroner, men nu er vi løbet tør og venter på nye forsyninger, sagde Sussi fra færgeterminalen. Der var også mangel på bleer og børnetøj samt legetøj og tæpper, fortalte hun. - Børnene trænger til at blive skiftet. De bliver kastet i armene på os, men vi må jo ikke løbe væk med dem. Sussis datter Pernille var med til at oprette en Facebook-gruppe, Hjælp til flygtninge, hvor medlemmer kan donere tøj og andre fornødenheder. Dagen efter oprettelsen havde gruppen over 100 medlemmer. Et opslag fra Pernille lød: - Vi mangler bleer, vand, mælk og sutteflaske!!! Mændene var mest glade for cigaretter: - Mange af dem har vist ikke røget cigaretter længe. De takker og bukker og har nærmest tårer i øjnene, fortalte Hus Forbi-sælger Lars Bæksted. Sussi Knudsen har gået mange år på landevejen. Hun kan ikke klare huslejen i sin nuværende bolig og bliver måske snart hjemløs igen: - Jeg skal nok overleve. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg kan hjælpe andre. Det er en belønning i sig selv, siger Sussi Knudsen. | Pernille Simiglai var med til at oprette Facebook-gruppen Hjælp til flygtninge. Også hendes mor Sussi og kæresten Lars Bæksted var blandt de første til at hjælpe flygtninge i Rødby. De kender selv til at være i nød og er glade for at kunne hjælpe andre. | mindeord | hus forbi-sælger christian 4-tal er død Han har haft et hårdt liv, men også et godt liv. Han levede det meste af sit liv på de danske landeveje. Engang da han kom til Gråsten Slot, fik han lov at komme ind. Først i køkkenet og siden ind til dronning Ingrid, som tog imod. Halvt i alvor halvt i spøg har han siden den dag med stolthed fremhævet, at han vitterlig var ’kongelig privilegeret landevejsridder’ slået af selveste Danmarks dronning Ingrid. Han holdt alligevel kontakten til familien. Han havde altid sin families navn og telefon i sin pengepung, så familien vidste, at hvis der skete ham noget, ville de få det at vide. Da hans søster kom hjem, efter at Christian havde været på besøg, havde han vasket op og gjort rent, og der lå altid en lille lap med tak for ophold og mad, og for det han fik med sig til turen. Nederst på lappen stod der altid ’Jeg elsker dig, søster, du er min yndling, husk det.’ For to år siden gav Christian et interview til Metro Express, og der var et flot foto af ham i fuld figur og med hele hans uniform og alle hans medaljer. Her kunne man læse ham udtale til avisen: ’Jeg har en jakke på, som jeg har fået fra Politiet. Min vest er fra en genbrugsforretning, og det er min termojakke også. Den røde sweatshirt er en gave fra postvæsenet, og kasketten er fra Fiskerikontrollen, mens jeg selv har fundet mine støvler på en genbrugsplads. De forskellige badges er fra hele Danmark.’ Måske er det skæbnens ironi, eller også er det bare sådan, det ofte går samfundets skæve eksistenser, men samme dag Christian fik tilkendt livslang sygepension, og Ydeleskontoret ringede med den gode nyhed, var det hospicet, som tog telefonen og kunne fortælle, at Christian netop var sovet stille ind. Samme dag i postkassen, da kæresten kom tilbage til lejligheden og åbnede posten, kunne hun se, at der lå svar var Kræftens Bekæmpelse på et legat, Christian havde søgt – han havde fået legatet på 55.000 kroner. Og samme dag var han død, og hverken han eller kæresten kunne få pengene. Og den lejlighed, som Christian havde boet i det seneste års tid – og som han og kæresten havde været så glade for og boet det meste af tiden i sammen, måtte ikke gå videre til kæresten, fordi Christian kun havde boet i den et år – ikke to. Men for nu at slutte dette mindeord positivt, så lad os citere slutningen af artiklen i Metro Express: ’Når man er landevejsridder, signalerer man en helt speciel stil. Man er fri som fuglen og bor ikke et bestemt sted. Med mit tøj vil jeg gerne vise, at hele Danmark er min bolig. For mig er der højt til loftet og langt til væggene. Det kan jeg god lide.’ Æret være hans minde. Hus Forbi HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 27 - Jeg fortæller dem, at jeg er fra Ungarn, at jeg er dranker og aldrig har taget hårde stoffer. Og så fortæller jeg dem om gadereglerne, på gaden er der en konsekvens ved alt, du foretager dig. Czaba Sétet Menneskebiblioteket var i år tilbage på Roskilde Festival med opfordringen om at 'låne en fordom': En hjemløs, en naturist, en arbejdsløs akademiker, en autist ... Det var netop på Roskilde Festival, Menneskebiblioteket åbnede for 15 år siden, og i år lånte mere end 1.200 gæster et menneske i løbet af den uge, festivalen varede. Resten af året holder Menneskebiblioteket blandt andet åbent på Københavns Hovedbibliotek En bog fra gaden Trods en penicillinkrævende halsbetændelse gennemførte Czaba Sétet en uge som menneskebog midt i Roskilde Festivals mylder af musik og madboder. Fordi han kan se, at han gør en forskel. Her er hans fortælling fra en varm sommerdag i juli af Czaba Setét og Peter Andersen foto: Lars Ertner J eg hedder Czaba. Det er ungarsk og udtales 'Chopper'. Jeg kom til Danmark, da jeg var otte år, sammen med min bror. Jeg blev født uden for ægteskab, og min mor blev sendt ud af landet som uønsket. Hun kom til Danmark, og her kunne hun vinde en faderskabssag mod min far – det var der ikke noget, der hed i Ungarn – og så kunne jeg heldigvis komme ud derfra og væk fra ham. Allerede som barn søgte jeg gaden, og det har jeg mere eller mindre gjort siden. Jeg kan godt forstå de unge, der gør det. De har en grim hverdag, de har voksenkontakt med de helt forkerte mennesker; seksualmisbrug, stoffer, vold, tvang, alkohol, piller. Det er den skyggeside, jeg har oplevet, siden jeg var barn. 28 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Der er ingen, der frivilligt vælger at blive hjemløse, det er altid den sidste udvej, og det kan ramme alle. Folk, der bliver arbejdsløse eller syge, mennesker uden sociale kontakter. Jeg har haft arbejde, jeg har en højere handelseksamen, og jeg arbejdede i Vinstokken i Herlev. Jeg har også været gårdmand og grøntsagsmand, alt udendørs arbejde kan jeg godt lide. I dag arbejder jeg med Gadens Stemmer. Farvel til børnene Jeg er dranker, men har været ædru i mange år. For ti år siden begyndte jeg at ryge hash, efter jeg mistede mine børn, og det er jeg lidt ked af. Men det er nødvendigt. Jeg ser ikke ungerne mere, de er i Sverige. Jeg har accepteret det, men jeg har grædt. Jeg følger med i deres liv via Facebook og telefonen. Jeg vil gerne afskrække de unge, derfor tager jeg ud og holder foredrag på skoler, og det er blandt andet derfor, jeg er med i Menneskebiblioteket. De skal kende virkeligheden, og der er altså ikke noget sjovt ved at bo på gaden. At sidde på en bænk i tre timer uden at vide, hvad man skal stille op med sig selv, og komme i tanker om, at man skal bruge et toilet og ikke har nogen penge. Det er et fedt projekt med Menneskebiblioteket her på Roskilde. Folk har været fantastisk søde. Og jeg er sikker på, at alle dem, jeg har snakket med, er gået klogere herfra. Der er nogle, der kommer med alle fordommene: Vi drikker, vi er dovne, vi dur ikke. Vi nasser, og vi har masser af penge. Så fortæller jeg dem, at jeg ikke en gang kan få en c/oadresse længere, og det betyder, at hvis du ikke nærmest hver dag fortæller kommunen, hvad du laver, og hvor du sover henne, så betragtes du som død eller udvandret. Men jeg er god til at læse kropssprog, og når jeg kan få folk derhen, hvor de begynder at stille åbne spørgsmål, så ved jeg, at jeg har dem. Gadens konsekvens Jeg bliver lånt af fire unge piger. De går nok i gymnasiet, de fortæller i hvert fald, at de går i skole tæt ved Hovedbanegården, hvor de ser mange unge hjemløse. De kommer ikke med fordomme, de er nysgerrige, for det er en verden, de ikke kender. Jeg fortæller dem, at jeg er fra Ungarn, at jeg er dranker og aldrig har taget hårde stoffer. Og så fortæller jeg dem om gadereglerne, på gaden er der en konsekvens ved alt, du foretager dig. Når jeg har fået for megen morgenkaffe, ved jeg, at jeg skal være i nærheden af et toilet. Og jeg skal opføre mig ordentligt. Det vigtigste er at være god til at læse andre mennesker og altid at være i bevægelse. Jeg siger også, at jeg godt kan forstå gadebørnene. De har prøvet, at de voksne kigger