Interviewspørgsmål – René Larsen
Emne 1:
Spørgsmål i forbindelse med arbejdet som fængselsbetjent/-funktionær
1. Beskriv en typisk arbejdsdag fra din tid som fængselsbetjent/-funktionær.
Det er svært at gøre kort. Der er mange forskelligartede opgaver gennem døgnet. Men kort fortalt
består dagen mest af mange praktiske gøremål, hvor sikkerheden hele tiden er en del af arbejdet. Jeg
arbejdede i arresthus, hvor det primært er varetægtsfængslede, der sidder, og de sidder låst inde på
cellerne det meste af døgnet. Det betyder, at hver gang de har et ærinde uden for cellen – fx vask eller
toiletbesøg – er det betjenten, der skal åbne og lukke celledøren. Betjenten sørger desuden for
anretning og servering af mad, beskæftigelse af fangerne, afvikling af gårdture og besøg,
administration, sagsbehandling og samtaler med fanger, pårørende, advokater, politi og andre
myndigheder. Derudover opgaver med visitationer, ophældning og udlevering af medicin m.m.
2. Føler du, at du i dit arbejde rent praktisk udfører opgaver, der virker resocialiserende for de
indsatte?
- Hvis ja, hvordan? Og hvor meget af din arbejdstid bruger du på sådanne opgaver?
- Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad består dit arbejde så i?
Ja, faktisk hele tiden gennem den daglige og direkte kontakt og samtaler med fangerne. Vi lærer dem
alm. praktisk gøremål, vi afruser dem, vi taler med dem, vi bringer dem på fode både fysisk og psykisk,
og vi er rollemodeller.
3. Hvorvidt føler du, at dine arbejdsopgaver som fængselsbetjent/-funktionær er resocialiserende
og/eller retributivistiske?
De er begge dele på den måde, at vi fuldbyrder straffen. Det er samfundets hævn. Resocialiserende se
pkt. 2.
4. Kan du som fængselsbetjent/-funktionær gøre noget aktivt for at fremme resocialiseringen af
indsatte?
- Hvis ja, hvordan?
- Hvis nej, hvorfor ikke?
Ja, se pkt. 2.
5. Hvad kan forhindre/forringe resocialisering i fængslerne?
(Kom gerne med flere eksempler)
For lidt tid og bemanding er en udfordring. Vi presses på tid, ressourcer og et hårdere og hårdere
klientel. 2 betjente på arbejde i et arresthus med 25 til 30 hårde kriminelle, hvor vi skal åbne og lukke
døre hele tiden, giver ikke meget tid til samtale og fordybelse.
6. Hvordan er forholdet mellem de politiske krav der stilles og din faglige viden – teoretisk og
praktisk?
Skæv. Uddannelsen til betjent er blevet bedre, men der udestår stadig en del. Og især
efteruddannelsen er mangelfuld. Samtidig er opgaverne blevet mere komplekse, og fangerne mere
belastede og med mange psykisk syge.
1
7. Hvordan påvirker de politiske krav dit arbejde?
Ret direkte. Politisk har det i flere år været en del af løsningen på kriminalitetsbekæmpelse med
strengere straffe. Politiske krav har ofte direkte indflydelse på fx besøg, udgange, prøveløsladelser og
urinprøver. Kriminalforsorgen er reguleret af straffuldbyrdelsesloven, der er vedtaget af Folketinget.
Emne 2:
Kombinationen af retributivisme og resocialisering som straffemetode
1. Hvordan opfatter du fængslet som institution?
Det er en total institution.
2. Beskriv mødet mellem retributivisme og resocialisering i fængslet.
Jeg tænker ikke over ”hævnen”. Det har en dommer taget stilling til. Jeg fuldbyrder straffen. Så for mig
er hævnen overstået allerede ved indsættelsen. Herfra handler det alene og fuldbyrdelse og
resocialisering.
3. Hvordan opfatter du kombinationen af retributivisme og resocialisering som straffemetode?
Jeg synes, det er en fin metode, og den afholder folk fra selvtægt samtidig med, at den giver fangen en
mulighed for at komme tilbage på sporet af et kriminalitetsfrit liv.
4. Er formålet med fængselsstraffen at støtte og/eller straffe de indsatte?
Begge dele.
5. Føler du, at der er en konflikt i arbejdet med at skabe balance mellem retributivisme og
resocialisering i fængslet?
- Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej. Den danske fængselsmodel er en rollemodel.
6. Føler du, at den ene opgave opvejer den anden?
- Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej.
7. Føler du, at de to opgaver automatisk følger af hinanden?
- Hvorfor/hvorfor ikke?
Ja.
8. Hvad mener du, der skal prioriteres højest i fængslerne – retributivisme eller resocialisering?
- Hvorfor det ene/ hvorfor det andet?
Resocialisering. ”Hævnen” eller straffen udmåles af domstolene.
Emne 3:
Recidivprocenten
1. Findes der nogle formelle/uformelle mål, forventninger eller direkte krav til hvor høj
recidivprocenten for indsatte i fængsler må være?
Så lav som muligt. Der er ikke formuleret præcise krav. Recidivet er højest fra lukkede fængsler og
lavest fra alternativer til frihedsstraffe.
2. Hvad er ifølge din mening grunden til, at den sidste målte recidivprocent (i 2010) af kriminelle der
har været i fængsel, ikke er lavere end 37, 7%?
Jeg tror, det er et ressourcespørgsmål og et samfundsproblem. Dem, der kommer i fængsel i dag, er
meget mere belastede end tidligere. Nogle har en gæld eller oparbejder en gæld, som tvinger dem til at
fortsætte en kriminel løbebane, og andre lære unoder i fængslet. Det er
2
ikke alle, der bliver et bedre menneske af at sidde i fængsel. Men jeg mener ikke, der er et alternativ.
3. Hvad tror du, der kan være årsag til, at recidivprocenten for indsatte i fængsel i 2010 er så meget
højere end eksempelvis folk der afsoner i fodlænke (recidivprocent: 18,1%)?
Dem i fodlænke er mindre belastede. De har bolig og arbejde.
4. Hvilke tiltag i og uden for fængslet tror du, ville kunne mindske recidivprocenten?
At vi giver hver løsladt en kæreste! Spøg til side, men det er effektivt. Bolig, uddannelse og job er vejen
frem.
TUSINDE TAK FOR DIN BESVARELSE!
3