1. No category

Nr. 6 • November
november 2016 • 19. årgang
DF stemmer NEJ!
Månedens DF’er s. 10
s. 3 – 8
Livreddere ladt i stikken s. 28 – 29
Leder
Dansk DF-energi for fuld skrue:
MERE EU?
NEJ TAK
Et ja den 3. december medfører mere EU i Danmark. Og etablerer den glidebane, der fører til, at dansk udlændingepolitik i
fremtiden dikteres fra Bruxelles. Dansk Folkepartis Stem nej-kampagne er skudt i gang
VIGTIGTSTE DAG: Torsdag den 3. december den vigtigste dag ikke bare resten af dette
år men i årene frem.
Folkeafstemningen om Danmark skal droppe hele retsforbeholdet for at Danmark skal
kunne fortsætte i det grænseoverskridende
politi-samarbejde, Europol, er den mest afgørende folkeafstemning i mange år.
Både den nuværende og den tidligere regering har bevidst forsømt at sikre Danmark
en aftale om fortsat deltagelse i Europol. Vi
kunne have opnået en bedre aftale end f.eks.
Norge, der jo ikke er medlem af EU, men ikke
desto mindre har en aftale med Europol.
Det har både Socialdemokratiet, SF, de radikale og Venstre ikke ønsket, for de har set
omlægningen af Europol-samarbejdet til et
EU-samarbejde som en kærkommen anledning til at fjerne det forbehold på retsområdet,
som Danmark har haft siden 1993. Det har
lige siden været danskernes værn imod at EU
også overtog den danske udlændingepolitik,
2
sådan som flere af de danske unions-partier
ønsker.
Så er de jo også herligt fri for at stå til ansvar for den folkevandring til Danmark, som i
disse år er den største siden 2001!
Aldrig i Dansk Folkepartis historie har så
mange DF’ere meldt sig som frivillige til at
gøre en indsats som nu i kampen for at bevare
retsforbeholdet. 950 medlemmer deltog i de to
EU-kurser i København og Horsens i oktober.
Det er ikke alene rekord, det er overvældende
mange, der nu er oplyst om retsforbeholdet og
dets gavnlighed for Danmark.
Vi har trykt næsten en million brochurer til
omdeling, hvoraf den første, ”Fup & fakta om
retsforbeholdet” allerede havde premiere på
Årsmødet i Herning i september. Den anden
er på vej ud til lokalforeningerne i disse dage
i et oplag på 500.000 stk.
Ivrige lokalforeninger vil ophænge 14.000
”Mere EU? Nej tak”-plakater i hele Danmark
fra midten af november, og der forberedes et
utal af gadekampagner og valgmøder i hele
landet.
Netop midt i november går Dansk folkepartis landsdækkende kampagne også i gang.
Den rammer på togstationer og ved busholdepladser over det meste af landet samt på de
store, udendørs billboards ved veje, indkøbscentre og tankstationer.
Desuden kører vi i næsten tre uger biografreklamen ”Danmark i dine hænder,” mens der
vises James Bond i mange biografer. Over
800.000 anslås at se reklamefilmen, som også
i en længere version vil findes på net og sociale medier. Endelig vil vi kunne ses i talrige
trykte medier og nyhedsportaler med budskaberne ”Mere EU? Nej tak – bevar retsforbeholdet” og ”Danmark i dine hænder - stem nej
3. december”.
God kamp derude. Lad os sørge for, Danmark får noget at fejre den 3. december!
Sønd.
Nyhedsbrev
Kristians ABC
A – Nej tak den 3. december!
Den 3. december kl. 20. Om kun få uger! Så
er det afgjort, om retsforbeholdet er fortid. Eller om vores kamp for dansk selvstændighed
sejrer.
Mange kan måske huske tilbage til september 2000? Dengang havde daværende
statsminister Poul Nyrup Rasmussen udskrevet folkeafstemning om kronens fremtid. Da
han gjorde det, sagde målingerne, at det ville
blive et stort flertal for euro i Danmark. Men
på valgdagen sagde danskerne nej tak! Vi beholdt vores egen valuta. Det har tjent danskerne godt siden!
Den 3. december kan vi gøre det igen. Sikre
den danske selvstændighed. Nu på retsområdet. Strafferet, politi og asyl- og indvandring.
Retsområdet dækker mange ting. Så det er en
uhyre vigtig afstemning!
Ja-partierne turnerer rundt med, at afstemningen bare handler om europol. Og at vi iøvrigt bliver smidt ud af europol, hvis ikke vi
stemmer ja. Begge dele er faktuelt forkerte!
Afstemningen handler om hele retsforbeholdet. Juridisk afgiver danskerne nemlig suveræniteten på hele retsområdet med et ja.
Så kan et almindeligt flertal herefter via den
såkaldte tilvalgsordning selv bestemme, hvornår de enkelte dele sendes til Bruxelles - også
asyl- og udlændingepolitikken!
Og europol? Ja - det kan vi blive ved med at
være en del af - via en parallelaftale. Der er jo
ingen, der har en interesse i ikke at udveksle
informationer om kriminelles adfærd.
Mon ikke danskerne gennemskuer ja-partiernes skræmmekampagne? Vi skal i hvert
tilfælde nok gøre vores frem til den 3. december!
sempelvis demente er der dårlig bemanding.
Politiet har en kæmpe overarbejdspukkel efter terror i København i februar og kaotiske
forhold ved de danske grænser her i efteråret.
Vi SKAL finde løsninger i forbindelse med
finansloven!
Og så er der jo udlændingeområdet. Der er
behov for en markant ændring af asyl- og migrantpolitikken. De der kommer til Danmark
skal have midlertidig hjælp i statslige centre de skal ikke integreres i kommunerne. Til gengæld skal vi så hjælpe meget mere markant i
nærområderne. Det er helt grotesk, at de der
kan komme til Danmark ved hjælp af menneskesmuglere hjælpes markant, mens det er
svært at finde ressourcer til mad-kuponer til
de mennesker, der sidder i flygtningelejrene i
nærområderne!
B Slutspurt i finanslovsforhandlinger
Lige nu, mens du læser denne udgave af
Dansk Folkeblad, er vi formentlig i færd med
de afsluttende forhandlinger med regeringen
om finansloven for 2016. Derfor kan jeg jo
desværre ikke skrive om resultatet..
Men vores formål med forhandlingerne er
at sikre vores sundhedsvæsen flere ressourcer,
sikre vores plejekrævende ældre en mere værdig hjælp og sikre politiet ordentlige ressourcer til at skabe tryghed for danskerne.
Der er nok at gøre: Patienter placeres på
sygehusenes gange. På plejecentre med ek-
C Vi vil ikke have svenske tilstande!
er for alvor udfordret. I år er den forventede
udgift på 27,5 mia. svenske kroner, mens
regningen næste år ventes at blive på godt 60
mia. svenske kroner. Det er mere end Sveriges
samlede forsvarsbudget og næsten det samme,
som bruges på hele Sveriges sygehusvæsen...
Nu er selv Sverige så begyndt at tale om
stramninger, men spørgsmålet er, om det er
ved at være for sent. Og måske de kun taler
om det for at få svenskerne væk fra Sverigesdemokraterne? Et parti som stadig flere svenskere ifølge meningsmålingerne nu vil støtte.
Det forstår man jo egentlig godt.
Foto: Carsten Lundager
For lidt over et år siden kom den tidligere
svenske statsminister Fredrik Reinfeldt med
en opsigtsvækkende udtalelse. I stedet for at
føre en stram udlændingepolitik skulle svenskerne ”åbne deres hjerter” for verdens flygtningestrømme.
Siden har Sverige fået en ny socialdemokratisk regering og den nye statsminister Stefan Løfven og hans parlamentariske grundlag
har i den grad taget Reinfeldts udtalelse til
sig. Det har resulteret i, at op imod 190.000
flygtninge og migranter vil komme til Sverige
alene her i 2015.
En så enorm indvandring vil skabe markante forandringer for svenskerne i dagligdagen
og give store integrationsproblemer.
Sverige har reelt mistet kontrollen med
indvandringen til landet og svensk økonomi
3
EU afstemning
DF-firkløver på rundrejse
Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Morten Messerschmidt er parate til at give samlet 12 offentlige debatmøder for at berette om Dansk Folkepartis holdning til den kommende folkeafstemning.
På møderne kan man få svar på de spørgsmål, som mange danskere helt
sikkert har behov for at få besvaret op til valget den 3. december 2015.
Her kan du møde
de fire DF’ere:
Peter Skaarup
kommer den
25. november på
Fangel Kro,
Fangelvej 55,
5260 Odense S samt
den 26. november på
Nationalmuseet,
Ny Vestergade 10,
1471 København K –
og 1. december i
Ringsted
Kongrescenter,
Nørre Torv 55,
4100 Ringsted.
Søren Espersen kommer 18. november til SG-huset,
Ryttervej 70, 5700, Svendborg, den 24. november i
Vejgaards Hallen, Vejgaard Torv 3, 9000 Aalborg og
den 25. november på Stars, Algade 84, 4760, Vordingborg
samt den 30. november på Comwell, Strandvej 1,
6400, Sønderborg.
Kristian Thulesen Dahl
kommer den 24. november til
Esbjerg Conference Hotel,
Stormgade 200, 6700, Esbjerg,
den 25. november i
Håndværkerforeningen,
Allegade 16, 8700, Horsens
samt 26. november på
Scandic Kolding, Kokholm 2,
6000 Kolding
Morten Messerschmidt kommer
den 17. november til Sabro Kro,
Viborgvej 780, 8470 Sabro samt på
Plexux, Idumlundvej 23A, 7500 Holstebro.
Alle de 12 møder indledes klokken 19.30, bortset fra mødet i Ringsted, der starter kl. 19.00. Der er fri entre og tilmelding er ikke nødvendig.
MØDERNE ER OFFENTLIGE.
4
EU afstemning
Oplyse, oplyse, oplyse
64 procent af vælgerne er i tvivl om, hvad retsforbeholdsafstemningen
den 3. december helt konkret handler om. Derfor er der al mulig grund til
at oplyse, oplyse og oplyse…
Derfor har Dansk Folkeparti på en række møder sat ind for fuld kraft for især at lægge afstand til myten om, at hvis vi siger nej, så kan
vi ikke deltage i et politisamarbejde med de
øvrige EU-lande.
Men sådan er det ikke!
”Danmark kan blot indgå en parallelaftale,
hvor man afskaffer en del af retsforbeholdet,”
siger Dansk Folkepartis organisationskonsulent Steen Thomsen.
”Har vi før set løftebrud..? Har vi før været
stillet overfor trusler..? Ja!” siger han, som de
seneste uger har været tovholder på en række
møder om netop retsforbeholdsafstemningen
og dens reelle indhold.
Han understreger, at Danmark har flere muligheder ved et nej.
”Vi kan fortsætte i Europol via en parallelaftale eller vi kan nøjes med at afskaffe en del
af retsforbeholdet, eller sagt på anden vis. Vi
fortsætter i Europol uanset resultatet den 3. december” siger Steen Thomsen.
Hvis vi stemmer nej, kan asylområdet kun
overdrages til EU ved en folkeafstemning.
Asylpolitikken er nemlig en del af retsforbeholdet.
Steen Thomsen beretter, at mange er i tvivl om,
hvad retsforbeholdet er for en størrelse.
Valgkampen er skudt i gang
Dansk Folkeparti kæmper for et NEJ til at skrotte retsforbeholdet
Lørdag den 8, november 2015 (mere præcist lige efter midnat natten mellem
den 7. og 8. november) måtte valgkampen op til retsforbeholdsafstemningen den 3. december skydes i gang – i hvert fald når det drejer sig om ophængning af valgplakater. Og mange gode DF’ere landet over stod da også
parat til med godt 14.000 plakater i bogstaveligste forstand at gøre Dansk
Folkeparti synligt op til afstemningen den 3. december.
DF Butikken ligger inde med eksemplarer af Fup & Fakta brochuren, som
blev præsenteret allerede ved DF’s 20. årsmøde i Jyske Bank BOXEN. Landets lokalforeninger bør have modtaget et antal brochurer, men skulle dette
ikke være tilfældet, kan de rekvireres hos DF Butikken tlf. 43 43 14 14.
