1. No category

Program Årsmøde15
Hotel Nyborg Strand onsdag den 22. april kl. 13.00 til torsdag den 23. april kl. 13
Som altid er det en glæde at byde erhvervsskolernes bestyrelsesmedlemmer, ledere og venner velkommen
til Danske Erhvervsskolers årsmøde. Vi ser frem til livlig debat, venskabeligt samvær og gode grin.
Tilmelding via link til tilmelding senest 11. marts 2015.
Er vi parate til fremtiden?
Med Årsmøde15 ønsker Danske Erhvervsskoler at give jer en national og global ramme at sætte det lokale
arbejde ind i. Årsmødet vil have fokus på de politiske reformer og uddannelsesmæssige
udviklingstendenser, der påvirker erhvervsskolerne og uddannelserne. Vi vil se tingene i et bredt perspektiv
og undersøge, om de initiativer og strategier, vi arbejder med, også passer til fremtiden.
En række videnspersoner vil give deres bud på fremtiden med udgangspunkt i deres vurderinger af den
udvikling, der har ført os til, hvor vi er i dag, og hvilken rolle erhvervsskolerne skal spille fremover.
1. dagen indledes blandt andre af professor Ove Kaj Pedersen fra CBS, som vil sætte rammen for årsmødet
med et oplæg om statens strategiske anvendelse af uddannelsessystemet.
Talkshops
På 1. dagen er der desuden to runder med de samme otte talkshops i hver. Hver talkshop har et emne, der
præsenteres af en forsker eller vidensperson gennem et videointerview. En facilitator med tilknytning til en
erhvervsskole vil herefter igangsætte en debat blandt deltagerne, hvor det teoretiske relateres til skolernes
dagligdag. En række personer er qua deres viden og placering i det politiske Danmark blevet bedt om at
deltage i de forskellige talkshops som nøgledebattører.
Det er en ny måde at gennemføre vore debatter på, og vi er spændte på resultatet. Vi håber, at I vil lege
med og bidrage aktivt. Alle videointerviews vil blive lagt på danskeerhvervsskoler.dk efter årsmødet.
Der er et begrænset antal pladser i de forskellige talkshops, så overvej grundigt hvilke to, du ønsker at
deltage i, så vi sikrer os, at der er plads til alle.
Spørgeboder, popcorn og ministre
I den lange pause midt på 1. dagen stiller blandt andre medarbejdere fra Undervisningsministeriet op i
række spørgeboder, hvor man kan få en uformel drøftelse om alt fra finansloven, den digitale
erhvervsuddannelse til gymnasiereformen.
Vi glæder os meget til, at undervisningsminister Christine Antorini og minister for by, bolig og landdistrikter
Carsten Hansen indleder 2. dagen, hvor også Overlærer M. Rasmussens Mindepris uddeles.
2. dagen vil desuden indeholde tre læringsaktiviteter, der skal give jer konkrete redskaber med hjem i
forhold til kvalitetsmålinger, udbud af 10. klasse og bestyrelserne i lokalsamfundet.
Afslutningsvis giver forfatter og entreprenør Anders Hvid en hæsblæsende indsigt i hastigheden, hvormed
den teknologiske verden omkring os udvikler sig og hvordan uddannelserne må udvikle sig med.
Som altid er der også plads til hyggen. Vi har film om erhvervsuddannelsernes historie, popcorn, middag og
komikeren Per Helge på programmet.
1
Onsdag 22. april
Kl. 13.00 – 13.15
Velkomst
Ved direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler
Hvilke hovedtendenser ser Danske Erhvervsskoler, der ligger bag de reformer,
som erhvervsskolesektoren er blevet påvirket af de seneste år.
Kl. 13.15 – 13.45
Skolen og den opportunistiske person
Ved professor Ove Kaj Pedersen, CBS
Hvordan har definitionen af ”individ” og ”fællesskab” i uddannelsessystemet
ændret sig fra nationalstaten, over velfærdsstaten til konkurrencestaten?
Hvordan har staten modelleret uddannelsessystemet f.eks. via ændringer af
folkeskolens formålsparagraf og hvordan kan det perspektiveres til det
resterende uddannelsessystem?
Hvilket udbytte ønsker staten af uddannelsessystemet i konkurrencestaten?
