1. No category

5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
I: Ja okay.
I2: Hvad kan du så huske altså første gang, da du finder ud af, at du er gravid, hvad du
tænkte der?
I: … Bare så vi ikke kommer hjem og tænker, nåh nu glemte vi at spørge hende om et
eller andet, ik?
K: Ja, ja.
I2: Så ligger jeg den her (iPhonen, som optager interviewet)
K: Skal jeg så sidde sådan her og snakke? (Hun læner sig tættere på telefonen, og
lyden bliver tydeligere)
I: (Griner) hvis vi bare taler højt og tydeligt.
K: Ja.
I2: Men altså vi har delt det sådan lidt op, det her interview sådan i 3 faser.
K: Ja.
I2: Sådan så vi starter med du fortæller sådan lidt om startfasen og vi spørger indtil
det, altså inden du valgte at blive insemineret.
K: Ja.
I2: Og tankerne der gik gennem dit hoved, og sådan lidt, og så bagefter så går vi
videre til selve insemineringen og lige i starten der. Og så ellers efter fødslen, og efter
graviditeten, og hvordan det har ændret sig, og forskellige ting og sådan noget.
K: Ja.
I2: Det er sådan vi deler det lidt op. Vi starter jo egentlig med startfasen. Hvis du bare
vil starte med at sådan fortælle lidt om dig selv, altså hvor gammel du er, hvad du
laver og hvilken uddannelse og sådan noget.
K: Sådan lige nu og her?
I2: Ja.
K: Okay. Jeg er 45år og jeg er uddannet designer, faktisk indretningsarkitekt på
Designskolen, men øh arbejdede med butiksindretning i nogle år og så har jeg altid …
Jeg er meget meget social. Og så valgte jeg … Jeg har altid lavet alt muligt med at
samle mennesker, og så valgte jeg at drive … Så fandt jeg på at drive først et
singlenetværk, det var dengang, der slet ikke var eller fandtes netdating eller noget.
Det var sådan yt at være single ik? Og det blev sindssygt populært, så da jeg ikke gad
det mere, så lavede jeg en fredagsbar, ligesom man har når man studerer. Og da jeg
begyndte at arbejde så savnede jeg det bare. Og så er det blevet helt vildt populært
siden, så jeg har drevet netværk, og så har jeg lavet det her sociale netværk, som
stadigvæk er populært og der kommer sådan 200 mennesker, cirka hver gang, og øhm
… Og så har jeg … Så går jeg ud og holder foredrag og underviser i at netværke og så
… Men så nu ved siden af … Og det er faktisk efter jeg har fået børn, der var der det
her Tønderslev-sagen, Brønderslev-sagen, så blev jeg helt … Jamen det moderhjerte.
Så nu arbejder jeg 3 dage om ugen, hvor jeg sidder og laver fundraiser og CSRsamarbejde hos en forening, der hjælper børn i voldelige familier og kæresteforhold.
Så CSR og fundraising og netværk, det er sådan de 3 ting jeg arbejder med.
I: Hvor mange timer om ugen er det så?
K: Altså øh 3 dage om ugen nede hos foreningen øh fast, og så to dage om ugen er til
mit eget firma. Men det er lidt en udfordring når man har små børn.
I: Ja det kunne jeg godt forestille mig.
K: Det er den måde, det er fordelt.
I2: Hvor gammel er dine børn?
K: Halvandetår og … Altså til Januar halvandetår og 4,5 år.
I: Ja.
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
I2: Hvis du så skulle øh prøve, at beskrive sådan en normalt hverdag for dig, hvordan
ser den så ud?
K: Ligesom alle andre familier. Der er bare kun to hænder.
I2: Ja.
K: Altså … Ej det er der ikke helt for jeg har faktisk en au-pair-pige, der hjælper mig,
eller øh … Så hun er en del af familien, så vi er fire hænder.
I2: Det var en nødvendighed eller … Og have en au-pair-pige for at få det til at køre
rundt?
K: Ej altså øh … Det selvfølgelig … Nogle kan jo klare sig fint uden, massere af
mennesker klare sig uden, så det var en mulighed jeg fik. Det var faktisk min mor, der
sagde, prøv at hør her, skal du ikke have det. Og man kan sige i og med jeg stadigvæk
er single og dybest set gerne vil have en kæreste, så giver det mig en frihed til at gå ud
om aftenen. Altså det faktisk der, hvor jeg synes det er den største gave. Øh det er at
jeg har mulighed for at gøre noget. Jeg har en større frihed. Ellers skulle man ligesom
arrangere pasning hver aften, så det er ikke en nødvendighed, det er det ikke. Men det
er en kæmpe kæmpe god ting, der er dejligt at have.
I2: Selvfølgelig.
K: En normal hverdag, jamen det er, at stå op kl.6 eller halv syv, og så er det alt sådan
noget med at sørge for at børnene får tøj på. At give den ene tøj på, at give den anden
tøj på. Børste tænder, lave morgenmad. Øh pakke tasker og ud af døren, aflevere det
ene barn og så aflevere det andet barn. Og så cykle ind og så det jo ligesom i dag ik.
At cykle ind til kontoret, arbejde og sådan nogle dage der, hvor man bare slet ikke er
færdig med arbejdet, men springe ud på cyklen og af sted og hente den ene. Er lidt
forsinket, ringe til dagplejemoren, aaaah jeg er forsinket. Og så når man den sidste og
så … Ja så bliver det sådan … Ja så det meget sådan … Man når ikke så forfærdeligt
meget. Så er det bare hjem og måske nå at snakke lidt, lege lidt, lave et eller andet og
så skal jeg i gang med at lave aftensmad. Så har jeg en time fra jeg henter børnene til
jeg går i gang med at lave aftensmad, så tager det hundredermillioner år og spise
aftensmad med børn. Spis nu pænt, spis nu, lad vær med at lege, du må ikke lege, og
alt sådan noget ikke. Så putte dem i seng og læse godnathistorie. Og så nogle gange er
… For det meste er jeg så træt at jeg ikke får lavet noget fornuftigt efter de er puttet i
seng. Og nogle gange lykkedes det mig at arbejde.
I: Hvor er det så au-pair-pigen hjælper henne? Altså nu har du jo beskrevet at du gør
det hele?
K: For eksempel i dag, der øh … Der har hun så børnene … Der henter hun børnene
og giver aftensmad til dem, sådan at jeg kan være her, og så når vi er færdige her så
skal jeg faktisk ud og have en massage. Det glæder jeg mig fuldstændig vildt til. Det
den vildeste luksus. Sådan noget en gang … Faktisk har jeg hver mandag … Så har
hun dem og giver dem mad, og så normalt kommer jeg hjem og spiser aftensmad,
men så giver det mig alligevel 3 timer ekstra, enten til arbejdet, går i fitness, eller gør
noget andet. Sådan noget som det her. Men nu ved I hvordan dagen er også. Altså det
er rigtig meget pasning og så spiser vi mad sammen, og så hjælper hun mig om
morgenen nogle gange, nogle gange tager jeg dem alene, det er sådan lidt forskelligt.
