1. No category

JUSTITSMINISTERIET
JUSTITSMINISTERIET
RIGSPOLITIET
RIGSPOLITIET
Mål- og resultatplan for politiet
2015
Politiets strategiske målbillede
Politiets mission og vision
I politiets og anklagemyndighedens fælles strategi for 2011-2015 er der fastlagt følgende mission og vision:
Strategiske pejlemærker
Politiet arbejder med at indfri politiets mission og vision, herunder særligt at
sikre borgernes tryghed og bekæmpe kriminalitet, som er operationaliseret i
følgende fem strategiske pejlemærker:
1. Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro og
2.
3.
4.
5.
kriminalitet
Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i
vores opgaveløsning
Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige
Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt
Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere.
De fem strategiske pejlemærker vil blive uddybet i det følgende:
Politiet er en statslig myndighed under Justitsministeriet og har ansvaret for
at sikre lov og orden i både Danmark, på Færøerne og i Grønland. Rigspolitiet er den øverste myndighed for Danmarks 12 politikredse samt for politiet på
Færøerne og i Grønland. Det er Rigspolitiets opgave at sætte retning for hele
dansk politi – det vil sige formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan samt føre tilsyn med
politikredsenes opgavevaretagelse.
Rigspolitiet ledes af rigspolitichefen og er organiseret i fire overordnede områder: Politiområdet, Koncernstyring, Koncern IT og Koncern HR. Herudover er Politiets Efterretningstjeneste organiseret som en del af Rigspolitiet,
og er underlagt de samme styringsmæssige vilkår og rammer som Rigspolitiets områder. Der er cirka 1.600 ansatte i Rigspolitiet og cirka 750 ansatte i
Politiets Efterretningstjeneste. De overordnede retningslinjer for politiets
virksomhed er fastlagt i lov om politiets virksomhed.
1. Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro
og kriminalitet
Den enkelte borgers tillid til politiet og anklagemyndigheden er fundamentet
for, at vi kan løse vores opgaver effektivt og øge borgernes tryghed. Vi forebygger og bekæmper derfor den kriminalitet, der rammer borgerne i hverdagen, og vi gør det ved at være fleksible, effektive og nærværende – lokalt og
på landsplan. Derfor sørger vi for en effektiv retshåndhævelse og et stærkt
forebyggende arbejde, så uro og konflikter begrænses mest muligt.
Samtidig er det en central opgave for politiet og anklagemyndigheden at bekæmpe den tunge og grænseoverskridende kriminalitet, som kan være ødelæggende for udviklingen og retsfølelsen i samfundet. Det gør vi ved at arbejde analysebaseret sammen med andre myndigheder og internationale samarbejdspartnere. Herved kan vi udvikle en helhedsorienteret bekæmpelse og
forebyggelse af kriminalitet.
Målet er at sikre befolkningens tryghed blandt andet ved, at den borgervendte
kriminalitet samlet set reduceres.
2. Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i
vores opgaveløsning
For at sikre en effektiv retshåndhævelse og et velfungerende straffesystem vil
vi øge kvaliteten af og samspillet mellem vores organisationers og enheders
arbejde og den ydelse, som den samlede ’straffesagskæde’ – politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg – leverer.
Gennem en professionalisering og strømlining af vores organisationer og
vores administrative funktioner sikrer vi, at politiet har mulighed for at fokusere på kerneopgaverne. Fælles administrative løsninger og standardisering
skal levere forbedret kvalitet og service. Samtidig vil vi udnytte stordriftsfordele og bruge erfaringer og kompetencer på tværs – således at vi skaber stærke faglige administrative miljøer.
Vi frigør yderligere ressourcer til vores kerneopgaver ved at sætte fokus på
vores sagsproduktion. Vi vil standardisere dele af sagsproduktionen – dels for
at sikre en omkostningseffektiv drift, dels for at sikre borgerne ensartede
ydelser med samme kvalitet.
Vi dokumenterer systematisk resultaterne af vores arbejde. Det gør vi for at
opnå den tillid hos vores interessenter og få de frihedsgrader i vores styring,
som er nødvendige for, at vi løbende kan tilpasse opgaver og ressourcer til
det aktuelle trussels- og kriminalitetsbillede.
Målet er, at omverdenen oplever effektivitet, kvalitet og ensartethed i vores
ydelser.
3. Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige
For at leve op til de forventninger borgerne har til moderne retshåndhævelse,
skal vi have en serviceorienteret tilgang til borgerne.
Ved at være åbne og tilgængelige styrker vi borgernes og samfundets tillid til
os og skaber forståelse og respekt for vores ydelser. Tavshedspligt og hensynet til de involverede sætter naturlige grænser for, hvad vi kan oplyse. Men
inden for disse grænser arbejder vi målrettet på at forbedre vores kommunikation og dialog med omverdenen, så vores mål, prioriteringer og afgørelser
fremstår klare og forståelige for alle.
Målet er, at borgerne oplever os som serviceorienterede, åbne og tilgængelige
myndigheder, der arbejder aktivt med at afstemme forventningerne mellem
det, vi leverer på vores kerneområder, og det, som borgerne og samfundet
forventer af os.
4. Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt
Den teknologiske udvikling, globaliseringen og samfundsudviklingen i øvrigt
stiller store krav til vores professionalisme samt udviklings- og omstillingsevne. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle nye metoder til kriminalitetsbekæmpelse og -forebyggelse.
Vi løser vores fremtidige opgaver i en tæt dialog og i partnerskab med relevante myndigheder, virksomheder og borgere, og vi drager nytte af internationale erfaringer og samarbejder.
Vi vil opfange de vigtigste signaler og udviklinger i samfundet, reagere konsekvent på dem og inddrage samfundets øvrige ressourcer for at skabe helhedsorienterede løsninger.
Målet er at finde nye veje til effektivt at forebygge og bekæmpe kriminalitet.
5. Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere
Gode resultater og høj kvalitet skabes af vores medarbejdere og ledere. Ved
at tiltrække, fastholde og udvikle kompetente medarbejdere og ledere kan vi
udvikle politiet og anklagemyndigheden i den retning, vi ønsker.
3

Vi arbejder konsekvent på at være karakteriseret ved troværdighed, ordentlighed og respekt for medarbejderne og det arbejde, der udføres. Det indebærer, at vi inddrager de relevante interessenter, når vi foretager forandringer –
for at forankre ejerskabet til forandringerne, men også for at sikre, at vi får
skabt de rigtige løsninger.
Indsatsen mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet skal styrkes.
Det skal bl.a. ske ved hjælp af nye tiltag inden for pas- og udlændingeområdet, som vil give politiet mulighed for bl.a. at inddrage passet og
meddele et udrejseforbud til danske statsborgere, som mistænkes for at
ville rejse til Syrien og Irak for at deltage i den væbnede konflikt. Samtidig vil det kunne få opholdsretlige konsekvenser for herboende udlændinge, hvis de deltager eller har deltaget i væbnede konflikter i udlandet