Og hvilken rolle spiller reformer og hvad er hensigten med dem?
Kl. 13.45 – 14.00
Pause og fordeling til talkshops
Kl. 14.00 – 15.30
Talkshops - runde 1 (der skal vælges en ved tilmelding)
Se venligst gennemgang af de otte talkshops side 3-6.
Kl. 15.30 – 16.30
Pause med spørgeboder
Spørgeboderne offentliggøres i det endelige program. Det er ikke nødvendigt
med tilmelding hertil.
Kl. 16.30 – 18.00
Talkshops – runde 2 (Der skal vælges en ved tilmelding)
Se venligst gennemgang af de otte talkshops side 3-6. Det er de samme otte
fra runde 1, der gentages i runde 2.
Kl. 18.00 – 19.00
Pause med biograf og popcorn
Hansenberg har i forbindelse med deres 160 års jubilæum fået produceret en
film, der følger tiden fra håndværkets udspring, opkomsten af erhvervsskoler i
Danmark, over storhedstiden i 1960’erne til i dag. Undervejs uddybes
forskellige temaer.
Grib en øl og lidt popcorn og hyg dig med filmen inden middagen.
Kl. 19.00 –
Middag
Komiker og historiefortæller Per Helge underholder med et udsnit af sit show
Djøf med løg(n).
2
Gennemgang af talkshops (der vælges en i hver runde)
1. Tænk på et tal – dansk uddannelsespolitik på
afveje?
Videointerview med analyseredaktør Poul Aarøe
Pedersen, Politiken
Tal, regneark og økonomiske modeller har fået en
alt for dominerende placering i dansk
uddannelsespolitik. PISA-undersøgelser i
folkeskolen, karakteradgangskrav og talbaserede
resultatmål er godt i gang med at ødelægge den
danske uddannelsestradition fra indskoling til
kandidatgrad, mener Poul Aarøe Pedersen, der har
skrevet debatbogen ”Tænk på et tal – dansk
uddannelsespolitik på afveje”.
2. Unge på kanten af uddannelse
Videointerview med Noemi Katznelson, leder af
Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i
København
Skærpede adgangs- og overgangskrav på
erhvervsuddannelserne er et led i den politiske
kvalitetsdagsorden i uddannelsessystemet og
formentlig kommer der tilsvarende krav på de
gymnasiale uddannelser. Det betyder, at en hel del
unge ikke umiddelbart kan komme ind på en
ungdomsuddannelse.
Hvem er disse unge? Hvordan får de adgang til
uddannelse og job og hvordan kan samfundet
hjælpe dem til alternative veje, når det ikke
længere er de ordinære ungdomsuddannelsers
ansvar, før de er erklæret parate til uddannelse?
Eller bør man i virkeligheden gøre op med 95 pct.
målsætningen og erkende, at nogen hverken har
lyst eller evner til at tage en uddannelse, så man
bør ”give dem lov” til alene at se sig selv i forhold til
ufaglært arbejde?
Det giver ikke mening at sætte alt på talformel i
uddannelsesverdenen, fordi man derved let
kommer til at lade alle andre processer –
undervisning, organisering, ledelse, ja selv
karaktergivning mv. – styre af, om man som leder
eller lærer lever op til de talbaserede resultatmål.
Hvad skal fx få erhvervsskolelederen til at arbejde
på at nedbringe lærernes sygefravær, hvis det
samlede fravær holder sig inden for det
resultatmål, han har aftalt med sin nærmeste chef?
Spørger Poul Aarøe Pedersen, der præsenterer og
nuancerer bogens tese og giver sin vurdering af,
hvad det vil betyde for udviklingen af
ungdomsuddannelserne.
Noemi Katznelson giver på baggrund af sin
ungdomsforskning sit bud på, hvordan det vil gå
disse unge og hvilken rolle ungdomsuddannelserne
kommer til at spille både på kort og længere sigt.
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
sætte gang i en debat, som sætter emnet i relation
til de aktuelle reformer.
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
sætte gang i en debat af bogens tese, også i relation
til rækken af uddannelsesreformer. Hvilke
konsekvenser har den talbaserede tænkning for
både elever og uddannelser?
