1. No category

#14
ET JA
DEN 3. DECEMBER
GIVER DANSKE
VIRKSOMHEDER
#LIGEVILKÅR
18.-20. november 2015
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
På www.ligevilkår.dk kan du læse
mere om, hvorfor vi anbefaler et ja.
FLERE PATIENTER TIL
PRIVATHOSPITALERNE
PÅ VEJ TIL IRAN
MED GPS
HJEMMEBANE ER
BEDRE END UDEBANE
FRIHANDELSAFTALE
ER GODT PÅ VEJ
> 06-07
> 08-09
> 11
> 12
Retsforbeholdet spænder ben
for Brøchner Hotels
Brøchner Hotels har flere gange oplevet, at de store
europæiske hotelportaler ikke betaler deres regninger
for overnatninger. Men på grund af retsforbeholdet har
Brøchner Hotels ikke samme muligheder for at indkræve
gælden, som virksomheder fra andre EU-lande har.
folkeafstemning
Af Louise Jaaks Sletting
”Vi sidder med håret i postkassen på
grund af retsforbeholdet.”
Sådan lyder det fra Karim Nielsen,
administrerende direktør i Brøchner
Hotels. Helt konkret skylder en af
de store europæiske hoteloperatører
dem 180.000 kr. for overnatninger,
som Brøchner Hotels har huset. Men
hotelgrossisten vil ikke betale på
trods af, at de har solgt værelserne
for billigt. Idet grossisten har hovedkontor på Mallorca, har Brøchner
Hotels måttet opgive at indkræve
beløbet.
”Vi oplever, at danske advokater
og inkassofirmaer ikke har samme
muligheder for at indkræve gæld i
Spanien på grund af retsforbeholdet, som andre EU-lande har. For os
medfører retsforbeholdet derfor, at
hvis nogle i udlandet skylder penge,
så må vi afskrive dem som tab,” siger
Karim Nielsen.
Brøchner Hotels er ikke alene om at
opleve udfordringer med gældsinddrivelse i andre EU-lande. Mere end
hver tredje virksomhed med salg til
kunder i et andet EU-land har inden
for de seneste fem år oplevet, at EUkunder ikke har betalt en regning til
tiden eller helt har undladt at betale.
Det viser en undersøgelse blandt
Dansk Erhvervs medlemmer.
Danske virksomheder
løber en større risiko
EU har udarbejdet fælles regler for
gældsinddrivelse, der gør det nemmere og hurtigere for virksomhederne i EU at få deres penge, hvis
en kunde fra et andet EU-land ikke
vil betale. Men på grund af retsforbeholdet gælder de regler ikke for
Danmark.
Ifølge Rebecca Adler-Nissen, lektor
på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er de fælles
EU-regler udarbejdet for at få det indre marked til at fungere bedre. Det
giver generelt fordele for de virksomheder, som er omfattet af reglerne:
”Danske virksomheder har ikke
samme muligheder, som de virksomheder i andre EU-lande, der er omfattet af de fælles EU-regler på retsområdet. Det gør, at det er besværligt og
tidskrævende for danske virksomheder at få tilgodehavender hjem, og det
rammer også de mindre virksomheder,” siger Rebecca Adler-Nissen.
Hvis danskerne stemmer ”ja” ved
folkeafstemningen den 3. december
om at ændre retsforbeholdet til en
tilvalgsordning, vil Danmark også
blive omfattet af de fælles regler for
gældsinddrivelse.
”Retsforbeholdet betyder, at danske
virksomheder i dag løber en større
risiko, når de handler i EU. Blandt
andet fordi Danmark ikke er med i
de fælles europæiske gældsinddrivelsesregler. Dansk Erhverv anbefaler et ”ja” ved folkeafstemningen, da
det vil give danske virksomheder lige
vilkår i konkurrencen om de europæiske kunder,” siger Kasper Ernest,
chef for EU & International, Dansk
Erhverv.
Læs mere på side 2, 3, 4, 5 & 7.
Karim Nielsen, administrerende direktør i
Brøchner Hotels, oplever, at retsforbeholdet
spænder ben for mulighederne for at inddrive gæld i andre EU-lande.
(Foto: Jakob Carlsen).
DANSK ERHVERV
leder
18.-20. november 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Jens Klarskov
Administrerende direktør
Dansk Erhverv
Ja til lige vilkår
Retsforbeholdet har udviklet sig til en hæmsko for danske virksomheder, som står uden for afgørende dele af det retslige samarbejde,
der er et vigtigt element i EU’s indre marked.
Den 3. december skal danskerne tage stilling til, om retsforbeholdet
skal omdannes til en tilvalgsordning. Dansk Erhverv anbefaler et
”ja” til afstemningen, da det vil give danske virksomheder lige vilkår
i konkurrencen på det europæiske marked og være til gavn for vækst
og beskæftigelse i Danmark.
Retsforbeholdet betyder blandt andet, at danske virksomheder i dag
ikke har samme muligheder for gældsinddrivelse i EU, som andre
europæiske virksomheder har. Det gør det dyrere, sværere og mere
tidskrævende for danske virksomheder at inddrive gæld i andre
EU-lande, end det er for deres europæiske konkurrenter. Det koster
derfor tid og penge for danske virksomheder at stå uden for det
retslige samarbejde.
Danmarks manglende deltagelse i det fælles retssamarbejde skaber
også problemer for virksomhederne, hvis deres handelspartnere i
andre EU-lande går konkurs. Hver tredje virksomhed med salg til
kunder i et andet EU-land har oplevet, at EU-kunder har undladt at
betale en regning til tiden eller overhovedet. 17 procent har oplevet,
at en EU-kunde er gået konkurs eller i betalingsstandsning. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer. Så længe,
at danske virksomheder står uden for EU’s fælles gældsinddrivelsesog konkursregler, løber de dermed en større risiko end virksomheder fra andre EU-lande, når de handler på det indre marked.
Grænseoverskridende kriminalitet rammer også danske virksomheder. Et fælleseuropæisk politisamarbejde er den bedst mulige
løsning i bekæmpelsen af blandt andet piratkopiering og kreditkortsvindel. Dansk Erhverv bakker derfor op om Danmarks fortsatte fulde deltagelse i Europol.
Ved et ”ja” til tilvalgsordningen vil Danmark frit kunne vælge hvilke
dele af retssamarbejdet, vi ønsker at være med i, og hvor vi ønsker
at forblive udenfor. Et ”ja” til tilvalg giver fordele for dansk erhvervsliv nu og mulighed for dansk indflydelse i fremtiden. Derfor
anbefaler Dansk Erhverv et ”ja” den 3. december.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
jesper Brønnum, tine larsen,
anne birkelund, pernille plougheld,
Louise Jaaks Sletting, Jens Thomsen.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
[email protected]
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
Status
Serviceeksport mia. kr.
3. kvartal 2015
102,5
Status
Lønmodtagerbeskæftigelse,
omregnet til fuld tid
August 2015
Ændring ift.
forudgående
kvartal
-1,5%
Ændring ift.
forudgående
måned
2.614.190
+3.859
121.987
+345
3
-2 point
Konkurser
Oktober 2015
255
+13
Detailomsætningsindeks,
2010=100
September 2015
96,8
-0,1
51
-2,6%
• Serviceerhverv
12
+5 point
• Industri
-6
0 point
• Detailhandel inkl. biler
13
+2 point
Fuldtidsledighed,
antal personer
September 2015
Forbrugertillidsindikator
Målt i oktober 2015
Vareeksport mia. kr.
September 2015
Konjunkturbarometre
Målt i oktober 2015
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
Stop for snyd med dansk moms
i udenlandske netbutikker
Det skal være slut med udenlandske netbutikkers 20 procents
forspring i konkurrencen med danske e-forretninger, fordi de
”glemmer” at afregne dansk moms for deres danske kunder.
Regeringen lægger nemlig op til at bekæmpe udenlandske netbutikkers snyd
med moms. I sit lovkatalog stiller regeringen forslag om at give SKAT mulighed for at benytte danske forbrugeres betalingskortoplysninger til at kontrollere, om udenlandske netbutikker betaler moms til Danmark, som de skal
ifølge EU-reglerne.
”Det er en god nyhed for danske butikker, at regeringen vil styrke momskontrollen med udenlandske netbutikker og på denne måde vil sikre, at danske
virksomheder får mere fair konkurrencevilkår,” siger politisk konsulent Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV
folkeafstemning
18.-20. november 2015
S3
JA eller NEJ - hvordan vil det påvirke
danske virksomheder?
Tre spørgsmål. To Europa-Parlamentsmedlemmer på hver deres side i debatten. Én folkeafstemning.
Dansk Erhverv spørger Jens Rohde, MEP (V), og Morten Messerschmidt, MEP (DF), hvordan deres anbefaling
om henholdsvis et ”ja” og et ”nej” til afstemningen vil påvirke danske virksomheder.
Af Louise Jaaks Sletting
folkeafstemning
Jens Rohde
Medlem af Europa-Parlamentet
for Venstre
1. Hvad er det vigtigste argument for, at du anbefaler et ”ja”
til folkeafstemningen om retsforbeholdet?
”Tryghed! Danskerne handler ikke kun med andre danskere, forelsker sig
ikke kun i andre danskere og bliver ikke nødvendigvis boende i Danmark hele
deres liv. Den fri bevægelighed skaber frihed og velstand, men hermed følger
behovet for retssikkerhed på tværs af EU-landene.
