1. No category

Arv
Uvidenhed om arveregler ender ofte i familiestridigheder, fortæller advokat Henriette Houmann-Hammer
Af Povl Rasmussen
Hver tiende dansker har oplevet, at de
skal slås med forældre, søskende eller slægtninge, når de skal arve, viser
en ny undersøgelse fra advokatkæden
ADVODAN. Men samme undersøgelse
dokumenterer også danskernes manglende viden om simple arveregler og
rettigheder.
”Arvingerne sloges, og børnene taler
ikke sammen mere, fordi der opstod
jalousi og uenighed om bodelingen”.
Nogenlunde sådan lyder de samlede
kommentarer fra en ny undersøgelse,
hvor ADVODAN har spurgt 1.000 gifte
danskere med børn om deres brug af
testamenter samt erfaringer med at arve.
Her oplyser hver tiende direkte, at de
har haft en dårlig oplevelse i forbindelse
med en arvesag.
Skal aldrig dø
Men en stor del af disse problemer kunne undgås, hvis danskerne ville interessere sig lidt mere for, hvem og hvordan
de efterladte skal arve, når man dør.
84 % af de adspurgte i undersøgelsen
har ikke noget testamente, og over halvdelen ved ifølge undersøgelsen ikke,
hvor meget deres børn ifølge loven skal
arve, når der ikke er noget testamente.
- Vi lever som om, vi aldrig skal dø.
Derfor er vi for dårlige til at sikre vores
efterladte, og den manglende interesse
og uvidenhed på området er også medvirkede årsag til, at der opstår stridigheder blandt de efterladte, siger Henri-
Vi lever som om, vi aldrig skal dø. Derfor er vi
for dårlige til at sikre vores efterladte, fortæller
Henriette Houmann-Hammer.
ette Houmann-Hammer, advokat med
speciale i arveloven hos ADVODAN i
Næstved, og tilføjer:
- Men det er vigtigt at sikre sin ægtefælle og børn bedst muligt, når man
ikke er her længere. Og vi ved jo ikke,
om det er i morgen eller om 30 år. De
fleste tror, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, men det er som regel
ikke nok, fortæller Henriette HoumannHammer og henviser til, at arven skal
deles mellem den efterladte og fælles
børn, når der ikke er lavet et testamente.
Huset i fare
Hvis man er en sammenbragt familie,
er det særligt vigtigt at få lavet et testamente.
4 STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
- Det er ikke sikkert, at man har
råd til at blive siddende i huset, hvis
man skal dele med sine børn. Og er
de mindreårige, bliver pengene låst
på en konto, til børnene er myndige.
Man kan så vælge at sidde i uskiftet
bo, men det har en lang række begrænsninger. Så er det nemmere på
forhånd at lave et testamente, hvor
man tager højde for sådanne eventuelle problemstillinger for at sikre sine
efterladte bedst muligt, siger Henriette
Houmann-Hammer.
- Arvereglerne, når man er gift, tager
ikke højde for den måde, vi lever på i
dag med ekskoner, papfædre og delebørn. Så der kan være mange bristede
forventninger og skæbner, når der ikke
er lavet et testamente.
Forældede testamenter
Ifølge undersøgelsen er 65 % af danskernes testamenter oprettet før 2008,
hvor arveloven blev ændret sidste gang.
- Lovændringen betød, at der kom en
lidt mere ligelig fordeling mellem børn
og efterladt ægtefælle, så man bør som
minimum gå sit testamente igennem for
at sikre, at de efterladte kan få det, som
man har tiltænkt dem, påpeger Henriette Houmann-Hammer.
Der er ingen lovkrav om, at man skal
bruge en advokat til at lave et testamente, og der findes på internettet mange
gratis skabeloner, som man kan tage udgangspunkt i. Langt de fleste danskere
vælger dog at bruge en advokat for at
sikre, at testamentet lever op til ens ønsker og er juridisk i orden.
Fakta om
ADVODANs undersøgelse:
• 10% oplyser, at de har haft en
dårlig oplevelse i forbindelse med
en arvesag. Det dækker over
alt fra hvor meget halvsøskende
arver, uenighed om bodeling
mellem søskende, skifte med særbørn, jalousi, skænderi, splittede
familier m.m.
• 84% af de adspurgte har ikke
testamente. 46% mener direkte
adspurgt, at de er godt nok sikret
gennem ægteskabet, og 24% har
slet ikke overvejet et testamente.
• Ud af de 16%, som har et testamente, er over halvdelen (65%)
oprettet før 2008, hvor arveloven
senest blev ændret. De bør derfor
efterses, så de efterladte får det,
som de oprindelig er tiltænkt.
• Danskerne kender ikke arveloven. Af dem, som ikke har testamente, ved 60% ikke, hvor meget
af den fælles formue, de skal dele
med deres børn. Kun 40% ved, at
når man har børn, skal man dele
halvdelen af arven med dem, når
ægtefællen dør, med mindre at
der er lavet et testamente. 25%
tror direkte adspurgt, at de arver
det hele.
• 91% tror fejlagtigt, at de kan blive
gift, når de sidder i uskiftet bo.