3
3. Den menneskelige produktionsmaskine
Videointerview med historiker og samfundsforsker
Michael Böss, Århus Universitet
Michael Böss proklamerer i sin bog ”Det demente
samfund”, at vi danskere lever i et samfund med en
”nutidskultur” præget af historieløshed, hvor
fortiden mister sin betydning og fremtiden ikke
længere afgiver løfter. Der fokuseres på øjeblikket
og mennesket reduceres til en produktionsfaktor
med en række behov, der skal tilfredsstilles.
Reformprocesser og nutidens skole- og
uddannelsesdebat er præget af et funktionalistisk
syn, hvor statens administrative styring og kontrol
samt pragmatiske løsninger på komplekse
problemstillinger er i højsæde.
4. Det åbne danske arbejdsmarked
Videointerview med arbejdsmarkedsforsker og
centerleder for FAOS Søren Kaj Andersen
Det danske arbejdsmarked er blevet et globalt
arbejdsmarked. Virksomhederne inden for
forskellige brancher ansætter i større og større
omfang udenlandsk arbejdskraft, hvilket giver en
masse fordele for virksomhederne. Men det kan
dog også vise sig at være en kortsigtet strategi, hvis
det betyder, at antallet af lærlingekontrakter falder
yderligere og det bliver vanskeligt at tiltrække
kvalificerede unge til de faglærte uddannelser.
Samtidig kan man spørge sig selv, om det er rimeligt
at danske virksomheder skal binde sig til en flerårig
kontrakt med en ung uden erfaring, når de kan få
en kvalificeret faglært i den begrænsede periode,
hvor der er ordrer i bogen. Hvad skal sættes højest
– det langsigtede uddannelsesperspektiv, hvor der
fortsat sikres faglært dansk arbejdskraft eller det
kortsigtede konkurrenceperspektiv, hvor der sikres
overskud i årsregnskabet? Eller kan de to forenes?
Böss mener, at Finansministeriet bestemmer over
dansk uddannelsespolitik, som blot er blevet et
vedhæng til den økonomiske politik. Staten fører
stærkere kontrol med uddannelsesinstitutionerne
og ønsker et funktionelt og formalt dannelsesideal,
hvor uddannelserne først og fremmest skal sigte
mod at give eleverne færdigheder og kompetencer,
der gør dem i stand til at varetage et job og
imødekomme samfundets behov for fleksibel og
omstillingsparat arbejdskraft.
Søren Kaj Andersen sætter scenen for debatten og
giver et indblik i sin forskning om det åbne danske
arbejdsmarked og belyser de udfordringer og
muligheder, det giver for danske ufaglærte og
faglærte samt virksomhederne.
Michael Böss præsenterer sin teori om det
demente samfund og giver sin vurdering af, hvilke
konsekvenser det funktionalistiske syn har på
udviklingen af ungdomsuddannelserne.
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
sætte gang i en debat, som sætter emnet i relation
til skolernes hverdag; hvordan skal skolens
fremtidige praktikpladsopsøgende arbejde f.eks se
ud, og hvad skal praktikcentrene have fokus på, hvis
antallet af fulde lærlingeaftaler fortsætter med at
falde?
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
sætte gang i en debat, som sætter emnet i relation
til de reformer, som erhvervsskoleverdenen står
midt i. Har de erhvervsrettede uddannelser alene
som formål at uddanne omstillingsparate
produktionsmaskiner eller skal de også uddanne
det hele menneske?
4
5. Erhvervsskoler i yderområder
Videointerview med Anne-Mette Hjalager, Professor
og leder af Center for Landdistriktsforskning
De tekniske- og merkantile erhvervsskoler udbyder
kun uddannelser i ca. 3 ud af 4 kommuner, mens de
almene gymnasier har en bredere geografisk
uddannelsesdækning. Udbuddet af
ungdomsuddannelser og efteruddannelse af de
voksne er derfor meget forskelligt fra kommune til
kommune. Samtidig ses der en tendens til, at elever
og kursister har forventninger om flere
valgmuligheder på uddannelserne og
mangfoldighed i studiemiljøerne.