Hvad end du køber hårde hvidevarer i Tyskland, får børn med en franskmand,
holder ferie i Sverige eller drømmer om en alderdom på Malta, er det vigtigt
at sikre din retssikkerhed. Danskere er endt i flere års juridisk tovtrækkeri,
fordi vi ikke samarbejder med resten af EU om retspolitik. Det værende om
alt fra forældremyndighed til arvesager til returret ved e-handel. Vi skal sikre
din tryghed, når du eller dine tager ud i Europa. Men ikke kun de lovlydige
krydser landegrænser. Derfor skal vi sikre Danmarks fulde medlemsskab af
Europol-samarbejdet med et ”ja” den 3. december. Sidste år foretog dansk
politi mere end 70.000 direkte søgninger i Europols informationssystem,
ligesom Europol hjælper Danmark til at opklare sager om blandt andet seksuelt misbrug af børn, identitetstyveri og narkosmugling.”
2. Hvordan vil et ”ja” gavne erhvervslivet
og danske virksomheder?
”Det bliver helt enkelt nemmere at drive virksomhed i Danmark, hvis vi
stemmer ”ja”. Det bliver blandt andet nemmere at bekæmpe svindel, opkræve udenlandsk gæld og løse konkurssager på tværs af landegrænser. Store
dele af EU’s befolkning er fortsat ikke trygge ved at handle hos udenlandske
virksomheder og tilsvarende webshops. Et ”ja” vil betyde væsentligt bedre
forbrugerbeskyttelse, hvilket også gavner vores erhvervsliv. Grundlæggende
handler det om at give danske virksomheder samme muligheder som vores
europæiske naboer, så vi får lige konkurrencevilkår i EU.”
3. Hvis du skal give nej-siden ret i ét af deres argumenter
med betydning for erhvervslivet, hvad ville det så være?
”Jeg har ikke hørt nej-siden fremlægge argumenter med særlig relevans for
erhvervslivet. Men det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke findes. Et ”ja” den
3. december er også et ja til tryghed og retssikkerhed, når vi handler på nettet,
hvad enten vi besøger en dansk eller fransk webshop. Hvis man følger Jørgen Varnæs’ ræsonnement fra Matador, stemmer man muligvis ”nej”, fordi
vi skal holde os til ”danske varer i danske hjem”, men i så fald gør man dansk
erhvervsliv en bjørnetjeneste.”
Morten
Messerschmidt
Medlem af Europa-Parlamentet
for Dansk Folkeparti
1. Hvad er det vigtigste argument for, at du anbefaler et ”nej”
til folkeafstemningen om retsforbeholdet?
”Danskerne bør først og fremmest stemme "nej" til at afskaffe det danske
retsforbehold for at sikre Danmarks suveræne ret til selv at bestemme over
en række nationalstatslige kerneområder. Blandt andet inden for asyl, indvandring, strafferet og grænsekontrol.”
2. Hvordan vil et ”nej” gavne erhvervslivet
og danske virksomheder?
”Et ”ja” til folkeafstemningen indebærer øjeblikkelig implementering af en
række EU-retsakter inden for det retslige område, der, som de ser ud i dag,
risikerer at underminere retssikkerheden for de danske virksomheder. Problemerne opstår blandt andet ved, at danske domstole med ét slag får pligt
til at tvangsfuldbyrde afgørelser truffet af de øvrige EU-landes myndigheder.
Det gælder også lande som Rumænien og Bulgarien, hvis korruptionsniveau
er på højde med selv de værste lande i Afrika.”
3. Hvis du skal give ja-siden ret i ét af deres argumenter
med betydning for erhvervslivet, hvad ville det så være?
”Det bør efterhånden ikke være nogen hemmelighed, at vi ligesom ja-siden
ønsker, at Danmark forbliver en del af det europæiske politisamarbejde. Et
samarbejde, der via for eksempel bekæmpelse af grænseoverskridende cybercrime også er til stor fordel for erhvervslivet. Derfor har vi da også leveret klare og brugbare alternative veje til, hvordan vi kan forblive en del af
Europol, uden en samlet afskaffelse af retsforbeholdet. Det bør ske enten i
form af en parallelaftale eller gennem brug af den såkaldte tilvalgsordning
på en måde, hvor vi alene overdrager suverænitet til EU i nærmere bestemt
omfang på områder, som vi aktivt agter at benytte os af. Altså her Europol.”
DANSK ERHVERV
folkeafstemning
18.-20. november 2015
S4
”Vi er chanceløse på
grund af retsforbeholdet”
Brøchner Hotels oplever, at
de store europæiske hotelgrossister ofte ikke betaler
deres regninger til tiden
eller slet ikke betaler for
de mange overnatninger,
der bliver booket gennem
de internationale hotelportaler. Men retsforbeholdet
står i vejen for, at de kan
inddrive gælden.
folkeafstemning
Af Louise Jaaks Sletting
”Vi er chanceløse på grund af retsforbeholdet. Hvis vi har en kunde
i Danmark, som ikke vil betale for
overnatningerne, så sender vi vedkommende til inkasso. Det kan vi
ikke gøre for eksempel i Spanien,
hvor danske inkassofirmaer eller ad-
vokater ikke har samme muligheder
på grund af retsforbeholdet,” fortæller Karim Nielsen, administrerende
direktør for Brøchner Hotels, der har
Hotel SP34, Astoria og Hotel Danmark i København.
”Selv om vi sætter advokater på, vil de store juridiske forskelle gøre, at
sagsomkostningerne vil
overstige tilgodehavendet.”
Karim Nielsen, administrerende direktør, Brøchner Hotels: ”Vi anbefaler et ”ja” ved afstemningen om retsforbeholdet, for så får vi lettere adgang til at inddrive gæld og bedre mulighed
for at retsforfølge de store hotelportaler på lige fod med de danske kunder, vi har, der ikke
betaler til tiden.” (Foto: Jakob Carlsen.)
Karim Nielsen, administrerende direktør,
Brøchner Hotels
”For os betyder retsforbeholdet, at
hvis nogle i udlandet skylder penge,
så kan vi enten ikke få dem til tiden
eller slet ikke. Selv om vi sætter advokater på, vil de store juridiske forskelle gøre, at sagsomkostningerne
vil overstige tilgodehavendet. Det
ved nogle af de europæiske hoteloperatører, og man kan mistænke dem
for at spekulere i det,” siger Karim
Nielsen.
Vi mister overnatninger
Ifølge ham er det et generelt problem i branchen, at det er svært at
inddrive gæld fra de internationale
hoteloperatører.
”Internationale hoteloperatører har
enorm indflydelse på dansk turisme.
De er gode til at skabe omsætning,
men vi er nødt til at lukke for samarbejdet med de hoteloperatører,
der ikke betaler deres regninger. Det
gør, at vi mister overnatninger. Men
alternativet ville være, at vi fik fyldt
værelserne, men ikke fik betaling for
det,” påpeger Karim Nielsen og tilføjer:
”Det vil gavne hotelbranchen, at man
stemmer ”ja” ved afstemningen om
retsforbeholdet, så vi kan mindske
tabet og få lettere ved at indkræve
pengene. Så vil de internationale hoteloperatører ikke se så nonchalant
på det, men i stedet begynde at betale.”
”Retsforbeholdet koster tid og penge”
På trods af at Parsifal Services har kunnet identificere aktiver hos fallenter i
andre EU-lande, har virksomheden som en direkte
konsekvens af retsforbeholdet måttet lade sagerne
ligge, hvormed kreditorer
gik glip af deres tilgodehavender.
folkeafstemning
Af Louise Jaaks Sletting
”Retsforbeholdet koster tid og penge
- både for kunderne og for os,” siger
administrerende direktør Jan Jarlbæk, Parsifal Services.
Virksomheden tilbyder professionel
sikkerhedsrådgivning og gennemfører baggrundsanalyser og bevisoptagelse, blandt andet i forbindelse med
konkurssager. Parsifal Services oplever, at selv når det kan dokumen-
teres, at fallenter har aktiver i andre
EU-lande, for eksempel bil, bolig eller høj indtægt, så må de opgive at få
dækket kurator og kreditors økonomiske tilgodehavender på grund af
retsforbeholdet.
”Retsforbeholdet sætter en stopper
for, at vi kan få sagerne helt i hus
og gøre en forskel for kunderne.
Det er ærgerligt og frustrerende. En
tilvalgsordning vil hjælpe os til at
hjælpe kunderne. Derfor anbefaler vi
et ”ja” ved afstemningen,” siger Jan
Jarlbæk og tilføjer:
”Det påvirker selvfølgelig vores forretning, når vi kan konstatere, at vi
kan komme hertil og ikke længere i
efterforskningen på grund af retsforbeholdet. Men jeg er mest ærgerlig
på vegne af kurator og kreditor, som
ikke får deres penge hjem. At vi mi”En tilvalgsordning vil
hjælpe os til at hjælpe kunderne.”
Jan Jarlbæk, administrerende direktør,
Parsifal Services
ster mulighederne for merforretning
er selvfølgelig ærgerligt, men det går
primært ud over kunderne, som kan
have anseelige pengebeløb, der går
tabt.”
Har måttet lade sager
i andre EU-lande ligge
På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke med i EU’s fælles regler
om bevisoptagelse på tværs af grænserne. Det betyder, at det tager længere tid og er mere besværligt for
danske virksomheder at få samlet
beviser i udlandet, hvis de for eksempel bliver udsat for tyveri, end det gør
for deres europæiske konkurrenter.
”Retsforbeholdet er fordyrende, tidskrævende og juridisk besværende for
sagerne. Som en direkte konsekvens
af retsforbeholdet har vi måttet lade
sager i andre EU-lande ligge. Det bliver for besværligt at forfølge sagerne
rent juridisk, og det betyder, at vi
ikke kan skaffe pengene tilbage til
kunderne,” påpeger Jan Jarlbæk.
