Appendiks
Indholdsfortegnelse BILAG UDEN FARVEKODNING 1 BILAG 1 -‐ INTERVIEW MED ANNA-‐MIA BILAG 2 -‐ INTERVIEW MED ANNE BILAG 3 -‐ INTERVIEW MED SOFIE BILAG 4 -‐ INTERVIEW MED SIGURD 1 5 8 11 BILAG MED FARVEKODNING 16 BILAG 1 -‐ INTERVIEW MED ANNA-‐MIA BILAG 2 -‐ INTERVIEW MED ANNE BILAG 3 -‐ INTERVIEW MED SOFIE BILAG 4 -‐ INTERVIEW MED SIGURD 16 20 23 26 Bilag uden farvekodning
Bilag 1 -‐ Interview med Anna-‐Mia
02.02
I: Hvor gammel er du?
R: Jeg er 23.
02.04
I: Hvilken by bor du i?
R: København
02.08
I: Hvad er du beskæftiget med?
R: Jeg studerer psykologi.
02.13
I: Hvor i København bor du henne helt præcist? Altså hvilken del af København?
R: Det hedder 2460 København Sydvest.
02.29
I: Hvem stemte du på ved sidste folketingsvalg?
R: Jeg stemte på Radikale Venstre listen.
02.40
I: Og hvem ville du stemme på i dag?
R: Der ville jeg nok stemme det samme. Jeg kunne også godt finde på at stemme på en bestemt
kandidat, hvis der var nogen, der havde et særligt godt program.
02.52
1 I: Følger du med i politik?
R: Ja, sådan rimeligt.
02.58
I: Hvilke nyhedsmedier bruger du så til at blive informeret med?
R: Jeg bruger primært Politiken.
03.06
I: Er det nogle bestemte artikler, du går efter?
R: Nej, det er ret åbent. Men der er en del politikere, jeg selvfølgelig følger lidt med i, fordi jeg er
medlem af Radikal Ungdom. Og derfor har jeg også nogle enkelte politikere, jeg har fulgt på
facebook i perioder. Det må i virkeligheden være de medier, jeg har brugt mest.
03.33
I: Hvordan deltager du i politiske debatter?
R: Jamen der deltager jeg så primært gennem mit arbejde i Radikale Ungdom, som både har
indbefattet almindelig deltagelse i en lokal forening og så har jeg lavet noget udvalgsarbejde – især
på noget Europa-politik. Hvor vi så i Radikale Ungdom arbejder med politik og så prikker vi lidt til
politikerne i Radikale Venstre og får dem til at gennemføre nogle af de ting, som vi bliver enige om
og især synes er en god ide.
04.04
I: Hvilke fora bruger I til at kommunikere med?
R: Altså Radikal Ungdom internt?
I: Ja.
R: Primært facebook. Men også mail.
04.20
I: Hvad med de artikler, du læser? Er det nogle, der popper op på facebook? Eller det nogle, du selv
går ind og finder?
R: Det er primært nogle der popper op eller jeg får anbefalet. Nogle får jeg sendt direkte fra folk.
Og en gang i mellem tjekker jeg Politiken. Det er måske nogle gange om ugen.
04.43
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne repræsenterer befolkningen?
R: Jeg stoler på, at de gør deres bedste. Jeg tror, det er rigtig svært at være politiker, og jeg tror, at
der er rigtig mange forskellige holdninger i befolkningen. Jeg tror, at det er svært for så lille en
gruppe mennesker at repræsentere en så stor befolkning. Så derfor vil der selvfølgelig altid være
nogle afvigelser, og jeg tror selvfølgelig også, at der er nogle holdninger, som ligesom på en eller
anden måde bekræfter, og jeg tror også, det er derfor, at der nogle gange er nogle svigt i valgløfter
og sådan. Så man har svært ved at leve op til det her pres fra 5 mio. mennesker.
05.28
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne kan varetage dine interesser?
R: Det gør jeg når nogle af de radikale politikere som jeg selv har haft kontakt med sidder i
Folketinget, så får jeg en større tillid til dem i hvert fald. Og ved at de har nogle holdninger som
stemmer overens med mine. Jeg tror også, eller jeg synes også, at dansk politik generelt går i en
retning, som jeg godt kan stå indenfor, fordi vi har en så velfærdsorienteret politik, som i
virkeligheden tager meget hånd om de svage i samfundet og at vi har ret meget frihed.
2 06.14
I: Hvad synes du om den nuværende regering?
R: Jeg synes, den har haft sine udfordringer. Men jeg synes også den har fået meget hård presse. Jeg
synes, de gør nogle gode ting. Jeg synes, de gør mange tiltag på nogle områder, som har trængt til
nogle tiltag. Men det virker… Det er også en ret ustabil regering og de har også haft svært ved
ligesom at kommunikere, hvad de gør og derfor tror jeg, at de har fået så meget modstand. Og det er
nok noget af det, som jeg synes er allermest kritisk, fordi jeg synes, de skulle være bedre til ligesom
at formidle til befolkningen.
06.52
I: Hvem ser du så som dem, der har formidlet forkert?
R: Prøv lige at sig det igen.
I: Hvem vil du mene har ansvaret for at have formidlet forkert?
R: Det mener jeg, at politikerne har. Sådan nærmest politikerne, når de går ud i pressen. Men jeg
synes også i høj grad, at statsministeren f.eks. kunne have gjort det bedre i nogle af de
sammenhænge, hvor hun er blevet misforstået, og hvor hun ikke har formået at underbygge sine
påstande nok. Og har glemt at sige nogle af de ting, der er gået godt. Men sådan synes jeg, det er for
mange af politikerne faktisk. De kommer til at stå for svagt.
07.43
I: Kan du nævne andre eksempler?
R: Ja, men jeg synes også, der har været – altså nu er jeg selv meget i kontakt med Radikale – jeg
synes også, der er et problem for dem blandt andet under hele konflikten omkring folkeskolen, fordi
de i lang tid har været et parti, som folkeskolelærer har været glade for, fordi de støttede deres
interesser. Og Radikale Venstre har slet ikke været på banen med, at sige, hvorfor de har støttet
denne her reform, og hvad det var, der skulle komme ud af den.
08.16
I: Hvad er din holdning til de reformer, som vi har oplevet under denne regeringsperiode?
R: Uh, nu er reformer bredt, ikke.
I: Det er meget bredt.
R: Det er meget bredt. Jeg synes at folkeskolereformen er et rigtigt spændende tiltag, som jeg langt
hen ad vejen kan bakke op om, og som jeg glæder mig til at se udvikle sig, fordi jeg synes, at
folkeskolen trænger til et løft og jeg synes, at den trænger til nogle forskellige nye former. I forhold
til hele den der SU-reform og fremdriftsreformen, så stiller jeg mig mere kritisk. Noget af det, jeg
synes er allermest problematisk, er at der har været så lidt kommunikation mellem de forskellige
parter. Så det har været rigtig svært at gennemskue, hvornår vi diskuterede SU, og hvornår vi
diskuterede uddannelsesstrukturer. Ja… Ja, der er jo tusind ting… Det er nok dem, jeg har forholdt
mig allermest til, fordi det er dem, jeg interesserer mig allermest for.
09.24
I: Hvad skaber for dig tillid til regeringens arbejde?
R: Det skaber tillid, når de brænder for det, de laver, og når det ikke virker som nogle
enkeltindivider, som har nogle magtprojekter. Og så skaber det også tillid for mig, når de formår at
have denne der gode kommunikation og når de formår at formidle ting sådan så man ikke skal ind i
et eller andet regeringsdokument for at læse det, der er rigtigt. Men når de får det kommunikeret
mere spiseligt.
3 09.57
I: Nu nævner du selv regeringsdokumenter. Hvad tænker du om så om f.eks. sådan en sag som
Offentlighedsloven?
R: Prøv at sig det igen.
I: Nu nævner du selv, at man skal have adgang til et regeringsdokument. Men hvad tænker du så om
bl.a. Offentlighedsloven?
R: Den har vi diskuteret rigtig meget i Radikale Ungdom. Meget generelt, så synes jeg, det er ret
problematisk. Og det har vi i det hele taget diskuteret meget, at vi… Det er svært på den måde at
sætte grænser for, hvad folk må kigge i, og hvad de ikke må kigge i i et demokrati. Jeg kan også
godt se, at man skal have respekt for folks arbejdsro. Men jeg tænker ikke, at denne her lov vil gøre
det nemmere for politikerne at få arbejdsro. Jeg tror, at de er blevet ramt meget mere af, at der er
noget, de prøver at skjule, selvom det jo egentlig ikke er det, der er pointen. Men det er sådan lidt
det, retorikken bliver.
10.58
I: Så kommer vi til det helt modsatte spørgsmål; hvad skaber for dig mistillid til regeringens
arbejde?
R: Øh, ja, hvad skaber mistillid til regeringens arbejde… Det er rigtig meget, når det virker som om,
at de laver ”hovsa-løsninger” eller sådan nogle meget hurtige reformer. Jeg synes det er rigtig svært,
når det er nogle tiltag, som kommer til at virke meget populistiske og noget, hvor folk har brug for
eller vælgerne har krævet, at de gjorde et eller andet, og så gør de bare noget, uden at have
konsekvenserne med i overvejelsen. Ja, det tror jeg sådan er det, som jeg synes er mest kritisk.
11.50
I: Føler du, at regeringen overholder deres valgløfter?
R: Jeg synes, at de har overholdt mange af dem – dem som var vigtige. De har kigget på
dagpengene, de har kigget på folkeskolen og de har kigget på gymnasiet og sådan, der er mange
ting, som jeg synes, de prøver at overholde. Så kan man jo diskutere, hvordan de har gjort det. Men
jeg synes egentlig, at de har beskæftiget sig med rigtig mange af de ting, som de gerne ville
beskæftige sig med.
12.23
I: Mener du at embedsværket handler efter egen interesse?
R: At hvem, undskyld?
I: Embedsværket. Altså om centraladministration handler efter egeninteresser? Det var lige et
emneskift.
R: Ja, jeg skulle bare lige tænke – embedsværket… Det håber jeg virkelig ikke. Det tror jeg ikke
umiddelbart, jeg ville tænke. Jeg ville tænke, at det var nogle mennesker, som bakker op om vores
politikere. Jeg er meget… jeg tror på den måde har jeg meget tiltro til andre mennesker. Jeg tænker,
at de udfører deres opgaver, som de skal.
13.05
I: Hvordan føler du, at politikerne fremstår i medierne?
R: Jeg synes det fremstår som om, medierne har fokus på de helt forkerte ting. For jeg går ikke ud
fra, at det er politikerne selv, der vælger at fremstille deres privatliv. Og det synes jeg er… det
bliver selvfølgelig problematisk for politikerne, men for mig er der, altså for mig… jeg tager bare
meget stor afstand fra dem eller fra alt det, der handler om privatliv, det tager jeg egentlig ret meget
afstand fra. Så synes jeg, at der er nogle af partierne, som der tydeligt er bedre til at gå ud i
4 medierne med politiske diskussioner end andre. Det kan selvfølgelig ærgre mig lidt, når så nogle
gange er Dansk Folkeparti f.eks. eller nogle andre, som jeg er uenig med.
