1. No category

Ansvar for fremtiden
2025-planen
Ansvar for fremtiden
2025-planen
Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne
virker. Flere kommer i arbejde.
Men tiden er ikke til at læne os tilbage. Vi skal bruge det begyndende opsving til at reformere og investere, så vi kan skabe
et stærkere samfund, hvor flere bidrager og bliver en del af fællesskabet. Sådan ruster vi os bedst mod nye kriser.
Beslutningerne kan ikke vente, men skal træffes i den kommende
valgperiode. Vi skal ikke gentage fejlene fra 00’erne, hvor advarsler om krisetegn blev ignoreret og overforbrug sat over ansvarlighed. Vi skal tværtimod lære af krisen, skabe tryghed om
job og bolig og sikre, at der er penge til velfærd. Vi skal tage
ansvar for vores fælles fremtid.
Radikale Venstres ambition er et samfund, hvor mere end halvdelen af befolkningen altid er i beskæftigelse. Fordi selvforsørgelse
sætter mennesker fri og fordi flere i job giver mulighed for, at
vi som samfund kan hjælpe sårbare og udsatte mennesker, som
ikke får naturlig del i opsvinget. Vi skal investere, så flere får muligheder.
Det kræver en stærk økonomi. Radikale Venstres 2025-plan er
et bud. Reformer af skat, pension og international rekruttering
skal ruste os til nye kriser og gøre os bedre i stand til at gribe de
muligheder, som opsvinget skaber.
Alternativet til reformer er enten ubetalte regninger til vores
børn og børnebørn, markante forringelser i vores fælles velfærd
eller højere skatter.
Det handler om mennesker. Det handler om os alle sammen.
2
1. Læren af krisen
Da krisen kom, kostede det Danmark dyrt, at der ikke var blevet reformeret
i tide. Der blev tabt 100.000 arbejdspladser, huspriserne faldt, mange familier blev gjort insolvente og Danmark måtte igen stifte gæld for at lukke
hullet i statsfinanserne.
Advarslerne var tydelige, men blev ignoreret alt for længe.
Konkurrenceevnen faldt dramatisk op igennem 00’erne pga. manglende reformer. Under SR-regeringen er konkurrenceevnen igen styrket, jf. figur 1.
Figur
Figur 1:
1: Udviklingen
Udviklingen ii konkurrenceevnen
konkurrenceevnen
Pct.
Pct.
5
5
0
0
-5
-5
-10
-10
-15
-15
-20
-20
-25
-25
-30
2001
2003
2005
2007
Produktivitet
2009
2011
2013
-30
Lønkonkurrenceevne
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet.
Økonomien var aldrig holdbar under VKO, fordi man ikke gennemførte reformer i tide.
Men det er reformer, der finansierer velfærden. Figur 2 illustrerer denne
pointe. Hvis ikke tilbagetræknings- og dagpengereformerne var blevet
gennemført, ville regeringen ikke have haft råd til at investere 39 mia. kr. i
mere velfærd frem mod 2020, sådan som vi foreslår.
Uden disse reformer ville der i stedet skulle skæres 7½ mia. kr. i det offentlige forbrug.
3
Figur
Uden reformer
reformer skulle
skulle der
der skæres
skæres ii velfærden
velfærden
Figur 2:
2: Uden
Mia.kr. 2015-niveau
50
40
39 mia. kr.
30
20
10
0
-10
-7,5 mia.kr.
Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.
2. Mål i 2025-planen
SR-regeringen har foretaget et kraftigt oprydningsarbejde i økonomien efter nullernes fejlslagne politik.
Det er sket med en økonomisk 2020-plan, hvor den reformkurs, der blev
lagt med tilbagetrækningsreformen i 2011, videreføres med bl.a. reformer
af skat, SU, kontanthjælp, førtidspension og beskæftigelsesområdet.
Med 160.000 flere i privat beskæftigelse, øget vækst og bedre konkurrenceevne er de vigtigste mål i 2020-planen tæt på at være realiseret. Reformerne virker, og vi er på vej ind i et opsving.
