Korallen i RUC’s segl
Journalistiske
kvaliteter
Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg
Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT, Roskilde Universitet Forskningsdesign
•  Åben, beskrivende tilgang inspireret af bl.a. State of the News
Media og internationale studier af kvalitet
•  Stort datagrundlag
• 
• 
• 
Dokumentanalyse af 393 danske nyhedsmediers
formålserklæringer, koncepter mv. fra 2014
Indholdsanalyse af danske nyhedsmedier i uge 46 i 1999, 2008
og 2012 (23.989 redaktionelle enheder) og casestudie af
dagbladenes finanslovsdækning i 1999 og 2014
Spørgeskemaanalyse af hhv. journalisters,
politikeres og borgeres opfattelse af journalistiske
kvaliteter i 2014
Publicistisk selvforståelse
•  Oplyse
•  Give rum for debat
•  Kritisk vagthund (især store dagblade, public service
medier og formiddagsaviser)
• 
”Uafhængig” og ”kritisk”, ”underholde”, ”debatskabende”, ”aktuel” og
”væsentlig”. Flere understreger ”fairness”, ”saglighed” og ”korrekthed”
Er kvaliteten blevet bedre
eller dårligere?
•  Kvaliteten er forandret
•  Eksempel: Casestudie af dagbladenes dækning af
finanslovsforhandlingerne og finanslovsaftalen i 1999 og 2014
viser, at antallet af redaktionelle enheder er blevet mindre, men
at emnet generelt behandles mere kritisk og med flere kilder i
2014 end i 1999.
Forandret kvalitet
•  Det gennemsnitlige antal kilder i nyhedshistorier i
morgenaviser, nicheaviser samt tv er steget fra 1999 til 2012,
mens de samme medier i samme periode har produceret færre
redaktionelle enheder.
•  Andelen af nyheder er fra 2008 til 2012 blevet større i
netmedierne, mens andelen af traditionelle baggrundsgenrer er
steget i printaviserne.
•  Samlet set er andelen af hard news i forhold til soft news steget
en smule. Der er en større andel af bløde nyheder i
formiddagsaviser, regionale dagblade og lokale ugeaviser og en
større andel af hårde nyheder i tv og på radio.
Kildebrug
•  Morgenaviser, nicheaviser og tv bruger flest kilder per historie,
mens formiddagsaviser, lokalaviser og radio bruger færre.
•  Der bruges flest kilder, når historien handler om dansk politik,
og færre kilder, når stofområdet er kultur, erhverv eller
kriminalitet.
•  På tværs af medietyper og platforme er der tale om et
forholdsvist traditionelt kildebrug; de fleste kilder er mænd og
kommer enten fra politik eller erhvervsliv.
Kildeantal
3
2.5
2
1.5
1
1999
0.5
2008
2012
0
Journalistisk bearbejdning
• 
Netmedierne publicerer den største andel telegramstof, mens de mere
bearbejdede artikler (service-, rutine- og fokusjournalistik) udgør en større
andel af de landsdækkende og regionale dagblade.
• 
Vi finder mest fokusjournalistik (den højeste grad af journalistisk
bearbejdning i denne undersøgelse), når stofområdet er dansk politik, både i
1999, 2008 og 2012. Også erhvervs- og kulturstoffet er ofte fokusjournalistik.
• 
Der er mere beskeden journalistisk bearbejdelse af udenlandsk politik, sport,
retsvæsen, forbrug og kriminalstof.
Udvikling i journalistisk bearbejdning
100%
90%
80%
71%
70%
60%
Fokusjournalistik
50%
48%
50%
Rutinejournalistik
Servicejournalistik
40%
Telegramstof
30%
20%
10%
14%
18%
23%
12%
5%
2%
23%
3%
0%
1999
2008
2012
21%
Bearbejdning (mediegrupper 2012)
85%
90%
80%
70%
62%
74%
68%
67%
55%
60%
50%
44%
40%
40%
30%
20%
10%
0%
23%
17% 16%
26%
12%
40%
28%
28%
21%
16%
14%
9%
0%
4%
0%
7%
3%
31%
26%
2%
19%
2%
Fokusjournalistik
16%
9%
1%
9% 7%
0%
Rutinejournalistik
Servicejournalistik
Telegramstof
“Printkvalitet” vs “Netkvalitet”
•  På tværs af analyserne kan vi se en differentiering mellem en
”printkvalitet” og en ”netkvalitet”
•  ”Printkvalitet” er kendetegnet ved en relativt høj bearbejdningsgrad,
en stigning i andelen af baggrundsstof samt brug af flere kilder
•  ”Netkvalitet” er kendetegnet ved relativt lavere bearbejdningsgrad,
en stigning i andelen af nyhedsstof samt brug af færre kilder.
Oplevelser af kvalitet
•  Journalister og politikere anser morgenaviser på papir for at have en
højere kvalitet end tv. Befolkningen oplever omvendt, at tv har højere
kvalitet end morgenaviser
•  Journalister på tværs af medietyper og platforme oplever ugentligt
eller oftere, at nyheder offentliggøres, selvom kvaliteten er for dårlig
•  Politikerne adskiller sig fra journalister og mediebrugere, ved at over
halvdelen mener, at kvaliteten af nyhedsjournalistikken er blevet
dårligere
Journalisters vigtigste opgaver
Tilstræbt objektiv og fordomsfri
formidling af historier, holdninger og
informationer
66%
65.50%
83%
24%
Efterprøvning og fakta-tjek af
informationer
42.93%
58%
Kontrol med magthavere og
myndigheder/ vagthund for
offentligheden
71%
35.72%
51%
55%
Analyse og fortolkning af komplekse
problemstillinger
21.46%
45%
00% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Journalister
Mediebrugere
Politikere
Vurdering af journalistikkens udvikling
70%
64%
60%
50%
40%
34%
40%
37.43%
41.40%
30%
30%
20%
10%
19%
11.65%
06%
00%
Kvaliteten er blevet bedre
Kvaliteten er blevet dårligere
Journalister
Mediebrugere
Kvaliteten bliver hverken bedre eller
dårligere
Politikere
100%
Oplevede kvalitetsproblemer
(ugentligt eller oftere)
90%
80%
70%
60%
53%
50%
40%
44%
42%
Uenig i fordeling af
ressourcer (tid og
medarbejdere)
Uenig i beslutninger
om, hvad der kommer
på forsiden/i top
40%
30%
20%
10%
0%
Nyhed offentliggøres,
selvom kvaliteten er for
dårlig
Går på kompromis
med egne
journalistiske krav
Egen journalistik er bedst!
Vurderinger af journalistikkens kvalitet
Danske nyhedsmedier generelt
Dårlig eller meget dårlig
Eget medies journalistik
Hverken god eller dårlig
Meget god eller god
Ved ikke
Egen journalistik
00% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Udvalgte konklusioner
•  Danske nyhedsmedier har en publicistisk selvforståelse, og mandat til
det fra både politikere og borgere.
•  Indholdet har forandret sig på flere parametre.
•  ”Printkvalitet” vs ”Netkvalitet”.
•  Flere politikere end journalister og mediebrugere oplever, at den
journalistiske kvalitet er blevet dårligere.
•  Politikere og journalister anser printaviser for at være bedst
kvalitet, mediebrugerne oplever, at det er tv.