Brochuren er netop opdateret via en flyer med kort tekst.
Det er håbet, at lokalforeningerne traditionen tro vil give et nap i valgkampen og arrangere torvedage/gadekampagner på de tre lørdage (den 14.den 21. og den 28. november).
Håbet er også, at der vil blive arrangeret torvedage/gadekampagner fra
lørdag den 14. november til valgdagen torsdag den 3. december.
Målet er at nå ud til mere end 200 byer i Danmark på ovennævnte 20
dage.
Dansk Folkeblad ønsker alle i DF en rigtig god valgkamp.
tei-
59x79-EU-plakat
-v3.indd 1
Valgmaterialet
er klar. Her er DF’s NEJ-plakat
20/10/15 07.58
5
Pas på Danmark - Bevar det danske retsforbehold!
Danmarks retsforbehold betyder bl.a., at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik.
Den bliver ikke dikteret fra EU!
Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og
udlændingepolitik skal overdrages til EU.
Ja-partierne har udstedt et valgløfte om, at de ikke vil benytte sig af denne mulighed.
Men ja-partierne mener grundlæggende, at vi skal overlade mere magt til EU. Flere af dem
siger da også allerede, trods valgløftet, at også udlændingepolitikken bør være et EU-anliggende.
Så hvor meget tør du tro på deres løfte?
Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi - uanset resultatet af
afstemningen - blive ved med at være en del af.
Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol,
men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.
Så er du i tvivl? - Vælg det sikre - sig nej tak!
Vi ved, hvad vi har…
Du skal kun stemme ja, hvis du ønsker mere EU og vil overlade
beslutningerne til de politikere, der ønsker mere magt til EU.
STEM NEJ – Det sikrer, at Danmarks asyl- og udlændingepolitik
bestemmes i Danmark og ikke af EU!
Danmark i dine hænder 3. december 2015
Du ved, hvad vi står for
33 37 51 99 . [email protected] . www.df.dk
6
Følg DF på Facebook
EU afstemning
220 byer på 20 dage
Dansk Folkeparti er klar til at møde vælgerne og argumentere for et rungende NEJ ved folkeafstemningen om
retsforbeholdet. Her får du præsenteret ”fup og fakta” og får mulighed for at debattere og stille spørgsmål ved
gadekampagner og torvedage
Her er de 220 byer, hvor du kan møde DF.
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund, Grindsted
Bornholm, Rønne
Brøndby
Brønderslev, Hjallerup, Dronninglund
Dragør
Egedal, Stenløse, Smørum
Esbjerg, Ribe, Bramming
Fanø, Nordby
Favrskov, Hadsten
Faxe, Haslev, Rønnede, Karise
Fredensborg, Kokkedal, Humlebæk
Fredericia, Erritsø
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund, Skibby, Jægerspris, Slangerup.
Furesø, Farum, Værløse
Faaborg-Midtfyn, Faaborg, Ringe, Årslev
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov, Helsinge, Gilleleje, Græsted
Guldborgsund, Nykøbing F.
Haderslev, Vojens, Gram
Halsnæs, Frederiksværk
Hedensted, Tørring, Juelsminde
Helsingør, Espergærde, Hornbæk
Herlev
Herning, Vildbjerg, Aulum, Sunds
Hillerød
Hjørring, Hirtshals, Sindal
Holbæk Tølløse, Jyderup
Holstebro, Vinderup, Ulfborg
Horsens, Brædstrup, Østbirk, Hovedgaard, Gedved
Hvidovre
Taastrup
Hørsholm
Ikast, Brande, Nr. Snede, Bording, Ejstrupholm
Ishøj
Jammerbugt, Aabybro, Fjerritslev, Pandrup, Saltum
Kalundborg, Høng
Kerteminde
Kolding, Vamdrup. Lunderskov, Christiansfeld
København
Køge
Langemand, Rudkøbing
Lejre, Kirke-Hvalsø
Lemvig
Lolland, Maribo, Nakskov, Rødbyhavn, Rødby
Lyngby-Tårbæk, Kgs. Lyngby
Læsø, Anholdt
Mariagerfjord, Hadsund, Hobro
Middelfart, Strib, Nørre Åby
Morsø, Nykøbing M.
Norddjurs, Grenaa
Nordfyn, Bogense, Søndersø, Otterup
Nyborg
Næstved, Fensmark
Odder
Odense
Odsherred, Nykøbing S., Asnæs
Randers, Assentoft, Havndal, Øster Tørslev, Gerlev
Rebild, Støvring
Ringkøbing, Skjen, Videbæk, Tarm, Hvide Sande
Ringsted
Roskilde, Jyllinge, Viby S.
Rudersdal, Birkerød, Vedbæk, Nærum, Holte
Rødovre
Samsø, Nordby
Silkeborg, Svejbæk, Virklund, Kellerup, Knudstrup
Skanderborg, Låsby, Galten, Ry, Hørning
Skive
Slagelse, Korsør, Skælskør
Solrød, Solrød Strand
Sorø
Stevns, Strøby Egede
Struer, Humlum, Bramdal
Svendborg, Thurø by, Hesselager
Syddjurs, Ebeltoft, Rønde, Hornslet
Sønderborg, Nordborg, Gråsten, Broager, Augustenborg
Thisted
Tønder, Løgumkloster, Toftlund, Skærbæk
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle, Børkop, Give, Egtved, Jelling
Vesthimmerland, Farsø
Viborg
Vordingborg, Præstø, Stege
Ærø, Marstal
Aabenraa, Padborg, Rødekro, Tinglev, Feldsted
Aalborg, Nørresundby, Svenstrup, Nibe, Vodskov
Aarhus
7
?
EU afstemning
Spørg
Morten Messerschmidt
Dansk Folkepartis EU-kontor vil med Morten Messerschmidt i spidsen skille fup fra fakta og
Dansk
svare på spørgsmål op til retsforbeholdsafstemningen
Af René Teige
Den danske befolkning geråder udi tvivl og
usikkerhed, når det gælder retsforbeholdsafstemningen den 3. december.
Hele to af tre vælgere svarer ”ved ikke”, om
de vil sætte deres kryds i ja- eller NEJ-feltet.
Det viser en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget. Af dem, der har taget stilling, er et lille flertal fra NEJ-siden.
Undersøgelsen viser, at kun 31 procent af
de danske vælgere vil sige ja, mens 37 procent
er sikre på, at de vil stemme NEJ.
Danskerne er generelt EU skeptiske og har
flere gange givet mastodonten i Bruxelles en
gevaldig begmand.
De fleste vil huske det dundrende NEJ til at
skifte kronen til euroen.
64 procent ved ikke
De otte gange, der har været et EU-valg, har
danskerne stort set fordelt sig i to lige store
blokke. Dog er andelen af tvivlere steget i de
seneste meningsmålinger.
Det skyldes formentlig, at ja-partierne prøver at bilde vælgerne ind, at afstemningen til
december kun handler om Europol, altså danskernes mening om politisamarbejdet.
Analytikere tør da heller ikke spå om, hvorvidt det bliver et ja, eller et NEJ den 3. december.
For der er to interessante svar i undersøgelsen fra Norstat. 68 procent har besluttet, hvor
krydset skal sættes. Men spørger man vælgerne om en forklaring på, hvad retsforbeholdsafstemningen går ud på, siger 64 procent, at
den forklaring kan de ikke give.
På Facebook med Messeschmidt
For at præmisserne for det kommende valg
skal ligge helt klare, kræver det jo, at man kan
få svar på de spørgsmål, som ubesvarede gør,
at danskerne er i tvivl.
Det kan man få nu.
Morten Messerschmidt har sagt ja til at
lede foreløbig to sessioner, den 16. november
8
klokken 16.00 til 18.00 samt den 20. november klokken 15.00 til 17.00.
I nævnte tidsrum kan alle stille spørgsmål
og få svar via Morten Messerschmidts facebook-side:
Facebook.com/Morten Messerschmidt.
”Jeg forventer især, at der vil være interesse for sandheden om asylpolitik og fælles
anklagemyndighed. Men også mange andre
Morten Messerschmidt
klar til at svare på
spørgsmål om retsforbeholdsafstemningen
den 3. december.
emner presser sig på,” siger Morten Messerschmidt, der oplyser, at det kort før deadline
blev besluttet, at der også bliver inviteret til
yderligere facebooksessioner den 26. november klokken 17.00-19.00 samt den 1.december
klokken 16.00-18.00´hvor MEP for DF Anders Vistisen sidder klar på www.facebook.
com/MEPAndersVistisen/
Retspolitik
Kriminelles nationalitet
skal opgøres
Dansk Folkepartis gruppeformand og formand for folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, glæder sig over, at
anklagemyndigheden og politiet nu skal opgøre kriminelle ud fra deres nationalitet
Af René Teige
Dansk Folkeparti har i en årrække arbejdet
for at få gruppen af kriminelle opgjort efter
nationalitet. Nu er arbejdet fuldendt og Peter
Skaarup er tilfreds. Nu ser jeg frem til, at alle
formaliteter bliver ryddet af vejen og aftalen
endeligt kan faldet på plads.
”Vi har savnet de fakta i debatten. Udlændinge og herboende indvandreres andel af begået kriminalitet handler blandt andet om at få
styr på grupper af kriminelle. Det er vigtigt,
når vi skal danne os et billede af, hvem det er,
der begår kriminalitet og hvordan vi skal sætte
ind med en målrettet indsats,” siger han.
Peter Skaarup mener, at det naturligvis er
yderst relevant at have alle værktøjer til rådighed. Det handler blandt andet om at undgå
myter og fejl. Men sagen drejer sig også om at
kunne sætte tal på, om indbrud bliver begået
af omrejsende, udenlandske kriminelle.
Det vil lette efterforskningen til gavn og glæde for de mange danskere, der bliver udsat for
indbrudskriminalitet, som Danmark og danskerne i øvrigt er hårdest ramt af i hele Europa.
Ofre skal også indgå
”Når politiet og anklagemyndigheden nu
skal opgøre kriminelle ud fra deres nationalitet, bliver det nemmere at danne et billede
af, hvem der bliver sigtet, tiltalt og dømt for
kriminalitet i Danmark.
Danmarks Statistik opgør i dag kun antallet
af dømte.
Peter Skaarup vil nu, for at få det fulde billede, bede justitsminister Søren Pind om også
at opgøre nationaliteten på ofrene for forbrydelser.
Han siger om denne opfordring, at billedet
af såvel kriminelle som dem, der bliver ofre,
skal indgå i en nationalitet opgørelse.
Et langt sejt træk
Når anklagemyndigheden og politiet fremover skal opgøre statistik over kriminelle ud
Peter Skaarup er tilfreds med, at anklagemyndigheden og politiet nu skal opgøre kriminelle ud fra
deres nationalitet
fra deres nationalitet, er det resultatet af et
langt, sejt træk, hvor DF gentagne gange har
fremsat forslag om dette.
Og med Justitsministeriets svar på spørgsmål fra Retsudvalget den 28. oktober på foranledning af udvalgets formand Peter Skaarup, er arbejdet gjort…
Spørgsmålet lød: Ministeren bedes redegøre for antallet af domme for nedenstående forbrydelser i perioden 2010 til 2014 fordelt på
gerningspersoner med dansk statsborgerskab
og herboende personer af ikke dansk oprindelse opgjort på nationalitet: Gruppevoldtægter, overfaldsvoldtægter, gaderøverier, umotiveret vold samt forurettede og ofre fordelt
på personer med dansk statsborgerskab og
herboende personer af ikke dansk oprindelse
opgjort på nationalitet”.
Som svar har Justitsministeriet anmodet
Rigsadvokaten om at ændre anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem, så det
fremover bliver muligt at trække statistisk bearbejdede udtræk om nationalitet på sigtede,
tiltalte og dømte.
Endelig godkendelse er på vej
Det kan oplyses, at informationer vedrørende personer idømt fældende afgørelser
for hadforbrydelser fordelt efter personernes
herkomst ikke er tilgængelige. Der foreligger heller ikke oplysninger vedrørende ofre
for kriminalitet fordelt efter personernes
herkomst. Denne information vil dog for
fremtiden indgå i de offerundersøgelser, som
Justitsministeriets Forskningskontor årligt udarbejder i samarbejde med Københavns Universitet.