Men hvis opsvinget skal omsættes til nye muligheder, skal vi turde tage fat
på de strukturelle problemer, der lurer under det begyndende opsving.
Vi skal have en plan for, hvad vi vil med vores samfund. Vi skal have en 2025plan, der viser, hvordan vi skaber en stærk økonomi som grundlag for de
ting, vi gerne vil.
Forudsætningen for en stærk økonomi er, at flere bidrager med det, de kan.
Så der skabes flere muligheder for dem, der ikke kan selv.
Radikale Venstre ser stort på etablerede tabuer og fokuserer på de grundlæggende udfordringer i økonomien:
• D
emografien ændrer sig, så der bliver flere ældre, der naturligt forventer
en god seniortilværelse. Levetiden er markant længere end for blot få år
5
siden, og derfor er pensionsperioden markant længere end det, økonomien er indrettet efter. Det koster samfundet dyrt og presser den offentlige service, som især de mindre ressourcestærke ældre er afhængige
af.
• H
øje indkomstskatter betyder, at vækstmulighederne ikke udnyttes fuldt
ud.
4
• M
ange virksomheder har allerede i dag svært ved at rekruttere den rette
arbejdskraft, og flaskehalsproblemerne vil kun blive forstærket yderligere,
når opsvinget for alvor sætter ind. Hvis virksomhederne ikke kan besætte
ledige stillinger, vil produktionen enten standse eller flytte til udlandet.
• V
ækstpotentialet er trods reformer stadig begrænset. OECD skønner det
til det 6. laveste blandt alle medlemslande.
• K
ort efter 2020 og frem truer store offentlige underskud. Det betyder
større gældsætning og milliarder til øgede renteudgifter.
• S elvom færre i dag er fattige, er der kun en beskeden udvikling i den sociale mobilitet. Børns baggrund afgør fortsat alt for ofte deres fremtid.
• H
vis økonomen vokser uden vi samtidig gør os fri af fossile brændstoffer,
vil CO2-udledningen stige i stedet for at falde.
Hovedudfordringerne for dansk økonomi sammenfattes ofte af økonomer
som ”hængekøjeproblemet”. Det er et udtryk for, at underskuddene kort
efter 2020 vokser sig så store, at gælden stiger og de regler, både vi selv og
EU har fastsat for ansvarlige underskud, overskrides.
Figur
Nye store
store offentlige
offentlige underskud
underskud truer
truer
Figur 3:
3: Nye
Pct. af BNP
Pct. af BNP
0,50
0,50
0,00
0,00
-0,50
-0,50
-1,00
-1,00
-1,50
-1,50
-2,00
-2,00
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet.
Vores bud på reformer er svar på, hvordan disse udfordringer kan imødegås.
Det vigtigste er, at der bliver handlet, så problemerne løses i tide.
Hovedmålene i vores 2025-plan er:
• E
t stærkere fællesskab. Vores ambition er, at mere end halvdelen af befolkningen altid skal være i beskæftigelse - også når økonomien er i bund.
Det kræver, at beskæftigelsen ikke kun løftes med de nye jobs, der kommer med opsvinget, men også løftes gennem nye reformer. Vores 2025plan øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer og styrker
velstanden med ca. 30 mia. kr i 2030.
5
•Råd til velfærd. Vi skal fortsat kunne betale for vores velfærd. Presset fra
demografien på vores velfærd skal kunne håndteres, også efter 2020. Vi
foreslår at den årlige vækst på 0,6 pct. årligt videreføres efter 2020.
•Investeringer i en bedre fremtid. Der skal skabes et råderum til investeringer i en bedre fremtid: grøn omstilling, bedre rammevilkår for virksomheder, herunder for iværksætteri, offentlige investeringer.
•Økonomisk ansvarlighed. Underskud skal vendes til overskud. Der skal
være balance i de offentlige budgetter i 2020-2030.
