Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) §1 Undertegnede NN, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke efterlader sig livsarvinger eller børn efter sådanne ej heller adoptivbørn eller børn efter sådanne, bestemmer herved som min sidste vilje. §2 Jeg ønsker, at boet skal afholde udgifterne ved min begravelse og gravstedsvedligeholdelse. §3 Det er mit ønske, at min ven XX, cpr nr. xxxxxx-xxxx, skal være berettiget til at udtage det indbo, XX måtte ønske fri for afgift. Endvidere skal der tillægges XX et legat på kr. 00.000,, ligeledes fri for afgift. Såfremt XX ikke måtte overleve mig, bortfalder nærværende bestemmelse. §4 Alt, hvad jeg i øvrigt måtte efterlade mig, skal tilfalde Foreningen Y, cpr nr. xxxxxx-xxxx. §5 Dette testamente underskrives for notaren i to ligelydende eksemplarer, hvoraf det ene begæres opbevaret i notararkivet, således at en afskrift deraf skal have samme gyldighed som originalen. X sted, den 20xx Testators underskrift NN ________________________ Notartestamente (- Eksemplar 2) Undertegnede NN, cpr nr. xxxxxx-xxxx, boende x vej 130 i x by, opretter hermed følgende: Testamente idet jeg oplyser, at jeg aldrig har været gift, at jeg ikke efterlader mig livsarvinger, herunder adoptivbørn eller efterkommere af sådanne, og at jeg ikke tidligere har oprettet testamente. 1. Når jeg dør, skal udgifterne til min begravelse afholdes af boet. Jeg ønsker i den forbindelse, at der indgås aftale om vedligeholdelse af mit gravsted i en periode på xx år. 2. Alt, hvad jeg efterlader mig, skal tilfalde Forening Y, cpr nr. xxxxxx-xxxx, x vej 49, x sted. (muligvis opdelt procentvis på flere) Arven efter mig skal anvendes til x. Hvis det er muligt, vil jeg helst have, at X anvender arven til x. Dette testamente underskriver jeg for notaren i to enslydende eksemplarer, hvoraf det ene skal opbevares i Centralregisteret for Testamenter, sådan at en afskrift heraf skal have samme gyldighed som originaltestamentet. X sted, den 20xx Testators underskrift NN _____________________________________ Vidnetestamente (- Eksemplar 1) §1 Undertegnede NN, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der har været gift, hvorved bemærkes, at min ægtefælle afgik ved døden den XX-XX-20XX, der efterlader mig mine 2 børn, navn, adresse, cpr nr. og navn, adresse, cpr nr., bestemmer herved som min sidste vilje. §2 Jeg ønsker, at boet skal afholde udgifterne ved min begravelse samt gravstedsvedligeholdelse i en periode på xx år. §3 Forening Y, cpr nr. xxxxxx-xxxx, x vej 49, x sted, skal som legat modtage et beløb stort kr. 00.000,-. §4 Alt, hvad jeg i øvrigt måtte efterlade mig, skal tilfalde mine 2 ovennævnte børn til lige deling. X sted, den 20xx Testators underskrift NN ________________________________ Undertegnede to vidner, der er til stede samtidig efter testators ønske, med det formål at bevidne oprettelsen af hans testamente, hvilket indhold vi har gjort os bekendt med, bevidner herved, at testator på tidspunktet for oprettelsen af dette testamente var ved sin fornufts fulde brug, og i enhver henseende i stand til fornuftsmæssigt at råde over sin formue og ejendele ved testamente. X sted, den 20xx Navn: XX Navn: XX Underskrift:________________________ Underskrift:______________________ Adresse:__________________________ Adresse:________________________ Postnr./By:________________________ Postnr./By:______________________ Vidnetestamente (- Eksemplar 2) Undertegnede NN, cpr nr. xxxxxx-xxx, boende x vej 130 i x by, opretter hermed følgende: Testamente idet jeg oplyser, at jeg aldrig har været gift, at jeg ikke efterlader mig livsarvinger, herunder adoptivbørn eller efterkommere af sådanne, og at jeg ikke tidligere har oprettet testamente. 1. Når jeg dør, skal udgifterne til min begravelse afholdes af boet. Jeg ønsker i den forbindelse, at der indgås aftale om vedligeholdelse af mit gravsted i en periode på xx år. 2. Alt, hvad jeg efterlader mig, skal tilfalde Forening Y, cpr nr. xxxxxx-xxxx, x vej 49, x sted. (muligvis opdelt procentvis på flere) Arven efter mig skal anvendes til x. Hvis det er muligt, vil jeg helst have, at X anvender arven til x. X sted, den 20xx Testators underskrift NN _____________________________________ Undertegnede to vidner kan bekræfte: at, vi er til stede samtidig efter testators ønske med det formål at bevidne oprettelsen af hans/hendes testamente, at vi straks har påtegnet testamentet, og at testator ved testamentets oprettelse er ved hans/hendes fornufts fulde brug og i enhver henseende i stand til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele. X