Naturoplevelser dagen lang på Hærvejen På ryggen af Jylland Vi har set det meste af Danmark gennem bilruderne. Landskaberne farer forbi, når vi nogle gange om året er til familiebegivenheder og lignende Rigtig ferie i Danmark har vi ikke holdt i årevis, men i år blev vi enige om at lave om på det. Allerede samme aften begyndte vi at skrive en huskeliste og gøre os tanker om, hvad vi ville på turen. Oplevelser i lavt tempo og forkælelse blev understreget, og overskriften blev Hærvejen uden at vide andet, end at det nok var nogle gamle spor ned gennem Jylland. Til og fra Viborg Vi købte en guidebog med fremragende kort og beskrivelser for både vandrere og cyklister. Efter at have læst i den endte det med, at vi en juni-morgen pakkede bilen med så lidt bagage som muligt – og cyklerne naturligvis – og kørte til Viborg, som vi ikke kendte meget til i forvejen, men som vi havde fået lyst til at opleve. Vi brugte eftermiddag og aften i de hyggelige, brolagte gader, og efter en god nats søvn og morgenmad drog vi spændte af sted på to gange to hjul og med fyldte cykeltasker. Første etapemål var Niels Bugges Kro ved Hald Sø. Ikke nogen ambitiøs afstand, men vi havde talt om, at vi måske aldrig ville komme tilbage, så vi ville have god tid til at se alt undervejs. Vi ville have det historiske islæt med, så vi cyklede ad Erik Glippings Vej og Marsk Stigs Vej til Finderuphøjen, hvorfra vi spejdede mod vest mod Finderup, hvor Kong Erik blev myrdet af ni adelsmænd i 1286. Vi fulgte vandreruten til Hald Ege på nye stier langs den gamle hulvej, der for århundreder siden var datidens motorvej til og fra Jyllands hovedstad. Hald og Hald Sø På Niels Bugges Kro nød vi en glimrende æggekage og en velfortjent øl, inden vi efter ejer Poul Nielsens anvisning gik en tur på Inderøen – en halvø i Hald Sø. Turen er 7,5 km, men vi brugte det meste af eftermiddagen rundt om søen på at nyde den smukke skov, det spejlblanke vand, stilheden og hinanden. I Sjørup drejer vi ind på vandreruten for at se de cirka 50 gravhøje, der ligger side om side i Havredal Plantage. På en parkeringsplads i plantagen kom vi i snak med nogle vandrere, der anbefalede os at fortsætte ad Kalvekrogvej til Stendal og Ulvedal Plantager. Her ligger også den fredløse Jens Langknivs Hule. Men der er ingen fare for at møde ham, da det er 500 år siden, han døde. Mord og moselig Videre sydpå til Grathe Hede (gråheden), der var skueplads for en kongefejde i 1157. Dollerup Bakker med udsigt til den sydlige del af Hald Sø er et af de smukkeste naturområder vi har set, så det var rart at have god tid til at sidde på bænken under den krogede eg. Der er oven i købet en badebro og et ishus. Næste morgen gik det sydøstpå til Christianshede og Sepstrup, inden vi igen ramte cykelrute 3, der går gennem et utroligt smukt landskab, med hede og skov og fattigt bevoksede sandarealer, der på skift afløser hinanden. Jens Langkniv I Skelhøje provianterede vi i den genetablerede købmandsgård – fyldte cykeltaskerne med frugt og andre gode sager. Vanddunkene fyldte vi på kroen om morgenen. Der skal rigelige mængder vand til i varmen, og vi havde fortjent den slurk, vi nød, ved byens gamle baneterræn efter at have ”besteget” 71 højdemeter fra Hald til skellet mellem morænebakker og flad slette. Det blev til en kort afstikker til Ansø Møllegård, hvor nogle af hærvejens hjulspor går til og fra et vadested. Bagefter fandt vi en hyggelig restaurant på den nedlagte Vrads Station med veterantog på skinnerne. Vi fik lyst til at tage toget til Bryrup, men det må blive en anden gang. Den jyske højderyg er grænsen for iskappen i den seneste istid, og oldtidens hærvej kom helt naturligt til at ligge på ryggen. Her er ingen store vandløb, man skal passere, men mange åer, der løber mod øst eller vest, udspringer på højderyggen. Roligt gik det videre mod Sjørup. Landskabet er opdyrket hede. Egnen har været centrum for kartoffelavl, siden tyske indvandrere begyndte at dyrke disse knoldfrugter i hedejorden for 250 år siden. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Næste dag var nemlig afsat til at se, hvor Danmarks længste å, Gudenåen, og den mest vandrige, Skjern Å, udspringer med et par hundrede meters afstand i Tinnet Krat. Inden vi hjuler retur til Nørre Snede lover vi hinanden at fortsætte herfra mod syd næste år – og gerne med nogle venner. Og til slut tog det under en time med X-bussen at nå tilbage til Viborg sidst på eftermiddagen på fjerdedagen – med cykler, tasker og dejlige minder fra noget af Danmarks smukkeste natur. hjul På to gange to i oldt idens fodspor handelsmænds Historie og natur på Hærvejen At cykle rundt om en sø eller følge kysten på en ø er overskueligt. Man fortsætter bare, til man er tilbage ved udgangspunktet. Hærvejen gennem Jylland har for os altid virket lidt uoverskuelig på grund af længden – indtil vi så et detaljeret kort. Vi fik den idé, at vi kunne lave en langstrakt rundtur, så vi kunne komme tilbage til vores udgangspunkt uden at skulle benytte samme rute både ud og hjem. Kortet, der hører til bogen ”Hærvejen – Guide til vandrere og cyklister”, blev studeret grundigt, og vi besluttede os for startstedet Randbøldal. Allerede inden vi når frem, fryder vi os over de krogede veje og de små landsbyer, vi kommer igennem. Vi har aftalt, at vi må parkere ved Randbøldal Camping – en flot moderne plads rundt om en stor badesø. Efter cykelturen vil vi overnatte her, og vi spiser en solid frokost på pladsens restaurant, Skjulestedet, inden vi hopper i sadlerne. Den nationale cykelrute 3 følger den jyske højderyg, og den finder vi nemt ved hjælp af kortet, der tydeligt viser terrænets højdekurver. Oldtidens vejkryds Rute 3 mod syd er en ren fornøjelse at cykle ad. Store åbne hedelandskaber afløses af plantager, hvor der er læ for brisen fra vest. Mennesker og biler er sjældenheder her, men det passer os fint at være alene med stilheden og nyde de mange naturindtryk. Vi stopper ved et lille hedeareal, hvor mange originale hærvejsspor fra oldtiden er bevaret i en slags vejkryds. Mod vest finder vi Hamborggårdstenen, der er en vandreblok, der kom fra Åland for snart 30.000 år siden. Den vejer 50 tons, og det siges, at Harald Blåtand forsøgte at slæbe den til Jelling for at lægge den på sin mors grav. I nærheden af stenen bestiger vi Klebæk Høj, der blev brugt som gravplads for 3.500 år siden. Udsigten er formidabel. Fru Mettes Bjerg Efter en lækker morgenmad og god behandling i Bække drager vi videre i en lidt kølig morgenstund. Mellem Ratzeburg og Hundsbæk Plantager parkerer vi cyklerne og bestiger Fru Mettes Bjerg. Navnet stammer fra en ung herremandsfrue, der ofte lod sig bestige af en ung mand på højen. I Læborg lidt mod syd står endnu en runesten, der er ristet af samme mand, som ristede stenen i Bække – begge sten til ære for Gorm den Gamles dronning, Thyra. Efter Læborg vælger vi at cykle ad vandrevejen til Vejen. Grænseland Opholdet i Vejen bliver et par timer. Det er her, Hærvejen krydser grænsen mellem Danmark og Preussen/Tyskland fra 1864 til 1920. Bagefter pumper vi cyklerne og rider videre over Askov til Skibelund Krat, hvor der i årene under preussisk herredømme blev holdt grundlovsmøder og andre sammenkomster, og man kunne se ud over Kongeåen til det gamle danske område. Vi går et par gange over Frihedsbroen nord for landsbyen Københoved. Her vogtede gendarmer på den sydlige bred. Manden, der ejede jord på begge sider af åen, byggede på nordsiden sit Frihedshus, hvor han kunne lade Dannebrog vaje til irritation for magthaverne mod syd. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Vendepunkt Jels er næste stop. Vi har tid til at gå rundt og se hele byen, synes vi, inden vi hjuler videre til Jels Motel & Sportscenter ved den smukke Jels Nedersø. Vi spiser dagens ret og flader tidligt ud. Om morgenen fortryder vi, at vi om aftenen ikke orkede at gå en tur ved søen og se nærmere på vikingeaktivitetsstederne. Vi cykler nu nordpå ad vandrestien, der også er velegnet til tohjulede køretøjer uden motor. På første etape ser vi næsten ikke himlen på grund af det grønne tag, som træerne i den ene skov efter den anden danner over vejen. Vi stopper første gang ved Lundsgård, der er fra den tyske tid, men fortsætter hurtigt til den endnu ældre Knagemølle – en af Kongeåens gamle vandmøller. Videre går det mod Vejen, hvor vi belønner os selv med en stor isvaffel. Meget stor! Til Læborg cykler vi ad en hurtigere rute end på udturen. Nogle kilometer er vi nødt til at fravige vores regel om ikke at benytte samme vej ud og hjem, men landskaberne er faktisk helt forskellige. Romantik Vi har provianteret i SuperBrugsen i Bække og holder en dejlig frokostpause i et øde område, hvor to hold køer nysgerrigt stirrer på os fra hver deres side af et hegn. Vi kommer lidt uden for kortet, men skiltningen er god, så der er ingen panik. Efter Ølgård går det mod nordøst. Vi tager en afstikker ved et vejkryds ved Liegård Plantage for at se endnu en runesten, Rygbjergsstenen. Det viser sig, at teksten på stenen er Danmarks ældste bevarede kærlighedserklæring. Det er så sødt, at vi går hånd i hånd tilbage til cyklerne. Men vi skal videre! Tempoet daler. Er cyklerne blevet trætte? Er romantikken blevet træt? Nyder vi bare turens sidste smukke, kuperede landskaber? Ja og nej. Vi kommer alligevel i god tid tilbage til Randbøldal Camping, pakker alt sammen, går i bad, tager rent tøj på, lægger os en time i den romantiske hytte, spiser på Skjulestedet, går rundt om søen – og i seng. Hjemturen på fire hjul starter langt under hastighedsgrænsen, og inden vi når motorvejen, taler vi om at afprøve endnu en strækning af Hærvejen næste sommer – gerne sammen med nogle vennepar. Fodtur fra Flensborg Vi kender en ung mand, der har løbet ad Hærvejen fra Flensborg til Viborg – cirka 300 kilometer. Det kan vi ikke klare, om vi så brugte hele sommerferien. Men vi vil gerne se nogle af de steder, han kom forbi. Vi har tænkt meget over planlægningen og har fået den idé, at vi kører til Vojens og stiller bilen dér, inden vi tager toget til Flensborg. Det tager kun en times tid. Inden vi overnatter, hygger vi os med god mad og Flensburg Pilsner på et par havneknejper. Vi kunne godt have forlænget aftenen i Flensborg med et par timer, men vi vil tidligt af sted, for vores første etape er næsten 40 kilometer. Første korte stop er ved Nordertor (Nørreport) fra 1595, der dengang markerede bygrænsen mod nord. Den Krumme Vej Ved grænsen går vi på en 250 meter lang, fritlagt middelaldervej, der blev brolagt for mere end 1000 år siden. Vejen mellem Flensborg og Bov kaldes Den Krumme Vej, fordi den bugter sig hele vejen. Efter Bov krydser vi motorvejen og fortsætter ind i Bommerlund Plantage. Den er cirka 670 ha og er plantet 1881-1901, mens preusserne rådede over Sønderjylland. Af og til ser vi dådyr passere stien, og et stykke væk på et hede-areal er vi heldige at se en flok krondyr. Lidt før Gejlå dvæler vi lidt ved ”Snapsestenen”, der står, hvor den kendte Bommerlund Kro lå indtil 1864. Bagefter går vi et lille stykke væk fra stien for at beundre stenbroen, der har to buer og er bygget i 1818. Egentlig burde vi have skyllet maden ned med en Bommerlunder Snaps, for den stammer herfra. En syg, fransk officer overnattede på kroen i 1759 så længe, at han ikke havde råd til at betale regningen. Kromanden fik i stedet for opskriften på en mild kryddersnaps, der hurtigt blev populær og udbredt. A d Hærvejen gennem det tabte og vig genvundne Sles Broer og kroer Efter den flotte bro er der åbent