Målet er, at vi opleves som attraktive arbejdspladser, hvor opgaverne løses af
kompetente medarbejdere og ledere.
Indsatsen i de særligt udsatte boligområder skal intensiveres bl.a. gennem
bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet i områderne

Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket og effektiv politiindsats

Effektiv asylsagsbehandling

Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær

God informations- og it-sikkerhed samt hurtig og korrekt besvarelse af
folketingsspørgsmål.
Vi vil være en af de bedste arbejdspladser i Danmark – en arbejdsplads hvor
kompetencer hos medarbejdere og ledere effektivt understøtter og udvikler
vores opgavevaretagelse.
Fokusområder
I mål- og resultatplanen for 2015 er der fastsat følgende fokusområder, som
er rettet mod bekæmpelse og forebyggelse af kriminaliteten på en række helt
centrale områder samt mod at øge borgernes tryghed:

Den utryghedsskabende, borgervendte kriminalitet skal nedbringes. På
baggrund af lokalt definerede målsætninger vil politiet blive forpligtet til
at nedbringe og forebygge den kriminalitet – f.eks. gaderøverier, vold i
nattelivet, narkotikasalg til unge og anden generelt utryghedsskabende
kriminalitet – der lokalt generer borgerne mest. Herudover skal antallet af
indbrud i privat beboelse reduceres, og politiet skal samtidig sætte mere
fokus på forebyggelse af hæleri

Der skal ske en styrket indsats mod it-kriminalitet

Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rockerog bandemedlemmer, og det forebyggende arbejde og exit-indsatsen på
rocker- og bandeområdet skal styrkes
Der er et tæt samarbejde mellem politiet og anklagemyndigheden omkring
opstillingen og gennemførelsen af målene i mål- og resultatplanerne. Anklagemyndigheden vil i 2015 have særligt fokus på at understøtte opfyldelsen af
politiets operative mål, og tilsvarende vil politiet have særligt fokus på at understøtte opfyldelsen af de mål i anklagemyndighedens mål- og resultatplan,
der vedrører økonomisk kriminalitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen.
Udover de mål, der er omfattet af denne mål- og resultatplan, har Rigspolitiet
etableret puljer på henholdsvis 50 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt i 2014 og
2015 til at understøtte ekstraordinære indsatser mod rocker- og bandekriminalitet primært i de særligt udsatte boligområder og til en styrket forebyggende indsats i politikredsene. Udmøntningen af disse puljer skete i forbindelse
med forhandlingerne af resultatkontrakterne med politikredsene for 2014.
Der er i politikredsenes resultatkontrakter for 2014 og politikredsenes målog resultatplaner for 2015 fastsat mål for disse ekstraordinære indsatser.
4
Herudover har politiet, herunder navnlig Politiets Efterretningstjeneste, en
skærpet opmærksomhed på ekstremistiske miljøer i Danmark. Det gælder i
særdeleshed i forhold til de personer, som rejser til Syrien og Irak for at tilslutte sig de væbnede kampe.
Siden 2009 har politiet og anklagemyndigheden særligt prioriteret styringen
af større sager vedrørende økonomisk kriminalitet. Indsatsen har betydet et
større fokus på de store økonomiske sager, både efterforskningsmæssigt og i
anklagemyndigheden. Også i 2015 vil både politiet og anklagemyndigheden
have særlig fokus på behandlingen af større sager vedrørende økonomisk
kriminalitet. For at understøtte dette er der opstillet mål i politikredsenes målog resultatplaner for sagsbehandlingstiden for disse sager.
5
1. Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes og
forebygges – særligt indbrud i privat beboelse og hæleri – vægt 20 pct.
relevante samarbejdspartnere i arbejdet med at forebygge og bekæmpe indbrud og hæleri.
Politiet prioriterer særligt at bekæmpe og forebygge den kriminalitet, der
rammer borgerne i deres hverdag, og som de oplever som særligt utryghedsskabende, herunder indbrud, tyveri og vold.
Hæleriindsatsen vil i 2015 være baseret på politikredsenes konkrete udfordringer, som de har identificeret på baggrund af lokale analyser.
Den særlige indsats mod den borgervendte kriminalitet har medvirket til, at
danskerne i 2014 har været udsat for færre indbrud, og at antallet af tyverier
er faldet. Omvendt kan det konstateres, at der er sket en mindre stigning i
antallet af anmeldelser om vold, der dog fortsat ligger på et lavt niveau.
Mål 1: Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes
og forebygges – vægt 20 pct.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
Den målrettede indsats mod den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet
videreføres i 2015, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende:
På baggrund af lokale trusselsvurderinger skal de enkelte politikredse i 2015
fastsætte indsatsområder, som skal sikre, at den borgervendte kriminalitet,
der lokalt virker utryghedsskabende for borgerne, bliver bekæmpet og/eller
forebygget.

Målopfyldelsesgraden for de lokale mål i politikredsenes mål- og resultatplaner, som er rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af den borgerrettede
og utryghedsskabende kriminalitet, udgør mindst 90 pct.

Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse1 skal i 2015 være faldet
med mindst 7 pct. på landsplan i forhold til det gennemsnitlige niveau i
2010-2012. Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i
antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser på landsplan, dvs. sigtelsesprocenten skal
øges. Udviklingen i sigtelsesprocenten måles i 2015 i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2010-2012.