En opgørelse af nationaliteten på sigtede,
tiltalte og dømte - venter nu på en endelig
godkendelse fra Datatilsynet.
9
Månedens DF’er
10
Vi har krydset klinger
så det føg om ørerne
Søren Gynther-Sørensen elsker en god diskussion, men lysten til
at blive politiker har han aldrig haft. Det er det bagvedliggende
arbejde, der interesserer ham. Det har det gjort lige siden, han for
to årtier siden meldte sig ind i Dansk Folkeparti
Af Anne Sophie Teglborg
Foto: Carsten Lundager
Historien om Søren Gynther-Sørensen kunne
passende begynde i midten af ’90’erne, hvor
han en eftermiddag sidder og diskuterer politik med en kammerat fra den lokale idrætsklub
og får lyst til at blive politisk aktiv. Den kunne
også begynde i 00’erne, da Søren GyntherSørensen bliver valgt til DF’s repræsentant
i Skatterådet. Eller den kunne begynde over
en sildemad i villaen i Højbjerg syd for Aarhus en solrig septemberdag i 2015, hvor Søren Gynther-Sørensen deler ud af sine mange
gode minder fra to årtier i Dansk Folkeparti.
Søren Gynther-Sørensen har været med
helt fra begyndelsen. Dengang han og andre
DF støtter stemte dørklokker og samlede underskrifter ind. Dengang Fremskridtspartiets
ulydige dreng – eller skal vi sige pige - blev
til Dansk Folkeparti. Og han har nydt hvert
sekund. Selvom det ikke altid har været lutter
lagkage.
”I starten måtte man nærmest snige sig
langs husmurene, når man sagde, at man var
DF’er. Vi var ekstremt udskældte og uglesete.
Den hurdle er vi heldigvis kommet over, og i
dag kan folk se, at vi jo faktisk fører en rigtig
god politik,” siger Søren Gynther-Sørensen
og henviser til DF’s ofte udskældte udlændingepolitik.
”Det er jo ikke, fordi vi ikke er gode og
ordentlige mennesker. Vi kan bare ikke huse
så mange udlændinge i Danmark. Det har vi
som samfund ikke råd til. Vi er ikke imod indvandrere, vi protesterer bare mod mængden,”
forklarer Søren, der mener, at den holdning er
blevet bredt accepteret herhjemme.
”I dag kan man åbent og ærligt sige, at man
stemmer på DF. Vi er blevet anerkendte, og
flere og flere partier fører en strammere udlændingepolitik og er blevet mere EU-kritiske. Folk har fået øjnene op for, at vi faktisk
har ret i mange af de ting, vi hele tiden har
sagt.”
Og netop udlændingeproblematikken og ikke
mindst EU var det, der fik Søren Gynther-Sørensen til at gå ind i politik.
For nervøs
”Jeg har aldrig kunnet se fordelene ved at
være med i EU. Jeg bryder mig ikke om, at
Danmark skal indrette sig under et overordnet organ, der skal bestemme, hvordan vi skal
gøre tingene. Danmark har meget tilfælles
med de andre nordiske lande, men ikke så meget med de sydeuropæiske, så jeg kan ikke se
meningen i, at alle lande skal ensrettes.”
Selvom Søren Gynther-Sørensen altid har
haft blod på den politiske tand, har han aldrig
haft en drøm om selv at blive politiker. Han
har ikke selvtilliden til det, siger han. Det er
arbejdet bagved, der interesserer ham.
Søren Gynther-Sørensen har ’blod på den politiske tand” og godt tråd i pedalerne, når det handler om
opbakning til Dansk Folkeparti.
11
”Skal jeg lave et jubelhop?” spørger Søren, mens han springer frem og tilbage over plænen.
”Jeg har aldrig haft lyst til at stille op til
hverken byrådet, regionsrådet eller folketinget, selvom jeg er blevet spurgt mange gange.
Jeg føler ikke, at jeg kan klare mig i en politisk
diskussion. Jeg bliver simpelthen for nervøs.
Men jeg elsker at være en del af det organisatoriske bagland og bistå de folkevalgte,” siger
Søren Gynther-Sørensen, der i dag fungerer
som kasserer i DF’s lokalforening i Aarhus.
Høj søgang
Søren Gynther-Sørensen har altid haft politik
tæt inde på livet. Faderen sad i byrådet for
socialdemokratiet, så der blev altid diskuteret
politik i barndomshjemmet på Frederiksbjerg
i Aarhus. Og bølgerne gik ofte højt, fortæller
Søren.
”Vi har krydset klinger, så det fløj om ørerne, men vi var altid lige gode venner af den
grund.”
Søren Gynther-Sørensen er lidt af et livstykke. Han engagerer sig i lokalsamfundet
både politisk og sportsligt, men i virkeligheden er han mest af alt familiemenneske. Og
netop familien er en af grundene til, at han
stemmer DF.
”Jeg mener, at vi skylder vores børn og
børnebørn at tage vare på det, som tidligere
generationer har skabt og ikke bare forære det
til alverden. Vi skal værne om vores velfærd.
Derfor synes jeg også, det er problematisk, at
der kommer så mange flygtninge til landet.”
Søren Gynther-Sørensen er dog fortrøstningsfuld på Danmarks vegne. Og ikke
12
mindst partiets, som han spår en lys fremtid.
”Jeg er ikke i tvivl om, at DF bliver større,
men selvfølgelig handler det også om, at vi
skal have indflydelse. Jeg håber efter næste
folketingsvalg, at vi går i regering og får indflydelse på regeringsgrundlaget,” siger Søren
Gynther-Sørensen, der er overbevist om, at
Dansk Folkeparti kommer til at sidde i regering på et eller andet tidspunkt. Og det skal
partiet nok klare, siger han og sender en hilsen
til de mange kompetente MF’ere på Christiansborg.
”Vi har nogle rigtig dygtige politikere på
Borgen, så jeg mener bestemt, at DF har potentialet til at stille med nogle gode ministerkandidater,” siger Søren Gynther-Sørensen
med et smil. Et smil han deler ud af mange
gange denne eftermiddag i Højbjerg. For
selvom politik til tider kan være tungt, så må
det også gerne være lidt sjovt, mener Søren
Gynther-Sørensen.
Det gælder også, da DF’s faste fotograf
Carsten spørger, om han ikke kan lokke Søren
til at hoppe på et af billederne.
”Skal jeg lave et jubelhop?” spørger Søren,
mens han springer frem og tilbage over plænen.
Sørens kone Andrea, der er kommet ud fra
køkkenet for at se sin mand udfolde sig foran
kameraet, bemærker, at gemalen ikke ser helt
afslappet ud.
”Jamen jeg kan jo ikke slappe af, når jeg
hænger i luften,” bedyrer Søren, der kvitterer
med et højt ”YES,” hver gang fødderne letter
fra jorden.
For selv om den 74-årige DF’er er i god
form, er det ikke hver dag, han springer rundt
i haven på denne måde. Så mon ikke at naboerne snart kommer over for at se, hvad der
foregår, griner han.
Vil påvirke fremtiden
Selvom Søren Gynther-Sørensen ikke længere er en vårhare, så har idrætten altid fyldt
meget i hans liv. Ligeså meget som politikken. For når Søren går ind i noget, så engagerer han sig. Ikke fordi han skal, men fordi han
ikke kan lade være. Det bliver han beundret
for. Både af familien og kollegerne.
”Han er aldrig den, der går sin vej, fordi
noget er træls. Han holder ved og forsøger
at sætte sit fingeraftryk. Jeg beundrer meget
hans store engagement og ihærdighed,” siger
Andrea, der har været Sørens trofaste støtte på
hjemmefronten de seneste 24 år.
Jette Skive, der er rådmand for DF i Aarhus,
roser også kollegaens store engagement.
”Søren er ordentlig i alt, hvad han foretager
sig. Han er en ægte DF’er med hjertet på rette
sted. Det er en sand fornøjelse at arbejde sammen med ham.”
Søren Gynther-Sørensen bekræfter, at han
ofte har svært ved at sige nej, når han bliver
bedt om at påtage sig et stykke arbejde.
”Når jeg først engagerer mig i noget, har jeg
svært ved at slippe det. I forhold til politik kan
jeg godt lide at være der, hvor det sker. Det
er vigtigt for mig at være med til at påvirke
Danmarks fremtid.”
DF Ungdom
Godt begyndt er halvt fuldendt
Lucas Thelander Hultgren blev fra den ene dag til den anden landskendt som ungdomspolitiker for sine meninger
som elevrådsformand på Eberup skole ved Assens, da han protesterede over, at skolen droppede de årlige juletraditioner.
Nu er han landsformand for DF Ungdom
Af René Teige
Han var kun 15 år ung, men allerede elevrådsformand med sine meningers mod, da
hans skole i december 2009 valgte at droppe
elevers og læreres deltagelse i krybbespil og
julegudstjeneste i den nærliggende Sønderby
Kirke.
Det blev besluttet for at imødekomme ikkekristne elever. Det fik Lucas Hultgren til at
tale beslutningen om at aflyse den traditionsrige juleafslutning midt i mod.
Elevrådsformanden var vred på skolens 356
elevers vegne. Han kritiserede skarpt skolens
ledelse for ikke at have diskuteret beslutningen med hverken elever eller lærere. Og så var
han vred over, at de danske, kristne værdier
blev trådt under fode.
Svaret fra skoleledelsen var pauver. Man
ville ikke støde nogen (LÆS: MUSLIMER)!
Medierne troppede op
Lucas Hultgren mødte op hos inspektøren for
at få en forklaring, og han gik på lærerværelset
for at få lærerne til at bakke en eleafstemning
op samt at få lærerne til at forklare eleverne,
hvad en demokratisk debat og afstemning om
den årlige julegudstjeneste kunne handle om.
Men lige meget hjalp det. Hverken skoleledelse eller lærerkollegium ville deltage…
Det fik Lucas Hultgren til at gå til medierne, som ikke var helt så afvisende over for en
kristen kulturdebat, som elevrådsformandens
skoleledelse og lærere.
Det satte gang i en landsdækkende debat
og boost’ede samtidig den unge elevrådsformands politiske arbejde.
Han blev medlem af Dansk Folkepartis
Ungdom og kort tid derefter en debattør, som
aftvang respekt.
Nu er han så – efter to år som landsnæstformand blevet valgt til landsformand for DF
Ungdom. Han afløser Peter Kofod Poulsen,
som blev valgt til Folketinget for DF ved valget tidligere i år.
Og den nye formand har allerede markeret
sig imponerende skarpt.
Nu gælder det retsforbeholdet
Lucas Hultgren har rundet 21 år. Og som
nævnt er titlen nu landsformand for DF Ungdom.
Formandsvalget blev fulgt op med forsideartikel i MetroXpress samt store artikeler i
Information, BT og Ekstrabladet samt en lang
række regionale og lokale aviser.
”Vi kan naturligvis mærke, at det forrygende valg, moderpartiet havde den 18. juni i år,
har smittet af. Vi er blevet et rigtigt folkeparti,
og det vælter ind med medlemmer – også i DF
Ungdom,” siger den nye landsformand.
Da Lukas Hultgren som nybagt teenager
meldte sig ind, var medlemstallet lige knapt
400. Nu ligger ungdomspartiet tæt på 1.000.
”Det tal regner vi med at runde ved vores
årsmøde, der traditionen tro afholdes den sidste weekend i december. I år på Hotel Opus i
Horsens.
På det tidspunkt har danskerne stemt om
retsforbeholdet.
”Forhåbentlig bliver det et klart nej. Vi er
ved at samle et hold, som skal kreere kampagner både på de sociale medier og live. Og her er
det fantastisk, at pressen har udvist så stor interesse. Specielt for ungdomspolitikere og unge i
det hele taget med eksempler fra DF Ungdom,”
siger Lucas Hultgren, der mener, at ungdomsorganisationen blandt andet markerer sig ved at
bakke moderpartiet op, noget som andre politiske ungdomsafdelinger har ganske svært ved,”
siger Landsformanden, som har lovet sine
medlemmer stigende medlemstal, stærkt øget
fokus på talentudvikling samt øget inddragelse
af de lokale DFU-afdelinger, som han karakteriserer som rygraden i DF-Ungdom.
Lucas Hultgren er
ny landsformand
for DF Ungdom.
