Oplevelsen af at være patient i isolation The experience
Oplevelsen af at være patient i isolation The experience of being a patient in source isolation Udarbejdet af: Carina Jørgensen studie nr. 675419 S2011J Camilla Madsen studie nr. 672548 S2011F Sygeplejerskeuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol, modul 14. Vejleder: Jakob Ibsen Vedtofte Antal anslag: 70.991 Afleveringsdato 6. januar 2015 kl. 1000 I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser” nr. 1016 af 24. August 2010, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er ud- Resumé færdiget uden uretmæssig hjælp jf. § 19 stk. 1, 2 og 6 Opgaven må anvendes internt i uddannelsen Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Resumé Dette studie er lavet da vi som studerende gennem sygepleje uddannelsen har set problematikker vedrørende patienter i isolation når vi har været ude i klinik. Vi oplevede at patienterne følte sig oversete og ensomme. Formålet er at afdække, hvilke problemer patienter i isolation oplever under deres indlæggelsestid, samt om der er øget risiko for at udvikle angst og depression. I dette projekt er der taget udgangspunkt i den forskning der allerede forelægger på området. Der er udvalgt artikler fra lande der har et sundhedsvæsen magen til Danmark. For at øge validiteten af projektet, er der anvendt både kvalitativ og kvantitativ forskning. Der findes at patienter der er isolerede under deres indlæggelsestid føler sig ensomme, oversete og ikke føler at de får den rette information. Det påvises i øvrigt at isolerede patienter er i større risiko for at udvikle angst og depression. Patienter oplever at der er problemer med kommunikationen, at de faciliteter der stilles til rådighed har en betydning og at det kan have psykosociale konsekvenser for dem at være isolerede. Side 2 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Abstract This study is done due to problems we experienced as students during our time in clinical practice, regarding patients isolated while staying at the hospital. Our experience was that patients felt neclected and lonely. Aim is to disccover which problems patients might experience while being isolated during their stay in the Hospital. This is a litteraturestudy, where we found research within this area. The chosen articles are from countries with at healthcare system similar to Denmark. To validate our study, both qualitative and quantitative studies has been chosen. We find that patients isolated during their time in isolation feel lonely, overlooked, and feel that they don't get the information they should. The patients are also at higher risk of experiencing anxiety and depression. Patients experiences lack of communication, that the facilities at their availability has an importance and there can be psycho-social consequences to the experience Side 3 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Indhold Indledning........................................................................................................................................... 6 1. Baggrund for valg af problemstilling .............................................................................................. 6 1.1. Subjektive erfaringer ............................................................................................................... 6 1.2. Objektivt .................................................................................................................................. 7 1.2.1. Psykologiske konsekvenser af isolation ........................................................................... 7 1.2.2. Hvad siger patienterne selv ved interviews? ................................................................... 8 1.2.3. Betydning af social kontakt .............................................................................................. 9 1.2.4. Isolation .......................................................................................................................... 10 1.2.5. Etik .................................................................................................................................. 10 1.2.6. Det samfundsmæssige aspekt ........................................................................................ 11 1.2.7 Pilotstudie ....................................................................................................................... 11 2. Afgrænsning ................................................................................................................................. 12 3. Problemformulering ..................................................................................................................... 12 3.1. Formål ................................................................................................................................... 13 4. Metode og teori ........................................................................................................................... 13 4.1. Videnskabsteori ..................................................................................................................... 13 4.1.1. Hermeneutik ...................................................................................................................... 13 4.1.2 Positivisme .......................................................................................................................... 14 4.2 Metodevalg ............................................................................................................................ 14 4.3 Hermeneutisk analyse ............................................................................................................ 15 4.4 Litteratursøgningsprocess ...................................................................................................... 16 4.5 Etisk og juridisk....................................................................................................................... 16 4.6. Valg af empiri ........................................................................................................................ 16 4.7. Valg af teori ........................................................................................................................... 18 5. Analyse ......................................................................................................................................... 19 5.1. Hermeneutisk analyse (Carina) ............................................................................................. 19 5.2. Sammenfatning af de 4 artikler (Camilla) ............................................................................. 24 Side 4 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 5.3. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning (Camilla) ............................................... 25 5.3.1. Kommunikationens betydning for patienter i isolation - meningsfuldhed .................... 25 5.3.2. Faciliteternes effekt på patienterne - håndterbarhed ................................................... 27 5.3.3. Isolationens konsekvenser psykosocialt - begribelighed ............................................... 28 5.4. De 3 komponenter sammensat i Antonovskys mestringsteori (Carina) ............................... 29 6. Diskussion ..................................................................................................................................... 31 6.1. Resultater (Camilla) ............................................................................................................... 31 6.2. Styrken af opgaven (Camilla)................................................................................................. 31 6.3. Kritisk vurdering af 2 artikler (Carina) ................................................................................... 32 6.3.1. Kvalitativ artikel af: Skyman et. al. 2010 ........................................................................ 32 6.3.2. Kvantitativ artikel af: J. Gammon 1997 .......................................................................... 32 6.4. Konsekvens for praksis (Carina) ............................................................................................ 33 7. Konklusion .................................................................................................................................... 34 8. Perspektivering............................................................................................................................. 35 8.1. Implementering af nye interventioner.................................................................................. 35 9. Litteratur ...................................................................................................................................... 37 10. Bilag ............................................................................................................................................ 41 10.1 Tilladelse til at foretage dataindsamling - modul 13 ............................................................ 41 10.2. Tilladelse til at foretage dataindsamling – modul 14 .......................................................... 43 10.3. Litteratursøgningsprotokol ................................................................................................. 46 Side 5 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Indledning Dette bachelorprojekt handler om, hvordan patienter oplever at være isolerede under deres indlæggelsestid, samt om de er i øget risiko for at udvikle angst og depression. Projektet er et litteraturstudie baseret på både kvalitativ og kvantitativ forskning. Dette projekt er af problemafdækkende karakter. 1. Baggrund for valg af problemstilling I det følgende afsnit vil vi præsentere baggrunden for valg af vores problemstilling, blandt andet ud fra subjektive erfaringer. Disse erfaringer har dannet afsæt til at foretage en stikprøveundersøgelse. Vi gennemførte 4 interviews, i forbindelse med dette projekt. Disse vil blive præsenteret i problemstillingen. Herefter vil der fra et samfundsmæssigt og etisk perspektiv anskues, hvorfor denne problemstilling er relevant. Afslutningsvis bliver der præsenteret et pilotstudie fra modul 13, hvor problemstillingen er undersøgt fra sygeplejerskens perspektiv. 