Rigspolitiet har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd identificeret
nationale forebyggende indsatser rettet mod hæleri og gennemført mindst
én national forebyggende indsats.2
Selvom indbrudskriminaliteten er faldet, er denne kriminalitetsform, der er til
stor gene og bekymring for borgerne, fortsat et landsdækkende problem. Med
udgangspunkt i niveauet for perioden 2010-2012 blev der omkring årsskiftet
2012/2013 fastsat et treårigt mål for nedbringelse af antallet af anmeldelser
om indbrud i privat beboelse. Dette mål indgår i denne mål- og resultatplan
for 2015.
For at understøtte indsatsen mod den organiserede indbrudskriminalitet, herunder omrejsende kriminelle, og for at styrke det tværgående samarbejde
mellem politikredsene, er der i kredsenes mål- og resultatplaner ligeledes
fastsat særlige mål for den regionale indsats. Et samarbejde, der understøttes
af de såkaldte ”indbruds-task forces”, som blev etableret i 2012 i både Østog Vestdanmark.
Politiets indsats over for bekæmpelsen af indbruds- og hælerikriminalitet kan
ikke stå alene. Det er derfor helt nødvendigt, at borgerne, politiet og private
aktører m.fl. arbejder sammen om bekæmpelsen og forebyggelsen af disse
kriminalitetsformer. Politiet vil derfor fortsat øge inddragelsen af borgerne og
1
Omfatter indbrud i villa, lejlighed, værelse og landejendom.
Gennemførelsen af dette målkrav forudsætter, at der kan etableres et samarbejde med Det
Kriminalpræventive Råd herom.
2
6
2. Styrket indsats mod it-kriminalitet – vægt 15 pct.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
Politiet etablerede i 2014 et Nationalt Cyber Crime Center (NC3) for at imødegå de seneste års udvikling inden for it-kriminalitet og de stigende krav,
der stilles til politiets efterforskning. NC3 skal sætte retning for de indsatser,
der skal være med til at understøtte dansk politi og andre myndigheder. Visionen er at fastholde Danmark i en førende position i samspillet mellem samfund og politi med henblik på at forhindre og opklare denne borgervendte
kriminalitet.
Mål 2: Styrket indsats mod it-kriminalitet – vægt 15 pct.
Rigspolitiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke indsatsen
mod it-kriminalitet:
NC3 har ansvaret for tilsyn med og understøttelse af politiets behandling af
sagerne og yder bl.a. bistand til politiet til efterforskningen, når sagerne kræver særlig it-mæssig ekspertise, rutine eller udstyr.
Rigspolitiet vil i samarbejde med politikredsene øge kapaciteten og kompetenceniveauet i kredsene og med national bistand styrke politikredsenes efterforskning i konkrete sager, herunder med bevissikring ved brug af særlig
teknologi, specialistkompetencer, proaktiv efterforskning samt ved at foretage den fornødne nationale og internationale koordinering. Det er væsentligt
for politikredsenes gennemførelse af efterforskningerne, at Rigspolitiet leverer hurtig og kvalificeret bistand, og derfor opstilles der mål for sagsbehandlingstiden i Rigspolitiet.
Rigspolitiet vil endvidere etablere kontakt til andre offentlige myndigheder,
erhvervslivet og private organisationer med henblik på at koordinere en samlet anvendelse af ressourcerne til forebyggelse og bekæmpelse af itkriminalitet.
Med forebyggelse og med effektiv retsforfølgning som mål vil politiet, i
samarbejde med eksterne forskningsinstitutioner fra ind- og udland, sætte
fokus på den forskningsbaserede innovation. Med samskabelse som redskab
skal der skabes nye metoder til trendspotting, der skal føre til en stadig mere
effektiv bekæmpelse af it-kriminalitet på forkant med den nationale og internationale udvikling.

Rigspolitiets sagsbehandlingstider i arrestantsager i forhold til udfærdigelsen
af tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10
procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 1. halvår 2014.7

Rigspolitiets sagsbehandlingstider i øvrige sager i forhold til udfærdigelsen af
tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 1. halvår 2014.3

Rigspolitiet har indgået forpligtende partnerskabsaftaler med andre aktører
med henblik på koordination af den fælles indsats.

Rigspolitiet har etableret kontakt til forskningsinstitutioner i Danmark og indledt samarbejde med henblik på at skabe nye metoder til afdækning af tendenser inden for it-kriminalitet. På baggrund af samarbejdet er der iværksat mindst
et konkret projekt.
3. Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer – vægt 10 pct.
Kriminalitet, der udspringer af rocker- og bandemiljøet, er fortsat et væsentligt
problem for det danske samfund. Derfor skal der fortsat sættes massivt og bredt
ind over for de rocker- og bandegrupperinger, der gennem deres kriminalitet
samt indbyrdes konflikter og opgør skaber utryghed i befolkningen. Det vil
blandt andet ske gennem helhedsorienterede indsatser, hvor der er et koncentreret fokus på bekæmpelsen af de kriminalitetsudøvende aktører, herunder de
3
Målekravet vedrørende sagsbehandlingstider omhandler ikke sager om undersøgelser af
mobiltelefoner
7
toneangivende bagmænd. Rigspolitiet skal endvidere videreudvikle konceptet
for måludpegning og opfølgning på rocker- og bandeindsatsen.
Foruden det overordnede fokus på den direkte kriminalitetsbekæmpelse vil
indsatserne have fokus på forebyggende tiltag, der skal hindre tilgangen til
rocker- og bandemiljøerne. Det vil ske gennem metodeudviklingskoncepter,
hvor der lægges vægt på at afskærme potentielle unges tilgang til rocker- og
bandegrupperingerne. Herunder vil politiet fokusere på forpligtende tværsektorielle samarbejder for derigennem at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at træde ud af det kriminelle miljø.
Politiet vil endvidere udmønte regeringens rocker- og bandepakke ”Fast greb
om banderne” med fokus både på de strafprocessuelle stramninger og de
forebyggende initiativer særligt vedrørende exitindsatsen.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
Mål 3: Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer – vægt 10 pct.
Politiet foretager en målrettet indsats i forhold til konsekvent efterforskning og
retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer i 2015, hvilket indebærer, at politiet
skal gennemføre følgende:

Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og
bandemedlemmer. Derfor skal målkravet om, at der skal være fængslet 225 af
de rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet, være opfyldt.

Mindst 75 personer, der ikke er registrerede som rocker- og bandemedlemmer,
men som ved deres kriminelle aktivitet er en væsentlig forudsætning for rocker- og bandemedlemmernes virksomhed, skal være eller have været varetægtsfængslet eller have afsonet domme på baggrund af efterforskninger, der er
iværksat i 2015.4

Politiet har i politikredsene5 etableret lokale exitenheder med dedikerede ressourcer, ligesom der er udarbejdet lokale processer til sikring af en helhedsorienteret
exitindsats.