Men det er så jeg kan gå i fitness, og så gør hun også rent. Og hjælper med vasketøjet.
I2: Bor hun hos dig?
K: Ja hun bor … Ja hun er en del af familien, ik?
I2: Ja, okay.
I: Okay.
I2: Og dine børn har også taget rigtig godt imod hende eller?
K: Ja, ja.
105
110
115
120
125
130
135
140
145
150
I2: De elsker hende?
K: Ja. Ja. Ja, det er frygteligt fordi hun ... De må jo kun … En au-pair-pige må kun
være der i to år. Og nu har de jo ligesom knyttet sig til hende og hun skal ud af landet,
ik?
I: Ej hvor ærgerligt.
K: Og min ældste går allerede og siger ’aarh Sweet …’ - hun hedder Sweet - ’hun
skal rejse’ og så … Det er ret ærgerligt. Sådan er det.
I2: Ja, okay.
I: Jeg lagde mærke til du snakkede engelsk til hende, den anden dag, i telefonen.
K: Ja.
I: Hun er … ?
K: Hun er fra Filippinerne.
I: Ja.
K: Hun er … Vi taler engelsk derhjemme, så mine børn … Altså den ældste … Det er
faktisk ret sødt, altså babyen, eller hende der er halvandet, hun er begyndt at sige
’down, down’. Og den ældste, hun … På 4,5. Hun kan sagtens tale engelsk. Altså på
hendes niveau, ik? Men altså ret godt, altså …
I: Så når I er derhjemme taler I engelsk?
K: Jeg er meget konsekvent, for jeg synes det er en kæmpe chance for dem og lære
engelsk. Thea hun synger på engelsk og sådan noget. Hun synger sange på engelsk og
…
I2: Okay.
K: Og jeg havde en virkelig sjov oplevelse. Jeg kan huske da Thea var 2 år, der var vi
hos nogle venner og spise middag, hvor de … Moren er argentiner, så vi sad og talte
engelsk. Og så spørg moren mig, ved Thea egentlig … Så spørg hun på engelsk ’Does
she know, that she does not have a dad?’ Og så siger jeg ’I’m not really sure’ og
sådan noget, og så kigger Thea op på mig og siger ’Jeg har ikke nogen far’. Jeg fløj
op. Jeg anede ikke … Hun var 2 år gammel. Jeg anede ikke hun vidste det.
I2: Ej hvor sjovt.
K: Ja altså de er … Børn er simpelthen så kloge.
I: De forstår meget.
K: Ja det er helt fantastisk. Så det er kun fedt, at de får chancen for at lære sproget så
tidligt, ik?
I2: Ja selvfølgelig.
I: Ja det må man sige.
I2: Hvis vi så går lidt tilbage til den tid hvor du vælger at blive insemineret, altså hvor
lang tid gik du og overvejede det og hvor det sådan en svær …?
K: Årh det ved jeg ikke. Det en svær. Det ved jeg ikke. Men meget altså … Ej jeg vil
sige … Altså det at blive insemineret og gør det inden … Har sådan … Det tog ikke
så lang tid. Jeg tænker det måske tog et år, men hele … Jeg har en del, et par rigtig
rigtig nære bøssevenner og den ene af dem som nu er … Faktisk to af de næreste er
gudfædre til mine børn.
I2: Okay.
K: Men den ene af dem, han sagde i lang tid ’Jamen Kristina, vi skal da lave børn
sammen’ og jeg gik jo hele tiden og tænkte … For ham var det jo en fin tanke og for
mig var det sådan lidt, ej jeg gik jo stadig og ledte efter en mand, ik? Og så på et eller
andet tidspunkt så sagde vi til hinanden, eller jeg sagde til ham ’Okay Jakob, nu tager
jeg et år mere, og hvis jeg så ikke finder en, så taler vi om det.’ Og så gik der
halvandet år og så … Jeg tænkte også over om jeg skulle adoptere der.
I: Hvor gammel var du der?
155
160
165
170
175
180
185
190
195
200
K: Jamen altså jeg var jo 39, da jeg besluttede, at jeg ville … 39,5 da jeg besluttede at
jeg ville insemineres, så mon ikke jeg har været 37 eller sådan noget, da jeg egentlig
begynder og …
I: Tænke over det?
K: Ja det vil jeg tro. Det ved jeg ikke præcis, men det vil jeg tro. Øh og da jeg så var
klar, og besluttede at jeg egentlig gerne ville, så var han … Så havde han nået at finde
en mand, der havde børn og så trak han. Øh og så gik det faktisk rigtig hurtigt, da …
I: Okay. Men hvorfor var det … Nu nævnte det selv adoption, men hvorfor var det du
valgte inseminering fremfor adoption?
K: Jamen det var jo … Fordi at når jeg talte med folk sådan lidt … Jeg søgte … Jeg
lavede ikke super meget research i det, men jeg synes bare man jævnligt stødte på den
historie med, at hvis du får børn … For det første er det en sindssyg lang proces, det
er en sindssyg hård proces og chancen for at du får et barn, der er psykisk medtaget er
ret stor. Altså så du … Der er ingen tvivl om at lige meget hvad så får du et ekstra
stykke arbejde, så du siger ligesom ja på forhånd til at ja, jeg vil virkelig gerne bruge
ressourcer på … Der er i hvert fald ret store chancer for at … Og jeg havde hørt om
og jeg kendte nogen, de havde fået et barn, der bliver ved med at tale om ’mine rigtige
familier’ og sådan noget selvom det er en supersød og rigtig ressourcestærk familie.
Og det synes jeg bare må være så hårdt. Så det var ligesom egentlig den … Der blev
egentlig lagt låg på den sådan rimelig hurtigt. Og så havde jeg en veninde, der gik vi
sammen og … I gang med samme proces, eller hun var i gang så hun fortalte mig en
masse, hvad hun vidste om det at blive insemineret. Og så kom jeg til … Det er også
et meget spørgsmål om lykketraf og en tendens i tiden, ik? Det er noget, der er en
tendens i tiden og fra jeg fik mit første barn, det var helt sindssygt … Altså nu har jeg
jo så et kæmpe stort netværk og jeg er rimelig… Enormt åben omkring det og jeg er
også til min børn og sådan noget. Så gik der altså 2, 1, halvandet år til to år, der var
der altså 6 kvinder i min omgangskreds som alle sammen har fået donorbørn. Det var
fandeme hurtigt. Og de var altså … Ligeså snart jeg havde født eller jeg kan ikke
engang huske om det også var da jeg var gravid, der ringede de ’øh kan du drikke en
kop kaffe?’ og så var vi ude og snakke. Så det går … Altså den der udvikling det går
bare hurtigt, ik? Og jeg kender så kvinder der er ældre, som får dem var det bare ikke
en option på det tidspunkt, så for mig har det handlet om et lykketræf, og om at jeg
kendte en som var i gang med processen og at jeg var mega presset selv ik? Fordi jeg
synes det gik ad helvede til med at finde en kæreste og at jeg så kommer hos
gynækologen og hun presser mig, og siger ’Ved du hvad Kristina, du kommer her
uden nogen fornuftig grund, det må være fordi du vil have børn. Hvis du vil have
børn, så gør det nu.’ Og hun var ved … Og så tilfældigvis var jeg ude og drikke kaffe
med en rigtig god coach veninde og hun stille så alle de rigtige spørgsmål og så var
jeg … Så lavede jeg det der scenarie i mit hoved, hvis jeg så sidder som 50-årig og det
er for sent eller hvordan vil jeg så have det med det? Det kunne jeg bare mærke, at det
ville jeg hade mig selv for. Så svaret kom faktisk så egentlig i sidste ende, men det var
fordi der var de rigtige omstændigheder omkring mig til også til at presse mig ud i
det.