Hvis danskerne stemmer ”ja” ved
afstemningen, hvor den såkaldte
Jan Jarlbæk, administrerende direktør,
Parsifal Services: ”Retsforbeholdet er fordyrende, tidskrævende og juridisk besværende.” (Foto: Kaj Bonne).
bevisoptagelsesforordning er en af
retsakterne, indfører man nogle tidsfrister, som gør det muligt at operere
hurtigere. Det vil lette adgangen til
beviser og dermed øge sandsynligheden for, at man kan få kundernes
aktiver hentet hjem, forklarer Jan
Jarlbæk.
DANSK ERHVERV
POLITIK
18.-20. november 2015
S5
Virksomhederne rammes af retsforbeholdet
Retsforbeholdet betyder, at danske virksomheder ikke er
omfattet af EU’s fælles regler for eksempelvis konkurser
og gældsinddrivelse. Derfor har danske virksomheder
ikke samme muligheder, som virksomheder i andre EUlande har, ifølge EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen.
folkeafstemning
Af Louise Jaaks Sletting
”Danske virksomheder har ikke
samme muligheder, som de virksomheder, der er omfattet af de fælles
EU-regler på retsområdet. De fælles
EU-regler er udarbejdet, så grænseoverskridende tvister om for eksempel gæld, konkurser og erstatningssager kan løses hurtigere og billigere.
Det handler om at få det indre marked til at fungere bedre, og det giver
fordele for de virksomheder, som eksempelvis har penge til gode i andre
lande. De fordele har danske virksomheder ikke i samme grad. Det gør, at
det er besværligt og tidskrævende for
danske virksomheder at få tilgodehavender hjem, og det rammer især de
mindre virksomheder,” siger Rebecca
Adler-Nissen, lektor på Institut for
Statskundskab på Københavns Universitet, der har skrevet ph.d. om de
danske forbehold.
Ifølge Rebecca Adler-Nissen er det
ikke umuligt for danske virksomheder at få inddrevet gæld. Men ofte
vil det praktiske og juridiske besvær
Rebecca AdlerNissen, lektor, ph.d.,
Københavns
Universitet.
Kasper Ernest,
chef for EU &
International,
Dansk Erhverv.
ved at stå uden for de fælles EU-regler medføre, at omkostningerne vil
overstige tilgodehavendet, hvis det
for eksempel drejer sig om et beløb
på 200.000 kr.
”Det handler om, hvor let virksomhederne i de forskellige lande får deres
tilgodehavender retur. Her er de fælles EU-regler centrale for virksomhederne, når man skal have det indre
marked til at fungere,” forklarer hun.
Hver tredje virksomhed med salg til
kunder i et andet EU-land har inden
for de seneste fem år oplevet, at EUkunder har undladt at betale en regning til tiden eller overhovedet. Det
viser en undersøgelse blandt Dansk
Erhvervs medlemmer.
Dansk Erhverv anbefaler et "ja"
”Retsforbeholdet betyder, at danske
virksomheder skal løbe en større risiko end deres konkurrenter, når de
benytter sig af EU’s indre marked.
De konkurrerer således ikke på lige
vilkår på grund af retsforbeholdet.
Denne ulighed rammer især små og
mellemstore virksomheder, som ikke
har ressourcerne internt til eksempelvis at sætte sig ind i 28 forskellige
regelsæt om konkurs,” siger Kasper
Ernest, chef for EU & International
Afdeling i Dansk Erhverv, og tilføjer:
”Dansk Erhverv anbefaler et ”ja” til
tilvalg den 3. december, fordi det vil
give danske virksomheder lige vilkår i
konkurrencen i EU og give Danmark
indflydelse på udformningen af fremtidige love på retsområdet i EU.”
Har I inden for de seneste 5 år
oplevet, at en kunde fra et andet
EU-land ikke betalte en regning
rettidigt/slet ikke betalte?
Hver tredje virksomhed med salg til kunder i
andre EU-lande har inden for de seneste 5 år
oplevet, at en kunde fra et andet EU-land ikke
betalte en regning rettidigt eller slet ikke.
(Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse,
juni 2015. Spørgsmålet er stillet til 162 virksomheder, der har salg til kunder i andre EU-lande).
”Flere af vores kunder har fravalgt
at handle med udlandet”
Nordic Debt Collection A/S
oplever, at danske virksomheder har sværere ved at få
inddrevet deres tilgodehavender i udlandet på grund
af retsforbeholdet. Det har
fået flere virksomheder til
helt at undlade at handle
over grænserne.
folkeafstemning
fra land til land, når det handler om
gældsinddrivelse. Det kan medføre
en stor grad af uigennemsigtighed,”
siger Pil Elgaard Eliasen.
Hun er jurist i Nordic Debt Collection
A/S, der hjælper virksomhederne
med at inddrive gæld i Danmark og
resten af verden.
”Der er vidt forskellige
procedurer fra land til
land, når det handler om
gældsinddrivelse.”
Pil Elgaard Eliasen, jurist,
Nordic Debt Collection A/S
Af Anne Birkelund
De fleste virksomheder bliver før eller siden ramt af en dårlig betaler.
Hvis skyldneren bor i Danmark, går
sagen sin vante gang - først inkasso
og derefter fogedretten. Men hvis
skyldneren bor i udlandet, er det
straks mere kompliceret.
”Der er vidt forskellige procedurer
Det bliver ikke nemmere af, at danske
virksomheder er nødt til at bruge en
advokat i det land, hvor gælden skal
inddrives. Igen på grund af retsforbeholdet. De skal i stedet hyre en lokal
advokat. Ifølge Pil Elgaard Eliasen kan
det gøre det endnu sværere at gennemskue, hvor lang tid sagen vil vare,
og hvor store omkostningerne bliver.
”Det betyder, at danske virksomheder er mere tilbageholdende med at
rejse den type sager i udlandet. For
det kan være svært for en dansk virksomhed at vurdere, om den ender
med at smide gode penge efter dårlige,” siger hun.
Billigere, hurtigere og
mere gennemskueligt
Sådan er det ikke for virksomhederne i de andre EU-lande. De kan
bruge deres egne advokater, når de
benytter sig af den særlige ordning
om betalingspåkrav.
Ordningen forpligter de andre EUlande til at anerkende udenlandske
virksomheders krav om betaling.
Derfor har for eksempel den tyske
virksomhed med penge til gode i
Polen en større chance for at få sine
penge, end den danske virksomhed
har. Når Danmark står uden for
denne ordning, skyldes det retsforbeholdet.
Pil Elgaard Eliasen, jurist, Nordic Debt Collection A/S: ”Danske virksomheder er mere
tilbageholdende med at rejse den type sager
i udlandet.”
”Flere af vores kunder har ligefrem
fravalgt at handle med udlandet,
fordi de frygter, at de ikke kan få deres penge igen, hvis skyldneren ikke
betaler rettidigt,” fortæller Pil Elgaard Eliasen.
Derfor håber hun, at det bliver et ”ja”
den 3. december.
”For udover at lette vores eget arbejde med at inddrive gæld i udlandet, bliver det også billigere, hurtigere og mere gennemskueligt for de
danske virksomheder at få inddrevet
deres penge,” siger hun.
DANSK ERHVERV
ops
18.-20. november 2015
S6
Nye patientrettigheder vil give
privathospitalerne flere patienter
kapacitet, der er til rådighed - og regionerne har mulighed for at indgå
fordelagtige aftaler gennem strategiske samarbejder med privathospitalerne,” siger han og konkluderer:
”Regionerne bruger os i dag mest af
alt som flaskehalsløsere. Jeg tror,
at vi i fremtiden vil se, at det bliver
en bred palette af patienttyper, der
kommer til os.”
Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker
roser regeringen for at ville genindføre behandlingsgarantien og give patienterne en reel udredningsgaranti
på 30 dage. I branchen forventes det, at det vil sikre hurtig udredning og behandling, bedre samfundsøkonomi
samt muligheden for fordelagtige strategiske samarbejdsaftaler mellem regionerne og privathospitalerne.
ops
Af Emilie Husted og
Kristian Kongensgaard
Sundheds- og ældreminister Sophie
Løhde vil genindføre en behandlingsgaranti på 30 dage og give danskerne en reel garanti for at blive
udredt på 30 dage. Regeringen får
ros af BPK - Brancheforeningen for
Privathospitaler og Klinikker for at
prioritere patienterne:
”Men vi forventer også, at genindførelsen af behandlingsgarantien på
de 30 dage og opgradering af den
nuværende udredningsret vil give
privathospitalerne muligheden for at
hjælpe flere patienter. Blandt andet
gennem mere strategiske partnerskaber med regionerne,” siger sekretariatschef Jesper Luthman, BPK, og
tilføjer:
”Når en patient kommer til et privathospital via det udvidede frie syge-
husvalg, koster det i gennemsnit 85
procent af den offentlige pris. Selv
når privathospitalerne ikke ved, om
der kommer nul, én eller tusind patienter fra det offentlige, har de givet
hånd på, at de skal gøre det til en lavere pris. Hvis privathospitalerne, i
stedet for blot at være en ventil til at
fjerne et overtryk, blev garanteret en
større volumen ved for eksempel at
drive hele behandlingsområder, hele
afdelinger eller hele hospitaler, så
kunne regionen i højere grad regne
med en fast besparelse til samme
kvalitet.”
Privathospitaler
fylder under 2 %
De danske privathospitaler fylder i
dag under 2 procent af det samlede
sygehusvæsen. Cirka en fjerdedel af
privathospitalernes patienter kommer fra det offentlige, enten via det
Administrerende direktør Claus Hovgaard,
GHP Privathospitaler: ”Vi ville kunne sikre
langt større sammenhæng og en optimering
af patientforløbet ved at samle udredning og
behandling ét sted.”
udvidede frie sygehusvalg eller lokale udbudsaftaler.