Politiet har fokus på at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at komme ud af det kriminelle miljø. I den forbindelse har politiet gennemført systematisk egnethedsscreening af det af Rigspolitiet fastsatte antal personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet.
4. Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet –
vægt 10 pct.6
Den væbnede konflikt i Syrien og Irak tiltrækker fortsat et stort antal personer fra hele verden – de såkaldte foreign fighters, der rejser til udlandet for at
tilslutte sig militante oprørsbevægelser og deltage i væbnet kamp. Det gælder
også danske statsborgere og herboende udlændinge.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at hjemvendte foreign fighters
fra konflikten i Syrien og Irak for tiden udgør den væsentligste faktor i terrortruslen mod Danmark.
Med henblik på at sætte ind over for disse personer har regeringen fremsat et
forslag om ændring af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven, som vil
give politiet mulighed for at nægte at udstede pas eller inddrage et allerede
udstedt pas og meddele et udrejseforbud til danske statsborgere, som eksempelvis mistænkes for at ville tilslutte sig kampene i Syrien og Irak. Med lovforslaget vil det endvidere kunne få opholdsretlige konsekvenser for herboende udlændinge, hvis de deltager eller har deltaget i væbnede konflikter i
udlandet. Politiet varetager i den forbindelse en væsentlig opgave, idet politi5
Gælder ikke Bornholms politikreds.
Hvis lovforslag nr. L 99 om ændring af lov om pas til danske statsborgere mv., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet
mv.) ikke vedtages, udgår dette mål. I så fald vægtes mål nr. 3 (rocker- og bandekriminalitet)
med 15 pct. og mål nr. 5 (særligt udsatte boligområdet) med 15 pct.
6
4
Såfremt der sker en overopfyldelse på målkravet om antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer på 225, nedjusteres dette målkrav tilsvarende.
8
et skal foretage den farevurdering, der ligger til grund for Udlændingestyrelsens sagsbehandling.

Det er forudsat i lovforarbejderne, at der bl.a. skal udarbejdes en vejledning
om politiets behandling af sager inden for pasområdet. Det er endvidere forudsat, at Justitsministeriet skal evaluere erfaringerne med de nye bestemmelser inden udgangen af 2017. Loven vil, hvis den vedtages, træde i kraft den 1.
marts 2015.
5. Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder – vægt 10 pct.
Rigspolitiet skal i den forbindelse påtage sig en koordinerende rolle, som
bl.a. indebærer, at Rigspolitiet skal bistå med udarbejdelsen af en vejledning
om behandlingen af sager inden for pasområdet, ligesom Rigspolitiet skal
sikre den fornødne vidensdeling mellem politikredsene. Dette vil kunne hjælpe til at højne kvaliteten af sagsbehandlingen og understøtte ensartetheden i
opgavevaretagelsen. Det vil endvidere bidrage til at danne grundlag for Justitsministeriets evaluering af erfaringerne med lovens anvendelse.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
Mål 4: Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet –
vægt 10 pct.
Politiet varetager en koordinerende rolle i forhold til udnyttelsen af de nye redskaber inden for pas- og udlændingeområdet, som politiet forventes at blive tillagt
med ændringen af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven. Det indebærer, at
politiet i 2015 skal gennemføre følgende:

Udarbejde en vejledning om politiets behandling af sager om at nægte pasudstedelse, inddragelse af et allerede udstedt pas eller meddelelse af et udrejseforbud.

Etablere strukturer, der sikrer en løbende og effektiv informationsudveksling
mellem PET, politikredsene og Udlændingestyrelsen om personer, der har deltaget i væbnet kamp i udlandet – eller som mistænkes for at have intention om
at deltage i væbnet kamp.

Etablere en indberetningsordning, hvor politikredsene indberetter oplysninger til
Rigspolitiet om konkrete sager, hvor der er truffet afgørelse om at nægte udste-
delse af pas, inddrage et allerede udstedt pas eller meddele et udrejseforbud.
Understøtte vidensdeling mellem politikredsene om konkrete sager, hvor der er
truffet afgørelse om at nægte udstedelse af pas, inddrage et allerede udstedt pas
eller meddele et udrejseforbud.
Der er fortsat særligt udsatte boligområder (SUB-områder), hvor der er for
megen kriminalitet, og hvor der er behov for at øge trygheden. De problemer,
der er i SUB-områderne, kan være meget forskellige og består ikke alene i
egentlig alvorlig kriminalitet, men også i anden utryghedsskabende adfærd,
der generer andre beboere, f.eks. støjende opførsel, hærværk og ulovlig knallertkørsel på sti- og gangsystemer.
Indsatsen i 2015 skal som udgangspunkt fokusere på de i alt 29 boligområder7 i hele landet, der ud fra en politifaglig vurdering er mest belastede af
kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. Fastlæggelsen af disse boligområder er drøftet i kredsrådene i politikredsene. Med henblik på at sikre, at der
løbende er fokus på de boligområder, der er mest belastede, skal der årligt
ske en revurdering af disse områder.8
I de udpegede særligt udsatte boligområder har politiet generelt forstærket
indsatsen med henblik på at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden. Politiets indsats bliver baseret på lokale trusselsvurderinger, så den løbende kan
målrettes i forhold til problemernes aktuelle omfang og karakter.
Med henblik på at forstærke fokus på beboernes tryghed i de særligt udsatte
boligområder og for at give et mere nuanceret billede af trygheden i områderne, blev der i 2012/2013 for første gang udarbejdet et tryghedsindeks, der
7
Disse 29 områder blev udpeget i 2014.
Politikredsene skal senest den 15. januar 2015 indberette til Rigspolitiet, hvilke områder der er
udpegede for 2015.
8
9
blandt andet omfatter disse boligområder. Tryghedsindekset måler både udviklingen i den objektivt konstaterbare kriminalitet (udviklingen i anmeldelser) og borgernes subjektive opfattelse af tryghed og nabolagsproblemer.9
Rigspolitiet har også for 2014 udarbejdet et tryghedsindeks, der blandt andet
danner grundlag for fastlæggelsen af politiets indsats i boligområderne i
2015, således at indsatsen og resultatkravene baseres både på udviklingen i
den anmeldte straffelovskriminalitet og på analyse af de kriminalitetstyper,
som borgerne oplever som mest uro- og utryghedsskabende.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
Mål 5: Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder – vægt 10 pct.
Politiet foretager en målrettet indsats mod kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, og fokuserer særligt på at øge borgernes tryghed, hvilket indebærer, at politiet
skal gennemføre følgende:
9

Politiet har planlagt og gennemført minimum en indsats i hvert af de særligt
udpegede boligområder, herunder opstillet konkrete resultatkrav for indsatsen,
som er rettet mod at forbedre trygheden i områderne. Resultatkravene skal fastlægges således, at effekten af indsatserne direkte kan aflæses af tryghedsindekset.

Målopfyldelsesgraden for de lokale indsatser, der er rettet mod at forbedre
trygheden, udgør mindst 75 procent.