I2: Okay.
K: Det tænker jeg.
I2: Så det faktisk også meget din omgangskreds som sådan har påvirket dit valg om at
…
K: Ja ikke omgangskreds for jeg har en mega konservativ omgangskreds så det er
mere nogle enkelte personer.
I: Ja.
205
210
215
220
225
230
235
240
245
250
K: Altså … Jeg vidste at fx mine forældres venskabskreds, der var det helt klart, der
vidste jeg, at der var nogle der reagerede lidt, ik altså? Det er…
I: Hvad sagde dine forældre så selv til det?
K: Min mor det første hun sagde var ’Ej hvor er du modig og hvor er det flot’ og min
far var den der … Han var dement så … Det var faktisk meget sødt, for han var lidt
dement allerede på det tidspunkt så da jeg fortalte ham det, så gik han sådan lidt og
tænkte og så sagde han ’Hvad så med kæresten?’ og sagde jeg ’Jamen der er ikke
rigtig nogen’ og så sagde han ’Så kommer han nok senere’. Altså hele min familie har
bare været … Jeg har ikke mødt noget negativt. Jeg tror alle dem der er negative de
siger det ikke til mig.
I: Nej.
K: Der har været to ting jeg har hørt. Og jeg forstår det også godt egentlig. Altså det
… Jeg synes selv … Jeg har jo købt sæden på nettet, og jeg har joket faktisk en del
med det overfor andre mennesker, fordi jeg selv synes det er så absurd. Altså og jeg
spurgte min mor, da jeg havde gjort det og sådan noget, så spurgte jeg min mor ’Har
du lyst til at se, øh hvordan jeg gjorde det?’ og hun var sådan ’Nej nej’ og så gjorde
hun det alligevel og så sad vi der, og det var helt vildt hyggeligt og sjovt, fordi så var
hun sådan ’Ej han er da også sød, og han er…’. Men det er jo absurd. Det er sådan
noget med hvor mange portioner vil du have? Op indkøbskurven og frem med
dankortet og sådan noget. Og det er bare det er et menneske man skal, og det er ens
fremtidige barn, altså det er egentlig ikke en specielt fed proces, men når du så ser
tilbage på det, så er det også bare lidt humoristisk synes jeg.
I2: Ja, ja. Okay.
K: Så jeg kan godt forstå. Jeg har fuld forståelse for hvis nogen synes det er
mærkeligt, og jeg … Fordi det synes jeg egentlig også selv stadigvæk.
I: Men hvad så, da du var gravid, øh hvordan forestillede du dig så det skulle foregå
med barnet når det kom?
K: Når jeg skulle føde eller?
I: Ja altså jeres hver dag sammen. Havde du overvejet det om du ville …
I2: Arbejdsliv kontra familieliv, altså hvordan du havde forestillet dig at det skulle
ende ud?
K: Det aner jeg ikke.
I2: Det kan du ikke huske overhovedet?
K: Altså det første år var jeg alene med babyen, men jeg … Eller med Thea. Så der
gik et år før jeg fik … Men altså jeg vil sige, altså det gik simpelt … Jamen det var …
Jamen jeg tror ikke jeg havde gjort mig sådan nogen eller så mange forestillinger om
… Men jeg havde bare … Altså jeg vidste bare … Jeg har altid været sikker på, at jeg
ville blive en god mor, eller at det nok skulle gå, ik? Øhm altså det der bekymrede
mig … De to ting, der bekymrede mig mest lige omkring graviditeten og det at få
barn alene, altså lige omkring var, det ene var, i starten indtil jeg blev gravid, det var
tanken om når barnet sparker første gang når du ligger der … Tænk hvis det første
gang sparker når du ligger i din seng og du har ikke nogen at dele det med, og du så er
enorm ensom. Men det var jeg overhovedet ikke og jeg var … Det skete faktisk, da
jeg sad i udlandet og så sms’ede jeg til min mor og min bror og så fik jeg mega søde
sms’er tilbage. Så altså, det var, det var … Det gjorde ingenting overhovedet. Jeg har
ikke følt mig ensom på et eneste tidspunkt. Og så det andet var bekymringen om, nåh
okay hjælp nu går der så to år før jeg får mig en kæreste. Jeg kan da ikke få kæreste
mens jeg er gravid … Altså det er jo tanker i hovedet. Så det der med hvordan det
skulle gå og være alenemor, ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske hvad jeg tænkte, men
jeg tror ikke jeg bekymrede mig så meget. Altså jeg er ret afslappet, så jeg … Altså
255
260
265
270
275
280
285
290
295
300
Thea hun var bare med i barnevognen og på cafeer og hun lå i i i øh sin barnevogn til
cocktailbarer derinde i garderobeskabet, nærmest. Ej ikke i garderobeskabet, men
sådan … Altså hun var med overalt, og det gik super fint altså.
I2: Nåh. Hvad … Altså nu snakker vi lidt om hvordan var din egen
familiekonstellation?
K: Total …
I2: Har du nogen søskende?
K: Ja jeg har en bror, jeg er meget tæt knyttet til og vi er en bror og en søster, og mine
forældre og totalt kernefamilie.
I2: Okay, så det må man sige, det er et lidt anderledes familiekonstellation du har nu.
K: Ja.
I2: Tænker du også lidt, at du stadig skal ud og finde en mand eller er det ikke noget,
du sådan tænker over?
K: Øh ja.
I2: Det kunne du godt tænke dig?
K: Ja det kunne jeg helt klart. Jeg er lige gået i gang med Tinder, jeg synes det er
fuldstændig rædselsfuldt, jeg kan slet ikke klare det.
I2: Det kan godt være lidt overfladisk.