2.1. Et stærkere fællesskab
For Radikale Venstre er arbejdsmarkedet et fællesskab, der skal rumme både
dem, der kan, og dem, der har brug for hjælp til at komme i beskæftigelse.
Vores mål er enkelt: Mere end halvdelen af befolkningen skal være i beskæftigelse, så der altid er flere, der forsørger, end der forsørges. Derfor er vores
ambition, at der altid er mindst 3 mio. i beskæftigelse i Danmark.
Med det radikale bud på nye reformer løftes beskæftigelsen med 190.000
personer frem mod 2025, hvoraf ca. 45.000 personer er et direkte bidrag
fra reformerne. Dermed kommer vi i mål med mindst 3 mio. i arbejde allerede i årene omkring 2025.
Figur 4: Beskæftigelsesudvikling med og uden 2025-planen
Figur 4
Tusinde personer
3.075
3.050
3.025
3.000
2.975
2.950
2.925
2.900
2.875
2020
2025
2025-planen
2030
2035
2040
Grundforløb uden reformer
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
* Anm.: Beskæftigelsen i figur 4 er i antal personer og eksklusiv sygeorlov, men
inkluderer personer på barselsorlov. Det skyldes, at personer på barsel har en stærk
tilknytning til beskæftigelse generelt og indregnes i beskæftigelse. Antallet af personer på orlov har det seneste årti ligget relativt stabilt på ca. 80.000 personer –
ca. halvdelen på barselorlov og den anden halvdel på sygeorlov. Ved beregningen
af 2025-planen og grundforløb i KP15 er beskæftigelse justeret for barselorlov. Der
er dermed blot fratrukket 40.000 personer i begge forløb. Desuden har vi indregnet
beskæftigelsesbidraget fra international rekruttering på 3.000 personer.
6
2.2. Råd til velfærd
Det er sårbare og udsatte grupper, der rammes hårdest, hvis ikke vi investerer i skoler, uddannelse, sundhed og omsorg.
Derfor ønsker vi, at der skal være penge til at imødegå det voksende pres
fra befolkningsudviklingen. Fra 2020 vil dette pres ifølge Finansministeriet
blive større, jf. figur 5. Hvis ikke udgifterne til dette pres på ældreomsorg,
skoler med mere dækkes, vil mange opleve det som reelle nedskæringer i
den offentlige service.
Moderniseringen af den offentlige sektor, herunder fokus på tillid og afbureaukratisering, skal fortsætte, så de offentlige opgaver fortsat kan løses
bedre.
Figur 5: Udvikling i offentligt forbrug samt demografisk træk
Figur
Figur
5
5: Udvikling i offentligt forbrug samt demografisk træk
PCT
Pct.
1,0
1,0
0,8
0,8
0,6
0,6
0,4
0,4
0,2
0,2
0,0
0,0
Danmark
på sikker vej
Danmark på sikker vej
Samlet
offentligt
forbrugforbrug
Samlet
Offentlig
Heraf demografisk træk
2025planen
2025-planen
Heraf demografisk træk
Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.
2.3. Investeringer i en bedre fremtid
Væksten i samfundet skal være bæredygtig og det kræver fortsat omstilling
af energisektoren, så der anvendes mindre kul, olie og gas.
Virksomhederne skal fortsat have bedre rammevilkår for at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i Danmark.
Små virksomheder skal kunne vokse sig større. Regeringen har afskaffet
iværksætterskatten og forbedret små virksomheders muligheder for at investere i forskning og udvikling, så nye ideer kan blive til noget vi kan leve af.
Denne politik skal fortsætte, så opsvinget bruges til at skabes nye jobs. De
arbejdspladser, der forsvandt under krisen, kommer ikke tilbage.
Vejen til vækst er brolagt med uddannelse, og uddannelse er en af nøglerne
til at bryde den negative sociale arv.