• Undersøgelsen er gennemført i
september 2013 af Epinion for
ADVODAN.
• Der er spurgt 1.000 gifte danskere med børn fordelt med cirka
200 interviews i hver af landets
fem regioner.
Ifølge advokat Henriette Houmann-Hammer har arveloven fra 2008
absolut ikke gjort bestemmelserne mere overskuelige, og hun opfordrer til,
at alle laver et testamente – uanset ægteskabelig status eller samlivsform.
Hvordan er arvereglerne, hvis…
…man er gift
Selvom man er gift, arver man ikke
automatisk alt efter hinanden ved dødsfald. Ofte er det nødvendigt at oprette
testamente for at sikre hinanden. Gør
man ikke det, bestemmer arveloven,
hvordan arven bliver fordelt.
- Alle par med børn bør have et testamente. Arveloven siger nemlig, at
børnene skal arve halvdelen af det,
der falder i arv efter afdøde med det
samme. Det kan i værste fald betyde,
at din ægtefælle ikke får råd til at blive
boende i jeres fælles hjem, når du dør.
I et testamente kan I ændre fordelingen, så den efterladte kan blive boende
i jeres fælles bolig, fortæller Henriette
Houmann-Hammer.
Mange overvejer at sidde i uskiftet
bo frem for at oprette testamente. Ofte
er det en dårlig løsning, da det blandt
andet betyder, at man ikke kan gifte dig
igen.
Desuden udbetales livsforsikringer
og pensioner uden om boet, hvis man
skifter med det samme.
Fortsættes på næste side
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
5
Hvor meget
b
t l i arveafgift
f ift
betales
Boafgift kaldes også arveafgift, og er
den afgift, der skal betales til staten,
når man arver.
Ud over boafgift skal man som
arving også betale retsafgift til skifteretten.
Det er også muligt, at der også
skal betales dødsboskat, alt efter
størrelsen på formuen i dødsboet.
Der kan eventuelt også være mellemværender med Skat om skatten
af afdødes indkomst fra 1. januar i
dødsåret til og med dødsdagen.
Fakta om boafgift:
• Ægtefæller betaler ingen boafgift.
• Børn, der arver fra deres forældre, stedforældre (eller plejeforældre med en særlig tilknytning)
skal betale en boafgift af arven
på 15 %. Det er dog kun den del
af de samlede værdier, der overstiger et bundfradrag, man skal
betale boafgift af. Bundfradraget
er p.t. på 264.100 kr. (2010-niveau).
• Boafgift for arvinger uden for den
nærmeste familie er på 15 % plus
en tillægsafgift på 25 %.
• Der beregnes ingen boafgift for
godkendte almenvelgørende foreninger/institutioner.
Forskud på arven
Når ens børn eller andre slægtninge
arver, skal der som minimum betales en boafgift på 15 % til staten.
Denne afgift kan begrænses ved at
give sine børn et forskud på arven,
mens man stadig lever.
Hvert år kan man forære sine
børn et skattefrit beløb på 58.700
kr. (tal for 2013).
Ens ægtefælle skal ikke betale
boafgift. Det samme gælder, hvis
man vælger at begunstige visse organisationer, som, også er fritaget
fra afgiften til staten.
6 STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
Hvem skal arve?
Har man ingen børn, går formuen automatisk til ægtefællen. Når ægtefællen
dør, skal arven igen fordeles. Ønsker
man indflydelse på bodelingen, skal
man derfor oprette et testamente.
Har man ukendte børn, kan man begrænse deres arv via et testamente. Hvis
man ikke tager stilling, arver børnene
automatisk ens formue.
Lever man i en sammenbragt familie med ’dine og mine børn’, kan man
vælge at ligestille børnene.
En anden mulighed er at tilgodese
egne børn frem for svigerbørn eller
ægtefælles børn. Det sker ved at lave
en ægtepagt, der gør ens egne børns
arv til særeje.
Det kan også være relevant at oprette
en ægtepagt, hvis man for eksempel har
en større formue, ejendele med stor affektionsværdi eller ejer en virksomhed.
…man er ugift
Er man ikke gift, arver man ikke hinanden ved dødsfald. Det er derfor nødvendigt at oprette gensidigt testamente
for at sikre hinanden. Gør man ikke det,
bestemmer arveloven, hvordan arven
bliver fordelt.
Den nemmeste vej til at sikre hinanden er ved at indgå ægteskab.
- Men ønsker man ikke at blive gift, er
samlivet ikke reguleret af retsregler, og
dermed har man ikke automatisk fælleseje, og man arver ikke hinanden, siger
Henriette Houmann-Hammer.
Ønsker man at sikre hinanden, skal
der oprettes et testamente. Og ifølge advokaten er det er en god idé at supplere
med en samlivskontrakt, der fastlægger
de økonomiske og familiemæssige rammer for samlivet.
Ejer man fx en bolig sammen, er den
bedste løsning en samejekontrakt. Med
den kan man fastlægge, hvordan ejerforhold, finansiering og udgifter til den
fælles bolig fordeles.
