Interviewspørgsmål – Kim Østerbye
Emne 1:
Spørgsmål i forbindelse med arbejdet som fængselsbetjent/-funktionær
1. Beskriv en typisk arbejdsdag fra din tid som fængselsbetjent/-funktionær.
2. Føler du, at du i dit arbejde rent praktisk udfører opgaver, der virker resocialiserende for de
indsatte?
- Hvis ja, hvordan? Og hvor meget af din arbejdstid bruger du på sådanne opgaver?
- Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad består dit arbejde så i?
3. Hvorvidt føler du, at dine arbejdsopgaver som fængselsbetjent/-funktionær er resocialiserende
og/eller retributivistiske?
4. Kan du som fængselsbetjent/-funktionær gøre noget aktivt for at fremme resocialiseringen af
indsatte?
- Hvis ja, hvordan?
- Hvis nej, hvorfor ikke?
5. Hvad kan forhindre/forringe resocialisering i fængslerne?
(Kom gerne med flere eksempler)
6. Hvordan er forholdet mellem de politiske krav der stilles og din faglige viden – teoretisk og
praktisk?
7. Hvordan påvirker de politiske krav dit arbejde?
Emne 2:
Kombinationen af retributivisme og resocialisering som straffemetode
1. Hvordan opfatter du fængslet som institution?
Som en nødvendighed i et samfund som har valgt at straffe ved frihedsberøvelse som yderste
konsekvens 2. Beskriv mødet mellem retributivisme og resocialisering i fængslet.
Balancen svinger meget fra sted til sted og opleves forskelligt af både klient og personale. Det er ingen
tvivl om at der findes personale som opfatter eller reagere meget på retributivisme med personlige
holdninger i den måde de løser opgaven på. Desværre er en del fængsler og arresthuse fra 18.
hundrede tallet og derfor fysisk indrettet til en anden tid og måde at opfatte straf på. Det kan
sammenholdt med personales personlige holdninger give resocialiseringen dårligere vilkår.
3. Hvordan opfatter du kombinationen af retributivisme og resocialisering som straffemetode?
1
Som en ideel/teoretisk model er det min opfattelse at der ingen bedre måde er at løse det på, da
kombinationen af samfundets hævn kontra individets ret til at blive et bedre menneske eller få en
chance mere. Det kan dog af klienten alt efter hvor de afsoner eller er i kontakt med Kriminalforsorgen
opfattes med skiftede succes. Der skal dog ikke være tvivl om at som samfund står vi os alle bedst ved
at der satses benhårdt på at afholde mennesket fra at begå ny kriminalitet, da det koster i forhold til
ofrene og det er dårlig økonomi generelt.
Vi skal benhårdt udfordre balancen hele tiden for at sikre færre mennesker i fængslerne og derved
færre ofre.
4. Er formålet med fængselsstraffen at støtte og/eller straffe de indsatte?
Ja formålet er at støtte og straffe – Det ligger overordnet i straffuldbyrdelsen, at vi skal kunne begge
dele og det er hele formålet med frihedsberøvelsen.
5. Føler du, at der er en konflikt i arbejdet med at skabe balance mellem retributivisme og
resocialisering i fængslet?
Det allersværeste ved jobbet som fængselsbetjent/værkmestre er overordnet to ting. Dobbeltrollen
hvor der hele tiden skal balanceres mellem de to hovedopgaver. Det er næppe svært at forestille sig, at
kunne udøve magt i den yderste konsekvens på den ene side og samtidig være støtteperson for måske
samme klient. Det andet er rolleafklaringen fra ledelsen ikke virker eller mangler, så den enkelte
betjent skal selv vurdere hvornår noget er godt nok.
- Hvorfor/hvorfor ikke?
6. Føler du, at den ene opgave opvejer den anden?
I de senere år er der i kraft af et klientel der har ændret sig til den mere tunge ende været et øget fokus
på sikkerhed. Som udgangspunkt kommer alle der har en godkendt dom til det, ikke længere i fængsel
men i fodlænke eller samfundstjeneste. Det gør at dem der bliver tilbage er langt mere vanskelige at
håndtere for både systemet generelt og for den enkelte medarbejder.
- Hvorfor/hvorfor ikke?
7. Føler du, at de to opgaver automatisk følger af hinanden?
Ja de er indbyrdes afhængige begreber som ikke kan skilles af. I alle relationer med mennesker der er
indespærret ville begge elementer indgå men ikke altid med samme styrke.
- Hvorfor/hvorfor ikke?
8. Hvad mener du, der skal prioriteres højest i fængslerne – retributivisme eller resocialisering?
Besynderligt spørgsmål, retributivismen er det jo domstolene der håndtere dette, vi skal ikke hævne
yderligere eller med anden begrænsning end der ligger i dette. Så håndteringen af frihedsberøvelsen
har på den ene side – ”du må ikke stikke af” og på den anden side ”du skal leve en kriminalitetsfri
tilværelse” ved løsladelse. Disse dele vægtes selvfølgelig forskelligt i forhold til åben-lukket fængsel og
længden af straffen, hverken mere eller mindre.
- Hvorfor det ene/ hvorfor det andet?
Emne 3:
Recidivprocenten
1. Findes der nogle formelle/uformelle mål, forventninger eller direkte krav til hvor høj
recidivprocenten for indsatte i fængsler må være?
Der ligger et krav til at resocialiseringen skal forbedres fra de nuværende ca. 30% men ikke med et
fast tal.
2
2. Hvad er ifølge din mening grunden til, at den sidste målte recidivprocent (i 2010) af kriminelle der
har været i fængsel, ikke er lavere end 37, 7%?
Det tror jeg overvejende skyldes to ting – klientellet er blevet mere belastet og med længere straffe
(altså sværere at arbejde med) Den anden ting er at der er meget stor kvalitets forskel både fra de
enkelte fængsler i arbejdet og fra noget af det meget afgørende samarbejdet med kommunerne. Det
kan og skal gøres bedre. Der er ved at ske en større reorganisering lige netop omkring kvalitet og ens
standarder som forhåbentlig i løbet af de kommende år vil nedbringe det tal. Samtidig er det værd at
bemærke at vi sammen med Norge formodentlig har verdens bedste/laveste recidiv.
3. Hvad tror du, der kan være årsag til, at recidivprocenten for indsatte i fængsel i 2010 er så meget
højere end eksempelvis folk der afsoner i fodlænke (recidivprocent: 18,1%)?
Klienten er jo som udgangspunkt specielt udvalgt og skal aktivt selv vælge afsoningen i fodlænke til,
hvilket gør at motivationen og frivilligheden er højere. Samtidig er det jo lidt ud fra devisen de bedst
egnet får tilbudt fodlænke og samfundstjeneste, fængslerne tager resten.
4. Hvilke tiltag i og uden for fængslet tror du, ville kunne mindske recidivprocenten?
Inden for murene skal der arbejdes målrettet med kulturen i bred forstand, rolleafklaring og god
ledelse. Samtidig skal der sikres mere ens standarder så det ikke er tilfældigt hvor klienten afsoner i
forhold til hvad der skal opnås. Det kan virke som det er for tilfældigt, hvilket beslutninger der træffes.
Vi skal bruge både erhvervslivet, kommunerne, og øvrige eksterne samarbejdspartnere for at sikre et
helsynssyn på hvordan og med hvilket virkemidler klienten kommer tilbage til livet udenfor uden
kriminalitet.
TUSINDE TAK FOR DIN BESVARELSE!
3