1. No category

Andreas Hansen
IDÉ
R E S EA RC H
Fem trin
til artiklen
Fem trin til artiklen
Hvordan får man en god idé? Hvad er en krog? Og hvad er en vinkel?
I fem trin lærer eleverne at skrive en artikel – fra idé til færdigt
produkt. Hvert trin kan gennemføres på et modul. Bagerst i bogen er
der et afsnit om Presseetik.
"Fem trin til artiklen" tager hensyn til, at elever lærer forskelligt.
Hvert trin afsluttes med fire forskellige typer opgaver, som eleverne
kan vælge imellem:
Gule opgaver er for elever, der lærer bedst gennem ord og billeder.
Grønne opgaver er for elever, der lærer bedst ved at arbejde med
hænder, computer og spil.
Røde opgaver er for elever, der lærer bedst gennem bevægelse,
oplevelse og eksperimenter.
Blå opgaver er for elever, der lærer bedst ved at lytte.
Med bogen følger to cd’er, hvor hele bogen er indtalt.
samt elevspørgsmål & svar til hvert trin i bogen kan printes fra:
www.avisnet.dk/femtrin
"Fem trin til artiklen" henvender sig til elever fra 6. – 10. klasse.
Fem trin til artiklen
En kort lærervejledning, spillene ”Researcho” og ”Bedst af syv”
INTERV I EW
Andreas Hansen
FORMIDLING
Avisen i Undervisningen
Skindergade 7
1159 København K
Telefon 3397 4000
Fax 33142350
www.aiu.dk
L AY O U T
Tak
Mange tak til Lisbeth Hansen, Henrik Berggreen,
Julie Dalsgaard, Kirsten Holck Rantorp, Aslak Gottlieb,
Kristian Ring-Hansen Holt og elever og lærere på Vig Skole
for jeres store hjælp, der har gjort denne bog mulig.
Andreas Hansen
Fem trin til artiklen
1. udgave, 1. oplag
© Avisen i Undervisningen
Kopiering efter COPY-DANs regler
Layout og omslag: Karen Krarup
Tegninger: Lars Refn
Fotografier: Tuala Hjarnø
Tryk: Svendborgtryk
ISBN: 87-90048-07-5
Printed in Denmark 2006
Avisen i Undervisningen
Skindergade 7
1159 København K
Telefon: 3397 4000
www.aiu.dk
Fem trin
til artiklen
Andreas Hansen
1
Indhold
Fem trin til artiklen
Trin 2: Research
Indledning ............................................................. 1
Tal med kilder ........................................................ 1
Bogens opbygning .............................................. 1
Forskellige kilder ................................................. 1
En ny historie ........................................................ 1
Net-tips ................................................................... 1
Trin 1: Idé
Kontakt til kilder .................................................. 1
Gul opgave: Kasketleg ....................................... 1
Spørge-Jørgen ...................................................... 1
Skoleboden flytter .............................................. 1
Nyhedskriterier .................................................... 1
Rød opgave: Kort fortalt .................................... 1
Undr dig .................................................................. 1
Grøn opgave: Researcho .................................. 1
Stil spørgsmål til alt ........................................... 1
Blå opgave: Hvem er hvem? ............................ 1
Vinkel ........................................................................ 1
Gule opgaver: Hjernestorm ........................... 1
Grønne opgaver: Terningebattle ................. 1
Trin 3: Interview
Røde opgaver: Mesterspørger ....................... 1
Blå opgaver: Ping Pong ..................................... 1
Åbne og lukkede spørgsmål ........................... 1
Hv-spørgsmål ....................................................... 1
Citatteknik ............................................................. 1
Trænede og utrænede kilder ......................... 1
Struktur i interviewet ....................................... 1
Gode fif til interviews ....................................... 1
Syv gode råd til et interview ........................... 1
Gul opgave: Citatfangst ................................... 1
Grøn opgave: 20 spørgsmål
fra journalisten ........................................... 1
Blå opgave: Klar, parat, noter ........................... 1
Rød opgave: Fugl og fisk .................................... 1
2
Trin 4: Formidling
Skrifttype ................................................................ 1
Faktabokse ............................................................. 1
Krog til læseren .................................................... 1
Billedtekst ............................................................... 1
Den første sætning ........................................... 1
Forsiden .................................................................. 1
Hvem, hvad, hvor, hvornår,
Bladhoved ............................................................... 1
hvordan og hvorfor ..................................... 1
Start med en kladde .......................................... 1
Nærvær .................................................................... 1
Billeder ..................................................................... 1
Citater ...................................................................... 1
Blokombrydning .................................................. 1
Titler .......................................................................... 1
Rubrikknald ............................................................ 1
Ingen forkortelser .............................................. 1
Farver ........................................................................ 1
Tal ............................................................................. 1
Fra kladde til færdig avis .................................. 1
Skriv enkelt ............................................................ 1
Gul opgave: Målgruppekamp ........................ 1
Vær præcis .............................................................. 1
Rød opgave: Kassekamp ................................... 1
Skriv dig selv ud ................................................... 1
Grøn opgave: Klip en hæl… .............................. 1
Cirkelslutning ...................................................... 1
Blå opgave: Kladder-pladder .......................... 1
Feedback ................................................................. 1
Øv dig i at skrive ................................................... 1
Rød opgave: Artikelcheck ................................. 1
Presseetik
Blå opgave: Diktafon .......................................... 1
Gul opgave: Tegn og fortæl ............................. 1
Stå inde for historiens indhold ..................... 1
Grøn opgave: Bedst af syv ................................ 1
Korrekt information .......................................... 1
Offentlighedens interesse ............................. 1
Beskyt dine kilder ................................................ 1
Trin 5: Layout
Objektiv journalistik .......................................... 1
Redaktør med ansvar ........................................ 1
Målgruppe ............................................................. 1
Sund fornuft ......................................................... 1
Format ...................................................................... 1
Debat om presseetik ......................................... 1
Stofområder .......................................................... 1
Din tur ..................................................................... 1
Brug en computer ............................................... 1
Spalter ..................................................................... 1
Spaltemellemrum .............................................. 1
3
Fem trin
til artiklen
Indledning
Måske tænker du ikke over det, men til daglig gør du mange af
de samme ting, som en journalist gør i sit arbejde.
Du får idéer til, hvad du skal lave i din fritid, lige som journalisten finder på idéer til, hvad der skal stå i avisen eller komme i
radio og på tv.
Hvis du har et problem, eller der er noget, du ikke forstår, taler
du med en, du tror, ved noget om det. Du kan også vælge at
læse dig til det i en bog eller på internettet.
Når der er noget, journalisten skal have svar på, interviewer
journalisten personer. Eller også leder journalisten efter svar på
sine spørgsmål i bøger, aviser eller på internettet.
Og hver gang du taler med andre, skriver en sms, en mail eller
en dansk stil, så formidler du et budskab, ligesom når journalisten skriver sin artikel eller en tekst, der skal læses op på tv
eller i radioen.
Med andre ord: Journalistens arbejde består ikke af noget, du
ikke på en eller anden måde selv gør i din hverdag. Forskellen
er bare, at journalisten har trænet sin teknik i at få idéer til at
interviewe og til at formidle. Det er det samme, du skal træne
og dermed blive bedre til.
Bare rolig - der er mange fif - og dem lærer du at kende på de
næste sider.
Senere kan du bruge det, du lærer i bogen, til meget mere end
at skrive artikler. Du bliver bedre til at få idéer, og du ved mere
om, hvordan du kan få besvaret spørgsmål. Samtidig bliver du
en bedre avislæser, fordi du ved, hvorfor en artikel er bygget op,
som den er.
4
Bogens opbygning
Denne bog vil i fem trin lære dig, hvordan du laver en artikel. Fra
idé til færdigt produkt. Når du derefter skal i gang med at skrive
din første artikel, kan du vende tilbage til bogen efter gode råd.
Hvert af de fem trin starter med en tekst, alle skal læse. Efter
teksten kommer der en rød, en gul, en grøn og en blå opgave. Du
kan bruge farverne til hurtigt at finde den type opgave, der
passer dig bedst. Du skal løse opgaverne i mindst en af farverne.
Gul er til dig, der lærer bedst gennem ord og billeder.
Grøn er til dig, der lærer bedst ved at arbejde med hænder,
computer og at spille spil.
Rød er til dig, der lærer bedst ved at bevæge sig, opleve ting og
eksperimentere.
Blå er til dig, der lærer bedst ved at lytte. Bogen er indtalt på en
cd.
Du behøver ikke at følge en bestemt farve gennem hele bogen.
Vælg for hvert trin den opgavetype, der passer dig bedst.
Når du har været de fem trin igennem, vil du være parat til at
gå i gang med at skrive en artikel.
Det er spændende at være journalist. Du vil komme til at tale
med mange forskellige slags mennesker, og du vil måske endda
være med til at afsløre ting eller få rejst spændende spørgsmål.
Når du skriver journalistik, skal du være opmærksom på, at du
ikke kommer til at skade andre mennesker med det, du skriver.
Derfor er det en god ide at læse afsnittet ”Presseetik”, som står
bagest i bogen.
God fornøjelse!
Andreas Hansen
5
IDÉ
6
IDÉ
Trin 1:
Idé
På dette trin skal du lære
–
hvordan du får en idé
–
hvad en vinkel er
–
hvordan du formulerer din vinkel
–
de fem nyhedskriterier
7
IDÉ
Idé. Det er et ord på tre bogstaver. Så småt og alligevel så
besværligt. For hvordan får man en god idé på kommando?
Måske er du en af de heldige personer, der altid har mange
gode idéer. Så gælder det bare om at lære at begrænse sig.
Måske er du en af dem, der har svært ved at få en idé. Så
gælder det om at lære at få dem.
Under alle omstændigheder er der gode råd på de følgende
sider. Du kan læse dem igennem først og så tage dem frem, når
du senere får brug for at komme på en idé. Du lærer også,
hvordan man arbejder videre med en idé.
En idé kan være svær at få. Særligt når man føler, at man skal
komme på en. Det er, fordi man let kommer til at forveksle en
idé med, at man skal finde på noget helt nyt. Men det skal man
ikke. Opfindere skal finde på nye ting. Journalister skal bare
undre sig over, hvorfor tingene er, som de er.
8
IDÉ
Spørge-Jørgen
?
Det gælder om at finde sin indre ”Spørge-Jørgen” frem.
Normalt tager man hurtigt meget for givet - særligt i vore
nære omgivelser.
Hvis priserne i skoleboden (eller kantinen) er høje, er det sådan,
det er. Og er der aldrig ryddet sne om vinteren, når man skal i
skole, må man bare tage bedre støvler på.
Det, det gælder om som journalist, er at undre sig over alt det,
der sker i hverdagen: „Hvorfor koster det mere i skoleboden end
i det lokale supermarked?“ „Hvorfor er der ikke ryddet sne?“
Selv hvis der ikke er noget galt, og alt er, som det bør være, kan
det være værd at undre sig over. I eksemplerne fra før kunne
det være:
„Hvordan kan skoleboden holde så lave priser?“
„Og hvem rydder altid sne, så det er til at gå på vejen?“
Bag alle disse spørgsmål, man kan stille sig selv i hverdagen, kan
der ligge gode historier og gemme sig. Om der gør det, finder du
ud af, når du begynder at undersøge historien nærmere på
næste trin (research). At undersøge en historie bliver kaldt: ”at
researche”.
Før du går videre med at undre dig, er det vigtigt, at du får at
vide, hvad man som journalist normalt mener, en god historie
skal indeholde. Der er fem kriterier:
9
IDÉ
Nyhedskriterier
aktualitet – ofte handler artiklerne i en avis om noget, der lige
er sket eller skal ske. Gør de ikke det, skal der stadig være en
grund til, at læserne skal læse om det nu.
væsentlighed – det kan godt være, at det er en nyhed, at du har
fået en ny mobiltelefon, men det skal også være væsentligt for
dem, der læser artiklen. Her skal du altså finde ud af, om dine
læsere også har interesse i det, du vil skrive om.
konflikt – har der været en slåskamp i skolegården, så ”er der
sket noget”. Journalister og læsere kan godt lide konflikter, fordi
der ”sker noget”. En god konflikt kan være to personer, der er
uenige om en bestemt ting. Det kan være politikere, der mener
det ene, hvor borgerne mener noget andet. En konflikt har
modsætninger. Noget passer ikke sammen. Konfliktstof fylder
meget i en avis og i radio og på tv.
identifikation – hvis læseren kan genkende det miljø eller de
problemer, du skriver om, så vil læseren være mere interesseret
i at læse, hvad der står. Som læser skal man gerne tænke: ”Godt,
det ikke er mig” eller ”Bare det var mig”.
sensation eller usædvanlighed – det mest brugte eksempel i
journalistik er, at det ikke er en nyhed, hvis en hund bider en
mand, men det er en nyhed, hvis en mand bider en hund. Sker
der noget helt usædvanligt eller sensationelt, er det normalt
noget, læserne kan lide at læse og høre om.
En god artikel opfylder så mange af disse kriterier som muligt.
Men mange artikler rummer kun et par af kriterierne. Er der
ingen af kriterierne, der er opfyldt, bør man ret hurtigt skrotte
sin idé.
På næste trin (research) skal du arbejde videre med de fem
kriterier. Lige nu er de gode at have med, når du undrer dig. For
nyhed
i sidste ende gælder det om at få en idé, der kan ende i en
artikel. Og en artikel skal folk helst have lyst til at læse.
10
IDÉ
Undr dig
Det er altid godt at undre sig over, hvad du ser og hører i din
hverdag. Men du kan også sagtens bare sidde og undre dig.
Særligt hvis du læser i en bog eller en avis eller ser tv. At læse
eller høre noget kan sætte mange tanker i gang. Især hvis du
føler, at noget er uretfærdigt, forkert eller fantastisk og
interessant. Det kræver bare, at du tager stilling til, hvad det er,
du læser eller hører.
Læg mærke til, hvad du finder interessant. Hvis du læser en
artikel, og der er noget, du egentlig gerne ville have vidst ud
over det, du læste, så husk på det eller skriv det ned. For der er
en god chance for, at der også er andre, som gerne vil have svar
på det eller de spørgsmål, du har stillet.