Alle disse nye muligheder for en bedre fremtid kræver råderum for nye investeringer. Det råderum skaber vi i 2025-planen.
7
2.4. Økonomisk ansvarlighed
De seneste fremskrivninger fra vismændene og regeringen viser, at der er
underskud så langt øjet rækker. Hvis ikke der handles på dette, sender vi regningen videre til vores børn og børnebørn. Og påfører dem store udgifter
til renter.
Med Radikale Venstres bud på reformer, der øger beskæftigelsen, kan disse
underskud vendes til overskud, jf. figur 6.
Figur 6: Offentlige
Offentlige underskud med og
og uden
uden 2015-planen
2025-planen
Figur 6
Pct.
Pct.af BNP
af BNP
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
-0,5
-0,5
-1,0
-1,0
-1,5
-1,5
-2,0
2020
-2,0
2020
2025
2030
2025
2030
Grundforløb uden reformer
Grundforløb, KP15
2035
2040
2035
2040
2025-planen
RV_plan samlet
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
3. Radikale Venstres bud på reformer
3.1. Overblik
Tabel 1 viser, hvordan 2025-planen skaber balance i de offentlige budgetter, sænker den samlede skat og finansierer det udgiftspres, som følger af
befolkningsudviklingen.
Tabel1:1:Den
Denøkonomiske
økonomiske gevinst
gevinst fra reformerne
Tabel
reformernei i2025-planen
2025-planen
Mia. kr. (2015-kroner)
2021
2025
2030
Fremrykning af indekseringen af pensionsalderen
½
8
12
Lettere adgang for kvalificeret udenlandsk
arbejdskraft til Danmark
1
1
1
Øget beskæftigelse som følge af lavere skat på
arbejde
0
1
3
Ophævelse af skattestoppet på boliger
0
0
0
Sparede renteudgifter
0
0
2
1½
10
18
Bidrag fra reformer i alt
9
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
8
Tabel
2: Balance i 2025-planen
Tabel 2: Balance i 2025-planen
Mia. kr. (2015-kroner)
Reformskabt
råderum
i
perioden
Finansministeriets fremskrivninger
2021
5½
2025
28
2030
58
1½
10
18
Skatten lettes for alle
-3
-10
-13
Bedre velfærd - årlig vækst på 0,6 pct. i udgifterne til velfærd
-3
-15
-31
De forventede årlige offentlige underskud, som skal dækkes
4
-4
-16
Investeringer i en bedre fremtid
-5
-9
-16
Offentlig balance
0
0
0
2021-2030,
jf.
Bidrag fra reformerne i 2025-planen
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
Radikale Venstres bud på reformer, der styrker økonomien:
•Bedre balance mellem perioden i beskæftigelse og på pension. En fremrykning af den indeksering af tilbagetrækningsalderen, som Radikale Venstre har aftalt med Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Dansk
Folkeparti er et bud. Vi lever markant længere end tidligere og pensionsperioden vil nu være markant længere end vi aftalte i sin tid.
•En sænkelse af skatten for alle arbejdende danskere. Samtidig vil vi
ophæve skattestoppet og lade boligskatterne følge lønudviklingen efter
2020. Netto sænker vi skatten med ca. 13 mia. kr.
•En styrkelse af rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne
mangler allerede i dag kvalificeret arbejdskraft. Det skal være lettere at
rekruttere de medarbejdere, virksomhederne mangler, også i lande uden
for EU.
•Fortsætte med at reformere, så de ca. 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet, får lettere ved at komme i job.
3.2. Bedre balance mellem tilværelsen på pension og
i beskæftigelse
Danskerne lever længere. Det betyder, at vi har udsigt til flere år på pension
end både tidligere og kommende generationer. Det er dyrt for samfundet.
Særligt når befolkningsudviklingen trækker i retning af flere på pension.
Det øger presset på de offentlige finanser. Ikke mindst fordi markant flere ældre naturligvis skal have adgang til sundheds- og ældretilbud af høj kvalitet.