1.1. Subjektive erfaringer Tidligere i uddannelsen har vi begge været i klinik på forskellige medicinske og kirurgiske afdelinger. I begge vores klinikophold har vi oplevet at pleje patienter i isolation. Til sammenligning, kunne vi begge dele erfaringen med hinanden, om oplevelsen af, at det virkede belastende, for både personale og patienterne. Vi har set eksempler på at patienter kun blev tilset en til to gange i en vagt, samt patienter der har givet udtryk for at føle sig ensomme og oversete. Når en klokke ringede fra en stue der var isoleret, kunne vi se at plejepersonalet på afdelingen, var afventende i forhold til at gå ind til patienten. Dette kunne være i håbet om at en anden tog klokken, eller fordi det ønskes at de andre patienter var sørget for inden isolationsstuen blev besøgt, da det kunne tage længere tid at varetage isolationsstuen. Vi bemærkede samtidig at værnemidlerne kunne virke afstandsskabende på patienterne bl.a. via deres kropssprog. Der sås samtidig en forskel i, hvordan og hvor meget værnemidlerne benyttedes, nogle plejepersonaler mente at man bare lige kunne smutte ind og ud igen uden at tage noget på, og andre iførte sig både mundbind og overtrækssko, på en stue der kun var krav om kittel og handsker. Dette kunne føre til forvirring hos patienterne om, hvorvidt det rent faktisk var nødvendigt at være isoleret, eller om det kunne være farligt for deres pårørende at komme og besøge dem. Det blev ofte de studerende, der fik til opgave at pleje patienterne i isolation, da de havde tiden til det. Vi kunne nøjes med at have den ene stue hele dagen. Endvidere bemærkede vi at patienter i isolation blev omtalt på en nedværdigende måde i personalerummet, på denne måde fastholdes italesættelsen om at patienter i isolaSide 6 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 tion er besværlige og tidskrævende. På baggrund af dette rejste vi derfor vores spørgsmål om, hvorvidt det påvirker patienterne at være isoleret, og i så fald, på hvilken måde. Vores oplevelser i klinik gav os belæg for at ville undersøge mere omkring patienter i isolation. Vi har et ønske om at afklare om vores subjektive oplevelser er enkeltstående tilfælde, eller om det er generelt, over flere patienttyper og afdelinger at patienterne føler sig ensomme, oversete og har en dårlig oplevelse af deres indlæggelsestid. Det ledte os til at undersøge om der findes litteratur på området, samt udføre de interviews der er beskrevet efterfølgende. 1.2. Objektivt 1.2.1. Psykologiske konsekvenser af isolation Ud fra en systematisk litteratursøgning fandt vi 2 artikler omhandlende patienter i isolation. I artiklen Psychological effects of source isolation nursing: Patients satisfaction, fandt vi, at det kan have psykologiske konsekvenser, for patienterne at være i isolation (Davies & Rees 2000). Ud fra spørgeskemaer, er der udvalgt 21 patienter til at deltage i interviews. Patienterne blev spurgt ind til deres oplevelse af tiden i isolation, hvordan kommunikationen med plejepersonalet er og tilfredshed med forløbet. Patienterne er samtidig blevet scoret på HADS skalaen1. Her er påvist at patienterne der føler de har mindst kontrol over deres indlæggelsestid, og ikke føler kommunikationen er så god, samt er i størst risiko for at udvikle depression. Forfatterne definerer at patienterne bør have information om deres tilstand, samt at personalet skal sørge for at have en god kommunikation med patienter og pårørende. Desuden skal personalet have oplæring i, hvordan de hurtigt opsporer humørsvingninger hos patienterne i forhold til at kunne afværge at patienterne bliver angste eller deprimerede (Davies & Rees 2000). Den anden artikel var: Patient’s perceptions of methicillin-resistant staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients, denne er baseret på et studie der er lavet med semistrukturerede interviews. Der ønskes en viden om, hvordan patienterne opfatter MRSA, og hvordan de oplever at være isolerede. I forhold til opfattelsen af MRSA, er der lagt mest vægt på at undersøge opfattelsen af årsag, om de følte de havde kontrol, om de så behandlingen som effektiv, samt alvorligheden og konsekvenserne af infektionen. Fundene i denne artikel, viser at de fleste af de adspurgte patienter ikke havde særlig viden om MRSA, eller hvorfor de var isolerede. De adspurgte patienter gav udtryk for blandede følelser 1 HADS skala er hospital anxiety and depression scale, den opdeles i en A og en D underenhed, den indeholder i alt 14 parametre. Der skal scores point fra 0-7 og den højeste score for hhv. A og D er 21 i hver. Score på 0-7 er normal, 8-10 er borderline og over 11 er der signifikant større psykologisk sygelighed. Side 7 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 omkring isolationen. De gav udtryk for mulighed for privatliv som en positiv effekt, men på den anden side så de også en mangel på opmærksomhed fra plejepersonalet (Newton et al. 2001). 1.2.2. Hvad siger patienterne selv ved interviews? Vi har fundet forskningslitteratur fra landene England og Wales, der beskriver, at det er et problem for patienterne at være isolerede. Derfor vil vi gerne finde ud af, om dette rent faktisk er et problem. I Danmark er der ikke lavet undersøgelser vedrørende patienter i isolation, hvorfor vi har lavet en stikprøve undersøgelse, for at se om det også opleves som et problem for patienterne i Danmark. Dette har vi gjort på baggrund af vores forforståelse om, at patienterne kan føle sig ensomme i isolation. Vi har derfor valgt at interviewe 4 patienter ved hjælp af semistrukturerede interviews, fordelt på to forskellige afdelinger. Den ene afdeling var 2 af patienterne vant til at være isolerede. På den anden afdeling var det begge patienters første indlæggelse i isolation. Vi er kommet frem til 4 temaer, der var gennemgående i alle interviews, som en del af patienternes oplevelse: kedsomhed, social kontakt, at kunne bevæge sig frit, betydningen af pårørende. Kedsomhed Kedsomhed kom til udtryk når de fortalte om dagene på hospitalet. De fortalte at det var kedeligt at ligge i sengen, sidde i deres stol eller kun lige at kunne gå en hurtig tur ud på gangen. De fortalte alle at det var meget rart med fjernsyn på stuen, men at de ikke var de store fjernsynskiggere. De vidste derfor ikke om det havde haft betydning, hvis fjernsynet ikke havde været der. Social kontakt Social kontakt var det mest gennemgående tema, og det der blev brugt mest tid at tale om. Vi kunne se, at der var en forskel for dem der var vant til at være isolerede, og dem der var isolerede første gang. Dem der var vant til at være i isolation, bemærkede ikke isolationen på samme måde som dem der var isoleret første gang. Forskellen var, at dem i isolation første gang, i højere grad gav udtryk for at føle sig ensomme og syntes det var kedeligt. Dem der var vant til at være isolerede, havde bakterien VRE, som kræver isolation ved hver indlæggelse. De havde accepteret det, og det var rart at være forberedt på at skulle isoleres. Endvidere gav de udtryk for, at det havde stor betydning at have en medpatient på stuen, de kunne fortælle, at det gjorde tiden i isolation nemmere for dem, da de havde en at tale med under indlæggelsen. De 2 patienter vi talte med, der var isolerede første gang, fortalte at det var kedeligt at være på stuen, og at det kunne føles lidt som om de var indespærrede. Patienterne havde et ønske om at få besøg af pårørende, da de ikke så andre, og at sygeplejerskerne ikke kom ind på deres stue så Side 8 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 tit. Endvidere bemærkede de, at det for sygeplejerskerne kunne være meget besværligt at i- og afklæde sig værnemidlerne. De følte en distance i relationen til sygeplejersken, ved den kortvarige kontakt og værnemidlerne sygeplejerskerne var iklædt. De oplevede alle at sygeplejerskerne gjorde et godt stykke arbejde, og kom ind til dem når de skulle, dog ikke ud over dette, hvor der hos 2 ud af de 4 var et ønske om at de bare en gang imellem lige kiggede ind for at se om alt var okay, og hilse på. At kunne bevæge sig frit Nogle af informanterne kunne få lov til at gå en tur ud på gangen, dette betød meget for dem. Grundet isolationsregimet er det dog ikke tilladt at stoppe op på gangen, og de skal hele tiden være i bevægelse. Hvis de vil ud at gå, havde nogle af patienterne svært ved at motivere sig selv til at komme ud, fordi de ikke var sikre på om de kunne klare det uden at stoppe op og holde pause. Derfor blev det ikke meget de forlod deres stue. De ville samtidig meget gerne kunne sætte sig ud i dagligstuen og tale med de andre patienter. Betydningen af pårørende Vores informanter gav udtryk for at det havde en stor betydning for dem når pårørende kom på besøg, at der kom nogle ind på deres stue og brugte lidt tid sammen med dem. Den ene af vores informanter fortalte, at han kun havde pårørende der boede langt væk, og han derfor ikke så dem særlig tit. Han ville ønske at hans pårørende kunne komme oftere. 1.2.3. Betydning af social kontakt Ud fra vores interviews og de artikler vi har fundet, er social kontakt et emne som er gennemgående. Virginia Henderson beskriver i hendes behovsteori at sygeplejersken har den unikke funktion, at hun skal hjælpe den syge med at udføre de aktiviteter patienten selv ville lave om denne havde muligheden for at gøre det (Henderson 2012). Henderson har defineret 14 behov der er helt grundlæggende for mennesker, 2 af disse er: kommunikere med andre, ved bl.a. at give udtryk for følelser, behov og frygt, samt at arbejde med noget der giver personen en følelse af at udrette noget (Ibid.). Kari Martinsen, der er omsorgsteoretiker, modsat Henderson der er behovsteoretiker, siger at mennesker er afhængige af hinanden, de kan ikke leve isoleret fra andre, og at afhængigheden af andre ofte træder frem under sygdom og lidelse (Kirkevold 2000). Når en patient ikke oplever at kunne kommunikere med andre om deres behov, og have den fornødne sociale kontakt, oplever de en stor stresspåvirkning (Davies & Rees 2000). Stress og psykologisk belastSide 9 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 ning kan være medvirkende til at en patient udvikler depression (Licht 2012), hvorfor vi ikke finder det etisk korrekt at patienten skal ligge så meget alene på sin stue og være under stresspåvirkning. 1.2.4. Isolation På hospitaler kan der være flere årsager til at patienterne bliver isolerede. Det kan være endogen smitte, hvor patienten rammes af egen mikroflora. Det kan også være eksogen smitte, hvor mikroorganismer er tilført fra andre patienter, personale, utenisilier, medicin, levnedsmidler, eller omgivelserne. Uanset hvad patienten bliver isoleret for, er det ikke uden omkostninger (SSI 2011). Der kan være psykiske bivirkninger for patienten, samt patientsikkerheds- og behandlingsmæssige aspekter. Endvidere er det påvist at patienterne i isolation har færre kontakter med personalet, behandlingen har generelt ikke været optimal, og f.eks. genoptræning kan blive forsinket. Når patienter rammes af smitsomme sygdomme kræver dette isolation (Ibid.). Formålet med isolationen er at hindre mulig spredning så der ikke opstår en epidemi (Retsinformation 2009). Isolation indebærer at patienten isoleres på enestue, eller sammen med andre patienter der er isoleret for det samme. Døre til fællesarealer skal som udgangspunkt være lukkede, og personalet skal iføre sig værnemidler når de går ind på stuen (SSI 2011). Dette inkluderer alt fra blot en overtrækskittel og handsker, til både mundbind, visir, hætte, overtrækssko, og i ekstreme tilfælde heldragter. Disse værnemidler har til formål at beskytte sundhedspersonalet imod smitte med mikroorganismer, samt forhindre spredning (Ibid.). 