Inden udgangen af 2015 er der udarbejdet et udkast til tryghedsindeks.
Tryghedsindekset er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end
12.000 borgere har deltaget, og på oplysninger fra politiets register over anmeldelser. Det er
sammensat af et Spørgeskemaindeks, der måler borgernes oplevelser af nabolagsproblemer og
den utryghed, disse nabolagsproblemer skaber, samt et Anmeldelsesindeks, der er baseret på
borgernes anmeldelser til politiet. Indeksene opgøres yderligere på tre kriminalitetsformer: 1)
Personlig sikkerhed, 2) Tyveri og indbrud samt 3) Hensynsløs adfærd. Disse tre kriminalitetsformer kan opdeles i yderligere 17 forskellige typer af nabolagsproblemer.
6. Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats – vægt
10 pct.
Politiets færdselsindsats skal understøtte realiseringen af de målsætninger,
der fremgår af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, som løber
frem til 2020. I handlingsplanen er der taget afsæt i EU’s målsætning om at
halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af
2020 i forhold til niveauet i 2010.
For at opfylde målene for 2020 skal politiets fremtidige færdselsindsats såvel
nationalt som lokalt i langt videre omfang tilrettelægges på baggrund af forudgående analyser. Det vil føre til, at planlægningen og gennemførelsen af de
enkelte færdselsindsatser bliver mere differentierede og effektive samt medvirke til at forbedre trafiksikkerheden. Dette gælder blandt andet politiets
landsdækkende og målrettede færdselskontroller, der er rettet mod spiritusog narkotikakørsel, høj hastighed, manglende brug af sikkerhedssele og
hjelm samt uopmærksomhed i trafikken. På samme måde skal de tværsektorielle særlige kontroller af tunge køretøjer være baseret på grundige analyser
af de enkelte kontrolområder. Derved forventes det, at indsatsen opnår den
tilsigtede færdselssikkerhedsmæssige effekt.
Rigspolitiet fastlagde i 2014 en strategi for politiets færdselsindsats frem til
2016. Strategien danner blandt andet grundlag for politiets hastighedskontroller. Med afsæt i færdselsstrategien fortsættes arbejdet med udarbejdelsen af
den mere langsigtede strategi for brugen af automatisk trafikkontrol (ATK).
Politikredsenes færdselsindsats skal baseres på lokale analyser, der belyser
kredsenes udfordringer på færdselsområdet. Disse analyser udmøntes gennem
lokale operationsplaner for den samlede færdselsindsats i kredsen, der både
omfatter indsatsen vedrørende trafikfarlige forseelser og automatisk trafikkontrol. Det fremgår endvidere af politiets nationale færdselsstrategi for 2014
og 2015, at hastighedskontrol skal gennemføres på strækninger, hvor den
færdselsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekt er størst.
10
Rigspolitiet vil endvidere videreudvikle konceptet for måludpegning og opfølgning på indsatserne for forbedret færdselssikkerhed.
Foruden det overordnede fokus på færdselssikkerheden vil politiets indsats
også bidrage til at skabe tryghed blandt trafikanterne og understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
Mål 6: Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats – vægt
10 pct.
Politiet fortsætter sin målrettede indsats for at øge færdselsindsatsen i 2014 gennem
en styrket politiindsats. Dette indebærer, at politiet skal gennemføre følgende:

Der er minimum foretaget 100.000 måletimer på landsplan vedrørende automatisk trafikkontrol.

Der er minimum rejst 150.000 sigtelser for trafikfarlige forseelser, herunder
spirituskørsel, kørsel frem mod rødt/gult lys og vigepligtforseelser mv.

Der er gennemført kontrol af mindst 5.000 udenlandske registrerede køretøjer
for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel. 10

Der er på landsplan gennemført mindst 11 udvidede rutinekontroller.11
10
På tungvognsområdet skal politiet sikre overholdelsen af EU´s fastsatte fælles regler om minimumsbetingelser for medlemslandenes kontrol af køre- hviletidsbestemmelserne med henblik
på at sikre en ensartet og effektiv håndhævelse af hensyn til dels færdselssikkerheden, men også
for at sikre ordentlige sociale forhold for chaufførerne og lige konkurrencevilkår. I forbindelse
med tungvognskontrollen håndhæves også f.eks. regler vedrørende transport af dyr - for at sikre
dyrevelfærden, og der håndhæves ligeledes bestemmelser i godsloven (cabotagekørsel) med det
formål at undgå social dumping (EU reglerne for cabotagekørsel fastsætter, at internationale
lastbiler kun har lov til at opholde sig syv dage i et fremmed land og i den periode udføre op til
tre cabotagekørsler). Gennemførelse af multikontroller sker med deltagelse af politikredsene,
Trafikstyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen
11
De udvidede rutinekontroller gennemføres i samarbejde med andre politikredse og myndigheder, eksempelvis Skat, Bilinspektionen og Beredskabsstyrelsen. Kontrollerne er et led i
politiets målrettede færdselskontrol, men har samtidig også fokus på andre former for kriminalitet.

Der er i samarbejde med Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og
SKAT gennemført 3 multikontroller.
7. Effektiv asylsagsbehandling – vægt 10 pct.
Regeringen har et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiderne og dermed
opholdstiderne i centersystemet i hele asylforløbet, fra der indgives en ansøgning om asyl, og indtil sagen afsluttes med en tilladelse eller med en udsendelse efter meddelt afslag. Det er vigtigt, at alle involverede myndigheder
har fokus herpå, og det gælder også for politiet i udsendelsesfasen.
I udsendelsesfasen er det afgørende, at politiets udsendelsesbestræbelser sættes i gang så hurtigt som muligt efter modtagelsen af den endelige afgørelse
om afslag på ansøgningen. Der fastsættes derfor mål for den tid, som må gå,
fra politiet modtager den endelige afgørelse fra udlændingemyndighederne
om afslag på ansøgningen, indtil politiet tilsiger udlændingen til udrejsekontrollen.
Når politiet modtager de nødvendige indrejsetilladelser og/eller rejsedokumenter fra hjemlandets myndigheder, er det vigtigt, at der sker en hurtig opfølgning herpå med planlægning af en udsendelse. Der fastsættes derfor mål
for den tid, som må gå, fra politiet modtager indrejsetilladelse/rejsedokument,
indtil politiet har planlagt udsendelsen.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
Mål 7: Effektiv asylsagsbehandling – vægt 10 pct.
Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at sikre en effektiv asylsagsbehandling:

I mindst 95 procent af sagerne skal der efter modtagelse af endelig afgørelse i
udlændingesagen ske tilsigelse af den afviste asylansøger til udrejsekontrol inden 7 dage.
11

I mindst 95 procent af sagerne skal udrejse være planlagt senest 60 dage efter,
at hjemlandets accept og/eller eventuelt nødvendigt rejsedokument fra hjemlandets myndigheder er modtaget.