13
Kampen om troen
Christian Langballe ser med
bekymring på,
at folkekirkens
præster inviterer
muslimske imamer til at deltage
i Gudstjenester
Vi skal væ
I en tid, hvor vi inviterer andre religioner med Islam i spidsen ind i Folkekirken, hvor eksempelvis muslimer får
taletid og deltager i kirkelige handlinger side om side med præster, er det
altafgørende, at vi sætter foden ned i
værnet for vores folkekirke
Af René Teige
Første søndag i Advent 2016 skal vi have
valgt menighedsråd, som skal konstitueres senest den 27. november. Og denne gang er der
med næsten et år op til valget gode chancer for
at føre en valgkamp, hvor essentielle emner
som folkekirkens integritet, værdier, principper og sammenhæng i ord og handling kan
blive debatteret.
Denne gang bliver der lagt op til, at menighedsrådsvalget kommer til at handle om det
enorme skred, som blandt andet samarbejde
med det totalitære islam har sat i gang.
”Det er med til at forplumre folks holdning
til og mening om, hvad kristendommen er og
betyder i det danske samfund.
Kristendommen er jo et frihedsbudskab og
står i skærende kontrast til islam,” siger kirkeog indfødsretsordfører Christian Langballe,
Dansk Folkeparti.
Nyt fra Borgen ved
Dennis Flydtkjær
Dansk Folkeparti Ringkøbing-Skjern afdeling inviterer til politisk aften med Dennis Flydtkjær torsdag den 12. november kl. 19.00
Videbæk Hallen danner ramme om aftenen,
hvortil lokalforeningerne i området er velkomne til
at deltage.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Deltagelse kræver heller ikke medlemsskab
Der vil blive serveret kaffe efter mødet.
Aftenen vil omhandle nyt fra borgen, herunder
skatteområdet og endvidere vil Dennis forklare
detaljerne omkring den kommende afstemning om
afskaffelse af retsforbeholdet.
14
ærne om folkekirken
”Tværtimod skal islam modsiges. Det står
jo i øvrigt også i præsteløftet, at præster skal
forkynde det kristne budskab og vende sig
imod religioner, der udvander kristendommen. Det medvirker vi til at gøre ved at invitere muslimer ind i folkekirken i tolerancens
navn. Det medvirker til, at mange præster ligger på halen for islam,” siger han.
Islam skal modsiges
Christian Langballe ser gerne, at de menighedsråd, som skal konstitueres inden adventssøndag den 27. november 2016, lægger op til
en debat rådene imellem. Men endnu vigtigere er det, at de enkelte menighedsråd gør deres
meninger gældende. Og det må meget gerne
have klangbund i kirkepolitikken.
”Jeg opfordrer alle, der gør sig den tanke,
til at stille op til menighedsrådene – især medlemmer af Dansk Folkeparti. DF tager jo om
nogen vare på de ting, som har været med til
at skabe det danske og dermed det kirkelige
fundament,” siger kirkeordføreren.
”Også selvom menighedsrådene først og
fremmest skal tage sig af det lokale sogn og
lokale kirker.
For man kan naturligvis vælge at prioritere
forskellige samarbejder.
Og så er menighedsråds medlemmerne jo
dem, der skal vælge præster og samtidig har
indflydelse på bispevalg”.
Det er i øvrigt ikke nogen ny tanke, at medlemmer af politiske partier bliver opfordret
til at stille op til menighedsrådsvalg. For få år
siden opfordrede Socialdemokratiet sine medlemmer til at stille op.
Kristendommen skal forsvares
Jeg vil opfordre alle gode DF’ere til at gøre
det samme.
”Man kan jo sige, at Dansk Folkeparti jo har
markeret sig som netop folkeparti, der står last
og brast med kristendommen.
Der er bestemt ikke noget galt ved at præster har meninger – også politiske.
Vi har jo gennem årene set især SF-præster,
der er aktive i den offentlige debat og går
ud og prædiker SF-, enhedsliste- og radikale
synspunkter.
Her er der bestemt behov for modspil”.
I en tid hvor vi har en række andre religioner i Danmark, heriblandt islam, som jo er den
førende og den hurtigst voksende i Europa, er
det altafgørende, at vi sætter foden ned.
Kristne præster skal ikke bruge tid på at tale
med muslimer. Der skal ganske enkelt være
en forpligtelse til at forsvare folkekirken og
kristendommen
Det gamle Testamente siger det lysende
klart: Du må ikke have andre guder end mig..!
Når der i november
2016 er menighedsrådsvalg, opfordrer
kirkeordfører Christian Langballe til,
at DF-medlemmer
stiller op
Afstemning om
retsforbeholdet
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup
lægger vejen forbi Varde, hvor han vil give en
grundig orientering om retsforbeholdet ved henholdsvis et ja-resultat eller et nej-resultat forud for
afstemningen torsdag den 3. december 2015.
Lokalformand i DF Varde lokalforening Torbjørn Fristed oplyser, at mødet med Peter Skaarup
foregår torsdag den 12. november klokken 19.00
på Hodde Kro, Vejlevej 4, 6862 Tirstrup.
Der er gratis entre, mens kaffe og kage kan købes
15
Nordisk Råd
Nordisk Råd klar til 2016
Det var et frostklart Reykjavik, der dannede rammen om den 67. udgave af den årlige session i Nordisk Råd. Mikkel Dencker
blev valgt til vicepræsident for Nordisk Råd i 2016, og flygtningekrisen var højt på dagsordenen.
Af Henrik Mogensen
Som beskrevet andetsteds her i bladet nåede
Dansk Folkeparti lidt af en milepæl i det nordiske samarbejde, da Mikkel Dencker blev
valgt til vicepræsident for Nordisk Råd i 2016.
Dansk Folkepartis delegation bestod denne
gang af Mikkel Dencker og Henrik Brodersen, men også Folketingets Formand, Pia
Kjærsgaard, og Medlem af Europa-Parlamentet, Jørn Dohrmann, lagde vejen forbi det høje
nord for at deltage i sessionen.
Flygtningekrisen højt på dagsordenen
Også i det nordiske samarbejde trænger virkeligheden sig på, så flygtningekrisen var et
vigtigt tema på sessionen. Blandt de nordiske lande er der som bekendt meget stor forskel på, hvordan landene forholder sig til de
voldsomme flygtninge- og migrantstrømme,
som vi oplever i denne tid. I Danmark arbejder vi for at stramme udlændingepolitikken
og begrænse tilstrømningen af flygtninge og
migranter. I Sverige fører man de åbne grænsers politik og forventer som følge heraf, at
der kommer op mod 190.000 flygtninge og
migranter til landet alene i år! Så der var rig
lejlighed til kontant debat og kritiske spørgsmål til blandt andet den svenske statsminister
Stefan Löfven, som holdt en virkelighedsfjern tale om indvandringens velsignelser, og
en lang række andre ministre fra de nordiske
lande undervejs under sessionen.
Hjælp i nærområderne
Henrik Brodersen rejste blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt man i virkeligheden ikke
kan hjælpe mange flere mennesker i nød, hvis
man omlægger hele flygtningepolitikken, så
vi først og fremmest i nærområderne i stedet
for at flytte store menneskemængder til de
nordiske lande og iværksætte meget vanskelige og utroligt dyre integrationsprogrammer.
Man kan hjælpe mange flere mennesker i nærområderne for de samme penge og samtidigt
undgå nogle af de skadelige virkninger, som
indvandringsstrømmene har på vores samfund. Som systemet fungerer i dag, er menneskesmuglerne de eneste sikre vindere, fastslog
Henrik Brodersen i en af sine indlæg på ses-
Stem NEJ den 3.12.
Stem nej til at afskaffe vores retsforbehold.
Mød Kristian Thulesen Dahl i Horsens onsdag
den 25. november klokken 19.30 i Håndværkerforeningen, Allegade 16, 8700 Horsens.
Her kan du høre om Dansk Folkepartis holdning
til den kommende folkeafstemning den 3. december og få svar på dine spørgsmål.
Alle er velkomne, der er fri entré samt gratis
kaffe og kage i pausen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
16
sionen. Undergeneralsekretær i FN, Christian
Friis Bach, var enig med Henrik Brodersen i,
at der er brug for, at man i langt højere grad
fokuserer på indsatsen i nærområderne.
De nordiske flag vejede smukt
foran kongrescentret Harpa
ved havnen i Reykjavik.
Mikkel Dencker valgt til
vicepræsident for Nordisk Råd
Det var en glad og beæret Mikkel Dencker, der blev valgt som Nordisk Råds
vicepræsident i 2016.
Af Henrik Mogensen
Foto: Magnus Fröderberg/norden.org
Henrik Brodersen stiller
spørgsmål under sessionen.
Dansk Folkepartis Mikkel Dencker blev på Nordisk Råds 67. session i Reykjavik valgt til
vicepræsident for Nordisk Råd i 2016.
Til næste år er det Danmark, der varetager formandsskabet i Nordisk Råd. Der er tradition for, at det er oppositionen, der besætter præsidentposten, så derfor går denne post til
socialdemokraten Henrik Dam Kristensen. Med valget af Mikkel Dencker til den vigtige
og ærefulde post som vicepræsident afspejles Dansk Folkepartis fremgang nu også helt
konkret i det nordiske samarbejde. Mikkel Dencker har været medlem af Rådet siden 2012.
Mikkel Dencker udtalte, at han var glad og stolt over valget til den fine post. Dansk
Folkeparti er stor tilhænger af det
nordiske samarbejde, hvor vi samarbejder med lande, som vi har et
stærkt kulturelt, sprogligt og historisk slægtskab med.
Mikkel Dencker ser især frem til
arbejdet med at reformere arbejdet
i Nordisk Råd, så arbejdet i Rådet
bliver mere relevant og skaber flere konkrete resultater til gavn for
de nordiske borgere.
Foto: Magnus Fröderberg/norden.org
Henrik Dam Kristensen (S) og Mikkel
Dencker modtog blomster efter valget.
Varm verdensklasse
Peter Skaarup talte fornylig ved Dansk Fjernvarmes årsmøde. Han roste fjernvarmeforsyningen og kaldte den
’energi i verdensklasse’ men opfordrede også til, at man
i de enkelte selskaber skal lade sig inspirere af dem, der
gør det bedst.
”Man har indrettet dansk fjernvarme på en måde, som
jeg i udgangspunktet har stor sympati for. Men betyder
ikke, at intet kan gøres bedre. Selvfølgelig kan det det,”
sagde han og opfordrede til at fortsætte med den primære opgave og at sikre, at varmeforsyningen fungerer
tilfredsstillende til gavn for borgerne. Ikke at den skal
generere mest mulig profit til ejerne.
Peter Skaarup sammen med Claus
Jensen, Dansk Metal og kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
17
Arrangementer
Ude i Danmark
DF-Hovedbestyrelse
Dahl, Kristian Thulesen, form. [email protected] - 3337 5102
Ebbesen, CC org. nfmd,
[email protected] - 3337 5172
Elmenhoff, Preben
[email protected] - 3539 9221
Espersen, Søren
[email protected] - 3337 5124
Henriksen, Martin
[email protected] - 3337 5129
Hultgren, Lucas
[email protected] - 2149 4512
Langballe, Lone
[email protected] - 2934 6662
Nødgaard, Karin
[email protected] - 3337 5125
Simoni, Gitte
[email protected] - 6115 4063
Skaarup, Peter
[email protected] - 3337 5113
Thomsen, Steen
[email protected] - 3337 5185
Partisekretær:
Nielsen, Poul Lindholm
[email protected]
3337 5161
DF-folketingsmedlemmer
Adelsteen, Pia
[email protected] - 3337 5121
Adsbøl, Karina
[email protected]) - 3337 5137
Ahrendtsen, Alex
[email protected] - 3337 5105
Bech, Lise
[email protected] - 6162 4507
Bendixen, Pernille
[email protected] - 6162 4509
Berth, Kenneth Kristensen [email protected]
6162 3378
Blixt, Liselott
[email protected] - 3337 5120
Bork, Tilde
[email protected] - 6162 4520
Brodersen, Henrik
[email protected] - 6162 4505
Bøgsted, Bent
[email protected] - 3337 5101
Callesen, Jan Rytkjær
[email protected] - 6162 4523
Christensen, René
[email protected] - 3337 5122
Christiansen, Kim
[email protected]) - 3337 5148
Dahl, Jens Henrik Th.