1.2.5. Etik Sygeplejeetisk Råd blev dannet i 1990 ved Dansk Sygeplejeråds kongres. De har bl.a. til formål at udføre sygeplejeetiske retningslinjer som er vejledende i etiske dilemmaer og problemstillinger for sygeplejersker. I retningslinjerne er udgangspunktet, at enhver relation mellem patient og sygeplejerske bygger på tillid og respekt (De sygeplejeetiske retningslinjer 2014). Sygeplejersken har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære (Ibid.). Det er vores forforståelse at patienter i isolation føler mindre eller slet ingen velvære end dem som ikke er isolerede. Dette begrundes med den korte kontakt patienterne har til sygeplejersken, for hvordan kan der dannes en relation der bygger på tillid og respekt, hvis ikke der er den fornødne kontakt? Denne forforståelse er baseret på resultater fra den tidligere beskrevne undersøgelse, hvor det er påvist at patienter i isolation har mindre kontakt til plejepersonalet end patienter der ikke er isoleret (Davies & Rees 2000), samt vores egne erfaringer og stikprøveundersøgelse. Side 10 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 1.2.6. Det samfundsmæssige aspekt I Danmark har der været fokus på kvalitetsudvikling siden 1988. I 1991 blev Dansk Selskab for Kvalitet i sundhedssektoren etableret og i 1993 udarbejdede sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen en national strategi for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen (Mainz et. al. 2011). Sidenhen er den danske kvalitetsmodel (DDKM) udviklet i 2002. I 2005 blev Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsenet (IKAS) etableret mhp at udvikle og implementere DDKM samt foretage akkreditering både i primær og sekundær sektor (Ibid.). DDKM skal bl.a. sikre bedre sammenhængende forløb, sikre høj kvalitet, forebygge fejl, der koster liv og livskvalitet (DDKM 2014). Når patienterne rammes af en smitsom sygdom, der kræver isolation, er det ofte forbundet med øget mortalitet, forlænget indlæggelsestid og øgede omkostninger som følge heraf (SSI 2009). Hvert år rammes 9,7 % af nosokomielle infektioner. Dette koster årligt samfundet 1 – 2 mia. kr. alene i behandlingsomkostninger (Retsinformation 2007). I § 1 i sundhedsloven står der: ”Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte”. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet mhp at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Ligeledes skal den opfylde behovet for bl.a. behandling af høj kvalitet og sammenhæng mellem ydelserne (Retsinformation 2014). Anskuet fra litteraturen, egne erfaringer og vores interviews, oplever vi at patienter i isolation ikke får behandling af højeste kvalitet, som de iflg. lovgivningen er berettiget til (Ibid.). Der er derfor i følgende afsnit inddraget et pilotstudie fra modul 13, hvor problemstillingen er anskuet fra sygeplejerskens perspektiv, da dette kan være anvisende for, hvilke barriere der kan være, for at patienterne modtager sundhedsvæsenets ydelser af høj kvalitet. 1.2.7 Pilotstudie For at understøtte relevansen af denne opgave har vi valgt at inddrage Camillas pilotstudie fra modul 13. Denne opgave havde problemformuleringen: Hvilke udfordringer har det for relationen mellem sygeplejersken og patienten, at patienten er isoleret, og hvilke konsekvenser har det for den udførte sygepleje? Undersøgelsen er et kvalitativt interviewstudie, hvor der er gennemført semistrukturerede interviews med to sygeplejersker på to forskellige afdelinger, vedrørende deres oplevelser med patienter der er isoleret. Fælles for de to sygeplejersker var, at de oplevede at det er tidskrævende og besværligt. Patienterne i isolation er dem, der bliver prioriteret til sidst i forhold til arbejdsgangen på afdelingerne. Sygeplejerskernes begrundelser for dette var, at de begge oplevede at de mangSide 11 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 lede tid til patienterne. Da et besøg på en isolationsstue er tidskrævende, bliver dette nedprioriteret, så sygeplejersken kan nå flere af de andre patienter. Denne undersøgelse bekræftede vores forforståelse om, at det kan være besværligt og tidskrævende for sygeplejerskerne at pleje patienter i isolation. At det er tidskrævende, patienterne bliver prioriteret til sidst og sygeplejerskerne oplevede at de manglede tid til patienterne, kan muligvis være barriere for at patienterne modtager behandling af høj kvalitet. Dette ledte os hen imod at ville undersøge, hvordan isolation opleves fra patientens perspektiv. 2. Afgrænsning I dette afsnit vil vi afgrænse vores problemområde for at finde frem til svar på vores problemformulering i opgaven. Baseret på vores egne erfaringer, litteratursøgning og stikprøverne vi har foretaget, ser vi at det kan være problematisk for patienterne at være isolerede. At patienterne sidestiller det at være isoleret med at være indespærret, henfører os til at tro de ser det som en straf at være isolerede, da de ikke selv var skyld i den infektion de havde pådraget sig på hospitalet (Newton 2001). Vi ser det ikke etisk korrekt, ved at patienter ikke får den samme kontakt som dem der ikke er isolerede (Sygeplejeetiske Retningslinjer 2014). Manglende kontakt til andre mennesker, når et menneske er i isolation kan have psykologiske konsekvenser, i form af angst og depression (Davies & Rees 2000), og dette mener vi kan forringe patienternes oplevelse af deres indlæggelsestid i isolation. Idet vi har et sundhedsvæsen som bestræber sig på at optimere kvaliteten af pleje og behandling på hospitalerne, og vi samtidig kan se at dette område alene koster 1 - 2 milliarder kr. årligt (Retsinformation 2007), har vi derfor valgt at denne opgave skal afgrænses til patientens perspektiv. Samtidig vil vi se på om der er risiko for at udvikle angst og depression under isolationsperioden. Dette er valgt, for at afdække om det er et problem for patienterne at være i isolation, og hvis dette i så fald er tilfældet, hvilke problemer der er forbundet med tiden i isolation. Da vi ikke selv ville kunne lave nok interviews til en sufficient datamætning, tager vi udgangspunkt i tidligere forskning, hvor det er patienternes oplevelser af isolation under deres indlæggelsestid. Endvidere anskues om der er øget risiko for udvikling af angst og depression i forhold til ikke isolerede patienter. Derfor vil vi undersøge patienternes oplevelser, primært fra kvalitativ litteratur, samt inddrage kvantitativ litteratur til at belyse, om der er risiko for angst og depression under isolation. 3. Problemformulering Hvilke problemer oplever patienter i forbindelse med isolation under deres sygdomsforløb, samt er der øget risiko for at udvikle angst og depression? Side 12 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 3.1. Formål Formålet med dette projekt er at lave en analyse af den tidligere forskning på området, på denne måde afdækkes om de oplevelser vi selv har fra klinikken, samt de interviews vi har gennemført, er enestående tilfælde, eller om det er oplevelser, der også ses hos andre patienter. Vores formål er at lave et problemafdækkende studie. Dette kan evt. danne grundlag for videre forskning af problemløsende karakter. 4. Metode og teori For at besvare spørgsmålet i vores problemformulering vil der i det følgende afsnit blive præsenteret den videnskabsteoretiske tilgang til projektet, som både er human- og naturvidenskabeligt forankret. Vi vil være overvejende humanvidenskabelige idet vi har 3 kvalitative artikler og 1 kvantitativ. Således foretager vi en metodetriangulering samt øger validiteten af dette projekt (Holstein 1996). Vi vil herefter præsentere vores metodiske valg til analyse af datamateriale, som er den hermeneutiske analyse. Vi vil beskrive, hvordan vi kom frem til vores empiri via litteratursøgningsprocessen, samt det etiske og juridiske aspekt. Til sidst vil vores valg af empiri og Aaron Antonovskys teori om mestring blive præsenteret. Antonovskys teori vil vianvende til at fortolke vores empiri i den hermeneutiske analyse. 4.1. Videnskabsteori Da vi anvender både kvalitativ og kvantitativ litteratur, vil vores tilgang til projektet være humanog naturvidenskabeligt forankret, dette indebærer hermeneutik og positivisme (Birkler 2011). I det følgende afsnit vil vi beskrive Hans Georg Gadamers hermeneutik og den positivistiske videnskab. I den humanvidenskabelige metodik tilstræbes at forskningen er transparent, stringent og konsistent. I den naturvidenskabelige metodik tilstræbes at verificerer fx gennem falsifikation, den vil generalisere og reproducere sine fund (Birkler 2011). 4.1.1. Hermeneutik Hermeneutikken er beskrevet af den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, ved at alle har en forforståelse. Dette vil sige at vi altid fortolker et objekt eller et begreb ud fra vores forforståelse, og denne forforståelse er ikke altid noget vi er bevidste om. Det er noget som er helt grundlæggende hos mennesker og dannes i os, under vores opdragelse (Birkler 2011). Denne forforståelse skaber en samlet horisont, og det er ud fra denne forståelseshorisont, at vi omfavner alt det vi ser fra et Side 13 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 bestemt punkt. På baggrund af forståelseshorisonten kan der dannes en ny forståelse via den hermeneutiske cirkel (Ibid.). Cirklen består af helhedsforståelse og delforståelse. Dette vil sige at der opstår et cirkulært forhold mellem disse to, hvor helheden kun kan forstås, hvis delene inddrages og omvendt kan delene kun forstås, hvis helheden inddrages (Dahlager & Fredslund 2012). Gadamer mener at subjektet og objektet ikke kan adskilles, og forskeren skal inddrage sin forforståelse. Hvis forskeren ikke har en forforståelse, hvordan skulle denne ellers kunne vide, hvilke forskningsspørgsmål der skal stilles (Ibid.). At skulle gå ind i en forståelseshorisont, betyder vi skal møde det menneske, hvis subjektive oplevelse vi ønsker at undersøge, og sætte os i den andens sted. Dette betyder ikke at vi skal underlægge os den andens forståelse, men at vi skal møde den andens forståelse, og på denne måde opleve en horisontsammensmeltning, hvori der opstår noget tredje (Ibid.). Ved en hermeneutisk tilgang har vi gennem klinisk erfaring dannet os en forforståelse af, hvordan det er for patienterne at være isolerede, og hvordan dette kan påvirke sygeplejerskernes arbejdsgange. Vores forforståelse er, at patienterne føler sig ensomme og oversete. Når undersøgelsen er slut, vil vores forforståelse enten blive be- eller afkræftet (Ibid.). 4.1.2 Positivisme Når der er en naturvidenskabelig tilgang, er videnskabens tilgang positivistisk. Dette vil sige, at en undersøgelse foretages objektivt uden subjektets prægning fx via spørgeskemaer (Ibid.). Den logiske positivisme er noget der kan måles og vejes. Den mest valide forskningsmetode i den naturvidenskabelige tilgang, er blindede randomiserede kliniske studier og ligger højt på evidenshierarkiet (Egerod 2007). I blindede randomiserede studier, vil der være en gruppe som er eksponeret og en gruppe der ikke er eksponeret, hvor hverken forskeren eller forsøgspersoner ved, hvilken gruppe de er i. Efter undersøgelsen er slut vil der vha. matematiske udregninger kalkuleres om der er en statistisk signifikans. En statistisk signifikant forskel påviser om der er en forskel mellem den eksponerede og ikke eksponerede gruppe. Denne forskel aflæses i en p-værdi (Schnohr 2013). 