BPK foreslår, at man sikrer ét sted
- patientcentre, der har ansvaret for
det samlede patientforløb fra praktiserende læge til sygehus - offentligt
eller privat - og tilbage til kommunen. Det skal selvfølgelig kombineres med den forløbsansvarlige læge,
som private har haft i mange år. Ved
at etablere patientcentre får man
samtidig muligheden for at adskille
dem, der på vegne af patienten bestiller sundhedsydelsen - i dag visitationscentre og lokale afdelinger, og
dem, der skal udføre behandlingen
- de enkelte hospitaler.
Privathospitaler er
mest flaskehalsløsere
Administrerende direktør Søren
Kjeldsen, Viborg Privathospital,
mener, at patientrettighederne kan
skabe en win-win-win situation:
”Vi skal glæde os over, at vi har en
regering, der har øje for patienten.
De styrkede rettigheder er med til
at ligestille alle patienter, så det ikke
er pengepungen, der skal afgøre,
om man får hurtig behandling eller
ej. Med patientrettighederne har vi
mulighed for at skabe en tredobbelt
win-situation: Patienten er sikret
hurtig behandling, samfundsøkonomien får gavn af, at vi udnytter den
De danske privathospitaler fylder i dag
under 2 procent af det samlede sygehusvæsen. Cirka en fjerdedel af privathospitalernes
patienter kommer fra det offentlige, enten
via det udvidede frie sygehusvalg eller lokale
udbudsaftaler. (Foto: Colourbox).
Svenskerne arbejder med
smidige patientforløb
Administrerende direktør Claus
Hovgaard, GHP Privathospitaler,
forventer også, at de nye patientrettigheder vil betyde et øget patientflow fra det offentlige:
”Jeg tror, at vi med de nye rettigheder vil komme til at se flere offentlige
patienter på især udredning. Det er
enormt billigt for regionerne at sende
patienter til udredning på et privathospital. Jeg forstår sådan set ikke,
hvorfor de ikke allerede bruger os meget mere, end de gør i dag,” siger han.
Mange af de patienter, som GHP Privathospital i dag får til udredning,
udtrykker et ønske om at fortsætte
med samme læge, som har foretaget
udredningen, til den efterfølgende
behandling. Det er dog ikke muligt
for de offentlige patienter, som systemet er indrettet i dag - til trods for, at
GHP Privathospital har aftaler med
regionen på den pågældende behandling. Alle patienter skal tilbage
til regionen og visiteres en gang til og vente en gang til.
”Vi ville kunne sikre langt større
sammenhæng og en optimering af
patientforløbet ved at samle udredning og behandling ét sted. Patienten
ser sit forløb som én sammenhængende proces, hvor behandlingen er
et naturligt næste skridt efter udredningen. For dem giver det ikke mening, at de skal tilbage til regionen,
når de først er trådt ind ad døren på
et hospital, hvor de måske allerede
har etableret et tillidsbånd til lægen,”
påpeger Claus Hovgaard.
Han mener, at man bør kigge over til
vores svenske naboer og se, hvordan
de arbejder med at sikre smidige patientforløb på tværs af offentlige og
private aktører:
”I Sverige er der slet ikke samme berøringsangst for at bruge privathospitalerne til det, som de rent faktisk
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
18.-20. november 2015
S7
Danmarks Bedste Arbejdspladser
Den globale konsulent- og rådgivningsvirksomhed Great
Place to Work® har netop nu - og for 15. gang - kåret
Danmarks Bedste Arbejdspladser®.
Af Kristian Kongensgaard
Administrerende direktør Søren Kjeldsen,
Viborg Privathospital: ”Med patientrettighederne har vi mulighed for at skabe en winwin-win-situation.”
er gode til. Vi er vant til at sætte tingene i system og gennemføre effektive behandlingsforløb, og den ekspertise bør regionerne i højere grad
udnytte. Det vil samtidig være med
til at frigive ressourcer til regionshospitalerne, så de kan fokusere på
kerneopgaver som kræftbehandling
og akutfunktion.”
Vi risikerer at havne
med A- og et B-hold
GHP Privathospitaler har også klinikker i Sverige, og her har man gode
erfaringer med at drive store dele af
afsnit på offentlige sygehuse. Claus
Hovgaard mener, at vi med fordel
kan trække den erfaring direkte ind
i det danske sygehusvæsen.
Med de nye patientrettigheder står
regionerne over for en stor mulighed for at hente store besparelser og
sikre bedre udnyttelse af sygehuskapaciteten. Men det kræver, at regionerne er villige til at samarbejde om
planlægningen:
”Vi kan hjælpe regionerne meget
bedre og til en bedre pris, hvis vi
over en periode på eksempelvis et år
ved, hvor mange patienter vi får ind.
Samtidig er det altafgørende, at patienterne bliver informeret ordentligt
om deres rettigheder. Det er utrolig
ressourcekrævende for patienter i dag
at sætte sig ind i, hvad de egentlig har
ret til, når de først er trådt inden for
døren i det danske sygehusvæsen. Vi
risikerer at havne med A- og et B-hold,
hvor de svage patienter bliver parkeret på lange ventelister,” understreger
Claus Hovgaard.
Sekretariatschef
Jesper Luthman,
Brancheforeningen
for Privathospitaler
og Klinikker.
Tre af priserne i de seks kategorier gik til medlemsvirksomheder i
Dansk Erhverv:
• Mindre Arbejdspladser med 20-49
medarbejdere
Missionpharma
”Virksomheden blev grundlagt i
1975 af Poul Ginnerup og har siden
1999 været drevet af hans søn, Kim
Ginnerup. Der var tale om en ægte
familievirksomhed, drevet fra privaten med lager på badeværelset og
kontor på sønnens værelse. I dag - 40
år senere - er Missionpharma en af
verdens største udbydere af generisk
medicin og medicinsk udstyr til udviklingslande verden over. Hjemmekontoret i privaten er erstattet med
hovedsæde i Lynge, datterselskaber
og kontorer i både Indien, Kina og
Afrika. Missionpharma er kombinationen af at være et familiefirma, en
virksomhed med et højere formål og
en virksomhed hvor rammen kendetegnes af den nære respekt og tillid.”
•S
pecialprisen i Samarbejde
Pentia
”Virksomhedskulturen er åben, og
det er en naturlig forlængelse af Pentia-ånden, at arbejdspladsen fungerer som en gruppe i alt, man foretager
sig. Kulturen trækker tråde tilbage
til 5 drenges studietid på Datalogisk
Institut Københavns Universitet.
Her blev det gode kammeratskab, de
lange projektnætter og lysten til at
gøre en forskel på det faglige og sociale plan byggeklodserne til Pentias
værdier: Sjov, respekt og ansvar.
Samarbejdet hos Pentia bliver også
styrket ved troen på, at alle bidrager
til fællesskabet. Det kommer blandt
andet til udtryk ved, at alle medarbejdere, fra studentermedhjælpere
til direktører, modtager det samme
engangsbeløb i bonus, hvis et år er
gået godt.”
•S
pecialprisen i Mangfoldighed
Scandic Hotels
”20 procent af medarbejderne er af
anden etnisk baggrund end dansk,
og repræsenterer ikke mindre end
93 nationaliteter. Selvom der opfor-
dres til at følge danskundervisning
og så vidt muligt gives fri til det, så
kommunikeres der, efter devisen at
”et billede siger mere end 1.000 ord”,
ofte ved hjælp af piktogrammer. I
uniformsprogrammet findes i øvrigt tørklæder af hensyn til de Team
Members, der af religiøse grunde
måtte ønske at bære det. Til unge
mennesker, som er kørt lidt træt i
skolesystemet, tilbyder Scandic ophold i hotelkøkkenerne. I maj måned
åbnede hotellet dørene for 25 flygt-
Great Place to Work®
• Management konsulentvirksomhed, der pt. er repræsenteret i 51
lande over hele verden.
• Grundstenen blev lagt i 1981 i
USA med en bog om ”De 100 Bedste Arbejdspladser i Amerika”.
• I 2001 blev der etableret en filial
i Danmark.
• Listerne med de bedste arbejdspladser er baseret på spørgeskemaundersøgelser og kulturevalueringer på de deltagende
arbejdspladser.
• Web: www.greatplacetowork.dk
ninge fra Syrien om mulighederne
for praktikophold.”
I de øvrige kategorier vandt følgende:
• Mellemstore Arbejdspladser med
50-499 medarbejdere
Center for Socialpsykiatri
• Store Arbejdspladser med +500
medarbejdere
EnergiMidt
• Specialprisen i Kommunikation
Lodam Electronics
folkeafstemning
Hvad skal vi stemme om den 3. december?
Torsdag den 3. december 2015 afholdes folkeafstemning, hvor danskerne skal
stemme ”ja” eller ”nej” til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
En tilvalgsordning betyder, at Danmark frit kan vælge, hvilke dele af det retslige
samarbejde vi vil deltage i, og hvilke dele vi vil forblive udenfor.
Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF
og Alternativet anbefaler et ”ja”. Det vil betyde, at Danmark vælger at tilslutte sig
22 retsakter og fortsat fravælger 10 retsakter, som i dag er omfattet af retsforbeholdet.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten anbefaler et ”nej” ved afstemningen.
Hvis danskerne stemmer ”ja” til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil det indebære et tilvalg af følgende 22 stykker lovgivning:
1. Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.
2Cybercrimedirektivet.
3. Direktivet om markedsmisbrug.
4. Direktivet om falskmøntneri.
5.Konkursforordningen.
6.Bevisoptagelsesforordningen.
7.Betalingspåkravsforordningen.
8.Småkravsforordningen.
9. Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument
for ubestridte krav.
10.Mæglingsdirektivet.
11. Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt.
12. Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt.
13. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler.
14.Kontosikringsforordningen.
15.Europol.
16. Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om
den civilretlige beskyttelsesordre.
17.Menneskehandelsdirektivet.
18. Direktivet om seksuelt misbrug af børn.
19.Arveretsforordningen.