[email protected] - 3337 5126
Dahl, Kristian Th.
[email protected] - 3337 5102
Dencker, Mette Hjermind
[email protected] - 3337 5118
Dencker, Mikkel
[email protected] - 3337 5106
Due, Karina
[email protected] - 6162 4508
Eilersen, Susanne
[email protected] - 3337 5150
Espersen, Søren
[email protected] - 3337 5124
Flydtkjær, Dennis
[email protected] - 3337 5112
Hansen, Claus Kvist
[email protected]
6162 4506
Harpsøe, Marlene
[email protected] - 6162 4503
Henriksen, Martin
[email protected] - 3337 5129
Jakobsen, Jeppe
[email protected] - 6162 4514
Kjærsgaard, Pia
[email protected] - 3337 5107
Krarup, Marie
[email protected] - 3337 5134
Langballe, Christian
[email protected] - 3337 5110
Larsen, Merete Dea
[email protected] - 6162 4503
Marinus, Morten
[email protected] - 3337 5114
Messmann, Jan-Erik
[email protected] - 6162 4504
Nødgaard, Karin
[email protected] - 3337 5125
Poulsen, Ib
[email protected] - 6162 3378
Poulsen, Peter Kofod
[email protected] - 6162 4513
Skibby, Hans Kristian
[email protected] - 3337 5128
Skaarup, Peter
[email protected] - 3337 5113
Ullemose, Dorthe
[email protected] - 6162 4518
Dansk Folkeparti
Christiansborg
1240 København K. Fax:
[email protected]
www.danskfolkeparti.dk
Jul i Underhuset
Medlemmer og ledsagere bydes til julefrokost i DF-Silkeborg lokalforening fredag
den 13. november klokken 18.30.
Lokalforeningens julefrokost finder sted
i Underhuset på Torvet.
Pris for deltagelse er for medlemmer
200 kroner samt for ikke-medlemmer 250
kroner.
Tilmelding er nødvendig. Denne kan
foretages til Harry E. Maden tlf. 27 50 65
31 eller Anni Madsen tlf. 28 15 65 31 senest 1. november. Tilmelding er bindende.
Julen har bragt…
Det er en af årets mindeværdige dage, når
DF-lokalafdelingen Gribskov inviterer til
Jule Bingo for medlemmer og deres familier.
Du kan tilmelde dig allerede nu til den
festlige juletradition, som finder sted i
Kulturhusets lille sal, Skolegade 43, 3200
Helsinge klokken 14.00.
På programmet står udover Jule Bingo
servering af Gløgg, æbleskiver, kaffe og
småkager samt naturligvis julemusik.
Deltagelse i arrangementet er gratis
Jul i Esbjerg
Dansk Folkepartis lokalafdeling i Esbjerg
holder fast i sin tradition for at arrangere
juletræsfest i begyndelsen af december.
3337 5199
3337 5191
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Folkepartis synspunkter.
Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.
www.danskfolkeparti.dk // [email protected]
Næste nr. udkommer den 11. december 2015
Deadline for kalender o.l. er den 23. november 2015
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
18
Klummen
Postbox 2297
1025 København K
Tlf.: 2193 0093
Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.
19. årgang, nr. 3/2015. ISSN: 1397-3975
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard
Redaktionschef: René Teige
I redaktionen: Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen,
Henrik Mogensen, Susie Jessen, Karina Schultz, Anne Sofie Teglborg og Jesper S. Nissen.
Skive i julestemning
Bentas Cafeteria, Vinkelvej 15A i Højslev
danner ramme om en hyggeligt julearrangement med julefrokost.
Denne finder sted fredag den 20. november 2015 klokken 18.30.
Medlemmer med ledsagere er velkomne. Priser: Medlemmer 100 kroner – ikkemedlemmer 200 kroner.
Tilmelding er nødvendig. Send gerne pr.
mail [email protected] eller pr. tlf.
91 52 72 49 eller 97 53 52 86.
Tilmeldingsfrist er mandag den 16.
november 2015.
Fortsættes side 21
Flytning eller flygtning
Dansk Folkepartis Ungdom
DANSK FOLKEBLAD
I år falder festen på en lørdag, nærmere
betegnet 5. december klokken 13.00 –
17.00.
Juletræsfesten afholdes på TV Glad
Esbjerg, Brolæggervej 3A (indgang fra
gården).
Gæsterne får serveret gløgg og æbleskiver, mens der er godteposer og sodavand
til børnene.
Det lader sig høre, at selveste julemanden kommer med både ho-ho-ho og
julemusik.
Arrangementet er gratis for medlemmer,
børn, børnebørn og bedsteforældre.
Tilmeding til Kirsten Gaulshøj tlf.
20 46 64 55 eller [email protected]
De kommer fra Afghanistan, Eritrea, Irak, Iran, Somalia, Sudan og
Syrien. Flere end 218.000 mennesker er flygtet eller flyttet til Europa.
Alene i oktober. Det betyder, at tallet i oktober er lige så stort, som
i hele 2014 (FN-tal). Men de er ikke alle sammen flygtninge. Nogle
er migranter, andre asylsøgere, nogle er flygtninge og atter andre illegale indvandrere. Vi ved det ikke.
Det har EU heller ikke lige koncentreret sig om at finde svar på.
Vi skal hjælpe folk i nød. Men vi ved reelt ikke om det er flygtninge,
migranter eller asylsøgere, der kommer.
Dansk Folkeparti har fremsat løsninger: Blandt andet hjælp i nærområderne. Vi kan hjælpe 10 gange så mange ved at vælge den form
for hjælp. Det kan EU heller ikke finde ud af.
Tænk, hvis vi ikke havde haft et retsforbehold..!
Hvis vi den 3. december siger ja til at fjerne det danske retsforbehold, er det EU, der bestemmer flygtningepolitiken, som mildt sagt er
noget rod. Stemmer vi NEJ, bestemmer vi fortsat selv
tei-
DF BUTIKKEN
Udover DF Butikkens varer kan lokalformænd
bl.a. rekvirere: DF Bolcher, DF balloner,
DF flag, DF vindmøller, DF brochurer
og DF principprogram.
DF Butikken har også ideen til julegaven
Sweatshirt DF logo broderi
på bryst
Polo Shirt med DF logo
på ærme
Kampagne vest. Fleece
foret. DF logo på bryst
og ryg
Tørklæde til pigerne DF logo tone i tone
Rygtaske
Sportstaske
DF Grillforklæde
ED
NYH
ED
NYH
D
YHE
Kampagne jakke med
DF logo broderet foran
og på ryg
DF Kampagne beklædning
(Str.: S – XXXL)
T-shirt mørkeblå
(Str.: S – XXXL)
T-shirt hvid
(Str.: S – XXXL)
Polo shirt. Mørkeblå
Sweatshirt med broderi (Str.: S – XXXL)
Kampagne Vest
(Str.: S – XXXL)
Jakke med broderi
(Str.: S – XXXL)
Slips
Silketørklæde
Kasket med broderet logo
Slipsenål
DF pin 10mm dia.
DF pin 20mm dia.
Varer med DF logo:
Musemåtte med Kristian Thulesen
Kuglepen
Lighter
Kaffekop med underkop
Mulepose
Grillforklæde
Dokument taske
Rygtaske
Sportstaske
Krus med DF logo
Nøglering og holder til vognmønt
Marguerite smykker:
Broche -ny størrelse 25 mm
Øreringe / sæt
Ørestikker / sæt
Halssmykke med lædersnor
(Til alle priser tilkommer forsendelse )
N
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
65,00
65,00
98,00
198,00
235,00
318,00
178,00
148,00
39,00
30,00
10,00
20,00
Kr. 25,00
Kr. 3,50
Kr. 5,00
Kr. 50,00
Kr. 10,00
Kr. 128,00
Kr. 75,00
Kr. 98,00
Kr. 118,00
Kr. 50,00
Kr. 20,00
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
NU
49,00
49,00
49,00
59,00
25m
m
Slips, Slipsnål,
Krus, Musemåtte, Mulepose, Kaffekop med underkop,
Nøglering og holder til vognmønt, Kasket med broderet logo,
DF pin, T-shirt hvid, T-shirt blå.
BØGER
“Fordi jeg var nødt til det”
På top listen over solgte bøger.
For første gang fortæller Pia Kjærsgaard
om sit liv som menneske og politiker og
hvad der har drevet hendes engagement.
Et stærkt selvportræt. 336 sider.
Medlemspris Kr. 205,- + fo
forsendelse.
OBS OBS MEDLEMS TILBUD!
Ved bestilling af Pia Kjærsgaards bog
modtager du gratis bogen
“PIA K – Årene ved magten”
”Morten Messerschmidt:
Intet over og intet ved
siden af....”
En bog om EU domstolen
og dens aktivisme.
En gennemgang af
domstolens aktiviteter og ud
på hvordan suveræniteten
kan kæmpes tilbage.
310 sider. Medlemspris
Kr. 249,- + forsendelse.
PETER SKAARUP
– Et biografisk portræt
Den første biografi på
markedet om Peter Skaarup.
Det er et stærkt portræt,
både politik og privat, af en
af Danmarks mest markante
politiske stemmer.
238 sider.
Medlemspris Kr. 175,+ forsendelse.
Se hele DF BUTIKKENS store udvalg og nyheder på: www.df-butikken.dk
Alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN : Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00 - 16:00
Email: [email protected] / Hjemmeside: www.df-butikken.dk
19
Nyt fra Borgen
Fra slottet til Borgen
Pia Kjærsgaard stod som præsidieformand i spidsen for velkomstkomiteen,
der bød en række af Kongehusets medlemmer velkommen til Folketingets
Den røde løber blev børstet en sidste
gang, før medlemmer af Folketingets Præsidium stillede sig klar for
at byde Kongehusets medlemmer velkommen. Her hilser Pia Kjærsgaard
på Prinsesse Benedikte
Kronprins Frederik skulle også hilse på Folketingets
nye formand
Dronning Margrethe II ankom
sammen med Prinsgemalen i Krone 1.
Her hilser majestæten på formanden
20
Tirsdag den 6. oktober begyndte godt rent vejrmæssigt. Solen tittede endda frem tidligt på formiddagen. Men så friskede vinden op og blæste
forhåbningerne om en lun eftermiddag langt væk
fra Christiansborg. Men hverken de kongelige
eller medlemmer af præsidiet med Pia Kjærsgaard i spidsen lod sig mærke af det drilske vejr.
Traditionerne ved Folketingets åbning blev
holdt i hævd på smukkeste vis.
Her følger en række stemningsglimt fra hin
tirsdag.
tei-
Prins Joachim og Prinsesse Marie hilste på Pia Kjærsgaard.
Pia Kjærsgaard følger Dronningen op ad Store Trappe og videre til Kongelogen
Arrangementer
Ungarn beskytter sin grænse
Ifølge Den Internationale Organisation for Migration IOM, er
613.000 personer strømmet ind i Europa i år. Ungarerne skoses
for at beskytte sine grænser, men de beskytter jo blot deres land,
lyder det fra DF
Af René Teige
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen og udenrigsordfører
Søren Espersen drog primo oktober til Ungarn for ved selvsyn at erfare, hvor
voldsomt presset fra flygtninge og migranter opleves.
”Jeg har besøgt Budapest sammen med Søren Espersen, hvor vi har talt med
ungarske viceministre samt formanden for Ungarns udenrigsudvalg for at få
et ordentligt og dækkende billede af, hvad det er, der foregår i Ungarn netop
nu,” siger Martin Henriksen.
Han understreger, at man jo kan sidde i sofaen og se de reportager, danske og udenlandske tv-journalister vælger at sende fra migrantbrændpunkter,
blandt andet Ungarn.
Derfor opfattede ungarerne også de to DF’eres besøg yderst positivt. Den
gængse situation er jo, at de europæiske statsledere sidder hjemme eller i Bruxelles og kommenterer udviklingen.
”Jeg synes ikke, medierne altid giver et dækkende billede af, hvad det er,
der sker. Derfor valgte jeg sammen med Søren Espersen dels at aflægge de
ungarske parlamentarikere et besøg i Parlamentet, dels selv tage til grænsen
for at se, hvad der sker der.