6. Strategier om internationalisering
Videointerview med Rasmus Helleberg Frimodt,
Afdelingsleder, Nationalt Center for
Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol
De fleste tror nok, at den uddannelsespolitiske
dagsorden og de beslutninger, der træffes af
Undervisningsministeriet og regeringen alene er
baseret på danske prioriteringer og politiske
målsætninger. Men mange af de politiske reformer
og strukturelle tiltag er initieret af EU. Uddannelsesog beskæftigelsespolitikken hænger tæt sammen,
og den overordnede målsætning er at sikre kvalitet
i uddannelsessystemet og arbejdskraftens frie
bevægelighed – med henblik på at øge EU’s
generelle konkurrenceevne.
Fusionerne blandt erhvervsskolerne har gjort det
muligt at bevare lokale udbudssteder, men
spørgsmålet er, om fremtiden byder på få store og
specialiserede udbydere eller om den brede
geografiske uddannelsesdækning vil fortsætte?
Det gælder bl.a. målsætningen om, at 95 % af en
ungdomsårgang skal gennemføre en
ungdomsuddannelse. Denne målsætning er en del
af EU benchmarks på uddannelsesområdet og har
været styrende for reformimplementering og
pædagogisk udvikling i en årrække. Tilsvarende kan
EUD-reformen ses i et EU-perspektiv, da reformer
af erhvervsuddannelserne skyller indover de fleste
EU-landes uddannelsessystemer i disse år.
Professor Anne-Mette Hjalager vil give perspektiver
til udbudsdebatten. Hvilken betydning har den
geografiske placering af en erhvervsskole for
kommunerne og for den enkelte elev? Anne-Mette
Hjalagers forskning peger blandt andet på, at
erhvervsskolerne er vigtige i de danske
yderområder, fordi de skaber arbejdspladser
samtidig med, at skolerne signalerer aktive
lokalsamfund, hvor det er værd at bosætte sig og
drive virksomhed. Erhvervsskolerne er dog udsat
for et pres, fordi strukturændringer, lovgivning og
besparelser ofte direkte eller indirekte leder til
større uddannelsesenheder.
Med udgangspunkt i EU’s uddannelsespolitiske
dagsorden vil Rasmus Helleberg Frimodt tolke den
aktuelle udvikling af det danske
erhvervsuddannelsessystem og kigge i krystalkuglen
i forhold til, hvad vi kan forvente af nye tiltag og
tendenser i de kommende år.
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
indlede debatten, som sætter emnet i relation til
skolernes hverdag; hvilken betydning kan det
internationale f.eks have for skolens profilering? Og
hvordan kan ledelse og bestyrelse arbejde med det
på et strategisk niveau?
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
sætte gang i en debat, som sætter emnet i relation
til skolernes hverdag; Hvordan sikrer
erhvervsskolerne f.eks. balancen mellem et bredt
uddannelsestilbud, høj kvalitet og et tilstrækkeligt
stort uddannelsesvolumen?
5
7. Trives eleverne?
Videointerview med overlæge og robusthedsforsker,
Komiteen for Sundhedsoplysning, Poul Lundgaard
Bak
Unge bliver mere og mere stressede og det påvirker
deres trivsel og læring. Undersøgelser viser, at unge
mistrives mere nu, end de gjorde for 10-20 år siden.
Forskere mener, at børn og unge mangler mental
modstandskraft, hvis de skal klare sig i fremtidens
uddannelser og på arbejdsmarkedet.
8. Robotterne kommer
Videointerview med robotforsker Kasper Støy, Ituniversitetet
Den accelererende teknologiske udvikling betyder,
at robotter og anden digitalisering fremover vil
overtage langt flere funktioner. Job vil blive
overflødiggjort inden for langt flere sektorer, end vi
forestiller os, for stort set alle brancher vil opleve,
at robotter og digitalisering overtager en række
jobfunktioner.
Spørgsmålet er, om mistrivslen skyldes, at de unge
er i en overgangsperiode, hvor de skal vænne sig til
et foranderligt uddannelsessystem med nye krav?
Det kunne se sort ud for beskæftigelsen, men
robotter og digitalisering indebærer også
produktivitets- og kvalitetsgevinster, som bl.a.
betyder, at industriarbejdspladser vil kunne flyttes
tilbage til Danmark og dermed skabe vækst. Vi kan
erstatte en række rutineprægede funktioner med
udviklingsorienterede og innovative job. Det kræver
dog, at uddannelsessystemet omstilles, for der
bliver brug for nye kompetencer.