20. Bruxelles IIa-forordningen om forældreansvar.
21.Underholdspligtsforordningen.
22. Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler.
De stykker lovgivning, som er markeret med orange, har ifølge Dansk Erhverv
særlig betydning for danske virksomheder.
Læs mere og se videoer om retsakternes betydning på: www.ligevilkår.dk
DANSK ERHVERV
eksport
18.-20. november 2015
S8
På vej til Iran med GPS
En af de virksomheder, der planlægger at deltage i delegationsrejsen til Iran i det nye år, er Worldtrack i Glostrup. Den er leverandør af skræddersyede elektroniske
løsninger til styring af eksempelvis virksomheders flåde
af køretøjer.
eksport
Af Kristian Kongensgaard
På en rasteplads bliver en lastbilchauffør vækket af to mænd med en
pistol. Røverne bagbinder chaufføren, efterlader ham under et halvtag
på rastepladsen og stikker af med
lastvognen fyldt med fødevarer.
Da chaufføren bliver fundet en halv
times tid senere og får slået alarm
til politiet og hans vognmand, er røverne over alle bjerge. Men…
Hjemme i firmaet tænder vognmanden for computeren og kan nu via
lastbilens elektroniske overvågning
se, hvor den kører. Nu gælder det om
at få stoppet røverne, inden de får
omlastet fødevarerne og selv stikker
af fra lastbilen.
Første gang, røverne skal stoppe op
Dansk eksportfremstød
til Iran lige efter nytår
• Mandag den 4. + tirsdag den 5. januar 2016.
• Sted: Teheran, Iran.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 2. december 2015.
20-30 danske virksomheder, deriblandt en række af Dansk Erhvervs medlemmer, forventes at deltage i det danske eksportfremstød til Iran straks efter nytår.
Udenrigsminister Kristian Jensen vil stå i spidsen for fremstødet, der blandt andet vil fokusere på energi, sundhed, IT, cleantech og fødevarer.
Programmet vil omfatte samtaler med relevante iranske fagministre, matchmaking med iranske virksomheder, middag hos den danske ambassadør
i Teheran samt besøg i det iranske handelskammer.
Chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv, undersøger i øjeblikket interessen hos danske virksomheder for at deltage i eksportfremstødet.
For yderligere information om fremstødet og eventuel deltagelse kan han kontaktes på:
• Telefon: 31 75 24 00.
• E-mail: [email protected]
Arrangører
• Dansk Erhverv.
• Udenrigsministeriet.
• DI.
• Landbrug & Fødevarer.
• Rederiforeningen.
• Eksportforeningen.
Pris
Kr. 12.000, eksklusiv fly og hotel.
Salgsdirektør Finn Helmer, til venstre, og CEO Brian Clemens satser på, at Worldtrack A/S
skal deltage i det danske eksportfremstød i Iran. (Foto: Worldtrack A/S).
ved et vejkryds, aktiverer vognmanden hjemme fra kontoret en lås på
lastbilen, så den ikke kan køre længere, og det lokale politi alarmeres.
Det er blot en af de muligheder, der
ligger i den palette af overvågningsudstyr, som virksomheden Worldtrack A/S i Glostrup er i færd med at
brede ud på verdensmarkedet.
Optimal planlægning
og kørsel
Virksomhedens CEO, Brian Clemens, bryder sig egentlig ikke om
udtrykket “overvågning”. Han vil
hellere kalde det ”registrering”, for
det handler som udgangspunkt ikke
om mistro. Det handler om at give
chauffører, deres vognmænd og andre ejere af køretøjsflåder nogle redskaber, der kan hjælpe dem i dagligdagen og spare tid og penge.
Det drejer sig om løsninger inden for
begreberne flådestyring, tracking og
navigation. Med et samlet elektro-
Worldtrack A/S
• Blev etableret i Storbritannien i
2010 og blev et dansk aktieselskab i foråret 2015.
• Ejerkredsen består af Nordica
Capital Partners A/S og Rikim
Holding ApS.
• Virksomheden har hovedkontor
i Glostrup samt udviklingsafdelinger i Litauen og Vietnam.
• I Kina og Vietnam får virksomheden produceret komponenter
fra underleverandører.
• Homepage:
www.worldtrack-dk.com
nisk overblik over alle køretøjer kan
en virksomhed optimere kørslen ved
blandt andet at planlægge de meste
optimale ruter, mindske tidstab hos
medarbejderne og samtidig opnå
væsentlige besparelser på brændstof.
Via GPS kan en elektronisk kørebog holde styr på virksomhedens
samlede kørsel, og samtidig opfylde
SAVE THE DATE
DANISH OFFICIAL
VISIT TO IRAN
4- 5 JANUARY 2016
Forventet program
Mandag den 4. januar 2016
• Besøg i Teheran Chamber of Commerce.
• Besøg hos udvalgte iranske virksomheder, der arbejder inden for ovennævnte
sektorspor.
Tirsdag den 5. januar 2016
• Morgenmadsmøde med udenrigsminister Kristian Jensen.
• Match-making med relevante iranske virksomheder.
• Møder med iranske sektorministre.
• Middag med den danske ambassadør i Teheran.
Hver deltagende virksomhed vil få tilknyttet en tolk.
Før rejsen
Fælles opstartsmøde onsdag den 9. december 2015 kl. 13-16, for alle deltagende
virksomheder, hvor blandt andre Eksportkreditfonden og Erhvervsstyrelsen vil
orientere om det iranske marked, eksportkontrol m.m.
On the occasion of the official visit of the Danish Minister
for Foreign Affairs Kristian Jensen to Iran 4-5 January 2016
DANSK ERHVERV
eksport
18.-20. november 2015
S9
SKATs krav til kørselsregnskab.
Fra kontoret kan man holde styr på
kostbare aktiver som eksempelvis
anlægsmaskiner, containere, lifte og
trailere. Hele døgnet og uanset hvor
de befinder sig.
”Det ærgerlige er, at samtidig med,
at vi må vente, så brager en håndfuld
konkurrenter fra Østeuropa ind på
det iranske marked.”
konkurrenter dér - for ellers kommer
de bare her,” siger Brian Clemens og
tilføjer:
”Det er kun fantasien, der sætter
grænser. Mange af vores services er
ikke baseret på nye opfindelser, men
er blot resultatet af nye kombinationsmuligheder.”
Fortrinsvis nærmarkeder i Europa,
men også så langt væk som Ghana.
Virksomheden påtænker at oprette
kontor i Dubai og herfra dække Mellemøsten. Nu har Worldtrack også
kig på Iran som eksportmarked og
planlægger derfor at tage med på den
danske delegationsrejse til Iran lige
efter nytår.
”Vi har gennemført alle forundersøgelser og har kontakt med en seriøs
virksomhed i Iran. Den vil gerne importere vores produkter, og det har
vi indgået en foreløbig aftale om.
Men det er fortsat uklart, hvorvidt
vores produkter er omfattet af de
hidtidige restriktioner, og hvornår
restriktionerne i givet fald bliver ophævet. Det har vi desværre ikke hidtil kunnet få klare svar på fra danske
myndigheders side. Men vi håber at
få præcise svar inden delegationsrejsen,” understreger Brian Clemens og
konstaterer:
”Det ærgerlige er, at samtidig med,
at vi må vente, så brager en håndfuld
konkurrenter fra Østeuropa ind på
det iranske marked.”
Sparer 10-35 %
Ifølge Worldtracks salgsdirektør
Finn Helmer kan eksempelvis løsningerne for flådestyring spare virksomhederne for mellem 10-35 procent:
”Det skyldes en kombination af både
direkte besparelser, fordi ruteplanlægning bliver hurtigere og mere
hensigtsmæssig, og fordi chaufførerne ændrer adfærd. Blandt andet
registreres og dokumenteres eventuelle hastighedsoverskridelser,” fortæller han.
”Vi samarbejder med leverandører
i ind- og udland af disse produkter.
Vores koncept er at samle og videreudvikle produkterne til skræddersyede løsninger for vores kunder. Det
kræver, at vi ubetinget skal være de
bedste i verden. Skal vi klare os i
konkurrencen, er det nødvendigt at
være over hele verden og møde vores
Mangler klare svar
Worldtrack, der blev stiftet i 2010 i
Storbritannien og blev til et dansk
aktieselskab i 2015, har foreløbig
kastet sig over en halv snes lande.
Ifølge Udenrigsministeriets eksportudsigt forventes der i år en moderat vækst i den danske vareeksport til Iran på 3 procent. Det vil dog stige til
16 procent næste år, hvor de nuværende internationale sanktioner relateret til landets atomprogram ventes at bortfalde. Det er især medicin og
farmaceutiske produkter, der fylder i den danske vareeksport til Iran.
YOU
WALK THE WALK,
BUT DO YOU
TALK
THE
TALK?
Learn Business English visit studieskolen.dk
Tailor-made corporate Danish and English courses will make you
look good in no time. We teach where and when it suits you.
Call +45 3318 7985
DANSK ERHVERV
ledelse
T1
AR
ST
S
U
RS
KU
S 10
Væk med
bøvlet
ar
nu
ja
9.
18.-20. november 2015
Af Anne Birkelund
kursus: lederudvikling
i hotelbranchen
Styrk lederskabet
på hotellerne
Bliv bedre til at LØFTE SERVICEN
FOR GÆSTERNE og til at skabe
resultater for hotellet.
Vi tager afsæt i den enkelte leders profil og sætter den i
relation til lederens konkrete rolle og opgaver.
På kurset kombinerer vi deltagernes ledererfaringer med
teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner.
Deltagerne får afprøvet og trænet ledelsesdisciplinerne i
en form, der direkte kan overføres til den praktiske dagligdag. Lederudviklingsforløbet er tilrettelagt i samarbejde
med hotelbranchen.