14.01
I: Føler du, at medierne påvirker din holdning til politikerne?
R: Ja, det gør de nok altså, ikke. Jeg tror, at man bliver påvirket af det, man læser og det man ser,
det påvirker i hvert fald helt sikkert også den måde jeg forholder mig til politikerne på, og hvad det
er for nogle ting, jeg vælger at stille spørgsmålstegn ved. Men fordi jeg orienterer mig en del i
politik, så tror jeg også, at jeg kan se lidt mere igennem det end andre måske kan.
14.43
I: Hvad er din generelle tillid til det demokratiske system?
R: Jeg har ret stor tillid til demokratiet. Mener du det demokratiske system, som demokrati i
Danmark, eller mener du demokrati generelt?
I: Sammenhængen mellem folketingsmedlemmerne, regeringen, embedssystemet…
R: Okay, så forstår jeg. Altså sådan hele systemet i Danmark
I: Ja. Om du bliver hørt som borger? Og om du føler, at resten af befolkningen bliver hørt?
R: Okay. Jamen altså generelt så synes jeg, at det repræsentative demokrati er en fin løsning, og jeg
synes, at vi har rigtig meget mulighed for at få indflydelse som borger i Danmark. Altså både fordi
man kan engagere sig igennem foreningsliv og man kan stemme til flere forskellige valg, og der er
mange forskellige regler om, hvad der skal passe op i forskellige lag i det demokratiske system. Så
ja, overordnet er jeg meget tilfreds med det.
I: Tak for din hjælp.
Bilag 2 -‐ Interview med Anne
00.04
I : Hvor gammel er du?
R: Jeg er 71 år
00:09
I: Hvor bor du henne?
R: I Rødvig på Stevns
00:14
I: Hvad beskæftiger du dig med?
R: Jeg er folkepensionist
00:21
I: Hvad stemte du på ved sidste folketingsvalg?
R: Der stemte jeg på SF, og det har jeg gjort lige siden min grønne ungdom. Men de er jo ikke til ret
meget mere.
00:36
I: Er det også dem, du ville stemme på, hvis der var valg idag?
R: Nej, det tror jeg ikke jeg ville. Jeg synes ikke, de har nogen indflydelse.
I: Er det pga deres manglende indflydelse, at du ikke ville stemme på dem i dag?
5 R: Ja, de kan jo ikke føre noget igennem. Så jeg tror nok, jeg bliver nødt til at tage et skridt til højre
og stemme socialdemokraterne.
01:08
I: Følger du med i politik til daglig?
R: Ikke ret meget, sådan de store træk, men ikke i dybden.
01:20
I: Så det er primært gennem nyhedsmedier, du får din information? Altså aviser og
nyhedsudsendelser?
R: Ja, Netavisen, gennem radioen og en lille smule TV.
01:34
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne repræsenterer befolkningen?
R: Nej, det gør jeg egentlig ikke. Det er jo svært, når mange af dem ikke holder de løfter, de går til
valg på.
I: Er det noget, du tænker over inden du sætter dit kryds til et valg?
R: Det gør man jo altid, man tænker jo altid over det, hvem kan man stole mest på. Men generelt så
synes jeg, det er lidt det samme alle vegne.
02:08
I: Stoler du så heller ikke på, at folketingsmedlemmerne varetager dine interesser?
R: Nej, jeg tror de varetager mere deres egne interesser og hvad de kan få flest stemmer på.
02:21
I: Hvad synes du om vores nuværende regering?
R: Efter de betingelser, de har, så synes jeg nu de har gjort det meget godt.
I: Når du siger de betingelser de har, hvad mener du så?
R: De har jo ikke flertallet, så de kan jo ikke bare føre deres politik igennem. De skal jo hele tiden
forhandle og forhandle. Så det jo ikke altid lige nemt at få sine egne ting igennem.
02:56
I: Tror du, det har haft noget at gøre med den økonomiske krise, vi har haft nu, at det er blevet
svære at føre politik?
R: Det har det jo nok, det drejer sig jo meget om penge.
03:07
I: Hvad er din holdning til det antal reformer, der har været under de seneste regeringsperioder?
R: De er jo ikke lige gode alle sammen. Lærerreformen synes jeg jo er fin nok, men jeg er jo heller
ikke lærer. Efterlønsreformen synes jeg også er fin. Der er mange 60 årige, der sagtens kan arbejde.
Hvis de er sunde og raske kan jeg ikke se, hvorfor de skal stoppe når de er 60, så den synes jeg er
fin. Men så er der SU-reformen; den synes jeg er hård ved de unge mennesker. Og
dagpengereformen - den er ikke sjov. Dem synes jeg er lidt barske.
04:02
I: Hvad skaber for dig tillid til regeringens arbejde?
R: De skal være troværdige.
I: Hvordan er man troværdig?
6 R: De skal holde hvad de lover, og de skal sige sandheden. Det skal ikke bare dreje sig om at rakke
ned på hinanden. Det synes jeg, meget af det går ud på at fortælle, hvor dårlige de andre er.
04:46
I: Hvad skaber så mistillid for dig?
R: Det er jo, når man finder ud af at de ikke er troværdige. Til dels når de bryder deres valgløfter.
Men det kan også være okay, når de ikke sidder og bestemmer selv, så kan man jo ikke altid føre
sine valgløfter ud i livet, når man skal forhandle med andre partier. Så det fjerner ikke helt
troværdigheden, for det er jo ikke altid lige nemt. Men nogle gange kan de godt sige et og gøre
noget helt andet lige bagefter, og så har man mistet troværdigheden.
05:37
I: Nu sagde du tidligere, du brugte medierne til at få informationer. Hvad synes du om de mange
sager der har været omhandlende politikerne i medierne?
R: Altså jeg synes jo de mange skandalesager er ganske utilgivelige. Det er ikke det, de sidder
derinde for; for at klæde sig selv på, og misbruge offentlige midler på rejser og jeg ved ikke hvad.
Sådan noget det skaber i den grad mistillid. Det siger jo lidt om at de sidder der for deres egen
profits skyld.
07:03
I: Føler du overordnet set, at regeringen overholder de valgløfter, de går til valg på?
R: Det synes jeg jo ikke, de gør. Men det skyldes også, at vi ikke har haft en flertalsregering i lang
tid, så det er jo svært at overholde. Så det er jo svært at sige, om de ville gøre dét, hvis de havde
flertallet, så kunne de jo nok gennemføre noget mere. Men mange gange så er valgløfterne jo også
en slags valgfest for at få nogle stemmer, så de kan komme ind og få lov at bestemme. Så kan de
gøre noget andet bagefter. Det har man sådan lidt fornemmelsen af
08:04
I: Mener du, at embedsværket handler efter egen interesse?
R: Ja, det tror jeg
08:14
I: Gør det at du ikke har tillid til embedsværket?
R: Ja, det kan man jo ikke have, når man mener de følger deres egne interesser.
08:39
I: Hvordan føler du, politikerne fremstår i medierne?
R: Jeg synes jo, journalisterne er skarpe og gudskelov for det. Det gør jo, at de mange gange
rammer et ømt punkt og så snakker politikerne uden om, de kører udenom den varme grød. Nogle
gange når et interview er slut, så tænker man: Ja, hvad fik du egentlig af vide. Fik du egentlig noget
konkret svar på det. Det gør man ikke, fordi de snakker udenom, for sandheden kan jo gøre ondt. Så
jeg synes de snakker meget udenom.
09:18
I: Føler du, at medierne påvirker din holdning til politikerne?
R: Ja, det kan de godt gøre, fordi de kan godt åbne ens øjne for nogle ting man ikke selv havde
tænkt på. Så bliver man jo den vej påvirket, og tænker det har de egentlig ret i. Så medierne kan
godt påvirke en.
7 09:40
I: Føler du, medierne varetager deres rolle godt, når de er kritiske overfor politikerne?
R: Ja, det synes jeg. Hvis ikke vi havde journalisterne til at være kritiske, så kørte de jo bare
derudaf.
09:54
I: Så lige et afsluttende spørgsmål for at opsummere: Hvad er din generelle tillid til det
demokratiske system?
R: Det er vel sådan rimeligt okay, fordi der er jo kritikere der hele tiden holder dem i ørene. Så jeg
synes, det er jo godt vi har demokratiet og ytringsfrihed. Så sådan i det store hele, så er demokratiet
vel okay.
Bilag 3 -‐ Interview med Sofie
00.05
I: Hvor gammel er du?
R: Jeg er 26.
00.10
I: Hvor bor du?
R: Jeg bor på Østerbro i København.
00.14
I: Hvilken beskæftigelse har du til hverdag?
R: Jeg læser forvaltning på RUC.
00:20
I: Hvem stemte du på ved sidste folketingsvalg?
R: Jeg er medlem af DSU og stemmer derfor altid på Socialdemokratiet, ikke.
00:35
I: Er det også dem, du ville stemme på, hvis der var valg i dag?
R: Ja. Jeg lader mig ikke rigtig påvirke af, at regeringen er i modvind og at det går dårligt for
Socialdemokraterne i meningsmålingerne. Altså jeg forstår egentlig ikke rigtig de der vælgere, der
shopper mellem partierne alt efter hvem det går godt for og hvem der nu lige har medvind i
medierne. Jeg tror egentlig bare grundlæggende på, at regeringen er den rigtige for at vi kan få lavet
flere arbejdspladser og så videre.
02:30
I: Følger du med i politik?
R: Ja, det vil jeg sige. Men alt hvad der hedder politiske debatter holder jeg mig fra at se, for jeg
kan simpelthen ikke holde ud at sidde at høre to mennesker sidde og småskændes uden at lytte til
hvad hinanden siger. De der debatter fører jo aldrig til noget, og de svarer heller aldrig på, hvad de
bliver spurgt om, super frustrerende at sidde og høre på. Men samtidig er det jo også lidt en del af
min uddannelse at holde mig nogenlunde orienteret om, hvad der sker.
4:15
8 I: Hvor får du din information fra? Her tænker jeg på, hvilke nyhedsmedier, du benytter dig af?
R: Jeg ser en del NEWS. Og egentlig også gerne Deadline, men kun hvis det er med nogle forskere
eller andre kloge mennesker. Hvis der er politikere i studiet, zapper jeg næsten altid. Jeg er også tit
inde på BT og ekstrabladet.dk, men det er nu mest når jeg keder mig og skal underholdes.
05:39
I: Deltager du selv i politiske debatter? Det kan være i form af facebook-debatter eller
borgermøder?
R: Aldrig. Altså facebook-debatter fatter jeg slet ikke. Altså det ender jo altid med at blive
overdynget af alverdens bitre og halvdumme mennesker, der synes de lige skal bidrage med noget.
Kan jeg slet ikke se det konstruktive i. Tror kun jeg ville deltage i borgermøder, hvis det virkelig
berørte min hverdag. Der er fx kommet sådan nogle underskiftsindsamlingssedler i min opgang
mod, at metrobyggeriet ikke må arbejde om natten. Og min lejlighed bliver ikke berørt af det, så jeg
tænker næsten bare: lad dem nu bare bygge døgnet rundt så det snart kan blive færdigt med alt det
byggeri overalt.
07:40
I: Hvad er dit syn på folketingsmedlemmerne? Stoler du på, at de repræsenterer befolkningen?