Hvem skal arve? Har man ingen børn, arver den nærmeste familie. Ønsker man i stedet at
begunstige sin samlever, skal der oprettes et testamente.
Når samleveren dør, kan man selv
bestemme over sin del af arven. I et te-
Hvordan fordeles arven
I arveloven er arvinger inddelt i tre arveklasser. Er der arvinger i første
arveklasse, arver de det hele, også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser.
Første arveklasse
Efterlader den afdøde sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles lige
mellem dem.
Er et af børnene døde, arver dennes børn, altså afdødes børnebørn,
andelen.
Ægtefællen arver det hele, hvis den afdøde ikke efterlader børn, ligesom
arven deles ligeligt mellem børnene, hvis afdødes ægtefælle også er død.
Anden arveklasse
Efterlader den afdøde sig hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde,
arver afdødes søskende den halvdel.
Er begge forældre døde, arver søskende og halvsøskende. Lever afdødes
søskende ikke længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn.
Tredje arveklasse
Efterlader den afdøde sig hverken forældre, søskende eller søskendebørn,
arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel.
Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn. Efterlader
den afdøde sig ingen arvinger, og er der ikke skrevet testamente, går arven
til staten.
Staten modtager hvert år enorme summer i arv fra folk, der ikke har
skrevet testamente.
stamente kan man begunstige dem eller
det, man ønsker - også efter din død.
Lever man papirløst i en sammenbragt familie med ’dine og mine børn’,
arver ens egne børn alt. Med et testamente kan man omfordele arven og tilgodese partneren og dennes børn, hvis
man ønsker det.
Har man ukendte børn, kan man begrænse deres arv via et testamente. Gør
man ikke det, arver børnene automatisk
ens formue - også selvom man aldrig
har kendt dem.
…man er samlevende
Hvis man vil give sin samlever endnu
bedre muligheder for at bevare sin leve-
standard og forsørge de fælles børn, når
man dør, kan man overveje at oprette
et udvidet samlevertestamente.
Et udvidet samlevertestamente er en
særlig form for testamente, der giver
mulighed for, at man arver hinanden,
næsten som om man var ægtefæller.
Har man børn sammen, kan man
med et udvidet samlevertestamente bestemme, at samleveren ved ens død skal
have syv ottendedele af arven mod de
tre fjerdedele ved et almindeligt testamente. Har man ingen børn, kan man
bestemme, at ens samlever arver alt.
Der er dog en række betingelser, der
skal være opfyldt for at oprette et udvidet samlevertestamente. For eksempel
må ingen af parterne have oprettet et
udvidet samlevertestamente til fordel
for en anden samlever, og begge skal
opfylde betingelserne for at indgå ægteskab. Det vil sige, at man for eksempel
ikke må være gift i forvejen.
For at det udvidede samlevertestamente er gyldigt, når en af parterne
dør, skal man have boet sammen i to
år inden dødsfaldet, eller man skal bo
sammen og vente, have eller have haft
barn sammen.
Bøger
Sangene fra dengang…
Hvordan er det nu lige teksten er til den der sang?
Kan man ikke huske det, er der hjælp at hente
i sangbogen ”De grå synger”.
Af Povl Rasmussen
Der er ikke ret meget, der kan kalde
svundne minder frem, som de sange,
man er vokset op med i sin barndom
og tidlige ungdom.
Aksel Blaabjerg, der står bag udgivelserne af ”De grå synger”, fortæller, at
han i en årrække boede i både Portugal
og Danmark, og at de lange køreture
i bil godt kunne være noget sløvende.
Som et middel mod søvnigheden gravede han i erindringen og sang sangene
fra min barndoms Giro 413.
- Ofte startede det med, at jeg huskede en enkelt strofe, og lidt efter lidt
fik jeg gravet flere linjer frem, fortæller
Aksel Blaabjerg.
Senere fik han den idé at finde sangene og skrive teksterne ned. Det er
dog ikke alle, der kan findes, og han
har heller ikke søgt at få alle sangene
med, men alene dem, som han oplever
hører 50’erne til.
2’eren
”De grå synger 1” gav mange positive
henvendelser, og den blev sidste år
efterfulgt af nr. 2, der indeholder 46
schlagere.
- Det er altså ikke kun er mig, men
mange i min generation, der elsker de
gamle sange fra barndommen. De vækker minder og spreder glæde, fortæller
Aksel Blaabjerg.
Både nr. 1 og 2 har en nodesamling
bag i bogen, og der er også udgivet en
dobbelt CD med akkompagnementsmusik til sangene.
- Det ligger i luften, at der vil komme
flere af ”De grå synger”. Jeg har planlagt at udsende to bøger fra hvert årti
i takt med at dem, der husker dem fra
deres barndom, nærmer sig 60-årsalderen. Bind 3 og 4, som rummer 60’ernes
popsange, vil således komme inden for
ganske få år, siger Aksel Blaabjerg.
”De grå synger” udgives af Blaabjergs
Forlag, www.degraasynger.dk. 112 sider
inkl. noder, 200 kr. CD’en med musikakkompagnement 175 kr.
STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2014
7