En journalists arbejde er at komme på de spørgsmål, andre
gerne vil have svar på.
At undre sig er ikke noget, man behøver at gøre alene. Meget
ofte kan der opstå mange interessante spørgsmål og ideer,
mens man snakker med andre mennesker. Det kan være, mens
man diskuterer med en ven, men det kan også være, at man
kender nogen, der ved en masse om et bestemt emne. Her kan
man tit få meget at vide bare ved at spørge.
11
IDÉ
Alle journalister har mundtlige kilder (en kilde er en person, der
har en viden, journalisten kan bruge). Det kan være politikere,
eksperter eller folk, der har et arbejde, hvor der sker ting, som
offentligheden – altså du og jeg – gerne vil vide.
Nu behøver du ikke straks at ringe til statsministeren for at høre,
om der sker noget nyt. Men kan du ikke selv finde på en idé, er
undr
der i al fald noget, som slet ikke virker – og det er at sidde og kigge
ud i luften. Så må du lette bagdelen og komme ud at snakke med
nogen.
Skal du lave en avis på din skole, kan der altid komme en historie
ud af at snakke med en kammerat, bibliotekaren, pedellen,
sekretæren, en fra elevrådet eller en lærer. Start med at spørge
om, hvad nyt der er sket.
Hvis du har et emne, du skal finde på en idé til, så tænk på hvem
der har med det emne at gøre. Ring til dem eller opsøg dem på en
anden måde. Vær helt ærlig og fortæl, at du leder efter historier,
du skal skrive om. Forklar dem emnet. Under trin tre (interview)
vil du lære mere om, hvordan du kan interviewe personer. I den
her situation kan du spørge om, hvad der sker lige nu på det
område, de beskæftiger sig med. Det gælder om at få en fornemmelse af, hvad det er, der optager de personer, du skal skrive til
eller om.
Stil spørgsmål til alt
Det er vigtigt, at du ikke begrænser dig selv, når du undrer dig.
Hver gang du støder på noget i din hverdag - enten i en avis
eller når du laver noget aktivt, så tænk på noget af følgende:
12
–
hvorfor fungerer det på den måde?
–
hvorfor står der det i avisen?
–
hvorfor gør de personer sådan?
–
hvordan er det sket?
–
hvem sørger for det her?
–
hvis der går noget galt her, hvad så?
r
IDÉ
Særligt det sidste spørgsmål, der starter med ordet „hvis“,
kan indeholde mange vigtige problemstillinger. Altså noget,
hvor der kan være en konflikt. På eksemplerne fra før om
snerydning og priser i skoleboden, kan du tilføje en masse
hvis’er:
„Hvis skoleboden ikke sælger godt nok, lukker den så? Sælger
den godt nok?“
„Hvis skoleboden lukker, hvor skal eleverne så købe frugt?“
„Hvis der ikke er ryddet for sne på skolens grund, hvem er så
ansvarlig, hvis nogen falder og brækker benet?“
Der kan findes på mange flere hvis’er. Derfor er det godt tit
at tænke: ”Hvad nu hvis...?”. Det kan give gode historier, når
de er undersøgt nærmere.
13
IDÉ
At undre sig er noget, du kan træne, så du helt naturligt
undrer dig, når du møder noget nyt - eller undrer dig, når du
ikke møder noget nyt, eksempel: „Hvorfor gør man ikke det her
på en anden måde?“
Men en undring er også noget, der kan komme hurtigt, og som
du kan glemme lige så hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du har
pen og papir med i lommen, så du lynhurtigt kan skrive en god
undring ned.
På den måde skaber du et lille lager af undringer, du senere
kan lave om til idéer og senere igen kan give en vinkel.
Vinkel – en vinkel er en påstand. Det kan
være:
– Jeg vil fortælle, at skoleboden er ved at
lukke, fordi ingen elever bruger den.
Det er en påstand om, at noget forholder
sig på en særlig måde. Ved at researche
skal man undersøge, om påstanden
passer. Passer påstanden ikke, må man
ændre den eller droppe idéen, og passer
den, så har man sin endelige vinkel.
For at lave en undring om til en vinkel,
skal du skrive en enkelt sætning, der
starter med ordene: „Jeg vil fortælle,
at...“. Før du kan skrive den sætning
færdig, har du ikke en vinkel på din idé.
Det vil sige, at du ikke har fundet ud af,
hvad det præcist er, du først vil under-
vinkel
søge og siden vil fortælle læseren.
14
el
IDÉ
At vinkle en idé er meget vigtigt i journalistik. Hvis du ikke har
en vinkel, bliver en idé ofte til, at du bare fortæller ”noget om”.
Det bliver kedeligt for læseren.
Du skal arbejde videre med at vinkle på både trin to og tre. Lige
nu gælder det om at undre sig. Så find en farve med opgaver,
der passer dig.
15
IDÉ
1
Opgave 1
2-5 personer – pen, papir og evt. stopur
Find et sted, hvor I kan sætte jer i en
rundkreds. Hav pen og papir klar.
a) Uden at sige noget skriver den af jer,
der er ældst, et ord i en cirkel midt på
papiret. Det skal være et emne. Arbejder I
med et bestemt emne, så skriv emnet i
cirklen. Ellers må den ældste finde på et
emne.
Den, der har skrevet det første ord, giver
papiret videre til den, der sidder til højre.
I må ikke sige noget. Der skal være helt
stille, og I skal skynde jer. I har højst 30
sekunder hver.
b) Den næste tegner en streg ud fra
GULE OPGAVER:
cirklen og skriver et spørgsmål eller en
undring, der har med emnet at gøre. Send
Hjernestorm
papiret videre. Personen her skriver et
spørgsmål til spørgsmålet – eller starter en
ny streg med et nyt spørgsmål, der har med
emnet at gøre.
Lad papiret gå rundt, indtil det er fyldt op.
Du kan lave opgaverne alene, men det er
bedst at lave dem sammen med andre.
c) Derefter er det den næstældstes tur
til at starte. Han kigger på de spørgsmål,
Vil du arbejde alene, så læs videre på
der er kommet på papiret og vælger et
næste side under: ”1 person”. Er I flere, så
ud. Spørgsmålet skrives i en cirkel på
læs videre her.
midten af et nyt stykke papir, og igen
lader I papiret gå rundt, indtil papiret er
fyldt op med nye spørgsmål.
Er I mere end tre i gruppen, kan I lade to
papirer køre rundt samtidig, så alle i
gruppen hele tiden er i gang.
Gentag denne proces indtil alle har været
den, der starter med at vælge et spørgsmål.
Gå nu videre til opgave 2.
16
?
1 2
IDÉ
1 person – pen og papir
Opgave 2
Vinkel
Tag pen og papir og find et godt sted at
a) Du/I har nu nogle papirer med
sidde, hvor du ikke bliver forstyrret.
spørgsmål på. Kig dem igennem og find
a) Midt på papiret skriver du et ord og
tegner en cirkel rundt om. Skal I arbejde
med et tema til jeres avis, så skriv
?
frem til tre spørgsmål, der kunne være
interessante at undersøge nærmere.
Nu skal du/I forme spørgsmålet til en
temaet i cirklen. Ellers så find på noget,
sætning, der starter med: Jeg vil fortælle,
det kan være spændende at skrive om.
at…
Det kan være alt muligt: ”Computere”,
”Film”, ”Kærester”, ”Sport”.
b) Ud fra cirklen sætter du en streg og
skriver et spørgsmål, der har med ordet
Det kunne f.eks. være:
– Jeg vil fortælle, at lige meget hvor varmt
det er, får man ikke fri fra skole.
at gøre. Hvis ordet er „Sne“, fx: „Hvilken
– Jeg vil fortælle, at mere end ti timers tv
sne er bedst at lave snemænd af?“
om ugen er skadeligt.
Hvis et spørgsmål giver dig ideer til flere
– Jeg vil fortælle, at...
spørgsmål, så sæt streger ud fra
spørgsmålet. Her kunne det være: „Er der
noget, der hedder snekvinder?“
Får du pludselig lyst til at tegne en
snekvinde i stedet for – så gør det. Ellers
så skriv.
Denne sætning er en vinkel. Læs evt. på
side 12.
b) Når du/I har formuleret sætningen
ud fra et af spørgsmålene, så spørg dig/
jer selv, om det kunne være interessant at
undersøge. Læs eventuelt listen med de
c) Når du har fyldt papiret, så kig det
fem kriterier for en god historie,
igennem. Find noget, du kunne tænke
side 8.
dig at undre dig videre over. Tag et nyt
stykke papir, skriv en ting fra dit første
papir i en cirkel på midten og start
forfra. Efter et par sider – eller når du
føler, at du ikke kan finde på mere – så
stop og gå videre til opgave 2. Kan du
Er der spørgsmål, der opfylder et eller
flere af kriterierne? Hvis ja, så fortsæt
med at lave det næste spørgsmål om til
en vinkel, og hvis nej, så find et nyt
spørgsmål at lave om.
slet ikke finde på noget, må du finde
Når du/I har fundet tre vinkler, er du/I
nogen at slå dig sammen med og så
klar til at gå videre til trin 2.
følge instruksen til opgave 1: 2 – 5
personer.
17
IDÉ
GRØNNE OPGAVER:
Terningebattle
Opgave 1
et tema I kunne tænke jer at skrive om.
3 personer – fire terninger – pen og papir
De to battlere slår samtidig med deres
– stopur
terning.
–
ger, mens den tredje holder øje med
tiden og skriver ned, hvad der bliver sagt.
Hvis terningerne ender på det
samme antal, slår man om.
I gruppen på tre skal to slå med ternin–
Hvis terningerne ikke ender på det
samme antal, skal den battler med
I tre skiftes til at battle mod hinanden,
det laveste antal øjne komme med
sådan at alle har prøvet at skrive ned.
en undring inden for 15 sekunder.
Det vil sige, at en hel runde varer tre
Undringen skal have med temaet at
battles.
?
De to, der skal kæmpe, får hver to
terninger.
Den ene terning skal bruges til at tælle
point med, den anden til at slå med.
gøre.
–
Den, der noterer undringer ned,
holder også øje med tiden. Hvis
battleren ikke når at starte på en
undring, inden tiden er gået, mister
personen et point. Det samme sker,
Læg hver jeres ene terning foran jer, så
hvis undringen ikke har med temaet
siden med seks prikker vender opad. Det
at gøre.
er jeres point. I starter således med seks
point hver.
Den, der skriver ned, vælger et tema. Det
kan enten være det, I har i klassen, eller
En undring skal være formet som et
spørgsmål. Hvis emnet er: ”Tro”, kan
spørgsmålene være:
„Hvilken religion er den næststørste i
Danmark?“
„Hvor mange er troende?“
„Hvor mange går i kirke i Danmark?“
Når den, der holder øje med tiden, har
skrevet undringen ned, kaster de to
battlere terningerne på ny – og spillet
fortsætter.
18
IDÉ
Den, der først mister sine seks point, har
tabt. Den anden vinder så med det antal
prikker, han har tilbage på sin terning.
Skriv tallet ned.
Nu skifter I, så en anden kan notere
undringer ned. Prøv at fortsætte med
samme tema. Især hvis I snart skal i
gang med et avisprojekt, er det godt at
få mange undringer til det tema.
Når alle har prøvet at skrive ned, skal I
tælle point sammen. Vinderen er den
med flest point. Han bliver battlemaster.
Opgave 2
Find tre vinkler
Kig nu spørgsmålene igennem sammen.
Find tre, der kunne være interessante at
undersøge nærmere.
Nu skal I lave spørgsmålene om til en
vinkel, læs eventuelt side 12.
Hvis I vælger spørgsmålet med ”Hvor
mange går i kirke i Danmark?”, kan en
vinkel være:
– Jeg vil fortælle, at danskere er begyndt
at gå mere i kirke.
Vælg noget, I tror passer. Det er en
påstand, som I ved hjælp af research kan
undersøge nærmere.
Lav vinkler til alle tre spørgsmål. Læs
eventuelt side 8 for at finde de fem
kriterier for en god historie.
Opfylder jeres vinkler mindst et og helst
flere af kriterierne fra listen? Hvis de gør
det, er I klar til at fortsætte. Hvis ikke, så
find nye spørgsmål fra papirerne, lav nye
vinkler og tjek igen kriterierne for en god
historie.
Når I har fundet tre vinkler, er I klar til at
gå videre til trin 2.
19
IDÉ
RØDE OPGAVER:
Mesterspørger
Opgave 1
2 personer – ialt fem A4 ark – pen, saks og
d) Tag et A4-ark og klip det over til to
papir
halve. I skal bruge en halvdel per spil.
a) Gå sammen to og to.
e) Vælg et emne eller et tema. Hvis I er
b) Find i alt fire A4-ark. Det skal være til
at kende forskel på arkene, så vælg to
linierede og to ternede – eller noget
andet, der gør, I kan se forskel.
Bøj nu hver især jeres to A4 ark på langs,
på tværs og på langs igen.
c) Klip hver jeres 16 firkanter ud, så der
i alt er 32 firkanter. Det er jeres spillebrikker.
20
i gang med et avisprojekt, har projektet
sikkert et overordnet tema.
Har I ikke et overordnet emne eller
tema, så find på et, det kunne være
spændende at skrive om. Det kunne
være ”Computere”, ”Film”, ”Kærester”,
”Sport” eller noget helt fjerde.
f) Skriv emnet eller temaet på det
halve A4-ark og læg det på gulvet.
IDÉ
Så går spillet i gang.
I har 16 spillebrikker hver. I skal begge
skrive spørgsmål ud fra det tema eller
emne, I har valgt.
Har I valgt: ”Kærlighed” som emne, kan
det være: ”Hvornår er man forelsket?”
eller ”Hvorfor kan kærlighed gøre ondt?”.
Kortene lægger I ud for det halve A4-ark.
Får I lyst til at bygge videre på et
spørgsmål fra et kort, der allerede er
skrevet, så læg det nye kort ud for det
gamle. Et nyt spørgsmål kunne være
”Hvor gør det ondt henne?”. Det lægger I
ud for kortet: ”Hvorfor kan kærlighed
gøre ondt?”.