I mindst 95 procent af sagerne vedrørende overførsel i medfør af Dublinforordningen skal udrejse være planlagt senest 15 dage efter, at accept fra andet
”Dublin-land” eller afgørelse af klagesag med opsættende virkning i Flygtningenævnet er modtaget.
I 2015 skal der fastlægges et koncept indeholdende et nationalt målbillede for
stabe. Med udgangspunkt i det nationale målbillede for stabe skal der udarbejdes anbefalinger, der kan understøtte stabenes arbejde med skabe værdi
for den samlede opgavevaretagelse i politikredsen. I 2015 skal samtlige politikredse således fastlægge en handlingsplan for deres stabs opgavevaretagelse
og udvikling understøttet af konkrete fokusområder og klare udviklingsmål.
Fokus på lederskab og sygefravær
8. Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær – vægt 5 pct.
Effektiv virksomhedsstyring
Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil i de kommende år implementere en ny
styringskæde og videreudvikle mål- og resultatstyringen i politiet og anklagemyndigheden. Dette skal sikre en enstrenget styringsstruktur samt understøtte, at måltalsstyringen anvendes mere målrettet, analytisk baseret og forståeligt. Samtidig vil det give politikredsene et større strategisk råderum. På
den baggrund skal politiet i 2015 tilpasse den lokale styring, med henblik på
at politikredsenes strategier fremover er et centralt omdrejningspunkt for
udmøntningen af såvel de landsdækkende som lokale mål. Således skal politikredsene i 2015 fastlægge lokale strategiske styringskæder, der kan understøtte udmøntningen af pejlemærkerne for mål- og resultatstyring og sikre en
effektiv eksekvering af de strategiske mål.
Politikredsenes stabe har ansvaret for en lang række væsentlige opgaver,
herunder blandt andet løsningen af deres økonomi- og HR-opgaver, ledelsesstøtte samt koordinering af samarbejdet med de centrale myndigheder og med
politikredsens lokale interessenter. Det er ligeledes stabene, der har ansvaret
for koordinering og afrapportering af mål- og resultatkrav og gennemførelsen
af de årlige strategiprocesser i politikredsene.
I 2015 skal de overordnede HR-initiativer, der blev iværksat i 2013 og 2014
med blandt andet en lederreform samt et fælles ledelsesgrundlag for politiet
og anklagemyndigheden, fastholdes og konsolideres. Dette vil blandt andet
ske ved et fortsat fokus på arbejdet med ledelsesgrundlaget, hvor der iværksættes yderligere tiltag til at understøtte lederne i de nye roller, herunder med
henblik på at sikre, at organisationen arbejder aktivt ud fra ledelsesgrundlaget
i dagligdagen. Som led i dette arbejde vil understøttelsen af medarbejderleder-niveauet, der i forlængelse af lederreformen har oplevet væsentlige ændringer i ledelsesrollen, være særligt central.
For at sikre og fastholde den nødvendige operative ledelseskapacitet og –
kapabilitet vil der i arbejdet med ledelsesgrundlaget ligeledes være særligt
fokus på at definere krav og forventninger til føringsledelse. Det skal således
være klart for den enkelte leder, hvad god føringsledelse er, og hvornår det er
relevant at anvende føringsledelse frem for virksomhedsledelse.
I 2015 vil politiet ligeledes have fokus på fortsat nedbringelse af sygefraværet. Som led heri skal konkrete aktiviteter understøtte politikredsenes og
Rigspolitiets områder i at forebygge og håndtere sygefravær, ligesom fastsatte differentierede mål for sygefravær for de enkelte politikredse og områder i
Rigspolitiet skal sikre ambitiøse – men også realistiske – målsætninger.
Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater:
12
Mål 8: Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær – vægt 5 pct.
Politiet fokuserer særligt på at sikre en effektiv virksomhedsstyring, understøtte
lederne i dansk politi bedst muligt samt på målrettet at nedbringe medarbejdernes
sygefravær. Dette indebærer, at politiet gennemfører følgende:


Ved udgangen af 2015 er det samlede sygefravær i politiet12 faldet med 7,8% i
forhold til niveauet i 2014,13 svarende til et gennemsnitligt sygefravær på 8,2
dage.
Rigspolitiet har i 2. kvartal 2015 iværksat initiativer, der skal understøtte den
lokalt forankrede Leadership Pipeline indsats, som har særligt fokus på medarbejderledere.

Inden udgangen af 2015 er føringsledelse defineret inden for ledelsesgrundlagets ramme og er kommunikeret til organisationen.

Samtlige politikredse har i 2015 fastlagt en handlingsplan for deres stabs opgavevaretagelse og udvikling, der indeholder konkrete fokusområder og klare
udviklingsmål.
9. God informations- og it-sikkerhed – vægt 5 pct.
Politiet vil i 2015 styrke fokus på informations- og it-sikkerhed. Som opfølgning på regeringens nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi, offentliggjort den 16. december 2014, vil politiet gennemføre en række initiativer med henblik på at sikre implementering af ISO27001 inden udgangen af
2015. Politiet vil endvidere fokusere på implementeringen af Rigsrevisionens
anbefalinger til it-sikkerheden i politiet.
12
Sygefravær er opgjort for alle medarbejdere i Rigspolitiet og politikredsene (ekskl. Grønland og Færøerne), samt politiansatte i den centrale anklagemyndighed (den øvrige del af den
centrale anklagemyndighed er ikke indregnet i tallene).
13
Sygefraværet for 2014 er beregnet ud fra et gennemsnit af sygefraværet i januar til november 2014 samt niveauet for sygefravær i december 2013.
Mål 9: God informations- og it-sikkerhed - vægt 5 pct.
Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke informations- og
it-sikkerheden:

Politiet har senest 1. april 2015 udarbejdet en handlingsplan indeholdende bl.a.
milepæle til implementering af ISO27001.

På baggrund af en risikovurdering udarbejder politiet senest 1. august 2015 en
informationssikkerhedspolitik jf. ISO27001, der fastsætter målsætning, afgrænsning, ansvarsplacering og rammer for arbejdet med informationssikkerhed.

Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret ISO27001.

Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret samtlige af initiativerne beskrevet i handlingsplanen til opfølgning på Rigsrevisionens anbefalinger fra seneste it-revision.
10. Hurtig og korrekt besvarelse af folketingsspørgsmål – vægt 5 pct.
Justitsministeriet er en ministerstyret organisation, der skal stå til rådighed
for og understøtte den demokratiske beslutningsproces. Det er således en
kerneopgave for Justitsministeriet at sikre, at der skabes et præcist og overskueligt beslutningsgrundlag for ministeren, regeringen og Folketinget, og at
der så vidt muligt gives overblik over den politiske handlefrihed i forhold til
de retlige grænser samt over konsekvenserne af forskellige beslutninger. Det
sker bl.a. gennem Justitsministeriets besvarelse af de mange skriftlige
spørgsmål, som Folketinget stiller til justitsministeren om forskellige konkrete sager og retlige eller administrative forhold. Spørgsmålene handler ofte om
sager eller forhold i de underliggende myndigheder på Justitsministeriets
område, og derfor bidrager Rigspolitiet sammen med de øvrige styrelser på
Justitsministeriets område i høj grad til besvarelsen af folketingsspørgsmål.
13
For at understøtte den politiske beslutningsproces bedst muligt, er det afgørende at spørgsmålene besvares både fyldestgørende og til tiden. Justitsministeriet besvarer i absolutte tal flest spørgsmål til tiden, men andelen af rettidigt besvarede spørgsmål er forholdsmæssigt noget lavere, end i de ministerier, der er bedst til at svare rettidigt. Justitsministeriet har en målsætning om at
blive blandt de bedste ministerier, og har derfor fastsat nye retningslinjer for
besvarelse af folketingsspørgsmål. I forhold til Rigspolitiet og de øvrige styrelser er der fastsat nye frister for afgivelse af bidrag til folketingsspørgsmål,
og det vil også være et tværgående fokusområde i mål- og resultatplanerne
for 2015.
Mål 10: Hurtig og korrekt besvarelse af folketingsspørgsmål - vægt 5 pct.
Rigspolitiet skal i 2015 opnå følgende resultat:

Afgive bidrag til Justitsministeriet inden for høringsfristen i 90 pct. af alle
høringer over folketingsspørgsmål (Alm. del) stillet efter den 1. januar 2015.
14
Gyldighedsperiode og opfølgning
Mål- og resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2015 og er gældende indtil den 31. december 2015.
Status på mål- og resultatplanen samt opfølgningen på de indeholdte mål indgår i den løbende dialog mellem departementschef og rigspolitichef.
Den endelige målopfyldelse opgøres i politiet og anklagemyndighedens årsrapport. Opfølgningen på målene sker på baggrund af de resultatkrav der er fastsat for
målene.
I vurderingen af, om politiet opfylder målene, lægges der vægt på, at de opstillede mål realiseres inden for de fastsatte økonomiske rammer.
Tilpasning af mål- og resultatplanen kan finde sted ved væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå dokumentet er udarbejdet.
Påtegning
København, den
2015
_____________________________
________________________
Konstitueret departementschef Carsten Kristian Vollmer
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg
For Justitsministeriet
For Politiet
Bilag 1: Vægtning af mål
Mål 1: Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes og forebygges – vægt 20 pct.
Den målrettede indsats mod den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet videreføres i 2015, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende:

Målopfyldelsesgraden for de lokale mål i politikredsenes mål- og resultatplaner, som er rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af den borgerrettede og
utryghedsskabende kriminalitet, udgør mindst 90 pct.

Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse14 på landsplan skal i 2015 være faldet med mindst 7 pct. i forhold til det gennemsnitlige niveau i 20102012. Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i antallet af
sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser på landsplan, dvs. sigtelsesprocenten skal øges. Udviklingen i
sigtelsesprocenten måles i 2015 i forhold til det gennemsnitlige niveau i 2012-2014.

Rigspolitiet har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd identificeret nationale forebyggende indsatser rettet mod hæleri og gennemført mindst én national forebyggende indsats.15
Vægt
40 pct.
40 pct.
20 pct.
Mål 2: Styrket indsats mod it-kriminalitet – vægt 15 pct.
Rigspolitiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke indsatsen mod it-kriminalitet:
 Rigspolitiets sagsbehandlingstider i arrestantsager i forhold til udfærdigelsen af tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10 procent i forhold til gennemsnittet af 1. halvår 2014.16
 Rigspolitiets sagsbehandlingstider i øvrige sager i forhold til udfærdigelsen af tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10 procent
i forhold til gennemsnittet af 1. halvår 2014.16
 Rigspolitiet har indgået forpligtende partnerskabsaftaler med andre aktører med henblik på koordination af den fælles indsats.
 Rigspolitiet har etableret kontakt til forskningsinstitutioner i Danmark og indledt samarbejde med henblik på at skabe nye metoder til afdækning af tendenser
inden for it-kriminalitet. På baggrund af samarbejdet er der iværksat mindst et konkret projekt.
Vægt
Mål 3: Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer – vægt 10 pct.
Politiet foretager en målrettet indsats i forhold til konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer i 2015, hvilket indebærer, at politiet
skal gennemføre følgende:
 Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer. Derfor skal målkravet om, at der skal være fængslet 225 af de
rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet, være opfyldt.
 Mindst 75 personer, der ikke er registrerede som rocker- og bandemedlemmer, men som ved deres kriminelle aktivitet er en væsentlig forudsætning for rocker- og
Vægt
14
Omfatter indbrud i villa, lejlighed, værelse og landejendom.
Gennemførelsen af dette målkrav forudsætter, at der kan etableres et samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd herom.
16
Målekravet vedrørende sagsbehandlingstider omhandler ikke sager om undersøgelser af mobiltelefoner
15
25 pct.
25 pct.
25 pct.
25 pct.
30 pct.
30 pct.


bandemedlemmernes virksomhed, skal være eller have været varetægtsfængslet eller have afsonet domme på baggrund af efterforskninger, der er iværksat i 2015.17
Politiet har i politikredsene18 etableret lokale exitenheder med dedikerede ressourcer, ligesom der er udarbejdet lokale processer til sikring af en helhedsorienteret exitindsats.
Politiet har fokus på at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at komme ud af det kriminelle miljø. I den forbindelse har politiet gennemført systematisk egnethedsscreening af det af Rigspolitiet fastsatte antal personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet.
20 pct.
20 pct.
Mål 4: Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet – vægt 10 pct.
Politiet varetager en koordinerende rolle i forhold til udnyttelsen af de nye redskaber inden for pas- og udlændingeområdet, som politiet forventes at blive tillagt
med ændringen af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven. Det indebærer, at politiet i 2015 skal gennemføre følgende:
 Udarbejde en vejledning om politiets behandling af sager om at nægte pasudstedelse, inddragelse af et allerede udstedt pas eller meddelelse af et udrejseforbud.
 Etablere strukturer, der sikrer en løbende og effektiv informationsudveksling mellem PET, politikredsene og Udlændingestyrelsen om personer, der har deltaget
i væbnet kamp i udlandet – eller som mistænkes for at have intention om at deltage i væbnet kamp.
 Etablere en indberetningsordning, hvor politikredsene indberetter oplysninger til Rigspolitiet om konkrete sager, hvor der er truffet afgørelse om at nægte udstedelse
af pas, inddrage et allerede udstedt pas eller meddele et udrejseforbud.
 Understøtte vidensdeling mellem politikredsene om konkrete sager, hvor der er truffet afgørelse om at nægte udstedelse af pas, inddrage et allerede udstedt pas eller
meddele et udrejseforbud.
Vægt
Mål 5: Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder – vægt 10 pct.
Politiet foretager en målrettet indsats mod kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, og fokuserer særligt på at øge borgernes tryghed, hvilket indebærer, at
politiet skal gennemføre følgende:
 Politiet har planlagt og gennemført minimum en indsats i hvert af de særligt udpegede boligområder, herunder opstillet konkrete resultatkrav for indsatsen, som
er rettet mod at forbedre trygheden i områderne. Resultatkravene skal fastlægges således, at effekten af indsatserne direkte kan aflæses af tryghedsindekset.
 Målopfyldelsesgraden for de lokale indsatser, der er rettet mod at forbedre trygheden udgør mindst 75 procent.
 Inden udgangen af 2015 er der udarbejdet et udkast til tryghedsindeks.
Vægt
Mål 6: Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats – vægt 10 pct.
Politiet fortsætter sin målrettede indsats for at øge færdselsindsatsen i 2014 gennem en styrket politiindsats. Dette indebærer, at politiet skal gennemføre følgende:
 Der er minimum foretaget 100.000 måletimer på landsplan vedrørende automatisk trafikkontrol.
 Der er minimum rejst 150.000 sigtelser for trafikfarlige forseelser, herunder spirituskørsel, kørsel frem mod rødt/gult lys og vigepligtforseelser mv.
 Der er gennemført kontrol af mindst 5.000 udenlandske registrerede køretøjer for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel.19
Vægt
17
18
Såfremt der sker en overopfyldelse på målkravet om antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer på 225, nedjusteres dette målkrav tilsvarende.
Gælder ikke Bornholms politikreds.
30 pct.
30 pct.
20 pct.
20 pct.
25 pct.
50 pct.
25 pct.
30 pct.
30 pct.
15 pct.