R: Nej, ikke hundrede procent. Altså tror da fx, der var flertal for tvungen barsel for fædre og
alligevel valgte regeringen ikke at gennemføre det alligevel. Som om de fik kolde fødder, for de
havde da sagt det modsatte i valgkampen.
08:17
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne kan varetage dine interesser?
R: Jeg stoler da på, at de prøver at gøre det bedste for landet. Men er ikke så naiv at tro på at en
enkelt folketingspolitiker kan gøre en forskel alene. Selvom jeg fandt en politiker med præcis
samme holdninger som mig selv, så er der jo altså også lige 178 andre i Folketinget.
09:03
I: Hvad er din holdning omkring den nuværende regeringen?
R: Jeg synes sgu, den har fået mere tæsk end den har fortjent. Det er som om, vælgerne aldrig helt
har fattet, at det altså ikke er en flertalsregering, og at de selvfølgelig ikke kan gennemføre alt, hvad
de lovede og når folk er så utilfredse med det, kunne de jo bare have stemt på nogle andre.
09:29
I: De to sidste regeringsperioder har været præget af mange reformer, hvad er din holdning til
antallet af de reformer?
R: Kan godt se at det nogle gange er nødvendigt at lave ting, samfundet ændrer sig jo og sådan.
Men det er lidt som om, at reformer avler reformer. For et år siden indførte regeringen gensidig
forsørgerpligt for samboende ift. Kontanthjælp. Og her et år efter afskaffer de det så igen. Det er da
for latterligt altså. Kommunerne bliver forvirrede og borgerne er da først helt sat af. Og så har det
kun været et resultat af et års finanslovsforhandlinger og det er som om de ikke rigtig kan se
længere frem.
11:28
I: Men synes du, at der har været for mange gennem årene eller hvordan?
R: Jeg går egentlig ikke rigtig op i, hvor mange der har været. Det er mere, om det er nogle
ordentligt gennemførte reformer. Forstår stadig ikke, hvorfor man bliver ved med at lave
9 lappeløsninger til dagpengesystemet i stedet for at lave det ordentligt første gang. Forstår heller ikke
rigtigt, når regeringen nærmest praler med, at nu har de næsten reformeret det hele.
12:37
I: Har du nogle reformer du vil nævne, som for dig har skabt tillid/mistillid til regeringen?
R: Kan ikke lige komme i tanke om nogen som sådan. Der er jo nogen nye hele tiden og det kan
være svært at gennemskue hvad de indeholder. Nej, ikke umiddelbart. Kan ikke huske om det
overhovedet var en reform, men regeringen lavede en eller anden arbejdsmarkedsydelse for dem der
var røget helt ud af dagpengesystemet og som vistnok heller ikke kunne få kontanthjælp. Det synes
jeg var godt, at de endelig gjorde noget ved det.
15:01
I: Hvis man så kigger mere generelt, hvad skaber for dig så tillid til regeringens arbejde?
R: At man kan se, at der sker noget. At arbejdsløsheden falder for eksempel.
15:27
I: Føler du regeringen overholder deres valgløfter?
R: Nej. Men det er jo også lidt svært med de Radikale i regeringen, som åbenbart vil en helt anden
vej end Socialdemokratiet og tidligere SF. Men jeg har nok også lidt svært ved at forstå at de laver
så mange valgløfter, når vælgerne bagefter jo tydeligvis ikke forstår, at det kræver 90 mandater for
at få ting igennem. Så ville det da give mere mening, hvis de røde samlet gik ud og sagde, at vi vil
det og det.
I: Hvordan synes du, at regeringen har håndteret krisen?
R: Jeg synes de har klaret det godt. De har taget nogle upopulære beslutninger, men som sikkert var
nødvendige.
I: Påvirker krisen, hvilket parti du overvejer at stemme på?
R: Nej, overhovedet ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget der ville få mig til at overveje
at stemme på nogle andre.
19:07
I: Mener du, at embedsværket handler efter egen interesse?
R: Jeg er i hvert fald helt sikker på, at de ikke handler ud fra offentlighedens interesse. Enten vil de
please ministeren eller også vil de bare gerne fremme deres egen karriere. Jeg ville sikkert gøre det
samme, hvis det var mig.
I: Hvorfor tror du, det er sådan?
R: Altså dét at være embedsmand er jo blevet et prestigefyldt job og de vil jo sikkert alle samme
gerne forfremmes og sikkert også være departementschefer. Og så skal man sikkert være lidt ufin i
kanten eller gøre noget ekstra for ministeren.
20:41
I: Har du tillid til embedsværket?
R: Jeg har en grundlæggende tro på, at deres tal og informationer er sådan relativt objektive. Men
altså hvis jeg lige tænker mig om såh. Altså der har været så mange sager, hvor embedsmænd enten
har digtet noget eller tilbageholdt informationer for Folketinget. Og så ser det altså aldrig godt ud,
når en departementchef er så uintelligent, at hun finder på en nødløgn. Helt ærligt.
22:18
I: Hvad er din generelle tillid til det demokratiske system?
R: Generet stoler jeg på, at det fungerer. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg tror på konceptet.
Altså giver det virkelig mening, at sådan en som mig og Fru Jensen skal tage stilling til om vi skal
10 sælge noget af DONG. Befolkningen som helhed er jo slet ikke inde i det og alligevel bliver der et
ramaskrig over det. Det er jo sort. Men udover det så er sådan nogle som BT og Ekstra Bladet jo
meget gode til at finde frem til sager, hvis der er nogle.
Bilag 4 -‐ Interview med Sigurd
00.15
I: Hvor gammel er du?
R: 59
00.18
I: Hvilken by bor du i?
R: Grindsted
00.21
I: Hvad er du beskæftiget med/som?
R: Jeg underviser unge mennesker med aspergers syndrom
00.30
I: Hvad stemte du ved sidste folketingsvalg?
R: Socialdemokratisk.
00.35
I: Og hvad ville du stemme, hvis du stemte i dag?
R: Det er et godt spørgsmål. Jeg ville måske have en tendens til at trække lidt ud til venstre. Men
har jeg en... jeg har ikke lyst til at stemme på SF og Enhedslisten, så det kan godt være det ender
med at blive socialdemokratisk igen. Ikke fordi jeg er enig med dem, men fordi jeg nødigt vil
stemme borgerligt.
01.01
I: Følger du ellers med i politik?
R: Det gør jeg, ja.
I: Hvordan følger du med sådan? Er det radio eller TV, eller?
R: Det er radio, TV, på nettet, aviser og hvad der ellers er af politiske debatter. Jeg går til politiske
møder, når jeg har mulighed for det.
01.27
I: Hvilke nyhedsmedier anvender du?
R: Det er mest TV-avisen og aviserne.
01.40
I: Du kom lidt ind på det med borgermøder, er det noget du har engageret dig i? Borgermøder og
facebook-debatter?
R: Ja det har jeg faktisk. Jeg har faktisk både haft facebook-debatter og debatindlæg i de lokale
aviser med hensyn til politiske tiltag, der har været f.eks. omkring skolerne og de tiltag der er
omkring arbejdsløse - det er de områder, der interesserer mig mest.
I: Er det fremdriftsreformen eller arbejdstidsreformen eller hvad er det?
R: Det er jo egentlig begge dele. Nu er jeg jo tillidsmand på min arbejdsplads, så jeg beskæftiger
mig med undervisning og lærere i dagligdagen, så jeg brænder selvfølgelig meget for lærernes
arbejdsforhold, og der er det arbejdstidsregler vi snakker om. Men jeg brænder også meget for, at
11 undervisningen bliver så kvalitetsmæssig god som overhovedet muligt, så eleverne får noget ud af
det. Det harmonerer jo ikke altid med vores arbejdstidsregler. Der kan jeg nogen gange være ret
uenig med min egen fagforening i forhold til, hvordan man skal gøre tingene. Men i bund og grund
brænder jeg meget for arbejdsforhold. Det er ikke bare arbejdstidsregler, men også arbejdsforhold
vi snakker om.
03:08
I: Så kommer vi lidt over omkring Folketinget, i forhold til om du stoler på, at Folketinget
repræsenterer befolkningen. Er det noget, du har gjort dig nogen overvejelser om?
R: Ja det har jeg. Altså grundlæggende skal man jo som borger i et demokratisk samfund stole på, at
de mennesker, man har valgt ind i det politiske system også repræsenterer dem, men det viser sig
desværre, at det gør det jo ikke altid. Det er ikke bare den her regering, det er mange regeringer, der
hen over tiden har svigtet borgernes tillid. Og derfor er det svært som borger i dag at finde ud af,
hvor man skal sætte sit kryds. Man kan hurtigt blive i tvivl, er det nu rigtigt, det jeg gør, og
repræsenterer de nu mig, eller gør de ikke? Ej, jeg tror tilliden til politikerne generelt er for
nedadgående. Man oplever den der politikerlede, som man kalder det.
04.02
I: Så du stoler ikke på, at de kan varetage dine interesser?
R: Jeg tror de forsøger, men jeg tror ikke de kan, og så når det viser sig de ikke kan, så vasker de jo
hænder, som det hedder populært. Og så kommer der undskyldninger og mange af de der
meningsskift, hvor man lige pludselig skifter mening fra den ene dag til den anden, hvor man ikke
vil stå ved sin tidligere holdninger. Og det er jo skidt. Jeg hørte Jokeren i radioen i dag. Han sagde,
at de to vigtigste ting i hans liv er ærlighed og mandsmod. Mandsmod, fordi man skal stå ved det
man gør og det man siger, og ærlighed selvfølgelig fordi man skal være ærlig. Og det må jeg jo give
ham ret i. Der er ikke ret mange af politikerne, der besidder de egenskaber, eller viser dem.
04:52
I: Du har lige kort været inde på det i forhold til regeringer, men hvad er din helt overordnede
mening om den nuværende regering?
R: Min overordnede mening den er jo, at.. Det kommer an på, hvilke områder man kigger på. Hvis
man kigger på den økonomiske politik, har de jo egentlig gjort det godt nok, taget i betragtning af,
at vi har været ude i en dyb økonomisk krise - og jeg tror, de har gjort det bedre end mange
forventede, de kunne. Men de har selvfølgelig brugt nogle midler. De har taget lidt på
beholdningerne. Bl.a. har de lokket folk til at indløse deres kapitalpension. Dermed får de inddrevet
noget kapital, som de måske først ville have fået ind om 20 år. Så de inddriver jo noget skat nu, som
de måske først skulle have om 20 år. Men det er jo lang tid ude i fremtiden. Men overordnet set på
det politisk økonomiske område gør de det godt. Men jeg synes det halter meget. Jeg synes ikke, det
er socialdemokratisk politik, de fører på det sociale område, og det er virkelig noget der interesserer
mig. Det er sådan en kliche at kalde dem de svage i samfundet, men de er sgu svage, altså de folk
som de svigter i dag. Det er de svage de svigter, og de gør det meget meget vanskeligt at komme
tilbage i samfundet i dag, og de gør det meget sværere end de tror, fordi det er næsten umuligt, hvis
man f.eks. er røget i den der arbejdsløsheds-fælde og har været arbejdsløs i 2 år, så får man hængt
dén der på sig, at man ikke gider at arbejde. Man bliver jaget ud i nogle systemer, hvor det næsten
er umuligt at komme tilbage igen, så der synes jeg, de svigter. Det er på et af de vitale områder for
en socialdemokratisk regering, og det tror jeg også kommer til at koste dem til valget. Det er så
noget andet.