Ungarerne føler sig med rette hængt ud af ”de gamle EU-lande” for at gribe
fat om nældens rod og bremse det voldsomme pres, migranterne udøver på
grænserne til Serbien og Kroatien.
Alle dem, der kritiserer Ungarn, skylder at svare på, hvordan de så vil håndtere migrantstrømmen,” siger Martin Henriksen.
Mere end 378.000 mennesker er rejst
gennem Ungarn i løbet af i år. Hvis det
enorme pres får lov at fortsætte, kan antallet af flygtninge og migranter, som krydser de ungarske grænser ende på 600.000
til 700.000 meddeler den ungarske stabschef.
”Ungarerne forsvarer blot deres land.
Det kræver mod og vilje at gå imod EUeliten,” konstaterer Martin Henriksen.
Martin
Henriksen
og Søren
Espersen i
det ungarske
parlament.
De to DF’ere besøgte
også den ungarske
grænse, hvor de ved
selvsyn kunne overvære
den folkevandring, som
er i gang.
Fortsat fra side 18
Farum siger NEJ
DF lokalafdeling Furesø holder politisk torvedag på
Akacietorvet i Farum lørdag den 14. november klokken 11.00 til klokken 13.00.
DF Furesø indleder dermed kampen om et STORT
DANSK NEJ ved retsforbeholdsvalget den 3. december.
Sandheden er jo ikke, som ja-partierne vil bilde
danskerne ind, at Danmark risikerer at måtte forlade
Europol (politisamarbejdet, red.), hvis vi stemmer nej.
Vi kan få en parallel-aftale, som nordmændene eller
scheizerne og en række andre lande. Siger vi nej, kan
vi således sagtens blive i Europolsamarbejdet, men kan
også bestemme selv, hvis der bliver lagt op til udviklinger, vi ikke ønsker.
Kom og få flere svar lørdag den 14. november.
Stå op- og sid ned spil
Lokalafdelingen DF Furesø inviterer til julebanko med
et for mange helt nyt spil, Gløgg, æbleskiver og legerum for de mindste søndag den 6. december 2015 klokken 14.00 til 17.30. Deltagelse i arrangementet(drikke
og spisning) koster 50 kroner pr. person. En bankoplade koster fem kroner, mens der er rabatpris ved køb
af fem plader: 20 kroner.
Der bliver spillet tre spil samt en variant, der sikkert
vil være en sjov nyhed for mange, nemlig et stå op og
sid ned spil. Dette spil plejer at udløse mange præmier.
Jule banko arrangementet finder sted på Ellegården,
Stavnsholtvej 168.
Det er arrangeret sådan, at de mindste – børn under
10 år, kan lege i et tilstødende lokale.
Dørene åbnes klokken 14.00.
Tilmelding til arrangementet er nødvendig og skal
rettes til lokalformand Kathe Søballe tlf. 26 98 70 51,
pr. sms 26 98 70 51 eller pr. mail til [email protected]
Tilmeldingsfrist er 1. december.
Medlemmer, familie, venner og bekendte er velkomne.
Så længe der er kaffe på kanden
Mange vil sikkert erindre, at formanden for Dansk
Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, som illustration af
partiets vilje til at forhandle med alle partiet gentagne
gange har sagt, at man forsøger, ”så længe der er kaffe
på kanden”.
Helt så bogstaveligt skal den næppe tages, når
Kristian Thulesen Dahl besøger Dansk Folkepartis lokalafdeling Esbjerg – selvom der bliver budt på gratis
kaffe ved begivenheden, der finder sted på Esbjerg
Conference Hotel, Stormgade 200 - 6700 Esbjerg.
Der er tale om et offentligt møde den 24. november
klokken 19.30.
Dørene åbnes klokken 18.30, så det anbefales at
komme i god tid, da dørene lukkes, når sidste plads er
optaget.
Partiformanden vil i sin tale komme ind på afstemningen om retsforbeholdet, en afstemning, som finder
sted, otte dage efter mødet.
Udover nævnte kaffe, er lokalforeningen vært for
sandwich.
Drikkevarer kan købes.
21
Siden sidst
Hjemmetræning skal bevares
Der er taget hul på forhandlingerne om loven om hjemmetræning. Årsagen er den enkle, at loven står overfor at skulle revideres. DF vil arbejde for, at en lovrevision ikke kommer til at medføre en forringelse af
mulighederne for, at forældre fortsat kan få støtte til at træne deres børn.
Dansk Folkepartis handicapordfører, MF Karina Adsbøl, vil kæmpe
for, at støtteordningerne fortsat kan hjælpe den udsatte gruppe børn og
forældre.
Det var også årsagen til, at Hjertebarnet og træningscentret Mindsteps
havde inviteret handicapordføreren til med egne øjne at se, hvad hjemmetræning indeholder og betyder. Det skete via børnene i Mindsteps.
Og det er næsten en underdrivelse at konstatere, at mødet mellem
politikeren og de syge børn blev en succes.
For det første er Karina Adsbøl den første og hidtil eneste handicapordfører, som har takket ja til et besøg.
Eller som William stolt konstaterede: Nu har vi været hos dig på Christioansborg. Nu er du på vores hjemmebane
Hjernebarnet håber nu, at timerne i Mindsteps har givet Karina Adsbøl den indsigt i hjemmetræningens virke, hun skal bruge for at være
helt fremme i skoene, når lovrevisionen skal forhandles.
Politikeren forlod i hvert fald mødedeltagerne med at kaste sig ind i et
trykkammer, som ellers godt kan være et skræmmende sted at opholde
sig.
RESPEKT, lød det fra værterne, da mødet var forbi.
Karina Adsbøl mødte de udsatte børn i øjenhøjde og fik ros for at turde
kaste sig ind i et trykkammer.
Mindsteps er et trænings- og videncenter for børn med
hjerneskade. Mindsteps tilbyder træningsfaciliteter på
alle funktionsniveauer og skaber rammerne for et uformelt fællesskab børn og deres familier imellem.
Hjertebarnet er Hjerteforeningens Børneklub, som Børnehjertefonden samler penge ind til. Pengene går til støtte
af hjertesyge børn og deres forældre, men støtter også
forskningen i børnehjertesygdomme samt forebyggelse
Mødedisciplin
Dansk Folkeparti er godt rustet op til kampen for et rungende NEJ ved retsforbeholdsafstemningen den 3. december
DF-tillidsmænd og medlemmer på det nærmeste valfartede til DF’s to store EU-kurser,
som blev afholdt på Hotel Scandic i henholdsvis Horsens og København den 18. og 25. oktober 2015.
I København mødte godt 375 deltagere,
mens mere end 475 benyttede muligheden for
at blive klædt på til valgkampen ved arrangementet i Horsens.
En anden mulighed for at få helt styr på
afstemningsemnet er at hente en tipskupon
om Danmarks retsforbehold på hjemmesiden.
www.danskfolkeparti.dk
Her opfordres man til at svare på følgende:
Hvilken dato afholdes folkeafstemningen,
om vi skal afskaffe retsforbeholdet?
Hvis resultatet bliver et nej til afskaffelse
af retsforbeholdet, kan vi så fortsætte i politisamarbejdet Europol?
Der var fuldt hus i både Horsens og København til kursus- og orienteringsmøde om retsforbeholdet
22
Asylpolitikken er en del af retsforbeholdet.
Hvis resultatet bliver et ja til at afskaffe retsforbeholdet, hvad sker der så med asylpolitikken?
EU ønsker at fordele flygtninge til de enkelte lande. Er Danmark forpligtet til at deltage i
sådan en fordeling?
Tipskuponen blev ”holdt over dåben” ved
kulturnatsarrangementet den 9. oktober. Nu
kan alle så være med til at besvare spørgsmålene.
Skaarup på efterskole
Dansk Folkepartis
gruppeformand,
Peter Skaarup, har
været på efterskole, nærmere bestemt på besøg hos
Midtsjællands Efterskole og Tølløse
Slot Efterskole, to
ganske forskellige
skoler, der viser
den store spændvidde, efterskolerne har.
Midtsjællands Efterskole i Hvalsø har 110 elever og 23 medarbejdere. Skolens grundlag er den danske evangelisk, lutherske folkekirke.
Tølløse Slot Efterskole, kaldes slet og ret ”Slottet” og byder på ganske luksuøse forhold: Gulvvarme og egne værelser
med bad… Skolen har 30 medarbejdere og nævner tolerance
og gensidig respekt som drivmidler…
”Det var nogle meget spændende besøg - ikke mindst at tale
med lærerne og eleverne. Efterskoler er et alternativt tilbud,
som der er brug for - lærerne er ildsjæle, og de er der 100 procent for eleverne, hvilket rigtigt mange unge elever har stor
gavn af. I DF bakker vi varmt op om efterskolernes store arbejde,” sagde Peter Skaarup.
Fra Vejle til Borgen
Der var lagt op til én på opleveren, da godt en snes store elever fra
Lindved Skole i Vejle blev inviteret en tur til Borgen, for at opleve det
smukke hus og gå i MF’ernes fodspor i Vandrehallen, se Landstingssalen, Folketinget og Grundloven.
Vært for de unge vejlensere var Dansk Folkepartis erhvervsordfører
og ordfører vedrørende udviklingsbistand – medlem af folketinget Hans
Kristian Skibby.
Mindeord om
Steen Nymann Gjeddesdal i Greve
En kæmpe er gået bort. Steen Nymann,
godsejer, iværksætter (fra dengang den glose ikke var moderne) og politiker, er ikke
mere. Men respekten for hans livsværk vil
give genlyd i generationer frem.
Steen var en dygtig landmand på Gjeddesdal i Greve og lollandske Helgenæs,
foregangsmand med hensyn til implementering af amerikansk landbrugsdrift samt
ikke mindst manden, der reddede frøvirksomheden DLF fra at blive solgt til udlandet.
Men Steen var også et politisk menneske. Hans interesse for politik havde han
fra ganske ung.
Han blev valgt til Folketinget for Fremskridtspartiet, men han sadlede om til DF,
da dette blev muligt i 1995.
Herefter var han især en politiker, man
regnede med, i Greve Kommunalbestyrelse, hvor han sad i flere perioder, til han
havde rundet 80 år.
Han var kendt som debattør med mørk
kasket, en mand som var god til at underspille og dermed opnå resultater. Men han
var også en god politisk kollega, som uselvisk hjalp yngre partikammerater med det
vanskelige fag.
”Han lærte mig op, viste hvordan man
læste referater og stod til rådighed, når der
var behov for det. Det gjorde han så godt, at
jeg overtog hans plads i byrådet.
Han stillede Gjeddesdal til rådighed som
ramme om valgkampe. Det var her, vi limede valgplakater og tilrettelagde kampagner.
Han var aktiv til det sidste, en vellidt politiker og mentor for mange.
Æret være Steen Nymanns minde
Liselott Blixt, Dansk
Folkeparti,
MF, Sundhedsordfører
Viceborgmester i Greve Byråd
23
Verdensmester siger NEJ
Knock out til EU
Han er kendt som verdensklassebokseren af den sjældne type, der både evnede de intelligente, taktiske og
råt, hårdtslående facetter af sin sport. Gert Bo Jacobsen blev den første professionelle danske verdensmester. Nu har han føjet medlemskab af DF til sin lange række af interesseområder
Af René Teige
Gert Bo Jacobsen var
på toppen som bokser i
80’erne og første halvdel af 90’erne. Nu slås
har for adfærdsvanskelige unge og for DF’s
politiske linje
24
Der var næppe mange, som forventede,
at den klejne knægt fra himmerlandske
Aalestrup mellem Limfjorden og Mariager Fjord ville gro til både professionel Europamester og Verdensmester
udi den fysisk krævende boksesport.
Men Gert Bo Jacobsen gjorde
tidligt tvivlerne til skamme, da han
meldte sig ind i Aalestrup Bokseklub som 10-årig. Som 12-årig blev
han Jysk Drengemester, fulgte
op med titlen Jysk Junior-
mester, blev Jysk Seniormester som 19-årig,
hvor han også lige snuppede det danske seniormesterskab.
Gert Bo Jacobsen smører sig en ostemad og
skænker sort kaffe i kruset.
