Danskere bosat i udlandet - Børnetestamente - Liv-Lov

Danskere bosat i Dubai, Abu Dhabi og Qatar har ofte behov for
juridisk sikring
Hellerup, juni 2015
Love og regler på det familieretlige område for danskere bosat i udlandet
I EU, er en dødsbokonvention trådt i kraft. Den gør, at de efterladte ved et dødsfald efter den 17.
august 2015 kan bestemme, om de ønsker et dødsbo behandlet i afdødes oprindelige hjemland,
og efter dette lands regler, eller i det land afdøde havde bopæl i på tidspunktet for dødsfaldet. Det
samme kan bestemmes i et testamente. Men som vi har set det mange gange før, har Danmark
(England og Irland) ikke tiltrådt denne konvention.
I Emiraterne og Qatar gælder sharialov i familieret- og arvesager
Udenfor EU er der store forskelle fra land til land, og selv i de enkelte lande, kan der være forskel
fra stat til stat. I de Forenede Arabiske Emirater (herefter UAE), er der forskellige regler og love
afhængigt af, om man bor i Abu Dhabi eller i Dubai. Bor man i Abu Dhabi er det Sharia-lov, der
regulerer arveretlige spørgsmål. Dette favoriserer typisk mandlige familiemedlemmer og stiller
kvinderne forholdsmæssigt dårligere, end på vore breddegrader. Dette gælder også i Qatar. I
Dubai er en ny lov netop trådt i kraft, hvorefter ikke-muslimer kan skrive et lokalt testamente
gældende for deres aktiver i landet. Selv i et land som USA, er der store forskelle fra stat til stat.
Det er kort sagt en temmelig forvirrende affære at finde ud af, hvad man kan og bør gøre, og
mange har uden tvivl brug for individuel juridisk rådgivning for at opnå den sikkerhed, man ønsker.
Dansk international familieret
Det første, man bør være opmærksom på, er de internationale regler, der beskrives i det følgende,
der er en del af den danske internationale ret. Det er således ikke givet, at en domstol i et andet
land vil komme frem til det samme resultat.
Er man et ”mixed couple” altså et par, hvor den ene part er dansk og den anden af en anden
nationalitet, er det ofte nødvendigt at sikre sig selv og hinanden i flere lande, og skrive både et
dansk og et engelsk (hvis man er englænder) testamente. Er begge parter danskere, og boede man
i Danmark, da man blev gift, er situationen heldigvis lidt mere enkel.
Værneting – Hvilket lands ret regulerer ægtefællernes formueordning?
Hovedreglen er, at det er loven og domstolen i det land, som manden boede i på tidspunktet for
ægteskabets indgåelse, som bestemmer formueordningen i ægteskabet. Altså om man har særeje
eller formuefællesskab i ægteskabet, og hvordan man skal dele, hvis man senere skal skilles, eller
hvis den ene dør. Boede Lise og Peter i Dubai, da de blev gift, vil det være Dubai-law og Sharia, der
afgør deres indbyrdes formueforhold.
Værneting - hvor kan boet behandles?
Der er som hovedregel 2 forskellige måder til at bestemme dette.
A.
B.
mange af de kontinentaleuropæiske lande (herunder Tyskland) bruger
statsborgerskabet til at afgøre det og
en del andre lande herunder eksempelvis Danmark, England og UAE bruger
domicilbegrebet, hvorefter det land, afdøde boede i på tidspunktet for sit dødsfald,
afgør, hvilket lands domstole og ret, der finder anvendelse.
Der er en del undtagelser for dette. Den væsentligste undtagelse er at boer også kan skulle skiftes
der hvor den faste ejendom ligger. Det er derfor ikke usædvanligt at der finder dødsboskifte sted i
flere lande – et såkaldt partielt dødsboskifte.
Derfor, behandler de danske skifteretter som udgangspunkt boer efter personer, der på dødsdagen
boede i Danmark.
Henvisningsboer
Henvisningsboer er undtagelser for ovenstående hovedregel. Skifteretten kan ifølge
henvisningsbestemmelsen i dødsboskiftelovens § 2, stk. 2 henvise behandlingen af et dødsbo eller
en del af et dødsbo efter en dansk statsborger til behandling ved en dansk skifteret, selvom
afdøde var processuel udlænding (altså ikke havde bopæl i Danmark), og skiftet derfor skulle
foregå i udlandet. En sådan henvisning kan finde sted, såfremt afdøde havde dansk indfødsret eller
anden særlig tilknytning til Danmark, og hvis afdøde efterlader sig aktiver, der ikke inddrages
under en dødsbobehandling i udlandet.
Lovvalg
For at finde frem til hvilket lands arveregler, der skal være gældende i forbindelse med et
internationalt dødsboskifte, skal den pågældende domstol vurdere, hvor afdøde havde sit domicil,
altså hvor han boede.