K: Men jeg vil sige altså … Ja lige præcis ikke altså. Men det er jo virkelig meget
som en bar eller sådan noget, ik? Nåh men øhm jo jo, det vil jeg gerne. Men altså jeg
vil sige … Altså jeg har … I forhold til børn er jeg utroligt bekymrede omkring … Og
det fyldte meget og jeg var virkelig virkelig ked af det. Og jeg tror egentlig for mange
andre også, ej nu var jeg til den fest og der var heller ikke nogen, eller øv og han var
interessant og ham fik jeg ikke … Altså alle de der tanker og bekymringer. Og det er
virkelig … Altså efter jeg har fået børn er jeg bare blevet totalt afslappet og totalt
lykkelig altså. Så på mange måder tænker jeg … Jeg er ikke i tvivl om at jeg er en
langt federe person at blive kæreste med nu end før jeg fik børn. Øh og så vil jeg sige,
at jeg har selvfølgelig et liv selv, så han skal eddermame være god den der mand, når
han dukker op. Fordi øh … Og så sådan når hverdagene flyver, der er ikke meget tid.
I2: Nej.
K: Til at lede efter en, hvis … Når man først bliver forelsket, så skal der nok blive
plads, det kommer jo af sig selv, men … øh.
I2: Men lige nu … Det jo en travl hverdag, men så kan man måske også sige at aupairen kan hjælpe lidt på det, altså sådan? Give dig noget overskud til de andre
situationer?
K: Ja, og det er helt klart, aftalen med hende er også, at børnepasning er førsteprioritet
for jeg skal kunne gå ud. Og så må huset så sejle eller … Altså jeg gør det eller … Det
vigtigste er også, at jeg har mulighed for at gå ud.
I2: Det hører jo med?
K: Ja, ja.
I2: Hvis så lige sådan springer over til næste fase der, insemineringen, kunne du så
prøve at forklare lidt sådan historisk hvordan insemineringen foregik, altså sådan
slavisk?
K: Ja, altså jeg gik til læge med min kusine som tog med mig og han sidder så og
siger ’Nåh jamen du er klar, øh vi kan starte om 14 dage, hvis du vil og så skal du
bare lige bestemme øjenfarve, hårfarve og højde.’ Det var simpelthen … Det var
rædselsfuldt og så igen det der med, at okay man har besluttet sig at man vil gøre det,
men det er stadigvæk at afgive en drøm om at finde en. Altså jeg har da altid drømt at
jeg skulle finde en kæreste og få nogle børn med ham. Og så det der med, at det er
bare så koldt og så er der sådan en mand i en hvid kittel, så der gik jeg lige hjem og
305
310
315
320
325
330
335
340
345
350
tænkte mig om et par gange. Den her veninde fortalte mig, at der var det website, hvor
man kunne gå ind og købe selv og dybest set, så er det, at man køber fra samme sted
som lægen henter fra. Men det er bare … Jeg betaler penge for at jeg får lov til selv at
vælge.
I: Og det er så ud fra barndomsbilleder, man vælger, ikke?
K: Ja.
I: Eller hvad?
K: Der er lavet personlighedsstest, og du hører ham blive interviewet på engelsk, du
ser hele hans familie, historie og sygdomsmæssigt mere, hvad der har været af
sygdomme og du … Øh og så er der øjenfarve. Det første du vælger det er øjenfarve
og hårfarve, og så siger du klik klik klik og det er ligesom hvis du går på netdating,
nærmeste ikke? Og så får du flere informationer og så er der også et billede af, da han
var barn, øh eller lille baby ikke. For han er en … Han kan ikke findes.
I: Lige præcis.
I2: Den er lukket?
K: Ja, det er en lukket profil. Og så valgte jeg så en og så var jeg derhenne et par
gange, og så blev jeg insemineret, men så var det … Altså den læge, en anden læge,
der behandlede mig, jeg har lige stået og fortalt det til en anden en på kontoret, og jeg
synes simpelthen han var så arrogant. Han kaldte mig ’skat’ og sådan noget. Han var
bare … Jeg bare sådan det skal han ikke. Jeg er mega skrøbelig og altså … Man er jo
virkelig, man er ret porøs. Det er ikke fordi sådan, at nu er det det fedeste i mit liv
sådan lige nu, og man aner jo ikke, hvad det vil sige, at få børn og sådan noget. Så
hele den der proces op til, lidt ind i graviditeten er jo stadigvæk sådan en usikker …
Jo og der er ikke ingen tvivl om … Gud hvad er det jeg kaster mig ud i. Øh og så
skiftede jeg klinik og så kom jeg til at blive insemineret 6 gange uden at … Og så til
sidst så tænkte jeg … Og jeg ville ikke have hormoner og alt det der. Og så til sidst så
tænkte jeg ’Ej okay, nu bliver jeg nødt til at tage mig sammen, og giver den fuldt gas’.
Jeg tror også det var sådan en tilvænningsproces, altså… At man … At jeg har
besluttet mig for alligevel er jeg ikke 100 procent klar inde i mit hjerte til det, så
trækker man den og siger ’Jamen jeg vil ikke have hormoner, og jeg vil ikke det
ene…’. Og så da jeg indså at nu var det bare nu, så skiftede jeg over til at det var IVF,
så er at de trækker æg ud, ik? Og man får … Og så skiftede jeg også donor.
I: Nåh, okay.
K: Øh fordi jeg tænkte, at det handler jo … Jeg tror det handler om kemi og altså det
kan man jo ikke vide via nettet, og så tænkte jeg, jamen så kan jeg jo lige så godt …
Nu giver jeg den fuldt skalle. Og så blev jeg gravid i første shot.
I2: Hva ... kan du så huske,jamen altså første gang da du fandt ud af at du var gravid,
hvad du tænkte der? altså lige der, hvor du kigger på testen og ser, nu er jeg gravid.
K: Det skete faktisk fordi jeg fik sindssyg mange mavekramper, så jeg måtte ind …
Og det er noget med at man kan blive overstimuleret af hormoner af sådan noget, og
så var jeg inde på klinikken og blive tjekket og så siger de ’Nåh men vi må lige holde
øje med dig, men vi tager også lige en blodprøve.’ Og idet … Jeg fattede ikke, at det
for at se om jeg var blevet gravid. Da jeg så 5 minutter efter sidder i bilen, så ringer de
mig op og siger ’Vi ville bare lige sige, at du er faktisk gravid.’
I2: Nåh.
K: Og der fik jeg jo et kæmpe chok, altså sådan … Og jeg gik faktisk med det i et par
alene, før jeg fortalte det til min familie, fordi man ligesom … Fordi det var så
sindssygt, og det på en eller anden måde føles vildt, at nu er det der. Og der … Og jeg
vil sige den første … Det var lige der, hvor der var klimakonference i 2010 i
København, og jeg gik helt i sort, og jeg var bare sådan, at jeg kan ikke føde et barn i
355
360
365
370
375
380
385
390
395
400
denne her verden, og alt er frygteligt. Så gik der halvanden måned og så derefter, så
øh ja en blanding af glæde og angst, ik?