4.2 Metodevalg På baggrund af vores forskningsspørgsmål er vi blevet inspireret til at anvende den hermeneutiske analyse, af 3 kvalitative artikler og 1 kvantitativ (Christensen et. al. 2012). Da vi primært er humanvidenskabelige forankret er den hermeneutiske analyse god at anvende i forhold til tekstanalyse og at det er andres tekster vi vil analysere (Koch 2012). Vi ønsker at det primære fokus ligger på patientoplevelsen. Dog har vi en forforståelse af, at hvis patienterne er mere eksponerede for Side 14 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 angst og depression, må deres livskvalitet være nedsat. Derfor vil kvantitativ forskning om angst og depression inddrages. I det følgende afsnit vil vi beskrive den fremgangsmåde vi vil analysere vores empiri med i analysen. 4.3 Hermeneutisk analyse Den hermeneutiske analyse er en metode, til at opnå en ny forståelse af forskningsartiklerne. Den kan kort defineres som en dekontekstualisering og rekontekstualisering (Dahlager & Fredslund 2012). Dette indebærer at vi tager dele af materialet ud af helheden for at få en nærmere forståelse. Således opstår rekontekstualisering og materialet sættes sammen igen på en ny måde. Metoden er inddelt i fire trin: 1. Helhedsindtryk Det første trin består i at læse hele teksten igennem, således at der bliver dannet et helhedsindtryk. Helhedsindtrykket laves som et referat af artiklerne, hvor der kort beskrives hvilke fund der er gjort. 2. Identificering af meningsbærende enheder I dette trin er der fokus på, hvad teksten siger. Vi vil prøve at finde en dybere mening med, hvad teksten præcis siger. Her vil vi lave en meningskategorisering således at de meningsbærende enheder tildeles en kategori eller tema. 3. Operationalisering Tredje trin består af operationalisering af vores temaer. I trin to opstår der ofte mange temaer. Derfor vil nogle af temaerne blive slået sammen eller et tema vil blive tildelt en anden kategori i dette trin. Vi vil se på, hvad den enkelte kategori egentlig dækker over, og om den skal inddeles i underkategorier, eller om nogle af kategorierne kan slås sammen. 4. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning Det sidste trin er rekontekstualisering. Vi vil her se på, hvordan teksten kan give os svar på vores problemformulering. Vi vil knytte kategorierne sammen på en ny måde og ser på relationerne mellem artiklerne. Ved at sammenligne artiklerne vil der sandsynligvis skabes et mønster, hvor et overordnet tema samler en række andre temaer (Dahlager & Fredslund 2012). Vi vil under dette punkt anvende Aaron Antonovsky som teoretisk referenceramme, og analysere data fra artiklerne ud fra denne teori. Side 15 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 4.4 Litteratursøgningsprocess På baggrund af ovenstående erfaringer har vi foretaget en systematisk søgning i databaserne Cinahl og Pubmed for at se om dette problem også findes andre steder. Ved at lave en systematisk søgning, besluttes der, hvilke emner der er interesse for at undersøge. Det primære fokus ligger på patienternes oplevelse, og det faktum at patienterne er isolerede. Der er på denne måde søgt på ord som isolation, infection, contageous, hospital, risk, patient perspective, stigma og qualitative. Der er søgt i flere aspekter, og disse er kombinerede for at få den mest fyldestgørende søgning. Søgeordene er kombinerede med bolske operatorer både or og and. Or er brugt når søgningen skulle udvides, og and er brugt når aspekterne skulle kombineres, og vi ønskede at afgrænse søgningen (Hørmann 2011). Undervejs i søgeprocessen, har vi fundet nye søgeord som ikke var ord vi fra start havde med. Vi blev inspireret af overskrifterne på visse artikler og anvendte derfor de nye søgeord til at gøre søgeprocessen mere specifik. Et af disse ord er source isolation. Søges der på kun dette ord i Cinahl, er der 41 resultater. Ud af disse resultater, og ved at gennemlæse litteraturoversigter fra tidligere litteraturstudier, er vores litteratur udvalgt. 4.5 Etisk og juridisk Ved udarbejdelse af et litteraturstudie, handler det etiske aspekt om at være tro mod kilderne (Kjellström 2012). I forhold til kilderne er der en etisk overvejelse i forhold til engelskkundskaber og den fortolkning der kan laves ud fra det niveau vores engelsk er på. Der kan nemt ske fejlfortolkninger, hvis ord ikke er korrekt oversat (Ibid.) Årsagen til at lave et litteraturstudie, er samtidig at det ikke findes etisk korrekt at lave undersøgelser der i forvejen er lavet, hvorfor vi kun gennemførte en stikprøveundersøgelse og ikke en fuld undersøgelse. I Helsinkideklarationen står der at forskning kun har berettigelse, hvis forsøgspersonerne har udsigt til at kunne drage nytte af resultaterne, og forsøgspersonens velbefindende altid skal vejes højere end videnskabens og samfundets interesser (Helsinkideklarationen 2000). I artiklerne der er anvendt i denne undersøgelse, er deres afsnit om etik gennemlæst. I alle undersøgelserne er der indhentet skriftligt informeret samtykke fra informanterne, og undersøgelserne er godkendt af de kommissioner der er relevante for deres nationalitet. 4.6. Valg af empiri Vi har gennemlæst abstracts, for at finde de mest relevante artikler. Ud fra gennemlæsningen af abstracts havde vi 8 artikler der kunne bruges. Derefter udvalgte vi 4 artikler til vores litteraturSide 16 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 studie. De udvalgte, er 3 artikler om kvalitativ forskning ved hjælp af semistrukturerede interviews, de er lavet i henholdsvis Storbritannien, Sverige og New Zealand. Den sidste er en kvantitativ artikel, da vi finder det interessant at sammenligne de kvalitative artikler med en kvantitativ, samt for at højne validiteten af dette projekt (Holstein 1996). Alle artikler er udgivet fra 1997 til 2011, og er derfor udgivet over en længere årrække. Her er det interessant at se på om det er det samme resultat der opnås i forskning fra 1997 og 2011, da kultur og sundhedssystem har ændret sig, grundet den hurtige udvikling i teknologi og forskning. Artikel 1 - Infection control: reducing the psychological effects of isolation (Ward D. 1999) Denne undersøgelse er baseret på et kvalitativt studie, hvor der er foretaget semistrukturerede interviews af 5 informanter. Undersøgelsen er lavet af en infektionssygeplejerske ved navn Deborah Ward. Artiklen er bragt i British journal of nursing 2000. Undersøgelsen er valgt da den er lavet som et handlingsanvisende studie i 1999, og det kan være interessant at se på om de interventioner der er fremsat er blevet implementeret, og resultater af senere undersøgelser derfor viser et anderledes resultat. Artikel 2 - Patients’ experience of being infected with MRSA at a Hospital and subsequently source isolated. (Skyman et. al. 2010) Undersøgelsen er baseret på et kvalitativt studie der er lavet med semistrukturerede interviews, hvor der indgår 6 informanter. Undersøgelsen er foretaget i 2004 af Eva Skyman, der er hygiejnesygeplejerske, Harrieth Thunberg Sjöström, director of studies og Lisbeth Hellström, lektor. Artiklen er bragt i Scandinavian Journal of Caring Science 2010. Denne undersøgelse er valgt da den er lavet i Sverige og det svenske sundhedsvæsen har mange ligheder i forhold til det danske. Artikel 3 - Behind barriers: Patients’ perceptions of source isolation for Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) (Barrat et. al. 2010) Dette er et kvalitativt studie, hvor der blev foretaget semistrukturerede interviews af 10 patienter. Undersøgelsen er foretaget af Ruth Barrat der er klinisk sygeplejespecialist inden for infektionskontrol, Ramon Shaban, seniorforsker ved Griffith health institute og Professor Wendy Moyle, vicedirektør ved Griffith health institute. Artiklen er bragt i Australian Journal of Advanced Nursing 2010. Side 17 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Denne undersøgelse er valgt da den er lavet i 2010, som noget af det nyeste forskning på området. Da første undersøgelse er handlingsanvisende, kan vi forsøge at klarlægge om der har været en udvikling. Artikel - Analysis of the stressful effects of hospitalisation and source isolationon coping and psychological constructs (Gammon, J. 1998) Denne undersøgelse er kvantitativ og er foretaget af J. Gammon som er seniorlektor og kursusdirektør på sygeplejeskolerne i England. Undersøgelsen er foretaget ved et kvasi-eksperiment, hvor der blev opstillet en kontrolgruppe med 20 patienter som ikke var i isolation og en eksponeret gruppe med 20 patienter som var i isolation. Denne undersøgelse er valgt, da den belyser om patienter i isolation er i øget risiko for angst og depression, målt ud fra angst- og depressionsskalaer, hvis de befinder sig i isolation. Samtidig er denne artikel valgt for at supplere vores kvalitative undersøgelser, for på denne måde at øge validiteten af vores studie (Holstein 1996). 4.7. Valg af teori Når patienter isoleres på et hospital er der risiko for at de kan få en oplevelse af ensomhed og opgivelse, føle sig oversete og vrede. Dette kan føre til angst og depression (Davies & Rees 2000). Årsagen kan skyldes at når mennesker bliver udsat for uvante og uforudsete situationer, samt oplever tab af kontrol og mening, kan det være svært at mestre den uvante situation. På denne baggrund har vi valgt at anvende Aaron Antonovskys mestringsteori. Aaron Antonovsky arbejder med begrebet han kalder oplevelse af sammenhæng, dette består af 3 komponenter. Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Oplevelse af sammenhæng henviser til, i hvor høj grad man kan mestre sin situation. Jo stærkere oplevelse af sammenhæng, des bedre kan en situation mestres. Begribelighed henviser til, i hvilken udstrækning man opfatter stimuli. Hvad enten det er det indre eller ydre miljø. Ved en stærk oplevelse af begribelighed forventes der, at de stimuli der opleves i fremtiden er forudsigelige, kan passes ind i en sammenhæng og forklares (Antonovsky 1987). Håndterbarhed henviser til, hvordan de ressourcer der stilles til rådighed, er tilstrækkelige til at klare de krav der stilles. Sker der uheldige ting i tilværelsen kan de håndteres, hvis ressourcerne er tilstede. Den tredje og sidste komponent er meningsfuldhed. Meningsfuldhed handler om, i hvor høj grad livet rent følelsesmæssigt findes forståeligt. At tilværelsen er værd at investere energi og engagement i (Ibid.). Side 18 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Der er en sammenhæng og relation mellem de 3 komponenter, og Antonovsky mener at de hænger uløseligt sammen. En persons erfaringer kan placere dem højt i en, eller flere af komponenterne, men en social sammenhæng kan skabe en ubalance, da personen kan være i en situation, hvor dennes potentiale ignoreres. 5. Analyse I analysen vil vi se på den indsamlede empiri, hvorledes den kan give os svar på vores problemformulering. Den hermeneutiske analysemodel vil blive anvendt stringent og konsistent for at gøre projektet så transparent som muligt (Birkler 2011). Denne består af, først at danne et helhedsindtryk af artiklerne. Dernæst findes der meningsbærende enheder som vil blive operationaliseret til få kategorier. Dette gøres separat for hver artikel. Der er valgt at opstille disse 2 punkter i et skema under i et fælles afsnit, for at give bedre overblik. I det sidste afsnit rekontekstualisering og hermeneutisk analyse vil disse kategorier blive fortolket med teori. For at sammenfatte, gøres dette samlet for alle 4 artikler. Antonovskys mestringsteori anvendes i rekontekstualiseringen, for at opnå en ny forståelse (Dahlager & Fredslund 2012). 