Det gælder om at få brugt alle sine
Opgave 2
Tre vinkler
vinkl
spillebrikker først. Det vil altså sige, at
det gælder om hurtigst muligt at
komme på 16 spørgsmål.
Læs kortene fra Mesterspørger-spillet.
Vælg de tre kort ud, som har de spørgsmål,
I gerne vil have svar på. Nu skal I lave de
Hvis man kommer til at skrive et
tre kort om til en vinkel, læs eventuelt
spørgsmål, der er skrevet før, eller som
side 12.
ikke har med emnet at gøre, har man
tabt brikken. Det samme gælder, hvis
man skriver noget, der slet ikke er et
spørgsmål. Man fjerner så kortet enten
Hvis I vælger kortet med ”Hvor gør det
ondt henne?”, kan en vinkel (altså en
påstand) være:
med det samme, eller når der skal tælles
- Jeg vil fortælle, at kærlighed gør ondt i
point bagefter. Taber man mere end fire
hjertet.
brikker, har man automatisk tabt spillet.
Det giver 1 point at blive først færdig.
Hvis den anden ikke er færdig senest to
Det er en påstand, som kan researches altså undersøges - nærmere. Er det
virkelig i hjertet, kærlighed gør ondt?
minutter efter, får vinderen 2 point
Når I har tre vinkler, så se kriterierne for
mere.
en god historie på side 8. Opfylder jeres
Hvert kort, man har lagt på bordet, og
som ikke er tabt, giver 1 point.
Vinderen bliver kåret som Mesterspørger.
vinkler mindst et og helst flere af
kravene? Hvis ja, så er I klar til at gå videre
til trin 2.
Hvis nej, så find andre spørgsmål fra
papirerne, lav nye vinkler og tjek igen,
om de opfylder kriterierne for en god
historie.
21
IDÉ
BLÅ OPGAVER:
Ping Pong
Opgave 1
Det kunne være:
2 personer – pen og papir – ur
Mad:
?
Gå sammen to og to.
„Hvad er sundest?“
Sæt jer over for hinanden.
„Hvem ved, hvad der er sundt?“
Hav pen og papir med.
„Ved kokke, hvad der er mest sundt?“
Skriv hinandens navne på papiret.
„Er kokke altid kloge på mad?“
Den yngste af jer holder øje med tiden. I
„Hvordan kan kokke synes, det er skægt at
skal bruge fire minutter.
leve af at lave mad?“
Den ældste starter med at vælge et tema
Man skal finde på et nyt spørgsmål
eller et emne. Skal I til at arbejde med et
inden for femten sekunder.
tema i klassen, så brug det.
22
Den, der først går i stå, får en streg. Det
Nu skal den anden stille et spørgsmål til
vil sige, at den anden sætter en streg ud
temaet eller emnet.
for navnet på den, der er gået i stå.
Herefter skal den ældste finde på et
Nu siger personen, der har fået en streg,
spørgsmål, der bygger videre på det, den
emnet eller temaet højt igen, og sådan
anden har spurgt om.
fortsætter I, indtil de fire minutter er
gået.
Tæl streger op. Den, der har fået færrest
streger, har vundet.
Tænk jer godt om. Hvilke spørgsmål kan I
bedst huske? Skriv tre ned på et stykke
papir.
Spil spillet igen. Vælg et af spørgsmålene fra papiret og lad den yngste sige
det højt. Sådan kører I videre, til I har
spillet Ping Pong tre gange.
I vil nu tre gange have skrevet tre
spørgsmål ned. Med lidt hovedregning
vil det sige, at I har ni spørgsmål. Vælg
tre ud.
IDÉ
Opgave 2
Spørgsmål til vinkel
Nu skal I lave spørgsmålene om til en
vinkel, læs eventuelt side 12.
Hvis I vælger spørgsmålet ”Hvordan kan
kokke synes, det er sjovt at leve af at lave
mad?”, kan en vinkel være:
– Jeg vil fortælle, at kokke synes, det er
skægt at lave mad, fordi de er vilde med at
spise.
?
Vælg noget, I tror passer. Det er en
påstand, som I ved hjælp af research kan
undersøge nærmere.
Lav vinkler til alle tre spørgsmål. Læs
eventuelt på side 8 eller lyt til afsnittet
„Nyhedskriterier“.
Opfylder jeres vinkler mindst et og helst
flere af kriterierne fra listen? Hvis ja, så
er I klar til at gå videre. Hvis nej, så find
nye spørgsmål fra papirerne, lav nye
vinkler og tjek igen kriterierne for en god
historie.
Når I har fundet tre vinkler, kan I
begynde på trin 2.
23
RESEARCH
24
RESEARCH
Trin 2:
Research
På dette trin skal du lære
–
hvordan man researcher
–
hvad en kilde er
–
at kende forskel på erfaringskilde,
partskilde og ekspertkilde
–
hvordan man henvender sig til en kilde
25
RESEARCH
Når journalister mødes om morgenen til redaktionsmøde,
bliver der kastet rundt med ideer, vinkler og historier. Det er
vigtigt at kunne undre sig og få ideer – selv om morgenen.
Efter et stykke tid fordeler redaktøren opgaverne mellem
journalisterne, og herefter går det løs. Journalisterne skal nu
skaffe viden om det, de skal skrive om. Det hedder at researche.
Det gælder ikke om at finde ud af alt om emnet, men om at
finde ud af lige præcis så meget, at du med en god følelse i
maven kan skrive din artikel, så der ikke kommer fejl i den.
26
...
RESEARCH
Nogen gange kan det tage meget kort tid at researche en
historie. Efter et par telefonopkald ved man allerede, at
historien er hjemme. Andre historier kan tage flere uger at
researche. Hvis man skal prøve at skaffe sig adgang til fortrolige papirer eller ens kilder er meget svære at få fat i, kan det
tage lang tid. Det er derfor godt fra begyndelsen at prøve at
regne ud, hvor lang tid det vil tage at researche historien. Hvis du
formoder, at det kommer til at tage flere uger, og du kun har tre
dage til at skrive historien, er det nok smart at finde noget andet
at skrive om.
Der findes ikke en enkel opskrift på, hvordan du researcher. Hver
historie kræver noget forskelligt, og hver journalist udvikler sin
egen måde at researche på. Alligevel er der en række ligheder.
Lad os undersøge vinklen fra trin 1. Husk, at en vinkel er en
påstand, som skal undersøges nærmere. Her er vinklen:
– Jeg vil fortælle, at skoleboden skal spares væk, selvom mange
elever bruger den.
Er historien relevant? Tjek nyhedskriterierne på side 12.
Er den aktuel? Ja, det er noget, der er ved at ske.
Er den væsentlig? Ja, hvis dine læsere er eleverne på skolen, må
det være meget relevant for dem, om skoleboden er ved at
lukke.
Er der en konflikt? Hvis alle er glade for, at skoleboden lukker, er
det ikke en konflikt. Men hvis mange elever er kede af det, er
der en konflikt.
Er der identifikation? Ja, læserne kender boden, og det vil påvirke
dem, hvis den lukker.
Er den sensationel eller usædvanlig? Hvis mange har gået og
ventet på, at skoleboden er ved at lukke, er det ikke så sensationelt. Men hvis de fleste tror, at skoleboden aldrig vil kunne
lukke, kan det godt være lidt af en sensation.
Hvis din påstand opfylder flere af nyhedskriterierne, er den værd
at gå videre med. Husk altid at tjekke, om din påstand opfylder
nyhedskriterierne. Opfylder den ingen eller kun få nyhedskriterier, er det tegn på, at du må arbejde mere med din ide.
27
RESEARCH
Tal med kilder
Det letteste er at tale med den eller dem, der har ansvaret for
skoleboden. Det er ofte en god idé at gå til dem, det handler
om. Du kan undersøge, hvor mange elever der dagligt handler i
skoleboden. Kører skoleboden med underskud eller overskud?
Måske kan du få skolebodens regnskab udleveret, så du selv
kan undersøge, hvordan tallene ser ud.
Måske får du hele historien foræret. Skoleboden er faktisk ved
at lukke, fordi den giver underskud, og kommunen skal spare. I
så fald er din historie bekræftet, og du kan nu koncentrere dig
om at indsamle reaktioner fra elever og finde ud af, hvilke
konsekvenser det har for skolen og måske undersøge, hvorfor
det kunne gå så galt.
Det kan også være, at ingen fra skoleboden vil tale med dig.
Historien kan stadig være rigtig, men det betyder, at du må
finde nogle andre kilder. I det her tilfælde kunne det være
interessant at tælle, hvor mange elever der bruger skoleboden i
et frikvarter. Tal både med dem, der bruger skoleboden og med
dem, der ikke bruger den. Hvad har de hørt? Ved din skoleleder
noget? Er der en medarbejder i kommunen, som du kan tale
med? Eller andre, der har med skoleboden at gøre? Tænk alle
muligheder igennem. Det er altid godt at tale med mennesker.
Med sådan en historie finder du ikke svaret på internettet eller
i en bog.
28
RESEARCH
Du kan komme ud for, at der er personer, som ikke vil tale med
dig. Især hvis det er en kritisk historie. Når du kommer ud for
det, er det meget vigtigt, at du researcher ekstra grundigt. Og
det er meget vigtigt, at du viser det materiale, du eventuelt
finder til den eller de, det drejer sig om. De skal have mulighed
for at forsvare sig, hvis du finder noget, der kan skade dem.
Har mange elever hørt, at skoleboden er ved at lukke, og mener
mange, at det går dårligt for økonomien, må du præsentere
disse oplysninger for den eller de relevante personer i skoleboden. Herefter kan du igen bede om at få en kommentar.
Denne kommentar skal med i den endelige artikel.
Ønsker personen bag skoleboden ikke at kommentere oplysningerne, skal dette stå i den endelige artikel. Det gælder om at
høre alle parter i en sag.
En journalist bruger forskellige typer kilder:
En kilde er en person eller et dokument, der indeholder
noget, som journalisten kan bruge i sin historie.
kilde
Forskellige kilder
Du kan inddele dine kilder i mundtlige og skriftlige. Enten er det
en person, der udtaler sig, eller også er det noget, der står i en
bog, i en avis eller på internettet. En kilde behøver ikke at
optræde direkte i artiklen. Det kan også være en kilde, der bare
gør dig klogere på emnet.
Du skal altid være kritisk over for dine kilder og spørge dig selv,
hvorfor folk siger det, de siger. Har de en særlig interesse i at
sige noget bestemt? Forskellige kilder har forskellige interesser.
Journalister kalder det ”at have en kasket på”. Hvilken kasket
har de forskellige kilder på?
29
RESEARCH
partskilder har en særlig interesse i det, du skriver. Hvis det
er en virksomhed, vil de gerne have god omtale, så de kan
tjene flere penge. Politikere er næsten altid partskilder, da
de gerne vil sikre sig selv og deres parti flere stemmer. En
partskilde vil ofte gerne have journalisten til at skrive en
historie, som er til fordel for dem selv. Derfor skal man altid
være særlig kritisk overfor partskilder. Hvis du bruger tal
eller oplysninger fra eksempelvis et valgprogram eller en
reklamebrochure, skal du være opmærksom på, at
informationerne her også vil prøve at fremme en bestemt
holdning eller et bestemt produkt.
ekspertkilder ved meget om et bestemt område. Men
modsat partskilder er ekspertkilder økonomisk og politisk
uafhængige. De er ofte ansat på universiteter eller andre
læreanstalter, hvor de forsker eller underviser i området.
Eksperter er gode at tale med, da de har en stor viden. De
kan også ofte fortælle, hvem det ellers kan være godt at tale
med.
Du skal altid undersøge om den kilde, du taler med, rent
faktisk er en ekspertkilde. Mange partskilder vil meget
gerne ligne en ekspertkilde, da de så får større troværdighed hos journalister og befolkning. En slikproducent kan
måske godt være ekspert i at producere slik, men hvis du
undersøger, om firmaets slik indeholder farlige farvestoffer,
vil producenten formentlig prøve at gøre problemet
mindre, end det er tilfældet. Som ekspert skal man kunne
svare objektivt – altså ved at forholde sig til fakta.
erfaringskilder er personer, der har oplevet noget. Det kan
være en person, der har fået eksem af at spise slik med
farvestoffer i. Det kan også være en, der har handlet meget i
skoleboden og derfor ved en masse om den. Eller det kan
være en person, der har set en ulykke, og derfor kan give en
øjenvidneberetning.
I aviser og på tv optræder der meget ofte en erfaringskilde.
Hvis historien fx handler om ventelister på hospitalerne, har
erfaringskilden måske brækket benet og kan nu ikke få
behandling. Erfaringskilder bliver meget tit omtalt som ”en
case” af journalister. Det er casens opgave at skabe identifikation hos læseren. Her er der en, der faktisk står med
problemet. Derfor vil du ofte høre erfaringskilden - eller
casen - fortælle om oplevelser og følelser.
30
RESEARCH
Når du skriver en artikel som den om skoleboden, skal du altid
spørge dig selv, hvilken slags kasket din kilde har på. Husk, det
er altid dig som journalist, der skal afgøre, hvilken kasket din
kilde har på.
De ansatte i skoleboden er partskilder, da de helt klart har en
interesse i, hvad der bliver skrevet om dem. Det samme gælder
den politiker, som ønsker at spare skoleboden væk.
Erfaringskilder er alle brugerne af skoleboden.
En uafhængig revisor, som udtaler sig om skolebodens regnskab,
er en ekspertkilde. Hvis du kan finde nogen, som kender til,
hvordan skoleboderne generelt klarer sig i lokalområdet, kan de
også være ekspertkilder.
En ny historie
Undervejs i researchen om at spare skoleboden væk, kan der
dukke en helt ny historie op. Måske viser det sig, at besparelsen
også hænger sammen med, at der sælges for meget slik og
usund mad i skoleboden. Og spørgsmålet bliver så, om
politikerne vil være mere positive over for sagen, hvis der i
stedet bliver indkøbt sund mad. Som journalist bliver man
meget ofte klogere, når man taler med sine kilder, og derfor
skal man hele tiden være opmærksom på, at der kan være en
ny – og måske bedre – historie, end den man er ved at researche.
31
RESEARCH
Hvis det viser sig, at skoleboden måske kan overleve med sund
mad, gemmer der sig alligevel en god historie. Det kræver bare,
at du laver en anden vinkel, end den du først havde tænkt dig.