landskab, og vi skridter godt af sted. Kliplev er målet, men vi fortsætter lige ud ad landevejen, fordi vi først vil til Oksekær. vender sig efter duften af nybagt brød. Ufatteligt, hvad sten kan udrette, når man ikke ser på dem. Vi går mod øst ind i Kliplev. Her ser vi først klokketårnet fra 1300-tallet – Danmarks ældste træbygning.Snart er vi ved Bjerndrup Mølleå og Pouls Bro, der kaldes Hærvejens smukkeste buebro fra 1844. Et par hundrede meter længere fremme står Hærulfstenen, der hedder sådan, fordi der cirka år 900 er indhugget navnet Hairulfr med runer i den. Hjordkær er næste mål. På vejen passerer vi Toldsted ved Nybøl. Her mødes flere af de tidligere okseveje, så det var naturligt at opkræve told her, hvor der også er en dam, hvor de mange dyr kunne drikke. Soldug og blå himmel Et par kilometer længere fremme kommer vi til Immervad Bro, som vi har glædet os til at se. Det siges, at kun én enorm sten blev kløvet for at kunne bygge broen med granitbjælker, der er fire meter lange. Som ved andre tidligere vadesteder, hvor der blev bygget bro, var der også en kro. Immervad Kro er som mange af de øvrige nedlagt for længst, så vi skal bare videre. Rødekro er næste mål. Broen over Rødeå havde betydning ved Hærvejen, så det var i 1649 et naturligt sted at opføre en kro. Efter en god aftensmad lister vi tidligt i seng efter dagens strabadser. Det siges, det spøger på kroen. Vi hører nu ikke noget. Vi er sikkert for trætte. Område med ufred På gode ben sætter vi om morgenen kurs mod nord efter en god og rigelig morgenmad. Vi vælger at følge landevejen, der løber parallelt med togbanen, i stedet for at gå ad stien det første stykke. Det er køligt fra morgenstunden, og der er dug på markerne, men det ser ud til, at skyerne forsvinder. Vi skal ikke gå så langt som i går, så vi har tid til at se nogle af de mindesmærker, der ligger på ruten eller i gåafstand fra den. Det første er en granit-vejsten fra 1793, og lidt senere kommer vi til Andholm Batteri. Vi er fortsat på tidligere tysk grund, for hele Slesvig blev jo i 1864 erobret af Preussen og Østrig. Der har ofte været ufred i området. Lidt nord for Andholm ligger Æ Vold – et fæstningsanlæg fra år 278. Midt på formiddagen når vi gravhøjen Strangelshøj, hvor en to meter høj bautasten står på toppen. Et sagn fortæller, at stenen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og Europa investerer i landdistrikterne På vej gennem Stengelmose og Abkær Mose oplever vi stilheden under den bagende middagssol. Efter at have taget en afstikker til de enorme stendysser syd for Vedsten vælger vi før Arnitlund at tage den korteste vej til dagens mål, Vojens. Her tager vi en kort afstikker for at se et fredet areal med velbevarede originale hærvejsspor – ganske tæt på jernbanen, hvor IC3-togene drøner forbi. På Hotel Vojens slår vi os hurtigt ned ved fortovsserveringen og slukker tørsten, inden vi bader, klæder om og går i restauranten til turens bedste måltid. En god tur er slut, men det bliver ikke de sidste etaper, vi tager på Hærvejen. Vores løbende bekendte skal ikke have hele fornøjelsen alene. ærvejen H d a r u t e r d n a En v naturen og il t t k a t n o k r æ er n dne t ider n u v s m o m o rd læ Noget, som er meget værd Et øjeblik tror vi, at det er Poul Reichardt, der med rank ryg og raske skridt går i skellet mellem en gul rapsmark og grøn hvedemark. Om han fløjter eller synger, kan vi ikke høre, og vi to halvgamle koner ved godt, at han døde for næsten 30 år siden. Men nu går vi altså og traller og føler os dus med himlens fugle. Lærken triller over os, og det vrimler med skovspurve i brynet. Vi er på weekendtur med så lidt oppakning som muligt. Vi er to par, der skiftes til at arrangere noget for hinanden. Museumsbesøg, koncerter eller kroophold – og nu altså en vandretur ad Hærvejen. Vi lærer altid noget, når