1923 KB - Trafik & Veje

ITS
Samarbejde om trafikinformation og trafikledelse
i Hovedstadsområdet
Vejdirektoratet og Københavns Kommune har sammen med politiet indledt et samarbejde om
trafikinformation og trafikledelse i Hovedstadsområdet. Formålet er at skabe bedre fremkommelig og
bedre trafikinformation for alle trafikantgrupper.
Samarbejdet udmøntes i første omgang ved, at Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) og
tilsvarende funktioner fra Københavns Kommune i efteråret 2015 flytter sammen i det nyopførte Trafiktårn
ved Kalvebod Brygge. Målet er – på længere sigt – at skabe en fælles trafikcentral for vejtrafikken i
Hovedstadsområdet med flere parter.
Artiklen beskriver strategi og planer for det nye samarbejde. Desuden gives konkrete eksempler på
fælles aktiviteter (fx trafikinformation og signalanlæg) og de tilhørende ITS-systemer.
Endelig opridses perspektiverne for en fremtidig udvidelse med andre vejbestyrelser og trafikselskaber
i Hovedstadsområdet.
Hvor langt er vi?
Projektchef Per Friborg,
Vejdirektoratet
[email protected]
Centerchef Steffen Rasmussen,
Københavns Kommune
[email protected]
Seniorkonsulent
Jan Kildebogaard,
ÅF – Hansen & Henneberg
[email protected]
32 TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR
Samarbejdet mellem Vejdirektoratet og
Københavns Kommune blev indledt i 2011
med det mål at etablere en fælles trafikledelses- og trafikinformationscentral for
Hovedstadsområdet. Samarbejdet skulle
bygge på fælles løsninger og understøtte
parternes mål, strategier og aktiviteter på
trafik- og miljøområdet uden at ændre på
parternes myndighedsansvar. Senere i forløbet blev Københavns Politi og Rigspolitiet inddraget.
Efter en længere proces er der nu enighed om visioner og strategi, som er godkendt af begge vejbestyrelser. Drøftelserne
af en fælles organisation for en trafikcentral
har taget tid og er endnu ikke afsluttede.
Derfor har vi valgt en pragmatisk tilgang og
flytter sammen, først i T.I.C. og dernæst i
det nye Trafiktårn, som bliver den fysiske
ramme om samarbejdet. Da der endnu ikke
er etableret en trafikcentral som organisatorisk enhed, anvendes betegnelsen ”Trafiktårnet” i det følgende også for (vejdelen
af) tårnets funktion.
Vejdirektoratets nuværende Trafikinfor-
Figur 2. Trafikcentralens 3 hovedfunktioner
mationscenter (T.I.C.) bliver grundstammen
i Trafiktårnet. Dermed tilbydes en 24/7-baseret service, som i første omgang andre
aktiviteter og dernæst andre vejbestyrelser
kan drage fordel af. For Københavns Kommune vil det på kort sigt give et mærkbart
serviceløft.
T.I.C. flytter til nye og større lokaler i Trafiktårnet i oktober 2015. I december 2014
flyttede 3 medarbejdere fra Københavns
Kommune over i T.I.C. De skal arbejde med
bl.a. trafikinformation og koordinering af
vejarbejder. Det er planen, at yderligere 6-7
2.At informere trafikanter og rejsende om
situationen
3.At gribe aktivt ind for at forbedre trafiksituationen.
Dertil kommer en række udviklingsprægede opgaver. De tre hovedfunktioner
er udmøntet i en række opgaver, som beskrives i det følgende.
Trafikmonitorering
Figur 1. Trafiktårnet.
Vision
I år 2020 er trafikcentralen et centralt
omdrejningspunkt for optimering af
trafikafviklingen og kommunikationen
vedr. trafikale forhold for vejtrafikken
i hele Hovedstadsområdet. Trafikcentralen er et samarbejde mellem alle relevante parter, herunder vejbestyrelser,
politi, trafikselskaber, infrastrukturforvaltere og medier. Trafikanterne oplever en sammenhængende indsats,
som sikrer bedre fremkommelighed,
værdifuld trafikinformation samt reelle, optimerede rejsevalg på tværs af
transportformer. Vejbestyrelserne oplever en bedre udnyttelse af ressourcer og infrastruktur og får samtidigt et
værktøj til at fremme grøn mobilitet.