I 2006 og 2011 besluttede brede politiske flertal at hæve pensions- og efterlønsalderen.
Danskerne er med disse aftaler blevet stillet i udsigt, at de kan regne med
gennemsnitligt 14 ½ år på pension i gennemsnit.
Men med den hastigt stigende levealder vil tiden på pension imidlertid være
18 år i gennemsnit.
Radikale Venstre vil justere reglerne, så forholdet mellem tid på arbejde og
pension i højere grad afspejler det, som danskerne er stillet i udsigt.
9
Én af mulighederne er, at vi fra 2025 hæver pensionsalderen fra 67 til 68 år.
I stedet for som aftalt i 2030.
Men Radikale Venstre er åbne over for andre forslag til, hvordan perioden på
pension kommer tættere på løftet om 14 ½ år på pension.
Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og 2014
.
30
År
Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og 2014.
29
30
År
29 27
28
27
2006 -fremskrivning
2014 -fremskrivning
28
2006 -fremskrivning
2014 -fremskrivning
26
26 25
25
24
24
23
23
22 22
Mænd
Mænd
Kvinde
Kvinder
MændMænd
2025
2025
Kvinde Kvinder
20502050
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet.
Økonomiske konsekvenser af reformen:
En justering af indekseringen af folkepensions- og efterlønsaldre ventes at
øge beskæftigelsen med ca. 26.000 personer i 2025. På lidt længere sigt,
fra 2030 og frem, kan beskæftigelsen øges med ca. 35.000 personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes at udgøre 12 mia. kr., jf. tabel 3.
Tabel3:3:Beskæftigelseseffekt
Beskæftigelseseffekt og
og bidrag
bidrag til
til de
de offentlige
offentlige finanser
Tabel
finanser af
Radikale
Venstres
tilbagetrækningsreform
af Radikale Venstres tilbagetrækningsreform
Beskæftigelse, tusinde personer
Beskæftigelse
Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr.
2021
2025
2030
2
½
26
8
35
12
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
3.3. Flere dygtige udlændinge til Danmark
For Radikale Venstre er udlændinge en ressource. Og adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, om virksomhederne kan få fuld værdi af
det begyndende opsving.
Allerede nu meldes om flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder har svært ved at skaffe de kvalificerede hoveder og hænder, de
12
skal bruge for at skabe vækst og nye arbejdspladser.
10
Radikale Venstre ønsker, at virksomheder får en ”flaskehalsgaranti”. Garantien indebærer, at virksomheder i Danmark får adgang til at hente arbejdskraften udefra, når de ikke kan finde den inden for landets grænser.
Det skal modvirke, at produktion og arbejdspladser nedlægges eller flyttes
til udlandet, fordi der mangler en eller flere nøglemedarbejdere.
Konkret vil vi sænke beløbsordningen for udenlandske arbejdstagere fra
375.000 kr. til 325.000 kr. og styrke fastholdelsen af internationale arbejdstagere og deres familier.
Initiativet ligger i forlængelse af regeringens reform i sommeren 2014, hvor
det med et bredt politisk flertal blev besluttet at lette virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft i udlandet.
Figur 8:
8: Udvikling
Udvikling ii udenlandske
udenlandske arbejdstagere
arbejdstagere med
med bopæl
bopæl i Danmark
Figur
siden
2008
i Danmark siden 2008
Figur 7
Personer
Personer
260.000
Udenlanske arbejdstagere med bopæl i Danmark
180.000
240.000
170.000
160.000
220.000
150.000
200.000
140.000
130.000
180.000
120.000
160.000
110.000
100.000
140.000
90.000
80.000
120.000
2008
2008
2009
2009
2010
2010
2011
2011
Udenlanske
arbejdstagere
medi Danmark
bopæl i
Udenlandske
arbejdstagere
med bopæl
2012
2012
2013
2013
2014
2014
Danmark
Kilde: Jobindsats.dk.