Derfor skriver du en ny vinkel, som f.eks.:
– Jeg vil fortælle, at skoleboden får nye, sunde produkter.
Derefter interviewer du igen dine kilder og får nye udtalelser,
som passer til din nye vinkel.
Som nævnt er skolebodshistorien en meget lokal historie, hvor
det ville være dumt at gå på internettet for at finde svar.
Samtidig kan du formentlig gå rundt og besøge alle dine kilder.
Prøv så vidt muligt at møde dine kilder personligt. Det får du
normalt meget mere ud af end ved at ringe til dem.
Men andre gange skal du skrive en historie, hvor det gælder om
at ringe rundt til kilder, og hvor det også kan være nødvendigt,
at du først læser om emnet i bøger, aviser eller på internettet.
Det er sjældent, at du finder svaret på dit spørgsmål på
internettet, for der bliver ofte ikke svaret på lige præcis det,
som du selv ville spørge om. Men det kan være en god måde at
finde ud af mere om dit emne på.
I artikeldatabaser kan du undersøge, hvad der ellers er skrevet
om emnet. Måske er der en journalist, der allerede har kontaktet en del kilder, du kan bruge.
Det kan være en god idé at sammenligne med andre skoler.
Hvordan fungerer deres skolebod? Gør deres skolebod noget
bedre eller dårligere end jeres? Hvorfor? Når der er en forskel, er
der tit en god historie. Journalister sammenligner derfor tit
danske regioner med hinanden – eller kigger på, hvordan
tingene ser ud i vores nabolande Norge og Sverige.
32
RESEARCH
Net-tips
web
google.dk – kæmpe søgemaskine med et hav af hjemmesider.
Det kan være svært at finde lige det, du skal bruge, men du kan
som regel let finde foreninger, partier og virksomheders
hjemmesider. Husk altid at vurdere troværdigheden af den
hjemmeside, du er inde på.
wikipedia.dk – stort opslagsværk, der er god til at forklare
begreber og begivenheder.
krak.dk – her kan du let slå telefonnumre op på dem, du vil
ringe til, og skal du besøge dine kilder, kan du finde vej ved
hjælp af krak.
infoMedia – stor database med artikler fra mange danske
aviser, blade og telegrambureauer. De fleste skoler har adgang
via http://skoda.emu.dk.
ni.dk – stor oversigt over danske og udenlandske medier.
33
RESEARCH
Kontakt til kilder
Når du kontakter en kilde, er du ikke længere en
privatperson. Du repræsenterer nu en skoleavis. Følg derfor
disse ti enkle råd:
1.
Vær altid høflig.
2.
Præsenter dig med både for- og efternavn og fortæl, hvor
du er fra.
3.
Fortæl, at du arbejder med en artikel og forklar, hvad du
undersøger.
kontakt
4. Sig, at du ønsker svar på bestemte spørgsmål.
5.
Vær sikker på, at din kilde ved, at du skal bruge
oplysningerne til en artikel.
6. Hvis personen, du først får fat i, ikke kan svare, så spørg,
hvem der så kan hjælpe dig.
7.
Husk at notere navn og titel ned på den, du skal tale
med.
8. Er vedkommende der ikke, så spørg den første person,
hvornår du kan vende tilbage.
9. Gør gerne opmærksom på, at du har en deadline.
Fortæl dem ærligt, hvor travlt du har.
10. Kan du stadig ikke få fat i din kilde, eller viser det sig,
kilden ikke kan besvare dine spørgsmål, må du prøve at
kontakte en ny.
34
RESEARCH
GUL OPGAVE:
Kasketleg
1 person – pen og papir
Læs artiklen herunder. I artiklen optræder
en række personer, som er journalistens
kilder.
Nu skal du give personerne i artiklen
kasket på.
Tag et stykke papir og tegn tre kasketter.
En ekspertkasket, en partskasket og en
erfaringskasket. Fordel derefter de
personer, der optræder i artiklen under
de rigtige kasketter.
Når du er færdig, kan du kontrollere
svarene hos din lærer.
Hver kasket, der er uddelt rigtigt, giver
et point.
Nu er du klar til trin 3.
er
t
t
y
l
f
n
e
d
o
b
e
l
en.
o
Sk
hovedbygning
i
e
d
n
fi
t
a
en
d
o
ed er skoleb
Fra næste mån
benytter den.
få
r
fo
lt
a
i
rd
, fo
Flytningen sker
an administrenterarkaden. H
Ce
a
fr
tmer skolen 7.000 kvadra
r til dagligt de
olen, der betale
re
sk
r tyve
er
ge
et
D
lig
år
r
to
min
, hvor de
De sidste
ke altid husker
ter store arkade
ns underskud.
de
00
bo
.0
12
”Selv om jeg ik
en
er.
ol
ol
ke
kostet sk
er jeg aldrig sk
forskellige butik
en
har skoleboden
madpakke, brug
et stort tab for
nspektør Viktor
nsen fra
ei
Je
ol
se
sk
Li
er
r
t
le
de
”Det kan betyde
ræl
rt
fo
og
t
.,
de
kr
r
ge
lig
boden,” fo
n
ad for.
emt ikke den
ning, hvis de
gl
st
et
rr
ke
be
fo
ik
er
n
og
en
n
ns
hu
se
Je
g
ve
8.A. O
er Jens Mad
e vi sagtens ha
ig benytter skol
kerte sted,” sige me måde er det
”De penge kunn
eneste, der aldr
mtidig er
ens
sa
m
is
sa
en
Av
å
M
e
.
”P
lg
ed
r:
ifø
st
te
t
t
er de
ger et
r fortsæt
brugt et ande
boden. Faktisk
er hver dag ha
elev, der
od. Hvis den lig
ev
te
eb
el
m
ol
le
fe
sk
al
er
en
at
hv
t,
ed
n
ig
m
gt
rdes
vi
t
fæ
de
ke
e,
ik
is
ne
sp
rundspørge ku
en. Halvdefå noget at
, hvor elever
od
at
ed
r
eb
st
fo
e
ol
d
sk
ød
i
til
he
r
ig
lg
le
ul
sa
m
ofte hand
glippe”.
et
r gå meget
pakken skulle
turligt, kan de
benytter den sl
ad
na
ne
m
er
is
ev
hv
el
af
n
le
spilde”.
ikke.
ads
pl
e
skoleer
M
es og
æder sig til, at
n nu, at skol
gder sandwiche
Allan Olsen gl
for er løsninge
ningen.
er
i
yg
D
d
in
db
r
ve
a
tte
Bag store mæn
fr
ho
i
fly
en
r
n flytter over
år Allan Ols
15. novembe
st
de
a
r
fr
bo
ne
n
ange
de
rto
m
ka
bo
g
le
ke
tli
al
mæl
n lille
forhåben
m næsten
er til dagligt de
”Der kommer
dbygningen, so
en
ve
r
m
ho
få
n,
er
ha
H
r
i.
8.B. Han bestyr
ge
g
r
si
kunder nu,”
igt befinder si
sidste to år ha
re
gl
de
fle
da
r
de
er
nu
,
n
ev
e
od
el
ha
lg
eb
skol
ikke til, at
eter til at sæ
skolefritidshan glæder sig
g.
n tyve kvadratm
da
de
er
bo
r
hv
de
af
er
er
n
stået ude foran
r
iv
til at tørre en ov
på. Samtidig bl
gården. Men de
al
h
st
ic
sk
Ve
w
i
n
nd
ge
sa
in
r
ordn
frikvar, så eleverne fo
lave i det store
stillet en ovn op
be
ikke meget at
kø
r
e
ha
nn
er
ku
l
ev
vi
el
n
så
femte
fremtiden og
ter i dag. Kun
e frikvarter.
ich.
rtillas i det stor
at købe sandw
r
to
e
fo
i
rm
rb
va
fo
t
re
væ
tik
en.
vigtigt, at en bu
siger Allan Ols
”Det er meget
er,”
e
”Det er for lidt,”
re
er
kø
ug
e
br
nn
ns
ku
de
en skal
ligger dér, hvor
ejer,
”Hvis skolebod
elt
Madsen, center
lge mindst dobb
sæ
vi
al
sk
forklarer Jens
t,
rund
så meget”.
35
RESEARCH
RØD OPGAVE:
Kort fortalt
2 personer - pen og papir
Sæt jer sammen to og to.
På første trin lavede I hver tre vinkler.
Nu skal I hver især vælge den af jeres
egne vinkler, I bedst kan lide.
Skriv vinklen øverst på et stykke papir og
del resten af papiret op i tre dele med
streger. I har nu hvert et papir med tre
felter. Det ene felt skal hedde: Erfaringskilde, det næste skal hedde: Ekspertkilde,
og det tredje skal hedde: Partskilde.
skrive personens titel/hvad personen
laver.
Eksempler: ”Kunder i skoleboden”,
”skolelederen”, ”pedellen”, ”revisor” osv.
Når de ti minutter er gået, eller én af jer
har brugt alle sine 16 kort, er spillet slut.
Nu skal I sammen gøre op, hvor mange
point I har fået. Kig bunkerne igennem.
Er personen egnet og kunne vedkommende være relevant at kontakte? Hvis ja,
giver det et point. Hvis nej, koster det et
point. Er personen placeret i det rigtige
hv
Tag fire A4-ark og lav 32 kort af dem.
felt? Altså har personen fået den rigtige
Fordel de 32 kort imellem jer, så I hver
kasket på? Hvis ja, giver det et point. Hvis
har 16 kort.
nej, koster det et point. Den, der blev først
Nu har I ti minutter til at få skrevet så
færdig, får yderligere to point.
mange kort som muligt. På hvert kort
Hvis I er i tvivl om enkelte af kortene, så
skal I skrive en person, I kunne kontakte i
diskuter det med en lærer.
forbindelse med jeres vinkel. I skal
placere dem i det rigtige felt. Er vedkommende en ekspertkilde, en partskilde
eller en erfaringskilde? I behøver ikke at
skrive navnet på personen, men I kan
36
Tæl jeres point sammen. Vinderen er den
med flest point. I kan eventuelt spille
spillet igen med en ny vinkel. Gå derefter
videre til trin 3.
RESEARCH
GRØN OPGAVE:
?
Researcho
2 personer – terning – spillebrik – spilleplade
Sæt jer sammen to og to. Find eller lav en
spillebrik. I kan bruge et lille viskelæder, et
stykke papir, en mønt eller noget helt
fjerde.
BLÅ OPGAVE:
Start med, at I begge slår med terningen.
Den, der slår højst, starter.
I skal skiftes til at slå med terningen, og I
skal følge anvisningerne på spillepladen.
Hvem er
hvem?
Den, der først når ”Redaktionen”, har
vundet. Gå derefter videre til trin 3.
2-3 personer
Læs eller lyt til artiklen „Skoleboden
flytter“.
Skriv de personer ned, der optræder i
artiklen.
Hvem er erfaringskilde, partskilde og
ekspertkilde? Diskutér med en anden,
hvilken type kilde de hver især er.
hvem
Kontroller svarene hos jeres lærer, når I
er enige. Gå derefter videre til trin 3.
37
I N TERV I EW
38
I N TERV I EW
Trin 3:
Interview
På dette trin skal du lære
–
hvad en interviewer og en
interviewperson er
–
hvad lukkede spørgsmål er
–
hvad åbne spørgsmål er
–
vigtige regler for interviewet
39
I N TERV I EW
Når du taler med en ven eller en bekendt, får I som regel begge
to noget at vide om hinanden. Hvis du spørger din ven om,
hvordan det går, forventer du formentlig, at din ven også vil
høre, hvordan det går dig.
Men et interview er ikke som en normal samtale. I interviewet er
rollerne anderledes. Den ene spørger (intervieweren), og den
anden svarer (interviewpersonen). Som journalist er en af dine
vigtigste opgaver at interviewe folk. Det kan være interview,
der kun skal bruges som baggrundsoplysninger, eller det kan
være interview, der kommer til at udgøre hele artiklen.
Når du som journalist laver et interview, er det vigtigt at huske
på, at det ikke er din personlige mening, det drejer sig om. Du
spørger på læsernes vegne. Samtidig er det vigtigt, at du
forholder dig kritisk til de svar, som interviewpersonen giver.
Du skal ikke bare være ’mikrofonholder’.
?
Åbne og lukkede spørgsmål
Prøv at stille dig selv spørgsmålet: ”Hvad har jeg lavet i dag?”.
Hvad vil du svare på det?
Prøv derefter at spørge dig selv: ”Har det været en god dag?”.
Hvad svarer du nu?
Normalt vil de fleste mennesker komme med et længere svar
på det første spørgsmål i forhold til det andet. Det er, fordi det
første spørgsmål er et såkaldt åbent spørgsmål. Det er et
spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej. Den, der
bliver spurgt, bliver nødt til at svare i en eller flere sætninger.
Det andet spørgsmål ”Har det været en god dag?” er derimod
et lukket spørgsmål. Du kan nøjes med at svare ja eller nej og
selv vælge, om du har lyst til at uddybe svaret.
40
h
hv
I N TERV I EW
Hv-spørgsmål
Som journalist er det meget vigtigt, at du er opmærksom på,
om du stiller åbne eller lukkede spørgsmål. De åbne spørgsmål
er normalt bedst, da du så får din interviewperson til at
fortælle.
Et åbent spørgsmål kan starte med: Hvem – hvad – hvor –
hvordan - hvorfor og hvornår. Da de alle starter med de samme
to bogstaver, bliver de også kaldt hv-spørgsmål. Men i denne
bog vil de fortsat hedde åbne spørgsmål.
De lukkede spørgsmål er gode til at få bekræftet eller afkræftet
helt konkrete ting. F.eks.: ”Er det rigtig forstået, at skoleboden
skal lukke?”. På den måde får du svar på lige det, du spørger om,
men sjældent meget andet. Hvis du derimod spørger: ”Hvorfor
lukker skoleboden?” er der langt større chance for, at interviewpersonen kommer med et uddybende svar.
41
I N TERV I EW
Når du skal skrive din artikel, skal du ofte bruge citater. Dem får
du lettest ved at stille mange åbne spørgsmål. Det bliver
kedeligt, hvis du kun kan citere din kilde for at sige ”ja”, ”nej” og
”måske”.