Efter etableringen i Trafiktårnet vil flere
parter blive inddraget. Det gælder de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet, A/S
Sund & Bælt, Lufthavnen og de kollektive
trafikselskaber, først og fremmest Movia.
Det er målet, at Trafiktårnet på længere sigt
skal udvikle sig til en samlet trafikcentral for
vejtrafikken i hele Hovedstadsområdet.
Rammeaftale
Samarbejdet bliver reguleret af en rammeaftale, som blev underskrevet den 17.
december 2014. Den suppleres med specifikke delaftaler om fx trafikinformation,
signalanlæg og overvågning af Nordhavnsvejstunnelen.
Aktiviteter
medarbejdere fra kommunen flytter med over
i Trafiktårnet, når det åbnes i oktober 2015.
Det er en bevidst strategi at indlede
samarbejdet med relativt få parter for at
gøre det mere overskueligt at sætte i værk.
Trafiktårnet får 3 operative hovedfunktioner:
1.At skabe overblik over trafikafviklingen
og over de tekniske systemers tilstand
og funktion
Det er en forudsætning for både
at informere og
gribe ind, at man
ved, hvad der
foregår på vejnettet. En central opgave for Trafiktårnet bliver derfor at
overvåge eller monitorere trafiksituationen i
Hovedstadsområdet. Trafikmonitoreringen
omfatter bl.a. indsamling af data vedr. realtidstrafikmængder og fremkommelighed,
registrering af hændelser og visuel overvågning ved hjælp af kameraer og detektorer. De indsamlede data vil blive aggregeret og systematiseret i en databank til
planlægningsformål. Disse data kan stilles
til rådighed for eksterne parter.
Monitoreringen omfatter endvidere
håndtering af borgerhenvendelser og indberetninger fra vej- og trafikrapportører,
medier og samarbejdspartnere som fx politi og beredskabsentreprenører.
Vejdirektoratet arbejder pt. på et udbud
om leverance af realtidsdata. Udbuddet er
tilrettelagt, så Københavns Kommune på
et senere tidspunkt kan få option på at anvende realtidsdata der passer til kommunens behov.
Driftsovervågning
Trafiktårnet vil være bemandet døgnet
rundt, og det vil være oplagt at samle
en række overvågningsopgaver her.
Driftsovervågningen vil naturligt være centreret omkring de operative fysiske anlæg
på vejene, bl.a. signalanlæg i byen, ITSanlæg, skolevejsanlæg og trafikmonitoreringssystemer generelt.
Endelig kan overvågningen af Nordhavnsvejstunnelen og eventuelt andre tunneler placeres i tårnet. Driftsovervågningen
vil løbende kunne udvides til at omfatte
andre områder, men det vil være mest hensigtsmæssigt at koncentrere indsatsen om
de systemer, som indgår i Trafiktårnets øvrige opgaver.
TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR
33
Trafikinformation
Et kerneområde
for samarbejdet
er at informere
trafikanter og
rejsende om trafiksituationen og
om potentielle rejsemuligheder. Trafikinformationen vil være baseret på T.I.C.s nuværende aktiviteter, men datagrundlaget for
Hovedstadsområdet vil blive styrket gennem den forstærkede trafikmonitorering.
Trafiktårnet vil kunne styrke serviceringen
af borgere og trafikanter, som henvender
sig for at søge råd om den aktuelle og forventede trafiksituation.
Trafiktårnet vil udsende både generelle
og hændelsesbaserede trafikmeldinger. Informationen vil blive målrettet brugergrupperne gennem et udvalg af medier, spændende fra radio og tv til den radiobaserede
Traffic Message Channel (TMC) og mobile
platforme. Samarbejdet med DR P4 Trafik
er i denne forbindelse central. En fælles
app for smartphones er under udvikling.
Trafiktårnet vil desuden løbende stille webbaserede fremkommelighedskort og kort
over aktuelle og planlagte vejarbejder til
rådighed.
Det tekniske grundlag for trafikinformationen bliver Vejdirektoratets nye IT-system,
Trafikman2, der samler og koordinerer indmeldinger og øvrige vej- og trafikrelaterede
informationer.
indlægges særlige signalprogrammer eller
-funktioner, når der er behov for det. Prioritering af bus- og cykeltrafik vil blive bygget
ind i signalprogrammerne. Samspillet mellem motorvejstrafikken og trafikken på de
tilstødende veje og ramper skal reguleres
dynamisk baseret på trafikmonitoreringen.