5.1. Hermeneutisk analyse (Carina) Artikel 1 - Infection control: reducing the psychological effects of isolation (Ward D. 1999) Helhedsindtryk Formålet med denne undersøgelse er at afdække, hvilke oplevelser patienterne har under deres indlæggelsestid i isolation. På denne baggrund fremsættes handlingsforslag til, hvordan patienternes oplevelse kan forbedres. Der er fundet frem til ord der er positivt og negativt ladet omkring isolation, og disse ord er brugt i semistrukturerede interviews med 5 patienter. Her er fundet frem til 2 hovedtemaer. Disse er kommunikation og faciliteter. Under disse temaer er der udspecificeret, hvad temaerne rummer. Da dette er lavet som et handlingsanvisende studie, findes det, at der i høj grad er et behov for at intervenere over for patienter i isolation for at forbedre deres oplevelse af at være isolerede. Der fremsættes konkrete handlinger til dette (Ward 1999). Side 19 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Meningsbærende enheder og operationalisering I denne artikel har vi operationaliseret de meningsbærende enheder til: Kommunikation og faciliteter. Meningsbærende enheder Operationalisering Behov for information Kommunikation Værdien af besøg på stuen Værdien af medpatienter Generel personale kommunikation Større opmærksomhed på at lytte Behov for aktiviteter Udsigt til omverdenen Kostmæssige behov Faciliteter Artikel 2 - Patients’ experience of being infected with MRSA at a Hospital and subsequently source isolated. (Skyman et. al. 2010) Helhedsindtryk Formålet med undersøgelsen er at undersøge patienters oplevelse af at blive smittet med MRSA under et udbrud i Sverige, og efterfølgende blive flyttet til en særlig afdeling hvor de er isolerede. Der fandtes at informanterne følte sig krænkede, og de følte ikke at de fik den pleje som de ved lov var berettiget til. De følte sig skyldige og skamfulde, og samtidig med at de gerne vil være med til at sørge for at andre ikke blev smittede, havde de svært ved at finde ud af, hvad de måtte og ikke måtte, da informationen var meget begrænset. Undersøgelsen er lavet 3 år efter patienterne var isolerede under deres hospitalsindlæggelse, og dette kan både være med til at give en forståelse af, hvor traumatiserende det har været for patienterne. Det kan dog også anses som en bias i forhold til, hvad informanterne husker. Side 20 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Meningsbærende enheder og operationalisering I denne artikel har vi operationaliseret de meningsbærende enheder til: Oplevelse af isolation, oplevelse af at blive smittet, oplevelse af information om MRSA, oplevelse af sygdomstraume, oplevelse af holdning fra personale og pårørende, oplevelse af at være smitsom og Carrier Card. Meningsbærende enheder Operationalisering At være begrænset. Oplevelse af isolation At være krænket. At blive holdt væk fra andre. Ingen spontane besøg fra plejepersonalet. Udsigt til parken var dejligt. Ikke at modtage information om hvordan MRSA er overført. At være opmærksom på håndhygiejne. Observation af hvordan personalet håndterer håndhygiejne. Manglende information om smittekilde. Oplevelse af information om Blandede informationer. MRSA Ingen information om hvad en resistent bakterie er. Forværring af tilstand pga. MRSA Føler de bliver nægtet behandling for deres primære sygdom. Får ikke de samme muligheder som ikke isolerede patienter. Uprofessionel adfærd Oplevelse af holdning fra perso- Stigmatisering nale og pårørende Kede af det for at skabe frygt i deres omgivelser. Pårørende får dem til at føle sig uvelkomne. Føler sig krænket. Føler sig urene. Føler sig bange. Føler sig skyldige. Føler sig skamfulde. Ubesvarede spørgsmål om hvorvidt de kunne genoptage Oplevelse af at blive smittet Oplevelse af sygdomstraume Oplevelse af at være smitsom Side 21 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 tidligere rutiner. Usikkerhed om hvorvidt de stadig havde MRSA Uvidenhed om hvorfor de skulle fremvise dette kort når de ’Carrier Card’2 – Rask eller syg skulle på hospitalet eller til tandlægen. Artikel 3 - Behind barriers: patients’ perception of source isolation for Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) (Barrat et. al. 2010) Helhedsindtryk Formålet med undersøgelsen er at undersøge oplevelsen af at være isoleret for MRSA på en akut hospitalsafdeling. Der findes her, at flere af patienterne godt kunne finde noget positivt ved at være isolerede, såsom at have enestue og ikke være generet af at have en medpatient. Dog konkluderes det, at omend de kunne se positive ting, var oplevelsen overvejende negativ. Det der specielt gjorde udslaget var at patienterne ikke følte de fik nok information, de var meget overladt til sig selv, er bange for om de smitter pårørende og generelt var de nervøse for andres velbefindende. Meningsbærende enheder og operationalisering I denne artikel har vi operationaliseret de meningsbærende enheder til: At være MRSA positiv, samvær med andre, at leve indenfor 4 vægge. Meningsbærende enheder Operationalisering Stigma At være MRSA positiv Følelsesmæssig påvirkning Viden om infektionen Socialisering Samvær med andre 2 Carrier card er et kort patienterne skulle medbringe hvis de efterfølgende skulle på hospitalet eller til tandlægen hvor der var noteret at de havde været isolerede for MRSA. Vi har ikke fundet en oversættelse til dansk, derfor er det ikke oversat. Side 22 af 47 Bachelorprojekt Bekymring for andre Relation med personalet Fængsling Værelse med udsigt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 At leve indenfor 4 vægge Artikel 4 - Analysis of the stressful effects of hospitalisation and source isolation on coping and psychological construct (J. Gammon 1997) Helhedsindtryk Undersøgelsen er et kvantitativt studie hvor der er taget udgangspunkt i en HADS skala. Denne er anvendt til at finde ud af om patienter der er isolerede under deres indlæggelse, er i større risiko for at udvikle depression og angst, samt om deres selvværd og følelse af kontrol er lavere end patienter, der ikke er isolerede under deres indlæggelse. Undersøgelsen finder via spørgeskemaer, frem til at patienter der er isolerede er mere udsatte for at udvikle angst og depression, samt har lavere selvværd og mindre følelse af kontrol. Det konkluderes at isolationen er den udløsende faktor for disse fund. Meningsbærende enheder og operationalisering I denne artikel har vi operationaliseret de meningsbærende enheder til: Større risiko for angst og depression, Lavere selvværd og følelse af kontrol. Meningsbærende enheder Operationalisering Eksponeret gruppe: angst: 12.75 Større risiko for angst og depression Kontrolgruppe: angst: 8.15 P-værdi: <0.001 Eksponeret gruppe: depression: 12.45 Kontrolgruppe: depression: 7.30 P-værdi: <0.001 Eksponeret gruppe selvværd: 14.35 Lavere selvværd og følelse af kontrol Side 23 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen Kontrolgruppe selvværd: 16.90 P-værdi: <0.005 Eksponeret gruppe følelse af kontrol: 11.40 Kontrolgruppe følelse af kontrol: 16.10 P-værdi: <0.001 5. januar 2015 5.2. Sammenfatning af de 4 artikler (Camilla) Der er fundet meningsbærende enheder og operationaliseret i de 4 tekster. Efterfølgende har vi operationaliseret yderligere, og fundet frem til tre kategorier. De tre temaer der vil blive behandlet i rekontekstualiseringen er: Kommunikationens betydning for patienterne, faciliteternes effekt på patienterne og isolationens konsekvenser psykosocialt. Nedenstående model viser, under hvilke kategorier de tidligere operationaliserede kategorier er sat ind under. Kommunikation (Ward 1999) Kommunikationens betydning for pati- Oplevelse af at blive smittet (Skyman 2010) enterne Oplevelse af information om MRSA (Ibid.) Oplevelse af holdning fra personale og pårørende (Ibid.) Carrier card - Rask eller syg? (Ibid.) Samvær med andre (Barrat 2010) Faciliteter (Ward 1999) At leve inden for 4 vægge (Barrat 2010) Oplevelse af sygdomstraume (Skyman 2010) Oplevelse af isolationen (Ibid.) Oplevelse af at være smitsom (Ibid.) At være MRSA positiv (Barrat 2010) Forhøjet risiko for angst og depression (Gammon 1997) Lavere selvværd og følelse af kontrol (Ibid.) Faciliteternes effekt på patienterne Side 24 af 47 isolationens konsekvenser psykosocialt Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 5.3. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning (Camilla) I dette afsnit har vi valgt at samle de 4 artikler, da vi under operationaliseringen så at der var 3 temaer der var gennemgående: kommunikationens betydning for patienter i isolation, isolationens konsekvenser psykosocialt, faciliteternes effekt på patienterne. Under hvert tema belyses temaet først fra vores indsamlede empiri, hvor der inddrages citater herfra. Derefter er disse analyseret ved hjælp af Aaron Antonovskys teori om mestring som indeholder 3 komponenter: Meningsfuldhed, håndterbarhed og begribelighed. Til sidst opsummeres disse 3 komponenter og sættes i relation til hinanden. 5.3.1. Kommunikationens betydning for patienter i isolation - meningsfuldhed Da det er påvist at patienter i isolation har færre kontakter med plejepersonale, vil der således heller ikke være mulighed for at danne en optimal relation og kommunikation til patienterne (SSI 2011). Ligeledes har isolationsregimet også betydet at patienter i isolation ofte får færre besøg af pårørende end dem der ikke er isoleret. Dette afsnit vil omhandle patienternes oplevelse af kommunikationen med sundhedspersonale, pårørende, andre patienter, og hvilken betydning det har for dem, samt hvilke problemer der i den sammenhæng kan identificeres. Artikler I de tre kvalitative undersøgelser er der under de semistrukturerede interviews stillet spørgsmål til patienternes oplevelse af deres indlæggelse. Her fortæller patienterne at graden af informationer har været ringe. De er ikke sikre på, hvordan de er smittede. ‘None of the patients described receiving information as to how they contracted MRSA...’ (Skyman et.al. 2010 s. 103). Patienterne har en følelse af, at lægerne ikke havde lyst til at komme ind på deres stuer og tale med dem. Når de endelig kom ind og talte med patienterne så havde de svært ved at forstå det de fortalte. ‘…doctors did not talk to patients for very long, when they did, patients could not understand what they were saying’ (Ward 1999).‘...Sometimes the doctor would come and open the door a crack and talk to me in the door, rather than having to put on the apron, and mask and gloves...’ (Barrat 2010 s. 57) Patienterne følte et stort behov for at modtage information, både i forhold til hvad de selv gerne ville vide om infektionen, konsekvenser, smittefarer og hvordan pårørende skulle forholde sig. Nogle patienter var bange for om de kunne smitte pårørende, og nogle patienter troede de ikke under nogen omstændigheder måtte forlade deres stuer, på trods af at deres isolationsregime foreskrev at dette var tilladt (Ward 1999). Side 25 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Patienterne gav udtryk for at det havde stor værdi for dem at kunne tale og socialisere med pårørende og andre patienter. På grund af den manglende viden om isolationen og de forholdsregler der er omkring infektionen, havde de dog svært ved at give klar besked til deres pårørende, hvilket resulterede i få besøg (bid.). ‘... I would say ‘No, no you can’t touch me cause I might be contaminated or contagious...’ (Barrat 2010 s. 57). Omend patienterne til tider kunne ønske sig noget mere kontakt fra både personale og pårørende, fandtes der også at nogle patienter anså isolationen som en mulighed for alenetid, og synes godt om at kunne værne om privatlivets fred (Barrat 2010). Samtidig havde de, ved at være isolerede, en opfattelse af ikke at være til gene for andre patienter (Ibid.). Da det er påvist at god, korrekt og hurtig information om sygdom kommunikeret ud, kan reducere angst hos patienterne under indlæggelsen, er det problematisk at undersøgelser påviser, at der ikke bliver kommunikeret med patienter i isolation i den grad det er ønskeligt fra deres side (Gammon 1997). Teori Sættes kommunikationen ind i Antonovskys oplevelse af sammenhæng, er dette tema forbundet med meningsfuldhed. Ifølge Antonovsky er meningsfuldhed det styrende komponent for, hvor god mestringsevnen er (Antonovsky 1987). Han beskriver at personer der har ting i deres liv som betyder meget for dem (f.eks. familie eller venner), at de har noget at engagere sig i og det “giver mening” så har man en stærk oplevelse af sammenhæng. Ved en stærk oplevelse af sammenhæng betyder det, at når personer der udsættes for indre eller ydre stresspåvirkninger, vil disse personer være i bedre stand til at mestre situationen. De vil prøve at se de muligheder der er og få det bedste ud af det og finde en mening med situationen (Ibid.). Dette vil sige at en oplevelse af tab af meningsfuldhed fører til mindre håndterbarhed og begribelighed. Således kan risikoen for angst og depression øges for patienterne i isolation. Derfor er meningsfuldhed det vigtigste komponent i oplevelsen af sammenhæng (Ibid.). Når det skal give mening for patienterne, skal der være sammenhæng i den pleje og behandling de får. Mange af de adspurgte i undersøgelserne kunne fortælle om, hvordan der ikke var overensstemmelse mellem det de havde fået fortalt, og det der bliver gjort fra plejepersonalets side. De oplevede, at det ikke var alle der fulgte det samme isolationsregime, og at informationsniveauet var mangelfuldt. På denne måde oplever patienterne ikke at det giver mening at være isoleret (Ibid.). Når det ikke giver mening for patienterne at de er isolerede, og de ikke oplever sammenhæng i den pleje og behandling de får, kan dette derfor gøre det svært for patienterne at mestre situationen. Da patienterne i isolation ofte oplever manglende information om nøjagtig isolationsregime og pårørende ikke får ordentlig information, kan dette føre til færre besøg fra Side 26 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 pårørende (Ward 2011). Da mange patienter anser at kontakt til pårørende har stor betydning for dem under deres indlæggelse i isolation, og ved at patienterne mangler oplevelsen af meningsfuldhed kan dette føre til yderligere psykologiske konsekvenser. Jo mere meningsfuldhed der er, jo nemmere vil det være for patienten at opnå begribelighed og håndterbarhed (Antonovsky 1987). 5.3.2. Faciliteternes effekt på patienterne - håndterbarhed Da patienter i isolation bruger meget tid alene på stuen, og får færre besøg af både plejepersonale og pårørende er der faciliteter som kan være en aflastning for dette (SSI 2011). Dette afsnit vil omhandle patienternes oplevelse af at benytte sig af de faciliteter der er til rådighed under isolationen, for at kunne håndtere deres situation samt, hvilke problematikker der kan identificeres i forhold til dette. Artikler Patienterne gav i undersøgelserne udtryk for ønske om aktiviteter under deres isolation. De gav udtryk for at det var rart med tv på stuen. De ville dog foretrække at kunne komme ud i en tv-stue sammen med andre patienter, de ville gerne læse aviser, men dem der kom rundt og solgte aviser henvendte sig ikke på isolationsstuerne, for at høre om de ville købe aviser eller blade. ‘....Patients felt that this process was rushed and remarked that the person in charge of the trolley did not knock on each door and ask the occupant if he/she required a newspaper or magazine.’ (Ward 1999). Muligheden for at anvende telefon var begrænset. Der var en fællestelefon, og hvis pårørende ønskede at ringe ind, var der et nummer. Al information gik igennem plejepersonalet (Ibid.). Hvis patienterne lå på en stue, hvor der var en god udsigt kunne dette give en bedre oplevelse af tiden i isolation, og hjælpe dem til ikke at føle sig indespærret (Ibid.) ‘… a better view onto the ward and the outside world would reduce the feeling of confinement...’ (Ward 1999). ‘... if you have got something to look at and the sun is shining, that is 100% great...’(Barrat 2010 s. 57). Teori I forhold til faciliteterne kan komponenten håndterbarhed fra Antonovskys teori bruges. Håndterbarhed omhandler de ressourcer der er stillet til rådighed for patienten, det at de har faciliteter som tv, mulighed for kontakt med pårørende eller samtaler med medpatienter kan give dem en bedre følelse af håndterbarhed i deres situation. Patienterne fortæller samtidig at den mad de får serveret på hospitalet, har en betydning for dem. Hvis maden er kedelig, bliver patienterne skufSide 27 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 fede. Hvis det til gengæld er et spændende måltid mad der serveres, kan det medvirke til at bryde en ellers kedelig hverdag. ‘...eating has a psychological importance and helps to break up a monotonous day in hospital’ (Ward 1999). Har patienterne ikke så meget andet at se frem til i løbet af dagen end det måltid der bliver serveret 3 gange, har det betydning for dem at det der bliver serveret er lækkert og noget at se frem til. 5.3.3. Isolationens konsekvenser psykosocialt - begribelighed Som skrevet i indledningen kan der være forskellige årsager til at patienterne bliver isoleret. At være i isolation kan have negative psykologiske konsekvenser for patienterne (Davies & Rees 2000). Dette afsnit vil derfor omhandle, hvordan patienterne bliver påvirket psykosocialt i isolation under deres indlæggelse. Artikler Når en patient indlægges på et hospital kan der opstå mange situationer, hvor patienterne udsættes for både fysisk og psykisk stress. Dette kan påvirke patienternes psykologiske velbefindende, den fysiske rehabilitering og deres evne til at mestre situationen på (Gammon 1997). Det kom frem at de patienter som var isolerede i højere grad fik angst og depression i forhold til dem der ikke var isolerede (Ibid.). I den kvantitative undersøgelse er der taget udgangspunkt i HADS skalaen, denne skala er en, hvor patienter ud fra subjektiv opfattelse bliver målt for at finde risikoen for angst og depression. HADS-A er for angst og HADS-D er for depression, der er 14 parametre der måles på, 7 på hver. Det højeste antal point der kan opnås er 21 i hver skala. Point fra 0-7 anses for normalt, 8-10 anses som borderline og over 11 anses for at være signifikant psykologisk sygelighed. Denne undersøgelse finder at der er signifikant højere grad af angst og depression hos eksperimentelgruppen, end der er hos kontrolgruppen. Samtidig finder den at selvværd og oplevelsen af kontrol er signifikant lavere hos eksperimentelgruppen frem for kontrolgruppen (Gammon 1997). I de kvalitative undersøgelser fortæller patienterne samtidig at de føler sig ensomme og oversete. Det har en effekt på kvaliteten af deres tid i isolation. ‘...Participants associated being in isolation because they were MRSA positive with a variety of emotions including fear, anger, fustration and guilt...’ (Barrat 2010 s. 55). Side 28 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Teori Begrebet begribelighed i oplevelse af sammenhæng handler om de stimuli patienterne udsættes for. Det indre og det ydre miljø. Ved at føle sig ensom, overset og kede af det, er der ikke særlig høj grad af begribelighed hos patienterne. Det indre miljø er den oplevelse patienten selv går med. Ud fra de artikler der ser på HADS skalaen, ses der i den ene undersøgelse at der er en signifikant højere grad af angst og depression, samt lavere selvværd og en ringere oplevelse af kontrol over situationen. Hvis en patient oplever ikke at have kontrol over den situationen, og samtidig oplever lavt eller faldende selvværd, er det indre miljø hos patienten påvirket. På denne måde kan begribelighed være svært for patienten at opnå (Antonovsky 1987) Oplever patienterne på samme måde at de ikke bliver støttet og får den pleje de ønsker sig, er det ydre miljø påvirket. Både det indre og ydre miljø er med til at skabe begribelighed hos patienten. Oplever patienten en lav grad af indre begribelighed, kan det ydre miljø hjælpe til, at det indre miljø opnår begribelighed, men for at nå dertil skal patienten hjælpes. Hvis det ydre miljø ikke påvirker patienten her, så opnår patienten ikke begribelighed. 5.4. De 3 komponenter sammensat i Antonovskys mestringsteori (Carina) De erfaringer patienterne gør sig er karakteriseret på følgende måde: den indre sammenhæng udgør grundlaget for komponenten begribelighed, at der er en hensigtsmæssig belastningsbalance er grundlaget for håndterbarhed og medbestemmelse er grundlaget for komponenten meningsfuldhed. Hvis andre bestemmer alt for patienterne, definerer opgaver, opstiller regler og styrer udfaldet, reduceres patienterne til objekter (Antonovsky 1987). Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om kontrol, men om medbestemmelse (Ibid.) En person med en stærk oplevelse af sammenhæng, er i stand til at anvende orden fra omverdenen og på denne måde modvirke et pres mod kaos og tilfældighed der kan komme fra både det indre og det ydre miljø. Da personer konstant er udsat for stressfaktorer, handler det i høj grad om, hvordan man gennem sit levede liv har lært at håndtere disse faktorer, og hvilken værdi de tillægges, samt hvordan ens ressourcer kan udnyttes (Ibid.) Når der kigges på stressfaktorer, kan det ikke udelukkende antages at de har en negativ effekt på oplevelse af sammenhæng, og på denne måde mestring. Stressfaktorer kan ses som et modstandsunderskud, der skaber livsoplevelser der er skadelige for oplevelse af sammenhæng, men samtidig kan de i høj grad anses som et krav der skaber en tilpasningsrespons (Ibid.). En stressfaktor kan opleves på 2 forskellige måder, alt efter hvor stærk en oplevelse af sammenhæng patienten har. Det kan opleves som en motivation for at handle, eller have en lammende Side 29 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 effekt. En person med en høj oplevelse af sammenhæng vil opleve problemer, mere som udfordringer, hvor en person med en svag oplevelse af sammenhæng vil opfatte dette som byrder. De temaer vi har operationaliseret os frem til at patienterne i isolation oplever, kan både være skadelige og brugbare i forhold til deres oplevelse af sammenhæng og deres mestringsevne. Derfor er det vigtigt at der er opmærksomhed omkring, i hvor høj grad patienterne har oplevelse af sammenhæng og dermed, hvordan de er i stand til at mestre den uvante situation. Side 30 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 6. Diskussion I det følgende afsnit vil vi diskutere og vurdere styrken af resultaterne og den anvendte metode i undersøgelsen. Efterfølgende vil en af de anvendte kvalitative undersøgelser i opgaven blive vurderet vha. VAKS-modellen (Høstrup et. al. 2009) og den kvantitative undersøgelse vil blive anvendt i SFR checkliste (Center for Kliniske Retningslinjer 2004). Slutteligt diskuteres, hvilke konsekvenser denne problemstilling kan have for praksis, hvis ikke der gøres noget. 