Du bliver guidet til:
• at identificere og træne dine personlige
kompetencer som leder
• at videreudvikle rollen som leder
• at bruge de medvirkende kursister som
Det skal være enklere at drive virksomhed i Danmark. Derfor opfordres virksomheder og erhvervsdrivende i hele landet til at fortælle, hvis de oplever
unødvendigt og irriterende bøvl.
Det sker i en kampagne, som Virksomhedsforum for enklere regler står bag i
samarbejde med regeringen.
Administrativt bøvl koster hvert år både virksomhederne og samfundet millioner af kroner. Virksomhedsforum, hvor også Dansk Erhverv er repræsenteret, udpeger de områder, hvor virksomhederne oplever de største byrder,
og kommer med forslag til forenklinger.
Hvis din virksomhed oplever noget, som er besværligt eller unødvendigt, så
fortæl om det på:
www.enklereregler.dk
Marketing er en rejse - vil du med?
Dansk Erhverv udvider sine medlemstilbud med et nyt CMO
netværk, der målrettes de marketingansvarlige på de største
medlemsvirksomheder.
Af Kristian Kongensgaard
De marketingansvarlige i Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder får
nu et nyt rum for sparring samt udveksling af idéer og erfaringer om de
udfordringer, de møder i den daglige
strategiske planlægning og eksekvering.
Dansk Erhverv inviterer medlemsvirksomhedernes CMO’ere med det
strategiske ansvar for marketing til
at deltage i et nyt netværk:
”Det bliver et fortroligt rum for ligesindede. Netværksmøderne vil tage
udgangspunkt i deltagernes marketingindsigt og indsatser for at bruge
marketing til forretningsudvikling.
Det er planen, at netværket skal mødes 4 gange årligt. Deltagerne skal
diskutere hvilke ressourcer, der gør,
at man lykkes med sin eksekvering,
med hvilken content og hvilke kanaler,” fortæller salgschef Jesper JuulJensen, der er tovholder på netværket.
Møderne, der forventes at vare 2-3
timer, vil hver gang bestå af et konkret oplæg og af ”bordet rundt”.
Netværket målrettes først og fremmest CMO’er i de største medlemsvirksomheder i Dansk Erhverv. Men
marketingansvarlige i øvrige medlemsvirksomheder er også velkomne
til at give deres interesse til kende.
sparringspartnere og netværk
Invitation til det første møde i
Dansk Erhvervs nye CMO-netværk
praktiske informationer
6 moduler á i alt 7,5 undervisningsdage med 3 overnatninger. De løber fra d. 19. januar - d. 17. november 2016.
Prisen er 28.155,- kr. for medlemmer og 38.855,- kr. for
ikke-medlemmer. Beløbet dækker materialer, JTI-profil,
forplejning og ophold. Alle priser er ekskl. moms.
Læs mere og tilmeld dig på www.danskerhverv.dk
• Torsdag den 3. december 2015, kl. 15.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
Emne: Marketing is a (buyer) journey, not a destination
CMO’ens rolle er under forandring. CMO’ere, der tænker kreativt, data-orienteret
og har en holistisk tilgang til forretningen, vinder indflydelse og budgetandele.
Med udgangspunkt i IBM’s seneste rapport om CMO’ens ændrede rolle, vil IBM’s
Director of Commerce Unit Nordic, Frank Østergaard, give sine bud på CMO’ens
nye rolle omkring marketing, IT og support til hele forretningen.
Flere oplysninger og tilmelding
Salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv:
• E-mail: [email protected]
• Telefon: 33 74 61 00.
WWW.DANSKERHVERV.DK
networking
DANSK ERHVERV
erhvervsjura
18.-20. november 2015
S 11
Hjemmebane er bedre end udebane
Direktør Jens Peter Mathiesen, Agenturcentret a.s. i Ballerup, blev sagt op af sin tjekkiske agenturgiver. Med
juridisk bistand af Dansk Erhverv fik han hævet godtgørelsen for oparbejdet kundekreds med 50 % i forhold til
agenturgiverens forligstilbud. Sagen understreger, hvor
vigtigt det er for handelsagenten at have en kontrakt, der
fastslår, at eventuelle juridiske uoverensstemmelser skal
afgøres i agentens hjemland.
erhvervsjura
Af Kristian Kongensgaard
Langt de fleste samarbejdsforhold
mellem handelsagenter og deres
agenturgivere forløber i en tillidsfuld
atmosfære og uden problemer. Selv
om de har en kontrakt, er det ikke et
stykke papir, de støver af hver dag.
Men pludselig en dag kan der opstå
problemer, og så kan kontraktforholdene få afgørende betydning. Det
skete for direktør Jens Peter Mathiesen, Agenturcentret a.s. i Ballerup.
Længe før han for omkring 25 år siden overtog Agenturcentret, havde
virksomheden samarbejdet med en
tjekkisk fabrik, der fremstillede porcelæn. Salget i Danmark gik godt og
toppede i regnskabsåret 2013-2014:
”Jeg fik et brev fra agenturgiveren,
der værdsatte vores positive samarbejde. Imidlertid modtog jeg kort
tid efter også et forslag til en ny kontrakt. Det var der for så vidt ikke
noget mærkeligt i, for vi havde reelt
ingen kontrakt haft i mange år. Men
kontrakten indeholdt nogle uacceptable forringelser. Dels lavere provision, dels kortere opsigelsesfrist på
3 måneder i stedet for de hidtidige 6
måneder, og dels at eventuelle juridiske uoverensstemmelser skulle afgøres ved tjekkisk ret og værneting og
ikke som hidtil i Danmark,” fortæller
Jens Peter Mathiesen.
Han overvejede grundigt kontrak-
ten og betingede mundtligt over for
agenturgiveren, at samarbejdet fortsatte. Men allerede måneden efter, at
Jens Peter Mathiesen havde skrevet
under, opsagde agenturgiveren den
nye kontrakt. Tonen i opsigelsen
levnede ikke plads til, at eventuelle
uoverensstemmelser kunne ordnes
i mindelighed. Samarbejdet skulle
ophøre. Resultatet var en kortere opsigelsesperiode end hidtil og dermed
også udsigt til en lavere godtgørelse
for oparbejdet kundekreds.
Jens Peter Mathiesen vil ikke forholde sig til eventuelle teorier om, at
opsigelsen var planlagt fra agenturgiverens side, allerede før den nye
kontrakt blev udfærdiget:
”Men set i bakspejlet skulle jeg aldrig have skrevet under, sådan som
handlingsforløbet blev,” lyder hans
konklusion.
Huller i retssystemet
Jens Peter Mathiesen ærgrer sig også
over, at han først henvendte sig til
Dansk Erhverv, da han modtog opsigelsen af den nye kontrakt:
”Det skulle jeg have gjort allerede, da
jeg fik forelagt kontrakten.”
Erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv, tog kontakt til en
tjekkisk advokat, der på Agenturcentrets vegne rejste krav om godtgørelse
for oparbejdet kundekreds. Beløbets
størrelse blev imidlertid afvist af den
Agenturcentret a.s.
•
•
•
•
Grundlagt i 1926.
Ejet af direktør Jens Peter Mathiesen siden 1990.
I alt 5 medarbejdere.
Produktsortimentet dækker ”alt til bordet” i form af porcelæn og køkkenudstyr, desuden håndværktøj samt artikler til have & fritid, foruden låse, beslag,
nøgleemner og øvrigt sikringsudstyr.
• Salget foregår udelukkende B2B.
• Virksomheden samarbejder hovedsageligt med agenturgivere i europæiske
lande, men har pt. også lovende kontakter i Tyrkiet.
• Hjemmeside: www.agenturcentret.dk
Direktør Jens Peter Mathiesen, Agenturcentret a.s: ”Fremover vil jeg kigge meget mere nøje
på, hvad der står i kontrakterne om ret og værneting.” (Foto: Kaj Bonne).
Søg rådgivning
hos Dansk Erhverv
Vi er altid klar til at hjælpe vores
medlemmer med at løse erhvervsjuridiske problemstillinger. Så kontakt
os endelig - og gerne i god tid.
tjekkiske fabrik, der i stedet spillede ud
med et langt lavere forligstilbud.
Efter længere forhandlinger lykkedes det at få et forlig i stand, så agenturgiverens tilbud blev hævet med 50
procent.
Det blev så ikke i denne omgang, at
Jens Peter Mathiesen skulle igennem det tjekkiske retssystem - og
godt det samme:
”Min erfaring gennem mere end 25
år er, at tjekkiske erhvervsfolk generelt har en høj forretningsmoral.
Men landet er fortsat præget af at
have ligget bag Jerntæppet, og der er
huller i retssystemet. Jeg ville også
være alt for usikker på, hvad det ville
koste i tid og penge at føre en retssag
i Tjekkiet. Derfor har jeg accepteret
det resultat, der kunne opnås uden
en retssag. Men jeg er meget tilfreds
med den store og yderst kompetente
hjælp, jeg har fået hos Dansk Erhverv til at opnå den optimalt bedste
økonomiske løsning.”
Hjemmebane er bedre
end udebane
Sagen har fået Jens Peter Mathiesen
til at værne lidt mere om sin underskrift:
”Fremover vil jeg kigge meget mere
nøje på, hvad der står i kontrakterne
om ret og værneting. Det er ikke et
ultimativt krav, at det altid skal finde
sted i Danmark, for det afhænger af
hvilket land, der er tale om. Men mit
krav herom er kommet tættere på at
være ultimativt, for hjemmebane er
bedre end udebane.”