06.35
12 I: Du var lige før inde på det med reformerne; hvad er din holdning til antallet af reformer, den
nuværende regering har lavet?
R: Det er jo ikke antallet af reformer, der er afgørende. Det der er afgørende, synes jeg, er kvaliteten
af dem. Det største problem ved, at man gennemfører så mange reformer som de gør, er, at så falder
de over hinanden og så forstyrrer de hinanden og så får du ikke den kvalitet de skal have. Reformer
skal have tid til at virke, dvs. man skal indføre få reformer, men gode reformer. Så folk kan vænne
sig til dem, så er det sådan. Hvis folk får kastet 10 reformer i hovedet indenfor 2 år, så bliver de
forvirret, så kan de ikke finde ud af det, hvordan tingene fungerer og hvorfor det skal være sådan,
og det kan politikerne selv, de kan holde dem ud fra hinanden. Så meget færre reformer, men meget
bedre reformer.
07.14
I: Hvad mener du, skaber tillid for dig i forhold til regeringens arbejde?
R: Altså den nuværende regering?
I: Ja
R: Men der er jo ikke så meget der skaber tillid, jo altså jeg tror på, at den økonomiske politik den
skal nok virke, men det er en hård kur, men den ser ud til at virke. Der, hvor jeg tror det kommer til
at halte for dem er, at de kommer til at tabe utroligt mange unge mennesker på gulvet i dag eller i
den næste generation, dvs. din generation. Mange i den gruppe vil blive tabt på gulvet, fordi de får
rodet sig ud i nogle sociale vanskeligheder, som jeg har været inde på før også. Det bliver
vanskeligere at komme tilbage og de mister motivationen for at komme tilbage, hvis ikke der bliver
gjort noget selvfølgelig. Man skal jo ikke male fanden på væggen, men jeg tror, der skal nogle
sociale reformer til; altså dagpengereformen blandt andet - den skal ændres. Den er jo totalt
hamrende urimelig i dag. Kontanthjælpsreformen også. Der er jo ingen grund til at have
kontanthjælp, hvis ikke det er for at hjælpe mennesker. I dag har man kontanthjælp, der jo nærmest
er en pinsel for mennesker.
08.27
I: Så det næste kommer så ind på det der med mistillid. Det jeg hører dig sige er, at for dig skaber
det tillid i forhold til deres økonomiske politik, hvorimod mistilliden ligger ift. deres sociale politik
– groft sagt.
R: Ja, groft sagt. Og jo det er jo det, men igen så kan man sige, hele deres uddannelsespolitik - de
forsøger at gøre et eller andet. Men det er jo ligesom om, at de famler i blinde. Jeg kan da godt
forstå, at så utroligt mange skolelærere i dag er frustrerede, fordi de ved jo ikke, hvad de skal. De
får jo ikke nogen direktion, nogle retningslinjer for, hvordan det her skal fungere og hvordan det
skal foregå. Så på den ene side har de nogle politikere, der står og råber og skriger af dem, at det
kan I sagtens gøre bedre: “I skal arbejde noget mere, I skal normaliseres, eleverne skal have mere
undervisning og I skal være mere sammen med eleverne”, og på den anden side står forældrene og
skriger, “I er fandme dårlige” og ting og sager, og så står de her stakkels lærere indimellem. De har
også nogle skoleledere, som ikke kan lide dem og som synes, de er dumme. Alle folk kigger ned på
den her gruppe af lærere, som egentlig er dem der skal producere vores fremtid og producere viden
til vores unge mennesker. Men man behandler dem som skidt og det er ufatteligt synes jeg.
Undervisningsområdet er også et af de områder, hvor jeg ikke har tillid til, at det de gør er det
rigtige.
09.50
I: Føler du, at regeringen har overholdt deres valgløfter, altså de løfter, de gik til valg på?
R: Nej det har de jo ikke. Det er jo konkret bevist, at det har de ikke, men det er jo ikke
overraskende, det er der jo ingen regeringer, der gør. Man lover altid noget i en valgkamp, som alt
13 afhængig af, hvor heldig man er, overholder man færre eller flere af løfterne, det er sådan lidt comsi
comsa havde jeg nær sagt. Man er naiv, hvis man tror, at løfterne bliver overholdt, for det gør de jo
ikke, men måske få af dem.
10.12
I: Så kommer vi lige ind på embedsværket og embedsmænd i særdeleshed. Mener du embedsmænd
handler efter egen interesse, eller egen overbevisning? Altså i centraladministrationen?
R: Ja jeg forstår godt spørgsmålet. Igen, der så kan man jo læne sig lidt op af de historier, der har
været i aviserne i det sidste stykke tid omkring skat blandt andet. Der har været nogle store sager
hvor man mente, at embedsmændene i centraladministrationen har haft snuden lidt for langt fremme
ift. hvad de bør have og har blandet sig for meget i de politiske sider, og det skal de jo ikke med det
embedsmandssystem vi har herhjemme, hvor vi bibeholder embedsmændene selvom vi skifter
regering. Mange steder i andre lande skifter man dem samtidig med, at man skifter regering, men
det gør vi ikke herhjemme. Vi skifter regering, men vi bibeholder de samme embedsmænd, så er vi
nødt til at stole på, at embedsmændene er neutrale i deres holdninger og deres arbejde. Der har
været nogle situationer, hvor det har vist sig ikke at være rigtigt i flæng, fx Tamilsagen med Erik
Ninn Hansen, der var jo også embedsmænd over dem, og nu har vi med SKAT her Thornings
skattesag, og der kan sikkert nævnes mange flere af samme karakter. Nej de agerer ikke altid
korrekt, men størstedelen gør nok, men der vil altid være nogle brodne kar jo. Men det er vigtigt, at
embedsmandssystemet holder, hvis vores politiske system skal holde, så er vi nødt til at stole på
vores embedsmænd.
11.50
I: Har du tillid til embedsværket?
R: Ja. Jeg vil grundlæggende sige, at det har jeg, jo det har jeg.
11.59
I: Så har vi lige noget med medierne. Hvordan føler du politikerne fremstår i medierne?
R: Altså hvordan medierne fremstiller politikerne?
I: Ja
R: Medierne de er jo altid, altså medierne har én opgave og det er jo at få politikerne ud på dybt
vand eller tynd is og det gør de jo alt for, at de roder og rager i deres privatliv og private forhold og
det er også fint nok, for de er jo vagthundene, demokratiets vagthund som man siger. Nogle gange
lykkes det dem også at få gravet nogle ting frem om politikerne som er uheldige, der kan jeg jo bare
nævne Lars Løkke som blev rodet ind i nogle bilagssager. Men indimellem er de jo nok lidt for
grådige mht. deres jagt på nyheder, og så kommer de måske til at træde over stregen for, hvad man
kan tillade sig - også selv over for politikerne, som selv beder om det mange gange. De søger selv
medierne, de vil gerne i fjernsynet. Så et eller andet sted er tolerancegrænsen højere over for
politikerne. Man vil tillade mere over for politikerne end over for almindelige borgere og det er jo
også fair nok.
13.31
I: Hvis vi nu skal prøve at kigge lidt indad, det kan godt være lidt svært. Føler du, medierne
påvirker din holdning til politikerne, bliver de ændret ift. det mediebillede som politikerne bliver
udsat for?
R: Jeg ville jo lyve hvis jeg sagde nej. Mange af de oplysninger, jeg har om deres forhold og deres
politik får jeg fra medierne. Hvis jeg læser avisen kan jeg jo ikke se om det, avisen skriver også er
det politikeren har sagt, men jeg må tro på det og i de fleste tilfælde er det jo også rigtigt. Det er lidt
bedre, hvis jeg ser fjernsyn, fordi så kan jeg se politikeren sige det helt præcist og så kan jeg bedre
14 forholde mig til det. Men en politiker bliver altid refereret af mange medier, så på den måde kan
man jo så sige, at man er nødt til at tro på, hvad de skriver i medierne nu også er det rigtige, at man
har tillid til medierne, fordi det er ens kilder, ens source. Jeg kan jo ikke gå til ministeren og stille
spørgsmål, jo det kan jeg godt, men jeg kan ikke forvente at få et svar (grin), så er man nødt til at
stole på de andre kilder, som jo er nyhedsmedierne, svarer på de spørgsmål som jeg gerne vil have.
14.51
I: Hvis vi her til sidst lige skal opsummere selve det du har sagt, så er det at du overordnet set er
positivt stemt omkring regerings arbejde, i hvert fald økonomisk set, men er lidt mere utilfreds og
har ikke stor tillid til deres sociale politik, og så har du generelt tillid til embedsværket, på trods af
de sager der har været?
R: Ja.
15.00
I: Hvad er din generelle tillid til det demokratiske system, hvis du sådan lige skal opsummere det
hele?
R: Jeg synes, at vi i Danmark har et demokratisk system som er et af verdens bedste demokratiske
systemer som fungerer efter hensigten. Der vil altid være nogen som forsøger at ødelægge eller
nedbryde og ændre det. Grundlæggende er der kun en ting jeg synes er problematisk her på det
sidste, det er, vi har været lidt inde på det om arbejdstidsreglerne, den måde de bliver implementeret
på. Det var ikke en demokratisk proces, ja faktisk et brud på Grundloven, hvor man kan sige at
Finansminister Bjarne Corydon og arbejdsgiveren som sådan indgik en aftale omkring, hvordan
tingene skulle være, uden at inddrage lærernes organisation. Normalt når man er i en
overenskomstforhandling, som jo var situationen der tilbage i 2012 hvor lærerne skulle have ny
overenskomst, der havde man en finansminister der sagde, at han ville have en overenskomst med
en bestemt ordlyd med det og det resultat, og det kunne han kun få hvis han indgik en aftale med
arbejdsgiverne og Michael Fishcher fra det må være Kommunernes landsforening, chef for
Kommunernes Landsforening. De indgik, han indgik, en aftale med Bjarne Corydon uden at
inddrage lærernes organisation, det er det man populært kalder lov 409 i dag, som styrer alle
lærer/undervisere i Danmark i dag. Lige pludselig bliver en overenskomst lavet om til en lov.
16:30
I: Men i forhold til Grundloven; hvordan føler du, at den strider mod Grundloven?
R: Det strider imod Grundloven ikke at inddrage alle parter i en forhandling. Det er jo lidt det
princip vi kører herhjemme, som også kaldes den danske model. Og det strider mod Grundloven,
hvis man udelukker en part fra at have indflydelse og udtale sig i en overenskomst situation, og det
var det man gjorde.
16:49
I: Har du andet, du vil tilføje?
R: Nej, grundlæggende er jeg godt tilfreds med det danske demokratiske system, fordi det fungerer,
og langt de fleste mennesker har det godt, og på trods af, at vi er inde i nogle kriser kommer vi
igennem dem uden, som man kan se i mange andre lande, nogen voldsom stor ballade eller kriser
eller revolution. Det er et system som stort set eliminerer det jeg vil kalde voldelig konfrontation,
og det synes jeg er dejligt.