6.1. Resultater (Camilla) I projektet er vi kommet frem til 3 gennemgående temaer: Kommunikationens betydning for patienter i isolation, faciliteternes effekt hos patienterne og isolationens konsekvenser psykosocialt. Opsummering af disse tre temaer kom frem til, at manglende kontakt til plejepersonale, pårørende og andre patienter, samt manglende information om sygdomsforløb kan medføre tab af meningsfuldhed. Vi så dog også at de faciliteter der var til rådighed for patienterne, kan være en aflastning for den manglende kontakt, og kan hjælpe patienterne til at håndtere deres situation. I det sidste tema om vi frem til at patienter i isolation er i højere risiko for at udvikle angst og depression set i forhold til patienter der ikke er isoleret, og kan have svært ved at begribe de stimuli som de udsættes for. Da temaet kommunikationens betydning for patienter i isolation er det tema der fylder mest i forhold til de to andre, er det relevant at diskutere om det rent faktisk er dette tema som kan være med til at udvikle angst og depression hos patienterne. Som teori til belysning af dette område anvendte vi Antonovskys teori om mestring og knyttede begrebet meningsfuldhed til temaet kommunikation. Dette vil sige, at hvis patienterne har tab af meningsfuldhed, vil dette føre til en dårligere oplevelse af sammenhæng og det kan derfor være svært at mestre den uvante situation. Hvis et menneske oplever en svag meningsfuldhed, hvordan kan denne så håndtere og begribe sin situation? Hvis man bevarer meningsfuldheden vil man således bedre kunne håndtere og begribe situationen, da meningsfuldhed er det vigtigste komponent (Antonovsky 1987). 6.2. Styrken af opgaven (Camilla) Dette bachelor projekt tager primært udgangspunkt i en humanvidenskabelig tilgang, hvor det er patientoplevelsen vi tillægger størst betydning. Da problemstillingen altid bør være afgørende for valg af metode, er årsagen til at der primært er anvendt kvalitativ forskning, ønsket om at få indblik i patienternes livsverden. For at styrke opgaven yderligere, har vi dog valgt at inddrage kvantitativ forskning. På denne måde har vi kunne foretage en metodetriangulering (Holstein 1997). I vores projekt har vi forsøgt at være stringent og konsistent som muligt så opgaven fremstår Side 31 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 transparent og er gennemskuelig (Høstrup et. al. 2009). På denne måde øger vi projektets validitet og reliabilitet (Ibid.). Ved udvælgelsen af vores empiri har vi været kritiske ved både den kvalitative og kvantitative forskning. I det følgende afsnit vil vi beskrive den vurdering vi har foretaget af artiklerne. Vi har anvendt VAKS-modellen (Vurdering af kvalitative studier) til den kvalitative og SFR checkliste (Sekretariatet for Referenceprogrammer) for den kvantitative. 6.3. Kritisk vurdering af 2 artikler (Carina) I det følgende afsnit vil der blive anvendt VAKS-model og SFR-checkliste for validering af henholdsvis 1 kvalitativ og 1 kvantitativ artikel. 6.3.1. Kvalitativ artikel af: Skyman et. al. 2010 I vaks-modellen vurderes kvalitativ forskning ud fra forskellige parametre. Under kategorien troværdighed gives der point for bl.a., om metode og formål er klart beskrevet, samt om metoden er velvalgt i forhold til formålet. Forskeren har valgt en fænomenologisk tilgang og det der ønskes at undersøges er patienternes livsverden. I kategorien overførbarhed, vurderes det om konteksten er beskrevet og informanterne er velvalgte. Samtidig vurderes det om forskeren har beskrevet tilhørsforhold til kontekst og informanter. Under kategorien konsistens vurderes det om analyseprocessen er klart beskrevet, fundene er klart fremstillede og troværdige samt om der er overensstemmelse mellem fund og konklusioner. I den sidste kategori transparens er der vurderet om forskerens forforståelse er beskrevet, hvordan forskeren har deltaget i processen og om der er beskrevet om temaer udsprang af data eller om de var opstillet på forhånd. Denne artikel er velbeskrevet på disse punkter, og ud fra VAKS-modellen scorer artiklen højt, og kan derfor anbefales til anvendelse. 6.3.2. Kvantitativ artikel af: J. Gammon 1997 I denne artikel har vi anvendt SFR - Checkliste. Nogle af de pointer for SFR-checkliste der i høj grad er opfyldt og derfor giver en god indikation på om artiklen er anvendelig er: At der er en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling. For udvælgelse af informanter er deltagelsesprocenten høj, idet at alle 20 informanter, i hver gruppe gennemførte undersøgelsen. Eksponeringsgruppen er klart defineret og adskilt fra kontrolgruppen og der er endvidere anvendt ens dataindsamlingsmetoder for de 2 grupper. Da den kvantitative data er indsamlet ved hjælp af et allerede benyttet spørgeskema, er det muligt at reproducere dette. Reproducerbarhed er et af de punkter der går ind under vurdering af Side 32 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 validitet. Dette vil sige, jo mere reproducerbart det er, jo mere øges validiteten (Egerod 2007). Det er dog vigtigt at den informantgruppe der anvendes er tilsvarende den tidligere benyttede informantgruppe, det vil sige at de er valgt ud fra de samme in- og eksklusionskriterier (Ibid). Da den kvalitative artikel scorer højt i VAKS-modellen og den kvantitative artikel scorer højt i ovenstående punkter i SFR-checkliste, antager vi at de valgte artikler til dette litteraturstudie øger troværdigheden og pålideligheden af vores bachelorprojekt. 6.4. Konsekvens for praksis (Carina) Artikel 1 (Ward 1997) er et handlingsanvisende studie. Der opstilles helt klare interventioner, for at patienter i isolation vil få en bedre oplevelse af deres indlæggelsestid. Da der fortsat ses de samme problematikker der i denne undersøgelse afdækkes, kan der stilles spørgsmålstegn om, hvorvidt interventionerne opstillet i artiklen er implementeret. Dette giver indtryk af, hvis der er et ønske om at implementere interventioner for at forbedre patienternes oplevelse af at være isolerede, skal der lægges et stort stykke arbejde i det. I perspektiveringen vil vi beskrive yderligere, hvordan interventioner kan implementeres, og hvilke muligheder og barriere der kan være i forhold til dette. Da det via litteraturen, interviews og egne erfaringer er påvist at patienter i isolation har dårlige oplevelser, er der klart plads til forbedringer på dette område. I Sundhedsloven er der beskrevet, hvordan alle har ret til let og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser (Retsinformation 2014). Konsekvenserne af ikke at tage hånd om denne problemstilling, vil på sigt både være af økonomisk art, og samtidig kunne have store konsekvenser for patienterne der bliver indlagt i isolation. Risikoen for patienterne der ikke får den optimale behandling under deres tid i isolation, er udvikling af depression eller angst. Udvikler patienterne dette, vil de i højere grad kræve sundhedsvæsenets ydelser i fremtiden, og samtidig er der risiko for at de i perioder kan være uarbejdsdygtige (Licht 2012). Side 33 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 7. Konklusion I dette afsnit vil analyse og diskussion blive opsummeret og der vil blive konkluderet på problemstillingen. Da vi finder de udvalgte artikler til dette bachelorprojekt anvendelige, ud fra kritisk vurdering vha. godkendte måleredskaber, ser vi de resultater der kommer ud af denne undersøgelse for at være troværdig og pålidelig. På baggrund af dette, antager vi at vores konklusion vil have en høj styrke samt relevans for praksis. Ud fra vores problemstilling: Hvilke problemer oplever patienter i forbindelse med isolation under deres sygdomsforløb, samt er der øget risiko for at udvikle angst og depression? har vi ved hjælp af forskningslitteratur forsøgt at komme frem til et svar. Da vi analyserede vores indhentede empiri via den hermeneutiske analyse, kom vi frem til følgende temaer: Kommunikationens betydning for patienter i isolation - Patienterne oplever en følelse af ensomhed og at blive overset. Dette skyldes færre besøg af pårørende, grundet for lidt information omkring isolationsregimet til både patient og pårørende, samt sundhedspersonalet kun kommer ind på stuen ved specifikke gøremål. Dette tema er det mest fremtrædende. Faciliteternes effekt hos patienterne - Selvom patienterne oplever problematikker i isolation og manglende kommunikation med andre mennesker, fandt vi dog også frem til at visse faciliteter patienterne havde til rådighed kunne være en aflastning for dette. Det kunne være brugen af mobiltelefoner, fjernsyn, tablets og en god udsigt fra stuen. Isolationens konsekvenser psykosocialt - Under dette tema fandt vi at de konsekvenser det kan have for patienterne i isolation, er en øget risiko for at udvikle angst og depression. Dette er forbundet med at patienterne oplever: sygdomstraume, selve isolationen er ensom, det at være smitsom, lavere selvværd og manglende følelse af kontrol. Disse tre temaer er undersøgelsens resultater. Således er vi blevet bekræftet i vores forforståelse om at patienter i isolation oplever problemer, hvilke problemer de oplever samt at de er i øget risiko for at udvikle angst og depression. Ud fra disse problemstillinger som patienter kan opleve i isolation vil vi i det følgende afsnit perspektivering komme med forslag til, hvordan der kan implementeres nye tiltag og interventioner. Side 34 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 8. Perspektivering I perspektiveringen vil der først blive anskuet, hvordan der kan implementeres nye tiltag og interventioner ud fra 8-trinsmodellen. Herefter fremstilles de barriere der kan være i forhold til at skulle lave om på arbejdsgange og introducere nye procedurer. 8.1. Implementering af nye interventioner Ud fra konklusionen i denne opgave ser vi at der kan påvises flere forskellige problemstillinger. Hvis der, for en afdeling, er et ønske om at komme disse problemer til livs, er det vigtigt at der først tages stilling til, hvilke muligheder der er for at løse problemerne. Der kan være flere mulige løsninger på en problemstilling. Når der ønskes at finde den bedst anvendelige, kan dette gøres ud fra modellen: plan, do, study, act (Mainz et. al. 2013). Ved denne model handler det om at planlægge, hvad der skal gøres, gøre det planlagte, evaluere på interventionen og derefter tilpasse eller kassere denne intervention. De forskellige interventioner stilles op mod hinanden, og den der har haft det bedste resultat bør anvendes, som en del af kvalitetsudviklingsprocessen (Ibid.). Når der skal implementeres nye tiltage i enhver virksomhed, bør der altid overvejes, på hvilken måde dette ønskes. Eksempelvis vha. John Kotters 8-trins model. 