Ifølge erhvervsjuridisk fagchef Sven
Petersen, Dansk Erhverv, skal man
således ikke undervurdere betydningen af, hvad en kontrakt tager højde
for, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem parterne:
”I det aktuelle tilfælde ville det have
lagt mere pres på tjekkerne, hvis
sagen skulle have været afgjort i
Danmark. Kan man ikke komme
igennem med dansk værneting i kontrakten, er det faktisk bedre slet ikke
at have aftalt noget herom. Står der
ikke noget i kontrakten om lovvalg
og værneting, skal sagen nemlig gå
rettens gang i agentens hjemland,”
fastslår han.
Erhvervsjuridisk
fagchef
Sven Petersen,
Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV
samhandel
18.-20. november 2015
S 12
Frihandelsaftalen mellem
EU og USA er godt på vej
I forhandlingerne om en frihandelsaftale går EU og USA
efter at afskaffe tolden på 98 procent af samhandelen
over Atlanten, hvilket vil gavne eksportører og importører på begge sider. Den klart største gevinst ved aftalen
ventes imidlertid at blive en strømlining af overlappende
myndighedsregler og divergerende amerikanske og europæiske standarder.
samhandel
Siden 2013 har EU og USA forhandlet om en frihandelsaftale, der vil
skabe verdens største frihandelsområde med omkring 800 millioner forbrugere og 45 procent af det globale
bruttonationalprodukt.
”Hvis det lykkes at fastholde det nuværende ambitionsniveau i den endelige aftale, vil det blive den mest
vidtrækkende og avancerede handelsaftale, som nogensinde er indgået,” siger chefkonsulent Michael
Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv.
Forleden besøgte EU’s chefforhandler, Ignacio Bercero, København.
Dansk Erhverv inviterede den travle
embedsmænd indenfor til en snak
om TTIP - ”The Trans Atlantic Trade
and Investment Partnership”, som
aftalen også kaldes.
meningsfulde besparelser for virksomhederne,” lyder det fra Ignacio
Bercero.
Han vil samtidig gerne slå en pæl
igennem bekymringerne hos mange
europæiske ngo’er, der har advaret
imod, at aftalen vil gøre det muligt
for store amerikanske selskaber at
udkonkurrere lokale europæiske
producenter, når EU’s toldbeskyttelse fjernes:
”Europa har en konkurrencedygtig
økonomi i dag. Dengang, EU forhandlede en lignende frihandelsaftale med Sydkorea, var der også
mange, som frygtede en flodbølge af
billige koreanske biler i Europa. Det
skete ikke. TTIP bliver god for eksportører og importører, men der vil
være følsomme sektorer, hvor vi skal
finde fornuftige løsninger med amerikanerne.”
Regler og standarder
strømlines
EU og USA går med TTIP efter at afskaffe tolden på 98 procent af samhandelen over Atlanten, hvilket vil
gavne eksportører og importører på
begge sider. Den klart største gevinst
ved aftalen ventes imidlertid at blive
en strømlining af overlappende myndighedsregler og divergerende amerikanske og europæiske standarder.
De lægger i dag et tungt administrativt pres på mange virksomheder.
”TTIP vil vise vejen for international handel og rumme ambitiøse kapitler om administrative regler og
reguleringer. Det handler også om
at bygge tillid mellem amerikanske
og europæiske myndigheder. Inden
for blandt andet biler, farmaceutika
og medicinsk udstyr er der gode
chancer for, at vi kan strømline de
europæiske og amerikanske godkendelsesregler, så der kan skabes
Investeringsbeskyttelsen
skal reformeres
”Det nok mest følsomme område
overhovedet er investeringsbeskyttelse. De fleste handelsaftaler anvender hemmelige ekspertpaneler - de
såkaldte ISDS - til at afgøre handelstvister, der ikke kan bilægges gennem forhandlinger mellem parterne,” påpeger Michael Bremerskov
Jensen.
Bevægelser som NOAH, Afrika Kontakt og socialdemokratiske politikere, såsom tidligere statsminister
Poul Nyrup Rasmussen, har i skarpe
vendinger kritiseret ekspertpanelerne for at være udemokratiske og
uigennemsigtige. Til det svarer Ignacio Bercero:
”Jeg er fuldt opmærksom på, at vi
bliver nødt til at reformere investeringsbeskyttelsen. Vi er ved at færdiggøre vores forslag til amerikanerne. Det vil gøre det fuldstændig
Af Katinka Clausdatter Worsøe
I Dansk Erhverv mødtes Ignacio Bercero, EU’s chefforhandler på frihandelsaftalen med USA,
med administrerende direktør Jens Klarskov. (Foto: Jakob Carlsen).
klart, at vi siger ja til at beskytte investeringer, men nej til, at ekspertpanelerne blander sig i europæiske
myndigheders ret til at regulere.
TTIP vil rumme de samme juridiske
garantier, som man har i en retssal.
Allerede i dag har otte EU-lande
deres egne gamle aftaler om investeringsbeskyttelse med USA, som
slet ikke rummer de samme beskyttelsesgarantier, som TTIP kommer
til. De har aldrig haft problemer med
amerikanske virksomheder.”
Aftalen kan måske
træde i kraft i 2018
Med hensyn til eksport af tjenesteydelser, der ikke rammes af told
ligesom fysiske varer, regner EU’s
chefforhandler med, at det bliver
nemmere inden for mange sektorer
at komme ind på det amerikanske
marked takket være TTIP:
”Jeg ved, at Danmark har meget
store interesser inden for skibsfart,
men også andre servicesektorer. Her
kigger vi grundigt på mulighederne
med amerikanerne. Men de har for
eksempel et ganske lukket marked
på havneterminaler og indenlandsk
søtransport. Det er bestemt ét af de
vanskeligste emner i forhandlingerne, og deres nuværende system
har stærk politisk opbakning i USA.”
Adspurgt om, hvorvidt TTIP kommer til at ændre på EU’s forordning
om beskyttelse af persondata, svarer Ignacio Bercero klart nej. Det er
kommunikeret i klartekst til amerikanerne, at de europæiske databeskyttelsesregler ikke indgår i forhandlingerne.
På spørgsmålet om, hvornår vi kan
regne med, at frihandelsaftalen vil
træde i kraft, bliver den garvede
chefforhandler til gengæld en anelse
ulden:
”Vi satser på at komme rigtig langt
under den nuværende amerikanske
regering. Husk på, at der som regel
går et år fra, at forhandlingerne afsluttes, og til, at aftalen træder i kraft.
Aftalen skal gås igennem af juridiske
eksperter og oversættes til alle de relevante sprog. Det tager tid.” Hårdt
presset efter en forudsigelse kan Ignacio Bercero godt forestille sig en
ikrafttrædelse i 2018.
Også frihandel i Stillehavet
Kort før sit besøg i København dirigerede Ignacio Bercero EU’s team af
handelseksperter under den 11. forhandlingsrunde i Miami med amerikanerne, og der er stadig et godt
stykke vej hen til målstregen. Det
hjalp ganske vist, at det den 5. oktober lykkedes USA og 11 andre Stillehavsnationer at afslutte forhandlingerne om en parallel frihandelsaftale
kaldet TPP. Aftalen har frigjort ressourcer i det amerikanske handelsministerium, men der er lang vej endnu.
Det måtte Ignacio Bercero også indrømme efter sin lynvisit i København.
Chefkonsulent
Michael Bremerskov
Jensen,
Dansk Erhverv.
alter
DIN PENSION
ER BLEVET
FUNKTIO’NÆR
Få stort overblik på
en enkel måde
Med PFA Kundeprogram kan du komme en
hel del nærmere på din pensionsordning
og -opsparing. Du tilmelder dig ved at
udfylde din profil på mitpfa.dk og sige ja
til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail
otte gange om året med dine personlige
tal, gode råd og anbefalinger.
Tilmeld dig på mitpfa.dk
alternativ_Koncernsamtykke_230x325mm.indd 1
09/07/15 08.59
DANSK ERHVERV
kurser
18.-20. november 2015
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Ny
udbudslov
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Tirsdag den 8. december 2015, kl. 9.00-10.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 30. november 2015.
Så er forslaget til den nye udbudslov kommet. Der lægges op til, at loven skal
træde i kraft allerede den 1. januar 2016. Loven kommer til at indeholde en
masse nye regler og muligheder, som det er vigtigt at kende, hvis din virksomhed
sælger til det offentlige.
Formålet med den nye lov er at skabe større klarhed og fleksibilitet. Derudover
skal loven være med til at reducere transaktionsomkostningerne. Af vigtige elementer fra den kommende lov kan nævnes:
• Lettere adgang til at bruge fleksible procedurer.
• De nye muligheder for at indgå i innovationspartnerskaber.
• Støtte til mere dialog.
• Bedre gennemsigtighed særligt vedrørende evalueringsmetoden.
• Kortere tidsfrister.
• Tidligere offentliggørelse af udbudsmaterialet.
• Afklaring vedrørende tildeling af rammeaftaler.
• Muligheder for at ændre kontrakten.
• Bedre adgang for SMV´er til at byde på offentlige udbud.
• Nye regler for brug af underleverandører.
• Brug af et fælles europæisk udbudsdokument - ESPD.
• Særlig indkøbsordning for sociale tjenesteydelser.
• Enklere regler for indkøb under tærskelværdien.
• Obligatorisk brug af elektroniske udbud.
• Bæredygtige indkøb.
Forslaget til en ny udbudslov er resultatet af udbudslovsudvalgets samlede
arbejde med at implementere EU´s nye udbudsdirektiv. Markedschef Jakob
Scharff var Dansk Erhvervs medlem i udbudslovsudvalget. Kom og hør, hvad
der skete i maskinrummet. Derudover vil advokat Louise Høgh, Dansk Erhverv,
fortælle om de enkelte ændringer samt orientere om Dansk Erhvervs kurser på
området.
Se her!