”Der er flere, der har spurgt, om grunden til,
at jeg begyndte at bokse var, at jeg så vandt
respekt i skolen. Men jeg var ikke så stor i det.
Så nej,” siger han, der allerede efter tre måneder i bokseklubben fik sin første rigtige kamp.
Den vandt han…
Han blev Europamester dengang, en europæisk titel var næsten lige så attraktiv som en
VM-titel. Han blev Europas bedste letvægter,
da han i 1986 i Randers vandt over tyskeren
René Weller.
”Det var dengang, en EM-titel automatisk
gav plads på VM-ranglisten,” siger Gert Bo
Jacobsen, der rejste på træningsophold i USA,
hvor han blandt andet boksede ved stævner i
Las Vegas. Et af dem havde ud over Gert bo
også den navnkundige sværvægtsmester George Foreman på plakaten.
Gert Bo Jacobsen blev den første danske
verdensmester i professionel boksning, da han
den 12. februar 1993 for tredje gang mødte
den amerikanske verdensmester i weltervægt
i World Boxing Organisation-regi. De to boksere havde mødt hinanden to gange, hvor skader stoppede begge kampe. Tredje gang var
lykkens gang, da kampen mellem Gert Bo
Jacobsen og amerikanske Manning Galloway
gik samtlige 12 omgange og danskeren blev
tildelt en pointsejr.
Nu skulle man så tro, at den danske verdensmester var tæt på guldet for enden af
regnbuen.
”Narjjj,” kommenterer Gert Bo Jacobsen.
”Jeg kunne tjene 500.000 kroner for en
kamp. Det var mange penge dengang, med
promotor Mogens Palle skulle have 30- og
skattevæsenet 50 procent. Så der var godt
100.000 kroner tilbage til mig. I dag havde jeg
Gert Bo Jacobsen har meldt sig
ind i Dansk Folkeparti. ”Hvad
ellers,” spørger den tidligere
professionelle Europa- og Verdensmester
tjent gode penge. Det gjorde man ikke dengang,” siger han.
Vores ældre skal have det godt
Alligevel er Gert Bo Jacobsen blandt de danske boksemestre, som udover sin sport blev
kendt for at begå sig erhvervsmæssigt fornuftigt efter boksekarrieren.
”Jeg blev vognmand sammen med min storebror i 1988, men trådte ud af virksomheden
to år senere. I 1993 startede jeg så en virksomhed med eksport af brugte dæk. Mest til
afrikanske lande men også til Caribien.”
Den seneste halve snes år har bokseren også
været politisk interesseret.
”Interessen fik jeg via min sponsor Thorkild Børge Fransgaard, som ejede Fransgaard
Maskinfabrik, men også var politiker i Fremskridtspartiet, viceborgmester i Farsø, medlem af Nordjyllands Amtsråd og medlem af
Folketinget i en kort periode.
”Jeg blev opfordret til at stille op, men gjorde det først i 2005 for den lokale borgerliste i
Farsø. Men opnåede ikke valg.
Siden har jeg kigget på andre partier men
endte med at vælge Dansk Folkeparti, som jeg
har stemt på ved de seneste folketingsvalg og
nu er medlem af. Her befinder jeg mig godt.”
Spørgsmålet ligger lige for: Vil du stille op
og være en mere aktiv politikker?
”Nej, det er jeg ganske enkelt ikke skarp
nok til. Men mine holdninger er helt klare,”
siger Gert Bo Jacobsen og nævner migrant- og
flygtningesituationen som øjeblikkets varme
politiske kartoffel.
”Vi skal selv bestemme, hvem og hvor
mange, der kommer hertil. Og det skal EU i
øvrigt ikke blande sig i. Her kan man i øvrigt
heller ikke finde ud af enes om fælles spilleregler på området.
Jeg ser sådan på det, at når flygtninge er
kommet til Grækenland og Italien er de trygge
og ikke mere flygtninge. Og så skal vi ikke
have trukket kvoter ned over hovedet af EU.
Folk der kommer hertil skal heller ikke fra
dag et have børnepenge, som så bliver sendt
til børn og familie i hjemlandet. Det er ikke
fair, at der samtidig bliver skåret i støtten til
vore ældre. De skal have det godt.
Men vi betaler milliarder af kroner til flygtninge, som så tager på ferier i de hjemlande,
de er flygtet fra.
Det er jo helt sort,” siger Gert Bo Jacobsen.
Hash er vejen ud
Han har i årenes siden sin boksekarrieres afslutning også arbejdet med adfærdsvanskelige
unge. Her har boksningen været et centralt
omdrejningspunkt.
”Skjoldborghus, Solhaven og Vestgruppen,” remser han op. De fleste kriminelle
unge har godt af at bruge masser af energi via
boksningen. Og så giver det mere pondus i de
kredse at sige, at de er boksere, end at de er
bordtennisspillere,” smiler han.
Det er dog et problem, at man ikke må sætte
grænser for eksempelvis hash.
”Man må ikke undersøge de unges værelser.
Det er lidt ligesom i åbne fængsler, hvor man
hverken må kropsvisitere besøgende eller
have en narkohund stående ved besøgeres ankomst,” siger Gert Bo Jacobsen, der alligevel
lægger mange timer i arbejdet med adfærdsvanskelige unge.
Og så er der også nyt på vej fra eks verdensmesteren.
”Jeg har arbejdet på et nyt projekt i to et
halvt år. Jeg vil ikke løfte sløret for, hvad det
går ud på. Men det bliver spændende,” slutter
DF-medlemmet.
25
Udkants Danmark
Viceborgmester
får nej til lån
Realkreditinstitutter og pengeinstitutter nægter at låne ud til tilflyttere og spænder dermed ben for tiltrængt
vækst i Udkants Danmark
Af René Teige
Udkants Danmark trænger til et løft. Det er
der bred enighed om. Blandt andet burde nye
tilflyttere, som køber lejlighed eller hus og er
i arbejde, fungerer som iværksættere – og især
gode skatteborgere - bydes velkommen med
flag og faner. Sådan er det bare ikke.
Det viser et eksempel fra Rødby.
Her vil Erik Kjelgaard gerne købe et hus,
men han kan ikke få lov at låne de 450.000
kroner af realkreditinstituttet, han ønsker i
forbindelse med huskøbet.
Det kunne man måske forstå, hvis Erik
Kjelgaard var insolvent, arbejdsløs eller på
anden måde diskvalificeret. Men sådan er det
ingenlunde. Tvært i mod!
Han er 2. viceborgmester i Vordingborg
kommune, hvor han er valgt for Dansk Folkeparti, ejer et hus i Fuglse. Et hus der vel
at mærke ikke er gæld i. Desuden ejer han et
sommerhus i Lalandia, som ved udlejning giver månedligt overskud.
Endelig lyder mandens private opsparing
på 280.000 kroner.
Det mener man åbenbart ikke er kvalificerende. Og det er ikke fordi Erik Kjelgaard har
ladet sig spise af med et enkelt afslag.
Lys for enden af tunnelen
Erik Kjelgaard har søgt om lån i tre
realkreditinstitutter og to banker for
at låne til drømmehuset i Rødby,
Erik Kjelgaard kunne ikke
låne til huskøb på Lolland.
Men så trådte vestjysk
bank til…
26
som er sat til salg for 615.000 kroner. Det
selvom værdi af nuværende bolig, sommerhus og privat opsparing så rigeligt dækker
som sikkerhed for det ønskede huskøb.
Han har endda henvendt sig til en række
borgmestre i Region Sjælland.
Lige meget har det hjulpet.
”Flere banker ville ellers gerne give lån –
hvis jeg ville købe hus i Maribo eller Nakskov, hvor man ikke er præget af fraflytning…
Men nu er der lys for enden af tunnelen,”
siger han.
Han skal helt til Vestjylland
Ifølge Jyllandsposten er Erhvervs- og Vækstministeriet på vej med forslag til at banker og
realkreditinstitutter skal tvinges til at slække
på kravene vedrørende huskøb i Udkants
Danmark. Det venter blandt andre Erik Kjelgaard så på. Eller rettere, Viceborgmesteren
har nemlig fået hjælp fra uventet kant… eller
skulle man skrive udkant.
”Ringkøbing Landbobank ville gerne yde
lån. I mellemtiden gik min ønskehandel min
næse forbi. Det var noget med krav om kloakrenovering, som sælger havde ”glemt” at
oplyse om.
Men banken i Vestjylland har sendt mig et
brev om, at de fortsat vil låne mig penge, sår
jeg har fundet et nyt hus,” siger han.
Nu er Erik Kjelgaard ikke en mand, der
lægger sig fladt ned, når modgangen synes
gevaldig. Det kunne andre måske have gjort.
”Derfor mener jeg også, at mit eksempel
kan bruges af andre, der står – eller kommer
til at stå i en situation som min. Tænk hvis
resultatet kunne blive vækst i yderområderne.
Det ville dan være en gevinst oveni al ulykken,” griner han.
Medieforlig
Radio
Ga Ga
Rockgruppen Queens monsterhit fra 1999, ”Radio Ga Ga” kan med en dansk tilføjelse ”Radio Gak Gak” fint være
underlægningsmusik til en række medieordføreres forsøg på at få et nyt lokalradioforlig på plads. Nu står DF
bag forhandlingsgennembrud.
Af René Teige
En ny ordning for ikke-kommerciel lokalradio
er på vej. Og det handler om både indhold og
økonomi. En ny lokalradioordning er del af
medieaftalen for 2015-2018, men det har været et langt sejt træk at få nye regler på plads.
”I aftalen var der lagt op til, at der skal være
færre ikke-kommercielle lokalradioer i æteren. Til gengæld kan hver af de samlet færre
radioer få øget støtte.
Det er vi gået med til, for at vi kunne lande
en god samlet aftale på lokalradioområdet,”
siger medieordfører Morten Marinus, Dansk
Folkeparti.
Dermed er en endelig aftale udskudt til januar 2016. Der har ikke ligefrem været stående ovationer i lokalradiobranchen, som gav
meget kritiske svar i den oprindelige høringsrunde.
”Vi var de første, der begyndte at gøde
jorden hos andre ordførere. Det har været et
krav, at vi fik nogle nye aftaler på plads, efter
at høringssvarene forkastede det oprindelige
oplæg. Også den nye kulturminister har meldt
ud, at han er positiv overfor justeringer,” siger
Morten Marinus, som forklarer snubletrådene
i det oprindelige forslag.
DF’s medieordfører har stillet op til debatter, svaret på spørgsmål og taget imod deputationer fra lokalradier de seneste måneder.
Senest fra de vestjyske lokalradioer Radio Aadal, Radio Klitholm og nordjyske Radio Nibe-
nitten samt sendesamvirke Frederikshavn for
blot at nævne enkelte.
Delefrekvenser står for tur
Kravene var, at hver lokalradio skulle sende
50 procent taleradio af den daglige minimumsendetid (2,5 timer daglig, red.)
I udkastet krævedes det, at radioerne skulle
sende minimum 15 timer, hvoraf fem timer
skulle være nyproduceret lokalradio. Desuden
skulle hver radio mindst sende 10 timers genudsendelser.
DF har krævet, at en daglig minimum sendetid skal være seks timer. Heraf skal to timer
være førstegangsudsendt egenproduktion. De
resterende fire timer skal være genudsendelser. Noget af en ændring i forhold til de oprindeligt fremsatte krav.
Desuden skal den daglige, gennemsnitlige
andel af taleradio med lokalt indhold reduceres fra 50 procent til 33 procent.
”Der er ikke opnået aftale om delefrekvenser. Det kunne jeg ellers godt tænke mig. Det
ville gøre den nemmere for frivillige lokalradiofolk at lave radio, som lever op til reglerne.
Der er i øvrigt god mulighed for at etablere
samarbejde mellem nabokommuner, da det
nye forlig lægger op til, at der skal gives 102
sendetilladelser, cirka en pr. kommune.
Her kunne der blive tale om samsending
mellem ikke-kommercielle radioer og kommercielle radioer. Det synes ministeren er no-
Morten Marinus får sig en kop ”radiokaffe”
mens han ser frem til at få landet et lokalradioforlig
get rod. Man kunne eksempelvis gøre det, at
to forskellige adresser kunne være fælles om
en frekvens. Nu må vi se,” slutter Morten Marinus, som tror på, at det nok skal lykkes ministeren og medieordførerne at nå til enighed.