Citatteknik
Når du er færdig med at interviewe, har du forhåbentlig en
masse gode svar. Nogle af dem kan du bruge i den endelige
artikel. Andre svar kan give dig viden om det område, du skal
skrive om. De direkte svar, som du vælger at bringe i artiklen,
hedder citater. Her skal der stå præcist, hvad din kilde har sagt.
Du skal selvfølgelig ikke skrive ”øh” og ”hmmm” eller andre
pauselyde.
Du kan godt komme ud for at interviewe en person, der siger
noget usammenhængende eller noget, der måske er for svært
at forstå. I det tilfælde kan du godt tillade dig at omskrive
citatet, så det er mere forståeligt. Men kontakt din kilde efter
interviewet og fortæl, hvad du vil citere vedkommende for. På
den måde sikrer du dig, at I er enige om, hvad der kommer til
at stå. Hvis din interviewperson ikke er tilfreds med citatet, så
omskriv det i fællesskab.
Erfarne journalister kan nogle gange fange folk i at sige noget,
de helst ikke ville have sagt. Hvis det samme lykkes for dig, skal
du selvfølgelig ikke acceptere, hvis din kilde senere vil ændre et
helt korrekt citat. Her må du stå fast på, at det var, hvad
vedkommende fortalte dig. Men i langt de fleste tilfælde er
journalist og kilde meget enige om citaterne.
Trænede og utrænede kilder
Hvis du taler med din skoleinspektør, en politiker eller en
virksomhedsleder, er de måske vant til at tale med pressen. Når
du har fortalt, at du arbejder som journalist i et avisprojekt, og
at du er ved at skrive en historie, er de derfor klar over de
uskrevne regler, der eksisterer mellem journalist og interviewperson. De har prøvet det før. Men skal du interviewe nogen,
der ikke har prøvet det før, er det vigtigt, at du grundigt
forklarer, at du skriver på en artikel, og at du gerne vil bruge
deres udtalelser i artiklen. Gør det klart, om du ønsker at citere
dem i artiklen, eller om du udelukkende søger baggrundsviden.
42
I N TERV I EW
Struktur i interviewet
Sørg for på forhånd at skrive de spørgsmål ned, du vil have svar
på. Sæt spørgsmålene i rækkefølge. Er der spørgsmål, det er
bedst at stille først? Det kan være godt at starte med spørgsmål, der er lette at svare på. På den måde taler man sig selv og
interviewpersonen varm. Herefter kan de mere kritiske eller
svære spørgsmål komme.
Husk altid at lytte godt efter, hvad der bliver svaret. Måske er
der noget i svarene, det er værd at spørge mere om. Ved at
spørge ind til det, der bliver sagt, får du ofte et interessant svar,
fordi din interviewperson bliver nødt til at uddybe. Et let
uddybende spørgsmål kan være: ”Hvad mener du med det?”.
Det er vigtigt, at du ikke bare holder dig til de spørgsmål, du
har skrevet ned. Gør du det, betyder det, at du ikke lader dig
overraske eller inspirere af noget af det, din interviewperson
svarer.
43
I N TERV I EW
Nogle gange har journalister meget lidt tid til et interview.
Er det en kendt eller meget travl person, kan det være, at du
som journalist kun får lov til at stille et eller to spørgsmål.
Så skal du gøre dig ekstra meget umage med at vælge de
vigtigste spørgsmål.
Husk at tage noter undervejs. Det kan være svært at nå at
skrive ordret ned, hvad der bliver sagt, så lyt godt efter og
notér, når der kommer noget, der særligt fanger din
interesse. Siger din interviewperson noget, der overrasker
dig? Kommer han med en skarp holdning, eller siger din
interviewperson noget følelsesladet? Det er i orden at
stoppe et interview for et øjeblik, hvis du skal have noteret
et godt citat ned.
Hvis du er begynder, eller hvis emnet er svært, kan det
være en fordel at optage dit interview på bånd eller
digitalt. Husk da at fortælle interviewpersonen, at du gør
det, fordi du vil være sikker på, at du citerer korrekt. Men
husk også at jo længere interviewet er, des mere skal du
lytte igennem. Og det kan tage lang tid.
noter
44
I N TERV I EW
Gode fif til interviews
1
2
Mød helst interviewpersonen. På
5
fik svar på det, du spurgte om. Du
svar, end hvis du ringer.
behøver ikke at omformulere
spørgsmålet. Sig: ”Jeg er ikke helt
Overvej, om du skal bruge et billede
sikker på, at jeg fik besvaret mit
til artiklen. Hvis du skal det, så få en
spørgsmål,” og stil derefter det
fotograf eller et kamera med og tag
samme spørgsmål igen.
et billede af den, du interviewer.
r fif
3
Lav interviewet dér, hvor oplevelsen
6
mange glemmer det. Var der noget,
personen skal fortælle om. Selvfølge-
du ikke forstod – eller noget, der lød
lig er det svært, hvis oplevelsen
interessant? Husk at stille uddy-
foregik i Kina. Men hvis interviewet
bende spørgsmål, hvis din interview-
handler om, hvordan personen
person siger noget, det kunne være
brækkede benet i skolegården, kan
interessant at høre mere om.
det være en hjælp for hukommelsen
at være lige dér, hvor det skete. Det
Lyt efter interviewpersonens svar.
Det lyder meget simpelt, men
fandt sted, hvis det er det, interview-
4
Spørg igen, hvis du ikke føler, at du
den måde får du ofte meget bedre
7
Spørg altid til sidst om det er i
gør det også lettere for dig som
orden, at du kontakter interview-
journalist, når du skal danne dig et
personen igen, hvis der skulle være
billede af, hvor og hvordan noget
noget, du er i tvivl om. På den måde
skete.
bliver det lettere at vende tilbage,
hvis du glemte et spørgsmål eller vil
Stemningen bestemmer stedet. Hvis
have et svar uddybet.
du skal lave et interview om følelser,
kan det give et helt andet interview,
8
Kontakt interviewpersonen igen,
hvis I f.eks. begge lægger jer ned på
når du har skrevet din artikel for at
gulvet på ryggen. Tænk kreativt.
fortælle, hvad du citerer vedkommende for. På den måde kan du få
rettet fejl, inden artiklen bliver trykt.
45
I N TERV I EW
Syv gode råd
til et interview
1
Husk at stille et spørgsmål. Et
interview er ikke en normal samtale.
Husk at du altid skal spørge.
2
Stil ikke flere spørgsmål på en gang.
Et spørgsmål ad gangen – ellers
svarer interviewpersonen bare på
det, han helst vil svare på.
3
Snak ikke videre, efter du har stillet
spørgsmålet. Når du har stillet dit
spørgsmål så lyt i stedet.
4
Overdriv ikke. Det kan skræmme din
interviewperson, hvis du overdriver.
Det kan ligefrem være bedre at
underdrive. På den måde må din
GUL OPGAVE:
interviewperson i stedet selv
fortælle, hvor godt eller slemt noget
er, og så har du et godt citat.
5
Brug ikke ”trigger-ord”. Et triggerord er et følelsesladet ord. Det kan
2 personer - 2 aviser - 2 overstregningspenne
godt virke sejt at spørge en person,
med forskellig farve
der har fuppet andre, om vedkommende ikke er en rigtig fusker, men
det giver meget, meget sjældent et
særlig brugbart svar.
6
Find så mange citater I kan på syv
minutter. Hvert citat skal overstreges.
Citater, der udtrykker en holdning, skal
Stil ikke ledende spørgsmål. Hvis du
have én farve. Citater, der ikke udtrykker
en holdning, skal have en anden farve.
”Synes du ikke, det er godt, at
skoleboden lukker?” er svært at svare
benægtende til.
Efter syv minutter skal I tælle citater op.
Den med flest citater har vundet. Kig på
de citater, I har streget over. Hvilken
slags citater er der flest af? Diskuter
Undgå lukkede spørgsmål. Lukkede
hvorfor det er sådan. Hvordan fandt I
spørgsmål skaber meget korte og
citaterne? Læste I hver artikel igennem,
ofte ubrugelige svar.
eller kunne I hurtigt spotte dem?
kilde: Journalisthøjskolen
46
Gå sammen to og to. Tag hver jeres avis.
søger et bestemt svar, kan dine
spørgsmål gå hen og blive ledende.
7
Citatfangst
Gå nu videre til trin 4.
I N TERV I EW
GRØN OPGAVE:
?
20 spørgsmål fra
journalisten
2 personer
a) Gå sammen to og to. Den ene skal
være interviewer, den anden skal være
interviewperson. Interviewpersonen skal
tænke på en bestemt ting. Det kan være
hvad som helst f.eks. en kendt person, en
frugt, en film, en begivenhed. Det eneste
krav er, at intervieweren skal kunne
personen tænker på. Interviewpersonen
kan så svare: ”Noget, der er godt for
helbredet”. Intervieweren kan så derefter
spørge: ”Hvorfor er det godt for helbredet?”. Gætter intervieweren tingen
inden for ti spørgsmål, har intervieweren
vundet. Derefter bytter I roller og spiller
spillet en gang til.
gætte det. Nu skal intervieweren stille
c) I tredje og sidste runde er I igen
spørgsmål. Men intervieweren må kun
interviewer og interviewperson.
stille lukkede spørgsmål – dvs. spørgs-
Interviewpersonen skal tænke på en
mål, som interviewpersonen kan svare
bestemt ting, og intervieweren spørger.
enten ja eller nej til. Gætter interviewe-
Men denne gang må intervieweren
ren tingen inden for tyve spørgsmål, har
bruge både åbne og lukkede spørgsmål.
intervieweren vundet. Derefter bytter I
Interviewpersonen skal stadig svare så
roller og spiller spillet en gang til.
upræcist som muligt. Gætter intervie-
b) I næste runde fordeler I jer igen som
interviewer og interviewperson.
Interviewpersonen skal igen tænke på
weren tingen inden for ti spørgsmål, har
intervieweren vundet. Derefter bytter I
roller og spiller spillet en gang til.
en bestemt ting. Og intervieweren skal
Vinderen er den, der har vundet flest
igen spørge. Men denne gang må
runder.
intervieweren kun stille åbne spørgsmål
– altså hvem, hvad, hvor. Interviewpersonen skal svare ærligt, men han skal
Hvornår var det lettest at gætte, hvad
svare så lidt og upræcist som muligt.
den anden tænkte på? Tal om fordele og
Eksempel: Interviewpersonen tænker på
et løbebånd. Intervieweren begynder
med at spørge direkte om, hvad interview-
ulemper ved at stille åbne og lukkede
spørgsmål.
Gå nu videre til trin 4.
47
I N TERV I EW
BLÅ OPGAVE:
Klar, parat,
noter
2 personer – et par aviser – pen og papir
a) Gå sammen to og to. Find fire korte
avisartikler, der kan læses op på maksimalt to minutter.
b) Nu skal den ældste af jer læse den
første historie op for den anden. Læs
langsomt og tydeligt op. Bagefter skal
den yngste genfortælle historien så
godt, som han kan. Den ældste lytter og
sætter en streg for hver ting, den yngste
glemmer.
Kig artiklen igennem sammen. Hvor
mange punkter glemte den yngste?
Husk at genfortællingen ikke behøver at
være ordret.
c) Nu er det den yngstes tur til at læse
en ny artikel op. Den ældste genfortæller,
og I finder sammen ud af, hvad den
ældste glemte.
d) I næste runde skal I bruge pen og
papir. Den ældste læser langsomt en ny
artikel op, mens den yngste tager noter.
Bagefter genfortæller den yngste, mens
den ældste sætter streger. Byt roller og
gentag opgaven med den sidste artikel.
Den, der har færrest streger, vinder.
Hvornår havde I glemt flest ting? Hvad
sker der, hvis I venter ti minutter med at
genfortælle en historie, I har hørt?
Gå videre til trin 4.
48
!
I N TERV I EW
RØD OPGAVE:
Fugl og fisk
2 personer
a) Gå sammen to og to. Sæt jer over for
hinanden. Nu skal den ældste interviewe
den yngste. Emnet er ”fødselsdage”. Lav
et interview på fem minutter og husk at
stille mange åbne spørgsmål.
b) Når de fem minutter er gået, skifter I
roller. Men denne gang lægger I jer ned
på gulvet med hovedet mod hinanden.
Den yngste skal nu interviewe den
ældste i fem minutter om ”fester”.
Diskuter bagefter, hvad det betød, at I
henholdsvis sad over for hinanden, og at
I lå på gulvet. Hvad kan I bruge det til,
når I skal lave historier?
c) Find sammen på fem steder, som I
kunne lave et interview på. Fremhæv
fordele og ulemper ved, hvad jeres fem
steder vil gøre ved interviewet.
Når I skal lave et længere interview så
overvej, hvor og hvordan I vil lave interviewet.
Gå videre til trin 4.
49
FORMIDLING
50
FORMIDLING
Trin 4:
Formidling
På dette trin skal du lære
–
hvad en krog er
–
hvad en rubrik, en mellemrubrik
og en underrubrik er
–
hvad brødtekst er
–
hvad en faktaboks er
–
hvordan du starter en artikel
51
FORMIDLING
Efter at have arbejdet med de første tre trin på vej til artiklen
Rubrik
har du nu fået en idé, en vinkel på ideen - og du har lavet
I journalistikkens verden hedder en
research på din historie og foretaget interviews. Du har samlet
overskrift en rubrik. I rubrikken sætter
en masse noter og skal til at skrive den endelige artikel. Det
man normalt ingen tegn. Rubrikken står
hjælper trin 4 dig med.
med store bogstavtyper alt efter, hvor
En dansk stil og en artikel lever to helt forskellige liv. Den danske
stil bliver læst af din lærer, uanset om den er god eller dårlig.
Læreren skal under alle omstændigheder give dig en karakter.
En artikel skal helst læses af så mange som muligt, og hvis den
ikke straks fanger læserens interesse, går han bare videre til
noget andet.
Derfor er en artikel bygget op af en række bestemte elementer,
der skal gøre den interessant at læse.
væsentlig nyheden er. Rubrikken skal
lokke læseren til at læse artiklen og
samtidig fortælle, hvad artiklen handler
om. En god rubrik skal være æggende,
vækkende og dækkende.