I: Ja super, tak for din tid.
15 Bilag med farvekodning
Da arbejdet med at udarbejde analysen påbegyndtes, valgte vi at lave farvekoder for at danne et
analytisk overblik i interviewene.
Farvekodningen betyder:
• Personlig information
• Politisk holdning
• Tillid
• Mistillid
• Politisk engagement
• Mediers rolle i forhold til respondent
• Demokratisk stillingtagen
• Stillingtagen til regeringen
• Dårlig politisk kommunikation
• Viser forståelse for noget, som vedkommende også forholder sig kritisk til
• Økonomi
• Stillingtagen til reformer
Bilag 1 -‐ Interview med Anna-‐Mia
02.02
I: Hvor gammel er du?
R: Jeg er 23.
02.04
I: Hvilken by bor du i?
R: København
02.08
I: Hvad er du beskæftiget med?
R: Jeg studerer psykologi.
02.13
I: Hvor i København bor du henne helt præcist? Altså hvilken del af København?
R: Det hedder 2460 København Sydvest.
02.29
I: Hvem stemte du på ved sidste folketingsvalg?
R: Jeg stemte på Radikale Venstre listen.
02.40
I: Og hvem ville du stemme på i dag?
R: Der ville jeg nok stemme det samme. Jeg kunne også godt finde på at stemme på en bestemt
kandidat, hvis der var nogen, der havde et særligt godt program.
02.52
I: Følger du med i politik?
R: Ja, sådan rimeligt.
16 02.58
I: Hvilke nyhedsmedier bruger du så til at blive informeret med?
R: Jeg bruger primært Politiken.
03.06
I: Er det nogle bestemte artikler, du går efter?
R: Nej, det er ret åbent. Men der er en del politikere, jeg selvfølgelig følger lidt med i, fordi jeg er
medlem af Radikal Ungdom. Og derfor har jeg også nogle enkelte politikere, jeg har fulgt på
facebook i perioder. Det må i virkeligheden være de medier, jeg har brugt mest.
03.33
I: Hvordan deltager du i politiske debatter?
R: Jamen der deltager jeg så primært gennem mit arbejde i Radikale Ungdom, som både har
indbefattet almindelig deltagelse i en lokal forening og så har jeg lavet noget udvalgsarbejde – især
på noget Europa-politik. Hvor vi så i Radikale Ungdom arbejder med politik og så prikker vi lidt til
politikerne i Radikale Venstre og får dem til at gennemføre nogle af de ting, som vi bliver enige om
og især synes er en god ide.
04.04
I: Hvilke fora bruger I til at kommunikere med?
R: Altså Radikal Ungdom internt?
I: Ja.
R: Primært facebook. Men også mail.
04.20
I: Hvad med de artikler, du læser? Er det nogle, der popper op på facebook? Eller det nogle, du selv
går ind og finder?
R: Det er primært nogle der popper op eller jeg får anbefalet. Nogle får jeg sendt direkte fra folk.
Og en gang i mellem tjekker jeg Politiken. Det er måske nogle gange om ugen.
04.43
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne repræsenterer befolkningen?
R: Jeg stoler på, at de gør deres bedste. Jeg tror, det er rigtig svært at være politiker, og jeg tror, at
der er rigtig mange forskellige holdninger i befolkningen. Jeg tror, at det er svært for så lille en
gruppe mennesker at repræsentere en så stor befolkning. Så derfor vil der selvfølgelig altid være
nogle afvigelser, og jeg tror selvfølgelig også, at der er nogle holdninger, som ligesom på en eller
anden måde bekræfter, og jeg tror også, det er derfor, at der nogle gange er nogle svigt i valgløfter
og sådan. Så man har svært ved at leve op til det her pres fra 5 mio. mennesker.
05.28
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne kan varetage dine interesser?
R: Det gør jeg når nogle af de radikale politikere som jeg selv har haft kontakt med sidder i
Folketinget, så får jeg en større tillid til dem i hvert fald. Og ved at de har nogle holdninger som
stemmer overens med mine. Jeg tror også, eller jeg synes også, at dansk politik generelt går i en
retning, som jeg godt kan stå indenfor, fordi vi har en så velfærdsorienteret politik, som i
virkeligheden tager meget hånd om de svage i samfundet og at vi har ret meget frihed.
06.14
I: Hvad synes du om den nuværende regering?
17 R: Jeg synes, den har haft sine udfordringer. Men jeg synes også den har fået meget hård presse. Jeg
synes, de gør nogle gode ting. Jeg synes, de gør mange tiltag på nogle områder, som har trængt til
nogle tiltag. Men det virker… Det er også en ret ustabil regering og de har også haft svært ved
ligesom at kommunikere, hvad de gør og derfor tror jeg, at de har fået så meget modstand. Og det er
nok noget af det, som jeg synes er allermest kritisk, fordi jeg synes, de skulle være bedre til ligesom
at formidle til befolkningen.
06.52
I: Hvem ser du så som dem, der har formidlet forkert?
R: Prøv lige at sig det igen.
I: Hvem vil du mene har ansvaret for at have formidlet forkert?
R: Det mener jeg, at politikerne har. Sådan nærmest politikerne, når de går ud i pressen. Men jeg
synes også i høj grad, at statsministeren f.eks. kunne have gjort det bedre i nogle af de
sammenhænge, hvor hun er blevet misforstået, og hvor hun ikke har formået at underbygge sine
påstande nok. Og har glemt at sige nogle af de ting, der er gået godt. Men sådan synes jeg, det er for
mange af politikerne faktisk. De kommer til at stå for svagt.
07.43
I: Kan du nævne andre eksempler?
R: Ja, men jeg synes også, der har været – altså nu er jeg selv meget i kontakt med Radikale – jeg
synes også, der er et problem for dem blandt andet under hele konflikten omkring folkeskolen, fordi
de i lang tid har været et parti, som folkeskolelærer har været glade for, fordi de støttede deres
interesser. Og Radikale Venstre har slet ikke været på banen med, at sige, hvorfor de har støttet
denne her reform, og hvad det var, der skulle komme ud af den.
08.16
I: Hvad er din holdning til de reformer, som vi har oplevet under denne regeringsperiode?
R: Uh, nu er reformer bredt, ikke.
I: Det er meget bredt.
R: Det er meget bredt. Jeg synes at folkeskolereformen er et rigtigt spændende tiltag, som jeg langt
hen ad vejen kan bakke op om, og som jeg glæder mig til at se udvikle sig, fordi jeg synes, at
folkeskolen trænger til et løft og jeg synes, at den trænger til nogle forskellige nye former. I forhold
til hele den der SU-reform og fremdriftsreformen, så stiller jeg mig mere kritisk. Noget af det, jeg
synes er allermest problematisk, er at der har været så lidt kommunikation mellem de forskellige
parter. Så det har været rigtig svært at gennemskue, hvornår vi diskuterede SU, og hvornår vi
diskuterede uddannelsesstrukturer. Ja… Ja, der er jo tusind ting… Det er nok dem, jeg har forholdt
mig allermest til, fordi det er dem, jeg interesserer mig allermest for.
09.24
I: Hvad skaber for dig tillid til regeringens arbejde?
R: Det skaber tillid, når de brænder for det, de laver, og når det ikke virker som nogle
enkeltindivider, som har nogle magtprojekter. Og så skaber det også tillid for mig, når de formår at
have denne der gode kommunikation og når de formår at formidle ting sådan så man ikke skal ind i
et eller andet regeringsdokument for at læse det, der er rigtigt. Men når de får det kommunikeret
mere spiseligt.
09.57
I: Nu nævner du selv regeringsdokumenter. Hvad tænker du om så om f.eks. sådan en sag som
Offentlighedsloven?
18 R: Prøv at sig det igen.
I: Nu nævner du selv, at man skal have adgang til et regeringsdokument. Men hvad tænker du så om
bl.a. Offentlighedsloven?
R: Den har vi diskuteret rigtig meget i Radikale Ungdom. Meget generelt, så synes jeg, det er ret
problematisk. Og det har vi i det hele taget diskuteret meget, at vi… Det er svært på den måde at
sætte grænser for, hvad folk må kigge i, og hvad de ikke må kigge i i et demokrati. Jeg kan også
godt se, at man skal have respekt for folks arbejdsro. Men jeg tænker ikke, at denne her lov vil gøre
det nemmere for politikerne at få arbejdsro. Jeg tror, at de er blevet ramt meget mere af, at der er
noget, de prøver at skjule, selvom det jo egentlig ikke er det, der er pointen. Men det er sådan lidt
det, retorikken bliver.
10.58
I: Så kommer vi til det helt modsatte spørgsmål; hvad skaber for dig mistillid til regeringens
arbejde?
R: Øh, ja, hvad skaber mistillid til regeringens arbejde… Det er rigtig meget, når det virker som om,
at de laver ”hovsa-løsninger” eller sådan nogle meget hurtige reformer. Jeg synes det er rigtig svært,
når det er nogle tiltag, som kommer til at virke meget populistiske og noget, hvor folk har brug for
eller vælgerne har krævet, at de gjorde et eller andet, og så gør de bare noget, uden at have
konsekvenserne med i overvejelsen. Ja, det tror jeg sådan er det, som jeg synes er mest kritisk.
11.50
I: Føler du, at regeringen overholder deres valgløfter?
R: Jeg synes, at de har overholdt mange af dem – dem som var vigtige. De har kigget på
dagpengene, de har kigget på folkeskolen og de har kigget på gymnasiet og sådan, der er mange
ting, som jeg synes, de prøver at overholde. Så kan man jo diskutere, hvordan de har gjort det. Men
jeg synes egentlig, at de har beskæftiget sig med rigtig mange af de ting, som de gerne ville
beskæftige sig med.
12.23
I: Mener du at embedsværket handler efter egen interesse?
R: At hvem, undskyld?
I: Embedsværket. Altså om centraladministration handler efter egeninteresser? Det var lige et
emneskift.
R: Ja, jeg skulle bare lige tænke – embedsværket… Det håber jeg virkelig ikke. Det tror jeg ikke
umiddelbart, jeg ville tænke. Jeg ville tænke, at det var nogle mennesker, som bakker op om vores
politikere. Jeg er meget… jeg tror på den måde har jeg meget tiltro til andre mennesker. Jeg tænker,
at de udfører deres opgaver, som de skal.
13.05
I: Hvordan føler du, at politikerne fremstår i medierne?
R: Jeg synes det fremstår som om, medierne har fokus på de helt forkerte ting. For jeg går ikke ud
fra, at det er politikerne selv, der vælger at fremstille deres privatliv. Og det synes jeg er… det
bliver selvfølgelig problematisk for politikerne, men for mig er der, altså for mig… jeg tager bare
meget stor afstand fra dem eller fra alt det, der handler om privatliv, det tager jeg egentlig ret meget
afstand fra. Så synes jeg, at der er nogle af partierne, som der tydeligt er bedre til at gå ud i
medierne med politiske diskussioner end andre. Det kan selvfølgelig ærgre mig lidt, når så nogle
gange er Dansk Folkeparti f.eks. eller nogle andre, som jeg er uenig med.