27
Kræftrisiko
Livreddere ladt i stikken
Landstingssalen på Christiansborg dannede fredag den 23. oktober ramme om den første store, internationale konference
om brandfolks øgede kræftrisiko. Dansk Folkepartis Liselott Blixt var vært og initiativtager.
Af René Teige
Det har aldrig været farligere at være brandmand. Antallet af erhvervsrelaterede kræfttilfælde har aldrig været større. Det har blandt
andre de danske myndigheder blot ikke bemærket. I hvert fald halter arbejdsskadeerstatning samt råd og behandling langt efter den
aktuelle problemstilling.
Formand og initiativtager til Brandfolkenes
Cancer Forening, Tommy Bækgaard Kjær,
som har været brandmand i 27 år, efterlyser
øget fokus på problemet.
”Alle ved jo, at det er farligt at gå ind til en
brand. Taget kan styrte ned, der kan ske eksplosioner, alle ved, at brændende asbest og
eternit er farligt. Men når det gælder arsenik,
formaldehyd, sod og helt nye plastprodukter,
er vores viden ikke så stor,” siger han.
Men også brandfolks daglige virke er med
til at gøre folk syge.
”Når man går ind til en brand, er en af påvirkningerne sod. Når branden er slukket, skal
man derfor afføre sig branddragten, som skal
vaskes grundigt.
Her er virkeligheden skræmmende
Mens man i København har store industrivaskemaskiner til rådighed, er der rundt om på
landets brandstationer ganske almindelige vaskemaskiner. De kan tage en dragt ad gangen.
En indsat mod cancerrisici indeholder derfor ny indretning af brandstationer med renog uren områder og bedre uddannelse.
Der foreligger et halvt hundrede internationale studier, som påviser problemerne for
Manden bag den stadig groende indsats mod kræft blandt brandfolk,
Alex Forrest.
28
brandfolk. I Danmark og Norden er man først
nu på vej med en undersøgelse,” siger Tommy
Bækgaard Kjær.
Han oplyser, at hjælpen til de brandfolk,
som bliver ramt af kræft, også er kritisabel –
for nu at sige det mildt.
”Fra 2012 har vi 139 anmeldte kræfttilfælde. 103 er afvist, 35 uafsluttede og én enkelt er
anerkendt til erstatning,” siger Tommy Bækgaard Kjær.
Han understregede, at danske regler, som de
er nu, kræver, at bevisførelsen i en erstatningssag påhviler de enkelte kræftramte brandfolk.
Desuden er Arbejdsskadestyrelsen ikke forpligtet til at svare på spørgsmål om, hvad der
egentlig skal til for at blive anerkendt og erstatningsberettigede.
Alex Forrest, Liselott Blixt, Tommy Bækgaard Kjær og Ken Block ved
konferencen om cancer blandt brandfolk den 23. oktober
Livet på spil for os andre
Ledende brandfolk fra Canada, Tyskland og
Polen, Finland, Sverige og Norge samt Island
og en lang række repræsentanter fra Danmark
– blandt andet Fredericia, Ballerup, Aarhus,
Roskilde, Greve og København, var med til at
sætte fokus på brandfolks øgede risiko for at
blive ramt af kræft.
Det var Liselott Blixt, MF, formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, der fredag den 23. oktober satte gang i forsøget på at
sætte brandfolks kræftrisiko på dagsordenen.
Især i Norden.
Her halter vi nemlig langt efter blandt andet
Canada, USA og Australien.
Målet for konferencen, der fandt sted i
Landstingssalen på Christiansborg den 23. oktober, var at sætte fokus på denne øgede kræftrisiko og at komme med bud på, hvordan vi
kan blive bedre til at beskytte vores brandfolk.
”Det skylder vi dem,” siger Liselott Blixt.
Hun glædede sig over det fokus og den rekordstore økonomiske støtte, som danskerne
udviste i forbindelse med Knæk Cancer-ugen.
”Men vi må ikke glemme de brandfolk, som
sætter liv og helbred på spil for vores sikkerhed,” siger hun.
Danmark halter bagefter
Dr. Lars Schiøtt Sørensen Aalborg Universitet, anerkendt forsker og stifter af Brandfonden, forklarer, hvorfor det er blevet væsentligt
farligere at være brandfolk.
”Der er kommet mange nye materialer til.
Eksempelvis brænder moderne møbler hurtigere end gamle. Desuden opbruger brande
hurtigere ilt og skaber ekstremt farlige gasser.
Endelig danner nye kemiske substanser partikler, som i højere grad penetrerer huden.
”Så det er stadig mere vigtigt, at vi koncentrerer os om, hvad brandfolk bliver udsat for.
Men det er også helt firkantede holdninger
til brandfolk, som er med til at feje risici for
kræft ind under gulvtæppet.
Brandchef i canadiske Edmonton, Ken
Block, som er en af de højest rangerende
Liselott Blixt og den canadiske brandchef Ken Block
brandchefer, der har involveret sig i brandfolks cancersygdomme, er klar i mælet, når
han bliver spurgt om, hvorvidt den almene
holdning til brandfolk spiller en rolle.
”I Canada og USA bliver brandfolk betragtet som helte, folk der redder liv. I Danmark
og i Norden bliver brandfolk betragtet som en
slags socialarbejdere, uden at forklejne disse,”
siger han.
Det lavede terrorangrebet den 11.9.2001 om
på.
”I Canada kommer brandfolk til årlige kontroller. Og vi har omvendt bevisførelse, når en
firefighter søger erstatning. Her er det myndighederne, der skal bevise, at ansøgerens
kræftsygdom ikke er erhvervsbetinget,” siger
Ken Block, der oplyser, at Europa er 12 år
efter Canada, mens Australien er fire år foran
Europa og Norden, når det gælder anerkendelse af kræft blandt brandfolk.
Liselott Blixt kræver handling
Eksperter er altså enige om, at der er behov
for forskning, nytænkning og ikke mindst anerkendelse fra politikere om cancerproblematikken.
Sagen blev i øvrigt rejst tilbage i 2012 overfor den daværende beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen. Men intet er sket.
”Jeg vil nu tage sagen op i Nordisk Råd og
have speedet forskningen på området op. Og
så skal vi have set på den manglende arbejdsskadeerstatning.
Jeg ser meget gerne, at vi får oversat den canadiske lovgivning om brandfolk og kræft og
ser på, om vi kan få den konverteret til dansk
lov,” siger Liselott Blixt.
Den idé anbefaler Alex Forrest, brandmand
og initiativtager til den internationale organisation til bekæmpelse af kræft blandt brandfolk.
Han er selv firefighter siden 1989, er blevet
hædret med adskillige medaljer og priser. Og
så er han i øvrigt advokat med speciale i arbejdsskadeerstatning.
”Jeg er fantastisk glad for at være her ved
arrangementet, som Liselott Blixt har taget
initiativ til.
Hun er en kvinde, der gør, hvad hun siger
og siger, hvad hun gør”.
Deltagere ved den internationale konference fra Dansk Folkeparti var ud over vært og
initiativtager MF, Sundhedsordfører Liselott
Blixt også Mikkel Dencker, MF og medlem af
Nordisk Frihed, Jan Erik Messmann, MF og
ordfører for Nordisk Råd samt Jeppe Jacobsen
MF og Beredskabsordfører.
29
Kulturnat
Lige i en VUF
Der blev musik-quizzet, bakket på lakridspiber og suttet
bolsjer, som den logrende DF-hund bidrog med ved
Dansk Folkepartis velbesøgte Kulturnatsarrangement i
Landstingssalen på Christiansborg
Af René Teige
Er der ikke flere bolsjer..? Dem henter vores hund… i en ”VUF”!
Stemningen var helt i top, da Dansk Folkeparti fredag den 9. oktober bød på publikumskonkurrencer for både store og små. Politiske snakke var der også plads til, mens politikerquizzer på musikalsk mellem blandt andre Kristian Thulesen Dahl og Pia Olsen
Dyhr samt Peter Skaarup og Ida Auken, der i højt humør dystede,
mens Jørgen de Mylius både holdt øje med kombattanterne og en
velvoksen mikserpult, som serverede vellyd, så man følte sig som
i Eldorado…
Også publikum fik lov at deltage i quiz og vinde fine præmier.
Ida Auken og Peter Skaarup krydrede politikken med musikken, bistået af
Jørgen de Mylius
DF’s nye ”gårdhund” debuterede ved årsmødet i Herning
i september. Også ved Kulturnatten var vovsen et populært
indslag
30
Gry Johansen og Jørgen de Mylius har
indledt samarbejde om blandt andet
grand prix-musik
Pia Olsen Dyhr og Kristian Thulesen Dahl
quizzede og ”high
five’ede,” så det var
en lyst
31
Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99
Magasinpost SMP
ID nr.: 46654
Seertal
DF: Toppen af poppen
Dans, bagning og fodbold, dansk- og dansk/
svensk krimiserie er
vejen til danskernes tvhjerter. Først langt nede
på listen og milevidt
fra ugens ”TV-Top Tyve”
kommer programmerne
om politik
Af René Teige
Hvis man vil vide, hvad danske tv-seere zapper hen
på, når den står på hygge foran fjernsynet, er det TNS
Gallup TV-Meter, man skal ty til. Her måler man
nemlig hvert døgn på vegne af Danmarks Radio, TV
2/DANMARK, TV3, Discovery Networks Danmark,
Turner Broadcasting, Viacom International Media
Networks og The Walt Disney Company Nordic tvseningen i Danmark i tv-husstande ved hjælp af såkaldte tv-metre.
Dansk Folkeblad har set på tv-seningen i Danmark
i uge 41 – ugen før efterårsferien.
Og lad os indlede med at afsløre, hvilke kanaler, der
har bedst tag i seerne målt i forhold til den tid, seerne
ser de respektive kanaler i en uge.
Her er TV2 ganske suveræn med 4 timer og 51 minutter. DR halter en smule efter med 4 timer og 18
minutter.
Måske lidt overraskende indtager Kanal 5 tredjepladsen med 1 time og 11 minutter, mens TV3 og
DR2 erobrer fjerde- og femtepladsen med henholdsvis 1 time og 2 minutter samt 57 minutter.
Målingen omfatter alle seere på tre år og derover i et
døgn. Her er den gennemsnitlige tv-sening på en uge
medregnet samtlige kanaler 19 timer og 54 minutter.
26 minutter til News
Ser man på gruppen af seere på 15- til 50 år, er ”Kanal
Top 5” noget anderledes.
TV2 slår DR1 med næsten en times sening. (TV2
har 3 timer og 25 minutters sening, mens DR1 har
2 timer og 27 minutter. Kanal 5 er nummer 3 med
1 time og 26 minutter, 10 minutter foran TV3. TV2
Zulu er femmer med 51 minutter.
Her er det værd at bemærke, at TV2 NEWS er helt
nede som nummer 9 med blot 26 minutters sening.
DF topper på politisk tv
Og så til ”Popularitets Top 5”
Flest vælger at se TV2’s ”Vild med Dans”
(1.041.000). Herefter følger DR’s ”Den store Bagedyst” (898.000), mens Kanal 5’s EM-fodboldkvalifikations kamp mellem Danmark og Portugal blev set
af 778.000.
DR’s ”Broen III” havde 777.000 seere, mens DR1’s
”Gintberg på kanten” havde 718.000 seere.
Nyhedsudsendelserne ligger noget tilbage. DR’s
”21 Søndag” havde 583.000 seere, DR1’s TVAvisen
kl. 21.30 havde 514.000. TV2 Nyhederne kl. 19.00
havde 486.000.
Enkelte politiske programmer stikker dog næsen
frem, når det gælder popularitet:
TNS Gallup TV-Meter har trukket to politiske programmer ud fra uge 41, nemlig ”20 år med Dansk
Folkeparti (mandag den 5. oktober klokken 20.00 til
20.44 på DR1) blev set af 271.000. Samme aften viste
DR2 ”Uffes Alternativ” (mandag den 5. oktober klokken 20.45 til 21.49).
Mens DF trak 271.000 seere (5,2 procent) trak Uffe
Elbæk 99.000 eller 1,9 procent. Lige under spærregrænsen.
Til sammenligning havde ”Vi ses hos Clement”
145.000 seere.