Ofte kan historiens vinkel give en god
rubrik, så du kan måske genbruge noget
af det, der står efter ”Jeg vil fortælle,
at...”.
Underrubrik
I et lille sammendrag fortæller du kort
læseren, hvad artiklen handler om. Du
uddyber din rubrik – uden at gentage,
hvad du allerede har skrevet i rubrikken.
Hvis underrubrikken er mere end et par
linier, hedder det en manchet. Underrubrik eller manchet trykkes med federe
bogstaver end brødteksten.
Byline
Under underrubrikken skal bylinen stå.
”By” betyder ”af” på engelsk, og her
skriver du, hvem der har skrevet artiklen:
Eksempel: Af Mads Madsen
Mellemrubrikker
En mellemrubrik består af få ord, som
fortæller, hvad det følgende afsnit
Du behøver ikke at starte med at
skrive rubrikken. Det kan du godt
gøre til sidst. Men det kan være
lettere at skrive artiklen, hvis du har
rubrikken på plads.
52
handler om. Mellemrubrikker gør
teksten mere læsevenlig. Normalt er det
godt med en mellemrubrik mellem 8-12
linier i en spalte. Mellemrubrikker er
trykt med fed skrift i modsætning til
brødteksten.
FORMIDLING
Trompet
Over artiklens rubrik står der somme tider
et par enkelte ord. Det kan være ”Afsløring:” eller ”Dommer ikke i tvivl:”. En
trompet er enten en ekstra lille reklame
for artiklen – eller en hjælp til at gøre
rubrikken forståelig. Nogle aviser bruger
aldrig trompeter.
Faktaboks
Mange konkrete oplysninger i en artikel
kan med fordel samles i en faktaboks. Her
kan du forklare vanskelige ting som f.eks.
fremmedord, en lovparagraf eller
talmateriale. Eller du kan notere fakta om
det område, du skriver om. Hvis du skriver
om en sag, hvor der bliver udtrykt mange
meninger, kan du også samle en række
korte citater i en citatboks.
Brødtekst
Selve teksten i en artikel kaldes brødteksten. Her skal du sørge for at uddybe
alt det, du har skrevet i rubrikken og
underrubrikken. Især er indledningen
vigtig.
Billede
En artikel har større chance for at blive
læst, hvis der er et billede med. Billedet
skal ikke bare være til pynt, men helst
fortælle sin egen del af historien.
Fotografens navn skal altid stå ved
billedet. Det kaldes også en byline. Husk,
at ikke alle artikler skal have et billede,
for det giver et rodet indtryk.
Billedtekst
En billedtekst er ligesom billede, rubrik og
Citat-uddrag
underrubrik en krog til læseren, se side 52.
Nogle aviser forstørrer de mest saftige
Betragt billedteksten som endnu en
eller væsentlige citater fra artiklen og
underrubrik til artiklen. Det er vigtigt, at
placerer dem for sig selv, fx mellem to
billede og tekst understøtter hinanden.
spalter i brødteksten. Effekten er særligt
Billedteksten skal højst være et par linier.
brugt i lange interviews.
53
FORMIDLING
Krog til læseren
Hvis din artikel ikke bliver læst, er alt dit arbejde spildt. Derfor
gælder det om at gøre din artikel så spændende at gå til som
muligt. Journalister kalder det at lave kroge i artiklen. Prøv at
forestille dig, at læserne er fisk, der skal fanges. Jo flere kroge,
der er i artiklen, des større chance er der for at få en god sild på
krogen.
I en større artikel kan der være mange kroge, der kæmper for at
fange læserens opmærksomhed. Det kan være rubrikken,
underrubrikken, billedet, billedteksten eller faktabokse. Det kan
også være trompeten, citat-uddragene eller en god indledning
på artiklen, der får læseren til at læse brødteksten. Alle disse
elementer er kroge. Som journalist skal du hele tiden være
opmærksom på, om der er gode kroge i artiklen. Det er meget
få læsere, der læser en avis fra ende til anden, så det gælder om
at gøre hver enkel artikel interessant at gå til, så læseren ikke
bare hurtigt bladrer videre.
54
FORMIDLING
Den første sætning
Læseren skal gerne komme hurtigt og godt i gang med din
artikel, så den første sætning i en artikel skal være kort, præcis
og velformuleret. Brug derfor meget tid på den første sætning.
Det er bedst, hvis den ikke indeholder tal. Tal er svære at læse
og forstå. Husk at første sætning er en af dine vigtige kroge til
at fange læserens opmærksomhed, så skriv det mest spændende i starten.
Hvis du skal skrive en rapport, slutter du ofte med at skrive
konklusionen til sidst. I en artikel skriver man konklusionen
først.
Hvem, hvad, hvor, hvornår,
hvordan og hvorfor
På Trin 3 – Interview læste du om hv-spørgsmålene. De er også
gode at bruge i starten af din artikel. Når du gør det, finder
læseren hurtigt ud af, hvad historien handler om. Husk – du skal
ikke skrive spørgsmålet – kun svarene.
Nærvær
Når du skal skrive selve artiklen – brødteksten – så tænk i
billeder. Beskriv, hvad du ser. ”Don’t tell it, show it”, hedder det
inden for journalistikken. Hvis det er et interview med en, der
har brækket benet på et isglat fortov, så beskriv uheldet.
Mange mennesker tænker i billeder, og derfor virker det
stærkere, når du beskriver.
Hvis du er på besøg i en butik eller står i kø ved skoleboden, så
beskriv kort, hvordan der ser ud. Hvilke iagttagelser gør du
dig? Gør artiklen nærværende for læseren, så han kommer
helt tæt på interviewpersonerne og på de steder, du besøger.
Husk, at du har fem forskellige sanser, som du kan bruge, når du
beskriver noget for læseren.
55
FORMIDLING
Citater
Et citat er en gengivelse af noget, der er sagt eller skrevet. Som
journalist citerer du ofte de kilder, du har interviewet.
Når du kigger dine noter igennem, så kig efter gode citater.
Hvad har dine kilder sagt, som du selv husker bedst? Læs dem
igennem og vælg de stærkeste. Placer dit bedste citat så tidligt
i teksten som muligt. Selv om du er journalisten, og det er dig,
der skal fortælle historien, så er det læseren, der skal forholde sig
til historien. Det er kildernes meninger, læseren skal have.
Det citerede skal helst ikke være for langt. Hvis citatet er mere
end to-tre linier er det for langt, med mindre du bringer et
længere interview.
Et citat skal stå i citationstegn. Citationstegn ser enten sådan
ud: »citat«, sådan ud ”citat”, eller du kan markere starten af et
citat med en tankestreg (-). Nogle gange bliver tankestregen
brugt, når citatet ikke er direkte afskrift - men en ”loyal”
gengivelse. Altså at journalisten har bevaret meningen i det
oprindelige citat. Det giver mest ro på siderne at bruge det
samme citationstegn i hele avisen.
56
FORMIDLING
„
Skal der komma efter dit citat, skal det stå før citationstegnet.
Eksempel:
„Sådan citerer man,“ siger jeg.
– Sådan citerer man, siger jeg.
Hvis man vender sætningen om, kommer den til at se sådan ud:
Jeg siger: »Sådan citerer man.«
Der kommer et kolon efter ”siger”, citatet starter med stort
begyndelsesbogstav, og punktummet står før sidste citationstegn. Skift linie efter du har skrevet et helt citat.
Du kan også skrive et citat halvt. Det kan se sådan ud:
Skoleboden er indtil videre »langtfra ved at lukke,« ifølge
skoleinspektør Viktor Jensen.
Her er der ikke et kolon før citatet og første bogstav i citatet
skrives ikke med stort.
Hvis du bruger et citat fra en person, som du har læst eller hørt
et andet sted, skal du huske at nævne det sted, du har citatet
fra.
»Skoleboden er langtfra ved at lukke,« udtaler skoleinspektør
Viktor Jensen til Radioavisen.
Titler
Når du citerer en person, som du skal nævne titlen på, så skriv
den lige før eller efter navnet. Eksempel:
...,« siger skoleinspektør på Østre Skole, Viktor Jensen
eller
.,« siger Viktor Jensen, skoleinspektør på Østre Skole
Når du én gang har nævnt titlen på en person, kan du godt
nøjes med kun at skrive personens navn, hvis du citerer den
samme igen. Hvis der er langt mellem citaterne af personen i
teksten, bliver du nødt til at nævne titlen igen. Sørg for at din
læser aldrig bliver forvirret.
57
FORMIDLING
Ingen forkortelser
Prøv at undgå forkortelser i teksten. I stedet for at skrive ”osv.”
så skriv ”og så videre”. Det er dog i orden at forkorte visse
navne, hvis forkortelsen er kendt. Den Europæiske Union bliver
næsten altid forkortet til ”EU”.
Citerer du en kilde fra for eksempel Patent- og Varemærkestyrelsen, bliver du nødt til at skrive hele navnet første gang.
Men du kan tilføje en parantes efter navnet med forkortelsen
sådan her:
Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS).
Herefter kan du bruge forkortelsen PVS i artiklen, fordi din
læser så ved, hvad PVS betyder.
en to tre
Tal
Hvis du nævner et tal mellem nul og ti, skal du skrive ordet for
tallet (et, to, tre i stedet for 1, 2, 3). Hvis tallet er over ti, skriver
du blot tallet (11, 12, 13).
Grunden til det er, at tal kan være svære at forstå for læseren.
Det er bevist, at det er lettere at læse ”...de sidste to år...” i
stedet for ”...de sidste 2 år...”.
Til gengæld er det svært at læse ”...i nittenhundredeniogfirs...” i
stedet for ”...i 1989...”.
Skriv enkelt
Husk at skrive enkelt. Du skal ikke ud i dybe analyser. At skrive
en artikel skulle gerne være mere enkelt end at skrive en dansk
stil, da du ikke skal analysere noget, andre har skrevet. På
engelsk er der et ordsprog, der lyder ”Keep it simple, stupid”.
Gør ikke din tekst sværere, end den behøver at være.
58
e
FORMIDLING
Vær præcis
En god huskeregel er: ”Ord, der ikke lægger til, trækker fra”. Hvis din
artikel bliver for lang, er der helt sikkert noget, du kan undvære.
Kommer du til at gentage dig selv? Er der noget, læseren måske
ikke behøver at vide for at forstå historien? Som journalist
kæmper du med, at du har for lidt plads til at skrive din historie.
Men pladsen er sparsom i en avis, og derfor skal der virkelig
skæres ind til benet. Husk også, at læseren hurtigt kan kede sig,
hvis du gentager dig selv. Så bladrer læseren bare videre uden at
læse din historie færdig.
Skriv dig selv ud
Når du skriver en artikel, er det ikke dig, der er i fokus. Skriv derfor
aldrig ”jeg” i en artikel – med mindre selvfølgelig, at du citerer en
anden for at sige ”jeg”. Det nytter heller ikke noget at skrive ”vi” i
stedet for. Nye skribenter skriver tit: ”Vi har været ude for at
interviewe...”. Men hvis avisen bringer et interview med en
person, betyder det nødvendigvis, at en fra avisen har interviewet
vedkommende, derfor behøver du ikke skrive det.
Hvis du ikke kan få en kommentar fra en bestemt kilde, skal du
ikke skrive: ”Jeg kunne ikke få fat på...”. Skriv i stedet: ”Det har
ikke været muligt at få en kommentar fra...”. Hvis årsagen til, at
du ikke fik en kommentar, er, at jeres avis har en stram deadline,
kan du bagefter tilføje: ”...inden redaktionens deadline”.
59
FORMIDLING
Cirkelslutning
Et lille trick, som mange journalister bruger, er i slutningen af
artiklen at vende tilbage til det sted, hvor de begyndte historien. Hvis din artikel for eksempel begynder med en beskrivelse
af, at skoleboden åbner, så kan den slutte med, at skoleboden
lukker. På den måde runder du din artikel godt af.
Feedback
Når du har skrevet din artikel, er det godt at få nogen til at
læse den. Prøv at vælge en eller flere, som er i din målgruppe.
Efter de har læst artiklen, så spørg dem om følgende ting:
–
hvad er bedst ved artiklen?
–
hvad er værst ved artiklen?
–
var der noget, læseren ikke kunne forstå i artiklen?
–
var der noget tidspunkt, hvor læseren gik i stå i artiklen?
–
er der nogen informationer, læseren mangler i artiklen?
–
er der nogen informationer, læseren kunne have undværet?
–
synes læseren, at rubrik og underrubrik passer sammen
med, hvad der står i brødteksten?
–
ville læseren have læst artiklen, hvis ikke du havde vist
vedkommende den? Hvorfor/hvorfor ikke?
60
FORMIDLING
Læsernes kommentarer er meget vigtige. Det er dem,
RØD OPGAVE:
artiklen er skrevet til. Hvis der er noget, de ikke forstår eller
kan lide, kan det være en god idé at overveje at ændre i
teksten. Selvfølgelig kan der være delte meninger om det,
derfor er det godt at vise din artikel til mere end en person.
Hvis du laver ændringer i din artikel, efter du har fået
Artikelcheck
feedback, så vis den gerne igen til de samme eller nye
læsere. Du kan næsten aldrig få for meget feedback på din
2 personer – mindst 2 aviser fra
artikel.
samme dag
1.
Øv dig i at skrive
2. Tjek, at det er forskellige journalister, der har skrevet om det
Du bliver kun bedre til at skrive ved at skrive. Men gør det
samme.
ikke sværere, end det er. Hvis du ikke er god til ord på papir,
Hvis det er en historie fra Ritzau
så prøv at fortælle historien højt og optag det på bånd eller
eller Reuters (RB), så find en
som lydfil. Skriv derefter det ned, du fortæller på båndet.
anden nyhed.
Kig på det, du har skrevet. Fik du sagt det vigtigste først?
Kunne du fortælle det endnu skarpere og få flere vigtige
Find den samme nyhed i to aviser.
3. Prøv at sammenligne de to
ting nævnt i starten? Prøv at fortælle historien igen, optag
artikler.
og skriv din fortælling en gang til.