Forslaget til den nye udbudslov, som blev fremsat
den 7. oktober 2015, findes på Folketingets hjemmeside:
www.ft.dk, søg under ”forslag til udbudsloven”.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Ny udbudslov”.
S 14
Funktionærloven i praksis
Kolding
• Onsdag den 25. november 2015, kl. 9-15.
• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.
København
• Onsdag den 2. december 2015, kl. 9-15.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Slotsholmsgade 1-3, Porten, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 27. november 2015.
Undervisere
• Thomas Meyer Stage, advokat.
• Daniel Markussen, advokatfuldmægtig.
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Funktionærloven i praksis”.
Deltidsloven og tidsbegrænset ansættelse
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Torsdag den 26. november 2015, kl. 9-12.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 20. november 2015.
Flere og flere virksomheder gør i stigende grad brug af deltidsansættelser og tidsbegrænsede ansættelser. På Dansk Erhvervs godmorgen-møde får deltagerne styr
på de juridiske faldgruber ved de pågældende ansættelsesformer.
Underviser
Rikke Dencker Broch, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Deltidsloven og tidsbegrænset ansættelse”.
Partnerskaber i et internationalt perspektiv
Frederiksberg
• Onsdag den 16. december 2015, kl. 8.30-10.00.
• Sted: CBS, Kilevej 14 A, 4.th floor, Frederiksberg.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 11. december 2015.
gratis
le
for al
Hvordan kan offentlige-private samarbejder etableres i en international kontekst,
og hvilke udfordringer, fordele og strategier følger med denne praksis?
På seminaret vil repræsentanter for Falck og Danske Diakonhjem dele deres
internationale erfaringer. Virksomhederne kommer med refleksioner over, hvordan man sikrer succes i offentlig-private samarbejder på tværs af landegrænser.
Forsker og medlem af medarrangøren CBS Public-Private Platform, Lene Tolstrup Christensen, vil endvidere bidrage med indsigt i den nyeste forskning og
med den in mente moderere dialogen.
Program
• Vejen fra Vejle til Shanghai - Plejehjem i Shanghai.
v/Emil Tang, direktør, Danske Diakonhjem.
• Transformationen fra en national til international spiller.
v/Poul Mortensen, Executive Vice President, Falck.
• Åben debat.
v/Lene Tolstrup Christensen, CBS.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er
nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Partnerskaber i et internationalt perspektiv”.
DANSK ERHVERV
kurser
18.-20. november 2015
S 15
Det succesfulde ejerskifte
6
T2
AR
T
SS
SU
R
KU
Aalborg
• Fredag den 20. november 2015, kl. 8.00-10.30.
• Sted: Beierholm, Voergaardsvej 2, Aalborg SV.
Kolding
• Onsdag den 9. december 2015, kl. 8.00-10.30.
• Sted: Sydbank, Jernbanegade 14.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 4. december 2015.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på:
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter:
”Det succesfulde ejerskifte”.
Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Har du de rigtige eksportdokumenter?
Kursus: ERFARNE LEDERe 2016
gratis
le
for al
gratismer af
edlem verv
m
r
o
f
erh
dansk
Odense
• Torsdag den 19. november 2015, kl. 9.00-12.30.
• Sted: Fynsk Erhverv, Albani Torv 4, Odense C.
København
• Onsdag den 25. november 2015, kl. 8.30-12.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Slotsholmsgade 1-3, Porten, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 20. november 2015.
Undervisere
• Pia Lind, carnetchef, Dansk Erhverv.
• Ingwardt Ziethen, chefkonsulent, SKAT.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Har du de rigtige eksportdokumenter”.
Vikarjura
Kolding
• Fredag den 22. januar 2016, kl. 10.00-16.30.
• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 8. januar 2016.
Deltagerne får en grundlæggende forståelse for vikarens særlige ansættelsessituation, herunder fordelingen af rettigheder og pligter mellem vikarbureau og
kunde.
Indhold
• Hvad regulerer vikarbureauvikarens ansættelsesforhold?
• Den særlige trepartssituation mellem vikarbureau, vikar og kunde samt betydningen for vikarbureauvikarens ansættelsesforhold.
• Den nye vikarlov og ligebehandlingsprincippet.
• Med udgangspunkt i vikaroverenskomsten mellem 3F og Dansk Erhverv bliver
deltagerne trænet i at bruge en overenskomst.
Målgruppe
Kurset er for vikarbureauer.
Underviser
Lotte Dickow Schmidth, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
r
ua
n
.ja
Styrk dit personlige
lederskab og
skab merværdi
for din virksomhed
Byg oven på din ledelseserfaring med et
målrettet og praksisnært lederkursus.
Kurset er relevant for dig, der har min.
fire års ledelseserfaring.
Dit udbytte af kurset:
• Du bliver en bedre leder.
Dit syn på ledelse udfordres, og du får optimeret din
evnetilatreflektereoverdineegnestyrkerogudfor dringer.Dulæreratskabeempowermentblandtvirk-
somhedensmedarbejdereogatledeiforskellige
sammenhænge.
• Du kan omsætte virksomhedens vision,
mission og strategi til konkrete handleplaner.
Dukannavigeremellemvirksomhedenskulturog
individer.Duforstårdeværdieroguformellestruk turer,derudgørgrundlagetfordinledelsespraksis.
•
Din ledelseskommunikation bliver skarpere.
Godlederkommunikationkanforandreogskabe
resultater.Dubliverklædtpåtilatbrugedekommunikativeredskaber,dervirker,nårdueridialog
medmedarbejdere,mødesmedandreledere
ellerkommunikerermeddirektionogbestyrelse.
praktiske informationer
5modulerá1-2dage+individueludviklingsdialog.Det
afholdeshosDanskErhvervpåBørsen,KøbenhavnK
ogløberfrad.26.januartild.21.juni2016.Prisener
24.500kr.formedlemmerog32.500forikke-medlemmer.Læsmereogtilmelddigpåwww.danskerhverv.dk
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Vikarjura”.
WWW.DANSKERHVERV.DK
detailhandel
18.-20. november 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
Julehandel tegner lovende
Efter en overraskende god julehandel i 2014 forventer
Dansk Erhverv, at danskernes juleindkøb i år vil vokse
med omkring 200 millioner kr. i forhold til sidste år.
E-handel ventes at udgøre omkring 15 procent af julehandelen.
detailhandel
at blive genoprettet siden lavpunktet
i 2013,” påpeger Henrik Hyltoft.
Danskernes købelyst ser ud til at
være i fin form forud for årets julehandel. Dansk Erhverv forventer i
sin prognose, at danske forbrugere
vil gå på juleindkøb for 8,6 milliard
kr. i 2015 - eller 200 millioner kr.
mere end sidste års julehandel. Udsigten til gode takter i julehandelen
er som englesang for detailhandlen.
”Julehandelen har stor betydning
for, hvordan det går med indtjeningen i mange brancher i detailhandelen. Derfor er det positivt for butikkerne, at dette års julehandel ser ud
til at blive lidt større end sidste år,”
siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv.
Julehandelen er en god strømpil for
forbrugernes almindelige købelyst
og for deres forventninger til fremtiden. Mens 2014 var et godt år for
julehandelen, har detailhandelen ellers været mærket af kriseårene fra
2008. Selv om dansk økonomi er i
bedring, vokser detailhandelens omsætning kun langsomt.
”2015 har ikke været et prangende
godt år for detailhandelen. Men
dansk økonomi har trods alt oplevet
vækst efter mange års stilstand, og
detailomsætningen er gradvist ved
Merforbrug går til
gaver, mad og drikke
Sidste år spenderede hver husstand i gennemsnit knap 3.200 kr.
i ekstra forbrug i julemåneden sammenlignet med en ”basismåned”.
Pengene gik til fødevarer, tøj og til
andre forbrugsvarer, som i høj grad
omfatter julegaveindkøb. Hver husstand brugte sidste år over 1.500 kr.
på ”andre forbrugsvarer”, mens 857
kr. gik til fødevarer og 790 kr. til beklædning.
E-handelen har fået
tag i julehandelen
En voksende del af julehandelen
flytter online via e-handel. Dansk
Erhverv forventer, at e-handelen vil
tage til i omfang, så den i år vil tegne
sig for 15 procent af julehandelen,
svarende til omkring 1,3 milliard kr.
Det sker dels som led i en generel
forbrugerudvikling i retning af mere
e-handel, dels fordi mange butikker
forsøger at fastholde og vinde nye
kunder gennem deres online julehandel med initiativer som ”Cyber
Monday” og nye markedsføringsstrategier.
Danskernes juleindkøb bliver lidt større i år
end sidste år. (Foto: Colourbox).
Sidste år foregik 13 procent eller
cirka 1,1 milliard kr. af julehandelen
som e-handel. 2014 var første år, at
”e-julehandelen” oversteg 1 milliard
kr. E-handel spiller dermed en lidt
større rolle i forbindelse med julehandelen end i danskernes generelle
indkøb, idet e-handel tegner sig for
1/10 af den samlede omsætning af
varer i detailhandlen - services er
ikke medregnet.
Store forskelle i
brug af e-handel
Gennemsnitstallet for udbredelsen
af e-julehandel dækker over store individuelle forskelle hos forbrugerne.
Halvdelen af forbrugerne forventer
slet ikke, at de vil foretage juleindkøb på nettet i år. I den modsatte
ende af skalaen vil 5 procent, svarende til hver 20. forbruger, foretage
over halvdelen af deres julehandel
via nettet.
Julehandelens udvikling, 2000-2015
Mia. kr.
12
Løbende priser
Mia. kr.
12
Faste priser
Prognose 2015
10
10
8
8
6
6
4
4
2
2
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
2014 var et godt år for julehandelen og fulgte efter to magre år i 2012 og 2013.
(Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på basis af Danmarks Statistik).
2012 2013 2014 2015
0
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Af Jens Thomsen