Der er på landsplan gennemført mindst 11 udvidede rutinekontroller.20
Der er i samarbejde med Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og SKAT gennemført 3 multikontroller.
15 pct.
10 pct.
Mål 7: Effektiv asylsagsbehandling – vægt 10 pct.
Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at sikre en effektiv asylsagsbehandling:
 I mindst 95 procent af sagerne skal der efter modtagelse af endelig afgørelse i udlændingesagen ske tilsigelse af den afviste asylansøger til udrejsekontrol inden
7 dage.
 I mindst 95 procent af sagerne skal udrejse være planlagt senest 60 dage efter, at hjemlandets accept og/eller eventuelt nødvendigt rejsedokument fra hjemlandets myndigheder er modtaget.
 I mindst 95 procent af sagerne vedrørende overførsel i medfør af Dublin-forordningen skal udrejse være planlagt senest 15 dage efter, at accept fra andet ”Dublin-land” eller afgørelse af klagesag med opsættende virkning i Flygtningenævnet er modtaget.
Vægt
Mål 8: Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær – vægt 5 pct.
Politiet fokuserer særligt på at sikre en effektiv virksomhedsstyring, understøtte lederne i dansk politi bedst muligt samt arbejder målrettet på at nedbringe medarbejdernes sygefravær. Dette indebærer, at politiet gennemfører følgende:
 Ved udgangen af 2015 er det samlede sygefravær i politiet21 faldet med 7,8% i forhold til niveauet i 2014,22 svarende til et gennemsnitligt sygefravær på 8,2 dage.
 Rigspolitiet har i 2. kvartal 2015 iværksat initiativer, der skal understøtte den lokalt forankrede Leadership Pipeline indsats, som har særligt fokus på medarbejderledere.
 Inden udgangen af 2015 er føringsledelse defineret inden for ledelsesgrundlagets ramme og er kommunikeret til organisationen.
 Samtlige politikredse har i 2015 fastlagt en handlingsplan for stabens opgavevaretagelse og udvikling, der indeholder konkrete fokusområder og klare udviklingsmål.
Vægt
19
33 pct.
33 pct.
33 pct.
25 pct.
25 pct.
25 pct.
25 pct.
På tungvognsområdet skal politiet sikre overholdelsen af EU´s fastsatte fælles regler om minimumsbetingelser for medlemslandenes kontrol af køre- hviletidsbestemmelserne med henblik på at sikre en
ensartet og effektiv håndhævelse af hensyn til dels færdselssikkerheden, men også for at sikre ordentlige sociale forhold for chaufførerne og lige konkurrencevilkår. I forbindelse med tungvognskontrollen
håndhæves også f.eks. regler vedrørende transport af dyr - for at sikre dyrevelfærden, og der håndhæves ligeledes bestemmelser i godsloven (cabotagekørsel) med det formål at undgå social dumping (EU
reglerne for cabotagekørsel fastsætter, at internationale lastbiler kun har lov til at opholde sig syv dage i et fremmed land og i den periode udføre op til tre cabotagekørsler). Gennemførelse af multikontroller
sker med deltagelse af politikredsene, Trafikstyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen
20
De udvidede rutinekontroller gennemføres i samarbejde med andre politikredse og myndigheder, eksempelvis Skat, Bilinspektionen og Beredskabsstyrelsen. Kontrollerne er et led i politiets målrettede færdselskontrol, men har samtidig også fokus på andre former for kriminalitet.
21
Sygefravær er opgjort for alle medarbejdere i Rigspolitiet og politikredsene (ekskl. Grønland og Færøerne), samt politiansatte i den centrale anklagemyndighed (den øvrige del af den centrale anklagemyndighed er ikke indregnet i tallene).
22
Sygefraværet for 2014 er beregnet ud fra et gennemsnit af sygefraværet i januar til november 2014 samt niveauet for sygefravær i december 2013.
Mål 9: God informations- og it-sikkerhed – vægt 5 pct.
Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke informations- og it-sikkerheden:
 Politiet har senest 1. april 2015 udarbejdet en handlingsplan indeholdende bl.a. milepæle til implementering af ISO27001.
 På baggrund af en risikovurdering udarbejder politiet senest 1. august 2015 en informationssikkerhedspolitik jf. ISO27001, der fastsætter målsætning, afgrænsning, ansvarsplacering og rammer for arbejdet med informationssikkerhed.
 Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret ISO27001.
 Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret samtlige af initiativerne beskrevet i handlingsplanen til opfølgning på Rigsrevisionens anbefalinger fra
seneste it-revision.
Vægt
Mål 10: Hurtig og korrekt besvarelse af folketingsspørgsmål - vægt 5 pct.
Rigspolitiet skal i 2015 opnå følgende resultat:
Vægt

Afgive bidrag til Justitsministeriet inden for høringsfristen i 90 pct. af alle høringer over folketingsspørgsmål (Alm. del) stillet efter den 1. januar 2015.
25 pct.
25 pct.
25 pct.
25 pct.
100 pct.