Refsnæsgaard II Nyhedsbrev Juni/Juli 2015 Numre på gadedørene. I forbindelse med udskiftningen af vores gadedørslamper forsvandt numrene også, nye numre er blevet leveret og monteret over dørene Skrald i gården. Desværre er der igen blevet efterladt en del storskrald i gården. Dette er selvfølgelig ikke acceptabelt, og derfor nævnes reglerne for affald og storskrald igen!!! Man har selv pligt til at sortere sit affald i gårdens affaldscontainer. Dette er påkrævet af kommunen. Det er ikke tilladt at efterlade storskrald i gården. Der er ikke faste datoer for container, men de vil blive bestilt ad hoc. Er der ikke en container til rådighed, har man selv pligt til at skaffe sig af med storskraldet på f.eks. nærgenbrugsstationen i Møllegade. Nærgenbrugsstation Møllegade 25, 2200 København N Åbningstider: Tirsdag og torsdag kl. 12:00 -18:00 / Lørdag kl. 10:00 – 16:00 Opbevaring på køkkentrappen og fortrappe. Bestyrelsen er blevet opmærksom på at flere andelshavere bruger køkkentrappen til opbevaring. Køkkentrappen er en brandvej, og derfor er det forbudt at bruge køkkentrappen til opbevaring. For vores allesammens sikkerhed bedes i sørge for at køkkentrappen altid farbar. Det er heller ikke tilladt at bruge pladsen under trappen til opbevaring af f.eks. barnevogne. Vi minder om at loft- og kælderrum er tilgængelige igen. Lyset på hovedtrapperne. Efter færdiggørelsen af de sidste detaljer i kælderen er trappelyset på hovedtrapperne nu koblet til dørtelefonens svarapparater, vi har i vores lejligheder. Med et kort tryk på knappen med den lille sol (næstnederste knap i venstre side af svarapperatet - se evt. den omdelte vejledning), tændes lyset ude på trappen. Dette kan fx bruges når man lukker gæster ind, der så ikke selv skal finde knappen til lyset om aftenen på trappen. Eller hvis der fx bankes på lejlighedsdøren og man ikke vil åbne døren uden der er lys på trappen - eller hvis man har en dørspion, men trappen er mørkelagt. Ny postkasse. Som nogen sikker allerede har set, har foreningen fået en ny postkasse. Postkassen sidder på enden af tørreskuret ved gyngestativerne ud for Refsnæsgade 41. Det skal bemærkes, at denne postkasse tømmes regelmæssigt, men ikke dagligt eller ugentligt, så breve af en mere hastende karakter, bør afleveres direkte til bestyrelsen. Effekter der mangler sin ejer. I forbindelse med tilbageflytningen af andelshaverens opbevarede effekter fra lagerhotellet til kælder- og cykelrummene, blev der desværre et par ting tilovers, som ifølge flyttefolkene ikke længere havde nogen ejer. På billederne nedenfor kan de fire effekter ses, og skulle man mangle en eller flere af dem, kan de udleveres ved henvendelse til bestyrelsen. Navne på postkasse og dørtelefon. Skal du have ændret navnet på din postkasse eller dørtelefon? Så bedes du skrive til [email protected] og skriv det navn du ønsker, skal stå begge steder. Ændringer kan forventes udført indenfor 14 dage. Det er ikke tilladt selv at sætte mærker op. Limen er umulig at få af. Informationer hos administrator. Vores administrator, Boelskifte Advokater, har oprettet en side til vores forening på deres hjemmeside. Her vil man kunne finde oplysninger om forsikringer, regnskaber osv. Siden findes på www.refsnaes.boelskifteadministration.dk. Beboer koden er 123. Vi vil samtidig gøre opmærksom på foreningens egen hjemmeside www.refsnaesgaard2.dk Cykelrum. Efter renoveringen er cykelkælderen også blevet tilgængelig igen. Vi vil den forbindelse bede om at man ikke opbevare cykler og barnevogne på en måde der blokerer for at andre kan komme ind i deres cykel rum. God sommer.
© Copyright 2024