–
Hvis du vil øve dig mere, kan du skrive små historier i
diskuter rubrikken. Hvilken rubrik
virker bedst og hvorfor?
dagligdagen. Skriv om de ting, du bedst kan lide. Skriv om
mode, sport, kærester, drømme, film. Prøv at føre dagbog,
–
diskuter underrubrikken. Hvilken
underrubrik virker bedst og
hvor du skriver om din hverdag. Jo mere du skriver, des
hvorfor?
bedre bliver du. Øvelse gør mester.
–
diskuter den første sætning i
artiklernes brødtekst. Er der
arbejdet særligt med den?
–
undersøg, hvilke kroge der er
brugt for at fange læseren.
–
har journalisterne brugt den
samme vinkel? Hvorfor, hvorfor
ikke?
4. Giv de to artikler hver sin karakter
på en skala fra 1 til 10 ud fra, hvor
meget I får lyst til at læse dem.
–
skriv kort en begrundelse for hver
karakter og giv det til jeres lærer.
Gå nu videre til trin 5.
61
FORMIDLING
GUL OPGAVE:
Tegn og
fortæl
BLÅ OPGAVE:
2 personer – pen og papir
Diktafon
?
1.
Gå sammen to og to.
2. Den ældste interviewer den yngste
om en oplevelse, han har haft for
1-2 personer – evt. diktafon – pen og
nyligt. Få så mange detaljer at vide
papir
som muligt.
Du kan lave denne opgave alene, hvis du
har en diktafon til rådighed. Hvis du ikke
har det, må du finde sammen med en
punkt i oplevelsen. I kan tegne begge
to samtidig. Hvordan så der ud?
anden.
1.
3. Tegn sammen det mest spændende
Hvordan var personerne klædt?
Hvordan stod personerne?
Tænk på noget, du har oplevet for
nyligt. Det skal være en oplevelse,
4. Skriv en lille artikel ud fra tegningen.
hvor du selv er med.
-
2. Fortæl oplevelsen til diktafonen. Hvis
du ikke har en diktafon, må du få en
anden til at tage noter. Prøv at få så
mange detaljer med som muligt.
diktafon, lyt så det hele igennem.
fik en anden til at tage noter, så hør,
hvad vedkommende fandt mest
Start brødteksten med det, der var
allermest spændende.
Gå nu videre til trin 5.
62
-
Indled artiklen med at beskrive den
Find et godt citat. Hvad sagde
interviewpersonen, da oplevelsen
skete?
Vis den færdige artikel til jeres lærer.
Byt roller og gentag opgaven.
tegn
historie. Den skal indeholde rubrik,
underrubrik og en kort brødtekst.
Lav en rubrik og underrubrik.
5.
interessant.
5. Skriv en lille artikel ud fra din
-
-
Hvad lød mest spændende? Hvis du
gentag punkt 1-3.
Find vinklen (”jeg vil fortælle, at...”).
situation, I har tegnet.
3. Hvis du har optaget dig selv på
4. Er I to sammen, så byt roller og
Fortæl hvad der sker på tegningen.
Gå nu videre til trin 5.
n
FORMIDLING
7
G RØN OPGAVE:
Bedst af syv
2 personer – spillekort – pen og papir
1.
Gå sammen to og to.
2.
Få spillekortene ”Bedst af syv” af jeres
lærer.
3.
Klip kortene ud uden at læse dem.
4. Fordel de fjorten kort ligeligt imellem
jer.
5.
I skal skiftes til at stille hinanden et
spørgsmål. Noter antal vundne point
efter hvert svar.
6. Tæl pointene sammen. Hvem vandt?
Gå nu videre til trin 5.
63
L AY O U T
64
L AY O U T
Trin 5:
Layout
På dette trin skal du lære
–
hvad en målgruppe er
–
hvordan I opdeler en avis
–
hvad blokombrydning er
–
hvordan man opdeler en avisside i spalter
65
L AY O U T
Når du og dine klassekammerater har skrevet jeres artikler, skal
de sættes sammen i en avis. Selv om layout først sker i sidste
fase på vej mod den færdige avis, skal I allerede, før I begynder
at skrive, tænke på, hvordan avisen skal se ud.
På en avis er det som regel overladt til redaktør, redaktionssekretær og layouter at finde ud af, hvordan dagens avis skal se ud.
Hvor skal artiklerne være i avisen, hvilken skrifttype skal de
skrives i, og hvilke billeder skal bruges hvor? Din klasse kan
vælge at nedsætte et lille layout-team, men det er vigtigt, at alle i
klassen er med til at vurdere, om layoutet passer godt til avisens
målgruppe.
Dette trin henvender sig særligt til layoutere, men det er også
vigtigt at de, der er journalister, er med i processen. Nu er dette
det sidste trin i bogen, men for mange vil det være det første
og det sidste, I arbejder med.
Der er mange måder at layoute en avis på. Og der er mange
beslutninger, der skal træffes inden. Er jeres avis en sensationsavis med fede rubrikker og voldsomme historier? Eller er det en
mere eftertænksom avis med lange analyser? Måske har I
målgr
mange reportager og vil gøre meget ud af billedsiden. Sådanne
forhold skal udtrykkes gennem layoutet.
Målgruppe
I laver en avis for nogle læsere. Derfor gælder det om tidligt i
processen at finde ud af, hvem jeres målgruppe er. Det kan
være svært at tale om en hel gruppe, så prøv i stedet sammen
at beskrive den typiske læser af jeres avis.
66
–
Hvor gammel er personen?
–
Er det en dreng eller pige, mand eller kvinde?
–
Hvor bor personen?
–
Hvad laver personen til daglig?
–
Hvad interesserer vedkommende sig for?
–
Hvad kan personen lide at læse, høre af musik, se af film?
L AY O U T
Find på så mange spørgsmål og svar, at I har et rimeligt klart
billede af, hvem det er, I ønsker at nå med jeres avis. Kig på den
type avis eller magasin vedkommende normalt vil læse. Er der
noget i layoutet I kan blive inspireret af? Hvad vil tiltrække din
målgruppes opmærksomhed?
I skal også bruge jeres målgruppe, når I skriver artikler. Det er
meget vigtigt hele tiden at huske på, hvem jeres læser er. Ved
at henvende jer til en bestemt person er der bedre mulighed
for at ramme plet.
Er avisen opdelt i flere temaer eller områder, kan de godt
henvende sig til forskellige målgrupper. Men prøv alligevel at
gøre målgrupperne så ens, at avisen ikke både henvender sig
til jeres bedstefar og til jeres lillesøster.
r
67
L AY O U T
Format
Når I har fundet jeres målgruppe, skal I finde ud af, hvilket
format avisen skal have. Danske aviser er enten i broadsheetformat som eksempelvis Jyllands-Posten og Politiken eller i
tabloid-format som eksempelvis Berlingske Tidende, B.T., Ekstra
Bladet og Urban.
Hvis I kun har adgang til en almindelig kopimaskine, må I
enten vælge A4 eller A3-størrelse. Her er A3 normalt det bedste
valg. Det er næsten samme størrelse som tabloid-formatet, og
det gør, at I vil have samme plads og overvejelser om fordeling
af indhold som en almindelig avis.
Størrelser
Broadsheet
398x560 mm
A3
297x420 mm
Tabloid
280x398 mm
A4
210x297 mm
Stofområder
De fleste aviser har bestemte sider til nyheder fra indland,
nyheder fra udland, erhvervsstof, sport og kultur. Hvad skal
jeres avis indeholde af overordnede områder? Det kunne være
nyheder fra skolen, lokalområdet, sport og begivenheder for
unge. Hvis I skal lave en avis, der udkommer mere end en gang,
er det en fordel, at I har nogle helt bestemte stofområder, der
altid bliver behandlet samme sted. På den måde er avisen
lettere at lave, og den er lettere for læseren at finde rundt i.
Hvis I skal skrive en temaavis, er det stadig vigtigt, at I inddeler
avisen i områder. Her skal I først se på, hvad I har af ideer til
jeres tema. Dernæst skal I prøve at finde fællestræk ved
ideerne. Det gælder om at samle historier, der drejer sig om det
samme. Skriver I om forurening, kan I for eksempel inddele
ideerne i artikler, der handler om vandforurening for sig selv,
mens andre artikler, der handler om, hvordan man kommer af
med sit affald og tænker mere økologisk får sine egne sider.
Prøv at inddele siderne i undertemaer og tænk meget over,
hvad der er jeres tophistorie. Hver side skal have sin egen
tophistorie.
68
L AY O U T
Brug computer
Der findes en lang række computerprogrammer, der kan
hjælpe med at sætte en avis flot op. De mest kendte og
benyttede er Publisher og Adobe InDesign. I kan normalt finde
billige bøger om, hvordan I bruger lige netop det program, I har
adgang til. På www.aiu.dk er der under ”Skriv til avisen” gratis
adgang til en Quick-guide til Publisher 2003.
Har I ikke mulighed for at benytte computer, kan I klippe/
klistre avisen sammen. Det kan også lade sig gøre, men
resultatet bliver sjældent nær så pænt.
Her er nogle generelle regler om layout, som både er gode at
kende til for layoutere og for journalister, der skal aflevere
indhold til layouterne.
Et computerprogram, der hjælper med at layoute en avis
hedder et dtp-program. Dtp står for Desktop Publishing.
69
L AY O U T
Spalter
Spalter er lodrette søjler af tekst. Ved at gøre spalterne forholdsvis smalle bliver det lettere at læse teksten. Broadsheet-aviser
har normalt otte spalter, mens tabloid-aviser har seks. Der skal
stå mellem 35-40 bogstaver og tegn i en spalte. På en A3-side vil
det svare til fem spalter.
Spaltemellemrum
A
Sørg for, at der er samme mængde luft mellem hver spalte.
Skrifttype
Som tommelfingerregel skal du bruge samme skrifttype og
størrelse i brødteksten gennem hele avisen. Dog kan du
A
benytte en anden skrifttype til de forskellige slags indgange,
eller hvis du vil signalere, at en artikel skiller sig meget ud. I
rubrikkerne kan du ændre skriftstørrelsen fra artikel til artikel,
alt efter hvor væsentlig den er på siden. Den vigtigste artikel
skal have den største rubrik.
70
A
A
A
L AY O U T
Faktabokse
Marker faktabokse med en ramme eller en kulørt boks, ellers kan
læseren komme til at tro, at faktaboksen er en del af brødteksten.
Brug eventuelt en anden skrifttype til teksten i boksen end i
brødteksten.
Billedtekst
Sæt billedteksten i kursiv eller sørg for at skabe tilpas afstand til
den øvrige tekst.
Forsiden
Topnyhederne skal på forsiden. Derfor kan det være en god idé at
vente med at lave forsiden til sidst, når I ved præcist, hvilke
historier I har. Diskuter, hvilke historier I bedst kan lide. Brug evt.
nyhedskriterierne på side 8 til at finde en eller flere historier, der
opfylder flere af kravene.
Diskutér, hvor mange nyheder, I vil have på forsiden. Skal der være
en stor, dominerende historie og en mindre – eller skal der være
to lige store historier? Hvor mange henvisninger skal der være til
artikler inde i avisen? Der er stor forskel på, hvordan aviserne
prioriterer forsiden, så søg inspiration i andre aviser.
Bladhoved
På forsiden skal læseren umiddelbart kunne se, hvad avisen
hedder. Det er vigtigt at finde på et godt navn, der stemmer
overens med målgruppen og avisens indhold.
Skriv udgivelsesdato, ugenummer, måned eller simpelthen bare,
hvilket nummer avisen er i rækken. Hvis avisen koster noget, skal
det også stå på forsiden.
På newseum.org/todaysfrontpages kan du se dagens
avisforsider på mere end 400 aviser fra over 30 lande.
71
L AY O U T
Start med en kladde
Når I har fundet ud af, hvad avisen skal hedde, hvilken størrelse
den skal have, og hvor mange sider og sektioner, der skal være i
avisen, kan I lave en kladde. Tegn med blyant, så I kan viske ud og
ændre undervejs.
Tegn antal spalter ind på hver side. Inddel avisen i små sektioner.
Hvor skal lokalnyheder, sport og underholdning være?
Beslut på redaktionsmødet, hvilke historier der er vigtigst, og skriv
dem ind i jeres kladde. Sæt ideerne ind på de sider, hvor de hører
hjemme. Brug vinklen som rubrik og tegn en kasse, der nogenlunde viser, hvor meget plads, I synes artiklen skal have.
Her er et eksempel på en side, der er inddelt godt. Artiklerne er
tydeligt adskilt. Du kan tegne et rektangel rundt om hver
artikel. På den måde kan læseren let finde rundt på siden. Sørg
altid for, at din artikel med alle elementer danner et rektangel.
Du kan læse om billeder på
www.avisnet.dk
i Journalistens håndbog
Billeder
Et billede er godt blikfang – og en god krog til at få fat i læseren
med. Billedet skal vise noget relevant for den enkelte historie, og
der må meget gerne være en eller flere personer på. Vær
opmærksom på, at personerne kigger enten lige ud eller hen
mod artiklen. På den måde retter du læserens opmærksomhed i
den rigtige retning. Det er langt fra alle artikler, der skal have et
billede, for så bliver siden rodet. Derfor skal I vælge, hvilke
artikler det er vigtigst, at der er billeder til.
72
L AY O U T
blok
Blokombrydning
Det er vigtigt, at en avisside er overskuelig. Læseren skal vide,
hvor en artikel starter og slutter. Derfor sørger gode layoutere
for, at hver artikel i en avis danner et rektangel. Det er normalt
let nok, hvis artiklen kun består af tekst. Men er der billeder
eller faktabokse i artiklen, skal der arbejdes mere med opsætningen.
Brødteksten har form som et L i eksempel 1 og som et U i
eksempel 2. Det er de mest almindelige måder at indsætte
billeder i en artikel på.
Hvis du bringer billedet helt i venstre side, danner brødteksten
et omvendt L, og så ved læseren ikke, hvor han skal starte. Skal
han begynde at læse ved at læse den lange spalte ved siden af
billedet, eller skal han starte nedenunder? Ved at anbringe
billedet til højre, undgår du det problem.
