kan læses her

Landdistrikterne.dk
Nyhedsmail 18. december 2015
Landdistrikter: Frilandsbyer kan bane vejen for udvikling
En lang række regler har holdt landsbyerne i et jerngreb. Landdistrikternes Fællesråd
ønsker, at der skal ske lempelser i reglerne, og her kan frilandsbyer være med til at sætte
gang i en positiv udvikling. Det understreger formand Steffen Damsgaard i et interview i
Jyllands-Posten.
Læs mere i Jyllands-Posten
Færre lånekrav skal sætte gang i hussalget
Der er nye takter i Finanstilsynet, der vil lempe på de strenge låneregler. Fremover skal
der tages højde for forskelle i levevilkår og økonomi i forskellige landsdele. Formand for
Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er glad for udmeldingen fra
Finanstilsynet, og håber at det kan være med til at sætte gang i markedet i
landdistrikterne.
Læs mere i Danske Kommuner
Landsbyboere betalte selv for sportshal: Nu får de pengene tilbage
For ti år siden, da der skulle skaffes penge til bygningen af en ny idrætshal i Vebbestrup
tegnede 89 lokale familier et rentefrit lån på omkring 25.000 kroner. Ildsjæle gjorde
arbejdet, hallen blev bygget og nu er pengene betalt tilbage.
Læs mere i TV2 Nyhederne
KRONIK: Et Danmark i balance
Næstformand for Landdistrikternes Fællesråd, Karsten Gram, har skrevet en kronik om
vores visioner for de danske land- og yderområder. Budskabet er klart: Et land i balance
er en god forretning for hele samfundet. Kronikken blev bragt i Fyens Stiftstidende.
Læs mere på www.landdistrikterne.dk
Boligsalget går frem i landdistrikterne
Der er grund til forsigtig optimisme, når man retter blikket mod boligmarkedet i
landdistrikterne. Det viser en ny statistik fra Boliga, som fastslår at der blev solgt 8 % flere
hus i år i en række yderkommuner sammenlignet med samme periode sidste år.
Læs mere i Berlingske Business
Glædelig jul og godt nytår
Julen nærmer sig med hastige skridt og året går snart på hæld. Det har været et af de
travleste år i Landdistrikternes Fællesråds historie. Udflytningen af 3900 statslige
arbejdspladser og en ambitiøs plan for vækst og udvikling i hele landet er blot nogle af de
initiativer, der er taget for landdistrikterne.
Vi glæder os til endnu et spændende år i landdistrikternes tjeneste og ser frem til
samarbejdet i 2016. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard,
ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Landdistrikternes Fællesråds sekretariat holder lukket frem til mandag d. 4. januar 2016.
Husk at du også altid kan læse flere nyheder, der vedrører landdistrikterne i Danmark på
vores hjemmeside. Se rulleteksterne på forsiden og dyk mere- ned i de emner, der
interesserer dig. Her samler vi regionale og nationale nyheder.