14.01
19 I: Føler du, at medierne påvirker din holdning til politikerne?
R: Ja, det gør de nok altså, ikke. Jeg tror, at man bliver påvirket af det, man læser og det man ser,
det påvirker i hvert fald helt sikkert også den måde jeg forholder mig til politikerne på, og hvad det
er for nogle ting, jeg vælger at stille spørgsmålstegn ved. Men fordi jeg orienterer mig en del i
politik, så tror jeg også, at jeg kan se lidt mere igennem det end andre måske kan.
14.43
I: Hvad er din generelle tillid til det demokratiske system?
R: Jeg har ret stor tillid til demokratiet. Mener du det demokratiske system, som demokrati i
Danmark, eller mener du demokrati generelt?
I: Sammenhængen mellem folketingsmedlemmerne, regeringen, embedssystemet…
R: Okay, så forstår jeg. Altså sådan hele systemet i Danmark
I: Ja. Om du bliver hørt som borger? Og om du føler, at resten af befolkningen bliver hørt?
R: Okay. Jamen altså generelt så synes jeg, at det repræsentative demokrati er en fin løsning, og jeg
synes, at vi har rigtig meget mulighed for at få indflydelse som borger i Danmark. Altså både fordi
man kan engagere sig igennem foreningsliv og man kan stemme til flere forskellige valg, og der er
mange forskellige regler om, hvad der skal passe op i forskellige lag i det demokratiske system. Så
ja, overordnet er jeg meget tilfreds med det.
I: Tak for din hjælp.
Bilag 2 -‐ Interview med Anne
00.04
I : Hvor gammel er du?
R: Jeg er 71 år
00:09
I: Hvor bor du henne?
R: I Rødvig på Stevns
00:14
I: Hvad beskæftiger du dig med?
R: Jeg er folkepensionist
00:21
I: Hvad stemte du på ved sidste folketingsvalg?
R: Der stemte jeg på SF, og det har jeg gjort lige siden min grønne ungdom. Men de er jo ikke til ret
meget mere.
00:36
I: Er det også dem, du ville stemme på, hvis der var valg idag?
R: Nej, det tror jeg ikke jeg ville. Jeg synes ikke, de har nogen indflydelse.
I: Er det pga deres manglende indflydelse, at du ikke ville stemme på dem i dag?
R: Ja, de kan jo ikke føre noget igennem. Så jeg tror nok, jeg bliver nødt til at tage et skridt til højre
og stemme socialdemokraterne.
01:08
I: Følger du med i politik til daglig?
R: Ikke ret meget, sådan de store træk, men ikke i dybden.
20 01:20
I: Så det er primært gennem nyhedsmedier, du får din information? Altså aviser og
nyhedsudsendelser?
R: Ja, Netavisen, gennem radioen og en lille smule TV.
01:34
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne repræsenterer befolkningen?
R: Nej, det gør jeg egentlig ikke. Det er jo svært, når mange af dem ikke holder de løfter, de går til
valg på.
I: Er det noget, du tænker over inden du sætter dit kryds til et valg?
R: Det gør man jo altid, man tænker jo altid over det, hvem kan man stole mest på. Men generelt så
synes jeg, det er lidt det samme alle vegne.
02:08
I: Stoler du så heller ikke på, at folketingsmedlemmerne varetager dine interesser?
R: Nej, jeg tror de varetager mere deres egne interesser og hvad de kan få flest stemmer på.
02:21
I: Hvad synes du om vores nuværende regering?
R: Efter de betingelser, de har, så synes jeg nu de har gjort det meget godt.
I: Når du siger de betingelser de har, hvad mener du så?
R: De har jo ikke flertallet, så de kan jo ikke bare føre deres politik igennem. De skal jo hele tiden
forhandle og forhandle. Så det jo ikke altid lige nemt at få sine egne ting igennem.
02:56
I: Tror du, det har haft noget at gøre med den økonomiske krise, vi har haft nu, at det er blevet
svære at føre politik?
R: Det har det jo nok, det drejer sig jo meget om penge.
03:07
I: Hvad er din holdning til det antal reformer, der har været under de seneste regeringsperioder?
R: De er jo ikke lige gode alle sammen. Lærerreformen synes jeg jo er fin nok, men jeg er jo heller
ikke lærer. Efterlønsreformen synes jeg også er fin. Der er mange 60 årige, der sagtens kan arbejde.
Hvis de er sunde og raske kan jeg ikke se, hvorfor de skal stoppe når de er 60, så den synes jeg er
fin. Men så er der SU-reformen; den synes jeg er hård ved de unge mennesker. Og
dagpengereformen - den er ikke sjov. Dem synes jeg er lidt barske.
04:02
I: Hvad skaber for dig tillid til regeringens arbejde?
R: De skal være troværdige.
I: Hvordan er man troværdig?
R: De skal holde hvad de lover, og de skal sige sandheden. Det skal ikke bare dreje sig om at rakke
ned på hinanden. Det synes jeg, meget af det går ud på at fortælle, hvor dårlige de andre er.
04:46
I: Hvad skaber så mistillid for dig?
21 R: Det er jo, når man finder ud af at de ikke er troværdige. Til dels når de bryder deres valgløfter.
Men det kan også være okay, når de ikke sidder og bestemmer selv, så kan man jo ikke altid føre
sine valgløfter ud i livet, når man skal forhandle med andre partier. Så det fjerner ikke helt
troværdigheden, for det er jo ikke altid lige nemt. Men nogle gange kan de godt sige et og gøre
noget helt andet lige bagefter, og så har man mistet troværdigheden.
05:37
I: Nu sagde du tidligere, du brugte medierne til at få informationer. Hvad synes du om de mange
sager der har været omhandlende politikerne i medierne?
R: Altså jeg synes jo de mange skandalesager er ganske utilgivelige. Det er ikke det, de sidder
derinde for; for at klæde sig selv på, og misbruge offentlige midler på rejser og jeg ved ikke hvad.
Sådan noget det skaber i den grad mistillid. Det siger jo lidt om at de sidder der for deres egen
profits skyld.
07:03
I: Føler du overordnet set, at regeringen overholder de valgløfter, de går til valg på?
R: Det synes jeg jo ikke, de gør. Men det skyldes også, at vi ikke har haft en flertalsregering i lang
tid, så det er jo svært at overholde. Så det er jo svært at sige, om de ville gøre dét, hvis de havde
flertallet, så kunne de jo nok gennemføre noget mere. Men mange gange så er valgløfterne jo også
en slags valgfest for at få nogle stemmer, så de kan komme ind og få lov at bestemme. Så kan de
gøre noget andet bagefter. Det har man sådan lidt fornemmelsen af
08:04
I: Mener du, at embedsværket handler efter egen interesse?
R: Ja, det tror jeg
08:14
I: Gør det at du ikke har tillid til embedsværket?
R: Ja, det kan man jo ikke have, når man mener de følger deres egne interesser.
08:39
I: Hvordan føler du, politikerne fremstår i medierne?
R: Jeg synes jo, journalisterne er skarpe og gudskelov for det. Det gør jo, at de mange gange
rammer et ømt punkt og så snakker politikerne uden om, de kører udenom den varme grød. Nogle
gange når et interview er slut, så tænker man: Ja, hvad fik du egentlig af vide. Fik du egentlig noget
konkret svar på det. Det gør man ikke, fordi de snakker udenom, for sandheden kan jo gøre ondt. Så
jeg synes de snakker meget udenom.
09:18
I: Føler du, at medierne påvirker din holdning til politikerne?
R: Ja, det kan de godt gøre, fordi de kan godt åbne ens øjne for nogle ting man ikke selv havde
tænkt på. Så bliver man jo den vej påvirket, og tænker det har de egentlig ret i. Så medierne kan
godt påvirke en.
09:40
I: Føler du, medierne varetager deres rolle godt, når de er kritiske overfor politikerne?
R: Ja, det synes jeg. Hvis ikke vi havde journalisterne til at være kritiske, så kørte de jo bare
derudaf.
22 09:54
I: Så lige et afsluttende spørgsmål for at opsummere: Hvad er din generelle tillid til det
demokratiske system?
R: Det er vel sådan rimeligt okay, fordi der er jo kritikere der hele tiden holder dem i ørene. Så jeg
synes, det er jo godt vi har demokratiet og ytringsfrihed. Så sådan i det store hele, så er demokratiet
vel okay.
Bilag 3 -‐ Interview med Sofie
00.05
I: Hvor gammel er du?
R: Jeg er 26.
00.10
I: Hvor bor du?
R: Jeg bor på Østerbro i København.
00.14
I: Hvilken beskæftigelse har du til hverdag?
R: Jeg læser forvaltning på RUC.
00:20
I: Hvem stemte du på ved sidste folketingsvalg?
R: Jeg er medlem af DSU og stemmer derfor altid på Socialdemokratiet, ikke.
00:35
I: Er det også dem, du ville stemme på, hvis der var valg i dag?
R: Ja. Jeg lader mig ikke rigtig påvirke af, at regeringen er i modvind og at det går dårligt for
Socialdemokraterne i meningsmålingerne. Altså jeg forstår egentlig ikke rigtig de der vælgere, der
shopper mellem partierne alt efter hvem det går godt for og hvem der nu lige har medvind i
medierne. Jeg tror egentlig bare grundlæggende på, at regeringen er den rigtige for at vi kan få lavet
flere arbejdspladser og så videre.
02:30
I: Følger du med i politik?
R: Ja, det vil jeg sige. Men alt hvad der hedder politiske debatter holder jeg mig fra at se, for jeg
kan simpelthen ikke holde ud at sidde at høre to mennesker sidde og småskændes uden at lytte til
hvad hinanden siger. De der debatter fører jo aldrig til noget, og de svarer heller aldrig på, hvad de
bliver spurgt om, super frustrerende at sidde og høre på. Men samtidig er det jo også lidt en del af
min uddannelse at holde mig nogenlunde orienteret om, hvad der sker.
4:15
I: Hvor får du din information fra? Her tænker jeg på, hvilke nyhedsmedier, du benytter dig af?
R: Jeg ser en del NEWS. Og egentlig også gerne Deadline, men kun hvis det er med nogle forskere
eller andre kloge mennesker. Hvis der er politikere i studiet, zapper jeg næsten altid. Jeg er også tit
inde på BT og ekstrabladet.dk, men det er nu mest når jeg keder mig og skal underholdes.
05:39
23 I: Deltager du selv i politiske debatter? Det kan være i form af facebook-debatter eller
borgermøder?
R: Aldrig. Altså facebook-debatter fatter jeg slet ikke. Altså det ender jo altid med at blive
overdynget af alverdens bitre og halvdumme mennesker, der synes de lige skal bidrage med noget.
Kan jeg slet ikke se det konstruktive i. Tror kun jeg ville deltage i borgermøder, hvis det virkelig
berørte min hverdag. Der er fx kommet sådan nogle underskiftsindsamlingssedler i min opgang
mod, at metrobyggeriet ikke må arbejde om natten. Og min lejlighed bliver ikke berørt af det, så jeg
tænker næsten bare: lad dem nu bare bygge døgnet rundt så det snart kan blive færdigt med alt det
byggeri overalt.
07:40
I: Hvad er dit syn på folketingsmedlemmerne? Stoler du på, at de repræsenterer befolkningen?