Det er et mål i den nye EUD-reform, at trivslen skal
styrkes på erhvervsskolerne, ligesom der på
gymnasieområdet kan være behov for at styrke
elevernes trivsel.
Robusthed handler om at blive god til at klare
tilværelsens udfordringer. Poul Lundgaard Bak vil
introducere robusthedsforskningens bud på,
hvordan elevernes trivsel kan styrkes. Han har fokus
på, hvordan skolerne kan støtte udviklingen af de
unges robusthed og oparbejde robuste
fællesskaber på skolerne. Der serveres resultater
fra den nyeste forskning og spændende praktisk
viden - om tanker, følelser og om hjernen. Den
viden har stor betydning for, hvordan man får skabt
et fundament for læring og trivsel på skolerne.
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
sætte gang i en debat, som sætter emnet i relation
til skolernes hverdag; hvordan kan skolerne f.eks
arbejde målrettet for at styrke elevernes trivsel?
6
Kasper Støy, som forsker i robotter, vil fortælle om
udviklingen og give sin vurdering af robotternes
konsekvenser for arbejdsmarkedet og dermed også
for udviklingen af ungdomsuddannelserne.
En facilitator fra en skole samt nøgledebattører fra
det politiske og uddannelsesmæssige Danmark vil
sætte gang i en debat, som sætter emnet i relation
til de aktuelle reformer. Er de erhvervsrettede
uddannelser gearet til at levere de kompetencer
der er brug for i et fremtidigt ”robotficeret”
samfund eller er vi for bagudskuende, når
fremtidens uddannelser er på tegnebrættet?
Torsdag 23. april
Kl. 08.45 – 09.00
Uddeling af Overlærer M. Rasmussen Mindepris
Overlærer M. Rasmussen Mindepris er blevet uddelt siden 1943, og gives som
”Anerkendelse af veludført gerning i den tekniske undervisnings tjeneste eller
for de tekniske skolers sag”.
Bestyrelsen i Mindefonden har i år besluttet at uddele prisen til tidligere
formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen samt tidligere viceformand i DI,
Bo Stærmose. De modtager prisen for deres vedholdende fokus på, at
Danmark skal være produktionsland, og der derfor er brug for faglærte af
meget høj kvalitet.
Undervisningsminister Christine Antorini overrækker prisen på vegne af
Mindefonden.
Kl. 09.00 – 10.00
Danmark rundt med Antorini og Hansen
Ved undervisningsminister Christine Antorini og minister for by, bolig og
landdistrikter Carsten Hansen
Gennem en række spørgsmål fra forskellige dele af landet vil de to ministre
debattere, hvordan man sikrer relevant uddannelse til flest mulige unge og
voksne uanset hvor i Danmark, de bor.
Kl. 10.00 – 10.15
Pause med fordeling til læringsaktiviteter
Kl. 10.15 – 11.30
Læringsaktiviteter (der skal vælges en ved tilmelding)
Se venligst gennemgang af de tre læringsaktiviteter på side 8-9.
Kl. 11.30 – 12.00
Stående frokost
Kl. 12.00 – 13.00
Forstå fremtiden – få styr på teknologien eller bliv forstyrret
Ved entreprenør og forfatter Anders Hvid, DARE DISRUPT
Mere end nogensinde er det den teknologiske udvikling, der skaber
fundamentet for forandringer i vores verden. Vi har gennem de sidste mange
år vænnet os til, at digitaliseringen udvikler sig voldsomt hurtigt. Det nye er, at
bioteknologi, robotter, kunstig intelligens og meget mere også er blevet
digitalt og kommer til at accelerere på samme måde, som
informationsteknologien har gjort det de sidste 50 år – eksponentielt.
Anders Hvid vil i sit oplæg præsentere en metode til at forstå og udnytte den
eksponentielt accelererende teknologiske udvikling – også i forhold til
uddannelse.
Anders Hvid lagde salen ned, da han i januar 2015 holdt oplæg på DI’s
konference for små og mellemstore virksomheder. Snyd ikke dig selv for en
hæsblæsende oplevelse.