I2: Ja, okay. Men så er du blevet gravid, og så skal du til sådan nogle tjeks, sådan
nogle obligatoriske tjeks på hospitalet og sådan noget hos lægen, der har man typisk
sin mand med, hvad gjorde du i det tilfælde?
K: Ja. Jeg havde min mor med. Amen jeg har været … Amen jeg synes simpelthen
det har været en stor fest og glæde hele vejen igennem. Altså jeg havde min mor med,
og vi gik ud og spiste frokost bagefter og sådan noget. Og så har … Under processen
gik jeg også til akupunktur på klinikken, hvor det viste sig, at en af de kvinder … Den
kvinde, der giver akupunktur på den klinik, viste sig så at være en der er kommet til
mine arrangementer i en masse år, så første gang jeg sad og hun var der til første, så
blev jeg sådan helt … Og så har jeg faktisk lært den … Det hedder en emprolog,
hende der sidder og passer på æggene og sørger for, at alle forholdene er … Hun er
også blevet en god veninde nu. Eller ikke sådan en nær nær veninde, men sådan …
Men faktisk så var de med inde og holde mig i hånden, da æggene skulle tages ud og
de var … Og her anden gang, det var den første gang, og den anden gang, der var …
Til min nr.2, der var de begge to med inde og … At jeg bare grinte og har haft det
sjovt, og da jeg fødte der var 4 mennesker med inde og det var bare et stort show
begge gange. Vildt sjove oplevelser. Så … Altså jeg vil helt klart … Når der er nogen
der spørger mig, kvinder, om de skal gøre det og sådan noget, så vil jeg sige, at jeg
synes det vigtigste er, at man har nogle kærlige mennesker omkring sig, der vil hjælpe
en og støtte en. Altså så glemmer du alt andet, om det der med en mand.
I2: Føler du også det, at din mor har været der meget sådan når du har haft brug for
hjælp eller råd eller et eller andet, så du har også trukket en del på hende også?
K: Ja, ja. Vi sov derude i weekenden, og hun ringede lige og spurgte om hun kunne
tage den ældste i morgen og altså min bror … Jeg … Min bror har ikke fået børn, så
han har også … Altså han er også fantastisk. Og jeg havde også… Og jeg har også en
halvkusine, der har taget børnene en gang om ugen. Øhh og har også været der, og
fordi jeg har fået au-pair, så gled det ud med de andre, men hvis jeg ikke havde haft
au-pairen, så ville jeg bare have trukket … Så ville man bare ligesom have skabt sig
… Der ville være nogle flere, der ville have stået klar, altså det er jeg slet ikke i tvivl
om. Det er ligesom bare blevet meget nemt med au-pair-pigen, da det er hende der
passer dem. Men så havde jeg jo også lært at være bedre til at bede om hjælp så …
Der er rigtig rigtig rigtig rigtig god opbakning, synes jeg.
I: Men øh hvad så, da du var gravid, hvordan tog folk så imod dig, da de så at du var
gravid alene?
K: Altså jeg havde en ven, som reagerede øh… Det var den eneste som sådan lidt…
En mandlig ven, der sagde ’Ej, hvad så med os mænd?’ og han blev lidt følsomt
påvirket af det, men igen øh, altså jeg synes faktisk … Jeg har fuld forståelse for …
Jeg synes også det skide synd for mændene, så det var egentlig okay for mig, at han
reagerede på den måde. Og ellers så øh … Så kan jeg snart ikke huske, altså …
Faktisk var jeg mere til … Folk var super søde, hvor dem der har været negative, de
har jo bare sagt det til andre mennesker, ikke? De har ikke turde sige det til mig. Det
eneste har været nogle kvinder som … Altså der er nogen som har mange holdninger.
Øh og sådan noget med om barnet, skal kende sin far og de begynder sådan, at
komme med gode råd og sådan noget. Men dem fandt jeg ret hurtigt ud af, at lære at
lukke dem af, og sige ’Ved du hvad, det gider jeg faktisk ikke diskuterer, jeg har
besluttet.’ Fordi jeg kan ikke bruge det til noget andet end jeg … Jeg får kun det ud af
det, at jeg bliver ked af det.
I2: Ja.
405
410
415
420
425
430
435
440
445
450
K: Og det … Sådan er det jo altid. Der er altid folk, der har alle mulige holdninger og
mange gode råd. Så det var der lidt af i starten, men nu … Det var kun der lige i
starten. Så ja, jeg har kun positive oplevelser.
I2: Øh, når vi sådan kigger tilbage på graviditeten altså typisk, især når man er
højgravid, så kan det godt være lidt en svær tid og sådan noget, nu har du jo ikke haft
nogen mand i hjemmet, men hvordan følte du så det har været, at være gravid uden …
Har du følt den støtte, sådan du har brug for?
K: Ja.
I2: Der har ikke været noget?
K: Øh.
I: Altså nu sagde du, at det med at mærke baby sparke første gang, at det havde du
frygtet ville være lidt underligt ikke at dele det med nogen?
K: Ja, jeg sidder lige og prøver at genkalde om … Jeg tror det blev ret hurtigt … Som
der var en veninde, der sagde til mig, det der med at blive gravid, det er heldigvis
noget der sker langsomt. Det var der i starten, hvor jeg helt klart var frustreret over
det. Der sendte min mor mig tit sådan en eller anden terapeut, og så var det ovre. Men
altså der sagde min veninde nemlig ’Tag det roligt’, og det var sådan lidt
klaustrofobisk med sådan en stor mave. Jeg tænkte bare aaarh, jeg har klaustrofobi og
ad så er der noget der vokser indeni en, som man ikke kan komme af med og sådan
noget. Men det bliver jo bare naturligt. Den vokser jo langsomt. Øh …
I2: Så der … Du har ikke følt det synderligt svært? Du har haft det lækkert.
K: Nej, jeg ville føde 4 mere, hvis jeg var ung.
I: Øh jeg tænker også i forhold til, da du først havde fået et barn og så var du gravid
med det andet, stod du så ikke og manglede hjælp der eller?