Økonomiske konsekvenser af reformen:
Forslaget skønnes at øge beskæftigelsen med 3-4.000 personer samt at
styrke de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr, jf. tabel 4.
Tabel4:4:Beskæftigelseseffekt
Beskæftigelseseffektog
ogbidrag
bidragtiltil
offentlige
finanser
Tabel
dede
offentlige
finanser
af af
forslaget om
om lettere
lettere adgang
adgang for
for kvalificeret
kvalificeret arbejdskraft
forslaget
arbejdskrafttil
tilDanmark.
Danmark
Beskæftigelse, tusinde personer
Beskæftigelse
Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr
Kilde: DI og egne beregninger.
2021
3
1
2025
3
1
2030
3
1
11
3.4. Skat, der virker
Skatten spiller en stor rolle for vækst og beskæftigelse. Hvis skatten på arbejde er for høj, så bliver der arbejdet mindre og skabt mindre værdi i samfundet.
Regeringen gennemfører frem mod 2022 lettelser i skatten på arbejde i
både top og bund. Det bidrager til at styrke beskæftigelsen.
I forlængelse af vores skattereform fra 2012 ønsker Radikale Venstre at
sænke skatten på arbejde yderligere. Vi foreslår at begrænse den skat, der
betales af ekstra indkomst – fra ekstra arbejde. Altså den såkaldte marginalskat. Fordi den hæmmer mobilitet og aktivitet i samfundet.
Med vores forslag vil ingen skulle betale mere end 50 pct. af lønnen i skat.
Hverken den enlige forsørger, den specialiserede metalarbejder eller direktøren. Det vil bidrage til flere arbejdspladser og mere vækst.
Radikale Venstre letter skatten med samlet 13 mia. kr. Lettelserne finansieres samlet af reformer og råderum. Det betyder, at der er tale om et
bidrag til et samlet mindre skattetryk.
Radikale Venstres forslag til en ny samlet skattereform er:
Vi vil sænke skatten for alle i arbejde
Målet er at gøre det mere attraktivt at arbejde. Vi vil øge beskæftigelsesfradraget med 8 mia. kr., så alle får mere ud af at være i arbejde.
Vi vil bevare topskatten – men sænke satsen
Vi er tilhængere af princippet om, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Men i dag er det ikke kun direktøren, men også den specialiserede
maskinmester, elektromekanikeren og en halv million andre danskere, der
betaler ca. 56 pct. i skat af den sidst tjente krone. Den høje marginalskat
virker ifølge økonomerne hæmmende på væksten og det koster arbejdspladser. Derfor vil vi sænke den øverste marginalskat fra ca. 56 pct. til ca.
50.
Højere modregning i børnechecken
Radikale Venstre ønsker, at aftrapningen af børnechecken for de højeste indkomster (over 723.100 kr.) forhøjes fra 2 pct. til 5 pct. Det reducerer de
samlede udgifter til børne- og ungeydelse på 15 mia. kr. med ca. ½ mia. kr.
Vi vil reducere den sammensatte marginalskat for enlige forsørgere
I dag betaler mange enlige forsørgere ofte mere skat af den sidst tjente
krone end dem med de højeste indkomster på grund af den høje sammensatte marginalskat. Det er ikke rimeligt. Derfor vil vi hæve grænsen for, hvor
meget man som enlig forsørger kan tjene uden at miste sin friplads i daginstitutionen og få reduceret sin boligsikring. Grænsen skal hæves fra 221.500
kr. til 331.500 kr.
Boligskatten skal følge lønudviklingen
Det gode ved skattelettelser på arbejde er, at man skal arbejde for at få del
i dem. Omvendt giver skattelettelser på bolig en gevinst, hvis blot man ejer
en dyr bolig.
12
Dertil kommer, at yderligere lettelser i boligskatten ikke skaber beskæftigelse. Hvis der anvendes 13 mia. kr. på lettelser i skatten på arbejde, øges
beskæftigelsen markant, jf. figur 9.