R: Nej, ikke hundrede procent. Altså tror da fx, der var flertal for tvungen barsel for fædre og
alligevel valgte regeringen ikke at gennemføre det alligevel. Som om de fik kolde fødder, for de
havde da sagt det modsatte i valgkampen.
08:17
I: Stoler du på, at folketingsmedlemmerne kan varetage dine interesser?
R: Jeg stoler da på, at de prøver at gøre det bedste for landet. Men er ikke så naiv at tro på at en
enkelt folketingspolitiker kan gøre en forskel alene. Selvom jeg fandt en politiker med præcis
samme holdninger som mig selv, så er der jo altså også lige 178 andre i Folketinget.
09:03
I: Hvad er din holdning omkring den nuværende regeringen?
R: Jeg synes sgu, den har fået mere tæsk end den har fortjent. Det er som om, vælgerne aldrig helt
har fattet, at det altså ikke er en flertalsregering, og at de selvfølgelig ikke kan gennemføre alt, hvad
de lovede og når folk er så utilfredse med det, kunne de jo bare have stemt på nogle andre.
09:29
I: De to sidste regeringsperioder har været præget af mange reformer, hvad er din holdning til
antallet af de reformer?
R: Kan godt se at det nogle gange er nødvendigt at lave ting, samfundet ændrer sig jo og sådan.
Men det er lidt som om, at reformer avler reformer. For et år siden indførte regeringen gensidig
forsørgerpligt for samboende ift. Kontanthjælp. Og her et år efter afskaffer de det så igen. Det er da
for latterligt altså. Kommunerne bliver forvirrede og borgerne er da først helt sat af. Og så har det
kun været et resultat af et års finanslovsforhandlinger og det er som om de ikke rigtig kan se
længere frem.
11:28
I: Men synes du, at der har været for mange gennem årene eller hvordan?
R: Jeg går egentlig ikke rigtig op i, hvor mange der har været. Det er mere, om det er nogle
ordentligt gennemførte reformer. Forstår stadig ikke, hvorfor man bliver ved med at lave
lappeløsninger til dagpengesystemet i stedet for at lave det ordentligt første gang. Forstår heller ikke
rigtigt, når regeringen nærmest praler med, at nu har de næsten reformeret det hele.
12:37
I: Har du nogle reformer du vil nævne, som for dig har skabt tillid/mistillid til regeringen?
24 R: Kan ikke lige komme i tanke om nogen som sådan. Der er jo nogen nye hele tiden og det kan
være svært at gennemskue hvad de indeholder. Nej, ikke umiddelbart. Kan ikke huske om det
overhovedet var en reform, men regeringen lavede en eller anden arbejdsmarkedsydelse for dem der
var røget helt ud af dagpengesystemet og som vistnok heller ikke kunne få kontanthjælp. Det synes
jeg var godt, at de endelig gjorde noget ved det.
15:01
I: Hvis man så kigger mere generelt, hvad skaber for dig så tillid til regeringens arbejde?
R: At man kan se, at der sker noget. At arbejdsløsheden falder for eksempel.
15:27
I: Føler du regeringen overholder deres valgløfter?
R: Nej. Men det er jo også lidt svært med de Radikale i regeringen, som åbenbart vil en helt anden
vej end Socialdemokratiet og tidligere SF. Men jeg har nok også lidt svært ved at forstå at de laver
så mange valgløfter, når vælgerne bagefter jo tydeligvis ikke forstår, at det kræver 90 mandater for
at få ting igennem. Så ville det da give mere mening, hvis de røde samlet gik ud og sagde, at vi vil
det og det.
I: Hvordan synes du, at regeringen har håndteret krisen?
R: Jeg synes de har klaret det godt. De har taget nogle upopulære beslutninger, men som sikkert var
nødvendige.
I: Påvirker krisen, hvilket parti du overvejer at stemme på?
R: Nej, overhovedet ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget der ville få mig til at overveje
at stemme på nogle andre.
19:07
I: Mener du, at embedsværket handler efter egen interesse?
R: Jeg er i hvert fald helt sikker på, at de ikke handler ud fra offentlighedens interesse. Enten vil de
please ministeren eller også vil de bare gerne fremme deres egen karriere. Jeg ville sikkert gøre det
samme, hvis det var mig.
I: Hvorfor tror du, det er sådan?
R: Altså dét at være embedsmand er jo blevet et prestigefyldt job og de vil jo sikkert alle samme
gerne forfremmes og sikkert også være departementschefer. Og så skal man sikkert være lidt ufin i
kanten eller gøre noget ekstra for ministeren.
20:41
I: Har du tillid til embedsværket?
R: Jeg har en grundlæggende tro på, at deres tal og informationer er sådan relativt objektive. Men
altså hvis jeg lige tænker mig om såh. Altså der har været så mange sager, hvor embedsmænd enten
har digtet noget eller tilbageholdt informationer for Folketinget. Og så ser det altså aldrig godt ud,
når en departementchef er så uintelligent, at hun finder på en nødløgn. Helt ærligt.
22:18
I: Hvad er din generelle tillid til det demokratiske system?
R: Generet stoler jeg på, at det fungerer. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg tror på konceptet.
Altså giver det virkelig mening, at sådan en som mig og Fru Jensen skal tage stilling til om vi skal
sælge noget af DONG. Befolkningen som helhed er jo slet ikke inde i det og alligevel bliver der et
ramaskrig over det. Det er jo sort. Men udover det så er sådan nogle som BT og Ekstra Bladet jo
meget gode til at finde frem til sager, hvis der er nogle.
25 Bilag 4 -‐ Interview med Sigurd
00.15
I: Hvor gammel er du?
R: 59
00.18
I: Hvilken by bor du i?
R: Grindsted
00.21
I: Hvad er du beskæftiget med/som?
R: Jeg underviser unge mennesker med aspergers syndrom
00.30
I: Hvad stemte du ved sidste folketingsvalg?
R: Socialdemokratisk.
00.35
I: Og hvad ville du stemme, hvis du stemte i dag?
R: Det er et godt spørgsmål. Jeg ville måske have en tendens til at trække lidt ud til venstre. Men
har jeg en... jeg har ikke lyst til at stemme på SF og Enhedslisten, så det kan godt være det ender
med at blive socialdemokratisk igen. Ikke fordi jeg er enig med dem, men fordi jeg nødigt vil
stemme borgerligt.
01.01
I: Følger du ellers med i politik?
R: Det gør jeg, ja.
I: Hvordan følger du med sådan? Er det radio eller TV, eller?
R: Det er radio, TV, på nettet, aviser og hvad der ellers er af politiske debatter. Jeg går til politiske
møder, når jeg har mulighed for det.
01.27
I: Hvilke nyhedsmedier anvender du?
R: Det er mest TV-avisen og aviserne.
01.40
I: Du kom lidt ind på det med borgermøder, er det noget du har engageret dig i? Borgermøder og
facebook-debatter?
R: Ja det har jeg faktisk. Jeg har faktisk både haft facebook-debatter og debatindlæg i de lokale
aviser med hensyn til politiske tiltag, der har været f.eks. omkring skolerne og de tiltag der er
omkring arbejdsløse - det er de områder, der interesserer mig mest.
I: Er det fremdriftsreformen eller arbejdstidsreformen eller hvad er det?
R: Det er jo egentlig begge dele. Nu er jeg jo tillidsmand på min arbejdsplads, så jeg beskæftiger
mig med undervisning og lærere i dagligdagen, så jeg brænder selvfølgelig meget for lærernes
arbejdsforhold, og der er det arbejdstidsregler vi snakker om. Men jeg brænder også meget for, at
undervisningen bliver så kvalitetsmæssig god som overhovedet muligt, så eleverne får noget ud af
det. Det harmonerer jo ikke altid med vores arbejdstidsregler. Der kan jeg nogen gange være ret
uenig med min egen fagforening i forhold til, hvordan man skal gøre tingene. Men i bund og grund
26 brænder jeg meget for arbejdsforhold. Det er ikke bare arbejdstidsregler, men også arbejdsforhold
vi snakker om.
03:08
I: Så kommer vi lidt over omkring Folketinget, i forhold til om du stoler på, at Folketinget
repræsenterer befolkningen. Er det noget, du har gjort dig nogen overvejelser om?
R: Ja det har jeg. Altså grundlæggende skal man jo som borger i et demokratisk samfund stole på, at
de mennesker, man har valgt ind i det politiske system også repræsenterer dem, men det viser sig
desværre, at det gør det jo ikke altid. Det er ikke bare den her regering, det er mange regeringer, der
hen over tiden har svigtet borgernes tillid. Og derfor er det svært som borger i dag at finde ud af,
hvor man skal sætte sit kryds. Man kan hurtigt blive i tvivl, er det nu rigtigt, det jeg gør, og
repræsenterer de nu mig, eller gør de ikke? Ej, jeg tror tilliden til politikerne generelt er for
nedadgående. Man oplever den der politikerlede, som man kalder det.
04.02
I: Så du stoler ikke på, at de kan varetage dine interesser?
R: Jeg tror de forsøger, men jeg tror ikke de kan, og så når det viser sig de ikke kan, så vasker de jo
hænder, som det hedder populært. Og så kommer der undskyldninger og mange af de der
meningsskift, hvor man lige pludselig skifter mening fra den ene dag til den anden, hvor man ikke
vil stå ved sin tidligere holdninger. Og det er jo skidt. Jeg hørte Jokeren i radioen i dag. Han sagde,
at de to vigtigste ting i hans liv er ærlighed og mandsmod. Mandsmod, fordi man skal stå ved det
man gør og det man siger, og ærlighed selvfølgelig fordi man skal være ærlig. Og det må jeg jo give
ham ret i. Der er ikke ret mange af politikerne, der besidder de egenskaber, eller viser dem.
04:52
I: Du har lige kort været inde på det i forhold til regeringer, men hvad er din helt overordnede
mening om den nuværende regering?
R: Min overordnede mening den er jo, at.. Det kommer an på, hvilke områder man kigger på. Hvis
man kigger på den økonomiske politik, har de jo egentlig gjort det godt nok, taget i betragtning af,
at vi har været ude i en dyb økonomisk krise - og jeg tror, de har gjort det bedre end mange
forventede, de kunne. Men de har selvfølgelig brugt nogle midler. De har taget lidt på
beholdningerne. Bl.a. har de lokket folk til at indløse deres kapitalpension. Dermed får de inddrevet
noget kapital, som de måske først ville have fået ind om 20 år. Så de inddriver jo noget skat nu, som
de måske først skulle have om 20 år. Men det er jo lang tid ude i fremtiden. Men overordnet set på
det politisk økonomiske område gør de det godt. Men jeg synes det halter meget. Jeg synes ikke, det
er socialdemokratisk politik, de fører på det sociale område, og det er virkelig noget der interesserer
mig. Det er sådan en kliche at kalde dem de svage i samfundet, men de er sgu svage, altså de folk
som de svigter i dag. Det er de svage de svigter, og de gør det meget meget vanskeligt at komme
tilbage i samfundet i dag, og de gør det meget sværere end de tror, fordi det er næsten umuligt, hvis
man f.eks. er røget i den der arbejdsløsheds-fælde og har været arbejdsløs i 2 år, så får man hængt
dén der på sig, at man ikke gider at arbejde. Man bliver jaget ud i nogle systemer, hvor det næsten
er umuligt at komme tilbage igen, så der synes jeg, de svigter. Det er på et af de vitale områder for
en socialdemokratisk regering, og det tror jeg også kommer til at koste dem til valget. Det er så
noget andet.