K: Det var så noget andet. Det var benhårdt. Det var hårdt af mange årsager. Altså det
var også hårdt … Men igen, hvis I vil vide, hvor jeg savner en mand, så er det mere
sådan noget med, at … Fordi man lever et liv som bare kører derud af i rutiner, og jeg
er sindsygt glad for mit liv, men så nogle gange så bliver jeg pludselig konfronteret
med, at … En situation, hvor jeg ser nogle af mine venner er meget sådan
familieagtige og der tænker jeg, at ’Ej hvor er de heldige’. Og så pludselig bliver jeg
bevidst om at jeg mangler noget. Men jeg tænker ikke over det i min dagligdag. Mine
børn efterspørger det … Altså jeg har talt lidt med Thea omkring det ikke at have en
far, men ellers så savner jeg ikke. Men nu vil jeg fx gerne ud at rejse, og med et barn
er det nemt. Jeg har været … Jeg har rejst med … Jeg har været i Abudabi meget med
… Det gjorde jeg faktisk med Thea og baby, men … Men øh at rejse alene med to
børn, det er noget andet. Og så nu begynder … Det er sådan noget, der begynder, at
komme op i mit hoved. Og så en anden ting, som jeg synes er helt vildt interessant,
det er, det der kulturelle med om man er single eller om man er par. Jeg har rigtig
rigtig mange parvenner, som selvfølgelig, jeg bliver aldrig inviteret til middag hos
dem, fordi jeg er jo ikke et par. Og det synes jeg … Det synes jeg er meget … Enten
er det kun mit miljø eller omgangskreds, ellers er det kendetegnet for Danmark, men
jeg synes det er … Men jeg synes i Danmark er vi mega kedelige, altså jeg er også
sådan en, der blander mine venner … Når jeg laver middage og sådan noget, ik? Folk
er sådan … Jeg synes de er så firkantede. Altså det er jo også derfor jeg har haft
succes, men min netværker, fordi jeg er sådan … Så tager jeg nogle derfra, derfra og
derfra og så sætter jeg dem sammen, fordi så kommer der spændende samtaler. Hvis
du kun ser de samme venner hele tiden, så … Så sådan nogle ting, der har jeg så
opdaget, at hvor ville det være fedt at have en kæreste, fordi så ville vi blive inviteret
ud til middag hos alle mine gode venner, ik? Så sådan nogle steder, der kan jeg godt
tænke, at … Men ellers så tænker jeg ikke særlig meget over det i min dagligdag.
455
460
465
470
475
480
485
490
495
500
I: Nej.
K: Øh, hvad var det du spurgte om? Det var det med at være gravid med to’eren. Men
det var mere sådan noget med … En masse sammenfald, fordi at da jeg var højgravid,
der skal min au-pair pludselig til at tage af sted tidligere, og min nummer, altså min
ældste, hun er, hvor gammel er hun, hun er 3 år, hun er næsten lige … For det første
oplever hun jo, at der nogle ting som hun ikke kan, med mig så hun begynder, at
reagere over mor er gravid, ik? Hun kan ikke forstå at hun ikke må komme op og
kramme, og så har jeg plukveer, hvilket er … Jeg har haft nogle oplevelser af at stå
ude på gaden, og barnet bare stikker af, ned mod vejen, ud mod bilerne og jeg kan
simpelthen ikke bevæge mig vel. Og der går man i panik. Øh og tænker nu kan jeg
simpelthen ikke… Jeg kan ikke tage ansvar … Lige nu kan jeg ikke gøre noget andet
end at råbe og … Der kunne det være vildt fedt, med det kunne ligeså vel være, at
manden ikke har været der der. Sådan er det. Det er virkelig ufedt. Det skal man
huske …
I: Ja det kan være han var på arbejde eller et eller andet.
K: Ja han havde måske ikke tid til at komme hjem og hjælpe mig. Det jo det jeg
oplever rigtig mange af mine veninder sige ’Ej og nu har han ikke … Og han er ikke
kommet hjem til tiden og han gør ikke det og det.’ Det har jeg fået at vide faktisk og
så klare de den alene, ik? Og så var der min far… Der var mange sammenfald på det
tidspunkt. Det var ret ufedt at være højgravid på det tidspunkt, hvor … Men jeg vil
sige, netop … Der er nogle ting, hvor man tænker … Jeg har også haft sådan noget
med at bære, det synes jeg er faktisk er hårdt, at være alene, at altså … Jeg er 45, altså
jeg har børn, der vejer 21kg og bærer … Slæber rundt på en baby, der vejer 12kg hver
dag. Og der har jeg nogle gange … Især hvis man kommer hjem sent om aftenen og
har et sovende barn, man skal bærer op. I sådan nogle situationer, så tænker jeg ’Ej,
hvis jeg havde en mand, så kunne han tage ved og sådan noget’ men det kunne jo også
være, at han ikke lige var der. Det skal man huske.
I: Jamen det er rigtigt.
I2: Hvad altså … Øh, dit forhold til insemination nu, er det bedre end det var før, at
du blev insemineret? Altså er du blevet større tilhænger af det nu? Nu har du gjort det
igen jo?
K: Øh… Ja … Det tror jeg. Altså det … Ja, ja, ja for fanden. Det er jo det lykkeligste
der er sket i mit liv, ik?
I2: Ja, ja.
K: Altså jeg er … Seriøst det er sådan … Jeg havde sådan krampetrækninger i mit
ansigt, fordi jeg var så anspændt, jeg blev sådan helt fuldstændig… Altså jeg er blevet
tyndere efter jeg har fået børn. Der er massere fede ting ved at være … Så øh jo…
Altså jeg synes… Jeg ved ikke lige, hvor meget i følger med i hele det der, men nu
var der, i et program sidste onsdag …
I2: Om donorbørn?
I: Ja.
K: Og det synes jeg da, er en super vigtig debat. Altså også det der med, at der er
sådan en donorfar eller en donormand, eller en mand, der gerne vil stå frem nu og
finde sine … Eller hvis børnene vil, så kan de kontakte … Men det synes jeg … Altså
jeg synes da, der er nogle etiske meget vigtige spørgsmål i det, at … Og det er helt
okay, at vise det i en dokumentar…
I2: Øh i forbindelse med det, hvordan ville du så have det med, hvis din donor
pludselig får lyst til at finde dine børn? Hvordan ville du have det med det, nu hvor
det har valgt en lukket profil jo?
K: Øh… Det er svært at svare på, men jeg vil sige øh … Og grunden til, at det er
505
510
515
520
525
530
535
540
545
550
svært at svare er fordi jeg tror ikke du nogensinde kan vide, hvordan du reagere før
det sker. Altså jeg tror simpelthen ikke man ved, hvordan man vil reagere. Men jeg
øh… Og man kan sige, hvis nu … Man kan jo … Jeg tror i hvert fald en naturlig
følelse ville være, shit, hvad nu hvis børnene bliver helt vilde med ham og jeg mister
mine børn, eller … Altså den der… Der er noget du ikke har … Tænk hvis der…
Eller han … Eller tænk hvis vi … Eller nej noget man pludselig bliver bange for. Jeg
kunne forestille mig, at man kunne blive bange for at ens børn … At mine børn ville
pludselig være helt vilde med ham og jeg … Jeg ved det ikke. Men og så på den
anden side, så tænker jeg også at det er okay. Og jeg er da spændt på, hvad og
hvordan mine børn kommer til at reagere, om de bliver sure på mig. Altså jeg tænker
på et tidspunkt, at der er en vis chance for når de bliver teenagere for eksempel ikke,
at de blive sure på mig, og siger ’Hey, hvorfor tog du ikke en åben donor?’. Men jeg
synes hans profil var helt vild fed, så jeg tænker for min … For noget vil jeg da også
selv være lidt nysgerrig.