sted, den 20xx Navn: XX Navn: XX Underskrift:________________________ Underskrift:______________________ Adresse:__________________________ Adresse:________________________ Postnr./By:________________________ Postnr./By:______________________ Støt, uden at det koster de øvrige arvinger noget En lille fidus for dig, der påtænker at begunstige en velgørende forening…. Skal en del af din arv gå til et godt formål, er der grund til nøje at overveje udformningen af dit testamente – der er nemlig penge at spare i boafgift, hvis du følger nedenstående model. Ifølge loven er offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stifter med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål nemlig fritaget for betaling af boafgift. Så en del af den boafgift dine arvinger ellers skulle have betalt til staten, kan du altså vælge at lade gå til en almennyttig forening. Besparelsen er størst, hvis du efterlader dig arvinger, der skal betales tillægsboafgift på 25 % (fx søskende, fætre/kusiner, nevøer/niecer eller fjernere slægtninge), og jo større formue, der efterlades, des mere er der naturligvis at spare. Et eksempel: 1) Enkefru S. efterlader sig en formue på 1 mio. kr. Hun efterlader sig ingen livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn) og ønsker i sit testamente at tilgodese sine to niecer. I eksemplet er boafgiften beregnet efter fradrag af det bundfradrag, der er gældende frem til 2013. Regnestykket ser således ud: Bo beholdning kr. 1.000.000,00 Boafgift 15 % kr. 110.385,00 Tillægsboafgift 25 % kr. 222.404,00 Dvs. niecerne får i alt kr. 667.211,00 til deling, og der betales kr. 332.789,00 i bo- og tillægsafgift til staten. 2) Fru S. kunne her i stedet vælge at lade sine niecer arve et legat på det samme beløb – kr. 667.211,00 og samtidigt bestemme, at bo- og tillægsafgiften skal betales af den almennyttige forening. Regnestykket kommer i dette tilfælde til at se således ud: Afgiftspligtigt legat kr. 667.211,00 Boafgift 15 % kr. 60.467,00 Tillægsboafgift 25 % kr. 151.686,00 Der betales altså i dette eksempel i alt i kr. 212.153,00 i bo- og tillægsafgift til staten, og derved opnås en besparelse på kr. 120.636,00 (332.789,00 – 212.153,00). Dette beløb tilfalder så den almennyttige forening. Løsningen har dog den ulempe, at den reelle medbestemmelse i dødsboet kommer til at være hos den almennyttige forening, idet niecerne ikke har nogen indflydelse på bo behandlingen, når de er indsat som legatarer. Dette vil sjældent være i overensstemmelse med testators ønske. Problemet kan afhjælpes ved at skrive ind i testamentet, at niecerne skal have stilling som arvinger i boet, sådan at de derved opnår en medbestemmelsesret. 3) Alternativt kunne Fru S. vælge en procentuel fordeling af arven mellem niecerne og den almennyttige forening. Ved en fordeling på 70 % afgiftsfrit til niecerne og restarven til den almennyttige forening, efter betaling af niecernes bo- og tillægsafgift, bliver resultatet som følger: Afgiftspligtig arv til niecer kr. 700.000,00 Boafgift 15 % kr. 65.385,00 Tillægsboafgift 25 % kr. 158.654,00 Den samlede bo- og tillægsafgift bliver altså her kr. 224.039,00, hvilket giver en restarv til foreningen på kr. 75.961,00 (300.000,00 – 224.039,00). Både foreningen og niecerne får i dette tilfælde status som arvinger men sådan, at det er niecerne, der har den afgørende medbestemmelse i dødsboet, idet de arver den største procentdel. Niece legat §1 Undertegnede N.N., cpr nr. xxxxxx xxxx, boende x vej 130 i x by, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke efterlader sig livsarvinger eller børn efter sådanne, ej heller adoptivbørn eller børn efter sådanne, bestemmer herved som min sidste vilje. §2 Jeg ønsker, at boet skal afholde udgifterne ved min begravelse og gravstedsvedligeholdelse i en periode på xx år. §3 Det er mit ønske, at min niece YY skal være berettiget til at udtage det indbo, hun måtte ønske fri for afgift, samt at hun skal modtage et legat stort kr. 00.000,-, (alternativt opdelt procentvis) ligeledes fri for afgift. §4 Alt, hvad jeg i øvrigt måtte efterlade mig, skal tilfalde Forening Y, cpr nr. xxxxxx-xxxx, x vej 49, x sted. §5 Dette testamente underskrives for notaren i to ligelydende eksemplarer, hvoraf det ene begæres opbevaret i notararkivet, således at en afskrift deraf skal have samme gyldighed som originalen. X sted, den 20xx Testators underskrift NN _______________________________ Testamentariske donationer gør en stor forskel for Herrens formål, inden Jesus kommer igen. Nærum 7. juli 2015 Syvende Dags Adventistkirken, Danmark
© Copyright 2024