den anden vej. Oplever, at de voksne lukker døren, og så gør de det også. Den kan de lukke på gaden, men når de kommer hjem, kommer det tilbage. De søger fællesskabet, alle søger fællesskabet. En af pigerne spørger så, om jeg kunne få et sted at bo. Og ja, det kunne jeg godt. Jeg har haft en lejlighed, men så begynder jeg at drikke, for der kan jeg ikke lukke døren. Derfor skal man ikke give mig en lejlighed – det ville være spild af penge. I en lejlighed bliver jeg slap, på gaden er jeg nødt til at være professionel. Nødt til at tage mig sammen. Hvis jeg skal i lejlighed igen skal det være i en skæv bolig, og så vil jeg selv være social vicevært. Liv på andres præmisser Men hvad skal man gøre ved de unge hjemløse, spørger de. Det store problem er jo, at der ikke er nok billige lejligheder. Og til de unge skal der bygges små boenheder, de skal ikke ind sammen med de gamle hjemløse, og hvor der bor 60 andre. Det er for hårdt, hvis de bor sammen med de gamle og garvede, så går der tre uger, så er de på gaden igen. Til sidst fortæller jeg dem, at de ikke skal være bange for de hjemløse. Der er gode og dårlige mennesker blandt de hjemløse, og der er også mange, jeg ikke kan lide, men der er ikke noget at være bange for. I de offentlige kigger de på dit sygesikringsbevis – på gaden handler det om, hvordan du opfører dig. Det værste ved at leve på gaden er, at du lever på andres præmisser i 24 timer. Lånetiden er forbi, og vi siger farvel. Jeg tror, de blev lidt klogere. Og jeg er glad for, at det var fire unge, der kom. De er vores fremtid. | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 29 Gode venner var på besøg, da Hus Forbi holdt sælgermøde i København. Kædedirektør i Fakta Niels Karstensen passede grillen sammen med Salgsdirektør Jens Romundstad. Anledningen var nyt om Hus Forbis samarbejde med Fakta. De serverede blandt andet for pølser for selveste Hus Forbi-sælger Pølse. Jens og Pølse har samme mål med hver sit job: At sælge deres produkter. Pølse sælger Hus Forbi, og Jens sælger alt muligt, og hvad man nu ellers kan få i Fakta. De to Faktachefer havde flere gode budskaber med til sælgerne. For det første er det ikke bare Fakta, der støtter Hus Forbi og sælgerne. Det gør Faktas kunder også. De donerer flittigt pant til Hus Forbi, og Niels Karstensen er sikker på, at når Hus Forbi har modtaget via pantknappen i et år, vil der være kommet pænt mere end den forventede million kroner ind. Jens Romundstad fortæller, at Fakta gerne vil skabe jobs for Hus Forbi-sælgere, som ønsker at komme videre og prøve en anden Foto: Mette Kramer Kristensen Fakta kom frem til sælgermøde | off-line | Pølse sammen med Jens Romundstad og Niels Karstensen. side af arbejdsmarkedet. Fakta har i forvejen gode erfaringer med at ansætte folk, der har autisme. Kæden er også frisk på at give chancen til mennesker, som har kæmpet med store sociale problemer. De to gode venner af Hus Tonny Rimsmeds hjørne © Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk Forbi viste sig også at være gode til at grille. Pølserne var lige tilpas sprøde og en særdeles populær spise blandt sælgerne på en dejlig sensommerdag, hvor regnbygerne valgte at flyve uden om Nørre- bro. Og hvis Hus Forbis midtsjællandske Facebook-venner synes, at der er noget bekendt ved Jens Romundstad, så ja: Han er tidligere politiker og byrådsmedlem for Venstre i Lejre. Og ja, han er også kendt som Biker-Jens. | I min remse er der ingen spærregrænse Det er der til gengæld i vores flertalsdiktatur så vi kan sætte de små partier i bur Som en flok tyvagtige nordkoreanske asiater kan de store partier stjæle de små's mandater Så kan de opretholde demokratiets illusioner mens de skraber til sig af folkets millioner De siger de er bange for at der af partier skal komme for mange Men jeg har undersøgt det hele dagen og det er altså ikke det der er sagen Næ, de er bange for at miste magten hvis de små partier ikke holder takten vil du vinde IQ er kreeret af Søren axel philippe franck 30 VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver – fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest den 5. november Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn _____________________________________ Adresse ___________________________________ Postnr ____ By _____________________________ vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang | 31 sælger nr. 2.208 Dannie Fredskov Hansen | ny hus forbi-sælger | af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen 3 spørgsmål hvad skal pengene gå til? - Jeg tror jeg vil spare sammen til et nyt kørekort, for det ryger med garanti igen, men jeg vil rigtig gerne have en tuktuk – sådan en knallert med en mærkelig kabine ovenpå. Den kan køres uden kørekort, og hvis jeg ikke får sådan en, så tror jeg sgu, jeg køber en christianiacykel. Så kan jeg altid sætte en sofa i den og lave den om til en cykeltaxa, når der er events i byen. hvad er vigtigst for dig i dit liv? - Bare at overleve … jeg går stille og roligt og passer mig selv, og der er ikke nogen, der træder på mig. Så jeg er godt tilfreds. hvad med kærligheden? - Hvad for noget? Det er flere år siden, jeg har haft en kæreste. Det er ikke noget, jeg går og leder efter. Du kan fandeme tro nej. Jeg vil hellere sidde og læse i en god bog med en kop kaffe eller en bajer, og så besøge nogle gode venner en gang imellem. 32 | HUS FORBI | nr. 10 oktober 2015 | 19. årgang Det første, man hæfter sig ved, når man taler med Dannie Fredskov Hansen fra Holstebro, er hans dialekt. ’Goddag’ hedder ’goddaw’ – og det er helt bevidst: - Jeg er ægte jyde - født og opvokset i Frederiks mellem Viborg og Herning, og så var jeg lige et smut i Aulum, før jeg kom til Holstebro. Men jeg kan da godt slå over i almindelig dansk, hvis du synes, siger han og griner meget – faktisk gennem hele samtalen. Dannie Fredskov Hansen har sommerfugle i maven, for i morgen skal han starte med at sælge Hus Forbi på egen hånd. Tidligere har han hjulpet en ven, der hedder John. Det var også ham, der hjalp Dannie med at få sit eget sælgerkort. - John er en værre spradebasse. Han farer rundt og holder foredrag, og jeg har været med ham på Tønder Festival to år i træk, hvor jeg har hjulpet ham med at sælge aviser. Han er næsten ikke til at komme udenom. Når han først har sat sig noget i hovedet, så får han det gennemført. Så jeg fik mit sælgerkort i sidste uge og taske og kasket her i dag. Dannie fortæller, hvordan han blev uarbejdsdygtig. - Jeg er kommet slemt til skade i min ryg på grund af mit arbejde. Jeg har arbejdet med lidt af hvert - som medhjælpende landmand, gartner, brolægger, kranfører, maskinfører, anlægsgartner og alt muligt andet. Men når man kommer ned med nakken, så kan det være svært at komme op igen. Jeg mistede også lige mit kørerkort for 18 år siden. Det var på grund af sprut. Og for ni år siden var jeg ved at drikke mig selv ihjel. Da sagde min doktor til mig: ’Hvis du ikke holder op med det dér sprut, så bliver du ikke 50 år.’ Men nu er jeg fandeme blevet 52 år! Så det var lidt af et spark, jeg fik i røven. Jeg var oppe på 45 genstande om dagen, så jeg drikker hverken snaps eller whisky eller vodka længere. Nu kan jeg klare mig med humle. Jeg har min pilsner og mine smøger. Efter førtidspensionen, to brækkede arme og en brækket hæl, en tur på et behandlingshjem, væk fra det lille hul, som han kaldte sin lejlighed gennem 16 år, der var så angrebet af skimmelsvamp, at han måtte ’låne en madras hist og her’, fik Dannie omsider en ny lejlighed. Her har han brugt sin tid på at læse bøger og se fjernsyn, og så går han ned på ’bænken’ eller til ’terminalen’ i Holstebro, hvor han har mange at snakke med – blandt andet en polak, han beskriver som ’fræk som en slagterhund’. Og nu har Dannie så sat sig for at forsøge sig som avissælger. - John syntes, jeg var en flink fyr, og at jeg kom godt ud af det med dem, der kom forbi. Så han synes, jeg skulle være sælger, og det er jeg så blevet … Selv synes jeg, det er meget godt. Men jeg springer ud på dybt vand, og så må jeg se, om jeg kan svømme i land – eller bare må træde lidt i vande, siger han og slutter med endnu et meget højt grin. | Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.
© Copyright 2024