06.35
I: Du var lige før inde på det med reformerne; hvad er din holdning til antallet af reformer, den
nuværende regering har lavet?
27 R: Det er jo ikke antallet af reformer, der er afgørende. Det der er afgørende, synes jeg, er kvaliteten
af dem. Det største problem ved, at man gennemfører så mange reformer som de gør, er, at så falder
de over hinanden og så forstyrrer de hinanden og så får du ikke den kvalitet de skal have. Reformer
skal have tid til at virke, dvs. man skal indføre få reformer, men gode reformer. Så folk kan vænne
sig til dem, så er det sådan. Hvis folk får kastet 10 reformer i hovedet indenfor 2 år, så bliver de
forvirret, så kan de ikke finde ud af det, hvordan tingene fungerer og hvorfor det skal være sådan,
og det kan politikerne selv, de kan holde dem ud fra hinanden. Så meget færre reformer, men meget
bedre reformer.
07.14
I: Hvad mener du, skaber tillid for dig i forhold til regeringens arbejde?
R: Altså den nuværende regering?
I: Ja
R: Men der er jo ikke så meget der skaber tillid, jo altså jeg tror på, at den økonomiske politik den
skal nok virke, men det er en hård kur, men den ser ud til at virke. Der, hvor jeg tror det kommer til
at halte for dem er, at de kommer til at tabe utroligt mange unge mennesker på gulvet i dag eller i
den næste generation, dvs. din generation. Mange i den gruppe vil blive tabt på gulvet, fordi de får
rodet sig ud i nogle sociale vanskeligheder, som jeg har været inde på før også. Det bliver
vanskeligere at komme tilbage og de mister motivationen for at komme tilbage, hvis ikke der bliver
gjort noget selvfølgelig. Man skal jo ikke male fanden på væggen, men jeg tror, der skal nogle
sociale reformer til; altså dagpengereformen blandt andet - den skal ændres. Den er jo totalt
hamrende urimelig i dag. Kontanthjælpsreformen også. Der er jo ingen grund til at have
kontanthjælp, hvis ikke det er for at hjælpe mennesker. I dag har man kontanthjælp, der jo nærmest
er en pinsel for mennesker.
08.27
I: Så det næste kommer så ind på det der med mistillid. Det jeg hører dig sige er, at for dig skaber
det tillid i forhold til deres økonomiske politik, hvorimod mistilliden ligger ift. deres sociale politik
– groft sagt.
R: Ja, groft sagt. Og jo det er jo det, men igen så kan man sige, hele deres uddannelsespolitik - de
forsøger at gøre et eller andet. Men det er jo ligesom om, at de famler i blinde. Jeg kan da godt
forstå, at så utroligt mange skolelærere i dag er frustrerede, fordi de ved jo ikke, hvad de skal. De
får jo ikke nogen direktion, nogle retningslinjer for, hvordan det her skal fungere og hvordan det
skal foregå. Så på den ene side har de nogle politikere, der står og råber og skriger af dem, at det
kan I sagtens gøre bedre: “I skal arbejde noget mere, I skal normaliseres, eleverne skal have mere
undervisning og I skal være mere sammen med eleverne”, og på den anden side står forældrene og
skriger, “I er fandme dårlige” og ting og sager, og så står de her stakkels lærere indimellem. De har
også nogle skoleledere, som ikke kan lide dem og som synes, de er dumme. Alle folk kigger ned på
den her gruppe af lærere, som egentlig er dem der skal producere vores fremtid og producere viden
til vores unge mennesker. Men man behandler dem som skidt og det er ufatteligt synes jeg.
Undervisningsområdet er også et af de områder, hvor jeg ikke har tillid til, at det de gør er det
rigtige.
09.50
I: Føler du, at regeringen har overholdt deres valgløfter, altså de løfter, de gik til valg på?
R: Nej det har de jo ikke. Det er jo konkret bevist, at det har de ikke, men det er jo ikke
overraskende, det er der jo ingen regeringer, der gør. Man lover altid noget i en valgkamp, som alt
afhængig af, hvor heldig man er, overholder man færre eller flere af løfterne, det er sådan lidt comsi
28 comsa havde jeg nær sagt. Man er naiv, hvis man tror, at løfterne bliver overholdt, for det gør de jo
ikke, men måske få af dem.
10.12
I: Så kommer vi lige ind på embedsværket og embedsmænd i særdeleshed. Mener du embedsmænd
handler efter egen interesse, eller egen overbevisning? Altså i centraladministrationen?
R: Ja jeg forstår godt spørgsmålet. Igen, der så kan man jo læne sig lidt op af de historier, der har
været i aviserne i det sidste stykke tid omkring skat blandt andet. Der har været nogle store sager
hvor man mente, at embedsmændene i centraladministrationen har haft snuden lidt for langt fremme
ift. hvad de bør have og har blandet sig for meget i de politiske sider, og det skal de jo ikke med det
embedsmandssystem vi har herhjemme, hvor vi bibeholder embedsmændene selvom vi skifter
regering. Mange steder i andre lande skifter man dem samtidig med, at man skifter regering, men
det gør vi ikke herhjemme. Vi skifter regering, men vi bibeholder de samme embedsmænd, så er vi
nødt til at stole på, at embedsmændene er neutrale i deres holdninger og deres arbejde. Der har
været nogle situationer, hvor det har vist sig ikke at være rigtigt i flæng, fx Tamilsagen med Erik
Ninn Hansen, der var jo også embedsmænd over dem, og nu har vi med SKAT her Thornings
skattesag, og der kan sikkert nævnes mange flere af samme karakter. Nej de agerer ikke altid
korrekt, men størstedelen gør nok, men der vil altid være nogle brodne kar jo. Men det er vigtigt, at
embedsmandssystemet holder, hvis vores politiske system skal holde, så er vi nødt til at stole på
vores embedsmænd.
11.50
I: Har du tillid til embedsværket?
R: Ja. Jeg vil grundlæggende sige, at det har jeg, jo det har jeg.
11.59
I: Så har vi lige noget med medierne. Hvordan føler du politikerne fremstår i medierne?
R: (griner). Altså hvordan medierne fremstiller politikerne?
I: Ja
R: Medierne de er jo altid, altså medierne har én opgave og det er jo at få politikerne ud på dybt
vand eller tynd is og det gør de jo alt for, at de roder og rager i deres privatliv og private forhold og
det er også fint nok, for de er jo vagthundene, demokratiets vagthund som man siger. Nogle gange
lykkes det dem også at få gravet nogle ting frem om politikerne som er uheldige, der kan jeg jo bare
nævne Lars Løkke som blev rodet ind i nogle bilagssager. Men indimellem er de jo nok lidt for
grådige mht. deres jagt på nyheder, og så kommer de måske til at træde over stregen for, hvad man
kan tillade sig - også selv over for politikerne, som selv beder om det mange gange. De søger selv
medierne, de vil gerne i fjernsynet. Så et eller andet sted er tolerancegrænsen højere over for
politikerne. Man vil tillade mere over for politikerne end over for almindelige borgere og det er jo
også fair nok.
13.31
I: Hvis vi nu skal prøve at kigge lidt indad, det kan godt være lidt svært. Føler du, medierne
påvirker din holdning til politikerne, bliver de ændret ift. det mediebillede som politikerne bliver
udsat for?
R: Jeg ville jo lyve hvis jeg sagde nej. Mange af de oplysninger, jeg har om deres forhold og deres
politik får jeg fra medierne. Hvis jeg læser avisen kan jeg jo ikke se om det, avisen skriver også er
det politikeren har sagt, men jeg må tro på det og i de fleste tilfælde er det jo også rigtigt. Det er lidt
bedre, hvis jeg ser fjernsyn, fordi så kan jeg se politikeren sige det helt præcist og så kan jeg bedre
forholde mig til det. Men en politiker bliver altid refereret af mange medier, så på den måde kan
29 man jo så sige, at man er nødt til at tro på, hvad de skriver i medierne nu også er det rigtige, at man
har tillid til medierne, fordi det er ens kilder, ens source. Jeg kan jo ikke gå til ministeren og stille
spørgsmål, jo det kan jeg godt, men jeg kan ikke forvente at få et svar (grin), så er man nødt til at
stole på de andre kilder, som jo er nyhedsmedierne, svarer på de spørgsmål som jeg gerne vil have.
14.51
I: Hvis vi her til sidst lige skal opsummere selve det du har sagt, så er det at du overordnet set er
positivt stemt omkring regerings arbejde, i hvert fald økonomisk set, men er lidt mere utilfreds og
har ikke stor tillid til deres sociale politik, og så har du generelt tillid til embedsværket, på trods af
de sager der har været?
R: Ja.
15.00
I: Hvad er din generelle tillid til det demokratiske system, hvis du sådan lige skal opsummere det
hele?
R: Jeg synes, at vi i Danmark har et demokratisk system som er et af verdens bedste demokratiske
systemer som fungerer efter hensigten. Der vil altid være nogen som forsøger at ødelægge eller
nedbryde og ændre det. Grundlæggende er der kun en ting jeg synes er problematisk her på det
sidste, det er, vi har været lidt inde på det om arbejdstidsreglerne, den måde de bliver implementeret
på. Det var ikke en demokratisk proces, ja faktisk et brud på Grundloven, hvor man kan sige at
Finansminister Bjarne Corydon og arbejdsgiveren som sådan indgik en aftale omkring, hvordan
tingene skulle være, uden at inddrage lærernes organisation. Normalt når man er i en
overenskomstforhandling, som jo var situationen der tilbage i 2012 hvor lærerne skulle have ny
overenskomst, der havde man en finansminister der sagde, at han ville have en overenskomst med
en bestemt ordlyd med det og det resultat, og det kunne han kun få hvis han indgik en aftale med
arbejdsgiverne og Michael Fishcher fra det må være Kommunernes landsforening, chef for
Kommunernes Landsforening. De indgik, han indgik, en aftale med Bjarne Corydon uden at
inddrage lærernes organisation, det er det man populært kalder lov 409 i dag, som styrer alle
lærer/undervisere i Danmark i dag. Lige pludselig bliver en overenskomst lavet om til en lov.
16:30
I: Men i forhold til Grundloven; hvordan føler du, at den strider mod Grundloven?
R: Det strider imod Grundloven ikke at inddrage alle parter i en forhandling. Det er jo lidt det
princip vi kører herhjemme, som også kaldes den danske model. Og det strider mod Grundloven,
hvis man udelukker en part fra at have indflydelse og udtale sig i en overenskomst situation, og det
var det man gjorde.
16:49
I: Har du andet, du vil tilføje?
R: Nej, grundlæggende er jeg godt tilfreds med det danske demokratiske system, fordi det fungerer,
og langt de fleste mennesker har det godt, og på trods af, at vi er inde i nogle kriser kommer vi
igennem dem uden, som man kan se i mange andre lande, nogen voldsom stor ballade eller kriser
eller revolution. Det er et system som stort set eliminerer det jeg vil kalde voldelig konfrontation,
og det synes jeg er dejligt.
I: Ja super, tak for din tid.
30