7
Gennemgang af læringsaktiviteter (der vælges en)
1. Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
Ved direktør for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Jacob
Holbraad og direktør for Københavns Tekniske
Skole, Ole Heinager
Uddannelsessektoren bliver mødt med flere og nye
kvalitetsmål, hvor de politiske initiativer bliver fulgt
op, og de enkelte institutioners resultater bliver
vurderet lokalt og nationalt.
2. Hvordan bliver 10. klasse på erhvervsskolerne
en succes?
Ved Søren Sørensen, bestyrelsesformand på
Tradium, vicedirektør Lars Michael Madsen,
Tradium, skolechef Torben Bugge, Randers
Kommune og skoleleder Hans Myhrmann, Randers
Realskole.
I 2020 skal 25 % vælge en erhvervsuddannelse
direkte fra folkeskolen. Et af virkemidlerne i EUDreformen for at nå målet er EUD10. I denne
læringsaktivitet bliver du inspireret til, hvordan man
som leder eller bestyrelsesmedlem aktivt kan
bidrage til, at EUD10 bliver en realitet og en succes
på din skole.
I EUD-reformen er der opsat klare mål med
konkrete kvalitetsindikatorer til hvert enkelt mål,
ligesom det er tilfældet på folkeskoleområdet. I det
nyeste politiske udspil på gymnasieområdet ses
samme tendens, da der også her er et forslag til
klare mål. På AMU-området arbejder man ligeledes
hen imod et indikatorbaseret tilsyn, som bl.a. er
baseret på VisKvalitet.
En række erhvervsskoler har allerede gode
erfaringer med 10. klasse. En af dem er Tradium i
Randers, hvor den private Randers Realskole i flere
år har kørt sit 10. klassespor – med succes. Byrådet
i Randers Kommune har netop besluttet at indgå
driftsaftale med Social- og Sundhedsskolen i
Randers og Tradium om at udbyde 10. klasse
”Erhverv og Sundhed” fra sommer 2015.
Det nye fokus på kvalitetsmål og vurdering af
resultaterne får stor betydning for skolernes lokale
kvalitetsarbejde, og på ledelsens og bestyrelsernes
strategiske fokus på kvalitetsudvikling.
Med dette afsæt vil direktør Jacob Holbraad holde
oplæg om rammerne for Undervisningsministeriets
kvalitetstilsyn. Han vil give et overblik over de
tilsynsstrategier og de kvalitetsmål, der er lagt op til
i forhold til EUD, AMU og de gymnasiale
uddannelser. Direktør Ole Heinager vil
perspektivere oplægget i forhold til ledelsens og
bestyrelsernes fremtidige strategiske arbejde på
kvalitetsområdet.
Kom og hør, hvordan bestyrelsen på Tradium har
arbejdet strategisk og praktisk med at
implementere 10. klasse, hvilke resultater man har
opnået og forventer at opnå, samt hvordan et tæt
samarbejde mellem aktørerne i Randers Kommune,
har været forudsætningen for, at 10. klasse kom til
at ligge på Tradium.
8
3. Er du klar til networking?
Ved direktør Kirsten Holmgaard, Mercantec samt en
række bestyrelsesmedlemmer
Hvordan kan bestyrelser og ledelser via lokale
netværk blive endnu bedre til at fremme skolens
interesser og målsætninger?
I denne læringsaktivitet får du inspiration og tips til,
hvordan man som bestyrelsesmedlem eller leder på
en erhvervsskole kan udvikle sig til ”professionel
netværker”.
I en tid, hvor den enkeltes viden og kompetencer
kan være banebrydende for de fastlagte mål, bliver
netværkskompetencer endnu vigtigere end
tidligere. Vi sætter fokus på spørgsmål som:
Hvordan lokaliseres og aktiveres et netværk? Hvilke
erfaringer, alliancer og relationer kan være en
døråbner? Og hvordan kan man lokalt benytte
netværk til at nå egne mål og succes.
Direktør Kirsten Holmgaard fra Mercantec vil
sammen med erfarne bestyrelsesmedlemmer dele
ud af erfaringer med lokal networking, men også
udfordre tilhørerne omkring deres eget netværk og
aktivering heraf – Er du klar til networking?
9