Hvis du vælger at lave faktabokse til din artikel, skal du huske, at
Hver artikel danner et rektangel.
selve artiklen med billeder, brødtekst og faktabokse stadig skal
danne et rektangel. Nogle aviser indrammer de enkelte artikler
på siden med helt tynde streger.
L-form
U-form
Omvendt L-form
giver problemer.
Uheldigt med for høje
ben i U-formen.
73
L AY O U T
Rubrikknald
Sæt ikke to rubrikker i forlængelse af hinanden. Det skaber et
såkaldt rubrikknald. Læseren kan komme til at læse dem, som
var det var én rubrik, og det kan skabe stor forvirring. Eksempel:
Statsministeren Anholdt
lover lettelser
efter skyderi
Farver
I skal overveje farvevalget til jeres avis meget nøje. Hvis I
bruger afdæmpede farver, vil det signalere en rolig avis med
masser af analyserende historier, mens skarpe farver vil
signalere sensationshistorier.
Fra kladde til færdig avis
En gennemarbejdet kladde er et godt udgangspunkt for at lave
den færdige avis. På den måde kan I hele tiden vurdere, hvor
lange de forskellige artikler kan være. Måske udvikler en
historie sig, så den kommer til at fylde mere end planlagt eller
modsat – den holder ikke og udgår helt. Derfor skal redaktør og
redaktionssekretær løbende holde øje med, at avisen stadig
kan udkomme i fuldt omfang.
74
L AY O U T
GUL OPGAVE:
Målgruppekamp
2 personer – pen og papir
?
1.
Gå sammen to og to.
2.
Beskriv eller tegn hver jeres tegning
af en person fra den målgruppe, I
helst vil nå med jeres avis.
3.
Bliv enige om, hvilken målgruppe I vil
henvende jer til. Hvis I ikke kan blive
enige, må I trække lod.
4. Omskriv første halvdel af artiklen på
side 33, så den passer til målgruppen.
5. Få en klassekammerat eller jeres
lærer til at vælge en vinder og
begrunde valget.
6. Tegn to forsider, der bruger den
vindende artikel. I skal ikke skrive
historien om – kun finde på en
rubrik, der passer til avisen. Den ene
skal tegne den, som var det en
forside på Ekstra Bladet eller B.T., den
anden som var den øverst på forsiden
af Berlingske Tidende, Politiken eller
Jyllands-Posten.
Når I er færdige, har I gennemgået
minikursus for journalister. Tillykke. I kan
derefter vælge at læse afsnittet om
presseetik, eller I kan give jer i kast med at
lave en avis. God fornøjelse.
75
L AY O U T
RØD OPGAVE:
Kassekamp
?
2 personer – to aviser – to tuscher/
overstregningspenne
1.
Gå sammen to og to. I skal hver bruge
en avis og en tusch eller
overstregningspen.
2. I har nu to minutter til at indramme
så mange artikler som muligt i en
kasse. I skal have hele artiklen med
inklusive billeder, rubrik og fakta-
bokse. Reklamer skal ikke med – og
der må kun være én artikel pr. kasse.
3. Efter to minutter tæller I jeres kasser
sammen. Den med flest kasser
vinder.
4. Var der kasser, der ikke var formet
som et rektangel? Prøv at tælle op.
5. Giv en karakteristik af layoutet. Kom
ind på antal spalter, skrifttyper og
forholdet mellem tekst og billeder.
Når I er færdige, har I gennemgået
minikursus for journalister. Tillykke. I kan
derefter vælge at læse afsnittet om
presseetik, eller I kan give jer i kast med at
lave en avis. God fornøjelse.
76
L AY O U T
GRØN OPGAVE:
Klip en
hæl...
?
2 personer – mindst en avis - to A3 ark –
to limstifter - en saks
1.
2.
Gå sammen to og to.
Vælg fire avissider ud. Det behøver
ikke at være fra samme avis.
3.
BLÅ OPGAVE:
Klip billeder, brødtekster, rubrikker og
underrubrikker, reklamer og fakta-
bokse ud hver for sig. Brødteksterne
Kladderpladder
skal I klippe op i spalter.
2 personer – pen og fire A4-sider
4. Tag et blankt A3-papir hver.
5.
1.
Gå sammen to og to.
2.
Diskuter, hvilken målgruppe jeres avis
Nu får I fire minutter til hver især at
sammensætte en side, der er
skal have.
indbydende at læse. Det er lige
meget, om brødtekst og rubrikker og
billeder passer sammen. Det skal
bare se godt ud.
6. Når tiden er gået, skal en klassekammerat eller jeres lærer udpege en
vinder. Vinderen er den, der har lavet
den mest indbydende side at læse.
7.
3.
Diskuter, hvordan I når målgruppen
bedst (emner, skrivestil, forsidevalg,
billeder, kroge generelt).
4. Tegn sammen en kladde til en avis
på fire A4-sider. Find på rubrikker og
tegn evt. små tegninger som
illustrationer. Overvej, hvor mange
Vurder sammen, hvad der virker og
spalter, I skal bruge, og hvordan I
ikke virker.
bedst får jeres læsere til at læse
bladet.
Når I er færdige, har I gennemgået
minikursus for journalister. Tillykke. I kan
5. Vis resultatet til jeres lærer. Er der
derefter vælge at læse afsnittet om
noget, I kan bruge i jeres kommende
presseetik, eller I kan give jer i kast med at
avis?
lave en avis. God fornøjelse.
Når I er færdige, har I gennemgået
minikursus for journalister. Tillykke. I kan
derefter vælge at læse afsnittet om
presseetik, eller I kan give jer i kast med at
lave en avis. God fornøjelse.
77
Presseetik
I Danmark har vi ytringsfrihed, men det er en ytringsfrihed under
ansvar, og der er nogle grænser omkring det enkelte menneske,
som pressen ikke må bryde. Det drejer sig især om privatlivets
fred og om beskyttelse af personlig anseelse. Hvis pressen
bryder disse grænser, kan journalisten eller redaktøren straffes
med bøde eller fængsel. Som udgangspunkt er det den ansvarshavende redaktør, der er ansvarlig for avisens indhold.
Medieansvarsloven fastsætter et sæt regler for god presseskik,
som journalisten skal rette sig efter. Reglerne kan findes i deres
fulde længde på Pressenævnets hjemmeside:
www.pressenaevnet.dk, hvor der også er adgang til Medieansvarsloven.
Selv de presseetiske regler bør altid være til debat. For ofte er der
tale om en vurderingssag. Hvad kan vi skrive, og hvad skal vi
skrive? En journalist skal altid være bevidst om, at hans valg
betyder noget.
Etik: Hvad der opfattes som rigtigt og forkert med
hensyn til handlinger og tanker.
78
Herunder er nogle vigtige regler for god presseskik:
Stå inde for historiens indhold
etik
Først og fremmest skal en journalist kunne stå inde for den
historie, han skriver. Og han skal ikke acceptere at blive sat til
at dække en historie, der strider imod hans samvittighed eller
overbevisning.
Korrekt information
En journalists opgave er at bringe korrekt information. Hvis
journalisten skriver om noget, der kan skade eller krænke
nogen, skal hans oplysninger fremlægges for pågældende, før
de bliver bragt. Samtidig skal den, der bliver angrebet i artiklen
have lov til at få bragt sit synspunkt i enten samme artikel eller
i sammenhæng med artiklen.
Journalisten skal tydeligt gøre opmærksom på, hvor han har
sine oplysninger fra. Det, journalisten ikke citerer kilder for, står
han selv inde for.
Offentlighedens interesse
Hvis en oplysning krænker privatlivets fred, skal journalisten
ikke bringe den, medmindre det er i offentlighedens klare
interesse, at den bliver bragt. Det er en svær regel, for det kan
være vanskeligt at vurdere, hvad der er i offentlighedens
interesse. Er det fx vigtigt at vide, at en politiker drikker?
Hvis en politikers alkoholproblem påvirker hans måde at
administrere arbejdet på, kan de være af interesse for offentligheden. Men hvis en skuespiller eller en virksomhedsleder
drikker for meget, behøver det ikke at påvirke andre end
skuespillerens familie og venner og den enkelte virksomhed.
Journalisten må hele tiden vurdere, om det er betydningsfuld
viden, som offentligheden har krav på at vide. Det gælder om
så vidt muligt at beskytte privatlivet. Hvis personen selv ønsker
at fortælle om sine problemer, er det dog en anden sag.
79
Beskyt dine kilder
Hvis journalisten taler med mennesker, der måske siger for
meget i situationen, fordi de er følelsesmæssigt ustabile eller
er uvidende, må han ikke misbruge denne tillid. Journalisten
skal nøje overveje, om han vil viderebringe følsomme oplysninger. Han skal være sikker på, at kilden er klar over, hvad det
betyder, at det, pågældende siger, bliver offentliggjort. Det
gælder også, når kilden er et barn.
Journalisten bør undgå at nævne en persons slægtsforhold,
stilling, race, nationalitet, religion eller om personen har en
særlig politisk overbevisning, medmindre det direkte har med
historien at gøre.
Objektiv journalistik
Endelig gælder det om at lave journalistik, der så vidt muligt er
objektiv. Det er svært at være objektiv, for journalisten har
selvfølgelig ofte selv en holdning. Men det gælder om at prøve
at sætte sig ud over, hvad man selv mener og sørge for, at alle
parter bliver hørt. Journalisten skal også være opmærksom på
ikke at skrive noget, der kan gavne hans egne interesser.
Der skal være en klar skillelinie mellem annoncer og artikler i
en avis. Selv om en bager vil betale for en annonce, skal avisen
alligevel være klar til at skrive historien om, at der er fundet
mus i hans mel, hvis det er tilfældet.
80
Redaktør med ansvar
Ud over reglerne for god presseskik er der et sæt love i Medieansvarsloven, som definerer, hvornår pressen kan blive pålagt
erstatningsansvar og eventuelt fængselsstraf. Som udgangs-
etik
punkt er det altid den ansvarshavende redaktør, der er ansvar-
lig for avisens indhold. Det er redaktøren, der endeligt godkender,
om en artikel skal i avisen, og derfor er det også redaktøren, der
er ansvarlig, hvis noget ikke skulle have været bragt.
Sund fornuft
Men vigtigst af alt gælder det om, at du skal bruge din sunde
fornuft. Der vil altid være svære situationer, hvor der er mange
meninger om en sag.
Debat om presseetik
Selv de presseetiske regler bør altid være til debat. For rigtig
meget er en vurderingssag. Hvorfor skal eksempelvis selvmord
være et tabu-emne? Hvad kan vi skrive, og hvad skal vi skrive?
Som journalist skal du altid være bevidst om, at dine valg
betyder noget.
Din tur
Nu er det din tur til at være journalist. Du skal til at skrive
historier, som kan være med til at skabe fokus og debat, og hvis
din artikel viser fejl eller mangler på din skole, i din by eller et
andet sted i systemet, kan det endda være, at du med din
artikel kan være med til at skabe ændringer.
Rigtig god fornøjelse!
81
Avistilbud
NB! Kun til grundskoler, ungdomsuddannelser og seminarier
–
Få fire aviser, betal for én.
Prisen for et årsabonnement varierer fra avis til avis.
Bestil fire eksemplarer af højst to forskellige aviser.
Abonnementet starter i august og ophører automatisk ved
skoleårets slutning.
–
Klassesæt med 50% rabat af løssalgsprisen.
Husk at angive periode.
–
Til skolebiblioteket gives 50% rabat ved bestilling af årsabonnement.
25% rabat ved bestilling af kvartalsabonnement.
Læs mere og bestil på www.aiu.dk
Bøger til grundskoler
–
Vi bruger avisen i dansk, 4.-6. klasse
–
Læsestrategier, 5.-10. klasse
–
Hvad står der i avisen?, 6.-10. klasse
–
Avislayout og redigering, 6.-10. klasse
–
Skriv om virkeligheden, 9.-10. klasse
–
Dagdriveren og detektiven – en bog om journalistik for
amatører, 9.-10. klasse
Læs mere og bestil på www.aiu.dk
82
Andreas Hansen
IDÉ
R E S EA RC H
Fem trin
til artiklen
Fem trin til artiklen
Hvordan får man en god idé? Hvad er en krog? Og hvad er en vinkel?
I fem trin lærer eleverne at skrive en artikel – fra idé til færdigt
produkt. Hvert trin kan gennemføres på et modul. Bagerst i bogen er
der et afsnit om Presseetik.
"Fem trin til artiklen" tager hensyn til, at elever lærer forskelligt.
Hvert trin afsluttes med fire forskellige typer opgaver, som eleverne
kan vælge imellem:
Gule opgaver er for elever, der lærer bedst gennem ord og billeder.
Grønne opgaver er for elever, der lærer bedst ved at arbejde med
hænder, computer og spil.
Røde opgaver er for elever, der lærer bedst gennem bevægelse,
oplevelse og eksperimenter.
Blå opgaver er for elever, der lærer bedst ved at lytte.
Med bogen følger to cd’er, hvor hele bogen er indtalt.
samt elevspørgsmål & svar til hvert trin i bogen kan printes fra:
www.avisnet.dk/femtrin
"Fem trin til artiklen" henvender sig til elever fra 6. – 10. klasse.
Fem trin til artiklen
En kort lærervejledning, spillene ”Researcho” og ”Bedst af syv”
INTERV I EW
Andreas Hansen
FORMIDLING
Avisen i Undervisningen
Skindergade 7
1159 København K
Telefon 3397 4000
Fax 33142350
www.aiu.dk
L AY O U T
Tak
Mange tak til Lisbeth Hansen, Henrik Berggreen,
Julie Dalsgaard, Kirsten Holck Rantorp, Aslak Gottlieb,
Kristian Ring-Hansen Holt og elever og lærere på Vig Skole
for jeres store hjælp, der har gjort denne bog mulig.
Andreas Hansen
Fem trin til artiklen
1. udgave, 1. oplag
© Avisen i Undervisningen
Kopiering efter COPY-DANs regler
Layout og omslag: Karen Krarup
Tegninger: Lars Refn
Fotografier: Tuala Hjarnø
Tryk: Svendborgtryk
ISBN: 87-90048-07-5
Printed in Denmark 2006
Avisen i Undervisningen
Skindergade 7
1159 København K
Telefon: 3397 4000
www.aiu.dk