Domicilbegrebet findes i den danske internationale privat og procesret og afviger fra
hjemtingsbegrebet. Der kan således forekomme tilfælde, hvor der i forbindelse med et skifte i
Danmark skal anvendes udenlandske arveregler, f.eks. hvis afdøde på dødstidspunktet vurderedes
at have domicil i udlandet.
Ønsker man noget andet, typisk at dansk ret skal finde anvendelse, er det en god idé at skrive et
testamente og eventuelt en ægtepagt indeholdende lovvalg og værneting.
Partshenvisning i international familieret (partsautonomi)
Private parter, eksempelvis en ægtemand og hans hustru, kan indbyrdes aftale, hvilket lands lov,
der skal gælde imellem dem, samt hvilket lands domstole, som skal afgøre en eventuel tvist.
Hvorvidt en sådan aftale vil blive respekteret, afhænger imidlertid af, hvor en eventuel sag vil blive
anlagt. Er der eksempelvis dansk lovvalg i en ægtepagt, vil denne normalt blive lagt til grund – i
hvert fald i Danmark. Er der valgt et andet lands lov, kan man også få lagt dette til grund, med
mindre det strider imod ”ordre public”.
Ordre public, er et gammelt fransk begreb, som i dag bruges i den internationale privatret
om tilfælde, hvor reglen er åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper i domslandet.
Strider et lovvalg imod ordre public, vil de blive tilsidesat. Der er I de fleste lande enighed om, at
ordre public-reglen kun skal anvendes, når resultatet af den fremmede regel er indlysende
uforeneligt med de grundlæggende etiske og politiske idéer i domslandet.
Pas på derude, særligt hvis du er i et blandet ægteskab
Er man ikke begge danskere, og er det den ikke-danske part, som dør først, kan der stilles
spørgsmålstegn ved, om en dansk domstol vil behandle boet.
I sin yderste konsekvens bør man få udarbejdet ægtepagten og/eller testamente både i Danmark, i
den udenlandske ægtefælles hjemland, i det nuværende domicilland og i det land, manden boede
i på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, således at eksempelvis et dødsboskifte i udlandet kun
omfatter de aktiver, der befinder sig i det pågældende land, og at resten af dødsboet henvises til
skifte i Danmark – hjemlandet.
Er det ikke søgt? Nej det er det faktisk ikke. Vi kender til flere internationale par, som netop er i
ovenstående situation. I den slags tilfælde vælger man ofte en pragmatisk løsning, som også
afspejler, hvor familiens aktiver er, og hvor familien samlet set har den største tilknytning til.
Husk at begge parter f.eks. ved underskrivelse af et gensidigt testamente skal kunne forstå
teksten. Taler den ene part ikke dansk, er det absolut nødvendigt at få en autoriseret oversættelse
af det danske testamente, som i øvrigt altid skal udarbejdes på dansk.
Kan man selv skrive et dansk testamente tilpasset internationale forhold?
Der er ikke noget krav til, at man skal have en advokat eller jurist til at skrive sit danske
testamente.
Den danske notar vil notere ”hvad som helst”. De tager ikke stilling til dokumentets indhold og
lovlighed, men kun at man er den, man giver sig ud for at være, at man er testamentshabil, altså
ved sine fulde fem, samt at det originale dokument, man får med hjem, er identisk med det
eksemplar, notaren arkiverer.
Er man indenfor det kontinentale Europa, d.v.s. de lande, som har tiltrådt den nye konvention, vil
et testamente skrevet af en specialist formodentligt være tilstrækkeligt uafhængigt af, hvor man
bor, og hvor man er statsborger.
Bor man udenfor EU, har man et udvidet behov for specialisthjælp. Den danske internationale
arveret er kompliceret, og lovgivningen ændrer sig hele tiden, og det er derfor min anbefaling, at
man får professionel hjælp til et eventuelt dansk testamente af en sagkyndig med speciale i BÅDE
dansk arveret OG international ret. Familiens almindelige advokat vil normalt ikke være den rette
til opgaven. Og desuden en lokal specialist i det land man er bosat i, hvis man også skal have
skrevet et testamente der.
Skal man sige noget helt generelt, så er det, at man ikke kan sige noget generelt om sagen! Man
må altid se på hver enkelt sag og derefter vurdere, hvad der er behov for.
Lotte Wagner, cand.merc.jur., Liv&Lov ApS, Strandvejen 203, 2900 Hellerup, arbejder til hverdag
med arveretlig rådgivning for danskere i og udenfor Danmark. Hun er specialist i den danske og
internationale arve- og familieret, men ikke i lovgivningen i ”hele verden” og arbejder derfor
sammen med udvalgte jurister og advokater i de pågældende lande. Lotte har holdt kurser om
emnet både i Dubai, Abu Dhabi, Paris og Hellerup. Hvis emnet har din interesse kan Lotte Wagner
kontaktes på www.liv-lov.dk eller på telefon +45 5123 2728.