Figur 9: Beskæftigelseseffekten af 13 mia. kr. anvendt på lettelser
iFigur
skatten
på henholdsvis arbejde og boliger
9
Tusinde personer
12
10
Antal personer i beskæftigelse
8
6
4
2
0
Radikale Venstres skatteforslag Skattestop på bolig fortsætter
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne skøn.
Forslaget om at ophæve skattestoppet medfører ikke højere ejendomsværdiskat end i dag. Den bliver blot mere forudsigelig. Figuren viser, at hvis
blot ejendomsværdiskatten følger lønudviklingen efter 2020, vil skatten
ligge på et fast og forudsigeligt niveau. Det vil endda være lavere end i dag.
Figur 10: Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på
boliger
Figur 10. Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på
Ejendomsværdiskatten den effektive sats
Ejendomsværdiskatten,
boliger
0,8
0,7
0,8
0 65
0,65
0,7
0,6
0,65
0,6
0,5
0,5
0,4
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
Fastholdelse af skattestop
2060
2057
2054
Afskaffelse af skattestop
2051
2048
2045
2042
2039
2036
2033
2030
Fastholdelse af skattestop
2027
2024
2021
2018
2015
2012
2009
2006
2003
2000
00
Afskaffelse af skattestop
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
13
Radikale Venstre vil samtidig normalisere betalingerne af grundskyld. I stedet for de nuværende stigningstakter på op til 7 pct. i grundskyldsbetalingerne skal betalingen af grundskyld ligeledes indekseres med lønudviklingen.
Vores samlede skattereform forventes at øge beskæftigelsen med ca.
10.000 personer på lidt længere sigt. I 2030, når reformen er fuldt indfaset,
vil den lavere marginalskat medføre, at beskæftigelsen stiger med ca. 6.000
personer, mens det forhøjede beskæftigelsesfradrag øger beskæftigelsen
med ca. 4.000 personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes på den
baggrund at udgøre ca. 3 mia. kr, jf. tabel 5.
Tabel5:5:Beskæftigelseseffekt
Beskæftigelseseffekt og
og bidrag
bidrag til
til de
de offentlige
offentlige finanser
Tabel
finanser af
af
RadikaleVenstres
Venstres skattereform
skattereform
Radikale
Beskæftigelse, tusinde personer
2021
2025
Marginalskat på 50 pct.
0
3
Beskæftigelsesfradrag
1
2
Samlet bidrag til de offentlige finanser, mia. kr
0
1
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
2030
6
4
3
3.5. Fortsatte reformer, der bringer flere i den erhvervsaktive alder i job
I dag er der ca. 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder, som er offentligt forsørgede. De modtager førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge eller er i fleksjob.
Regeringen har gennemført reformer af alle disse overførsler, så antallet på
forsørgelse falder i de kommende år.
Reformerne skal naturligvis fortsætte. Alle skal have mulighed for at bidrage
med det, de kan.
Radikale Venstre vil:
•Lette skatten i bunden, så gruppen af personer med lav økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse bliver reduceret.
•Tilbyde særlige virksomhedsforløb for dem, der har været på offentlig
forsørgelse i mere end 2 år. Det er ofte sårbare mennesker, der ikke reagerer på økonomiske incitamenter, men har mulighed for at forblive på
arbejdsmarkedet, når først de er hjulpet ind.
•Tilbyde opkvalificering og efteruddannelse af personer på kontanthjælp.
•Se nærmere på rådighedsreglerne, så vi sikrer, at de virker og praktiseres
efter hensigten. Nu hvor der skabes job, skal der altid være ledige danskere, der er klar til at tage dem.
•Reformere integrationsindsatsen, så den i højere grad tager udgangspunkt i hvad flygtninge og indvandrere kan. Udlændinge skal mødes som
en ressource, og derfor skal vi også stille krav til dem, som vi gør til os selv.
Integrationsindsatsen skal ske hurtigere end i dag, og der skal fokus på
jobindsats.
14
18