I2: Men … Men man kan jo heller ikke helt undgå, at for eksempel når dine børn
bliver lidt ældre, at de så vil skabe sig nogle forventninger til, hvordan deres far var.
K: Ja.
I2: Så hvis han så vælger, at komme frem, kan det så være at det vælger at ødelægge
nogle af de forventninger måske altså sådan?
K: Lige præcis. Ja.
I2: Så tænker du ikke også, at det måske ville være lidt problematisk?
K: Øh… Jo, jo men altså det … Jeg vil sige, så tænker jeg bare, at så vil jeg prøve at
forberede dem mentalt på, at de skal vide, at de ikke ved hvad de møder. Men, men
øh… Men jeg har det også allerede nu … Altså jeg har jo tænkt … Jeg har brugt rigtig
rigtig lang tid på at tænke over, om jeg synes det var okay, at sætte en barn i verden,
som ikke havde en far. Og det har jeg jo klart forholdt mig til. Og noget der kommer
til at være min formidling til min børn, er blandt andet at jeg kender rigtig rigtig
mange mennesker som er mega sure på deres far, altså som lever med en vrede på
deres forældre og jeg kan … Og nu arbejder jeg så også med familievold, ik? Altså
der er jo rigtig mange… Fx dem hvor både moderen og faderen skuffer børnene, eller
ikke lever op til den rolle. Så, så … Du kan aldrig vide, hvad du ville få og så meget
det der med, at børnene må arbejde med det materiale som de har. Jeg kan ligesom
ikke … Jeg har også venner som … Jeg har en veninde, hun bruger hendes fucking liv
på, at være bitter over hendes forældre ikke gør det godt nok. Og hun kommer
egentlig for en okay ressourcestærk familie, men der har selvfølgelig været noget i
deres familie … Og jeg er bare sådan, tag dig nu … Giv nu slip, for du kan ikke gøre
noget ved det, ik?
I: Nej.
K: Så det der med, at du kan vælge at gå, at være vred eller du kan vælge at få en god
historie ud af det. Mine børn kan vælge at bruge det til en god historie, og det er så
lidt en forlængelse af det du spørger om, men … Og der vil jeg også bare sige, at jeg
kan gå og forberede dem på, at de ikke ved hvad de møder, hvis de skal møde ham.
Men hvis det mulighed overhovedet dukker op.
I: Men nu er du jo som sagt … Du sagde, der var mange af dine veninder som også er
blevet insemineret lige efter dig. Der er flere og flere børn i dag, som altså … Ikke har
en far. Så de kommer til at være flere. De er jo ikke de eneste.
K: Nej, nej, nej. Og jeg har talt til Thea om det, altså … Jeg har talt højt om det hele
tiden, så hun ligesom … Og vi har talt om i nogle små sammenhænge… Og der har
jeg det også sådan nogle gange, så har jeg sagt, at der mange børn, der ikke har deres
far. Du kender også William, William Storms far han døde, han er død og … Øh så
555
560
565
570
575
580
585
590
595
600
ses jeg med nogle af de der piger, ik? Så det bliver ligesom … Og jeg er da sikker på,
at hun på et tidspunkt sikkert også kommer til at blive drillet med det, men så må vi
tage den derfra, altså der er ikke nogen i hendes i børnehave, der ikke har en far. Men
du har fuldstændig ret, det bliver mere og mere almindeligt.
I2: Nu sagde du jo med din au-pair, at hun skal snart tilbage til sit eget land, hvornår
var det, sagde du?
K: Til Maj.
I2: Til Maj. Hvad gør du så efterfølgende, for så bliver der jo taget noget overskud fra
dig?
K: Jamen jeg får en ny.
I2: Du får en ny?
K: Ja. Jeg kan simpelthen ikke leve … Indtil jeg finder en mand, så … Ej men øh så
får vi en ny.
I2: Okay. Øh, men er det noget der koster meget? Jeg ved ikke særlig meget om aupair og sådan noget. Er det noget, der kræver … Øh koster meget for dig fx?
K: Altså øh … Jeg har aldrig fået lavet det fulde regnskab, men øh… Fordi man skal
betale forsikringer og mad. Altså det det det er jo … Der er mange skjulte udgifter i
det. Men hendes løn, det er 3200 om måneden, uden at betale … Eller jeg kan ikke
huske om … Jeg betaler hendes skat, men den er vidst ret lille. Altså fordi det er ikke
rigtig en indtægt, det er mere sådan en … Øhm … Men jeg kan huske jeg har talt med
andre, der har sagt, at de har prøvet at regne på det, og det er ligesom om man … Øh.
Altså ja … Det er faktisk sådan en … Det jo dem der betaler 10.000 for forsikringer
og … Men ja, så jeg ved ikke, hvad det endegyldige beløb er.
I2: Nej, det var bare for at høre om … Øh sådan kvinder, der ikke står lige så
økonomisk stærkt som dig, at de også kunne vælge den løsning.
K: Ja, ja, ja. Nååårh … Nej men det er en udgift. Det er det. Ej men der er jo nogle …
Der er mere … Jeg kender også en pige, der har to børn, der er ældre end mig som …
Hun har klaret det. Altså der er massere, der klarer den alene. Der er jo også massere
kvinder, der er gift, det skal I også huske. Der er massere kvinder, der er gift, hvor
manden ikke gør en fløjtende fis. Altså og de har job, og de har … De gør alt. Så, så
øh… Det er bare … Øh selvfølgelig kan det lade sig gøre uden. Og det er ikke … Så
ja det kender jeg. Der er også nogle af mine veninder, der klarer sig alene.
I: Ja.
K: Men med to børn, er det rimelig krævende. Altså der er kæmpe forskel fra et barn
til to.
I2: Men du er også sådan, øh … Dine børn nu, er de måske ikke så observante om at
de ikke har en far lige nu, men altså…
K: Jo, Thea er.
I2: Thea er? Men den lille er ikke så …?
K: Jamen hun er halvandet, ik? Men øh … Thea var ret bevidst om det allerede, da
hun var to år, tror jeg, det var.
I2: Nu ved jeg jo, at de også har sådan en profil, som du har på papir, din donor?
K: Ja.
I2: Får dine børn også lov til at se den, når de vil?
K: Åh ja. Altså den øh … Det ved jeg ikke endnu.
I2: Nej.