8-trins modellen er lavet som et redskab til, hvordan den bedste implementering foregår. Første trin er at undersøge praksis, og finde ud af om der er et problem. Kan der identificeres et problem, nedsættes en arbejdsgruppe, og disse skal kunne arbejde sammen som et team. Der skal skabes en vision at arbejde ud fra, og laves strategier for, hvordan denne vision kan føres ud i livet. Forandringsvisionen skal herefter kommunikeres ud til der, hvor den skal implementeres, og arbejdsgruppen skal gå i front som adfærdsanvisende. Femte trin handler om, at de forhindringer der eventuelt kan være, skal forsøges fjernet. Alle skal opfordres til risikovillighed og utraditionelle ideer. Herefter skal der genereres kortsigtede gevinster, og de medarbejdere der muliggør forandringerne skal anerkendes. Processerne der er i forandringerne skal strammes op, og til sidst skal de nye tiltag forankres i kulturen (Kotter 1998). Under implementeringsprocessen kan der både være muligheder og barriere. Det er vigtigt at de rette mennesker nedsættes i en arbejdsgruppe og ikke overser de barrierer der kan være imod forandringer (Ibid.). Side 35 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Ifølge Kotter er der 8 hyppige fejl, der kan forekomme i forhold til implementering af nye tiltag og disse skal helst elimineres i forhold til implementering. Af disse 8 mener vi at de to der vil virke mest blokerende for nye tiltag er at der ikke formås at blive skabt en stærk styrende koalition og, hvis der forsømmes at forankre forandringerne i virksomhedskulturen. Det er rigtig svært at skabe en ændring i adfærd (Ibid.). På hospitalerne oplæres personale ud fra de retningslinjer der er på lige præcis det sted de er tilknyttet. Er der ikke nogen vejledning eller retningslinjer, er det hvad der bliver givet videre fra person til person der fremavler arbejdsgangene. Hvis arbejdsgange skal ændres, bør der ligge grundig forskning til grund for dette. Arbejdsgange, vejledninger og retningslinjer er lavet på baggrund af forskning fra ind- og udland så de interventioner der anvendes i det danske sundhedssystem altid er de mest opdaterede, og dem der kan sikre den højeste kvalitet i ydelserne. Når nye tiltag skal implementeres skal den stærke styrende koalition være rollemodeller for resten af afdelingens personale. Alle skal fastholdes i de nye opgaver for på denne måde at få skabt de nye rutiner. En stærk styrende koalition kan være i form af en gruppe sygeplejersker. Disse kan være udvalgt på baggrund af deres erfaring og kompetencer, eller fordi de har en interesse inden for det felt. Det skal være nogle der interesserer sig for udvikling af sygeplejen samt optimering af patientforløb og -oplevelser. For at nye tiltag ikke falder til jorden men forankres i organisationen, skal det være nogle der har ressourcerne og interessen der skal være forgangspersoner og vise det gode eksempel hele vejen igennem. En anden barriere kan være for stor selvtilfredshed. Dette kan for eksempel være personale med mange års erfaring, som ikke er åbne overfor nye tiltag, hvis de arbejdsgange der anvendes i forvejen fungerer, kan de på denne måde argumentere mod nye tiltag. Tiltag der kan implementeres på en afdeling, hvor der er patienter i isolation kan for eksempel være pjecer til patient og pårørende med fyldestgørende information, HADS-scoring af patienterne evt. på fastlagte dage i isolationsperioden, for tidlig opsporing af angst og depression. Ved implementering af disse tiltag kan der anvendes modellen Plan, Do, Study, Act. Punktet study kan være patienttilfredshedsundersøgleser, hvor der evalueres om den implementerede intervention har haft en effekt (Mainz et. al. 2013). Side 36 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 9. Litteratur Antonovsky, A. 1987. Helbredets mysterie. Hans Reitzel forlag, S. 33-51 Barrat L, Ruth 2010. Behind barriers: patients’ perceptions of source isolation for Methicillinresistant Staphylococcus aureus (MRSA) I: Australian Journal of Advanced Nursing, vol. 28 nr. 2, S. 53-59 Birkler, J. 2011. Videnskabsteori. 1. udgave, 8. oplag. Munksgaard Danmark. S. 52-59 og 95-103 Christensen et. al. 2012. Det kvalitative forskningsinterview I: S. Vallgårda, L. Koch (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4. udgave 2. oplag, S. 61 - 85 Center for kliniske retningslinjer 2004 http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-og-skabeloner/checklister.aspx Lokaliseret 17/12 kl. 13.46 Dahlager, L. og Fredsund, H. 2012; Hermeneutisk analyse. I: S. Vallgårda, L. Koch (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4. udgave 2. oplag, S. 157-181 Davies, H. & Rees, J. 2000. Psychological effects of source isolation nursing: Patients satisfaction. I: Nursing Standard. Vol. 4, nr. 29 S. 32-36 Den danske kvalitetsmodel http://www.ikas.dk/DDKM/Visionen.aspx Lokaliseret d. 24/10 kl. 13.57 De sygeplejeetiske retningslinjer 2014 file:///C:/Users/Magnus/Downloads/SERretsf2014.pdf Lokaliseret d. 18/10 kl. 15.06 Egerod 2007. Evidensbaseret praksis I: Egerod I. (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling. 2. udgave S. 58 - 75 Side 37 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Gammon J. 1998. Analysis of the stressful effects of hospitalisation and source isolation on coping and psychological constructs I: International Journal of nursing practice, vol. 4, S. 84 - 96 Helsinki-Deklarationen 2000 http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R%C3%A5dgivning%20og%20regl er/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN Lokaliseret 21/11-2014 kl 11.07 Henderson, V. 2012. ICN Sygeplejens grundlæggende principper. Nyt Nordisk forlag, 7. Udgave. Side 13-22 Holstein, B. 1996.; triangulering – metoderedskab og validitetsinstrument. I: I. M. Linde og P. Ramhøj (red.). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Akademisk forlag, s. 329-338. Hørman, E. 2011. Litteratursøgning I: S. Glasdam, (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, s.36-46 Høstrup et. al. 2009 http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf Lokaliseret 12/12 kl. 11.56 Høyer, K. 2012. Hvad er Teori, og hvordan forholder teori sig til metode I: S. Vallgårda, L. Koch, (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark, 4. udgave 2. oplag, S. 17-41 Kirkevold, M. 2000. Sygeplejeteorier - Analyse og evaluering. Munksgaard Danmark, Købehavn. 2. udgave, 5. oplag. Side 184-200 Kjellström, S. 2012. Forskningsetik I: M. Heinrichsen, (red.). Videnskabelig teori og metode. Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag, S. 71-96 Koch, L. 2012. Tekstanalyse I: S. Vallgårda, L. Koch (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4. udgave 2. oplag, S. 141-156 Kotter 1998. I spidsen for forandring. Peter Asschenfeldts nye forlag 1. udgave, S. 3 - 39 Side 38 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Licht, R. W. 2012. Affektive sygdomme I: H. Day Poulsen (red.). Basisbog i psykiatri. Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2. oplag, S. 147-168 Madsen, M. & Strandberg – Larsen, K. 2012. Den epidemiologiske forskningsmetode I: S. Vallgårda, L. Koch (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard Danmark, 4. udgave 2. oplag, S. 243 - 281. Mainz et. al. 2013. Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, 1. udgave 3. oplag, S. 19 – 32, 35 - 50 Newton et. al. 2001, Patients’ perceptions of methicilin-resistant Staphylococcus aureus and source isolation: a qualitative analysis of source-isolated patients I: The hospital infection society, vol. 48, S. 275-280 Retsinformation 2007 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=99952 Lokaliseret 17/10 kl. 20.52 Retsinformation 2009 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126093 Lokaliseret 17/9 kl. 14.47 Retsinformation 2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152710 Lokaliseret 11/12 kl 10.06 Schnohr, C. W. 2013.; Statistik er epidemiologiens faste følgesvend. I: J. Rasmussen (Red.), Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi, Gads forlag, 1. udgave, 1. oplag, S. 59-78 Skyman et. al. 2010, Patients’ experiences of being infected with MRSA at a hospital and subsequently source isolated, I: Scandinavian Journal of Caring Sciences, vol. 24, S. 101 - 107 Statens serum institut 2011 Side 39 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave%202011% 20web.ashx Lokaliseret d. 17/10 kl. 14.11 Tjørnhøj-Thomsen, T. & Whyte, S. R. 2012. Feltarbejde og deltagerobservation I: S. Vallgårda, L. Koch red. 2012. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard København, 4. udgave 2. oplag, S. 90 - 114 Ward, D. 1999, Infection control: reducing the psychological effects of isolation, I: British Journal of Nursing, vol. 9, nr. 3 Side 40 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 10. Bilag 10.1 Tilladelse til at foretage dataindsamling - modul 13 Side 41 af 47 5. januar 2015 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen Side 42 af 47 5. januar 2015 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 10.2. Tilladelse til at foretage dataindsamling – modul 14 Side 43 af 47 5. januar 2015 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen Side 44 af 47 5. januar 2015 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen Side 45 af 47 5. januar 2015 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 10.3. Litteratursøgningsprotokol Profil og strategi Titel: Isolation Problemformulering: Hvilke problemer oplever patienter i isolation, samt er der øget risiko for at udvikle angst og depression? Søgeord Isolation, contagious, risk, patient persepctive, stigmata, qualitative, patient neclet, nosocomiel, hospital, infection, disease, attitude of health personel, source isolation, MRSA, nursing, care. Aspekt 1 Aspekt 2 Aspekt 3 Isolation or contagious or risk Patient perspective or stigma- Source isolation Hospital ta Nursing Nosocomiel or infection or Care disease Isolation or patient neclect or hospital Attitude of health personel Inklusion- og eksklusionskriterier Databaser Cinahl og Pubmed Publikationsår Alle, dog er de nyeste anvendt til analyse Sprog Dansk, Engelsk Geografi Nordvestlige Europa, Canada, Australien og New Zealand Undersøgelsesdesign Kvalitative og kvantitative undersøgelser Publikationstype Artikler Side 46 af 47 Bachelorprojekt C. Madsen & C. Jørgensen 5. januar 2015 Valg af database Database Begrundelse Cinahl Databasen henvender sig primært til fysio- og ergoterapi, jordemodervirksomhed, radiografi, ernæring og sygepleje. Den er god at søge kvalitativ forskning I samt artikler om patientoplevelser (Hørman 2011). Artikler optaget under overskriften videnskab & sygepleje er bedømt af et videnskabeligt panel og kaldes peer-reviewed eller refereebedømt (Ibid.). Pubmed Pubmed er en medicinsk database, som alle har adgang til. Den indeholder 20 millioner artikler, hvorfor det er en god idé at bruge specifikke søgeord. Den er ligesom cinahl, peer-reviewed, hvorfor vi også valgte at søge I denne database (Hørman 2011). Da vi foretog søgningen, fik vi enten rigtig mange artikler, som ikke var det vi søgte efter eller også blev søgningen for specific og vi fik ingen resultater. Derfor er vores empiri udelukken fra Cinahl. Side 47 af 47
© Copyright 2024