Trafiktårnet skal styre og overvåge ITSanlæggene på motorvejene i Hovedstadsområdet. Det gælder også forsøgene med
kørsel i nødspor på motorveje.
Beredskabsstøtte
(hændelseshåndtering)
Trafiktårnet har
i kraft af det trafikale overblik
en væsentlig
opgave med at
deltage i beredskabet ved større hændelser, der påvirker
trafikken.
Trafiktårnet skal sikre, at der sker alarmering af beredskab og støttefunktioner
ved akutte hændelser, og medvirker i nødvendigt omfang til, at indsatsen koordineres mellem beredskabsorganisationen og
vejmyndighederne. Desuden støttes beredskabsindsatsen, som ledes af politiet i
overensstemmelse med Retningslinjer for
Indsatsledelse (REFIL), med den nødvendige trafikstyring og trafikinformation.
Operativ trafikledelse
Trafiktårnet vil
kunne gribe ind i
trafikafviklingen,
når der er behov
for det. Det gælder specielt ved
hændelser, der
påvirker kapaciteten og fremkommeligheden. Der skal udvikles trafikafviklingsplaner, som godkendes af vejbestyrelserne.
Disse planer beskriver reaktionerne på et
antal mulige hændelser, og de nødvendige
styringsværktøjer vil løbende blive udviklet.
En del af planlægningen vil blive baseret på
input fra trafikanter vedr. uhensigtsmæssigheder i trafikafviklingen.
Trafikafviklingsplanerne understøttes af
variable (informations)tavler, der styres fra
Trafiktårnet. Desuden udsendes information gennem de øvrige medier.
Signalanlæggene vil kunne styres direkte fra Trafiktårnet, hvorfra der også kan
34 TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR
Planlægning og koordinering
Trafiktårnet deltager i planlægning og koordinering af større
anlægsarbejder
(herunder vejarbejder) og begivenheder med
henblik på at formindske de trafikale gener.
Trafiktårnet indgår desuden i koordineringen af vejarbejder i tæt dialog med
vejbestyrelserne og deres vejarbejdsansvarlige og kan i særlige tilfælde sætte et
arbejde i bero, hvis trafikafviklingen kræver
det.
Ved større begivenheder som fx sportsarrangementer koordinerer Trafiktårnet den
trafikale indsats og den dertil hørende trafikinformation. Til det formål opstilles særlige trafikafviklingsplaner.
Udvikling
Trafiktårnet vil blive et videncenter for trafikledelse, og det vil være naturligt at placere egentlige udviklingsopgaver i det regi.
I første omgang vil udviklingen koncentreres om at forbedre og rationalisere de funktioner, som Trafiktårnet udfører. På længere
sigt vil mere generelle udviklingsopgaver
inden for trafikområdet tage sit udspring i
trafikledelsessamarbejdet.
Der ligger en særlig udfordring i at udvikle nye systemer og metoder, der kan
præsenteres på ITS Verdenskongressen i
København i 2018.
Udvidelsestakt
Trafiktårnet
Samarbejdet får til huse i Trafiktårnet, som opføres af Banedanmark
ved Kalvebod Brygge i København.
Vejdirektoratet har købt en dobbeltetage, hvoraf knap halvdelen vil blive
udformet som et kontrolrum på 750
m2 i 2 etager. Der er plads til ca. 60
personer, hvoraf de ca. 35 udgøres af
T.I.C.s nuværende stab og ca. 10 af
medarbejdere fra Københavns Kommune. Resten af arbejdspladserne vil
blive bemandet med fagspecialister
fra Vejdirektoratet samt evt. andre interessenter.
I den øvrige del af Trafiktårnet får kontrolcentraler for hhv. S-banen og fjernbanen til huse.
Vejtrafikdelen af Trafiktårnet forventes
åbnet i oktober 2015.
Som nævnt er strategien at indlede trafikledelsessamarbejdet med de to vejbestyrelser og politiet. Når samarbejdet er konsolideret, og rutiner og systemer er kørt ind,
er det planen at udvide med flere parter.
Trafikledelsessamarbejdet er i dialog med
Movia, Frederiksberg Kommune og Sund
& Bælt, og der vil blive afholdt informationsmøde for de øvrige omegnskommuner
i foråret 2015.
Målet er at have en avanceret trafikledelsescentral for hele Hovedstadsområdet
i 2020.
█