vi er på tur, samtidig med at vi oplever en masse. Den af os, der arrangerer, skal forberede sig, så vi andre kan få noget at vide undervejs. Oldtidens bygværker Vi startede ved Vingstedcentret sidst på eftermiddagen, og efter at have fået vore værelser gik vi en lille opvarmningstur – uden bagage – ad den tidligere jernbanestrækning Bindeballestien til Troldborg Ring og Ravningbroen. Jernalderborgen ligger på en stejl skrænt i Vejle Ådal. Den er cirka 1.800 år gammel og har sandsynligvis været gemmested for egnens befolkning, når det var nødvendigt at forsvare sig mod fjender, der ville overtage jord og gårde. Nede i ådalen lå en næsten 760 meter lang og 5 meter bred bro over Ravning Enge ved Vejle Å. Kong Harald Blåtand var sandsynligvis Ravningbroens bygherre, for hans kongsgård lå kun lidt over ti kilometer mod nord – i Jelling, og broen menes at være fra hans regeringstid i cirka år 980, altså for over 1.000 år siden. Først i 1935 blev Ravningbroens længde overgået af den første Lillebæltsbro. Oldtidsbroen stod på 1.800 egetræspæle og havde 280 brofag. Sandsynligvis var broen et led i kongens forsvarsværk, og den har måske også haft betydning som anløbsbro for handelsskibe, for dengang kunne man sejle langt op ad Vejle Å – og dermed komme tæt på Jelling. Kulturel start Efter god mad, aftenhygge og overnatning med fuglesang og skovens grønne træer lige uden for vinduerne, går vi ned til jernalderlandsbyen ved Vingsted Sø – en rekonstruktion, naturligvis, men en spændende, kulturel start på en smuk dag i naturen. I mangel på kronhjorte smiler vi til en ko og vinker til en stær på vej mod Dronningemosen, hvor liget af en kvinde blev fundet i 1835. Man mente dengang, at det var norske Gunhild, der troede, hun skulle giftes med Harald Blåtand, men i stedet blev ofret i mosen. Senere har det vist sig, at kvinden fra mosen var 500 år ældre end Gunhild. Vi ser hverken vipstjert eller rødkælk, men masser af dejlige landskaber. Da vi nærmer os Hotel Haraldskær, er vi ikke længe om at blive enige om, at her har vi fortjent en forfriskning. De tidligere herregårdsbygninger er fra 1434 – og heldigvis fredede. Vi forlader den nedlagte jernbanetracé og vandrer nordpå forbi byen med det sjove navn Skibet. Vejen går gennem afvekslende landskaber over ådalens nordskrænt over den stejle Jennum Bakke. Herfra kan vi se Vejle og den smukke bro over fjorden. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kongernes Jelling Landskabet er nu igen fladt og åbent. Det er, som om lærkerne følger efter os. Vi er i Grejsdalen syd for Jelling på vej til overnatning på Skovdal Kro ved den dybe Fårup Sø. Vi fylder de tømte flasker med frisk vand fra et af de mange kildevæld. Græssende køer og får er de vildeste dyr, vi ser på jorden, mens lærkerne synger på en anden melodi, da vi ser en stor rovfugl svæve i luften. Vi går direkte til kroen med vores oppakning og fortsætter derefter ned til søen for at se det 15 meter lange vikingeskib, Jelling Orm, der ligger for svaj. Desværre kommer vi en dag for sent til en to-timers sejltur med ormen. Til gengæld har vi tid til at gå til Jelling for at se de kendte, gamle monumenter – Jelling-stenen, gravhøjene og kirken fra 1100-tallet, der alle er på UNESCOs Verdensarvliste. Efter overnatning og solid morgenmad vælger vi en anden rute tilbage mod Vingsted. Vi går i vekslende tempo og ved egentlig ikke, om vi har travlt. Vi tager os tiden til at holde en sidste pause ved Vingsted Mølle, der viser sig at være en del af Vingsted Historiske Værksted. Jernalderlandsbyen er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Lidt ømme, men mange oplevelser rigere, trasker vi det sidste stykke til Vingstedcentret. Måske er vi ikke blevet dus med alle himlens fugle og skovenes mange træsorter, men vi har i hvert fald fundet ind til noget, som er meget værd!