K: Altså først så smed … Så øh, så smed jeg alt ud. Eller ikke smed ud men jeg gemte
ikke noget fra hjemmesiden. Og da jeg så blev gravid, og der var gået et par måneder,
og så ringede jeg til det der sted, donorbanken, sædbanken, og spurgte om jeg lige
måtte gå ind og kigge på profilen igen. Og der gemte jeg så … Jeg har hans … Jeg har
605
610
615
620
625
630
635
640
645
650
hans familiedata, og jeg har hans øh… Informationer, det er sådan noget interview
med hvad er hans drømme og sådan noget. Og de får det helt klart at se men første
gang havde jeg det sådan, at de ikke skulle se det, fordi at jeg tænker, at så begynder
det, at give nogle billeder, men det kan alligevel ikke … De vil aldrig kunne kontakte
ham. De kunne så vælge, fx det der billede af ham, valgte jeg ikke at gemme fordi
hvad skal de … Det eneste de kan bruge det til … Det der kunne blive så fristende i
vores digitale tid er, at lægge det ud på Facebook, og bruge enorme ressourcer på at
lede efter en mand, der ikke selv har bedt om at findes. En anden ting er, at de måske
kan ringe til den der, sædbank, og så sige, at hvis han nogensinde melder ind, at han
gerne vil være offentlig, så vil vi gerne have besked, ik? Det ved jeg ikke om sådan
noget kan lade sig gøre, men jeg synes det er spild af kræfter øh… Når han havde
sagt, at han ikke vil. Øh. Så først havde jeg tænkt mig, at de slet ikke skulle have
noget at vide, men jeg er også sådan, at jeg lyver ikke. Og jeg kan ikke fortælle
dem… Jeg kan ikke sige til dem, at jeg ikke ved noget, når jeg faktisk ved noget.
Altså jeg taler ikke særlig meget til andre mennesker om, hvad jeg ved om ham, men
de skal have det en dag, men hvornår de så skal have det, det ved jeg ikke. Det har jeg
ikke helt taget stilling til. Men det vil jo… Jeg tror helt sikker det vil være svært, hvis
Thea kommer … Eller når hun en dag kommer og siger ’Nu vil jeg altså se det’ og så
sige nej. Altså …
I2: Det kommer sådan stille og roligt?
K: Ja.
I: Når I så … Når hun så … Når dig og Thea så snakker om far, hvad siger du så?
Hvor meget fortæller du til et barn på 4,5?
K: Jamen jeg har lige fra starten sagt det, som det var… Jeg har sagt, at mor … ’Jeg
ville simpelthen så gerne have dig, men jeg havde ikke nogen far til dig, øh men så
kunne jeg gå til lægen, og så hjalp lægen med at jeg kunne få dig.’ Og så har vi sådan
en børnebog, med tegneserier. ”Hvor er Karlas far?” og så ser man den der, Karla og
mor, og hvad laver Karla og mor i dagligdagen og så moren, der går til lægen og så
kommer der en mand ind med et anonymt ansigt som værende en pakke, ik? Og så på
et tidspunkt skal jeg forklare hende mere om seksualiteten i det, men det er sådan
historien er nu, og det er den samme … Den synes jeg er meget nem.
I2: Det er også fint på den måde at gøre det.
K: Ja.
I2: Det er ligesom vi har haft den bog, der måske hedder ”Totte bader” eller et eller
andet, så er der også lavet bøger til det, åbenbart?
K: Ja.
I2: Det er perfekt. Det viser jo også lidt, hvor langt … Eller hvor acceptabelt det også
er blevet nu med at blive insemineret.
K: Ja, ja. Der bliver skrevet … Ja. Altså så vil jeg sige, vi har en gang … Vi talte
faktisk om det i bilen. Hun har en gang sagt til min bror, hvor de sad og talte om
sådan nogle ting og så havde hun sagt ’Mor vil ikke købe en far til mig’ og vi grinede
af hende. Og der tænkte jeg ups, har jeg stået og sagt … Kan hun have overhørt …
Jeg tror, at jeg er kommet til at sige, det der med at jeg har købt sæd på nettet, og
sådan … Så hvor har hun fået det begreb fra at mor ikke vil købe en far til mig. Så
man skal selvfølgelig tænke meget på, hvad man sige til dem. De opsnapper alt.
I: Jamen det gør de.
K: Og når hun leger, så … Leger far, mor og børn, så øhh … Så er tit hele familien
død eller … Nej her forleden dag, så sagde hun … Hun leger lege hele tiden nemlig,
det gør børn jo altid. Så siger hun… Jeg er på vej ind ad døren. Så siger hun ’Mor lige
nu leger vi, at jeg er en lille pige, der ikke har nogen far og må jeg komme og bo hos
655
660
665
670
675
680
dig?’ og så sagde jeg ’Hej lille pige, ja du må godt komme og bo hos mig. Jeg vil
gerne både være din mor og far.’ ’Jeg vil ikke have en far’, siger hun så. Det måtte
ikke… Der er sådan noget med at faren er…
I: Faren er ikke til stede i legen?
K: Nej. Det er klart, ikke altså? Men når jeg hører hende lege med hendes venner, så
er der en far og mor med.
I2: Men har Thea nogle, som hun ser som en faderfigur måske?
K: Altså min bror er… Hun ser ham ret … Han tager hende med i teateret og gør ting
med hende og sådan noget. Og på et tidspunkt, spurgte hun forleden… Men det er
lang lang tid siden. Så spurgte hun ’Er det min far?’ og så sagde jeg ’Nej det er ikke
din far’. Og han bliver hele tiden konsekvent kaldt onkel Andreas, for ligesom også at
være … Og vi taler om at det er min bror og sådan noget. Men på et tidspunkt tænkte
hun på, om det var hendes far.
I2: Okay.
K: Og jeg tænkte … Og det har også været en anden ting … At vi helt klart vil give
andre kvinder, og sådan noget, der ville spørge mig til råds, og der vil jeg sige, prøv at
finde nogle faderfigurer, fordi … Eller nej ikke faderfigurer, men en mandlig … Jeg
tror der er … At det er super vigtigt, at få noget mand i sit liv. Så fx for nylig, så
sagde hun, hvor jeg bare kom til at sige ’Andreas’, da jeg forklarede at der skulle
komme nogle på besøg, dagen efter, og så sagde jeg ’Andreas’, og så sagde hun ’Er
det min onkel Andreas, der kan bære mig?’ Og så sagde jeg ’Gud ja’. Det er fordi han
sådan tit tager hende op og så slog det mig… Det gør jeg jo også. Men så slog det
mig, at det er garanteret fordi det at blive båret af en mand… Det kan jeg da selv
huske, da min far bar mig, det er noget helt andet, at lægge sig indtil sådan en stor
mandekrop, ik? Så skyndte jeg mig, at skrive til ham og fortælle ham, at du må
endelig bære hende, så meget du kan. Fordi det viser … Det er ligesom … Det synes
jeg bare er enormt fint. Det er også der, hvor hun får den følelse af mand, ik? Af en
far. Det skal hun bare have mere af.
I2: Jamen jeg tænker faktisk ikke, at vi har så meget mere.
I: Nej, jeg tror vi kom godt rundt om det hele.
I2: Så vil vi i hvert fald gerne sige mange tak, fordi du gad sætte tid af til os og hjælpe
os med vores projekt.